Introduktion til begrebsarbejde

Transkript

1 Introduktion til begrebsarbejde Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

2 Oversigt Centrale begreber Terminologiske ontologier Definitionsmetoder og definitionsregler Termprioritering 2

3 Centrale begreber Begrebsorienteret tilgang 3

4 Alfabetisk (ordorienteret) Eksempelbegreber fra NBS 01 Administrative begreber (udsnit) NBS: Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, begrebsbasen.sst.dk afregning afslutning af patientkontakt afslutning ved død afslutning ved færdigbehandling afslutning ved udeblivelse afslutning ved viderevisitering aktiv ventetid akut patientkontakt ambulant besøg ambulant kontakt barnepatient basistakst besøg DAGS-besøgstakst DAGS-takst DRG-takst egen læge gråzonetakst habil patient henvisning henvisningsinstans indbragt patient indlæggelseskontakt indlæggelsesvilkår informeret samtykke inhabil patient lands- og landsdelstakst langliggertakst LL-besøgstakst længerevarende patientfravær midlertidigt inhabil patient mundtligt samtykkeskriftligt samtykke patient patientfravær uden aftale patientkontakt patientorlov planlagt patientkontakt pårørende selvhenvender 4

5 NBS 01 Systematisk oversigt over begreber topbegreber i deldiagrammer (begrebsorienteret) person patient samtykke takst kontakt ekstern kommunikation afslutning 5

6 NBS 01 Begreber grupperet takst afslutning person patient kontakt afslutning afslutning af patientkontakt afslutning ved død afslutning ved udeblivelse afslutning ved viderevisitering afslutning ved færdigbehandling samtykke ekstern kommunikation takst takst afregning særydelsestakst lands- og landsdelstakst DAGS-besøgstakst LL-besøgstakst sengedagstakst basistakst DRG-takst DAGS-takst gråzonetakst trimpunkt langliggertakst 6

7 NBS 01 Begreber grupperet takst person patient kontakt afslutning samtykke ekstern kommunikation patient barnepatient voksenpatient habil patient inhabil patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient selvhenvender indbragt patient henvisning henvisningsinstans visitering person samtykke sundhedsaktør egen læge værge pårørende informeret samtykke udtrykkeligt samtykke stiltiende samtykke mundtligt samtykke skriftligt samtykke 7

8 Yderligere systematisering: NBS 01 Patient forenklet patient barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient b selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 8

9 NBS 01 Patient begreber grupperet patient barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 9

10 NBS 01 Patient med inddelingskriterier Inddelingskriterium (aspekt) patient alder habilitet henvendelsesmåde barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 10

11 Terminologiske ontologier 11

12 Terminologiske ontologier - oversigt Begrebsrelationer Karakteristiske træk og inddelingskriterier Polyhierarkiske ontologier Associative relationer Fordele ved terminologiske ontologier 12

13 Begrebsrelationer Typerelationer og del-helheds-relationer 13

14 Typerelationer i Begrebsbasen.sst.dk (Recept) inddelingskriterium 14

15 Typerelationer i i-term (Recept) uden definitioner inddelingskriterium 15

16 Typerelationer i i-term (Recept) med definitioner 16

17 Typerelationer i i-term (Recept) med notationer 17

18 Systematisk liste på basis af notationer 18

19 Del-helheds-relationer i Begrebsbasen.sst.dk (Lægemiddelordinering) 19

20 Del-helheds-relationer i-term (Lægemiddelordinering) 20

21 Del-helheds-relationer Begrebsbasen: standardrelationer Kriminalforsorgen 21

22 Karakteristiske træk og inddelingskriterier 22

23 Karakteristiske træk og inddelingskriterier i-term (Patienttyper) UDKAST til Region Midtjylland trækspecifikation: attribut-værdi par 23

24 Karakteristiske træk og definitioner i-term (Patienttyper) UDKAST til Region Midtjylland 24

25 Arbejdsgruppe 07: Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed NBS, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Særlig rapport Håndbog i begrebslære 1 og 2 - kan hentes på websiden: Andre grupper: Administrative begreber, Klinisk proces, Medicinering, Utilsigtede hændelser, Kvalitetssikring, Informationssikkerhed, Kliniske undersøgelser 25

26 NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (Begrebsbasen.sst.dk) forebyggelse målgruppe fase i sygdomsforløb universel forebyggelse selektiv forebyggelse indikeret forebyggelse primær forebyggelse sekundær forebyggelse tertiær forebyggelse sundhedskampagne metode Udsnit af diagram Forebyggelse her er ingen trækspecifikationer! 26

27 NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-model med karakteristiske træk inddelingskriterium trækspecifikation: attribut-værdi par 27

28 Karakteristiske træk som baggrund for udarbejdelse af definitioner universel forebyggelse karakteristiske træk Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen 28

29 Karakteristiske træk som baggrund for udarbejdelse af definitioner universel forebyggelse definition og karakteristiske træk Bud på definition: forebyggelse målrettet hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen 29

30 Adskillende og supplerende træk forebyggelse MÅLGRUPPE universel forebyggelse MÅLGRUPPE: befolkningen ARENA: grundskole, arbejdsplads AKTØR: offentlige myndigheder selektiv forebyggelse MÅLGRUPPE: risikogrupper ARENA: det kommercielle festmiljø, belastede boligområder AKTØR: sundhedsprofessionelle og socialsektoren 30

31 Grundlæggende princip (1) Sideordnede begreber adskilles af ét karakteristisk træk Hvis der kan anføres flere træk på et begreb, er der principielt tale om ét adskillende træk og et eller flere supplerende træk, som ofte er afhængige af det adskillende træk. MÅLGRUPPE: befolkningen ARENA: grundskole og arbejdsplads AKTØR: offentlige myndigheder I eksemplet er trækkene ARENA og AKTØR supplerende og afhængige af trækket MÅLGRUPPE 31

32 Grundlæggende princip (2) Hvis to eller flere sideordnede underbegreber har samme primære (dvs. ikke nedarvede) træk, skal dette træk rykkes op på overbegrebet. universel forebyggelse forebyggelse der har hele eller dele af befolkningen som målgruppe, uanset risikofaktor og risikoadfærd og som søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden selektiv forebyggelse forebyggelse hvor målgruppen er befolkningsgrupper med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd og som søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden 32

33 Grundlæggende princip (2) forebyggelse sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden universel forebyggelse forebyggelse der har hele eller dele af befolkningen som målgruppe, uanset risikofaktor og risikoadfærd selektiv forebyggelse forebyggelse hvor målgruppen er befolkningsgrupper med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd 33

34 Polyhierarkiske ontologier 34

35 Polyhierarki i ontologier 35

36 NB! Ugyldigt polyhierarki NB! ugyldigt polyhierarki: de to overbegreber skal høre til to forskellige grupper (dimensioner) tilføjelse af to værdier til den samme attribut er ikke tilladt Her er tale om to værdier til ét attribut: FASE I SYGDOMSFORLØB: før FASE I SYGDOMSFORLØB: under

37 Grundlæggende princip (3) Der kan kun være tale om polyhierarki, dvs. et begreb kan kun have to overbegreber, hvis de to overbegreber hører ind under forskellige inddelingskriterier. = Et begreb må ikke indeholde flere trækspecifikationer med samme attribut kombineret med forskellige værdier. primær forebyggelse kan ikke samtidig være sekundær forebyggelse dvs. at et tænkt begreb primær sekundær forebyggelse ville arve trækkene [FASE I SYGDOMSFORLØB: før] fra primær forebyggelse [FASE I SYGDOMSFORLØB: under] fra sekundær forebyggelse og dette giver konflikt mellem værdierne! 37

38 Associative begrebsrelationer 38

39 NBS 01 Patient med associative relationer Associativ relation 39

40 Begrebsrelationer Begrebsbasen: standardrelationer Baseret på begrebsrelationer i OntoQuery Et tværinstitutionelt forskningsprojekt med deltagere fra CBS, RUC, DTU, SDU, KU ( sourcetarget activitytarget activity-static location entity-static location activityagent activitypatient activityinstrument agentpatient agentinstrument instrument -result fase activityresult agentresult patientresult patientinstrument udvikling 40

41 Standardrelationer i Begrebsbasen.sst.dk 41

42 Associative relationer i Begrebsbasen.sst.dk NSI Medicinering 42

43 Associative relationer i i-term NSI Medicinering 43

44 Fordele ved terminologiske ontologier 44

45 Fordele ved terminologiske ontologier overblik over et emneområdes begreber og deres indbyrdes relationer afsløring af huller og inkonsistens i dækning af emne grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner grundlag for drøftelser mellem terminologer og fageksperter 45

46 Definitionsmetoder 46

47 Definitionsmetoder 1. Analysemetoden Indholdsdefinitioner Anbefales! Omfangsdefinitioner Bestanddelsdefinitioner 2. Eksempler 3. Synonymer Ikke egentlige definitioner! 47

48 Indholdsdefinitioner Ved typerelationer: Her anføres nærmeste overbegreb, og derefter det træk som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Ved de øverste begreber kan det være nødvendigt at anvende et generelt begreb som overbegreb. 48

49 Udarbejdelse af indholdsdefinition, eksempel informeret samtykke samtykke der er givet ved en konkret patientkontakt på grundlag fyldestgørende information fra en sundhedsprofessionel eksplicitering udtrykkeligt samtykke informeret samtykke hvor en patient bevidst og tydeligt har givet udtryk for, at han/hun er indforstået (inddelingskriterium: EKSPLICITERING) mundtligt samtykke udtrykkeligt samtykke der er afgivet mundtligt af en patient (inddelingskriterium: FREMGANGSMÅDE) NBS 01 Samtykke 49

50 Indholdsdefinitioner Ved del-helheds-relationer: Her anføres nærmeste helhedsbegreb (del af ) og det træk som adskiller begrebet fra de sideordnede begreber eller definitionen indledes med et mere generelt begreb. 50

51 Indholdsdefinitioner ved del-helheds-relationer 51

52 Indholdsdefinitioner ved del-helheds-relationer 52

53 Omfangsdefinitioner Her opregnes de begreber som er omfattet af begrebet der defineres, dvs. generiske underbegreber: informeret samtykke omfatter udtrykkeligt samtykke, stiltiende samtykke Ulempen ved denne type definition er, at læseren ikke nødvendigvis kender underbegreberne og derfor ikke bliver meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle underbegreber er medtaget i definitionen. 53

54 Bestanddelsdefinitioner: Her anføres det pågældende begrebs delbegreber, som refererer til bestanddele: effektuering af lægemiddelordination består af lægemiddeldispensering og lægemiddeladministration Samme problem som ved omfangsdefinitioner! 54

55 Eksempler Ikke egentlige definitioner! Her anføres der eksempler på begrebet. forebyggelse kan f.eks. være universel forebyggelse, selektiv forebyggelse og indikeret forebyggelse Metoden minder om den ovennævnte omfangsdefinition og har de samme ulemper. 55

56 Synonymer Ikke egentlige definitioner! Her anføres et eller flere synonymer. universel forebyggelse generel forebyggelse Der er ikke tale om en egentlig definition! 56

57 Definitionsregler 57

58 Definitionsregler Korte og enkle Hensyn til målgruppen Gensidigt afstemte Dækkende Ikke cirkularitet

59 Definitionsregel: Korte og enkle anfør supplerende træk i særskilt kommentar én sætning lille begyndelsesbogstav ikke punktum forebyggelse Ikke: Indenfor sundhedsområdet er forebyggelse de indsatser, som fremmer folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere. Forebyggelsen omfatter blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse og rehabilitering. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. Målgruppen og arenaerne for forebyggelsen kan tilsvarende variere. Men: sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden 59

60 Gentagelse af nedarvede træk ikke god løsning informeret samtykke samtykke der er givet ved en konkret patientkontakt på grundlag fyldestgørende information fra en sundhedsprofessionel udtrykkeligt samtykke informeret samtykke der er givet ved en konkret patientkontakt på grundlag fyldestgørende information fra en sundhedsprofessionel hvor en patient bevidst og tydeligt har givet udtryk for, at han/hun er indforstået mundtligt samtykke udtrykkeligt samtykke der er givet ved en konkret patientkontakt på grundlag fyldestgørende information fra en sundhedsprofessionel hvor en patient bevidst og tydeligt har givet udtryk for, at han/hun er indforstået og som er afgivet mundtligt af en patient 60

61 Definitionsregel: Målgruppe Målgruppe: Der skal tages hensyn til målgruppen. absorptionskoefficient DS/ISO 921, 1981 Kerneenergiordlisten Absorptionskoefficienten af en substans for et parallelt strålebundt af en bestemt stråling er størrelsen abs i udtrykket abs x for den absorberede brøkdel ved passagen af et tyndt lag af tykkelsen x af denne substans. Den er en funktion af strålingens energi. Alt efter om x udtrykkes i længdeenheder, masse pr. enhedsareal, mol pr. enhedsareal eller atomer pr. enhedsareal, kaldes abs den lineære absorption, masseabsorption, den molære absorption eller den atomare absorption. Den er en del af dæmpningskoefficienten, der udelukkende skyldes energiabsorption. Alternativ definition til ikke-fagfolk: absorptionskoefficient den brøkdel af strålingen, der absorberes pr. længdeenhed, når strålingen passerer et materiale 61

62 Definitionsregel: Gensidigt afstemte I samme datasamling bør definitioner udformes således, at: begreberne afgrænses klart i forhold til hinanden definitionerne ikke er indbyrdes modsigende definitionerne er udformet efter samme metode det samme overbegreb anføres i definitioner af sideordnede begreber de samme typer træk anvendes i definitioner af sideordnede begreber de træk, som svarer til inddelingskriterier, anføres for at adskille sideordnede begreber 62

63 Definitionsregel: Dækkende Dækkende (ikke for snæver eller for bred): definitionen må ikke indeholde for mange træk som indsnævrer definitionen eller for få træk, hvilket bevirker at den ikke er tilstrækkelig præcis eksempel på en for snæver definition: medicinflaske: flaske af glas til opbevaring af flydende medikamenter eksempel på en for bred definition: pårørende: person, som har tilknytningsforhold til en anden person (Definition i Begrebsbasen NBS 01: sundhedsaktør der har et tilknytningsforhold til en patient i forbindelse med en patientkontakt) 63

64 Definitionsregel: Ikke cirkeldefinitioner 1) cirkularitet mellem to definitioner sundhedsaktør aktør der deltager i sundhedsrelateret aktivitet sundhedsrelateret aktivitet aktivitet der udføres af en sundhedsaktør (Definition af sundhedsrelateret aktivitet i Begrebsbasen NBS 02 klinisk proces: aktivitet der foregår inden for sundhedsområdet) 2) cirkulariteten findes i én og samme definition tværsektoriel forebyggelse forebyggelse på tværs af sektorer (Definition af tværsektoriel forebyggelse i Begrebsbasen NBS 07: forebyggelse der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller fra både den primære og sekundære sundhedssektor) 64

65 Termprioritering 65

66 Termprioritering selvforklarende og systemrigtige korte, men præcise i overensstemmelse med det pågældende sprogs grammatiske og ortografiske regler internationalisering kan evt. tilstræbes gængse Specielle problemstillinger inden for sundhedsområdet: dansk vs. medicinsk latin ikke vække negative associationer 66

67 Selvforklarende og systemrigtige? Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-model med karakteristiske træk massestrategi tidlig intervention 67

68 Korte, men præcise? Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-model med karakteristiske træk højrisikointervention 68

69 Overholde grammatiske og ortografiske regler i overensstemmelse med det pågældende sprogs grammatiske og ortografiske regler ikke: Terapi Afsnit men: Terapiafsnit ikke: Børneintensivt Afsnit men: Intensivafsnit for Børn» Eller: Intensivt Børneafsnit? 69

70 Internationalisering - kan evt. tilstræbes profylakse i stedet for forebyggelse 70

71 Dansk vs. medicinsk latin Gentofte Hospital: Medicinsk endokrinologisk ambulatorium er blevet ændret til Klinik for stofskiftesygdomme Medicinsk gastroenterologisk ambulatorium er blevet ændret til Klinik for mave-, tarm og leversygdomme Hvad så med Radiologisk afdeling vs. Billeddiagnostisk afdeling? (RM) Røntgen- og skanningsafdeling? (Gentofte) 71

72 Spørgsmål? 72