Sundhedspædagogik. Riskiks og/eller franske kartofler

Transkript

1 Sundhedspædagogik Riskiks og/eller franske kartofler

2 Hvis dagorden? Der er modstridende interesser (mellem blandt andet professionelle grupper, politikere og grupper i befolkningen) i spørgsmålet om, hvorledes praksis vedrørende sundhed, skal være i dagliglivet og i de professionelle institutioner.

3 Hvem ejer sundheden? Er det et begreb der tilhører den medicinske profession i kraft af dennes årtusindlange erfaringer med at behandle sygdom og lindre menneskelig smerte? Eller er sundhedsbegrebet et begreb som vi i virkeligheden alle sammen råder over i kraft af at leve et liv udsat for trusler og udfordringer og i kraft af vore erfaringer med at overvinde disse.

4 To paradigmer nr. 1: fravær af sygdom, undgå død den traditionelle version, der har patent på forebyggelsen. Undgå vuggedød, undgå tuberkulose, undgå lungekræft

5 To paradigmer nr. 2: fysisk og psykisk velvære kan indbefatte man ryger hash, tager stoffer, spiser flæskesteg med kartofler og sovs, alt det der ellers er, ryger udenfor matriklen.

6 Et mere komplekst system. Kilde: Bjarne Brun Jensen

7 Hvor hører vi hjemme? Felt 1: Materiale der fokuserer på at hvis du spiser sundt så bliver du ikke syg Felt 2: Du lever sundt, og har et godt liv Kilde: Bjarne Brun Jensen Felt 3: Fokuserer på den sunde livsstil, og kigger på miljøet, så undgår du sygdom. Felt 4: Fokuserer på den sunde livsstil, og miljøet det medfører at du ikke er syg, samt har et godt liv.

8 Vestens definition på sundhed: En person der er dynamisk og aktiv mentalt og fysisk og engageret i en lang række udadvendte gøremål. Har opnået den højeste sundhed.

9 Indisk definition på sundhed tager vi udgangspunkt i Sankhya-Yoga, defineres en sund person som en der, er i en tilstand med total ikke-aktivitet, både mentalt og fysisk.

10 Hvordan spiser vi sundt? I diskussionen om hvilke levnedsmidler der er sunde, og hvilke som ikke er, er det vigtigt at fremhæve at der reelt ikke eksisterer et ernæringsvidenskabeligt kriterium for levnedsmidler der i sig selv er mere sunde eller usunde end andre. Forudsat at der ikke er toksiske organismer eller stoffer tilstede. Det er snarere de spiste mængder, og hvorledes levnedsmidlerne kombineres der er væsentligt. Æbler betragtes jo populært som sunde, men hvis man kun spiste æbler, ville der efter et langt stykke tid kunne opstå mangelsygdomme på grund af æblernes utilstrækkelighed mht. en lang række ernæringsstoffer.

11 En sund rus? I diskussionen om hvilke rusmidler der er sunde, og hvilke som ikke er, er det vigtigt at fremhæve at der reelt ikke eksisterer et ernæringsvidenskabeligt kriterium for rusmidler der i sig selv er mere sunde eller usunde end andre. Det er snarere de indtagne mængder, og hvorledes rusmidlerne kombineres der er væsentligt. Samt normer og traditioner.

12 Et sundt stof? Kan hash være sundt? Kan hash være fornuftigt? Kan amfetamin være sundt? Kan amfetamin være fornuftigt Kan alkohol være sundt? Kan alkohol være fornuftigt?

13 Moraliserende Sundhedsbegreb Adfærd Sygdom Sundhed et lukket begreb Pædagogisk begreb Mål: Adfærdsændringer Moraliserende, læreren bestemmer Sund skole Skole/lokalesamfund Eksperter fra samfundet inddrages i skolen eller klassen, ofte for at skræmme med historier fra det virkelige liv Evaluering Måling af elevers adfærd inden for rygning, alkohol etc. Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer adfærdsændringer Kilde: Bjarne Bruun Jensen

14 Demokratisk Sundhedsbegreb Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Pædagogisk begreb Mål: øge handlekraft Elevmedbestemmelse Sundhedsfremmende skole Skole/lokalesamfund Skolen og eleverne undersøger og tager del i samfundslivet, fungerer som dialogpartnere. Eleverne handler og tages alvorligt. Evaluering Måling af elevers handlekraft (tænkning, engagement, visioner) Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer elevers handlekompetence Kilde: Bjarne Bruun Jensen

15 Hvordan lytter vi? Hvis vi flytter os over i det moralske paradigme har vi tabt de unge For at hjælpe de unge må vi bevæge os over i det demokratiske paradigme.

16

17 Risikovurdering Livstidsrisikoen i denne her sag svarer til at cykle 1½ meter man gør sig simpelthen ikke begreb om, hvor lidt farligt det er. Breck Thomas, Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation, akademiske håndbøger 2001

18 Risikovurdering Når unge kaster fornuften overbord og sig selv op på ryggen af et kørende tog, skal det imidlertid også ses som et oprør mod voksenverdenens regler og autoriteter. De unge, der foretager disse ekstreme ting, trainsurfing, graffitimaling eller vild kørsel på landevejen, sætter sig selv på spil i forhold til konformiteten i dagligdagen, alt det, de vil vise sig frem, demonstrere at de ikke er børn længere, at de behersker livet. Derfor er en vigtig del af gamet jo også at tage billeder af udfoldelserne og lægge dem ud på nettet, hvor alle kan se dem, mener forskningleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforksning, Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet.

19 Risikovurdering De unges diskurs Fart på Lever livet De unge styrer derfor er det sikkert De voksnes diskurs Det er usundt/farligt Det er ulovligt Det er et misbjrug De unge styrer derfor er det farligt

20 Mest om stofferne

21 Hash, Pot, Skunk Cannabis sativa Hampeplanten indeholder over 400 forskellige giftstoffer, hvoraf de 80 påvirker psyken. Det vigtigste er stoffet THC. THC er fedtopløseligt dvs. at det kan lagres i hjernens fedtvæv. THC nedbrydes meget langsomt i kroppen. Efter en uge er kun ca. halvdelen af stoffet nedbrudt og det varer omkring 6-18 uger før al THC er nedbrudt. Ryger man jævnligt når kroppen ikke at nedbryde THC en og i stedet ophobes stoffet lag på lag. Selvom man ikke føler sig skæv holder THC en ikke op med at påvirke psyken kronisk rus - det er derfor der sker en gradvis ændring af ens personlighed. Ved den kroniske rus kommer forandringen snigende og man oplever ikke selv at man forandre sig. Derfor vil mange benægte at det sker. 21

22 Nogle konsekvenser af hashrygning Korttidshukommelsen Koncentrationsevnen. Formuleringsevnen. Refleksionsevnen. Indlæringsevnen. Hash rygning reducerer evnen til at køre bil i minimum 2 timer efter indtagelsen og ofte længere 22

23 En anden slags konsekvenser af hashrygning - Fysisk Pulsen forhøjes kraftigt kan udløse hjertekrampe. Irriterede slimhinder, nedsat lungefunktion, hoste og kronisk bronkitis. I cannabisrøg er det kræftfremkaldende stof benzopyren 70 % højere end i cigaretter. De mandlige kønshormoner hæmmes og sædkvaliteten forringes. Hos gravide kvinder lagres THC i moderkagen og fostret og fostret bliver dermed tilført THC over længere tid. Ligeledes overføres THC gennem modermælk. 23

24 En anden slags konsekvenser af hashrygning - Psykisk I hash er der ca. 80 kemiske stoffer der påvirker psyken og det gør de så længe THC er i kroppen. Altså helt op til 6-18 uger efter man har røget. De fleste oplever nedture hvor man i stedet for at have det godt får angst og panikreaktioner (Paranoia) En del oplever uro og depression. Hashpsykose Psykose fremkaldt af hash med symptomer som forvirring, paranoia, syns og hørehallucinationer, uro, ængstelse og impulsiv/aggressiv adfærd. Psykosen varer normalt omkring 5 uger men kan vare længere og særligt hvis rygningen fortsættes. Hash kan også udløse psykiske sygdomme som har luret om hjørnet. Særligt Skizofrene tåler dårligt hash. Ved kronisk hashrygning reduceres hjernens blodgennemstrømning med 11% 24

25 Den sociale konsekvens ved hashrygning Da man som følge af hashrygning bliver mindre motiveret, mere ligeglad, mere træt og passiv er det svært at passe et job eller en uddannelse optimalt. Man isolerer sig måske sammen med ens rygevenner og synes ikke at ret mange andre har noget at byde på. Gæld. Folk der stiller krav opleves som irriterende Ka de da ikke bare lade mig være. Jeg blander mig jo heller ikke i deres liv. Uden måske at opdage det har man begrænset sig selv til en meget lille verden hvor det meste handler om hvem der skal mixe den næste fede. 25

26 Stoffer Amfetamin Speed: Hjerterytmen/pulsen/blodtrykket stiger, temperaturstigning/overophedning. Skærer tænder, snakker, kan drikke meget uden at føle sig fuld, Depression, stor afhængighedsfrekvens, Psykoser, nerveskader Kokain: Når du har taget kokain føler du dig glad, sexet, vågen og fyldt med selvtillid. Den umiddelbare fysiske virkning er høj puls, højt blodtryk og store pupiller. 26

27 Stoffer Ecstasy: Seretonin bliver pumpet afsted Love, peace and harmony Adrenalin frigives Energiboost Overophedning og dehydrering kan resulterer i død. Særligt blandet med alkohol (GABA) Seretonin hjælper med at regulere kropstemperaturen men ved E-påvirkning går der kludder i den funktion. E kan udtømme dit lager af seretonin resultatet er depression. 27

28 Flere stoffer GHB Fantasy (gammahydroxbutansyre) Virker hæmmende på centralnervesystemet i små doser dog stimulerende. Virkningen er dosis og person afhængig men der er en meget lille margen mellem eufori/beroligelse og forgiftning. Påvirker Bl.a. Stof P og endorfinudskillelsen der videregiver smertestimuli til hjernen og sender painkillers af sted. Derfor bruges det af nogen i træningssammenhæng da man kan overtræne uden smerte. Bivirkninger: træthed, depression, kvalme, opkast, svimmelhed, krampe, bevidstløshed og åndedrætsstop. Risikoen er større hvis det blandes med alkohol og andre beroligende stoffer i denne forbindelse er der set dødsfald. 28

29 Poppers & opløsningsmidler Poppers: Hæmningsløsende, sexuel stimulans, afslappende med en kort euforisk rus. Hallucinationer Bivirkninger: Hovedpine, for hurtig hjerteaktion, besvimelse, blodtryksfald, forbigående lammelser, akut psykose, forhøjet tryk i øjet, ætsning, død. Opløsningsmidler: Lim, Lightergas, benzin, cellulosefortynder, hårlak osv. Kort rus. For nogen eufori for andre beroligelse. Bivirkninger: Fedtopløselig og da hjernen består af en stor % fedt kan det give permanente skader. Hukommelses- og koncentrationsbesvær, skader på nyrer, lever og knoglemarv Overdosis med dødelig udgang. 29

30 Anabole Steroider (Hormoner) Markant og hurtig udvikling af muskelmasse Bivirkninger: Bl.a. Levereskade, bumser, hjerteproblemer, forhøjet blodtryk, store humørsvingninger, depression og aggression. Hos fyre desuden hårtab, udvikling af bryster samt skrumpenosser og dårlig sædkvalitet. Muskelmassen opbygges hurtigere end resten af kroppen kan følge med og derfor er der risiko for bl.a. diskos prolapse og andre ryg- og knoglelidelser 30

31 Udvikling af afhængighed Ifølge WHO er afhængighed karakteriseret ved at mindst 3 af følgende symptomer har optrådt samtidig i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: Trang (craving) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffer for at undgå dette Toleransudvikling (man skal have mere for at opnå den samme effekt) Rusmidlet har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblive med brug trods erkendt skadevirkning 31

32 3 former for afhængighed Fysisk afhængighed: Kroppen kræver stof med regelmæssige intervaller. Ubehag, svedetur, uro, angst og andre abstinenser når kroppen ikke får sit stof. Naturligvis afhængig af hvilket stof der er tale om. Der er forskel fra stof til stof og person til person, og nogen bliver hurtigere afhængig end andre (Arv-Miljø). Man kan godt være afhængig af et stof uden at være det af et andet men man kan også være afhængig af flere stoffer på samme tid. 32

33 Psykisk afhængighed: Man har Craving, trang, lyst til stoffet og dets virkning og får man det ikke bliver man deprimeret eller irritabel. Man tænker meget på stoffet og kan måske slet ikke slippe tanken (F.eks. som at gå 5 km i snestorm fordi man er løbet tør for smøger) Psykisk afhængighed er tæt relateret til belønningscentret (Dopamin). Den Psykisk afhængighed er svær at slippe af med også selvom man ikke længere er fysisk afhængig. Ædru alkoholiker Både den fysiske og psykiske afhængighed får en til at prioritere anderledes og finde på undskyldninger for at fortsætte. 33

34 Social afhængighed Man taler om social afhængighed, hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst. Nogen føler måske at det er første gang de rigtig hører til et sted. Man kan opnå status i fællesskabet ved at være den der er bedst til at mixe, skaffe, tage mest osv. Man oplever at dem udenfor fællesskabet ikke forstår en, kender en eller har noget til fælles med en. Man mister interessen for dem udenfor fællesskabet og tager ikke det de siger alvorligt måske tvært imod. Er man social afhængig, kan det være utrolig svært 34

35 Brug eller misbrug? Brug: Man tager stoffer en sjælden gang i mellem. Man er ikke afhængig. Forbrug: Man tager stoffer jævnligt. Afhængighed kan opstå. Misbrug: Man tager stoffer ofte (Hver weekend, flere gange om ugen eller dagligt). Tiden mellem indtagelsen handler også om stoffer Hvornår, hvem skaffer osv. Grænsen mellem misbrug og forbrug er individuel og hårfin. 35

36 Hvem bliver misbruger? Dem der bliver misbrugere er ikke en bestemt type mennesker. Der kan dog være nogle ting der gør det nemmere at havne i et misbrug: Egne problemer hård barndom, skoletid, vold, omsorgssvigt m.m. Forældres normer/holdninger vedr. rusmidler Forældres (mis)brug af rusmidler Venners normer/holdninger vedr.rusmidler Venners (mis)brug af rusmidler. 36

37 Afhængig af Happy days Feststoffer er en fællesbetegnelse for Kokain, Speed, Ecstasy, Ghb, Poppers m.m. Det er ikke kun unge med en hård opvækst eller misbrug i familien der bruger feststoffer. Mange unge oplever: At de bliver bedre til at feste igennem At de får mere selvtillid, scorer mere og bliver mere populære. At de bliver mere åbne, sociale og snakkende At de taber sig (særligt pigerne) Alle disse faktorer kan også skabe afhængighed og misbrug. 37

38 Myter Hash er bare starten alle ender med en nål i armen før eller siden Hash er ikke engang ligeså farligt som alkohol Det er kun idioter der dør af feststoffer. Hvis man tager stofferne rigtigt er de ikke farlige. Man kan ikke dø af at tage E Hash er lovligt at besidde til eget forbrug Man kan dø hvis man spiser hash har hørt om en der åd 15 gram og døde Alle bliver afhængige før eller siden Det er kun de svage der bliver afhængige af hash og andre stoffer Hash er ude af kroppen et par dage efter man har røget 50 % af alle unge på 16 år har taget feststoffer Man bliver ikke afhængig af hash og E 38