Linjefagskompetence..på 5 min.

Transkript

1 Linjefagskompetence.på 5 min.

2 Baggrund I den aftale om en folkeskolereform, som blev indgået i Folketinget i 2013, indgår således, at al undervisning i folkeskolen i 2020 skal varetages af lærere, som har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Samtidig bliver der taget skridt til, at læreruddannelsen yderligere bliver specialiseret, såvel med øget vægt på linjefag som på udvikling af en aldersspecialisering i lærergerningen.

3 Den politiske aftale målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse eller lignende kompetenceudviklingsindsatsen både skal understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og understøtte øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som f.eks. anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. det skal sikres, at den nyeste evidensbaserede viden i langt højere grad kommer i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene

4 Sund kritik? LINJEFAGSKOMPETENCER ØGER IKKE SKOLERNES PRÆSTATIONER

5 FUP eller FAKTA? ( ) gennemført en analyse af sammenhængen mellem opnået undervisningseffekt på de enkelte skoler og andelen af de læste timer på skolen, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Det fremgår, at der ikke findes nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem undervisningseffekt og andelen af læste timer læst af lærerkræfter med linjefagskompetence i det pågældende fag. Kilde: CEPOS arbejdspapir 26

6 Viden om den grundlæggende motivation! De påviser på basis af udsagn fra lærere, at lærerens dedikation til lærergerningen fremkalder en positiv effekt i forhold til elevpræstationerne. De finder også, at linjefagskompetencer i sig selv ikke spiller nogen afgørende rolle. Kilde: Andersen, Lotte Bøgh og Lene Holm Pedersen: Styring og motivation i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Idealister skaber bedre resultater Politiken, 24. juni 2014.

7 Identificer ledelsesdata Fornavn Efternavn Fornavn Efternavn

8 Kommunikere de anvendte data Medarbejder Udviklings Samtale (december-februar) Opdaterede kompetencer Ønskede kompetencer (lederperspektiv/medarbejder perspektiv) Lokal MED Behovsanalyse Fag Øvrige kompetencer Økonomiske overvejelser Rekrutteringsstrategi Kompetencestrategi Skolebestyrelse Skoleårets planlægning

9 2017 all inklusive! H/D to lærere N/T to lærere (én er fratrådt) Samfundsfag én lærer Læsevejleder to lærere Matematikvejleder to lærere SLoT vejledere to lærere, to ledere (én er frarådt) Robusthedsvejledere én lærer, én leder NUSSA to lærere og én pædagog PD i ledelse én pæd. Leder afsluttet Master i Offentlig Ledelse én skoleleder afslutter, én leder i gang (er fratrådt) Bærerdygtig arbejdskulturer fire ledere Arbejdsmiljøuddannelse én AmR og én Skoleleder TR Uddannelse én TR BUPL og én TR DLF Mentalisering én lærer Musik kursus to lærere, én børnehaveklasseleder Maskinkursus H/D én pædagog Skak én lærer én pædagog

10 Den politiske aftale 2. bullit understøtte øvrige prioriterede områder og målsætninger NUSSA (Neuroaffektiv udviklingspsykologi) For at børn kan udvikle sig følelsesmæssigt og socialt er det helt afgørende, at børn får en tryg og stabil opvækst, og bliver mødt af voksne, som er indlevende og forstående. Det er desværre ikke vilkår alle børn vokser op med, og for disse børn bliver den støttende og forebyggende indsats i daginstitutionerne og skolerne helt central. skabe en forståelse for hvorfor og hvordan børn påvirkes af deres opvækstvilkår, og hvordan man som lærer eller pædagog kan skabe et miljø, der fremmer børns muligheder for emotionel og social udvikling. opbygge børnenes følelsesmæssige, personlige og sociale ressourcer gennem struktureret leg, så børnene øger deres relationelle ressourcer og selvindsigt og bliver mere robuste overfor psykiske stressfaktorer. træning i at indgå i samspil med andre, gennem affektafstemning, mentalisering og selvregulering i sociale relationer.