Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/19

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PDF startside Generelle rammer...1/19 Generelle rammer...2/19 Grundstørrelser i boligområder...3/19 Bygningers ydre fremtræden...5/19 Detailkort farveplancher...7/19 Oversigtskort farveplancher...8/19 Individuel udvendig teknik...9/19 Opholdsarealer...10/19 Parkeringsarealer...12/19 Facader og skilte...14/19 Restaurationers placering...19/19 i

2 PDF startside Generelle rammer Dokumentet er en PDF udgave af en del af Forslag til Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanforslaget, der handler om generelle rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanforslaget på Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til forslaget til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf /19

3 Generelle rammer Kommuneplanens rammer indeholder foruden de bestemmelser som er specifikke for de enkelte rammeområder også en række bestemmelser som er generelle for hele kommuner eller for større geografiske områder. Der er opstillet generelle rammer for 6 emner, som kan læses ved nedenstående link: Download: Forslag: Generelle_rammer.pdf (767 KB) Grundstørrelser i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte Restaurationers placering 2/19

4 Grundstørrelser i boligområder Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. grundstørrelser i boligområder. Det gøres for at sikre kvaliteten af de grunde, der udstykkes. Således fastlægges størrelse og omfang af boliggrundene, så der ikke udstykkes uheldige og uhensigtsmæssige grunde. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres: Parcelhuse og dobbelthuse Grunde udlagt til åben lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den bebyggelige del af grunden excl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Hver grund skal min. kunne rumme et rektangel på 15 x 20 m. Dobbelthuse kan ikke opføres på grunde mindre end m². Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om grundstørrelser. Tæt lav bebyggelse Grunde udlagt til tæt lav bebyggelse skal for hver boligenhed have et grundareal på min. 400 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. En række og kædehusbebyggelse med minimum 5 boligenheder defineres som tæt lavt byggeri. Grunde udlagt til tæt lav bebyggelse med henblik på ældre og handicapboliger kan dog have et grundareal på min. 200 m² pr. boligenhed excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. 3/19

5 4/19

6 Bygningers ydre fremtræden Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. en række emner om bygningers ydre fremtræden. Bestemmelserne har, ligesom bestemmelserne om individuel, udvendig teknik, til hensigt dels at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og dels at forebygge eventuelle nabogener. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Der er fastlagt bestemmelser om farve på udvendigt træværk i sommerhusområder for at sikre, at der udelukkende anvendes farver, som harmonerer med naturens egen farver i sommerhusområderne. Således sikres, at sommerhusbyggeriet farvemæssigt bliver mindre synligt og i stedet falder naturligt ind i landskabet. Farverne fastlægges ud fra to farveplancher, som oprindeligt stammer fra tidligere Hirtshals og Hjørring Kommuner (kommuneplan samt lokalplaner). Farverne er fastlagt dels på baggrund af, hvilke farver det har været skik at bruge i de lokale sommerhusområder og dels på baggrund af en vurdering af, at disse farver spiller godt sammen med den omgivende natur, så husene falder naturligt ind i landskabet og ikke virker dominerede. Det er Byrådets ønske, at disse farveplancher fortsat skal være gældende, da farveplancherne allerede er indarbejdet i en række gældende lokalplaner. Farveplancherne er i denne kommuneplanen blevet bredt geografisk ud, så de omfatter alle sommerhusområder langs kommunens kystområder. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning samt om materialer. Oversigtskort farveplancher Klik for stort format Farve på udvendigt træværk i sommerhusområder Der er for kommunens sommerhusområder fastlagt to farveplancher, som bestemmer sommerhusenes facadefarver. Fra kommunegrænsen mod Jammerbugt Kommune i syd til sommerhusområdet v. Nørlev Strand i nord gælder Farveplanche 1 syd (tidligere kun gældende for gl. Hjørring Kommune), og fra sommerhusområdet ved Tornby Strand i syd til kommunegrænsen mod Frederikshavn Kommune i nord/øst gælder Farveplanche 2 nord (tidligere gældende for Hirtshals Kommune). Farveplancherne er kun gældende for de kystnære sommerhusområder og ikke indlands sommerhusområder. Facadefarven på sommerhuse i Skørbækshave i Tolne reguleres udelukkende af lokalplanen for området. Detailkort farveplancher Klik for stort format Der fastlægges følgende bestemmelser for facadefarver i sommerhusområder: Farveplancherne gælder ved nybygninger, til og ombygninger og ved valg af ny farve. 5/19

7 I sommerhusområder skal facader og gavle af træ fremstå i farver som angivet på farveplancherne eller mørkere. Døre og vinduesrammer, sterne, murede skorstene, vindskeder og udhæng skal fremstå i samme farve som husets facader, i en anden af de på farveplanchen viste farver eller i hvid. Ikke reflekterende tagmateriale Blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, kan give blændingsgener for omgivelserne. Derfor fastlægges, at der til tagflader i bolig og i sommerhusområder kun må anvendes materialer med en glansværdi på op til 15. På ældre byggeri, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan der tillades tagmaterialer med en højere glansværdi. Etageantal På et byggeri i 1½ etage må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m. Er trempelhøjden over 1,25 m anses byggeriet som 2 etager. Trempelhøjden er afstanden fra overkant gulvet i tagetagen til overkant tagspær (se skitsen til højre). På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må kviste ikke udgøre mere end 50 % af taglængden. Udgør kviste mere end 50 % af taglængden anses tagetagen for en hel etage. 6/19

8 Detailkort farveplancher 7/19

9 Oversigtskort farveplancher 8/19

10 Individuel udvendig teknik Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. individuel, udvendig teknik. Bestemmelserne har, ligesom bestemmelserne om bygningers ydre fremtræden, til hensigt dels at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og dels at forebygge eventuelle nabogener. Bestemmelserne skal afhjælpe, at paraboler og solfangere/solceller ikke opsættes, så de er til gene for omgivelserne. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Paraboler I bolig og i sommerhusområder skal paraboler placeres på terræn eller på facade eller gavl og må ikke rage op over hovedbygningen på ejendommen. Diameteren må ikke overstige 90 cm. Solfangere og/eller solceller Solfangere og/eller solceller kan placeres enten på jorden eller på bygningen. Monteres de på taget, skal de have samme hældning som taget og nedfældes i tagfladen. Hvis panelets højde er under 10,0 cm kan de dog anbringes på tagfladen. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning (herunder også antenner o.lign.). 9/19

11 Opholdsarealer Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. opholdsarealer i boligområder, erhvervsområder m.v. I forbindelse med opførelse af byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse, skal kommunen ifølge bygningsreglementet foretage en helhedsvurdering med henblik på at fastsætte krav til de ydre forhold for en bebyggelse, herunder også vurdere behovet for opholdsarealer i det fri. De efterfølgende rammebestemmelser har til hensigt at sikre størrelsen og kvaliteten af de opholdsarealer, der udlægges i forbindelse med det enkelte byggeri. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Hjørring Kommune fastlægger i den forbindelse følgende bestemmelser vedrørende krav til opholdsarealer: Boligområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri, der mindst svarer til boligarealet. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommune planen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyg gelsesforhold, herunder bebyggelses regulerende bestemmelser om friarealkrav. Bygningsreglementet vedr. bebyggelsens opholdsarealer. Blandet bolig og erhverv Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 50 % af boligarealet og 15 % af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Erhvervsområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Område til butiksformål/centerområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af butiksarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Område til offentlige formål Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Område til tekniske anlæg Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Andre områder Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. 10/19

12 Kommunen kan efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, godkende opholdsarealer af mindre omfang, såfremt kvaliteten af arealerne, herunder placeringen, tilsiger dette. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser. Hjørring Kommune stiller følgende krav til kvaliteten af opholdsarealerne: Opholdsarealer kan ikke udgøres af en ejendoms adgangsarealer, parkeringspladser samt de til parkeringspladserne nødvendige manøvrearealer. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap. Opholdsarealer skal indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys og læforhold. Tagterrasser, altaner og altangange, som er egnet til ophold, kan indgå i det krævede opholdsareal. 11/19

13 Parkeringsarealer Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. parkeringsarealer i boligområder, erhvervsområder m.v. I henhold til Bygningsreglementet er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter hvor stor en del af en grund der skal reserveres til parkeringspladser, samt hvornår disse skal anlægges. Det er kommunens pligt at sikre, at der under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs og kørselsforhold for ejendommens brugere og redningsberedskabet, og at der er tilstrækkelige P arealer. De efterfølgende rammebestemmelser har til hensigt at sikre, at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer i forbindelse med opførelse af nyt byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse af en ejendom. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Hjørring Kommune har vedtaget vejledende minimum krav for anlæg/udlæg af P pladser i forbindelse med forskellige bebyggelser, anført på nedenstående skema. I den forbindelse fastslås: at P pladsen kun tillades anlagt på den enkelte ejendom, når kravene til opholdsarealet er opfyldt. Såfremt man herefter ikke kan få plads til det krævede antal P pladser, har byrådet mulighed for at give dispensation i form af betaling til en evt. parkeringsfond. at Parkeringsfonden administreres efter P regulativet, som sikrer, at kommunen anlægger de manglende p pladser inden 5 år. at P arealer godkendes iht. vejreglerne. Der skal ydermere være direkte adgang til samtlige P pladser. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder parkering. I følge Planlovens 11b, nr. 10, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til trafikbetjeningen, herunder parkering. Bygningsreglementet vedr. parkeringsarealer. Hjørring Kommune kan efter en konkret vurdering godkende P arealer af mindre omfang end de i skemaerne fastslåede. F.eks. såfremt der anlægges bygninger med meget store arealer kontra få ansatte. Hjørring Kommune kan ligeledes stille ændrede krav til P arealer på ejendomme, såfremt de pågældende ejendomme skifter anvendelse og herved kommer i en anden kategori, med øgede/mindre krav til P anlægget. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen nedenfor, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 12/19

14 * Såfremt pågældende ejendom har udeservering vil det største antal siddepladser enten ude eller inde blive lagt til grund for det stillede krav til P pladser. 13/19

15 Facader og skilte Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. facader og skilte. Rammebestemmelserne er gældende for centerområder. Ved mindre butikker og liberale erhverv uden for centerområder vil der blive taget konkret stilling, med disse bestemmelser som vejledning. Lokalplaner, gågaderegulativer, handelstandsforeningsvedtægter m.v. for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Bestemmelserne har til hensigt at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og skilte i vores byer og dermed højne den æstetiske oplevelse af byen. Det er ikke meningen at fastlægge et stramt regelsæt for facaders og skiltes udformning. Derimod skal der sikres plads til, at kreativitet kan udfoldes under hensyntagen til helheden og til den enkelte bygnings kvaliteter. Den skiltning eller facaderenovering, som kan være fin på én bygning kan være en dårlig løsning på en bygning med en anden karakter. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, stk. 3, skal i kommuneplanen fastlægges rammer for lokalplanlægning med hensyn til bebyggelses forhold, herunder skiltning. Byggelovens 10 Naturbeskyttelses lovens 21 Lov om offentlige veje 103 og 108 Bestemmelserne om facader har til formål at sikre respekt for de historiske bycentre, som fortæller historien om lokale byggetraditioner og rummer store kulturværdier, som det er værd at værne om. Det er derfor vigtigt, at opførelse af nyt byggeri samt renovering af eksisterende byggeri sker med stor respekt for det oprindelige. Det skal rammebestemmelserne være med til at sikre. Bestemmelserne om skiltning har til formål at skabe kvalitet og æstetik i de offentlige byrum, hvor skiltningen skal indgå som en naturlig del af inventaret. Nøgleordet for bestemmelserne er enkelthed for at forhindre højtråbende og kvantitative skiltning, som vil dominere bybilledet. Et eksempel på markiser, der er tilpasset bygningens vindues og dørformater. Skiltning skal ligesom byggearbejde ansøges kommunen. Facader i centerområder Bygningens proportioner: Ny og ombygninger skal så vidt muligt følge de omgivende huses facadeproportioneringer mht. facadelængde, vinduesstørrelse, facadeflugt og højder samt taghældninger. Husets facade skal så vidt muligt opfattes som en helhed fra terræn til tagryg mht. vinduer, døre, markiser mm herunder farvesætning af facaden. Materialer og facadebeklædninger: Overfladematerialer på butiksfacader skal være i overensstemmelse med husets øvrige facadematerialer af hensyn til helhed fra terræn til tagryg. 14/19

16 Facadebeklædninger må ikke anvendes på murede bygninger. Vinduer og døre: Ved isætning af store vinduesarealer i gadeplan, skal det sikres at det ikke bryder med proportionerne i facaden som helhed. Vinduer må afdækkes med en enkel ensartet afdækning på maksimalt 1/3 af vinduesarealet. Undtaget fra denne regel er solafdækning ved udstilling af fødevarer. Bygningsdetaljer: Farver: Bygningsdetaljer på den enkelte facade skal for så vidt muligt bevares for det enkelte hus og det samlede gadebillede. Bygningsdetaljer kan fx være murstenspiller, gesimser, skorstene, tårne, spir og kviste. Farvesætning af facader skal ske ud fra en helhedsvurdering af husets facade og den omgivende bebyggelse. Bevaringsværdige huse Ved ombygninger og renoveringer af bevaringsværdige huse skal de oprindelige vinduer og døres formater, placeringer og materialer følges ved udskiftninger. Bygningsdetaljer som fx skorstene mm skal bevares i forhold til det oprindelige bygningsudtryk. Skilte og markiser Generelt ønsker kommunen ikke skiltning med produktreklamer og tilbud i det offentlige rum. Markiser på facader: Der må ikke opsættes faste baldakiner. Markiser skal kunne rulles ind eller klappes sammen uden for åbningstid. Markiser skal tilpasse bygningens arkitektur i forhold til vindues og dørformater og udføres af lærred eller lignende refleksfrit materiale. Forkant af markiser må maksimalt være 15 cm høj. forkant skal være i en lige udformning. (dvs. der ikke kan tillades bølget forkant) Markiser skal friholdes for reklamer og skiltning, dog kan virksomhedens logo skrives diskret på forkanten af 15/19

17 markisen. Underkant markiser skal være mindst 2,2 meter over terræn. Markiser må maksimalt række 2,0 meter ud fra markisens forkant til husets facade. Der skal være mindst 1,0 meter fra forkant markise til kørebanekantsten. Facadeskilte: Skilte mm kan kun opsættes i tilknytning til den ejendom, der reklameres for. Skilte skal så vidt muligt udføres som enkeltbogstaver på facaden. Skiltning og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning, vinduesafblændinger og lignende. Skilte skal tilpasses bygningernes arkitektur og ydre fremtoning og placeres på stueetagen. Skilte fra forskellige butikker i samme bygning skal udføres så facaden opleves som en helhed. Skilte skal ikke sløre eller dække over væsentlige facadeelementer som gesimsbånd, indfatninger, murpiller, eller ornamentik. Skilteplacering skal følge opdeling af vinduer, døre og porte, så huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Antallet af skilte pr. facade pr. butik skal minimeres (1 skilt pr. facade pr. butik anses som det optimale). Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. Gavlskilte skal godkendes af Hjørring Kommune. Udhængsskilte: Udhængsskiltet må ikke dække for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltet må ikke være over 0,75 m² og fremspring 16/19

18 fra facaden må højst være 1 meter. Udhængsskiltet skal placeres, så det ikke er til gene for trafikken: der skal være minimum 1 meter til vejskel og minimum 2,2 meter frihøjde under skiltet. Udhængsskiltet må ikke vise andet end forretningens symbol, logo eller navn. Der kan maksimalt opsættes et udhængsskilt pr. forretning, dog et på hver side af en hjørneforretning. Udhængsskiltet skal placeres under underkant vinduer på evt. 1. sal. Belysning af skilte: Lysskilte skal udføres som enkeltbogstaver belyst bagfra, som pladeskilte eller enkeltbogstaver belyst af enkelt spots forfra. Der må ikke opsættes lysarmaturkasser. Lysskilte må ikke være blændende. Belysning af skilte skal overholde vejreglerne. Der må ikke anvendes projektør eller laserlys i forbindelse med skiltning eller reklamering. Fritstående skilte i offentligt vejareal: Der må maksimalt opsættes 1 fritstående skilt pr. butik i forbindelse med indgangsdøren. Et fritstående skilt skal tilpasses omgivelserne og må ikke være til gene for almindelig færdsel. Fritstående skilte må ikke fastgøres i belægning og skal fysisk fjernes efter lukketid. Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud. Henvisningsskilte: Ved samling af flere butikker og erhverv i fx en baggård eller over stueplan, skal der laves et samlet skilt med firmanavne og logoer, som placeres ved indgang i belægning eller opsættes på husmur ved gennemgang. Henvisningsskilte må ikke være til gene for trafikken. Henvisningsskilte kan udføres som facadeskilte eller fritstående pyloner. Skiltning i forhold til skibsfarten: Flag mm: Skiltning skal ske uden følger for den eksisterende afmærkning til vejledning for sejladsen, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. 17/19

19 Der må ikke opsættes flag, vimpler og bannere på facader. Skiltning i forbindelse med erhverv i egen bolig: Der kan til denne type erhverv opsættes oplysnings og orienteringsskilte. Disse skal placeres ved ejendommens adgang fra boligvej f.eks. i forbindelse med postkasse eller direkte på facade mod boligvej og må maksimalt udgøre 0,25 m². Skilt må ikke placeres med overkant højere end 1,5 m over terræn ved vejskel. Der må ikke opsættes reklameflag. Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. 18/19

20 Restaurationers placering Hjørring Byråd vedtog i oktober 2007 en Restaurationsplan, som bl.a. skal udgøre det planmæssige grundlag for Bevillingsnævnets behandling af konkrete bevillingsansøgninger. Restaurationsplanen tager afsæt i de område /anvendelsestyper, som de specifikke rammer for lokalplanlægning er opdelt efter. Af nedenstående tabel fremgår de vejledende principper for lokalisering af forskellige kategorier af restaurationer indenfor de enkelte område /anvendelsestyper. Placeringen af restaurationer er kun muligt i områder, hvor de specifikke rammer for lokalplanlægning samt lokalplaner for området åbner mulighed for det, og det i øvrigt er i overensstemmelser hermed. Se og Restaurationsplan Kort til restaurationsplan Område /anvendelsestyper Mulige restaurationstyper Boligområder Områder til blandet bolig og erhverv Restaurationsområder * (Centerområder) Centerområder i øvrigt Erhvervsområder Ingen restaurations virksomhed Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter samt spillesteder Alle restaurationstyper Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter Accessorisk restaurations virksomhed** Områder til offentlige formål Accessorisk restaurations virksomhed** Rekreative områder/områder til fritidsformål Sommerhusområder Accessorisk restaurations virksomhed** Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter samt spillesteder Landområder Spiserestauranter samt accessorisk restaurations virksomhed** * Findes i Løkken, Hirtshals, Hjørring og Sindal se restaurationsplanens kortbilag ** Accessorisk restaurationsvirksomhed er en restaurationsvirksomhed, som er naturligt tilknyttet til en anden aktivitet. I restaurationsplanen kan læses mere om lokalisering af restaurations virksomheder, alkoholbevilling m.v. 19/19