Dropzone Denmark. Elevhåndbog

Transkript

1 Dropzone Denmark Elevhåndbog

2 1. Introduktion Udstyr Seletøjet/containeren Faldskærmen Hovedskærmens åbning Styring af faldskærmen Før springet Grej udtjek Radio og Springerrækkefølge Flyveturen til udspringshøjden Selve springet Udspringshøjden: Afhop/exit Kontrol af faldskærmen Skærmflyvning Landingen/flare Alternative situationer Problemer på flyveturen Rokade Radiosvigt Udelanding Alternative landinger, objekter og turbulens Alternative faldskærmsåbninger, fejlfunktioner og nødprocedure Din fremtid, som faldskærmsspringer

3 1. Introduktion Velkommen til dit solospringskursus hos Dropzone Denmark Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter. Du sidder nu med elevhåndbogen, hvor du kan læse om, hvad du skal vide før dit faldskærmsudspring med automatisk åbning af skærmen. Sammen med din teoriinstruktør vil du gennemgå håndbogen, så du får en forståelse for teorien og den praktiske træning, der går forud for dit spring. Det vil være en stor fordel, hvis du allerede nu læser Elevhåndbogen igennem, så du er bedst mulig forberedt. Du er velkommen til skrive dine egne notater heri. Manualen er opbygget på en logisk måde med en gennemgang af hele dit spring: om udstyret, når du går til flyveren, selve springet, kontrol af faldskærmen, styring og forhold i landing, samt håndtering af alternative situationer og fejlfunktioner. I vil også gennemgå den videre uddannelse efter dit første spring. Hos Dropzone Denmark kan du påbegynde din AFF-uddannelse, allerede med dit spring nummer to. Din teoriinstruktør vil fortælle dig om dette, og mere om hvad faldskærmssporten åbner af muligheder. Velkommen til Dropzone Denmark og til faldskærmssporten. Du er nu godt på vej. 3

4 2. Udstyr Nedenfor er dele af det udstyr, som du bruger, når du skal springe: 1. Seletøjet / Rigget 2. Faldskærmen 3. Reserveskærmen 4. Sikkerhedsudløseren 5. Staticline 6. Andre praktiske ting: a. Springdragt b. Hjelm c. Goggles (Fritfaldsbriller) d. Højdemåler, som viser højden i fod. e. Radio 2.1. Seletøjet/containeren Seletøjet består af lårseler og brystrem. Bagpå er containeren, som indeholder begge faldskærme og sikkerhedsudløseren. På dit første spring, vil der være monteret en staticline, som åbner faldskærmen automatisk. I Seletøjet er der to faldskærme: Hovedskærmen i bunden og Reserveskærmen i toppen. Hovedskærmen er den primære faldskærm. Skulle det usandsynlige ske, at 4

5 hovedskærmen fejler, så udføre du nødprocedure (som vi kommer ind på senere), hvorved hovedfaldskærmen frigøres og reserveskærmen åbnes. Til dette bruges Cut-away håndtag og Reserve håndtag. Begge håndtag sidder på seletøjet, ved brystet. Du lærer mere om dette i et senere kapitel. Udover dine to faldskærme har du en elektronisk sikkerhedsudløser, som kan aktivere din reserveskærm, hvis der bliver brug for det. På dit første spring på solospringskurset vil din hovedskærm blive åbnet af staticlinen. Det er en line, som er fastgjort i flyet i den ene ende; den anden ende sørger for at trække din hovedskærm Faldskærmen Faldskærmen fungerer som en vinge. Den er inddelt i celler. Disse celler fyldes med luft i takt med at skærmen åbner. Luften fylder skærmen og giver den en vingeprofil. Når skærmen flyver fremad, skabes der opdrift og styrbarhed. Skærmen skal flyve fremad, for at skabe opdrift Hovedskærmens åbning Staticlinen er forbundet til din hovedskærm i flyet. Efter dit afspring, trækker staticlinen din hovedskærm ud af containeren. Hovedskærmen fanger luft og folder sig ud, i disse fire trin. Trin 1: Bag en som indeholder hovedskærmen og linerne, trækkes ud af containeren. Trin 2: Linerne strækkes ud og åbner bag en. Hovedskærmen trækkes ud og fanger luft. Trin 3: Cellerne fyldes med luft. Slideren glider ned af linerne og skærmen får bæring. Trin 4: Skærmen flyver nu fremad. Alt dette vil vi nu gå ud og se i praksis, når vi åbner for en rigtig faldskærm, og ser mere på, hvordan den ser ud. 5

6 2.4. Styring af faldskærmen En faldskærm er udstyret med to røde styrehåndtag, som bruges, når du vil dreje, bremse og lande faldskærmen. Når du trækker ned i venstre styrehåndtag, drejer faldskærmen, til venstre. Trækker du ned i højre styrehåndtag, drejer faldskærmen til højre. For at stoppe drejet, fører du begge styrehåndtag helt op igen. Trækker du ned i begge håndtag på samme tid, bremser du skærmen. Det er det, vi kalder at Flare. Det er nødvendigt at flare skærmen for at opnå en god sikker landing. Når du drejer faldskærmen, øges farten imod jorden. Derfor er det vigtig kun at lave drej i god højde. God højde er over 300 fod. Under 300 fod, må der kun laves Korrektioner. Dette vil vi komme ind på under punktet Landingen. Styrehåndtaget sidder på bæreremmene, der er placeret over dit hoved. Hvis du mister grebet på dine styrehåndtag, kan du finde dem her, igen. 6

7 3. Før springet Efter undervisning, praktiske øvelser og en teoriprøve, er du klar til at springe Grej udtjek Når du har fået dit springudstyr på, foretager din instruktør, et Grej udtjek. Inden du går til flyveren, vil din instruktør, tjekke dig ud. Den primære opgave er at sikre, at alt er, som det skal være. Følgende bliver kontrolleret: 1. Springdragt. 2. Dine sko er praktiske, uden hægter og bundet forsvarligt. 3. Smykker og andre værdigenstande er fjernet. 4. Hård hjelm. 5. Goggles / Fritfaldsbriller (i tilfælde af, at du bruger briller eller kontaktlinser). 6. Højdemåler. 7. Radio og Radiocheck. 8. Grejtjek af faldskærmsrigget (seletøj, håndtag, sikkerhedsudløsere, osv.). Når udtjekket, er færdigt; får du et klap på skulderen og din instruktør, siger Du er tjekket ud DU MÅ FØRST GÅ TIL FLYET, NÅR EN INSTRUKTØR HAR KLAPPET DIG PÅ SKULDEREN OG SAGT DU ER TJEKKET UD!! 7

8 3.2. Radio og Springerrækkefølge Springerrækkefølge. Alle begynderspringere vil blive tildelt et Springernummer Springernummeret fortæller, i hvilken rækkefølge springerne springer ud af flyveren. Radio Som en hjælp, vil du have en radio med. Radiomanden vil guide dig i den rigtige retning under din faldskærmsflyvning. Det er en envejsradio, så radiomanden kan tale til dig, men ikke høre dig. Radiomanden bruger springernummer, efterfulgt af en korte kommandoer som for eksempel: Springer 2 - Drej 90 grader til venstre eller Springer 3 - Drej din skærm op imod vinden. Du lytter efter radioen, og når dit springernummer, bliver nævnt, udføre du kommandoen, samtidig med at du følger din flyveplan hjem, til en sikker landing Flyveturen til udspringshøjden Du følges med din instruktør over til flyveren. Sørg altid for at holde dig tæt ved din instruktør og lyt til hans instruktioner. Gå altid bagom flyveren og nærm dig flyet, fra dets siden eller bagenden, så er der mest mulig afstand til propellen. Før du går ind i flyet, vil din instruktør sørge for at din staticline er koblet forsvarligt fast i flyveren. Du sidder der, hvor din instruktør anviser. I flyveren er det vigtigt kun at lave rolige bevægelser. Undgå så vidt muligt, at røre ved de andre springeres grej. Hvis du har nogle spørgsmål, så henvend dig til din instruktør, han er der for at hjælpe dig. 8

9 4. Selve springet Nu vil vi komme ind på alle de relevante forhold, som foregår under selve springet. Det er her DU skal kunne handle og sørge for at holde en plan, så alle ting går, som de skal Udspringshøjden: Når flyveren når op i udspringshøjden på 3300 fod (ca meter); er det tid til at springe. Din instruktør vil være med dig for at hjælpe dig godt på vej ud af flyet. Efter at staticlinen har åbnet faldskærmen, skal du selv kontrollere din faldskærm og styre den ned til landing Afhop/exit Selve afhoppet, eller exit et som det kaldes, har stor betydning for faldskærmsåbningen og resten af springets forløb. Det er derfor vigtigt, at du øver exit et nogle gange på jorden. Instruktøren vil som sagt hjælpe dig ud af døren, men DU skal også selv gøre noget. Du sidder på gulvet af flyveren, på den plads, som din instruktør har anvist og bliver kaldt frem til døren, når det er din tur. Til hjælp, vil instruktøren sige følgende: 1. Åbner døren - Når døren åbnes, høres vindstøjen udenfor flyet. 2. Klar til at springe? - Til dette svarer du selvfølgelig JA og smiler tilbage! 3. Kryds armene Sid ud - Ved denne kommando krydser du armene på brystet og svinger dine samlede ben ud af døren, så du sidder på dørkanten inde i flyveren, men med benene ude af flyveren. 4. GO Du holder stillingen, mens instruktøren assisterer dig ud af døren, og du begynder omgående at tælle højt. Hop KONTROL Alt dette kan godt virke lidt forvirrende at læse om, men det bliver meget nemmere, når vi om lidt gennemgår de praktiske Exit-øvelser. 9

10 4.3. Kontrol af faldskærmen Efter du har sagt remsen Hop KONTROL er der gået de 5 sekunder, som det normalt tager at åbne en faldskærm, og det er nu tid til at lave Skærmkontrol, og se at faldskærmen er helt åbnet og flyver korrekt. Det gøres på følgende måde. Du kigger op på faldskærmen. Man starter oppefra, med at kigge på selve faldskærmen, og spørge sig selv: Er skærmen STOR HEL og FIRKANTET? Herved kontrolleres, at skærmen er blevet stor og er åbnet helt; er fri for skader og har den firkantede form, som udgør den bæredygtige vinge. Næste punkt er linerne på faldskærmen. Her spørger du dig selv: Er linerne HELE og STRAKTE det vil sige, at der ikke er snoninger eller knuder på linerne og at de alle sammen er hele og strækker sig ud i en vifte fra bæreremmene og op til skærmen. Sidste punkt i kontrollen, er Slideren, her spørger du dig selv: Er SLIDER NEDE ved bæreremmene. Billedet herunder er af en korrekt åbnet faldskærm. Se på billedet og se om du kan identificere følgende ting: Faldskærmen - Linerne - Slideren. Skærmen er STOR HEL og FIRKANTET? Liner er HELE og STRAKTE? SLIDER er NEDE? 10

11 Er der imod forventning noget ved faldskærmen, som ikke lever op til denne Kontrol, så skal du inden for 15 sekunder fra skærmen er åbnet kunne identificere, hvad der afviger og hvordan du skal handle i forhold til situationen. Mere om dette, under punktet Alternative situationer, Fejlfunktioner og Nødprocedure Styreprøve Når du er færdig med din Kontrol, er det tid til en Styreprøve. Her kontrollerer du, at skærmen flyver og er fuldt funktionsdygtig, så du kan styre og lande den. Dette gøres således: 1. Kig op på faldskærmen under Styreprøven. 2. Tag fat i begge styrehåndtag ved at føre fire fingre på hver hånd ind i håndtagene. 3. Træk roligt helt ned i begge styrehåndtag og hold dem nede i to sekunder. 4. Løft herefter roligt begge styrehåndtag helt op. 5. Træk roligt helt ned i begge styrehåndtag og hold dem nede i to sekunder. 6. Løft herefter roligt begge styrehåndtag helt op. 7. Drej faldskærmen til en af siderne højre eller venstre. Faldskærmen er pakket med Halv brems. Det vil sige, at styrelinerne er trukket halvt ned og fikseret af styrehåndtagene. Dette gøres for at forbedre åbningsforløbet. Halv brems bliver fjernet, når du laver din styreprøve. Hvis skærmen drejer den vej, du vil og herefter flyver pænt og roligt ligeud, har du gennemført din styreprøve og er klar til at flyve videre og lande din faldskærm sikkert. Du kigger dig nu rundt i luften og orientere dig om trafik og andre faldskærme i nærheden. Herefter kigger du på jorden, efter dit Landingspunkt og starter din Flyveplan. Det er som regel på dette tidspunkt, din Radiomand, vil begynde at tale til dig, ved evt. at sige: Springer 4 - velkommen i luften. Drej 90 grader til højre Du følger radiomandens instruktioner og påbegynder din Flyveplan. 11

12 4.4. Skærmflyvning Flyveplan Inden hvert spring vil du få gennemgået en flyveplan med din instruktør. Flyveplanens funktion, er at hjælpe dig til at komme hen til dit landingsområde. Her er et eksempel på en flyveplan. Læg mærke til følgende ting: No Flight Zone: Du må ikke flyve Nord for Landingsbanen, her er Svæveflyvere. Vindretning: Pilen viser vindretningen, altså hvor vinden kommer fra. Vindposen: Som viser vindretningen på jorden. T et: som viser Landingsretningen. Når du lander, skal du kunne læse det som et T. Exitpunktet: Der hvor du hopper ud af flyveren. Vindsektor: De sidebegrænsninger du skal holde dig inden for. Øverste flyveområde: Det område, der ligger over 2000 fod, hvor du har fri til at lege med din skærm og lære den at kende. Her er det en RIGTIG god ide at øve dig i at Flare skærmen. Men sørg for at blive inden for din vindsektor. 12

13 Halvvejs nede, halvvejs hjemme: Et punkt halvvejs fra Exit punktet og til der, hvor din Landingsrunde begynder. Dette bruges som en hjælp til at se, om du i ca fod er på rette vej hjem. Nederste flyveområde: Her gælder det om mere målrettet at nå hjem til der, hvor du starter din Landingsrunde. - Landingsrunde: består af de følgende tre flyveretninger: i 1000 fod starter MEDVINDsflyvning. i 600 fod starter SIDEVINDsflyvning. i SENEST 300 fod starter MODVINDsflyvning på din Landingsfinale En flyveplan er et super værktøj og altid godt at bruge, når du flyver din skærm. En flyveplan består, kort sagt, af nogle punkter på jorden, som du og din instruktør, afsætter på flyveplanskortet, inden du går i flyveren. Forsøg at ramme punkterne i de planlagte højder. Flyveplanen vil ændre sig fra gang til gang, alt efter vindretning og vindstyrke, men den vil altid indeholde de punkter, vi her har gennemgået Landingsprioriteter For enhver landing gælder følgende tre vigtige prioriteter i nævnte rækkefølge: 1. Land med skærmen over hovedet Dette er den vigtigste. Når du drejer faldskærmen, øges farten imod jorden. Dette kan resultere i en meget hård landing! Derfor er det vigtig kun at lave drej oppe i god højde. God højde er over 300 fod. Under 300 fod, må der fortsat laves Korrektioner. Ved korrektioner, forståes, at du maksimalt må trække styrehåndtagene, ned til skuldrehøjde. 2. Land i åbent område! undgå at lande i nærheden af bygninger, træer, vand, elmaster og andre forhindringer. Husk at overholde 1. Prioritet. 3. Land i modvind De bedste og blødeste landinger sker i modvind. Her bliver skærmens fremdrift modvirket af vinden og derfor vil meget af fremdriften blive taget af, helt af sig selv. 13

14 Husk dine landingsprioriteter! Det er ikke nødvendigvis forkert at lande i sidevind eller medvind, hvis du er nødt til det, for at opfylde din prioritet nummer 1. Forsøg at overholde alle landingsprioriteter for at få den bedste landing. Husk at det er DIN sikkerhed, der står på spil! Landingsfinale. Når du har fulgt din Flyveplan rigtigt og hænger i 300 fod, med retning op imod vinden, på din Landingsfinale (modvinds-benet). Så er det tid til at lande. Nu er der nogle ting, det er vigtigt at være opmærksom på. Indtil videre har din flyvning været med Drej, hvor du har ført de røde styrehåndtag i bløde bevægelser, ned til et sted midt på brystet. Fra 300 fod, på Landingsfinalen, må du KUN lave korrektioner. Korrektioner er små drej, hvor styrehåndtagene kun føres ned til lige over skulderhøjde. Når du er på Landingsfinalen, gør du følgende: Armene HELT op - Når du fører styrehåndtagene helt op, giver du skærmen fuld fart. Du skal bruge skærmens fremadfart til momentalt at bremse og løfte dig i landingsøjeblikket. Samlede let bøjede ben Den bedste måde at lande på er med samlede og let bøjede ben. Bøjede ben, fjedrende bedre og to ben er stærkere end ét. Se ud imod horisonten Den bedste måde at vurdere, hvor højt du er oppe og hvornår det er tid til at lande, er ved at kigge frem imod horisonten foran dig. 14

15 4.5. Landingen/flare I ca. 2-3 meters højde over jorden bremser du faldskærmen op til en blød landing, dette kaldes at Flare skærmen. Et Flare foregår ved, at du på samme tid fører begge styrehåndtag fra over hovedet og i en glidende bevægelse nedad helt ned til armene er strakte foran din mave; og holder dem der. Landingsflaret kan man kun gøres EN gang, så derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at holde styrehåndtagene helt nede, til du er på jorden. Tidspunktet for Flaret styres af Radiomanden. Hans kommando til dig er: FLAAAAAAARE Du holder styrehåndtagene helt oppe, mens han siger og på F et i Flare, begynder du at trække styrehåndtagene synkront, helt ned; med den samme hastighed, som Radiomanden sagde Flare for sent? Hvis du flarer for lavt, vil skærmen ikke nå at bremse helt op, hvilket giver en hårdere landing. Flare for tidligt? Hvis du kommer til at flare for højt oppe, så er det vigtigt at du holder dine styrehåndtag nede. Hvis du tager styrehåndtagene op igen, vil skærmen dykke igen og din landing kan blive rigtig hård. 15

16 Landefald Hvis du kan se, at din landing bliver hård, skal du gøre dig parat til at lave et Landefald. Dette gøres ved at: Holde fødder og knæ samlede. Let bøjede ben. Efter du har flaret, hold da begge arme nede og ind mod maven. Land en smule sidelæns og lad dig rulle, fra knæ til hofter og derefter over skulder, om på ryggen og lad, til sidst, benene ramme jorden igen. Her er det vigtigt at tænke på dine ankler. Det er altid bedre at vælge den sikre løsning; rulle en gang og børste støvet af og så kunne gå uskadt derfra Efter landing Når du er landet, så tag en dyb indånding og nyd det. Det er jo ikke hver dag, man får chancen for at springe ud fra et fly J Så er det vigtigt. at du kommer Op at stå, hvis du ikke allerede gør det i forvejen. Dette viser Radiomanden, at du er okay, så han kan begynde at koncentrere sig om at hjælpe springeren efter dig sikkert ned. Dette mener vi ret alvorligt. Hvis der er noget galt, så bliv liggende. Op at stå med det samme, hvis du er okay! 16

17 4.5.3 Kollaps og opsamling af skæm Hvis det blæser, kan det godt være, at skærmen vil flyve videre lidt endnu. Skærmen kan herved vælte dig og trække dig hen ad jorden. Her gælder det om at få skærmen kollapset så hurtigt som muligt. Dette gøres nemmest, ved at slippe det venstre styrehåndtag helt, mens du trækker helt ned i det højre styrehåndtag. Så griber du med venstre hånd fat i den styreline, som sidder over det højre styrehåndtag og trækker den endnu mere ned. Dette vil få skærmen til at kollapse og falde til jorden. Hvis skærmen herefter fortsat bevæger sig i vinden og forsøger at komme til at flyve igen, kan det være en fordel at løbe rundt om skærmen, til du står på modsatte side, så vil vinden ikke længere blæse ind i skærmen, og den vil derfor ikke kunne komme til at flyve igen. Nu er det tid til at samle skærmen op. Det gør du ved at tage fat i alle linerne, der hvor de møder bæreremmene. Lav 3 4 store ringler, indtil du kommer op til selve skærmen. Hvis skærmen er lille nok til. at du kan Smide den over skuldrene, uden at den rører jorden; så gør det. Hvis den er lidt større, kan det være en fordel, at folde alt stoffet i en bylt og bære det hele i armene. Undgå at slæbe skærmen hen over jorden imens du går ind til hangaren igen. Hjemme i hangaren, vil vi hjælpe dig, med at lægge udstyret fra dig på den korrekte måde. 17

18 5. Alternative situationer Vi har nu gennemgået et komplet spring, som det kommer til at forløbe, fra iklædning og til du igen er sikkert tilbage på jorden. Nu vil vi kigge på nogle af de alternative situationer, som kan opstå ved faldskærmsudspring. Forhold, hvor det er vigtigt, at du ved, hvad der foregår og hvordan du skal handle. Det er her vigtigt, at DU ved, at det er DIG, der netop er sprunget ud af en flyver; DIG, der tager beslutningerne og DIG, der gør det, der nu skal gøres. Der kommer nemlig ikke andre og gør det for dig! 5.1. Problemer på flyveturen Hvis der opstår et problem med flyet, kan vi være nødsaget til at springe ud i en lavere højde end først antaget. Det er piloten, der i samråd med instruktøren, bestemmer, hvordan der skal handles. Lyt til din instruktør og følg instruktionerne. Det er ham, der bestemmer. I det tilfælde at, en faldskærm åbner utilsigtet inde i flyveren, så informer din instruktør, så han kan få styr på faldskærmen og situationen, hurtigst muligt Rokade Inden I går til flyveren, bliver I tildelt springernummer. Det er den rækkefølge, I kommer ud af flyveren. (Springer 1, kommer først ud, og så springer 2). Hvis der sker en ændring af denne springerrækkefølge; så bliver springernummeret også byttet. Radiomanden, som står på jorden, ved jo ikke hvad der er sket Han siger bare Springer nummer 1 - velkommen i luften til den første, der kommer ud af døren. Så det er DIT ansvar at vide, hvilket springernummer du NU har fået Radiosvigt Hvis radioen ikke virker, så følger du selvstændigt din flyveplan, med punkter og højder, indtil du hænger på finale op imod vinden i SENEST 300 fods højde. Herefter følger du proceduren for Udelanding. 18

19 5.4. Udelanding I tilfælde af at du kommer til at lande et andet sted end i dit planlagte landingsområde, skal du vælge dig et alternativt landingsområde. Her gælder det om at vælge et område, der er stort, åbent, fri for forhindringer og nemt at komme hjem fra. Vigtigst er det dog at du følger dine landingsprioriteter i den førnævnte rækkefølge. Land med skærmen over hovedet Land i åbent område Land op imod vinden. I tilfælde med Radiosvigt og Udelanding, vil det nu være op til DIG at beslutte og lande på en af følgende måder: - Flare normalt. Altså at begynde dit flare, når dine er fødder er 2 meter over jorden. - Lande på Halv-brems. Hvis du er i tvivl om. hvor højt 2 meter over jorden er, så kan du, når du hænger på din landingsfinale (modvinds-benet), føre begge styrehåndtag ned på halv-brems, (lige imellem brystet og maven) og holder dem der indtil du er landet. Du vil ikke få det maximale løft, ud af dit flare, men du er sikker på at få skærmen opbremset og du kan være mindre præcis med Flare-højden Alternative landinger, objekter og turbulens Vi vil nu gennemgå nogle situationer i forhold til landing, væk fra dit normale landings område. Dette er ret usandsynligt, at opleve, hvis man overholder sin flyveplan og sine landingsprioriteter; men du skal stadig have kendskab til dem og vide, hvordan du forholder dig Landing, nord for landingsbanen Skulle det ske, at du af en eller anden årsag befinder dig nord for asfaltbanen, skal du omgående, søge hjem til den sydlige side igen. Sørg for at krydse landingsbanen i minimum 1000 fod. Hvis du ikke er i stand til at krydse banen over 1000 fod, så find dig et alternativt landingsområde på nord for banen. Vær her opmærksom på svæveflyere og deres udstyr. Landing på eller nær en landingsbane Hvis du er landet på eller ved startbanen, skal du omgående flytte dig mindst 10 meter væk fra banen. Orientér dig herefter, om der er fly, der er ved at lande eller lette. Hvis der er fly i nærheden, skal du hurtigst muligt samle skærmen tæt ind til dig og sætte dig ned. Dette fortæller piloten, at du har set ham og har intention om at holde dig og din faldskærm væk fra flyveren. 19

20 Krydse taxi- eller landingsbaner til fods Har du brug for at krydse landingsbanen, efter du er landet, skal du afvente instruktioner fra din radiomand eller instruktør. Hvis de har travlt med andre elever, så vent. Kryds aldrig banen uden at du har fået tilladelse Landing i træer Har du retning mod træer og kan du ikke undgå at lande i dem. skal du: Beskytte din krop mod evt. skarpe grene ved at: 1. Samle dine ben. 2. Krydse dine arme og før dine hænder ind i armhulerne. Hold stadig i styrehåndtagene 3. Bøj hovedet ned forover. Bliver du hængende i træet, skal du afvente hjælp. Prøv ikke selv at komme fri og ned Landing i vand Hos Dropzone Denmark vil du ikke være i nærheden af mere vand end de ca. 80cm, der er i vores Pond Men du kan komme ud for det på andre steder. Lander du i vand, skal du: 1. Overhold dine landingsprioriteter. 2. Løsne din brystrem og gøre det så nemt som muligt at komme ud af seletøjet. 3. Hvis faldskærmen lander oven på dig, tag et svømmetag under vandet for at komme fri. 4. Lad faldskærmen ligge i vandet og svøm i land Landing i el-ledninger Har du retning mod el-ledninger og absolut ikke kan undgå dem, skal du forsøge at glide ned imellem dem. Gør din krop aflang og hold armene ind til kroppen, så du kan glide ned mellem ledningerne. Bliver du hængende skal du afvente hjælp. Forsøg ikke at komme fri. Forhold dig roligt og undgå at røre ved masten, ledningerne eller folk omkring dig. Bliv hængende uden at røre noget, indtil der er slukket for strømmen! 20

21 Turbolens og bygninger. Turbolens er hvirvlende luft. Den kan opstå på to måder, Termisk og Mekanisk. Termisk turbolens opstår, når solen opvarmer mørke områder på jorden, såsom asfaltbanen, bygninger, skove eller lyngområder. Dette vil få varmt luft til at stige opad over disse områder. Denne op- og nedstigende luft kan ikke ses, men vil påvirke den flyvende faldskærm, enten opad eller nedad. Dette kan give potentielle farlige situationer ved landing. Det er derfor bedst ikke at lande tæt på mørke områder på dage med høj sol. Mekanisk turbolens opstår, når vinden, der kommer henover jorden, føres hen over et objekt. Dette kan være træer, huse, bygninger, vindmøller eller andet der rager op. Vinden presses op over objektet og når den kommer om på den anden side, vil den lave hvirvlende luftstrømme. Disse hvirvler vil optræde i op til 3 gange objektets højde og i et område bag objektet, der kan være så langt, som op til 16 gange objektets højde. Disse vil også kunne påvirke den flyvende faldskærm på en potentielt farlig måde. Det er derfor vigtigt at vælge at lande i et åbent område, som er fri for objekter. 21

22 5.6. Alternative faldskærmsåbninger, fejlfunktioner og Nødprocedure. Langt de fleste faldskærme åbner helt fint - for at repetere: Du er hopper ud og siger Hop KONTROL og så starter du din Kontrol. Her siger du, er Skærmen STOR HEL og FIRKANTET Er Linerne HELE og STRAKTE og SLIDER er NEDE. Hvis faldskærmen lever op til disse spørgsmål, så går du videre med din Styreprøve. Hvis der er noget, der ikke lever op til punkterne i Kontrollen, så er vi enten ude i en Alternativ faldskærmsåbning eller en Fejlfunktion. Det er meget vigtigt at kunne skelne imellem disse to. Ved en Alternativ faldskærmsåbning skal du handle og gøre noget ved hovedfaldskærmen, for at den bliver hel flyvedygtig og kan landes. Ved en Fejlfunktion, er der noget, der forhindrer, at hovedfaldskærmen nogensinde vil blive flyvedygtig, og du skal derfor udføre Nødprocedure for at bruge reserveskærmen til at lande sikkert i. Du har ca.15 sek. fra du begynder din Kontrol af faldskærmen og til du skal være klar over, om denne skærm er Fuld funktionsdygtig, en Alternativ faldskærmsåbning eller en Fejlfunktion Og hvad DU nu vil gøre ved det Nødprocedure Lad os starte med at gennemgå en korrekt nødprocedure. Du vil sammen med din instruktør øve denne procedure mange gange, både stående i klasselokalet, og senere i træningsselen. Cut-away håndtaget sidder på højre side af dit bryst og er lavet som en rød stofpude. Reserve håndtaget, sidder på venstre side af dit bryst og er lavet af metal. Der er kun én måde at udføre nødprocedure på. Den er som følger: 1. Kig på Cut-away håndtaget 2. Grib Cut-away håndtaget med begge hænder. Højre hånd først. 3. Kig på Reserve håndtag. Lås øjnene fast på reservehåndtaget. 4. Træk Cut-away håndtag, helt ud og smid det væk. 5. Grib Reserve håndtag med begge hænder. Venstre hånd først. 6. Træk Reserve håndtag, helt ud og smid det væk 7. Svej og kig op. 8. Tæl Hop KONTROL 9. Tag fat i Styrehåndtagene på reservefaldskærmen og lav Styreprøve UDFØR DENNE NØDPROCEDURE NU - GENTAG TIL DU KAN DEN FLYDENDE! 22

23 Alternative faldskærmsåbninger Vi vil nu kigge på alternative faldskærmsåbninger Altså dem DU skal gøre noget ved for at finde ud af, om du kan lande hovedskærmen sikkert. Kig på hver af de følgende billeder og stil spørgsmålene til din Kontrol og se hvad du synes. Skærmen STOR HEL og FIRKANTET Linerne HELE og STRAKTE SLIDER er NEDE Snoninger den langt hyppigste Her har faldskærmen foldet sig ud og er fuldt bærende, men skærmen har snoede liner. Det kan være sket som en del af skærmens åbningsforløb og er ret nemt at sno ud igen. Løsning: 1. Kig op og Spark med benene, så du sparker i modsatte retning af snoningerne. (præcist som at sidde på en gynge der er snurret rundt; nu skal du bare snurre ud igen) 2. Hold fast i dine bæreremmene med hænderne og træk dem fra hinanden. 3. Bevar roen og træk ikke ned i styrehåndtagene, før snoningerne er helt væk, da dette kan låse styrelinerne i snoningerne. Du har her ca. 15 sekunder til at sno dig ud igen, og det er i langt de fleste tilfælde mere end rigeligt. Hvis der er så mange snoninger, at du ikke kan få dem ud, efter lang tids ihærdige forsøg, så udføres Nødprocedure. Lav altid nødprocedure, mens du er over 2000 fod. 23

24 Indslåede celler Skærmen pakkes, så de midterste celler er de første celler, som fanger luft. Det kan ske, at de yderste celler ikke blive pustet ordentligt op, så skærmen ikke flyver optimalt. Sådan får du luft i de yderste celler: Løsning: Styreprøve 1. Tag fat i begge styrehåndtag ved at føre fire fingre på hver hånd ind i håndtagene. 2. Træk roligt helt ned i begge styrehåndtag og hold dem nede i 2 sek. 3. Løft herefter roligt begge styrehåndtag helt op. 4. Træk roligt helt ned i begge styrehåndtag og hold dem nede i 2 sek. 5. Løft herefter roligt, begge styrehåndtag helt op. Når du bremser skærmen op, skaber du tryk i skærmens celler, så luften presses ud til siderne af skærmen og skærmen vil nu blive fuld funktionsdygtig. Kig op og udfør ny Kontrol Slider oppe På det ovenstående billede er Slider en, ikke kommet helt ned. Dette løses på samme måde. Løsning: Styreprøve. Måske skal Styreprøven udføres flere gange, for at få slideren helt ned. Hvis Slideren på trods af gentagne styreprøver overhovedet ikke flytter sig, så er det en Fastsiddende Slider og der skal udføres Nødprocedure. 24

25 Halv brems gået op Skærmen pakkes med Halvt brems, hvor styrelinerne trækkes lidt an. Dette gøres for at forbedre åbningen. Det kan ske, at den ene side går op under åbningen, og skærmen vil derfor begynde at dreje til den ene side. Løsning: Styreprøve. Så vil begge Halv brems blive frigjort, og skærmen vil flyve ligeud igen Pilotskærm ind under På dit første spring, er det Staticlinen, der åbner din faldskærm, men når du kommer videre på fritfaldsdelen og selv skal åbne din faldskærm, vil der være en Pilotskærm sat fast på faldskærmen. Det kan ske, at pilotskærmen kommer ind under forkanten af faldskærmen. Det sker der som regel ikke noget ved, men det er vigtig at finde ud af, om skærmen stadig kan styre. Løsning: Styreprøve + Drej til højre og venstre. Hvis skærmen kan flare og dreje, så kan den også landes. Der flyves roligt ned til landing. Hvis den ikke kan styre, så er det Nødprocedure. 25

26 Fejlfunktioner De nedenstående skærme er Fejlfunktioner. Ved en Fejlfunktion er der noget, der forhindre at hovedfaldskærmen nogensinde bliver flyvedygtig, og du skal derfor udføre Nødprocedure for at bruge reserveskærme til at lande sikkert i Filtrede liner Her har linerne filtret sig ind i hinanden og forhindre derfor både skærmen i at åbne helt og slideren i at komme ned. Løsning: Nødprocedure Hul / Flænge i faldskærm. Her er der en Flænge i faldskærmen. Reglen er, at hvis flængen eller hullet, er større end en knyttet hånd; så er det ikke en skærm, der skal landes. 26

27 Løsning: Nødprocedure Nødprocedure, udføres med det samme (over 2000 fod), da en mindre flænge, som ser ud til at kunne landes, kan begynde at gå mere i stykker i en lavere og mere kritisk højde Knækkede liner Hvis nogle af linerne er knækkede, vil faldskærmen ikke kunne holde en flyvedygtig vingeform. Løsning: Nødprocedure Line over Hvis en eller flere af linerne sidder fast, henover skærmen, vil faldskærmen ikke kunne holde en flyvedygtig vingeprofil. Løsning: Nødprocedure 27

28 Bag Lock / Hestesko / Streamer / Total forsager. - Bag Lock: Noget låser faldskærmen fast inde i bag en, så den ikke kommer ud (billede 1) - Hestesko: Pilotskærmen sidder fast, og skærmen kommer ikke ud af bag en, selvom containeren er åben. - Streamer: Faldskærmen er kommet ud af bag en, men forbliver lille. (Billede 2) - Total forsager: Der kommer intet ud. Fælles for disse fire situationer er, at de er Højhastighedsfejlfunktioner der er ingen, eller meget lidt skærm ude. Faldhastigheden er derfor stor. Du vil opleve at du ikke har en flyvende vinge over hovedet, men fortsat falder og falder. Dette er nok en af de situationer, hvor beslutningen kommer hurtigst. Hvis du har talt Hop KONTROL så SKAL der være en åben faldskærm over dit hoved. Hvis der ikke er det, udføres nødprocedure omgående. Løsning: Nødprocedure 28

29 Toskærms-situationer Hvis Reserveskærmen er åbnet og flyvende sammen med hovedskærmen, så rører du ikke ved noget (lader styrehåndtagene sidde urørt), og lander blødt i begge skærme på een gang. OK Skærm. Til sidst er der lige, igen, et billede af en fuldt åben, fuld funktionsdygtig og god faldskærm; for at minde dig om, at langt, langt de fleste faldskærme, åbner helt perfekt J Alt dette med Alternative Faldskærmsåbninger og Fejlfunktioner, kan skæres ned til én ganske kort sætning: - Vil den ikke styre, så er det nødprocedure! 29

30 6. Din fremtid, som faldskærmsspringer Efter dit første spring, er det vigtigt at du spørger dig selv: Synes jeg det var FEDT Kunne jeg tænke mig at gøre det igen? Hvis du svarer JA, så er du klar til at fortsætte din uddannelse som faldskærmsspringer. Så starter du på fritfaldsdelen, som giver dig mulighed for virkelig at mærke suset. Du kan starte på fritfaldsdelen allerede efter dit første spring. I løbet af de næste 8 spring vil du lære at styre din krop, mens du ligger i fritfald med 200km/t. Disse spring foregår fra en højde af fod (4000meter) og giver 50 sekunders fritfald, inden du selv trækker faldskærmen. Uddannelsen bygger gradvis dine færdigheder op. I begyndelsen har du to instruktører med, der holder fast i dig og kommunikerer til dig med håndsignaler. I løbet af de 8 spring lærer du at dreje, flyve fremad og lave baglæns kolbøtter. Til sidst er du klar til selv at springe ud af flyveren i fods højde. Hele fritfaldsdelen kan tages på en weekend, hvis vejret er godt, og du er ihærdig nok. Når du er færdig med fritfaldsuddannelsen, må du springe videre, helt selv. Du kan nu opnå at få certifikat som faldskærmsspringer. Dette sker igennem nogle teoretiske og praktiske prøver. Herefter har du ret til at springe overalt i verden. Hos Dropzone Denmark er der hver weekend, sæsonen igennem, arrangementer for springere med certifikat. Du vil kunne dygtiggøre dig i alle de forskellige discipliner, træne til konkurrencer og komme til at springe med dine venner. DZDK s Elevhåndbog v. 1.00, er skrevet af: Rasmus Boel Fyhnshave, Peter Elias Knudsen, Claus Larsen, Kim Bo Larsen, Maria Blach Nielsen, Morten Rom, Timmi Thykiær Thomsen, og Philip Østerberg 30