Ernæringsassistent ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK. Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring.
|
|
- Kirsten Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK Ernæringsassistent Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring. Sund hverdagsmad til mange Ernæringsassistentuddannelsen er for dig, der udover glæden ved at lave mad ønsker at fordybe dig i arbejdet med sund hverdagsmad til mange. Udover at fremstille og anrette varme og kolde måltider med det rette ernæringsaspekt, bliver der lagt vægt på et højt hygiejneniveau. Kvalitet og udvikling samt mad- og måltidspolitik er nogle af nøgleordene. Ernæringsassistenten arbejder f.eks. i køkkenet på plejehjem, kantiner, hospitaler, børne- og døgninstitutioner, skoler og højskoler. Uddannelsens indhold Uddannelsen begynder enten med et grundforløb, et ny mesterlæreforløb eller et praktikforløb. Grundforløbet er tilrettelagt ud fra netop dine forudsætninger og har derfor individuel længde. Når du har bestået grundforløbet og fundet en praktikplads, kan du starte på uddannelsens hovedforløb. Du skal selv finde en godkendt praktikplads, men vi hjælper dig gerne. Skolen har en god jobbørs og en studievejledning, der kan hjælpe dig. Fag du bl.a. skal have: Samfundsfag Engelsk Informationsteknologi Miljø Fødevarelære Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet Produktionshygiejne Diætetik Ernæringslære Kostlære og vurdering Samarbejde og kommunikation Sensorik og madkvalitet Internationalisering af mad Kreativ anretning Leve- og bomiljø brugeren i centrum Måltider til ældre Skolemad Måltider tilpasset brugernes behov Bæredygtighed og nærvær Kreativitet, iværksætteri og innovation Valgfag
2 ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK I praktikdelen bliver du fortrolig med: produktionen i køkkenet; anretning og servering; indkøb; menuplanlægning og arbejdsplanlægning; egenkontrol og kvalitetsbedømmelse; brugen af forskellige køkkenmaskiner; rengøring og hygiejne. Afsluttende eksamen For at færdiggøre din uddannelse, skal du bestå en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen ligger i sidste skoleperiode og er både teoretisk og praktisk. Uddannelsen til ernæringsassistent i alt 3 år inkl. grundforløb Trin 1 Trin 2 Grundforløb *) Hovedforløb 1 år Hovedforløb 1 år og 6 mdr. Evt. praktik skole uger praktik skole 10 uger praktik skole 10 uger praktik skole praktik **) 10 uger *) Grundforløbet kan erstattes af ny mesterlære **) Praktik indtil udløbet af uddannelsestiden, maksimum 3 mdr. jf. bestemmelserne i hovedbekendtgørelsen
3 Ernæringsassistent 1. praktikperiode Praktikmål for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Praktikmålene skal være opnået senest 3 måneder efter afslutningen af 1. skoleperiode. Varemodtagelse 1 1. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. 2. Eleven kan kvalitetsvurdere råvarerne og kender råvaregruppers korrekte opbevaringsbetingelser. Produktion og tilberedningsmetodik 1 1. Eleven kan selvstændigt klargøre og vurdere råvarer til produktionen i forhold til køkkenets standarder. 2. Eleven kan ud fra professionelle opskrifter producere og udportionere velsmagende måltidskomponenter og måltider, der passer til køkkenets produktionsform. 3. Eleven kan arbejde i teams. Anretning og servering 1 1. Eleven kan anrette og servere maden indbydende i forhold til målgruppens behov og køkkenets standard for måltidsservice. 2. Eleven kan ud fra køkkenets standard vurdere måltidskomponenter sensorisk. Ernæring og diætetik 1 1. Eleven kan redegøre for køkkenets diæter og kostformer. 2. Eleven kan efter professionelle opskrifter tilberede velsmagende måltids-komponenter til køkkenets diæter og kostformer. Hygiejne og egenkontrol 1 1. Eleven kan udføre køkkenets egenkontrolprocedurer og handle i forhold hertil. 2. Eleven kan udføre rengøringsarbejde korrekt og anvende køkkenets rengøringsplan. Organisation og arbejdsmiljø 1 1. Eleven har kendskab til køkkenets organisation og kan kommunikere i forskellige samarbejdsrelationer på arbejdspladsen og med køkkenets målgrupper. 2. Eleven kan anvende arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler i køkkenet. 3. Eleven kan vælge og anvende korrekt produktionsudstyr og arbejde ergonomisk hensigtsmæssigt i forhold til køkkenets indretning og udstyr. Planlægning, indkøb, miljø og madspild 1 1. Eleven kan sammensætte varme og kolde måltider. 2. Eleven kan udportionere efter køkkenets portionsstørrelser. 3. Eleven kan arbejde med køkkenets tidsfrister i produktionen. 4. Eleven kan medvirke ved målgruppens madbestilling. 5. Eleven kan behandle og sortere affald efter køkkenets miljøstandarder.
4 Ernæringsassistent 1. skoleperiode Samfundsfag 1. Eleven kan redegøre for, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling. 2. Eleven får kendskab til hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling. 3. Eleven kan gøre rede for samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter. 4. Eleven får kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter. 5. Eleven får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning. 6. Eleven får kendskab til forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system. 7. Eleven får kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt, nationalt og internationalt. 8. Eleven kan søge informationer om samfundsmæssige forhold i skriftlige og elektroniske medier. 9. Eleven får kendskab til virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretlige system. 10. Eleven får kendskab til forskellige sociale systemer og deres samfundsmæssige betydning 11. Eleven begynder at anvende fagets terminologi til at formidle helt grundlæggende viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter. 12. Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige eksempler på hvilken betydning de sociale og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling. 13. Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter. 14. Eleven kan forholde sig til sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det faglige system. 15. Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde. 16. Eleven kan foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold i skriftlige og elektroniske medier Fødevarelære 1 1. Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet 2. Eleven kan redegøre for fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger 3. Eleven kan anvende fødevarerne ud fra deres madtekniske egenskaber.
5 Ernæringsassistent 1. skoleperiode Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 1. Eleven kan ud fra anbefalinger, herunder Nordiske Næringsstofanbefaling, certificeringsordningen Nøglehullet på spisesteder med de krav, der følger af den gældende bekendtgørelse om certificeringsordningen, samt andre relevante anbefalinger tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost herunder vegetarkost og mad til personer med anden etnisk baggrund 2. Eleven kan vurdere og justere sammensætningen af hele eller dele af madretter, herunder alle krav som fremgår af certificeringsordningen Nøglehullet på spisesteder 3. Eleven kan udarbejde, vurdere og anvende opskrifter og de forskellige tilberedningsmetoder i forhold til varmholdt, kølet og frossen produktioni storkøkkener 4. Eleven kan vælge og anvende de rigtige tekniske hjælpemidler i forhold til produktionen 5. Eleven kan anvende og vurdere produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet 6. Eleven kan under vejledning planlægge en kostproduktion m.h.t. menu-planlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen 7. Eleven kan under vejledning anvende, udarbejde og vurdere de planlæg-ningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen 8. Eleven kan tage stilling til de miljømæssige forhold omkring råvarer, produktion, emballage, transport og affald i relation til produktionsformen 9. Eleven kan arbejde ergonomisk korrekt i produktionen. Produktionshygiejne 1 1. Eleven kan redegøre for egenkontrol som kvalitetssikringssystem i storkøkkener og egenkontrollens trin i forhold til HACCP samt kan udføre egenkontrol inden for følgende områder: råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og desinfektion, vedligeholdelse og personlig hygiejne 2. Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø. Diætetik 1 1. Eleven kan efter anvisning tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, modificeret kost og væske, diabetes og energireduceret kost. Ernæringslære i teori og praksis 1 1. Eleven kan redegøre for opbygningen af de energigivende næringsstoffer kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol, deres forekomst i fødevarerne, fordøjelse, optagelse samt omsætningen i organismen. Samarbejde og kommunikation 1 1. Eleven kan samarbejde internt/eksternt i institutionen eller virksomheden og kan anvende kommunikation og motivation som værktøj 2. Eleven kan anvende kommunikationen til at fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i storkøkkenet 3. Eleven kan formidle sundere madretter overfor brugeren, herunder nøglehulsmærkede retter. Valgfag
6 Ernæringsassistent 2. praktikperiode Praktikmål for ernæringsassistenter Praktikmålene skal opnås efter 1.skoleperiode og inden elevtidens udløb. Produktion og tilberedningsmetodik 2 1. Eleven kan selvstændigt tilberede ernæringsrigtige og velsmagende måltider til køkkenets målgruppe. 2. Eleven kan vurdere madens sensoriske kvalitet. 3. Eleven kan udarbejde, vurdere og tilpasse professionelle opskrifter til køkkenets produktionssystem. 4. Eleven kan aktivt indgå i kvalitetsudvikling i forhold til køkkenets produktion af mad og måltider. Anretning og servering 2 1. Eleven kan kreativt anrette og servere maden i forhold til målgruppens behov. 2. Eleven kan vurdere anretning og servering af det færdige måltid, sensorisk og ernæringsmæssigt i forhold til målgruppens behov, spisemiljø og køkkenets standard for måltidsservice. 3. Eleven kan selvstændigt informere køkkenets målgruppe om portionsstørrelser, energitæthed, anretningen på tallerken og måltidets sociale betydning. Ernæring og diætetik 2 1. Eleven kan selvstændigt tilberede velsmagende og ernæringsrigtige måltider til køkkenets diæter og kostformer. 2. Eleven kan udarbejde og vurdere dokumentation for energiindhold og -procentfordeling af måltider og drikkevarer ved hjælp af køkkenets kostberegningsprogram. 3. Eleven kan selvstændigt forklare og anvende specielle diætprodukter, der er relevante for køkkenets diæter. Hygiejne og egenkontrol 2 1. Eleven kan selvstændigt udarbejde og implementere risikoanalyse i forhold til arbejdsprocesser jfr. gældende lovgivning. 2. Eleven kan aktivt indgå i kvalitetsudvikling af køkkenets egenkontrolprogram. Organisation og arbejdsmiljø 2 1. Eleven kan selvstændigt anvende og vejlede i brug af produktionsudstyr jfr. gældende brugsanvisninger og sikkerhedsregler i køkkenet. 2. Eleven kan aktivt indgå i udvikling af køkkenets arbejdsmiljø. Planlægning, indkøb, miljø og madspild 2 1. Eleven kan selvstændigt menuplanlægge ud fra sensoriske, miljømæssige og økonomiske principper og køkkenets holdning til råvarer, halv- og helfabrikata. 2. Eleven kan selvstændigt udføre de praktiske funktioner ved kalkulation i køkkenet. 3. Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre indkøb i forhold til køkkenets standarder for indkøb og indkøbsaftaler. 4. Eleven kan selvstændigt arbejdsplanlægge ud fra køkkenets principper.
7 Ernæringsassistent 2. skoleperiode Arbejdsmiljø 1. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 2. Eleven kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave 3. eleven kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser 4. Eleven kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader og 5. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Engelsk F-niveau 1. Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv 2. Eleven kan anvende et enkelt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv 3. Eleven kan anvende enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier 4. Eleven kan anvende såvel verbale som nonverbale strategier 5. Eleven kan dokumentere forståelse af talt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv 6. Eleven kan læse og dokumentere forståelse af enkle tekster på fremmedsproget 7. Eleven kan formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligdag 8. Eleven kan tale i et enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på fremmedsproget 9. Eleven kan genkende og tale om forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur 10. Eleven kan begynde at anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag og 11. Eleven kan anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. Fødevarelære 2 1. Eleven kan vurdere fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger 2. Eleven har kendskab til problemstillinger ved genteknologi 3. Eleven kan redegøre for indholdet i og opbygningen af varedeklarationer og mærkningsregler, herunder anvendelse af tilsætningsstoffer 4. Eleven kan redegøre for forskellene på økologiske og konventionelle fødevarer. Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 2 1. Eleven kan vurdere produktionsformernes indflydelse på valg af råvarer under hensyn til miljø og økologi 2. Eleven kan planlægge en kostproduktion m.h.t. menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen 3. Eleven kan anvende, udarbejde og vurdere de planlægningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen 4. Eleven kan beregne portionsstørrelser, udregne opskrifter og foretage kalkulation i forbindelse med varebestillinger og beregning af pris og dækningsgrad 5. Eleven kan deltage i kvalitetsudviklingen og kvalitetssikring i kostproduktionen 6. Eleven kan redegøre for den færdige kvalitet og holdbarhed af maden i forhold til planlægning, tilberedning, opbevaring og distribution 7. Eleven skal kende forskellen på et budget og regnskab.
8 Ernæringsassistent 2. skoleperiode Ernæringslære i teori og praksis 2 1. Eleven kan redegøre for vitaminers og mineralers forekomst, betydning og optagelse i organismen 2. Eleven kan redegøre for den anbefalede daglige tilførsel af næringsstof-fer til forskellige grupper i befolkningen 3. Eleven har forståelse for og kan udvise omsorg for kun-der/patienter/brugere ud fra den enkeltes behov i forhold til kostens ernæringsmæssige sammensætning 4. Eleven skal kunne planlægge, tilberede og anrette mad med høj senso-risk kvalitet, ud fra ernæringsmæssige hensyn og med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme. Kostlære og vurdering 1. Eleven kan sammensætte og vurdere maden til forskellige målgrupper under hensyntagen til menusammenhæng, kultur, modtagerens ernæringsmæssige behov, portionsstørrelse, serveringsform, sæson, farver, smag, konsistens og produktionsform 2. Eleven kan beregne, dokumentere og vurdere madens ernæringsmæssige kvalitet i forhold til målgruppen. Derudover vælges der en uges valgfrit specialefag. Se separat oversigt for valgfrit specialefag
9 Ernæringsassistent 3. skoleperiode Miljø 1. Eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag, 2. Eleven har indsigt i samspillet mellem samfund og miljø 3. Eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen 4. Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra IT-baserede kilder og får indsigt i problemstillinger hvor produktionsprocesser, adfærd og produkters livscyklus har betydning for miljøet. Produktionshygiejne 2 1. Eleven kan redegøre for sammenhængen ved fødevarebårne sygdommes opståen i forbindelse med modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning/servering, nedkøling, opvarmning, varmholdning og opbevaring i øvrigt af fødevarer 2. Eleven kan udarbejde og implementere risikoanalyse i forhold til arbejdsprocesser jfr. gældende lovgivning. Diætetik 2 1. Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, modificeret kost og væske, diabetes, energireduceret kost, allergi, hjertekarsygdomme, og herunder også til personer med forskellig kulturel baggrund 2. Eleven kan redegøre for den anbefalede daglige tilførsel af næringsstoffer til forskellige grupper i befolkningen 3. Eleven har forståelse for og kan udvise omsorg for kunder/patienter/brugere ud fra den enkeltes behov i forhold til kostens ernæringsmæssige sammensætning 4. Eleven skal kunne planlægge, tilberede og anrette mad med høj sensorisk kvalitet, ud fra ernæringsmæssige hensyn og med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme. Samarbejde og kommunikation 2 1. Eleven kan anvende viden om den personlige udviklings betydning for udnyttelse af egne ressourcer og egen kreativitet 2. Eleven kan anvende kommunikationen i sags- og servicearbejdet i vejledning og i samarbejdet med brugergruppen 3. Eleven kan udføre introduktion, vejledning og instruktion af kolleger og brugere 4. Eleven kender til organisationsformer, jobfunktioner og stillingsbeskrivelser i storkøkkener 5. Sensorik og madkvalitet 6. Eleven kan inden for eget arbejdsområde beskrive råvarer, halv- og hel-fabrikata samt mad og retter med henblik på at definere sensoriske kvalitetsmål 7. Eleven kan ved såvel tilberedning og produktudvikling arbejde målrettet med forskellige produktionsmetoder- og teknikker til optimering og sikring af de sensoriske kvaliteter 8. Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede mad med anvendelse af viden om fødevarernes sensoriske kvaliteter, herunder temperatur, udseende, duft, smag og konsistens 9. Eleven kan anvende sensorisk analyse i relation til egne arbejdsopgaver 10. Eleven bliver bevidst om egen smagssans og kan anvende denne viden i relation til brugernes behov og forventninger samt samarbejdet med køkkenet 11. Eleven kan medvirke ved tilrettelæggelse og udførelse af sensoriske ana-lyser, herunder vurdere udvalgte metoders praktiske anvendelighed samt inddrage viden om fysiologiske og psykologiske forhold, der kan påvirke analysens resultat. Derudover vælges der en uges valgfrit specialefag. Se separat oversigt for valgfrit specialefag
10 Ernæringsassistent valgfrie specialefag Der vælges 1 uges valgfrit specialefag på 2. skoleperiode og en uges valgfrit specialefag på 3. skoleperiode Internationalisering af mad 1. Eleven kan, på baggrund af viden om og forståelse af det globaliserede samfund, samarbejde og servicere på en multikulturel arbejdsplads. 2. Eleven kan ved anvendelse af råvarer fra andre dele af verden fremstille sund og velsmagende mad under hensyntagen til de aktuelle kundegruppers kulturelle baggrund. Kreativ anretning 1. Eleven kan kreativt anrette tallerken, fade og buffet ved valg af et bredt sortiment af retter ved anvendelse af forskellige råvarer, teknikker og service til forskellige målgrupper. 2. Eleven kan anrette under hensyntagen til hygiejne og egenkontrol samt udportionering. 3. Eleven kan vurdere værdien af anretning/pyntning som appetitvækker og /eller salgsparameter. Leve-bo miljø brugeren i centrum 1. Eleven kan anvende kommunikationsteorier som et led til at motivere brugeren i de daglige arbejdsopgaver og kan handle under hensyn til etik og moral. 2. Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre vejledningsopgaver inden for kostområdet og kan inddrage maden i det pædagogiske arbejde i dialog med brugeren. 3. Eleven har indsigt i relevante sygdomme, der ikke er kostrelaterede og kan analysere brugerens behov og indgå som en aktiv støtte og vejleder såvel i hverdagen som ved en kostomlægning. 4. Eleven har indsigt i tværfagligt samarbejde og kan skabe rammer, der fremmer brugerindflydelse og service. 5. Eleven kan udarbejde hygiejneregler for brugerne, der er medarbejdere ved den praktiske madlavning. Måltider til ældre, nu og i fremtiden 1. Eleven får kendskab til den aktuelle og fremtidige udvikling i befolkningssammensætningen. 2. Der lægges særlig vægt på, at eleven kan tage afsæt i prognoser, bruger-undersøgelser og relevante projekter til at få viden om de ældres ressourcer, ønsker og behov samt metoder og muligheder ved servering af måltider. 3. Eleven kan, på baggrund af den erhvervede viden, udpege og gennem-føre konkrete og relevante handlinger inden for eget arbejdsområde med henblik på at forbedre madkvaliteten for de ældre. 4. Eleven kan gennem innovation udvikle forslag til nye koncepter for bespisningen af ældre. 5. Eleven kan sammensætte, fremstille og anrette velsmagende mad til ældre. Skolemad et måltid i skolen 1. Eleven kan planlægge forskellige koncepter for skolemadsordninger og udarbejde opskrifter, der tager hensyn til ernæring, madkultur og spisevaner blandt børn og unge. 2. Eleven kan prisberegne, fremstille, emballere og servere ernæringsrigtig skolemad til forskellige målgrupper, herunder børn og unge med anden kulturel baggrund end dansk og/eller med særlige behov. 3. Eleven har viden om de specielle ernæringsmæssige problemer, som eleverne kan have, f.eks. anoreksi og overvægt og er bevidst om sin rolle som vejleder i den forbindelse. 4. Eleven kan markedsføre konceptet ved brug af kreative salgsmater-iler/reklamer og internettet.
11 Ernæringsassistent valgfrie specialefag Kreativitet i mad og måltider til forskellige brugergrupper 1. Eleven kan anvende kendskab om forskellige brugergruppers kulinariske traditioner til at udvikle og fremstille velsmagende måltider tilpasset de forskellige brugergruppers ernæringsmæssige behov og ønsker. 2. Eleven kan bearbejde og vurdere resultater af eksisterende brugerundersøgelser. 3. Eleven kan fremstille og anrette måltider til forskellige brugergrupper, så maden fremstår indbydende. 4. Eleven kan gennem innovation udarbejde madkoncepter til forskellige brugergrupper med udgangspunkt i den enkelte brugers ønsker og valgmuligheder samt måltidets ernæringsmæssige og sociale betydning for brugergruppen. 5. Der lægges særlig vægt på, at eleven selvstændigt kan planlægge, frem-stille og vurdere måltider med afsæt i køkkenets overordnede rammer og brugernes individuelle behov og ønsker. Bæredygtighed og nærvær 1. Eleven kan anvende principperne i Det nordiske køkken til kostplan-lægning og produktion i et storkøkken. 2. Eleven kan anvende viden om bæredygtighed og økologi i indkøb og planlægning i et storkøkken. 3. Eleven kan anvende viden om økologi til kostplanlægning og produktion i et storkøkken. 4. Eleven har forståelse for globaliseringens indflydelse på udbuddet af råvarer på det danske marked og kan tage stilling til anvendelsen af disse i køkkenet. 5. Kreativitet, iværksætteri og innovation. 6. Eleven kan arbejde med kreativ tankegang som grundlag for skabelse af idéer. 7. Eleven kan arbejde innovativt så idéer kan bruges i praksis. 8. Eleven kan beskrive muligheder for at etablere og drive egen virksomhed. 9. Eleven kan gøre rede for etableringsforhold, herunder virksomheden s daglige drift, finansieringsmuligheder og vilkår ved virksomhedsophør. Diætetik 3 1. Eleven har indsigt i de fysiologiske problemstillinger, der er relateret til sygdomme, der kræver diætetisk behandling. 2. Eleven kan analysere ønsker og behov hos enkeltpersoner med kostrelaterede sygdomme og ud fra dette sammensætte en ernæringsmæssigt forsvarlig kost, der tager hensyn til den enkeltes ønsker. 3. Eleven kan analysere en anbefalet diæt og komme med forslag til ernæringsmæssige og kulinariske forbedringer, der tilgodeser den enkelte person. 4. Eleven kan rådgive og vejlede personer i sammensætning af mad på buffet eller lignende, så den lever op til diætetiske anbefalinger.
12 Ernæringsassistent valgfrie specialefag Ernæringslære i teori og praksis 3 1. Eleven kan redegøre for betydningen af aminosyrers, fedtsyrers- og monosakkariders omsætning i organismen. 2. Eleven kan redegøre for de øvrige faktorer, der, ud over energiindtag, har betydning for energiomsætningen, herunder fødevaresammensætning og motion. 3. Eleven skal kunne analysere ernæringsmæssige problemstillinger, der er relateret til vitamin- og mineralindtag. 4. Eleven kan analysere og vurdere ernæringsmæssige konsekvenser af enkeltpersoners kostindtag. 5. Eleven kan vejlede i forslag til ændringer i kostvaner, der fremmer sundhedstilstanden hos den enkelte. Kostlære og vurdering 2 1. Eleven kan inddrage kostundersøgelser i analysen af forskellige målgruppers ønsker og behov og kan ud fra dette kortlægge relevante problemstillinger samt planlægge en kulinarisk attraktiv og ernæringsrigtig kost. 2. Eleven kan analysere menuplaner og sortimentsplaner og vurdere disse ernæringsmæssigt, økonomisk og sensorisk, samt komme med forslag til forbedringer i produktionen. 3. Eleven kan udarbejde relevant informationsmateriale og vejledningsmateriale til kunder/plejepersonale. 4. Eleven kan vurdere forskellige sensoriske analysemetoder og deres anvendelighed i forhold til kostplanlægningen til forskellige målgrupper.
Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs merePraktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
Læs mereErnæringsassistent. Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. 3. skoleperiode (10 uger) Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 3. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 3. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 1 20. juli
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN For Ernæringshjælper & Ernæringsassistent Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse. 2 Uddannelsens formål...... 3 Uddannelsens opbygning. 4 Underviserteams og samarbejde..
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april
Læs mereLokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 2. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 28. juli 2016
Læs mereTillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars
Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar 2015 Ernæringsassistent / ernæringshjælper Erhvervsskolerne Aars Den lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er udarbejdet i
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent
Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Ernæringsassistent, version 07
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Ernæringsassistent, version 07 August 2018 Indhold Indledning... 4 Processen... 4 Afdelingens organisering.... 4 Lærekvalifikationer... 4 Pædagogisk og didaktisk overvejelser...
Læs mereLokal undervisningsplan Ernæringsassistent, hovedforløb
Lokal undervisningsplan Ernæringsassistent, hovedforløb Indhold 3.1 Praktiske oplysninger... 3 3.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 4 3.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ernæringshjælper/ernæringsassistent. August 2015 EEH
August 2015 EEH Indholdsfortegnelse Indledning: Campus Bornholm generelt... 4 Afdelingen Sandemandsvej 11, 3700 Rønne.... 4 Reglement for Campus Bornholm:... 4 Vejlednings kontaktlærer og mentorsystemet...
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereCater CATER FAKTAARK. Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter, står for salget og har kontakt med mange mennesker.
CATER FAKTAARK Cater Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter, står for salget og har kontakt med mange mennesker. Jobmulighederne er mange Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter
Læs mereUndervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne. 3. skoleperiode
Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne 3. skoleperiode april 2015 1 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen 2015 Indledning Skolens
Læs mereValgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode - valgfag - i kokkeuddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSom smørrebrødsjomfru arbejder du kreativt med et bredt spektrum inden for madlavning, hvor udseende, former og farver spiller en stor rolle.
SMØRREBRØDSJOMFRU FAKTAARK Smørrebrødsjomfru Som smørrebrødsjomfru arbejder du kreativt med et bredt spektrum inden for madlavning, hvor udseende, former og farver spiller en stor rolle. En uddannelse
Læs mereSmørrebrød og catering
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Smørrebrød og catering 2. skoleperiode (7 uger) Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i uddannelsen for smørrebrød og catering. (3. niveau) 28.
Læs mereKøkken, kantine og rengøring kurser og efteruddannelse
Køkken, kantine og rengøring kurser og efteruddannelse På Erhvervsskolen Nordsjælland finder du et stort udbud af kurser om fx ernæring, hygiejne, fødevaretilberedning og rengøring. Vi gennemfører kurser
Læs mereUndervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne
Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne 3. skoleperiode april 2013 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen 2012 Indledning Skolens
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.
Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Det gælder for både i køkkenet, i restauranten, i service og Housekeeping. Derfor udbyder Hotelog Restaurantskoen et kursusforløb på 34 dage rettet
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereUndervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 2. hos Sansestormerne
Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne 2. skoleperiode jan. 2011 1 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen trin 2 2. skoleperiode
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereKokken arbejder professionelt med fremstilling af mad. Du kan arbejde i et restaurantionskøkken, men uddannelsen giver også mange andre muligheder.
KOK FAKTAARK Kok Kokken arbejder professionelt med fremstilling af mad. Du kan arbejde i et restaurantionskøkken, men uddannelsen giver også mange andre muligheder. Professionel fremstilling af mad Som
Læs mereProjektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent
Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Dansk madkultur, egnsretter, årtier, sæson, bæredygtighed, udvalgte råvare i nye kontekster, tendenser og trends, udvikling vs. innovation,
Læs mereUndervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 2. hos Sansestormerne
Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 2. skoleperiode hos Sansestormerne januar 2015 1 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen trin 2 2. skoleperiode
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereKompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne
Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en
Læs mereReceptionist RECEPTIONIST FAKTAARK. Receptionisten er i kontakt med mange mennesker og er virksomhedens ansigt udadtil.
RECEPTIONIST FAKTAARK Receptionist Receptionisten er i kontakt med mange mennesker og er virksomhedens ansigt udadtil. En nøglefunktion Arbejdet som receptionist er en nøglefunktion. Du er i kontakt med
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereUVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok Uddannelsen til gastronom, specialet kok, er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes
Læs mereOversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere
Læs mereErnæringsassistent og Ernæringshjælper
EUD FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER Ernæringsassistent og Ernæringshjælper - kompetencer til en fremtid med succes Skal maden være sund og intelligent?... Så vælg uddannelsen til ernæringsassistent eller
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent
Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende
Læs mereProjektoplæg: Vild med mad på Kulturnatten eux, ernæringsassistent
Projektoplæg: Vild med mad på Kulturnatten eux, ernæringsassistent Kunst og æstetik, etik og mad, sensorik og kreativitet, komposition og anretning - på Kulturnatten. Varighed: Uge: 9 uger Formål: At kunne
Læs mereLokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen
Lokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen 20. januar 2012 1 Indholdsfortegnelse: Forord.... 3 Indledning... 4 Principper vedrørende pædagogik og kvalitet... 7 Underviserteams
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereFag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Grundtilberedning 1 3,0 uger heraf ligger 1 uge på Trin 2B Niveau: Begynder Bedømmelse: 7-trins skala, standpunktskarakter
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet smørrebrød og catering
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet smørrebrød og catering Uddannelsen til gastronom, specialet smørrebrød og catering, er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan
Læs mereUddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige
Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver
Læs mereErhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:
LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,
Læs mereOversigt over uddannelser med uddannelsesmål. tilkoblet
Oversigt over uddannelser med uddannelsesmål tilkoblet FKB 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring FKB 2257 TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK Hygiejne og rengøring i institutionskøkkener Indkøb,
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereKriterier for godskrivning
Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Relevant erhvervserfaring er erhvervserfaring, der
Læs mereKok: Valg af valgfri specialefag
Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven
Læs mereValgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 1. skoleperiode - valgfag - i Gastronomuddannelsen (3. niveau) 25. juli 2016 1 Valgfagskatalog
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses grundforløb
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereI praktik på Aarhus Universitetshospital
I praktik på Aarhus Universitetshospital Uge 46: 14. 17. november 2016 Introduktion til Social og sundhedsassistent Serviceassistent Lægesekretær Ernæringsassistent Velkommen som praktikant på Aarhus Universitetshospital
Læs mereFag og temaer - GF1. Revideret 09.04.15. Hans Reitzels Forlag Munksgaard 2015 1
1 Fag og temaer - GF1 Revideret 09.04.15 1 2 ERHVERVSFAG 1 Erhvervsintroduktion Tema Fagmål Indhold Hvad kan jeg blive? 1. Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. Egne ønsker og
Læs mereLokal undervisningsplan
Uddannelsescentret i Roskilde Lokal undervisningsplan Uddannelsescentret i Roskilde Lokal Undervisningsplan Hovedforløbet: Ungdomsuddannelsen og voksenuddannelsen Planen er gældende fra august 2007 Uddannelsescentret
Læs mereUDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT
UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereFødevarehygiejne og kvalitetsstyring
Fødevarehygiejne og kvalitetsstyring 45780 Almen fødevarehygiejne - obligatorisk certifikat : Der lægges særligt vægt på, at deltagerne kan anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion,
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereLokal undervisningsplan Ernæringsassistent
2017 Lokal undervisningsplan Ernæringsassistent UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO Døesvej 70-76 7500 Holstebro Indhold Om Afdelingen... 2 Udstyr og lokaler... 2 Organiseringen... 3 Lokalt uddannelsesudvalg...
Læs mereTomas Olofsson tool@easj.dk 50762673
Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde
Læs mereLokal uddannelsesplan 2012. Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper
Lokal uddannelsesplan 2012 Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper 1 Indholdsfortegnelse: Forord.... 3 Indledning... 4 Principper vedrørende pædagogik og kvalitet... 7 Underviserteams og undervisersamarbejde...
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs mereHvor er jeg? 1-5 ( 5 er bedst)
Navn: Hvor er jeg? - ( er bedst) Arbejdspladskultur Værksted Dansk Eng Have forståelse for hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes Have forståelse for samarbejde og samspils
Læs mereProfil af ernæringsassistenten
Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,
Læs mereReformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand
Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN
2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereSundhed, Omsorg og Ernæring - del 1
Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1 Mål niveau Begynder Gennemført Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner.
Læs mereLUP GF1 - Fødevarer, jordbrug
LUP GF1 - Fødevarer, jordbrug CELF [Vælg en dato] Tema 1: Introduktion Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion 2 uger Eleven udarbejder personlig uddannelsesplan og der fortages en indledende kompetencevurdering
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereGVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER
GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereBedømmelsesplan for den afsluttende eksamen, specialet ernæringshjælper.
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen, specialet ernæringshjælper. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen for ernæringshjælperuddannelsen Projektopgave Side 4 Bedømmelse Valg af måltid
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereHJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Læs mereLokal Undervisningsplan for hovedforløb. Tjener. 2. skoleperiode. Valgfag
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Tjener 2. skoleperiode Valgfag Beskrivelse af læringsaktiviteterne, her de valgfag på 2. skoleperiode i tjeneruddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereREFERAT Det lokale uddannelsesudvalg for ernæringsassistenter
REFERAT Det lokale uddannelsesudvalg for ernæringsassistenter 2. december 2015 kl. 13 15 Mødested: EUC Syd, Stegholt 35, Aabenraa. Mødelokale nr. 32.204 Fraværende m. afbud: Fraværende u. afbud: Deltagere:
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereK Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R
K Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.
Læs mereErnæringsassistent, EUX
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent, EUX Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den
Læs mereLUP GF1 Byggeri og teknik
LUP GF1 Byggeri og teknik CEF CELF [Vælg en dato] LUP - GF1 Byggeri og teknik Tema 1: Introduktion Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion 2 uger Eleven udarbejder personlig uddannelsesplan og der fortages
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april
Læs mere