Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Øre, Næse & Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital - Hillerød Du kan læse mere her: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Alexandra Haucke Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:alexandra.haucke.jacobsen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Kirsten Behrmann Stilling:Klinisk vejleder adresse:kirsten.behrmann@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske vejleder er sygeplejerske med lang klinisk erfaring fra medicinsk, barsels- og børneafdeling. Hun har lang undervisningserfaring fra Sygeplejerskolen i Hillerød og endelig flere års erfaring som klinisk vejleder. Den kliniske vejleder har diplomuddannelser i ledelse og i uddannelse og undervisning og endvidere en kandidatuddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Der udover er der i de forskellige afsnit (sengeafdeling, ambulatorium og operationsgang) ansat 4 erfarne sygeplejersker/daglige kliniske vejledere med flere års klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i pædagogik og vejledning Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske vejleder er ansat i en stabsfunktion til afdelingsledelsen og der afholdes månedlige møder imellem ledelse, daglige kliniske vejledere og den kliniske vejleder, hvor vilkår i afdelingen, ændringer i uddannelsen, studieordning, evalueringer og modulbeskrivelser diskuteres. I den sammenhæng drøftes, diskuteres og beskrives også uddannelsesmæssige forhold og muligheder for at opnå læringsudbytterne i modulerne. Der er ingen uddannelsesansvarlig eller koordinerende klinisk vejleder, hvorfor den enkelte studerendes behov og muligheder for at opnå modulets læringsudbytte dagligt diskuteres i mere uformelle sammenhænge imellem klinisk vejleder og daglige kliniske vejledere. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder er ansat på 34 timer om ugen og har det faglige og administrative ansvar for ca 20 til 28 sygeplejestuderendes uddannelsesforløb i afdelingen. Hun er ansvarlig for, at den kliniske undervisning samt studie- og læringsmiljøet foregår i overensstemmelse med kravene for studieordningen og bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleder varetager samarbejdet med de tilknyttede uddannelsesinstitutioner og varetager den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning, samt varetager løbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud på baggrund af kontinuerlige evalueringer. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Den tilknyttede underviser har på nuværende tidspunkt mulighed for at deltage 2 timer pr. studerende. Ved særlige forhold, kan der aftales mere tid. Dette er der på nuværende tidspunkt mulighed for og det vil ligeledes være muligt og ønskeligt med et større samarbejde imellem repræsentanten fra uddannelsesinstitutionen og den kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har det overordnede ansvar for de studerende i afdelingens 3 afsnit (ambulatorium, operationsafsnit og sengeafsnit). Hun forestår den daglige kliniske undervisning, men delegerer også, efter aftale, opgaven ud til andre sygeplejersker og daglige kliniske vejledere. Samlet set, vil de kliniske vejledere være til rådighed ca timer om ugen I samarbejde med den ledende oversygeplejerske er det vurderet, at den kliniske vejleder skal varetage andre uddannelsesmæssige opgaver i afdelingen, såsom det pædagogiske og administrative ansvar for social- og sundhedsassistentelever og ansvaret for afviklingen af temadage til nyt personale om akut kommunikation. Desuden er den kliniske vejleder misbrugsnetværksperson. Nævnte opgaver indgår i aftalen om at deltage som basissygeplejerske i afdelingens normering i overensstemmelse med driftsstyringsprincipperne på Nordsjællands Hospital Hillerød. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Som tidligere nævnt delegeres den kliniske undervisning efter aftale til daglige kliniske vejledere med 6 ugers kursus i pædagogik og vejledning og flere års kliniske erfaring og ligeledes til kompetente sygeplejersker med lang klinisk erfaring. De daglige kliniske vejledere og erfarne sygeplejersker arbejder på lige fod med afdelingens øvrige sygeplejersker (weekendvagt hver 4. uge og aften- eller nattevagter) Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder har fået delegeret det pædagogiske og administrative ansvar forbundet med MVuddannelser af den ledende oversygeplejerske og varetager derfor vejledning og bedømmelser ved interne prøver, deltagelse i og opfølgning på studiesamtaler. Hun varetager desuden den fastlagte studieaktivitet, har ansvar for inddragelse af studieplaner og opfølgning på portfolio og logbog i medicinhåndtering i samarbejde med de studerende. Endvidere deltager den kliniske vejleder i udvalgte patientforløb i den kliniske undervisning sammen med den studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Øre, Næse & Halsafdelingen samarbejder tværfagligt med læger, diætister, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, præsten, sekretærer, audiologiassistenter, talepædagoger, hjemme/hos teamet og andre. Monofagligt samarbejdes med udviklings- og kvalitetskoordinator, nøglepersoner, kliniske sygeplejespecialister, sårsygeplejersker, socialsygeplejersken mm. Endvidere har Øre, Næse & Halsafdelingen et tæt samarbejde med anæstesiafdelingen, klinisk kemisk afdeling og onkologisk afdeling. Tværsektorielt samarbejdes med primær sektor (læger og sygeplejersker), palliativt team, hospice og i forbindelse med nydiagnosticerede cancerforløb med andre hospitaler i regionen. Endvidere samarbejdes med medicinalvareindustrien. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Øre, Næse & Halsafdelingen modtager planlagte og akutte kirurgiske patienter, akutte patienter med f. eks næseblødning, mononucleose eller bylder i halsen og alvorligt syge og døende patienter indenfor øre, næse og halsspecialet. Patientforløbene er meget forskellige og varierer fra helt ukomplicerede forløb til meget komplekse forløb. For nogle patienter drejer det sig om meget korte optimerede operationsforløb og for andre om længerevarende indlæggelser. De typiske patientforløb kan beskrives som følger: Elektive operationspatienter i alle aldre med øre, næse & halskirurgiske lidelser, f. eks høreforbedrende operationer, fjernelse af mandler og polypper, fjernelse af skjoldbruskkirtel og stritører mv. Patienterne indlægges oftest om morgenen og udskrives samme dag. En stor del af disse patienter er børn i alderen 0-15 år, som indlægges sammen med deres forældre. Akutopståede øre, næse & halslidelser, så som abscesser i halsen, mononukleose, fremmedlegemer og næseblod, brækkede næser mv. Patientforløbene kræver ofte en lidt længerevarende observation, pleje og behandling. Kræftpatienter både i den udredende fase i ambulatoriet og sengeafsnit og efterfølgende behandling og pleje efter f. eks stråleskader og/eller recidiv og endelig den alvorligt syge og døende patient. Flere af de sidstnævnte patienter har også konkurrerende medicinske lidelser, såsom diabetes, KOL eller hjertesygdomme. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tager afsæt i den studerendes individuelle studieplan, studieordning, modulbeskrivelsen og den aktuelle situation i afdelingen. Studerende tilknyttes i Modul 12 primært sengeafsnittet, men desuden planlægges studiebesøg på operationsgangen og i ambulatoriet med fokus på akutopståede lidelser og kræftpatienter. Den studerende forventes at deltage i den kliniske undervisning 30 timer om ugen. I sengeafsnittet forventes en mødetid fra og der planlægges en planlagt ugentlig studiedag. Enkelte aftenvagter kan forekomme, hvis det findes relevant for aktuelt læringsudbytte. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Med udgangspunkt i modulbeskrivelse, den studerendes erfaringsniveau, den generelle og den individuelle studieplan planlægges den kliniske periode i et samarbejde imellem den studerende og klinisk vejleder. Den daglige undervisning planlægges og afvikles ud fra aktuelle læringsudbytter sammen med den studerende, daglige kliniske vejledere og klinisk vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerendes foretrukne studiemetoder, præsenteret i den individuelle studieplan inddrages i den kliniske undervisning. Portfolio inddrages i refleksionen over de daglige patientforløb med udgangspunkt i 4

5 læringsudbytterne. Så vidt muligt tages hensyn til ønsker og vilkår den studerende har beskrevet i den individuelle studieplan 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende indgår i de daglige rutiner i afdelingen, i lærende fora med medstuderende og andre uddannelsessøgende og deltager i diverse konferencer og møder. I den kliniske undervisningsperiode i modul 12 indgår en fællesintroduktion for de studerende, der har fokus på kvalitet og udvikling. Den studerende forventes at tage stor grad af ansvar for egen uddannelse og aktivt deltage i planlægningen, således at læringsudbytterne opnås. Endvidere planlægges en planlagt studieaktivitet, hvis den studerende ikke har deltaget i Modul Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Særligt fokus lægges på beskrivelser af patientforløb med udgangspunkt i feedback-møder og der er på nuværende tidspunkt beskrevet flere forløb. Endvidere arbejdes fortsat med de forskellige pakker indenfor Patientsikkert Sygehus. Journalaudits og LUP-undersøgelser danner ligeledes baggrund for flere udviklingstiltag i afdelingen. Desuden er der hygiejneaudits, hvor den studerende deltager i indsamling af data. Desuden er netop i gang sat et ventetidsprojekt, som den studerende også kan få et indblik i og en forståelse for. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Modul 12 fokuserer på selvstændig professionsudøvelse indenfor områderne udøvelse, formidling, organisation og ledelse og kvalitetsudvikling og i tæt samarbejde med klinisk vejleder, afdelingssygeplejersker og øvrige sygeplejersker tilrettelægges temaer indenfor disse områder. Temaerne vil relatere sig til at søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet og i samarbejde med kliniske sygeplejespecialister vil den studerende anvende udvalgte analysemetoder til bearbejdning af sygeplejefaglige problemstillinger. Den studerende vælger i starten af modulet en problemstilling, som hun ønsker at arbejde med igennem hele modulet og som vil danne baggrund for den interne prøve og den studerende vil i den anledning skulle redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Formidling og kommunikation til patienten og dennes pårørende om sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag vil være en naturlig del af den kliniske undervisning i Modul 12 og ligeledes formidling til og samarbejde med yngre studerende og andet personale. Den studerende vejledes til at undersøge baggrunden for sygeplejeinterventioner og formidle, diskutere og reflektere over resultaterne sammen med medstuderende og det øvrige personale. Den studerende har mulighed for at fordybe sig i prioritering, delegering, ledelse og organisering både af sin egen sygepleje, men også i forhold til yngre studerendes og andre faggruppers kompetencer i sygeplejen til de meget forskellige patientforløb. Der tilrettelægges ligeledes et forløb med gruppeleder og afdelingssygeplejerske, hvor den studerende får indblik i og afprøvet prioritering, koordinering af sygeplejen i afdelingen 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Den studerende forventes at inddrage, begrunde og udføre sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejen i afdelingen er baseret på kliniske retningslinjer, vejledninger og instrukser og vejledninger på VIP-portalen og den studerende opfordres til at anvende dette i de valgte patientforløb. Den studerende vil få mulighed for at arbejde både tværfagligt, monofagligt og ligeledes samarbejde med patienten og dennes pårørende og vejledes i at søge og inddrage viden via relevant udviklings- og forskningsarbejde. Patientforløbene og den studerendes erfaringer danner baggrund for før-, under og eftervejledning med vejledere eller afdelingens kompetente sygeplejersker Den planlagte studieaktivitet med fokus på tværfaglig kommunikation og samarbejde afvikles enten i modul 11 eller modul 12.. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Det vil være muligt for den studerende at opnå viden, færdigheder og kompetencer indenfor stort set alle elementer, som indgår i logbogen om medicinhåndtering, undtaget elementer, der udelukkende foregår i den primære sektor. Den studerende har mulighed for at træne allerede erhvervede kompetencer igen og der opfølges på eventuelle manglende elementer i Logbogen. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Onkologisk/medicinsk patient: En tidligere kræftpatient indlægges med et vægttab på 10 kilo indenfor det sidste halve år. Patientens hustru er med ved indlæggelsen. Den studerende modtager patienten, vurderer, planlægger udfører selvstændigt pleje/behandling i samarbejde med patient, pårørende og læge Den studerende har i patientforløbet mulighed for selvstændigt at vurdere, argumentere for, udføre og evaluere pleje og omsorg til den komplekse patient. Temaer som kommunikation med den angst- og kriseramte patient og dennes pårørende, indledende sygeplejevurdering, ernæringsscreening og fagligt begrundede handlinger i forhold til underernæring/refeeding, vitale værdier, hygiejne, smertevurdering og medicinadministration er temaer, der står på dagsorden. Den studerende vil selvstændigt varetage dokumentationen, såvel den nedskrevne, som den elektroniske. Den studerende kan fordybe sig i etiske problemstillinger og patientsikkerhed og kan endvidere igennem det tværfaglige samarbejde træne den faglige argumentation og refleksionen. Den studerende skal i hele forløbet forholde sig kritisk til den udførte sygepleje og vil ofte have mulighed for at deltage i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Denne patientkategori vil ofte have konkurrerende medicinske lidelser såsom diabetes, KOL, hjerte/karlidelser og som nævnt ovenfor er i afdelingen kompetente sygeplejersker med lang erfaring indenfor det medicinske område. Den elektive kirurgiske patient: Er ofte en velforberedt, ressourcestærk patient i et meget optimeret forløb. Eksempler kunne være tonsillektomi, bihuleoperation, fjernelse af skjoldbruskkirtlen eller rettelse af næseskillevæggen. Patienten møder i ambulatoriet, forberedes på operationen ved læge og sygeplejerske og indlægges herefter i afdelingen til operation. Den præ- og postoperative sygepleje er i fokus og ligeledes vil det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med pårørende være en højt prioriteret del af sygeplejen. Den akutte patient Kan være patienter med f. eks epistaxis, mononukleose, abscesser i halsen eller efterblødninger efter tonsillektomi. Patienten kan være kritisk syge, hvilket kræver akut indgriben fra både læger og sygeplejersker og dermed en tydelig tværfaglig kommunikation. Patient og pårørende er ofte meget bekymrede og har brug for et meget tæt samarbejde med sygeplejersken. Patienter i denne gruppe kan være både kirurgiske og medicinske. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Det elektive kirurgiske børneforløb. Der indlægges flere børn med kirurgiske lidelser i alderen 0 til 15 år. En eller flere medlemmer af familien medindlægges som oftest. De lægelige diagnoser kan eksempelvis være operation for stritører, tonsillektomi og/eller fjernelse af polypper og høreforbedrende operationer og sygeplejen retter sig imod præ-, per- og postoperativ sygepleje. Der er i afdelingen udarbejdet et samlet patientforløb for denne patientgruppe på baggund af et feed-backmøde, senest beskrevne, valide forsknings- og udviklingsarbejder og best practice og den studerende vil naturligvis ud over at varetage sygeplejen få mulighed for at fordybe sig og forholde sig kritisk til sygeplejen. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Det kliniske undervisningssted evalueres løbende af de studerende elektronisk (UDEVA) ved afslutning af hvert modul og resultaterne diskuteres halvårligt i ledelsesmæssige sammenhænge for fortsat at kvalitetsudvikle uddannelsesområdet. Desuden foregår mundtlige evalueringer ved afslutningen af hver klinisk periode. Disse danner grundlag for planlægning af fremadrettede kvalitetsforbedringer af uddannelsen og uddannelsesmiljøet i afdelingen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Kirsten Behrmann Titel (er): Klinisk vejleder adresse (r): kirsten.behrmann@regionh.dk Tlf.: Dect: Mobil: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7