Consensusprojekt Tvedvej, Kolding Strategisk Partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem

Transkript

1 Consensusprojekt Tvedvej, Kolding Strategisk Partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem ISBN: September 2008

2 KOLOFON Titel: Consensusprojekt Tvedvej, Kolding Udgave: 1. udgave Udgivet år: 2008 Forfatter (-e): Simon Mortensen, Byggeriets Evaluerings Center Redigering: Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center Design og produktion: Byggeriets Evaluerings Center Foto: Byggeriets Evaluerings Center Sprog: Dansk Format: Elektronisk og trykt ISBN: Pris: Gratis download fra: Trykt version udleveres, så længe laver haves. Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til rapporten. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår.

3 FORORD I det seneste årti er der gjort forskellige tiltag for at øge produktiviteten og forbedre kvaliteten i byggeriet i Danmark. Et af disse tiltag er partnering, som siden 2004 har været en integreret del af den statslige byggepolitik. Partnering er karakteriseret ved en åben og dialogbaseret samarbejdsform, hvor parterne ved fælles aktiviteter, som oftest workshops, i fællesskab formulerer projektets målsætninger. Samarbejdsformen partnering er endvidere karakteriseret ved, at deltagerne inddrages tidligt og er åbne omkring de økonomiske forhold. Et partneringsamarbejde er pr definition endvidere baseret på fælles økonomiske interesser og inkluderer såvel bygherrer, rådgivere og entreprenører. Set i det lys blev Consensus-gruppen dannet. Idéen var at anvende det samme partneringteam i flere på hinanden følgende projekter. Dette er blevet kaldt strategisk partnering. Hensigten var at stimulere en løbende forbedring af samarbejdsforholdene fra projekt til projekt for herved at øge værditilvæksten som følge af tidlig inddragelse af fagentreprenører samt færre fejl, mangler og misforståelser i byggeprocessen. Oprindeligt var der planlagt en forsøgsrække på 3-5 projekter, hvilket ansås som et minimum for at kunne eftervise effekten af forsøgselementerne. Denne rapport omhandler det andet projekt i rækken, som samtidig også bliver det sidste, da projektgruppen efter det andet projekts afslutning har opløst sig selv. I forsøgsrækken Consensus har der været fokuseret på tre forsøgselementer: Dels strategisk partnering, dels tidlig inddragelse af fagentreprenører og endelig afprøvning af Byggeriets Nøgletalssystem. Nøgletalssystemet har udover at være et forsøgselement også fungeret som et gennemgående værktøj til at måle effekten af forsøgselementerne. Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen, 2008.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Introduktion Baggrund Formål Målgruppe Afrapportering og kommunikationsform Læsevejledning Metodevalg Indsamlede nøgletal på projektet Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet Resultattal Tabelmateriale med gengivelse af registreringer Evaluering af forsøgselementerne Gentagelseseffekt, strategisk partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem Konklusion Perspektiver for kommende projekter Litteraturliste Bilag A. Projektet på Tvedvej Bilag B. Grunddata og årsagsfaktorer for projektet Bilag C. Organisationsdiagram Bilag D. Spildtid Bilag E. PPU-målinger Bilag F. Samarbejdsforhold Bilag G. Kundetilfredshed med processen Bilag H. Brugertilfredshed Bilag I. Bemærkninger til registreringer... 63

5 SAMMENFATNING Denne rapport omhandler evalueringen af forsøgsprojektet Tvedvej i Kolding. Projektet er det andet projekt i den række af forsøgsprojekter, som oprindeligt var planlagt gennemført under betegnelsen Consensus. Det første projekt (projekt Enghaven, Holstebro) blev opført i perioden august 2003 til september Der er til dette projekt udarbejdet en tilsvarende rapport, hvori de opnåede resultater er behandlet [BEC, 2005]. Evalueringen af det andet projekt (projekt Tvedvej, Kolding) vil på de områder, hvor det er fundet relevant, indeholde en sammenligning med resultaterne af det første projekt. Da forsøgsrækken afsluttes efter kun to projekter, skal resultaterne fortolkes med en varsomhed, og evaluator tager derfor forbehold herfor. Projekt Tvedvej omfatter 60 almene lejeboliger, der er placeret øst for centrum af Kolding, ikke langt fra Kolding Fjord. Boligerne opføres ligesom det første projekt efter samarbejdsformen partnering med en underliggende totalentreprisekontrakt. Partneringteamet fra første projekt er ligeledes fastholdt. De primære parter er: Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, Cowi A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Boligerne er opført på bar mark i et forholdsvis kuperet terræn. De 60 boliger er fordelt med 18 boliger af 76 kvm og 42 boliger af 86 kvm. Boligerne opføres i 10 blokke med 6 i hver. Alle blokke er opført i to plan, men den enkelte bolig er kun i et plan. Bebyggelsen indeholder således både boliger i stueplan og på 1. sal. Boligerne deler opgang to og to således, at boligen i stuen og boligen på første sal har indgang i samme opgang. Evalueringen af Tvedvej, Kolding er foretaget tilsvarende Enghaven, Holstebro. Evalueringsmetoderne omfatter interview, nøgletal, PPU-målinger 1 og KPIprocesopfølgninger. KPI-procesopfølgningerne er et værktøj, som NCC anvender, når de skal måle graden af målopfyldelse for de succeskriterier, der er opstillet som et led i partneringsamarbejdet. De tre forsøgselementer fra det første projekt er naturligt også ført videre, da de fra start har været ment som gennemgående elementer i forsøgsrækken. Disse forsøgselementer er: 1. Udnyttelse af gentagelseseffekt gennem strategisk partnering 2. Tidlig inddragelse af fagentreprenører 3. Afprøvning og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem Styregruppen i Consensus vurderede, at de opnåede resultater fra det første projekt ikke var gode nok til at tilføre nye forsøgselementer til det andet projekt. Styregruppen valgte derfor at koncentrere sig om at få de allerede eksisterende forsøgselementer til at fungere bedre. 1 PPU står for: Procent Planlagt Udført og er et af de centrale værktøjer i Lean Construction. 5

6 Da projekt Tvedvej i Kolding var det andet projekt i Consensus, kunne forsøgsgruppen nu for første gang teste effekten af strategisk partnering. Specielt i planlægningsfasen har der i været enighed om, at det strategiske samarbejde har medført gevinster. De gennemførte KPI-procesopfølgninger dokumenterer, at projektsamarbejdet er videreført på det høje niveau, hvor det forrige projekt sluttede. Bygherren anfører, at projektet højst sandsynligt ikke kunne gennemføres, hvis ikke man havde anvendt strategisk partnering hertil var udfordringerne med at holde projektet inden for den økonomiske ramme for store. Partneringteamet fandt imidlertid en løsning, og projektet blev realiseret til alles tilfredshed. Seks leverandører og fagentreprenører fra det forrige projekt i Holstebro var udvalgt til også at deltage på Tvedvej. Totalentreprenøren og bygherren vurderer, at dette har været til stor gavn for projektet som helhed. Ikke mindst har de strategisk valgte fagentreprenører betydet færre udgifter til licitation. Selve byggeperioden er af parterne blevet karakteriseret som værende lig en traditionel totalentreprise. Det skal bemærkes, at projektet er udført i en periode med meget høj aktivitet i byggeriet. Højkonjunkturen har haft en negativ indvirkning på forudsætningerne for dette forsøgselement, idet tilbuddet om at fortsætte som strategisk fagentreprenør i visse tilfælde er blevet afslået bl.a. med henvisning til travlhed og andre opgaver. Det andet forsøgselement: Tidlig inddragelse af fagentreprenører vurderes ligeledes at have haft en positiv effekt på projektet. Projektet havde en meget stram økonomi, og her var fagentreprenørernes forslag til besparelser og ændringer meget konstruktive. Netop det, at de forskellige fag blev inddraget på et tidligt tidspunkt og dermed kunne bidrage med forslag allerede i projekteringsfasen, har også gjort det lettere at gennemføre disse ændringer. På det forrige projekt var det vanskeligt at få fagentreprenørerne inddraget tidligt nok til, at deres forslag kunne indarbejdes i projektmaterialet, bl.a. fordi fagentreprenørerne først skulle udvælges. På Tvedvej har den tidlige inddragelse været kombineret med brugen af strategiske fagentreprenører, og det vurderes at være en klar fordel. Anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem har medført, at der for projektet er indsamlet et stort datamateriale, som i store træk kan sammenlignes direkte med tilsvarende data fra det forrige projekt. Netop muligheden for at sammenligne projekterne imellem var årsagen til, at projektgruppen har fastholdt nøgletallene fra forrige projekt, fx nøgletal om spildtid. Der er dog foretaget klare forbedringer i metoderne til indsamling af data. Der er i langt højere grad benyttet standardiserede og velafprøvede indberetningsskemaer, hvilket har gjort de beregnede nøgletal mere valide, fordi der ikke i samme omfang som tidligere har været behov for antagelser. Specielt vurderes registreringen af spildtid at have en høj detaljeringsgrad og en høj kvalitet. Nøgletallene viser, at der ikke kan påvises nogen signifikante økonomiske eller tidsmæssige gevinster ved forsøgsbyggerierne i forhold til øvrige byggerier, evalueret af centret. Årsagen hertil er dels, at projekternes forudsætninger har været forskellige og dels, at det kun drejer sig om to byggerier. 6

7 Sammenlignes de to forsøgsprojekter kan det konstateres, at økonomien for de involverede parter er forbedret på Tvedvej, og tilmed har bygherren har været mere tilfreds. Spildtidsprocenten er målt til 5 %, svarende til, at 5 % af arbejdstiden karakteriseres som spild af håndværkerne (ventetid eller udbedring af fejl undervejs i byggeriet). Dette niveau er stort set ens på begge forsøgsprojekterne. Det er i forbindelse med disse resultater vigtigt at påpege, at spildtidsprocenten ikke kan sammenlignes med resultater af produktivitetsstudier, hvor man typisk finder at 30 % af tiden er spildtid. Spildtidsregistreringen på Enghaven og Tvedvej er ikke foretaget med stopur (frekvensstudier), og de mange små pauser og afbræk og øvrig uproduktiv tid er ikke medregnet som spildtid i denne undersøgelse. På trods heraf synes spildtidsniveauet dog alligevel lavt, da den observerede spildtid på de to projekter kun andrager ca. 1/20 af arbejdstiden. Dette indikerer en effektiv styring og udførelse på byggepladsen. Evaluator vurderer, at det bl.a. kan tilskrives den tidlige inddragelse af fagentreprenørerne samt en professionel og erfaren byggeledelse. Generelt antyder evalueringen, at der har været mange gode initiativer på projektet Tvedvej i Kolding, men at de hver især skal prioriteres højere, før effekten vil kunne påvises i de indsamlede nøgletal. Det skal imidlertid påpeges, at de to forsøgsprojekter er forskellige i omfang, beliggenhed, byggeperiode etc. Ved sammenligning af de to projekter har det ikke været muligt at korrigere nøgletallene for disse naturlige variationer, og det kan derfor ikke afvises, at forklaringen på de målte forskelle snarere skal findes her end i anvendelsen af forsøgselementerne. Interviewene med projektets deltagere viser dog ganske klart, at forsøgselementerne har haft en positiv effekt, som tydeligst er kommet til udtryk på projekt Tvedvej i Kolding. Det er projektdeltagernes opfattelse, at strategisk partnering skaber rammerne for en løbende forbedring af samarbejdsforholdene. Anvendes strategisk partnering i kombination med tidlig inddragelse af fagentreprenører, har projektdeltagerne påpeget et uudnyttet potentiale, som kan realiseres allerede efter første projekt og til gavn for samtlige involverede. Ved færdiggørelsen af denne rapport stod det klart, at der ikke bliver noget tredje projekt i Consensus-rækken. Projekt- og styregruppe er opløst som følge af vanskelighederne med at finde nye egnede projekter, der kunne indgå i forsøgsrækken. Vanskelighederne begrundes med, at højkonjunkturen i byggeriet har presset priserne på materialet og arbejdskraft i vejret og dermed gjort det svært at bygge almene boliger indenfor rammebeløbet. Dette kan i øvrigt bekræftes af det generelt meget lave aktivitetsniveau indenfor nybyggeriet af almene boliger de seneste år. Desuden har der været en række udskiftninger i personkredsen i forhold til det første projekt, og styregruppen har således fundet det hensigtsmæssigt at stoppe forsøgsrækken efter de to gennemførte projekter. 7

8 1 INTRODUKTION Forsøgsprojektet Tvedvej, Kolding, er det andet projekt i en række forsøgsbyggerier under det samlede navn Consensus. En uddybende beskrivelse af forsøgsprojektet Tvedvej findes i [Bilag A], og i dette afsnit gives udelukkende en kort introduktion til projektet. Projektet består af i alt 60 almene lejeboliger fordelt på i alt 10 blokke med 6 boliger i hver. Bebyggelsen er opført i betonelementer i to plan med vandret adskillelse mellem hver bolig. Boligerne deler opgang to og to således, at en bolig i stue plan og en bolig på 1. sal deles om samme opgang. Det samlede etageareal udgør m 2. Der er mellem boligblokkene opført skure men bortset herfra ingen fælles bebyggelse. Figur 1.1: Bebyggelsens facade ud mod Tvedvej. Forsøgsprojektet er gennemført som et samarbejde mellem Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, COWI A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Dette samarbejde er defineret og reguleret af en partneringaftale med fælles hensigtserklæring. Projektet er desuden reguleret af en totalentrepriseaftale mellem Lejerbo og NCC. Organisationsdiagrammet for projektet fremgår af figur 1.2. Organisationsdiagrammet viser de kontraktlige forhold under selve udførelsesfasen og må ikke forveksles med organisationsdiagrammet for hele forsøgsprojektet [Bilag C]. 8

9 Lejerbo Bygherre Partneringteam NCC A/S Totalentreprenør Cowi Ingeniør A.T.R.A Arkitekt HBB Skandinavien ApS Leverandør: Badekabiner Betonelement A/S Leverandør: Betonelement - facade Expan A/S Leverandør: Betonelement - skillevægge A/S Boligbeton Leverandør: Dæk- og altanelementer Pro Tec Vinduer A/S Leverandør: Vinduer og udv. døre J.G. Maskinudlejning Jord Kloak - Befæstigelse FFT Sasse & Junghanns GMBH Elementmontage styring af tyske UE Svend Nikolajsen A/S Beton Skantag A/S Tagdækning Viggo Mogensen & Søn A/S Blik VVS - Ventilation Bravida Danmark A/S EL - ABA Siemens, Building Tecnologies A/S Måleudstyr HTH Køkkencenter Inventar Malermeister Elster Maler Tischlerei Hartung Vinduesmontage - Skure Fritz - Bauträger Skillevægge Loft Gulv - vinduesindfatning Holtzbau/Tischlerei Jens Goebel Trapper underbeklædning - fodlister Figur 1.2: Organisationen på forsøgsbyggeriet Tvedvej, Kolding. Arkitektrollen for Arkitekt Torsten Riis Andersen (A.T.R.A.) har afveget fra et normalt byggeprojekt for at tilgodese det strategiske forsøgselement. Projektet blev oprindeligt udbudt i arkitektkonkurrence af Lejerbo. Denne konkurrence blev vundet af Cubo Arkitekter. For at holde fast i partneringteamet fra første projekt var det derfor nødvendigt at lave en særlig aftale med CUBO Arkitekter, så A.T.R.A efterfølgende kunne overtage arkitektrollen. En del af det udførende arbejde på projektet er udført af tyske håndværkere, som er indkøbt som følge af flaskehalsene på det danske arbejdsmarked. Organisatorisk har FFT Sasse & Junghanns stået for koordination og styring af eget arbejde samt de fire øvrige tyske fagentreprenører, hvilket er vist i diagrammet. 1.1 Baggrund Udgangspunktet for forsøgsrækken Consensus var et ønske om at efterprøve og dokumentere effekten af at lade samme projektgruppe gennemføre flere på hinanden følgende projekter. Det var forventningen, at samarbejdet set over tid ville være præget af åbenhed, ærlighed og gensidig respekt projektdeltagerne imellem, hvilket ville lede til en målbar øget effektivitet og bedre kvalitet. Der henvises i øvrigt til den foregående rapport om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005]. 9

10 1.2 Formål Formålet med denne rapport er at evaluere forsøgsprojekt Tvedvej i Kolding samt at foretage enkelte sammenligninger med det første projekt i Consensus. Der vil ikke være tale om en egentlig afrapportering af forsøgsrækken, da to projekter vurderes utilstrækkeligt hertil. Fokus vil være på de tre elementer, der indgår i forsøget, henholdsvis: Gentagelseseffekt - Strategisk partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører. Anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem. For en detaljeret gennemgang af de tre forsøgselementer henvises til den forrige rapport om Enghaven, Holstebro. Formålet med den samlede forsøgsrække er at påvise, i hvilket omfang de udvalgte elementer i forsøgsprojektet bidrager til at effektivisere byggeprocessen og øge kvaliteten af produktet. 1.3 Målgruppe Den primære målgruppe for rapporten er almene, offentlige og private bygherrer, herunder naturligvis også deltagerne i Consensus-projekterne. Sekundært er rapporten henvendt til entreprenører, rådgivere og øvrige interessenter, herunder myndighederne og vidensinstitutioner. 1.4 Afrapportering og kommunikationsform De opnåede resultater og erfaringer fra de tre forsøgselementer i forsøgsprojektet afrapporteres i indeværende rapport. Rapporten er offentlig, og derfor vil der enkelte steder være nøgletal, som ikke kan gengives i deres helhed, da de rummer oplysninger af fortrolig karakter. Generelt er dokumentation i form af udfyldte skemaer, referater fra interviews m.m. ikke medtaget, ligeledes på grund af hensynet til fortrolighed. Udover den erfaringsopsamling, der formidles via denne rapport, har der gennem hele forsøgsprojektet været en løbende erfaringsudveksling blandt de deltagende parter. Ligeledes har parterne afslutningsvis fulgt op på de opstillede succeskriterier og forsøgselementer. Information fra disse opfølgninger og erfaringer indgår naturligvis også i grundlaget for denne rapport. 1.5 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring en gennemgang og evaluering af de enkelte forsøgselementer. For de, der ønsker yderligere information, er der bagerst i rapporten placeret diverse bilag med informationer og gengivelser af registreringer fra projektet. Bilagene er nummererede fra A til I. Henvisninger hertil vil være angivet i kantede parenteser i selve teksten. Byggeriets Nøgletalssystem er en central del af rapporten, dels fordi systemet er et af de tre forsøgselementer i projektet, og dels fordi det vil blive brugt til at evaluere de to andre forsøgselementer. 10

11 Figurer og tabeller er nummereret fortløbende efter det kapitel eller bilag, de er placeret i. Litteraturhenvisninger er indsat i teksten i kantede parenteser efter princippet [forfatter, udgivelsesår]. Forkortelsen FE optræder ofte i teksten i stedet for at skrive ordet fagentreprenør helt ud. I princippet har alle FE ere været underentreprenører eller materialeleverandører til NCC, men det er valgt at fastholde den betegnelse, som NCC selv anvender. Enkelte steder i teksten vil der være indsat fodnoter. De er nummereret fortløbende og placeret nederst på de konkrete sider. 11

12 2 METODEVALG I denne evalueringsrapport gennemføres evalueringen af de tre forsøgselementer ved anvendelse af følgende metoder: Interview, herunder kundetilfredshedsmålinger. Indsamling af nøgletal til brug ved sammenligning mellem forsøgsrækkens projekter PPU-målinger KPI procesopfølgning Metoderne er valgt ud fra et ønske om at fremskaffe en stor detaljeret informationsmængde med et acceptabelt forbrug af ressourcer som indsats. Indsamlingen af oplysninger er foretaget efter Byggeriets Nøgletalssystem, der er udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center [BEC, 2003]. PPU-målingerne er gennemført ugentligt på projektet, som et naturligt led i totalentreprenørens anvendelse af Lean Construction. PPU anvendes til løbende overvågning og erfaringsopsamling for de enkelte aktiviteter under udførelsen, og resultaterne er således blevet brugt i projektevalueringen uden at påføre de deltagende parter en ekstra indberetningsbyrde. Det samme gør sig gældende for KPI procesopfølgningerne, som også har været anvendt i projektet til andet formål end indeværende evalueringsrapport. For uddybende beskrivelser af de enkelte metoder henvises til den forrige rapport om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005]. 12

13 3 INDSAMLEDE NØGLETAL PÅ PROJEKTET I dette kapitel gennemgås de registreringer, der er foretaget på Tvedvej, Kolding samt hvilke værdier, der er anført for de enkelte registreringer. Til sidst gives en kort vurdering af datavaliditeten, som yderligere er uddybet i [Bilag I]. 3.1 Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet I dette andet forsøgsprojekt er det valgt at indsamle de samme nøgletal, som blev testet på projekt Enghaven, Holstebro. Dermed opnås en sammenligningsmulighed projekterne imellem, og parterne har på forhånd kendt til dataindsamlingsprincipperne. Evaluator kan dog konstatere, at der ikke er fyldestgørende indberetninger til at beregne nøgletal om overtimer og fravær pga. sygdom og ulykker, hvorfor disse nøgletal udgår. Herunder er i oversigtsform gengivet de registreringer, der er foretaget på Tvedvej, Kolding. Registreringerne indgår som datagrundlag for projektets resultattal, jf. afsnit 3.2. For nærmere information om faktorernes definitioner henvises til [BEC, 2003] Faktor Definition/beskrivelse Indberetter Projektets Udførelsestid 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt (-er) og Lejerbo påbegyndelsestidspunkt 101 Planlagt afleveringsdato Lejerbo 102 Faktisk afleveringsdato og dato for overstået mangelafhjælpning NCC 103 Ændringer i tid aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra kommende forhold NCC Arbejdstimerelaterede forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500) 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved-/totalentreprenør (faktor faktor 217) 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler inden afleveringsdato fordelt på otte årsager (foregående arbejde, plads, ydre omstændigheder, materialer, materiel, mandskab, information og andet ) 203 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler i det 1. år efter aflevering 211 Tabt arbejdstid fordelt på otte årsager (foregående arbejde, plads, ydre omstændigheder, materialer, materiel, mandskab, information og andet ) NCC samt FE ere NCC samt FE ere Lejerbo/NCC NCC samt FE ere 13

14 Faktor Definition/beskrivelse Indberetter 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren (sektor 4500) COWI og TRA Indtjeningsrelaterede forhold (Beregnes på baggrund af øvrige faktorer) 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for sekundære NCC direkte produktionsomkostninger 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for sekundære direkte produktionsomkostninger NCC Prisrelaterede forhold 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) Lejerbo 401 Faktisk pris Lejerbo 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller forårsaget Lejerbo af udefra kommende forhold 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren NCC samt FE ere 407 Indkøb af tjenesteydelser NCC samt FE ere Materialeomkostninger 500 Forventede materialeomkostninger NCC 501 Realiserede materialeomkostninger NCC samt FE ere Lønomkostninger 516 Forventede gageomkostninger NCC 517 Realiserede gageomkostninger NCC samt FE ere 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede NCC 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede NCC samt FE ere Materielomkostninger 520 Forventede materielomkostninger NCC 521 Realiserede materielomkostninger NCC 532 Forventede omkostninger til småaktiver NCC 533 Realiserede omkostninger til småaktiver NCC Øvrige omkostninger 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger NCC NCC 14

15 Faktor Definition/beskrivelse Indberetter Kapitalindsats (Beregnes pba. af øvrige faktorer) 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total- /hovedentreprenør. Faktoren er tilnærmet med faktor 521. Værditilvækst (Beregnes pba. af øvrige faktorer) 600 Projektets værditilvækst. (Entreprisesum minus råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end udførende bygge- og anlægssektor (sektor 4500)) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket Kundetilfredshed 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Interview med Lejerbo 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Interview med brugere Tabel 3.1: De indsamlede registreringer på Tvedvej. De enkelte faktorer er defineret i [BEC, 2003], som kan hentes online på Udover registreringerne til at beregne projektets resultattal foretages endvidere registrering af udvalgte grunddata og årsagsfaktorer. Disse registreringer foretages primært af Byggeriets Evaluerings Center bl.a. på baggrund af oplysninger, der er indsendt til Kolding Kommune. Af [Bilag B], fremgår de udvalgte variable samt deres værdier for Tvedvej. 3.2 Resultattal Projektets resultattal, der skal bruges til at sammenligne med det forrige projekt i forsøgsrækken, er i det følgende opstillet i listeform. Resultattallene beregnes af Byggeriets Evaluerings Center og vil blive anvendt til at uddrage konklusionerne for de to andre forsøgselementer, hhv. tidlig inddragelse af fagentreprenører og strategisk partnering. Faktor Definition/beskrivelse Vedrører 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid (aflevering) 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælp- Alle Alle 15

16 Faktor Definition/beskrivelse Vedrører ningsperiode 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og mangler i forhold til samlet arbejdstid) NCC samt FE ere 213 Spildtidsprocent NCC samt 304 Forudsigelighed i indtjening uden indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 1 )) 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR 2 )) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 1 ) 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af kapacitetsomkostninger (DGR 2 ) 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og den realiserede projektpris. 601 Arbejdskraftsproduktivitet (værditilvækst i forhold til præsterede arbejdstimer hos de udførende) 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditilvækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital) 604 Korrigeret arbejdskraftsproduktivitet ved inddragelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringssamarbejdet) FE ere NCC NCC NCC NCC Alle 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Alle 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Alle Tabel 3.2: Oversigt over resultattal, der beregnes på Tvedvej, Kolding. 3.3 Tabelmateriale med gengivelse af registreringer NCC samt FE ere NCC (FE erne er udeladt) Partnerne i partneringteamet I tabel 3.3 fremgår de indberettede værdier for hver af de indsamlede registreringer, der blev vist i tabel 3.1. Til flere af værdierne er der i [Bilag I] anført bemærkninger, som kan findes via faktornummeret. Kun de faktornumre, der har bemærkninger, vil være nævnt i [Bilag I]. Her findes også en mere generel diskussion af datavaliditeten i indberetningerne. Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt(-er) Kontrakt: Aug. 04. og påbegyndelsestidspunkt Opstart: Planlagt afleveringsdato Faktisk afleveringsdato og dato for overstået Afleveringsdato: mangelafhjælpning Mangler udbedret: Ændringer i tid aftalt med bygherre eller frem- 21 arbejdsdage 16

17 Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej kaldt af udefra kommende forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører 200A: timer og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500). 200A: timelønstimer, 200B: timer 200C: timer 200B: Funktionærtimer før påbe- gyndelse på byggepladsen, 200C: funktionærtimer Samlet: timer efter påbegyndelse på byggepladsen 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt timer hoved-/totalentreprenør (faktor faktor 217) 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler inden afleveringsdato fordelt på otte årsager: (1: foregående arbejde, 2: plads, 3: ydre omstændigheder, 4: materialer, 5: materiel, 6: mandskab, 7: information og 8: andet) 203 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler i det 1. år efter aflevering 211 Tabt arbejdstid fordelt på otte årsager (1: foregående arbejde, 2: plads, 3: ydre omstændigheder, 4: materialer, 5: materiel, 6: mandskab, 7: information og 8: andet) 1: 63,0 timer 2: 4,0 timer 3: 105,5 timer 4: 0,0 timer 5: 86,5 timer 6: 0,0 timer 7: 62,5 timer 8: 526,5 timer I alt: 848,0 timer timer 1: 60,5 timer 2: 29,0 timer 3: 403,5 timer 4: 19,0 timer 5: 190,0 timer 6: 41,0 timer 7: 41,0 timer 8: 48,0 timer I alt: 832,0 timer timer 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger Fortroligt 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for Fortroligt sekundære direkte produktionsomkostninger 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger Fortroligt 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for Fortroligt sekundære direkte produktionsomkostninger 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) kr. 401 Faktisk pris kr. 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller forårsaget kr. af udefra kommende forhold 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge kr. og anlægssektoren FE ere: kr. 407 Indkøb af tjenesteydelser kr. 17

18 Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej FE ere: 0 kr. 500 Forventede materialeomkostninger kr. 501 Realiserede materialeomkostninger kr. FE ere: kr. 516 Forventede gageomkostninger (udførende) kr. 517 Realiserede gageomkostninger (udførende) kr. FE ere: kr. 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede 0 kr. 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede kr. FE ere: kr. 520 Forventede materielomkostninger kr. 521 Realiserede materielomkostninger kr. 532 Forventede omkostninger til småaktiver kr. 533 Realiserede omkostninger til småaktiver kr.(skøn) 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger kr. 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger kr.(skøn) 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total- /hovedentreprenør. Faktoren er tilnærmet med faktor kr. 600 Projektets værditilvækst. (Entreprisesum minus kr. råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end udførende bygge- og anlægssektor ) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser kr. fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen 3,6 (skala 1 til 5, hvor 5 er bedst) 701 Kundetilfredshed fra slutbrugerne i forhold til produktet 3,5 (skala 1 til 5, hvor 5 er bedst) Tabel 3.3: Værdier for de indsamlede registreringer på Tvedvej. Efter gennemgangen af de mange værdier for de valgte registreringer på Tvedvej kan resultattallene beregnes. De findes i tabel 3.4, hvor også resultaterne fra Enghaven er indsat for at lette sammenligningen. Som for tabel 3.3 findes der i [Bilag I] bemærkninger til de beregnede resultattal. 18

19 Faktor Definition/beskrivelse Nøgletal Tvedvej Nøgletal Enghaven 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt 100,0 % 100,0 % og faktisk udførelsestid (aflevering) 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt 100,0 % 100,0 % og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og 2,45 % 1,49 % mangler i forhold til samlet arbejdstid) 213 Spildtidsprocent 4,86 % 3,85 % 304 Forudsigelighed i indtjening uden indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR1)) -4,46 procentpoint -5,44 procentpoint 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af kapacitetsomkostninger (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad ( DGR2)) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af kapacitetsomkostninger (DGR1) 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af kapacitetsomkostninger (DGR2) 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og den realiserede projektpris. 601 Arbejdskraftsproduktivitet (værditilvækst i forhold til præsterede arbejdstimer hos de udførende, prisniveau ) 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditilvækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital) 604 Korrigeret arbejdskraftsproduktivitet ved inddragelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringssamarbejdet, prisniveau ) -4,76 procentpoint Fortroligt Fortroligt -4,33 procentpoint Fortroligt Fortroligt 102,7 % 106,0 % 346 kr. pr. time 1,51 1, kr. pr. time 340 kr. pr. time 343 kr. pr. time Tabel 3.4: De beregnede resultattal for Tvedvej samt resultattal for Enghaven til sammenligning. Generelt må det konkluderes, at Tvedvej projektet rent økonomisk er gået lidt bedre end det første projekt Enghaven, Holstebro. NCC har dog ikke tjent så meget, som de forventede, hvilket især må tilskrives prisstigninger på materialer, 2 Der stod fejlagtigt 2,60 i den tidligere rapport [BEC, 2005] 19

20 der jf. tabel 3.3 er blevet 26 % højere end forventet. En merudgift på 2,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at NCC for at imødegå prisstigningerne på materialer har valgt at købe flere af de materialer, som FE erne ellers normalt selv leverer. Effekten af denne indkøbsstrategi er ikke undersøgt. Det bemærkes, at elektrikeren og jordentreprenøren ifølge deres indberetninger til Byggeriets Evaluerings Center har haft et økonomisk negativt resultat. Rådgiverne har også rent økonomisk haft en bedre sag end sidst. Arkitekten har dog aldrig indberettet de nødvendige oplysninger, men det vurderes ud fra sagens generelle forløb, at deres dækningsbidrag ligger nogenlunde på niveau med den rådgivende ingeniør. Den højere indtjening hos rådgiverne vurderes at være en direkte følge af, at projekt Tvedvej har undgået flere af de uforudseelige hændelser, som der blev observeret på projekt Enghaven i Holstebro. På det tidspunkt hvor projektet blev påbegyndt, var tiden ikke en afgørende faktor for bygherren, hvorfor de udførende virksomheder fik lov til at optimere tidsplanen, så opførelsen kunne effektiviseres mest muligt. Undervejs i udførelsesfasen blev tidsplanen efter fælles forståelse revideret, og afleveringen udskudt en måned. Senere i byggeprocessen ændrede situationen sig for bygherren, eftersom lejlighederne blev lejet ud i et højere tempo end forventet. Derfor blev der aftalt en etapevis aflevering, og i en enkelt lejlighed flyttede beboerne ind en måned før, den første etape blev afleveret. Dette medførte en forceret afslutning af byggeprojektet. Projektet er på trods heraf afleveret til tiden og uden angivelse af mangler i afleveringsprotokollen. Dette var også tilfældet med projekt Enghaven i Holstebro. Evaluator vil dog påpege, at resultatet bør tolkes varsomt, idet der udelukkende indgår mangler konstateret ved afleveringen. Efter ibrugtagningen gennemgik beboerne lejlighederne og udfærdigede mangellister, som entreprenørerne efterfølgende har anerkendt og udbedret. Der foreligger ikke information om, hvornår disse mangler var udbedret, men det konstateres, at der er brugt 400 arbejdstimer på mangeludbedringen indtil et-års eftersynet. I forbindelse med et-års eftersynet er det af parterne skønnet, at der skal bruges 730 arbejdstimer til udbedring af mangler konstateret her. I alt er der således på projektet anvendt 1130 timer til udbedring af mangler, hvilket også fremgår af tabel 3.3. Arbejdskraftproduktiviteten er efter omregning til prisniveau sammenlignelig med tallet beregnet for Enghaven. Arbejdskraftproduktiviteten er steget med ca. 2 % fra 340 kr./time til 346 kr./time. Den korrigerede arbejdskraftproduktivitet er vokset forholdsvis mere fra 343 kr./time til 374 kr./time. En stigning på 9 %, hvilket indikerer, at Tvedvej har været en bedre sag for rådgiverne, end Enghaven var. Den målte arbejdskraftproduktivitet er i den laveste tredjedel sammenlignet med de øvrige nybyggerier, som Byggeriets Evaluerings Center har evalueret. Generelt skal man dog være varsom med at sammenligne produktivitetstal på projekt- eller entrepriseniveau, idet eksterne faktorer på de enkelte projekter kan påvirke tallene, fx en fejl i tilbudsberegningen, uforudsete hændelser, kontraktfejl etc. 20

21 Kundens tilfredshed med byggeprocessen på Tvedvej ligger lidt over gennemsnittet i forhold til øvrige evaluerede projekter i centrets database og er samtidig blevet markant bedre end Enghaven. Det tyder på, at samarbejdet har fungeret bedre end det gjorde sidst, hvor de mange uforudsete hændelser påvirkede bygherrens tilfredshed. Evaluator har ligeledes målt beboernes tilfredshed med byggeriet. Det bemærkes, at beboerne er mindre tilfredse på Tvedvej sammenlignet med Enghaven. På Tvedvej er der målt en slutbrugertilfredshed på 3,5, hvor resultatet på Enghaven var 4,0. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, så resultaterne på begge projekter placerer sig i den pæne ende. Slutbrugernes tilfredshed er behandlet nærmere i [Bilag H]. Resultatet af spildtidsmålingen er kommenteret og analyseret i [Bilag D]. Generelt er det Byggeriets Evaluerings Centers vurdering, at de indsamlede nøgletal er mere pålidelige på indeværende projekt sammenlignet med projekt Enghaven. Det skyldes primært, at mange oplysninger denne gang er kommet ind via den grundpakke evaluering, som Byggeriets Evaluerings Center efterhånden har meget stor erfaring med. De standardiserede spørgeskemaer er sendt ud og har indgået på lige fod med andre spørgeskemaer i Byggeriets Nøgletalssystem. Flere af entreprenørerne har desuden stiftet bekendtskab med disse spørgeskemaer i andre sammenhænge også. Indberetningerne til spildtidsmålingen har været mere sammenhængende, og der har ikke i samme grad været forvirring om, hvordan dataene skulle indberettes. 21

22 4 EVALUERING AF FORSØGSELEMENTERNE I dette kapitel vil der blive evalueret særskilt på hvert af de tre forsøgselementer. Forsøgselementerne er alle tidligere grundigt beskrevet i rapporten om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005], og derfor vil dette afsnit udelukkende omhandle selve evalueringen af disse forsøgselementer. I evalueringen vil resultater fra de gennemgåede analyser bagerst i rapporten (bilagene) blive inddraget, idet de bidrager til at belyse resultaterne for de enkelte forsøgselementer. 4.1 Gentagelseseffekt, strategisk partnering På Enghaven i Holstebro var det vanskeligt at evaluere dette forsøgselement, da projektet dengang var det første i rækken af planlagte forsøgsprojekter. Projektet blev opført i partnering, men det strategiske aspekt ville der først kunne konkluderes på efter, at flere projekter er gennemført. Projektet Tvedvej, Kolding var det andet projekt i forsøgsrækken Consensus. Målet var her at inddrage og nyttiggøre det strategiske aspekt i forsøgsrækken. Det bemærkes, at projektet som udgangspunkt ikke var specielt egnet til strategisk partnering, da det først blev besluttet at inddrage Tvedvej i forsøgsrækken efter, at bygherren havde udskrevet en arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev vundet af Cubo Arkitekter. Efterfølgende indgik bygherren en totalentrepriseaftale med NCC. NCC indkøbte derefter A.T.R.A som rådgiver for at fastholde det strategiske partneringteam. Specielt i den følgende forslags- og projekteringsfase var der i projekt- og styregruppe stor enighed om, at det strategiske partnerskab var en fordel. Projektets økonomi var fra starten under pres. Dels som følge af det høje aktivitetsniveau i byggeriet og dels som følge af de stigende materialepriser, og de indkomne tilbud fra FE erne var generelt højere end budgetteret. Ved fælles indsats i partneringteamet og projektgruppen lykkedes det at finde de nødvendige besparelser og effektiviseringer, således projektet kunne realiseres indenfor den økonomiske ramme. Vel at mærke uden at bygherren har givet udtryk for, at der er blevet taget værdi ud af projektet. Bygherren udtaler i interview med evaluator, at et projekt med så vanskelige økonomiske forudsætninger kun sjældent gennemføres. Bygherren tillægger det gode samarbejde i partneringgruppen en stor andel af æren for, at projektet kunne realiseres. Faktisk havde bygherren ved projektets afslutning en økonomisk reserve, som ikke var brugt, og som et led i partneringaftalen fik totalentreprenøren del heri. Tilsvarende aftalen på Enghaven omfattede denne incitamentsordning ikke fagentreprenørerne. I projektet er der fra partneringsteamets side lagt vægt på, at beboerne i størst muligt omfang havde medbestemmelse omkring boligens indretning, fx placeringen af indvendige skillevægge og køkkenet. Den fleksibilitet, en sådan medbestemmelse er udtryk for, har indenfor rammebeløbet tilført projektet merværdi og påført dels rådgivere og dels entreprenøren merudgifter til projektering og udførelse. Det strategiske partnerskab må tilskrives dette. Efter afslutningen af det første projekt valgte partneringteamet virksomhederne bag udførelsen af EL/ABA, BLIK/VVS, tagdækning og malerarbejdet ud til også 22

23 at indgå i det strategiske partnerskab. Dvs. de blev tilbudt at få opgaven på næste projekt, hvormed disse entrepriser ikke skulle sendes ud i en egentlig licitation. Maleren havde dog ikke ressourcer til at deltage i Tvedvej-projektet. De øvrige tre udvalgte FE ere var også påvirket af det høje aktivitetsniveau, men valgte på trods heraf at deltage. Tilsvarende de øvrige fagentrepriser var det også nødvendigt at finde besparelse blandt entrepriserne placeret hos de strategisk valgte FE ere. I denne proces har der været meget ros fra bygherren til entreprenørerne, som han fandt meget konstruktive i bestræbelserne på at finde besparelser. Totalentreprenøren har specielt fremhævet BLIK/VVS-entreprenøren, som deltog engageret partneringsamarbejdet. Denne indsats kendetegnede i øvrigt samme entreprenør på projekt Enghaven i Holstebro. Det bemærkes, at de strategiske FE ere ikke har været en del af den partneringaftale, som er indgået på projektet, hvilket i teorien ellers burde være en forudsætning for at opnå de bedste resultater. I takt med at projektet blev gennemført har bygherren oplevet en vigende opbakning og interesse fra rådgiverne i partneringteamet. Rådgiverne peger imidlertid på, at deres rolle naturligt reduceres i takt med, at byggeriet opføres. Det gør sig i særdeleshed gældende, når projektet gennemføres på grundlag af en totalentreprisekontrakt. Forholdet antyder, at partneringteamets interne forventningsafstemning på dette punkt ikke har været optimal. Som et naturligt led i et strategisk partnerskab skal den initiale investering, som parterne foretager på første projekt, tilbagebetales på de følgende. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der på det første projekt opstod mange uforudsete problemer, hvilket betød, at leveranceteamet måtte bruge flere ressourcer end planlagt på projektet. På projekt Tvedvej var det derfor oplagt at indsætte færre ressourcer og derved kompensere for det tidligere projekt. Det har dels været muligt pga. det strategiske aspekt, og dels fordi Tvedvej er forløbet relativt problemfrit. Dette kan underbygge, at de fleste parter i projektet overfor evaluator har udtrykt, at de ikke fandt, at der var en nævneværdig forskel på dette projekt, og et projekt opført under normale samarbejdsvilkår, da byggeperioden først begyndte. Bygherren påpeger, at hans organisation på projektet, som er udført i partnering, har brugt flere ressourcer under selve udførelsesfasen sammenlignet med et traditionelt projekt. Dette skyldes, at bygherren har været langt mere involveret i beslutninger om materialer og tekniske løsninger end ellers. KPI-procesopfølgningerne, som er gennemført gennem projektet, er gengivet i [Bilag F]. Sammenligner man disse med KPI-procesopfølgningerne fra Enghaven viser sig et positivt billede af samarbejdet på projektet. Gennem hele projektet på Enghaven var den samlede score for samarbejdet stigende. Scoren måles i point fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. På Enghaven gav første måling et resultat på 6,3, hvilket steg til 7,9 på sidste måling. Den første måling på Tvedvej gav en score på 8,25. 23

24 Procesmålingen understøtter således forventningen til det strategiske partnerskab om, at det oplevede niveau for samarbejdet bliver videreført fra sidste projekt. Sammenlignes startværdien for de to projekter, hhv. 6,3 for Enghaven og 8,25 for Tvedvej, er det tydeligt, at udgangspunktet for projekt nr. 2 har været bedre. Det skal dog bemærkes, at enkelte målepunkter er ændret fra Enghaven til Tvedvej efter ønske fra projektgruppen. Det vurderes dog ikke at have signifikant indflydelse på resultatet. Målingen på Tvedvej, som er gennemført i sidste fase af projekteringen, viser et fald i den gennemsnitlige score til 7,4. Specielt opnår punktet sikre en god forretning for alle parter og hvor merværdi kommer alle parter til gode en lav score. Det må tolkes som en utilfredshed med den pressede økonomi, hvilket forekommer naturligt set i lyset af de gennemførte sparerunder. Ved den sidste måling, som blev gennemført ca. halvvejs i byggeperioden er scoren registreret til 8,30. Den højeste værdi som er målt på de to projekter. På Enghaven har FE erne som tidligere skrevet ikke været inddraget i partneringaftalen. De indgår derfor heller ikke i nøgletallet for Partneringsamarbejdets udbredelse Se faktor 805 i [Bilag B]. En nærmere definition af Partneringsamarbejdets udbredelse kan findes i [BEC, 2003]. Nøgletallet har værdien 0,44 for Tvedvej, hvilket er under gennemsnittet for andre sager evalueret af Byggeriets Evaluerings Center, og hvor partnering har været anvendt. Det lave tal skyldes, at de fleste FE ere ikke har opfattet det, som om de var en del af partneringsamarbejdet, hvilket de reelt heller ikke var. Partneringaftalen omfatter, som tidligere nævnt, kun NCC, Lejerbo, A.T.R.A og Cowi. På projekt Enghaven blev partneringgraden målt til 0,50 og altså lidt højere end på Tvedvej. Differencen skyldes, at NCC på Tvedvej ikke har haft nogen egenproduktion i modsætning til projekt Enghaven, hvor de udførte en del af arbejdet selv. Det kan så diskuteres, om partneringsamarbejdets udbredelse er blevet mindre, fordi der ikke på Tvedvej er reelle udførelsesentrepriser, som indgår i partneringsamarbejdet. Ser man på de parter, som er med i partneringteamet, er der imidlertid ingen forskel i forhold til Enghaven. Det er evaluators opfattelse, at samarbejdet kunne styrkes yderligere ved at udbrede partnerskabsaftalen til også at omfatte de strategiske FE ere. Konklusionen for forsøgselementet strategisk partnering er, at det er vanskeligt at påvise nogle direkte og væsentlige økonomiske og/eller tidsmæssige effekter ved hjælp af de indsamlede nøgletal. Der er dog flere indirekte forhold, der peger på, at det strategiske element har haft sine fordele. Blandt andet konstateres det, at det er lykkedes at gennemføre et økonomisk vanskeligt projekt uden tab for de involverede parter, og det på trods af mangel på arbejdskraft og kraftigt stigende materialepriser. Samtidig har parterne tilkendegivet, at det især i projekteringsfasen har været en fordel, at de involverede kendte hinanden i forvejen. Det har lettet samarbejdet, og man har i vid udstrækning undgået misforståelser og fejl. Bygherren udtaler, at i en tid med meget høj aktivitet i byggeriet og med et byggeprojekt, der fra starten var underlagt en stram økonomisk ramme, så er partne- 24

25 ring en fordel, især for bygherren. I et alment projekt er projektøkonomien som udgangspunkt fast defineret, og det er så en fælles opgave at finde de besparelser og effektiviseringer, som sikrer, at projektet kan gennemføres. Bygherren peger videre på, at i selve udførelsesfasen forløb projektet stort set som en normal totalentreprise. Det er en udbredt holdning blandt projektdeltagerne, at det ikke er tilstrækkeligt, at det blot er de samme virksomheder, som går igen i projekterne, det strategiske element er i nogen udstrækning også afhængig af, at de samme nøglepersoner deltager. Netop udskiftning af nøglepersoner hos de strategiske partnere var en af flere væsentlige årsager til, at man måtte opgive at gennemføre et planlagt tredje projekt i Consensus-rækken. 4.2 Tidlig inddragelse af fagentreprenører På projektet Enghaven i Holstebro brugte projektgruppen (især totalentreprenøren) mange ressourcer på at finde de bedst egnede FE ere til projektet. Der blev udarbejdet udbudsmateriale med angivelse af de specielle tildelingskriterier, for der i gennem at sikre, at de FE ere, som kom med på projektet, havde kompetencerne, erfaringen og viljen til at få mest muligt ud af de enkelte forsøgselementer. Mod slutningen af projektet i Holstebro udvalgte man en række af de deltagende parter som strategiske FE ere. De udvalgte havde vist, at de udover de faglige kompetencer også besad evnen til at kunne samarbejde. På Tvedvej kunne projektets parter derfor høste frugterne af dette arbejde ved at lade de udvalgte strategiske FE ere komme med på projektet uden forudgående deltagelse i en licitation. I alt er tre udførende virksomheder og tre materialeleverandører blevet udvalgt fra projektet i Holstrebro. De FE ere, som har deltaget både på Enghaven og Tvedvej, er følgende: Pro Tec Vinduer A/S HTH Køkkencenter Viggo Mogensen & Søn A/S Bravida Danmark A/S Skantag A/S Betonelement A/S Tømreren fra Enghaven blev ikke udvalgt som strategisk FE, hvorfor der skulle indhentes tilbud på entrepriser vedrørende tømrerarbejdet. Maleren fra Enghaven havde ikke ressourcerne til at deltage på Tvedvej. Dels pga. travlhed og dels pga. den geografiske placering langt fra det første projekt. På disse entrepriser har man således ikke haft tidlig inddragelse af FE ere. Vurderingen fra bygherren og fra totalentreprenøren er, at de strategiske FE ere har bidraget positivt til projektet allerede i projekteringsfasen. Specielt i arbejdet med at finde besparelser har FE erne været meget konstruktive. Bygherren er meget tilfreds med, at projektgruppen har fundet de nødvendige besparelser uden, at der er gået på kompromis med de væsentligste elementer i projektet. Tværtimod mener han, at projektet via den tidligere inddragelse af FE erne og 25