Enghaven, Holstebro. Strategisk Partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem. Juli 2005

Transkript

1 Enghaven, Holstebro Strategisk Partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem Juli 2005

2 FORORD Byggeriet i Danmark har længe været udskældt for sin manglende produktivitet. Og selv om man kan have mange indvendinger over for de produktivitetsanalyser, der sammenligner byggeriet i Danmark med andre lande og andre brancher, er der ingen tvivl om, at produktiviteten i dansk byggeri kan forbedres. Partnering er et af mange tiltag, der i de seneste år er gjort for at forbedre ikke kun produktiviteten, men også kvaliteten i dansk byggeri. Partnering går i al sin enkelthed ud på, at parterne i byggeriet går sammen om at opnå en fælles målsætning gennem fælles aktiviteter og med fælles økonomiske interesser. Det gøres ved at anvende dialog, åbenhed og tillid og ved tidligt at inddrage alle parters kompetencer. Et af de store problemer ved partnering er, at der i starten bruges uforholdsvis mange ressourcer på at formulere fælles målsætninger og incitamentsaftaler. Samtidig oplever mange, at samarbejdet først rigtig kommer til at fungere, når projektet nærmer sig sin afslutning. I et forsøg på at imødegå disse problemer er Consensus-gruppen dannet. Det bærende element i disse bestræbelser er strategisk partnering, hvor flere på hinanden følgende projekter opføres i partnering og af det samme partneringteam. Denne rapport er en evaluering af det første projekt af en planlagt række på 3-5 forsøgsbyggerier. Udover strategisk partnering har Consensus også fokus på de forsøgselementer, der vedrører tidlig inddragelse af fagentreprenører samt anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem. Erhvervs- og Byggestyrelsen har godkendt projektet som forsøgsbyggeri, og dermed fritaget det for de normale udbudsregler. Samme godkendelse er allerede opnået for det næste projekt i forsøgsrækken. Sker det samme for de efterfølgende projekter, er vejen banet for det strategiske samarbejde. Efter hvert projekt gennemføres en evaluering. Og ved at anvende Byggeriets Nøgletalssystem, sikres det, at de forventede gevinster ved strategisk partnering kan måles og bevises. Simon Mortensen Byggeriets Evaluerings Center 14. juli

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning Introduktion Baggrund Formål Målgruppe Afrapportering og kommunikationsform Læsevejledning Metodevalg Forsøgselementerne Gentagelseseffekt, strategisk partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem Indsamlede nøgletal på projektet Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet Resultattal Tabelmateriale med gengivelse af registreringer Evaluering af forsøgselementet Gentagelseseffekt, strategisk partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem Konklusion Perspektiver for de efterfølgende projekter Litteraturliste Bilagsliste: Bilag A. Projekt Enghaven Holstebro Bilag B. Grunddata og årsagsfaktorer Enghaven Bilag C. Overordnet tidsplan for projektet Bilag D. Hensigtserklæringen Bilag E. Organisationsdiagram Bilag F. Udbudsbrev licitation i partnering Bilag G. Metodevalg Bilag H. Spildtid Bilag I. PPU-målinger Bilag J. Samarbejdsforhold Bilag K. Årsags-/virkningsanalyse Bilag L. Oversigt over de udsendte skemaer og deres indhold Bilag M. Eksempler på skemaer udsendt til FE Bilag N. Kundetilfredshed med processen Bilag O. Kundetilfredshed med produktet Bilag P. Bemærkninger til registreringer ISBN:

4 SAMMENFATNING Denne rapport omhandler evalueringen af forsøgsprojektet Enghaven i Holstebro. Projektet er det første af en række på 3-5 forsøgsprojekter. De skal vise, om strategisk partnering kan gavne både produktiviteten og kvaliteten af byggeriet. Projektet omfatter 34 plejeboliger, der er placeret i Holstebro s bymidte. Plejeboligerne opføres som partnering i totalentreprise, og der er indgået en partneringaftale mellem Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, Cowi A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Projektet bygges delvist ovenpå eksisterende bygninger, og er derfor opført med lette træelementer som bærende konstruktionsmateriale. Evalueringen af projektet er foretaget med udgangspunkt i følgende metodevalg: Interviews udført efter afleveringen af projektet, analyse af kausale sammenhænge vha. problemmatricer, nøgletal til brug ved sammenligninger af flere projekter, men også til analyser af projektets forløb over tid, PPU-målinger, som er et af opfølgningsværktøjerne i Lean Construction, der har været anvendt på Enghaven og endelig KPI procesopfølgninger, som er det værktøj, NCC anvender, når de skal sikre målopfyldelsen af de succeskriterier, der er opstillet i forbindelse med projektet. I forsøgsprojektet indgår tre forsøgselementer: Gentagelseseffekt gennem strategisk partnering, tidlig inddragelse af fagentreprenører samt anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem. Når det gælder strategisk partnering kan den endelige evaluering i sagens natur først foretages, når flere projekter er gennemført med samme partneringteam. Men allerede efter første projekt kan det konkluderes, at det strategiske partnerskab har bestået sin prøve. Samarbejdet mellem projektets hovedparter vurderes til at være kommet styrket ud på den anden side af de mange problemer, der har været på projektet, hvilket lover godt for det videre strategiske partnerskab. Der er brugt ressourcer på at udarbejde partneringaftalen, hensigtserklæringen samt organisationen for den samlede forsøgsrække. Dermed er rammerne lagt for det videre forløb rammer, der vurderes at harmonere godt med de grundelementer, der er vigtige, hvis det strategiske partnerskab skal blive en succes. Det er dog vigtigt, at fagentreprenørerne inddrages yderligere i det strategiske partnerskab, hvilket derfor bør være det centrale fokusområde på de efterfølgende projekter. Forsøgselementet tidlig inddragelse af fagentreprenørerne har på området omkring inddragelse i projekteringen været begrænset til udvalgte fagentreprenører. Her er vurderingen, at de fleste af disse udvalgte fagentreprenører har været værdiskabende for projektet. For den enkelte fagentreprenør har den tidlige involvering betydet, at han har fået større ejerskabsfølelse for projektet. Selv om det var problematisk at fastsætte targetpriser og udbyde efter økonomisk mest fordelagtige tilbud, er der nu opnået en erfaring på disse områder, som kan bruges på de næste projekter. Den grundige opsamling af erfaringer, som er indarbejdet i Consensus, vil således komme de efterfølgende projekter til gode. 3

5 Det andet forsøgselement, tidlig inddragelse af fagentreprenører, hænger naturligt sammen med strategisk partnering. Bliver fagentreprenørerne derfor yderligere inddraget i det strategiske samarbejde på de efterfølgende projekter, vil deres ekspertviden på enkelte områder bedre kunne udnyttes allerede tidligt i projekteringsfasen. Dermed bliver de yderligere værdiskabende for projekterne dels i form af mindre behov for omprojektering og dels i form af en potentielt højere kvalitet i de forslag, der kommer fra fagentreprenørerne. For det tredje og sidste forsøgselement omkring anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem er der indsamlet materiale til at beregne nøgletal for bl.a. tidsfrister, forudsigelighed i indtjening, arbejdskraftproduktivitet, totalfaktorproduktivitet, kundetilfredshed med både proces og produkt, fraværsgrad samt spildtid. Resultaterne viser bl.a., at NCC ikke har tjent så meget på projektet, som de havde forventet. Den erfaring deler NCC med flere andre af sagens parter. Produktivitetsberegningerne vil der først for alvor kunne konkluderes på, når beregninger for de næste forsøgsprojekter foreligger. Der har generelt været tilfredshed med opbygningen af de anvendte spørgeskemaer. Men for enkelte nøgletal, der ligger udenfor den grundpakke, Byggeriets Evaluerings Center normalt tilbyder, har arbejdet med at indsamle data været betydeligt. Det er dog lykkedes at få indsamlet rimeligt valide data. Det betyder, at der nu findes et komplet sæt af nøgletal, der kan anvendes til sammenligninger med tilsvarende nøgletal for de næste projekter i forsøgsrækken. Spildtidsmålingen er interessant, fordi der her er indsamlet data af en normalt uset detaljeringsgrad over et helt projekt. Målingen viser, at knap 4 pct. af de præsterede timelønstimer på projektet er spildtimer. Det stemmer fint overens med resultaterne i [EBST, 2004]. Her er tallene dog baseret på omkostninger og ikke tid. Spildtiden dækker både over tid anvendt til udbedring af fejl og mangler, som udgør mere end 60 pct. af den samlede spildtid, og spildtid fordelt på de syv strømme, der er kendt fra Lean Construction-filosofien. Af de syv strømme udgør spildtid pga. ydre omstændigheder og foregående arbejder, der ikke er afsluttet som planlagt, størstedelen af registreringerne. I alt dækker disse to strømme ca. 70 pct. af spildtiden for de syv strømme tilsammen. Registreringerne af spildtiden er præget af peaks, og der kan på baggrund af det indsamlede datamateriale ikke påvises nogen sammenhæng mellem antallet af spildtimer pr. præsteret arbejdstime og antallet af fag eller folk på pladsen. For de næste projekter bør det tilstræbes at lette indberetningsbyrden for de nøgletal, der ligger udenfor grundpakken i forbindelse med Byggeriets Nøgletalssystem. Samtidig bør det sikres, at de indsamlede nøgletal kan sammenlignes med nøgletallene fra Enghaven. Endelig bør indsamlingen af data til endnu en spildtidsmåling have særlig stor prioritet, så konklusionerne på dette område kan træffes på et bedre grundlag. Den overordnede konklusion på rapporten om Enghaven er, at der er arbejdet godt med de tre forsøgselementer, lige som der er opnået mange erfaringer undervejs i projektet. Erfaringer, som vil kunne benyttes på de efterfølgende projek- 4

6 ter. Endnu er det svært at påvise den store effekt af de tre forsøgselementer. Det skyldes, at projektet har været omgærdet af problemer langt ud over det sædvanlige. Samtidig vil værdien af nøgletallene først rigtigt vise sig, når der er indsamlet flere resultater og beregnet nøgletal for de kommende projekter. Efter evalueringen af det første forsøgsprojekt er tingene kørt i stilling til, at gevinsterne kan høstes på de efterfølgende projekter. 5

7 1 INTRODUKTION Forsøgsprojektet Enghaven, Holstebro, er det første i en række forsøgsbyggerier under det samlede navn Consensus. En uddybende beskrivelse af forsøgsprojektet Enghaven findes i [bilag A], og i dette afsnit gives udelukkende en kort introduktion til projektet. Projektet består af i alt 34 plejeboliger opført i lette træelementer i tre etager delvist ovenpå eksisterende bygninger. Det samlede etageareal udgør ca m 2. Figur 1.1: Billede af den sydlige facade af byggeriet. Stueetagen er en del af de eksisterende bygninger, der blev bygget ovenpå. Forsøgsprojektet er gennemført som et samarbejde mellem Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, COWI A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Dette samarbejde er defineret og reguleret af en partneringaftale, hvor de vigtigste elementer er samlet i en hensigtserklæring [Bilag D]. Organisationen for projektet fremgår af figur 1.2. Organisationsdiagrammet viser de kontraktlige forhold under selve udførelsesfasen, og må ikke forveksles med organisationsdiagrammet for hele forsøgsprojektet [Bilag E]. 6

8 Partneringteamet Lejerbo Bygherre NCC Construction Danmark Totalentreprenør Cowi Rådgivende ingeniør Arkitekt Torsten Riis Andersen Arkitekt PRO TEC VINDUER A/S Vindues og dør leverance HTH Køkkenforum Holstebro ApS Inventar (leverance og montage) Kone A/S Elevator MJ Malerforma I/S Maler Viggo Mogensen & Søn K/S Blik, VVS og Ventilation Holstebro Kleinsmedie A/S Smed Bravida Danmark A/S EL og ABA Skantag A/S Tagdækning Betonelement A/S Betonelement leverance Jures Medis (Litauen) Træelement leverance Tømrer og snedkerfirmaet Hans Bang Tømrer, Snedker og træelementmontage Betonelement A/S - Modulbad Badekabine leverance Povl Jacobsen A/S Jord, kloak og belægning Figur 1.2: Organisationen på forsøgsbyggeriet Enghaven, Holstebro. På flere tidspunkter undervejs i projektet opstod der problemer, som satte deres præg på forløbet. Disse problemer beskrives indgående i rapporten, og specielt henvises til [Bilag K]. Her følger en kort beskrivelse af de vanskelige forhold. Projektet Enghaven blev påbegyndt som plejeegnede ældreboliger. Det skulle bygges ovenpå et eksisterende 1-etages forretningsbyggeri beliggende i et område med dårlige funderingsforhold. Det var et problem og en udfordring for ingeniøren, at de eksisterende bærende konstruktioner med begrænsede bæreevner skulle benyttes. Desuden blev bæreevnen svækket af de dårlige funderingsforhold. På den baggrund valgtes lette træelementer som bærende elementer i konstruktionen. Under projekteringen dukkede et nyt problem op, idet kommunen ønskede, at boligerne skulle kunne fungere på linie med et plejehjem. Herved kom byggeriet ind under en anden paragraf i bygningsreglementet [EBST, 1995]. Det betød, at der ikke kunne anvendes bærende trækonstruktioner pga. skærpede brandkrav. Partneringteamet kom derfor på en alvorlig prøve, da der skulle findes en løsning på dette forhold. Sidst i udførelsesfasen opstod der problemer med frihøjden ved en opkørselsrampe til et eksisterende P-anlæg. Rampen var placeret under enkelte af boligerne, og frihøjden kunne derfor ikke bare ændres. Problemet opstod, fordi kommunen aldrig havde haft projektet i høring hos naboerne, der havde vej-ret til opkørselsrampen. 7

9 1.1 Baggrund Baggrunden for forsøgsrækken Consensus er en idé om, at der med et fast sammentømret team af parter i byggerierne kan opnås en lang række af fordele. Disse fordele skal opnås gennem åbenhed, ærlighed og gensidig respekt. Afdelingschef Poul K. Rzepka fra NCC forklarer det ved at drage paralleller til et cirkus. Et cirkus drager fra by til by gennem landet og skal helst afholde mindst én forestilling hver dag gennem hele sæsonen. Derfor har de behov for på meget kort tid at kunne rejse det enorme cirkustelt med tilskuerpladser, lys, lyd m.m. At forestille sig, at direktøren for dette cirkus i hver enkelt by skulle ud og starte forfra, finde nye folk, sætte dem sammen og få opført cirkusteltet på bare nogle timer, er helt umuligt. Cirkusteltet kan kun rejses på så kort tid i et teamwork, hvor alle er klar over deres roller og opgaver, hver gang de rejser fra by til by. Det samme gælder resten af holdet omkring cirkuset. Artister, billetsælgere, sliksælgere, plakatopsættere osv. Alle har deres rolle at udfylde og kan begynde i samme øjeblik, de ankommer til en ny by. I byggebranchen er det lige modsat. Her starter man netop forfra hver gang. Det skyldes først og fremmest den store fokus på pris, som får bygherrerne til at entrere med de parter, der kan tilbyde den laveste pris. For offentlige bygge- og anlægsopgaver findes endda Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren 1, som fokuserer meget på pris. Loven er dog blevet gjort mere smidig i nyere tid og har åbnet for alternative organisationsformer gennem reglen om økonomisk mest fordelagtige tilbud. Idéen med Consensus er at undgå at starte forfra hver gang og i stedet anvende faste teams til opførelse af byggerierne. Samtidig vil man forsøge at udnytte de enkelte parters viden og kunnen bedst muligt. 1.2 Formål Formålet med denne rapport er udelukkende at evaluere det første forsøgsprojekt i Consensus. Fokus vil være på de tre elementer, der indgår i forsøget, henholdsvis: Gentagelseseffekt - Strategisk partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører. Anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem. Det første forsøgselement Gentagelseseffekt - Strategisk partnering kan af indlysende årsager først endelig evalueres, når der foreligger flere resultater fra projekterne i forsøgsrækken. Behandlingen af dette forsøgselement i rapporten vil derfor overvejende have karakter af en evaluering af brugen af partnering samt af forventningerne til det videre forløb. Formålet med den samlede forsøgsrække er at påvise, i hvilket omfang de udvalgte elementer i forsøgsprojektet bidrager til at effektivisere byggeprocessen og øge kvaliteten af produktet. Der udarbejdes en selvstændig slutevaluering, der ser nærmere på dette aspekt. Forudsætningen for at udarbejde denne slutrapport er, at minimum tre af projekterne i forsøgsrækken gennemføres som planlagt. 1 Lov nr. 450 af 7. juni 2001, [ 8

10 1.3 Målgruppe Den primære målgruppe for rapporten er almene, offentlige og private bygherrer samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den sekundære målgruppe er entreprenører, rådgivere og øvrige interessenter. 1.4 Afrapportering og kommunikationsform De opnåede resultater og erfaringer fra de tre forsøgselementer i forsøgsprojektet afrapporteres i indeværende rapport. Rapporten er offentlig, og derfor vil der enkelte steder være nøgletal, som ikke kan gengives i deres helhed, da de rummer oplysninger af fortrolig karakter. Generelt er dokumentation i form af udfyldte skemaer, referater fra interviews m.m. ikke medtaget ligeledes på grund af hensynet til fortrolighed. Udover den erfaringsopsamling, der formidles via denne rapport, har der gennem hele forsøgsprojektet været en løbende erfaringsudveksling blandt de deltagende parter, ligesom disse parter afslutningsvis har fulgt op på de opstillede succeskriterier og forsøgselementer. Information fra disse opfølgninger og erfaringer indgår naturligvis også i grundlaget for denne rapport. 1.5 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring en gennemgang og evaluering af de enkelte forsøgselementer. For den, som vil vide mere, er der bagest i rapporten placeret diverse bilag med uddybende informationer og gengivelser af registreringer og dokumenter fra projektet. Bilagene er alfabetisk nummererede, og henvisninger hertil vil være angivet i kantede parenteser i selve teksten. Byggeriets Nøgletalssystem er en central del af rapporten, dels fordi systemet er et af de tre forsøgselementer i projektet, og dels fordi det vil blive brugt til at evaluere de to andre forsøgselementer. Figurer og tabeller er nummererede fortløbende efter det kapitel eller bilag, de er placeret i. Litteraturhenvisninger er indsat i teksten i kantede parenteser efter princippet [forfatter, udgivelsesår]. For litteraturlisten gælder samme princip. Forkortelsen FE optræder ofte i teksten i stedet for at skrive ordet fagentreprenør helt ud. I princippet har alle FE ere være underentreprenører til NCC, men det er valgt at fastholde den betegnelse, NCC selv anvender. På relevante steder vil der være indsat fodnoter. De er nummererede fortløbende, og uddybningen af dem findes nederst på den side, hvor de optræder. 9

11 2 METODEVALG Der eksisterer ingen offentlig standard for valg af metode i forbindelse med evaluering af projekter, der er fritaget for udbudsreglementet 2. Der foreligger alene et krav om evaluering fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. I denne evalueringsrapport gennemføres evalueringen af de tre forsøgselementer ved anvendelse af følgende metoder: Interview Kausalanalyse ved udarbejdelse af problemmatrix (årsags-/virkningsanalyser) Identifikation af nøgletal til brug ved sammenligning mellem forsøgsrækkens projekter PPU-målinger KPI procesopfølgning Metoderne er valgt ud fra et ønske om at fremskaffe en stor detaljeret informationsmængde med et acceptabelt forbrug af ressourcer som indsats. Interviewene afføder en stor mængde information, og lige som det er tilfældet for årsags- /virkningsanalyserne belaster dette arbejde først og fremmest den evaluerende part. Indsamlingen af oplysninger er foretaget efter Byggeriets Nøgletalssystem, der er udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center. Ønsket om at indsamle oplysninger udover dem, der findes i grundpakken fra Byggeriets Evaluerings Center, har medført at en lidt større indberetningsbyrde end normalt har været accepteret. PPU-målingerne foretages som en naturlig del af filosofien trimmet byggeri. Den filosofi er netop anvendt på Enghaven, og har derfor ikke medført en yderlige belastning for de deltagende parter. Det samme gør sig gældende for KPI procesopfølgningerne, som også har været anvendt i projektet til andet formål end denne evalueringsrapport. Uddybende beskrivelser af de enkelte metoder fremgår af [bilag G]. 2 Tilbudsindhentningsloven og tilbudsbekendtgørelsen. 10

12 3 FORSØGSELEMENTERNE I det følgende gives en kort introduktion og en teoretisk indføring i hvert af de tre forsøgselementer. Desuden opsummeres indholdet i hvert af de tre forsøgselementer i relation til Enghaven. 3.1 Gentagelseseffekt, strategisk partnering Samarbejdsformen Partnering, som beskrevet i [bilag A], er efterhånden ved at vinde indpas som en naturlig samarbejdsform i den danske byggebranche. Partnering indeholder nogle åbenlyse fordele, der kan føre til bedre og billigere byggeri og ikke mindst skabe et bedre arbejdsmiljø for alle involverede parter. Ofte er det forbundet med mange ressourcer at starte et partnering projekt, og ofte er det først ved projektets afslutning, at samarbejdsformen begynder at fungere. Deraf udspringer idéen om strategisk partnering. Strategisk partnering kan kort beskrives som: Gentaget samarbejde mellem alle byggeriets parter efter principperne i partnering. [Hellmers m.fl., 2004] En mere generel definition, som kan anvendes også udenfor byggeriet, er: Strategisk partnering er et sæt af strategiske handlinger, som udtrykker de fælles målsætninger for en række virksomheder opnået gennem fælles beslutningstagning, rettet mod at anvende erfaringsopsamling til løbende at forbedre deres fælles præstation. Frit oversat efter [Bennett & Jayes, 1998] Idéen er, at man udvælger et fast team, som i fællesskab skal udføre en række på hinanden følgende projekter. Derved vil man i langt højere grad kunne drage nytte af de opnåede erfaringer. Det første projekt vil i det store hele minde meget om et normalt projekt i partnering. Dog formodes det, at de enkelte parter i højere grad vil gå helhjertet ind og arbejde for de fælles mål og interesser, eftersom det på længere sigt vil give den største gevinst. Når man begynder på projekt nr. 2, vil de enkelte parter kende hinanden i forvejen, og de metoder, som er anvendt i det første projekt, vil være indlært. Det bevirker, at det strategiske partnerskab kan starte på samme høje niveau som det første projekt sluttede. Med tiden vil man derfor nærme sig en præstation på linje med den, der er beskrevet om cirkusteltet (jf. afsnit 1.1). I [Bennett & Jayes, 1998] er der fastlagt syv grundelementer, som er afgørende, hvis strategisk partnering skal forløbe succesfuldt. Disse 7 grundelementer kan ses i figur

13 Medlemskab Lighed Strategi Integration Erfaringsopsamling Nøgletalssystem Projektprocesser Figur 3.1: Sammenhængen mellem de 7 afgørende elementer for at strategisk partnering kan forløbe succesfuldt. Det fremgår af figuren, at der først udvikles en strategi, som angiver retningen for de næste fem grundelementer. Herefter gennemføres erfaringsopsamling. Dermed opnås, at strategien for samarbejdet forbedres, hvilket medfører løbende forbedringer for både proces og produkt. De syv grundelementer behandles ikke nærmere her, men vil blive taget op igen ved evalueringen af forsøgselementet strategisk partnering i afsnit 5.1. I Consensus-samarbejdet er det planen at opføre 3-5 projekter, hvor det strategiske partnerskab hele tiden udbygges og forbedres. Det kræver dog, at der findes egnede projekter, og at de opnår status som forsøgsbyggerier. Det er nødvendigt for ikke at komme i konflikt med reglerne i tilbudsloven, der ellers gælder, når bygherren i det strategiske partnerskab primært satser på støttet byggeri. Ved udgivelsen af denne rapport er næste forsøgsprojekt i rækken allerede fundet og påbegyndt. Projektet kaldes Tvedvej og opføres i Kolding. På Enghaven startes det strategiske partnerskab udelukkende med deltagelse af de strategiske hovedparter, som er Lejerbo, NCC Construction Danmark, Cowi og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen. Der er bl.a. udarbejdet en partneringaftale, som er beskrevet nærmere i [bilag A]. FE erne er dog også inddraget i partneringsamarbejdet og har i udbudsbrevet fået information herom. Se i øvrigt [bilag A] og [bilag F]. Projektet skal anvendes til at øge antallet af parter i det strategiske partnerskab ved at udvælge de FE ere, som har vist gode præstationer på Enghaven. Endelig var det et mål at opfylde de succeskriterier, der er opstillet, og styrke samarbejdet gennem hele projektet. 3.2 Tidlig inddragelse af fagentreprenører Tidlig inddragelse af fagentreprenører betyder, at fagentreprenørerne udvælges allerede før projekteringen af hovedprojektet er begyndt. Forsøgselementet er en naturlig del af et projekt, der er opført i partnering, men er valgt ud som et selvstændigt forsøgselement for at sætte fokus på, hvilken værdi fagentreprenørerne 12

14 kan tilføre projektet. For at gøre dette, er det nødvendigt at evaluere særskilt på området. Baggrunden for at inddrage fagentreprenører tidligt i processen er opfattelsen af, at de personer, der arbejder med den praktiske udførelse på byggepladsen også er dem, der har de bedste idéer til, hvordan tingene skal gøres og tilrettelægges. Derfor kan det være både værdiskabende og ressourcebesparende at inddrage disse personers viden allerede før projektet færdigprojekteres. En projektgennemgang på et fælles møde med fagentreprenøren og rådgiverne vil kunne fange mange af de fejl, der ofte opstår på det tidlige stadie i projekteringen, og som senere ville resultere i ressourcekrævende omprojekteringer eller måske endda ombygninger. En anden fordel er, at fagentreprenørerne vil føle en større ansvarsfølelse overfor det, de selv har været med til at projektere. Endelig vil den tidlige inddragelse af fagentreprenørerne i projekteringen betyde en større sikkerhed i udførelsen, da de alene vil foreslå løsninger, som de af erfaring ved virker. Inddragelsen af fagentreprenørerne allerede før projekteringen af hovedprojektet besværliggør dog udbudene af de enkelte entrepriser. Mange er af den opfattelse, at jo mindre fastlagt projektet er i udbudsmaterialet, jo større usikkerhed må fagentreprenørerne operere med i deres tilbud, og desto større bliver det usikkerhedstillæg, de lægger oveni deres beregnede tilbud. Men hvis projektet fastlægges for detaljeret, vil fagentreprenørernes ændringsforslag betyde omkostninger til omprojektering. Kunsten ved tidlig inddragelse af fagentreprenørerne er derfor præcist at finde det tidspunkt for udbudet, hvor regnestykket udbytte af fagentreprenørernes viden fratrukket omkostninger til omprojektering samt de tillagte usikkerhedstillæg i tilbudene giver det størst mulige resultat. Dette er forsøgt illustreret i figur 3.2. På Enghaven blev regnestykket yderligere kompliceret af den fastlåste økonomi, som indsendelsen af skema B medfører. + kr. Usikkerhedstillæg i FE's tilbud Omkostninger til omprojektering Gevinst ved inddragelse af FE Samlet gevinst Optimalt tidspunkt for inddragelse af FE 0 Projektperiode Figur 3.2: Eksempel på identifikation af det mest optimale tidspunkt for inddragelse af FE. De viste kurver er udelukkende symbolske, ligesom enheder er udeladt. 13

15 På Enghaven var det målet at inddrage de væsentligste FE ere og leverandører så tidligt i projekteringsfasen som muligt for at udnytte deres kompetencer bedst muligt og undgå omprojekteringer af nævneværdig grad. Hermed ønskede partneringteamet at kunne tilføre projektet en større værdi i form af bedre løsninger og større sikkerhed i udførelsen. 3.3 Byggeriets Nøgletalssystem Byggeriets Evaluerings Center har udviklet Byggeriets Nøgletalssystem, som er et benchmarking system, der skal hjælpe til med at effektivisere byggeprocessen og dermed højne produktiviteten i den danske byggebranche. Via systemet indsamles oplysninger både på virksomheds-, projekt- og entrepriseniveau. Når oplysningerne er blevet bearbejdet til sammenlignelige nøgletal af Byggeriets Evaluerings Center, får de enkelte virksomheder mulighed for at benchmarke sig mod andre tilsvarende virksomheder og derigennem identificere deres styrker og svagheder og derudfra lægge en strategi til at blive bedre. Samtidig kan bygherrerne bruge Byggeriets Nøgletalssystem som et udvælgelsesværktøj, hvor der kan konkurreres på andre parametre end prisen. Uden at der foreligger håndfaste beviser herpå, er det ofte sådan, at det billigste tilbud sjældent resulterer i det billigste projekt. Endnu sjældnere forekommer det, at det billigste tilbud resulterer i den bedste kvalitet og med færrest fejl og mangler. Med Nøgletalssystemet får bygherren mulighed for at udvælge og bedømme de udførende virksomheder ud fra deres præstationer på tidligere projekter. Ved at inddrage Byggeriets Nøgletalssystem som forsøgselement i projektet skabes der en synergieffekt. Samtidig med at Byggeriets Evaluerings Center kan teste og udvikle på systemet, skabes der en mulighed for at måle værdien af de resterende forsøgselementer gennem forsøgsrækken. Yderligere kan forsøgselementet have den positive effekt, at parterne stræber mere efter at gøre det bedst muligt, når de ved, de bliver målt på deres præstation. På Enghaven er der indsamlet oplysninger til beregning af nøgletal svarende til den grundpakke, Byggeriets Evaluerings Center anvender på en almindelig evalueringssag. Herudover er der indsamlet data til at beregne spildtid, forudsigelighed i indtjening både med og uden indregning af kapacitetsomkostninger, en korrigeret arbejdskraftproduktivitet, hvor også rådgivernes timeforbrug indgår samt kundetilfredshed med produktet. Indsamlingen af data til beregning af spildtid er af stor betydning for forsøgsrækken. Nøgletallet giver mulighed for meget detaljeret at analysere på, hvor der er forbedringsmuligheder og om andelen af spildtid igennem forsøgsrækken mindskes eller skifter karakter. Målingen er helt unik, og der vil derfor først blive mulighed for at konkludere noget, når der er foretaget flere målinger på tilsvarende projekter. De mange nødvendige data er samlet ind ved at udsende skemaer til en stor del af de involverede parter i projektet som beskrevet i [bilag G]. En vigtig del af forsøgselementet er feedback fra dem, som har udfyldt skemaerne. I hvilket omfang er de tilfredse med den måde, skemaerne er opbygget på? 14

16 Derfor er der med hvert skema udsendt et ekstra opfølgningsskema til dette formål. Derudover er der i de udførte interviews spurgt til udformningen af skemaer samt andre interessante aspekter omkring dataindberetningen. Dertil kommer, at Byggeriets Evaluerings Centers egne erfaringer med at indsamle oplysninger til nøgletal kan anvendes, når dette forsøgselement skal evalueres. De mange oplysninger, der er indsamlet om projektet, er gennemgået i kapitel 4. 15

17 4 INDSAMLEDE NØGLETAL PÅ PROJEKTET I dette kapitel gennemgås de registreringer, der er foretaget på Enghaven samt hvilke værdier, der er anført for de enkelte registreringer. Til sidst gives en kort vurdering af datavaliditeten. 4.1 Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet I projektet afprøver Byggeriets Evaluerings Center en udvalgt del af nøgletalsystemet. De enkelte nøgletal er foreslået af Byggeriets Evaluerings Center og efterfølgende godkendt af forsøgsteamet. Respondentenheden samt præcisering af, hvilke data, der registreres, fremgår af [bilag L]. Herunder er i oversigtsform gengivet de registreringer, der foretages på Enghaven i forhold til opgørelse af de diagnostiske indikatorer og projektets resultattal, jvf. afsnit 4.2. For nærmere information om faktorernes definitioner henvises generelt til [BEC, 2003]. Faktor Definition/beskrivelse Indberetter Projektets Udførelsestid 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt (-er) og Lejerbo påbegyndelsestidspunkt 101 Planlagt afleveringsdato Lejerbo 102 Faktisk afleveringsdato og dato for overstået NCC mangelafhjælpning 103 Ændringer i tid aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra kommende forhold NCC Arbejdstimerelaterede forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500) 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved-/totalentreprenør (faktor faktor 217) 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler inden afleveringsdato 203 Arbejdstimer brug til udbedring af fejl og mang- NCC samt udvalgte FE ere NCC samt udvalgte FE ere Lejerbo/NCC ler i det 1. år efter aflevering 205 Forventet antal overtimer NCC 206 Faktisk antal overtimer NCC 209 Fravær i timer grundet ulykker NCC samt udvalgte FE ere 210 Fravær i timer grundet sygdom NCC samt udvalgte FE ere 211 Tabt arbejdstid fordelt på syv årsager (foregående arbejde, plads, ydre omstændigheder, materialer, materiel, mandskab og information) NCC samt udvalgte FE ere 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder uden- COWI og TRA 16

18 Faktor Definition/beskrivelse Indberetter for bygge- og anlægssektoren (sektor 4500) Indtjeningsrelaterede forhold (Beregnes på baggrund af øvrige faktorer) 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for sekundære NCC direkte produktionsomkostninger 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for sekundære direkte produktionsomkostninger NCC og anlægssektoren 407 Indkøb af ydelser fra virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren Prisrelaterede forhold 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) Lejerbo 401 Faktisk pris Lejerbo 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller forårsaget Lejerbo af udefra kommende forhold 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- NCC samt udvalgte FE ere NCC samt udvalgte FE ere Materialeomkostninger 500 Forventede materialeomkostninger NCC 501 Realiserede materialeomkostninger NCC samt udvalgte FE ere Lønomkostninger 516 Forventede gageomkostninger NCC 517 Realiserede gageomkostninger NCC samt udvalgte FE ere 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede NCC 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede NCC samt udvalgte FE ere Materielomkostninger 520 Forventede materielomkostninger NCC 521 Realiserede materielomkostninger NCC 532 Forventede omkostninger til småaktiver NCC 533 Realiserede omkostninger til småaktiver NCC Øvrige omkostninger 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger NCC NCC 17

19 Faktor Definition/beskrivelse Indberetter Kapitalindsats (Beregnes pba. øvrige faktorer) 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total- /hovedentreprenør. Faktoren er tilnærmet med faktor 521 Værditilvækst (Beregnes pba. af øvrige faktorer) 600 Projektets værditilvækst, entreprisesum minus råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end udførende bygge- og anlægssektor (sektor 4500) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket Kundetilfredshed 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Interview med Lejerbo 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Interview med brugere Tabel 4.1: De indsamlede registreringer på Enghaven. Udover registreringerne til at beregne de diagnostiske indikatorer og resultattallene foretages endvidere registrering af udvalgte grunddata og årsagsfaktorer. Disse registreringer foretages primært af Byggeriets Evaluerings Center bl.a. på baggrund af oplysninger, der er indsendt til Holstebro Kommune. Af [Bilag B] fremgår de udvalgte variable samt deres værdier for Enghaven. 4.2 Resultattal Projektets resultattal, der skal bruges til at sammenligne med de øvrige projekter i forsøgsrækken, er i det følgende opstillet i listeform. Resultattallene beregnes af Byggeriets Evaluerings Center og vil blive anvendt til at uddrage konklusionerne af de to andre forsøgselementer, hhv. tidlig inddragelse af fagentreprenører og strategisk partnering. Faktor Definition/beskrivelse Vedrører 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid (aflevering) 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælp- Alle Alle 18

20 Faktor Definition/beskrivelse Vedrører ulykker i forhold til samlet antal arbejdstimer) 304 Forudsigelighed i indtjening uden indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 1 )) 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 2 )) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 1 ) 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 2 ) 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og den realiserede projektpris. 601 Arbejdskraftproduktivitet (værditilvækst i forhold til præsterede arbejdstimer hos de udførende) 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditilvækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital) 604 Korrigeret arbejdskraftproduktivitet ved inddragelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringsamarbejdet) ningsperiode 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og mangler i forhold til samlet arbejdstid) NCC samt udvalgte FE ere 213 Spildtidsprocent NCC samt udvalgte FE ere 215 Fraværsgrad (fraværstimer grundet sygdom og NCC samt udvalgte FE ere NCC NCC NCC NCC Alle 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Alle 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Alle Tabel 4.2: De resultattal, der beregnes på Enghaven. 4.3 Tabelmateriale med gengivelse af registreringer NCC samt udvalgte FE ere NCC (FE erne er udeladt) Partnerne i partneringteamet I tabel 4.3 fremgår de indberettede værdier for hver af de indsamlede registreringer, der blev vist i Til mange af værdierne er der i [bilag P] anført bemærkninger, som kan findes via faktornummeret. Kun de faktornumre, der har bemærkninger, vil være nævnt i [bilag P]. Her findes også en mere generel diskussion af datavaliditeten i indberetningerne samt de fortolkningsproblemer, der har været i den forbindelse. Faktor Definition/beskrivelse Værdi 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt(-er) og påbegyndelsestidspunkt Kontrakt: Opstart: Planlagt afleveringsdato

21 Faktor Definition/beskrivelse Værdi 102 Faktisk afleveringsdato og dato for overstået mangelafhjælpning Afleveringsdato: Mangler udbedret: Ændringer i tid aftalt med bygherre eller 55 arbejdsdage fremkaldt af udefra kommende forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500). 200A: timelønstimer, 200B: Funktionærtimer før påbegyndelse på byggepladsen, 200C: funktionærtimer efter påbegyndelse på byggepladsen 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved-/totalentreprenør (faktor faktor 217) 200A: timer 200B: 900 timer 200C: 3377 timer Samlet: timer timer 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og 297 timer mangler inden afleveringsdato 203 Arbejdstimer brug til udbedring af fejl og mangler i det 1. år efter aflevering 205 Forventet antal overtimer 0 timer 206 Faktisk antal overtimer 497 timer 209 Fravær i timer grundet ulykker 14 timer 210 Fravær i timer grundet sygdom 457 timer 211 Tabt arbejdstid fordelt på syv årsager (1: foregående arbejde, 2: plads, 3: ydre omstændigheder, 4: materialer, 5: materiel, 6: mandskab og 7: information) 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren (sektor 4500) 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for sekundære direkte produktionsomkostninger 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for sekundære direkte produktionsomkostninger endnu ukendt 1: 137 timer 2: 15 timer 3: 190 timer 4: 10 timer 5: 80,5 timer 6: 0 timer 7: 40,5 timer I alt: 473 timer 5163 timer Fortroligt Fortroligt Fortroligt Fortroligt 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) t. kr. 401 Faktisk pris t. kr. 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller t. kr. 20

22 Faktor Definition/beskrivelse Værdi forårsaget af udefra kommende forhold For bygherren dog kun 377 t. kr. 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren t. kr. FE ere: 492 t. kr. 407 Indkøb af ydelser fra virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren t. kr. FE ere: 37 t. kr. 500 Forventede materialeomkostninger t. kr. 501 Realiserede materialeomkostninger t. kr. FE ere: t. kr. 516 Forventede gageomkostninger t. kr. 517 Realiserede gageomkostninger t. kr. FE ere: 270 t. kr. 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede 337 t. kr. 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede 776 t. kr. 520 Forventede materielomkostninger (kan ikke opgøres selvstændigt og er derfor slået sammen med faktor 530) 521 Realiserede materielomkostninger 618 t. kr. 532 Forventede omkostninger til småaktiver 17 t. kr. 533 Realiserede omkostninger til småaktiver 17 t. kr. 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger (inkl. forventede materielomkostninger) 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total-/hovedentreprenør Faktoren er tilnærmet med faktor Projektets værditilvækst, entreprisesum minus råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end udførende bygge- og anlægssektor (sektor 4500) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen 701 Kundetilfredshed fra slutbrugerne i forhold til produktet FE ere: t. kr. Se faktor t. kr. 361 t. kr. 618 t. kr t. kr t. kr. Tabel 4.3: Værdier for de indsamlede registreringer på Enghaven. 2,9 4,0 21

23 Efter gennemgangen af de mange værdier for de valgte registreringer på Enghaven kan resultattallene beregnes. De findes i tabel 4.4. Som for tabel 4.3 findes der i [bilag P] bemærkninger til de beregnede resultattal. Faktor Definition/beskrivelse Værdi 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk 100,0 % udførelsestid (aflevering) 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk 100,0 % udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og mangler i 1,49 % forhold til samlet arbejdstid) 213 Spildtidsprocent 3,85 % 215 Fraværsgrad (fraværstimer grundet sygdom og 2,21 % ulykker i forhold til samlet antal arbejdstimer) 304 Forudsigelighed i indtjening uden indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 1 )) -5,44 % 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 2 )) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 1 ) 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 2 ) 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og den realiserede projektpris. 601 Arbejdskraftproduktivitet (værditilvækst i forhold til præsterede arbejdstimer hos de udførende) 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditilvækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital) 604 Korrigeret arbejdskraftproduktivitet ved inddragelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringsamarbejdet) Tabel 4.4: De beregnede resultattal for Enghaven. -4,33 % Fortroligt Fortroligt Totalt set: 106,0 % Set for Lejerbo: 101,7 % 340 kr. pr. time 2, kr. pr. time Generelt må det konkluderes, at NCC har haft svært ved at overholde de forventede omkostninger til materialer, lønninger m.m. Det realiserede dækningsbidrag er mindre end NCC havde forventet, men set i lyset af de mange problemer, der har været på projektet, se [bilag P], kunne det være gået langt værre. Dækningsbidraget bliver dog også forbedret på grund af en større omsætning end forventet. 22

24 Rådgiverne har ligeledes haft problemer med at overholde deres budgetterede omkostninger på sagen. Det skyldes især: Ændringen af klassifikation fra plejeegnede ældreboliger til plejehjem Et kompliceret byggeri, der sammenbygges med eksisterende konstruktioner og forhold omkring eksisterende P-dæk Dårlige funderingsforhold samt oprydning af grund m.m. Projektet er i kraft af samtykke fra bygherren afleveret til tiden og mangelfrit. Det er bedre end gennemsnittet for de entrepriser, der på rapportens udgivelsestidspunkt er blevet evaluerede efter Byggeriets Evaluerings Centers normale grundpakke. Ses der på den overordnede tidsfristoverholdelse set fra bygherrens side, ligger Enghaven dog under det tilsvarende gennemsnit af evaluerede projekter i Byggeriets Evaluerings Centers database. Det sidste har formentlig været årsag til, at bygherren bedømmer overholdelse af aftalte tidsplaner og aflevering af projektet til tiden som værende værre end forventet. Se [Bilag N]. At bygherren i sine indberetninger i skemaerne samtidig har vurderet, at projektet er afleveret til tiden og mangelfrit, skyldes formentlig ønsket om et godt samarbejde i partneringteamet. Men også, at de forhold, som har forårsaget forsinkelserne for de flestes vedkommende ikke har været forhold, som de øvrige parter af partneringteamet har haft indflydelse på. Bedømmelsen værre end forventet indikerer dog, at forsinkelserne alligevel har generet bygherren lidt. Arbejdskraftproduktiviteten er godt 15 pct. lavere end gennemsnittet af projekterne i databasen. Også kundetilfredsheden med processen ligger noget under de ca. 3,5, som ved rapportens udgivelse var gennemsnittet for de evaluerede entrepriser i Byggeriets Evaluerings Centers database. Generelt bør resultaterne af de beregnede nøgletal dog anvendes med forsigtighed, da validiteten af de indsamlede data ikke er så høj som ønsket for flere af indberetningerne. Se [Bilag P]. Det skyldes bl.a. forskellige måder at opgøre omkostningerne på i de systemer, som virksomheder normalt anvender i forhold til indberetningsskemaerne til Byggeriets Evaluerings Center. Mange af de indsamlede faktorer findes der pt. ikke noget ordentligt sammenligningsgrundlag for, da de ikke er inkluderet i Byggeriets Evaluerings Centers grundpakke. Derfor vil resultatet af registreringerne først rigtigt kunne blive vurderet, når flere af forsøgsprojekterne er gennemført. Resultatet af spildtidsmålingen er kommenteret og analyseret i [bilag H]. 23

25 5 EVALUERING AF FORSØGSELEMENTET I dette kapitel vil der blive evalueret særskilt på hvert af de tre forsøgselementer. Forsøgselementerne er alle beskrevet i kapitel 3. Derfor vil dette afsnit udelukkende handle om selve evalueringen. I evalueringen vil resultater fra de gennemgåede analyser bagerst i rapporten blive inddraget, idet de bidrager til at belyse resultaterne for de enkelte forsøgselementer. 5.1 Gentagelseseffekt, strategisk partnering Evalueringen af dette forsøgselement kan i sagens natur ikke udføres på baggrund af egentlige resultater, da Enghaven er det første af en række forsøgsprojekter. I stedet vil evalueringen blive foretaget med baggrund i det samarbejde, der er opnået og som skal videreudbygges. Som beskrevet i afsnit 3.1 er der en forventning om, at man allerede i første projekt vil kunne høste en gevinst blot ved at parterne har en viden om, at samarbejdet skal fortsætte i flere projekter. Derfor er det interessant netop at inddrage samarbejdet i evalueringen [bilag J]. Endelig vil også de forventninger, parterne har givet udtryk for i interviewene, blive inddraget. Indledningsvis følges der op på, om det strategiske partnering-element på Enghaven tager højde for de syv grundelementer, der er præsenteret i figur 3.1, og som ifølge [Bennett & Jayes, 1998] er nødvendige, hvis det strategiske partnerskab skal blive en succes. Strategien har i høj grad været tilstede, da der er gjort meget ud af både hensigtserklæring og partneringaftale Ses der på elementerne medlemskab og lighed, er det klart, at de er til stede for hovedparterne i projektet. FE eren har på Enghaven ikke været en del af det strategiske partnerskab, men projektet er blevet anvendt til at udvælge strategiske FE ere. Dermed vil dette element klart være styrket på de efterfølgende projekter. Integration findes til dels i projektet, da det er hensigten, at partneringteamet skal bestå af parter, hvor hele virksomheden og organisationen bag tror på idéen. Det er dog meget svært at inddrage alle niveauer hos de deltagende parter, og projektets integration vil i praksis begrænse sig til dets aktører. Nøgletalssystemet og projektprocesser må begge siges at være på plads, da der både indsamles og bearbejdes et stort udvalg af nøgletal på projektet og gøres forsøg på at anskue projektet totaløkonomisk. Erfaringsopsamlingen er også på plads. Det er nærværende rapport bl.a. et bevis på. De KPI-procesopfølgninger, der er redegjort for i [bilag J], viste, at parterne generelt var godt tilfredse med samarbejdet på projektet. Der har været lidt nedgang i scoren for målopfyldelsen af succeskriterierne i den periode, hvor projektet var hårdest ramt af problemer, men samarbejdet er blevet styrket i takt med, at man løste problemerne. Bygherren har endda udtalt, at han mener, at årsagen til, at projektet overhovedet blev gennemført, var aftalen om det strategiske partnerskab. Havde det været en traditionel totalentreprise, havde de mange problemer højst sandsynligt sat en stopper for projektet allerede i projekteringsfasen. 24

26 På den negative side skal det nævnes, at flere FE udtaler, at de ikke har oplevet samarbejdet meget anderledes end ved traditionelle projekter. Dette skyldes nok først og fremmest de mange problemer på projektet, som har sat deres præg på det vertikale samarbejde. Lejerbo udtaler, at de altid har været meget inddraget i program- og projekteringsfasen, og har ikke følt det anderledes i dette tilfælde. De mener ikke selv, at de har bidraget nævneværdigt til partneringsamarbejdet under selve udførelsen, idet de helst undlader at blande sig for meget, når først behovene til projektet er afklaret. Også rådgiverne mener, at det er meget normalt, at man samarbejder om projektet. De anfører dog, at der i opstartsfasen af Consensus-samarbejdet har været anvendt mere tid til møder end på et traditionelt organiseret projekt. Rådgiverne er dog enige i, at strategisk partnering og den ekstra tid, der anvendes til fx ekstra møder, efterfølgende tjener sig ind i kraft af bedre samarbejde mellem bygherre, entreprenører og medprojekterende. På Enghaven har FE erne ikke været inddraget i partneringaftalen, og indgår derfor heller ikke i nøgletallet for Partneringsamarbejdets udbredelse. Se faktor 805 i [Bilag B]. En nærmere definition af Partneringsamarbejdets udbredelse kan findes i [BEC, 2003]. Nøgletallet vil kun langsomt nærme sig værdien 1, da bl.a. omkostninger til materialer og underentreprenører trækkes fra entreprisesummen af de parter, der indgår i partneringteamet. Kun hvis alle materialeleverandører og underentreprenører samt deres materialeleverandører og underentreprenører osv. også indgår i partneringteamet, vil værdien 1 kunne opnås. Derfor er det også vigtigt at pointere, at der ikke stilles krav til størrelsen af dette nøgletal, når det skal afgøres, om et projekt er opført i partnering eller ej. Nøgletallet har værdien 0,50 for Enghaven, hvad der er ganske pænt. Det bør dog kunne forbedres på de efterfølgende projekter. FE erne har på flere punkter deltaget i projektet på partneringbasis, men ifølge definitionen på deltagere i partneringsamarbejde, [BEC, 2003] skal man have deltaget i udarbejdelsen af de fælles mål og interesser på projektet. FE erne er i udbudet [bilag F] blevet gjort opmærksom på, at de skulle deltage i et partneringprojekt, og har været inddraget i både projektering og den indledende workshop om partnering, ligesom der har været anvendt nogle af elementerne fra trimmet byggeri på projektet. Der har også været intentioner om åben økonomi, men holdningen fra FE erne er, at denne kun har været envejs. De har ikke fået indblik i NCC s økonomi på sagen, og der har heller ikke været nogen klar incitamentsaftale for FE erne på projektet. Byggelederen har udtalt, at der var en aftale om, at evt. økonomiske gevinster som følge af forslag fra FE erne ville tilfalde dem. Han mener også, at de opnåede besparelser rent faktisk er kommet enkelte FE ere til gode. Der har dog ikke været udtrykt noget i den retning fra FE ernes side. Det må derfor konstateres, at FE erne pr. definition ikke har deltaget i partneringsamarbejdet. NCC forklarer selv, at den begrænsede åbne økonomi fra NCC s side er et bevidst valg, da NCC er af den mening, at det ikke er af afgørende betydning for FE ernes arbejde, om de har indblik i hele projektets totaløkonomi. Et sådant indblik kræver stor tillid en tillid, der ikke er tilstede allerede på første projekt. FE har derfor udelukkende fået indblik i den del af økonomien, som omhandler FE ernes egne entrepriser. På spørgsmålet om de i deres tilbud eller indsatser på projektet har taget hensyn til, at der var mulighed for at deltage i et videre strategisk samarbejde, svarer alle på nær en enkelt FE nej. Den FE, som svarede ja på spørgsmålet, gik lidt ned i dækningsbidrag i sit tilbud for at forbedre sine chancer for udvælgelse. Det er 25