Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrioperatør

Transkript

1 1. Ikrafttrædelsesdato: [15 juli 20154] Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til industrioperatør 2. Der er pr. 15. juli 2015 sket følgende ændringer: Uddannelsesordningen er udgivet grundet implementering af erhvervsuddannelsesreformen herunder: Indførsel af nye/reviderede obligatoriske uddannelsesrettede fag på trin 1 (inkl. fag på højere niveau end det obligatorisk fastlagte) Nye reviderede praktikmål Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Indførsel af standardmerit for dele af grundforløbets anden del (GF2) 3. Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen består af to trin. Trin 1 har til formål at give en bred og grundlæggende kompetence til at arbejde i industrien, mens trin 2 Produktivitet har til formål at give yderligere kompetencer og større selvstændighed i opgaveudførelsen inden for bl.a. arbejdsorganisering. Der er mulighed for at specialisere uddannelsen mod forskellige brancher fx medicinal-, fødevare- eller jern og metal industrien. Specialiseringen kan både ske gennem valg af valgfrie uddannelsesrettede fag og ved en toning af uddannelsens obligatoriske elementer mod en særlig branche. 4. Uddannelsens struktur Eksempler på modeller for en uddannelsesstrukturer: Grundforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger (trin 1) 2,5 år. Hovedforløb 1,5 år Skole Skole 6 uger 6 uger Praktik Praktik Praktik Skole 6 uger med speciale i produktivitet (trin 2) 3 år og 2 måneder. Grundforløb Hovedforløb trin 1 1,5 år Hovedforløb trin 2 8 måneder GF 1 20 uger GF 2 20 uger Skole 6 uger Skole 6 uger Skole 6 uger Skole 6 uger Skole 5 uger Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik 1

2 De valgfri specialefag udgør 5 uger ud af de 18 ugers skoleundervisning på trin 1 og en 1 uge ud af de yderligere 11 ugers skoleundervisning på trin 2. De valgfri specialefag kan placeres sammen med den øvrige skoleundervisning eller fordeles i praktiktiden alt efter, hvad der passer bedst i elevens samlede uddannelse af hensyn til relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. De valgfri specialefag bør normalt være gennemført, inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. EUV (+25 år) Varigheden af EUV-forløbet kan være væsentlig kortere end EUD afhængig af elevens tidligere uddannelse og relevante erhvervserfaring. Det konkrete uddannelsesforløb for den enkelte elev fastlægges på baggrund af en realkompetencevurdering. For voksne elever med noget relevant erhvervserfaring vil uddannelsen til industrioperatør (trin 1) typisk have en varighed på ca. 1 år. Mens med speciale i produktivitet (trin 2) vil have en varighed på ca. 1½ år. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelsen om industrioperatøruddannelsen 2. stk. 3. Det anbefales, at skoleperioderne i EUV-forløbet er af kortere varighed. Dermed kan den voksne opnå en balance mellem skoleuddannelse, praktikuddannelse og familie/privatliv. Eksempel på model for en EUV 2 uddannelsesstruktur med en samlet uddannelsestid på ca. 1½ år. Modellen viser en uddannelsesstruktur for en EUV-elev, som er en erfaren ufaglært operatør i en industriel produktion. Der er i nedenstående struktur afkortet i grundforløbet og i praktiktiden. En del EUV-elever vil også skulle have en afkortning i skoleperioderne på hovedforløbet. EUV med speciale i produktivitet (trin 2) ca. 1½ år. Grundforløb Hovedforløb trin 1 ca. 8 måneder Hovedforløb trin 2 ca. 6 måneder GF 2 6 uger Skole 6 uger Skole 6 uger Skole 6 uger Skole 5 uger Skole 5 uger Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, specialefag og valgfag samt praktikmål fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Arbejdsorganisering som tema er et særkende for uddannelsen herunder kendskab til organisatoriske principper i produktionsvirksomheder og forskellige produktionsformer. Produktivitet som tema er også en vigtig del af uddannelsen herunder de forskellige produktionsfilosofier, som er oppe i tiden, eksempelvis LEAN-production med tilhørende produktivitetsfremmende tiltag såsom automatisering, 5S, Mål og resultatstyring, SMED, TPM, 0-fejl produktion, Kaizen, Six Sigma, Produktrationalisering med videre. Produktivitet forstås også som konkurrenceparameter og som faktorer, der bidrager til skabelse af samfundsmæssig velfærd og værdier. 2

3 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. For industrioperatøruddannelsen er den eneste forskel mellem skema 1 og skema 2, at i standardforløbet for voksne er uddannelsestiden afkortet med 1 uge i form af 1 uges valgfri specialefag på trin 2 med speciale i produktivitet. Hvis både unge og voksne elever ønsker flere valgfrie specialefag kan dette tilvælges som erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 37. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1 og 2 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det Det skal bemærkes, at skemaerne 1 og 2 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 3, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det er væsentligt, at de kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte elev har erhvervet sig igennem bl.a. erhvervserfaringer, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. Virksomheden skal under praktikperioden udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdel. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktioner, der er relevante for uddannelsen. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 1 udarbejde minimum 3 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. 3

4 Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 2 udarbejde mindst 1 praktikopgaver, foruden den projektopgave der fungerer som oplæg til den mundtlige svendeprøve. Praktikopgaven skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Virksomheden formulerer praktikopgaverne samt stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. EUV elever, som gennemfører uddannelsen uden praktik, skal ikke udarbejde praktikopgaver. EUV elever, som gennemfører uddannelsen med afkortet praktik, kan få nedsat antallet af praktikopgaver. Skolen afgør, hvor mange praktikopgaver den enkelte EUV 2 elev skal udarbejde for at nå uddannelsens samlede mål. Ved afslutning af en praktikperiode udsteder virksomheden en praktikerklæring, som indgår i elevens uddannelsesbog. Fritagelse for dele af uddannelsen Afkortning af uddannelsens skoleperioder og praktiktid sker med udgangspunkt i en realkompetencevurdering (RKV) udført af skolen, jf. gældende regler i meritbekendtgørelsen og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. I Bekendtgørelse om uddannelsen, bilag 1 angives det, hvilken relevant erhvervserfaring eleverne skal have for at gennemføre uddannelsen uden grundforløb og uden praktik samt hvilke uddannelser og hvilken erhvervserfaring der giver standardmerit på uddannelsens hovedforløb. Erfarne ufaglærte operatører i industrien (som dog har under 2 år af den relevante erhvervserfaring som defineres i bilag 1 til Bekendtgørelse om uddannelsen) kan typisk gennemføre Grundforløb 2 (GF2) rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6 uger. Elever som har taget alle nedenstående pakker af AMU kurser af i alt 10 ugers varighed kan ligeledes gennemføre GF2 rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6 uger: Elever som har taget alle nedenstående AMU-pakker af i alt 10 ugers varighed kan gennemføre GF2 rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6 uger Nummer Titel Introduktion til arbejde i industrien Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Kommunikation i teams Kvalitetsbevidsthed Miljøarbejde i industrien Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Teambuilding for selvstyrende grupper Arbejdsorganisering Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Logistik for produktionsmedarbejdere Kvalitetsstyring i virksomheden Statistik for operatører Tavlemøder for selvstyrende grupper Lean i vedligehold Systematisk problemløsning IT, matematik og tegningsforståelse Emnetegning i retvinklet projektion Tegningsinformation og fremstilling 4

5 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere Grundlæggende faglig regning Grundlæggende faglig matematik Samt én af de to følgende pakker Branche Grundforløb Metalindustri Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj CNC fræsning, overvågning og produktion CNC fræsning, produktion og emnemåling Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion Branche Grundforløb Procesindustri Produktion for operatører i procesindustrien El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Styrings-teknik for operatører, procesindustri Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen Trin 1 Svendeprøven består af en skriftlig og en praktisk prøve. Det faglige udvalg skal orienteres om den skriftlige del af svendeprøven senest 6 uger før svendeprøvens afholdelse. Svendeprøvens censorer skal orienteres om den praktiske prøves opsætning senest 1 uge før svendeprøvens afholdelse. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve afholdes inden den praktiske prøve. Prøven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Prøven varer 2 klokketimer. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. Den skriftlige prøve omfatter et opgavesæt, der normalt indeholder 25 opgaver fordelt som henholdsvis 20 generelle og 5 problemorienterede opgaver. De generelle opgaver inddeles i 10 hovedgrupper. Der skal normalt være en afkrydsningsopgave med 4 svarmuligheder og en opgave med formuleringssvar i hver hovedgruppe: Opgavesættet kan med fordel trækkes fra uddannelsens opgavebank. De 10 hovedgrupper er: Råvare og materialekendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed Kvalitetsstyring og overvågning Kommunikation og dokumentation Mekanisk forståelse Styringsteknik Arbejdets organisering Produktionsplanlægning, flow, logistik og lagerfunktioner Organisations- og forretningsforståelse Energi og miljø 5

6 Opgaverne giver tilsammen 60 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. De problemorienterede opgaver udarbejdes som en case beskrivelse, hvortil der er 5 problemorienterede opgaver. Opgaverne skal omhandle: Tegnings og - diagramforståelse Dokumentationsforståelse Tekniske beregninger Skriftlig kommunikation Opgaverne giver tilsammen 40 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. Den praktiske prøve Den praktiske prøve varer 6 timer. Den praktiske prøve bør så vidt muligt organiseres på en sådan måde, at det klart fremgår, at gruppernes arbejde vil være indbyrdes afhængigt af hinanden. Endvidere skal svendeprøven tilrettelægges således, at der gives mulighed for en individuel bedømmelse. Den praktiske prøves opgave skal omfatte: 1) Forberedelse, herunder tilrettelæggelse og koordinering af teamarbejdet anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen fastlæggelse af kvalitetsniveau og kvalitetsstyringssystem 2) Gennemførelse, herunder indgå i teamorganiseret produktion overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne udføre tilhørende lager og logistik funktioner arbejde miljø- og energibevidst 3) Præsentation, herunder Redegøre for produktionsforløbet og udvise innovative kompetencer i forbindelse med forslag om produktivitetsfremmende aktiviteter kommunikere og rapportere Lærer og censorerne skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve af hensyn til bedømmelsen og for at sikre faglig vejledning. I bedømmelsen af den praktiske prøve indgår: 1) evaluering med censorer og lærer af udført arbejde og 2) evaluering med censorer og lærer af elevens deltagelse i samarbejdet i gruppen. 6

7 I bedømmelsen skal der lægges vægt på elevens evne til at sikre tværorganisatorisk planlægning, samarbejde og fleksibilitet i forhold til afvigelser i produktionen forårsaget af f.eks. ordreændringer, sygdom, ekstraopgaver, maskinnedbrud mv. Yderligere lægges der vægt på: at eleven er i stand til at dokumentere og argumentere for egne og gruppens dispositioner med tilhørende ændringer, som er foretaget undervejs. overblik over gruppens samlede produktion, herunder overholdelse af forskrifter og specifikationer samt sikkerhedsprocedurer selvstændigt bidrag til fornuftige arbejdsprocesser under løsning af opgaver kvalitetsbevidsthed og problemløsningsevne Bedømmelse af prøverne De skriftlige prøver rettes af læreren og de to censorer gennemgår opgaverne efterfølgende, hvorefter der giver en samlet karakter for den skriftlige prøve. De enkelte opgaver pointgives, og karakteren bestemmes ud fra følgende pointtabel: Point Karakter % % % % % % % - 3 Ved bedømmelse af den praktiske prøve giver læreren og censorerne samlet en karakter. Bedømmelsen sker individuelt på baggrund af den enkelte elevs præstationer. Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve, der har vægten 40% og den praktiske prøve der har vægten 60%. For at bestå eksamen skal gennemsnitskarakteren være mindst 2,0 og eleven skal i den praktiske prøve mindst have opnået karakteren 02. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes ud fra følgende skema. Skriftlig karakter Praktisk karakter

8 Læreren og de to censorer meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede karakter påføres svendebrevet. Specialet: - Produktivitet Svendeprøven for -produktivitet består af en mundtlig prøve. Til den mundtlige prøve skal eleven dels præsenter og uddybe et udarbejdet svendeprøveprojekt og dels besvare en opgave tildelt ved lodtrækning. Umiddelbart før den mundtlige prøve har eleven 30 minutter til at trækning af opgave samt forberedelse. Den mundtlige prøve har en varighed af 30 minutter inklusiv votering. Opgaven tildelt ved lodtrækning Opgaven, som tildeles ved lodtrækning, skal stilles sådan, at eleven har mulighed for at tydeliggøre sin viden indenfor de af uddannelsens mål, der ikke vises ved besvarelsen af projektet. Opgaverne skal udarbejdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Eleven har optil 30 minutters forberedelse umiddelbart efter opgavetrækningen. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser følges. Beskrivelse af svendeprøveprojektforløbet 1. I næstsidste skoleperiode udarbejdes en synopsis for svendeprøveprojektet. 2. I praktikperioden mellem næstsidste og sidste skoleperiode indsamles data til udarbejdelse af svendeprøveprojektet. 3. I sidste skoleperiode udarbejdes svendeprøveprojektet. 4. I sidste skoleperiode afholdes den mundtlige svendeprøve. Ad. 1) I næstsidste skoleperiode skal eleven udarbejde en synopsis for svendeprøvens projekt. Synopsen, som ikke overstiger en A4 side, skal redegøre for en konkret praksisnær problemstillingen, løsningens mål, samt overvejelser over hvordan problemstillingen kan løses. Synopsen skal udarbejdes i samarbejde med praktikvirksomheden og skal afspejle et af uddannelses trinnets mål inden for følgende hovedgrupper: Innovation Produktivitet Kvalitetsstyringssystemer og dokumentation Dokumentationsforståelse Logistik optimering Kommunikation 8

9 Arbejdsmiljø Energi og miljø Synopsen skal godkendes og afleveres på skolen senest 14 dage efter afslutningen af næstsidste skoleperiode. Såfremt eleven ikke afleverer synopsis for svendeprøveprojektet, kan eleven ikke gå til svendeprøve. Ad. 2) Igennem praktikperioden før sidste skoleperiode skal eleven indsamle viden om praktikvirksomhedens praksis, sådan eleven bliver i stand til at besvare synopsens problemstilling. Ad. 3) I sidste skoleperiode udarbejdes en besvarelse med afsæt i synopsen samt praktikperiodens indsamling af viden. Besvarelsen danner udgangspunkt for den mundtlige del af svendeprøven. En skriftlig besvarelse kan fylde op til 6 skrevne sider eksklusiv bilag. Svendeprøveprojektet skal være en handlingsorienteret, tværorganisatorisk og praksisnær beskrivelse og refleksion over den valgte problemstilling og løsningen her af. Besvarelsen skal indeholde: Elevens navn Besvarelsens titel En kort virksomhedsbeskrivelse Problemstilling Analyseområder Valg af metoder og værktøjer Problemløsningsforslag Konklusion på problemstillingen Refleksioner over projektprocessen Projektbesvarelse afleveres 10 dage før afholdelse af den mundtlige prøve til skolen. Såfremt eleven ikke afleverer en projektbesvarelse, kan eleven ikke gå til svendeprøve. Ad. 4) Ved den mundtlige prøve fremlægges svendeprøveprojektets problemstilling med fokus på processen mod de stillede mål. Eleven skal redegøre for valget af metoder og værktøjer samt give en analyse af, hvordan valgene påvirker processen og resultaterne. Eleven skal desuden belyse projektets progression samt anvendeligheden i andre typer af produktion end praktikvirksomhedens. Svendeprøvens tidsfrister Tidsfrist 2 måneder før den mundtlige del af svendeprøven 14 dage efter afslutningen på næstsidste skoleperiode 10 dage før den mundtlige del af svendeprøven 10 dage før den mundtlige del af svendeprøven Dato Det faglige udvalg modtager svendeprøvens lodtrækningsopgaver Eleven afleverer synopsis for svendeprøveprojektet Eleven afleverer svendeprøveprojektet Svendeprøveprojekterne med synopsis sendes af skolen til svendeprøvens skuemestre 9

10 Dagen før den mundtlige del af svendeprøven Afholdelse af den mundtlige del af svendeprøven Eksaminator og skuemestre forberedelse Afholdelse af svendeprøven Bedømmelse af prøverne I bedømmelsen skal der lægges vægt på elevens handlingsorienterede viden både i dybden ved implementering af initiativer, samt i et overblik over forskellige produktionsfremmende aktiviteter. I bedømmelsen skal der desuden lægges vægt på elevens evne til: at kunne dokumentere og argumentere for problemstillingers progression, at udvise en kvalitetsbevidsthed over den samlede produktion vedr. forskrifter, procedurer og lign. samarbejde og fleksibilitet i integrationen af fornuftige arbejdsprocesser at skabe tværorganisatorisk planlægning, samarbejde og fleksibilitet. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den mundtlige præsentation og uddybning af svendeprøveprojektet med 50% og opgaven tildelt ved lodtrækning 50 %. Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i den endelige prøvekarakter. Læreren og de to censorer meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Skolen indsender oplysning om karakteren til det faglige udvalg, hvorefter denne påføres svendebrevet. 10

11 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret - Produktivitet Grundfag 2 uger 2 uger Engelsk 4,11,12,13 F 2 uger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 9 uger 19 uger Produktion 3,4,5,6,7,8,9,10,11,12, Rutineret 2 13 Kvalitet 3,4,5,8,10,11,12,13 Rutineret 0,5 Fejlfinding, reparation 1,2,4,5,6,10,11,12,13 Rutineret 2 og vedligehold Arbejdets Organisering 2,3,4,6,7,9,10,13 Rutineret 2,5 Produkt og produktionsudvikling 2,3,5,7,9,10,11,13 Rutineret 2 Opsamling og strukturering 15,22 Rutineret 2,0 af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet 16,20,21 Rutineret 2,0 11

12 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet 18,23 Rutineret 2,0 16,17,19,20,22,23 Rutineret 3,0 14,16,17,22 Rutineret 1,0 Valgfri uddannelsesspecifikke fag 5 uger 6 uger Almene 40656, Udarb. af projektdefineringer AMU 0,6 efter Six Sigma 40558, Certifikatuddannelse AMU 1,4 C for kranfø- rere 47592, Gaffeltruck - AMU 1,4 certifikatkursus 47478, Lastbilmonteret AMU 2,0 kran, certifikat D 42838, Robotter i industrien for AMU 0,4 operatører 12

13 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet 42839, Robotbetjening AMU 0,6 for operatører 43936, Håndtering AMU med industrirobotter for operatører 2, , Arbejde med AMU 0,4 elektricitet for operatører 44212, El-pnematik AMU 0, , Elteknisk AMU 1,0 kredsskema, udarbejdelse 44755, L-AUS, tavle AMU 0,2 og installationsarbejde 45577, Operatørstyret AMU 1,0 vedligehold på automatiske maskiner 45370, Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion AMU 0,6 13

14 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag 47894, Lagerstyring med it-grundlæggende funktioner 45361, IT og produktionsstyring for medarbejdere 45097, Logistik og samarbejde 45074, Lagerindretning og lagerarbejde 45019, Tegningslæsning og CNC-styring 46830, Supply Chain Management (SCM) for operatører 47423, Tegningsinformation og fremstilling 44651, Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Arbejdsorganisatoriske Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard AMU Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet 1,0 AMU 1,0 AMU 1,0 AMU 0,6 AMU 1,0 AMU 1,0 AMU 0,6 AMU 1,0 14

15 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet Produktionsoptimering ,0 og effektivisering i teori Produktionsoptimering ,0 og effektivisering i praksis Innovationsegnede ,6 produktionsområder Videndeling og læring ,6 for medarbejdere Miljø og energiforbedringer i industrien ,4 Systematisk problemløsning for operatører ,4 Kanban styring for ,4 operatører Omstillingseffektivisering for operatører ,4 Kundeservice ,6 Kommunikation i teams ,6 15

16 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Kunde-leverandør forhold Værdibaserede arbejdspladser Konflikthåndtering for salgsmedarbejderen Kommunikation og feedback i administrativt arbejde Lean support i produktionen Innovation og kreativ idégenerering Valideringsopgaver for operatører Montage og justering af sensorer i procesindustri ON/OFF-regulering af produktionsanlæg PID regulering af procesanlæg Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger 0,2 0,4 0,2 0,2 Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , , , ,6 16

17 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Anvendelse af lokalvisende procesmåleudstyr Instruktion og oplæring på procesanlæg Reparation og vedligeholdelse for operatører Driftsoptimering af produktionsforløb/flow Anvendelse af digitale PLCere for operatører Medicinal Medicinalindustriel produktion GMP brush up operatører medicinalindustrien Produktionskemi for operatører Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , , , , , , ,0 17

18 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Organisk kemi for operatører i procesindustrien Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer Fødevare Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri HACCP/egenkon-trol operatører i fødevareindustri Almen fødevarehygiejne Styringsteknik for operatører, procesindustri Processer og råvarer i levnedsmiddelindustrien Identifikation i procesindustrielproduktion Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , , ,6 1,0 1,0 0,4 18

19 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet Metal TIG-svejs-kants uleg ,0 plade/rør TIG-svejsning ,0 Lodning og montage ,0 af leadede komponenter Q-lodning ,0 Blyfri manuel lodning ,4 Reparation af SMD ,0 print CNC plan- og profildrejning, ,0 programme- ring CNC drejning, programmering ,0 og opstil- ling, 1-sidet CNC drejning, programmering med cyklus/dialog ,0 19

20 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag CNC fræsning, enkel programmering og bearbejdning CNC fræsning, programmering og opstilling, 1-sidet CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet Emnetegning i retvinklet projektion (47422) Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj Manuel Statistisk Proces Control (SPC) IT-baseret Statistisk Proces Control (SPC) Laserskæring for operatører Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , , , ,6 0, ,0 20

21 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Operatør ved CNC-styret revolverstanser Pladeudfoldning klippe- bukke og valsemaskiner CNC drejning, overvågning og produktion CNC drejning, produktion og emnemåling CNC fræsning, overvågning og produktion CNC fræsning, produktion og emnemåling Opstilling og programmering, CNC-styret kantpresse Operatør ved CNC-styret kantpresse Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , , , , , , ,6 21

22 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Mag-svejs-kants plade/plade pr 135 Mag-svejs-kants plade/rør pr 135 Emnetegning i CAD, introduktion Emnetegning i CAD, assembly med 2-4 parter Overfladebehandling Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , ,0 1-komponent vådlakering ,0 operatører 2-komponent vådlakering ,0 operatører Vandige malematerialer ,0 operatører Pulverlakering materialer ,0 og processer Manuel pulverlakering ,0 Vaskeri 22

23 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Modtagelse og indsortering i vaskeribranchen Tekstil-, vask- og tørrekendskab i vaskeribranchen Tørring, efterbehandling plet, skade og slitage Pakning, logistik, kundeservice i vaskeribranchen Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid - Produktivitet , , , ,2 Antal ugers valgfag 2 uger 2 uger Antal skoleuger i alt 18 uger 29 uger 23

24 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] Produktion Avanceret 2 Produktion Rutineret Kvalitet Avanceret 0,5 Kvalitet Rutineret Fejlfinding, reparation og vedligehold Avanceret 2 Fejlfinding, reparation og vedligehold Rutineret Arbejdets Organisering Avanceret 2,5 Arbejdets Organisering Rutineret Produkt og produktionsudvikling Avanceret 2 Produkt og produktionsudvikling Rutineret Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Avanceret 2 Opsamling og strukturering af idéer Avanceret 2 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Avanceret 2 Logistikoptimering, Supply Chain Management Avanceret 3 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Avanceret 1 Arbejdsmiljø for industrioperatører Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret 24

25 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på -produktivitet Grundfag [2 uger] [2 uger] Engelsk [x, y, z] F 2 uger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [9 uger] [17 uger] Produktion Rutineret 2 Kvalitet Rutineret 0,5 Fejlfinding, reparation og Rutineret 2 vedligehold Arbejdets Organisering Rutineret 2,5 Produkt og produktionsudvikling Rutineret 2 Opsamling og strukturering Rutineret 2 af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse Rutineret 2 og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Rutineret 2 25

26 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Sagsnr.: S.541 Vejledende tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på -produktivitet Rutineret 3 Rutineret 1 Valgfri uddannelsesspecifikke fag [5 uger] [5 uger] Samme valgfri uddannelsesspecifikke fag som oplistes i skema 1 Antal ugers valgfag [2 uger] [2 uger] Antal skoleuger i alt [18 uger] [28 uger] Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret 26

27 [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] Produktion Avanceret 2 Produktion Rutineret Kvalitet Avanceret 0,5 Kvalitet Rutineret Fejlfinding, reparation og vedligehold Avanceret 2 Fejlfinding, reparation og vedligehold Rutineret Arbejdets Organisering Avanceret 2,5 Arbejdets Organisering Rutineret Produkt og produktionsudvikling Avanceret 2 Produkt og produktionsudvikling Rutineret Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Avanceret 2 Opsamling og strukturering af idéer Avanceret 2 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Avanceret 2 Logistikoptimering, Supply Chain Management Avanceret 3 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Avanceret 1 Arbejdsmiljø for industrioperatører Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret Rutineret 27

28 Skema 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Trin 1 Kryds indikerer, hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på. Trin 2 - speciale i produktivitet [Praktikmål 1] [x, y, z] [sæt kryds] [sæt kryds] Produktion og Håndværk 1,4,10,12, 13 Reparation og vedligehold 1 1,2,13 Kvalitetskontrol og dokumentation 8,11,13 Lager & Logistik 3,9,13 Projekt & Udviklingsarbejde 4,6,7,12,13 Kommunikation & samarbejde 10,11,13 Sikkerhed og miljø 5,13 Reparation og vedligehold 2 19,13 Kvalitetskontrol og dokumentation 20,13 2 Lager & Logistik 2 18,13 Projekt & Udviklingsarbejde 2 23,13 Kommunikation & samarbejde 2 22,13 Sikkerhed og miljø 2 14,16,17,21,13 28

29 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EU-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9 EU9+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 29

30 Elevtype EUV3 EU MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EU Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 3b EU9+ EU9+ og EU ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9 EUD9 og EU lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3 EUV3 og EU 4 EUV2 EUV2 /EUV1 og EU 2+4 EU9++T EU9+ og EU ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 30

31 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9+T EUD9 og EU lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3+T EUV3 og EU og talent 3a+4 EUV2+T EUV2 og EU og talent 3b+4 EUV1+T EUV1 og EU og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema