Lokal undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen 9. maj 2009

Transkript

1 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE, DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER... 3 INDLEDNING... 3 DEN UDDANNELSESPOLITISKE BAGGRUND... 3 UDFORDRINGERNE PÅ BORNHOLM... 3 UDFORDRINGERNE PÅ BORNHOLMS ERHVERVSSKOLE... 3 UDDANNELSESUDBUDDET... 4 SKOLENS LÆRINGSSYN... 4 DEN TEORETISKE BAGGRUND FOR SKOLENS LÆRINGSSYN... 4 En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry Cooperative Learning(CL)... 4 Oplevelsesbaseret læring... 5 PÆDAGOGISK VISION OG MÅLSÆTNING... 6 MÅLENE KORTFATTET:... 6 UNDERVISNINGSMILJØER OG DERES ANVENDELSE... 7 LÆRER- OG ELEVROLLER OVERORDNEDE BEDØMMELSESPLANER OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER EKSAMENSREGLER INDGANGEN MAD TIL MENNESKER... 9 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 9 DIDAKTISKE OVERVEJELSER METODER I UNDERVISNINGENS GENNEMFØRELSE: BEDØMMELSESPLAN FORMÅL MED BEDØMMELSE LÆRERENS LØBENDE BEDØMMELSE ELEVENS LØBENDE EVALUERING AF EGEN LÆRING BEDØMMELSESSTRUKTUR EKSAMEN KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE MED LUU OG PRAKTIKSTEDER UNDERVISNINGEN OVERSIGT OVER BEKENDTGØRELSER M.M ERNÆRINGSASSISTENTUDDANNELSEN EN VEKSELUDDANNELSE SKOLEPRAKTIK ADGANGSBEGRÆNSNING ELEVENS ARBEJDSTID AFDELINGENS KVALITETSARBEJDE RESSOURCER OG RAMMER, LÆRERKVALIFIKATIONER OG UDSTYR LÆRERKVALIFIKATIONER - EUD VEKSELSTRUKTUREN PÅ ERNÆRINGSASSISTENTUDDANNELSEN ERNÆRINGSHJÆLPERUDDANNELSEN SAMMENHÆNG MELLEM UNDERVISNINGENS MÅL, INDHOLD I UNDERVISNINGEN, SAMT BEDØMMELSESPLAN MÅL FOR TRIN 1 ERNÆRINGSASSISTENT/HJÆLPER KOMPETENCEMÅL FOR HOVEDFORLØBET FOR ERNÆRINGSHJÆLPER FAGRÆKKE, MÅLPINDE OG BEDØMMELSESPLAN FAG OG MÅLBESKRIVELSER SAMFUNDSFAG FØDEVARELÆRE METODIK, PRODUKTION, PLANLÆGNING, KALKULATION OG KVALITET Side 1

2 PRODUKTIONSHYGIEJNE DIÆTETIK ERNÆRINGSLÆRE I TEORI OG PRAKSIS SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION UNDERVISNINGEN PÅ BORNHOLMS ERHVERVSSKOLE, TRIN 1, 1. SKOLEPERIODE TRIN 2 I ERNÆRINGSASSISTENTUDDANNELSEN KOMPETENCEMÅL FOR HOVEDFORLØBET FOR ERNÆRINGSASSISTENT FAGRÆKKE, VARIGHED, NIVEAU OG MÅLPINDE, SAMT BEDØMMELSESPLAN TRIN 2 ERNÆRINGSASSISTENT FAG OG MÅLBESKRIVELSER, TRIN ENGELSK INFORMATIONSTEKNOLOGI MILJØ FØDEVARELÆRE METODIK, PRODUKTION, PLANLÆGNING, KALKULATION OG KVALITET PRODUKTIONSHYGIEJNE DIÆTETIK ERNÆRINGSLÆRE I TEORI OG PRAKSIS KOSTLÆRE OG VURDERING SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION SENSORIK OG MADKVALITET UNDERVISNINGEN PÅ BORNHOLMS ERHVERVSSKOLE, TRIN 2, 2. SKOLEPERIODE UNDERVISNINGEN PÅ BORNHOLMS ERHVERVSSKOLE, TRIN 2, 3.SKOLEPERIODE Side 2

3 1. Generelt for skolen 1.1 Praktiske oplysninger 1.2 Skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser Indledning Skolens undervisningsstrategi og den fælles IT-platform skal danne rammen og forudsætningerne, for at kompetenceudviklingen kan foregå. Det er ledelsens ansvar at alle medarbejdere kompetenceudvikles. Derfor har skolen en kompetenceudviklingsstrategi. Kompetenceudviklingsstrategien findes på skolens hjemmeside. Undervisningsstrategien er med til at sætte rammerne for skolens overordnede undervisningsmæssige udvikling gennem visioner og målsætninger. Her igennem vises retningen, men ikke den konkrete udformning af de specifikke mål, som hver enkel afdeling udarbejder i samarbejde med uddannelseslederen. Undervisningsstrategien hænger tæt sammen med skolens kompetenceudviklingsstrategi, der samler og beskriver de konkrete tiltag, der enten er i gang eller påtænkes igangsat i perioden Den fælles IT-platform er på skolen FRONTER, som tænkes at være værktøjet for både vidensdeling og gensidig information. Den uddannelsespolitiske baggrund Den ny eud lov og den ny gymnasiale reform stiller krav om differentiering. Samtidig er det målsætningen at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i Det betyder at det er skolens ansvar at der er et undervisningstilbud der kan udfordre alle elever, kursister og studerende uanset at deres læringsmæsige udgangspunkt er vidt forskelligt. Udfordringerne på Bornholm Bornholm er midt i alvorlige udfordringer når det gælder om at sikre velfærd for fremtiden. Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden peger på at 43 % af den nuværende arbejdsstyrke på Bornholm forlader arbejdsmarkedet indenfor de kommende 10 år. Det svarer til at godt 9000 arbejdspladser skal erstattes af ny arbejdskraft. Samtidig peger Befolkningsanalysen fra Regionskommunen på at Bornholm er ved at blive demografisk skævvredet. Der bliver færre unge(19 %) frem mod 2018 mens antallet af ældre vokser kraftigt. Undervisningstilbuddene på skolens uddannelser tilpasses disse kendsgerninger. Brancherne på Bornholm ønsker flere medarbejdere med brede kompetencer. Klyngernes samarbejde med Bornholms Erhvervsskole er centralt i forbindelse med at sikre at øen også i fremtiden har arbejdskraft. Det bliver helt centralt at unge vejledes grundigt omkring deres uddannelsesvalg og at de kender arbejdsmarkedsudviklingen både på Bornholm og i resten af landet. Udfordringerne på Bornholms Erhvervsskole Skolen er kendetegnet ved at have mange, men relativt små uddannelser. Flere af hovedforløbene har elevtal, der betinger en særlig tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre det faglige niveau Side 3

4 og for at sikre lønsomhed i uddannelsen. Med de faldende ungdomsårgange forstærkes disse udfordringer. Uddannelsesudbuddet Se skolens hjemmeside Skolens læringssyn Bornholms Erhvervsskoles læringssyn baserer sig på at det enkelte menneske selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. Med andre ord sætter vi det enkelte menneske i centrum. Det er din aktive tilegnelse af faglige og personlige kompetencer sammen med støtte og udfordring fra dine lærere og vejledere, der fører dig gennem uddannelsen. Bag ansvarlige elever, kursister og studerende står der imidlertid altid ansvarlige voksne lærere og vejledere. Der tages hensyn til din individuelle måde at lære på, og din uddannelse baseres på din aktivitet, refleksion og dine evner til at samarbejde. Vi bruger dialogen som læringsredskab. Vi arbejder med strukturer i undervisningen, der er en slags stillads for elevernes bearbejdning af stoffet. Alle mennesker har en umiddelbar tilbøjelighed til at søge kontakt og kommunikere med hinanden. Hver eneste elev skal engageres. Målet er at alle elever i undervisningen er i dialog, får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til forståelse af sig selv og omverdenen. Den teoretiske baggrund for skolens læringssyn Strategien er velforankret i forskningsbaseret pædagogik og inddrager både velprøvede og nyere tilgange til læring som en interaktiv proces. Konkret er strategien baseret på tre overordnede tilgange, der alle har deres eksistensberettigelse i en læringsramme, der er humanistisk og konstruktivistisk. En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry. Skolen ønsker at undervisningen anlægger en anerkendende tilgang til læring. Undervisningen baserer sig på at eleven allerede med kundskaber og kompetencer behersker en række eller dele af læringsmålene. Den anerkendende tilgang italesætter den aktive opdagelse af egne evner og kundskaber. Den samme bevægelse sætter retningen og visionerne for den fremtidige læring. Et fokus på det, der allerede virker for eleven velvidende at læring nogle gange kræver at egen praksis og egne fejl analyseres. Cooperative Learning(CL) Al undervisning på Bornholms Erhvervsskole inddrager elementer af Cooperative Learning. Læring, der på struktureret vis inddrager alle elever, aktiverer flere intelligenser samtidigt og lader den enkelte lærer have fokus på læringsprocessen såvel som sin faglighed. CL er bygget op omkring fem principper: - En gensidig positiv afhængighed eleverne imellem (Vi flyder eller synker sammen). Det er nødvendigt med bidrag fra alle deltagerne læringsaktiviteten og hver deltager har en unik rolle i skabelsen af den fælles læringsoplevelse. - Læring foregår ansigt til ansigt på forskellige måder og med forskellige vinkler og formål. Side 4

5 - Ved at strukturere læringen gennem grupper af varierende størrelser, skabes der både et individuelt og fælles ansvar for læringsoplevelsen. Det kan gøres på et utal af måder kun afhængigt af den enkelte undervisers kreativitet. - Læringsoplevelsen inddrager som en konsekvens at deltagerne får trænet værdifulde redskaber kommunikationsredskaber på både individuelt og gruppeniveau. - Læringsoplevelserne processeres og evalueres på både individuelt og gruppe niveau dermed åbnes der op for at der kan præciseres læringsmål på både gruppe og individuelt niveau. Oplevelsesbaseret læring Undervisningen på Bornholms Erhvervsskole skal være oplevelsesbaseret og al undervisningen indeholder elementer af de forskellige faser, der indgår i oplevelsesbaseret læring. Den oplevelsesbaserede læring tager sit udgangspunkt i David Kolbs tanker om læring som en kompleks relationel proces og sætter fokus på, at alle har forskellige og ofte foretrukne måder at lære på. Kolbs tanker har siden 1970 erne været særdeles indflydelsesrige og læring foregår ifølge ham på fire forskellige måder: 1. Konkret og oplevende. Den lærende har en konkret oplevelse med det, der er fokus på for læringen og der sanses og føles i den forbindelse. Eksempelvis ved at der arbejdes konkret med noget i et værksted eller laboratorium. 2. Gennem refleksion og observation. Ved at lytte til stof der gennemgås, læse selv, eller ved at observere en demonstration. 3. Den lærende danner konklusioner, begreber og generaliserer omkring det der læres. 4. Læringscirklen er komplet og den lærende planlægger og gør klar til at teste viden med et nyt erfaringsgrundlag. Nedenstående figur beskriver sammenhængen mellem de forskellige elementer af den teoretiske forankring: Side 5

6 Pædagogisk vision og målsætning Skolen bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor vi sætter eleven i centrum. Vi vil i vore undervisningstilbud tage udgangspunkt i, at eleven er social, ansvarlig, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Vi lægger vægt på, at al undervisning er meningsfuld og udbytterig. Undervisningen skal give lyst til at lære og erhvervskompetence. Målet er at udvikle Bornholms Erhvervsskoles pædagogiske praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at intentionerne i lovgivningen på uddannelsesområderne i videst muligt omfang implementeres og således at det understøtter erhvervsudviklingsstrategien for Bornholm og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Bornholms Regionskommune. Der fokuseres specielt på, at Bornholms Erhvervsskole skal kunne tilbyde såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede den individualitet og kompetenceprofil, som den centrale lovgivning og klyngerne under Vækstforum fordrer. Vi lægger også vægt på at kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der findes i et samarbejde mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, grund- og efteruddannelse samt sprogskole. Målene kortfattet: NB! Elever er brugt bredt som begreb for elever, kursister og studerende Lyst til at lære Vi tager positivt udgangspunkt i at alle mennesker har et læringspotentiale. Gennem samarbejdet og læringen i skolens Side 6

7 Kend til omverdenen Forstå elevens behov Du skal udfordre eleven Skab variation Logistikken omkring eleven Giv medindflydelse og medansvar Kompetenceudvikling Tilstræb videndeling Skab sammenhæng Maksimer kundeværdien læringsrum udvikler eleverne erhvervs- og studiekompetence og lyst til at lære som et fundament for livslang læring. Alle skolens undervisere forpligter sig til at lave varieret og interessant undervisning, der engagerer og skaber refleksion hos den enkelte elev og kursist. Lysten til at lære og elevernes tilfredshed hænger sammen og kan i nogen grad aflæses i den overordnede elevtilfredshedsundersøgelse. Det er i høj grad op til uddannelseslederen på den enkelte afdeling og den enkelte lærer, at sikre, at lysten til at lære skinner igennem i undervisningssituationen. Ledelsen og lærerne har indgående kendskab til lovgivningen på området, partnerskabsaftalen mellem regeringen og regionskommunen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan samt klyngernes behov for kompetencer. Lovgivningen overholdes og udnyttes, vi reagerer proaktivt på meldingerne om arbejdsmarkedets udvikling. Ved tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav samt kravene fra omverdenen om kompetencer. Der er udfordrende læringstilbud til såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede elever Der benyttes forskellige undervisningsmetoder og skolens læringsrum udnyttes til at skabe en spændende og varierende undervisning God planlægning, prioritering og klar information er grundlaget for en effektiv logistik omkring eleven Medindflydelse og medansvar er grundlaget for læringskulturen på skolen. Men bag elever med ansvar står der altid voksne med ansvar. Lærerne udvikler pædagogiske, personlige og faglige kompetencer Viden om pædagogisk praksis videndeles mellem områderne Den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem grunduddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og sprogskolen styrkes Tilfredshedsundersøgelserne bruges til at skabe endnu mere værdi for eleven Undervisningsmiljøer og deres anvendelse På vores uddannelser har vi indrettet skolen så de fysiske rammer afspejler virkeligheden i så stor udstrækning som muligt. Der er store åbne og lyse miljøer, hvor eleverne oplever at være på en byggeplads. En del af teorirummene og studierummene ligger i samme miljø. Det giver stor fleksibilitet og gør det nemt at have flere undervisningstilbud kørende på samme tid. De fysiske rammer understøtter de forskellige faser i læreprocessen og giver mulighed for fleksibel anvendelse af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre således at eleven oplever varierede og udfordrende læringstilbud. I teorirummet er der fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. Side 7

8 I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. På Merkurvej og på Sandemandsvej er der endvidere mediateker, der understøtter studierummet. Eleverne arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, sætter sig selv ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv.. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed har ansvar for, at elevernes læreproces udfordres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller i samarbejde konkret med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, osv., i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lærer- og elevroller Målet med undervisningen er bl.a., at eleverne bevidstgøres om de forskellige lærer- og elevroller, så eleverne ved, hvordan de skal arbejde og agere ved forskellige undervisningsformer/opgavetyper, og ikke er i tvivl om, hvordan en given opgave skal angribes. Eksempler på undervisningsformer kan være: Lærerstyret undervisning Lærer-elevstyret undervisning Elev-lærerstyret undervisning Elevstyret undervisning Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Eksempel kunne være en formidlingssituation. Ved lærer-elevstyret undervisning er der tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven vælger stofområdet. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil være tale om lukkede og åbne cases. Ved lukkede cases forstås cases, som er praksisnære situationsbeskrivelser, som der stilles spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved åbne cases er det praksisnære situationer, som eleverne selv formulerer spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved elevstyret undervisning formulerer eleven selv opgaven ud fra målene, som er defineret af bekendtgørelsen og muligvis elevtilpasset fra lærerens side. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil i praksis være tale om åbne cases og projektarbejde. 1.3 Overordnede bedømmelsesplaner 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer 1.5 Eksamensregler Side 8

9 2.0 Indgangen Mad til Mennesker Indgangen hedder Mad til Mennesker og er efter grundforløbet adgangsgivende til følgende uddannelser: Ernæringsassistent og ernæringshjælper Gastronom, med specialerne smørrebrødsjomfru, kok, cater, gastronomassistent Tjener Slagter Bager og konditor, Brødbager, brødbager med profil Hotel og fritidsassistent Ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb henhører til indgangen Mad til Mennesker, se lokal undervisningsplan herfor. I indgangen er der også hovedforløb Gastronom med specialet kok. Praktiske oplysninger Indgangen Mad til Mennesker ligger på adressen Sandemandsvej 13, 3700 Rønne. Afdelingen huser desuden skolens indgang Merkantil Al henvendelse sker til Bornholms Erhvervsskole, Pædagogisk administration, Minervavej 1, 3700 Rønne eller ved at ringe på , hvor du kan blive omstillet til sekretær Pia Kure Kaas for tilmelding og spørgsmål til uddannelserne. Arbejdsbeklædning: Alle elever på grundforløbet såvel som på hovedforløb skal følge reglerne for beklædning til brug i køkkenerne. Tøjkodex meddeles 21 dage inden begyndelsen på 1. skoleperiode. Ernæringsassistentelevernes velkomstbrev, som udover praktiske oplysninger, indeholder oplysninger om indhold og skema for 1. skoleperiode 21 dage inden 1. skoleperiodes start. Dette brev udsendes samtidig på mail til samtlige berørte praktiksteder. Side 9

10 Omklædning og bad: På afdelingen Mad til mennesker forefindes omklædningsrum for hhv. damer og herrer med brusefaciliteter, toilet og skab til elevernes tøj og tasker. Ved undervisningens start bliver du tilbudt at låne en hængelås, hvortil der hører 2 nøgler. Den ene nøgle opbevares på skolen så du i tilfælde af mistet nøgle, altid har mulighed for at få åbnet skabet. Du finder herefter et tomt skab, som du så bruger i skoleperioden. Du betaler et depositum på 50 kr., som du naturligvis får retur ved aflevering af hængelås og 2 nøgler til varemand. Det er ikke tilladt at medbringe egne hængelåse! Måltider: På afdelingen findes et køleskab til elevernes madpakker. Desuden er der salg af mad i kantinen, som enten tilberedes og sælges af eleverne på Mad til Mennesker, mandage, onsdage og torsdage, samt fredage eller kommer fra kantinen på Minervavej 1, oftest tirsdage. Der er åbent for salg i hhv. morgenpausen kl og i frokostpausen fra kl Enkelte dage kan der være cafesalg, hvilket annonceres i forvejen. Er det ernæringsassistenteleverne selv, der står for madlavningen i kantinen, kan morgenmad købes til dagens priser og frokost til 15 kr. Når der er kokkeskole er maden gratis. Bibliotek/mediatek: På afdelingen findes et bibliotek med en meget stor samling af kogebogslitteratur, samt en hel masse andet. Desuden står vores bibliotekar, Vibeke Rabjerg Grünbaum til din rådighed med hjælp til litteratursøgning, kopiering o. lign. På skoleperioderne låner skolen dig bøger til brug for ernæringsassistentuddannelsen. Du kan endvidere låne en bærbar computer i nogle lektioner ad gangen, altså ikke som langtidslån! Skolebøger o. lign. Som hovedregel er alle materialer gratis for dig, dvs. lån af bøger, 100 print til hver elev, samt andre kopier, der udleveres i undervisningen. Dog skal du selv sørge for blyanter, kuglepenne og blokke. Medbring også en god lommeregner, du får brug for den ved bestilling af varer o. lign. og det er ikke tilladt at anvende mobiltelefon i undervisningen, heller ikke som lommeregner. Ringetider: Lektion Tidspunkt Morgenpause Frokostpause Eftermiddagspause Eftermiddagspause Side 10

11 Samværsregler: Ved ophold i klasseværelser skal vinduer lukkes, stole stilles pænt ind til bordet og stolene skal på annoncerede dage stilles op på bordene, så serviceassistenterne kan rengøre gulvet. Affald, plastickrus, flasker o. lign. smides i affaldskurven. Brug af mobiltelefon er ikke tilladt i undervisningen; heller ikke som lommeregner; den skal stilles på lydløs og opbevares i lommen/tasken. Dette gælder også i køkkenundervisning! Brug af pc: Der er specielle regler for brug af pc, du vil blive orienteret om dette ved skolestart. I mediateket er det ikke tilladt at høre musik; medmindre du køber et par høretelefoner hos bibliotekaren. Kan i øjeblikket købes til 20 kr. I selve biblioteket må der kun være lavmælt tale i forbindelse med projektarbejde o. lign. Se desuden studie- og ordensreglement på i offentlige mapper Låsekort/studiekort: Alle elever bliver fotograferet og bliver udstyret med et låsekort, som samtidig fungerer som et studiekort. Det er muligt at låse sig ind i mediateket efter arbejdstid til kl og bruge pc og fx lave opgaver. Du skal huske at låse hovedindgangen når du går! Side 11

12 Medarbejdere Den pædagogisk ansvarlige på afdelingen Mad til Mennesker, samt hovedforløb er uddannelsesleder Kirsten Munch, lokale 501 Overassistent Pia Kure Kaas er tilknyttet som sekretær til afdelingen fra kl de fleste hverdage og kan træffes i lokale 512. Studievejleder Kristine Pedersen kan træffes på , ligeledes i lokale 512 Mentor Ann-Christin Melkens kan træffes efter forudgående aftale, evt. med kontaktlærer som mellemled. Kontaktlærer er enten faglærer Eva Elkær Hansen eller faglærer Helle Møller Lind. Dette gælder for ernæringsassistentuddannelsens hovedløb. Didaktiske overvejelser Ordet didaktik betyder læren om undervisningens mål og indhold; dvs. at det er de overvejelser lærerteamet gør sig om, hvordan målene i undervisningsministeriets bekendtgørelse om ernæringsassistentuddannelsen i indgangen Mad til mennesker, bedst nås. 1 De didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i velkendte pædagogiske teorier om hvordan vi lærer, kan ses i afsnit 1 Målene for uddannelsen er nærmere beskrevet i afsnit 2 og 3, hvor også lærerteamets planlægning af undervisningen for at nå målene beskrives, og hvilke midler, der tages i brug for at støtte op om undervisningen. Det er afdelingens intention at eleven overordnet skal opleve nærvær og faglighed på skoleperioderne og at skoleperioderne skal støtte op om praktikopholdene og omvendt, således at eleven oplever progression og sammenhæng i undervisningen. Formålet er, at eleven opnår kompetence som en god og vidende håndværker og at elevens bløde kompetencer, fx at kunne samarbejde med andre, og være en aktiv deltager i forandringsprocesser, styrkes mest muligt. Metoder i undervisningens gennemførelse: For at ramme elevernes læringsstile bredt arbejdes der på mange forskellige måder på skoleperioden, både individuelt og sammen med andre. Undervisningen består af oplæg, opgaver, praksis i køkkenet, forsøg, tests, foredrag og ekskursioner. Desuden arbejder eleven med konkrete arbejdsopgaver inden for målene på en helhedsorienteret måde, dvs. at fx fagene ernæringslære, diætetik, og informationsteknologi støtter op om den øvrige undervisning med mest mulig sammenhæng indenfor læringsaktiviteterne. Desuden mener vi, at det er vigtigt, at der er adfærdsmæssige og tidsmæssige rammer om undervisningen, som ikke kan fraviges, så eleven oplever kvalitet og tryghed i undervisningen. 1 BEK nr 329 af 28/4/2009. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker, særlig bilag 3 Side 12

13 Bedømmelsesplan Se afsnittet Sammenhæng mellem undervisningens mål, og udmøntningen i indhold i undervisningen, samt bedømmelsesplan. Herunder følger den pædagogiske begrundelse for bedømmelsesplanen. Formål med bedømmelse Bedømmelse og evaluering har til formål at klarlægge elevens erkendelse om egen viden og niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats, både fra elevens og lærerens side information til praktiksted og skolens administration (Pia Kure Kaas) inspirere eleven til yderligere læring Lærerens løbende bedømmelse Bedømmelse af elevens udvikling af faglige og personlige kompetencer foregår efter endt undervisning af læreren, hvor det er passende, dvs. afsluttede forløb, hvor eleven har haft mulighed for at demonstrere opfyldelse af målpinde og kompetencer, herunder personlige og såkaldt bløde kompetencer. Elevens løbende evaluering af egen læring Eleven reflekterer ugentligt over egen læring og opnåelse af mål, samt evt. mangler i ugentlige tests og opgaver. Der er afsat tid til denne refleksion, bl.a. udfylder eleven ved ugens slutning en minilog (lille dagbog), som sendes til elevens praktikplads på mail. Bedømmelsesstruktur Læreren giver efter hvert fag på hovedforløbet standpunktskarakterer i de kompetencemål og fag, der er tilknyttet temaet. Denne bedømmelse danner grundlaget for afgivelse af standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen ved afslutningen af hvert hovedforløb 1, 2 og 3 Eksamen Eleven skal bestå en svendeprøve for at opnå uddannelsesbevis. Svendeprøven finder sted i slutningen af 3. skoleperiode og består af en praktisk og en mundtlig del, se nærmere detaljer på under linket Skolevejledning til svendeprøveafvikling. Side 13

14 Kommunikation og samarbejde med LUU og praktiksteder Skolen samarbejder med det lokale uddannelsesudvalg (LUU) for ernæringsassistentuddannelsen. LUU-udvalget består af repræsentanter for hhv. arbejdstager- og arbejdsgiversiden, samt fra skolens side uddannelsesleder for indgangen og lærerrepræsentant. Det lokale uddannelsesudvalg medvirker bl.a. ved godkendelsen af nye lokale undervisningsplaner, samt medvirker til at eleverne får mulighed for at søge praktikpladser, fx ved gensidige besøg, og andre forhold af relevans for uddannelsen i lokalområdet. Udvalget afholder årligt 4 fastsatte møder, og orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger for arbejdet i udvalget. Praktikstederne kan opnå hjælp fra skolens side til fx godkendelsesproceduren, informationer om uddannelsen m.m. Praktikstederne modtager endvidere det samme velkomstbrev, som eleverne inden skolestart, samt en ugentlig mail om hvordan det går på skoleperioden. Kontaktlærerne vil endvidere besøge eleven og evt. praktikvært/praktikvejleder på praktikstedet 1 gang i hver praktikperiode. Emner, der kan drøftes er hvordan det går i almindelighed og fx oplæringen og ernæringsassistentbogen. Se under info, materialer. Denne hjemmeside indeholder også mange andre oplysninger om uddannelsen. 3.0 Undervisningen Undervisningen på ernæringsassistentuddannelsen tager udgangspunkt i nedennævnte bekendtgørelser og regler, som også denne lokale undervisningsplan tager afsæt i. Oversigt over bekendtgørelser m.m. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen) BEK nr af 13/12/2007 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige BEK nr. 329 af 28/4/2009 fællesindgang mad til mennesker Uddannelsesordning for uddannelsen til ernæringsassistent 02/04/2008 Skolevejledning til svendeprøveafvikling Januar 2009 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne Bekendtgørelse om ændring om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne BEK nr. 882 af 06/07/2007 BEK nr. 444 af 08/06/2008 Ernæringsassistentuddannelsen en vekseluddannelse En vekseluddannelse er defineret som en vekslen mellem skoleophold og praktikophold på et godkendt praktiksted i det offentlige eller private erhvervsliv. Således også ernæringsassistentuddannelsen. Eleven vil i de fleste tilfælde påbegynde sin uddannelse i indgangen Mad til Mennesker med et grundforløb af mellem min. 20 uger og max. 60 ugers varighed. Eleven starter med et kompetenceafklaringsmodul af 3 ugers varighed, hvor også vigtige målpinde og den første faglighed opnås. Eleven bliver endvidere informeret om de valgmuligheder for uddannelse som Side 14

15 grundforløbet giver adgang til. Grundforløbet afsluttes med en grundforløbsprøve, der kan tones i den retning eleven ønsker uddannelse indenfor, fx ernæringsassistent. Efter afslutning på grundforløbet er eleven klar til at søge praktikplads og det er en forudsætning for at kunne fortsætte på ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb, at der indgås en uddannelsesaftale i form af en ansættelses kontrakt med et godkendt praktiksted. En fortegnelse over godkendte praktiksteder kan ses på www. praktikpladsen.dk Eleven har selv det endelige ansvar for at søge praktikpladser, men skolen hjælper med at påpege mulige steder, samt er behjælpelige med ansøgninger og følgen op på arbejdet. I introforløbet på Mad til Mennesker besøges så mange praktiksteder, som muligt, dels for at eleven bliver opmærksom på uddannelsen, men også danner sig et billede af mulige praktikpladser. Udover dette, søger skolen i videst muligt omfang at hente praktikværter ind, som kan fortælle om muligheder og forventninger til eleven. Skolepraktik EMMA kriteriet skal opfyldes, se søg på EMMA. Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt, Aktivt praktikpladssøgende. Det er muligt at komme i skolepraktik som hhv. kok og ernæringsassistent. Vær opmærksom på, at eleven skal være tilmeldt og skal have overstået en karensperiode på 2 måneder fra afslutning af grundforløbet mad til mennesker. I karensperioden skal eleven gøre alt for at finde en læreplads ved aktivt at ansøge på forskellige (og mulige) praktikpladser. Eleven kan få hjælp til dette hos LOP-konsulent Pauli Hjorth Hansen Adgangsbegrænsning Der er ingen adgangsbegrænsning på uddannelserne i indgangen Mad til Mennesker, herunder uddannelsen til ernæringsassistent. Elevens arbejdstid Eleven har hver uge 34 lektioner på skemaet. Elevens arbejdsopgaver svarer til 37 timers arbejde om ugen inkl. den planlagte undervisning på skemaet. De har mulighed for 3 timers lektiecafe med lærerbesætning. Afdelingens kvalitetsarbejde Eleven har efter hver skoleperiode mulighed for at evaluere skolen og undervisningen i skolens kvalitetssikringssystem. Evalueringen foregår elektronisk og skolen benchmarker med andre skoler. Resultater ligger til grund for planlægningen af undervisningen på grundforløb og hovedforløb i lærerteamet. Ressourcer og rammer, lærerkvalifikationer og udstyr Skolen sørger for, at de ressourcer, herunder lærerressourcer, samt udstyr, lokaler, materialer osv., der er nødvendige for undervisningen,er til rådighed. For så vidt angår faglærernes kvalifikationer, gælder følgende: Lærerkvalifikationer - EUD Skolens krav til lærerkvalifikationer i forhold til undervisning på erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i kapitel 3, 10, 11, og 12 i Hovedbekendtgørelsen, BEK nr af 13/12/2007 Side 15

16 Generelt: Bred almen baggrund Relevant erhvervserfaring Pædagogisk uddannelse(pædagogikum) Undervisningskompetence: For undervisning i erhvervsrettede fag (fagligt stof): En faglig uddannelse (svendebrev) inden for området Relevant efteruddannelse eller videregående uddannelse Fem års erhvervserfaring inden for området. Fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække på A niveau, efter skolens vurdering For undervisning i almene fag: En uddannelse på professionsbachelorniveau på området To års relevant erhvervserfaring Side 16

17 Vekselstrukturen på ernæringsassistentuddannelsen. Ernæringsassistentuddannelsen består af praktikophold og 3 skoleperioder a 10 ugers varighed, se herunder: Uddannelsen til ernæringsassistent varer 3 år inkl. grundforløb Grundforløb Hovedforløb trin 1 Hovedforløb trin uger praktik skole 10 uger praktik skole 10 uger praktik skole 10 uger praktik Ernæringshjælperuddannelsen Ernæringshjælpereleven løser alene eller i samarbejder med andre ernæringshjælperelever en praktisk orienteret opgave i afslutningen af 1. skoleperiode, som danner grundlag for en eksamination ved den afsluttende eksamen og får herefter bevis for ernæringshjælperuddannelsen efter endt praktik. Ernæringshjælperuddannelsen har karakter af en trindeling og afstigningsmulighed. Det er muligt senere at tage hele ernæringsassistentuddannelsen. Strukturen på denne trin 1 uddannelse er som følger: Uddannelsen til ernæringshjælper varer 1 år og 6 mdr. inkl. grundforløb Grundforløb Hovedforløb trin uger praktik skole 10 uger praktik Side 17

18 3.1 Sammenhæng mellem undervisningens mål, indhold i undervisningen, samt bedømmelsesplan Her følger mål og fagrække, der danner udgangspunkt for undervisningen på trin 1 Mål for trin 1 ernæringsassistent/hjælper Formålet for hovedforløbet er, at eleven har opnået viden og færdigheder inden for følgende områder: 2 1. Sammensætning og tilberedning af velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad i et køkken på f. eks. Sygehus, plejehjem, ældrecenter, kantiner/cafeer, skoler (højskoler, efterskoler, landbrugsskoler, folkeskoler) dag- og døgninstitutioner, leve- og bomiljøer, modtagekøkkener, kaserner, fængsler, kursuscentre og selvstændig virksomhed. 2. Kombination af viden om sundhed, fødevarer, ernæring, diætetik, hygiejne og egenkontrol samt miljø i forbindelse med planlægning, udførelse, dokumentation og kvalitetsvurdering af de arbejdsopgaver, der er forbundet med udøvelsen af mad og måltider under hensyntagen til produktionsformen samt forebyggelse og sundhedsfremme. 3. Planlægning, strukturering og gennemførelse af produktionen ergonomisk korrekt ud fra givne økonomiske vilkår, anretning og servering af mad til forskellige brugergrupper, ansvar for hygiejne og egenkontrol samt kvaliteten af maden. 4. Anvendelse af mundtlig og skriftlig kommunikation til at skabe et godt arbejdsmijø og fremme samarbejdet med kollegaer og brugere, være fleksibel og udviklingsparat samt have indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder. Kompetencemål for hovedforløbet for ernæringshjælper 1. Tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad med begyndende rutine og udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning, anretning og servering af mad. 2. Vælge og anvende de korrekte tilberedningsmetoder, produktionsmetoder, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave med begyndende rutine. 3. Anvende de mest almindelige udtryk til at beskrive madens eller råvarers kulinariske og sensoriske kvalitet. 4. Kombinere viden om fødevarer, mad og sundhed i forbindelse med begyndende måltidsplanlægning, kalkulation, indkøb og kvalitetsvurdering. 5. Fremstille mad under hensyntagen til hygiejne og egenkontrol, miljø, arbejdssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet med begyndende rutine. 2 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker bilag 3 Side 18

19 6. Arbejde i teams og yde service til kunder, brugere eller borgere. Side 19

20 Fagrække, målpinde og bedømmelsesplan Herunder følger fagrække, varighed af de enkelte fag, niveau, målpinde og bedømmelsesplan. Fag Tid Niveau Målpinde Bedømmelse 3 Samfundsfag 1,5 F 2, 4, 5,6 Standpunkt uge Fødevarelære 1 1,0 Rutineret 1, 2, 4 Standpunkt uge Metodik, produktion, 3,0 Rutineret 1, 2, 3, 4 Standpunkt planlægning uge Produktionshygiejne 1 1,0 Rutineret 1, 2, 4, 5 Standpunkt uge Diætetik 1 1,0 Rutineret 1, 2, 3, 4 Standpunkt uge Ernæringslære 1 1,0 Rutineret 1, 2, 4 Standpunkt uge Samarbejde og kommunikation 1 0,5 uge Rutineret 6 Bestået 3 Se afsnit 2.4 om bedømmelse Side 20

21 Fag og målbeskrivelser Samfundsfag Niveau Vejledende varighed Mål 2, 4, 5, 6 Bedømmelse Rutineret 1,5 uge A1 eleven får kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter. A2- eleven får kendskab til virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretlige system. A3 eleven får kendskabtil forskellige sociale systemer og deres samfundsmæssige betydning. A4 eleven får kendskab tilkonflikt- og samarbejdsmønstre regionalt og nationalt Standpunktskarakter Fødevarelære 1 Niveau Vejledende varighed Mål 1, 2, 4 Bedømmelse Rutineret 1,0 uge B1 - Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet B2 - Eleven kan redegøre for fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger B3 - Eleven kan anvende fødevarerne ud fra deres madtekniske egenskaber Standpunktskarakter Side 21

22 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 Niveau Vejledende varighed Mål 1, 2, 3, 4 Bedømmelse Rutineret 3,0 uge C1- Eleven kan ud fra anbefalingerne tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost herunder vegetarkost og mad til personer med anden etnisk baggrund. C2- Eleven kan udarbejde, vurdere og anvende opskrifter og de forskellige tilberedningsmetoder i forhold til varmholdt, kølet og frossen produktion i storkøkkener. C3- Eleven kan vælge og anvende de rigtige tekniske hjælpemidler i forhold til produktionen. C4- Eleven kan anvende og vurdere produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet. C5- Eleven kan under vejledning planlægge en kostproduktion m.h.t. menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen. C6- Eleven kan under vejledning anvende, udarbejde og vurdere de planlægningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. Der findes på arbejdspladsen. C7- Eleven kan tage stilling til de miljømæssige forhold omkring råvarer, produktion, emballage, transport og affald i relation til produktionsformen. C8- Eleven kan arbejde ergonomisk korrekt i produktionen. Standpunktskarakter Side 22

23 Produktionshygiejne 1 Niveau Vejledende varighed Mål 1, 2, 4, 5 Bedømmelse Rutineret 1,0 uge D1- Eleven kan redegøre for egenkontrol som kvalitetssikringssystem i storkøkkener og egenkontrollens trin i forhold til HACCP samt kan udføre egenkontrol inden for følgende områder: Råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og desinfektion, vedligeholdelse og personlig hygiejne. D2- Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø. Standpunktskarakter Diætetik 1 Niveau Vejledende varighed Mål 1, 2, 3, 4 Rutineret 1,0 uge E1- Eleven kan efter anvisning tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. Kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, normalkost med afvigende konsistens, diabetes og energireduceret kost. Side 23

24 Ernæringslære i teori og praksis 1 Niveau Vejledende varighed Mål 1, 2, 4 Bedømmelse Rutineret 1,0 uge F1- Eleven kan redegøre for opbygningen af de energigivende næringsstoffer- kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol, deres forekomst i fødevarerne, fordøjelse, optagelse samt omsætningen i organismen. F2 Eleven kan foretage næringsberegning og kan tage stilling til energibegrebet samt redegøre for energi procentfordelingen. Standpunktskarakter Samarbejde og kommunikation 1 Niveau Vejledende varighed Mål 6 Bedømmelse Rutineret 0,5 uge G1- Eleven kan samarbejde internt/eksternt i institutionen eller virksomheden og kan anvende kommunikation og motivation som værktøj. G2- Eleven kan anvende kommunikationen til at fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i storkøkkenet. Bestået /ikke bestået Side 24

25 3.2 Undervisningen på Bornholms Erhvervsskole, trin 1, 1. skoleperiode Elevrettet beskrivelse Introduktionsmodul Uge 1 og 2 På første skoleperiode skal du lære om de energigivende stoffer: Hvor findes de, og hvad kan de bruges til og hvordan påvirker indtagelsen af de forskellige energigivende stoffer os, samfundsmæssigt og miljømæssigt? Hvilken betydning har forskellige fødevarer for sundhed og psyke. Hvilke fødevarer kan være gode at bruge i forskellige kostformer og diæter. Lær om køkkentekniske egenskaber, anvendelse, næringsindhold og sæson. Du planlægger, tilbereder og serverer ernæringsrigtig og lækker mad i kantinen. Her går det ud på at lære at samarbejde og overholde tidsfrister og yde en god service over for kantinens kunder, samt overholde hygiejnens bud! Vi besøger nogle bornholmske producenter af forskellige fødevarer, samt lærer om ernæringsberegning og anden IT Intro: Mål for uddannelsen, lektionsplan, bedømmelse. Produktionshygiejne: Personlig hygiejne, lovgivning, skolens regler, mikroorganismer. Jvf. D1 Metodik etc.: Kendskab til maskiner og tekniske hjælpemidler i produktionslokalerne, samt vælge de rigtige set ud fra ergonomiske vinkler. Jvf. C3 og C8. Samarbejde og kommunikation: Eleven skal kunne samarbejde internt/eksternt hvilket vil ske ved gruppearbejde og logbog kommunikation med arbejdspladsen. Jvf. G1 Side 25

26 Uge 3 og 4 Kulhydrat og dets funktioner teoretisk og i praksis: Målpinde: Fødevarelære 1: B1, B2 og B3 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1:C1, C2, C3, C4, C5, C6, C6 C7 og C8 Produktionshygiejne 1:D1 og D2 Diætetik 1:E1. Ernæringslære i teori og praksis 1:F1 og F2 Miljø: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Samfundsfag: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Uge 5 og 6 Fedt og dets funktioner teoretisk og i praksis: Målpinde: Fødevarelære 1: B1, B2 og B3 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1:C1, C2, C3, C4, C5, C6, C6 C7 og C8 Produktionshygiejne 1:D1 og D2 Diætetik 1:E1. Ernæringslære i teori og praksis 1:F1 og F2 Miljø: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Samfundsfag: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Side 26

27 Uge 7 og 8 Protein og dets funktioner teoretisk og i praksis: Målpinde: Fødevarelære 1: B1, B2 og B3 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1:C1, C2, C3, C4, C5, C6, C6 C7 og C8 Produktionshygiejne 1:D1 og D2 Diætetik 1:E1. Ernæringslære i teori og praksis 1:F1 og F2 Miljø: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Samfundsfag: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Uge 9 og 10 Alkohol og dets funktioner teoretisk og i praksis, projektopgave og praktisk test: Målpinde: Fødevarelære 1: B1, B2 og B3 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1:C1, C2, C3, C4, C5, C6, C6 C7 og C8 Produktionshygiejne 1:D1 og D2 Diætetik 1:E1. Ernæringslære i teori og praksis 1:F1 og F2 Miljø: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Samfundsfag: Dækkes i henhold til gældende bekendtgørelse om grundfag. Projektopgave og den praktiske test skal afspejle alle målene. Samt vise at man har opnået målene for informationsteknologi og engelsk, dette sker ved et resume. Side 27

28 Trin 2 i ernæringsassistentuddannelsen Kompetencemål for hovedforløbet for ernæringsassistent 1-6 se ernæringshjælperen 7. Udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med planlægning, kalkulation, indkøb, tilberedning, anretning og servering af ernæringsmæssig korrekt mad selvstændigt i virksomheden, herunder diætmad samt vurdere og dokumentere madens ernæringsmæssige kvalitet. 8. Udvælge, vurdere og anvende den mest hensigtsmæssige kombination af tilberedningsmetoder, produktionsformer, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til den givne produktion og udvikling af nye opgaver. 9. Inddrage og vurdere madens sensoriske egenskaber og medvirke i kvalitetsvurdering og udvikling ved tilberedning, produktion, anretning og servering af maden. 10. Selvstændigt udføre og aktivt indgå i udviklingen og dokumentationen af hygiejne og egenkontrol. 11. Inddrage viden om ergonomi, arbejdspladssikkerhed, miljø, tid og økonomi i udvikling af et godt arbejdsmiljø. 12. Medvirke til at forbedre praksis ved at reflektere over egne og andres handlinger og kommunikation ud fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt. 13. Skærpe sin nysgerrighed og lyst til at lære og indgå i forandringsprocesser, udvikle færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 14. Udføre mundtlig og skriftlig faglig formidling, rådgivning og vejledning for brugere, kunder eller borgere, nye kolleger og elever. 15. Anvende engelsk i arbejdssituationer. Side 28

29 Fagrække, varighed, niveau og målpinde, samt bedømmelsesplan Trin 2 ernæringsassistent De samme fag på hhv. 1. og 2. skoleperiode Fag Tid Niveau Målpinde Bedømmelse 4 Engelsk 2,0 F 14, 15 Standpunkt uge Informationsteknologi 1,0 F 7, 10, 14 Standpunkt uge Miljø 1,0 8,11, 14 uge Fødevarelære 2 1,0 Rutineret 7, 8, 9 Standpunkt uge Metodik, produktion 1,5 Avanceret 7, 8, 9, Standpunkt planlæg, kalkul kvali 2 Uge 11,12 Produktionshygiejne 2 1,0 Rutineret 8, 9, 10, Standpunkt uge 11, 12 Diætetik 2 2,0 Rutineret 7, 8, 9, 12, Standpunkt uge 14 Ernæringslære i teori og 3,0 Rutineret 7, 9, 12 Standpunkt praksis 2 uge Kostlære og vurdering 2,5 Avanceret 7, 8, 9, 13 Standpunkt uge Samarbejde og 1,0 Rutineret 11, 12, 13, Standpunkt kommunikation 2 uge 14, 15 Sensorik og madkvalitet 1,0 Rutineret 7, 8, 9 Standpunkt uge Valgfri specialefag 2,0 Rutineret Standpunkt uge Valgfag 1,0 uge Rutineret Bestået 4 Se afsnit 2.4 Side 29

30 Fag og målbeskrivelser, trin 2 Engelsk Niveau Vejlede nde varighed Mål 14, 15 Bedøm melse Rutineret 2 uger Jævnfør grundfagsbekendtgørelsen og vejledningen hertil og%20regler/vejledninger.aspx, se under grundfaget engelsk Standpunkt og eksamen Informationsteknologi Niveau Vejlede nde varighed Mål 7, 10, 14 Bedøm melse F 1,0 uge Jævnfør grundfagsbekendtgørelsen og vejledningen hertil og%20regler/vejledninger.aspx, se under grundfaget IT Standpunkt Miljø Niveau Vejlede nde varighed Mål 8,11,14 Bedøm melse Rutineret 1,0 uge Jævnfør grundfagsbekendtgørelsen og vejledningen hertil og%20regler/vejledninger.aspx, se under grundfaget miljø Standpunkt Side 30

31 Fødevarelære 2 Niveau Vejledende varighed Mål 7, 8, 9 Bedømmelse Rutineret 1,0 uge K1- Eleven kan vurdere fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger. K2 Eleven har kendskab til problemstillinger ved genteknologi. K3 Eleven kan redegøre for indholdet i og opbygningen af varedeklarationer og mærkningsregler, herunder anvendelse af tilsætningsstoffer. K4 Eleven kan redegøre for forskellene på økologiske og konventionelle fødevarer. Standpunkt Side 31

32 Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 2 Niveau Vejledende varighed Mål 7, 8, 9, 11, 12 Bedømmelse Avanceret 1,5 uge L1- Eleven kan vurdere produktionsformernes indflydelse på valg af råvarer under hensyn til miljø og økologi. L2 Eleven kan planlægge en kostproduktion m.h.t menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen. L3 Eleven kan anvende, udarbejde og vurdere de planlægningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen. L4 Eleven kan beregne portionsstørrelser, udregne opskrifter og foretage kalkulation i forbindelse med varebestillinger og beregning af pris og dækningsgrad. L5 Eleven kan deltage i kvalitetsudviklingen og kvalitetssikring i kostproduktionen. L6 Eleven kan redegøre for den færdige kvalitet og holdbarhed af maden i forhold til planlægning, tilberedning, opbevaring og distribution. L7 Eleven skal kende forskellen på et budget og et regnskab. Standpunkt Side 32

33 Produktionshygiejne 2 Niveau Vejledende varighed Mål 8, 9, 10,11, 12 Bedømmelse Rutineret 1,0 uge M1 Eleven kan redegøre for sammenhængen ved fødevarebårne sygdommes opståen i forbindelse med modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning/servering, nedkøling, opvarmning, og opbevaring i øvrigt af fødevarer. Standpunkt Side 33

34 Diætetik 2 Niveau Vejledende varighed Mål 7, 8, 9, 12, 14 Bedømmelse Rutineret 0,5 uge N1 Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, normalkost med afvigende konsistens, diabetes, energireduceret kost, allergi, hjerte-karsygdomme, og herunder også til personer med forskellig kulturel baggrund. N2 Eleven kan redegøre for årsagerne til at diæten eller kostformen er nødvendig eller tilrådelig for personen og for principperne i diæten og kostformen.+ Standpunkt Ernæringslære i teori og praksis 2 Niveau Vejledende varighed Mål 7, 9, 12 Bedømmelse Rutineret 3,0 uge O1- Eleven kan redegøre for vitaminers og mineralers forekomst, betydning og optagelse i organismen. O2 eleven kan redegøre for den anbefalede daglige tilførsel af næringsstoffer til forskellige grupper i befolkningen. O3 Eleven har forståelse for og kan udvise omsorg for kunder/patienter/brugere ud fra den enkeltes behov i forhold til kostens ernæringsmæssige sammenhæng. O4 Eleven skal kunne planlægge, tilberede og anrette mad med høj sensorisk kvalitet, ud fra ernæringsmæssige hensyn og med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme Standpunkt Side 34