Roskilde Lille Skole. en vidtberejst lilleskole. De andre frie grundskoler:

Transkript

1 De andre frie grundskoler: Roskilde Lille Skole en vidtberejst lilleskole En byskole på landet Roskilde Lille Skole ligger i den lille landsby Tågerup 10 kilometer nord for Roskilde. De fleste lilleskoler er byskoler, og oprindeligt var det også meningen, at Roskilde Lille Skole skulle ligge i Roskilde, men det lod sig ikke gøre at finde egnede bygninger. I 1965 købte skolen derfor den nedlagte landsbyskole i Tågerup efter en beskeden start, hvor de 15 elever var blevet undervist et års tid på en gård, som tilhørte et forældrepar. Den er ikke nogen lokalskole, og hovedparten af eleverne kommer fra Jyllinge og Roskilde. Roskilde Lille Skole er en byskole, der tilfældigvis ligger på landet. Den har heller aldrig taget navn efter landsbyen, den ligger i. Blandt initiativtagerne til lilleskolen var forældre med tilknytning til Roskilde Højskole (en arbejderhøjskole, som lukkede i 2001), Sct. Hans Hospital og Forsøgsanlæg Risø. Egen buskørsel Skolens landlige placering betyder, at skolen har måttet etablere sin egen buskørsel som supplement til den offentlige. 107 af skolens 256 elever fragtes således til og fra skolen morgen og eftermiddag ad henholdsvis en nordlig og en sydlig rute. Roskilde Lille Skole mistede ved transporttilskuddets bortfald kroner om året og er den lilleskole, som blev hårdest ramt. Da skolen er afhængig af, at eleverne kan komme frem til skolen fra Roskilde, Jyllinge og andre steder uden for cykelafstand, har skolen finansieret sin busordning solidarisk over skolepengene og ved et mindre beløb fra dem, der benytter sig af den (150 kroner om måneden). En labyrint Den oprindelige skolebygning, som var meget lille, er bygget ud i 9-10 omgange ved knopskydning, så der ikke udvendigt er noget arkitektoniske helhedspræg. Indvendigt hænger det hele imidlertid sammen, da skolen er tænkt indefra ud fra behovet for fællesrum, værksteder, muligheder for bevægelse og undervisning. At færdes på skolen er som at bevæge sig i en labyrint. Der er ingen lige gange med klasseværelser placeret symmetrisk i siderne. Der er kroge, trapper og åbne arealer, klasselokaler placeret på taget af ældre bygninger og musiklokaler, hvor man ikke venter det. Indvendigt bærer skolen præg af løsninger, der er vokset frem af behovet hen ad vejen, utraditionelle idéer, skæve rum det er uforudsigeligt, hvad der venter om det næste hjørne for den, der ikke færdes der til dagligt. Elever fra overbygningen i gang med at male himmel, der skal indgå i en installation om det gamle Skagen. Undervisning på tre trin i tre afdelinger Undervisningen er ikke årgangsdelt, idet den er baseret på tre trin: yngstetrinnet, som består af børn fra børnehaveklasse til 3. klasse, mellemtrinnet fra 4. til 6. klasse, og overbygningen fra 7. til 10. klasse. Dog fungerer de årgangsdelte klasser som en slags basisgrupper, men undervisningen går som oftest på tværs af årgangene på de enkelte trin. På hver af årgangene i yngstetninnet er der ca. 20 elever, på mellemtrinnet 22 og i overbygningen er gennemsnittet 30. Skolen modtager flere nye elever i overbygningen, som fungerer som et alternativ til unge, der er trætte af folkeskolen, men som ikke ønsker at flytte hjemmefra og tage på efterskole. Roskilde Lille Skole har tre fællesrum med tilhørende gruppe- og fag- 436

2 Skolegården. lokaler, Hvert af de tre trin har deres egen afdeling med en fast lærergruppe tilknyttet. Lærergruppen i hver afdeling koordinerer undervisningen og tilrettelægger pædagogikken. Afdelingen har udstrakt organisatorisk og økonomisk frihed, men samarbejder også. Skoletiden er fra klokken 9 til 14.30, men eleverne kan komme allerede fra klokken 7.30, og efter skoletid kan de blive der til klokken Tidsrummet inden klokken 9 kaldes i daglig tale for Lille SFO og tiden efter14.30 for Store SFO. For de mindste er overgangen mellem SFO og skole flydende. At rejse er at leve Roskilde Lille Skole lægger i sin undervisning særlig vægt på tre områder: det kreative, it og rejser. De kreative fag som billedkunst og musik har en fremtrædende plads, men det kreative søges også integreret i de øvrige fag. It har der været satset på i mange år. I mellemtrinnet får eleverne undervisning i de grundlæggende Mellemtrinnet arbejder med græske motiver. it-færdigheder, og fra 7. klasse har alle eleverne deres egen bærbare computer. Men en helt afgørende prioriter har rejserne. Alle elever er ude at 437

3 De andre frie grundskoler: rejse hvert år, nogle flere gange i årets løb. Allerede fra børnehaveklassen lærer børnene at rejse. Skolen opfatter det at rejse som en vigtig faglig kompetence. Det handler om at lære at flytte sig, møde nye muligheder med åbenhed og under trygge omstændigheder. Skolen har allerede for år siden taget konsekvensen af globaliseringen. Alle 145 elever fra de mindste til 6. klasse tager på lejrskole i Sæby i Nordjylland. 4., 5. og 6. klasse rejser desuden i Norge og Sverige, i klasse besøger de Polen, Berlin, England og USA. 8. klasse er hvert år en uge i erhvervspraktik, som er henlagt til Skagen, hvor de bor på en lilleskole. Skolen har udvekslingsaftale med en polsk offentlig skole. Kontakten til det danske mindretal i Sydslesvig er under udvikling, og 9. klasse tager hvert år til England i et særligt praktikforløb. Og den helt store tur kommer 10. klasse på, når de tager fem uger til USA, hvor de går i skole og bor hos private. Rejserne er et omdrejningspunkt i undervisningen. Da Friskolebladet besøgte Roskilde Lille Skole, var yngstetrinnet i gang med mange aktiviteter, der alle handlede om Grækenland, mens de øvrige var i gang med at forberede fremlæggelse af deres rejseoplevelser. En var ved at lave plancher om sin praktik som tømrer i Skagen, andre lavede udstilling og plancher om Frøslevlejren og Sydslesvig osv. Og man ventede 10. klassen hjem fra USA dagen efter. Hele ugen var afsat til projektarbejde om rejserne og forberedelse af Lilleskolernes Dag, som skulle finde sted dagen efter. I det daglige er undervisningen skemalagt og foregår med inddragelse af mange forskellige undervisningsformer. Anders fra 8. klasse forbereder fremlæggelse af sit praktikforløb som tømrer i Skagen. 438 Elever fra yngste og mellemste trin forbereder mad til Lilleskolernes dag. Elever fra yngste og mellemste trin under temaarbejde om Grækenland.

4 Udfordringen er et både-og, men skoledebatten handler om enten-eller Interview med Torben Berg, der er skoleleder ved Roskilde Lille Skole og formand for Lilleskolerne en Sammenslutning af Frie Grundskoler. Elever fra 7. klasse laver udstilling om Sydslesvig efter at have besøgt landsdelen. Hvilke undervisningsformer benytter I jer af? - Jeg har siddet og smilet lidt af de udsendelser fra Gaurslund Skole, Skolen - verdensklasse på 100 dage, men efterhånden begyndte jeg at kede mig. Jeg synes, det er karakteristisk for lilleskolerne, at de har arbejdet med læringsstile i mange, mange år. Der er jo ikke noget nyt under solen på den måde. Det er gammel vin på nye flasker. Det svære ved skoledebatten er, at den hele tiden kommer til at handle om enten-eller, hvor udfordringen er både-og. Der skal ske en faglig oprustning, siges det, men når nu hele verden opruster på det fag-faglige felt, så kan det godt være, vi skal vælge andre innovative undervisningsstrategier i Danmark, Grundtvigs fædreland. Det er ligesom, da kartoflerne blev så dyre, at alle begyndte at dyrke kartofler i haverne og nedlagde græsplænerne, men så faldt kartoffelpriserne, fordi alle havde kartofler. Hvor lægger I vægten? - Jeg mener, læreren er guldet i skolen. Hvis læreren ikke forstår disse processer og kan indtænke dem i sin praksis, så gør det det rigtig svært at forandre noget som helst. Læreren er omdrejningspunktet. Hvad er en god lilleskolelærer? - Man skal være en ildsjæl og turde gøre noget, også lave fejl, men først og fremmest turde indgå i et ansvarligt fællesskab. Det er noget med kommunikation, med peronlighed. Jeg tror ikke, alle lærere kan være lilleskolelærere. Der er så meget vigtigt i lærerrollen, som ligger uden for det snævert faglige, men det bliver sat under pres for tiden. Skolen er i det hele taget under pres. Der er usikkerhed om fagligheden. Hvad lærer de, og hvornår lærer de? Det kan gøre forældre nervøse for, om deres børn vil klare sig. Mærker I det hos jeres forældre? - Ja, det synes jeg. Der er en bekymring for, om de nu lærer nok. Gennem vores skolekultur prøver vi at formidle en anderledes forståelse af, hvad skole er, og at skolen har nogle holdninger og værdier. For os ligger modsætningen mellem at være borger i en skole eller forbruger. Og det er forbrugeren, der stikker sit hoved frem engang imellem, og siger: Mit barn skal have det og det, og det betaler vi for. Er det i den sammenhæng blevet sværere at være lilleskole i dag i forhold til 70 erne? - I 70 erne kunne vi holde møder til klokken tre om natten! Dengang var kravene nogle andre. Der var diskussioner om, hvorvidt skolen var rød nok, om den tilhørte den ene eller anden fløj, om det var SF eller DKP. Det var i vores røde periode, hvor formålet med læring blev meget politiseret. Er den dimension helt væk? - Ja, det er den. Helt væk, men der er stadig en kulturradikal vinkel, men ud fra en humanistisk måde at tænke på i forhold til en djøf isering og systemtænkning. Men politisk kan man i dag være placeret hvor som helst, blot man deler det overordnede skolesyn. Lilleskolerne er udsprunget af det kulturradikale miljø og af reformpædagogikken efter 2. Verdenskrig. De fleste lilleskoler blev oprettet i 60 erne og 70 erne i kølvandet på de antiautoritære bevægelser. Derefter kom bevægelsen ind i en politisk periode, den såkaldte røde perio- 439

5 440 de, men har siden orienteret sig efter en moderne postmoderne måde at tænke pædagogik på. Udfordringen i dag ligger i at tænke både-og og ikke enten-eller. At indtænke det kreative element i en faglig dimension. Den globale dimension var lilleskolerne meget tidligt ude med, og dér har vi stadig nogle muligheder, som ikke kan realiseres i folkeskolen, da de overhovedet ikke kan indtænkes i en lærers årsnorm. - Vi har en berettigelse i at finde andre former og afprøve nye muligheder. Lilleskolen er faktisk meget inkluderende i forhold til børn og er gode til at trække dem ind i fællesskabet, og derfor påtager vi os helt klart et socialt ansvar, selv om vi bliver skudt det modsatte i skoene. Lilleskolerne er en slags laboratorier og tør lave forandringer. At turde eksperimentere og implementere teorien i praksis er et karakteristika for lilleskolerne. Hvilke teoretiske forankringspunkter vil du mene, lilleskolerne har i dag? - Da jeg startede i lilleskolen var det bøger om Summerhill-skolen og Neil, der lå klar på natbordet. I den socialistiske periode var det Makarenko, der lå på natbordet. Og siden er der blevet fyldt op af alle mulige andre bøger. Der er ikke længere en samlet front. Men hvis man skal pege på én, så er det Dewey, der med sit learning by doing omsat i en moderne form har præget lilleskolerne. Hvor er den frigørende dimension i pædagogikken blevet af? - Den ligger i galskaben i lilleskolerne. Alt bevæger sig væk, ind i nye sammenhænge, antager nye former eller fødes, lever og dør i skiftende netværk. Eleverne skal lære at turde flytte sig, gøre op med det fastlåste, forældrekrav eller krav om at følge den slagne og forudstukne vej. Det er i den sammenhæng, vores mange rejseaktiviteter skal ses. Alle læringssystemer også læringsstile kan selv blive nye udgaver af den slagne vej. Systemtænkningen er udslag af den omsiggribende djøf isering, og retningen er helt galt. Vi skal tværtimod forberede de unge på en fremtid, vi ikke kender, til uophørlig forandring og international åbenhed i stedet for at tage afsæt i vores egen skoletid. Når jeg møder gamle elever fra Roskilde Lille Skole, er de meget nysgerrige og åbne. Frigørelse handler om at bevare åbenheden og nysgerrigheden, og når jeg taler med mennesker fra erhvervslivet, så er det netop det, de efterlyser og ikke det fastlåste. Det er det, der i dag hedder det innovative, men det er som så meget andet i tiden heller ikke noget nyt. Sådan synes jeg, vi har gjort altid. Har lilleskolerne i dag ikke svært ved at præge den pædagogiske dagsorden i offentligheden? Hvor bliver den pro- Hannah fra 8. klasse i samtale med skoleleder Torben Berg. gressive pædagogik af? Selv om vi ønsker at være åbne, er vi måske blevet mere lukkede. Jo, det er rigtigt, at skolerne måske er blevet sig selv nok, blevet for pæne. Skolen har jo altid tidligere været konsensus i folketinget, men efter 2000 er den blevet en kampplads for, hvad der er rigtigt og forkert, og det er blevet sværere at træde ved siden af den definerede dagsorden med PISA, faglighed, dokumentation osv. Vi har i Bertel Haarders anden periode oplevet skolefriheden reduceret efter salamimetoden. En skoles udfordringer er i dag også blevet mere forretningsmæssige. Tilskuddet går nedad p.g.a. rationaliseringsgevinsterne i folkeskolen, mens lønningerne går den modsatte vej, så vi skal have flere elever til færre lærere. I den sammenhæng er det ikke nok med tombola og loppemarked, der skal mere til, og skolepengene kan heller ikke klare mere. Økonomi- og strategitænkningen fylder mere, og hvis summen af energi er konstant, så er der i dag blevet mindre tid til det andet. - Claudi Clausen Roskilde Lille Skole er medlem af Lilleskolerne En Sammenslutning af Frie Grundskoler, der omfatter 52 lilleskoler med ca elever. Skoleforeningen indgår i Frie Grundskolers Fællesråd (FGF).