Information Operations

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information Operations"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2005/2006 April 2006 Information Operations Danske CIMIC-operationer i rammen af Information Operations under Irak-konflikten KN M.M. Rosenkrands

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2005/2006 Kaptajn M.M. Rosenkrands April 2006 Titel: Danske CIMIC operationer i rammen af Information Operations under Irak-konflikten Problemformulering: Med udgangspunkt i henholdsvis en deskriptiv analyse af sammenhænge mellem INFO OPS og CIMIC og en empirisk deskriptiv analyse af de danske CIMIC-operationer ved henholdsvis hold 2 og hold 6 ønskes det belyst, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt i forhold til INFO OPS i Irak. OPGAVE SPECIALE ord (Uden indholdsfortegnelse, resumé, forside og titelside). UKLASSIFICERET 2

3 Indholdsfortegnelse Forside Titelblad Indholdsfortegnelse... 3 Resumé Kapitel indledning Indledning Emnevalg Opgavediskussion og metode Problemformulering Formål og relevans Afgrænsning Empiri Teori Specialets struktur Kapitel Forudsætninger INFO OPS INFO OPS definition INFO OPS formål INFO OPS principper Krav INFO OPS formål og principper INFO OPS aktiviteter INFO OPS nøgleaktiviteter Psychological Operations (PSYOPS) PSYOPS definition PSYOPS formål PSYOPS aktiviteter PSYOPS principper PSYOPS opgaver Krav PSYOPS Presence, Posture and Profile (PPP) Krav Presence, Posture and Profile Operations Security (INFO SY) Krav Information Security Information Security (INFO SY) Krav Information Security Vildledning Krav Vildledning Elektronisk Krigsførelse (EW) Krav Elektronisk Krigsførelse Fysisk ødelæggelse Krav Fysisk ødelæggelse Computer Netværks Operationer (CNO) Krav Computer Netværks Operationer Public Information (PI) Krav Public Information CIMIC INFO OPS krav sammenfattet Udledning af målepunkter Krav UKLASSIFICERET 3

4 Krav Krav Krav Krav Krav Krav Krav 8, 9, 10 og Krav Sammenfatning Kapitel Irak DANCON 2 og DANCON Indledning Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Krav Hold 2 krav Sammenfatning hold 2 krav Hold 6 krav UKLASSIFICERET 4

5 Sammenfatning hold 6 krav Delkonklusion krav Kapitel Konklusion Kapitel Perspektivering Bilag 1. Analysestruktur Bilag 2. Skematisk oversigt over specialet Bilag 3. No. 9 Village profiles (Skema brugt til evaluering af landsby) UKLASSIFICERET 5

6 Resumé Specialet er struktureret i 5 kapitler. Specialets formål er at undersøge, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde nogen efterviselig indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt af INFO OPS. Kapitel 1 indeholder diskussion omkring valg af emne og opgave, samt overvejelser omkring opbygningen af specialets analyse. Kapitlet danner grundlaget for specialet ved at forme og afgrænse dette. Kapitel 2 behandler INFO OPS og CIMIC. Der udledes krav, som aktiviteter skal efterleve for at kunne understøtte INFO OPS. I alt udledes 37 krav, som grundet overlapning og sammenfald sammendrages i 12 overordnede krav. Disse krav analyseres hver for sig i forhold til CIMIC for derved at kunne udlede, hvorvidt CIMIC rent doktrinært kan understøtte kravene. Analysen viser, at CIMIC understøtter i alt 7 af disse krav: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. 4. Udbrede sandfærdig information. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 12. Understøtte Effects Based Operations ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. I kapitel 3 analyseres hvert krav i forhold til DANCON Irak hold 2 og 6 med henblik på at kunne udlede, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har haft indflydelse på CIMIC-operationernes effekt i forhold til at understøtte INFO OPS. For så vidt angår krav 1, så viste det, at indførelsen af Samtænkning ingen indflydelse havde på operationerne. Med hensyn til krav 2 og 3 havde indførelsen direkte indflydelse, og på kravene 4, 6 og 12 havde indførelsen indirekte indflydelse. Der eksisterede ikke empiri til at kunne konkludere noget omkring krav 7. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion, og i kapitel 5 perspektiveres der over punkter, der fremkom i analysen, men som ikke havde direkte relevans for specialet, men som kunne påpege eventuelle udviklingsmuligheder. Specialets konklusion er, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har effektiviseret løsningen af CIMIC-opgaven således, at BTN i Irak nu i højere grad end før har mulighed for med CIMIC-relaterede opgaver at understøtte INFO OPS. Begrundelsen for konklusionen findes primært i, at indførelsen af Samtænkningsprincippet direkte har medført, at der nu kan indhentes mere CIMIC-relevant information end før, fordi flere personer er involveret i løsningen af CIMIC-relaterede opgaver. at der er større potentiale for at opnå befolkningens opbakning i og med, at BTN nu har to typer projekter, der kan gennemføres til det civile samfunds gode. Dette forstærkes ved den øgede samlede økonomiske disponeringsramme og de med Samtænkningsprojekterne medfølgende større beføjelser for godkendelse. Perspektiveringen anbefaler mere uddannelse, samt forbedrede procedurer for så vidt angår anmodning om udvidelse af den tildelte økonomiske disponeringsramme. UKLASSIFICERET 6

7 Kapitel Indledning Verden har de seneste årtier oplevet en forandring i den sikkerhedspolitiske situation, idet udviklingen har bevæget sig fra at være magtbalancedomineret til at være præget af unipolaritet under USA s status som global hegemon. Krigsskuepladsens karakter har ligeledes ændret sig i retning af at være mere kompleks med interagerende nationer og internationale organisationer, som militære styrker skal tage hensyn til i den globaliserede verden, hvor kriser/konflikter/krige er i medierne, mens de udfolder sig. Nutidens kriser, konflikter og krige opfattes som komplekse scenarier af forskellig oprindelse (Religion, kultur og ideologi mm.), og det er derfor bredt accepteret, at disse konflikter ikke lader sig løse på baggrund af en ren militær aktion i traditionel forstand. Disse konflikter kræver en bredere løsning end den rent militære. Dette vil sige, at alle deltagende nationer skal støtte med alle til rådighed værende midler DIME (Diplomati, information, militær og økonomi) i løsning af en konflikt. Diplomati, militær og økonomi er staters reelle midler, og information udgør grundlaget for dem 1. Midlerne skal anvendes koordineret med henblik på at opnå en stats mål gennem ønskede effekter. DIME-konceptet udmønter sig indenfor NATO i blandt andet Information Strategy 2, der operationaliseres gennem Information Operations 3, Public Information - og Civil-Military Co-operation -operationer. 4 INFO OPS, som anvendes i fred, krise og krig på alle niveauer mellem det taktiske og det politisk/strategiske-niveau, er en koordinerende aktion, der bringer NATO s diplomatiske, økonomiske og militære aktiviteter sammen i en koordineret effekt, der skal påvirke ikke-nato-landes (Modstanderes) beslutningstagere til at støtte NATO s mål 5. INFO OPS understøtter således i høj grad DIME-konceptet og den overordnede Information Strategy, hvilket har medført, at INFO OPS i dag udgør en stadig større del af den overordnede militære kampagneplan. CIMIC, som understøtter den overordnede Information Strategy, og hvis arbejds- og ansvarsområde er at danne forbindelse mellem de militære indsatte styrker i operationsområdet og de lokale civile myndigheder og institutioner, samt NGO er, har ligeledes fået stigende betydning i nutidens kriseområder. "The interaction between Alliance forces and the civil environment in which they operate is crucial to the success of operations. 6 " Da CIMIC i væsentlig grad kan være med til at påvirke befolkningens accept overfor en udefrakommende militær styrke, understøttes INFO OPS dermed. CIMIC er ikke en del af INFO OPS, men er tæt relateret, og skal derfor koordineres med INFO OPS for at sikre understøttelse af Information Strategy. 1 Jf. AJP-01 (c), 2nd study draft, DEC 2005, pkt Jf. AJP-01 (c), 2nd study draft, DEC 2005, pkt Herefter refereret til som INFO OPS. 4 Sammenhænge mellem Information Strategy og INFO OPS, CIMIC og Public Information findes i AJP-01 (c), 2nd study draft pkt NATO MC 422/2, side 1, OCT NATO Strategic Concept (SC 99), sektion 60. April UKLASSIFICERET 7

8 Danmark har nu i en årrække udført CIMIC-operationer af varierende karakter fra Bosnien i midten af 90 erne til missionen i Irak, der startede i 2003 og det er bestemt, at CIMIC er en opgave, som Forsvaret (FSV) i fremtiden fortsat vil involveres i Emnevalg Opgavens hovedemne er ifølge specialekataloget for VUT II/L 2005/2006: Information Operations Med baggrund i den stigende vigtighed af både INFO OPS og CIMIC ønskes opgavens overordnede emne Information Operations (INFO OPS) behandlet med fokus på, hvorledes CIMIC-operationer støtter INFO OPS indenfor rammerne af de danske styrkers indsats i udlandet. I Irak-krigen, som indledtes i 2003, udgør INFO OPS en stor del af den overordnede kampagne. Det er/var vigtigt for The Coalition of the Willing 8, at denne krig mindsker skaden på samfundet og befolkningen, da den overordnede strategi ( Grand Strategy ) inkluderer genopbygning af landet med henblik på indførsel af en demokratisk ledet regering af landet 9. CIMIC er den militære chefs forbindelse til det civile samfund, hvilket derfor gør CIMIC-operationerne til en vigtig del af Grand Strategy, og dermed også Information Strategy. Da danske soldater udfører CIMIC-operationer i Irak, er det derfor relevant at behandle denne krig. Danmark har siden maj 2003 haft flere CIMIC-hold stationeret i Irak 10. Senest er hold 7 sendt til Irak. Grundlaget for de danske CIMIC-enheders operationsmønster er løbende blevet ændret i takt med udviklingen af det danske Samtænkningsprincip, som blev påbegyndt i efteråret 2003, og indført løbende gennem Udviklingen af Samtænkningsprincippet har medført, at de danske styrker nu foruden at skulle udføre CIMIC-opgaver også skal løse opgaver hørende under Samtænkning. Der er således forskel på operationsgrundlaget for eksempelvis hold 2 og hold 6. Det er derfor interessant at undersøge forskellene holdene imellem med henblik på at kunne påpege, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har medført en ændring til, hvorvidt CIMICoperationerne støtter INFO OPS. Det er hensigten med dette speciale at analysere ovenstående problematik Opgavediskussion og metode I en hurtigt udviklende og til tider uforudsigelig verden er det vigtigt ikke bare at kunne tilpasse sig tidens nye krav, men også stadig sørge for, at den umiddelbare indsats ikke bare er målrettet men også økonomisk forsvarlig. Dette skal gøres for at sikre en tilfredsstillende løsning af en given opgave. Det er således vigtigt og ofte nødvendigt at udarbejde nye doktriner og tilpasse eksisterende strukturer for at leve op til nye krav, hvor end disse er opstået politiske krav, militære krav, økonomisk krav, eller krav fra det operative miljø mm. Uanset kravenes fremkomst er det vigtigt i militære øjne, at en given 7 Aftale om forsvarets ordning , 10. juni 2004, bilag Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer afsnit, (20. december 2005). 10 Der kan på Hærens Operative Kommandos hjemmeside læses om styrkerne i Irak. Desuden kan ligeledes læses om dem på: UKLASSIFICERET 8

9 ændring også lever op til de militære krav, der implicit danner grundlaget for soldaternes sikkerhed og den militære operations effektivitet. Samtænkningsprincippet blev i Irak indført i løbet af , og kan have påvirket situationen for den militære enhed i Irak på mange måder, ligesom det kan have haft en effekt herhjemme opnåelse af politisk indflydelse, økonomisk effektivitet (Besparelse, optimering af indsats, mm.), optimering af processer/procedurer, international flag-waving men hvilken indflydelse har det haft på de militære operationer? Jeg vurderer, at der i specialet ikke er plads til på tilfredsstillende vis at analysere opgaven i forhold til flere facetter, hvilket medfører, at jeg vil fokusere på at undersøge, hvorvidt indførelse af Samtænkningsprincippet, og de afledte konsekvenser heraf, har haft en efterviselig indflydelse på CIMIC-operationernes effektivitet i forhold til understøttelse af INFO OPS; Er effektiviteten af de danske CIMIC-operationer i forhold til understøttelse af INFO OPS ændret efter indførelsen af Samtænkningsprincippet? Omkring Samtænkningsprincippet står der: Ved udsendelse af nye danske styrkebidrag til løsning af internationale opgaver kan der opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt, at det udsendte danske styrkebidrag understøtter en konkret humanitær og/eller genopbygningsindsats ud over løsning af den militære opgave, der er styrkebidragets primære opgave. 11 Det er således bestemt, at den udsendte enhed skal kunne påtage sig opgaver, der ligger ud over enhedens primære opgave. Dette kan muligvis have en negativ effekt på løsningen af CIMIC-opgaver i form af ressourceallokeringsproblemer, hvis ikke der er tilgået ekstra personel i opstillingen, ligesom prioritering af opgaver kan være uhensigtsmæssig, hvis ikke beslutningskompetencen ligger ved den militære chef direkte. Den danske militære styrkes organisation blev ændret i forbindelse med overgangen til Samtænkning, idet den deling, som før udførte CIMIC-operationer, nu primært løser Samtænkningsopgaver, mens en stor del af ansvaret for løsning af CIMIC-opgaver er delegeret ud til andre enheder i danske bataljon i Irak herunder S9 (CIMIC). Der er således indikation på misforhold, hvilket gør det relevant at undersøge. Det doktrinære grundlag for udførelsen af CIMIC er det samme for de to hold NATO AJP-9, CIMIC, JUN Enheden, der gennemfører Samtænkningsprojekter, arbejder ligeledes efter AJP-9, når der løses CIMIC-opgaver, og efter FKO-DIR PL.190-1, MAJ 2005 og FKO SKR, Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, SEP 05, når Samtænkningsopgaver skal løses. FKO-DIR PL.190-1, MAJ 2005 fremhæver nøglepunkter fra CIMIC-doktrinen, samt indeholder retningslinier for Samtænkning, og FKO SKR, Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, SEP 05, angiver opdateringer til FOK-DIR PL For at kunne klarlægge omfanget af Samtænkningsprincippets indflydelse er det nødvendigt at sammenligne to hold i Irak. Der skal derfor vælges ét hold før princippet blev indført og ét hold efter. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at vælge hold 1, da det må antages, at der her kunne have været visse generelle opstartsvanskeligheder, der kunne forstyrre analysen af operationerne. Da Samtænkningsprincippet blev indført i løbet af hold 3, og udviklet i løbet af hold 4 og 5, og da hold 7 er der nede nu, efterlader det hold 2 med størst potentiale for at indgå i denne analyse som holdet før ændringerne og hold 6 (AUG 11 Retningslinier for militært-civilt samarbejde ved humanitære og genopbygningsindsatser finansieret af Udenrigsministeriet, 14. september UKLASSIFICERET 9

10 05 FEB 06), som holdet efter indførelsen af Samtænkningsprincippet. Derfor vælges hold 2 og 6. For at kunne sammenligne de to udvalgte hold skal der udarbejdes målbarhed, som kan analyseres i forhold til de to hold med henblik på at kunne konkludere, hvorvidt der er opstået ændringer for så vidt angår CIMIC s understøttelse af INFO OPS. Dette gør det hensigtsmæssigt at strukturere specialet startende med en deskriptiv analyse af INFO OPS med henblik på at udlede krav, der i en analyse i forhold til CIMIC kan lede til målbarhed af CIMIC s understøttelse af INFO OPS. Målbarheden vil operationalisere INFO OPS i forhold til CIMIC, fokusere opgaven, samt danne grundlaget for sammenligningen holdene imellem. Udarbejdelse af målepunkter er derfor relevante for specialets videre udarbejdelse. De fremkomne målepunkter (Målbarhed) analyseres derpå i forhold til de to hold. Således er det muligt at få et sammenligningsgrundlag, der kan lede til konklusionen på specialet. Kravene, som CIMIC skal analyseres i forhold til for at udlede målepunkter, skal afledes i forhold til INFO OPS, som NATO definerer på følgende måde: INFO OPS are coordinated and synchronized actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one s own 12. INFO OPS er således ikke en aktivitet i sig selv men en samling af koordinerede aktioner/aktiviteter, der har til formål at understøtte den overordnede Information Strategy. Dette gøres ved at opnå en ønsket effekt hos modstanderen gennem påvirkning af dennes vilje, forståelse eller evne i retning af eget formål/mål via informationer, informationsprocesser og informationssystemer. Strategien sigter følgelig på at opnå en effekt på det menneskelige niveau, og kan opnå sit endelige mål ved anvendelse af et bredt spektrum af aktiviteter, såsom Psychological Operations (PSYOPS), presence posture and profile (PPP), OPSEC, Information Security (INFOSEC), Vildledning, Electronic Warfare (EW), fysisk ødelæggelse, samt and Computer Network Operations (CNO) 13. NATO s definition på CIMIC er: The co-ordination and co-operation, in support of the mission, between the NATO Commander and civil actors, including national population and local authorities, as well as international, national and non-governmental organizations and agencies 14. CIMIC er således ikke en strategi i sig selv, men er derimod en aktivitet, der skal understøtte den overordnede mission at tilsikre opnåelse af koordination og samarbejde mellem den militære chef og den civile del af samfundet. CIMIC skal understøtte den overordnede Information Strategy men også koordineres med andre operationer under Information Strategy og støtte disse hvor muligt herunder INFO OPS og hertil relaterede kapabiliteter (Se skema 1). Da CIMIC kan have en indirekte effekt på INFO OPS via Public Information vil også Public Information blive behandlet i specialet dette er 12 Definitionen findes i MC 422-2, section 6, 12. October Jf. AJP-3.10., INFO OPS, JAN 2006, pkt AJP-3.9., pkt med en henvisning til MC411/1. UKLASSIFICERET 10

11 på trods af, at Public Information ikke er en direkte INFO OPS aktivitet, men derimod er en relateret aktivitet, ligesom CIMIC er det. Information Strategy (INFO Strategy) Civil-Military Co-operation (CIMIC) Information Operations (INFO OPS) Public Information (PI) PSYOPS Presence Posture Profile OPSEC Information Security Deception EW Physical Destruction CNO AJP-1 (c), 2nd study draft, pkt og AJP th study draft JAN Illustration udarbejdet af specialets forfatter. Analysen skal således påpege sammenhænge ikke bare mellem INFO OPS overordnet og CIMIC, men også mellem CIMIC og andre kapabiliteter relaterede til INFO OPS (Se ovenstående). Der er ikke nødvendigvis bred sammenhæng mellem CIMIC og alle aktiviteter, så analysen vil muligvis udelukke visse af kravene udledt af aktiviteterne. For at kunne påpege Samtænkningsprincippets indflydelse på CIMIC-operationernes effektivitet i forhold til INFO OPS, er det nødvendigt at analysere de to udvalgte holds operationer hver for sig herunder grundlaget for operationerne. Dette udføres gennem deskriptive empiriske analyser, hvor de to holds operationer analyseres i forhold til målepunkterne. Analysen for de to hold vil primært grunde i interview med henholdsvis chefen for CIMIC-delingen på hold 2 og chefen for RUD-delingen på hold 6. Ved at analysere de to hold hver for sig i forhold til de udledte målepunkter opnås sammenlignelighed holdene i mellem. De to deskriptive empiriske analyser danner således grundlaget for specialets konklusion. Perspektiveringen vil indeholde forslag til mulige udviklingsområder, som er fremkommet under analysen 15. Jeg når således frem til følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Med udgangspunkt i henholdsvis en deskriptiv analyse af sammenhænge mellem INFO OPS og CIMIC og en empirisk deskriptiv analyse af de danske CIMIC-operationer ved henholdsvis hold 2 og hold 6 ønskes det belyst, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde indflydelse på de danske CIMICoperationers understøttende effekt i forhold til INFO OPS i Irak. Der lægges implicit op til besvarelse af følgende underspørgsmål: Hvilke krav stiller INFO OPS til aktiviteter, der skal understøtte INFO OPS? Hvilke af kravene understøtter CIMIC? 1515 Analysestrukturen fremgår af bilag 1. UKLASSIFICERET 11

12 Hvorledes opnås målbarhed ved de enkelte målepunkter? Hvorledes støttede henholdsvis hold 2 og hold 6 de udledte INFO OPS målepunkter? Hvori består forskellen hvis nogen mellem de to holds understøttende effekt af INFO OPS? Specialet udarbejdes ikke med henblik på en direkte besvarelse af ovenstående spørgsmål, som dog vil være styrende for specialets udarbejdelse, og besvares dermed implicit i dette. Specialets konklusion vil besvare den overordnede problemformulering Formål og relevans Specialets formål er todelt: At udlede INFO OPS krav, samt analysere sammenhænge mellem INFO OPS krav og CIMIC. Dette sker med henblik på at udlede relevante målepunkter til anvendelse i en analyse af CIMIC understøttelse af INFO OPS på henholdsvis hold 2 og 6 i Irak. At analysere ovenstående målepunkter i forhold til henholdsvis hold 2 og 6 i Irak. Dette udføres med henblik på at udlede, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har påvirket CIMIC effektivitet i forhold til INFO OPS. Den doktrinære udvikling understreger vigtigheden af Information Strategy hermed også INFO OPS og CIMIC-operationer. Samfundsudviklingens opfattelse af, at en ren militær løsning i traditionel forstand af fremtidige konflikter ikke er en tilfredsstillende løsning, understreger vigtigheden af CIMIC-operationerne og militære enheders professionelle håndtering af disse. En behandling af emnet danske CIMIC-operationer i rammen af INFO OPS er derfor yderst relevant. Specialet vil have relevans for personel/personer/organisationer med interesse i danske CIMIC-operationer (Samtænkning), herunder sagsbehandlere med arbejdsområde CIMIC ved alle danske værn og i Forsvarskommandoen Afgrænsning Kun CIMIC-operationer med relation til hold 2 og 6 i Irak vil blive behandlet i dette speciale. Specialet vil fokusere på CIMIC-operationerne på hold 2 og hold 6 i Irak i forhold til disses understøttelse af INFO OPS og relaterede kapabiliteter. Specialet vil således ikke undersøge effekten af indførelsen af princippet i forhold til dansk udenrigspolitik, økonomisk effektivitet eller lignende vinkler Empiri. Det var ikke muligt at lokalisere relevante operationsplaner såsom: Information Strategy, INFO OPS OPLAN og CIMIC-OPLAN. Det empiriske grundlag dannes derfor af interviews med udstationerede personer og diverse tilgængelige rapporter (Ikke klassificerede): Interview med chefen for CIMIC-delingen på hold 2, MJ B. Richter, HRN. Interview via med chefen for RUD-delingen på hold 6, MJ Christian Ishøj, HRN. Interview med udenrigsministeriets rådgiver i Irak under hold 6 (Rejste hjem DEC 05), Johanne Djurhuus. Dokumentation indhentet fra ovenstående interviewede personer. CIMIC-rapporter fra hold 2 og 6 udleveret af Hærens Operative Kommando. Udenrigsministeriets rådgivers rapporter i forbindelse med sammentænkning i Irak. UKLASSIFICERET 12

13 1.7. Teori Det teoretiske grundlag dannes af følgende dokumenter: MC402, PSYOPS, MAR MC 411/1, CIMIC, hentet ned fra Internettet den 15. december 2005 ( MC 422/2, INFO OPS, OCT MC 457, Public Information, JUN AAP-6, NATO GLOSSARY OF TERMS AND DEFINITIONS, JAN 2006 (Downloaded fra Internettet på: ( ) AJP-1(c)., Allied Joint Doctrine, 2nd study draft, OCT 05. AJP-2., Allied Joint Intelligence, Counter-Intelligence and Security Doctrine, JUL AJP-3., Operations, SEP AJP-3.10., INFO OPS, 4th Study Draft, JAN 06. AJP , PSYOPS, MAY AJP-9., CIMIC, JUN FKODIR 190-1, MAJ Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, ved Udenrigs- og Forsvarsministeriet, MAR FKO SKR, Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, SEP 05. En række afhandlinger, tidsskrifter og artikler. Det kunne diskuteres, hvorvidt FN s retningslinier for CIMIC burde inddrages, men da USA, som er et NATO-land, er føringsnation i konflikten, vurderes det relevant primært at anvende NATO publikationer som grundlag for specialets analyser og dermed ikke inddrage FN s retningslinier. Da der kan opstå forhold, hvor nationer er nødsaget til at divergere fra NATO-publikationer (Nationale forhold styrer dette f.eks. Samtænkningsprincippets), er det ligeledes relevant at anvende relevante danske publikationer. Der vil dog i dette speciale anvendes NATO-doktriner, hvor dette er muligt Specialets struktur Kapitel 1 har til formål at motivere læseren, sætte rammerne for opgaven samt afgrænse og fokusere specialet. I Kapitel 2 udledes de krav af INFO OPS og relaterede nøgleaktiviteter, som INFO OPS kan stille til disse med henblik på at sikre understøttelse. Derudover udarbejdes en komparativ analyse af kravene i forhold til CIMIC med henblik på at udlede målepunkter og opnå målbarhed. Kapitel 3 udarbejdes som en komparativ analyse af Hold 2 og hold 6 i forhold til de udledte målepunkters målbarhed med henblik på at sammenligne hold 2 og hold 6. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion, der er baseret på kapitel 3 delkonklusioner. Konklusionen skal besvare specialets problemformulering. I kapitel 5 perspektiveres der over udviklingsmuligheder i lyset af specialets analyse. Specialets skematiske struktur fremgår af bilag 1. UKLASSIFICERET 13

14 Kapitel 2. INFO OPS. Hovedformålet med dette kapitel er at udlede krav fra INFO OPS til de aktiviteter, der understøtter INFO OPS. De udledte krav analyseres i forhold til CIMIC med henblik på at udlede målepunkter for de kommende analyser. Kravene udledes løbende, men sammenfattes efterfølgende i overordnede krav, da flere af kravene kan have samme karakteristika, og derfor kan analyseres under ét. Efter sammenfatningen af kravene foretages analysen i forhold til CIMIC. 2. INFO OPS The clever combatant imposes his will on the enemy, but does not allow the enemy s will to be imposed on him. Sun Tzu Udførelsen af de operationstyper (Aktiviteter), som vi i dag rubricerer under definitionen INFO OPS er ikke nye operationstyper, men det er først for nylig, at operationstyperne er blevet beskrevet og udviklet som værende del af en overordnet strategi. Under golfkrigen eksisterede enkeltstående begreber som PSYOPS, Electronic Warfare, Command and Control og SEAD. Med tiden opstod begrebet Control and Command Warfare (C2W), men den videre udvikling førte til det nutidige INFO OPS, som i dag understøttes af nogle af de ovennævnte aktiviteter. Direktiver for INFO OPS findes i Information Strategy, som både INFO OPS og CIMIC hver i sær udgør en del af. INFO OPS og CIMIC er beskrevet i NATO s doktriner og publikationer. Koalitionen i Irak, som de danske styrker er en del af, udfører deres opgaver i henhold til NATO s doktriner. Disse anvendes derfor som grundlag for den videre analyse INFO OPS definition NATO s definition på INFO OPS er: INFO OPS are coordinated and synchronized actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one s own 16. INFO OPS er koordinerede aktiviteter, der har til formål at opnå en overfor en selv ønsket effekt hos en modstander, potentiel modstander eller andre godkendt aktører. Dette opnås ved at påvirke modstanderens 17 vilje, forståelse eller evne i positiv retning i forhold til ens eget formål/mål via påvirkning af modstanderens informationer, informationsprocesser og informationssystemer, mens man udnytter og beskytter ens egne. Information er således hovedessensen indenfor INFO OPS. 16 Se MC-422/2, OCT 2005, pkt Begrebet modstander, når det anvendes alene, dækker ligeledes også over begrebet Potentiel modstander. Jf. AJP INFO OPS, JAN 06, fodnote 4 side 1-2. UKLASSIFICERET 14

15 Definitionen på Information er: Uforarbejdet data af enhver oprindelse, der kan anvendes til at producere efterretningsmateriale. 18 Da information er uarbejdet data, findes der en uendelig mængde information i verden. Indsamling af information foregår via mange forskellige kilder 19 : Acoustic Intelligence (ACINT) lyd. Imagery Intelligence (IMINT) billeder. Measurement and Signature Intelligence (MASINT) analyser af data. Radar Intelligence (RADINT) radar. Signals Intelligence (SIGINT) kommunikation og elektronisk. Open Source Intelligence (OSINT) medier såsom aviser, Internet, TV og radio. Human Intelligence (HUMINT) mennesker INFO OPS formål En beslutningstagers 20 effektivitet er en kombination af sin vilje, forståelse og evne (Will, understanding and capability). En beslutningstager må således besidde viljen til at agere, have forståelsen af den situation, som han skal agere i forhold til, samt have evnen til at agere. INFO OPS formål er primært at påvirke modstanderens vilje, påvirke og producere modstanderens forståelse, samt påvirke de informationskapabiliteter, der direkte giver modstanderen evnen til at fuldføre sin vilje eller direkte hjælper modstanderen til at opnå en forståelse af situationen. Hvis ikke viljen, forståelsen og evnen er til stede samtidig er en modstander ikke i stand til at agere effektivt 21. Vilje 22 INFO OPS virke strækker sig til at påvirke beslutningstagere på alle niveauer, der er i stand til at have indflydelse på en given situation. Modstander INFO OPS sigter på at påvirke en modstanders vilje og svække hans holdning. Ved f.eks. at stille spørgsmål omkring legitimiteten ved en modstanders handlinger og bevæggrunde, kan modstanderens støtte i befolkningen undermineres og dermed svække modstanderens vilje til at fortsætte sine handlinger. Andre godkendte aktører Med hensigten at bibeholde de allieredes sammenhold og manøvrefrihed sigter INFO OPS på at beskytte og forstærke de allieredes vilje. Dette gøres ved at styrke beslutsomhed og ved at forhindre modstanderen i at påvirke de allieredes vilje. INFO OPS kan også hjælpe med at fremstille og promovere koalitionens formål overfor andre godkendte aktører med hensigten om at påvirke disses vilje i koalitionens favør. Dette kan gøres ved at yde moralsk og fysisk støtte efter behov, samt udføre aktiviteter, der ansporer andre godkendte aktørers vilje positivt i forhold til koalitionen og samtidig demonstrerer koalitionens egen vilje, evne og beslutsomhed. Samtidig bør modstanderens forsøg på at gøre det samme modvirkes med henblik på at isolere modstanderen, underbygge koalitions sammenhold og øge koalitionens bevægelsesfrihed. 18 Definitionen på Information findes i AAP-6, 2005, side 2-I Disse ressourcer er nævnt blandt andet i AAP-6 (JAN 2006). 20 Begrebet Beslutningstagere anvendes i ordets bredeste forstand, og inkluderer derfor politikere, militære ledere, indflydelsesrige personer, militært personel, bevæbnede fraktioner, samt specielt udpegede grupper fra befolkningen (etniske, religiøse, kulturelle og politiske) AJP-3.10, 4th study draft (JAN 2006), pkt. 107., fodnote AJP 3.10, 4th study draft (JAN 2006), kap. 1., pkt Afsnittets indhold findes i AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-3. Vilje beskrives at indeholde faktorer såsom motivation, intentioner, holdning, mening og værdier. UKLASSIFICERET 15

16 Forståelse 23 INFO OPS vil søge at påvirke den for en given beslutningstagers tilgængelige information for derved at påvirke dennes forståelse af en given situation. Modstandere Med hensigten om at påvirke en modstanders forståelse af en given situation sigter INFO OPS på at forhindre eller begrænse modstanderens adgang til information, degradere kvaliteten af den information modstanderen får, samt manipulere den information, som modstanderen har adgang til. Disse tiltag vil alle direkte påvirke modstanderens beslutninger og derved give en selv fordel i forbindelse med at tage beslutninger. Andre godkendte aktører INFO OPS sigter efter at garantere allierede beskyttet information, hvilket dermed skaber et fælles forståelsesgrundlag, der styrker de allieredes effektivitet. Derudover kan man gennem at give andre godkendte aktører sandfærdig information opnå disses opbakning og samtidig forhindre en given modstander i at opnå samme fordel. Evne 24 INFO OPS vil søge at påvirke de kapabiliteter, såsom en modstanders C4ISR infrastruktur, der sætter en modstander i stand til at forstå en given situation samt gennemføre sin vilje. Modstander INFO OPS søger at påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre brugen af de kapabiliteter, der umiddelbart sætter en modstander i stand til at opnå forståelse af en given situation, forstærke hans vilje, eller sætte ham i stand til at udføre effektiv kommando. I samarbejde med de andre DIME-midler søger INFO OPS også at påvirke en modstanders fysiske base og støtte ved at splitte såvel interne som eksterne alliancer og grupperinger. Målet er at påvirke modstanderen, så denne ikke kan tage initiativet. Andre godkendte aktører INFO OPS sigter på at beskytte de kapabiliteter, f.eks. egen C4ISR infrastruktur, der sætter dem i stand til at udføre effektiv kommando samt opnå og fastholde initiativet. INFO OPS kan hjælpe andre godkendte aktører direkte med at beskytte deres kapabiliteter ved at frembringe materiel og yde rådgivning eller hjælpe dem indirekte ved at angribe en modstanders kapabiliteter, som denne ville anvende til at angribe andres kapabiliteter med. To fight and conquer in all your battles is not supreme excellence; supreme excellence consists in breaking the enemy s resistance without fighting. Sun Tzu 2.3. INFO OPS principper Styrende for INFO OPS formål er NATO s principper for INFO OPS, der retter sig imod planlægning og udførelse af INFO OPS aktiviteter. Der er syv principper 25 gældende for den militære planlægning og gennemførelse af INFO OPS. Det første princip understreger vigtigheden af koordination mellem alle niveauer og på tværs af den militære organisation, for at sikre understøttelse af den militære operation og det strategiske mål. 23 Dette afsnits indhold er at finde i AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-4. Forståelse beskrives som indeholdende perceptionen af en situation, samt situationsfornemmelse. 24 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side Se AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt UKLASSIFICERET 16

17 I det andet princip påpeges det, at da INFO OPS aktiviteter har en bred målgruppe, er det af yderste vigtighed, at alle INFO OPS planer og aktiviteter koordineres og synkroniseres med alle niveauer og på tværs af organisation, med andre politiske, militære eller civile planer og aktiviteter, samt integreres med den overordnede Information Strategy. Synkronisering og koordinering er vigtig for at undgå negativ effekt på andre aktiviteter. Det tredje princip påpeger vigtigheden af indhentning af rettidig, sandfærdig og relevant information, der skal danne grundlaget for et relevant efterretningsbillede af modstanderen, evt. andre godkendte aktører samt det operative miljø. Efterretningsbilledet, som er nødvendigt for at understøtte INFO OPS, kræver information omkring kultur, religion, sprog, IT, beslutningstagernetværk og beslutningsprocesser, samt svagheder ved dette. Det fjerde princip påkræver centraliseret planlægning og kontrol, men decentral udførelse. Det femte princip påpeger, at INFO OPS kan understøtte i at udpege relevante mål i forbindelse med planlægningen af en operation ved at udpege aktiviteter, der kan understøtte den ønskede effekt. I forbindelse med udpegning af relevante mål er det vigtigt at tage højde for Collateral Damage 26. INFO OPS skal derfor indgå i analysen af de sideeffekter, som et angreb på udpegede mål kan medføre. Det sjette princip understreger vigtigheden af, at INFO OPS planlægning iværksættes så tidligt som muligt, da især aktiviteter omkring påvirkning er tidskrævende. Endelig pålægger det syvende princip krav omkring konstant monitering og Assessment (Evaluering af effekter). Dette opnås ved indhentning af al slags information (All source Intelligence 27 - blandt andet nævnes HUMINT specifikt 28 ). Specielt skal der søges information, der kan informere omkring en modstanders vilje især den civile befolknings adfærd og holdning, politisk aktivitet, og indikationer på generel uro Krav INFO OPS formål og principper. Af afsnittene omkring INFO OPS formål og INFO OPS principper fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information, der kan danne grundlaget for øget beslutsomhed og effektivitet. a. Informationen skal understøtte opbygning af efterretningsbilledet. Informationen skal blandt andet omhandle befolkningens kultur, religion, sprog mm. b. Informationen skal være med til at danne grundlaget for evalueringer af Effects Based Operations. Informationen All source Intelligence (Herunder HUMINT) skal dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen. 3. Opnå de andre godkendte aktører opbakning ved at: a. Yde moralsk eller fysisk opbakning efter behov. b. Udføre aktiviteter, der ansporer andre godkendte aktører positivt i forhold til koalitionen. c. Udbrede sandfærdig information. d. Demonstrere vilje, evne og beslutsomhed. e. Fjerne modstanderens mulighed for at opnå de andre godkendte aktørers opbakning. 26 Definitionen på Collateral Damage er i henhold til AAP-6, 2005: Inadvertent casualties and destruction in civilian areas caused by military actions. (Nedhentet fra Internettet 8. februar ) 27 Se punktet omkring INFO OPS definition pkt i dette speciale. 28 Jf. AJP-3.10., INFO OPS, JAN 2006, side5-1. UKLASSIFICERET 17

18 4. Underminere modstanders opbakning blandt befolkningen ved f.eks. at stille tvivl ved modstanderens legitimitet. 5. Forhindre, begrænse, degradere eller manipulere den information, som modstanderen ønsker. 6. Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter. 7. Understøtte Effects Based Operations ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. Derudover er der et krav om kontinuerlig evaluering af INFO OPS effekter. Specielt skal der søges information, der kan informere omkring en modstanders vilje især den civile befolknings adfærd og holdning, politisk aktivitet, og indikationer på generel uro. 8. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer for at tilsikre, at den overordnede ønskede effekt opnås INFO OPS aktiviteter Opnåelse af INFO OPS formål, som er at påvirke modstanderens vilje og forståelse, samt påvirke de informationskapabiliteter, der direkte giver modstanderen evnen til at fuldføre sin vilje, eller direkte hjælper modstanderen til at opnå en forståelse af situationen, gennemføres via aktiviteter, der kan opdeles i tre overordnede aktiviteter 29 : Influence Activity, som er den primære aktivitetskategori til at påvirke Vilje, Counter Command Activity, som påvirker Evne, samt Information Protection Activity, som direkte påvirker modstanderens Forståelse ved at beskytte allieret information. Der er dog ingen grænser mellem de tre aktiviteter, der alle kan påvirke de andre. Nedenstående illustration illustrerer INFO OPS aktiviteter: Modstanderen Vilje Forståelse Evne INFO OPS Information Protection Activity Influence Activity Counter Command Activity AJP th study draft, ch AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-7. UKLASSIFICERET 18

19 Influence Activity 30 : Influence Activity indeholder alle de nøgleaktiviteter, der påvirker vilje. Influence Activity sigter på at motivere, anspore, overbevise, afskrække, kræve eller tvinge en målgruppe til at følge en ønsket handling, eller støtte, motivere eller bekræfte de, som allerede følger en ønsket handling. Influence Activity kan også forstærke effekten af eller nogle gange reducere behovet for angreb på evnen. Som del af en overordnet strategi sigter Influence Activity på at forstærke eksisterende aktiviteter for at tilsikre opnåelse af det militære end-state. Counter Command Activity 31 : Counter Command Activity anvendes til at påvirke tilstrømningen af information, som tilgår modstanderen, og som derved påvirker hans forståelse eller vilje. Derudover kan Counter Command Activity anvendes til at forhindre/reducere spredningen af modstanderens beslutning, og påvirker derved hans evne til at gennemføre sin vilje. Generelt sigter Counter Command Activity på at underminere modstanderens evne til at udvikle, beordre eller gennemføre fornuftige beslutninger ved at afbryde, reducere, vildlede eller ødelægge en modstanders C2I systemer, processer og netværk. I en postkonflikt periode sigter Counter Command Activity på at ramme kapabiliteterne tilhørende de personer, som forsøger at underminere politiske aftaler. Information Protection Activity 32 : Information Protection Activity indeholder de aktiviteter, der forhindrer en modstander i at få information omkring koalitionens operationer. Information Protection Activity indeholder, men er ikke begrænset af Operations Security, Information Security og ISTAR (Intelligence, Surveillance, Targeting, Acquisition and Reconnaissance), og sigter på at forhindre en modstander i at opnå og videresende information om de allierede INFO OPS nøgleaktiviteter 33 INFO OPS koordinerer aktiviteter, og er en del af en strategi, men er ikke en aktivitet i sig selv. Der eksisterer en række nøgleaktiviteter, der understøtter INFO OPS, og som INFO OPS anvender, koordinerer og synkroniserer indsatsen af i opnåelse af en overordnet effekt. Disse nøgleaktiviteter kan rubriceres ind under de tre ovenstående hovedaktiviteter. Det understreges, at en nøgleaktivitet kan anvendes til mere end at understøtte INFO OPS, men det er kun når aktiviteten anvendes direkte til at påvirke vilje, forståelse eller evne, at aktiviteterne kategoriseres til at høre under INFO OPS anvendelse. Af de mest almindeligt anvendte nøgleaktiviteter findes: Psychological Operations, Presence Posture and Profile, Operations Security, Information Security, vildledning, Electronic Warfare, fysisk ødelæggelse samt Computer Network Operations. Der eksisterer to relaterede aktiviteter, som er del af den overordnede Information Strategy, og som derfor kan understøtte INFO OPS og skal koordineres med INFO OPS CIMIC og Public Information. Nedenstående er en gennemgang af de nævnte nøgleaktiviteter. Gennemgangen baseres på relevante NATO doktriner. Grundlaget for gennemgangen af de enkelte nøgleaktiviteter fremgår af fodnoter til hver enkelt aktivitet. 30 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), side Beskrivelsen af aktiviteter, der understøtter INFO OPS findes i AJP 3.10, 4th study draft (JAN 2006), pkt UKLASSIFICERET 19

20 Psychological Operations (PSYOPS) 34 Den psykologiske del af en konflikt er lige så vigtig som den fysiske, idet konflikter lige så meget er mentale kampe om vilje som kampe på slagmarken. Personers adfærd og holdninger kan i sidste ende have indflydelse på en konflikts afgørelse. Det er derfor vigtigt at forstå allieredes, potentielle modstanderes og modstandere motivation for derigennem at kunne forme deres perception, påvirke deres vilje til at fortsætte/optage modstanden, samt overtale dem til at acceptere udfaldet af konflikten PSYOPS definition Definitionen på PSYOPS er: Planned psychological activities in peace, crisis and war directed to enemy, friendly and neutral audiences in order to influence attitudes and behavior affecting the achievement of political and military objectives. 35 Planlagte psykologiske aktiviteter i fred, krise og krig, der er rettet imod allierede, potentielle modstandere og modstandere med henblik på at påvirke holdninger og adfærd for derved at understøtte opnåelsen af de politiske og militære formål. Psykologiske aktiviteter udført med henblik på at påvirke andre er således hovedessensen indenfor PSYOPS PSYOPS formål. PSYOPS primære virke er at udbrede budskaber med henblik på at påvirke målgruppers meninger, holdninger og adfærd på enten lang eller kort sigt. Formålet med PSYOPS er trefoldigt 36 : At svække en modstanders eller andre godkendte aktørers vilje til modstand. At forstærke de allieredes vilje. At opnå opbakning og støtte fra potentielle modstandere. PSYOPS har kontrol over budskabet, udbredelsesmetode og til dels målgruppe. Indholdet af budskabet samt målgrupperne afhænger af den enkelte situation, mens udbredelse af budskaber blandt andet kan udbredes via plakater, pjecer, artikler, radio, TV, telefoner, Internettet eller via direkte konfrontation PSYOPS aktiviteter De fire overordnede PSYOPS aktiviteter 37 er: Strategic Psychological Operations (SPO) SPO kan rettes imod allierede, potentielle modstandere og modstandere herunder egen befolkning. SPO er et nationalt ansvar og udføres ikke af NATO generelt. Psychological Consolidation Activities (PCA) PCA er rettet imod befolkningen indenfor operationsområdet med henblik på at opnå dennes opbakning og samarbejde for derved at opnå en større grad af bevægelsesfrihed. 34 Grundlag jf. AJP , (MAY 2005). 35 Definiton jf. MC 402/2, (12. OCT 2005), pkt AJP , MAY 2005, pkt Opdelingen i fire overordnede aktiviteter ses i AJP , MAY 2005, pkt UKLASSIFICERET 20

21 Battlefield Psychological Activities (BPA) BPA er rettet imod den militære modstander og den del af befolkningen, som er under modstanderens kontrol. Formålet er at underminere modstanderens vilje til at yde modstand, samt fjerne eller i det mindste reducere befolkningens vilje til at støtte modstanderen. Peace Support Psychological Activities (PSPA) PSPA er udarbejdet til at virke i en intrastatslig konflikt, og er rettet imod befolkningen indenfor konfliktområdet PSYOPS principper PSYOPS kan have en kort såvel lang horisont, men nedenstående principper er generelt gældende for alle typer konflikter 38 : Det første princip understreger vigtigheden af, at PSYOPS missionen skal være klart defineret i forhold til den militære operation. Derudover skal PSYOPS understøtte det militære end-state. I det andet princip påpeges vigtigheden af at udføre løbende evalueringer af den relevante målgruppe (Allieret, potentiel modstander og modstander) med henblik på at optimere effekten af PSYOPS. Det tredje princip påpeger, at personer, der skal arbejde med PSYOPS, skal opbygge empati for målgruppen for PSYOPS. Dette gøres blandt andet ved indhentning af information og løbende vurderinger. Det fjerde princip påpeger, at koordination med andre aktiviteter er nødvendig for at tilsikre opnåelse af en ønsket effekt og den rette perception af koalitionen blandt målgruppen for PSYOPS. Rettidig iværksættelse af PSYOPS påpeges i det femte princip. Det sjette princip pålægger PSYOPS at anvende sandfærdig information. Det er ikke tilladt at anvende usand information i PSYOPS meddelelser. Troværdighed påpeges som værende vigtigt under det sidste princip. Løbende evalueringer skal tilsikre, at den rette effekt opnås PSYOPS opgaver 39. PSYOPS udfører mange opgaver, hvoraf nogle af dem er: Informere chefen omkring PSYOPS aktiviteter. Integrere PSYOPS i alle dele af planlægningen af de militære operationer. Koordinere PSYOPS aktiviteter med andre informationsaktiviteter. Støtte i udarbejdelsen af evalueringer omhandlende PSYOPS effekter. Vedligeholde forbindelsen til relevante civile aktører. Kontrollere udbredelsen af PSYOPS temaer. Opnå bred opbakning for den militære operation. Opnå og vedligeholde bred tro på den militære enheds formål. Underminere en modstanders politiske base ved at angribe modstanderens legitimitet og troværdighed. Udgive reformer og programmer i samarbejde med CIMIC og de civile aktører. Ændre modstanderens militære styrkers loyalitet fra at støtte modstanderen til at støtte koalitionens allierede. Det samme gør sig gældende for de, som bakker op omkring modstanderen. Afskrække modstanderen fra at iværksætte handlinger, som ikke er i overensstemmelse med koalitionens interesse. 38 AJP , MAY 2005, pkt AJP , MAY 2005, pkt b. UKLASSIFICERET 21

22 Fremkalde ønske om ophør af voldelige handlinger/kamphandlinger. Forklare den militære enheds mål og formål Krav PSYOPS Af ovenstående afsnit omhandlende PSYOPS fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter rettet imod modstandere og potentielle modstanderes vilje, forståelse og evne, således disses opbakning opnås, 2. Udføre evalueringer løbende af relevante målgrupper med henblik på at optimere effekten af PSYOPS, 3. Indhente gængs information til understøttelse af opbygningen af PSYOPS personels empati, 4. Koordinere egne aktiviteter med PSYOPS for at tilsikre ønsket effekt samt undgå modsatrettede effekter, 5. Tilsikre, at kun sandfærdig information udbredes, 6. Understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, 7. Forklare befolkningen om den militære enheds mål og formål Presence, Posture and Profile (PPP) 40 Den militære styrkes tilstedeværelse (Presence) kan have en signifikant indflydelse på personers perception. At deployere selv en begrænset militær styrke på rette tid kan tillægge budskaber udbredt ved andre medier stor troværdighed, og kan dermed være med til at underbygge og forstærke afskrækkelseseffekten. Styrkers adfærd (Posture) kan demonstrere både karakterstyrke og hensigt, og må balanceres med kravene omkring styrkebeskyttelse (Force Protection) bare det at have baret på i stedet for hjelm kan gøre en stor forskel i såvel modstanderens som den civile befolknings opfattelse af den militære styrke. Den militære enheds chefs profil (Profile) vil have en indflydelse på målgruppers opfattelse. Derfor skal dennes rolle nøje analyseres og muligheder udnyttes til at udbrede vigtige budskaber Krav Presence, Posture and Profile Af ovenstående afsnit omhandlende Presence, Posture and Profile fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Demonstrere karakterstyrke og hensigt, 2. Udnytte den militære enheds chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber, 3. Agere i forhold til udsendte budskaber med henblik på at forstærke disse Operations Security (INFO SY) 41 Operations Security anvendes til at identificere og beskytte information, som er kritisk for opnåelse af succes kaldet EEFI 42. Operations Security sigter på at forhindre en 40 En beskrivelse af PPP findes i AJP-3.10, pkt. 0121, (JAN 2005). Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring PPP i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP En beskrivelse af Operations Security findes i AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006) pkt Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring operations Security i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP UKLASSIFICERET 22

23 modstander i at opnå besiddelse af EEFI for derigennem at påvirke dennes forståelse. EEFI skal beskyttes gennem hele dens levetid og gennem hele den militære operation Krav Information Security Af ovenstående afsnit omhandlende Operations Security fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Identificere EEFI. 2. Forhindre udbredelse af EEFI Information Security (INFO SY) 43 Det er Information Security sigte at beskytte information gennem opretholdelse af fortrolighed, integritet og adgang til information gennem en lang række proceduremæssige, tekniske og administrative processer. Til at understøtte dette anvendes en lang række elektroniske midler til at sikre information på rutinebasis herunder at sikre egne beslutningstagere fra en modstanders INFO OPS, samt fysisk sikring af egne informationer. Derudover dækker INFO SY fysisk sikkerhed såsom sikring af personel Krav Information Security Af ovenstående afsnit omhandlende Information Security fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter, der understøtter sikring af personel. 2. Sikre at kun udbredelse af ikke klassificeret information foregår Vildledning 44 Formålet med vildledning er ikke bare at misinformere og forvirre modstanderen, men også at påvirke modstanderens vilje og forståelse, samt påvirke modstanderens evne til at ikke at kunne udføre sin vilje ved at få denne til at udføre forventede handlinger, som er direkte skadelige på hans interesser. Vildledning er rettet imod modstanderens beslutningstagere på alle niveauer. Vildledning er ikke en intellektuel kamp i sig selv for sig selv. Det er en kamp om at få modstanderen til at tro, at koalitionens styrker vil foretage visse handlinger og så få modstanderen til at reagere herefter Krav Vildledning Af ovenstående afsnit omhandlende Vildledning fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter der kan misinformere eller forvirre modstanderen. 42 EEFI defineres i henhold til AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006), pkt. 0119, som værende Essential Elements of Friendly Information altså essentiel information om allierede styrker. 43 En beskrivelse af INFO SY findes i AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006) pkt Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring INFO SY i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP eller nogle af de tilhørende MCdokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP Beskrivelsen af Deception findes i AJP-3, pkt (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt (JAN 06). UKLASSIFICERET 23

24 Elektronisk Krigsførelse (EW) 45 Elektronisk krigsførelse kan have permanent eller ikke-permanent virkning, og det har potentialet til at minimere brugen af fysisk ødelæggelse herved minimeres Collateral Damage. Elektronisk Krigsførelse støtter INFO OPS ved at påvirke den information, som det er kritisk for modstanderen at opnå, eller ved at påvirke de informationssystemer og informationsprocesser, som fremfører den kritiske information. Ydermere kan Elektronisk Krigsførelse støtte INFO OPS ved at identificere eventuelle mål samt tilbyde midler til løsning af opgaven, yde elektronisk beskyttelse af egne informationssystemer, samt udbrede PSYOPS budskaber Krav Elektronisk Krigsførelse Af ovenstående afsnit omhandlende Elektronisk Krigsførelse fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information, 2. Indhente information omkring identifikation af evt. mål Fysisk ødelæggelse 46 Der er to overordnede grunde til at anvende fysisk ødelæggelse til understøttelse af opnåelse af en PSYOPS effekt. Ved at angribe en modstanders Kommando og Kontrol systemer påvirkes modstanderens forståelse og evne til at udføre sin vilje. For det andet er brugen af fysisk ødelæggelse i sig selv et stærkt budskab og dermed påvirke en målgruppes opfattelse. Nøje anvendelse af fysisk ødelæggelse kan spille en stor rolle ved at intimidere modstanderen fra at agere, samt fratage denne evnen til at udføre kommando. Der skal tages højde for minimering af Collateral Damage i forbindelse med planlægningen af anvendelsen af fysisk ødelæggelse Krav Fysisk ødelæggelse Af ovenstående afsnit omhandlende Fysisk ødelæggelse fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre fysisk ødelæggelse, 2. Indhente information omkring installationer, der kan understøtte modstanderens Kommando og Kontrol systemer. 3. Yde information i planlægningsfasen omkring virkningen af den ønskede effekt i målet for så vidt angår Collateral Damage Computer Netværks Operationer (CNO) 47 Muligheden for at anvende CNO er proportional med modstanderens anvendelse af ITudstyr. CNO opdeles i tre overordnede kategorier: Angreb på computernetværk, som sigter på at angribe en modstander computernetværk med henblik på at påvirke dennes forståelse. 45 EW beskrives i AJP-3, pkt (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt og 0127 (JAN 06). 46 Grundlag for Fysisk ødelæggelse findes i AJP-3, pkt (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt (JAN 06). 47 En beskrivelse af CNO findes i AJP-3-10, pkt. 0129, (JAN 2006). Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring INFO SY i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP UKLASSIFICERET 24

25 Udnyttelse af computernetværk, som sigter på at udnytte den information, som kan identificeres indenfor en modstanders computernetværk, samt at anvende modstanderens computernetværk. Beskyttelse af eget computernetværk, som går ud på at beskytte eget computernetværk fra angreb og udnyttelse med henblik på at vedligeholde evnen til at udføre korrekte beslutninger Krav Computer Netværks Operationer Af ovenstående afsnit omhandlende Computer Netværks Operationer fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre angreb på modstanderens computernetværk, 2. Udnytte modstanderens computernetværk, 3. Beskytte eget computernetværk, 4. Indhente information omkring udbredelsen af computere indenfor operationsområdet især fra de områder, hvor modstandere menes opholde sig Public Information (PI) 48 Public Information er defineret som: Information, which is released or published for the primary purpose of keeping the public fully informed, thereby gaining their understanding and support. 49 Formålet med Public Information er ved hjælp af spredning af sandfærdig, fyldestgørende og aktuel information omkring den militære styrke gennem nationale og internationale medier at beskytte koalitionens troværdighed, og opnå bred forståelse af og opbakning omkring de militære operationer uden at kompromittere operationssikkerheden. Der skal således balanceres mellem åbenhed og fortrolighed. Om end formålet er rettet imod de parter, som allerede støtter koalitionen, så rammer Public Information bredere. Public Information rammer også modstandere og andre godkendte aktører, og har derfor indflydelse på den overordnede Information Strategy. Derfor er koordination essentiel mellem såvel INFO OPS og Public Information som CIMIC og Public Information. Koordinationen er især vigtig med hensyn til medier indenfor operationsområdet og medier, som har indflydelse ind over operationsområdet. Koordinationen finder sted i en komité, hvor repræsentanter fra S2 (Efterretning), S3 (Operationer), Legal Advisor, S5/9 (CIMIC), samt andre, der spiller en rolle indenfor Public Information, er repræsenteret. Komitéen skal sikre et entydigt budskab på tværs af den militære organisation. Mediernes gengivelse af informationer har stor indflydelse på verdensopinionen, og det skal derfor sikres, at sandfærdige informationer tilgår pressen. Derudover skal Public Information tilsikre løbende evaluering af mediernes effekt på relevante aktører herunder befolkningen i operationsområdet Krav Public Information Af ovenstående afsnit omhandlende Public Information fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 48 Public Information er ikke en direkte understøttende aktivitet til INFO OPS, men er derimod en relateret aktivitet. Da Public Information er tilhørende under Information Strategy og dermed understøtter INFO OPS bliver Public Information behandlet i dette speciale. Beskrivelsen af Public Information findes i MC 457, (JUN 2001), AJP-1C, pkt. 0246, (DEC 05), AJP-3, pkt (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt a. (JAN 06). 49 Definition jf. MC 457, pkt. 2., JUN UKLASSIFICERET 25

26 1. Viderebringe sandfærdig information omkring den militære enheds aktiviteter til Public Information, 2. Indhente information omkring de medier, som befolkningen har adgang til, 3. Indhente information om befolkningens opfattelse af mediebudskabet CIMIC CIMIC er en relateret aktivitet til INFO OPS, men behandles ikke her, da det er specialets hensigt at lave en dybere analyse af sammenhænge mellem CIMIC og INFO OPS. Sammenhængende skal ikke påpege de krav CIMIC ville stille til en understøttende aktivitet, men derimod påpege de områder, hvor CIMIC understøtter INFO OPS generelt og INFO OPS relaterede aktiviteter INFO OPS krav sammenfattet Af afsnittene omhandlende INFO OPS og relaterede aktiviteter afledtes i alt 37 krav, der på flere områder overlapper hinanden. Da det i denne analyse er vigtigt at påpege områder, hvor CIMIC generelt understøtter INFO OPS og relaterede aktiviteter, er det underordnet, hvorvidt CIMIC understøtter INFO OPS Formål og principper eller understøtter en af de relaterede aktiviteter. Det vigtige er at påpege områder, hvor CIMIC understøtter INFO OPS overordnet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt for den videre analyse at sammenfatte ovenstående krav til færre men overordnede krav. En sammenskrivning af kravene frembringer nedenstående 12 overordnede krav, som endeligt udledes som målepunkter, såfremt CIMIC i den efterfølgende analyse understøtter disse. Kravene er: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. a. Herunder at begrænse, degradere eller manipulere den information, som modstanderen ønsker, eller forhindre modstanderens adgang til denne. Derudover skal det EEFI sikres, egne computernetværk skal beskyttes, og spredning af klassificeret materiale må ikke finde sted. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. a. Informationen skal anvendes til generelt at øge egen effektivitet og beslutsomhed ved at opbygge efterretningsbilledet, danne grundlaget for evalueringer (Effekten af EBO, INFO OPS, PSYOPS og Public Information budskaber, optimering af PSYOPS, opbygning af PSYOPS personels empati for målgrupper), samt støtte vurderinger i planlægningsfasen af planlagte effekter med henblik på at mindske Collateral Damage. b. Informationen skal omfatte befolkningens kultur, religion, sprog mm., dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen, samt indeholde information omkring udbredelsen af computere og medier, som befolkningen har adgang til, samt installationer, der kan understøtte modstanderens Kommando og Kontrol systemer. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. a. Aktiviteterne skal anvendes til at anspore andre godkendte aktører positivt i forhold til koalitionen, understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, samt underminere eller helt fjerne modstandernes opbakning blandt befolkningen. b. Aktiviteternes formål er at skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere koalitionens vilje, evne og beslutsomhed. 4. Udbrede sandfærdig information. a. Herunder at forklare aktørerne om koalitionens mål og formål. UKLASSIFICERET 26

27 5. Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. a. Koordinationen skal sikre fælles understøttelse af den overordnede ønskede effekt for den enkelte operation som for det endelige end-state, samt sikre undgåelse af modsatrettede effekter. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 8. Udføre aktiviteter der kan misinformere eller forvirre modstanderen. 9. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information, 10. Udføre angreb på eller udnytte modstanderens computernetværk. 11. Udføre fysisk ødelæggelse. 12. Understøtte Effects Based Operations ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter Udledning af målepunkter Krav 1 Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. a. Herunder at begrænse, degradere eller manipulere den information, som modstanderen ønsker, eller forhindre modstanderens adgang til denne. Derudover skal det EEFI sikres, egne computernetværk skal beskyttes, og spredning af klassificeret materiale må ikke finde sted. Det fremgår, at informationsudveksling er en af CIMIC s opgaver 50, ligesom støtte til det civile samfund i form af information er en af de ressourcer, som CIMIC kan anvende overfor de civile aktører 51. Dette peger umiddelbart på, at der eksisterer en risiko for, at CIMIC ikke lever op til kravet omkring beskyttelse af information. Men det fremgår ligeledes, at det ikke er al den information, som CIMIC besidder eller indhenter, der må videregives til de civile aktører. Dette drejer sig om den type information, som kan anvendes til opbygning af efterretning. Dette kommer til udtryk som en del af en af CIMIC s pålagte opgaver 52, der beskriver, at informationsudveksling med de civile aktører, skal foregå gennem koordination med S2 (Efterretning). Endvidere fremgår det, at der skal fastlægges regler og procedurer omkring dette. Det er ikke CIMIC tilladt at manipulere med eller degradere den information, som de udveksler med de civile aktører, da CIMIC skal fremstå troværdigt (Gennemsigtighed 53 ). Det må af ovenstående konkluderes, at CIMIC understøtter dette krav om beskyttelse af informationer. Dette er på trods af, at CIMIC ikke dækker alle underliggende krav til dette krav herunder manipulere eller degradere information. At beskytte informationskapabiliteter såsom kommunikationsudstyr og computere indgår ikke som en eksplicit CIMIC-opgave, men ligger som en grundlæggende militær opgave at tage vare om sit udstyr. Det kan derfor ikke konkluderes, at CIMIC direkte understøtter INFO OPS på dette område, men at de gør det mere indirekte på samme niveau som alle andre militære enheder. 50 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b. 51 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b. 52 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Ibid. UKLASSIFICERET 27

28 Det konkluderes samlende, at CIMIC understøtter kravet omkring beskyttelse af information. Målbarheden af beskyttelse af information er umiddelbart svært at identificere, og må muligvis senere i analysen udgå på grund af manglende empiri. Umiddelbart findes målbarheden i interne rapporter, hvor rapportering af videregivelse af klassificeret/følsom information er foretaget. Derudover kan der gennem interview med respektive chefer for CIMIC eller Samtænkning dokumenteres, hvorvidt informationsbeskyttelse var et problem, og i hvor høj grad koordinering omkring informationsudveksling blev koordineret med S2 (Efterretning) evt. gennem påpegning af udarbejdede regler og procedurer. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: Rapporter, der påtaler udlevering af følsom information, eller Udtalelser om, hvorvidt beskyttelse af information var et problem, og Påpegning af regler og procedurer for koordinering med S Krav 2 Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. a. Informationen skal anvendes til generelt at øge egen effektivitet og beslutsomhed ved at opbygge efterretningsbilledet, danne grundlaget for evalueringer (Effekten af EBO, INFO OPS, PSYOPS og Public Information budskaber, optimering af PSYOPS, opbygning af PSYOPS personels empati for målgrupper), samt støtte vurderinger i planlægningsfasen af planlagte effekter med henblik på at mindske Collateral Damage. b. Informationen skal omfatte befolkningens kultur, religion, sprog mm., dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen, samt indeholde information omkring udbredelsen af computere og medier, som befolkningen har adgang til, samt installationer, der kan understøtte modstanderens Kommando og Kontrol systemer. En af CIMIC s løbende opgaver er at foretage Assessments (evalueringer) 54 i operationsområdet med fokus på indhentning af information omkring befolkningens basale behov 55, civil infrastruktur og befolkningens holdning overfor og opfattelse af den militære enhed 56, hvilket umiddelbart peger på, at CIMIC understøtter dette krav. Dette forstærkes af, at CIMIC-delingen i forbindelse med at foretage evalueringerne opererer rundt i alle hjørner af det tildelte operationsområde, hvilket understøtter CIMIC-delingens mulighed for at oparbejde en bred baggrundsviden om operationsområdet det være sig geografisk/topografisk, demografisk, kulturelt, religiøst, socialt, militært og politisk. Værdien og mængden af den information, som CIMIC kan indhente fra de civile aktører er dog i høj grad afhængig af forholdet og samarbejdet med disse 57. Forholdet til de civile aktører kan være svært at oprette, men er nemt at miste 58, og kan derfor stække sig fra konflikt til samarbejde. 54 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt c. 55 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b.(1). 56 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt a. 57 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt I The Iraqi Insurgent Movement, Alexander et al., NOV 2003, side 11. beskrives irakisk loyalitet som værende værdifuld i følgende rækkefølge: nære familie, udvidet familie, stamme/klan, regionalisme, nationalisme, muslimske arabere, andre arabere, samt alle andre. Det udledes af denne artikel, som desuden fremhæver respekt for religion, kultur og normer som værende vigtig for at opnå irakernes loyalitet, at det er svært som vesterlænding at opnå loyalitet, men at det også er nemt at miste. UKLASSIFICERET 28

29 Illustration udarbejdet af specialets forfatter. CIMIC-delingens succes i forhold til at indhente information ses derfor blandt andet at skulle findes i CIMIC-delingens evne til at etablere, vedligeholde, udbygge, influere eller udnytte et positivt forhold til de civile aktører, hvilket også understreges i CIMICdoktrinen 59. Forholdet og samarbejdet har grobund i CIMIC-delingens evne til at agere legitimt med forståelse og respekt for de civile aktørers kultur, religion og etablerede normer, da disse er faktorer, der har indflydelse på de civile aktørers opfattelse af, holdning til og adfærd overfor den militære enhed 60. CIMIC-delingen er del af den militære styrke, og kan gennem undervisning 61 af denne i lokalbefolkningens kultur, normer og regler hjælpe med til, at enheden samlet kan fremstå mere legitim, idet undervisningen støtter den enkelte soldat i, hvorledes dennes adfærd overfor befolkningen optimeres. Ydermere kan CIMIC, som det står i principperne omkring CIMIC s virke, forstærke den militære enheds legitimitet ved at sikre overholdelse af krigens love og menneskerettighedskonventionerne 62, samt ved gennem deltagelse i planlægningen af de militære operationer at minimere operationernes effekt på det civile samfund herunder at minimere risikoen for Collateral Damage 63. Gennem konstant og effektiv kommunikation 64, samt gennem indgåelse af aftaler og kontrakter med de civile aktører omkring støtte til den militære enhed 65 logistik eller støtte til civilsamfundet CIMICprojekter opnår koalitionen et gensidigt afhængighedsforhold, som implicit udelukker modstanderen, og giver egen enhed mulighed for informationsindhentning 66. Isolerer man sig og fraholder sig at kommunikere med de civile aktører, opnår modstanderen en informationsmæssig fordel, da koalitionen da implicit ikke har mulighed for at indhente information omkring modstanderen. Kobles dette sammen med, at koalitionen ophører at udføre evalueringer rundt om i operationsområdet, giver dette modstanderen mulighed for større bevægelsesfrihed og dermed større omgang med de civile aktører. Ved derfor at opnå og vedligeholde effektivt samarbejde med de civile aktører, samt ved løbende at udføre evalueringer i operationsområdet reducerer man dermed modstanderens muligheder for at opnå støtte blandt de civile aktører, og øger eget grundlag for informationsindhentning. CIMIC kan gennem udførelse af evalueringer løbende indhente bred information fra det civile samfund. Informationerne kan anvendes bredt i den militære organisation, og kan 59 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt og Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Det fremgår af AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt , at A sustained sensitivity towards local customs, mores, culture and ways of life is of fundamental importance to all missions. In a politically sensitive environment a thoughtless violation of a local law or custom can create a highly unfavorable news event and seriously undermine the mission s chances of success. The military must acquire a sound understanding of local culture, customs and laws. CIMIC plays a vital role in ensuring cultural awareness of the forces through education, og understreger således ikke bare vigtigheden af forståelsen for lokalbefolkningens kultur, værdier og regler, men også af CIMIC-enhedens undervisning af den militære styrke som helhed. 62 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b.3.b. 64 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt d. 66 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt UKLASSIFICERET 29

30 således understøtte blandt andet PSYOPS og dermed også INFO OPS i såvel planlægnings- som evalueringsfaserne. Derudover kan CIMIC yde informationer til Public Information, der gennem udbredelse af CIMIC-projekternes succes og effekt kan påvirke bredere dele af befolkningen og derigennem implicit understøtte INFO OPS. Det skal understreges, at CIMIC troværdighed og dermed fremtidige succes i operationsområdet kommer i fare, såfremt CIMIC anvendes til decideret efterretningsindhentning 67. Dette medfører, at CIMIC ikke må sendes ud på en decideret efterretningsindhentningsmission, men gennem regelmæssige rapporteringer kan bidrage med indhentet information. Det konkluderes derfor af ovenstående, at CIMIC direkte understøtter kravet omkring informationsindhentning både til planlægningsfasen, gennemførelsesfasen samt evalueringsfasen. Målbarheden findes i antallet af rapporter, der er afgivet i forlængelse af evalueringerne, og/eller i interviews med respektive chefer for CIMIC-enhederne, der kan udtale sig om rapporteringsformen og hyppigheden. Afgørende ressourcer i forbindelse med indhentning af information er en kombination af antallet af patruljer, der udfører evaluering, samt antallet af personel, der indgår i patruljerne. Dette er begrundet med, at mængden af indhentet information øges med en forøgelse af de patruljer og personer, som indhenter informationen forudsætningen er et fælles uddannelsesgrundlag, hvilket skal tages i betragtning. De respektive chefer kan vurdere, hvorvidt indhentning af bred information er afhængig af uddannelse. Der kan ydermere undersøges, hvor mange personer, der var til rådighed til udførelse af evalueringer på de to hold. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: Antal evalueringer jf. rapportering/chefens udtalelser om hyppighed. Antal patruljer og antal personel i hver patrulje uddannelsesgrundlag tages med i vurderingen sammenholdt med chefens vurdering omkring uddannelsens indflydelse på informationens indhold Krav 3 Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. a. Aktiviteterne skal anvendes til at anspore andre godkendte aktører positivt i forhold til koalitionen, understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, samt underminere eller helt fjerne modstandernes opbakning blandt befolkningen. b. Aktiviteternes formål er at skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere koalitionens vilje, evne og beslutsomhed. De aktører, som CIMIC har til hovedformål at opnå et godt forhold til og effektivt samarbejde med, består af de civile organisationer, de lokale civile myndigheder, samt den brede lokalbefolkning 68. CIMIC kan gennem et godt samarbejde og gennem udførelsen af evalueringer opnå indsigt i de civile organisationernes samt de civile myndigheders virke med henblik på at vurdere disses behov. Dette gøres for derigennem at være i stand til at yde afpasset moralsk eller fysisk opbakning i form af f.eks. efterspurgt teknisk assistance/rådgivning eller koordinering af fysisk sikkerhed i form af militære styrker. For så vidt angår de civile myndigheder, så kan CIMIC efter behov udføre diverse CIMIC-projekter (Vand, el, opbygning af institutioner mm.) med henblik på at anspore de civile myndigheder positivt i forhold til den militære operation. Gennemførelse af projekterne kan foregå med de civile 67 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt UKLASSIFICERET 30

31 myndigheders synlige involvering for på denne måde at profilere disse positivt i forhold til befolkningen, hvor de reelle behov er. Dette vil øge begge parters opbakning omkring koalitionen. Udførelsen af CIMIC-projekter vil ligeledes have en direkte påvirkning af den civile befolkning, da CIMIC-projekterne har fokus på befolkningens basale behov el, vand, skoler, mm. CIMIC-projekternes succes kan udbredes gennem koordination med Public Information således, at den positive effekt heraf kan spredes ud over et større område end lige der, hvor projektet gennemførtes. En anden af CIMIC s opgaver, der kan forstærke forholdet til de civile aktører, er at indgå aftaler 69 omkring støtte fra det civile samfund til den militære styrke. Ved at gøre dette kan de opnå et forpligtende og bindene samarbejde, da det civile samfund har behov for den økonomi, som koalitionen bruger på opkøb af støtte fra det civile samfund. Jo tættere forholdet og samarbejdet er, des mindre mulighed har koalitionens modstandere for at opnå de civile aktørers opbakning. Ved at opnå befolkningens, de civile myndigheders og organisationers opbakning reducerer koalitionen modstanderens mulighed for samme, og øger dermed stabiliteten og den militære enheds bevægelsesfrihed i operationsområdet 70. CIMIC udfører løbende evalueringer, hvorigennem de konstant vedligeholder deres viden om blandt andet det civile samfunds behov og befolkningens holdning overfor den militære enhed. Et af CIMIC s principper er koncentration af ressourcerne 71 (Økonomi, tid og personel) og koordination via effektiv 72 kommunikation. Ved at anvende disse principper i forbindelse med gennemførelse af CIMIC-projekter kan CIMIC være med til at demonstrere vilje, evne og beslutsomhed. Vilje udvises ved at sætte projektet/projekterne i gang hurtigt, evne udvises ved at have de nødvendige ressourcer til rådighed (Herunder økonomi og personel), samt beslutsomhed ved at få projektet gennemført hurtigt (Fokusering af CIMIC indsatsen 73 ). Ved at inddrage de lokale stamme- og klanledere eller religiøse overhoveder, kan CIMIC sørge for at aktiviteten opnår en forstærket effekt overfor eksempelvis befolkningen eller de civile myndigheder 74 uden hvis opbakning stabilisering og bevægelsesfrihed ville være svært at opnå 75. At CIMIC direkte kan øge sikkerheden for den militære styrke generelt ved at gennemføre CIMIC-projekter, kan understreges af et eksempel fra hold 2. Eksempel: Ved en landsby, som lå ved en af de veje, som BTN patruljer færdedes på, lå vandforsyningsledningen på modsatte side af vejen i forhold til byen. Befolkningen skulle således krydse vejen for at kunne hente vand. BTN s patruljer og CIMIC-delingens teams oplevede flere gange, at der blev kastet med sten imod dem fra byens børn. Dette kunne ofte skabe en farlig situation, da personellet ikke kunne identificere om, hvorvidt personerne ved vejen kastede med granater, holdt et våben eller bare kastede med sten. Ved at føre vandet under vejen og ind i byen reduceredes det antal personer, der krydsede vejen, og dermed engagerede sig i stenkast imod patruljerne 76. Dette projekt medførte øget sikkerhed for styrkerne, og man vandt befolkningens opbakning i og med, at man havde hjulpet dem med lettere adgang til vand. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC har mulighed for at gennemføre aktiviteter, der kan skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere 69 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt d. 70 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt og e. 71 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. The Iraqi Insurgent Movement, Alexander et al., NOV 2003, side 1. og side 11. er trefjerdedele af befolkningen i Irak medlemmer af en klan eller stamme, hvilket medfører at Involvering af de enkelte klan- og stammeledere eller religiøse overhoveder er et vigtigt led i at opnå befolkningens loyalitet, da disse personer har stor implicit magt over store dele af befolkningen. Se også tidligere fodnote omkring irakisk loyalitet. 75 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. interview med MJ B. Richter, CH CIMIC-deling på hold 2. UKLASSIFICERET 31

32 koalitionens vilje, evne og beslutsomhed. Aktiviteterne er CIMIC-projekter, og det vurderes, at effekten af disse aktiviteter afhænger af de civile aktørers behov og de militære ressourcer til rådighed hvilken type(r) projekt(er) er der råd til, og hvor hurtigt påbegyndes projekterne? Målbarheden findes umiddelbart i antallet af identificerede, påbegyndte og gennemførte projekter. Men da antallet af projekterne er styret af adgang til ressourcer såsom økonomi, tid og personel, vil disse indgå som målbarhed. Begrundelsen ligger i at ét hold kan have udført 40 projekter og et andet 60, hvilket umiddelbart ville pege på, at det hold der udførte 60 projekter understøttede INFO OPS mere end det andet. Men hvis dette sammenkobles med den finansiering, der ligger bag, så kan det være, at det hold der gennemførte 40 projekter, rent faktisk havde gennemført større projekter end det andet hold, og dermed understøttet INFO OPS mere af den grund. Da der således ikke umiddelbart kan findes målbarhed i antallet af projekter gennemført, vil målbarheden munde ud i adgang til ressourcer altså økonomi, tid og personel. Informationen herom indhentes fra rapporter omkring gennemførelse af projekter, eller gennem interview med chefer for respektive enheder. For så vidt angår tiden, så er tiden, det tager at få påbegyndt projektet vigtigst i og med, at CIMIC understøtter den militære operation. Der skal her ses på tiden fra identificering til godkendelse. En forsinkelse i godkendelsesprocessen kan medføre, at den ønskede/nødvendige effekt udebliver, hvilket kan påvirke udfaldet af den militære operation i negativ retning, hvilket ikke er ønskeligt. Umiddelbart er tiden til behovsidentificering ikke at identificere, men vurderes at være afhængig af personel til rådighed jo flere personer man har til rådighed, des større område kan man dække, og jo hurtigere kan behov identificeres. Med hensyn til den tid det tager at gennemføre et projekt, så er denne ikke direkte sammenlignelig, da denne tid afhænger af projektets størrelse, og dermed også implicit dets effekt på det civile samfund. Det ville derfor være forkert at bedømme projektets effekt på civilbefolkningen ud fra tid til gennemførelse. En mere reel målbarhed er igen personel og økonomi til rådighed. De respektive chefer kan bidrage med vurderinger om, hvorvidt tiden det tog at gennemføre et projekt har nogen effekt. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: Økonomi til rådighed. Tid for godkendelse. Personel til rådighed Krav 4 Udbrede sandfærdig information. a. Herunder at forklare aktørerne om koalitionens mål og formål. Det fremgår, at CIMIC er den militære enheds talerør til de civile aktører 77, ligesom det er CIMIC s opgave at stå for informationsudveksling mellem den militære enhed og de civile aktører 78. Det er vigtigt for CIMIC s forhold til de civile aktører, at CIMIC afspejler gennemsigtighed, da gennemsigtighed skaber tillid og respekt og dermed et godt forhold. Et af de militære krav til gennemsigtighed er at yde sandfærdig information 79, som kan være i de civile aktørers interesse. CIMIC kan ikke risikere at udbrede usand eller delvist sand information ved at manipulere eller degradere den information, som de udveksler 77 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b. 79 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt fremgår følgende: CIMIC personnel will be a valuable source of local information and will be advocates of the military cause, but they will rapidly become ineffective if used for collecting information for intelligence production or as a means of propagating disinformation. UKLASSIFICERET 32

33 med de civile aktører. Gennem koordination med S2 (Efterretning) kan CIMIC tilsikre, at de ikke udbreder klassificeret eller for koalitionen følsom information. Det fremgår desuden, at CIMIC gennem åben kommunikation og samarbejde skal identificere fælles mål og formål mellem den militære enhed og de civile aktører, således at synergieffekter kan opnås parterne imellem. Dette peger på, at en af de informationer, som CIMIC skal udveksle med de civile aktører er den militære enheds intentioner herunder såvel overordnede som CIMIC s egne mål og formål. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC understøtter dette krav. Det vurderes ikke umiddelbart at være muligt at identificere objektiv målbarhed på dette krav. Men de respektive chefer kan muligvis udtale sig om dette forhold er der retningslinier på området omkring udbredelse af sandfærdig information? Har enheden været pålagt at udbrede information om den militære enheds mål og formål overfor de civile aktører herunder de civile myndigheder (Byråd, amtsråd mm.)? Hvorledes sikrer de respektive chefer sig, at enheden overordnet overholder et pålagte krav? Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: Udtalelse fra de respektive chefer Krav 5 Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter. Det fremgår ikke nogen steder, at CIMIC kan udføre ovenstående handlinger. Ydermere fremgår det implicit, at det er i direkte modstrid med CIMIC formål og principper at foretage disse handlinger. Det er CIMIC formål at opbygge, vedligeholde samt udbygge et godt forhold og effektivt samarbejde, der bygger på gennemsigtighed, legitimitet og forståelse for de civile aktørers kultur, religion og normer. CIMIC skal således ikke direkte angribe modstanderens informationskapabiliteter. CIMIC kan indhente information om dette, og rapportere det videre til den militære enhed, som så efterfølgende kan tage sig af opgaven, men CIMIC kan ikke selv løse den opgave. Det konkluderes, at CIMIC ikke understøtter dette INFO OPS krav Krav 6 Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. a. Koordinationen skal sikre fælles understøttelse af den overordnede ønskede effekt for den enkelte operation som for det endelige end-state, samt sikre undgåelse af modsatrettede effekter. Et vigtigt led i at opnå en ønsket effekt er en koordineret indsats af alle midler og aktiviteter på tværs af alle niveauer indenfor organisationer, der er dækket af DIME-konceptet (Diplomati, militær og økonomi i rammen af informationer). En manglende koordination kan mindske virkningen af den ønskede effekt, og i værste tilfælde kan ikke-koordinerede aktiviteter skabe modsatrettede effekter 80. Det fremgår, at CIMIC s overordnede formål er at støtte den militære chef i opnåelse af dennes mål, og at CIMIC på lang sigt skal understøtte koalitionens opnåelse af dennes overordnede formål 81. Dette opnås bl.a. ved 80 Kravet om koordination fremgår bl.a. i AJP-1 (c), DEC 2005, pkt og 0219.b.. Kravet om at undgå modsatrettede effekter fremgår af pkt Dette fremgår ligeledes af AJP-3.10, INFO OPS, JAN 2006, pkt Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt UKLASSIFICERET 33

34 at deltage i planlægningen af den militære enheds operationer 82, således at understøttelse af operationen og dermed også det langsigtede formål kan opnås. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC understøtter dette INFO OPS krav om at alle aktiviteter på alle niveauer skal koordineres. Det vurderes ikke at være umiddelbart tilgængeligt at identificere i, hvor stor udstrækning CIMIC-enhederne deltog i planlægningen af diverse operationer. De respektive chefers udtalelser kan anvendes til at konstatere, hvorvidt CIMIC-delingen generelt deltog i planlægningen af operationerne, og om der således er udarbejdet procedurer herfor. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC deltog i planlægningen af diverse operationer Krav 7 Udnytte CIMIC- enhedens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. Det fremgår ikke nogen steder i CIMIC-doktrinen, at CIMIC-delingens chefs profil skal anvendes til at understrege budskaber, men henledes opmærksomheden på irakernes respekt for status 83, må det udledes, at hvis CIMIC-delingen har problemer af nogen art med den lokale befolkning eller lokale civile myndigheder såsom at få disse aktører til at følge et budskab så vil CIMIC-delingens chefs tilstedeværelse kunne danne tyngde i opnåelsen af det ønskede resultat. Det må konkluderes, at doktrinært støtter CIMIC ikke INFO OPS, men at der kan være mulighed for, at CIMIC støtter implicit gennem udførelsen af de pålagte opgaver. Der kan ikke udledes nogen objektiv målbarhed, hvilket medfører, at understøttelse af dette krav findes ved de respektive chefers udtalelser. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt deres profil anvendtes i udbredelse eller understregning af vigtigheden af budskaber Krav 8, 9, 10 og 11 Udføre aktiviteter, der kan misinformere eller forvirre modstanderen. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information. Udføre angreb på eller udnytte modstanderens computernetværk. Udføre fysisk ødelæggelse. Jf. argumentationen under pkt. 5, er dette ikke aktiviteter, som CIMIC udfører eller understøtter. Det konkluderes, at CIMIC ikke understøtter disse INFO OPS krav. 82 Det fremgår af AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt b., , , samt , at CIMIC skal indgå i planlægningen af den militære enheds operationer. 83 Jf. The Iraqi Insurgent Movement, Alexander et al., NOV 2003, side 18. har stamme- og klanledere stor magt i Irak, og at hvis man prøver at omgå disse opnår man ikke succes med sit forehavende (s. 20). UKLASSIFICERET 34

35 Krav 12 Understøtte Effects Based Operations ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. CIMIC vil med deres indgående viden om lokalområdet kunne indgå i planlægningen af operationerne ved at udpege CIMIC-aktiviteter, der vil kunne støtte op omkring en ønsket effekt. Derudover kan CIMIC grundet deres brede og dybe viden om lokalområdet og dets aktører rådgive om operationens virkning i lokalområdet hvem er lederne og hvordan vil disse reagere på operationen, hvem har magt i området, og som med fordel kan inddrages i operationens løsning, samt hvad befolkningens behov er for at identificere projekter, der evt. kan iværksættes før operationen med henblik på at opnå mere stabilitet i lokalområdet. CIMIC kan altså påpege de strukturelle faktorer 84, der lægger til grund for uro, og som den militære enhed skal tage hensyn til i udførelsen af operationen. Sammenfattende kan CIMIC bidrage med information om operationsområdet, påpege ønskede og uønskede effekter, og CIMIC kan påpege aktiviteter, der kan gennemføres forud for en operation med henblik på at øge stabiliteten lokalt. Det konkluderes, at CIMIC understøtter dette INFO OPS krav. Der kan ikke umiddelbart identificeres objektiv målbarhed, men for at kunne bidrage med information eller rådgive omkring operationens effekt på det civile samfund, er det nødvendigt at deltage i planlægningen af operationen. Det kan gennem de respektive chefers udtalelser udledes, hvorvidt CIMIC deltog i planlægningen af den militære enheds operationer. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC-delingen deltog i planlægningen af den militære enheds operationer Sammenfatning. Af ovenstående analyse fremstår det, at CIMIC understøtter i alt 7 af de 12 krav, der blev udledt fra INFO OPS. De syv krav er følgende: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. 4. Udbrede sandfærdig information. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 12. Understøtte Effects Based Operations ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. 84 Jf. The International Dimensions of Internal Conflict, Michael E. Brown, (1996), kan strukturelle årsager til konflikt være værdier, normer, dybe etniske skel, religion eller demografi. De årsager, der kan udløse denne strukturelle uro kan være politisk, økonomisk eller samfundsrelateret (Diskriminerende politik, adgang til våben eller mord og overgreb), og defineres som Trigger-effect. UKLASSIFICERET 35

36 Kapitel 3. Irak DANCON 2 og DANCON 6 3. Indledning. Hold 2 85 DANCON 2 var i Irak i perioden fra OKT 2003 til FEB 2004, og var således det andet hold i Irak. CIMIC-detachementet bestod af 2 officerer og en overkonstabel i bataljonens stab S9 (CIMIC), samt en CIMIC-deling bestående af i alt 10 personer. CIMIC-delingen kunne stille i alt 5 CIMIC-teams á 2 personer. CIMIC-opgaverne identificeredes, planlagdes og gennemførtes i CIMIC-delingen. De 10 personer i CIMIC-delingen og 1 af personerne i S9 (CIMIC) var uddannede i CIMIC. Stab 10 CIMIC CIMIC 1 x 4* Command Group *Kan opdeles i 2 SST. 3 x 2 CIMIC Teams SST SST Normalen for hold 2 var dog at opstille 4 teams, hvor hvert team havde sit ansvarsområde vand/el, skoler/helbred, banker/landbrug/handel samt byråd (Councils). Derudover kunne CIMIC-chefen og administrationen stille som et team, hvis dette var nødvendigt. Dette team havde normalt kontakt med sheiker og andre ledere i lokalsamfundet herunder også byrådene. CIMIC-delingen arbejdede efter NATO doktrinen AJP-9, og havde således ansvaret for at etablere, vedligeholde og udbygge forholdet til og samarbejdet med de civile aktører i området med henblik på at understøtte den militære operation. CIMIC-projekter gennemføres generelt kun, hvis det understøtter den militære operation, og der er et reelt behov for projektet. HOLD 6 DANCON 6 var i Irak i perioden fra AUG 2005 til FEB 2006, og var således det sjette hold i Irak 86. Da der ikke var nogen decideret CIMIC-deling, bestod CIMIC-detachementet af i alt 5 personer siddende i staben S9 (CIMIC), hvoraf 4 var officerer. CIMIC-opgaven blev løst i koordination mellem staben S9 (CIMIC), delingsføreren for RUD 87 -delingen samt de enkelte kampunderafdelinger ved bataljonen, som stod for de egentlige CIMICobservationer. RUD-delingen bestod af i alt 10 personer, og kunne stille i alt 5 RUD-teams 85 Indledningen er baseret på information fra MJ B. Richter, CH CIMIC-deling på hold 2. Interviewet blev foretaget 15 NOV 05, og blev fulgt op af korrespondance i perioden frem til 27. februar Information omkring hold 6 findes på Hærens Operative Kommandos hjemmeside. Her kan blandt andet findes organisationsdiagrammer mm. 87 RUD står for Reconstruction Unit Denmark, hvilket på dansk står for Støtte- og Samtænkningselement (SSE). UKLASSIFICERET 36

37 (SST 88 ) á 2 personer. RUD-delingen løste primært humanitære projekter eller genopbygningsopgaver, som var finansieret af Udenrigsministeriet og godkendt af Udenrigsministeriets rådgiver eller Styringsenheden i Basra 89, sekundært varetog RUDdelingen gennemførelsen af identificerede og godkendte CIMIC-projekter. Der var en rådgiver til stede under hold 6 frem til slutningen af november , hvis arbejde det var at (i) Rådgive DANCON om civile aspekter af genopbygningen i Irak; (ii) Gennemgang af konkrete projektforslags bæredygtighed; (iii) Forbindelse til de irakiske myndigheder; og (iv) Forbindelse til den danske styringsenhed i Basra 91. Rådgiveren deltog dagligt på RUDdelingens patruljer i operationsområdet med henblik på at kunne identificere projekter hørende under Samtænkningsprincippet. Det var kun personellet i RUD-delingen, samt i S9 (CIMIC), der var uddannede i CIMIC. De patruljer fra KAUAFD, som udførte patruljer var ikke uddannet i CIMIC. Stab ASTCH 10 SSE Rådgiver CIMIC Samtænkning 1 x 4* SSE *Kan opdeles i 2 SST. 3 x 2 SST SST SST Normalen for hold 6 RUD-deling var at opstille 4 teams, hvor hvert team havde sit geografiske ansvarsområde Al Hartha, Al Qurnah, Al Medinah, samt Den østlige bred, indenfor hvilket de var ansvarlige for gennemførelse af RUD-projekter finansieret af Udenrigsministeriet. Udover de fire faste teams kunne chefen for RUD-delingen og administrationspersonen formere et femte team, hvis dette var nødvendigt 92. Jeg vil i de følgende afsnit udlede, i hvor høj grad CIMIC på henholdsvis hold 2 og hold 6 understøttede de enkelte INFO OPS krav Krav 1 Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. Målbarhed: Rapporter, der påtaler udlevering af følsom information, eller Udtalelser om, hvorvidt beskyttelse af information var et problem, og Påpegning af regler og procedurer for koordinering med S2. 88 SST står for Støtte- og Samtænkningsteam. 89 Jf. anneks 1 til Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, 14. september Jf. interview med Johanne Djurhuus, mandag 2. januar Rådgiverens opgaver er angivet i anneks 1 til Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, 14. september Jf. interview med MJ C. Ishøj via i perioden 11. januar 2006 til 27. februar UKLASSIFICERET 37

38 Det konstateredes i kapitel 2, at det som en del af INFO OPS er vigtigt at beskytte egen information, således, at modstanderen forhindres i at opnå øget information omkring koalitionen, der ellers kunne hjælpe med til at danne grundlaget for modstanderens forståelse af situationen og dermed danne grundlaget for modstanderens vilje til at yde modstand imod koalitionen. Ligeledes udledtes det, at CIMIC gennem sine principper står for informationsudveksling, og at de via deres opgaver er pålagt at koordinere indholdet af den information, som de udveksler med de civile aktører, med S2 (Efterretning) Hold 2 krav 1 93 På hold 2 udførte CIMIC-delingen evalueringer i hele operationsområdet. CIMIC-teams udførte evalueringer indenfor hvert sit område, hvilket peger på, at de således hver i sær kom rundt i hele operationsområdet. CIMIC-teams havde kontakt med såvel civilbefolkningen som byrådene i operationsområdet, hvilket peger på, at de generelt havde kontakt med den brede befolkning i området. Koordinationen for så vidt angår den information, som må udveksles med de civile aktører, blev koordineret med S2 (Efterretning) via udarbejdede Talking points. Samtalerne med de civile aktører blev generelt holdt til emner omkring CIMIC-projekter. Dette grundede i, at CIMIC-teams ville undgå at komme til at sprede klassificeret/følsom information. Beskyttelsen af information blev forstærket ved, at selv de civile tolke, som blev anvendt af CIMIC-delingen, ikke blev informeret omkring kommende operationer, før de var på vej ud på dem. Der kunne desuden ikke anvendes mobiltelefoner, da der ikke var noget netværk i området. Således opnåedes operationssikkerhed på hold 2 for så vidt angår beskyttelse af klassificeret/følsom information. Det vurderes derfor, at procedurerne omkring Talking points viser, at CIMIC-delingen efterlevede kravet, hvilket også understøttes af CIMICdelingens chefs udtalelse om, at der ikke var tilfælde, hvor CIMIC-personel udbredte klassificeret/følsom eller manipuleret information til de civile aktører. Der findes ingen rapporter, hvor udveksling af følsom information er rapporteret som værende udført Sammenfatning hold 2 krav 1 Det er konklusionen på dette afsnit, at CIMIC-delingen gennem fastlagte procedurer med S2 (Efterretning) og omkring brugen af civile tolke efterlevede kravet omkring beskyttelse af klassificeret/følsom information. Gennem koordinationen med S2 (Efterretning) var der ikke tvivl om, hvilken information, der kunne udveksles med de civile aktører, og gennem sen informering af de civile tolke i CIMIC-delingen, fratog CIMIC-delingen tolkenes mulighed for at advare andre om forestående operationer Hold 6 krav 1 På hold 6 udførte BTN s patruljer CIMIC-observationer (Indgav rapporter omkring behov for CIMIC-indsats i deres respektive patruljeområde, samt input generelt omkring det civile samfund), og RUD-delingen gennemførte Evalueringer omkring Samtænkningsprojekter. RUD-delingen havde primært kontakt med byråd (Councils), og BTN s patruljer havde primært kontakt med den brede befolkning. Således havde mange personer med relation til CIMIC/RUD daglig kontakt med de civile aktører, hvilket vurderes at have dannet et bredt grundlag for udveksling af information. Udenrigsministeriets rådgiver deltog dagligt på et RUD-delingens teams. Koordinationen på hold 6, for så vidt angik udveksling af information mellem de militære og civile aktører, foregik via S2 (Efterretning). BTN s patruljer og RUD-teams havde dagligt 93 Jf. interview med MJ B. Richter, 15. november 2005, og via i perioden 11. januar 2006 til 01. marts UKLASSIFICERET 38

39 kontakt med S2 (efterretning) i forbindelse med patruljernes og teams daglige rapporteringer efter endt patruljering. Ydermere afholdte S2 jævnligt møder, hvor BTN s patruljer og RUD-delingen var til stede. Her briefede S2 (Efterretning) omkring stabens Intelligence Collection Plan, hvorunder det blev fastlagt, hvilken information, der ikke var tilgængelig for de civile aktører, og som derfor ikke måtte udveksles med disse. Det ses, at anvendelsen af procedurerne understreger, at hold 6 efterlevede kravet om at beskytte information. Der er dog tegn på en svaghed omkring dette, da Udenrigsministeriets rådgiver ikke er underlagt de militære regler 94, og derfor kunne være et brist i sikkerheden. Rådgiveren var dog underlagt tavshedspligt gennem Udenrigsministeriet, hvilket peger på, at dette ikke er et risikoområde. Dette understreges af, at Udenrigsministeriets rådgivers tavshedspligt løbende blev påpeget af BTN under diverse briefinger. Ydermere dementeres svagheden af RUD-delingens chef, som udtaler, at der ikke var tilfælde, hvor CIMIC eller RUD personel herunder Udenrigsministeriets rådgiver videregav klassificeret/følsomt information til de civile aktører. 95 Ser man ydermere på rådgiverens rolle i Irak at identificere projekter til gennemførelse, og at samarbejde med BTN herom, så må risikoen for, at rådgiveren bevidst spredte følsom information omkring BTN, antages at være af teoretisk karakter, og kan derfor ses bort fra. Der forefindes ikke rapporter, hvor udveksling af følsom information er rapporteret som værende udført Sammenfatning hold 6 krav 1 Sammenfattende ses det, at der på hold 6 var fastlagt procedurer for så vidt angår den information, der ikke måtte udveksles med de civile aktører. Via jævnligt afholdte møder og daglig kontakt i forbindelse med rapportering kunne S2 (Efterretning) tilsikre sig, at grundlaget for, at klassificeret/følsom information ikke blev udvekslet med de civile aktører, blev skabt. Chefen for RUD-delingen konstaterede ligeledes, at der ikke var tilfælde, hvor klassificeret/følsomt information blev udvekslet med de civile aktører. Svagheden ved hold 6 var, at Udenrigsministeriets rådgiver ikke var underlagt de militære regler hvilket på hold 6 dog viste sig ikke at være en risiko, og som sådan er en teoretisk antagelse. Det kan derfor konkluderes, at dette krav efterlevedes på hold Delkonklusion krav 1 Sammenfattende omkring krav 1 ses det, at der for begge hold var fastlagte procedurer for informationsudveksling, hvilket sikrede, at klassificeret/følsom information ikke tilfaldt de civile aktører. På hold 2 eksisterede der Talking points og på hold 6 en Intelligence Collection Plan. Der var flere personer involveret i løsningen af CIMIC/RUD-opgaver på hold 6, men dette ses ikke at have medført øget risiko for udbredelse af klassificeret/følsom information grundet fastlagte procedurer, der omfattede alle teams og patruljer. Den eneste svaghed, der kan fremhæves i sammenhæng med krav 1, er Udenrigsministeriets rådgiver, der ikke er under militær kommando, og som derfor har mulighed for at udbrede information efter eget ønske. Dette ses dog som værende af ren teoretisk karakter jævnfør ovenstående. Det konkluderes derfor, at indførelsen af Samtænkningsprincippet kun har haft den indflydelse på efterlevelse af krav 1 i forhold til INFO OPS, at der rent teoretisk kan stilles tvivl ved Udenrigsministeriets rådgivers fortrolighed overfor BTN, såfremt Udenrigsministeriets rådgiver skulle komme i besiddelse af klassificeret/følsom information. 94 Jf. Udenrigsministeriets rådgiver via modtaget 6. april Jf. interview med MJ C. Ishøj via i perioden 11. januar 2006 til 27. februar UKLASSIFICERET 39

40 3.2. Krav 2 Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. Målbarhed: Antal evalueringer jf. rapportering/chefens udtalelser om hyppighed. Antal patruljer og antal personel i hver patrulje uddannelsesgrundlag tages med i vurderingen sammenholdt med chefens vurdering omkring uddannelsens indflydelse på informationens indhold. Det konstateredes under udledningen af INFO OPS krav, at det er vigtigt for INFO OPS og relaterede aktiviteter til INFO OPS at indhente information omkring blandt andet befolkningens kultur, religion, sprog, samt befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen. Informationsindhentningen skal være rettidig, sandfærdig og relevant for, at INFO OPS kan udnytte denne Hold 2 krav 2 På hold 2 sendte CIMIC-delingen teams (4-5 teams á 2 personer) ud dagligt med henblik på at udføre evalueringer 96. De udsendte teams havde kontakt med såvel de lokale byråd som den brede befolkning, og havde derfor et i dybdegående kendskab til lokalsamfundet. Gennem kontakten til befolkningen kunne dennes basale behov afdækkes, ligesom den generelle holdning til koalitionen kunne vejres. Via byrådene kunne CIMIC-delingen få et indblik i demokratiseringsprocessen herunder evt. modstand imod eller forbehold overfor koalitionen samt identificere de overordnede behov for det civile lokalsamfund. Derudover indgik CIMIC-delingen løbende aftaler med BTN s andre patruljer om at indhente CIMIC-relevant information, der hvor patruljering fandt sted. Men da CIMIC generelt var en nedprioriteret opgave fra BTN s side, modtog CIMIC-delingen ikke megen information fra BTN generelt. Ved at uddelegere specifikke opgaver, hvor skemaet i bilag 2 anvendtes, kunne CIMIC-delingen nogen gange modtage brugbart information fra BTN s patruljer omkring behov for CIMIC-projekter i lokalsamfundet. Men ofte lykkedes dette heller ikke grundet manglende prioritering af CIMIC-opgaven. CIMIC-delingen rapporterede dagligt til S9 (CIMIC), som videregav informationen til de aktuelle sektioner i staben. Det ses af ovenstående, at CIMIC-delingen havde bred kontakt med befolkningen herunder byrådene og lokale sheiker. Sammenholdes dette med udførelsen af hyppige evalueringer, ses det, at grundlaget for rettidigt at indhente bred information omkring lokalsamfundet var til stede. Afrapporteringsformen indikerer, at der i de andre sektioner herunder S2 (Efterretning) var mulighed for at uddrage relevant information. Den information, som blev indhentet via observation, vurderes umiddelbart at være af sandfærdig karakter, hvorimod der kan drages nogen tvivl omkring den information, der indhentedes gennem de civile aktører via samtale. Dette skal ses i lyset af, at da disse aktørers holdning overfor den militære styrke ikke umiddelbart kan afklares, kan det derfor ikke udelukkes, at disse kunne have haft intentioner om at udveksle usand information. På den anden side, så var der mange personer, som CIMIC havde løbende kontakt med (Byråd eksempelvis), der vurderes at være sandfærdige kontakter. Dette er begrundet med, at deres indbyrdes forhold og samarbejde byggede på gennemsigtighed og respekt 97, og at de civile aktører, som jævnligt er i kontakt med CIMIC-delingen, ikke kan have haft interesse i at modarbejde denne generelt, da dette kunne resultere i tabet af 96 Information vedrørende hold 2 aktiviteter stammer fra interview med MJ B. Richter gennemført 15. november 2005, og via i perioden 11. januar 2006 til 01. marts Gennemsigtighed og respekt er grundlæggende for CIMIC virke jf. AJP-9, CIMIC, pkt. 5 (Transparancy) og pkt (Principles governing the civil-military relationsship). UKLASSIFICERET 40

41 CIMIC-projekter, hvilket følgende kunne stille disse aktører ugunstigt i deres egen befolknings øjne. Det vurderes derfor, at det meste af den information, som CIMICdelingen var i stand til at indhente, var af sandfærdig karakter. En anden faktor, som kunne spille ind i indhentningsprocessen af information var personellets uddannelse indhenter en person, som er uddannet indenfor CIMIC information af bedre kvalitet end en ikke-uddannet person? På hold 2 var det kun personellet i CIMIC-delingen samt 1 person i S9 (CIMIC), der var uddannet i CIMIC. BTN s patruljer var ikke uddannede i CIMIC. Det var chefen for CIMIC-delingens opfattelse, at ikke-uddannet personel ikke kunne indhente relevant information i samme grad som uddannet personel. Dog mente chefen, at der kunne indhentes relevant information, såfremt patruljerne med de ikke-uddannede personer anvendte de dokumenter, som CIMIC-delingen udleverede til dem 98. Det var dog ofte, at patruljerne ikke havde tid afsat til at løse CIMIC-opgaverne, hvilket resulterede i, at denne metode generelt gav relativt lidt information. Overordnet var det derfor den information, som CIMIC-delingen selv indhentede, der udgjorde størstedelen af den information, som CIMIC-delingen kunne rapportere videre til BTN. CIMIC-delingen underviste ikke andet personel i BTN grundet manglende interesse fra disses side, men stabens kendskab til CIMIC øgedes løbende gennem afholdte møder, hvorunder status på diverse projekter blev gennemgået. Det var chefen for CIMICdelingens klare opfattelse, at personel uddannet i CIMIC var bedre til at indhente information relevant for løsning af CIMIC-opgaven 99 end personel, der ikke var uddannet i CIMIC, hvorfor CIMIC-delingen gjorde en indsats for at fremme forståelsen for CIMIC bredt i BTN. Men trods en løbende indsats var det ikke muligt at brede kendskabet til CIMIC i BTN Sammenfatning hold 2 krav 2 Sammenfattende ses det, at CIMIC-delingen grundet dennes udførsel af hyppige evalueringer i lokalsamfundet og dennes brede kontakt med civilbefolkningen såvel byråd som den brede befolkning kunne indhente bred information omkring civilsamfundet. Informationen blev rettidigt afrapporteret til BTN gennem daglig kontakt til S9 (CIMIC), der forestod den videre formidling af indhentet information. Informationen, som CIMIC-delingen indhentede var rimeligvis sandfærdig, fordi informationen dels bestod af observationer, og dels bestod af information fra aktører, som den CIMIC-delingen havde et godt forhold til og samarbejde med. Det var chefen for CIMIC-delingen opfattelse, at uddannelse i CIMIC havde indflydelse på relevansen af den information, som en person kan indhente fra lokalsamfundet, men at også tæt koordinering (delegering af opgaver, som var beskrevet i detaljer) med personel, der ikke var uddannet i CIMIC, kunne have en positiv effekt på relevansen af den indhentede information Hold 6 krav 2 På hold 6 patruljerede BTN patruljer dagligt, mens RUD-delingen (4-5 teams á 2 personer) udførte evalueringer løbende (Såfremt sikkerhedsniveauet tillod det) 100. BTN patruljer havde kontaktflade med den brede befolkning, og havde derigennem et godt kendskab til det lokale samfund herunder kultur, religion mm., og RUD-delingen havde primært kontakt med diverse byråd (Councils) i operationsområdet, hvilket gav dem et godt billede af de overordnede behov, politisk aktivitet og myndighedernes opfattelse af befolkningens 98 Jf. bilag 2, som er udleveret af MJ B. Richter i forbindelse med interview. 99 Dette udtrykte MJ B. Richter, chef for CIMIC-delingen på hold 2, i en mail modtaget 24. februar Jf. interview med MJ C. Ishøj via i perioden 11. januar 2006 til 27. februar UKLASSIFICERET 41

42 holdning til koalitionen. Samlet set havde den militære styrke således bred kontakt til de civile aktører i operationsområdet, hvilket kan danne grundlaget for indhentning af bred information inklusiv information omkring befolkningens kultur, religion, sprog, samt befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen. Ydermere ses det, at der var et større antal personer, som dagligt udførte observationer i operationsområdet, samt havde samtaler med lokalbefolkningen rundt om i operationsområdet, hvilket ligeledes var med til at danne grundlaget for indhentning af information. Sammenholdes de hyppige patruljer og evalueringer med, at da der efter hver patrulje og evaluering blev rapporteret til S2 (Efterretning), vurderes informationen at være af rettidig karakter. Gennem rapporteringen havde S2 (Efterretning) mulighed for at spørge ind til lige netop den information, som umiddelbart var relevant for denne. Ligeledes kunne S2 (Efterretning) i forbindelse med rapportering videregive retningslinier fra S9 (CIMIC) omkring indhentning af CIMIC-relevant information på kommende patruljer. For så vidt angår sandfærdigheden af den information som RUD-delingen og CIMICpatruljerne kunne indhente, ligger samme argumentation som for hold 2 til grund det meste information vurderes at have Sandfærdig karakter grundet RUD og CIMIC s virke det gode forhold til de civile aktører generelt. En anden faktor, som kan have indflydelse på relevansen af den information, som blev indhentet i forbindelse med patruljer og evalueringer, kan muligvis være uddannelse i CIMIC. På hold 6 var kun personel i RUD-delingen og S9 (CIMIC) uddannet i CIMIC, hvorimod det personel, som udførte daglige patruljer, ikke havde uddannelsen. Patruljerne havde dog personer udpeget, som var ansvarlige for at koordinere med S9 (CIMIC) og RUD-delingen omkring, hvilken type information med relation til CIMIC, der skulle indhentes i de respektive områder, der skulle patruljeres i 101. Gennem denne koordinering opnåedes tilfredsstillende informationsindhentning, om end en forstærkelse af CIMICindsatsen generelt ville kunne opnås ved at uddanne personel ved BTN kampunderafdelinger, mente chefen for RUD-delingen på hold Hold 6 RUD-deling underviste ikke det andet personel ved BTN i CIMIC, men øgede disses forståelse af CIMIC via briefinger i forbindelse med opdateringer på diverse projekter, deltagelse på patruljer, samt gennem den løbende koordinering omkring CIMIC-relevant informationsindhentning. At effekten af CIMIC kan forstærkes gennem uddannelse forstærkes af S(9) udtalelse i en rapport 103 : S9 har intensiveret deltagelsen i UAFD daglige patruljeringer med henblik på at fremme den enkeltes soldats viden om CIMIC, og tydeliggøre hvorledes dette kan hjælpe ham i hans virke. Dette er med til at give S9 et større indblik i soldaternes kontaktflade med den civile befolkning. Dette uddybes i den efterfølgende rapport: Den intensiverede deltagelse i UAFD daglige patruljeringer fra S9 har haft en positiv effekt på UAFD og den enkelte soldats kendskab til CIMIC. Tiltaget har også ført til en række projektforslag til CIMIC-projekter fra UAFD, hvilket gensidigt opleves meget positivt. CIMICindsatsen vurderes herigennem at være blevet mere målrettet end tidligere, idet UAFD anvender CIMIC mere aktivt og dermed tager ejerskab for idéer, forslag og gennemførelse af projekterne. Rapporterne understreger chefen for RUD-delingens opfattelse af, at uddannelse af personellet vil forstærke effekten af CIMIC-indsatsen, men dementerer ikke opfattelsen af, at den information, som patruljerne ellers indhentede, var tilfredsstillende grundet løbende koordination. Vigtigheden af den information, som CIMIC kan indhente, fremgår af en rapport fra hold 6: BDE 104 har udgivet to FRAGO m.h.p. at øge Consent Winning i områder, hvor der er et negativt syn på MNF samt målrette denne del af CIMIC indsatsen. Den ene går ud på at gennemføre en undersøgelse/måling af stemningen i forhold til MNF, hvilket UAFD udfører, og 101 Bilag 2 angiver eksempel på skema, der kunne anvendes til at indhente relevant information. 102 Jf. interview med MJ C. Ishøj via i perioden 11. januar 2006 til 27. februar Jf. DANBN/DANCON IRAK HOLD 6, S9 SKR, , dateret , pkt. 2, uklassificeret. 104 BDE: Brigade i Irak er den danske bataljon underlagt en engelsk DIV og BDE. UKLASSIFICERET 42

43 Ovenstående har dog medført væsentligt øgede krav til projektrapportering til BDE, herunder er kravet til detaljer m.m. skærpet væsentligt Sammenfatning hold 6 krav 2 Sammenfattende ses det, at der på hold 6 blev indhentet bred information, da både BTN patruljer og RUD-delingens teams var med til at indhente CIMIC-relevant information, og fordi disse havde en bred kontaktflade i befolkningen. Informationen var rettidig grundet rapporteringsprocedurerne, relevant fordi S2 (Efterretning) havde mulighed for at spørge ind til det, som de havde behov for, og rimeligvis sandfærdig grundet koordinationsprocedurerne, og fordi informationen dels bestod af observationer, og dels bestod af information fra aktører, som den militære enhed havde et godt forhold til og samarbejde med. Om end personellet i BTN patruljer ikke var decideret uddannede i CIMIC, var den information, som patruljerne indhentede, relevant i og med, at informationsbehovet blev koordineret med S9 (CIMIC), som var uddannet i CIMIC, og fordi RUD-delingen via briefinger og S9 (CIMIC) via deltagelse på patruljer øgede den generelle forståelse for CIMIC blandt personellet i BTN. Manglende uddannelse havde således ikke direkte indflydelse på værdien af den information, der blev indhentet, så længe der forelå tæt koordination, om end chefen for RUD-delingen er af den opfattelse, at løsningen af CIMIC-opgaverne kunne forstærkes, såfremt flere blev uddannet i CIMIC en opfattelse der bakkedes op af S9 (CIMIC) Delkonklusion krav 2 Sammenfattende omkring krav 2 ses det, at begge hold havde teams, der udførte evalueringer. Hold 2 forsøgte at få BTN s patruljer til at indhente CIMIC-relevant information, men dette lykkedes generelt ikke grundet nedprioritering af CIMIC-opgaven. På hold 6 derimod var CIMIC-opgaven pålagt BTN s patruljer, der gennem tæt koordinering med S9 (CIMIC) var i stand til at indhente rettidig og sandfærdig information. Sammenholdes dette med, at også RUD-delingens teams indhentede relevant information, må det konkluderes, at der på hold 6 blev indhentet mere information, som samtidig dækkede mere af lokalsamfundet end på hold 2. At der er flere personer, der indhenter information, ses som værende en direkte konsekvens af indførelsen af Samtænkningsprincippet. Begge hold havde udviklet rapporteringsprocedurer. På hold 2 rapporterede CIMICdelingen til S9 (CIMIC), som derefter videreformidlede informationen til andre relevante sektioner. På hold 6 derimod, foretoges rapporteringen direkte til S2 (Efterretning), som derved kunne spørge ind til den information, som BTN havde behov for generelt. Det vurderes derfor, at afrapporteringsformen på hold 6 kunne formidle mere relevant information til BTN end rapporteringsformen på hold 2, hvilket dermed gjorde hold 6 mere effektiv end hold 2. Der kan dog ikke direkte påpeges sammenhæng mellem indførelsen af Samtænkningsprincippet og afrapporteringsformen, hvorfor det derfor ikke kan udledes, at rapporteringsformen er en afledt konsekvens af Samtænkningsprincippet. Men det kan samtidig ikke udelukkes, at indførelsen af Samtænkningsprincippet ikke havde en indirekte indflydelse på, hvorledes rapportering fandt sted. Det var chefen for CIMIC-delingen på hold 2 s opfattelse, at uddannelse havde betydning for den information, som personel kan indhente omkring CIMIC, ligesom uddannelse er nødvendig for at kunne gennemføre relevante evalueringer. Dette er i delvist i modstrid med chefen for RUD-delingen på hold 6, der mente, at uddannelse kan øge effekten af CIMIC generelt herunder at kunne gennemføre evalueringer, men ikke har direkte indflydelse på relevansen af den information, der indhentes. Begge var dog enige om, at tæt koordinering med personel, der ikke var uddannet i CIMIC, var nødvendig, for at sikre UKLASSIFICERET 43

44 at relevant information blev indhentet, hvilket implicit dementerer, at uddannelse ikke har en effekt på relevansen af den information, der indhentes. Dette forklares ved, at hvis alt personel var uddannet, så var tæt koordinering ikke nødvendig. Diskursen kan ses i lyset af, at ansvaret for løsning af CIMIC på hold 6 lå ved BTN s patruljer, som derved havde en naturlig interesse i at opnå kendskab til CIMIC, hvilket derved gjorde koordineringen mere smidig, hvor patruljerne på hold 2 så indhentning af information relevant for CIMIC for værende en ekstra pålagt opgave irrelevant for dem. Det må derfor konkluderes, at hvis ikke personel er uddannet i CIMIC, så kræver indhentning af CIMIC-relevant information tæt koordination med uddannet personel, og at den fulde effekt først opnås såfremt personel, der involveres i indhentning af CIMIC-relevant information, ikke kun anmodes om at indhente information ved siden af løsningen af andre opgaver, men pålægges ansvaret for indhentning af information. Det må dermed konkluderes, at hold 6 havde et bedre grundlag for at indhente information end hold 2. Grundlaget kan endvidere identificeres, som en direkte konsekvens af indførelsen af Samtænkningsprincippet, idet dem tidligere CIMIC-deling nu varetager RUD-opgaver, og ansvaret for CIMIC er delegeret ud til BTN s andre afdelinger (Patruljer) som en konsekvens heraf. Samlende konkluderes det dermed, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har haft en positiv indflydelse på indhentning af information til understøttelse af INFO OPS, idet der nu er flere personer, der beskæftiger sig med opgaver, der er relaterede til CIMIC, og fordi ansvaret for løsningen af den konkrete CIMIC-opgaven ikke længere er fæstnet ved en deling, men løses af BTN som helhed Krav 3 Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. Målbarhed: Økonomi til rådighed. Tid for godkendelse. Personel til rådighed Hold 2 krav 3 På hold 2 gennemførtes CIMIC-projekter, hvis primære mål er at understøtte den militære operation. Behovet for CIMIC-projekterne blev på hold 2 identificeret og gennemført ved CIMICdelingens foranstaltning 105. CIMIC-projekter blev finansieret enten gennem Forsvarskommandoen, via BDE/DIV eller ved henvendelse til Coalition Provisional Authority s kontor i Basra. Projekterne, som blev finansieret af Forsvarskommandoen blev kaldt Quick Impact Projects, og dækkede mindre projekter med en samlet disponeringsramme pålydende ,-kr. BTN chefen kunne godkende projekter op til en estimeret værdi af ,-kr per projekt, mens dyrere projekter skulle godkendes via Hærens Operative Kommando. Quick Impact Projects kunne på BTN-niveau normalt umiddelbart godkendes og iværksættes, mens godkendelse via Hærens Operative Kommando kunne tage op til en uge. Projekter af større art kunne sendes til godkendelse og finansiering via BDE/DIV. Der var ingen grænser for projekternes størrelse, og godkendelse kunne tage op til flere måneder. I forbindelse med afventning på godkendelse via Hærens Operative Kommando eller BDE/DIV opdagede CIMIC-delingen, at projekter også kunne blive finansieret via Coalition Provisional Authority s kontor i Basra. Projekter kunne godkendes umiddelbart, hvilket 105 Information omkring hold 2 virke stammer fra interview med MJ B. Richter, chef for CIMIC-delingen på hold 2, 15. november 2005, og fra korrespondance i perioden JAN-MAR 06. UKLASSIFICERET 44

45 medførte hurtig iværksættelse. CIMIC-delingen fik i sin tid godkendt projekter for ca USD via Coalition Provisional Authority s kontor i Basra. Om end hold 2 havde muligheden for at få finansieret projekter via BDE/DIV og Coalition Provisional Authority s kontor i Basra, kan disse ikke inddrages i analysen, da dette er faktorer, der ligger ud over den effekt, som indførelsen af Samtænkning kunne have haft på operationsmønstret om end det er stor cadeau til chefen for CIMIC-delingen at identificere og benytte muligheden for at anvende Coalition Provisional Authority s kontor i Basra med henblik på at få gennemført projekter, der kunne understøtte den militære operation. Det, der dog kan udledes af dette, er, at der var et generelt behov for øget finansiering og hurtigere godkendelsesprocesser øgede beføjelser. Sammenholdes den forholdsvis korte godkendelsesperiode på Quick Impact Projects og deraf følgende hurtige iværksættelsesfase med de hyppige evalueringer, som CIMICdelingen udførte, og som medførte, at CIMIC-delingen med rimelighed kunne identificere behov, som de opstod, ses det, at CIMIC-delingen med rimelighed var i stand til at udvise vilje, evne og beslutsomhed med henblik på at anspore andre positivt i forhold til koalitionen. Formålet med netop at kunne efterleve kravet om at kunne dette, er at opnå en generel opbakning blandt den irakiske civilbefolkning for derigennem at underminere koalitionens modstanderes vilje til at fortsætte modstanden imod koalitionen. Effekten forstærkes ved at CIMIC-delingen inddrog de lokale ledere i deres arbejde, da dette forstærker befolkningens accept af koalitionens styrker. I forhold til ovenstående må det konkluderes, at CIMIC-projekter understøtter dette krav, og at hold 2 derfor var i stand til at efterleve dette krav Sammenfatning hold 2 krav 3 Der blev på hold 2 udført projekter, der havde mulighed for at anspore andre positivt i forhold til koalitionen. Hyppigheden, hvormed der blev udført evalueringer, sammenholdt med projekternes karakteristika, hurtige godkendelsesproces, samt hold 2 s brug af lokale ledere, viser, at hold 2 var i stand til at efterleve dette krav Hold 6 krav 3 På hold 6 blev der gennemført 2 typer aktiviteter 106. Der blev gennemført CIMIC-projekter, der havde det primære formål at understøtte den militære operation, og der blev gennemført Samtænkningsprojekter, der havde humanitær hjælp og genopbygning som hovedformål 107. Ydermere havde hold 6 også muligheden for at ansøge BDE/DIV om finansiering af projekter dette vil jævnfør ovenstående korte diskussion (Under hold 2) ikke blive behandlet mere i dette speciale. Behovet for CIMIC-projekterne identificeredes på hold 6 af BTN s patruljer, mens ansvaret for gennemførelse primært lå ved RUD-delingen. CIMIC-projekter op til ,-DKK per stk. blev godkendt af CH BTN (Gennem staben, S9 (CIMIC)), hvorimod projekter, der blev vurderet til at være dyrere end ,-DKK at gennemføre, skulle godkendes af Hærens Operative Kommando. CIMIC-projekter blev normalt godkendt/afvist indenfor 1 døgn, men der kunne gå op til 2 døgn, hvis projektet skulle via Hærens Operative Kommando. Gennemførelse blev normalt iværksat umiddelbart efter godkendelse. Dispositionsrammen for CIMIC-projekter udført under hold 6 udgjorde ,-DKK. Hyppigheden, hvormed der blev foretaget patruljering og evalueringer (Jf. diskussionen punkt ), peger på, at behovet for CIMIC-projekter rundt omkring i operationsområdet 106 Al information omkring identificering, godkendelse og gennemførelse af projekter er jf. interview med MJ C. Ishøj via i perioden 11. januar 2006 til 27. februar Jf. Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, 14. september UKLASSIFICERET 45

46 kunne identificeres efterhånden, som de opstod. Sammenholdes dette med en forholdsvis hurtig godkendelsesprocedure, og en hurtig iværksættelsesfase, ses det således, at hold 6 var i stand til på kort tid at udvise vilje, evne og beslutsomhed, såfremt dette var nødvendigt. Dette understøtter INFO OPS kravet om at udføre aktiviteter med henblik på at udvise vilje, evne og beslutsomhed med henblik på at opnå befolkningens opbakning og derigennem underminere modstanderens opbakning. At CIMIC-projekterne rent faktisk har en effekt og dermed er en værdifuld aktivitet i forhold til INFO OPS, ses af en rapport fra hold 6, hvor CIMIC-indsatsen ønskes målrettet fra højere niveau 108 : BDE har udgivet to FRAGO m.h.p. at øge Consent Winning i områder, hvor der er et negativt syn på MNF samt målrette denne del af CIMIC indsatsen. Den ene går ud på at gennemføre en undersøgelse/måling af stemningen i forhold til MNF, hvilket UAFD udfører. Derudover er det BDE hensigt at etablere et tættere link mellem CIMIC og INFO OPS, for således at forstærke effekten af CIMIC projekter i forhold til consent winning. Samtænkningsprojekterne identificeredes i samarbejde mellem RUD-delingen og Udenrigsministeriets rådgiver. Ansvaret for gennemførelse lå ved RUD-delingen, som dog var pålagt at engagere lokal arbejdskraft til udførelsen. Samtænkningsprojekter op til USD kunne godkendes af CH BTN (Gennem S9 (CIMIC)), såfremt Udenrigsministeriets rådgivers anbefaling til gennemførelse af projektet forelå. Såfremt rådgiveren ikke var til stede, skulle projektet godkendes af den danske Styringsenhed i Basra. Oversteg projektet USD, eller ansås projektet for at være for komplekst til, at RUD-delingen kunne håndtere dette, videresendtes projektet til Styringsenheden i Basra, som så godkendte projektet, og efterfølgende forestod gennemførelse af disse. Samtænkningsprojekter kunne normalt godkendes i løbet af en uge, mens gennemførelse først normalt kunne iværksættes i løbet af 3 ugers tid, idet udbudsmateriale skulle udarbejdes og sendes i licitation. Dispositionsrammen var i perioden SEP 05 til og med DEC 05 pålydende ,-DKK 109, men trods dette var det BTN nødvendigt i NOV 05 at ansøge om en rammeforøgelse på USD, som blev godkendt i DEC Rammen for 2006 er på 3,7 mio. DKK 111. Det ses, at BTN med Samtænkningsprojekterne har endnu et værktøj til at påvirke de civile aktører med. Der er flere midler til rådighed til Samtænkningsprojekter end CIMICprojekterne, hvilket gør Samtænkningsprojekterne attraktive for den militære styrke, der til opnåelse af stabilitet har behov for mange projekter. Hvad enten projekterne kaldes Samtænkningsprojekter og ikke decideret understøtter den militære operation direkte, eller projekterne kaldes CIMIC-projekter og støtter operationen direkte, så vurderes det, at alle projekterne har en positiv effekt på befolkningen i forhold til koalitionen, da det er BTN personel, der forestår identificering og gennemførelse. Om end det tager længere tid at godkende og iværksætte Samtænkningsprojekter, så vurderes det, at effekten af et større projekt må være så meget større på befolkningen end et mindre CIMIC-projekt, der kun kan varetage de mest basale behov, men som kan gennemføres ret hurtigt. Da den forlængede igangsættelsesproces ligeledes var afhængig af licitationen involvering af lokalbefolkningen, så vurderes det derfor, at ventetiden på gennemførelse af Samtænkningsprojekter ikke havde en negativ indflydelse på befolkningens opfattelse af koalitionen. En forstærkelse af argumentet, om at Samtænkningsprojekter kan vinde befolkningens støtte, er netop, at gennemførelsen af projekterne skal foregå primært med lokal arbejdskraft betalt af Udenrigsministeriets rådgiver gennem aftaler og licitationer. Dette betyder, at der pumpes økonomi ind i samfundet, hvilket må have en positiv effekt på civilbefolkningen. Set med militære øjne er der dog den begrænsning, at projekterne 108 DANBN/DANCON IRAK hold 6, SKR , dateret Jf. FKO SKR Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet. dateret 30. september 2005, pkt Dette fremgår af DANBN/DANCON/IRAK HOLD 6, , dateret Dette er oplyst af Ulla Frederiksen, Udenrigsministeriet, Humanitær bistand, 8. marts UKLASSIFICERET 46

47 skal godkendes af Udenrigsministeriets rådgiver, som ikke skelner til de militære behov omkring, hvor og hvornår indsatsen skal sættes ind, men derimod kun ser på, hvorvidt et humanitært behov er til stede, eller behovet for genopbygning eksisterer 112. Der kan således opstå situationer, hvor Udenrigsministeriets rådgiver har identificeret behov for at gennemføre et større projekt, som dog i militærets øjne ville være i konflikt med en kommende operation eller fordi dette projekt indirekte ville støtte koalitionens modstandere i lokalområdet, hvilket ikke er ønskeligt for BTN. På den anden side må der argumenteres for, at der trods forskellen i formål parterne imellem må kunne identificeres projekter, der dækker det militære behov, mens der samtidig tages vare om kravet om, at projekterne for at kunne godkendes af Udenrigsministeriets rådgiver skal være af humanitær karakter eller være et genopbygningsprojekt. Argumentationen findes i, I) at Udenrigsministeriets rådgiver er interesseret i at få gennemført projekter generelt, så længe de har karakter af humanitær støtte eller genopbygningsarbejde, og II) fordi ethvert projekt der gennemføres til gavn for befolkningen, kan medføre disses opbakning, hvilket den militære enhed er interesseret i. Begge parter er således interesserede i at gennemføre projekter der skal bare findes et fælles mål. Spændvidden og sammenfaldet mellem projekter, der understøtter den militære operation og rene humanitære projekter eller genopbygningsopgaver kan illustreres som følger: Illustration udarbejdet af specialets forfatter. Grundet sammenfaldet af interesseområde, vurderes det således muligt for RUD-delingen i samarbejde med Udenrigsministeriets rådgiver at udvælge projekter, der varetager begge parters formål, og den før påpegede begrænsning må derfor skulle ses som værende af ren teoretisk art. En styrkende faktor er, at det er rådgiveren pålagt 113, at rådgive RUDdelingen omkring Samtænkningsprojekter med henblik på at sikre disses langsigtede bæredygtighed, samt at inddrage de lokale civile myndigheder og civilsamfundsgrupper i projekterne, hvilket jf. analysen omkring CIMIC s understøttelse af dette krav 114, understøtter opnåelse af den brede befolknings opbakning af BTN. Det må derfor konkluderes, at Samtænkningsprojekter på samme måde som CIMICprojekterne kan anspore befolkningens støtte i forhold til den militære enhed om end gennemførelsen af Samtænkningsprojekter tager længere tid end de rene CIMICprojekter Sammenfatning hold 6 krav 3 Sammenfattende ses det, at hold 6 havde 2 typer aktiviteter, der kunne gennemføres med henblik på at opnå civilbefolkningens opbakning. Kendetegnende for begge typer aktiviteter er, at de begge kan anspore befolkningen positivt i forhold til BTN om end den 112 Jf. interview med Johanne Djurhuus, mandag 2. januar 2006, og understøttet i anneks 1 til Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, 14. september Jf. anneks 1 til Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet, 14. september Jf. pkt dette speciale. UKLASSIFICERET 47

INFORMATIONSOPERATIONER

INFORMATIONSOPERATIONER Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajn H.S. Sørensen April 2007 INFORMATIONSOPERATIONER Wars are not won or lost on the fields of Battle, but in the Hearts and Minds

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forsvarets ledelsesgrundlag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forsvarets Ledelsesgrundlag God ledelse

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET 2001-04-18 VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 (Ad Dayr, sydlige Irak 2006. Genopbygningen af en pumpestation gennemført af den danske

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 26. januar 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Martin

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Ruslands strategiske adfærd

Ruslands strategiske adfærd FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen Ruslands strategiske adfærd UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants

Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2001/2002 Major S. A. Hokstad Kaptajnløjtnant P. Lilholt Kaptajn A. Lundgaard APRIL 2002 Disarmament, Demobilization and Reintegration of Ex-Combattants Hvordan

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt?

Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt? UKLASSIFICERET Comprehensive Approach inkluderes NGOer hensigtsmæssigt? UKLASSIFICERET Institut for Militære Operationer Stabskursus 2011-2012 Kaptajn Jeppe Falk Jensen Den 16. april 2012 Titel Comprehensive

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Indstilling af efterforskningen i sagen om F-16 angrebet i Syrien den 17. september 2016.

Indstilling af efterforskningen i sagen om F-16 angrebet i Syrien den 17. september 2016. Værnsfælles Forsvarskommando Danneskiold-Samsøes Alle 1 1434 København K Att. Forsvarschefen Bilag: Ingen Sagsbeh.: FAUK-AU03 Sagsnr.: 2016/002260 28. marts 2017 Indstilling af efterforskningen i sagen

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Velkommen til Workshop 2

Velkommen til Workshop 2 Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder

Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur? Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,

Læs mere

Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Pædagogfaglig ledelse

Pædagogfaglig ledelse Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK Kommunerne i Hovestadens Beredskab Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 4 Planlægningsgrundlag... 5 Forebyggelse... 5 Uddannelse... 6 Øvelser... 6 Evalueringer...

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer.

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer. FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Morten Steen Petersen 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER Titel:

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK)

Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK) Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK) Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne art Forudsætninger

Læs mere

NATO s partnerskabspolitik -udfordringer og muligheder

NATO s partnerskabspolitik -udfordringer og muligheder NATO s partnerskabspolitik -udfordringer og muligheder FMN briefing 07.07.2017 Henrik Ø. Breitenbauch Laura Hollænder Schousboe 07-07-2017 2 Baggrund - projektet CMS projekt om alliancepolitik og partnerskaber,

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II-L/STK 2012/13 Kaptajn Per Jacob Lindgaard Vejleder: Will Mitchell NATO AGILITY - in 4 th Generation Warfare TITELSIDE NATO agility in 4 th Generation

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere