BUPL S LEDERFORENING BERETNING

Transkript

1 BUPL S LEDERFORENING BERETNING

2 INDHOLD BERETNINGEN INDEHOLDER 8 TEMAER 3 FORORD 4 FAGLIG LEDELSE ER NØDVENDIG 6 LEDELSE OPAD FOR AT OPNÅ POLITISK INDFLYDELSE 7 ØGET SAMMENHÆNG OG FÆLLES LEDELSE 8 PRES PÅ DE PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE I SKOLE OG FRITID 10 SPOT PÅ LÆRINGSMILJØ I DAGTILBUD 12 LEDERNES VILKÅR 14 LEDERMEDLEMMERNE I BUPL 15 EN SYNLIG LEDERFORENING Marts 2017 bupl.dk/leder facebook.com/bupl.dk BUPL s Lederforenings beretning II 2

3 FORORD God faglig ledelse handler om at være tæt på sine medarbejdere. At udvikle det pædagogiske arbejde ved dagligt at sætte retning og give medarbejderne fagligt input, sparring og feedback. Dette budskab har BUPL s Lederforening i adskillige år arbejdet for at udbrede alle vegne. Det er et vigtigt arbejde i en tid, hvor der hersker et politisk mantra om at effektivisere og nedbringe udgifter til ledelse. Både på dagtilbuds- og skoleområdet er antallet af pædagogisk uddannede ledere faldet væsentligt de seneste år. Det har været to spændende år for Lederforeningen. Vi har deltaget og bidraget mere end nogensinde før i diverse udvalg, råd og arbejdsgrupper. Blandt andet i Kvalititetsforum for dagtilbud, en arbejdsgruppe om kompetenceudvikling af ledere i skolen og ikke mindst i Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan i dagtilbud. DEN FÆLLES KAMP FOR LEDELSE TÆT PÅ Lederne står overfor store udfordringer. Derfor skal Lederforeningen udnytte alle muligheder for at sætte klare politiske aftryk til gavn for ledermedlemmerne. Lederne skal inddrages som forhandlings -og sparringspartnere på både lokal og nationalpolitisk niveau. Og en stærk Lederforening skal fortsat spille en central rolle i BUPL s politiske påvirkningsarbejde. BUPL s Lederforening skal være det sted, hvor lederne finder et fagpolitisk fællesskab, som både udfordrer og kommer med bud på fremtidsorienterede løsninger. Og Lederforeningen skal fortsætte arbejdet med at skabe de bedste forhold for de pædagogisk uddannede ledere. At få mere faglig ledelse tæt på er en fælles kamp, som vi skal kæmpe sammen. God læselyst! 3 II BUPL s Lederforenings beretning

4 FAGLIG LEDELSE ER NØDVENDIG ALLE TALER OM FAGLIG LEDELSE Faglig ledelse er samfundsmæssigt nødvendig. Det budskab har BUPL s Lederforening gennem mange år været optaget af at udbrede. God faglig ledelse er en forudsætning for at nå det samfundsmæssige mål om, at alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer. En faglig ledelse, der sætter retning og giver personalet en faglig sparring og feedback, der udvikler den pædagogiske praksis og styrker kerneopgaven. Derfor arbejder Lederforeningen for faglig ledelse, der er tæt på medarbejderne. Det ihærdige og vedvarende arbejde ser efterhånden ud til at bære frugt. Senest har KL i sit dagtilbudsudspil peget på faglig ledelse som et centralt pejlemærke for kvalitet. Faglig ledelse har ligeledes været et tema både i børne- og socialministerens kvalitetsforum for dagtilbud, i Rådet for Børns Læring og på det seneste Sorømøde, som børne- og undervisningsministeren afholdt i sommer. Nu står kampen om retten til at definere faglig ledelse. Hvad indebærer god faglig ledelse på de forskellige niveauer i styringskæden? Lederforeningen vil bidrage konstruktivt i debatten og står allerede på et solidt fundament med begrebet pædagogfaglig ledelse, som blev beskrevet i bogen Pædagogfaglig ledelse, Om ledelse af pædagogiske institutioner som BUPL udgav i Derudover arbejder Lederforeningen for, at Diplom i Ledelse (DIL) og Den offentlige Lederuddannelse (DOL) revideres, så de i højere grad har fokus på faglig ledelse. PROJEKT OM FAGLIG LEDELSE BUPL s Lederforening deltager aktivt i Væksthus for ledelses igangværende projekt Faglig ledelse. Projektet skal være med til at definere og rammesætte begre- I vores øjne består kerneopgaven i faglig ledelse i særdeleshed om at være tæt på sine medarbejdere [ ] Så vi i et tæt forpligtende samarbejde analyserer, reflekterer og skaber gode resultater for børnene [ ] Sanne Lorentzen, debatindlæg i Danske Kommuner sammen med Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen februar BUPL s Lederforenings beretning II 4

5 bet faglig ledelse. Det gælder både i en generel offentlig kontekst og specifikt i forhold til dagtilbudsområdet, der inddrages som konkret case. Projektet er en prioriteret del af Lederforeningens arbejde. Der findes stor viden om ledelse, men faglig ledelse er et dynamisk, men ikke helt veldefineret begreb. Den øgede opmærksomhed på kvalitet i dagtilbud, og den kommende nye pædagogiske læreplan giver derfor anledning til at skabe en bedre fælles forståelse af og billeder på, hvad faglig ledelse i dagtilbud er og kan bidrage med. 84 pct. af lederne mener, at faglig ledelse tæt på er meget vigtigt for, at man som leder kan organisere gode læringsmiljøer i institutionen. Kilde: Lederpanelundersøgelse, efterår 2016 LEDERFORENINGEN VIL SØGE INDFLYDELSE PÅ REGERINGENS LEDELSESKOMMISSION Sophie Løhde skal som ny minister for offentlig innovation stå i spidsen for et moderniseringsprogram for den offentlige sektor og for en ledelseskommission. Ledelseskommissionen er et led i den nye regerings ambition om at styrke kernevelfærden blandt andet ved, at de offentligt ansatte mødes med respekt for deres faglighed. Og ved, at de mødes af dygtige ledere, som kan engagere og motivere. BUPL s Lederforening har fokus på at få indflydelse på ledelseskommissionens arbejde blandt andet gennem samarbejdet med de øvrige lederforeninger i FTF. Lederforeningen vil holde ministeren fast på respekten for fagligheden og betone vigtigheden af faglig ledelse. Det skal være klart, at der er forskel på ledelse og styring, samt at der skal være den rette balance mellem disse. Desuden vil Lederforeningen argumentere for en tillidsbaseret styringsform. Det er vigtigt, at ledere og medarbejdere har god mulighed for at arbejde tillidsfuldt sammen om kerneopgaven, og at medarbejderne kan udfolde deres faglighed inden for tydelige rammer. LEDERFORENINGEN VÆRT FOR LEDERKOLLEGAER FRA HELE NORDEN I september 2016 var Lederforeningen vært for det årlige NLS Ledarforum. NLS står for Nordiska Lärarorganisationers Samråd og på Ledarforum mødes ledere fra skoler, dag- og fritidstilbud i de nordiske lande til et tredages møde. BUPL s Lederforening havde valgt en anderledes tilgang til Ledarforum og gjort temaet: Faglig ledelse er nødvendigt til omdrejningspunkt for dagene. Der var dermed et større ledelsesfagligt fokus fremfor et rent fagforeningsfokus. Formålet var at give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer om vilkårene for faglig ledelse på tværs af de nordiske lande. På dagene blev temaer som den danske skolereform, det tværprofessionelle samarbejde i skolen og udviklingen i fritidspædagogikken ligeledes drøftet og sat i perspektiv. Som led i programmet besøgte deltagerne forskellige tilbud og institutioner på 0-16 års området blandt andet fritids- og ungdomsklubben Fristedet, der har et stærkt fokus på forebyggelse, og som har et særligt blik for at møde og understøtte børn og unge på kanten. 5 II BUPL s Lederforenings beretning

6 LEDELSE OPAD FOR AT OPNÅ POLITISK INDFLYDELSE Når den pædagogiske leder er i stand til at placere sig strategisk, byde aktivt ind og er i dialog med forvaltningen, betyder det mere indflydelse for lederen og mere indsigt på det pædagogiske område for forvaltningen. Sanne Lorentzen, Ledetråden nr. 2/2016 De pædagogfaglige ledere bør i langt højere grad inddrages af forvaltningerne i det strategiske udviklingsarbejde og i udformningen af den bedste styring på området. Lederne er faglige eksperter og skal lede forandringerne. Lederne har derfor en viden, som politikere og forvaltninger har brug for, hvis børn og unge skal have mest mulig gavn af indsatsen. Der er behov for at gøre op med kulturen og vanetænkningen om, hvem der inddrages hvornår, og derfor er det væsentligt, at lederne er proaktive og leder opad. GODE RÅD TIL AT LEDE SIN CHEF BUPL s Lederforening har ved flere lejligheder sat fokus på, hvordan man leder op ad som leder. Både ledere af ledere og ledere af medarbejdere befinder sig i et krydspres mellem chefer og medarbejdere, som ofte stiller modsatrettede krav og har forskellige forventninger. På konferencen for ledere af ledere i 2016 fokuserede Lederforeningen på, hvordan man som leder bedst leder sin chef, og hvordan man bedst leder sit område sammen med sine lederkolleger, og hvordan institutionens faglige viden bringes ind i forvaltningen og ultimativt til de politiske udvalg. At understøtte lederne i at lede opad lokalt i egen kommune vil fortsat være et væsentligt indsatsområde for Lederforeningen. Fire færdigheder som ledere der vil lede op ad bør have. Præsenteret på konferencen Sådan klæder du din chef og andre på Du skal overdrage relevant information, så 1 din chef er velinformeret og kan påvirke de beslutninger, der træffes på niveauerne over dig. Du skal servicere din chef, så vedkommende 2 har succes med at implementere den politiske strategi. Du skal holde fokus på taktik og strategi, 3 så din hverdag ikke drukner i drift og brandslukning. Du skal sikre at personlige agendaer ikke får 4 plads, men at institutionens agenda konstant holdes i fokus. Kilde: Annette Klausen Bengtsson. BUPL s Lederforenings beretning II 6

7 ØGET SAMMENHÆNG OG FÆLLES LEDELSE INTENSIVERET FOKUS PÅ 0-16-ÅRSOMRÅDET Mange kommuner arbejder med at øge sammenhængen på 0-16 års området. KL opfordrer til at styrke sammenhængen på børne- og ungeområdet, og flere kommuner undersøger muligheden for at samtænke dagtilbud og skoler eller etablere fælles ledelse. Samtidig har både folkeskolen, fritidstilbuddene og klubberne en nøglerolle i den vigtige indsats for at sikre, at unge får en ungdomsuddannelse og kommer videre i arbejde. Denne dagsorden er ikke ny, men den er intensiveret kraftigt de seneste år. Og den er yderligere aktualiseret, da Undervisningsministeriet i efteråret 2016 udmeldte et rammeforsøg med fælles ledelse og bestyrelse for dagtilbud og folkeskoler, som er målrettet folkeskoler med flere elever end den nuværende grænse på 300. ØGET SAMMENHÆNG FÅR BETYDNING FOR LEDELSEN Sammenhæng og fælles ledelse kan have mange udformninger, hvilket både kan give muligheder og faldgruber. En mulig styrke i fælles ledelse er den drivkraft, der opstår gennem forskellige fag- I den fælles ledelse er de to fagligheder lige betydningsfulde og skal i fællesskab bidrage til løsning af opgaven. Det kræver, at de pædagogiske ledere byder tydeligt ind på alle fronter også opad i den kommunale organisation. Sanne Lorentzen, Ledetråden nr. 2/2016. lige tilgange til arbejdet og respekten for disse forskelligheder. En mulig faldgrube kan være, at én profession bliver toneangivende for hele områdets udvikling. Den risiko kan fx opstå, hvis dagtilbud knyttes til skolen, således at skolelederen bliver leder af alle skoledistriktets institutioner på 0-16-årsområdet. Ifølge BUPL s Lederforening skal kommunerne have tydelige ambitioner for, hvad de vil opnå med øget samtænkning og fælles ledelse. Der skal være tydelige rammer og indhold, og forventninger skal beskrives klart, og det skal udvikles sammen med de pædagogfaglige ledere. Lederforeningen vil følge udviklingen tæt og vil arbejde for, at fælles ledelse ikke fjerner den pædagogfaglige ledelse tæt på kerneopgaven. Den er nødvendig for fagligheden. Fælles ledelse bør bygge på faglig ledelse i forhold til det tværgående strategiske ledelsesfelt på 0-16-årsområdet og indeholde hver sin ledelsesret. Fælles ledelse må således ikke medføre et hierarki, hvor skolelederen bliver udstyret med den ledelsesmæssige kompetence til at formulere dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Og på samme måde skal dagtilbudslederens kompetencer ikke definere kernefagligheden i undervisningsspørgsmål. 7 II BUPL s Lederforenings beretning

8 PRES PÅ DE PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE I SKOLE OG FRITID Antallet af pædagogisk uddannede ledere har været faldende de sidste år, og faldet er blevet betydelig kraftigere i forbindelse med folkeskolereformen. FLERFAGLIG LEDELSE I FOLKESKOLEN BUPL s Lederforening arbejder målrettet på at fremme budskabet om, at skoleledelserne skal være flerfaglige. Det er vejen frem, hvis vi skal nå folkeskolens mål om, at eleverne skal trives og lære, så meget de kan og opleve en varieret og motiverende skoledag. Lederforeningen arbejder for at fremme et ligeværdigt og konstruktivt tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger og lærere gennem en flerfaglig ledelse i det ledelsesteam, som skolelederen er i spidsen for. En flerfaglig ledelse kan i høj grad være primus motor for, at folkeskolen kan udnytte det store potentiale, der ligger i stærke professioner, som hviler i hver deres forskellige grundfagligheder. Forvaltningerne har også et ansvar for, at ledelsesteamet på kommunens folkeskoler selv går forrest og er et godt eksempel på det samarbejde, som man ønsker at fremme mellem medarbejdergrupperne i skolen. FOKUS PÅ PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE MED FORSKNING Et forskningsprojekt igangsat i 2016 skal afdække hvad pædagogfagligt uddannede ledere betyder for skolens tværfaglige samarbejde, håndtering af samarbejdets udfordringer og inkludering af pædagogfaglighed i skolen. De pædagogiske ledere må gerne fylde mere, skal træde mere i karakter og bære de pædagogiske kompetencer og pædagogernes børnesyn ind i ledelsesrummet. Sanne Lorentzen, Ledetråden nr. 2/2016. ET FÆLLES BUD PÅ LEDELSE AF SAMARBEJDET OM LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLEN Hvilket fokus skal skoleledelsen have for at skabe (et endnu bedre) samarbejde mellem pædagoger og lærere? Det kom der er godt bud på i 2015, hvor Væksthus for Ledelse udgav rapporten Ledelse af samarbejdet om læring og trivsel, lavet i fællesskab med BUPL, KL og Skolelederforeningen. I rapporten bidrager ledere fra praksis med gode refleksioner over, hvad der skal til for at få samarbejdet mellem pædagoger og lærere til at fungere og ikke mindst de flerfaglige ledelsesteams. Rapporten peger på fire ledelsesudfordringer for skoleledelsen: 1. At skabe en fælles forståelse af kerneopgaven 2. At opbygge en ligeværdig samarbejdskultur 3. At afklare begge professioners bidrag 4. At sikre mulighed for samarbejde i hverdagen BUPL s Lederforenings beretning II 8

9 I rapporten skinner det igennem, at det tværfaglige samarbejde virker bedst, der hvor der både er pædagoger og lærere i skoleledelsen. Citater fra rapporten: Et stærkt ledelsesmæssigt signal om en fælles kultur på tværs af de to professioner er, at også ledelsen dels er flerfagligt sammensat, dels reelt arbejder grænseløst på tværs af professioner. ift. skoleforvaltningen: Det er vigtigt, at I som forvaltning understøtter samarbejdet mellem ledere med forskellig professionsbaggrund eksempelvis ved at tage stilling til sammensætning af ledelsesteam, mødestrukturer mv. 136 færre fuldtidsstillinger på skole området af pædagogisk uddannede ledere, fra nov til nov POLITISK FOKUS PÅ ØGET SAMSPIL MELLEM SKOLE OG FRITID BUPL s Lederforening har deltaget i undervisningsministeriets udvalg om øget samspil mellem skole og fritidsliv. Udvalget har offentliggjort en række anbefalinger til et bedre samspil mellem skole og fritidsliv, som er målrettet skolens medarbejdere, ledere og skolebestyrelser, medarbejdere og ledelser i fritidstilbud, kultur- og foreningslivet, kommunerne og staten. Næstformanden for Lederforeningen har repræsenteret Lederforeningen i arbejdet. Lederforeningen har blandt andet lagt vægt på, at rapportens fokus skal være på hele skoleledelsen frem for blot skolelederen, og at pædagoger og pædagogfaglige lederes centrale rolle som bindeled mellem børn og unges skole- og fritidsliv fremhæves. Pædagoger og pædagogfaglige ledere beskrives i rapporten på linje med lærere og skoleledere som dem, der på skolens side sammen har et særligt ansvar for at skabe et øget samspil. Udvalget understreger, at skal samspillet lykkes, kræver det ligeværdighed mellem alle parter. KOMPETENCEUDVIKLING SKAL MÅLRETTES HELE SKOLELEDELSEN Formanden for BUPL s Lederforening deltager i en arbejdsgruppe om kompetenceudvikling af skoleledere, som er nedsat af KL og regeringen. Arbejdsgruppen ser på mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere. Lederforeningen arbejder blandt andet for, at uddannelse målrettes hele skoleledelsen. Lederforeningen lægger vægt på at synliggøre behovet for en tværfaglig skoleledelsesgrunduddannelse, der sigter mod faglig ledelse af hele 0-18 års perspektivet. Dette vil kræve en revidering og tilpasning af de eksisterende lederuddannelser på diplomniveau og af masteruddannelser i ledelse. KLUBLEDERNE FORVENTER FORANDRINGER De forandringer folkeskolereformen har ført med sig, har i høj grad også påvirket klubområdet. For at sætte fokus på forholdene på klubområdet gennemførte BUPL i samarbejde med Ungdomsringen en rundspørger blandt lederne i klubber og SFOII/III i 2015 og Lederne pegede blandt andet på, at selvom de oplevede udfordringer ift. åbningstider, opgaveprofil mv., så oplevede langt de fleste klubledere samtidig positive konsekvenser af samarbejdet. Klublederes forventninger til klubbernes arbejde i fremtiden Hvis du skal tænke på din klub de kommende 5-10 år, hvor ser du så klubben og klubområdet bevæge sig hen? Vil der fx ske forandringer på: Ift. ledelsen Kubbens opgave 39pct. Børne- eller brugersammensætning 47pct. Medarbejdersammensætningen Normeringen 12 pct. Andet 51pct. 65pct. 64pct. Kilde: rundspørge blandt ledere af klubtilbud/fritidstilbud, BUPL, januar II BUPL s Lederforenings beretning

10 SPOT PÅ LÆRINGSMILJØ I DAGTILBUD UDSPIL PÅ UDSPIL Den tidligere regering lancerede en børnepakke lige inden regeringsskiftet, og den nye regering lancerer et dagtilbudsudspil i KL har lavet udspil om dagtilbud og Rådet for Børns Læring ligeså. De mange udspil vidner om, at der er en kamp for at påvirke udviklingen på dagtilbudsområdet, og at budskabet om de vigtige tidlige år i barnets liv virkelig har fundet fodfæste og vundet politisk opmærksomhed. Kampen handler i høj grad om forståelsen og tilgangen til børns læring, og hvordan vi kan evaluere eller måle, om vi er på rette vej. Alle har en ambition om at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores børn. Miljøer hvor børnenes leg, fantasi, spontanitet og kreativitet folder sig ud, og hvor alle børn dagligt oplever lærerige momenter og nærhed til de voksne. Hvilke rammer og indsatser kræver det, og skal der satses på at måle det enkelte barns udvikling? Det berører i høj grad ledernes daglige virke, og det er en debat, som BUPL s Lederforening deltager aktivt i. Det er en debat som også handler om, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt til gavn for børnene og bringer nye løsninger i spil. ER KONCEPTER SVARET? Lokalt oplever lederne, at kommunernes fortsat i stort omfang gør brug af koncepter. Nogle ledere af dagtilbud skal arbejde med at omsætte et stort antal koncepter til meningsfuld praksis. Det giver ikke mening. Koncepter ser ofte isoleret på et tema og risikerer at fremme en pædagogisk praksis, som er præget af søjler fremfor helhed, hvilket ikke altid gavner det enkelte barn. Svaret på bedre læringsmiljøer for børn i dagtilbud er ikke flere koncepter. Svaret er tillid og ledelsesrum for lederen til i dialog med medarbejderne at vælge de metoder og koncepter, som vil gavne den konkrete børnegruppe. Der skal fokuseres på, hvordan brug af enkelte, udvalgte koncepter kan understøtte en systematisk praksis med plads til faglige refleksioner og vurderinger og med en god evalueringskultur. Det kræver et godt samspil med forvaltningen. JA-TAK TIL EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN I landsmødeperioden har regeringen igangsat et arbejde med at styrke de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Der har været nedsat en mastergruppe, som har udarbejdet en fælles forståelse af det pædagogiske grundlag for dagtilbud en Master for en styrket pædagogisk læreplan. BUPL s Lederforening var repræsenteret i mastergruppen og har sammen med BUPL arbejdet for, at det fælles grundlag indeholder et bredt læringssyn, der bygger på blandt andet leg, dannelse og børnefællesskaber. Definition af læringsmiljø: Et læringsmiljø består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som dagtilbuddet giver børnene i forbindelse med fx leg, dagligdagens rutiner, børne- og vokseninitierede aktiviteter og alle de andre situationer af kortere og længere varighed, som spontant opstår i løbet af dagen. BUPL s Lederforenings beretning II 10

11 Lederforeningen har ønsket at fremme et helhedssyn i arbejdet med den pædagogiske læreplan, og at eventuelle læringsmål i en ny styrket læreplan bør være brede og tværgående. Det er Lederforeningens klare vurdering, at Masteren for en styrket pædagogisk læreplan udgør et rigtig fint grundlag for det videre arbejde med at styrke læreplanen. Lederforeningen har udpeget deltagere til de arbejdsgrupper, som har arbejdet videre med at udvikle læreplanstemaerne og har lavet forslag til læringsmål. Lederforeningen har og vil fortsat kæmpe for, at tilgangen i masteren omsættes i det videre arbejde og i implementeringen af den kommende nye læreplan i praksis. LEDERNE ER ET VIGTIGT LINK MELLEM PAPIR OG PRAKSIS Det er lederne, der kender den konkrete børnegruppe, forældregruppe og medarbejdergruppe. Det kræver god faglig ledelse at oversætte og stå i spidsen for, at nye tanker og ny viden bliver til lokal og konkret faglighed og praksis for børnene. Der skal være plads til at tage højde for den konkrete børnegruppes behov, til at følge børnenes nysgerrighed og være spontane stadig med målene for øje. Det kræver råderum for ledelsen. Derfor bliver god faglig ledelse tæt på praksis afgørende for at fx en ny styrket læreplan kan omsættes meningsfuldt og med succes. BUPL s Lederforening vil blive ved med at være synlig og argumentere for, at der naturligvis skal være ordentlige vilkår for faglig ledelse. Vi vil kæmpe for, at dagtilbudslederne får adgang til kompetenceudvikling, der kan understøtte den faglige ledelse og en meningsfuld implementering af læreplanen i praksis. Lederforeningen opfordrer kommunerne til at bruge den nye styrkede læreplan som anledning til at kigge den lokale styring efter i sømmene. Der kan med fordel luges ud og forenkles i fx brugen af koncepter for at få fokus på kerneopgaven, som beskrevet i dagtilbudslovens formålsparagraf og den nye læreplan. LEDERFORMANDEN I SPIDSEN FOR ET UDVALG OM GOD ORGANISERING AF LÆRINGSMILJØ Den tidligere minister for børneområdet, Ellen Trane Nørby, nedsatte i sommeren 2016 Udvalget for God organisering af læringsmiljøer. Sanne Lorentzen blev udpeget som formand for udvalget og har brugt posten til at styrke Lederforeningens synlighed og position som en relevant og troværdig interessent på området. For BUPL s Lederforening er det vigtigt at bidrage til at udvikle læringsmiljøer, hvor børns leg, spontanitet og kreativitet kan folde sig ud. Sanne Lorentzen har arbejdet for, at udvalgets arbejde bygger på det brede læringssyn, som findes i Master for en styrket pædagogisk læreplan. Udvalget har udviklet et materiale, som har til formål at inspirere til lokal dialog i dagtilbuddene om organisering af læringsmiljøet ud fra de pædagogiske intentioner og mål. Materialet indeholder en lille film, der giver en kort introduktion til at arbejde med at organisere læringsmiljøer samt et redskab, som kan bruges til at reflektere og analysere egen praksis. Gode læringsmiljøer kræver god organisering, men organisering er ikke hele svaret! Lederforeningen er derfor meget tilfreds med, at materialet understøtter vores synspunkt om, at faglig ledelse er afgørende for at styrke børns trivsel og læring, og at materialet signalerer, at det kræver tilstrækkeligt og kvalificeret personale, hvis vi skal organisere gode læringsmiljøer. 92 pct. af lederne vurderer, at der i høj eller i nogen grad er behov for en forenkling og lettelse af de administrative og dokumentationsmæssige opgaver Kilde: BUPL s tillidsbarometer pct. af lederne mener, at det er meget vigtigt for deres mulighed for at organisere gode læringsmiljøer, at der er rum til faglig refleksion i personalegruppen. 85 pct. ser det som meget vigtigt, at de har mulighed for feedback og sparring til personalet. 80 pct. ser det som meget vigtigt, at der er en høj andel af pædagoger. Kilde: Lederpanelet, sept Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale 11 II BUPL s Lederforenings beretning

12 LEDERNES VILKÅR Arkiv illlustration: Solveig Mønsted Ved at tynde så kraftigt ud i institutionsledelsen, er det blevet en nærmest umulig opgave at leve op til de forventninger, der stilles til lederne på børne- og ungeområdet. Konsekvensen [..] er, at vi desværre har fået et større og større ledelsesspænd. Sanne Lorentzen, debatindlæg i Kommunen sammen med Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, februar BUPL s Lederforening har arbejdet med ledernes vilkår på flere fronter i landsmødeperioden. De indledende forberedelser frem mod OK-18 er i gang og fornyelsen af lederoverenskomsten vil være helt central i den kommende landsmødeperiode. Samtidig er der stort fokus på nye ledelsesstrukturer i kommunerne. De nye strukturer betyder ofte, at ledelserne slankes. Det vidner et klart fald i antallet af pædagogisk uddannede ledere om. Lederne skal lede flere medarbejdere og det har betydning for den enkelte leders ledelsesansvar og opgavemængde. FOKUS PÅ LEDERNES YTRINGSFRIHED Sammen med BUPL har Lederforeningen haft fokus på ytringsfrihed. Lederforeningen har bidraget til BUPL s særlige indsats om ytringsfrihed i 2015 og sat spot på emnet i bl.a. Ledetråden og på flere lokale arrangementer. BUPL s undersøgelser om ytringsfrihed viser bl.a., at der i perioden er færre ledere, der oplever, at der er ting, de ikke kan ytre sig om, efter de er blevet ledere. I 2015 oplevede næsten 70 % af lederne dette tallet er faldet til 57 % i Det går den rigtige vej, men der er fortsat brug for en dialog med lederne om deres ytringsfrihed og for en påvirkningsindsats overfor kommunerne og KL. BUPL s Lederforenings beretning II 12

13 Det er tydeligt, at det specielt er lederne, der står for skud, når kommunerne reagerer negativt overfor offentligt ansattes indlæg på Facebook, læserbreve og andre bidrag til den offentlige debat. Det er derfor glædeligt at se, hvor stor opmærksomhed Folketingets Ombudsmand har givet området ved bl.a. at understrege, at arbejdsgiver ikke kan blande ledernes loyalitetsforpligtelse og ytringsfrihed sammen. Lederforeningen vil fortsat have fokus på ytringsfriheden og arbejde for at fastholde den politiske bevågenhed på området. 26 pct. af lederne har ytret sig kritisk i 2016 om arbejdsrelaterede forhold. FLERE PRIVATE LEDERE De private dagtilbud og de frie grundskoler er i stigning. Lederne i disse tilbud har særlige udfordringer og vilkår, og det vil være et område, som vi skal holde fokus på i de kommende år. I 2016 afholdt BUPL s Lederforening en konference specifikt målrettet ledere ansat ved private daginstitutioner og på frie grundskoler, hvor der var fokus på videndeling, og hvor betydningen af faglig ledelse og kvalitet blev sat til debat. LEDERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Lokalt har der også de sidste år været fokus på arbejdet med ledernes psykiske arbejdsmiljø. BUPL Midtsjælland og BUPL Sydøst samarbejdede i 2016 om en undersøgelse i 17 kommuner med fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. 267 ledere deltog i undersøgelsen, og svarede på spørgsmål om deres samarbejde med kommunen og deres arbejdsmiljø generelt. Undersøgelsen viste blandt andet, at 69 % ofte oplevede uventede arbejdsopgaver, der sætter dem under tidspres. I BUPL Nordjylland satte man med en konference i starten af 2017 fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. SPOT PÅ LEDERNES LØN MED NY DIGITAL LEDERLØNBEREGNER I 2016 lancerede BUPL en lønberegner for ledere på bupl.dk. Lønberegneren er udviklet som et redskab for ledere, hvor de kan få et billede af, hvad en leder får i løn i forhold til funktion, anciennitet mv. Lønberegneren er et populært redskab på bupl.dk og i løbet af det seneste år har over brugere af hjemmesiden benyttet sig af redskabet. 59 pct. af LTR erne angiver, at en af de vigtigste grunde til, at de lod sig vælge som LTR var for at styrke lederprofessionen. Kilde: Lederpanelet, forår ud af 5 Hvilket niveau har du din højeste gennemførte efteruddannelse på? En hel kandidat eller master 5 % En hel diplomuddannelse 47 % Moduler/anden uddannelse 66 % Uden for niveau/ved ikke 81 % LTR har i stort eller noget omfang arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø for lederkollegerne. Kilde: Lederpanelet, forår Kilde: Lederløn, BUPL Undersøgelse blandt alle ledermedlemmer. 13 II BUPL s Lederforenings beretning

14 EN SYNLIG LEDERFORENING EN INDFLYDELSESRIG LEDERFORENING BUPL s Lederforening er en forholdsvis ung forening og en ny part på børne- og ungeområdet. Derfor har vi i landsmødeperioden arbejdet målrettet videre med at synliggøre foreningen og sikre, at den store viden, som lederne besidder, bliver sat i spil og anvendt både i centrale fora og lokalt i kommunerne. Det er et klart mål for Lederforeningen at øge ledernes indflydelse på beslutninger om deres arbejde og børnenes udvikling. BUPL s Lederforening mener, at folkeskolen bør udnytte det store potentiale, der ligger i samspillet mellem stærke professioner, som hviler i hver deres forskellige grundfagligheder. Netop forskellen mellem professionerne kan i et godt samspil drive nye synergier frem til gavn for børn og unges trivsel og læring. Sanne Lorentzen i brev til Undervisningsminister Merete Riisager. Lederforeningen skal fremadrettet fastholde og øge påvirkningsarbejdet i forhold til prioriterede centrale dagsordener. En tydelig central lederforening kan smitte af på de lokale indflydelsesmuligheder og bidrage til fagforeningernes arbejde med at sikre kommunernes inddragelse af lederne. INDFLYDELSE PÅ DEN NATIONALE DAGSORDEN Lederformanden har i landsmødeperioden haft fokus på at udvikle interessevaretagelsen gennem møder med centrale parter og beslutningstagere. Lederformanden har haft møder med ministre, folketingspolitikere og Børne- og Kulturchefforeningen. Lederforeningen sidder med i flere og flere centrale råd og fora med det mål, at ledernes stemme bliver hørt, når udviklingen på området bliver drøftet blandt centrale beslutningstagere. Det er væsentligt, at lederne er repræsenteret i nationale udviklingsopgaver og kan påvirke arbejdet. Lederforeningen har i perioden bl.a. været repræsenteret og bidraget i følgende udvalg, arbejdsgrupper og råd: Rådet for Børns Læring Kvalitetsforum for dagtilbud Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan i dagtilbud Seks arbejdsgrupper, der skal kvalificere dagtilbuddenes læreplanstemaer og komme med forslag til få brede pædagogiske læringsmål Arbejdsgruppe om mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere Udvalg om øget samspil mellem skole og fritidsliv Udvalg for god organisering af læringsmiljøer i dagtilbud Møder om forebyggelse og bekæmpelse af mobning i og omkring dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser Derudover har Lederformanden løbende mødt beslutningstagerne og debatteret både ledelse og udviklingen generelt på børne- og ungeområdet, fx på ministerens Sorømøde, gennem oplæg og debatter på Folkemødet på Bornholm og i paneldebatter på forskellige møder, konferencer mv. LEDERFORMANDEN MARKERER SIG LOKALT Som formand for udvalget om God organisering af læringsmiljøet i dagtilbud holdt Sanne Lorentzen oplæg på tre inspirationsdage, hvor op mod 500 dagtilbudsledere, forvaltningschefer, pædagogiske konsulenter og pædagogisk personale fra hele landet deltog og fik nye ideer og perspektiver til eget arbejde med organisering af læringsmiljøer. Lederformandens oplæg havde tre klare budskaber om, at vi gennem organisering systematisk kan styrke læringsmiljøet, at faglig ledelse tæt på praksis har stor betydning for organiseringen, samt at lederne skal gå forrest og give skarpe bud på, hvordan kvaliteten og læringsmiljøet løftes så andre ikke gør det for os. Efterfølgende har lederformanden været inviteret til at holde tilsvarende oplæg i flere kommuner. DE STÆRKE ALLIANCER Lederne spiller en afgørende rolle i de konstante forandringer i den offentlige sektor, som både er et grundvilkår og som samtidig påvirker ledernes eget ledelsesrum og handlemuligheder. BUPL s Lederforening har i Landsmødeperioden prioriteret arbejdet med at styrke og udvikle ledernes indflydelse i bl.a. FTF. Lederforeningen tror på, at et stærkt tværfagligt ledersamarbejde på tværs af de offentlige sektorområder udgør et væsentlig fundament for at styrke ledernes indflydelse på udviklingen af styring og ledelse i den BUPL s Lederforenings beretning II 14

15 offentlige sektor. Det kan fx ske gennem et tværgående bud på principper for god offentlig ledelse. Derfor kæmper Lederforeningen for et stærkt fælles fundament, hvorfra lederne kan sætte en samlet dagsorden og påvirke de fælles udfordringer. Det er vigtigt i en tid hvor offentlig ledelse og styringsformer er sat til debat. Et stærkt lederråd forankret i FTF vil ligeledes fremme, at lederne får tilstrækkelig indflydelse i en eventuelt ny hovedorganisation, og at de oplever, at en ny hovedorganisation varetager ledernes interesser såvel som medarbejdernes. LEDERMENINGSDANNERE ER LOKALE AMBASSADØRER BUPL s Lederforening stærkeste redskab i at varetage ledermedlemmernes interesser og sikre vores indflydelse såvel centralt som lokalt er, at vi har stærke stemmer fra virkeligheden, som kan fortælle omverdenen og politikerne, hvordan deres arbejde som ledere ser ud og giver mening. Der er behov for dygtige lokale ambassadører, der kan tage del i den offentlige debat om området og bidrage til at tydeliggøre fx værdien af faglig ledelse for samfundet. For at styrke BUPL s ledermedlemmer i at være disse stærke stemmer i f.eks. pressen og på sociale medier, har BUPL s Lederforening fået udviklet en særlig meningsdanneruddannelse for pædagogiske ledere. Første hold starter i foråret LEDERMEDLEMMERNE I BUPL ORGANISATIONSPROJEKTET BUPL s organisationsprojekt har identificeret tre hovedudfordringer på lederområdet: Mange ledermedlemmer mener ikke, at de får en personlig professionel lederrådgivning, der er ens på tværs 1 af fagforeningerne, og som har vandtætte skotter til rådgivningen af ikke-ledere. 2 BUPL s ledermedlemmer bliver ikke tilstrækkeligt inddraget af kommunerne som sparrings- og forhandlingspartnere. BUPL s Lederforening bliver ikke tilstrækkeligt inddraget af de nationale aktører som sparrings- og forhandlingspartner. 3 Lederforeningens politiske og organisatoriske involvering i og indflydelse på BUPL s arbejde er for svag. BUPL s Lederforening har arbejdet aktivt med i BUPL s organisationsprojekt for at få løst disse hovedudfordringer. BUPL s kongres vedtog en ny formulering af 44, litra 7 i BUPL s love om fagforeningernes opgave: At understøtte de lokale ledermedlemmer, den lokale lederforening og det lokale lederarbejde. Denne beslutning gør det klart, at det er fagforeningens opgave både at understøtte ledermedlemmerne, den lokale lederforening og det lokale lederarbejde. Fagforeningerne pålægges herved at stille medarbejdere til rådighed for dette arbejde. BUPL s kongres vedtog også nye målsætninger for BUPL s lederarbejde. Det skal bl.a. nu tilstræbes, at der vælges ledertillidsrepræsentanter i alle 98 kommuner, og at de bliver uddannet. Der lægges også op til at sikre en ensartet ydelse til alle ledermedlemmer ved at flere af de opgaver, fagforeningerne har over for ledermedlemmerne, kan løses som fællesopgaver. Lederforeningen vil sammen med BUPL s Forretningsudvalg understøtte implementeringen af de kongresvedtagne forslag. LEDERFORMANDEN MØDER LEDERNE LOKALT Lederformanden har i landsmødeperioden prioriteret at tage rundt i landet og møde ledermedlemmerne både de tilfredse og mindre tilfredse. Disse møder har stor betydning for udviklingen af BUPL s Lederforenings arbejde, og det er en klar erfaring, at lederne sætter pris på møderne. Møderne bidrager i høj grad til, at Lederforeningen hele tiden lægger sine arbejdsindsatser der, hvor medlemmerne ønsker det, og hvor behovet er størst. 15 II BUPL s Lederforenings beretning

16 Marts 2017 bupl.dk/leder facebook.com/bupl.dk Grafisk tilrettelæggelse: Jeanne Olsen Arkiv foto: Jens Hasse