Skattereform Aftale om forårspakke Moms og afgifter i hovedtræk. 2. marts 2009

Transkript

1 i hovedtræk 2. marts 2009

2 Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves. Dette sker i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler og betyder, at der i fremtiden skal betales moms af byggegrunde og nyopførelser. På samme måde ophæves momsfritagelsen for ejendomsadministration. Også her vil det bringe de danske regler på linje med de bagvedliggende EUregler. Vi forudser, at momspligt på dette område vil betyde en væsentlig fordyrelse af prisen på nybyggeriet af privatboliger. Ændringen vil også fordyre byggeriet af erhvervsejendomme, som skal anvendes af virksomheder og institutioner (fx OPP-projekterne) med begrænset momsfradragsret. I lyset af den aktuelle krise i byggesektoren, de administrative udfordringer, og ikke mindst de økonomiske konsekvenser for igangværende byggerier er det ikke bare glædeligt, men også nødvendigt, at datoen for ikrafttrædelse er skudt til primo En sådan ændring betyder først og fremmest, at administratorerne nu også bliver berettigede til at fradrage momsen på deres udgifter, og samtidigt slipper de for at betale den famøse lønsumsafgift. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at det alt andet lige bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne. Det har været fremme, at der muligvis også skal betales moms af administration til eget brug, dvs. intern administration. Dette for at forhindre, at der sker en momsmæssig konkurrenceforvridning mellem intern og ekstern administration. Vi mener, at det kan være lovteknisk svært at indføre, så det sker i tråd med de bagvedliggende EU-regler. Det ser da heldigvis også ud til, at parterne bag forliget er gået bort fra at indføre en sådan pålægsmoms. Modsat forventer vi, at ændringen medfører, at administrationen af erhvervsejendomme bliver billigere, da aftagerne af disse administrationsydelser normalt vil kunne fratrække momsudgiften. 1

3 Parterne bag forliget er blevet enige om at ophæve den særlige danske momsfritagelse for rejsebureauer. Dermed bliver de danske regler ensrettet med reglerne i de øvrige EU-lande. Det er endnu ikke tydeligt, hvordan rejsebranchen skal beregne momsen efter ændringen. Vi forventer, at momspligten sker med indførelse af den såkaldte "Tour Operator Margin Scheme ( TOMS ). Det vil i al korthed betyde, at der for rejser i EU skal betales moms af rejsebureauets fortjenstmargin (bruttoavance) for den enkelte rejse, mens rejser til destinationer uden for EU kan sælges uden dansk moms (med nulsats). TOMS er et kompliceret momsteknisk system, som fortolkes meget forskelligt i de 27 EUlande. Vi vil umiddelbart anbefale, at skatteministeren kigger over hækken til nabolandet Sverige, når han skal fastlægge de nærmere detaljer i den foreslåede ændring. Det er vores vurdering, at den svenske model er et gennemprøvet og administrativt fornuftigt system. Som en naturlig følge af indførelsen af momspligt vil rejsebureauerne blive fritaget for at betale den nuværende lønsumsafgift, ligesom de fremover vil få momsfradrag for deres generelle omkostninger. Det vil derfor være ganske individuelt, hvordan de enkelte rejsebureauer vil blive stillet rent økonomisk som følge af momspligten. Påvirkningen på rejsebureauerne må forventes at afsmitte på prisen for fremtidige rejser. 2

4 Grundlaget for betaling af lønsumsafgift i den finansielle sektor øges. I fremtiden skal lønsumsafgiften beregnes som 9,13% af lønsummen plus 1,25% af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Dette punkt er faldet betydeligt anderledes ud, end hvad der var angivet i Skattekommissionens forslag og i regeringens oprindelige udspil, hvor der alene var lagt op til en satsændring. Initiativet træder i kraft to år senere end flertallet af de øvrige ændringer på moms- og afgiftsområdet og må betegnes som en potentiel betydelig merudgift for den finansielle sektor. Bevæggrunden herfor fremgår ikke direkte af forliget, men hvis vi må komme med et kvalificeret gæt, kunne det skyldes, at de nye regler også må betyde, at de finansielle virksomheder kan modregne eventuelle underskud i grundlaget for beregning af lønsumsafgift. I disse finanskrisetider vil det alt andet lige betyde, at finansministeren kan kigge langt efter det merprovenu, som han budgetterer med på denne konto. Vi er dog modsat ikke i tvivl om, at initiativet er yderst provenugivende, så snart bankerne (som i tidligere tider) igen begynder at tjene penge. 1. januar 2013 Efterangivelser på momsområdet pålægges en rente på 1% pr. påbegyndt måned. Det har hidtil være gratis for virksomhederne at efterangive momsbeløb. Det ændres nu. Dette nye punkt er tilsyneladende dukket op midt i parternes forhandlinger som lyn fra en klar himmel. Ændringen vil efter vores opfattelse betyde, at virksomhederne i langt højere grad kan forvente, at myndighederne vil fokusere på periodiseringen af leverancer og momsbetalingen. Det kan blive en alvorlig ekstraregning til dansk erhvervsliv. Vi håber på vegne af erhvervslivet, at dette initiativ også indebærer, at pilen kan vende den anden vej, hvis en virksomhed har glemt at tilbagesøge moms, som den rettelig har krav på. En sådan efterangivelse, hvor virksomheden utilsigtet har lånt Staten penge, kunne med rette også forrentes med 1% pr. påbegyndt måned. Endnu ikke afgjort 3

5 Der indføres en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier på 25 kr. pr. kg. Afgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes med ca. 15%, og afgiften på el til rumvarme stiger 5%. Desuden sidestilles energi til aircondition med energi til rumvarme. Indførelse af yderligere energiafgifter for virksomheder på 15 kr. pr. GJ brændsel. Indførelse af energiafgifter for virksomheder og private på 6 øre pr. kwh elektricitet. Mælk er således fritaget for afgiften ligesom mælk i dag er fritaget for emballageafgift, hvilket efter vores opfattelse er fornuftigt, således at fx småbørnsfamilier ikke belastes af afgifter ved køb af mælk. Fremover kan virksomhederne ikke få godtgjort afgiften på energi, der anvendes til aircondition. Dette gælder ikke biobrændsler, der anvendes til rumopvarmning. Afgiftsbelastning indføres ved, at virksomhederne får nedsat det beløb, de kan få godtgjort. Dette gælder ikke biobrændsler. Afgiften på el forventes at stige med 6 øre pr. kwh, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer m.v. friholdes i større eller mindre grad for den forhøjede afgift af el og brændsler i overensstemmelse med EU s energibeskatningsdirektiv. Det er endnu ikke afklaret, hvordan denne friholdelse skal gennemføres, samt for hvilke dele, den skal gælde. Endvidere sættes energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug til 1,25 kr. pr. GJ, svarende til EU s minimumssats. Medio

6 Virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen, mister bundfradraget for CO2-afgift af brændsler i takt med, at gratiskvoterne udfases. Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus nedsættes med 50%. Dette udfases først fra 2013, hvilket betyder, at virksomhederne med tung proces fortsat får bundfradraget indtil Emballage til øl og sodavand nævnes ikke, ligesom det ikke nævnes, i stedet at pålægge en yderligere afgift på vin og spiritus. 1. januar 2013 Der genindføres en afgift på smøreolie på ca. 60 kr. pr. GJ. Med en afgift på godt ca. 2,5 kr. pr. liter sidestilles beskatningen af smøreolie med beskatning af brændsler. Øgede sundhedsafgifter på chokolade og sukkervarer, konsumis, cigaretter og røgtobak. Afgiften på sodavand omlægges. Afgiften på chokolade og sukkervarer samt konsum-is forhøjes med 25%. Cigaretafgiften forhøjes med 3 kr. pr. 20 stk. cigaretter (inkl. moms). Afgiften på røgtobak forhøjes med 120 kr. pr. kg. 5

7 Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer ændres, således at der betales afgift heraf. Tidligere har virksomhederne kunnet opnå godtgørelse af afgifter ved vejbelysning m.v. Denne mulighed ophæves, så virksomhederne ikke længere kan undgå at betale afgift på el til belysning m.v. Dette betyder formentlig, at der sker en stramning i reglerne for centrale kraftvarmeværker. Desuden betyder det, at virksomhederne ikke længere kan få godtgjort afgift af opvarmning brugt i transformerstationerne. Fordelene ved at udskille gadelysaktiviteterne ophører. Spildevandsafgiften forhøjes. Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevand forhøjes med 50%. 6

8 Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO2 ved energianvendelse. Satsen bliver den samme som ved udledning af CO2-150 kr. pr. ton. Afgiften af CFC og andre industrielle drivhusgasser sættes op, således at afgifterne på disse drivhusgasser svarer til CO2-afgiften på 150 kr. pr. ton CO2, opgjort i CO2- ækvivalenter. Med forslaget sidestilles den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser med CO2- udledningen. 7