Sprog: med udgangspunkt i sprogforståelse. Pensum: EK 11
|
|
- Gabriel Thorsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Sprog: med udgangspunkt i sprogforståelse. Pensum: EK 11 DE FØRSTE 5 MINUTTER: 1. Først vil jeg fremlægge det mentale leksikon, som fortæller os, hvordan ord og ords betydning er opbevaret. 2. Derefter vil jeg komme ind på en lidt anden måde at se opbevaring på. Nemlig semantisk netværk, som går udover studiet af sprogets struktur og funktion, men mere inddeler ordene i kategorier/kontekster. DE NÆSTE 10 MINUTTER: 3. Så vil jeg komme ind på en model, som fortæller os, hvordan vi analyserer og forstår det talte og læste sprog. 4. Og til sidst vil jeg gå mere i dybden med, hvordan vi forstår det talte og læste sprog. Først det læste, derefter det talte. Her vil jeg også komme ind på det neurale grundlag. 5. Hvis der er tid tilbage, kan jeg komme ind på, at vores perception af sprog er afhængig af konteksten, som sproget er i. 6. ELLER/OG: Hvordan vi formår at genkende ord selv om vi måske ikke hører alt ordet. 7. ELLER perspektivere med den kendte teori: Whorfian hypotesen, der fastholder, at sproget påvirker/bestemmer vores tænkning. Baggrundsviden: Sproget er opbygget hierarkisk Fonemer (de mindste lydenheder som bærer mening). Fonemer er den mindste lydige enhed, som kan påvirke ordets mening, normalt repræsenteret som en enkelt bogstav, men der er mange undtagelser til denne regel (Fx ø, y og u er forskellige fonemer. Ordene, som bærer disse fonemer (fx lys eller lus eller løs ) ændrer mening som følge af om det er det ene eller det andet fonem). I flydende taler opfatter vi mere end 15 fonemer per sekund, men det er muligt at strække det til lydenheder per sekund Semantik (ordenes mening/betydning). Syntaks (grammatisk struktur). Den gramatiske struktur angiver forhold mellem ordene, hvilket præciserer budskabets mening. Fx, det er ikke det samme at sige You called Maja som at sige Maja called you Diskurs (forbundne sætninger). Mentalt leksikon: Ordlageret ( ene) Ords form (skriftlig, talt (motorisk), visuelt, lydmæssig) Prosodi: sprogmelodi (betydningsbærende intonation) stemmeleje, tryk, accent osv. En stavelse: en sprogenhed som består af en eller flere fonemer: f.x. ba/ga/da Introduktion Sprog er et af de mest komplekse fænomener i den menneskelige hjerne. Tale og symbolsk sprog er noget helt unikt for mennesker, og som adskiller os fra fx andre primater. 1) Det Mentale Leksikon (Lagring/opbevaring af ord og koncepter: Willem Levelt)(Gaz,353) DML er en mental opbevaring af information om ord inkl. semantisk information (ords betydning), syntaktisk information (grammatik/lemma), og detaljer om ordformer (hvordan ord staves, fonologi (lydsmæssig udtale). De fleste psykolingvistiske teorier er enige om, at et ML spiller en central rolle for vores sprog. En normal voksen har en passiv viden om ca ord og kan derudover genkende og producere ca. tre ord/sek. Pga. denne hastighed og databasens størrelse må DML være organiseret på en yderst effektiv måde. DML menes, at være organiseret på tre niveauer i informationsspecifikke netværk (se fig.): Øverste niveau: Det konceptuelle niveau: Om ordet repræsenterer en levende eller ikke-levende ting. Eks. et får (visuelt billede) er et dyr giver: mælk, uld osv. Mellemste niveau: Lemma niveau: Indeholder grammatisk information; eks: får er: et navneord, hunkøn ift. ged (hankøn) osv. Indeholder også semantisk information, der definerer under hvilke forhold, det vil være passende at bruge et ord. Nederste niveau: Lexeme niveau (lydniveau): får består af: f, å, r + den fonologiske/lydmæssige udtale 1
2 2 Desuden menes DML at være organiseret efter følgende principper, der ikke minder om en almindelig ordbog: 1. Det har ikke noget fast indhold ord glemmes, mens nye ord kommer til. 2. Jo oftere et ord bruges, jo hurtigere kan det genkaldes/er det tilgængeligt. 3. Genkaldelsen af ord påvirkes af naboeffekten dvs. auditive naboer er ord, der adskiller sig ved kun at have én fonem, der er forskellig. Naboer til ordet hate er late, rate og eight. Jo flere naboer, desto langsommere genkaldes et ord, fordi der er større konkurrence mellem aktiveringen af forskellige ord under taleforståelsen. Studier: Man har fundet støtte for ideen om, at ordene i DML er organiseret i meningsfulde forhold, gennem studier der benytter leksikale beslutningsopgaver: Lexical decision task: Subjektet præsenteres for en række af bogstaver (targetord), og skal sige så hurtig som muligt, om denne bogstavrække udformer et ord eller ej. Semantisk priming ved lexical decision task: Lige før ordet, som subjektet skal bestemme om er et ord eller ej, vises, dukker et andet ord frem (prime ord), forsvinder igen og selve target -ordet fremkommer herefter (eks. Sygeplejerske (prime-ord) Lastbil (target-ord) et det et ord?). Resultat: Beslutningstiden for et ord (eks. Lastbil) er kortere, når det foregående ord er semantisk relateret (eks. Bil) ift. når det er urelateret (eks. Sygeplejerske), eller når intet prime-ord vises. På basis af sådanne forsøg blev det foreslået, at ordene/begreberne på det semantiske plan er interrelaterede med hinanden på en sådan måde, at ord med stærkere meningsmæssige bånd er tættere på hinanden i netværket, end ord der ikke har denne relation. 2) Semantisk netværk: s Mht. det konceptuelle niveau, så går dette udover vores lingvistiske (=studiet af sprogs struktur og funktion) viden om ord. Semantisk viden om ord kan adskilles fra vores lingvistiske viden om ord. Denne adskillelse bliver klar i forbindelse med ord, der ligner hinanden, men har forskellige betydninger fx ordet bakke. For at forstå den rigtige betydning, må man kende konteksten, det optræder i fx om det er en kælkebakke eller en tebakke. Vores semantiske hukommelse er vigtig for sprogproduktion og forståelse, og er derfor klart knyttet til DML. Men semantisk hukommelse og DML er ikke nødvendigvis det samme. Generelt siges, at konceptuelle/semantiske repræsentationer reflekterer vores viden om den virkelige verden. Disse repræsentationer kan aktiveres gennem vores tanker, perception af ord og sætninger, osv. På trods af meget forskning er det endnu uklart, hvordan og hvor i hjernen koncepter er repræsenteret. Det diskuteres også, hvor mange konceptuelle eller semantiske systemer, der er. Det er blevet foreslået, at disse er repræsenteret som skemaer, featurelister, osv. Collins og Lofthus (1975): Det semantiske netværk De har fremlagt en indflydelsesrig model, hvor ordbetydninger er repræsenteret i et semantisk netværk: hvert ord er repræsenteret ved konceptuelle informationsknudepunkter ( nodes ), der er kædet sammen med andre informationsknudepunkter i et stort netværk. Styrken og afstanden mellem forbindelserne bestemmes af semantiske og associative relationer mellem ordene fx er bil og lastbil tæt relaterede og ligger derfor tæt på hinanden i netværket. En vigtig antagelse ved denne model er, at aktivering af én knude ( node ) spreder sig til andre knuder og dem, der ligger tættest på opnår den største aktivering. (Denne model diskuteres dog stadig og der findes også andre modeller.) Observationer af patienter med sprogvanskeligheder, der understøtter ideen om et semantisk netværk. Patienter med Wernicke s afasi laver fejl i taleproduktionen, hvilket kaldes semantisk parafasi. De bruger fx ordet hest, når de mener ko. Progressiv semantisk demens: forstyrrelser i det konceptuelle system problemer med at inddele objekter i semantiske kategorier. (Skaden skyldes skader på især den venstre temporallap.) Disse neurologiske fund understøtter ideen om et semantisk netværk, idet relaterede betydninger erstattes eller sammenblandes, hvilket man kunne forudsige ud fra et system af sammenhængende knuder, der specificerer information, der er under nedbrydning. 2
3 3 3) Sprogforståelse af tale og skrift Analyse og forståelse af det talte og det læste sprog har en hel del processer til fælles, men adskiller sig også fra hinanden i analysen på nogle afgørende punkter. En model over sprogforståelse er således: Analyse af det talte ord: For at forstå det talte sprog må lytteren afkode ord (= akustisk analyse), dette oversættes så til en fonologisk kode (=sproglyde), da de leksikalske repræsentationer af de auditive ord er lagret sådan i det mentale leksikon. Oversat til en fonologisk kode, udvælges den leksikalske repræsentation i det mentale leksikon, der bedst matcher det auditive input (= leksikalsk selektion) og dette aktiverer lemma (lagret grammatisk info), og således ordets mening. Analyse af det skrevne ord: Analysen af det skrevne ord har de sidste to trin tilfælles med analysen af det talte ord; lemma og meningsaktivering, men adskiller sig på de andre punkter, da det er en anden sans, der bruges. Første trin er, at læseren identificerer de ortografiske (retskrivnings-) dele fra det visuelle input. De ortografiske dele bliver muligvis matchet direkte med ortografiske ordformer i det mentale leksikon, eller også bliver de omformet til fonologiske (lydmæssige) dele, hvilket så aktiverer den fonologiske ordform i det mentale leksikon. Denne model har altså følgende trin: Talt/læst ord Akustisk/visuel analyse fonologisk(/visuel) input kode aktivering af auditiv (/visuel) ordform leksikalsk selektion (hvad i DML matcher det hørte/læste bedst) Lemma (grammatisk) aktivering Meningsforståelse. Alternative sprogmodeller over sprogforståelse går ikke ud fra, at ord er permanent repræsenterede i hjernen (dvs. at analysetrinnene med ordform og lemma ikke eksisterer), ordene fremkommer efterhånden, som et mønster af aktivitet i et spredt netværk. 4) Forståelse af skriftligt sprog Ved skrevne inputs skal læseren kunne genkende visuelle mønstre. Læsning kræver både perceptuelle og kognitive processer, såvel som viden om sproget og grammatikken. Der er tre forskellige måder hvorpå ord kan symboliseres på skrift: - Det alfabetiske system, hvor symbolerne næsten svarer til fonemerne. Sprog, der benytter sig af dette system varierer meget i, hvor tæt udtalen af ordene stemmer overens med bogstaverne: fx sign, signal og signing er eks. på forskellig udtale på trods af, at de første fire bogstaver er ens. På niveauet over fonemer, findes morfemer, som er den mindste enhed i sproget, som har en mening dvs. stammen af et ord med dertilhørende endelser. - Det syllabiske system fx japansk hvor symbolerne repræsenterer stavelser. - Det logografiske system, hvor der findes et symbol for hvert ord fx kinesisk. De tre skriftsystemer symboliserer forskellige dele af tale (fonemer, stavelser og morfemer, samt ord), men alle systemerne benytter sig af tilfældige symboler. Dvs. symbolerne er abstrakte repræsentationer, der ikke ligner det, de repræsenterer fx ligner ordet hund ikke en rigtig hund. Uanset hvilket system, der anvendes, må læseren være i stand til at analysere symbolernes primitive features eller former. I det alfabetiske system, indebærer denne proces en visuel analyse af horisontale og vertikale linjer, åbne og lukkede kurver, osv. (Fig model for visuel bogstavsgenkendelse). Neurale netværk ( ): Nyere PET og fmri studier viser, at den første perceptuelle analyse af skrevne symboler aktiverer områder i hjernen, der er specialiserede for visuel processering, fx Striate Cortex. Denne aktivering er dog ikke specifik for bogstavlignende symboler. Man har dog gennem fmri studier fundet, at regioner i det Occipital-Temporale Cortex aktiveres mere ved visuelle repræsentationer af bogstav-strenge end ved andre visuelle stimuli fx ansigtsgenkendelse. Læsioner i dette område kan også resultere i ren aleksi en tilstand hvor patienterne ikke kan læse ord, selvom andre aspekter ved sproget funger optimalt. 4.b) Forståelse af det talte sprog I modsætning til at læse, spiller en masse faktorer ind i sprogforståelsen af det talte ord. Lytteren skal identificere og skelne mellem de relevante lyde og andet støj. Og talesignalet kan variere meget. Forskellige faktorer afgør den faktiske talelyd, vi producerer: Udtalte (voicing): man kan synge mere eller mindre på vokalerne, og modificere talelyden på konsonanterne alt efter om man bruger begge læber ( b ) eller bruger både læber og mund ( f ). Desuden udtales den samme lyd forskelligt fra menneske til menneske også afhængig af kønnet. 3
4 4 Udtalemåde: Omhandler luftsstrømsændringer, f.eks. produceres lyden p ved at blokere for luftstrømmen, hvorimod udtalen l ikke blokerer. For vokaler kan udtalen også modificeres vha. tungens placering; den kan placeres højt eller lavt, fremme eller tilbage i munden. Ko-artikulation: Talelyde kan variere meget alt efter, hvilken konteksten de udtales i. Udtalen af et fonem varierer meget alt efter hvilke fonemer, der kommer før eller efter det (eks. b er forskelligt i bill, bull and bell ). Tolkning af tale: Mundaflæsning bruges ikke kun af døve mennesker, men også af folk med normal hørelse. Denne visuelle bistand er nødvendig fordi den auditive information varierer meget (jf. ovenstående punkter). At mundaflæsning benyttes til at afkode talelyde, demonstrerede McGurk: Han viste fp en video af en person, der sagde baba-ba-ba, men hvor en synkroniseret stemme sagde ga-ga-ga-ga-ga. Fp rapporterede at de hørte da-da-da-da en blanding af den visuelle og den auditive information (McGurk-effekten). Segmentering: Et andet problem ved taleforståelse er, at fonemerne mangler segmentering, dvs. den fysiske adskillelse af ord og sætninger, som det skrevne sprog har. I talesprog er grænserne mudrede, da et ords slutning og det næste ords begyndelse ofte hænger sammen. Disse uklare grænser kaldes segmenteringsproblemet. Det tyder på, at man benytter sig af forskellige cues til at inddele den kontinuerlige talestrøm i mindre meningsfulde segmenter disse cues kaldes prosodisk information talerytmer, tryk, pauser og tonehøjder. (Fx hæver spørgeren ofte tonehøjden hen imod slutningen af spørgsmålet.) Prosodisk information spiller også en vigtig rolle i forbindelse med flertydige sætninger fx The old men and women sat on the bench her fremgår det ikke tydeligt om kvinderne også er gamle? Det neurale grundlag for behandling af det talte ord: Undersøgelser har vist, at Superior Temporal Cortex er vigtigt ifm. lydperception. Patienter med bilaterale læsioner i de overliggende dele af Temporallappen lider af Ren orddøvhed, dvs. de har svært ved at genkende ordlyde, hvorimod de kan bearbejde andre lyde rimeligt normalt. Da disse patienter ikke har problemer i andre dele af sprogbearbejdning, må deres problemer primært være begrænset til auditiv eller fonemisk svækkelse. Karl Wernicke fandt i sin tid, at skader i den venstre Temporal-Parietal regionen, gav problemer med at forstå talt/skrevet sprog. Forskning tyder dog på, at Wernickes område, som man tidligere mente var hovedsædet for sprogforståelse, ikke er lige så vigtig længere. Til gengæld peger forskning på, at midtersektionen af den Superiore Temporale Sulcus (fordybning) i begge hemisfærer (mest venstre) spiller en vigtig rolle for at skelne mellem tale og andre lyde. Undersøgelser med toner og tale spillet bagfra har vist, at områder der reagerede mere på talelyde end på andre toner er placeret i eller omkring Superior Temporal Sulcus. 5) Sprogperceptions kontekstafhængighed: Ordperception er en kompliceret proces som involverer både bottom-up -processer (McGurkeffekten, trigges af det akustiske signal)og topdown -processering (konceptdrevet processering der generes fra den sproglige kontekst). Forsøget med Fonemisk Gendannelseseffekt (Phonemic restoration effect) er et bevis på top-down-processering: Forskellige fp. hørte en sætning, hvor en lille del af et ord (*) var fjernet og den tilbageværende meningsløse lyd eel var identisk i alle sætninger. Hvad fp. efterfølgende mente, at have hørt, afhang af sætningens kontekst: Præsenteret sætning It was found that the *eel was on the axle. Forsøgspersoner hører wheel It was found that the *eel was on the shoe. Forsøgspersoner hører heel It was found that the *eel was on the orange. Forsøgspersoner hører peel It was found that the *eel was on the table. Forsøgspersoner hører meal Evidens for top-down processering. Men, top-down og bottom-up processer må interagere, eftersom yderligere forsøg fandt, at den kritiske information vedr. konteksten først kommer EFTER den manglende lyd (postperceptuel-processering). 4
5 5 6) HVORDAN FORMÅR VI AT GENKENDE ORDENE?-TEORIER Kohorte ordgenkendelsesteori lytter bruger al tilgængelig information for gradvis at reducere antal af mulige kandidater til kun et ord, som genkendes Trace teori ekscitering og inhibition spreder gennem et netværk og genkendelse afhænger af hvilket mønstre af forbindelser (trace) aktiveres Den Kohorte Model (Genkendelse af ord i sætninger) Denne model antager, at taleprocessering begynder med den allerførste lyd eller fonem, som den, der lytter, identificerer som begyndelsen til et ord. Tidligt i den auditive præsentation af et ord, bliver ord, der svarer til denne lydsekvens aktive; disse ord er den foreløbige ordgruppe (word-initial cohort). Ordene i denne gruppe elimineres efterhånden, som de ikke matcher den videre information af det talte ord. Det bliver ved, indtil der kun er et ord tilbage, der matcher i den foreløbige ordgruppe. Dette punkt er kendt som Recognition point / Uniqueness point ordet genkendes. Ifølge modellen bliver mange videnskilder (syntaks, semantik og leksikale enheder) processeret parallelt, og de interagerer og forbindes med hinanden. Sanseinformation fra selve ordet og kontekstuel information fra resten af sætningen, bruges således samtidigt til at finde ud af, hvilket ord, der bliver sagt. Problem: Men vi er OGSÅ i stand til at identificere ord, når udtalen er forkert!! (og udtalefejlen befinder sig endog i begyndelsen af orden fx. shigarret ). Den oprindelige udgave af Kohort-modellen sagde, at ordene i den foreløbige ordgruppe enten var inde eller ude. Men en revideret udgave af teorien siger, at ordene blot varierer i deres aktivitetsniveau. Dette stemmer bedre overens med folks reelle ordgenkendelse. En hypotese er, at ordgruppen sågar indeholder ord, der starter med lignende fonemer. Dvs. om et givet ord er medlem af kohorten eller ej er spørgsmål om lighedsgrad. Medlemskabet af en kohorte er gradueret, ikke all-or-none som oprindeligt. En anden revision er, at konteksten ifølge den oprindelige model spiller ind meget tidligt i processeringen. Kontekstens effekt på ordgenkendelse har en meget mere begrænset rolle i den reviderede udgave den kommer først på banen i meget sene dele af processeringen (kun der hvor ordet skal integreres i den sætning, der er ved at blive opbygget). Den reviderede model lægger altså meget mere vægt på bottom-up- processerne (ift. top-down) end den originale version. 7) Whorfian hypotesen Whorfian hypotesen er den bedst kendte teori, der omhandler interrelationerne mellem sprog og tanke. Lingvistisk determisme: sprog påvirker/bestemmer tænkning: Stærk hypotese: sprog bestemmer, hvad der kan tænkes. Sproget afgør grænserne for, hvad der kan tænkes, disse begrænsninger varierer fra sprog til sprog. Svag hypotese: sprog påvirker perceptionen (hvordan vi opfatter ting) Svageste hypotese: sprog påvirker hukommelsen For det meste ser det ud til, at det, der er til stede i omgivelserne påvirker, hvad folk tænker, hvilket igen påvirker deres sprogbrug. (f.eks. de filippinske Hanuxoo folk har 92 navne for ris). Forskellene opstår altså fordi tankerne påvirker sproget snarere end, at sproget påvirker tankerne. Kategorisk perception: Hvis tanker, hukommelse og sprog hænger sammen, bør farveperception og hukommelse også variere fra sprog til sprog: Det er nemmere at diskriminere mellem stimuli, der tilhører forskellige kategorier end stimuli tilhørende samme kategori: Forsøg med Berinmo-folket og engelsktalende. Berinmo-folk har kun fem ord for farver, og disse stemmer ikke over ens med de samme farvekategorier, som man har på Engelsk. (eks. hvor de berinmo-folkene synes gul og en grøn lignede hinanden mest, men englændere syntes, de to grønne nuancer lignede hinanden mest) Dvs. at når de testes på farvelighed udvælgelsesopgave, udviser både Berinmo-talere og engelsktalere kategorisk perception, som er baseret på deres eget sprog. Andet forsøg med Effekter af kategorisk perception på hukommelse. 1. Deltagere vises et målstimulus (et grønt felt). 2. Bagefter vises de to forskellige stimuli (et gult og en anden farve grønt felt) og skal beslutte, hvilket af dem bedst matcher det oprindeligt viste målstimulus. Det er nemmere at huske, hvilken farve man blev udsat for oprindeligt, hvis de to test stimuli tilhører to forskellige kategorier i ens sprog, end hvis der tilhører den samme kategori. (de to forskellige grønne tilhørte ifølge Berinmo-folkene ikke samme kategori, og derfor kunne de bedre skelne mellem de to grønne end den ene grønne og en gul, da de tilhørte samme. De engelsktalende kunne derimod bedre skelne mellem den grønne og en gul i stedet for to grønne, da disse tilhører samme kategori på engelsk). Dette støtter Whorfian hypotesen: At hovedkraften bag skelnen mellem farve er sproget, og dette vedrører både perceptionen og hukommelsen. 5
DE FØRSTE 5 MINUTTER
Sprog: med udgangspunkt i læseprocessen. Pensum: EK 10 DE FØRSTE 5 MINUTTER 1. Først vil jeg helt kort definere, hvad læsning er for noget. 2. Derefter vil jeg komme ind på, at læsning er automatisk. 3.
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereDysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereDE FØRSTE 5 MINUTTER
1 Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi Litteratur: Gazzaniga: cognitive neuroscience s. 381 399. Eysenck s. 411-416. Arne Østergaards powerpoint præsentation om afasi. Disposition - Definition
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereNoter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach
Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereElever med dysleksi / ordblindhed
Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereAudiologi - Neurologi
Audiologi - Neurologi Hvorfor? mit barn hører godt og er alderssvarende sprogligt? Er det ikke kun i de tidlige år, at det er relevant? Hjernen som fundament for auditiv udvikling PhD Lone Percy-Smith,
Læs mereSemantiske vanskeligheder
Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereKen Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi
LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereBetydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn
Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn Anders Højen TrygFondens Børneforskningscenter Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet LANDSKONFERENCE
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereMontreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereAPD seminar maj 2008. Pædagogisk intervention. V. Dorthe Mathiesen Hørekonsulent. CHK Aabenraa og Bente Reimann Jensen
APD seminar maj 2008 Pædagogisk intervention V. Dorthe Mathiesen Hørekonsulent Auditory Processing Disorder Hvordan hjælper vi børn med APD? Modifikationer af omgivelserne. (Bottom-up og top-down) Forbedring
Læs mereDansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test
Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk
Læs mereMeasuring ability and aptitude. Forberedelsesguide
Forberedelsesguide Indhold Måling af evner, intelligens Generel introduktion Test 1 Test 2 Test 3 Test 4: Test 5: Ræsonnement Opfattelseshastighed Talhastighed -nøjagtighed Sproglig forståelse Spatial
Læs mereOrdbog over Symboler
Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereGuide til succesfulde netværk
Guide til succesfulde netværk På tværs af grænser og andre skel Din guide til succesfulde netværk Dette er en praktisk guide til, hvordan du skaber succesfulde netværk indenfor landdistriktsudvikling uanset
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereTegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK
REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLEVEL 100: Give Lyde Mening
LEVEL 100: Give Lyde Mening Lektionerne, der er anført nedenfor, er ikke alle tilgængelige på nuværende tidspunkt. Disse vil blive tilføjet, som tid og ressourcer bliver tilgængelige. Hold ofte øje med
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereDen lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!
Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereMontreal cognitive assessment. (MoCA) Administration og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administration og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereCHK. Behandling ved mistanke om APD. Del 3. v. Dorthe Mølgaard Hørekonsulent
CHK Behandling ved mistanke om APD Del 3 v. Dorthe Mølgaard Hørekonsulent Auditory Processing Disorder CHK Kardinalsymptomer ved APD: Vanskeligheder med at høre i baggrundsstøj Opfattelse af flerleddede
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereGIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen
General Intelligence Assessment GIA TESTPROGRAM VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen 1 INDHOLD GENEREL INTRODUKTION Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Test 5 RÆSONNEMENT
Læs mereWords and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson
Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Grafik Kristina Grundström Musik Erik Truedsson Stemme Helen Melhuish 1 INDHOLDSFORTEGNELSE WORDS AND SENTENCES 1 Words and Sentences
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mere" #!! %! & '! ( ))!! &!
" # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV spansk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereFra lyd til sprog i barnets første år
Fra lyd til sprog i barnets første år Ved leder af Odense Babylab Thomas O. Madsen & fuldmægtig Rune N. Jørgesen Torsdag d. 5. oktober 2006, kl. 15-18, lok. 100 Desuden: Sueli Caporali, forskningsmedarbejder
Læs mereDet Danske APD test-batteri.
Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLogo! Info til læreren
Logo! Info til læreren 1 Om Logo!...3 Lydfiler...3 Supplerende oplysninger...3 Interaktive opgaver...3 Ordforrådsopgaver...3 Lytteopgaver...4 Billedopgaver...4 Wörterbank...5 Trin-for-trin-vejledning:
Læs mereHIT MED LYDEN. Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich
HIT MED LYDEN Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich 1 DAGENS PROGRAM: - Præsentation - Teoretisk baggrund for at arbejde med lydlig opmærksomhed
Læs mereAPV-undersøgelse til en stor arbejdsplads
1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereDen Sproglige Udvikling
Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en
Læs mereEngelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse
Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler
Læs mereInstruktioner og materialer. til. Dynamisk Afkodningstest
Instruktioner og materialer til Dynamisk Afkodningstest Hanne T. Daugaard, Carsten Elbro og Anna S. Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet Generel introduktion Læsning består af to hovedkomponenter:
Læs mere