Planlægning af kystnærhedszonen APROPOS
|
|
- Adam Simonsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planlægning af kystnærhedszonen APROPOS
2 Tidligere udgivet Apropos: 1 Vand- og Naturplanerne i fokus. 2 Landskabskaraktermetoden og byudvikling. 3 Geologi i kommuneplanlægningen for det åbne land. 4 Kulturmiljlø i kommuneplanlægningen for det åbne land. 5 Kommuneplanlægning for biogasanlæg. Kolofon Hæftet er udarbejdet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen i samarbejde med COWI (Henrik Søe Lysgaard). Fotos: Finn Byrum (side 3) Øvrige Miljøministeriet, COWI og kommuner Illustrationer: COWI Ortofotos: DDOland 2008 copyright COWI Miljøministeriet APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen
3 Planlægning i kystnærhedszonen Danmark har over 7300 km kystlinje, der ikke blot landskaber, som forpligter landets kystkommuner er en af verdens længste i forhold landets areal, til at gennemføre en velbegrundet og omhyggelig men også kendetegnet ved stor mangfoldighed af planlægning. Nationalklenodiet skal behandles re- kysttyper. Siden middelalderen har kysterne haft spektfuldt af hensyn til nulevende og kommende stor betydning for vore bydannelser, da adgang generationer. til vandvejene var en vigtig del af livsgrundlaget. I nyere tid har kysternes herlighedsværdier haft stor Denne publikation er en kortfattet præsentation af betydning for sommerhusområdernes opståen og regelsættet og en inspiration til god planlægning øgede rekreative udnyttelser. for byudvikling og ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Uddybende beskrivelser og eksempler Med øget benyttelse øges behovet for beskyttelse. findes i Inspiration til planlægning i kystnærhedszo- De danske kystlandskaber udgør unikke helheder nen - eksempelsamling (link) og de åbne ubebyggede kystlandskaber udgør en vigtig national ressource. For landets kystkommu- Folketinget har med lov nr. 424 af 10/5/11 ændret ner ligger her en værdifuld natur- og kulturarv, som planloven for 29 udkantskommuner. Det medfører forpligter. bl.a. ændrede regler form planlægning i kystnærhedszonen, så der indføres lempelser i kommuner- Gennem planlovens regler om kystnærhedszonen nes adgang til at planlægge for kystnær byzone og har vi i Danmark en god beskyttelse af vores kyst- anlæg i landzone under visse betingelser. Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 3
4 Strandbeskyttelseszone (300 m) Kystnær del af byzonen Kystnærhedszonen landzonen og sommerhusområder (3 km) Beskyttelsen af de danske kyster Centralt i beskyttelsen af de danske kyster står delse for byggeri og anlæg, der fraviger væsentligt i Naturbeskyttelseslovens regler for klitfredning og højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse strandbeskyttelse samt planlovens regler for kyst- i området. nærhedszonen. Mens strandbeskyttelseszonen på indtil 300 m fra kysten er en forbudszone med De kystnære dele af byzonerne udgøres af de om- forbud mod tilstandsændringer, så er kystnærheds- råder i byen, der indgår i visuel sammenhæng med zonen en planlægningszone. kysten. Reglerne er derfor møntet på planer for byggeri og anlæg, som enten ligger direkte ud til kysten Formålet med kystnærhedszonen er, at de åbne eller som ud fra blandt andet placering, højde og kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat størrelse indgår i et samspil med kystlandskabet. kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabstræk. Kystnærhedszonens afgrænsning dækker et bælte på i princippet 3 km fra landets kyster, og omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men for de kystnære dele af byzonen gælder der særlige bestemmelser. Kommunerne skal i kommuneplanlægningen vurdere de fremtidige bebyggelsesmuligheder i de kystnære dele af byzonen, og ved en lokalplanlægning skal der gives en begrun- 4 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen Byzonen er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men i de kystnære dele af byzonen gælder særlige regler. I byområder, der indgår i visuel sammenhæng med kysten, skal der tages hensyn til kystlandskabelige helheder i samspil med byen. Det gælder fx ved byomdannelse af tidligere erhvervs- og havneområder.
5 Nøglen til planlægning i kystnærheds zonen: Forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der bygger på: at behovet for bebyggelsen og dens kystnærhed skal foreligge at udgangspunktet for en lokalisering er størst mulig afstand fra kystlinjen fortrinsvis bag eksisterende by (og eventuelt uden for kystnærhedszonen) at lokaliseringen skal afvejes imod andre væsentlige natur-, miljø- og rekreative hensyn (lokaliseringsalternativer) at placering og udformning forudsætter størst mulig hensyntagen til landskab og natur. Kystnærhedszonen og kommuneplanlægningen De grundlæggende krav til planlægning i kystnær- Nye sommerhusområder må ikke udlægges udover hedszonen har i første omgang betydning for det de højst 8000 sommerhuse, der muliggøres gen- overordnede kommuneplanniveau. nem særskilte landsplandirektiver. Det fremgår ligeledes af 5 b, stk. 1, nr. 2, at der kun i ganske særlige Det fremgår af planlovens 5b. Bestemmelserne tilfælde kan ske planlægning, der forudsætter ind- har til formål at begrænse brugen af kystlandskaber dragelse af arealer på søterritoriet. til det nødvendige, herunder særligt de åbne kyst- Copyright Mapping Information Systems Tjenester, der vises på offentlige rekreative områder er ikke offentlige afløb, medmindre de bruges som gennemløb. Der gives ingen garanti i forbindelse med præcision og placering af tjenester. Kontroller alle niveauer og lokationer på stedet. Har du spørgsmål vedrørende de viste tjenester, bedes duringe på strækninger. Anlæg, der nødvendigvis skal have en Endelig er det et grundlæggende hensyn, at offent- kystnær placering, skal som udgangspunkt lokalise- lighedens adgang til kysten sikres og udbygges i de res, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. tilfælde, hvor planlægning kan gennemføres. Der må kun inddrages nye arealer i byzone eller plan- Hvis der foreligger de særlige begrundelser for at lægges for arealer i landzone, såfremt der foreligger kommuneplanlægge i kystnærhedszonen, skal der en særlig planlægningsmæssig eller funktionel be- i den efterfølgende lokalplanlægning redegøres for grundelse for kystnær lokalisering. den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Herved 0 Scale 1: 632, Hovedvandledning 20 Transport Rørledning/Hustilslutning Hovedvej Ventilhus Bivej Sluseventil Brandhane Spildevand Gade Jernbanelinje Jernbanestation Fernvale Fernvale City City Råd Råd Råd Rørledning/Hustilslutning Mandehul Udskrevet 25/02/2010 Kystnærhedszonens afgrænsning Copyright Mapping Information Systems Tjenester, der vises på offentlige rekreative områder er ikke offentlige afløb, medmindre de bruges som gennemløb. Der gives ingen garanti i forbindelse med præcision og placering af tjenester. Kontroller alle niveauer og lokationer på stedet. Har du spørgsmål vedrørende de viste tjenester, bedes duringe på Scale 1: 632, Hovedvandledning 20 Transport Rørledning/Hustilslutning Hovedvej Ventilhus Bivej Sluseventil Brandhane Spildevand Gade Jernbanelinje Jernbanestation Rørledning/Hustilslutning Mandehul forudsættes normalt en form for visualisering af den Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg skal desuden ske planlagte bebyggelse eller anlæg, men efter omstæn- på baggrund af sammenhængende turistpolitiske dighederne kan en redegørelse være tilstrækkelig. overvejelser. Disse anlæg må kun placeres i sammenhæng med eksisterende bysamfund eller større ferie- Hvis der planlægges for bygningshøjder over 8,5 og fritidsbebyggelser. meter skal der anføres begrundelser for højden. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 5 Fernvale Fernvale City City Råd Råd Råd Udskrevet 25/02/2010
6 forhold, der er væsentlige for varetagelsen af naturog friluftsmæssige interesser. God og grundig planlægning Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Reglerne hindrer ikke, at nødvendige arealer til byudvikling kan inddrages i kommune- og lokalplanlægningen, men der stilles krav om, at det sker på baggrund af en grundig planlægning, der tager de fornødne hensyn til de kystlandskabelige helheder. Udgangspunktet for nye byzonearealer eller anlæg i landzone er, at de skal lokaliseres i størst mulig afstand fra kysten og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Planlægningsmyndigheden skal i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. Ved planlægningen i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Sam- tidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning. Planlægningsmyndigheden skal derfor i fornødent omfang vurdere alternative placeringsmuligheder. For at planlægge for nye arealer i kystnærhedszonen er det altså vigtigt at forarbejdet og begrundelserne er i orden. Kravet om særlig begrundelse For at gennemføre en planlægning i kystnærhedszonen skal der foreligge en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Planlovens regler pålægger planmyndigheden at godtgøre behovet for kystnær beliggenhed. En godtgørelse af behovet indgår i en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen. Eksempler på planlægningsmæssige begrundelser for byudvikling i kystnærhedszonen: Boligers lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner. Allerede foretagne investeringer i infrastruktur. Byvækst ind i landet, hvis den vil komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser. Den funktionelle begrundelse kan knytte sig til anlæggets behov for adgang til havet eller beliggenhed i kystnære områder. Det gælder fx havneanlæg lystbådehavne og lignende, samt vindmøller. Klageafgørelser vedr. begrundelseskravet: Langeland, Rudkøbing, Peløkke om at ændre bosætningsmøndtret for kommuner i særlige situationer: [Højesteret ] Lokalplan for boliger delvist inden for 300 m strandbeskyttelseslinje. Højesteret fandt det berettiget, at fravige udgangspunktet om lokalisering i størst mulig afstand fra kysten og bag eksisterende by, med vægt på, at området siden 1987 havde været udlagt til byudvikling, og at det omkringliggende område var bebygget. Desuden fandt Højesteret det berettiget at lægge vægt på at kunne tilbyde attraktive byggegrunde og ønsket om ændre bosætningsmønstret - under hensyn til kommunens særlige befolkningsmæssige situation. Børkop, Kellers Park om genanvendelse af ubenyttede bygnigner til nye formål: [NKN-afgørelse af ] Plan for anvendelse af tidligere institutionskompleks til nye formål, ved at planlægge det overført til byzone og anvendelse til erhverv, boliger, lystbådehavn mv. Naturklagenævnet finder i det konkrete tilfælde, at det er en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse at genanvende bygningerne til andre formål, når der ikke længere er brug for de oprindelige formål med deraf følgende stor risiko for forfald. Afvejet i forhold til godtgørelse af behov (boligrummelighed), konkret natur- og landskabspåvirkning, herunder at der ikke er tale om et uberørt område, men i et område, præget af nogen bebyggelse. 6 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen
7 PARADIME FOR DEN GODE PLANLÆGNING UDGANGSPUNKT Behovsvurdering Hvad er arealbehovet for byudvikling Bindinger Kortlægning af arealbindinger i og omkring byen Bystruktur Kortlægning af vigtige træk i bystrukturen Planlægning for byudvikling Den gode planlægning i kystnærhedszonen tager udgangspunkt i det konkrete bysamfund og landskab, der planlægges for. Vurderingen af, om der kan planlægges for byudvikling, hvor og i hvilket omfang, vil afhænge af det lokale udgangspunkt og de konkrete omstændigheder. Uanset betydningen af de konkrete forhold består beslutningsgrundlaget for den gode planlægning af en række grundlæggende fællestræk, der kan opstilles i et paradigme for den gode, grundige planlægning i kystnærhedszonen - og som også kan bruges ved byudvikling i øvrigt. Paradigme for god planlægning Indholdet i paradigmet består grundlæggende af de 3 hovedelementer: kortlægning af udgangspunktet strategi for udviklingen vurdering af lokaliteten og omgivelserne. STRATEGI Mål og udviklingsprincipper Afklaring af byens rolle, byvækstretning, kort- og langsigtet udvikling I praksis vil elementerne i paradigmet indgå med forskellig vægt afhængig af arealets størrelse og de konkrete forhold ved den pågældende plan, og vil skulle afvejes mod lokale og økonomiske interesser. Udgangspunktet Som udgangspunkt for planlægningsarbejdet, skal der skabes overblik over behovet for byudvikling, samt en kortlægning af bystrukturen og bindinger omkring byen. VURDERING Sammenhæng Funktionel sammenhæng til eksisterende by Skala Sammenhæng med eksist. bebyggelse og landskab Volumen Vurdering af omfang, areal- og bygningsenheder Behovsvurdering Grundlæggende skal landets kyster friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. Derfor afhænger udlæg af nye arealer i kystnærhedszonen af byens eller anlæggets særlige behov. Byer, der i kommunens bymønster er tiltænkt byudvikling, kan naturligvis udvikle sig. Men én af hovedforudsætningerne for at planlægge for byudvikling i kystnærhedszonen er en kortlægning af behovet for arealudlæg, herunder opgørelse af rummelighed ( arealregnskab ). Profil Sammenhæng med kystlandskabsprofil / bysilhouet Bindinger Når byen skal udvikle sig, er det vigtigt at have overblik over væsentlige interesser i byens omgivelser. Områder med beskyttet natur eller værdifulde kulturmiljøer mv., der er beskyttet i lovgivning eller planlægningen, lægger bindinger på en udnyttelse Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 7
8 til byudvikling. Der kan ligeledes være væsentlige miljøhensyn til fx grundvand, vandløb, støj fra overordnede veje, landbrug med dyrehold mv. de historiske bymidter og købstadens skyline med kirken, rådhuset og sluttet randbebyggelse, hvor ny bebyggelse bør tilpasse sig byens særlige kvaliteter. Kortlægningen af de landskabelige interesser udgør et vigtigt grundlag, herunder ikke mindst de værdifulde kystlandskaber. Kortlægningen kan med fordel udføres efter landskabskaraktermetoden, der er velegnet til at indkredse de enkelte landskabsområders særlige karaktertræk, værdier og sårbarhed.. Bystruktur Den gode placering kræver et godt kendskab til såvel byen som dens omgivelser. Et godt grundlag for vurderingen er at få afdækket de væsentlige bystrukturer og funktionelle sammenhænge. Nogle erhverv vil have behov for nærhed til overordnet infrastruktur, mens nye boliger typisk lokaliseres nær servicefunktioner og i områder uden miljøkonflikter. Det er vigtigt at huske, at kystlandskabelige hensyn ikke kun er uden for byen, men også inde i byen. Vigtige grønne kiler i byerne eller ubebyggede arealer i byzonerne, som indgår i samspil med kysten kan have betydning for oplevelsen af kystlandskabet og offentlighedens adgang. Det samme gælder for Strategi Kystnære byer, der ifølge bymønstret skal udvikles, er naturligvis afhængig af kystnære arealer. Det løbende spørgsmål vil altid være hvor, hvornår og i hvilket omfang. Byrådets overordnede bypolitik spiller en vigtig rolle. En strategi, der bygger på byfortætning og udnyttelse af omdannelsespotentiale inden for den eksisterende bygrænse, minimerer behovet for inddragelse af bar marks arealer fra kystnærhedszonen. Det kan også handle om at fastlægge vigtige strategiske byudviklingsprincipper for den enkelte by, fx at prioritere nogle bestemte byudviklingsretninger og friholde andre væsentlige natur-, landskabs- og rekreative bånd ved byen. Landskabsvurderinger Ved planlægning i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Det påhviler kommunen som planmyndighed at godtgøre, at der er taget de fornødne hensyn. Eksempel på byudvikling med særlige planlægningsmæssige begrundelse: Boligområde i Hadsund Syd, Mariagerfjord Kommune Den gennemførte planlægning er et eksempel på, at behovet for boligudbygning i Hadsund, der har funktion som egnsby, i den givne situation kan udgøre en planlægningsmæssig begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen. Planerne er særligt et eksempel på, at afgrænsning af et større byudviklingsområde til en langsigtet boligudbygning tilvejebringes på grundlag af en grundig redegørelse for overvejelser om alternative byudviklingsretninger og afvejninger af disse områder i forhold til øvrige miljø, natur- og landskabsinteresser. HADERUPVEJ RANDERSVEJ Kortfattet indeholder begrundelsen følgende elementer: Hadsund har aktuelt behov for 30 ha til boligformål for at tilgodese byens funktion som egnsby i bymønstret ikke reelle muligheder for nye arealer uden for kystnærhedszonen yderligere byudvikling i Hadsund Vest og Hadsund Nordøst findes uegnet til byudvikling på grund af grundvandsinteresser mv. arealets beliggenhed har god sammenhæng med bystrukturen Ekst Byzone Undersøgelsesområde Strandbeskyttelseslinien Veje Se Kommuneplantillæg nr. 41, lokalplan nr. 40 og Miljørapport, December 2009 Planerne indeholder beskrivelser af landskabets karakter og de natur- og miljømæssige værdier, der findes i området. På den baggrund er der udarbejdet en bebyggelsesplan for områdets første etape på 10 ha, hvor der er illustrationer og visualiseringer af områdets påvirkning på kystlandskabet. Planerne blev påklaget, men Naturklagenævnet afviste klagen, idet den planlægningsmæssige begrundelse efter en samlet vurdering fandtes tilstrækkelig. 8 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen
9 For at foretage vurderingerne vil det ofte være nødvendigt at udarbejde en bebyggelsesplan og visualiseringer, ikke kun som led i lokalplanlægning, men i nogle tilfælde også ved inddragelse af nye rammeområder i kommuneplanen. Behovet er størst ved meget kystnære og åbne placeringer, ved større områder og ved markante bebyggelser. De landskabelige vurderinger handler om placering og disponering af den planlagte bebyggelse i sammenhæng med væsentlige by- og landskabstræk. Hvordan vil den planlagte bebyggelses skala og volumen tage sig ud i landskabet i sammenhæng med markante landskabselementer som skove og kulturmiljøer mv Og hvordan er samspillet med eksisterende bymæssig bebyggelse, fx byprofil og dominerende byelementer, som markante byområder, kirke mv. Vurderingerne kan i sidste ende føre til en revurdering af kommunens mål og principper for byens udvikling, hvis det gennem illustrationer bliver tydeligt, at planlægningen vil stride imod de kystlandskabelige hensyn. Byer og kystlandskaber er ikke ens Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor udvikling kræver en grundig forudgående planlægning. For at varetage planlovens krav om at tage størst mulig hensyntagen til landskab og natur er det vigtigt med et godt kendskab til planområdets sammenhæng med by og omgivelser. Paradigmet for den gode planlægning lægger derfor op til at tage udgangspunkt i den konkrete by og det konkrete kystlandskab der planlægges i. Byer er ikke ens, kystlandskaber heller ikke. Kortet her på siden er en oversigtlig gengivelse af hvilke kystlandskaber, der er udbredte i de forskellige egne af Danmark. I virkeligheden er der store variationer, og det bedste kendskab opnås derfor gennem en landskabsanalyse, fx på baggrund af landskabskaraktermetoden. Fire typologier På de næste sider er der konstrueret planlægningssituationer på fire typiske by- og kystlandskabstypologier: Landsbyen i det flade kystlandskab Den mellemstore by på odden En større by i fjordlandskabet Feriebyen ved klintkysten Ideen med typologierne er at komme det generelle kysthensyn nærmere og at påpege typiske planlægningsmæssige afvejninger i forhold til de strategiske mål for byen og de konkrete by- og landskabsforhold. Kuperede morænelandskaber m. markante tunneldale Øhave / dobbeltkyster - druknet morænekyst Flade klit/marsk/hedelandskaber Kuperede sand/klintkyster Hævet havbund - kuperede / flade marine forlande Granitlandskab - klinter Vadehavet - tidevandspræget kystlandskab Istidens hovedopholdslinje Landjordens vippeakse Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 9
10 Landsbyen i det flade kystlandskab I det flade sydvestjyske marsk/hede landskab ligger flere landsbyer i åbent fladt kystlandskab med kun få læbælter og skove. Principsnit af landsbyen i det flade landskab Kystlandskab: Udligningskyst adskilt af klitter mod fladt marsk/hede landskab. Udbredt i sydvestlige Jylland. Bytype: Landsby Eksempelbyen ligger et par km fra kysten, anlagt af hensyn til den landbrugsmæssige udnyttelse. Byens form er ofte spredt med en kerne af historiske gårde, og bebyggelsen er lav med kirken og senere foderstofsiloen som markante pejlemærker. Kysthensynet i denne type landskab er ikke nødvendigvis knyttet til selve havet, der sjældent kan ses - det er mere vidderne og horisonten, der giver en klar fornemmelse af havet. Det flade, åbne landskab er særligt sårbart over for spredt og dominerende bebyggelse. Byen er ikke tiltænkt større byudvikling i det kommunale bymønster. Hovedprincippet for ny bebyggelse er at videreføre de grundlæggende principper, som den eksisterende bebyggelse er baseret på. Vejstrukturen og enkeltbebyggelser har stor betydning for byen. Udbygning kræver stor omhu og bør i omfang, skala og struktur nænsomt indpasses i landsbymiljøets kulturhistoriske kvaliteter med sans for detaljen. Der vil derfor typisk blive tale om huludfyldninger og mindre afrundinger, eller nænsom ombygning af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Værdifuldt kulturmiljø fx herregårdslandskab Landbrug med stort dyrehold Bevaringsværdige bygninger eller helheder Huludfyldninger og mindre udbygninger Kystnærhedszonen Kort over landsby bagest i fladt kystlandskab. Kortet viser afvejninger mod typiske andre hensyn, samt mulige planløsninger under hensyntagen til de konkrete vurderinger. 10 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen
11 Den mellemstore by på odden Oddebyen er udbredte i de sydlige indre farvande og ved mindre fjorde. Kystlandskab: Kuperet fruknet morænelandskab. Udbredt i de sydlige indre farvande. Principsnit af oddebyen på langs af odden Bytype: Mellemstor by. Byen kan have status som lokalby med områder Eksempelbyen ligger på en landtange i et kuperet til detailhandel samt mulighed for en vis byvækst. morænelandskab med vand til flere sider. Byens be- Hovedprincipperne for udbygning er dels fortætning byggelse er koncentreret omkring havnen, der har og omdannelse af eksisterende bymiljøer, og dels ind- haft betydning som fiskeri og erhvervshavn. pasning af nye byområder på en måde, så de forener byen med de landskabelige kvaliteter. Det kan flere Kysthensynet er meget knyttet til synligheden og steder omkring byen være svært at finde områder forbindelsen til kysterne, der er dominerende mange der kan defineres som bag eksisterende by i forhold steder i og omkring byen. Såvel indsigt som udsigt til til kysten. Ny byområder må istedet planlægges så og fra kysten er vigtige i bybilledet. de føjer sig naturligt til elementer i landskabet. Måske ved at knytte sig til eksisterende bebyggelser, eller ved indpasning i forhold til kystskov eller lavninger i landskabet. Miljøhensyn fx til drikkevand og vandmiljø Værdifuldt kulturmiljø fx fiskermiljø og bykerne Planlægningskort over mellemstor oddeby. Kortet viser behovet for afvejninger mod typiske andre hensyn, samt mulige planløsninger under hensyntagen til de konkrete vurderinger Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 11
12 Den større by i fjordlandskabet I bunden af de østjyske fjorde ligger fjordbyen med markante kystskrænter på begge sider. Kystlandskab: Morænelandskab med tunneldal og marine aflejringer. Udbredt i det østlige Jylland. Principsnit af fjordbyen. Bytype: Større by. Eksempelbyen er købstad og opstået omkring Byen er typisk kommunecenter med markant udbyg- åmundingen, hvor der har været en god naturhavn, ningsbehov for bosætning, detailhandel og arbejds- nu præget af industri. Byens form er ofte uhomo- pladser. Et hovedprincip kan være ønsket om at sikre gen, hvor der udenom de tætte, centrale bydele er en samlet byform med en god og afbalanceret infra- vokset mere åbne forstadsområder på bagsiden struktur, men det kan også handle om at styrke flere eller siden af byen. Ved de større indfaldsveje ligger bydelscentre i byen. En samlet, afrundet byform van- nyere erhvervsområder. skeliggøres af naturmæssige bindinger omkring byen, der ofte tvinger byen til en uhomogen form. Afvejning Kysthensynet er typisk især knyttet til selve kyst- af modstående hensyn kan således føre til, at byudvik- skrænten, kystskovene og områderne på toppen ling ikke nødvendigvis er bedre bag byen i forhold til af kysterne, hvor forbindelsen til fjorden er meget kysten. Det kuperede landskab kan i visse tilfælde let- synlig. Også grønne kystnære arealer i byzonen har tere optage en uhomogen form i landskabet. stor værdi. Derimod har de bagvedliggende landområder ofte ikke samme nære kysttilknytning. Kystnærhedszonen Drikkevandsinteresser Værdifuldt naturog landskab, fx ådal Byomdannelse på nedlagte erhvervsarealer Værdifuldt landskab og kulturmiljø, fx landsby Værdifuldt naturområde, fx sø- og engarealer 12 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen Planlægningskort over større fjordby. Kortet viser afvejninger mod typiske andre hensyn, samt mulige planløsninger under hensyntagen til de konkrete vurderinger.
13 Feriebyen ved Klintkysten Ved de danske klintkyster ligger typisk en ferieby eller sommerhusbebyggelse. Landskabet hæver sig som sandet klintkyst, med fladere bagland. Kystlandskab: Klitkyst. Udbredet på Nordsjælland og Nordvestjylland. Bytype: Sommerhusområde omkring fiskerlandsby. Principsnit af feriebyen ved klintkysten Feriebyens kerne udgøres af en fiskerlandsby om- Byen er typisk udlagt som sommerhusområde givet af større sommerhusområder fra 1960 erne med selve landsbyen udpeget som lokalcenter, og frem. Kystområdet omkring byen er præget af der rummer en vis grad af servicefunktioner. Et nyt visuelle kvaliteter, ligesom der kan være kulturmiljø- feriecenter bør placeres i eller bag det eksisterende interesser i landsbyens historiske miljø og i kirkens feriebyområde, så de værdifulde åbne kyststræk- indsigtsområde. ninger friholdes. Ved kystnære placeringer inden for det eksisterende byområde, fx ved havnearealerne, Kysthensynet er især knyttet til den markante kyst- vil et feriecenter kunne påvirke byens profil og skal skrænt, samt åbne vidder og bakker i baglandet, derfor nøje afvejes i forhold til kysthensyn og byens hvor der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder. generelle kontakt til vandet. Landskabstypen er derfor særligt følsom overfor bebyggelse i disse egne. Værdifuld natur- og landskab Landsby kulturmiljø Værdifuldt landskab Planlægningskort over placering af feriecenter ved ferieby og sommerhusområde. Kortet viser behovet for afvejninger mod typiske andre hensyn, samt mulige planløsninger under hensyntagen til de konkrete vurderinger. Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 13
14 Planlægning for ferie og fritidsanlæg Ved planlægning for ferie- og fritidsanlæg er der dehavne må således ikke uden videre placeres i det særskilte bestemmelser i planloven, der bl.a. skal åbne kystlandskab. Generelt bør nye ferie- og fritids- sikre, at disse anlæg placeres i overensstemmelse anlæg indpasses i kystlandskabet, så de ikke virker med sammenhængende turistpolitiske overvejelser. dominerende i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse og det omgivende kystlandskab. Ferie- og fritidsanlæg dækker over: feriehoteller, feriecentre, campingpladser, herunder pladser med Udover en sammenhængende turistmæssige over- stationært opstillede vogne og autocamperpladser, vejelser forudsætter lokalisering af ferie- og fritids- vandrehjem, lystbådehavne, samt større aktivitets- anlæg - som byudvikling - en særlig planlægnings- anlæg som golfbaner, sommerlande o.lign. mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der skal således foreligge en vurdering Lokalisering af behovet for en kystnær lokalisering. Nye ferie- og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og Udgangspunktet er ligeledes, at et anlæg så vidt fritidsbebyggelser, fx sommerhusområder. Hensig- muligt skal placeres bag eksisterende bebyggelse, ten er, at de nye anlæg skal bidrage til områdets at- afvejet imod hensynet til andre væsentli ge natur- og traktionsværdi, og forbedre den lokale service og de miljøhensyn, og at anlægget skal indpasses med lokale beskæftigelsesmuligheder. størst mulig hensyntagen til natur og landskab. Nyanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der Endelig er der pligt til at sikre og udbygge offentlig- opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Nye lystbå- hedens adgang til kysten. Lystbådehavne spiller en betydelig rolle for ferie-, fritids- og turismeindsaten. Nye havne skal lokaliseres i tilknytning til eksisterende bysamfund og uden at opsplitte åbne kyststrækninger. Foto af Nibe Havn. 14 APROPOS - Planlægning af kystnærhedszonen
15 Den gode turiststrategi Turistpolitiske overvejelser Lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg skal ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Kommunen har som planlægningsmyndighed ansvaret for, at der udarbejdes strategi og mål for turistudviklingen inden for fastlagte turistoplande, eventuelt i samarbejde med andre kommuner og/eller erhvervet. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal gøre det muligt at vurdere, hvor og i hvilket omfang lokalisering af ferie- og fritidsanlæg kan finde sted i kystnærhedszonen. Overvejelserne skal tage udgangspunkt i de nationale og regionale forventninger til turistudviklingen, herunder mulighederne for at fremme turismen. DEN GODE TURISTSTRATEGI UDVIKLINGEN Vurdering af turistudviklingen generelt og i lokalområdet. Indikatorer kan være besøgstal, indtjening og antal overnatninger fordelt på anlægstyper. Principdiagram for indholdselementer i den gode turiststrategi, der giver grundlag for turistmæssige lokaliseringer af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Den gode turiststrategi indeholder principper for lokaliseringen af ferie- og fritidsanlæg i kommunen. BEHOV Forventninger til behov inden for brancher/anlægstyper INDSATSER Valg af strategiske indsatsområder f.eks. temaer, koncepter eller geografiske egne - evt. synergi af fyrtårne På strategisk niveau er det ikke en præcis afgrænsning, men snarere en principiel udpegning, der gør det muligt at vurdere, hvor og i hvilket omfang ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres i kystnærhedszonen eller uden for. LOKALISERING AKTØRER Principper for lokalisering af forskellige typer anlæg, evt. stillingtagen til konkrete nyanlæg, udvidelser af eksist. anlæg Handlingsplan mellem turismens aktører, bl.a. turistorganisationer, lokale kultur- og turisterhverv, foreninger og kommunen. Lokaliseringsprincipperne er vigtige for at sikre sammenhæng med de lokale og regionale udviklingsmål og sikre en diversitet i turismetilbuddene i området, der harmonerer med de lokale værdier og kvaliteter. Det kan fx handle om, at visse typer anlæg på grund af deres størrelse, indhold eller målgruppe egner sig bedre til lokalisering ved nogle bysamfund eller i nogle Planlægning af kystnærhedszonen - APROPOS 15
16 Dette Apropos er en ekstrakt af den publikation, som By- og Landskabsstyrelsen udgav i 2010 som Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen Eksempelsamling. Publikationen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Hensigten med eksempelsamlingen og dette nummer af Apropos er at understrege, at kystnærhedszonen er en planlægningszone ikke en forbudszone. Der stilles naturligvis særlige krav til planlægningen i kystnærhedszonen, men der er mange eksempler på velbegrundet og fornuftig planlægning. der giver mulighed for rimelige bebyggelser og anlæg i kystnærhedszonen. I dette nummer af Apropos gives også bud på indhold og metode i den gode planlægning de er tænkt som en inspiration for kommunerne i deres arbejde med kystnærhedszonen Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø
Planlægning i kystnærhedszonen APROPOS
Planlægning i kystnærhedszonen APROPOS Tidligere udgivet Apropos: 1 Vand- og Naturplanerne i fokus. 2 Landskabskaraktermetoden og byudvikling. 3 Geologi i kommuneplanlægningen for det åbne land. 4 Kulturmiljlø
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs merePlanlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg
Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.
Læs mereVejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling
Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereUdviklingsområder i kystnærhedszonen
Udviklingsområder i kystnærhedszonen Hvad er kystnærhedszonen? Det er en 3km bred zone langs alle Danmarks kyster. Formålet med den er, at vi skal passe på det danske kystlandskab. I denne zone er det
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereNotat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen
Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePlanloven og L128 (kyst- og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer
Læs mereKommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn
Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens
Læs mereFORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG
FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan 2013-2015 Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - www.morsoe.dk KOMMUNEPLANTILLÆG Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen? kan
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKommuneplantillæg nr. 15
Kommuneplantillæg nr. 15 Lokalcenter Kalundborgvej Status: Kladde Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Lokalcenter Kalundborgvej - 15 Lokalcenter Kalundborgvej
Læs merePlanlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728
Læs mereOpstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereLOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999
1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereTillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget
Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMuligheder, fordele og ulemper
Februar 2019 Sag.nr. 01.01.01-P19-4-01 Jørgen Krog Muligheder, fordele og ulemper Erhvervsstyrelsen har indkaldt til anden runde for at søge om udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen, udlæg og om
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereSkal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?
Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereI høringsperioden har der ikke kunnet opnås enighed på alle punkter mellem Varde Kommune, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Varde Kommune Plan og Byudvikling sendt som elektronisk post til: vardekommune@varde.dk 31. marts 2017 Sag 2017-985 /evamar og camnor Indsigelse mod forslag til kommuneplan 2017 Varde Kommune har sendt
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Offentlig høring xx. xxx 2014 til xx. xxx 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Vordingborg Kommunalbestyrelse har den xxx
Læs mereUdpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder
Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder
Læs mereDen reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel
Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Peer Frank - Niras planlægning Den reviderede planlov: Omfattende revision af planloven Vedrører Detailhandel Kystzonen Landzonen Grønt Danmarkskort
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereForslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Forslag til Tillæg nr. 13 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 25. marts 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 13 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 for Lemvig Varmeværk, Lemvig.
Læs mereMiljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Byrådet Kopi til Direktionen i BLF og Direktørgruppen Fra Mette Kristoffersen Sagsnr./Dok.nr. 2017-028176 / 2017-028176-1 Oplandsbyer og
Læs mere1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde.
BILAG 1 TIL ØK-SAG: IGANGSÆTNING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 24 FOR KVOLS. 1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde.
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE. Offentligt fremlagt fra den 17. december 2014 til 11. februar 2015.
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE Offentligt fremlagt fra den 17. december 2014 til 11. februar 2015. KOMMUNEPLANTILLÆG AABENRAA KOMMUNE TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009
Læs mereRishøjgård etape 2, Holbæk vest Ny kommuneplanramme 2.B26. Ca. 100 ha med plads til ca. 690 boliger
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 18. september 2017 Sagsb.: emn Sagsnr.: Redegørelse for ændringer Nærværende notat indeholder en beskrivelse og redegørelse for de betydende ændringer der er foretaget i forbindelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBoliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens
30 2013 Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 30 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Flintebakken, Horsens
Læs mereTillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje og rammebestemmelser for VIBS.B3.02_T30 og VIBS.R1.01_T30, Viborg Syd Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 30 2 Tillæg
Læs mereEmner til Planstrategi 2018
Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By
Læs mereforslag til kommuneplan 2013
forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast
Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets
Læs meredet åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.
Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereNotat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området
Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås
Læs mereForsøgsordning for kyst- og naturturisme
- 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplanlægning for en del af et byudviklingsområde i kystnærhedszonen i Juelsminde Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 17. september 2003 J.nr.: 03-33/600-0031 TGA Afgørelse i sagen
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereLandsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse
Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereNY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017
NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017 KYSTOMRÅDER HVAD SKER DER? side 2 Erhvervsministerens fremsættelsestale, 25. januar 2017
Læs mereIndholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12
Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund
Læs mereKommunernes planlægning for turisme
Jane Kragh Andersen Kommunernes planlægning for turisme Landets kommuner har en central rolle i planlægningen for turismen. Dialogforum har drøftet den konkrete planlægning i kommunerne og har ønsket at
Læs mereTillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande
Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 FOR CAMPINGPLADS OG FRITIDSOMRÅDE VED LØGISMOSE STRAND
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 FOR CAMPINGPLADS OG FRITIDSOMRÅDE VED LØGISMOSE STRAND Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereAreal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune. Planlægning og Byudvikling
Areal til tekniske anlæg Landsplandirektiv for højspændingstation ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune Planlægning og Byudvikling Indhold Bekendtgørelse om landsplandirektiv for højspændingstation
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I
Læs mereFOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereBaggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning
Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereDen moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling
Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Baggrund Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereKommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG JUNI AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG JUNI 2019 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk OFFENTLIGHED OG VEDTAGELSE Kommunalbestyrelsen har den 26. juni 2019 vedtaget kommuneplantillæg nr. 47.
Læs mereTillæg nr. 32 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Udvidelse af landsbyafgrænsningen af Knudby Rammebestemmelser for KNUD.C2.02_T32 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 32 Tillæg nr.
Læs mere1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune
Læs merePlanlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse
Når der gives muligheder gives der også begrænsninger Planlægning Landzonetilladelse? Politik / Strategi Synlighed / Borger Statens forhold Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 49 stemmer
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereScoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3
PLANLÆGNING FOR RAMMEOMRÅDE 7B1 STRØBY BESKRIVELSE ÆNDRING AF AFGRÆNSNING AF RAMMEOMRÅDE 7 B1 STRØBY HØRINGSPERODE 31. OKTOBER TIL 27. DECEMBER 2018 7 B1 FO S R 7 D1 G LA 7 C1 Politik & Borger HVAD ER
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereNOTAT. Baggrund. Spørgsmål vedr. lokalplan for Anholt Havn
NOTAT Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. februar 2019 Journalnr.: 215860 Advokat: Jens Flensborg jfl@codexlaw.dk Sekretær: Michelle Amtorp Hansen mah@codexlaw.dk Direkte: +45 7643 5286 Spørgsmål
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs mereRegionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune
Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst
Læs mereNr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER
Nr. 420, juni 2007 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Kommuneplanens betydning for landzoneadministrationen vedrørende bebyggelse til helårsboliger i afgrænsede landsbyer Naturklagenævnet har
Læs mere