BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG

Transkript

1 BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG Marts 2013 DANTERMcentret Rapport til Region Midtjylland i forbindelse med begrebsarbejdet der systematiserer og afklarer terminologien for stedrelaterede begreber og organisatoriske enheder på et hospital Lokalisering: når vi ved hvor tingene kan findes

2 BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG Emneord: Begrebsmodel; Ontologi; Begrebsarbejde; Klassifikation; Definition; Begrebsbase, Termbase Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 20. marts 2013 Format: pdf Udgivet af: DANTERMcentret 1

3 Indhold Resumé Indledning Formål og målgrupper... 5 Opgaver... 5 Resultater og afgrænsning... 6 Relationer til andet igangværende arbejde Læsevejledning Principper og metoder for begrebsarbejde Begrebsmodellering af centrale begreber vedrørende sted og organisatorisk enhed Introduktion Udarbejdelse af begrebsmodeller for sted og organisatoriske enheder Begrebsmodellering vedrørende sted Begrebsmodellering vedrørende organisatorisk enhed Begrebsmodellering som baggrund for datamodellering Det ideelle modelleringsforløb Fra terminologisk begrebsmodel til konceptuel datamodel Eksempel på brug af terminologisk begrebsmodel ved udarbejdelse af grænseflade Anbefalinger vedrørende centrale begreber for sted og organisatoriske enheder Anbefalinger vedrørende sted Anbefalinger vedrørende organisatoriske enheder Analyse af navngivning af organisatoriske enheder Introduktion Inkonsistens mellem organisatoriske enheder på websted og i organisationsdiagram Inkonsistens i navngivningen af afdelinger og afsnit Inkonsistens i beskrivelsen af afdelinger og afsnit Anbefalinger i forbindelse med navngivning af organisatoriske enheder Anvendelsen af organisatoriske betegnelser Termen klinik Dansk sprogbrug versus medicinsk latinsk sprogbrug Termer der medfører positive og negative associationer

4 Patienten i centrum Morsrum, morgue-rum eller ligrum Brugen af termen intensiv Anbefalinger til fremtidig sprogbrug Anbefalinger vedrørende sprogbrug og termprioritering Anbefalinger vedrørende navngivningen af de organisatoriske enheder Anbefalinger vedrørende beskrivelsen af de organisatoriske enheder Oplæg til videre arbejde Afklaring og ensretning af navngivning af rum Kategorisering af rumbegreberne i forhold til Dansk Bygge Klassifikation Koordinering med andre aktiviteter inden for området Tilføjelse af begreber fra Find Frem Strategien Konklusion Referencer Figurliste Bilagsfortegnelse

5 Resumé I forbindelse med bygningen af et nyt supersygehus i Aarhus (DNU Det Ny Universitetshospital) forberedes der en høj grad af automatik i form af it-systemer til identifikation, lokalisering og positionering af forskellige ressourcer (bygningsrum, udstyr, personer), hvilket skal medvirke til en forbedret logistik på regionens hospitaler. Begrebet sted er centralt for disse it-systemer, og derfor er det vigtigt, at der i udviklingsprocessen er fokus på stedrelaterede begreber og betegnelser. It-systemer skal reflektere den virkelighed de bruges i, og derfor skal fælles definition af data (og relationer mellem data) udspringe af en afklaring af det sprog, der bruges af de forskellige målgrupper - der skal være overensstemmelse mellem på den ene side målgruppernes opfattelse af begreberne og på den anden side anvendelsen af betegnelser for de data, der er indlejret i it-systemerne. Formålet med DANTERMcentrets arbejde er at skabe klarhed over stedrelaterede begreber i hospitalssammenhæng ved hjælp af en fælles referencemodel, som kan danne grundlaget for opbygning af et it-system, hvorved man kan lokalisere udstyr og personer. Dette arbejde kan endvidere understøtte Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012), hvis målsætning er at gøre det enkelt at orientere sig og dermed at bidrage til at patienter, pårørende og personale finder frem til rette tid og sted. I denne rapport beskrives arbejdet med begrebsmodellering af centrale begreber vedrørende sted og organisatoriske enheder. Dette arbejde er tænkt som en helhed, men det har på et overordnet plan været vigtigt at skelne mellem steder og organisatoriske enheder, og med dette udgangspunkt falder beskrivelsen i to dele og to begrebsmodeller. Vores anbefalinger vedrørende centrale begreber for sted og organisatorisk enhed opsummeres i afsnit 4.4. Derudover indeholder rapporten en afklaring af begreber, som anvendes i forbindelse med navngivning af konkrete organisatoriske enheder på AUH. Denne afklaring kan ligge til grund for en overordnet strategi for navngivning af organisatoriske enheder og rum (websted, skiltning mm.). Vores anbefalinger til fremtidig sprogbrug opsummeres i afsnit 5.6. Eftersom en vision for det nye hospitalsbyggeri er patienten i centrum, har vi bestræbt os på at indtænke patienten og dennes behov for viden for at kunne navigere rundt på et hospital. Endelig indeholder rapporten et oplæg til videre arbejde samt i afsnit 7 en konklusion med overordnede anbefalinger og perspektiver. Det anbefales, at Region Midtjylland, med udgangspunkt i de i rapporten beskrevne overvejelser og anbefalinger, lægger sig fast på modelleringen og definitionerne af stedrelaterede begreber, således at det færdige resultat bliver normativt. Det foreslås endvidere, at beslutningerne ikke blot træffes på regionalt plan, men også på nationalt plan, dvs. at der indledes en dialog med de øvrige regioner i Danmark og med andre aktører inden for området, herunder NSI, Statens Serum Institut. I denne proces vil det være oplagt, at Region Midtjylland indgår i et pilotprojekt. 4

6 1. Indledning 1.1. Formål og målgrupper Denne rapport beskriver resultatet af en kvalitativ gennemgang af centrale begreber vedrørende steder, rum og organisatoriske enheder på Det Ny Universitetshospital (DNU). Formålet er at skabe klarhed over betydningen af stedrelaterede begreber. Denne afklaring kan dels danne grundlaget for opbygning af et it-system, hvorved man kan lokalisere udstyr og personer og dermed medvirke til en forbedret logistik på regionens hospitaler, dels understøtte Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012), som har til målsætning at gøre det enkelt at orientere sig og dermed at bidrage til at patienter, pårørende og personale finder frem til rette tid og sted. Begrebsafklaringen består i udarbejdelse af begrebsmodeller (terminologiske ontologier, jf. afsnit 3 Metode), som danner grundlag for definitioner af begreber vedrørende sted og rum. I arbejdet er der inddraget informationer, der er identificeret dels på AUH s websted, dels i Find Frem Strategien. Begrebsafklaringen har afsløret forskellige opfattelser og forskellig brug af centrale begreber. Vi gør rede for disse forskelle og lægger op til beslutninger vedrørende fælles definitioner. Derudover indeholder rapporten en afklaring af begreber, som anvendes i forbindelse med navngivning af konkrete organisatoriske enheder på et hospital. Til løsning af denne opgave har vi indført betegnelserne for organisatoriske enheder i et diagram, der viser deres indbyrdes sammenhæng, baseret på oplysninger hentet direkte fra AUH s websted. Dette tydeliggør inkonsistensen i både betegnelser og beskrivelser. Vi redegør for disse inkonsistenser og kommer med forslag til mulige alternativer. De endelige beslutninger vedrørende navngivningen af de organisatoriske enheder vil være relevante for en kommende fælles database, som andre it-systemer skal trække på. Der er to primære målgrupper for rapporten: dels personer, som deltager i udvikling af systemer til lokalisering af udstyr og personer på DNU, herunder beslutningstagere og it-udviklere, dels personer, som arbejder med kommunikation, hospitalsorganisering og projektering af nye hospitaler i Region Midtjylland. Rapporten er desuden relevant for andre faggrupper i Region Midtjylland, landets øvrige regioner og andre organisationer (herunder Sektor for National Sundheds-it (NSI), Statens Serum Institut). Visionen er, at de udarbejdede begrebsmodeller med tilhørende begrebsdefinitioner kan bidrage til udviklingen af en fælles referencemodel for de nævnte målgrupper Opgaver DANTERMcentret og Region Midtjylland (ved Esben Wolf) indgik i januar 2013 en aftale, som omfattede følgende opgaver i prioriteret rækkefølge: 1. At afklare og kategorisere de helt centrale begreber for sted, rum etc. 2. At afklare begreber anvendt i forbindelse med navngivning af organisatoriske enheder på et hospital (AUH s websted). 5

7 3. At afklare og ensrette navngivning af rum (liste udleveret fra Region Midtjylland). 4. At kategorisere rumbegreberne i forhold til DBK (Dansk Bygge Klassifikation) som også er blevet anvendt i andet hospitalsbyggeri Resultater og afgrænsning For at løse ovenstående opgaver har vi benyttet vedtagne terminologiske principper (herunder ISO 704) til at udarbejde begrebsmodeller (terminologiske ontologier), der grafisk tydeliggør begrebernes indbyrdes sammenhæng samt begrebernes karakteristiske træk, og på basis af disse er der udarbejdet konsistente definitioner. Metoden gennemgås i afsnit 3. DANTERMcentrets arbejde har resulteret i denne rapport som indeholder en række anbefalinger, begrebsmodeller (terminologiske ontologier), der indeholder semantisk viden om begreber i form af trækspecifikationer (karakteristiske træk), begrebsrelationer og definitioner, systematiske lister i Word-format med alle relevante oplysninger om de centrale begreber, PowerPoint-præsentationer, som viser identificerede problematikker. Opgaven er løst af DANTERMcentret med assistance fra Esben Wolf og Region Midtjyllands Hospitalsbrugergruppe 1. DANTERMcentret har foretaget indledende analyser med henblik på at løse delopgaverne 3 og 4, men på grund af den korte tid, der var afsat til arbejdet, er der primært identificeret en række problemstillinger og inkonsekvenser, som i et vist omfang er dokumenteret i afsnit 6.1. og 6.2 samt bilag 5 og Relationer til andet igangværende arbejde DANTERMcentret er vidende om, at der i forbindelse med planlægningen af et andet hospitalsbyggeri er udført et begrebsafklaringsarbejde vedrørende rum, men vi har ikke haft adgang til det materiale, der blev udarbejdet i den forbindelse. Som inspiration til dette arbejde blev der, så vidt vi er orienteret, bl.a. anvendt en kategorisering af rumbegreberne i forhold til DBK (Dansk Bygge Klassifikation). Vi er af den opfattelse, at DBK i den nuværende form ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for inddelingen af rum på et hospital. DANTERMcentret deltager i en arbejdsgruppe vedrørende sted- og adressebegreber under Forum for videnmodellering i offentligt regi (FORVIR), Dette arbejde er endnu på et indledende stadium, men det anbefales, at resultaterne heraf inddrages i det videre arbejde med begrebsafklaringen i forbindelse med DNU-projektet. Den 1. marts 2013 blev der offentliggjort et høringsforslag vedrørende organisatoriske begreber, jf. Høring vedr. Organisatoriske begreber (NBS 2013), Statens Serum institut, Sektor for National Sundheds-it (NSI), december Forslaget kan ses på Begrebsbasen.sst.dk. 1 Brugergruppen består pt. af en projektleder, en sygeplejerske og to overlæger som skal fungere som referencegruppe 6

8 2. Læsevejledning Afsnit 3. Metode beskriver den anvendte metode til begrebsafklaring, dvs. udarbejdelse af begrebsmodeller, som er dokumenteret i såvel lærebøger som internationale standarder. Ideelt set bør et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system altid indledes med begrebsmodellering, da der kan der opstå problemer og misforståelser i forhold til datamodellerne, hvis der ikke skabes enighed om indholdet af begreber og brugen af fagudtryk via en begrebsmodel. Af hensyn til forståelsen af de øvrige afsnit, anbefales det, at afsnit 3 læses af alle de i afsnit 1.1. skitserede målgrupper. Afsnit 4. Begrebsmodellering af centrale begreber vedrørende sted og organisatoriske enheder beskriver de væsentligste problemstillinger og gennemgår løsningsforslag, og afsnittet afsluttes med en opsummering af DANTERMcentrets anbefalinger. Begrebsmodellerne findes i bilag. Begrebsmodellerne viser begrebsrelationer, karakteristiske træk og definitioner. I de systematiske lister, som er genereret på baggrund af begrebsmodellerne, findes definitioner af alle de behandlede begreber. Disse kan bruges som en første indgang til de centrale begreber. I dette afsnit redegøres endvidere for forskelle mellem begrebsmodeller og datamodeller. Målgruppen for dette afsnit er især personer, som deltager i udvikling af systemer til lokalisering af udstyr og personer på DNU, herunder beslutningstagere og it-udviklere. Afsnittet er imidlertid også relevant for andre faggrupper i Region Midtjylland, landets øvrige regioner og andre organisationer. Afsnit 5. Analyse af navngivning af organisatoriske enheder beskriver inkonsistens i navngivning og beskrivelse af konkrete afdelinger og afsnit på AUH s websted. Den udarbejdede begrebsmodel er alene baseret på materiale indhentet fra AUH s websted og illustrerer sammenhængen mellem afdelinger og afsnit på AUH. Begrebsmodellen og den tilhørende systematiske liste findes i bilag. I afsnittet er nævnt en række punkter, hvor vi har fundet uhensigtsmæssigheder i betegnelser eller beskrivelser, som med fordel kunne medtages i overvejelserne omkring navngivningen på DNU, i Find Frem Strategien og det kommende websted for DNU. Afsnittet afsluttes med en opsummering af DANTERMcentrets anbefalinger. Målgruppen for dette afsnit er især personer, der beskæftiger sig med struktur og navngivning af organisatoriske enheder på AUH eller andre personer, som arbejder med hospitalsorganisering og projektering af nye hospitaler. Navngivningen af de organisatoriske enheder vil dog også være relevant for en kommende fælles database, som andre it-systemer skal trække på. Afsnit 6. Oplæg til videre arbejde omtaler de to delopgaver, som måtte nedprioriteres inden for den givne tidsramme: afklaring og ensretning af navngivning af rum samt kategorisering af rumbegreberne i forhold til DBK (Dansk Bygge Klassifikation). Af disse opgaver er især den første relevant som grundlag for udvikling af it-systemer til lokalisering af forskellige ressourcer (bygningsrum, udstyr, personer) på et hospital, hvorfor det anbefales, at dette arbejde færdiggøres. Endvidere omtales igangværende begrebsmodellering inden for området sted og organisatoriske enheder i andet regi, som bør inddrages i det videre arbejde. Begrebsmodellerne for sted indeholder begreber fra Find Frem Strategien, men dette arbejde er ikke udtømmende og bør suppleres. Endelig nævnes det, at der er behov for gennemgribende ændringer af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), hvis denne skal anvendes som en overordnet klassifikation af begreber vedrørende rum på et hospital. 7

9 Målgruppen for dette afsnit er beslutningstagere og projektledere på DNU. Afsnit 7. Konklusion opsummerer DANTERMcentrets anbefalinger og perspektiver for videre arbejde. Målgruppen for dette afsnit er alle de i afsnit 1.1. skitserede faggrupper. 8

10 3. Principper og metoder for begrebsarbejde Vi har valgt at løse denne opgave ved hjælp af principper og metoder for begrebsarbejde, som bl.a. er beskrevet i Madsen (1999), Madsen (2005) og ISO 704 (2000). I figur 1 nedenfor vises en oversigt over centrale begreber i forbindelse med vidensstrukturering. Endvidere vedlægges en præsentation om terminologiske begrebsmodeller (også kaldet ontologier) i bilag 7. Oversigten i figur 1 er udarbejdet på grundlag af CEN CWA (2004). Af figuren fremgår det, at en ontologi er en type model, der giver en beskrivelse af viden om begreber, og en sådan anvendes typisk til begrebsafklaring. Terminologiske begrebsmodeller indeholder informationer om begrebernes karakteristiske træk og indbyrdes relationer og kan omfatte alle typer af relationer mellem begreber: typerelationer, del-helheds-relationer, temporale relationer og associative relationer, jf. figur 2. Figur 1: Terminologisk begrebsmodel for centrale begreber i forbindelse med vidensstrukturering I figur 1 vises begreberne i bokse med systematiske notationer, fx 1.1 model, typerelationer mellem begreberne, fx relationen mellem ontologi og model, og karakteristiske træk, som er udformet som attribut-værdi-par, fx FORMÅL: repræsentation af viden om fænomener. Endelig er der i bokse med tekst i VERSALER vist inddelingskriterier, som tydeliggør de adskillende træk, fx FORMÅL. Figur 2 viser, hvordan begrebsrelationer i de udarbejdede begrebsmodeller repræsenteres. 9

11 Figur 2: Signaturforklaring til relationer i begrebsmodeller Del-helheds-relationer angiver relationer mellem dele og helheder, fx et afsnit er en del af en afdeling. Temporale relationer angiver faser i et forløb eller en udvikling. Associative relationer er ofte rollerelationer, fx en aktivitet-agent-relation (en læge udfører en operation) eller en lokationsrelation (en afdeling er placeret på et sted). Om polyhierarki, se afsnit 4.3. og bilag 7. Karakteristiske træk spiller en vigtig rolle ved udformningen af definitioner af begreber, idet den ideelle definition anfører det nærmeste overbegreb og derefter det karakteristiske træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. På baggrund af informationerne i begrebsmodellen i figur 1, er definitionen af ontologi er således model der beskriver begreber, medens definitionen af datamodel er model der beskriver data i et it-system. I Madsen og Odgaard (2010) og Madsen og Thomsen (2009b) beskrives forskelle mellem ontologier og datamodeller, og i Madsen og Thomsen (2009a) gives eksempler på forskelle mellem ontologier og klassifikationer. I bilag 7 eksemplificeres principper for terminologiske definitioner. I de begrebsmodeller, som præsenteres i denne rapport, er der til de enkelte begreber ofte vist både karakteristiske træk og definitioner. I nogle tilfælde er der dog vist de forklarende tekster, som er fundet på AUH s websted. Endvidere fremgår de karakteristiske træk ikke på helt generelle almensproglige begreber. Her er der indsat en generel definition. Bortset fra de helt generelle almensproglige begreber, så vil definitionerne være mere snævre, end de ville have været i en bredere kontekst. Ved definitionerne til ankomstområde og exitområde bruger vi eksempelvis ikke person men patient og ikke bygning men hospital. Skulle vi have tænkt ankomstområde helt generelt, så ville det resultere i forholdsvis abstrakte definitioner. 10

12 4. Begrebsmodellering af centrale begreber vedrørende sted og organisatorisk enhed 4.1. Introduktion Som nævnt i indledningen er det primære formål at skabe klarhed over stedrelaterede begreber i hospitalssammenhæng og dermed at bidrage til udvikling af en fælles referencemodel, som kan danne grundlag for opbygning af et it-system, hvorved man kan lokalisere udstyr og personer. Ideelt set bør et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system med en bagvedliggende database starte med afklaring af de begreber, som danner basis for datamodellen (Madsen 2010). Skabes der ikke begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk, kan der opstå problemer og misforståelser i forhold til datamodellen, som måske først vil blive opdaget senere i udviklingsforløbet, hvor fejl og ændringer kan få store konsekvenser. Det erfares generelt at omkostningerne til fejlretning stiger eksponentielt jo længere frem i udviklingsprojektet man kommer (Stokbro 2010), så jo før i udviklingsforløbet der stilles skarpt på begrebsafklaring jo bedre. En god metode til at opnå begrebsafklaring og fastlæggelse af betydningen af begreber inden for et emneområde er at opbygge en terminologisk begrebsmodel efter de metoder, som er beskrevet i afsnittet Metode. Den terminologiske begrebsmodel vil danne et solidt fundament for udviklingsprojektet og den videre datamodellering, idet begrebsmodellen giver overblik over et emneområdes begreber og deres indbyrdes relationer, afslører huller, uklarheder og inkonsistens i dækning af et emne, danner grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner, bidrager til bedre dialog mellem fageksperter og it-udviklere. Implementeres stedbegreberne konsistent i it-systemerne via en fælles referencemodel, vil systemerne ikke blot kunne målrette terminologien men også kunne kommunikere med hinanden på tværs af teknologier Udarbejdelse af begrebsmodeller for sted og organisatoriske enheder Som tidligere nævnt, er opgaven vedrørende afklaring af de centrale begreber tænkt som en helhed, men det har på et overordnet plan været vigtigt for os at skelne mellem steder og organisatoriske enheder, og med dette udgangspunkt falder opgaven i to dele og to primære begrebsmodeller, som dog er sammenhængende, idet der er en relation mellem begrebet sted og organisatorisk enhed. Begrebsmodellerne findes i bilag 1a og 2a. De systematiske lister, som er genereret på baggrund af begrebsmodellerne, findes i bilag 1b og 2b. I tilknytning til begrebsmodellen organisatorisk enhed har vi defineret forskellige patienttyper, og for overskuelighedens skyld har vi lagt dette ud i separate bilag, 3a og 3b. Begrebsmodellerne vedlægges som A1-udskrift. De systematiske lister kan bruges som en første indgang til de centrale begreber, og heri findes de behandlede begrebers definitioner. Begrebsmodellerne understøtter forståelsen, idet de viser begrebernes 11

13 indbyrdes relationer. Herudover kan begrebsmodellerne danne grundlag for udarbejdelse af klassifikationer, organisatoriske modeller og datamodeller. Vi har taget udgangspunkt i et oplæg fra Esben Wolf om sporbarhed og emneidentifikation, og identificeret følgende centrale begreber: sted, rum, areal, zone, område, plads, stue, matrikel, bygning, rum, gang, center, afdeling, (senge)afsnit, klinik, ambulatorium, forskningsenhed, service/administration. Figur 3: Termsky med centrale stedbegreber i hospitalssammenhæng Vi har klarlagt betydningen af termerne og udfærdiget definitioner til ovenstående begreber og yderligere en del begreber, som vi fandt nødvendige for helheden. I forbindelse med dette arbejde er vi stødt på konflikter, som bunder i hævdvunden anvendelse af termerne. Der er tilsyneladende ikke klarhed over, hvordan visse betegnelser anvendes. Dette kunne skabe forvirring blandt personalet og ikke mindst hos patienterne. Endvidere har vi identificeret nogle centrale begreber i Find Frem Strategien Begrebsmodellering vedrørende sted Stedbegrebet er et komplekst begreb med flere forskellige aspekter, der bør belyses. De it-systemer, der trækker på stedbegreber i hospitalssammenhæng, skal kunne anvendes af flere forskellige målgrupper såsom sundhedspersonale, patienter, pårørende, portører og teknikere. De forskellige services og applikationer skal kunne tale det samme sprog som den pågældende målgruppe og samtidig være i stand til at kunne oversætte udtryk fra en målgruppe til en anden, således at et givet rum kan identificeres på tværs af målgrupper. Når et it-system skal vise vej eller oplyse lokationen for noget, så er det i forhold til kommunikationen væsentligt at systemet kan beregne, hvor præcist et svar det er hensigtsmæssigt at levere. I beregningen vil identifikation af målgruppen sandsynligvis spille en rolle, men også andre faktorer vil være relevante for at 12

14 identificere et behov for et givet præcisionsniveau. Man kunne eksempelvis forestille sig at et svar på et lokaliseringsspørgsmål kunne leveres som en angivelse af afdeling, afsnit, sengestue og sengeplads. Begrebet sted har vi defineret som objekt der har en bestemt placering og begrænset størrelse og organisatorisk enhed som enhed som er en del af en organisation. Organisatoriske enheder er placeret på steder, og derfor kan organisatoriske enheder fejlagtigt fortolkes som værende lig med et givet sted, men hvor steder kan være enten fysiske eller virtuelle, er den organisatoriske enhed en abstrakt størrelse, jf. figur 4. Figur 4: Sted i relation til organisatorisk enhed Stedbegrebet har to undertyper: virtuelt sted og fysisk sted, der adskilles ved deres eksistens. Virtuelle steder har en digital eksistens og er skabt ved hjælp af computerteknik, hvorimod fysiske steder har en konkret og håndgribelig eksistens. Begrebet organisatorisk enhed er associativt relateret til overbegrebet sted eftersom en organisatorisk enhed for eksempel både kan have en placering på et virtuelt sted (fx et websted på nettet) og et fysisk sted. I en arbejdsgruppe under Forum for videnmodellering i offentligt regi (FORVIR), arbejder man i øjeblikket med at afklare sted- og adressebegreber, og i dette arbejde indgår blandt andet begrebet geografisk sted, som direkte underbegreb til sted og med definitionen sted på, over eller under Jordens overflade. Forholdet mellem geografisk sted og fysisk sted bør afklares med FORVIR s arbejdsgruppe vedrørende adresser. Begrebet fysisk sted (figur 5) har underbegreberne rum, område, linje og punkt, som adskiller sig fra hinanden i forhold til inddelingskriteriet UDSTRÆKNING. Begrebet punkt har i geometrien ingen udstrækning, men selvom det er en abstraktion (da punkter ved tegning tillægges et mindre omfang), er 13

15 den matematiske forståelse af begrebet især relevant i forbindelse med positioneringssystemer og geografiske koordinater. Figur 5: Typer af fysiske steder Begrebet linje defineres som et fysisk sted med udstrækning i én dimension, og en linje strækker sig mellem to punkter. Begrebet område har en udstrækning i to dimensioner og betragtes dermed som en flade. Begrebet rum har en udstrækning i tre dimensioner og defineres som et fysisk sted der er tredimensionelt afgrænset både opad, nedad og til siderne. Her er tale om et rum i helt generel forstand, altså et fysisk sted inde i noget. Hvis dette noget er en bygning, har vi at gøre med en specialisering af rum, som vi i begrebsmodellen har valgt at benævne bygningsrum. I daglig tale bruges blot termen rum, men for at adskille dette begreb fra overbegrebet (der også benævnes rum), viser vi termen bygningsrum i begrebsmodellen (figur 6), men vi registrerer også synonymet rum til dette begreb. Vi har også fundet nogle potentielle undertyper til bygningsrum, lokale og værelse, men disse termer bruges i flæng, og det har ikke været muligt at fastlægge adskillende træk. Vi anbefaler at lokale og værelse betragtes som nærsynonymer til bygningsrum. 14

16 Begrebet bygningsrum (Figur 6) står i en associativ relation til begrebet rumfunktion, som er den aktivitet der kan afvikles i et rum i forhold til et givet formål. Figur 6: Bygningsrum og rumfunktion I modsætning til datamodeller kan man i terminologiske begrebsmodeller ikke aflæse multipliciteten, dvs. antallet af entiteter der indgår i en relation, på associative relationer, men eftersom bygningsrum under inddelingskriteriet ANTAL RUMFUNKTIONER har to underbegreber, henholdsvis flerfunktionsrum og enkeltfunktionsrum, forstår vi at et bygningsrum kan antage en-eller-flere rumfunktioner (enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden). Et rum kan eksempelvis anvendes som kontor om dagen og hvilerum om natten. Ved flerfunktionsrum er det muligt, at en bestemt rumfunktion vil blive betragtet som bygningsrummets primære funktion, men en sådan eventuel skelnen i primære og sekundære rumfunktioner har vi ikke undersøgt nærmere. Rumfunktionen for et bygningsrum på et hospital kan i visse situationer bestemmes af henholdsvis rumindretningen og udstyrsbestykningen. Hvis et bygningsrum for eksempel udstyres med en MR-scanner og indrettes derefter, vil rumfunktionen naturligvis afspejle dette. I Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012) identificerede vi også termerne primært rum og sekundært rum, men det har desværre ud fra strategien ikke været muligt at afklare betydningen af og opstille definitioner til disse begreber. Eftersom termerne anvendes i forhold til indvendig skiltning, hvor det beskrives, at der skal være statisk destinationsskiltning på permanente, sekundære rum må vi dog formode, at den primære og sekundære inddeling går på rumfunktionen, dvs. at et primært rum har flere 15

17 funktioner (flerfunktionsrum), og at et sekundært rum har en enkelt permanent funktion (enkeltfunktionsrum), men dette skal bekræftes. Figur 7: Typer af områder Begrebet område (figur 7) har areal og zone som synonymer, og her har vi samme problematik som ved bygningsrum, idet det ikke har været muligt at finde evidens i sprogbrugen for, at der er tale om forskellige begreber. Man taler for eksempel både om udendørsarealer og udendørsområder, og gangzoner, gangområder og gangarealer. Ifølge terminologiske principper bør man ved valg af primær term foretrække den systemrigtige term, hvor overbegrebets primære term indgår i underbegrebet (udendørsområde), men her har vi valgt at følge sprogbrugen i Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012) og vurderer at termen udendørsareal er mere udbredt. Ved definitionerne til ankomstområde og exitområde har vi indført forholdsvis snævre definitioner, eftersom vi ikke bruger person men patient og ikke bygning men hospital. Skulle vi have tænkt ankomstområde helt generelt, så ville det resultere i forholdsvist abstrakte definitioner. Vi har forstået at teamzone er et centralt begreb, som vi har indsat som underbegreb til område under inddelingskriteriet BRUGERE. Vi har i begrebsmodellen anført fire underbegreber under dette inddelingskriterium: teamzone, gangareal, vente- og opholdsareal og drop off-zone. Begrebet teamzone er defineret som et område der er afsat til brug for et bestemt team og i Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012) har vi observeret synonymerne gangzone og drop off zone med alternativet drop-zone. I forbindelse med udvikling af it-systemer til positionering og identifikation af forskellige ressourcer (bygningsrum, udstyr, personer) på et hospital er begreberne lokation/lokalisering og position/positionering meget centrale. Vi har konstateret forskellige opfattelser af disse begreber, der ikke altid anvendes konsistent. 16

18 Udtrykket position har sin oprindelse fra fransk position fra latin positio (genitiv -onis) 'stilling', afledt af ponere 'stille, sætte', og indgår som term i flere forskellige begreber. Det positionsbegreb, der står i relation til sted, definerer vi som et punkt hvis præcise beliggenhed angives i form af tal, fx i et koordinatsystem - man kan med andre ord stedfæste et punkt med koordinater, jf. Figur 8. Eksempel på brug af termen positionere (Alexandra Instituttet 2010): Eksempelvis kan en bus måske positioneres via GPS, men når den kører igennem en tunnel eller et andet sted, hvor satellitforbindelsen tabes, må bussen selv forsøge at holde øje med sin positionsændring siden seneste kendte position, indtil den igen får satellitforbindelse. Udtrykket lokation stammer fra det latinske locatio (genitiv -onis), afledt af locare 'anbringe, placere', og vi definerer begrebet som et fysisk sted hvor noget sker eller er beliggende. I det afledte begreb lokalisering vurderer vi, at der i forhold til positionering ligger et iboende ønske om at finde derhen, hvor noget eller nogen befinder sig. Eksempel på brug af termen lokalisering (Alexandra Instituttet 2010): Hospitalsudstyr kan lokaliseres, og nærmeste ledige apparatur kan hentes. Alexandra Instituttet, der arbejder med anvendelsesorienteret it-forskning, har udgivet et hæfte om positioneringsteknologier og har givet hæftet titlen Positionering: når vi ved hvor tingene er. Begrebet ting er umiddelbart for snævert, da også individer positioneres og lokaliseres, men ud fra denne enkle syntaks kan man formulere en lignende forklaring til lokalisering: Lokalisering: når vi ved hvor tingene kan findes. Figur 8: Positionering og lokalisering 17

19 Begrebsmodellering vedrørende organisatorisk enhed Figur 9: Toppen af begrebsmodellen for organisatorisk enhed Begrebet organisatorisk enhed defineres i begrebsmodellen som en enhed som er en del af en organisation, og med underbegrebet organisatorisk enhed på et hospital fokuserer vi kun på begreber, der anvendes i hospitalssammenhæng. Af undertyper har vi hospitalscenter, hospitalsafdeling, afsnit og sektor samt forskningsenhed og administrationsenhed. Som det fremgår af diagrammet, består en et fagligt center af hospitalsafdelinger, og en hospitalsafdeling består af en række nært relaterede afsnit, og et afsnit omfatter en eller flere sektorer. Til forskel fra sektor i samfundsmæssig forstand, baseres inddelingen i dette begreb på lægevidenskabelige specialer. Børneortopædisk sektor er eksempelvis tilknyttet afsnittet Kirurgisk Børneafsnit E1, som igen hører under Ortopædkirurgisk Afdeling E. I beskrivelserne af organiseringen af de forskellige afdelinger indgår begrebet sektor dog tilsyneladende kun i Ortopædkirurgisk Afdeling, og i de øvrige afdelinger fokuseres der på de lægevidenskabelige specialer og subspecialer, som ligger til grund for den organisatoriske sektorinddeling. Vi har i vores undersøgelser på AUH s websted og ved mødet med Brugergruppen erfaret, at selvom de fleste afdelinger har direkte 18

20 reference til centerledelsen og har en række tilknyttede afsnit på det underliggende niveau, så forekommer der også enkelte afdelinger underordnet andre afdelinger, såsom Fødeafdelingen, der er underordnet Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. Dette begreb er i modellen betegnet subafdeling. Undersøgelserne og modelleringen af underbegreberne til organisatorisk enhed og især forholdet mellem hospitalsafdeling, afsnit og sektor er deskriptiv og tager afsæt i den nuværende organisationsstuktur på AUH. De faglige centre samler tværgående hospitalsafdelinger i et fællesskab om patienternes behandling, om personale og om forskning, mens hospitalsafdelinger, afsnit og sektorer afgrænses på traditionel vis i forhold til lægevidenskabelige specialer. I nye udviklingstendenser i forhold til organisatoriske og sundhedsfaglige strukturer fastlægges overordnede mål som at Patienten skal være i centrum (Brugergruppen 2013) og at Den kliniske logistik og den sundhedsfaglige organisering skal understøtte forløb og forløbstankegangen (Region Hovedstaden 2011), og dette kunne potentielt give anledning til en fremtidig reorganisering. I Region Hovedstaden anbefaler man dog at den overordnede sundhedsfaglige organisering fortsat skal baseres på specialerne. Men der er mulighed for lokalt at etablere pilotprojekter, som vælger en anden organisering (Region Hovedstaden 2011). I det tilgængelige materiale om AUH har vi kunnet konstatere at udtrykket center anvendes til mindst tre forskellige begreber, og for at kunne skelne entydigt mellem disse har vi i begrebsmodellen indført termerne afdelingscenter, fagligt center, servicecenter. Fagligt center og servicecenter befinder sig på samme niveau i organisationsstrukturen, men som termen også hentyder til, er afdelingscenter en del af en afdeling, som fokuserer på et særligt indsatsområde. Figur 10: Typer af faglige centre På de respektive websider for faglige centre på AUH s websted præsenteres centerledelsen, men man finder kun en egentlig beskrivelse af Akutcentret, mens der ved de øvrige centre blot er en angivelse af, hvilke afdelinger der er tilknyttet. De faglige centre har vi forsøgt at definere ud fra inddelingskriteriet FOKUS jf. figur

21 Begrebet afsnit har givet anledning til mange overvejelser, som har resulteret i forskellige begrebsmodeller, og vi medtager i denne rapport to versioner, eftersom vi i det tilgængelige materiale har fundet information, der giver belæg for de forskellige modeller. I Figur 11 og Figur 12 vises to versioner af begrebsmodellen. I Figur 11 introduceres begrebet undersøgelses- og behandlingsafsnit som overbegreb for ambulatorium og dagafsnit, og dette overbegreb sidestilles med henholdsvis sengeafsnit, intensivafsnit, operationsafsnit og opvågningsafsnit. I Find Frem Strategien (Region Midtjylland 2012) indgår termen undersøgelses- og behandlingssted, som sandsynligvis dækker over det samme som undersøgelses- og behandlingsafsnit, men da begrebet ikke defineres entydigt i strategien, er det svært at fange den nøjagtige betydning. I Figur 11 er inddelingskriteriet for de nævnte fem afsnit PRIMÆR FUNKTION, og sengeafsnit får således trækværdien ophold og sovepladser til indlagte patienter, skønt man kan indvende, at der i sengeafsnit også foregår undersøgelse og behandling. I Figur 12 har vi overordnet inddelt afsnit med hensyn til NORMEREDE SENGEPLADSER, og indført begrebet afsnit uden sengepladser som sideordnet begreb til sengeafsnit. Af typer sengeafsnit har vi her akutmodtageafsnit, stationært afsnit og intensivafsnit, som er inddelt efter PATIENTTYPE. Begrebet akutmodtageafsnit har synonymet visitationsafsnit, men denne term formodes at udgå (Mail fra Ole Mølgaard d. 23/02/2013). Begreberne stamafsnit og adresseafsnit, som også er typer af afsnit er inddelt efter TILHØRSFORHOLD. NBS-definitionen for adresseafsnit fokuser på det plejemæssige ansvar for patienten, men nævner i en kommentar, at det er patientens fysiske opholdsadresse under en indlæggelsesperiode. Vi har defineret adresseafsnit med fokus på opholdsadressen, da vi mener dette aspekt er centralt i sammenhæng med lokalisering, men dette bør afklares nærmere. Der er en væsentlig forskel på Figur 11 og Figur 12, idet de to figurer eksempelvis ved en optælling af sengeafsnit ville resultere i to forskellige tal, eftersom intensivafsnit også regnes med som et sengeafsnit. Det er vigtigt, at der træffes en beslutning om, hvordan sengeafsnit defineres. Begreberne ambulatorium og dagafsnit har vi ligeledes haft mange overvejelser omkring, eftersom der tilsyneladende er et vist overlap mellem disse to begreber. Traditionelt er der vel den forskel, at man i ambulatoriet ses af en behandler (typisk en læge) men at der i et dagafsnit varetages en længerevarende undersøgelse og behandling (på linje med et sengeafsnit) men at der er tale om et endagsforløb. Der er et stort overlap (Mail fra Ole Mølgaard d. 23/02/2013) Vi har foreslået det adskillende træk INDLÆGGELSE, og forskellen på ambulatorium og dagafsnit er om patienten er indlagt eller ej og afledt heraf om patienten følges tæt. 20

22 Figur 11: Typer af afsnit version 1 Figur 12: Typer af afsnit - version 2 Termen klinik har vi indsat som synonym til ambulatorium, men da vi har observeret at klinik også anvendes til at betegne afdelinger (som fx Arbejdsmedicinsk Klinik), så står det også anført som synonym til afdeling. Dog vil vi fraråde brugen af klinik som synonym til afdeling. 21

23 I forhold til en række begreber, blandt andet begreberne ambulatorium og dagafsnit, var det relevant at undersøge forskellige patienttypebegreber. Hvornår betegnes en patient eksempelvis som hhv. ambulant, indlagt, færdigbehandlet, udskrevet osv. I figuren herunder ses typehierarkiet for patient. Se også bilag 3a og bilag 3b. Figur 13: Patienttyper Rapporten Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2013 (Statens Serum Institut 2013) indeholder beskrivelser af patienttyper, men har ikke begreberne indsat i en begrebsmodel med karakteristiske træk. Definitionerne til patienttyper i figur 13 er baseret på strukturen i begrebsmodellen, som bidrager til begrebsafklaring. 22

24 4.3. Begrebsmodellering som baggrund for datamodellering Det ideelle modelleringsforløb Ideelt set bør et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system med en bagvedliggende database bestå af fire faser: Terminologisk begrebsmodellering, konceptuel datamodellering, logisk datamodellering og fysisk datamodellering, jf. Figur 14, men desværre har mange indtil nu sprunget begrebsmodelleringen over og er således begyndt med den konceptuelle datamodel. Det er problematisk fordi en konceptuel datamodel, som også misvisende kaldes en semantisk model, som regel ikke giver information om betydning, men kun information om hvilke slags oplysninger, der skal indgå i databasen. Skabes der ikke begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk via en begrebsmodel, kan der opstå problemer og misforståelser i forhold til datamodellerne Terminologisk begrebsmodellering Udarbejdelse af en eller flere terminologiske begrebsmodeller, der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel, der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data. Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel, der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system. 4 Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel, der afspejler den fysiske struktur i et it-system Figur 14: Det anbefalede modelleringsforløb Har man først oprettet en begrebsmodel, kan der med afsæt i dennes oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer oprettes en konceptuel model i UML. Her vil vi kort beskrive, hvordan man kan sikre, at viden fra forretningen, som er fastholdt i en terminologisk begrebsmodel, kan overføres til en datamodel. Metoderne til at komme fra en konceptuel datamodel til en logisk datamodel og videre til en fysisk datamodel er velkendte for udviklere af it-systemer, hvorfor vi ikke vil komme ind på disse i denne rapport Fra terminologisk begrebsmodel til konceptuel datamodel Nedenfor vises nogle af de regler, som kan anvendes, når der skal udarbejdes en konceptuel datamodel på baggrund af en terminologisk begrebsmodel. Vi henviser til (Madsen og Thomsen 2009b) og (Madsen 2012), hvor der gives en mere udførlig beskrivelse og eksempler. 23

25 Typerelationer og inddelingskriterier Ved typerelationer, hvor et overbegrebs underbegreber inddeles i grupper vha. inddelingskriterier, giver både overbegrebet og inddelingskriterierne umiddelbart anledning til klasser i den konceptuelle datamodel. En klasse, som oprettes på baggrund af et inddelingskriterium, relateres med en associativ relation til den klasse, som er oprettet på baggrund af overbegrebet. Underbegreberne vil i den logiske datamodel give anledning til indførelse af attributværdier på det attribut i klassen, som svarer til det inddelingskriterium, som de hører under i den terminologiske begrebsmodel. Associative relationer Hvis et begreb indgår i en associativ relation med et eller flere begreber, så oprettes begrebet som en klasse, og der oprettes en eller flere klasser svarende til de(t) associativt relaterede begreb(er) og tilsvarende associative relationer. Del-helheds-relationer Et helhedsbegreb oprettes som klasse, og hvis det indgår i en typerelation til et overbegreb, oprettes der en specialiseringsrelation til klassen svarende til overbegrebet. Hvis et begreb repræsenterer en del i en del-helheds-relation, oprettes delbegrebet som klasse med en aggregeringsrelation til klassen, der er oprettet på basis af helhedsbegrebet. Polyhierarki Hvis et begreb har flere overbegreber, dvs. indgår i polyhierarki, og selv har et eller flere andre relaterede begreber, oprettes en klasse svarende til det pågældende begreb, og de tilsvarende klasser relateres til begge (alle) overordnede klasser med generaliseringsrelationer. Polyhierarkiske modeller kan anvendes til at fastlægge begrænsninger på begrebernes kombinationsmuligheder, idet de fastlægger, at ikke alle kombinationer er mulige. Der indsættes normalt ikke inddelingskriterier i polyhierarki. Hvis begreberne i et polyhierarki skal danne grundlag for en valgliste i et it-system, kan man indføre et kombineret inddelingskriterium. Dette svarer til, at man opretter en klasse svarende til kombinationerne Eksempel på brug af terminologisk begrebsmodel ved udarbejdelse af grænseflade Figur 15 viser et udsnit af en brugergrænseflade til et medicinordinationssystem, som blev foreslået af itudviklere til brug på et hospital. Hvis datamodellen bag ved brugergrænsefladen var blevet baseret på den terminologiske begrebsmodel i Figur 16, kunne inddelingskriterierne ADMINISTRATION og FORMÅL have været anvendt til at strukturere valgmulighederne på en bedre måde. Udviklerne kunne have gjort det klart, at mulighederne 1-3 er relateret til ADMINISTRATION, mens mulighederne 4-6 er relateret til FORMÅL. Dette er et eksempel på, at det er nyttigt at mappe inddelingskriterier til klasser i den konceptuelle datamodel. På denne måde vil der eksistere to valglister, hver med deres sæt af værdier svarende til underbegreberne under det relevante inddelingskriterium. 24

26 Figur 15: Grænseflade til medicinordination Det kunne også have været gjort klart, at fast ordination og variabel ordination 2 er typer af flergangsordination i modsætning til engangsordination. Figur 16: Forenklet terminologisk begrebsmodel for medicinordination 2 Her er anvendt termen variabel ordination, da denne er mere selvforklarende og systemrigtig end det hyppigt anvendte udtryk PN. I den begrebsbase, som indeholder begrebsmodellen, vil PN være registreret som synonym, således at det genfindes af brugeren ved søgning i begrebsbasen. 25

27 Den person, som er ansvarlig for ordinationen, har (i grænsefladen i figur 15) 6 forskellige valgmuligheder. Men hvis vi sammenligner brugergrænsefladen med den forenklede terminologiske begrebsmodel i Figur 16, står det klart at den 4. valgmulighed omfatter to ordinationstyper optrapningsordination og nedtrapningsordination, som er to modsætninger, og de skulle derfor genfindes som to valgmuligheder i grænsefladen. Et andet alvorligt problem er, at vedligeholdelsesordination, som er modsætningen til mætningsordination, jf. Figur 16, mangler i brugergrænsefladen I Figur 16 vises tre begreber: variabel mætningsordination, variabel optrapningsordination og variabel nedtrapningsordination, som er de mulige kombinationer af hhv. variabel ordination, som hører til gruppen under ADMINISTRATION, og de tre begreber: mætningsordination, optrapningsordination, og nedtrapningsordination under gruppen FORMÅL. Der eksisterer endvidere kombinationsmuligheder mellem hhv. fast ordination og engangsordination under gruppen ADMINISTRATION og begreberne mætningsordination og præmedicineringsordination under gruppen FORMÅL, men for overskuelighedens skyld er disse ikke vist i Figur 16. Denne konstruktion, hvor et begreb har flere overbegreber, og dermed er kombinationer af disse (polyhierarki), kan bruges ved udviklingen af en ny brugergrænseflade, jf. Figur 17. Hvis brugeren her vælger variabel ordination 3, vises et nyt vindue med de tre ovennævnte kombinationsmuligheder, og brugeren kan vælge én af disse. Version 3 Ordination Beslutningsstøtte Ordinationstype ADMINISTRATION 1. Fast ordination 2. Variabel ordination (PN) 3. Engangsordination Ordinationstype VÆLG FORMÅL 2.1 Variabel mætningsordination 2.2 Variabel optrapningsordination 2.3 Variabel nedtrapningsordination Figur 17: Ny brugergrænseflade baseret på den terminologiske begrebsmodel 3 Af hensyn til brugeren er synonymet PN indsat som ekstra oplysning, da det er det udtryk der oftest bruges af sundhedspersonale. 26

28 4.4. Anbefalinger vedrørende centrale begreber for sted og organisatoriske enheder Begrebsarbejdet har resulteret i to primære begrebsmodeller: en for sted og rum (bilag 1a) samt en for organisatoriske enheder (bilag 2a). I tilknytning til begrebsmodellen organisatorisk enhed har vi defineret forskellige patienttyper, som findes i et særskilt bilag (bilag 3a). I dette afsnit har vi samlet nogle overordnede overvejelser og generelle anbefalinger, som er baseret på begrebsmodelleringen af sted og organisatorisk enhed. Det drejer sig især om nogle vigtige beslutninger, som bør træffes. Det anbefales, at Region Midtjylland, med udgangspunkt i de beskrevne overvejelser og anbefalinger, lægger sig fast på modelleringen og definitionerne af de begreber, som er behandlet i denne rapport, således at det færdige resultat bliver normativt. Det anbefales, at beslutningerne ikke blot træffes på regionalt plan, dvs. ved inddragelse af andre hospitaler i Region Midtjylland, men også på nationalt plan, dvs. at der indledes en dialog med de øvrige regioner i Danmark og andre organisationer. I denne proces vil det være oplagt, at Region Midtjylland får en rolle som pilot. Endvidere anbefales det, at der i denne proces inddrages de resultater, som er udsendt i høring af NBS (NBS (2013). Vores specifikke anbefalinger vedrørende centrale begreber for sted og organisatorisk enhed opsummeres nedenfor Anbefalinger vedrørende sted I forbindelse med modelleringen af sted har vi overordnet inddelt steder i fysiske steder og virtuelle steder. Begrebet fysisk sted har underbegreberne rum, område, linje og punkt. I daglig tale bruges blot termen rum, men for at adskille dette begreb fra overbegrebet (der også benævnes rum), anbefaler vi termen bygningsrum, men vi registrerer synonymet rum til dette begreb. Vi har også fundet nogle potentielle undertyper til bygningsrum, lokale og værelse, men disse termer bruges i flæng, og det har ikke været muligt at fastlægge adskillende træk. Vi anbefaler derfor at lokale og værelse betragtes som nærsynonymer til bygningsrum. Ved flerfunktionsrum er det muligt, at en bestemt rumfunktion vil blive betragtet som bygningsrummets primære funktion, og en sådan eventuel skelnen i primære og sekundære rumfunktioner bør undersøges nærmere. Begrebet område har areal og zone som synonymer, og her opstår der samme problematik som ved bygningsrum, idet det ikke har været muligt at finde evidens i sprogbrugen på, at der er tale om forskellige begreber. DANTERMcentret anbefaler, at der inden endelig fastlæggelse af begreberne vedrørende rum inddrages erfaringer fra lignende projekter i regionen, herunder forsøg med kategoriseringen af rumbegreber forhold til Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Det anbefales endvidere, at det igangværende arbejde vedrørende sted- og adressebegreber under Forum for videnmodellering i offentligt regi (FORVIR), inddrages. 27

29 Anbefalinger vedrørende organisatoriske enheder Undersøgelserne og modelleringen af underbegreberne til organisatorisk enhed er deskriptiv og tager afsæt i den nuværende organisationsstuktur på AUH. Nye udviklingstendenser i forhold til organisatoriske og sundhedsfaglige stukturer (Region Hovedstaden 2011) og hensynet hertil kan imidlertid potentielt give anledning til en fremtidig reorganisering. I publikationen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2013, Statens Serum Institut (2013) findes en række af de begreber, som indgår i nærværende rapport, men disse er ikke sat i relation til hinanden i en begrebsmodel, som omfatter karakteristiske træk. Som tidligere omtalt, offentliggjorde Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet (NBS) den 1. marts 2013 et høringsforslag vedrørende organisatoriske begreber (Statens Serum institut, Sektor for National Sundheds-it (NSI), december 2012). DANTERMcentrets forslag til begrebsmodellering, herunder definitionerne af begreberne, afviger i nogle tilfælde fra høringsforslaget fra NBS, og DANTERMcentrets begrebsmodeller omfatter flere begreber. Det anbefales derfor, at der indledes en dialog med NSI og landets øvrige regioner med henblik på fastlæggelse af de centrale begreber. Vi er naturligvis vidende om, at der er forskelle i organisationsstrukturen på de enkelte hospitaler og i regionerne, men netop derfor er det vigtigt at have, en fælles referencemodel, som alle kan forholde sig til. Det ideelle ville være, at der opnås en fælles standard. Dette ville også gøre det nemmere for patienter og pårørende at finde vej på de forskellige hospitaler, hvilket er en udfordring for mange i dag. Her skal nævnes nogle eksempler på overvejelser i forbindelse med DANTERMcentrets forslag til begrebsmodellering. For eksempel har begrebet afsnit givet anledning til mange overvejelser, som har resulteret i forskellige begrebsmodeller. Vi medtager i denne rapport derfor to versioner, eftersom vi i det tilgængelige materiale har fundet information, der giver belæg for dette. DANTERMcentret anbefaler begrebsmodellen i version 2 (figur 12). Et konkret eksempel er, at definitionen for adresseafsnit i det nævnte høringsforslag fra NBS fokuserer på det plejemæssige ansvar for patienten, hvilket adskiller sig fra DANTERMcentrets definition, og at der bør træffes en beslutning om definition. Termen klinik har vi indsat som synonym til ambulatorium, men da vi har observeret at klinik også anvendes til at betegne afdelinger (som fx Arbejdsmedicinsk Klinik), så står den også anført som synonym til hospitalsafdeling. Dog vil vi fraråde brugen af klinik i denne forbindelse. Dette stemmer overens med en kommentar i NBS s rapport: klinik anvendes ofte på hospitalerne i flæng i navne på afdelinger, afsnit m.v. Det har således ikke været muligt for arbejdsgruppen at definere begrebet klinik som et entydigt begreb. Derfor indgår det ikke i begrebssystemet. 28

30 5. Analyse af navngivning af organisatoriske enheder 5.1. Introduktion I dette afsnit afklares begreber, som anvendes i forbindelse med navngivning af konkrete organisatoriske enheder på et hospital. Til løsning af denne opgave har vi indført betegnelserne for organisatoriske enheder i et diagram, der viser deres indbyrdes sammenhæng. Se bilag 3a: Begrebsmodel for afdelinger og afsnit på AUH og bilag 3b: Systematisk liste på basis af begrebsmodel for afdelinger og afsnit på AUH. Begrebsmodellen vedlægges som A1-udskrift. Diagrammet i bilag 3a er alene baseret på materiale indhentet fra AUH s websted. De anvendte navne og beskrivelser for hhv. afdelinger og afsnit er kopieret direkte fra AUH s websted og indsat i begrebsmodellen for at få et logisk overblik. Nedenfor er nævnt en række punkter, hvor vi har fundet uhensigtsmæssigheder i betegnelser eller beskrivelser, som med fordel kunne medtages i overvejelserne omkring navngivningen på DNU, i Find Frem Strategien og det kommende websted for DNU. Der er i de enkelte afsnit, hvor det er relevant, indsat en boks med vores anbefaling i forhold til den konkrete problematik som gennemgås i afsnittet. Disse anbefalinger samt vores mere generelle anbefalinger er samlet og grupperet i afsnit 5.6 Anbefalinger til fremtidig sprogbrug Inkonsistens mellem organisatoriske enheder på websted og i organisationsdiagram Vi har konstateret, at der er inkonsistens mellem organisatoriske enheder angivet på hhv. AUH s websted og i organisationsdiagrammet, som findes samme sted. Nogle organisatoriske enheder findes i flere oversigter på webstedet (oversigter over afdelinger/afsnit/ambulatorier), mens andre organisatoriske enheder ikke er tilknyttet en overordnet enhed. Fertilitetsklinikken findes både på listen over afdelinger og ambulatorier: Beskrivelse på Afdelingslisten: Fertilitetsklinikken: Kunstig befrugtning Beskrivelse på Ambulatorielisten: Fertilitetsklinikken: Behandling af ufrivillig barnløshed Kirurgisk Børneafsnit E1 (del af Ortopædkirurgisk Afdeling E) findes både på listen over afdelinger og afsnit: Beskrivelse på Afdelingslisten: Kirurgisk Børneafsnit E1: Klumpfod, medfødt hofteskred og andre medfødte lidelser Beskrivelse på Afsnitslisten: Kirurgisk Børneafsnit E1: Børn og unge (0-15 år) Derimod er nedenstående enheder ikke tilknyttet et af de fem overordnede faglige centre, og det fremgår ikke, hvilken type organisatorisk enhed de er: Center for Medfødte Hjertesygdomme Forskningsklinikken for Ludomani AK-center 29

31 5.3. Inkonsistens i navngivningen af afdelinger og afsnit Figur 18: Udsnit af afdelinger og afsnit under hhv. Abdominalcentret og Hjertecentret Af ovenstående Figur 18 fremgår det, at der i Abdominalcentret findes en Radiologisk Afdeling, mens der i Hjertecentret findes en Billeddiagnostisk Afdeling. De forklaringer, der står under begreberne, er tekster fra AUH s hjemmeside. Umiddelbart skulle man forvente, at de to afdelinger er forskellige, eftersom de dels er benævnt forskelligt, dels er beskrevet forskelligt. Slår man op på AUH s websted under afdelingerne fremgår det imidlertid, at de to afdelinger foretager samme typer undersøgelser. Der kan være historiske eller andre grunde til, at det er sådan. Men hvis ikke der er en god grund til disse forskellige betegnelser og beskrivelser, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende dem. 4 Anbefaling 1: Vi anbefaler, at man vælger den af flere synonyme termer som bedst beskriver hvad der er tale om. Dvs. i dette tilfælde vil vi anbefale at man anvender termen Billeddiagnostisk Afdeling frem for Radiologisk Afdeling da denne er selvforklarende og lettere at forstå. Det fremgår desuden af samme figur, at der er manglende konsistens i betegnelserne Intensive opvågningsafsnit og Intensivt Terapi Afsnit. Vi formoder, at der i førstnævnte tilfælde er tale om kun ét afsnit, og at dette så burde hedde Intensivt Opvågningsafsnit. Da det er et egennavn, skrives alle vigtige dele i navnet med stort begyndelsesbogstav, jf. de almindelige restskrivningsregler (bilag 9, 12). Det kan 4 Man kunne vælge at gøre som på Gentofte Hospital og kalde den Røntgen- og scanningsafdeling 30

32 diskuteres, om det overhovedet burde hedde sådan, eftersom det ikke er opvågningsafsnittet, der er intensivt, men plejen. Da denne anvendelse af intensiv imidlertid er så etableret i dansk sprogbrug, må vi acceptere den. Anbefaling 2: Vi anbefaler, at alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav i alle væsentlige bestanddele: Intensivt Opvågningsafsnit eller Afsnittet for Intensiv Terapi. Anbefaling 3: Vi anbefaler, at sammensatte navneord skrives ud i ét. Med hensyn til betegnelsen Intensivt Terapi Afsnit må vi af beskrivelsen antage, at der er tale om et intensivafsnit, som også er et terapiafsnit. Her er beskrivelsen dog meget lig det i Figur 22 omtalte Børneintensivafsnit, og her indgår begrebet terapi ikke. Af beskrivelserne må vi formode, at de to afsnit har samme opgaver, men at det ene afsnit alene er for børn. Kernen i begrebet Intensivt Terapi Afsnit må formodes at være intensivafsnit (egentlig afsnit med intensiv pleje). Samtidig er termen Intensivt Terapi Afsnit udelukket ifølge danske retskrivningsregler, eftersom terapiafsnit skal skrives i ét ord jf. bilag 9, 18, fordi det har tryk på første led. Der er flere muligheder: Intensivt Terapiafsnit, Afsnittet for Intensiv Terapi eller Intensiv Terapi-Afsnit (men en sådan sammensætning frarådes) og endelig kunne terapi helt udelades: Intensivafsnit. Figur 19: Udsnit af afdelinger under Akutcentret 31

33 Som det fremgår af Figur 19: Udsnit af afdelinger under Akutcentret (de grønne cirkler), er der ikke overensstemmelse i navngivningen af de enkelte afsnit. Nogle afsnit er direkte angivet som afsnit, mens andre blot er navngivet med forkortelse og eller afsnit+tal/kode. Her viser det sig desuden ved nærmere eftersyn, at det ikke drejer sig om to forskellige afsnit, men om ét og samme afsnit blot med to forskellige betegnelser (Afsnit MEA 1,2 og 3 samt MEA 1,2 og 3). Figur 20: Afsnit NSA5-O I Figur 20: Afsnit NSA5-O ses desuden et afsnit betegnet NSA5-O. Denne betegnelse er gådefuld for de fleste. Figur 21: Onkologisk Afdeling D - Afsnit D1 til D4 32

34 Også betegnelserne Afsnit D1 til D4 samt Ungdomsafsnittet under Onkologisk Afdeling D (Figur 21) mangler indhold. Ungdomsafsnittet angiver godt nok, at det er et afsnit for unge, men det kunne høre ind under et hvilket som helst medicinsk speciale. Figur 22: Onkologisk afdeling - ikke-sigende betegnelser for afsnit Til gengæld fremgår specialet af betegnelsen Børneonkologisk Afsnit A4 (Figur 22). Det ville dog være mere korrekt dansk sprogbrug at anvende betegnelserne Onkologisk Børneafsnit og Onkologisk Ungdomsafsnit. Den anvendte betegnelse Børneintensivt Afsnit A5 er uheldig, eftersom den betyder afsnit der er børneintensivt. Det må dreje sig om et intensivafsnit for børn, hvor intensivafsnit er kernen i betegnelsen, og oplysningen om, at det er for børn, lægger sig til kernen. Afsnittet kunne i stedet kaldes Intensivt Børneafsnit A5, Intensivafsnit for Børn A5 eller Intensivt Afsnit for Børn A5. Af disse tre muligheder foretrækker vi det førstnævnte, da det ikke er så tungt. Se endvidere afsnit Brugen af termen intensiv. 33

35 Figur 23: Eksempler på navngivning af afsnit Som det fremgår af ovenstående figur, er nogle afsnit betegnet ved bogstav- og talkombinationer. Disse er angivet både med og uden bindestreg. Anbefaling 4: Vi anbefaler, at der efter betegnelsen for den organisatoriske enhed, såfremt det anses for nødvendigt, anvendes bogstav- og talkombinationer, som er gennemskuelige og konsekvente. (jf. Find Frem Strategien: logisk og rationel bygningsstruktur i et letaflæseligt rumligt hierarki ) Nedenfor ses de forskellige metoder, som organisatoriske enheder under afdeling (afsnit, ambulatorium, center, klinik, laboratorium og skole) 5 er navngivet efter. Teksten efter i sort angiver de eksisterende betegnelser, mens teksten efter > i rødt angiver vores anbefalinger. Afsnit (fx Afsnit S1) bør undgås 5 Bemærk. Her tager vi ikke stilling til brugen af klinik og ambulatorium. Denne problematik behandles i afsnit Anvendelsen af organisatoriske betegnelser 34

36 -afsnittet (fx Badeafsnittet) > Badeafsnit -afsnit (fx Hæmodialyseafsnit) > Hæmodialyseafsnit -ambulatorium (fx Akut rygambulatorium/det Akutte Rygambulatorium) > Ryg-ambulatorium for akutte lidelser (mere mundret og forståeligt, betegnelsen akut lægger sig til ambulatorium) -ambulatoriet (fx Epilepsiambulatoriet) > Epilepsiambulatorium Klinik (fx Analfysiologisk Klinik) > Analfysiologisk Klinik -klinikken (fx Fertilitetsklinikken) > Fertilitetsklinik Center (fx Center for Hæmofili og Trombose) > Hæmofili- og Trombosecenter -centret (fx MR-centret, Sårcentret) > MR-center, Sårcenter Laboratorium (fx Klinisk Laboratorium) > Klinisk Laboratorium -laboratoriet (fx EKG-laboratoriet) > EKG-laboratorium -skolen (fx Eksemskolen) > Eksemskole Med forkortelse (fx LUDA, LUCA) > Lungemedicinsk Dagafsnit, Lungemedicinsk Cancerlaboratorium Uden angivelse af overbegreb (fx Blodprøveudtagning, Tryktanken) > findes i oversigten under ambulatorier, men Tryktanken er ikke en selvstændig enhed, snarere et stykke udstyr som betjenes af medicinstuderende og Blodprøveudtagning er en funktion under Klinisk Biokemisk Afdeling Når en organisatorisk enhed er angivet i bestemt ental fx Badeafsnittet, må det være fordi der kun findes ét badeafsnit på hele hospitalet. Men vi må antage at der også kun findes fx ét Hæmodialyseafsnit skønt det ikke er angivet i bestemt form. Anbefaling 5: Vi anbefaler, at organisatoriske enheder angives i ubestemt ental. (fx EKG-laboratorium frem for EKG-laboratoriet) Anbefaling 6: Vi anbefaler, at den beskrivende betegnelse som angiver en enheds organisatoriske placering altid medtages i officielle sammenhænge. (fx Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og ikke blot Medicinsk Endokrinologisk) Samme fænomen gør sig gældende med brugen af hhv. ambulatorium og klinik. Man skal huske på, at selv om en organisatorisk enhed ikke er angivet ved sin beskrivende organisatoriske betegnelse (center, afdeling, afsnit) fx Blodprøveudtagning, så er der en sådan til enhver enhed/funktion. Denne bør medtages i officielle sammenhænge og indtænkes i navngivningen af organisatoriske enheder. At enhederne så i daglig tale bliver kaldt noget mere mundret, er der ikke noget i vejen for. Blot bør disse betegnelser ikke anvendes alene i officielle sammenhænge, men kan anføres i parentes efter den officielle betegnelse. 35

37 Anbefaling 7: Vi anbefaler, at undgå termen skole da den virker gammeldags og ikke nødvendigvis er positiv for alle. Brug i stedet ambulatorium eller klinik. Anbefaling 8: Vi anbefaler, at man i officielle sammenhænge undgår at angive en organisatorisk enhed udelukkende ved dens forkortelse. Den fulde betegnelse skal medtages. Forkortelsen kan dog medtages i parentes. (fx Lungemedicinsk Cancerlaboratorium (LUCA) frem for blot LUCA) Nedenstående angives som afdelinger ifølge både hjemmesiden og organisationsdiagrammet, men er ikke navngivet som sådan: Patologisk Institut Arbejdsmedicinsk Klinik Patologisk Institut hører ind under Kræft- og Inflammationscentret. Det er en afdeling, som reelt set lige så godt kunne betegnes Patologisk Afdeling. Det samme gør sig gældende med Arbejdsmedicinsk Klinik. Den kunne lige så godt betegnes Arbejdsmedicinsk Afdeling. Anbefaling 9: Vi anbefaler, at organisatoriske enheder betegnes ved: det medicinske speciale organisatorisk enhed Afdeling/Afsnit/Ambulatorium/Center (skrevet ud i sin fulde længde og med en eventuel forkortelse i parentes efter) eventuel hospitalskode (bogstaver/tal) Fx Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA) og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA) Afsnit XX, mens det på skiltet på selve afdelingen vil være tilstrækkeligt at skrive: MEA Afsnit 1. 36

38 Vi ville gerne kunne komme med en anbefaling, der overholdt en bestemt rækkefølge i navngivningen, således at alle betegnelser var bygget op over samme skabelon. Dog er det ved længere betegnelser vanskeligt at overholde en sådan stringent navngivningsrækkefølge, eftersom betegnelserne så bliver alt for tunge og besværlige eller decideret umulige at have med at gøre. Hensynet til patienten kommer først; og dermed gennemskueligheden i betegnelserne. I betegnelsen af organisatoriske enheder bør dog altid indgå det medicinske speciale og den organisatoriske enhed. Herudover kan tilføjes en forkortelse i parentes og eventuelt en hospitalskode Inkonsistens i beskrivelsen af afdelinger og afsnit Som det fremgår af Figur 19 (de blå og de gule cirkler), er der ikke overensstemmelse i beskrivelsen af de enkelte afsnit. Det ene sted (blå cirkler) står der hhv. aldersbetingede sygdomme og aldersrelaterede sygdomme, selvom de vel ret beset beskriver det samme fænomen. Det andet sted (gule cirkler) står der hhv. Hypofysesygdomme og binyresygdomme, forstyrrelser af stofskiftet og kalkstofskiftet, diabetes (sukkersyge) og Sukkersyge, stofskiftesygdomme, knogleskørhed selvom de vel ret beset beskriver samme række af lidelser. Anbefaling 10: Vi anbefaler, at der er overensstemmelse mellem beskrivelserne under afdeling og afsnit/ambulatorium. I Figur 24 nedenfor fremgår det (de blå cirkler) i beskrivelsen af hhv. Neurologisk Afdeling og Neurofysiologisk Afdeling, at de er identiske, mens beskrivelsen af Neurokirurgisk Afdeling afviger blot en smule. Der er tale om forskellige afdelingsbetegnelser, som indikerer forskellige specialer. Som udenforstående er vi ikke i stand til at gennemskue, om der er tale om to forskellige specialer. Af Figur 24 (den grønne cirkel) ses desuden et afsnit benævnt Specialeafsnit. Denne betegnelse er indholdsløs og intetsigende, som vi så i eksemplerne i afsnit 5.2 Inkonsistens i navngivningen af afdelinger og afsnit. 37

39 Figur 24: Eksempler på enslydende beskrivelser og en intetsigende betegnelse på et afsnit 5.5. Anbefalinger i forbindelse med navngivning af organisatoriske enheder Dette afsnit omhandler de problemstillinger, som vi er stødt på undervejs i vores arbejde. Det er ikke en udtømmende liste over problemstillinger, idet vi kun berører dem, som vi har fundet særligt interessante. På nogle punkter kan man gå meget sagligt og praktisk til værks. På andre punkter drejer det sig om associationer, følelser og tabuområder, og lige netop her er det den enkelte persons opfattelse, der spiller en rolle. Vi kan blot komme med nogle betragtninger Anvendelsen af organisatoriske betegnelser Som det fremgår, har vi i vores arbejde fundet, at der er en hersker en udbredt inkonsistens i brugen af termerne afdeling, ambulatorium og klinik. Vi har konsulteret fagpersonale (Brugergruppen) for at høre deres udlægning bl.a. af hvad der kendetegner de forskellige afsnit. Fagpersonalet var ikke helt afklarede i spørgsmålet, og heller ikke vi har kunnet komme med en entydig skelnen af, hvornår man anvender de forskellige betegnelser. Fx er Audiologisk Klinik på AUH s websted angivet som en afdeling, men klikker man sig ind på den relevante side, viser det sig at være en klinik blandt flere under Øre-, Næse- Halsafdelingen. Foniatrisk klinik (også kaldet Taleambulatoriet) er ifølge klinikkens webside ligeledes en klinik under Øre-, Næse- Halsafdelingen. Søvnklinikken udfører i henhold til klinikkens webside ambulant behandling, men er ikke angivet som et ambulatorium. 38

40 Og Arbejdsmedicinsk Klinik er egentlig en afdeling ifølge klinikkens webside: ARBEJDSMEDICINSK KLINIK er Aarhus Universitetshospitals specialafdeling med hensyn til udredning af arbejdsbetinget sygdom. På AUH s websted under ambulatorier står der: Der, hvor du tager hen, når du skal stikkes, prikkes, måles eller til kontrol (ambulatorier, klinikker, laboratorier). Dette viser yderligere, at der er en vis inkonsekvens, og at ambulatorium både kan være overbegreb og underbegreb. Anbefaling 11: Vi anbefaler, at man træffer en beslutning med hensyn til brugen af klinik og ambulatorium. Som det fremgår af tabellerne nedenfor, indgår klinik (Figur 25), ambula* (Figur 26) i mange sammenhænge. Dette viser, hvor udbredt brugen af dem er, og hvor lidt gennemskuelighed der er i brugen af dem. Organisatorisk enhed Dansk Definition Afdeling Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsrelaterede sygdomme, udredning af stress Afdeling Audiologisk Klinik Behandling med høreapparat, behandling af tinnitus Afdeling Fertilitetsklinikken Kunstig befrugtning Afdeling Forskningsklinikken for Funktionelle Forskning og behandling af svære funktionelle lidelser lidelser Afdeling Forskningsklinikken for Ludomani Forskning og behandling af spillelidenskab Ambulatorium Analfysiologisk Klinik Ufrivillig afføring, forstoppelse, smerter i endetarmen Ambulatorium Audiologisk Klinik Høreapparatbehandling, tinnitus, cochlear implants, hørescreening af nyfødte Ambulatorium Demensklinikken Udredning for demens Ambulatorium Fertilitetsklinikken Behandling af ufrivillig barnløshed Ambulatorium Hudklinikken Akutte og kroniske hudlidelser og kønssygdomme Ambulatorium Mamma Endokrin Klinik (MEK) Bryst, skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtel eller binyre Ambulatorium MEK (Mamma Endokrin Klinik) Bryst, skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtel eller binyre Ambulatorium Osteoporoseklinikken Scanning af patienter med mistanke om knogleskørhed Ambulatorium Otoneurologisk Klinik Svimmelhed Ambulatorium Smerteklinikken Smerter der skyldes f.eks. nervebetændelse, kirurgisk indgreb, amputation. Behandlingsresistent spændingshovedpine, svær migræne og Hortons hovedpine. Kroniske smerter Ambulatorium Stomiklinikken (Aarhus) Samtale, rådgivning og praktisk vejledning i forbindelse med stomi f.eks. valg af bandage, kost og psykiske, sociale og seksuelle problemer i forhold til stomi Ambulatorium Stressklinikken Stress-håndteringsprogram for personer som har alvorlige symptomer på arbejdsrelateret stress Ambulatorium Tromboseklinikken Blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser Ambulatorium Venereaklinikken Undersøgelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme uden henvisning fra læge Ambulatorium Urogynækologisk Klinik Ufrivillig vandladning, nedsynkning af urinblære, tarm, livmoder hos kvinder Forskningsenhed Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Forskning og behandling af svære fuktionelle lidelser Figur 25: Enheder hvor klinik indgår 39

41 Emne Dansk Definition Ambulatorium Akut rygambulatorium Akut opståede ryglidelser Ambulatorium D-Ambulatoriet Modtager patienter til første samtale, løbende lægesamtaler samt kontrolbesøg i forbindelse med deres kræftsygdom Ambulatorium Ambulatorier Afdeling E Skadsambulatorium, Ortopædkirurgisk Ambulatorium Ambulatorium Epilepsiambulatoriet Undersøger om anfaldsfænomener skyldes epilepsi. Vurderer om den allerede iværksatte epilepsibehandling er optimal Ambulatorium Fistelambulatoriet Kontrol af hæmodialysepatienters dialyseadgangsvej Ambulatorium Hjertemedicinsk Ambulatorium Undersøger og kontrollerer patienter med formodede eller kendte hjertesygdomme Ambulatorium Hæmatolgisk Ambulatorium (R- Ambulatoriet) Kemoterapi, blodtransfusion, kontroller, samtaler og undersøgelser relateret til kemoterapi Ambulatorium Karambulatoriet Ballonbehandling af blodkar, kirurgisk behandling for åreknuder Ambulatorium Kirurgisk Ambulatorium L Mavesæk/spiserør, lever/bugspytkirtel, motilitetsforstyrrelser. Behandling af svær overvægt (adipositaspatienter) Ambulatorium Kirurgisk Ambulatorium P Lidelser i mave og tarm Ambulatorium Kæbekirurgisk Ambulatorium Kontrol og undersøgelse i forbindelse med kæbeoperationer Ambulatorium L-Ambulatoriet Mavesæk/spiserør, lever/bugspytkirtel, motilitetsforstyrrelser. Behandling af svær overvægt (adipositaspatienter) Ambulatorium Lungemedicinsk Allergiambulatorium Astma, høfeber og allergi Ambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Lungesygdomme Ambulatorium MEA ambulatoriet Sukkersyge, knogleskørhed, gastric banding (indsnævring af mavesækken) og sygdomme i skjoldbruskkirtlen, sukkersyge, stofskiftesygdomme, hypofyse- og binyresygdomme Ambulatorium Neurokirurgisk Ambulatorium (NSA) Traumer, kvæstelser i hjerne og rygsøjle, svulster i hjerne og rygmarv, blødninger i kraniet Ambulatorium Neurologisk Ambulatorium Epilepsi, neuromuskulære sygdomme, apopleksi, parkinson, vidtgående psykiske og fysiske handikaps Ambulatorium Neuromuskulært Ambulatorium Muskelsygdomme Ambulatorium Nyremedicinsk Ambulatorium (C- Ambulatoriet) Kontrol efter nyretransplantation og for højt blodtryk samt ved andre medicinsk relaterede nyresygdomme Ambulatorium Onkologisk Ambulatorium (D- Ambulatoriet) Første samtale, løbende lægesamtaler samt kontrolbesøg i forbindelse med en kræftsygdom Ambulatorium Ortopædkirurgiske ambulatorier Ambulant undersøgelse og kontrol efter behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling E. Forundersøgelse af patienter, der skal opereres Ambulatorium Parkinsonambulatoriet Behandling, diagnostisering og rådgivning til patienter med Parkinson Ambulatorium Q-ambulatoriet Undersøgelse, pleje og behandling af patienter med HIV, smitsom leverbetændelse, tropesygdomme, tuberkulose, kronisk træthedssyndrom, dårligt immunforsvar Ambulatorium Reumatologisk Ambulatorium Led- og muskellidelser, gigt Ambulatorium Skadeambulatoriet Infektionskontrol, sårkontrol, klinisk- og radiologisk kontrol efter slag og brud Ambulatorium Stomiambulatoriet (Skejby) Opfølgning ved blæreoperationer, rådgivning stomihjælpemidler/bandage, bevilling af hjælpemidler Ambulatorium Svangreambulatoriet Information, behandling, kontrol og pleje af gravide Figur 26: Enheder hvor Ambula indgår Termen klinik Som vi har påvist, anvendes klinik, ambulatorium og afdeling/afsnit tilsyneladende tilfældigt. Vi har tidligere diskuteret brugen af klinik over for brugen af ambulatorium, og har konstateret at der hersker uklarhed over, hvornår noget er det ene, og hvornår noget er det andet. Deraf må vi konkludere, at der muligvis ikke er en reel forskel på de to, og at de anvendes synonymt. På baggrund af ovenstående vil vi anbefale, at man nøje overvejer, hvad forskellen er på klinik og ambulatorium, samt at der udarbejdes en klar definition af begreberne og hvis man beslutter at de er forskellige, hvornår noget er en klinik, og hvornår det er et ambulatorium. Hvis vi derimod forudsætter, at de er synonyme termer, så kunne man overveje at fraråde brugen af den ene af termerne. I det følgende vil vi overveje for og imod brugen af henholdsvis den ene og den anden term. 40

42 Hvis de virkelig er synonyme, bør man vælge den term som er selvforklarende, gængs, kort og entydig. En måde at gribe det an på kunne være, at man først rydder op i betegnelserne for afdelinger og afsnit. Vi anbefaler at man betegner de ambulatorier som reelt er afdelinger som afdelinger og de ambulatorier som er afsnit som afsnit. Dermed er der en mindre gruppe tilbage, som muligvis kan betegnes som en separat enhed hvor patienter ikke følges tæt og derfor ikke er indlagt (vores definition). Om betegnelsen for disse så skal være ambulatorium eller klinik, kan der være forskellige argumenter for og imod. Ud over den alment kendte betydning af termen klinik, som en organisatorisk enhed (jf. Ordbog over det danske sprog, som ikke er helt præcis: mindre privathospital, offentlig hospitalsafdeling eller privat praksis hvor mennesker undersøges og behandles for (bestemte) lidelser eller sygdomme ) og vores mere stringente definition af begrebet ambulatorium med synonymet klinik: afsnit uden sengepladser hvor patienter ikke er indlagt og derfor ikke følges tæt 6, så anvendes termen i bestemt form: klinikken i ord-forbindelsen ude i klinikken, som betyder noget i retning af det der sker ude i de kliniske afdelinger. Det kan skabe forvirring hos både ansatte og patienter, og dette taler for, at man undgår at anvende termen klinik. På den anden side kan vi se af en søgning på søgemaskinerne Google og Bing 7, at der er omtrent fire gange så mange forekomster af klinik, som der er af ambulatorium/ambulatorie 8. Dette skyldes formodentlig dels at klinik også anvendes i andre sammenhænge end i hospitalssammenhænge, fx tandlægeklinik, skønhedsklinik og negleklinik, dels at klinik er mere udbredt. Vi ser endvidere, at klinik oftest anvendes i forbindelse med pleje, behandling og velvære af krop og sind. Vi kan altså konstatere, at termen klinik er mere gængs end ambulatorium. På de følelsesmæssige associative plan virker klinik måske for nogle mere dagligdags og forbindes med noget ligefrem behageligt eller positivt Dansk sprogbrug versus medicinsk latinsk sprogbrug Af hensyn til patienter og pårørende kan man overveje alene at anvende, hvad man kunne kalde lægmandsdansk. Det har man i vid udstrækning gjort på Gentofte Hospital. Fx er Medicinsk endokrinologisk ambulatorium og medicinsk gastroenterologisk ambulatorium blevet ændret til hhv. Klinik for stofskiftesygdomme og Klinik for mave-, tarm og leversygdomme. Ligeledes kunne Onkologisk Afdeling uden problemer omdøbes til Afdeling for Kræftsygdomme. Det vil vi bestemt anbefale at man gør. Det skal blot gøres konsekvent. Af Figur 19: Udsnit af afdelinger under Akutcentret ser vi inkonsekvent anvendelse af danske og medicinske latinske betegnelser: I beskrivelsen af afdelingen står der sukkersyge, mens der i beskrivelsen af afsnittene står diabetes (sukkersyge). 6 Vi har endvidere forsøgt at adskille ambulatorium fra dagafsnit. Se afsnit og Figur Pr. 15. marts Denne undersøgelse er en komplet uvidenskabelig og ikke tilbundsgående søgning som blot angiver en tendens. 8 Ambulatorie er medtaget for at søgningen også omfatter sammensætninger med -ambulatorie og den alternative og nu af Dansk Sprognævn accepterede stavemåde. 41

43 Anbefaling 12: Vi anbefaler, at man konsekvent anvender de i dansk sprogbrug almindeligt gængse betegnelser. (fx er Diabetes almindeligt kendt i dagens sprogbrug, mens sukkersyge er en betegnelse, der er gammeldags og på vej ud.) Diabetes er så indarbejdet en term i dag, at det vil være den, vi anbefaler at man anvender Termer der medfører positive og negative associationer Dette fører os til et andet punkt. Hvor det er muligt bør man vælge betegnelser, som associeres positivt af de fleste. Fx vil opholdsareal blive opfattet mere positivt end venteareal. Der er ikke mange som synes at det er rart at vente. Derfor bør man foretrække opholdsareal her. Det kan have to funktioner: et område hvor patienter opholder sig mens de venter på at komme til undersøgelse eller behandling eller et område hvor patienter og pårørende kan opholde sig rekreativt. Dermed bliver alle arealer, uanset om de har den ene eller den anden funktion, benævnt ens. Anbefaling 13: Vi anbefaler, at man vælger positive betegnelser eller betegnelser, der ikke ligefrem associeres til noget negativt Patienten i centrum Når man skal prioritere synonymer, så har vi set i anbefaling 1, at man skal vælge den af flere synonyme termer som bedst beskriver, hvad der er tale om. Men samtidig bør man indtænke hensynet til patienten. Det vil sige at når man skal vælge mellem scannerrum og scanningsrum, så bør man foretrække termen scanningsrum hvor der er fokus på behandlingen af patienten frem for scannerrum hvor der er fokus på udstyret. Anbefaling 14: Vi anbefaler, at man ved termprioritering vælger en term som har fokus på patienten og dennes behandling Morsrum, morgue-rum eller ligrum Det sted hvor patienter der er afgået ved døden opbevares efter at en læge har konstateret sikre dødstegn og inden de hentes af en bedemand. 42

44 Som det fremgår af nedenstående tabel (Figur 27), der er et sammendrag af udtræk omkring navngivning af rum, findes der på AUH/DNU flere termer for samme type rum. Figur 27: Flere termer for samme type rum Også her kan man diskutere, hvilken af betegnelserne, der er den mest hensigtsmæssige. Betegnelserne morsrum og morgue-rum er af udenlandsk oprindelse og anvendes udelukkende professionelt. Ligrum er en dansk, selvforklarende og derfor meget direkte og let forståelig betegnelse. Fordelen ved de første to betegnelser er at de for en dansker lægger en vis distance til døden, mens betegnelsen ligrum meget tydeligt indikerer at det er et rum til lig og derfor giver mindelser om død og forgængelighed. Noget som vi ikke har lyst til at blive mindet om. Der kan altså argumenteres både for og imod. Hvis man vil tale dansk, så skal det være ligrum. Hvis man vil lægge distance til døden, så skal det være mors-rum eller morgue-rum. Ikke alle vil dog kunne gennemskue det oprindelige latinske i mors og der vil være en vis risiko for at børn, der kan læse, vil kunne opfatte det som mors rum (i modsætning til fars rum). Men denne risiko er måske forsvindende lille, og så behøver man ikke at tage et sådant hensyn. 43

45 Brugen af termen intensiv Som vi så i afsnit 5.3 (Figur 22), skal man være varsom med brugen af termen intensiv. Børneintensivt Afsnit betyder egentlig et afsnit hvor der er mange børn. Det er der formodentlig, men det er nok ikke det man vil udtrykke med termen. Ligeledes er der et problem med termen neurointensiv (Figur 28). Betegnelsen Neurointensivt Afsnit forudsætter, at man meningsfuldt kan danne tillægsordet neurointensiv, og det kan man ikke. Afsnittet burde derfor betegnes Neurologisk Intensivafsnit (NIA) eller Intensivt Neurologisk Afsnit (INA). Figur 28: Udsnit af afdelinger under Hoved- Neuro Centret Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling er vanskeligere (Figur 29). Hvis meningen er afdeling der tager sig af bedøvelse og intensiv pleje, med andre ord: hvis anæstesiologisk og intensiv er sideordnede, ville det være bedre at skrive Afdeling for Anæstesiologi og Intensiv Pleje. Hvis meningen er intensivafdeling der tager sig af bedøvelse kunne navnet være Anæstesiologisk Intensivafdeling. Hvis meningen er anæstesiafdeling der, til forskel fra almindelige anæstesiafdelinger, også har intensiv pleje, eller med særlig intensiv anæstesi kunne det være Intensiv Anæstesiafdeling men det er formodentlig ikke tilfældet. Figur 29: Problematisk anvendelse af termen intensiv 44