Envina årsmøde 2015 Advokat Mads Kobberø

Transkript

1 Envina årsmøde 2015 Advokat Mads Kobberø 1

2 Olietankbekendtgørelsen 45. Ejeren skal sikre, at overjordiske ståltanke under l sløjfes inden for følgende sløjfningsterminer: 1) Tanke, som er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode eller er typegodkendt som dobbeltvæggede tanke, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. 2) Øvrige overjordiske ståltanke under l, end nævnt i nr. 1, skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret. Stk. 2. Ejeren skal sikre, at overjordiske tanke af plast eller af andet materiale end stål under l sløjfes senest 25 år efter fabrikationsåret, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ejeren skal sikre, at typegodkendte overjordiske dobbeltvæggede tanke af plast eller plast med udvendig væg af stål under l, uanset stk. 2, sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. Stk. 4. Ejeren skal sikre, at overjordiske ståltanke under l, overjordiske enkeltvæggede tanke af plast under l eller overjordiske tanke af andet materiale end stål under l sløjfes, hvis fabrikationsåret ikke kendes eller kan fastlægges. 46. Ejeren skal sikre, at nedgravede ståltanke under l sløjfes inden for følgende sløjfningsterminer: 1) Tanke, som er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse og med udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, skal sløjfes senest 50 år efter fabrikationsåret. 2) Tanke, som er typegodkendt uden indvendig korrosionsbeskyttelse, men med udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. 3) Tanke med anden typegodkendt udvendig belægning end glasfiberarmeret polyester skal sløjfes senest 50 år efter fabrikationsåret. 4) Tanke med udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, som ikke er typegodkendt, eller hvor fabrikationsåret ikke kendes eller kan fastlægges, skal sløjfes straks. Stk. 2. Ejeren skal sikre, at nedgravede tanke af plast under l sløjfes senest 45 år efter fabrikationsåret, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ejeren skal sikre, at tanke, som overskrider aldersgrænsen i stk. 2, sløjfes senest den 31. marts Stk. 4. Ejeren skal sikre, at nedgravede tanke af plast under l, hvis fabrikationsåret ikke kendes eller kan fastlægges, sløjfes senest den 31. marts Ejeren skal sikre, at nedgravede kugleformede olietanke af polyethylen produceret af firmaet AJVA-PLAST A/S sløjfes senest 20 år efter nedgravningen. 48. Ejeren skal sikre, at nedgravede anlæg med ståltanke på mellem l og l, som er nedgravet før 1. april 1970, og som ikke har udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, sløjfes, medmindre betingelserne i enten stk. 2 eller stk. 3 og stk. 4 er opfyldt. Stk. 2. Anlæg omfattet af stk. 1 skal ikke sløjfes, hvis anlægget er etableret inden 1. januar 2000, og udelukkende har været anvendt og fortsat anvendes til produkter med viskositet større end 100 centistokes ved 15o C, som kræver opvarmning for at kunne transporteres ved pumpning. Stk. 3. Et anlæg omfattet af stk. 1 skal ikke sløjfes, hvis det inden den 1. september 2005 blev underkastet og fortsat er underkastet en af følgende foranstaltninger, jf. dog stk. 4: 1) Udvendig katodisk beskyttelse af anlægget, hvor der benyttes påtrykt strøm fra en reguleret ensretter, samt beskyttelse af tanken mod indvendig korrosion efter typegodkendte metoder. 2) Indvendig belægning, der kan sikre tankens tæthed uden særlig beskyttelse mod udvendig korrosion, og etablering af effektiv beskyttelse af rørsystemet, udført med de på udførelsestidspunktet typegodkendte materialer. 3) Effektiv, udvendig katodisk beskyttelse, hvor der benyttes påtrykt strøm fra en reguleret ensretter, og indvendig inspektion samt eventuel renovering hvert 5. år. 4) Typegodkendt dobbeltvægssystem med overvågningsanlæg. Stk. 4. Ejeren skal sikre, at beskyttelsesanlæg til effektiv udvendig katodisk beskyttelse, jf. stk. 3, nr. 1 og 3, tilses, funktionsprøves og om fornødent justeres af en sagkyndig mindst en gang hvert år. Ejeren skal føre en journal over disse tilsyn, som skal opbevares i mindst 10 år. Tilsynsmyndigheden kan forlange at ejeren fremviser journalen. 49. Alle nedgravede væskeførende rør af stål tilknyttet nedgravede anlæg på l og derover, men højst l, og overjordiske anlæg på l og derover, men højst l, som ikke er galvaniserede eller omfattet af effektiv katodisk beskyttelse, skal udskiftes med typegodkendte rør senest 30 år efter installation. 2 2

3 Delkonklusion Det kan være svært at være tankejer, hvis man selv vil sikre sig at olietanken er lovlig. Er det farligt at have en ulovlig olietank? 3 3

4 Olietankbekendtgørelsen Konsekvens: - Bøde ( 57). Det går nok. - Ikke-forsikret. Det er problemet. 4 4

5 Forsikringspligten efter Der er forsikringspligt (undtagelse for stat, regioner og kommuner) 2. Forsikringen skal dække udgifterne til opfyldelse af 48-påbud 3. Ikke forsikringsdækning ved a) forsæt fra tankejerens side, b) tank ulovlig + tankejeren vidste eller burde vide det, eller c) skyldes levering i strid med vejtransportregler 4. Forsikringspligten ophører 6 måneder efter, tank er sløjfet forskriftmæssigt 5. Der er max på (nu) kr. 4,162 mio. (kommunen hæfter herudover). Beløbet pristalsreguleres årligt første gang i

6 Villatanksag 49 U H 2000 = handel Oplysning om, at der var nedgravet olietank fra Ikke nogen oplysning omkring tankens art. Tankattest ikke indhentet 2007: Forurening. Der var tale om en AJVA-tank, der skulle have været sløjfet i 2001 Ikke forsikringsdækning. Uanset forholdene på købstidspunktet var det imidlertid nødvendigt at skaffe sig yderligere viden om olietanken for at undgå senere overskridelse af sløjfningsterminerne i henhold til olietanksbekendtgørelsen. Køberne var ikke i besiddelse af tankattesten og de gjorde ikke noget for at fremskaffe den eller på anden måde at skaffe sig viden om de faktiske forhold omkring tanken. De kunne have fået tankattesten ved en henvendelse til kommunens tekniske forvaltning. På den baggrund finder vi, at de i hvert fald nogen tid efter overtagelsen af ejendommen burde have vidst, at olietanken var af en type, som ifølge reglerne i olietanksbekendtgørelsen skulle have været sløjfet inden den 1. januar Betingelserne for forsikringsdækning er derfor ikke opfyldt. 6 6

7 Villatanksag 49 U V 1962: Tank etableres af forældrene til A, der i 1979: Overtog ejendommen (sammen med sin ægtefælle). Ingen tankattest fremme. 2007: Forurening konstateres. Tanken skulle have være sløjfet i Anført i BBR som? i relation til etableringsår. Kommunen havde ikke nogen tankattest. 7 7

8 Villatanksag 49 U V Efter bevisførelsen findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at A, der er opvokset på ejendommen, har været bekendt med, at der ikke længere blev fyret med fast brændsel, men med olie, da hun fraflyttede ejendommen i 1970, og med, at denne ændring skete i løbet af 60'erne. Det lægges ligeledes til grund, at A ved købet af ejendommen i 1979 var bekendt med, at der var en underjordisk olietank, og at der ikke ved købet medfulgte en olietankattest. Det lægges videre efter A's forklaring for byretten til grund, at hun først efter skaden blev opmærksom på, at hun burde have haft en tankattest. Det lægges endelig til grund, at A og B efter det kommunale tilsyn i 2002 vedrørende ejendommens spildevandsforhold alene undersøgte olietankens alder ved, at B rettede henvendelse til tankleverandøren. Efter C's forklaring kan det ikke lægges til grund, at han over for B gav udtryk for at vide, hvornår olietanken var nedlagt. Det kan tværtimod alene lægges til grund, at C gav udtryk for, at den ene af de to tanke på ejendommen var fra 1971 eller Under disse omstændigheder burde A have indset, at olietanken på ejendommen sandsynligvis ikke opfyldte de offentlige forskrifter i olietankbekendtgørelsen, og hun og B har ikke gjort, hvad der med rimelighed kan forventes for at sikre, at tanken var lovlig. 8 8

9 Delkonklusion Konsekvenserne ved at have en ulovlig tank kan være store. Hvad kan/skal/bør kommunerne gøre (om noget)? Først sløjfnings-situationen. 9 9

10 Hvornår en villatank-sag? Kriterier: Konstateret efter 1. marts 2000, anlægget skal have været brugt efter 1. marts 2000, anlægget skal have været anvendt eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen, tanken under liter, og 50 % eller mere af det areal, anlægget opvarmer, anvendes til beboelse. Ikke hvis pga. naturkatastrofer

11 Villaolietanke umiddelbart før NMK af 30. oktober 2014 Da der fra sløjfning af olietankene til konstatering af forureningen således er forløbet 6 måneder og 3 dage, finder nævnet, at olietanken i nærværende sag ikke har været og heller ikke kunne have været anvendt til opvarmning af boligen umiddelbart inden konstateringen af forureningen

12 Olietankbekendtgørelsen 31. Ved sløjfning af et nedgravet anlæg på l eller derunder skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes. Sløjfning skal afsluttes på en af følgende måder: 1) tanken fjernes, eller 2) påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres og tanken afblændes, så påfyldning ikke kan finde sted. Stk. 2. Ejeren af et anlæg, omfattet af stk. 1, skal senest 4 uger efter sløjfning af anlægget give tilsynsmyndigheden meddelelse om, at anlægget er sløjfet, og oplyse tilsynsmyndigheden om, hvilke foranstaltninger, jf. stk. 1, der er truffet 12 12

13 Delkonklusion Får kommunen besked om sløjfning bør der vejledes om: at forureningskonstatering nu = forsikringsdækning (hvis ikke allerede ulovlig) at forureningskonstatering senere = ikke forsikringsdækning Dernæst ikke sløjfnings-situationen

14 Olietankbekendtgørelsen Registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR) 50. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, jf. 51, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang kommunalbestyrelsen får meddelelse herom i medfør af denne bekendtgørelse, registrere følgende oplysninger, der er relevante for den enkelte tank, som teknisk anlæg i Bygnings- og Boligregisteret (BBR): 1) Klassifikation 2) Indhold 3) Etableringsår 4) Placering (overjordisk, nedgravet, indendørs) 5) Typegodkendelsesnummer 6) CE-mærkning 7) Størrelse 8) Fabrikationsår 9) Fabrikationsnummer 10) Supplerende indvendig korrosionsbeskyttelse 11) Sløjfning 12) Sløjfningsår 14 14

15 BBR-loven 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Stk. 2. Kommunen har efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplysninger til brug for registreringen i Bygnings- og Boligregistret. Kommunen kan ved formodning om, at der er væsentlige afvigelser i oplysninger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse få adgang til indvendig besigtigelse og opmåling

16 BBR-bekendtgørelsen 19. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i takt med, at data fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling m.v. etableres eller oplysninger modtages fra ejendomsejere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i følgende tilfælde: 1) når der modtages fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse 6) når der modtages oplysninger om, at installationsforhold m.v. ændres uden byggesagsbehandling, 12) når kommunalbestyrelsen i øvrigt konstaterer eller bliver bekendt med, at de i BBR registrerede oplysninger ikke er korrekte

17 BBR-bekendtgørelsen (fortsat) 22. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en aktiv indsats for systematisk kontrol af oplysninger i BBR, således, at BBRregistreringerne er tidstro, korrekte og fyldestgørende 23. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer en uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og de lovlige forhold, kan kommunalbestyrelsen vælge at kræve forholdene bragt i orden umiddelbart forud for registrering i BBR, eller at registrere de ulovlige forhold med henblik på senere lovliggørelse suppleret med en notering af forholdet i registret. Registrering i BBR er således ikke nødvendigvis et udtryk for om forholdet i øvrigt er lovligt

18 Ansvar? Kommunalt erstatningsansvar for mangelfulde/forkerte BBRoplysninger? Kommunal viden om urigtige forhold uden at ændre i BBR a) Nuværende ejer ved, at den er gal b) Nuværende ejer ved det ikke Ikke kommunal viden om urigtige forhold, men ingen/meget begrænset indsats for at sikre, at BBR er tidstro, korrekt og fyldestgørende 18 18

19 Ansvar? U Ø Det kan lægges til grund, at sagsøgte (kommunen) da skemaet blev udarbejdet ikke lå inde med tegninger eller andet, der kunne afkræfte oplysningerne i BBR-registret. Det kan endvidere lægges til grund, at der i forbindelse med kloakeringen af området ikke blev stillet krav om, at den omhandlede ejendom skulle tilsluttes. Uanset dette finder retten imidlertid ikke, at der af sagsøgte har foreligget en sådan viden eller været udvist en sådan adfærd, at det bør medføre et erstatningsansvar, og sagsøgte bør derfor frifindes

20 Ansvar? U Ø I forbindelse med købet af ejendommen i 1983 fik indstævnte oplyst, at der var nedgravet en olietank på l i Han fik ikke oplyst og blev heller ikke på anden måde bekendt med tankens fabrikat og fabrikationsnummer. Tanken skulle i henhold til bekendtgørelse af 30. oktober 1986 og bekendtgørelse af 5. marts 1987 sløjfes senest 12 år efter nedgravningen, d.v.s. i Ved som ejer af ejendommen, hvorpå tanken var nedgravet, at have undladt at sløjfe tanken som påbudt ved bekendtgørelserne findes indstævnte at have handlet ansvarspådragende for så vidt angår de skader, som tankens forbliven medførte. Som følge heraf har Fakse Kommune været berettiget til i anledning af den skade, der skete i december 1997, at meddele indstævnte påbud om for egen regning at udføre de foranstaltninger, som skaden gav anledning til. Det forhold, at kommunen ikke foretog underretning af indstævnte om, at tanken var omfattet af bekendtgørelserne, jf. Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 10. december 1986 til kommunerne, men i stedet dels foretog en begrænset undersøgelse af, hvilke ejendomme der kunne være omfattet af bekendtgørelsen, dels foretog en annoncering i et lokalt husstandsomdelt annonceblad, kan ikke føre til, at Fakse Kommune helt eller delvist skal refundere indstævnte de omhandlede udgifter

21 Refusionsadgang 1) JFL : Hos den, der kunne have fået påbud (hvis der havde været tid til det) 2) MBL (vand): Hos den ansvarlige 21 21

22 Hvad hvis ikke oprydning, men beredskabs-fasen? Jeg mener alligevel refusion via JFL/MBL jf. Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer : Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at kræve betaling for redningsberedskabets akutte indsats ved hændelser med kemiske stoffer. Det må i det konkrete tilfælde afgøres efter reglerne i miljø- og vejlovgivningen, om der i denne lovgivning er hjemmel til at kræve, at skadevolderen betaler 22 22

23 MEL VLD af 9. juni 2015 (dommen er anket til Højesteret) Det er ubestridt, at branden hos X opstod som følge af, at Y leverede benzinholdigt skyllevand til XX. Den form for virksomhed, som X udførte, er ubestridt omfattet af det objektive ansvar i 3 i lov om erstatning for miljøskader. Ys levering af benzinholdigt skyllevand til XXskete som led i XXs udførelse af denne virksomhed, og den omstændighed, at X ikke var godkendt til at modtage benzinholdigt skyllevand, kan derfor ikke føre til, at X ikke er ansvarlig på objektivt grundlag for de skader, der opstod som følge af den nævnte leverance. Slukningen af branden hos X førte til, at A Kommunes regnvandsbassin blev forurenet med olie. Som grundejer var A Kommune berettiget til at foretage den nødvendige oprensning af regnvandsbassinet og kræve udgiften hertil betalt af X, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen på objektivt grundlag. De foranstaltninger som A Kommune foretog på X s ejendom, fandt sted under slukning af branden, og det er efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at et øjeblikkeligt indgreb var påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Udgiften hertil skal derfor betales af X, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen, jf. miljøbeskyttelseslovens 70. Den omstændighed, at A s arbejde på ejendommen blev udført i forbindelse med den akutte indsats mod branden, kan ikke føre til et andet resultat