KONTANTHJÆLPSLOFTET & 225-TIMERSREGLEN

Transkript

1 KONTANTHJÆLPSLOFTET & 225-TIMERSREGLEN En kritisk diskursanalyse af kontanthjælpsloftet & 225-timersreglen samt betydningen af dette for socialrådgiverens skøn i det danske samfund, set ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. The cash assistance limit and the rule of 225-hours of work. A critical discourse analysis of the cash assistance limit & the rule of 225-hours of work, and the consequences of the social workers professional options at the employment area in the Danish Society. From a social constructivist perspective Dette Bachelorprojekt er udarbejdet af: Line Hansen, Marlene Holt, Tenna Prierga rd Kjær og Zille Siff Capella Thystrup I samarbejde med Roskilde og Slagelse Kommune. Socialrådgiveruddannelsen ved University College Sjælland Modul 13 - Hold: or2013sb Aflevering: 4. januar 2017 Anslag: inkl. mellemrum. Ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, kildehenvisninger, fodnoter og bilag. Projektet er udarbejdet med vejledning af: Nadja Lysen Projektet må gerne udlånes. Bachelorprojektet er udarbejdet af socialra dgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er sa ledes udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf ma kun offentlig- gøres med forfatternes tilladelse.

2 Resume Dette bachelorprojekt belyser, hvilke diskurser der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt hvorledes det påvirker socialrådgivernes socialfaglige skøn på beskæftigelsesområdet. Vi har i forhold til videnskabsteori valgt den socialkonstruktivistiske tilgang og har anvendt Kvale og Brinkmanns tilgang til den kvalitative metode. I vores projekt har vi valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse både som metode og analysestrategi. Analysen er bygget op omkring Faircloughs tredimensionelle model, som indeholder dimensionerne tekst, diskursiv praksis og social praksis. Vi har i den diskursive praksis fundet frem til to diskurser incitamentsdiskursen, som påpeger, at de seneste lovændringer er fremmende for det beskæftigelsesrettet arbejde med målgruppen, samt destruktionsdiskursen som overordnet ikke anser lovændringerne som virkningsfulde. I den sociale praksis har vi sammenkoblet dimensionerne tekst og diskursiv praksis for at undersøge, hvorledes diskurserne påvirker socialrådgiverens socialfaglige skøn. Vi har i den sociale praksis suppleret Faircloughs diskursanalyse med følgende teoretikere Michael Lipsky, Winther og Nielsen samt Steen Scheuer. Abstract This bachelor project illustrates which discourses about the cash assistance limit and the rule of 225-hours of work there is in the Danish society and how these discourses effects on the social workers professional options at the employment area. We have for the project chosen the science theory called social constructivism and applied Kvale and Brinkmanns approach to the qualitative method. We have in this project chosen to apply Faircloughs critical discourse analysis as a method and as an analysis strategy. The analysis is build up around Faircloughs three dimensional model which includes his concepts text, discursive practice and social practice. We have found two different discourses in the discursive practice the incentive discourse which shows, that the latest amendments promotes the work towards employment with the target group, and the extermination discourse which doesn t consider the amendments as effective. We have in the social practice linked the dimensions of text and discursive practice to illustrate how the discourses effect the social workers professional options. We have furthermore complemented Faircloughs critical discourse analysis with following theory of Michael Lipsky, Winther and Nielsen and Steen Scheuer. 2

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. INDLEDENDE OVERVEJELSER... 5 INDLEDNING OG PROBLEMFELT... 5 EMNETS RELEVANS FOR SOCIALT ARBEJDE... 6 PROBLEMFORMULERING:... 6 PROBLEMSTILLINGER... 7 AFGRÆNSNING... 7 KAPITEL 2. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER... 9 SOCIALKONSTRUKTIVISME... 9 KRITIK AF VIDENSKABSTEORI KAPITEL 3. PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT NORMAN FAIRCLOUGH KRITIK AF NORMAN FAIRCLOUGH IMPLEMENTERINGSTEORI KAPITEL 4. EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE EKSISTERENDE FORSKNING ETISKE OVERVEJELSER DATABEARBEJDNING KRITIK AF METODEVALG KAPITEL 5. ANALYSESTRATEGI OG KODNING KAPITEL 6. ANALYSE TEKSTANALYSE DISKURSIV PRAKSIS DISKURS 1: INCITAMENTSDISKURSEN DISKURS 2: DESTRUKTIONSDISKURSEN SOCIAL PRAKSIS IMPLEMENTERINGSTEORI OG DET SOCIALFAGLIGE SKØN IMPLEMENTERINGSMODELLER LOVGIVNING OG DET SOCIALFAGLIGE SKØN MARKARBEJDERENS ADFÆRD SOM BETYDNING FOR DET SOCIALFAGLIGE SKØN FORSKNING KAPITEL 7. METODE DISKUSSION KAPITEL 8. KONKLUSION KAPITEL 9. PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER LOVGIVNING INTERNETHENVISNINGER BILAGSOVERSIGT BILAG 1 KONTANTHJÆLPSLOFT, MYTER OG FAKTA

4 BILAG 2 HØRINGSSVAR FRA DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING VEDR. KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN BILAG 3 INTERVIEW MED ANNE BIRKVAD, ROSKILDE KOMMUNE D. 8. NOVEMBER BILAG 4 INTERVIEW MED STIIG NORDENSKJOLD, SLAGELSE KOMMUNE D. 9. NOVEMBER BILAG 5 - BESKÆFTIGELSESMINISTERENS SKRIFTLIGE FREMSÆTTELSE BILAG 6 - KRAV OM 225-TIMERS ARBEJDE + KONTANTHJÆLPSLOFTET BILAG 7 - FAKTA OM KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN

5 Kapitel 1. Indledende overvejelser Indledning og problemfelt I 1976 trådte bistandsloven i kraft, hvor forvaltning af gældende lovgivning skulle varetages af kommunerne i det såkaldte enstrengede system. Efterfølgende er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har haft indflydelse på beskæftigelsesområdet, strukturændringer og nye reformer er i tiden 1980 erne til i dag blevet gennemført. Den største forandring og brud med 1970 ernes beskæftigelsespolitik er 1990 ernes aktiveringslove, et paradigmeskifte fra welfare to workfare. (Møller & Larsen, 2016, s ). Dette paradigmeskifte viser en grundlæggende ideologi omkring vigtigheden af arbejde og borgerne som ansvarlige for at yde for at modtage en ydelse fra det offentlige (Møller & Larsen, 2016, s.117). Mange af os i gruppen har erfaringer fra praktikken indenfor kontanthjælpsområdet og har i den forbindelse arbejdet under kontanthjælpsreformen Denne reform medførte store ændringer og vi oplevede, at både borgere og socialrådgivere blev påvirket af disse. Ændringerne på borgerniveau var primært af økonomisk karakter, men også krav til aktivering blev skærpet (Beskæftigelsesministeriet 2014). De nyeste lovændringer på kontanthjælpsområdet 2016 er kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget det enkelte menneske maksimalt kan modtage i offentlige ydelser, inden der sker en reducering af støtten. 225-timersreglen er et skærpet rådighedskrav, som betyder, at man skal arbejde mindst 225 timer inden for de sidste 12 måneder, for at bevare retten til at modtage kontanthjælp, med mindre kommunen vurderer, at den enkelte kan fritages (bilag 8). Ovenstående angiver en samfundsmæssig holdning til at arbejde skal prioriteres fremfor ledighed. (Beskæftigelsesministeriet, 2016). Da lovændringerne fylder meget i medierne ønsker vi at undersøge de nuværende diskurser med fokus på sproget og dets betydning for forandringer i samfundet med udgangspunkt i kontanthjælpsområdet. Vi ønsker i den sammenhæng at have fokus på den politiske italesættelse af givne emner og hvordan bestemte holdninger kommer til udtryk i sprogbruget. 5

6 Når regeringen udarbejder lovændringer på beskæftigelsesområdet er det socialrådgiverne i jobcentrene, der skal implementere lovgivningen. Det vil sige, at det er socialrådgiveren, der skal sørge for gennemførelse af beslutninger taget på et højere niveau, nemlig politisk. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvilke betydninger dette har for socialrådgiverens udførelse af arbejdet og ønsker i den sammenhæng at have fokus på det socialfaglige skøn. Emnets relevans for socialt arbejde Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen rammer en del af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i forhold til deres økonomi (Information, 2016). Målgruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager har andre problemer end ledighed, det kan være fysisk/psykisk sygdom og/eller misbrugsproblematikker (Beskæftigelsesministeriet, 2016). Det er problemer som gør målgruppen sårbar i forhold til at få en udsat position i samfundet. I Danmark udgør arbejdslivet en stor del af det at være en del af samfundet og når et menneske ikke kan deltage aktivt i arbejdslivets fællesskab kan de komme i en situation, hvor deres sociale problemer fører til yderligere stigmatisering og marginalisering (Møller & Larsen, 2011, s.20-22). Da sociale problemer og socialt arbejde hænger uløseligt sammen, kommer socialrådgiverne i jobcentrene til at få en afgørende betydning i forhold til de mest udsatte borgere, nemlig dem som rammes af kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen og som måske ikke kan få en hverdag til at hænge sammen. Vi mener ud fra ovenstående, at emnet er yderst relevant for os som kommende socialrådgivere. Vi skal efter uddannelsen ud på arbejdsmarkedet og nogle af os kommer til at sidde i et jobcenter med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Vores undersøgelse kan hjælpe os til at få en forståelse af hvilke mekanismer, der sættes i gang når regeringen laver lovændringer og hvordan de påvirker arbejdet i jobcentret. Vi vil være mere bevidste omkring magten i det talte samt skrevne sprog da dette danner grundlaget for hvilke diskurs der dannes. Vores opgave bidrager dermed til en forståelse for lovændringer, implementering af lovgivning og hvilke påvirkninger lovændringerne har for det socialfaglige skøn. Problemformulering: Hvilke diskurser findes der omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen og hvilken betydning har disse for socialrådgiverens skøn, i det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet? 6

7 Problemstillinger Hvilken politisk diskurs er herskende hos regeringen i forhold til Afgrænsning kontanthjælpsmodtagere og hvordan kommer det til udtryk? Hvilken diskurs er fremtrædende hos Dansk socialrådgiver forening i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen og hvordan kommer det til udtryk? Hvilke muligheder og begrænsninger oplever socialrådgiveren i jobcentret, i forhold til anvendelse af skønnet i det daglige arbejde efter kontanthjælpsloftet og 225- timersreglens indførelse? Når vi i dette projekt ønsker at undersøge hvilke diskurser, der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen tager vores forforståelse udgangspunkt i Norman Faircloughs begreb om diskurs: Diskurs er en praksis, som ikke bare repræsenterer verden, men også giver verden betydning, konstituere den og konstruerer den i mening (Fairclough, 2008, s.18). Dette skyldes, at vi har en socialkonstruktivistisk opfattelse af viden og verdensbillede (Sørensen, 2010, s.123), hvilket vi vil uddybe i kapitel 2. For at kunne besvare vores problemformulering samt de dertilhørende problemstillinger og samtidig overholde de stillede krav til dette bachelorprojekt, har vi været nødsaget til at afgrænse os. Da vores undersøgelsesfokus er på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vil vi hovedsageligt have fokus på de lovændringer, som fremgår i Lov om aktiv socialpolitik (efterfølgende kaldet LAS) 13f, 13g, 25b, 25c og 26. Vi er bevidste om at lov nr. 296 af 22. marts 2016 indeholder mange flere lovændringer end de nævnte, men dem vil vi ikke komme nærmere ind på, idet de omhandler retten til ferie, integration, boligstøtte osv. Det er derfor ikke relevant i forhold til vores problemformulering. For at finde frem til hvilke diskurser, der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen, finder vi det nødvendigt at undersøge hvilken politisk diskurs, der er herskende i forhold til kontanthjælpsmodtagere, idet vi ønsker at få en forståelse for hvilke tanker, der ligger til grund for de seneste lovændringer. Vi er opmærksomme på, at der under udarbejdelsen af dette projekt er blevet dannet en ny regering den 28. november 2016 (Regeringen ministre, 2016) hvilket betyder, at der er kommet nye ministre i social- og beskæftigelsesministerierne. På trods af dette mener vi ikke, at det har en afgørende betydning for vores projekt, idet vores fokus er på tidsrummet hvor loven blev vedtaget og indført. 7

8 Ifølge Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 2 kan kontanthjælpsmodtagere både være jobparate eller aktivitetsparate, samt over eller under 30 år (LBK nr af 21/11/2016). Dermed er kontanthjælpsmodtager en betegnelse for en stor gruppe mennesker med forskellige behov og vi har derfor valgt at afgrænse os således, at dette projekt udelukkende omhandler aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2 nr. 3, dvs. borgere med problemer ud over ledighed, som ikke vurderes at kunne påtage sig et ordinært arbejde inden for 3 måneder. (Ankestyrelsen, 2015) Dette skyldes, at målgruppen har behov for en helhedsorienteret indsats (Beskæftigelsesministeriet) og derfor ofte er tilknyttet forskellige afdelinger i kommunalt regi. Derudover stiller denne målgruppe større krav til socialrådgiveren, da de som nævnt i ovenstående, har andre problemer ud over ledighed. Denne målgruppe vil efter vores forforståelse være dem, som er sværere at få ud på arbejdsmarkedet og dermed være dem, der er mest socialt udsatte på kontanthjælpsområdet. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget L 113, som bl.a. ligger til grund for de seneste lovændringer i LAS (Folketinget lovforslag L 113) fandt vi ud af, at rigtig mange interessenter har lavet høringssvar i forsøget på at påvirke den politiske diskurs. Imellem interessenterne er bl.a. Danmarks almene boliger, Socialpolitisk forening, Dansk socialrådgiverforening (efterfølgende kaldt DS), Danske handicaporganisationer m.m. (Folketinget bilag til lovforslag). Det kunne være rigtig spændende at inddrage dem alle for at få belyst hvilke diskurser, der konkurrerer om at blive den herskende diskurs. Men da vi som tidligere nævnt er nødsaget til at begrænse os, har vi valgt at afgrænse os til én interessent, DS, da vi mener, at de har et stort kendskab til hvordan lovændringerne påvirker socialrådgiverens socialfaglige skøn samt har et indgående indblik i praksis og dermed vil være den interessent, som bedst kan bidrage til besvarelsen af vores problemformulering. Da vores udgangspunkt i dette projekt er at undersøge hvilke diskurser, der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt hvilken betydning disse har for socialrådgiverens skøn i det sociale arbejde i Danmark, afgrænser vi os fra det lokalpolitiske og organisatoriske niveau, for på den måde at undgå at dette projekt bliver for omfangsrigt. Vi er bevidste om, at disse forhold også har indflydelse på rammerne ved at definere muligheder og begrænsninger for socialrådgiverens handlingsmæssige råderum. (Carstens, 1998, s.17) Det kunne ligeledes være interessant at undersøge hvilke konsekvenser regeringens kontinuerlige lovgivningsændringer har i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Ligesom det kunne være interessant at undersøge, hvorledes hensigterne med de løbende lovændringer i 8

9 praksis rent faktisk også hjælper kontanthjælpsmodtagerne eller om det har den modsatte effekt. Grundet pladsmangel afgrænser vi os fra at fokusere på borgerperspektivet. Kapitel 2. Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har i denne opgave gjort os overvejelser omkring valg af videnskabsteoretisk perspektiv, da vi er klar over, at det sætter rammen for, hvilket blik vi har i forhold til frembringelse af empirisk materiale til besvarelse af vores problemformulering. (Juul & Pedersen, 2012, s.13). Vi har valgt at benytte os af den socialkonstruktivistiske videnskabsteori, da vi ønsker at undersøge hvilke interesser, antagelser og argumenter, der ligger til grund for diskurserne (Juul & Pedersen, 2012, s.190). Denne form for videnskabsteori påpeger, at der ikke findes én sandhed samt, at sandheden ikke opdages gennem forskning, men at den skabes eller konstrueres. Mange af disse konstruerede sandheder deles af de fleste mennesker i samfundet og bliver på den måde en herskende diskurs (Juul & Pedersen, 2012, s ). Ovenstående kan bidrage til at belyse, hvilke diskurser, der findes i det danske samfund omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Socialkonstruktivisme Vores problemformulering taget i betragtning, synes vi det giver rigtig god mening at benytte os af netop denne videnskabsteori, da vi ønsker at belyse hvilke diskurser, der hersker omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i dag og hvorledes det har betydning for socialrådgiverens socialfaglige skøn på beskæftigelsesområdet. Socialkonstruktivismen udtrykker, at viden er en social konstruktion samt at vores forståelse af virkeligheden bliver skabt gennem menneskers italesættelser og begreber (Juul & Pedersen, 2012, s ). Derfor ligger fokus på sproget og diskurser fremfor den egentlige virkelighed, altså arbejder socialkonstruktivismen ikke med virkeligheden udenfor diskurserne (Juul & Pedersen, 2012, s ). Dette betyder, at vi i projektet skal have fokus på, at den endegyldige sandhed ikke eksisterer. Vi skal derfor være kritiske i forhold til bearbejdning af indsamlet empiri, da al virkelighed i socialkonstruktivismen er konstrueret (Juul & Pedersen, 2012, s.188). Indenfor socialkonstruktivismen findes to begreber kaldet epistemologi og ontologi. Epistemologien forklarer, at socialkonstruktivismen afviser det faktum, at det vi undersøger kan opnås med en objektiv viden (Juul & Pedersen, 2012, s.190). Den påvirkning vi får fra de 9

10 nuværende diskurser har betydning for den måde vi ser de sociale fænomener på og har indflydelse på, at vi ikke vil kunne undersøge diskurserne i samfundet ud fra en neutral position. Dette bevirker, at vores undersøgelse er påvirket af vores opfattelse og forforståelse af de sociale faktorer og vi vil dermed være med til at konstituere en viden (Juul & Pedersen, 2012, s ) om de herskende diskurser samt hvordan de påvirker socialrådgiverens socialfaglige skøn. Begrebet ontologi handler om, at der ikke findes én sandhed, men derimod en række konstruerede sandheder, som er socialt konstruerede ud fra herskende diskurser, som har indflydelse på politiske beslutninger, som danner ramme for vores handlinger som mennesker, men også som socialrådgivere (Juul & Pedersen, 2012, s ) - hvilket er netop det vi ønsker at undersøge med vores problemformulering. Der findes to former for analyse og forskningsfokus mikro og makroniveau. Mikroniveauet har fokus på hvordan konstruktioner udartes i socialt samspil mellem individer, hvorimod makroniveauet har fokus på de nuværende diskurser, samt de sproglige italesættelser, der findes i samfundet. (Juul & Pedersen, 2012, s.212) For at besvare vores problemstilling vil vi i vores undersøgelse have fokus på makroniveau, for at klargøre hvilke diskurser, der hersker omkring kontanthjælpsmodtagere i dag, men også på mikroniveau når vi ønsker at klargøre hvilken betydning diskurserne har på socialrådgiverens skøn i det sociale arbejde. Kritik af videnskabsteori Når vi gennem hele vores projekt har de socialkonstruktivistiske briller på, giver det god mening i forhold til vores analyse af hvilke diskurser der er herskende, da opdagelsen af ny viden går gennem sproget bl.a. ved at sætte spørgsmålstegn ved eksisterende viden (Juul & Pedersen, 2012, s.187). Det kan dog også skabe en forvirring omkring hvad vi ser gennem teksterne og om det som vi umiddelbart observerer nu også er sandt. Da vi ønsker at få besvaret vores problemformulering og problemstillinger ville det være rart, hvis vi til sidst sad med et facit, som vi kunne sætte to streger under. Dette kan dog ikke lade sig gøre i den socialkonstruktivistiske tankegang da alle kategorier, som udvikles ikke er et udtryk for den endegyldige sandhed, men måden verden kan forstås på, dvs. studiet og forståelsen af det allerede eksisterende (Juul & Pedersen, 2012, s.188 & 190) 10

11 De herskende diskurser, såsom incitamentsdiskursen og destuktionsdiskursen, som begge beskrives i vores analyse, kan altså både fremstilles og opfattes forskelligt alt afhængig af hvem, der betragter dem og kan derfor give meget forskellige resultater af fx implementering af lovgivning eller udførelse af det faglige skøn. Endvidere forklarer epistemologien, at vi som undersøgere, ikke kan være objektive i vores fortolkning af det sagte (Juul & Pedersen, 2012, s.190) og derfor skaber diskurser ud fra hvad vi hver især hører og ikke umiddelbart ud fra hvad, der bliver sagt, hvilket kan give meget forskellige resultater. Vi vil derfor forsøge at være bevidste og kritiske omkring egne forforståelser i hele processen. Kapitel 3. Projektets teoretiske udgangspunkt For at kunne besvare vores problemformulering om hvilke herskende diskurser omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der findes samt hvorledes det påvirker socialrådgiverens socialfaglige skøn, finder vi det relevant at anvende Norman Faircloughs diskursanalyse med udgangspunkt i den tredimensionelle model. Ifølge Fairclough er den kritiske diskursanalyse både en teori og en metode (Fairclough, 2008, s.93). Derfor har vi valgt at introducere Faircloughs teori inden vi præsenterer projektets metodeafsnit. Norman Fairclough Vi finder Norman Fairclough relevant at benytte, da han har den kritiske tilgang til diskursanalyse. Hans teori er konstruktivistisk og er sammenhængende med vores valg af videnskabsteori socialkonstruktivismen. For kritiske diskursanalytikere er diskurs en vigtig form for social praksis, som både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser (Jørgensen & Phillips 1999 s.74). Dette citat er med til at give os en forståelse for de forskelligartede holdninger interessenterne har og hvordan disse er med til at bidrage til at konstituere virkeligheden omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, men som også bliver konstitueret af andre. Socialrådgiverne påvirkes f.eks. af regeringen, men regeringen påvirkes også af socialrådgivernes italesættelse om det givne emne hvorefter der dannes en moddiskurs. Fairclough sammenkobler både makro- og mikrosociologisk analyse. På den måde kan man få et bedre indblik i, hvorledes forbindelserne mellem teksterne og de samfundsmæssige og kulturelle processer/strukturer ser ud samt få en bedre forståelse for disse. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.78) 11

12 Norman Fairclough har i sin teori meget fokus på sproget og dennes virkning på forandringsprocesser, det er sproget, der udgør mulighed for ændring af mening og holdninger. Teorien giver derfor god mening at anvende i forhold til vores problemformulering, som omhandler diskurser og deres betydning. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.80-81). Fairclough tager udgangspunkt i tre dimensioner som består af: 1. Tekst 2. Diskursiv praksis 3. Social praksis Disse ovenstående tre dimensioner skal alle inddrages i den konkrete diskursanalyse af en given kommunikativ begivenhed altså tilfælde af sprogbrug. Vi vil under hver af de tre dimensioner komme nærmere ind på indholdet af disse og hvorledes vi bruger dem til at analysere vores problemformulering. Da Fairclough har rigtig mange begreber i hans diskursteori, har vi udvalgt nogle begreber som vi vil tage udgangspunkt i. Vi vil her præsentere begreberne, men de vil være nærmere beskrevet under analyseafsnittet. I tekstanalysen vil vi tage udgangspunkt i ord, grammatik og begrebet modalitet. I den diskursive praksis lægger vi vægt på begreberne interdiskursivitet og intertekstualitet. I den sociale praksis vil vi afdække, hvorledes disse diskurser påvirker socialrådgiverens socialfaglige skøn. I denne dimension skal relationerne afdækkes mellem den diskursive praksis og den diskursorden den indgår i. Derudover skal vi forsøge at kortlægge de delvist ikke-diskursive sociale og kulturelle relationer og strukturer, som skaber rammen for den diskursive praksis. Herunder er det ifølge Fairclough nødvendigt at inddrage anden relevant teori, da diskursanalysen ikke alene kan besvare problemstillingen. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.98) Derfor har vi valgt at inddrage Michael Lipskys teori om markarbejderen, implementeringsteori af Winter og Nielsen, Equalizermodellen samt Steen Scheuers motivationsteori så vi kan analysere os frem til påvirkningen af socialrådgiverens skøn. Vi har udelukkende valgt at redegøre for Winter og Nielsens implementerings teori inkl. Equalizermodellen, idet de andre teoretikere kun anvendes sparsomt. 12

13 Kritik af Norman Fairclough Ved brug af Faircloughs analyse er det relevant at have de kritiske bemærkninger omkring hans teori for øje. Af kritiske bemærkninger fremgår det, at der findes et problem i hans tilgang i form af uklarheder om konsekvenserne af adskillelserne mellem det ikke-diskursive og det diskursive. Grænsen mellem diskursanalysen og analysen af social praksis bliver på den måde ikke tydeliggjort. Derudover trækker Fairclough selv på mange forskellige teoretikere, men kommer ikke med noget konkret bud på, hvilken anden relevant teori, der kunne inddrages under den sociale praksis. (Jørgensen & Phillips, 1999, s ) Vi får derfor ikke svar på om man i bund og grund bare kunne bruge hvilken som helst teori i den kritiske diskursanalyse, der mangler derfor nogle retningslinjer omkring dette. Fairclough understreger, at diskurser er med til at konstruere både sociale identiteter og relationer, men også videns- og betydningssystemer. Der findes en svag forståelse for folks grad af kontrol over deres sprogbrug, idet at Fairclough ikke negligerer de socialpsykologiske aspekter hvilket er det svageste led i hans teori. (Jørgensen & Phillips, 1999, s ). Vi er derfor bevidste omkring de indre og ydre påvirkninger det enkelte individ, herunder vores informanter er underlagt og som derfor er medvirkende i forhold til at sætte rammerne for deres sprogbrug. Implementeringsteori Vi vil her redegøre for Winther og Nielsens teori om markarbejderbegrebet med afsæt i Lipsky og Implementeringskæden. Endvidere vil vi redegøre for Equalizer modellen. Socialrådgiveren skal i sit daglige arbejde foretage prioriteringer samt afvejninger i forhold til lovgivning og regler, dermed udføre et socialfagligt skøn (Winther & Nielsen, 2008, s.107). Vi mener derfor, at implementeringsteori er relevant i forhold til vores problemformulering omkring socialrådgivernes socialfaglige skøn i jobcenteret efter de nye lovændringer på kontanthjælpsområdet, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Markarbejderbegrebet: Winther og Nielsen definerer de offentlige ansatte heriblandt socialrådgiverne som mark/frontmedarbejdere. Her trækker de på Lipskys begreb markarbejder, hvormed Lipsky beskrev de offentligt ansatte som værende dem, der interagerer direkte med borgerne og dermed er de virkelige beslutningstagere når der tales om implementering af politik (Winther & Nielsen, 2008, s.103). Vi vil anvende dette begreb til at undersøge betydningen af 13

14 socialrådgiverens position som markarbejder og implementeringsaktør i forhold til dennes socialfaglige skøn i det daglige arbejde med borgerne. Implementeringskæden: Når vi taler om aktører i forhold til implementering af beskæftigelsespolitik, tager vi udgangspunkt i implementeringskæden (Winther & Nielsen, 2008, s.79). Vi ser her hvordan første led i kæden er beskæftigelsesministeren og hans departement, dette kaldes centralt niveau. Derefter bevæger vi os i regionalt niveau, hvor styring af den statslige beskæftigelsesindsats sker i fire statslige driftsregioner, samt fire beskæftigelsesregioner. På dette niveau ses der f.eks. godkendelse af beskæftigelsesplan og resultater af denne. Endvidere ses overvågning og analyse af udviklingen indenfor det regionale arbejdsmarked samt vidensdeling af resultater og effekter. Sidste led i implementeringskæden er lokalt niveau, hvor alle landets jobcentre hører under. I jobcentrene ses dermed en varetagelse i forhold til at føre beskæftigelsesindsatsen ud til borgerne med udgangspunkt i lovgivning, regler, mål og krav (Winther & Nielsen, 2008, s.79-81) Equalizermodellen: Vi har i vores opgave fokus på diskurs samt det socialfaglige skøn i jobcenterregi. I den forbindelse ser vi på de nyeste lovændringer indenfor kontanthjælpsområdet, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Vi har som beskrevet i ovenstående kigget på implementering af lovgivning. I den forbindelse synes vi, at det er relevant at anvende en implementeringsmodel i vores analyse af skønnet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Equalizermodellen da den operere indenfor begreberne diskurs og institution, dermed passer denne model godt ind i forhold til vores undersøgelse (Winther & Nielsen, 2008, s.234). Vi er bevidste om, at der eksisterer flere forskellige implementeringsmodeller, men da vores fokus i vores problemformulering er på diskurser og socialrådgiverens socialfaglige skøn i jobcenter (institution), har vi valgt denne model. I Equalizermodellen er fokus på institutionalisering og diskurs som dynamiske processer. Der er i denne model en tankegang omkring institutioner som konstituerede, de opstår ikke af sig selv, men gennem forskellige processer (Goli & Hansen, 2012, s.263). Equalizermodellen betragter markarbejderens adfærd samt valg af handlinger som en afhængig størrelse. Markarbejderens adfærd og handlinger skal dermed forstås ud fra den institutionelle og organisatoriske kontekst denne indgår i. (Goli & Hansen, 2012, s.253) 14

15 Der er fem filtre, der er til stede i implementeringen (Goli & Hansen, 2012, s ) Kompatibilitet, omhandler metoder i forhold til at løse opgaven. Der er her tale om, at institutionen tager stilling til løsningsmodeller, der passer til institutionens allerede eksisterende metoder. Rimelighed, omhandler de forventninger, der er til f.eks. markarbejderne i forhold til institutionens (i vores tilfælde jobcenterets) rolle, mål, opgaver og metoder. Dette betyder at institutionen skal handle passende i forhold til de forventninger, der er til denne. Legitimitet, omhandler hvorvidt institutionens måde at handle på er i overensstemmelse med gældende love og regler. Der er tale om tre niveauer. Det individuelle, det organisatoriske og det institutionelle niveau samt det samfundsmæssige niveau. Det individuelle niveau drejer sig om individets oplevelse af legitimitet, det kan komme til udtryk ved f.eks. commonsense eller viden fra tidligere lignende sager. Det organisatoriske og institutionelle niveau, hvor legitimitet vurderes ud fra love, regler og bekendtgørelser. Det samfundsmæssige niveau omhandler de samfundsmæssige principper, her er det de gældende normer og værdier, der danner grundlaget for om noget anses som værende legitim. Effektivitet, omhandler de krav, der stilles til institutionen i forhold til udnyttelsen af ressourcer. Der er her igen tre niveauer, det individuelle, det internt organisatoriske og institutionelle samt det samfundsmæssige niveau. Det individuelle niveau omhandler den enkelte borger og dennes medansvar for at vurdere opfyldelse af effekten og mål. Det internt organisatoriske og det institutionelle niveau omhandler hele institutionen og organisationen som havende fokus på effektivisering i forhold til f.eks. evalueringer af denne. I det samfundsmæssige niveau sker her en evaluering af effekter fra et overordnet niveau, hvor samfundet danner rammerne for praksis i forhold til samfundsmæssige målsætninger. Her er det f.eks. staten, der vurdere om kravet om effektivitet er opnået. Hensigtsmæssighed, omhandler hvilke konsekvenser en given implementering har for samfundet på lang sigt. Vi vil anvende denne model til at undersøge sammenhængen mellem diskurs og institution i forhold til implementering af de nye lovændringer på kontanthjælpsområdet i jobcenterregi, samt anvende dele af de fem filtre til at belyse deres betydning for denne implementering. Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode Vi vil i det følgende kapitel redegøre for vores valg af undersøgelsesmetode. Vi kommer bl.a. ind på det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview og analysemetoden fra Norman Fairclough, som er med til at begrebsliggøre de tre dele, der er nødvendig for en 15

16 diskursanalyse. Projektet er bygget op omkring Faircloughs kritiske diskursteori og vi anvender derfor også hans teori som metode i forhold til hvorledes vi griber vores empiriske forskning an. Senere i kapitlet, beskriver vi de etiske overvejelser og hvorledes vi griber vores databearbejdning an. Afslutningsvis kommer vi ind på hvorledes kvaliteten af undersøgelsesmetoden er pålidelig og troværdig. Eksisterende forskning. Norman Faircloughs begreb intertekstualitet rummer betydningen af, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder at man aldrig starter forfra (Jørgensen og Phillips, 1999, s.84). Derfor synes vi det er væsentligt at inddrage eksisterende forskning, i forhold til at få yderligere viden og indsigt i resultaterne af tidligere reformer på området. Følgende socialkonstruktivistiske citat underbygger Faircloughs tilgang: Værdifuld ny viden går gennem at sætte spørgsmålstegn ved eksisterende viden, der tages for givet. (Juul & Pedersen, 2012, s.187) For at få en forståelse for lovændringerne ønsker vi at se på evalueringer af tidligere lignende lovgivninger. Vi har derfor valgt at kigge nærmere på kontanthjælpsloftet fra 2004 og 300- timersreglen fra SFI har udarbejdet en rapport om kontanthjælpsloftet af 2004, som består af en række analyser foretaget af både beskæftigelsesministeriet og forskningsinstitutioner, herunder Socialforskningsinstituttet (SFI, modtagere af kontanthjælp). Evalueringerne omkring kontanthjælpsloftet viser, at der ikke har været en påviselig effekt af de økonomiske incitamenter, begrundelse for dette argumenteres med, at målgruppen har andre problemer udover ledighed som f.eks. fysisk/psykiske lidelser og/eller misbrugsproblemer. SFI har yderligere udarbejdet en rapport omkring 300-timersreglen, som belyser virkningerne af reglen og bygger overvejende på interviewoplysninger fra målgruppen (SFI, 300- timersreglen). Evalueringerne omkring 300-timersreglen viser et lidt andet billede end ovenstående evaluering af kontanthjælpsloftet. Den viser, at dem som blev ramt af reglen oftere søgte arbejde end dem som ikke blev ramt og at mange kom i beskæftigelse. Der ses her en regel, som har været motiverende for målgruppen i forhold til at søge arbejde, og som modbeviste vores forforståelser, at netop de nye reformer gør mere skade end gavn. 16

17 Empirisk materiale Vores empiriske materiale består af to tekster og to interviews. Vi vil i de følgende afsnit redegøre for valg af kommunikative begivenheder. Kronik: kontanthjælpsloft, myter og fakta. (Bilag 1) For at kunne besvare vores problemformulering og problemstillinger, kunne det være oplagt at bruge lovforarbejderne til lovændringerne jf. Lov nr. 296 af 22. marts 2016, da de ville bidrage til en forståelse for regeringens baggrundstanke, omkring de seneste lovændringer, men da social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har lavet kronikken Kontanthjælpsloft, myter og fakta (bilag 1) som fremgår på regeringens hjemmeside og omhandler kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har vi valgt at bruge denne i vores analyse i stedet for lovforarbejderne. Dette skyldes, at vi mener, at kronikken både bidrager til at give os en forståelse for regeringens baggrundstanke og samtidig bidrager til at give os et indblik i den politiske diskurs, som er herskende i forhold til kontanthjælpsmodtagerne. Høringssvar fra socialrådgiverforeningen vedr. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen (Bilag 2) Vi har valgt at inddrage høringssvar af fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) angående forslaget om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timers regel. Vi finder høringssvaret relevant i forhold til vores undersøgelse af hvilke diskurser, der er i spil i forhold til kontanthjælpsmodtagere med udgangspunkt i kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Vi vil samtidig kortlægge om de er medvirkende til reproduktion eller forandring af diskursordnen. DS har et bredt kendskab til kontanthjælpsområdet og kan dermed give os et indblik i, hvordan den dominerende politiske diskurs omkring kontanthjælpsmodtagere, ifølge dem, påvirker både borgerne og socialrådgiverne på jobcentrene. Vi vil her bruge Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse til behandling og forståelse af Dansk Socialrådgiverforeningens høringssvar til reformen fra Ved at benytte diskursanalysen bliver teorier og metoder opstillet så det bliver muligt. 17

18 Interview med Anne Birkvad og Stiig Nordenskjold. (Bilag 3 & 4) Vi har valgt at benytte det kvalitative semistrukturerede interview med socialrådgiver Anne Birkvad fra Roskilde kommune samt interview med Stiig Nordenskjold fra Slagelse kommune, da strukturen nærmer sig en hverdagssamtale (Kvale & Brinkmann, 2015, s.45). Vi ville ikke kunne besvare vores problemformulering med den kvantitative undersøgelsesmetode såsom spørgeskemaer eller observationer, da vi ikke ville få muligheden for uddybende spørgsmål, svar, begreber samt formuleringer. Anne har været socialrådgiver siden 1973 og Stiig siden 1993 og de har arbejdet på beskæftigelsesområdet siden da. Begge to har været ansat i flere forskellige kommuner og har derved meget erfaring samt et indgående kendskab til målgruppen. Da vi via vores interviewform kan spørge ind til deres svar, mener vi, at interviewene giver os et godt blik for hvordan vores informanter formulerer og forvalter gældende lovgivning ud fra deres eget perspektiv. Igennem begge interviews var vi meget bevidste om, at vores kvalitative interview var et diskursivt interview, hvor vi fokuserede på, hvordan viden og sandheder skabes inden for diskurserne (Kvale & Brinkmann, 2015, s.211). Vi var meget opmærksomme på teksterne og deres fokuspunkter som vi fastholdte med hjælp fra vores interviewguide. Vi vil i vores analyse inddrage citater fra interviewene i forbindelse med alle tre dimensioner af Faircloughs model. Etiske overvejelser For at sikre informeret samtykke hos informanten anvender vi skolens feltarbejdsaftale hvori vi nøje beskriver formålet med interviewet, og aftaler om offentliggørelse. Ifølge datatilsynet indebærer god databehandlingsskik, at den dataansvarlige nøje overholder reglerne i loven, og at man ikke forsøger at omgå reglerne. (Datatilsynet, 2000) Ydermere stilles der også krav til os som undersøgere på projektet. Det indebærer, at vi skal fremlægge resultater, der er så nøjagtige og repræsentative angående undersøgelsesområdet, som i vores tilfælde er kontanthjælpsreformen 2016 (Kvale & Brinkmann, 2015, s.94). Vi valgte forud for vores to interviews ikke at sende interviewguides, da vi ønskede, at informanterne ubevidst italesatte diskurserne omkring kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Derfor var det nødvendigt, at informanterne ikke kunne forbedrede sig på spørgsmålene og derved undgå, at vores spørgsmål ubevidst påvirkede og ledte informanterne i en bestemt retning. Vi er bevidste om, at der i denne beslutning er nogle etiske dilemmaer i 18

19 forhold til, at dagsordenen holdes skjult for vores informanter (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 212). Derfor var det vigtigt for os afslutningsvist at informere om det egentlige formål med opgaven samt sikre en fortsat accept af offentliggørelse af informanternes navne og udtalelser. Databearbejdning Fairclough har ingen eksempler på transskription, da han hverken har brugt samtaler eller interviews gennem hans arbejde, men tydeliggøre dog, at hvis det bruges skal der ikke kun udvælges gode sætninger, men også fortolkes på dem (Jørgensen & Phillips, 1999, s.92). Ifølge Kvale og Brinkmann, skal de 6 kvalitetskriterier for et interview være opfyldt før, at kvaliteten kan betegnes som værende god. Der er bl.a. tale om korte spørgsmål og lange svar, at interviewer fortolker undervejs og derved kan stille relevante opfølgende spørgsmål samt at intervieweren stiller spørgsmål så der kommer spontane, righoldige og specifikke svar. Kvaliteten og længden af et interview afhænger meget af hvad formålet er og hvor meget der skal analyseres (Kvale & Brinkmann, 2015, s ). Vi har som tidligere nævnt valgt at udføre 2 interviews som vi har transskriberet fra start til slut, da vi så det som en god mulighed for at gennemgå interviewene systematisk og detaljeret. Det kan være en omstændig proces at transskribere hele interviews, men vi var under udarbejdelsen af interviewguiden bevidste om, at de ikke skulle være for lange, og selve interviewene skulle vare ca. 45 min. Der er mange forskellige måder at transskribere på, men der er ikke en rigtig eller forkert måde. Såfremt materialet skal bruges til analyse af tekst vil en ordret beskrivelse dog være nødvendig (Kvale & Brinkmann, 2015, s.246). Kritik af metodevalg Valget af vores undersøgelsesmetode, som er et semistruktureret kvalitativt forskningsinterview bygger på tanken om forståelse og muligheden for uddybelse af det sagte. Vores to interviews gav os et godt fundament til analyse og fortolkning af sagsbehandlernes opfattelse af gældende lovgivning. Skulle denne opfattelse sættes i perspektiv, kunne vi i stedet have interviewet flere socialrådgivere, så det havde været nemmere at konkludere på deres håndtering og udførelse af reformerne. Ydermere kunne vi have lavet nogle observationer af borgersamtalerne og derefter have sammenlignet dem med interviewene og analyseret på, om den samme tendens til holdningsforståelsen kom til udtryk gennem møderne. 19

20 Alternativt kunne vi også have interviewet nogle af borgerne efter endt møde med deres sagsbehandler og spørge ind til deres opfattelse af reformen og deres vurdering af sagsbehandlerens udøvelse af skønnet. Alt dette ville give flere synsvinkler på det undersøgte, men det har plads-/tidsmæssigt ikke har været muligt. Hvis vi havde valgt andre informanter evt. nyuddannede eller nogle med få års erfaring, ville billedet måske have set anderledes ud, da deres syn på og forståelsen af ændringerne kunne have set anderledes ud. Kapitel 5. Analysestrategi og kodning Hele vores opgave er bygget op omkring den tredimensionelle model af Norman Fairclough som udgør derved vores analysestrategi. Da vi også anvender modellen som metode, bruger vi en kodningsstrategi til vores empiriske materiale. I analysen af tekst har vi kigget på, hvordan diskurserne iværksættes tekstuelt i form af ordvalg så vi kunne komme nærmere på et svar af vores problemformulering. Vi har hele tiden haft for øje, som epistemologien tilskriver (se kap. 2), at vi har hver vores forforståelser og kan ikke se og læse 100 % objektivt på vores tekster eller interviews. Disse forforståelser har dog været forholdsvis ens og omhandlede, at netop de undersøgte reformer ville gøre mere skade end gavn, hvilke dog blev modbevist i den eksisterende forskning ift. 300-timersregelen fra 2006, som gjorde at vi netop nu var mere åbne og nysgerrige på, at få besvaret vores problemformulering. I analysen af den diskursive praksis er vi interesseret i, hvilke diskurser vores 4 tekster trækker på og hvordan intertekstualiteten kommer til udtryk. Fælles for alle 4 kommunikative begivenheder er, at vi vil analysere dem i alle 3 dimensioner af Faircloughs model. Vi vil i den diskursive praksis kortlægge diskurserne og finde ud af om de bidrager til en reproduktion af diskursordnen eller om der etableres hegemoni og dermed dannes grundlag for forandring. For at kunne lave analysen af den sociale praksis har vi inddraget anden relevant teori, der ifølge Fairclough er en nødvendighed. Det er netop disse teorier, der kan forklare og beskrive hvad f.eks. de institutionelle eller økonomiske betingelser har for den diskursive praksis og som ikke kan besvares via diskursanalysen alene (Jørgensen & Phillips, 199, s.98), der tilsammen kan hjælpe os med at finde frem til, hvilke konsekvenser de dominerende diskurser omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har for socialrådgiverens socialfaglige skøn. Kapitel 6. Analyse Vi vil i følgende kapitel analysere vores indsamlede empiri ved brug af Norman Faircloughs tredimensionelle model samt inddrage anden relevant teori under dimensionen social praksis. 20

21 Tekstanalyse I den første del af analysen tager vi udgangspunkt i tekstdimensionen, som er en del af Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse. Denne bruger vi som redskab til at se på hvordan diskurserne iværksættes tekstuel, så vi kan svare på vores problemformulering. Fairclough har mange redskaber til at analysere tekster med, men i vores analyse vil vi se nærmere på ordvalg, grammatik og modalitet, som bidrager til indblik i de måder tekster konstruere forskellige sider af virkeligheden, sociale identiteter og sociale relationer. Begrebet modalitet betyder måde. Når man analyserer modalitet fokuseres der på talerens grad af tilslutning til teksten. Det får konsekvenser for diskursernes konstruktion, hvilken modalitet, der vælges (Jørgensen & Phillips, 1999, s.95-96). Dette vil vi redegøre for i kommende afsnit. Kronik: kontanthjælpsloft, myter og fakta. Når man læser overskriften: Kontanthjælpsloft, myter og fakta fremgår det meget tydeligt, at Social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra start er med til at konstruere en bestemt version af virkeligheden deres version. Dette forstærkes ved, at de starter kronikken med: Myternes tid er ikke forbi. Det kan vi konstatere i disse dage og uger, hvor debatten om kontanthjælpsloft og 225-timersregel kører i højeste gear. Der er fremsat en række fejlagtige påstande, og der florerer flere myter om de nye regler. (bilag 1, s.48) Deres brug af virkningsfulde ord som myter, der forbindes med forkert eller falsk gør, at det bliver tydeligt for os, at de tilslutter sig fuldt ud modaliteten sandhed. De fremstiller deres viden som sand og gør læseren opmærksom på, at vedkommende skal tage sig i agt for myterne. Ifølge Fairclough er modaliteten sandhed, når taleren fuldstændigt tilslutter sig sit udsagn og fremstiller en viden som sand og uomtvistelig. (Jørgensen & Philips, 1999, s.96) Ved, at de starter med at skrive om de myter, der ikke er sande og derefter skriver:... det ændrer ikke på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er både fornuftige, rimelige og socialt afbalanceret, (bilag 1, s.48) efterfulgt af fakta, som understøtter dette og afslutter kronikken med ikke flere myter, men lidt mere fakta (bilag 1, s.51), fremlægger de deres fortolkninger som fakta. Dette bevirker, at læseren ikke får mulighed for at sætte 21

22 spørgsmålstegn ved om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen nu også er den helt rigtige måde at hjælpe kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet og dermed fremmer de deres autoritet. Ifølge Fairclough kaldes dette en objektiv kategorisk modalitet. (Jørgensen & Philips, 1999, s.96) Det bliver klart for os, at politikkerne forsøger at trænge igennem med deres budskab ved at gøre læseren opmærksom på problemerne (myterne), som bør løses og efterfølgende løser problemet ved at komme med fakta. På den måde forsøger politikkerne at trænge igennem de mange budskaber, som hersker omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Ved, at de bevidst gør brug af positive ord som fornuftigt, så forstærker de den politiske diskurs, som er den vi i den diskursive praksis kalder for incitamentsdiskursen. Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening vedr. kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. DS giver i deres høringssvar udtryk for deres holdninger og meninger i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De skriver bl.a. følgende: Forslaget vil skabe øget fattigdom. Flere undersøgelser peger på, at økonomiske incitamenter har ringe beskæftigelseseffekt overfor de mest udsatte ledige. (Bilag 2, s.52) Fattigdom medfører sociale problemer, såsom isolation, helbredsproblemer, enorme økonomiske konsekvenser i hverdagslivet mv. som i værste fald vil marginalisere gruppen yderligere fra arbejdsmarkedet. (Bilag 2, s.53) Med ovenstående udtalelser skabes der en forbindelse mellem de nye lovændringer og fattigdom. Der trækkes på tidligere undersøgelser og et let genkendeligt, samt meget kraftfuldt ord som fattigdom anvendes til at understrege vigtigheden af eget udsagn. Ordet fattigdom bliver i denne forbindelse et begreb, som skaber opmærksomhed og som kan associeres til absolut fattigdom, hvor mennesker dør af sult. Vi tænker, at det er et stærkt ord med mange betydninger og et ord, der efter vores overbevisning, anvendes til at udtrykke modstand mod den politiske dirkurs, der i den diskursive praksis kaldes incitamentsdiskursen. DS skriver endvidere, at forslaget vil skabe øget fattigdom og her anvendes der ifølge Fairclough en objektiv kategorisk modalitet (Jørgensen & Phillips, 2011 s.96), der både afspejler og fremmer afsenderens autoritet. Der anvendes i høringssvaret negativt ladet ord til 22

23 at udtrykke frustrationer og uenighed omkring de nye lovændringer, dvs. der dannes grundlaget for den diskurs vi i den diskursive praksis kalder destuktionsdiskursen. Interview med Anne Birkvad, Roskilde Kommune. I vores interview med Anne giver hun udtryk for følgende: Nu syntes jeg vi går lidt baglæns. Nu syntes jeg pludselig, at vi siger vi skal stadig kigge på begge ting, men vi skal samtidig tænke du er her nok fordi du ikke gider, så nu straffer vi dig på økonomien. Så du bliver mere motiveret det hænger bare ikke sammen (Bilag 3, s.67) I ovenstående citat bliver der benyttet subjektiv modalitet (Jørgensen & Phillips, 1999, s.96), idet Anne udtaler nu synes jeg vi ga r lidt baglæns i stedet for eks. vi ga r baglæns. Derfor er der samtidig høj tilslutning til udsagnet, da hun fortæller, at det er hende der synes vi går baglæns. Derudover hentyder Anne i citatet også til den politiske diskurs, som beskriver det økonomiske incitament for at arbejde. Hun trækker således på den diskurs vi i den diskursive praksis har fundet frem til og kaldt for incitamentdiskursen. Derudover benytter hun sig mange gange i interviewet af gentagelser af samme ord, for at understrege betydningen af ordet, som f.eks. Jeg tænker, at det påvirker vores borgere meget meget meget kraftigt. (Bilag 3, s.61) I ovenstående citat bruger Anne en passiv form af transitivitet (Jørgensen & Phillips, 1999, s.95), hvor agenten udelades idet, hun ikke klargør hvem vi er. Derimod inddrages der en agent i nedenstående citat, som har betydning for, hvorledes Anne forholder sig til sit udsagn. Jeg synes det er.. Sørgeligt! At vores regering har så meget mistillid til de mennesker der er lavest i vores samfund. (Bilag 3, s.62). Her er det meget klart, at Anne nævner, at det er regeringen, som har mistillid til målgruppen. Det er her tydeligt, at Anne ser regeringens incitamentsdiskurs som ødelæggende for målgruppen hvilket leder os hen til destruktionsdiskursen som vi har identificeret i den diskursive praksis. Interview med Stiig Nordenskjold, Slagelse Kommune. Stiig udtrykker flere gange undervejs, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ingen positiv effekt har på de aktivitetsparate og at regeringen har fejlet. Da vi spørger ind til hans tanker omkring politikkernes grundlag for reformen, siger han bl.a. den er jo i den grad 23

24 menneskefjendsk. Hvad fanden hytter sine, så dem i whiskybæltet kan få mere at frotte sig i, og så dem som ingenting har, kan gå på gaden (Bilag 4, s.73). Her er det tydeligt, at sætningen tilslutter sig modaliteten sandhed. Stiig tilslutter sig fuldstændig sit eget udsagn, som her bliver den gældende sandhed. Ordvalget hos Stiig er tydeligt og udtrykker utvivlsomt hans mening. Hans svar leder hen på den socialkonstruktivistiske tanke om, at sandheder, som deles af flest mennesker bliver til den herskende diskurs (Pedersen, 2012, s.189). I dette tilfælde kunne dette være en omvendt Robin Hood diskurs, hvor der tages fra de fattige og gives til de rige. Intertekstualiteten er dominerende i Stiigs kommentar til spørgsmålet angående kontanthjælpsloftet, hvor han svarer, at det er gammel vin på nye sække (bilag 4, s.71). Han hører de samme ord som sidste gang der var en venstreledet regering, hvor det også var troen på, at hvis man trykkede på økonomien så strømmede kontanthjælpsmodtagerne ud på arbejdsmarked dvs. den diskurs som vi i den diskursive praksis kalder incitamentdiskursen. Diskursiv praksis I den anden del af analysen vil vi undersøge hvilke diskurser, der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for, at vi kan besvare vores første spørgsmål i vores problemformulering. Til dette vil vi gøre brug af vores to interviews, kronikken om kontanthjælpsloftet samt høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening. Fairclough er af den opfattelse, at alle tilfælde af sprogbrug er kommunikative begivenheder og helt centralt i hans teori er, at diskurser både er konstituerende og konstitueret. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.78-79) Det er interessant i vores analyse at kunne definere, hvilke eksisterende diskurser, der trækkes på i de forskellige kommunikative begivenheder. Dette kan vi gøre ved brug af Faircloughs begreber interdiskursivitet og intertekstualitet. Interdiskursivitet er en betegnelse for: Artikuleringen af forskellige diskurser inden for og på tværs af grænserne mellem forskellige diskursordner. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.84) Dette begreb kan vi bruge for at belyse, hvilke diskurser aktøren i den kommunikative begivenhed trækker på i deres sprogbrug. 24

25 Intertekstualitet betegner det forhold, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder; man begynder aldrig forfra. Man kan aldrig undgå at bruge ord, andre har brugt før. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.84) Dette begreb bruges som redskab til at undersøge, hvorledes teksterne trækker på tidligere tekster. Begge begreber er relevante i forhold til vores problemformulering, da de kan medvirke til en forståelse for, hvordan diskurser påvirkes af tidligere diskurser og tekster. Dermed kan begreberne hjælpe os med at danne et overblik over, hvordan diskurser opstår samt reproduceres og forandres (Jørgensen & Phillips, 1999, s.94). I databearbejdelsen af vores indhentede empiri har vi fundet to diskurser der er særligt fremtrædende, incitamentsdiskursen og destruktionsdiskursen. Diskurs 1: Incitamentsdiskursen. Den første diskurs har vi valgt at kalde incitamentsdiskursen, idet det fremgår meget klart og tydeligt i kronikken, at politikkernes hovedbudskab er, at et økonomisk incitament er vejen frem til beskæftigelse. Vi vil i det følgende illustrere med citater, hvordan disse forståelser af kontanthjælpsmodtagere og deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, særligt har været fremtrædende i vores databearbejdning. Kronikken Incitamentsdiskursen er tydelig i kronikken, fremsat af social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen: Der er solid international forskning, der peger på, at økonomiske incitamenter øger beskæftigelsen. Det samme viser en række danske analyser blandt andet en evaluering af kontanthjælpsreformen, som blev vedtaget af et bredt flertal under den tidligere SRSF-regering. Her reducerede man kontanthjælpen væsentligt ved at indføre uddannelseshjælp på SU-niveau til unge under 30 år uden en uddannelse, og det fik i et stort omfang de unge til at komme videre i job eller uddannelse. Til glæde for den enkelte og samfundet. (bilag 1, s.47) I denne udtalelse trækker de på tidligere begivenheder og bruger den eksisterende forskning til at understøtte deres argumentation for, hvorfor det er fornuftigt med et økonomisk 25

26 incitament. Ved, at de direkte henviser til tidligere analyser for at understøtte, at der er dokumentation for, at økonomiske incitamenter virker, ses her en særlig markant form for intertekstualitet, nemlig manifest intertekstualitet. (Jørgensen & Philips, 1999, s.84) Ved, at de trækker på tidligere begivenheder, hvor kontanthjælpen blev reduceret til uddannelseshjælp med et godt resultat og dermed mener, at kontanthjælpsloftet vil få samme effekt, så ses her en ringe interdiskursivitet. Ifølge Fairclough tyder ringe interdiskursivitet på reproduktion af det bestående. (Jørgensen & Philips, 1999, s.94) Dette betyder i forhold til regeringens diskurs omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at der ikke dannes grundlag for forandring, men at holdninger og meninger bibeholdes med udgangspunkt i tidligere erfaringer. Anden myte: En undersøgelse, SFI har lavet for BUPL, viser, at blot ét enkelt år med lav indkomst i familien øger risikoen for, at et barn får dårlige karakterer i skolen og dropper ud af uddannelsessystemet. Nej, sådan kan undersøgelsen ikke tolkes. Det understreger SFI også i deres rapport. Det har dog ikke forhindret modstandere af kontanthjælpsloftet i at hævde, at loftet vil føre til et lavere uddannelsesniveau for den næste generation. Selvom det ærligt talt ikke virker særlig logisk i et land, hvor vi har gratis uddannelser og generøse forsørgelsesmuligheder under uddannelse. (bilag 1, s.49) Når der fortælles om effekten på den næste generation trækkes der ifølge Fairclough på en narrativ genre. (Jørgensen & Philips, 1999, s.94) I dette citat er det tydeligt, at modstanderne har en anden diskurs, som siger, at kontanthjælpsloftet ikke vil hjælpe, men derimod være til skade for kontanthjælpsmodtagerne og deres børn. De benytter derfor den narrative genre for at understrege deres synspunkter. Politikkerne er meget uenige og mener ikke, at det er korrekt. De siger, at modstanderne har læst undersøgelsen helt forkert og at det fremgår meget tydeligt i rapporten. Med dette citat bliver det meget tydeligt, at der er forskellige diskurser og at artikuleringen er forskellig inden for og på tværs af grænserne. Dette er ifølge Fairclough et udtryk for interdiskursivitet (Jørgensen & Philips, 1999, s.84), idet modstandernes - og politikkernes artikulering er forskellig. Vi formoder, at årsagen til, at politikkerne vælger at fokusere på modstandernes fejl er, at de efterlader et klart indtryk af, at modstanderne er inkompetente og samfundet derfor bør fortrænge den konkurrerende diskurs. Vi antager derfor, at hensigten med kronikken er at få 26

27 samfundet til at dele deres holdning således, at incitamentsdiskursen bliver den dominerende diskurs. I incitamentsdiskursen er der en liberal ideologi, der består i en overbevisning om, at enhver er sin egen lykkes smed og vigtigheden af arbejde. Der er samtidig en forståelse for mennesket som behovsøgende væsen, som vil drives på arbejdsmarkedet, hvis der er en økonomisk gevinst ved dette. Mennesket ses ifølge liberalismen som værende et individ med mulighed for og frihed til at vælge, dermed ansvar for eget liv (Møller & Larsen, 2011, s.143). Vi kan i vores undersøgelse anvende ovenstående til at danne os viden omkring grundlaget for incitamentsdiskursen og efterfølgende anvende denne viden i forhold til analyse i social praksis. Diskurs 2: Destruktionsdiskursen. Den anden diskurs vi har fundet frem til i følgende tekster, høringssvar fra Socialrådgiverforeningen og interview med 2 socialrådgivere i jobcentret har vi valgt at kalde destruktionsdiskursen. Det fremgår tydeligt i alle teksterne, at de nye lovændringer er ødelæggende for de mennesker, der rammes af dem samt for det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen. Der er en overvejende uforståelighed og modstand mod især kontanthjælpsloftet, men også 225-timersreglen italesættes primært negativt. Høringssvar fra Socialrådgiverforeningen I høringssvaret fra DS er der en gennemgående frustration over de nye lovændringer og DS mener, at lovændringer vil medføre yderligere sociale problemer for målgruppen i form af fattigdom og marginalisering. Fattigdom medfører flere sociale problemer, såsom social isolation, helbredsproblemer, enorme økonomiske konsekvenser i hverdagslivet mv., som i værste fald blot vil marginalisere gruppen yderligere fra arbejdsmarkedet. (bilag 2, s.53) Der ses her en omsorg for andre og frygten for konsekvenserne ved lovændringer er tydelig. Konsekvenserne ses som ødelæggende for det enkelte menneske og vi ser her en holdning, der er medvirkende til dannelse af destruktionsdiskursen. DS skriver følgende yderligere: Fremfor at skære ned på denne gruppe igennem nedsatte ydelser, bør der i stedet investeres i det, vi ved virker, i forhold til at få denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet. Der skal b.la. Investeres i 1) en velkoordineret indsats i 27

28 kommunerne 2) indsatser, der reelt kan løse borgernes sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige problemer 3) jobåbninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked og 4) revalidering og god støtte til uddannelse. (Bilag 2, s.52) Denne udtalelse tydeliggør, at DS mener, at der er mangel på evidens i forhold til de nye lovændringer, der er her en klar kritik af, at det der virker ikke anvendes. Der er her et eksempel på Faircloughs begreb interdiskursivitet, hvor der trækkes på allerede eksisterende diskurser som f.eks. vigtigheden af evidensbaseret praksis i socialt arbejde. Evidensbasering betyder, at der anvendes virkningsfulde sociale indsatser. At arbejde evidensbaseret indebærer en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers sundhed og velfærd (Statens Institut for Folkesundhed - Evidensbaseret forebyggelse) DS henviser i deres høringssvar til tidligere undersøgelser omkring incitamenter som fremmende for menneskers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser peger på, at økonomiske incitamenter har en ringe beskæftigelseseffekt overfor de mest udsatte ledige. De virker kun på den gruppe ledige, der reelt set kan respondere på dem (bilag 2, s.51) Der henvises her til tidligere undersøgelser, Fairclough anvender begrebet intertekstualitet (Jørgensen & Phillips, 1999, s.84), som her anvendes til at artikulere sandheden af eget udsagn. Der dannes hermed grundlag for legitimitet i teksten og læseren for en fornemmelse af afsenderen som vidende og velinformeret. DS kæmper i deres høringssvar en tydelig kamp mod regeringen, hvor uenighed og kampen om forandring dominerer. Ifølge Fairclough fungerer diskursive relationer som fokus for social kamp og konflikt, men samtidig er alle diskurser ikke lige og nogle har større gennemslagskraft end andre. Så i høringssvaret skabes der en mulighed for forandring, der dog begrænses af magtrelationer. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.85) Der ses her en kamp mellem forskellige diskurser. Incitamentsdiskursen i det ene hjørne og destruktionsdiskursen i det andet hjørne. Når Fairclough beskriver, at der er forskel i magtrelationer, kan det i dette tilfælde sammenlignes lidt med kampen i en boksering. Hvis modstanderne begge er indenfor kategorien sværvægt vil kampen være lige. Hvis den ene modstander derimod er letvægter, vil kampen bære præg af ulighed og magten hos sværvægteren er tydelig for publikum. 28

29 I forhold til vores undersøgelse har regeringen en tydelig magtposition i forhold til beslutningskompetencen på området. DS og socialrådgiverne kan skabe moddiskurser, i form af destuktionsdiskursen, men det kræver meget italesættelse og fokus. Kampen er ikke lige og dette betyder i forhold til vores undersøgelse, at socialrådgiverne i jobcenteret er under konstant påvirkning af andre aktører samt, at deres valgmuligheder er begrænset og bestemt af andre, i dette tilfælde regeringen. Dette har dermed betydning for det socialfaglige skøn i arbejdet med målgruppen. Interview med Anne Birkvad I interviewet med Anne kommer uenighed og frustration over de nyeste lovændringer på kontanthjælpsområdet kraftigt til udtryk. Anne udtaler f.eks. Jeg synes det er.. Sørgeligt! At vores regering har så meget mistillid til de mennesker der er lavest i vores samfund. (Bilag 3, s.62) Samt: Jeg tænker, at det påvirker vores borgere meget meget meget kraftigt... Og det gør, at det fokus vi forsøger at lægge for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Det fokus er rigtig rigtig svært at fastholde fordi borgeren er fyldt op af ting omkring økonomi. (Bilag 3, s.61) I ovenstående citater er det meget tydeligt, at Anne ikke er enig i politikkernes indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Faktisk mener Anne, at disse tiltag gør det svært for socialrådgiveren, at bevare fokus på at sende kontanthjælpsmodtageren i arbejde eller aktivering, da de er fyldt op af bekymringer omkring deres økonomi og derved mister overskud til det arbejdsrelaterede. Annes udtalelser bidrager således til vores svar på første del af problemformulering om, hvilke diskurser, der findes omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er meget tydeligt, at diskursen i denne kommunikative begivenhed indgår under diskursen vi kalder destruktionsdiskursen, idet Anne beskriver de nyeste politiske tiltag som værende til mere skade end gavn, hvilket kommer klart til udtryk i følgende citat: De to sidste tiltag, omkring 225 timersreglen og kontanthjælpsloftet... dem ville jeg fuldstændigt klart afskaffe, med tilbagevirkende kraft var jeg lige ved at sige. Det mener jeg ikke giver nogen mening overhovedet! (Bilag 3, s.69) 29

30 Derudover artikulerer Anne i interviewet, at regeringen har vedtaget disse stramninger, fordi den politiske diskurs er, at kontanthjælpsmodtagerne ikke gider arbejde. Der ses derfor klart en høj grad af interdiskursivitet, da Anne i interviewet bevæger sig på tværs af diskursordener når hun artikulerer den politiske diskurs samtidig med, at hun artikulerer sin egen moddiskurs omkring kontanthjælpsloftet. Derudover ses, at Annes forståelse tager afsæt i tidligere begivenheder og udtalelser fra regeringens politikere når hun beskriver den politiske diskurs og derved viser at der forekommer intertekstualitet. (Jørgensen & Phillips, 1999, s.84) Anne bidrager derfor til det Fairclough kalder historisk udvikling og forandring (Jørgensen & Phillips, 1999, s.85), idet hun trækker på de tidligere politiske begivenheder på nye måder. På mange måder kan Annes artikulering af diskurs også ses som et opgør mod incitamentdiskursen. Overstående kan vi i vores undersøgelse bruge til at få et indblik i hvordan diskurser og moddiskurser bliver dannet af aktører med forskellige holdninger og meninger til et givent emne og hvordan italesættelse er med til at konstituere diskurs. Interview med Stiig Nordenskjold I bearbejdningen af interviewet med Stiig er vi kommet frem til, at diskursen omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er, at den ikke har nogen positiv effekt på målgruppen, som er aktivitetsparate over 30 år. Da vi spurgte ind til fordele omkring reformen siger Stiig; For den målgruppe jeg sidder med, så er det yderst begrænset, for at sige, ikke eksisterende For 95% af dem, så er de problemer af sådan en karakter sammenholdt med også de fysiske og psykiske er så ringe, at øh de har vanskeligt ved at deltage. Bare det at skaffe aktivitet, eller det at få dem motiveret til at deltage i en aktivitet, det er jo øh, det har brugt alt vores energi. (Bilag 4, s.72) Her tydeliggøres det, at det er meget svært for Stiig at se nogen fordele ved reformen. Da vi senere i interviewet spørger om hvad han ville foretage sig hvis han havde det sidste afgørende ord i forhold til reformen på Christiansborg, svarer han Den ville jeg afskaffe så hurtigt som fanden får. (bilag 4, s.78). Da vi igen spørger om, hvilken holdning, der er i spil i personalegruppen svarer han vi er stort set enige, jeg har ikke hørt nogen som har protesteret mod det jeg siger (bilag 4, s.76). Dette indikerer igen, at diskursen og den generelle holdning er, at netop denne reform ikke har den ønskede effekt og ikke hjælper netop vores målgruppe tættere på arbejdsmarkedet. 30

31 Interdiskursiviteten kommer til udtryk når Stiig artikulerer, at politikkerne ingen jordforbindelse har. Han giver udtryk for, at de bruger deres ressourcer de forkerte steder og selvom der er eksempler på, at Mette Frederiksen har været ude og prøve kræfter med forskellige erhverv, har han overvejet at invitere hende til at arbejde på jobcenteret, så hun kan se hvad de er oppe imod (Bilag 4). Han udtrykker også, at det er økonomien, der er den styrende faktor det er stort set økonomien der bestemmer hvad vi kan og ikke kan (bilag 4, s.76). Set i lyset af vores problemstilling kan vi ud fra disse udtalelser bekræfte, at reformerne har en stor indflydelse i forhold til skønnet. Incitamentsdiskursen har en stor betydning for arbejdet med målgruppen, da diskursen bevirker, at der er en del krav og stramninger på området. Økonomien er af stor betydning og socialrådgiverne har klare rammer som de skal holde sig indenfor, hvilket begrænser udvalget af valgmuligheder i forhold til den enkelte borger. Social praksis I forhold til Faircloughs tredimensionelle model har vi nu undersøgt vores empiriske materiale ud fra tekstdimensionen og den diskursive praksis. I dette afsnit skal disse to inderste dimensioner placeres i forhold til den yderste, nemlig den bredere sociale praksis, de er en del af. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.98). Ifølge Fairclough har ovenstående kontekstualisering to aspekter: Det første aspekt omhandler afdækning af relationerne mellem den diskursive praksis og den praksisorden, den indgår i (Jørgensen og Phillips, 1999, s.98). Vi vil her kigge lidt nærmere på begreberne antagonisme og hegemoni (Jørgensen & Phillips, 1999, s.60). Ifølge Fairclough er antagonisme den evige kamp mellem forskellige grupper om indflydelse på den dominerende diskurs i samfundet. Afgørelsen af kampen, der fører til opløsning af konflikten beskrives som hegemoni. Vi har i den diskursive praksis fundet frem til 2 diskurser i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, incitamentsdiskursen og destruktionsdiskursen. I incitamentsdiskursen ser vi en politisk diskurs, hvor arbejdet ses som en vigtig del af det at være borger i Danmark. Der er en overbevisning om, at økonomiske incitamenter vil skabe grundlaget for, at flere vil søge beskæftigelse. 31

32 I destruktionsdiskursen ser vi, at de politiske beslutninger på området udfordres og vi ser i størstedelen af udtalelserne fra høringssvaret fra Dansk Socialrådgiverforening og vores interviews af socialrådgivere, at der skabes interdiskursivitet for at transformere diskursordnen. Det andet aspekt omhandler kortlægning af de delvist ikke diskursive sociale og kulturelle relationer og strukturer, der skaber rammen for den diskursive praksis (Jørgensen og Phillips, 1999, s.98). Vi vil med udgangspunkt i vores empiriske materiale analysere om de to diskurser vi har fundet frem til i den diskursive praksis, har konsekvenser for socialrådgiverne i jobcentret i forhold til udførelsen af det socialfaglige skøn og i så fald hvilke. Vi vil i den forbindelse inddrage undersøgelser af tidligere kontanthjælpsloft og 300-timersreglen udarbejdet af SFI. I vores analyse vil vi anvende Michael Lipsky og Winter & Nielsens implementeringsteori samt anvende Steen Scheuers motivationsteori. Vi vil også anvende equalizer-modellen, som er en implementeringsmodel. Implementeringsteori og det socialfaglige skøn Implementering af lovgivning kræver involvering af organisationer og deres medarbejdere. Organisationerne og medarbejderne er underlagt regeringens lovgivningsmæssige beslutninger og er tvunget til at arbejde efter regeringens diskurs på området (Winter & Nielsen, 2008, s.103). Der er dermed en sammenhæng mellem implementering af lovgivning og diskurs. Implementeringsteorien er derfor relevant for at besvare vores problemformulering i forhold til diskurs og dennes betydning for socialrådgiverens socialfaglige skøn. Offentligt ansatte bliver ifølge Lipsky kaldt mark- eller frontmedarbejdere og har stor betydning for implementeringen. Lipsky betegner de offentlige ansatte som de virkelige politiske beslutningstagere, dem, som afleverer den offentlige politik til borgerne, altså sidste led i implementeringskæden (Winter & Nielsen, 2008, s.103). Markarbejderne interagerer dermed direkte med borgerne og har et forholdsvis stort skøn i forhold til beslutninger omkring borgerne. Anne nævner i forhold til det socialfaglige skøn, at dette vanskeliggøres efter den nye lovgivning da fokus fra borgerens side er på økonomien (bilag 3). Stiig giver også udtryk for en begrænsning i forhold til skønnet når der fra politisk side snakkes budget, kroner og øre (bilag 4). Dette viser et billede af økonomien som styrende for det socialfaglige skøn og som en begrænsning af dette. Det interessante i ovenstående er, at penge bliver nævnt i to sammenhænge. Den ene er borgerne, der påvirkes af nedsat indtægt 32

33 og den anden er organisationens økonomi, som definerer hvilke tilbud socialrådgiveren har til rådighed. Disse sammenhænge ses i forhold til destruktionsdiskursen, hvor borgerne påvirkes af nedsat indtægt og organisationernes tilbud som socialrådgiveren har til rådighed, defineres af organisationens økonomi. I incitamentsdiskursen, hvor regeringens fokus er på, at der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde, ses her en påvirkning af det socialfaglige skøn i forhold til, at der er krav, fra regeringens side, til aktivering og en beskæftigelsesrettet indsats. Vi vil anvende ovenstående viden omkring markarbejderens position i forhold til implementering, til at belyse hvilken betydning denne position har i forhold til skønnet. Implementeringsmodeller Som beskrevet i ovenstående afsnit er det markarbejderne der implementerer lovgivning. Det er derfor relevant at kigge på implementeringsmodeller. Når vi taler om implementering af lovgivning er der to overordnede modeller, den integrerede implementeringsmodel og Equalizer-modellen (se kap. 3). Vi vil her have fokus på Equalizer- modellen da den opererer indenfor et diskurs- og ny institutionelt perspektiv (Goli & Hansen, 2012, s.234). Stiig og Anne udtaler begge, at der er bred enighed omkring de nye lovændringer og de er alle i personalegruppen uforstående overfor den politiske tankegang, der ligger til grund for både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Anne fortæller jeg tror, at vi har det ens alle sammen, at vi tænker åhh hold nu op altså gør da for Søren noget der virker for vores borgere, i stedet for stramninger, stramninger, stramninger (bilag 3, s.66). Vi ser her en diskurs, i dette tilfælde destruktionsdiskursen, som er blevet institutionaliseret, som sker gennem italesættelse. Gennem italesættelsen konstitueres diskursen og får derved betydning i den pågældende institution (Goli & Hansen, 2012, s.235). Markarbejderen er ikke et uafhængigt individ, men er en del af den institution som den pågældende indgår i. Dennes adfærd og handlinger skal dermed vurderes i forhold til kontekst som markarbejderen er en del af (Goli & Hansen, 2012, s.253) Når holdninger og meninger italesættes i institutioner sker der en konstruktion af virkeligheden. Diskursen i forhold til de nye lovændringer i pågældende jobcenter bliver, at lovændringerne ikke virker efter hensigten og at det forringer arbejdet med målgruppen, hermed destruktionsdiskursen. I forhold til vores problemformulering ses her, at der er en sammenhæng mellem diskurs og institution. Institutioner er dermed medvirkende til dannelse af diskurs, i dette tilfælde omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Når vi taler om implementering af lovgivning er der fem afgørende filtre (se kap. 3). Stiig fortæller bl.a. fordi det politiske billede og ikke 33

34 mindst økonomien siger, at øh vi har ikke råd (bilag 4, s.72). Der ses i dette citat en forventning til markarbejderen omkring nedskæring i forhold til ressourcer og vi befinder os i filtret effektivisering. Der er her et krav til institutionen og dennes aktører omkring bedst mulig udnyttelse af ressourcer. Markarbejderen, der befinder sig i det individuelle niveau har et medansvar i forhold til den bedste løsning af opgaver indenfor de økonomiske rammer, som er givet af politikerne. Politikerne befinder sig på det samfundsmæssige niveau og her ses effektivisering ud fra samfundets målsætninger, altså i et større perspektiv end udelukkende på institutionsniveau. Ovenstående viser hvordan implementeringsaktørerne har forskellige udkiksposter og dermed ser landskabet fra forskellige vinkler. I forhold til vores problemformulering vil ovenstående økonomiske krav til markarbejderen begrænse dennes socialfaglige skøn, da rammerne for udførelsen af arbejdet er indsnævret i forhold til de økonomiske ressourcer, der er til rådighed i institutionen. Lovgivning og det socialfaglige skøn Som beskrevet i forrige afsnit omkring implementeringsteori og det socialfaglige skøn, interagerer markarbejderne direkte med borgerne og besidder et forholdsvis stort skøn i forbindelse med deres arbejde (Winter & Nielsen, 2008, s.106). Der er flere grunde til, at markarbejderens arbejde ofte ikke er detailreguleret fra lovgivningsmæssig side, og at der i lovgivningen ofte overlades et vis skøn til markarbejderne. Første grund er, at arbejdet med mennesker kan være kompleks og lovgivningen derfor ikke kan forudsige alle tænkelige situationer. Der tales her om joint-production - en produktion, hvis produkt bliver til i samspil af flere. (Winter & Nielsen, 2008, s.106) Både Stiig og Anne giver i deres interviews udtryk for kompleksiteten i deres arbejde med målgruppen. Anne fortæller bl.a., at lovgivningen og regeringens nuværende diskurs omkring kontanthjælpsmodtagere gør arbejdsgangen vanskeligere Jeg syntes ikke den gør det nemmere. Jeg syntes den øhh. tager det fokus jeg har, på at arbejde konstruktivt med at få mine borgere til at se deres muligheder (bilag 3, s.66). Begrundelsen for kompleksitet og manglende forudsigehed som grundlag for det socialfaglige skøn synes at blive nedprioriteret her. De stramninger som regeringen har udarbejdet i forhold til kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen påvirker ifølge Anne det fokus, som indebærer at arbejde med borgerne ud fra et fokus på individet og dennes muligheder samt begrænsninger. Nu flyttes fokus til et økonomisk perspektiv og det bliver svært for socialrådgiveren at opnå målet, som er beskæftigelse, da borgerne er fyldt op af frustrationer omkring sin økonomiske situation, der 34

35 med den nye lovgivning kan blive forringet. I forhold til vores problemformulering bliver socialrådgiverens skøn påvirket og diskursen bliver hermed destruktionsdiskursen, hvor arbejdet med borgeren påvirkes i negativ retning grundet regeringens incitamentsdiskurs. Anden grund til, at der i lovgivningen overlades et vist skøn til markarbejderne er, at det er et ønske fra lovgiverens side, at der er mulighed for at tage højde for en række vanskeligt definerbare forhold. Arbejdet i jobcenterregi er et arbejde, som hele tiden er under forandring både i forhold til ny viden og metoder, men også i forhold til en verden der er i konstant udvikling. Denne konstante forandring ville forudsætte, at hele lovgivningsapparatet hele tiden skulle sættes i sving, hvilket ville være omkostningsfuldt (Winter & Nielsen, 2008, s.106) DS er dog igen bekymrede for, at personkredsen for denne undtagelse ikke defineres klart nok i selve lovteksten, og at det derfor i praksis bliver svært at forvalte undtagelsen i kommunerne. Samtidig kan det igen være DS bekymring, at nogle kommuner vil underimplementere undtagelsen, da den ikke er tydelig nok defineret i selve lovteksten. (Bilag 2, s.57) I ovenstående citat giver DS udtryk for et ønske omkring tydelig definering i forhold til en undtagelse for bestemte personer i lovgivningen. DS er bekymrede for at kommunerne vil tolke undtagelsen forskelligt og dermed have svært ved at forvalte undtagelsen, samt i yderste tilfælde ikke vil implementere undtagelsen. I dette tilfælde vil personkredsen rammes af manglende implementering fra kommunernes side. Her ses en situation, hvor der overlades et stort socialfagligt skøn til socialrådgiverne i kommunerne i forhold til hvem der kan/skal undtages i forhold til 225-timersreglen. I den pågældende situation kan det socialfaglige skøn give en utryghed og forskellighed i sagsbehandlingen, hvilket kan give mistro til hele systemets faglighed. Så selv om der er et stort ønske om et socialfagligt skøn i sagsbehandlingen kan dette også bidrage til en trussel mod fagligheden og i dette tilfælde vil en tydelig lovgivning samt rammer for handlemuligheder danne grundlaget for en ensartet sagsbehandling med stor faglighed. I forhold til vores undersøgelse vil ovenstående viden bidrage til en bevidstgørelse om, at der skal være en fin balance mellem skøn og faglighed. Vi bliver bevidste om, at sagsbehandlingen aldrig kan og må udføres udelukkende af et skøn, men kræver en tydelig lovgivning for at sikre faglighed og ensartethed i alle kommuner. 35

36 Tredje grund til, at der i lovgivningen overlades et vis skøn til markarbejderen er, at lovgiverne kan være politiks uenige eller har en manglende evne til at træffe beslutninger (Winter & Nielsen, 2008 s.107). I kronikken kommer der følgende udtalelser omkring regeringens beslutning om at indføre et kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. For det første er det fornuftigt med et mærkbart økonomisk incitament til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet For det andet er kontanthjælpsloftet rimeligt over for alle dem, der står op hver dag og går på arbejde til en overenskomstfastsat mindsteløn For det tredje er kontanthjælpsloftet socialt afbalanceret. (Bilag 1, s.48-49) Ovenstående citater vidner om en klar holdning og mening, der lægger til grund for de nyeste ændringer på kontanthjælpsområdet. Politikerne udviser stor tiltro i forhold til egne beslutninger og der findes ikke den mindste tvivl i deres udtalelser. Der udvises stor beslutsomhed og på trods af negativ modstand i forhold til lovændringerne udvises der en stor selvsikkerhed og mod til at fortsætte med den gældende politiske diskurs på området. I forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har vi tidligere beskrevet hvordan det begrænser socialrådgiverens socialfaglige skøn. Hvis vi tager udgangspunkt i de tre ovenstående grunde til, at der i lovgivningen overlades et vist skøn til markarbejderen giver det en mulig årsagsforklaring. Skønnet overlader ofte meget beslutning til markarbejderne, men når der politisk sker en holdningsmæssig ændring og hele diskursen dermed ændres vil det socialfaglige skøn påvirkes. Her påvirkes skønnet af en regering, der ved hvad de ønsker og ikke er bange for at føre det ud i livet på trods af forskellige konsekvenser både for markarbejderen og borgeren men også i forhold til deres egen popularitet. I forhold til vores problemformulering ses her en påvirkning af skønnet Det er i dette tilfælde politikerne og deres diskurs på området, der definerer omfanget af socialrådgiverens socialfaglige skøn i forhold til arbejdet med målgruppen. Markarbejderens adfærd som betydning for det socialfaglige skøn Vi ved fra tidligere afsnit, at markarbejderne har stor indflydelse i forhold til implementering af lovgivning og det er derfor interessant at se hvilke betydning markarbejderens adfærd har i forhold til det socialfaglige skøn. I forhold til det socialfaglige skøn fortæller Stiig ligeledes at 36

37 Altså min fornemmeste opgave inden for det her område, det er jo at socialisere de forkvaklet regler vi har med at gøre (bilag 4, s.72). I dette citat gives der udtryk for, at han som socialrådgiver skal navigere rundt og nogle gange overskride fart hastigheden for at udføre hans socialfaglige skøn. Det kræver dermed en stor indsigt/ forståelse for lovgivning og organisation at kunne begive sig helt ud til kanten af lovgivningen og samtidig ikke falde ud over kanten og dermed bryde reglerne. Dette vidner yderligere om en selvstændighed og en vilje til at tilrettelægge sit arbejde efter egne værdier, normer og holdninger. Grundlæggende handler viljedelen om markarbejderens motivation for at arbejde og hvilke interesser der er på spil (Winter & Nielsen, 2008, s ). Ifølge Scheuer er der tre hovedretninger, der hver især har fokus på bestemte interessestrukturer. Scientific management, hvor interessen udelukkende er af økonomisk karakter, altså egne interesser i forhold til f.eks. løn, arbejdstider og forfremmelse. Human relation-retningen, hvor mennesket ses som socialt væsen med socialt samvær og erkendelse fra andre. Neo-human relations, som tager udgangspunkt i Maslows behovspyramide, hvor toppen af denne er behovet for selvrealisering. Hvis vi kigger på Scheuers model i forhold til ovenstående med at bryde reglerne hist og her for og dermed opnå et større socialfagligt skøn, giver det god mening at dykke lidt mere ned den sidste hovedretning, som er Neo-human relations. Her er drivkraften i arbejdet at opnå mening og derigennem selvudfoldelse, stolthed og selvagtelse (Winter og Nielsen, 2008 s ). Det var også tydeligt i løbet af interviewet, at Stiig havde en stolthed og ære i at følge sin egen overbevisning om hvad der var rigtigt og forkert. Han havde ikke et ønske eller en forestilling om at lade andre bestemme hans handlingsmæssige råderum og egne værdier var vigtigere for ham end egen fortjeneste i form af løn eller det sociale aspekt i arbejdet. Der er dog fortsat en kompleksitet i forhold til at putte markarbejderne i ovenstående kasser, da alle individer kan have flere interesser på samme tid, som driver den enkelte, men ovenstående er samtidig med til at simplificere og overskueligøre hvilke interesseområder den enkelte markarbejder har og hvilke konsekvenser det har i forhold til dennes arbejde og dermed også det socialfaglige skøn (Winter og Nielsen, 2008 s.136). Ovenstående viser også, at der er forskel i interesseområder, alt efter hvilke af hovedområderne den enkelte befinder sig i. Denne forskel kan derfor være afgørende for om socialra dgiveren, som i Stiigs tilfælde kæmper for at finde smuthuller i forhold til 37

38 lovgivningen eller om den enkelte har andre interesseområder og derfor ikke finder dette nødvendigt, men måske holder sig mere stringent til lovgivning og de organisatoriske rammer. Det socialfaglige skøn vil derfor anvendes forskelligt alt afhængigt af interesseområde for den enkelte markarbejder. Forskning Vi har i vores undersøgelse fundet to modsatrettede diskurser i forhold til lovændringerne Vi mener derfor, at det er interessant at kigge på tidligere forskning på området, for at få en dybere forståelse for tanker og holdninger til både kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. I rapporten ses der en manglende virkning og effekt af denne lov, dette begrundes med at målgruppen har andre problemer end ledighed. Når mennesker har fysiske/psykiske lidelser eller misbrugsproblemetikker udover deres ledighedsproblematik, vil en målrette beskæftigelsesrettet indsats have udfordringer og vejen vil ofte være snoet. I destruktionsdiskursen er fokus på det udsatte menneske, med fattigdom og dertilhørende marginalisering samt stigmatisering, som følge af lovændringerne. Der er en bred enighed omkring kontanthjælpsloftet som regredierende for målgruppens tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Denne holdning stemmer overens med ovenstående forskning på området, som tydeligt viser, at kontanthjælpsloftet ikke virker efter hensigten. Stiig giver i interviewet udtryk for, at de nye lovændringer er en gentagelse af forrige lovgivning, som jo i ovenstående evaluering ikke havde de forventede resultater. Der ses her en uforståelighed omkring regeringens beslutning om at gentage en lovændring med negativ/manglende virkning. det er jo øh gammel vin på nye sække, øh forrige gang øh, det var en venstreledet regering med Lars ulykke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen, så havde man også den mening, at hvis man trykkede til kontanthjælpsmodtagerne lidt mere på økonomien, så strømmede de på arbejdsmarked, øh hurtigere end fanden kunne få sko på. Men øh de var ikke blevet klog af skade (bilag 4, s.71) 38

39 I forhold til 300-timersreglen fra 2006 ses der i evalueringen, modsat kontanthjælpsloftet, en effekt og virkning af denne regel. Flere mennesker kom i beskæftigelse efter reglen trådte i kraft og der ses her en lovændring, som har virket motiverende i forhold til målgruppens søgning efter arbejde. Fordi det er selvfølgelig også et problem at de skal ud og have nogle timer, for ikke at ryge ned på et lavere niveau. På den anden side, har jeg så også set nogle enkelte hvor det rent faktisk er lykkedes for dem, at få nogle få timers arbejde, hvor de rent faktisk oplever en meget meget positiv vinkel ved det. (bilag 3, s.61-62) Anne giver i ovenstående citat udtryk for, at der både er fordele og ulemper ved reglen. Dette passer godt ind i det indtryk som evalueringen af reglen giver, netop det, at der er nogle, der kommer i arbejde efter reglen trådte i kraft. Hun giver også udtryk for, at der er nogle, som ikke kan arbejde selv om det er få timer, men at hun som socialrådgiver har mulighed for at fritage den enkelte og at reglen dermed ikke i samme grad som kontanthjælpsloftet påvirker målgruppen negativt. Evalueringen af 300-timersreglen og Annes holdninger omkring denne giver os et billede af en evaluering, der stemmer overens med det billede som socialrådgiveren i jobcentret har. Kapitel 7. Metode diskussion Vores metode- og teorivalg har fyldt enormt meget i vores arbejdsproces gennem bachelorprojektet og vi har diskuteret mange forskellige teoretikere som egnede, men som alligevel ikke passede 100 % til vores interesser og vores ønskede mål. Da vi fremlagde vores idéer og blev præsenteret for Norman Faircloughs tredimensionelle diskursanalyse af vores vejleder, var vi sikre på, at denne analysemodel var det rette valg og vi har brugt den flittigt gennem hele projektet, selvom det gav os meget nyt materiale, da teorien ikke har været præsenteret for os i løbet af uddannelsen. For at få belyst den sociale praksis fandt vi Michael Lipskys fokus på frontmedarbejderne, Winter & Nielsens implementeringsteori herunder Equalizermodellen samt motivationsteorien fra Steen Scheuer relevante og valgte at inddrage disse. Efterfølgende har vi konkluderet, at det var de rette teorier og vi syntes, at vi fik besvaret vores problemformulering samt problemstillinger tilfredsstillende. 39

40 Vi gik i gang med projektet med en forforståelse af, at de nye reformer gjorde mere skade end gavn. Vi havde ikke hørt mange positive ord i medierne og blev så nysgerrige på, hvordan det påvirkede socialrådgiverens socialfaglige skøn. Udover vores forforståelser har vi været meget åbensindet og lysten til at lære, har drevet os ud i mange spændende diskussioner indbyrdes. Hvis vi skulle påbegynde et lignende projekt i dag med vores nye viden, havde vi valgt tre eller flere informanter, som ikke var lige erfarne og ikke nødvendigvis havde arbejdet med beskæftigelse det meste af deres liv. Dette forestiller vi os ville give et mere nuanceret billede af opfattelserne og fortolkningerne af reformerne samt en mulig forskelligartet opfattelse af, hvorledes det påvirker det daglige arbejde i praksis. Vi må også gå ud fra, at der er stor forskel på den enkelte socialrådgivers forforståelser for målgruppen og reformerne, som aldrig ville give os et entydigt eller endegyldig svar, hvilket stemmer godt overens med den socialkonstruktivistiske tankegang (Juul & Pedersen, 2012, s ). Vi mener dog alligevel, at resultaterne af vores empiriske materiale har givet os nok stof til en analyse og en besvarelse på vores problemformulering, da troværdigheden af vores interviews er meget høj og styrkes ved, at vi som undersøgere tydeligt skelnede imellem de informationer vi indsamlede og vores egne vurderinger. Samtidig er det også en force og troværdighedsstyrkende, at vi var 4 undersøgere i gruppen så afgørende beslutninger netop evalueres af mere end en (Thagaard, 2008, s ) Kapitel 8. Konklusion I opgaven har vi undersøgt hvilke politiske diskurser, der ligger til grund for de nye lovændringer i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Vi har også undersøgt hvordan disse lovændringer påvirker socialrådgivernes socialfaglige skøn i forhold til målgruppen. Vi har valgt en socialkonstruktivistisk tilgang til vores undersøgelse og er derfor bevidste om, at den viden vi har tilegnet os ikke er et udtryk for den endegyldige sandhed. Vi er klar over, at vores virkelighed skabes igennem sproget og dermed er vores empiriske materiale konstrueret af de pågældende informanter. Vi har i vores diskursanalyse fundet frem til to diskurser, incitamentsdiskursen og destruktionsdiskursen. Incitamentsdiskursen er den politiske diskurs som vi har fundet via vores empiriske materiale, kronikken (bilag 1) og domineres af holdningen - det skal kunne betale sig at arbejde. Grundlaget for denne holdning skabes ud fra en liberal ideologi, hvor enhver er sin egen 40

41 lykkes smed. Mennesket er her behovsøgende væsen, der altid vil forsøge at dække egne behov og når der som i dette tilfælde kommer økonomiske nedskæringer er tankegangen, at individet selv/med hjælp fra andre vil begive sig i retningen mod arbejdsmarkedet. Vi kan her konkludere, at der fra politisk side er en klar overbevisning omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen som fremmende for det beskæftigelsesrettet arbejde med målgruppen. Destruktionsdiskursen er den diskurs vi har fundet via vores empiriske materiale, høringssvaret fra DS (bilag 2) og interviews af to socialrådgivere (bilag 3 & 4). Her har vi fundet frem til en socialistisk holdning, hvor fællesskabet og omsorg for andre dominerer. Der er en udbredt uenighed med den politiske diskurs og holdningen er, at især kontanthjælpsloftet ikke virker. I forhold til 225-timersreglen er der en større accept af denne, dels fordi der er mulighed for fritagelse for de borgere, der er så belastet, at de ikke vil kunne indfri reglen. Dermed er der en mulighed for, at socialrådgiverne kan anvende det socialfaglige skøn. En anden årsag er, at evalueringsresultater viser, at der er nogle borgere der kommer tættere på arbejdsmarkedet, når der er et krav om 225-timers beskæftigelse. Vi kan her konkludere, at der overordnet er en negativ holdning i forhold til lovændringerne, som anses for ikke virkningsfulde. Vi kan endvidere konkludere, at de to diskurser vi har fundet frem til danner grundlaget for antagonisme (Jørgensen & Philips, 2011, s.60). Der er en konflikt mellem dem, hvor uenighed er grundelementet. På trods af uenighed kan og skal socialrådgiverne i jobcenter følge gældende lovgivning. Her er det regeringen, der dominerer og etablerer hegemoni (Jørgensen & Philip, 2011, s.44-45). Dette kan skabe frustrationer for dem, der skal implementere en lovgivning de ikke er enige i. Vi har brugt markarbejderbegrebet, som indikerer, at dem som interagerer direkte med borgeren og dermed er sidste led i implementeringskæden, har stor magt i forhold til hvordan en lovgivning bliver vækket til live ude i praksis. I vores analyse ser vi, at socialrådgiverne fortsat har et skøn i deres arbejde med målgruppen, hvor de kan navigere rundt og til tider gå lige til stregen. Der er i vores analyse bred enighed omkring begrænsning af det socialfaglige skøn efter indførelse af kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen, men skønnet eksisterer fortsat. Diskurs ses derfor her som havende indflydelse på socialrådgiverens socialfaglige skøn. Skønnet kommer dog til udtryk forskelligt alt efter socialrådgiverens egne holdninger og erfaringer. Vi kan her konkludere at socialrådgiverne har et vist skøn i udførelsen af deres daglige arbejde med målgruppen, men at udførelsen af 41

42 dette afhænger af mange forskellige faktorer som f.eks. markarbejderens vilje, interesser og værdier. Analysen viser også, at økonomien har stor betydning i forhold til skønnet og i høj grad kan begrænse dette. Økonomi drejer sig både om samfundets, organisationens og borgerens økonomi og alle tre påvirker det socialfaglige skøn. Vi kan dermed konkludere, at økonomien er meget afgørende for det socialfaglige skøn og at dette både kan øge og begrænse skønnet. Kapitel 9. Perspektivering Vi vil i forlængelse af vores indsamlede empiri, analyse af denne og efterfølgende konklusion se på hvad vi som kommende socialrådgivere i jobcenterregi, kan bruge denne viden til i vores fremtidige arbejde med målgruppen. Vi identificerede nogle forskellige diskurser omkring kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen, incitamentsdiskursen og destruktionsdiskursen. Denne viden giver os en indsigt i de forskellige nuancer, der er i arbejdet med udsatte mennesker. Alting er ikke sort og hvidt. En vigtig viden i forhold til vores undersøgelse er bl.a., at vi som socialrådgivere har en lovgivningsmæssig ramme vi skal holde os indenfor. Det er derfor vigtigt, at vi som kommende socialrådgivere gør os overvejelser om egne holdninger og værdier stemmer overens med den lovgivning som vi i vores arbejde er underlagt. Her ville det være interessant at inddrage Pierre Bourdieus teori f.eks. begrebet habitus til en analyse af menneskers internaliserede dispositioner for følelser, tanker og handling. Disse dispositioner danner grundlaget for den måde vi som mennesker opfatter virkeligheden og præger dermed vores valg og handlinger (Wilken, 2012, s.44). Dette er relevant viden i forhold til, at vi som socialrådgivere interagerer direkte med borgerne samt har en myndighedsrolle. Når vores handlinger påvirkes af vores habitus, har det derfor stor betydning i forhold til vores position som beslutningstagere. Vi synes samtidig, at det kunne have været interessant, hvis vores undersøgelse også havde haft et borgerperspektiv. Vi mener, at vi ville få en god viden og forståelse for målgruppen, hvis vi også havde interviewet denne. Vi tænker, at der er nogle psykologiske mekanismer, der sættes i gang når mennesker bliver presset økonomisk og det ville være relevant viden for os i forhold til vores kommende arbejde med denne målgruppe. Vi ville derved kunne møde borgeren med større forståelse og indsigt end på nuværende tidspunkt. Ved at studerer Erik Eriksons teori omkring personlighedsdannelse (Koester & Frandsen, 2011, s ), bliver vi opmærksomme på at indsigt i den menneskelige psyke, er af stor betydning. Erikson ser via hans personlighedsmodel på, hvordan vi som mennesker fra barndom og gennem hele 42

43 voksenlivet gennemgår udviklingskriser, der danner grundlaget for vores dannelse af jeg et, identitet og personlighed (Koester & Frandsen, 2011, s ). Det kunne derfor være yderst interessant at belyse dette i forhold til målgruppen, der som tidligere beskrevet er mennesker med andre problemer end ledighed, som f.eks. psykiske lidelser eller udfordringer, ifølge Erikson jeg-svagheder (Koester & Frandsen, 2011, s.316) 43

44 Litteraturliste Bøger Carstens, A. (1998) Aktivering klientsamtaler og socialpolitik (1. udg. 4. oplag) København: Hans Reitzels Forlag Fairclough, N. (2008) Kritisk diskursanalyse. (1. udg. 1 oplag) København: Hans Reitzels Forlag. Guldager, J & Skytte, M (2015). Socialt arbejde teorier og perspektiver (1. udg.2. oplag) København: Akademisk forlag. Jørgensen, W. M., & Phillips, L. (1999). Diskurs Analyse: som teori og metode. (1. udg. 10. oplag) Frederiksberg: Samfundslitteratur. Roskilde universitetsforlag Koester, T & Frandsen, K (2011) Introduktion til psykologi. (2 udg. 3. oplag) Frederiksberg C, Frydenlund Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg. 1. oplag) Hans Reitzels Forlag. Møller, I. H. & Larsen, J. E. (2011). Socialpolitik. (3. udg. 2. oplag) København: Hans Reitzels Forlag. Møller, I. H. & Larsen, J. E. (2016). Socialpolitik. (4. udg. 1. oplag) København: Hans Reitzels Forlag. Pedersen, K. B. (2012). Socialkonstruktivisme. I: Juul, S., & Pedersen, B. K. (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori: en indføring. (1. udg. 2. oplag) København: Hans Reitzels Forlag. Sørensen, Kjeld Mazanti (2010) Ideologier og diskurser sprog, magt og politik (1. udg. 2. oplag) København: Columbus. 44

45 Thagaard, Tove (2008) Systematik og indlevelse En indføring i kvalitativ metode (1.udg. 3. oplag) Akademisk forlag. Wilken, L. (2012) Bourdieu for begyndere (2.udg. 2 oplag) Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Lovgivning Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik - LBK nr. 296 af 22.marts 2016 Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, LBK nr af 21. november 2016 Internethenvisninger Altinget regeringens 2025 plan, Lokaliseret: den Ankestyrelsen (19. marts 2015) Nyt fra ankestyrelsen nr. 2, marts Lokaliseret den 2. oktober 2016 på: /nyt-fra-ankestyrelsen-nr-2-marts-2015 Beskæftigelsesministeriet (2016) Lokaliseret den 1. januar 2017 på: ( lik%20over%20kontanthjaelpsreglerne/hvad%20betyder%20reformen%20for%20dig%20der %20er%20over%2030%20aar/Aktivitetsparate%20personer%20over%2030%20aar.aspx). Beskæftigelsesministeriet (2016, 17. marts) Folketinget har vedtaget kontanthjælpsloft. Lokaliseret d. 27. september 2016 på: 0kontanthjaelpsloft.aspx 45

46 Beskæftigelsesministeriet (2016) Information til kommuner om kontanthjælpsloft og 225- timersreglen. Lokaliseret d. 2. oktober 2016 på: Beskæftigelsesministeriet (2014) Kontanthjælpsreform Lokaliseret d. 2. oktober 2016 på: Borger.dk, Kontanthjælpsloftet. Lokaliseret den 1. december 2016 på: Socialjura (2016) Lokaliseret den 22. oktober 2016 på: e ae7-0eb5394ad643 Datatilsynet (2000) Lokaliseret den 22. oktober 2016 på: atalovspjece.htm Folketinget bilag til lovforslag, Lokaliseret den på Folketinget lovforslag L 113, Lokaliseret den på Information (2016) Lokaliseret den 1. januar 2017 på: ( Regeringen ministre, Lokaliseret den på SFI, 300-timers reglen (2006). Lokaliseret den 8. december 2016 på: 46

47 SFI, modtagere af kontanthjælp (2006). Lokaliseret 8. december 2016 på: Socialforvaltning, Lokaliseret: den Statens Institut for Folkesundhed - Evidensbaseret forebyggelse, 2007 Lokaliseret den 3. oktober 2016 på Bilagsoversigt 1. Kontanthjælpsloftet, myter og fakta. 2. Høringssvar fra dansk socialrådgiverforening vedr. kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. 3. Transskribering af interview med Anne Birkvad fra Roskilde Kommune. 4. Transskribering af interview med Stiig Nordenskjold fra Slagelse Kommune. 5. Beskæftigelsesministerens skriftlige fremsættelse. 6. Krav om 225 timers arbejde + kontanthjælpsloft. 7. Fakta om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. 47

48 Bilag 1 Kontanthjælpsloft, myter og fakta. Tema Kontanthjælpsloft, myter og fakta Beskæftigelsesministeriet Social- og Indenrigsministeriet Kronik af social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen Myternes tid er ikke forbi. Det kan vi konstatere i disse dage og uger, hvor debatten om kontanthjælpsloft og 225-timersregel kører i højeste gear. Der er fremsat en række fejlagtige påstande, og der florerer flere myter om de nye regler. Bl.a. bliver det påstået, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ikke vil få kontanthjælpsmodtagere i job, og kritikerne har det også med at glemme de betydelige sociale hensyn, der er taget i forhold til mennesker med handicap eller med væsentlige helbredsmæssige problemer. Det ærgrer os. Men det ændrer ikke på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er både fornuftige, rimelige og socialt afbalanceret. For det første er det fornuftigt med et mærkbart økonomisk incitament til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. For de fleste handler et arbejde om mere end økonomi. Det handler om tilfredsstillelsen ved at bidrage til samfundet og kunne forsørge selv sig og sin familie og glæden ved at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Og der er solid international forskning, der peger på, at økonomiske incitamenter generelt øger beskæftigelsen. Det samme viser en række danske analyser bl.a. en evaluering af kontanthjælpsreformen, som blev vedtaget af et bredt flertal under den tidligere SRSF-regering. Her reducerede man kontanthjælpen væsentligt ved at indføre uddannelseshjælp på SU-niveau til unge under 30 år uden en uddannelse, og det fik i et stort omfang de unge til at komme videre i job eller uddannelse. Til glæde for den enkelte og samfundet. For det andet er kontanthjælpsloftet rimeligt over for alle dem, der står op hver dag og går på arbejde til en overenskomstfastsat mindsteløn. De skal mærke, at samfundet anerkender og værdsætter deres indsats også på pengepungen. Det kan bare være svært, hvis der ikke er 48

49 nævneværdig forskel på en lønindkomst i den nedre del af lønskalaen og indkomsten som kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælpsloftet er med til at sikre, at der er en mærkbar forskel. Det betyder også, at der fra 1. oktober vil være mange kontanthjælpsmodtagere, som vil opleve en reduktion i deres ydelse, der klart vil kunne mærkes i et stramt husholdningsbudget. Og det vil naturligvis kræve en prioritering i hverdagene at få økonomien til at hænge sammen. Men det ændrer ikke på, at det både er nødvendigt og rimeligt, at det kan betale sig at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Vi mener, at vi med kontanthjælpsloftet har fundet den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. En familie med tre børn vil samlet modtage godt kr. før skat om året i offentlige ydelser det svarer til ca kroner om måneden, når skatten og huslejen er betalt. Vi har fortsat et højt ydelsesniveau i Danmark. Både før og efter kontanthjælpsloftet. For det tredje er kontanthjælpsloftet socialt afbalanceret. Der er taget en række konkrete hensyn til mennesker, der kun i begrænset omfang har mulighed for at reagere på økonomiske incitamenter. Og flere grupper er helt undtaget for de nye regler. Men lad os først tage fakta og så tage nogle af myterne bagefter. Fakta er, at det samlede antal personer i kontanthjælpssystemet er steget voldsomt i løbet af de seneste år. Fra personer i 2. kvartal af 2011 til i 2. kvartal Det er en stigning på ca. 23 procent, og det er vel at mærke i en periode, hvor ledigheden er faldet, og beskæftigelsen er steget støt. Fakta er, at det i særlig grad er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kontanthjælpssystemet, der er steget. Fra ca fuldtidspersoner i 2. kvartal i 2011 til fuldtidspersoner i 2. kvartal i Der er en stigning på knap 80 pct. Samtidig er 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Fakta er, at der er fremgang på det danske arbejdsmarked, og at udenlandsk arbejdskraft står for en stor del af beskæftigelsesfremgangen. Alene inden for det seneste år har udenlandsk arbejdskraft bidraget til næsten 40 procent af fremgangen i beskæftigelsen. Samtidig kan vi se, at virksomheder har stigende problemer med at rekruttere medarbejdere. Det gælder også 49

50 inden for brancher, hvor der er mange ufaglærte, og man dermed kan arbejde med begrænsede kvalifikationer. Fakta er, at man med kun få timers beskæftigelse hver uge kan arbejde sig fri af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn vil med ca. seks timers arbejde om ugen ikke bare opfylde kravet om 225 timers ordinær beskæftigelse på et år, men vil også arbejde sig ud af loftet. Samtidig giver det en gevinst på kr. efter skat om måneden. Fakta er, at kontanthjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen, er helt undtaget fra de nye regler. Fakta er, at hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er så begrænset, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan opnå 225-timers ordinær og ustøttet beskæftigelse inden for et år, undtages vedkommende fra 225-timersreglen. Kommunerne skal også systematisk tage stilling til, om der er grundlag for at igangsætte et ressourceforløb med en tværfaglig indsats for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Personer i ressourceforløb er ikke omfattet af hverken kontanthjælpsloftet eller 225-timerreglen. Fakta er, at kontanthjælpsloftet blev vedtaget af et flertal af Folketingets partier d. 17. marts i år, men først med virkning fra d. 1. oktober. Så der har været god tid til at indrette sig på de nye regler. Lad os så tage nogle af myterne. Første myte: børn bliver fattige som følge af kontanthjælpsloftet. Tallet stammer fra en beregning foretaget af Skatteministeriet, hvor der er set på, hvor mange flere børn der ville blive komme under den tidligere regerings fattigdomsgrænse som følge af den nye integrationsydelse og kontanthjælpsloftet. Der er tale om en rent beregningsteknisk opgørelse, der ikke tager højde for, at flere kommer i beskæftigelse (fordi det ikke er muligt at regne på). Hvis tallet kan bruges til noget, kan det bruges til at tegne et billede af dårlig integration. Omkring 2/3 af gruppen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Anden myte: En undersøgelse, SFI har lavet for BUPL, viser, at blot ét enkelt år med lavindkomst i familien øger risikoen for, at et barn får dårlige karakterer i skolen og dropper 50

51 ud af uddannelsessystemet. Nej, sådan kan undersøgelsen ikke tolkes. Det understreger SFI også i deres rapport. Det har dog ikke forhindret modstandere af kontanthjælpsloftet i at hævde, at loftet vil føre til et lavere uddannelsesniveau for den næste generation. Selvom det ærligt talt ikke virker særlig logisk i et land, hvor vi har gratis uddannelser og generøse forsørgelsesmuligheder under uddannelse. Tredje myte: Op mod familier risikerer ifølge boligselskaberne at gå fra hus og hjem som følge af det nye kontanthjælpsloft. Der er ingen dokumentation for den konkrete påstand heller ikke for, at der en entydig sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for at blive sat ud af boligen. Undersøgelser fra SFI viser, at der sjældent kun er tale om én enkelt forklaring på, at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer. Det kan være manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske problemer og misbrug. Ikke flere myter, men lidt flere fakta. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er en del af første fase i regeringens JobReform. For få uger siden præsenterede vi anden fase af reformen som led i regeringens samlede plan. Den omfatter bl.a. et nyt jobfradrag, som især vil øge gevinsten ved at være i job for beskæftigede med lav- og mellemindkomster, og en ny jobpræmie for langtidsledige. Det vil også bidrage til, at det i langt højere grad kan betale sig at arbejde og flere dermed bliver en del af arbejdsfællesskabet. Det ser vi som en kæmpe socialpolitisk landvinding. God beskæftigelsespolitik er ganske enkelt også god socialpolitik. 51

52 Bilag 2 Høringssvar fra dansk socialrådgiverforening vedr. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Att.: Tina Holgaard Madsen Anne Hedegaard Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslaget om at indføre et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel og fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere fremfor fem. Indledende bemærkninger DS er enige i regeringens ambition om, at få flere uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde. DS mener dog, at de forslåede metoder i lovforslaget ikke vil have den tiltænkte beskæftigelseseffekt. De vil blot skabe mere fattigdom i målgruppen. DS vender sig derfor kraftigt i mod det foreslåede kontanthjælpsloft, 225-timersreglen samt forringelsen af retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere. Forslaget vil skabe øget fattigdom Flere undersøgelser peger på, at økonomiske incitamenter har en ringe beskæftigelseseffekt overfor de mest udsatte ledige. De virker kun på den gruppe ledige, der reelt set kan respondere på dem. Størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne er vurderet til at være aktivitetsparate (ca. 78 %). Dvs. at de har andre problemer end ledighed, f.eks. helbredsproblemer, sociale problemer, ringe kvalifikationer mv. der gør, at de ikke kan tage et arbejde. En lavere ydelse vil ikke ændre på dette billede. Lovforslagets største udfald vil derfor være øget fattigdom fremfor en øget beskæftigelseseffekt for størsteparten af kontanthjælpsmodtagerne. Beregninger for lovforslagets bemærkninger understøtter denne påstand. Ifølge lovforslagets bemærkninger, skønnes kontanthjælpsloftet at ramme fuldtidspersoner. De vil få reduceret deres boligstøtte og særlige støtte med ca kroner per måned. Hertil kommer, at 225 timerreglen, ifølge lovforslagets bemærkninger, med 52

53 betydelig usikkerhed vil medføre, at 670 ægtepar mister gennemsnitligt ca kroner på årsbasis og at ugifte fuldtidspersoner mister gennemsnitligt kroner på årsbasis, fordi 225-timers-kravet ikke er opfyldt. Det er rigtig mange personer, der rammes økonomisk og potentielt udsættes for fattigdom. Samtidig fremhæves det i lovforslagets bemærkninger, at forslaget om et kontanthjælpsloft, en 225-timersreglen og ret til fire ugers ferie i stedet for fem, vil styrke beskæftigelsen med ca. 700 fuldtidspersoner. Prisen for at øge arbejdsstyrken med 700 fuldtidspersoner bliver, at op mod personer potentielt må leve under fattigdomslignende vilkår. DS mener, at dette er en al for høj pris at betale. Øget fattigdom vil ikke få målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. Fattigdom medfører flere sociale problemer, såsom social isolation, helbredsproblemer, enorme økonomiske konsekvenser i hverdagslivet mv., som i værste fald blot vil marginalisere gruppen yderligere fra arbejdsmarkedet. Samtidig kan de øgede sociale problemer som følge af fattigdom medføre store ekstraudgifter for især kommunerne. Hertil kommer, at børn der fremover vokser op i familier, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp, vil være i overhængende risiko for at vokse op i fattigdom. En sådan situation kan have alvorlige konsekvenser for børnenes liv. Flere undersøgelser peger på, at børn, der vokser op i fattigdom har dårligere kvalifikationer, lavere selvværd, lavere social netværksdannelse og generelt dårligere trivsel end børn, der vokser op under normale økonomiske vilkår. Det er en social arv, der kan sætte alvorlige spor i barnets voksentilværelse og i værste fald lede til sociale problemer, der på sigt kan koste samfundet og den enkelte dyrt. Investeringer i de mest udsatte ledige Fremfor at skære ned på denne gruppe igennem nedsatte ydelser, bør der i stedet investeres i det, vi ved virker, i forhold til at få denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet. Der skal bl.a. investeres i 1) en velkoordineret indsats i kommunerne, 2) indsatser, der reelt set kan løse borgerens sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige problemer, 3) jobåbninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked og 4) revalidering og god støtte til uddannelse. 53

54 DS så gerne, at regeringen i højere grad arbejdede på at iværksætte og understøtte ovenstående, da det ganske givet vil få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde end nedsatte ydelser og skærpede rådighedskrav. Specifikke kommentarer: Kontanthjælpsloftet Kontanthjælpsloftet er i praksis et loft over den maksimale boligsikring inklusive kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter og/eller forsørgerudgifter ved en akut sociale begivenhed. Kontanthjælpsloftet betyder i praksis, at de berørte kontanthjælpsmodtagere skønnes at få reduceres deres boligstøtte og særlige støtte med kroner per måned. Det nye, moderne kontanthjælpsloft et langt mere restriktivt end det oprindelige kontanthjælpsloft fra før 2012, da det kun omfattede personer, som havde modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder, mens det nye loft omfatter alle kontanthjælpsmodtagere, så snart de begynder at modtage kontanthjælp. 25b, stk. 4 Af denne paragraf fremgår det, at ydelser, der indgår under loftet er integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt aktivitets-, barsels- og bidragstillæg med de beløb, som ville være udbetalt, hvis ydelsen ikke var nedsat eller ophørt på baggrund af en sanktion eller manglende opfyldelse af 225-timersreglen. Formålet med dette er, at en lavere udbetaling af hjælp på grund af sanktioner eller manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet på 225-timer ikke skal kunne medføre, at der bliver plads under loftet til mere særlig støtte eller boligstøtte. Dette skaber, ifølge DS, en giftig kombination mellem kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Der kan opstå situationer, hvor en borger både rammes af kontanthjælpsloftet ved træk i boligstøtte og særlig støtte og trækkes i ydelsen som følge af 225-timersreglen. I sådanne situationer vil der være tale om en betydelig indtægtsnedgang for den pågældende, der kan få alvorlige sociale konsekvenser. For at formilde en sådan situation, opfordrer DS til, at et træk i ydelsen som følge af 225- timersreglen på en eller anden måde giver luft under kontanthjælpsloftet. Trækket i ydelsen som følge af 225-timersreglen behøver ikke nødvendigvis at modsvares 1:1 af særlig støtte og 54

55 boligstøtte, selvom det selvfølgelig ville være mest optimalt set i DS øjne, men en anden løsning bør også være mulig at finde. 25c, stk. 4 Da boligstøtten er forudbetalt, og integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt særlig støtte er bagudbetalte, kan Udbetaling Danmark ikke altid ved udbetalingen fastslå de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Ifølge lovforslagets 25c, stk. 4 og de dertilhørende lovbemærkninger foreslås dette løst ved, at der vil blive foretaget en foreløbig udbetaling af særlig støtte og boligstøtte, som senere kan reguleres i form af tillæg eller fratræk fra den enkeltes ydelser, når de korrekte oplysninger om vedkommendes indtægter, når kontanthjælpen udbetales, foreligger. Denne justering kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. DS vil gerne understrege, at en sådan praksis vil skabe en urimelig usikkerhed omkring den enkelte kontanthjælpsmodtagers i forvejen spinkle økonomi. I en kontanthjælpsmodtagers ofte spinkle økonomi er der ikke nødvendigvis rum for, at en ydelse, der er bevilget foreløbigt, pludselig skal tilbagebetales. Et administrativt problem i lovens udformning løses med andre ord på bekostning af kontanthjælpsmodtageren, hvilket DS ikke finder rimeligt. DS opfordrer derfor kraftigt til, at der findes en anden praksis til at løse dette problem, der kan sikre økonomisk stabilitet i den enkeltes husholdning, før loven træder i kraft. Specifikke bemærkninger: 225-timersreglen Den 225 timers-regel, som nu foreslås indført, er mere restriktiv end den time-regel, der blev afskaffet i Den gamle 225-timersregel omfattede således kun ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp. Den nye time-regel omfatter også enlige på kontanthjælp, mens kontanthjælpsmodtagere i parfamilier, hvor den anden ikke er på kontanthjælp, fortsat friholdes. 13f, stk. 9 Det foreslås i 13f, stk. 9, at en ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattes af kravet om 225 timers ordinært arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. DS er meget glade for, at denne mulighed foreligger i loven, da det vil være nødvendigt i en række tilfælde at foretage denne undtagelse pga. helbredsmæssige eller alvorlige sociale problemer hos den enkelte kontanthjælpsmodtager. 55

56 DS er dog bekymrede for, at personkredsen for denne undtagelse ikke defineres klart nok i selve lovteksten, og at det derfor i praksis bliver svært at forvalte undtagelsen i kommunerne. Samtidig kan det være DS bekymring, at nogle kommuner vil underimplementere undtagelsen, da den ikke er tydelig nok defineret i selve lovteksten. Det eneste sted, der laves en tilnærmelsesvis definition på, hvem personkredsen er, er i lovbemærkningerne. Her understeges det bl.a., at Det ma forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen. DS er glade for denne formulering, men mener, at den skal skærpes væsentligt. DS mener, at alle aktivitetsparate skal undtages fra 225-timersreglen, da de allerede én gang af kommunen er blevet vurderet til ikke at kunne tage et arbejde. Et skærpet rådighedskrav bør ikke kunne ændre på denne vurdering, hvorfor skelnen mellem aktivitetsparate og job- og uddannelsesparate også bør lægge til grund for vurderingen af, hvem der skal undtages fra 225-timersreglen. For at sikre, at denne skelnen kommer til at lægge grund for vurderingen af, hvem der skal undtages for 225-timersreglen, bør der, ifølge DS, ske to ting: 1. Formuleringen i lovbemærkningerne skal skærpes. Ordene forventes og en stor andel af i sætningen Det ma forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen er for upræcise og bør skærpes til, at alle aktivitetsparate undtages fra 225-timersreglen. 2. En sådan skærpet beskrivelse af personkredsen, der kan undtages fra 225-timersreglen, bør herudover skrives direkte ind i lovtekstens 13f, stk. 9 og ikke blot figurere i lovbemærkningerne. Alternativt skal den skærpede beskrivelse af personkredsen indskrives i vejledningen, før lovens ikrafttrædelse. Herudover rummer lovbemærkninger også en konkretisering af, at personer under forrevaliering og revalidering samt personer, der er ved at få udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del ikke omfattes af 225-timersreglen. Denne præcisering bør også indskrives direkte i lovtekstens 13f, stk. 9 eller alternativt i vejledningen, før loven træder i kraft. 13f, stk. 10 Det foreslås i 13f, stk. 10, at perioden med hjælp i sammenlagt 1 år består af: 1) perioder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, 2) perioder med aktive tilbud, 56

57 3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen og 4) perioder med supplerende hjælp. DS finder det urimeligt, at perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen tæller med i perioden med hjælp i sammenlagt 1 år. Her har borgeren jo netop ikke modtaget hjælp. Disse perioder bør således ikke tælle med i den samlede opgørelse. Ligeledes finder DS det urimeligt, at perioder med supplerende hjælp også tæller med i perioden med hjælp i sammenlagt i år. Supplerende hjælp gives i perioder, hvor borgeren sideløbende med kontanthjælpen har haft en lille arbejdsindtægt. Ved at tælle sådanne perioder med i perioden med hjælp i sammenlagt et år, skabes der, ifølge DS, en omvendt incitament struktur i forhold til resten af lovforslaget, hvor borgeren indirekte straffes for at tage et arbejde, der er kortvarigt. Disse perioder bør således heller ikke tælle med i den samlede opgørelse. 13f, stk. 12,5 DS er glade for, at perioder, hvor den pa gældendes arbejdsevne har været vurderet sa begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke tæller med i perioden pa 12 ma neder, hvori den enkelte kontanthjælpsmodtager skal præstere 225-timers arbejde. Det er kun rimeligt. DS er dog igen bekymrede for, at personkredsen for denne undtagelse ikke defineres klart nok i selve lovteksten, og at det derfor i praksis bliver svært at forvalte undtagelsen i kommunerne. Samtidig kan det igen være DS bekymring, at nogle kommuner vil underimplementere undtagelsen, da den ikke er tydelig nok defineret i selve lovteksten. I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står der, at der skal anvendes samme afgræsning, som beskrevet i lovbemærkningerne til 13f, stk. 9. DS vil således igen opfordre til, at denne afgræsning skærpes, jf. DS pointe under 13f, stk. 9, samt skrives direkte ind i lovtekstens 13f, stk. 12,5 og ikke kun fremgår af lovbemærkningerne. 13f, stk. 16 Det foreslås i 13f, stk. 16, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunens pligt til at vejlede om jobsøgning mv. for personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen. I lovbemærkningerne sta r der, at For personer, der er i risiko for at blive omfattet af 225-timersreglen, skal kommunen desuden være særlig opmærksom på at støtte borgeren i at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder sikre, at borgeren får den 57

58 nødvendige hjælp til at finde mulige arbejdsgivere og søge job. I den forbindelse har kommunen mulighed for at tilbyde borgeren en særlig jobformidler, give tilbud om mentorstøtte mv. DS vil opfordre beskæftigelsesministeren til hurtigst muligt og gerne inden 1. oktober 2016, hvor 225-timersreglen starter sin indfasning at fastsætte reglerne for kommunens pligt til at vejlede om jobsøgning for de personer, der er i risiko for at blive ramt af 225-timersreglen. Det er afgørende, at der sikres en særlig indsats for denne gruppe, hvis de reelt set skal have muligheden for at leve op til kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde, herunder at både stat og kommune forpligtes på at skabe reelle jobåbninger for denne gruppe. Det skal tydeliggøres, gerne i lovteksten, hvad kommunen reelt er forpligtet til overfor denne målgruppe. Herudover vil DS gerne påpege, at det ikke er holdbart, at regeringen med dette lovforslag lægger op til, at kommunerne skal sætte stærkere ind med mentorstøtte overfor de personer, der er i risiko for at blive ramt af 225-timersreglen, når midlerne til mentorordningen netop er blevet kraftigt beskåret i finansloven. Det hænger ikke sammen. 26, stk. 6 Det foreslås i 26, stk. 6, at hvis ingen af ægtefællerne i et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, opfylder betingelsen om 225-timersreglen, udbetales der fortsat hjælp til én ægtefælle. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet og som dermed fortsat skal have udbetalt kontanthjælp. DS mener, at kontanthjælpen i dette tilfælde ikke bør bortfalde for den ægtefælle, der er længst fra arbejdsmarkedet. Kontanthjælpen bør derimod bortfalde for den, der er tættest på arbejdsmarkedet. I 13f, stk. 13 fremgår det, at en ægtefælle, hvis hjælp er ophørt igen kan blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har haft mindst 225-timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Som 26, stk. 6 og 13f, stk. 13 tilsammen er udformet nu, er det altså den ægtefælle, der er længst fra arbejdsmarkedet, der skal præstere 225-timer, for at ægteparret kan opnå en situation, hvor de begge får kontanthjælp igen. Det er selvsagt sværere for den ægtefælle, der er længst for arbejdsmarkedet at opnå 225-timer end for den ægtefælle, der er tættest på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår DS, at kontanthjælpen i dette tilfælde bortfalder for den 58

59 ægtefælle, der er tættest på arbejdsmarkedet. Som lovforslaget er udformet nu, lægges der et urimeligt pres på et ægtepar i forhold til at genopnå en situation, hvor begge parter får kontanthjælp, hvilket DS ikke finder rimeligt. I lovbemærkningerne til denne paragraf står der, at den ægtefælle, hvis kontanthjælp bortfalder, betragtes som reelt hjemmegående og skal derfor ikke stå til rådighed og dermed heller ikke have aktive tilbud. Det er sådan set rimeligt nok, da den enkelte ikke længere modtager nogen ydelse. DS kan dog være bekymrede for borgerens situation i dette tilfælde, da personen uden ydelse kan risikere at blive glemt af systemet, da den ikke længere figurerer i kommunens systemer. For det første vil den selvsagt være uden indkomst, hvilket er katastrofalt nok i sig selv, men derudover kan der opstå situationer, hvor vedkommende ikke tilbydes de aktive tilbud, der netop skal få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. 26, stk. 9 Det foreslås i 26, stk. 9, at hvis ægtefællen, hvis hjælp er bortfaldet som følge af, at begge ægtefæller i et ægtepar på kontanthjælp ikke lever op til 225-timersreglen, igen opnår 225- timers ordinært og ustøttet arbejde og dermed igen opnår ret til kontanthjælp, bortfalder hjælpen i stedet hos den anden ægtefælle, indtil denne har præsteret 225-timer. Dette forslag kan, ifølge DS, skabe en ond spiral, hvor det enkelte ægtepar i meget lang tid, skal leve på udelukkende én kontanthjælp med store fattigdomskonsekvenser som følge. DS foreslår derfor, at stk. 9 i 26 bortfalder. 79, stk. 3 Det foreslås i 79, stk. 3, at der skal indbetales ATP-bidrag af den fulde uddannelseshjælp og kontanthjælp, selvom hjælpen nedsættes som følge af manglende opfyldelse af 225- timersreglen. På den måde sikres det, at personer, der i længere tid modtager nedsat ydelse som følge af 225-timersreglen ikke bliver ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt ATP. DS er glade for, at dette sikres. Dog er det et problem, at ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfalder som følge af 225-timersreglen, ikke længere anses som modtagere af kontanthjælp og dermed ikke vil få udbetalt ATP. Det kan have store konsekvenser for deres alderdom. 34, stk. 4 Efter de gældende regler bevilges særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik som en skattefri ydelse til personer med særlig høje boligudgifter og/eller forsørgerbyrde. Det er en 59

60 betingelse for at modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begivenhed. Med 34, stk. 4. cementerer lovforslaget, at det ikke er hensigten, at personer, som omfattes af 225-timersreglen og som derved får en nedsættelse af hjælpen, skal have beregnet en højere særlig støtte som følge af nedsættelsen. Det bliver med andre ord ikke muligt at bruge 34 som socialfagligt redskab overfor denne personkreds. DS vil gerne understrege, at det kan have katastrofale følger, at de redskaber, der er i loven til at understøtte udsatte borgere i særlige situationer, over en kam tages væk for denne personkreds. Der kan opstå situationer, hvor en fattigdomssituation for en person ramt af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bliver så markant, at der er brug for at bevilge særlig støtte til personen for at afhjælpe den enkeltes situation (f.eks. undgå boligudsættelse, sikre den nødvendige medicin mv.). Ved fuldstændigt at fjerne muligheden for at benytte 34 overfor denne målgruppe, fjernes denne mulighed, hvilket er kritisabelt. Ret til fire ugers ferie fremfor fem Det foreslås i 13, stk. 11 og 54a, stk. 1, at kontanthjælpsmodtageres ferieperiode nedsættes fra 5 uger til 4 uger samt at en ferieperiode højest må vare 2 uger. De opnåede fire ugers ferie vil derfor fremover ikke kunne holdes samlet. DS vender sig kraftigt imod denne forringelse i kontanthjælpsmodtagernes ret til ferie. Kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet og har dermed brug for rådighedsfrie perioder på lige fod med andre. Forslaget vil samtidig ramme særligt kontanthjælpsmodtagernes børn, der med forslaget ikke vil få mulighed for en længerevarende, sammenhængende ferie, som det ellers anbefales af samtlige daginstitutioner mv. Med venlig hilsen Majbrit Berlau Formand Dansk Socialrådgiverforening 60

61 Bilag 3 Interview med Anne Birkvad, Roskilde Kommune d. 8. november Da vi kom til Roskilde jobcenter, fik vi hilst på Anne og satte vi os ned i et stille lokale hvor vi ikke blev forstyrret af hverken lyd eller aktivitet. Vi indgik aftaler omkring optagelse af interviewet, anonymitet, samt offentliggørelsen på UC-viden. Det som er transskriberet med BLÅ er vores spørgsmål samt det vi siger, og det som er med SORT er Anne der snakker. Vi har markeret med fed, de ord som hun understreger via sit toneleje. Det vi gerne vil have fokus på, det er dit socialfaglige skøn og hvilken påvirkning kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har for dette. For hele det socialfaglige skøn? Ja. Altså.. Jeg stopper dig lige for vi vil gerne starte med at have en kort præsentation af dig selv med navn, stilling og antal år i faget. Ja. Jeg hedder Anne Birkvad, jeg har været i faget fra 1973 og jeg har siddet i Københavns kommune de første 30 år af mit arbejdsliv og siddet konstant med gråzone borgere, revalidering, kontanthjælp øh.. for borgere med langvarig ledighed, osv. osv. Så kom jeg til Roskilde og eller øh i første omgang til Ramsø kommune, som så blev sammenlagt med Roskilde og så endt i Roskilde. Og der har jeg så også konstant siddet med borgere der har haft problemer ud over ledighed på den ene eller den anden vis. Ja. Og jeg er uddannet socialrådgiver, så det er nogenlunde det ikke? Tror jeg. Jo. Og hvad tænker du, når vi siger kontanthjælpsloftet? Jeg tænker, at det påvirker vores borgere meget meget meget kraftigt. Og det gør, at den fokus vi forsøger at lægge i forhold til, at nu skal vi se på muligheder, nu skal vi se på hvad kunne vi gå ind og gøre for dig, helt særligt tilrettelagt for dig uanset om du er aktivitetsparat eller er i et ressourceforløb for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Det fokus er rigtig rigtig svært at fastholde fordi borgeren er fyldt op af ting omkring økonomi. Så det er pludselig, så den økonomi der har været stram stram, den bliver håbløs. Ja. Og det gør, at det er endnu vanskeligere og holde fokus. Og hvad tænker du så når vi siger 225-timersreglen? Ja det er jo to alener ud af et stykke kan man sige. Ja. Fordi det er selvfølgelig også et problem at de skal ud og have nogle timer, for ikke at ryge ned på et lavere niveau. På den anden side, har jeg så også set nogle enkelte hvor det rent faktisk er lykkedes for dem, at få 61

62 nogle få timers arbejde, hvor de rent faktisk oplever en meget meget positiv vinkel ved det og kunne arbejde så få timer uden at være fleksjob godkendt eller noget som helst, men arbejde nogle ganske få timer og faktisk opleve noget positivt ved for første gang i mange mange år, at komme ud imellem andre mennesker. Ja. Så jeg synes der er begge vinkler. Jeg synes både der er nogen der går fuldstændig ned på det øh.. og der er nogen der faktisk oplever noget positivt ved det. Ja. Og så er der jo rigtig mange vi fritager for 225-timersreglen. Vi kan jo ikke fritage for loftet, men vi kan fritage for 225-timersreglen. Okay. Hvis vi mener de har nogle særlige vanskeligheder, så kan vi gå ind og sige, at de særlige vanskeligheder du har, gør at du ikke umiddelbart vil kunne gå ud og arbejde selv ganske få timer på nuværende tidspunkt. Okay. Men de der mennesker som, de der få mennesker du snakker om der faktisk har oplevet noget godt ved at komme ud og arbejde ville de, hvis ikke den her 225-timers regel havde været der tænker du så, at de ikke ville være kommet ud og arbejdet de der få timer? På det her tidspunkt? Ja. Ja. Okay. Så det er alene på grund af den? Ja. At de faktisk kommer ud og får oplevet noget positivt? Ja. Okay. Kan du fortælle os hvad du forstår ved det socialfaglige skøn? Jeg forstår ved det socialfaglige skøn at vi skal gå ind og kigge på en borger ud fra alle de vinkler der er i deres liv, som man skal gøre nogle ting for. Og prøve på at sikre, at vi får koordineret de indsatser vi laver med, hvad der ellers måtte være af problemstillinger i deres liv. Ja. Øhm.. påvirkes dit socialfaglige skøn af de nye lovændringer? Det ville være svært at sige nej til. Ja. Altså det kan jo ikke være anderledes, når man står med et menneske overfor sig, som er voldsomt påvirket af, at deres økonomi bliver yderligere træng på øh, på alle leder, så kan det jo ikke undgås, at man går ind og kigger på sit socialfaglige skøn og siger, kunne der være nogle ting her der gjorde, at der er nogle ting jeg ikke har set, som gør det endnu vanskeligere for den her borger. Det ville jeg ikke, det tror jeg ikke nogen af os kan se os fri for. Nej. Øhm.. Nu har du været inde på nogle af de fordele som lovgivningen så giver omkring 225- timersreglen, men kan du også se nogle fordele omkring kontanthjælpsloftet? Nej. Nej. Nej det kan jeg ikke. Nej. Næ, men jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige fordi at jeg tænker.. Jeg tænker at alle de borgere vi har, de har i forvejen en rigtig rigtig stram økonomi, og det kan godt være, at der er nogle få mennesker og jeg mener når jeg siger FÅ 62

63 mennesker der ikke ønsker at arbejde, der synes det er fint at være på kontanthjælp men det er de færreste af dem. De fleste vil rigtig rigtig gerne arbejde men når de bliver yderligere trængt på deres økonomi, er det endnu mere uoverskueligt for mange af dem, at finde vejen. Ja. Omkring ulempen i forhold til 225-timersreglen. Jamen altså, jeg ved ikke hvor meget ulempe man kan sige der er, fordi vi har jo mulighed for, at fritage de borgere som virkelig virkelig ikke kan lige nu. Så der er den mulighed for at fritage. Så hvis den mulighed ikke havde været der? Så havde det set sort ud. Så ville der have været rigtig rigtig mange ulemper? Fordi der er nogen der ikke kan. Ja. I ordets bogstaveligste forstand, ikke kan! Men kan man så fritage dem for en lang periode, eller kan man kun fritage dem for en kort periode eller hvordan? Vi vælger jeg ved ikke om lovgivningen er meget skarp på det område. Men vi fritager for et år af gangen. For et år af gangen? Ja. Og så går vi ind og vurderer igen hvordan ser det ud. Og så er det klart, at den periode hvor vi har fritaget dem, der går vi jo ind og arbejder på jamen er der nogle ting vi kunne gå ind og samarbejde med nogle andre omkring den situation, så det kunne se anderledes ud om et år så du godt kunne komme ud og arbejde nogle få timer. Så vi arbejder selvfølgelig hele tiden med, jamen og det gør vi jo generelt uanset om der var 225-timersreglen eller ej, så arbejder vi jo på, hvordan kan vores borgere nærme sig arbejdsmarkedet? Hvad er det for nogle greb vi skal tage. Hvad er det for noget samarbejde vi skal lave med familieafsnittet, læge og fysioterapeut og hvad ved jeg - som kunne gøre en forskel for de her borgere i forhold til at blive mere klar. Okay. Så har vi skrevet, hvad tænker du om regeringens tankegang der ligger til grund for de nyeste lovændringer? Jeg synes det er.. Sørgeligt! At vores regering har så meget mistillid til de mennesker der er lavest i vores samfund. Ja. At man har et udgangspunkt der hedder: de er på kontanthjælp fordi de ikke gider. Ja. Og det synes jeg alt oser af, at det er sådan de tænker. Og det synes jeg er sørgeligt, for det er ikke det jeg ser. Jo jeg ser nogle få, men det er de færreste. Der er ikke mange af de borgere jeg har kontakt med, der ikke hellere ville være på arbejdsmarkedet hvis de kunne det. Nej. Så derfor synes jeg det er sørgeligt. Tænker du, fordi der hvor jeg tænker det er jo, at regeringen gør det her fordi de tænker: jamen vi hjælper borgerne, vi hjælper borgerne ved at indsætte de og de.. Det de fortæller i 63

64 hvert fald ud fra hvad jeg har hørt, det er meget.. at vi gør tingene for at gøre det endnu bedre for de her borgere. Tænker du, at de har en realistisk tankegang? Nej! I forhold til, hvis vi strammer her så vil vi hjælpe dem? Nej!! Det tænker jeg bestemt ikke. Jeg tænker at øhm.. at de har en forud indfattet holdning der hedder, at når man har været på kontanthjælp i mere end meget meget kort tid 3 måneder eller et eller andet, så det nok fordi man ikke gider. Og så kan man sige, jamen hvis skyld er det med dem der har været på kontanthjælp i mange mange mange år, er det borgeren eller er det systemet? Arbejdsmarkedet har set ud som arbejdsmarkedet nu engang har. Der har ikke været jobs. De mennesker der er røget først ud af arbejdsmarkedet efter, at vi havde en opgangsbølge for en del år siden og krisen så sætter ind, dem der blev fyret først, det var jo alle dem som kom fra vores system, hvor det var lykkedes i en opgangsperiode, at få dem ud. Det havde ikke nået at få et fodfæste der gjorde, at det var dem der blev beholdt, da der så var nedgangstider, så de røg ud igen. Så nu er de her igen. Så man kan sige, det kan godt være der er noget forfejlet øh.. politik, lovgivning hvad ved jeg på kontanthjælpsområdet, men så ligger den godt nok mange år tilbage. Og det jeg synes man bør, det er at man bør sikre, at der ikke kommer flere ind gøre noget for de mennesker der ikke har nået at sidde fast i vores system og har været på kontanthjælp i mange mange år det skal man forsøge at stoppe, det indtag, så.. Hvordan? Jamen det er jo ved at sætte massivt ind, specielt selvfølgelig på de unge. Når jeg ser de unge, som er faldet igennem skolesystemet og ikke har fået en uddannelse har kæmpe psykiske problemer, det er jo ufatteligt øh hvor store psykiske problemer selv meget meget unge mennesker har og hvor systemet har spillet for lidt på et eller andet plan. Og der må vi jo så ind og sige, jamen så må vi sætte ind på en fornuftig måde, så de ikke lander som deres forældre, eller som generationen før dem af dem som ligger på samme niveau i samfundet, fordi det er jo også samfundsbestemt. At de ikke når at komme ind, men bliver hjulpet til at komme ud og få en eller anden form for relation. Og der tænker jeg en af de gode ting der er ved ressourceforløbene, det er jo netop at man omkring de unge mennesker hvis man satte tidligt nok ind på dem der har særlige problemstillinger, fik lavet en anden indsats, så de IKKE kommer til at sidde fast. Ja. Du har været lidt inde på det, at der er nogle få som efter 225-timersreglen kommer ud og får noget arbejde, men vurderer du, at det på sigt vil bringe flere i arbejde den nye 225-timers regel? åh.. Tror du politikernes tankegang, tror du det virker på sigt? Altså, hvis.. Det jeg mener der kan virke på sigt det er at vi sætter tidligt nok ind. Uanset 225-timersregel eller ej. Øhm.. Så, så for mig handler det om den tidligere indsats, og det 64

65 handler om at jobbene er der. Ja. Og det er afgørende for hvad der kan lykkes. At man så kan se nogen få som har været på kontanthjælp i mange mange år er lykkedes med, at snige sig ind et sted og få de der 6-8 timer om ugen, som åbner nogle ting for dem ja dem må der da gerne komme flere af, men jeg tror ikke det er det der gør forskellen. Det der gør forskellen, det er den tidlige indsats og det er det, at jobbene er der. Så det er ikke den nye lovgivning på området? Altså, det tænker jeg ikke. Nej. Selvom jeg godt kan se, at der er nogle få.. Når du siger få tænker du så nogle 100 stykker eller tænker du.. Nej nej nej.. Vi er slet slet ikke oppe i så mange. Altså jeg har f.eks. i den afdeling hvor jeg sidder, hvor der er øh.. hvad er der borgere på kontanthjælp. Hvis jeg har hørt om 5, så er det max. Okay. Så det er få få. Okay. Og jeg vil nærmest kalde det, at det lykkedes for nogle få, at få de jobs det er et sammenfald af heldige omstændigheder. Ja. På det tidspunkt hvor lovgivningen trådte i kraft. Okay. Så kan det jo virke voldsomt at lave så store ændringer, og så øh.. økonomisk dyre tiltag, for evt. 5 ja.. Må jeg gerne lige spørge om noget? For det jeg høre dig sige rigtig meget, er at de i forvejen har så dårlig en økonomi og nu bliver de presset endnu mere på den her økonomi spiller den her økonomi nogen rolle i forhold til deres motivation eller i forhold til ren faktisk at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Det spiller en rolle i forhold til deres overskud. Det, det spiller en rolle i forhold til at kunne overskue. Hvis jeg nu stod på arbejdsmarkedet jeg har måske været på arbejdsmarkedet i 5 år eller 10 år, eller hvad ved jeg, øh.. så skal jeg ud imellem nogle andre mennesker så jeg skal på en eller anden måde være lidt præsentabel, jeg skal se nogenlunde ordentlig ud. Jeg kan ikke gå i mine joggingbukser så jeg ligner udskidt eller noget andet. Jeg skal øh.. kunne sørge for at mine børn får madpakke med i skole, jeg skal kunne sørge for, at jeg selv får noget mad i løbet af dagen. Altså der er jo mange praktiske ting jeg skal have til transporten. Jeg skal kunne komme, hvis nu jeg ikke kan finde noget i Roskilde jamen så skal jeg måske kunne komme til Valby eller hvad ved jeg. Det er fuldstændig uoverskueligt hvordan skulle jeg finde penge til at komme med toget. Sådan nogle ting, gør de i hvert fald ikke lettere. Nej, okay. Hvilke holdninger er der i spil i personalegruppen, omkring lovændringerne? Øhhh (der går lidt tid, hvor hun siger øhh..) Har i sådan generelt den samme opfattelse af, hvad der virker og hvad der ikke virker? Eller skaber det øhh nogle diskussioner for af, nogle er for og nogle er imod? 65

66 Nej.. Nej? Øhh..jeg tror at vi har det ens alle sammen, at vi tænker åhh hold nu op altså gør da for Søren noget der virker for vores borgere, i stedet for stramninger, stramninger, stramninger ja øhh.. og det tror jeg vi.. i hvert faldet her i Roskilde tænker nogenlunde ens om. At vi så forsøger (hun lægger vægt på ordet forsøger) og sige godt - hvad var den politiske intention med den her, og forsøger og lave nogle tiltag der støtter op omkring og kunne gøre det der var tænkt ja med lovgivningen. Det prøver vi på. Ja Jeg syntes ikke øhh, at det gøres nemt for os nej men vi gør vores bedste. (mens hun siger vi gør vores bedste lyder hun mere glad i stemmen) Så i bliver nød til at sætte jer ind i lovforarbejderne osv. for og ligesom kunne udfører det h.. (Anne afbryder og siger) vi kan jo ikke, vi kan jo ikke sidde i den rolle som sagsbehandler og ikke være loyal over for lovgivningen. Nej. Når lovgivningen er der, så er lovgivningen der og den bliver vi selvfølgelig nød til at forholde os til. Ja. Og så bliver vi jo nød til at sige godt det kan godt være at der er nogle uheldige virkninger af den lovgivning der ligger, men hvad var intentionen med det. Kan vi på en eller anden måde i vores arbejde med borgere, arbejde anderledes med den intention tanken var at folk kommer i arbejde, ja at folk kommer tættere på arbejdsmarkedet. og det forsøger vi selvfølgelig på, dagligt med samtlige af vores borgere. Vi har ikke et større ønske, end at bringe vores borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Nej det er klart. Og de fleste af vores borgere, har det samme ønske (lille pause) svært ved at overskue det, svært ved at se deres muligheder, men de vil gerne langt den størstedel. Syntes du at den nye lovgivning påvirker dit råderum for at kunne udfører et godt socialt arbejde? Jeg syntes ikke den gør det nemmere.. den gør det ikke nemmere? Jeg syntes den øhh.. tager det fokus jeg har, på at arbejde konstruktivt med at få mine borgere til at se deres muligheder. Ja der der sætter den os et skridt baglæns. Okey. At lige pludselig skal jeg sidde sammen med den borger, jeg måske lige, har fået rykket et eller andet sted hen til, i forhold til at sige arhhh det kunne da godt være.. tænk nu - hvis vi kunne finde en niche på arbejdsmarkedet, hvor der var mulighed for at man tog hensyn til det og det og det og det og det Sa kunne det da godt være at det ku lykkes. (meget kort pause) Så skal jeg pludselig i stedet for, til at sidde og snakke om økonomi. Ja. Og snakke om ja det kan godt være at jeg kan finde et sted, men selv om du får en godtgørelse til at tage frem og tilbage, så rækker den godtgørelse ikke til at du kan det. Nej. Så du har ikke til transporten og i øvrigt er du så frustreret om morgenen fordi at du ikke kan lave madpakker til dine unger eller hvad ved jeg ja. Så pludselig bliver fokus flyttet fra det vi arbejdede med til økonomi. Så du syntes i bund og grund at dit socialfaglige skøn bliver begrænset.. i forhold.. (Anne afbryder) i hvert faldet vanskeliggjort.. i forhold til 66

67 tidligere? Ja, i hvert faldet vanskeliggjort ja. I forhold til at jeg skal overbevise borgeren om at, ja øv - det er ærgerligt og ja - det er stramt, jeg kan desværre ikke gøre noget i den sammenhæng, men jeg kan hjælpe dig til, at du skal være på denne her ydelse så kort tid som overhovedet muligt, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet, så lad os prøve og finde fokus igen. Ja Det er det jeg kan gøre Ja Må jeg gerne spørge? Det jeg tænker, hvis du tænker tilbage, fordi at.. umiddelbart har fokus på kontanthjælpsområdet jo alle dage været, at hjælpe folk tilbage på arbejdet så hurtigt som muligt, ik? Om det er nu eller om det er for 30 år siden.. og så tænker jeg i forhold til skønnet.. der har jo altid været et socialt fagligt skøn ik? ja Uanset om det er nu eller tilbage ik? Ja jaaa Er der forskel på det? Ja.. nu taler du jo med en der har været i systemet, rigtig rigtig mange år.. Ja.. det er også derfor jeg spørger... og hvis nu jeg ga r helt helt baglæns og hvis jeg er tilbage i 70 erne. Sa lavede vi et meget meget bredt socialt fagligt skøn og vi var meget meget sociale. Og vi fastholdte faktisk en del borgere i systemet. Der var faktisk en generation af borgere dengang, hvor man måske kunne have gjort noget andet, hvis man et andet fokus. Så der var det for meget. Så prøver man en lovændring der siger, at nu skal du ikke være socialfaglig, nu skal du være jobrettet. Nu skal der være skillelinje mellem den sociale del og den jobrettet del. Nu skal du glemme alle de der sen sociale problemstillinger de her borgere nu kunne ha (hun siger det med meget ironi i stemmen) og så skal du kigge arbejde og du skal sige, ja det kan godt være at du har det skidt med.. og det kan godt være, at dine børn er ved at blive fjernet og sådan.. men lad os nu tale arbejdet.. Lad os nu finde ud af hvad du kunne lave. Ja men øhh mine børn og.. (hun leger borger) nej.. men dine børn, ved du hvad, det er der faktisk nogle andre der klarer, så lad os nu snakke arbejde. Så der gik man fra den ene grøft til den anden grøft.. Så syntes jeg - vi har været på vej de senere år, til at være noget der var en lille smule mere ballanceret, i forhold til ja vi har fokus på jobbet, ja vi har fokus på at se ressourcer og muligheder for at de her borgere kan arbejde, men vi må også godt kigge på, jamen hvad er det for nogle ting vi skal have samarbejde med nogle andre om og få løst for, at vi kan lykkes i forhold til job. Der syntes jeg vi var meget på vej hen. Nu syntes jeg vi går lidt baglæns. Nu syntes jeg pludselig, at vi siger vi skal stadig kigge på begge ting, men vi skal samtidig tænke du er her nok fordi du ikke gider, så nu straffer vi dig på økonomien. Så du bliver mere motiveret det hænger bare ikke sammen 67

68 Men hvis vi så hopper til den her i midten, ja altså den hvor vi går lidt væk fra at være alt for sociale ja hvordan med det socialt faglige skøn der, har det ændret sig i forhold til nu eller hvordan? Man kan jo ikke sige den har ændret sig.. men, men man har ændret øhh borgerens.. det der er jeg bli.. jeg bliver nød til at tage den anderledes.. det der er ærgerligt er, at der hvor vi begyndte at få lov til at kigge differentieret på det igen, og kigge både på den jobmæssige ikke blive et eller andet socialt blø blø blø nu skal vi.. og vi redder verden og bla bla bla.. men stadig ha et samarbejde omkring de social faglige ting, der kunne medvirke til at vanskeliggøre det. Da vi startede med det, der havde vi et arbejdsmarked der var lukket. Der var ingen job. Nu er der begyndt at komme nogle jobåbninger, så nu har vi faktisk set så småt, at jamen der er nogle jobåbninger. F.eks. ser vi det også på fleksjobområdet, der har jo været et udskilt område. Det viser sig rent faktisk med den lovgivning der er kommet. At vi får folk i de små fleksjob, vi får dem faktisk ud. De bliver faktisk gladere, arbejdsgivere bliver glad, borgeren bliver glad. De får deres fleksjob. Jeg syntes også at vi har set en tendens til, at borgeren dels er kortere i kontanthjælp, dels at der er flere der kommer ud. Nu får vi så den der med ind over, at vi mistænkeliggør borgeren, vi strammer deres økonomi, så den motivation vi har arbejdet med, får bare dårligere vilkår. Sa du tænker ikke at dit øhh.. arbejde er blevet nemmere, for at du skal have ikke ha.. nu skal du have så meget fokus på øhh.. helheden omkring borgeren? Jo det skal jeg faktisk stadigvæk.. det skal du stadigvæk? det skal jeg stadig.. men jeg skal bare samtidig sige.. det kan godt være at du har en masse problemstillinger af den ene og den anden art, men du skal have de her timer. Fordi hvis du ikke får de her timer, så skær vi dig.. med mindre jeg kan fritage dig. Ja. Og du s.. ja det kan godt være at du under alle omstændigheder bliver strammet af kontanthjælpsloftet, og får øhh kr. mindre fordi din boligsikring og bla bla bla.. men det må du finde ud af.. nej jeg kan ikke finde en billigere bolig til dig, for den mulighed er ligesom ikke tilstede, så det må du finde ud af. Så må du prioritere, så må du hjem og så må du jo kigge på din økonomi igen. Og så kan jeg sidde der og bruge mit krudt på at fortælle, at du behøver måske ikke den der pakke til tv, du kunne ma ske lade være, eller kun ha.. eller hvad ved jeg.. og indbo forsikring ja.. ja det er jo godt at have, men.. ja.. Så du bliver lidt mere økonomisk rådgiver end..? Ja.. altså fordi det er jo der, borgeren er jo. Ja. Det er jo det der fylder hos dem, og så siger jeg det er ikke mig, du bliver nød til at snakke med ydelsen, men jeg bliver også nød til at sige til dig at ydelsesmedarbejderen kan ikke gøre noget, for reglerne er jo sådan. De kan ikke give dig 68

69 ekstra penge eller noget. Og så kan det blive svært at vende den om til at snakke om arbejde? Det kan blive svært at holde det fokus, at jamen det der kan ændre på det her, er jo at du kommer i arbejde. Så lad os nu holde fast i, hvad kunne vi finde ud af for dig. Det bliver i hvert faldet ikke nemmere Nej. Nej! Vi har ikke flere spørgsma l pa sedlen, har du flere spørgsma l? Altsa.. jeg tænker lidt hvis nu at du sad inde på Christiansborg og det du syntes, det kunne du få alle til at være med på.. Ville du så stemme for at denne her nye lovgivning skal forblive her eller måske i en lidt mildere grad eller ville du stemme for at den skulle væk, så vi går tilbage til den anden? (der går lidt tid før hun svarer) De to sidste tiltag, omkring 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.. dem ville jeg fuldstændigt klart afskaffe, med tilbagevirkende kraft var jeg lige ved at sige. Det mener jeg ikke giver nogen mening overhovedet! Der hvor jeg ville ligge fokus, det var på en tidlig indsats. Det at man har indført ressourceforløb syntes jeg, at vi er begyndt at finde et fornuftigt niveau på, er der nogen der ikke skal i ressourceforløb - og hvad er det de skal når de skal i ressourceforløb. Og hvis vi så kunne komme frem til, at man faktisk starter et ressourceforløb tidligere op for de personer der har de særlige problemstillinger, hvor den tværfaglige indsats er det væsentlige i forhold til at rykke dem. Den ville jeg fastholde og jeg ville også fastholde en vis form for sanktioner, fordi selvfølgelig er der nogle få imellem vores borgere som ikke vil, men godt ku. Det vil der altid være.. det er der, og der er du selvfølgelig nød til at kunne sætte ind, for det er ikke rimeligt. Så dem ville jeg fastholde. Men men hele mit fokus ville ligge på en tidlig indsats. Og det ville ligge på og sikre, at borgere var så kort tid som overhovedet muligt i vores system. Jeg ville sætte rigtig rigtig mange kræfter ind, på der hvor borgeren kommer ind i vores system. Og sige at det er der, hvor vi skal sikre at de ikke kommer til at hænge fast. Så har jeg har et spørgsmål mere.. Nu siger du det der med det tværfaglige og den tidlige indsats, og det tværfaglige samarbejde virker rigtig godt.. Tænker du at den her nye lovgivning kan have en indflydelse på den her tværfaglige indsats? 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet? Ja nej nej, så den påvirker på ingen måde? Den har ingen positiv effekt på noget Nej men den påvirker heller ikke den tværfaglige indsat med borgeren, til faktisk at kan hjælpe borgeren videre? Den gør jo ikke noget nemmere. Nej ok Så har jeg et sidste spørgsmål.. Den tidlige indsats du snakker om, var det der virker og som du har erfaring med er den der virker. Ja.. Så tænker jeg, jamen hvad så med alle dem der har været rigtig mange år i systemet, og som stadig er her.. Ja.. ja.. Dem kan man jo ikke lige 69

70 spole tiden tilbage på for at lave en tidlig indsats. Hvordan tænker du så at man vil kunne hjælpe dem? Det tænker jeg kommer meget an på hvordan man vælger at afsætte ressourcer. Jeg ser rigtig rigtig mange borgere, som har været i systemet i 10, 15 for den sags skyld måske 20 år eller mere øhh.. som får et ressourceforløb. Og øhh det giver rigtig god mening i nogle sammenhænge fordi de får det bedre. Om de får det så meget bedre at de kan komme på arbejdsmarkedet, det kan man så diskutere tænker jeg. Så jeg tænker det er godt nok noget af en økonomisk udgift og gøre en hel masse for nogle mennesker der har været i systemet i mange år. Hvor man.. hvor det er tvivlsomt hvor meget det gør, i forhold til arbejdsmarkedet. Det der er svært, det er og forudsige hvem rykker det for. Fordi jeg ser nogen hvor jeg tænker i starten, hold da op det bliver godt nok en udfordring her. Og Vum.. (hun knipser med fingrene, mens hun siger vum) så er de i fleksjob og hvor jeg tænker hold nu op, det var godt nok utroligt. Og sa er der nogle hvor jeg tænker aarr dig kan vi godt støtte til at komme pa arbejdsmarkedet.. og der sker bare ingenting.. så det er rigtig rigtig svært og sige hvor er det du skal lægge indsatsen og hvor skal du ikke lægge indsatsen.. Men for mig at se, så skal du lægge den indsats du syntes du har råd til, når du har lukket indgangen. Ja okay.. Du skal ikke producere nye varige kontanthjælpsmodtagere ved at spare der. Og bruge energien her, på dem der har været i systemet i mange år. Så jeg syntes man skal gi dem der har været i systemet i mange a r en indsats, hvis man syntes man har ra d til, når man har passet indgangen. 70

71 Bilag 4 Interview med Stiig Nordenskjold, Slagelse Kommune d. 9. november Da vi kom til Slagelse jobcenter, fik vi hilst på Stiig og satte vi os ned i et stille lokale hvor vi ikke blev forstyrret af hverken lyd eller aktivitet. Vi indgik aftaler omkring optagelse af interviewet, anonymitet, samt offentliggørelsen på UC-viden. Det som er transskriberet med BLÅ er vores spørgsmål samt det vi siger, og det som er med SORT er Stiig der snakker. Vi vil gerne have fokus på dit socialfaglige skøn og på den nye lovgivning omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, men først kunne vi godt tænke os en lille præsentation af dig med navn, stilling og hvor lang tid du har været i faget. Altså jeg hedder Stiig Nordenskjold. Det er I nok bekendt med. Jeg er uddannet socialrådgiver i Jeg har siddet i øh Korsør/Slagelse siden 1. april Øh inden jeg kom til Korsør, var jeg i Suså kommune, også inden for arbejdsmarkedsområdet og øh inden jeg kom i Suså, så var jeg misbrugskonsulent i Vestsjællands Amt, som det hed dengang, men jeg begyndte min socialrådgiverkarrierer i Slagelse kommune i sommeren 93. Så det har været med fokus på arbejdsmarked siden. Ja, og øh hvis jeg siger kontanthjælpsloftet, hvad tænker du så? Claus Hjort Frederiksen og Lars Ulykke Rasmussen (vi griner). Ja kan du uddybe det lidt? Jamen øh det kan jeg godt, fordi det er jo øh gammel vin på nye sække, øh forrige gang øh, det var en venstreledet regering med Lars ulykke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen, så havde man også den mening, at hvis man trykkede til kontanthjælpsmodtagerne lidt mere på økonomien, så strømmede de på arbejdsmarked, øh hurtigere end fanden kunne få sko på. Øh så snart der kom en socialdemokratisk regering indover, så blev det jo lukket ned med det samme. Men øh de var ikke blevet klog af skade, så så snart den nye regering kom ind med Lykke og Claus Hjort, øhm så genoptog de den fadæse en gang til. Ja og øh - Er det udtryk nok, mit synspunkt på det? Ja det er det og hvad tænker du så når vi siger 225-timersreglen? Jamen øhm den er meget beskæftigelsesfremmende for os som sidder og skal øh arbejde med det. Øhm og på den måde vi øh bruger mere energi på at øh forsøge at afhjælpe de problemer som vores borgere får. Både ved at det fratager dem enhver motivation til at øh fordi økonomien har et så stor fokus hos dem, at hvis de mister penge, øh uden at være i stand til at øh kunne indhente de timer de skal, øh på grund af den gruppe jeg sidder med, som er aktivitetsparate, som er langt fra arbejdsmarked, som har fysiske/psykiske skavanker i sådan en udstrækning at de har vanskeligheder for overhoved at få tid og råd til at mødes, bare til de aktivitetstilbud som vi har. Så det giver os meget mere arbejde, altså det er beskæftigelsesfremmende for os, 71

72 til at løse problemerne som de medfører. Ja, et lille eksempel, ja, vedrørende loftet og øh 225- timersreglen. Øh jeg har en sagsstamme på 54 personer det er så fordi jeg kun er på 4 dags arbejdsuge øhm, og der er 2 af dem som har set lyset til at gå i gang med, fordi de er enelige forsørgere, med en SU uddannelse, ja, og det har de så planer om at starte her 1. januar har jeg en forventning om. Fordi de mistede jo, stort set sit rådighedsbeløb til liv og levne. Ja, kan du fortælle os hvad du forstår ved det socialfaglige skøn? Det socialfaglige skøn, ja det er jo en sjov størrelse i en politisk ledet organisation. Øhm fordi at øh det er jo øhm, det socialfaglige får jo ikke ret meget plads når der snakkes budget, kroner og øre. Øh og øh der er jo situationer hvor man har nogle forløb man sætter i gang, som kræver tid, motivation, bearbejdelse. Fx mentorforløb som vi har brugt rigtig meget af her inde for det sidste års tid eller halvandet, at hvis der så sker nogle ændringer i de luftlag som sidder nede på rådhuset, som gør at øh vi får besked om, at de forløb vi har gang i, dem er i nød til at afbryde fordi at så videre. Fordi det politiske billede og ikke mindst fordi økonomien siger, at øh vi har ikke råd. Ja, så vi har nu her i den sidste måneds tid, fået besked på at de forløb skal afsluttes, helst før end siden, og hvor vi alle sammen er meget klar over at de forløb vi afslutter nu her, skal vi sige senest den 13. november, de borgere kommer altså til at få en nedtur, et svigt igen, igen, igen. Og det vil medføre at hvis vi så får muligheder til at iværksætte med nye midler i 2017, jamen så skal vi jo, vi skal vende den nedtur og det svigt og en ny motivationsproces, for at vi igen kommer på niveau med der hvor vi er, nu, inden vi kan fortsætte med at gå frem. Ja, så det bliver sådan, sådan, sådan og sådan, inden vi kan kom op igen, ja (Stiig tegner en kurve der går ned og derefter op igen) jeg ved godt at min illustration ikke bider fast på lydbåndet, men nu er i tre vidner til at se det (griner) Du har svaret lidt på det men øhm, men vi har skrevet: Hvordan påvirker det dit skøn, altså hvordan påvirker de nye ændringer for, har du mulighed for at øhm at udøve et socialtfagligt større skøn eller er det begrænset eller kan du mærke nogen forskel? Altså min fornemmeste opgave inden for det her område, det er jo at socialisere de forkvaklet regler vi har med at gøre. Ja, prøve at have fokus på den person og de personer jeg har med at gøre. Hvordan kan jeg luske mig igennem det, farfulde farevand det nu drejer sig om, for at få dem videre på en eller anden måde ja, og syntes du at du har større mulighed for det nu eller mindre mulighed for det nu? Jeg har mindre legal mulighed for det ja (lille pause) kan du se nogle fordele i form af den nye lovgivning? For den målgruppe jeg sidder med, så er de yderst begrænset, for at sige, ikke eksisterende. Kan du uddybe det lidt mere? Jamen den svare gruppe vi sidder med her, altså alle som er aktivitetsparate og som har andre problemer end ledighed. For 95% af dem, så er de problemer af sådan karakter sammenhold med også at de 72

73 fysiks og psykisk er så ringe, at øh de har viskeligt ved at deltage, øh det er jo derfor vi har brugt de her mentorforløb i den udstrækning vi har inde for de sidste 1½ år, fordi at mange af dem er ikke i stand til at gå ud og deltage i aktivitet. Bare det at skaffe aktivitet, eller det at få dem motiveret til at deltage i en aktivitet, det er jo øh, det har brugt alt vore energi. Det mentorforløb vi har kørt i 1½ års tid, de har rent faktisk løst øh støtte-kontaktperson opgaver, mere end de har løst mentor til arbejdsmarkedsopgaver. Det har været økonomi, det har været bolig, det har været tænder, det har været øjne, det har været øre som har været fokus på, hvordan øh facaden og øh maskineriet kan fungere nok til at kunne deltage i nogle skånsomme ting. Så i form af at du sidder med de aktivitetsparate, så oplever du slet ikke nogle fordele hverken ved det økonomiske eller det arbejdsmarkedsrettet? Nej nej. Hvis vi tager den der 225- timersreglen, så har jeg læst mig frem til, at netop med denne her gruppe borgere som du har, godt kan fritage dem? Det har vi også haft meget fornøjelse af. Så det gør i? Ja hvis, jeg vil mene at samlet set på den persongruppe det drejer sig om i alt det antal, jeg kan ikke huske hvor mange det er, så vil jeg mene at vi har fritaget øh 80-90% af dem. Og over en hvor lang periode fritager i dem for? Dem jeg har fritaget, har jeg fritaget indtil den for så at forlænge dem efterfølgende. Altså et lille års tid? Ja altså det vil det jo så ikke blive, for vi kom jo først i gang med det her i efteråret. Nå ja det er selvfølgelig rigtigt. Altså det er jo meget fornøjeligt igen, igen, og det kommer i jo til at lære når i har været i branchen i 15, 20, 30 år, at øh, når man får en lovgivning, så går der en rum tid før man får en bekendtgørelse, og er du heldig, så har du vejledningen efter et år. Det er lige som om at man har ikke gjort sit lovgivningsmæssige arbejde færdigt, så man kan sige, når vi vedtager loven, så har vi en bekendtgørelse til, hvordan den skal administreres sideløbende. Så vi kom jo ikke i gang med de her regelsæt før efter sommerferien. Og det gør jo også at rigtig mange er blevet fritaget på den konto at de simpelthen ikke ville kunne nå at hverken finde arbejde eller blive i stand til at påtage sig de der 130 timer eller hvor meget de nu skulle have frem til en vis dato. Altså det hænger jo ikke sammen. Nej, Så i har fritaget dem indtil videre indtil den ? Ja det har jeg gjort, og det har jeg en forventning om at de bliver forlænget med et halvt år efterfølgende. Okay.. Og så har vi en lidt sjov parentes bemærke, fordi der var en kollega der fortalte, at hun ville forlænge en af hendes borgere øh i forbindelse med 225-timersreglen, og skivet det hele og begrundelsen for, hvorfor den bliver fritaget, og så får vi besked fra Gørtlergade som har det økonomiske og økonomien, at det kan man ikke. Som i slet ikke eller hvad? Ja altså nu svæver den, for hvad kan man og hvad kan man ikke? Ja, og det havde vi så lige op på vores teammøde her i mandags, øh driftsmøde, og der siger vores teamleder, det er 73

74 han da nød til at sige til regnskab, for han mener bestemt at vi skal kunne forlænge det. Så der er sådan en lidt øhm divergerende opfattelse mellem rådgivning og udbetaling, som har økonomien og os, som har beskæftigelsen. Til de resterende som ikke bliver fritaget, hvilke ulemper er der så for dem, både ved kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen? Vi skal nok skille det ad, fordi at øh, kontanthjælpsloftet rammer jo i stor udstrækning de personer der har ydelser udover deres kontanthjælp. Ja, 34, særlige tillæg efter aktivloven og boligstøtte (et par ord jeg ikke kan høre) Det er jo dem der bliver klippet først, og det er jo oftest det beløb som de borgere der får det, har som rådighedsbeløb. De personer som fx ikke har særlig meget boligstøtte, de har ingen indflydelse. Enlige som ikke er forsørgerforpligtigelse, mærker ikke ret meget til loftet, nej, fordi de har ikke de ekstra ydelse, og de når så ikke op i den ydelse de har, til det loft de skal overskride for at blive frataget noget. Så det er kan man sige, det er enlige familier, enlige forsørgere og lignede familier som bliver ramt først, og der kan man miste måske, der har jeg hørt op til 3500 kroner om måneden. Og så har man jo det dilemma at øhm, så siger diverse personer, jamen du bor i en rimelig lejlighed i Korsør eller i Slagelse. Men, den lejlighed har en pris, som gør at du får de her ekstra tilskud, og nå vi nu klipper de her tilskud, jamen så kan du jo bare flytte ned til sydhavsøerne. Fred være med det, men inden man, man refunderer ikke den udgift det er at flytte, nej, med transport, istandsættelse af den lejlighed man fraflytter, og måske istandsættelse af en ny bolig som man lykkeligvis finder nede i Rødby, som bliver nedrevet om et stykke tid, når de begynder at bygge Femern Bælt. Ja, Så de her, det er lige som om at dem der sidder inde på Kristiansborg, har ingen jordforbindelse. Og øh, det lægger lidt op til næste spørgsmål som lyder: Hvad tænker du om regeringens tankegang der ligger til grund for de nyeste lovændringer? Det er jo der hvor det er citat slut (vi griner) Den er i den grad menneskefjendsk. Hvad fanden hytter sine, så dem i whiskybæltet kan få mere at frotte sig i, og så dem som ingenting har, kan gå på gaden. Tror du at de, altså de må jo tro på det nå de sidder og laver lovændringer? Tro er jo en mærkelig størrelse, ja, og nu skal jeg nok lade være med at tage en anden kasket på. Men det, det er, de har jo ingen jordforbindelse, de har ingen fornemmelse af hvad det vil sige, at være her nede, jeg går sådan set, apropos facebook er jo en sjov størrelse, jeg bemærkede lidt at der er nogle af dem der, Mette Frederiksen bl.a. som har været ude i forskellige brancher og prøve kræfter med at være vagter på det ene sted og det andet sted, og jeg har på den konto overvejet om jeg ikke skulle inviterer hende til at sidde på mit kontor et stykke tid, sådan at hun kunne få en fornemmelse af, hvad er det vi er oppe imod, så vi kan få de rigtige ord på deres politik frem for at øh, topskatten skal lettes. 74

75 Må jeg stille et supplerende spørgsmål, fordi det jeg har læst mig rigtig meget frem til, og det man hører regeringen kom frem til da de ligesom kom frem med alt det her, det var jo netop, at denne her nye lovændring var til for at gøre det bedre for borgerne, for at hjælpe borgerne til at de kan komme hurtigere ud i arbejde. De lagde det hele op til at det var bedre for den enkelte borger? Jo altså det har jeg jo også hørt, og du må sige, at det som mit fokus er, det er den borgergruppe jeg sidder med, og det er dem der længest væk fra arbejdsmarked. Det er dem der har flest besværligheder i deres tilværelse, uanset hvad de er kommet af. Hvad dem som har fx jobklar, hvordan de har bedre mulighed for, ressourcemæssigt at have behov for, får det spark. Det vil jeg ikke forklare hende overhoved. Jeg bekymre mig om de mennesker jeg sidder med, som ikke er i stand til det. Øh altså hvordan det har indflydelse på jobklare, det blander jeg mig sådan set ikke i, for det er så længe siden jeg har haft berøring med den målgruppe. Og den målgruppe med jobklare, er jo de der med 4-5% som jeg har i min sagsstamme der går ind og tager en uddannelse. Altså de har været ned i en dal, af forskellige grunde, og er ved at kravle op, og igennem det 1½ år vi nu har haft mentormuligheder for, er at de 5% som er i stand til at tage skridtet videre, og hvor man siger jamen så klipper vi, så klipper vi den der sikkerhedsforanstaltning. Jeg har ikke i sinde at sy puder under armene på mine borger, overhoved ikke, det er langt derfra, men jeg siger, min mantra er: Jeg går ikke op i hvad du ikke kan på grund af, men jeg går meget op i, hvad kan du på trods af. Hvad kan de borger jeg har med at gøre komme frem til på trods af de skavanker de har. Det er mit pejlemærke, men jeg er fuldt klar over, at der er rigtig lang vej for rigtig mange af dem og derfor er mit arbejdsområde stort set også at udarbejde forberedende skema og få mine borgere igennem rehabiliteringsteamet. Jeg gætter på at ca. 80% af den sagsstamme jeg har skal igennem rehabiliteringsteamet til et andet grundlag fordi de har særlige behov. De her borgere som så har sagt, ok nu går jeg ud i uddannelse, tænker du, at grunden til at de gør det kan være den her lovgivning, der har givet dem et skub eller tænker du at det havde de gjort alligevel selv om lovgivningen ikke havde været her? Ja. Ja hvad? Jeg tror med baggrund i mit fokus så ville de enten gå i arbejde eller i uddannelse. Så det har ikke noget med lovændringerne at gøre? Nej. Er der slet intet positivt ved lovændringen for din målgruppe? Ikke så vidt jeg kan se. Forværrer det din mulighed for at hjælpe dem? Der er rigtig mange som som som hvor økonomien får et større fokus fordi de ikke kan få enderne til at mødes. Hvad gør det så for dine arbejdsbetingelser og dine muligheder for at hjælpe borgerne? Det gør at fokus bliver vanskeligere at holde fast i at du skal videre, enten at du kommer i arbejde eller sa presser de mig og siger Stiig, hvorna r kommer min sag for rehabiliteringsteamet, fordi kommer de ind i rehabiliteringsteamet sa 75

76 ændrer forholdene sig. Får de et ressourceforløb på 5 år så ændre økonomien sig fordi ressourceforløbsydelsen ikke er omfattet af det ene eller det andet. Hvilken holdninger er der i spil i personalegruppen omkring lovgivningen og lovændringerne? Vi er stort set enige, jeg har ikke hørt nogen som protesterer mod det jeg siger (griner), de kommer i hvert fald ofte ned og spørger hvad skal vi gøre ved dem Må jeg hoppe lidt tilbage, fordi nu har du været en del år indenfor feltet og der har været en del lovændringer undervejs. Har dit socialfaglige skøn ændret sig fra dengang du startede tilbage i 1993? næ, jeg synes at min tilgang til mine borgere har været det samme. Jeg har en erfaring bag mig, jeg var ikke helt grøn da jeg var færdig som socialrådgiver og begyndte i den her branche. En af de anekdoter som gør, at jeg holder i hævd hvad kan du pa trods af kan I jo godt få. Da jeg var i Slagelse i mine unge dage i 1972, der arbejdede jeg indenfor et kirkeligt engagement og jeg boede hos en familie som spurgte om mig og den gruppe jeg var sammen med, det var en dansker og en af pigerne var fra Caribien og så var der en norsk pige også. Så siger de, at vi skal besøge en dame hernede i Slagelse og da jeg kom op og besøgte den her dame som boede på 1. sal og havde sin seng på sådan 2*3 meter eller noget i den retning på en tyk madras. Hun var totalt forkrøblet af leddegigt og øhhh den mentale varme hun mødte os med, den har jeg aldrig glemt og hendes tilgang til os som unge mennesker og den opgave vi skulle løse her i Slagelse var jo at jeg ville så gerne være sammen med jer på den kaffebar I driver, jeg kan ikke fysisk være tilstede, men jeg kan være der psykisk og I skal tro mig når jeg siger at det er jeg og det har givet mig et præg, som jeg ikke har kunnet slippe og det har været min tilgang til de mennesker jeg har arbejdet med hvad enten det har været som sygehjælper, præst eller som socialrådgiver. Så har det været min tilgang til mine medmennesker, at uanset din situation, så er der noget du kan og der er noget du skal udvikle til at kunne klare dig, det har været min tilgang altid, uanset om lovgivningen skifter fra vejr til vind, kulde og vinter, vi bor jo i Skandinavien ik? Så der er skiftende årstider, men man skulle helst kunne komme helskindet igennem dem. Jeg synes du var lidt inde på det tidligere, hvor du snakkede om at du måske ikke altid var helt på den legale side af lovgivningen når du sådan arbejdede med dit skøn og du arbejdede med at hjælpe dem. Ja man strækker der hvor man kan og der er jo stadigvæk et af grundfundamentet i aktivlove, beskæftigelsesloven, det er jo skøn og jeg er ikke blevet punket af revisionen eller noget for at jeg har overskredet nogle væsentlige grænser. Så der er rent lovgivningsmæssigt og nu er jeg lidt fræk er der ikke rent lovgivningsmæssigt sket ændringer i skønnet i forhold til hvor meget dit socialfaglige skøn er nu kontra før? Det er økonomien, der bestemmer, det er stort set økonomien der bestemmer hvad vi kan og ikke kan. Et lille 76

77 eksempel: da vi startede her i 2007 der havde vi en tilgang til opgaveløsningen om, at vi udnyttede mulighederne ved f.eks. når en person havde behov for fysisk træning så kunne vi godt bevilge det med baggrund i aktivloven inden vi rigtig var blevet vant til at de var skilt ad, men det var ikke ulovligt det var bare ikke os der havde kompetencen til det og det fik jeg da også at vide af vores leder, at det var lige på kanten. Ved du hvad jeg har en person her Fru. Jensen, hun har en ryg som er et resultat af en arbejdsulykke fra hun faldt ned fra en stige som maler, så hvis jeg skulle have hende videre var jeg nødt til at få trimmet den ryg, så jeg beviligede hende 3 mdr. i et fitnesscenter med fysioterapi og så bevilgede jeg hende 12 samtaler hos en psykolog fordi hele hendes tilværelse var faldet i grus og jeg kunne tydeligt forstå på denne kvinde hvordan skal jeg kommer videre hun var nødt til at få bearbejdet hele det traume det var at falde ned fra en stige og hele hendes forsørgelsesgrundlag plask ud til alle sider og den 31/ måtte jeg jo godt bevilge det men den 1 januar måtte jeg ikke og ja det har haft en indflydelse på at vi fra jobcentret side ikke har de værktøjer som vi kunne have glæde af. Fordi ved mange eksempler sa har jeg eksempelvis A (tegner pa et stykke papir) der var en dame, som havde et tandsæt som var lig nul og det var en dame som gerne ville og kunne, men dog begrænset, men fred nu være med det, men hendes tandsæt det var som om en havde sparket en hest måske så der var kun nogle enkelte stumper og jeg hjalp hende med at søge en enkeltydelse, men hun fik afslag og hun fik afslag og hun fik afslag. Hvis nu denne dame havde fået hjælp til at fået ordnet hendes tænder i 2009 eller deromkring, så havde hun været i stand til at sidde i kassen i Bilka og være præsentabel, hun ville aldrig få noget job som kassedame nogen steder på grund af hendes fremtræden., det ville de ikke give, hun have et rådighedsbeløb, der var 500 kr. større end grænsen, så der fik hun afslag fra Gørtlergade. Det var faktisk en kamp indtil først på året i år før det lykkes, det er en branche man skal være tålmodig i. Det lykkes denne kvinde at få ordnet hendes tænder og det lykkedes hende at få en praktik som stuepige, det lykkedes hende rent faktisk at da hun fik besked på, at den praktik du har nu og hvis vi skal arbejde hen mod fleksjob, som var vores mål, så skal du altså ind i en anden branche, for jeg skal afprøve dig to forskellige steder, hvor mange timer kan du leve op til osv. osv. Det lykkedes hende for hun snakkede med virksomhedsejeren, hvor hun var i praktik at blive ansat 30 timer og ud af vagten herfra. Det kunne måske have været sket i 2010 hvis hendes tandsæt var blevet ordnet. Hun lykkes at få en praktik som rent faktisk øh hvor det ikke var den store betydning at være stuepige og gøre rent efter gæsterne var rejst, så hun behøvede jo ikke med åben mund og polypper før gæsterne var gået. Så det er jo også et tålmodighedsarbejde og man skal hele tiden... det lykkes nok på et tidspunkt på en eller anden måde at de kommer videre. 77

78 Så hvis jeg prøver at opsummere ud fra det som jeg har hørt og du må endelig sige hvis jeg har misforstået noget. Jeg synes, at jeg høre fra dig at den her nye lovændring med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen selvom I jo har mulighed for at fritage i forhold til 225- timersreglen Ja så har I jo ikke for loftet nej. Det som jeg har forstået ud fra det som du har fortalt os det er at det ikke hjælper borgerne, er det rigtigt forstået af mig? Ja den præcise målgruppe som jeg sidder med kan jeg ikke se at det har hjulpet. Hvis du sad inden på Christiansborg, hvis nu vi lige leger engang hmmm jeg var på vej engang og det var dig der sidder og havde det sidste ord ville du så lave denne lovgivning eller ville du afskaffe den og sige den virker ikke, væk med den. Den ville jeg afskaffe sa hurtigt som fanden fa r..hvad tænker du så, hvad er den rigtige hjælp for at få de her borgere altså den målgruppe som du har hvad er den helt rigtige hjælp i forhold til at fa disse borgere hurtigst muligt ud pa arbejdsmarkedet i en eller anden form. Jamen altså jeg kunne jo godt forestille mig hvis jeg skulle være optimal i min forestilling. Det var at vi f.eks. kunne fa altsa mentorforløb har jo for rigtig mange af mine borgere, været et godt forløb selv om de mentorer vi har brug har været meget støttekontaktperson præget i deres opgaveløsning og er det det som har virket at de har været det præget tænker du. Ja det mener jeg at det er, for jeg mener at de vi kunne mærke at der var en periode hvor at de havde ugentlige besøg eller kontakt til mentor en times tid eller deromkring en gang om ugen, til at man var nødt til at skære ned på det forløb til hver 14. dag og der er rigtig mange som nærmest er gået i stå fra det ene forløb til det andet forløb og når man nu skal afslutte det nu kommer det til at gå totalt i stå. Hvis vi havde haft muligheden for et langvarigt mentorforløb og at vi måske havde fået flere beføjelser som ligger i aktivloven i vores værktøjskasse her sa ikke vi skulle sla s med en anden forvaltning om at iværksætte noget der havde behandlingsorientering, det kunne være psykologisk behandling. Noget af det som man har lagt ind i ressourceforløbene. Hvis vi havde haft de værktøjer i vores forløb så var det ikke sikkert at der skulle gå så lang tid. Så var det ikke sikkert at det var 5 a r ressourceforløb der sku til før de var hvor de allerede har gået 10 år hos os hvis vi havde haft værktøjerne. Så det jeg høre dig lidt sige er en helhedsorienteret indsats så tidligt som muligt? Det er jo det, der er vores mantra, det er helhed, menneskets helhedssyn. Det har vi også erfaring for i ressourceforløb, at så kan sundhed komme ind over, så kan handicap og socialpsykiatrien komme ind over og så sender man ud til AS3 jamen de har psykolog tilknyttet det de har udbudt og borgerne har glæde af det. Jamen jeg har erfaringer fra de foregående år, at hvis en person f.eks. fik 12 samtaler, behandlingsforløbssamtaler med et psykologisk hjælpe forløb så rykkede det og om ikke andet så fik jeg en beskrivelse som jeg kunne bruge i det videre forløb. Jeg har også lige en 78

79 lille en i forhold til det socialfaglige skøn, der sagde du det her med at det ikke påvirker dig fordi du er god til sådan at navigere lidt rundt og du er god til at strække lidt de rigtige steder, men oplever du at nogle af dine kollegaer måske dem der kommer helt nyuddannet og ikke lige kan. at det socialfaglige skøn sa bliver pa virket af de lovændringer og ledelser, der kommer? Det kan jeg godt mærke, nogle spørger kan vi det og kan vi det, jeg har en borger og hvad skal jeg gøre her og hvad skal jeg gøre her ik. Og ja man har nogle års erfaringer og man har lært sin organisation at kende, man har lært sin teamleder at kende og ved hvilke rammer man har indenfor hans råderum og efterhånden har man også været her så længe og er blevet så gammel, at man ved godt hvad man kan og ikke kan og man skal også prøve noget en gang imellem og så hvis jeg får at vide at det må jeg ikke nå men fred være med det, men der er det nogen gange bedre at få tilgivelse end at få tilsagn (griner) 79

80 Bilag 5 - Beskæftigelsesministerens skriftlige fremsættelse 80

81 81

82 Bilag 6 - Krav om 225-timers arbejde + kontanthjælpsloftet. 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87