Evaluering af certificering af uddannelseselementer. på diplomniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af certificering af uddannelseselementer. på diplomniveau"

Transkript

1 30. november 2012 Evaluering af certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau Udarbejdet af DAMVAD for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 6 2 Indledning De politiske mål med certificering af DOL Formålet med evalueringen 9 3 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Langt de fleste ledere har kun gennemført få moduler på DOL Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Det er primært ledere i kommunerne, som deltager i DOL Aktiviteten på DOL koncentrerer sig primært om standardmodulerne Frafaldet er lavt Anvendelse af meritsystemet er meget begrænset Opsummering 19 4 Den offentlige lederuddannelse og lederkompetencer Lederne oplever en høj grad af relevans og anvendelighed Dialog mellem udbyder og arbejdsgiver er med til at sikre relevans og anvendelighed Lederne er generelt tilfredse med omfanget af undervisningsformerne DOL-forløbene tilrettelægges, så der sikres forankring mellem undervisningsperioder Under halvdelen af deltagerne oplever, at de er blevet en bedre leder Opsummering 26 5 Udbuddet: Valgfrihed, fleksibilitet og gennemsigtighed Udvælgelse og udbud Beslutningen om at gennemføre DOL fremfor DIL er ofte politisk DOL køres som lukkede forløb Et bredt udvalg af moduler og udbydere er positivt Planlægning Er DOL en uddannelsesret eller uddannelsespligt? Fire modeller for planlægning af DOL-forløb Deltagerne er i mindre grad involveret i planlægningen Udbudsform og samarbejde om udvikling af forløb mindsker behovet for gennemsigtighed Gennemførelse Undervisningen foregår ofte på arbejdspladsen Kvalitetsvurdering og -sikring foregår i dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver Konsekvensen af korte DOL-moduler Det fremadrettede behov? Opsummering 35 6 Et styrket marked for private udbydere? 36 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 3

4 6.1 Karakteristik af udbyderne Aktiviteten på DOL er koncentreret om få udbydere Samarbejde mellem private og offentlige udbydere er styrket En stor del af de private udbydere vil ikke gøre mere for at få aktivitet på DOL Opsummering 39 7 Certificeringsprocessen og administrationen af certificeringsordningen Organisering af certificeringsordningen Certificeringsprocessen Størstedelen af ansøgningerne om certificering er godkendt Generel tilfredshed med sagsbehandling, men kritik af de faglige ekspertudvalg Der har ikke været iværksat tilsyn Opsummering 46 8 Litteratur 47 9 Appendiks 1: Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere Appendiks 2: Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse Baggrundsoplysninger Deltagelse i DOL og motivation Fleksibilitet og gennemsigtighed Vurdering af indhold Anvendelighed 64 4 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

5 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 5

6 1 Sammenfatning Denne evaluering vedrører certificeringen af moduler i den offentlige lederuddannelse (DOL). Her sammenfatter vi de væsentligste resultater. Flere ledere er i gang med en offentlig lederuddannelse Kvalitetsreformen i 2007 satte fokus på uddannelse af offentlige ledere. Evalueringen viser, at modulaktiviteten på de to lederuddannelser diplom i ledelse (DIL) og DOL i perioden steg med 93 pct.. Aktiviteten på DOL har endvidere været støt stigende siden oprettelsen i Aktiviteten foregår primært på standardmodulerne, hvilket hænger sammen med, at arbejdsgiverne i deres første udbudsrunder netop har prioriteret at få gennemført standardmodulerne for deres ledere. Det betyder samtidig, at der endnu ikke har været en stigning i antallet af personer, som har gennemført en hel DOL. Kommunale ledere dominerer målgruppen Det er primært kommunale ledere, der anvender DOL, og kommunernes valg af DOL hviler ofte på en politisk beslutning. Samtidig begrundes valget med, at DOL er målrettet offentlige ledere og kan tones, så den tager udgangspunkt i den hverdag, lederne fungerer og skal agere i. Stort set alle arbejdsgivere har valgt at gennemføre DOL-forløb for en større gruppe ledere eller alle ledere samtidig. Af samme årsager er udvælgelsen og planlægningen af moduler ofte foregået i et tæt samarbejde med en central stabsfunktion som HRafdelingen for at ensrette og systematisere gennemførelsen heraf. I alle de interviewede kommuner har man desuden valgt at gennemføre lukkede forløb, hvor kun kommunens egne ledere har deltaget. På den måde har den enkelte kommune eller organisation haft mulighed for at tilpasse undervisningens indhold mere ift. arbejdspladsens konkrete visioner, strategier og værdier. Samtidig har det, at man har gennemført større hold fremfor at sende lederne på åbne hold sparet ressourcer både ift. tid og udgifter. Dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver styrker anvendelighed, relevans og fleksibilitet I dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver sammensættes ledernes DOL-forløb, hvor den praksisnære del af undervisningen tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Det har været med til at sikre en høj grad af anvendelighed og relevans. Arbejdsgiverne oplever samtidig en høj grad af fleksibilitet fra udbyderne. Det gør, at kravene til gennemsigtighed, som ellers ofte er udfordrende i valget af efter- og videreuddannelse, mindskes, fordi den tætte dialog om planlægning og udvikling af forløbet kompenserer herfor. Hensigten med indførelsen af DOL har været at styrke valgfrihed, fleksibilitet og gennemsigtighed i lederuddannelserne. Evalueringen viser, at ledernes valgfrihed er relativt begrænset, da DOLforløbene ofte sammensættes og planlægges på et mere centralt niveau. Det gælder særligt ift. standardmodulerne, mens man på nogle arbejdspladser har man dog har valgt en model, hvor lederne selv kan vælge sig ind på valgmoduler eller valgmodulspakker evt. efter en dialog med egen leder. For de kommuner, som anvender DOL, vægter fleksibiliteten i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse højere end muligheden for SVU, som kun eksisterer på DIL. Med andre ord er valget af DOL ikke taget af økonomiske årsager, men af indholdsmæssige og tilrettelæggelsesmæssige årsager. DOL er relevant, men halvdelen af lederne mener ikke, at de er blevet en bedre leder Hele 77 pct. af lederne finder, at DOL-modulerne, de har gennemført, har været relevant for deres daglige arbejde som ledere, og 70 pct. angiver, at de i høj grad eller meget høj grad har fået nye le- 6 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

7 delsesværktøjer. Da DOL-moduler ofte tilrettelægges, så der indlægges en række undervisningsfri perioder, har lederne i høj grad også haft mulighed for løbende at afprøve deres nye ledelsesværktøjer hjemme i organisationen. Og det har været med til at styrke forankringen af ledernes nye viden og kompetencer. Det er i den sammenhæng interessant, at kun halvdelen af de adspurgte ledere faktisk mener, at de er blevet en bedre leder som følge af deres deltagelse i et DOL-forløb. Her må det dog påpeges, at langt de fleste ledere stadig kun har gennemført få moduler og formentlig derfor ikke har fået det fulde udbytte af DOL endnu. Flere arbejdsgivere har med etablering af et DOLnetværk også forsøgt at styrke forankringen hos lederne ved at skabe et forum, hvor de kan tale om, hvordan deres nye kompetencer mest hensigtsmæssigt kan bringes i anvendelse. I nogle kommuner har man fx anvendt et koncept, hvor lederen mødes med sin leder både før, under og efter deltagelse i DOL. Mange arbejdsgivere erkender dog, at de kunne gøre mere for at sikre den fremadrettede forankring af lederkompetencerne.. Et styrket marked for private udbydere? Med etableringen af en uafhængig certificeringsordning fik private udbydere mulighed for at udbyde lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende i forhold til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Samtidig forventede forligsparterne, at de nye efteruddannelsesmuligheder ville øge efterspørgslen efter private udbyderes uddannelsestilbud. Evalueringen viser dog, at aktiviteten på DOL er koncentreret om få centrale udbydere, samt at de private udbydere står for under 30 pct. af optaget. COK er her ikke inkluderet, for selvom de er en privat udbyder, har vi i denne evaluering valgt at behandle dem som en særskilt kategori, dels fordi de er den udbyder, der har haft mest aktivitet på DOL (62 pct.), dels fordi de adskiller sig fra de private udbydere, idet COK er en forening, der er ejet af KL. De private udbydere forklarer, at der er forskellige ting, som gør det svært for dem at få aktivitet på DOL. Et eksempel er krav om, at man skal være certificeret i alle standardmoduler, hvilket kun tre af de i alt 23 private udbydere er. Et andet eksempel er, at konkurrencen har været ulige mellem offentlige og private udbydere ift. prisniveau. På de arbejdspladser, hvor man har valgt flere forskellige udbydere til at gennemføre de enkelte moduler, er samarbejdet mellem udbyderne, og dermed også samarbejdet mellem offentlige og private udbydere, styrket. Her har det nemlig været en forudsætning, at udbyderne har koordineret modulerne for at sikre en læringsmæssig progression heri. Generel tilfredshed med sagsbehandling, men kritik af de faglige ekspertudvalg Evalueringen viser slutteligt, at udbyderne generelt er tilfredse med sagsbehandlingstiden, den vejledning de har modtaget i forbindelse med ansøgning om certificering og de kriterier, der ligger til grund for certificeringen. De udtrykker dog kritik ift. om de faglige ekspertudvalg sikrer en uvildig og transparent vurdering af udbydernes ansøgninger. Der er opstillet kriterier for sammensætning af de faglige ekspertudvalg, som har til formål at sikre, at ekspertudvalget har de nødvendige kompetencer og viden til at vurdere ansøgningerne. Det er dog ikke muligt på baggrund af denne evaluering at vurdere om de faglige eksperter har de nødvendige kompetencer og viden, da dette ikke er undersøgt. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 7

8 2 Indledning Den offentlige lederuddannelse (DOL) og den dertil knyttede certificeringsordningen blev etableret som et led i den daværende regerings Kvalitetsreform og i direkte forlængelse af trepartsaftalerne mellem den daværende regering, KL, Danske Regioner, FTF, AC og LO i I forbindelse med trepartsaftalen fik offentlige institutionsledere og afdelingsledere på sygehuse, der har ledelse som primær jobfunktion, ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. I trepartsaftalen er der ikke fastlagt kriterier for, hvem der helt præcist er omfattet af uddannelsesretten, idet dette udmøntes lokalt. Baggrunden for etableringen af DOL og certificeringsordningen var, at man ud over de eksisterende diplomuddannelser i ledelse ønskede et nyt, højt kvalificeret udbud af lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, som gav den offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. DOL blev udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter for forligsparterne. For at sikre at modulerne kunne leve op til kravet om diplomniveau og praksisnærhed, blev der etableret en certificeringsordning, som siden sommeren 2009 har forestået certificering og dermed kvalitetssikringen af de private og offentlige aktører, som udbyder DOL. Certificeringsordningen giver godkendte udbydere mulighed for at udbyde lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende i forhold til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse (DIL) udbudt af professionshøjskolerne. 2.1 De politiske mål med certificering af DOL Overordnet var formålet med certificeringsordningen: At etablere et nyt højtkvalificeret udbud af lederuddannelser på diplomniveau, som giver den enkelte offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse TEKSTBOKS 2.1 Certificeringsordningen har til formål at højne ledelseskvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og brugere. Dette skal ske gennem en opkvalificering af offentlige lederes kompetencer inden for ledelse. Uddannelsen henvender sig til både nye og erfarne ledere. Det er en deltidsuddannelse, som skal være afsluttet efter seks år. Forløbet svarer til et års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS-point bestående af seks standardmoduler og tre valgmoduler og afsluttes med et specialemodul. Uddannelsen er født med seks standardmoduler: 1) Kommunikation 2) Det personlige lederskab 3) Personaleledelse 4) Organisation og styring 5) Udvikling, forandring og innovation samt 6) Kvalitet, resultater og effekt for borgere og brugere. Derudover er der 17 valgmoduler. Pr. 1. juni 2012 blev der tilføjet 15 nye valgmoduler i certificeringsordningen for at sikre sammenhæng til diplomuddannelse i ledelse (DIL). 8 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

9 At den enkelte leder ville opleve forøget fleksibilitet og overskuelighed i forhold til sine efteruddannelsesmuligheder samt øget valgmuligheder. En væsentlig bevæggrund for certificeringsordningen var at sikre valgfrihed for brugerne af lederuddannelse. Målet var, at den enkelte leder selv kunne sammenstykke sin lederuddannelse på diplomniveau ved enten at tage alle moduler (60 ECTS) hos en privat udbyder, kombinere moduler hos private udbydere med moduler fra DIL på en professionshøjskole eller tage hele uddannelsen som DIL på en professionshøjskole. Det fleksible element kommer endvidere til udtryk ved, at lederen kan tage de moduler, lederen aktuelt har behov for, og i den rækkefølge lederen ønsker. Dertil kommer, at der med DOL er udviklet nye moduler med særlig fokus på ledelse i den offentlige sektor. Netop tilrettelæggelse med øget fokus på offentlig ledelse og bedre muligheder for målretning af forløbet til fx den enkelte kommune, er nogle af de tiltag, som forventes at have styrket både anvendeligheden for arbejdsgivere og offentlige ledere og fleksibiliteten i uddannelsen. Men fleksibilitet og valgfrihed er ikke muligt, hvis ikke det er overskueligt for den enkelte, hvad deres muligheder er. Målet med certificeringsordningen var derfor også at skabe gennemsigtighed på et marked, som er kendetegnet ved mange både private og offentlige aktører. Målet med ordningen var således at sikre, at deltagerne ikke ender i en uddannelsesmæssig blindgyde, hvor de ikke kan få anerkendt de kurser, som de har opnået hos private udbydere. Dermed bliver målet med ordningen også at sikre det kvalitetsniveau, som kan lede til anerkendelsen. DOL er derfor tilrettelagt med henblik på, at der kan opnås merit for tilsvarende moduler på DIL. 2.2 Formålet med evalueringen Helt overordnet er formålet at evaluere certificeringsordningen og vurdere dens samfundsmæssige nytte, så forligskredsen på denne baggrund kan drøfte eventuelle ændringer af ordningen. Evalueringen tager således afsæt i de politiske mål og vurderer, i hvilket omfang ordningen lever op hertil. I kommissoriet til evalueringen fremgår det mere specifikt, at evalueringen bør have fokus på: Om ordningen har medvirket til, at flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse på diplomniveau som konsekvens af uddannelsesretten og mere fleksibelt uddannelsestilbud At vurdere kvaliteten i de certificerede moduler At klarlægge eventuelle oplevede uhensigtsmæssigheder ved ordningen. Med afsæt i dette formål og de politiske målsætning bag certificeringsordningen har DAMVAD formuleret otte kriterier. Kriterierne er inddelt således, at de dækker 1) målene med certificeringsordningen, 2) midlerne til at opnå disse mål fx valgfrihed og gennemsigtighed og 3) administration af ordningen. Kriterierne er strukturerende for evalueringen, idet vi har udfoldet dem i en række evalueringsspørgsmål, som sætter os i stand til at undersøge, hvorvidt kriterierne er opfyldt. Det er disse evalueringsspørgsmål, som vi giver svar på i de følgende kapitler i denne rapport. Kriterier og evalueringsspørgsmål fremgår af nedenstående tabel 2.1. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 9

10 ADMINISTRATION MIDDEL MÅL TABEL 2.1 Kriterier og evalueringsspørgsmål Kriterium Evalueringsspørgsmål 1. Flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL (Kommissorium, 22. aug. 2012) 2. Deltagerne har fået øget lederkompetencer (Trepartsaftale, 2007) 3. Deltagerne oplever en høj grad af valgfrihed og fleksibilitet med DOL (Trepartsaftale, 2007) 4. Deltagerne oplever en høj grad af gennemsigtighed i udbuddet af DOL (Trepartsaftale, 2007) Hvordan har antallet af deltagere på både DIL og DOL udviklet sig siden 2008? Hvad er udviklingen i deltagerantallet på DOL? I hvilken grad har deltagerne opnået praksisorienterede ledelseskompetencer? Er der noget, der hæmmer anvendelsesmulighederne? Hvilken forandring i ledelsespraksis oplever medarbejdere og arbejdsgivere? Hvordan understøtter modulernes tilrettelæggelse anvendeligheden, fx inddragelse af praksiserfaring og læringstilgange? Hvorledes har DOL været med til at styrke valgfriheden i udbuddet af lederuddannelser? Hvordan opfatter deltagerne fleksibiliteten ved at kunne sammensætte egen uddannelse også på tværs af DIL og DOL? Hvilken betydning har det for deltagerne, at uddannelsen er blevet mere fleksibel i form af mindre moduler målt på ECTS-point? I hvilken grad er der gennemsigtighed i udbuddet af modulerne på DOL, både i forhold til overblik over udbuddet og kvalitet? Hvordan påvirker forskelle mellem det formelle og reelle udbud gennemsigtigheden? 5. Certificeringsordningen har sikret kvalitet i DOL, så DOL lever op til kvalifikationsrammens krav til et diplomniveau (Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i off. ledelse, 2011) 6. Certificeringsordningen har styrket markedet for private udbydere af offentlige lederuddannelser (Trepartsaftalen, 2007) 7. Der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem (Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i off. ledelse, 2011) 8. Certificeringsordningen har sikret en smidig, transparent, saglig og uvildig sagsbehandling (Trepartsaftale, 2007) Hvordan bidrager certificeringsprocessen til at sikre en høj kvalitet i uddannelsen, herunder: o Sammensætning af faglige ekspertudvalg o Certificeringskriterier o Certificeringsrådets tilsyn? Hvilke begrundelser ligger bag afslag på ansøgninger? Hvordan er aktiviteten på udbuddet af moduler hos private udbydere? Hvorfor/hvorfor ikke efterspørger arbejdsgiverne private udbydere? Hvilke overvejelser ligger bag private udbyderes valg/fravalg om at udbyde moduler på DOL? I hvilken grad understøtter certificeringsprocessen et fleksibelt og anvendeligt meritsystem, som forhindrer blindgyder? Hvad hæmmer brugen af merit? Hvordan er sagsbehandlingen forløbet? Hvad har man gjort for at sikre saglighed og uvildighed? Hvad er styrker og udfordringer i relation til administrationen af certificeringsordningen? Kilde: DAMVAD EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

11 3 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Som led i 2007-ledelsesreformen fik alle offentlige institutionsledere og afdelingsledere på sygehuse, der har ledelse som primær jobfunktion, fra januar 2008 ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. I dette kapitel sætter vi derfor fokus på følgende kriterier: Kriterium 1: Flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL Kriterium 7: Der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem. Analysen bygger på følgende datakilder: Statistisk materiale i form af register jf. 21 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, aktivitetsindberetninger og meritindberetninger Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med arbejdsgivere 3.1 Langt de fleste ledere har kun gennemført få moduler på DOL I perioden frem til og med juli 2012 er der i alt optaget deltagere på DOL jf. tabel 3.1. Af disse har bestået et modul, 724 er frafaldet (dvs. er faldet fra pga. sygdom eller lignende, har gennemført uden eksamen, dumpet eksamen eller aldrig deltaget i eksamen, mv.), mens de resterende 606 på indberetningstidspunktet stadig er under uddannelse. Som det fremgår af tabel 3.1 er aktiviteten med undtagelse af et dyk i 3. og 4. kvartal af 2011, steget støt siden oprettelsen i De 5.428, som har bestået et modul, dækker over deltagere og ikke enkeltpersoner, idet udbyderne indrapporterer antallet af deltagere på oprettet moduler. Det er derfor ikke muligt ud fra de indrapporterede tal at afgøre hvor mange enkeltpersoner, der har gennemført et eller flere moduler på DOL. Spørgeskemaundersøgelsen giver dog en indikation af, hvor mange enkeltpersoner de deltagere dækker over. Af de 823 ledere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har 770 gennemført et eller flere moduler. Samlet set har de 770 personer gennemført moduler svarende til lidt over halvdelen af de moduler, der er gennemført på DOL. Det svarer til, at lederne i gennemsnit har gennemført 3,6 moduler. Antager vi, at dette gør sig gældende for alle deltagere i DOL, dækker de deltagere således over enkeltpersoner. Det er dog sandsynligt, at det særligt er de ledere, som har gennemført flere modu- TABEL 3.1 Oversigt over deltagere fordelt på optagede og beståede på DOL Optagne Beståede 3. og 4. kvartal og 2. kvartal og 4. kvartal og 2. kvartal og 4. kvartal og 2. kvartal Total Kilde: 21 register EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 11

12 ler, der har valgt at svare på spørgeskemaet fremfor dem, som kun har gennemført et eller to moduler. Derfor er antallet af ledere, som har deltaget i DOL, formentlig lidt højere. Ser vi på, hvor mange moduler de 770 ledere hver især har gennemført, så har de fleste gennemført ét modul (23 pct.), jf. figur 3.1. Som det fremgår af figuren er der under én pct. svarende til tre personer, som har gennemført ti moduler herunder specialemodulet. 3.2 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Det er ikke muligt på baggrund af de data, der foreligger, at afgøre, om flere ledere har fået en lederuddannelse på diplomniveau. Som det fremgik ovenfor, er der blot tre ledere, som på nuværende tidspunkt har gennemført en hel DOL. Dette tal vil formentlig stige i de kommende år. Hvorvidt ledere gennemfører en hel DOL afhænger dog i høj grad af, hvorvidt kommunerne (og lederne selv) prioriterer, at deres ledere skal gennemføre en hel lederuddannelse på diplomniveau. Her er der, som det vil fremgå i afsnit 5.2, vidt forskellig praksis. let af ledere, som fuldfører en lederuddannelse på diplomniveau, er dog ikke kun afhængig af aktiviteten på DOL, da en sådan også kan gennemføres på DIL. 1 Og langt størstedelen af kommunerne har netop valgt at tilbyde og gennemføre DIL. En evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2011 viser, at der blandt offentlige ledere har været en betydelig stigning i modulaktiviteten og antal gennemførte diplomuddannelser. EVA skelner ikke mellem DIL og DOL, men DOL kan dog kun stå for en meget lille andel, da FIGUR 3.1 Fordeling af deltagere på antal gennemførte DOL-moduler, pct Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N= Der findes andre lederuddannelse på diplomniveau, men i informationsmaterialet fra blandt andet KL og FTF om uddannelsesretten nævnes kun DOL og DIL. 12 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

13 evalueringen dækker perioden fra , hvor DOL, som tidligere nævnt, havde meget begrænset aktivitet, da den først startede op i sidste halvår af TABEL 3.2 Uddannelsesaktivitet på DIL og DOL for offentligt ansatte ledere, antal personer Fuldført diplom Første modul Moduler i alt Kilde: EVA 2012 Som det fremgår af tabel 3.2 ovenfor, steg modulaktivitet i perioden med 93 pct., mens antallet af gennemførte diplomuddannelser steg med 39 pct. Det bekræfter umiddelbart, at retten til en lederuddannelse på diplomniveau blandt offentlige ledere har øget uddannelsesaktiviteten på DIL og DOL, samt at uddannelsesretten med tiden vil føre til, at flere ledere får en lederuddannelse på diplomniveau. 3.3 Det er primært ledere i kommunerne, som deltager i DOL DOL er rettet mod nye såvel som erfarne ledere. Som det fremgår af tabel 3.3, dækker deltagerne på DOL over både nye og erfarne ledere. 35 pct. har under fem års erfaring, 23 pct års erfaring, og 33 pct. har mere end 11 års erfaring. De resterende ni pct. har aldrig været ansat i en lederstilling med personaleansvar. Ser vi på ledernes uddannelsesbaggrund, har 65 pct. en mellemlang videregående uddannelse, 24 pct. har en lang videregående uddannelse, og 8 pct. har en kort videregående uddannelse. De resterende tre pct. har en ungdomsuddannelse, grundskole eller ingen uddannelse. Hvad angår geografi, viser evalueringen, at over halvdelen bor i en by- og mellemkommune (52 pct.), mens en fjerdedel bor i en yder- /landkommune og de resterende er bosat i København eller Aarhus. Opsummerende er den typiske deltager på DOL således en kvinde med en mellemlang videregående uddannelse. Hun er ansat i en kommune og arbejder oftest på mellemlederniveau som fx leder af en daginstitution. Langt størstedelen af deltagerne (91 pct.) kommer fra kommunerne, jf. tabel 3.3 nedenfor. Endvidere er ca. 72 pct. kvinder, hvilket afspejler den høje andel kvindelige ledere i den kommunale sektor. En kortlægning gennemført af SFI i 2009 viser således, at 64 pct. af lederne i kommunerne er kvinder, mens 36 pct. er mænd (SFI, 2009). Hvad angår ledernes funktion er den største gruppe institutionschefer/ledere (33 pct.) efterfulgt af afdelingschefer/ledere (19 pct.). Dette stemmer godt overens med den type af ledere, som var defineret som den primære målgruppe i Trepartsaftalen. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 13

14 TABEL 3.3 Karakteristik af deltagerne på DOL Køn Mand Kvinde Ansættelsessted Region 1 9 Stat 2 18 Kommune Privat virksomhed 4 29 Andet 2 20 Geografi Storby (København og Aarhus) By- og mellemkommuner Ydre- og landkommuner Titel Institutionschef/leder (fx daginstitutionsleder) Administrationschef/leder 2 19 Kontorchef/leder 3 22 Afdelingschef/leder (herunder afdelingssygeplejeske) Områdechef/leder 8 62 Personale-/HR-chef 1 11 Økonomichef/leder 1 5 Andet Uddannelsesniveau Ungdomsuddannelse eller derunder 3 25 Kort videregående uddannelse (1-2 år) 8 68 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5-6 år) og Ph.d år i lederstilling Under 1 år 4 34 med personaleansvar 1-5 år år år Over 20 år 8 64 Har aldrig været ansat i en lederstilling med personaleansvar 9 76 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 823 Note 1: Opdelingen baserer sig på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opdeling i Landdistriktsprogrammet 14 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

15 3.4 Aktiviteten på DOL koncentrerer sig primært om standardmodulerne Aktiviteten på DOL koncentrerer sig især om de seks standardmoduler, jf. figur 3.2 nedenfor. I alt er cirka 84 pct. af forløbene gennemført på de seks standardmoduler. Af de seks standardmoduler har der været størst aktivitet på Det personlige lederskab, som 1127 deltagere indtil videre har bestået. Standardmodulet med mindst aktivitet er Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere, hvor 328 deltager har bestået modulet. Ser man på valgmodulerne, har der været størst aktivitet på modulerne Coaching og Projektledelse. Mindst aktivitet finder vi på følgende fem valgmoduler, hvor der indtil juli 2012 endnu ikke har været gennemført noget hold: Sektorledelse Strategisk ledelse i den offentlige sektor Ledelse og globalisering Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Ledelse og kompetenceudvikling En af årsagerne til, at aktiviteten primært koncentrerer sig om standardmodulerne, er, at mange kommuner i første omgang har valgt at gennemføre standardmoduler. I flere kommuner har lederne nu gennemført standardmodulerne, hvorfor man må forvente en større aktivitet på valgmodulerne fremadrettet (mere herom i kapitel 5). FIGUR 3.2 Optagede, beståede og frafaldne fordelt på standardmoduler (S) og valgmoduler (V) på DOL Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser (V) Specialemodulet Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Team- og netværksledelse (V) Ledelse og ledelsesfilosofi (V) Ledelse og HR (V) Ledelse og økonomistyring (V) Ledelse af forandringsprocesser (V) Ledelse, kommunikation og organisation (V) Fagprofessionel ledelse (V) Modernisering i offentlige organisationer (V) Projektledelse (V) Coaching (V) Kvalitet, resultat og effekt til borgere og brugere (S) Organisation og styring (S) Personaleledelse (S) Udvikling, forandring, innovation (S) Kommunikation (S) Det personlige lederskab (S) Frafaldne Beståede Optagne Kilde: 21 register, 2012 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 15

16 3.5 Frafaldet er lavt eller tids- og ressourcemæssige årsager. Samlet set er frafaldet på DOL kun 12 pct., hvilket er på niveau med frafaldet på diplomuddannelserne generelt, jf. EVA s evalueringen af diplomuddannelserne (EVA, 2006: 30). Der er dog variationer mellem de enkelte moduler. Fx har der ikke været frafald på valgmodulerne Ledelse, kommunikation og organisation og Ledelse og HR, mens det højeste frafald (22 pct.) er på valgmodulet Ledelse og Økonomistyring, jf. figur 3.2. At der er forskel i frafaldet på tværs af moduler, kan skyldes, at det varierer, om kommunerne kræver, at lederne gennemfører eksamen (mere herom i afsnit 5.2). Frafaldet dækker nemlig ikke kun over personer, som er faldet fra på grund af fx sygdom, men også ledere, som har gennemført modulet, men har fravalgt at gå til eksamen. Af de 823 personer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har 86, svarende til 10 pct., afbrudt et modul. Og årsagen til frafaldet er, som det fremgår af figur 3.3 ovenfor, oftest personlige 3.6 Anvendelse af meritsystemet er meget begrænset Den offentlige lederuddannelse er trods navnet ikke reguleret som en egentlig uddannelse i Uddannelsesministeriets regi. De certificerede moduler i den offentlige lederuddannelse, der er bestået inden for de seneste seks år, giver dog ret til merit til et tilsvarende modul på diplomuddannelse i ledelse (DIL). Det betyder, at har man taget ni moduler samt specialemodulet på DOL svarende til DILmoduler kan disse meriteres til en hel DIL. Indtil videre har der ikke været særlig mange ansøgninger om merit. Som det fremgår af tabel 3.4 på næste side, er der i alt givet merit for 20 beståede moduler. Med andre ord er der forholdsvis få, der har søgt om merit. FIGUR 3.3 Årsager til frafald blandt DOL-deltagere Anden grund Tids- og ressourcemæssige årsager Personlige årsager, fx flytning, skilsmisse eller sygdom Jobrelaterede årsager, fx jobskifte eller øget arbejdspres Uddannelsen var ikke relevant nok ift. nuværende arbejde Udbyttet er begrænset i forhold til indsatsen Niveauet er for højt Niveauet var for lavt 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

17 TABEL 3.4 meritansøgninger Modul Kommunikation 4 Det personlige lederskab 5 Kvalitet, resultater og effekt til 1 borgere og brugere Organisation og styring 3 Ledelse og HR 3 Projektledelse 1 Ledelse og økonomistyring 1 Ledelse, kommunikation og 2 organisation Total 20 ansøgninger Kilde: 21 register Manglende viden om, hvilke moduler der skal gennemføres på DOL for at få merit for en hel DIL, kan potentielt blive en hindring for, at flere ledere får bevis på, at de har gennemført en hel lederuddannelse på diplomniveau. Der er nemlig ikke overensstemmelse mellem standardmodulerne på DOL og de obligatoriske moduler på DIL, jf. tabel 3.5. Ud af de seks standardmoduler på DOL er der to moduler ( Udvikling, forandring, innovation og Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere ), som ikke svarer til et obligatorisk modul på DIL, men i stedet til et valgfrit modul (henholdsvis Innovationsledelse i offentlige organisationer og Ledelse og styring i politisk styrede organisationer ). De to obligatoriske moduler på DIL ( Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer og Ledelse og organisation 1: Organisation og processer ), som ikke er blandt standardmoduler på DOL, svarer i stedet til valgmoduler på DOL (henholdsvis Ledelse og HR og Modernisering i offentlige organisationer ). Har deltageren ikke gennemført disse to valgmoduler, er det ikke muligt at få merit for en hel diplomuddannelse, da man skal have alle obligatoriske moduler på DIL for at få et uddannelsesbevis. I disse tilfælde vil DOL-deltageren være nødsaget til at tage to ekstra moduler for at få en hel DIL. Årsagen til, at der er denne forskel mellem DIL og DOL, er, at det er fastlagt af arbejdsgiverne, hvilke moduler, der skulle være standardmoduler i DOL. Interviewene med arbejdsgiverne afslører, at man på mange arbejdspladser ikke har taget højde for forskellen i modulopbygningen mellem DIL og DOL i tilrettelæggelsen. Flere steder har man fx planlagt det således, at lederne starter med standardmodulerne, hvorefter lederne ofte frit kan vælge mellem forskellige valgmoduler. Det skal ikke ses som udtryk for, at arbejdsgiverne ikke ønsker, at lederne skal opnå et samlet uddannelsesbevis. I langt de fleste tilfælde har arbejdspladsen ikke kendt til eller været opmærksom på problemstillingen i tilrettelæggelsen, ofte fordi man i stedet har haft fokus på de ledelsesmæssige behov og anvendeligheden af modulerne. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.5 Sammenhæng mellem DOL og DIL (grøn = standardmodul, blå = valgmoduler) DOL DIL Kommunikation Personligt lederskab 1: Lederskab og kommunikation Det personlige lederskab Personligt lederskab 2: Professionelt lederskab Personaleledelse Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer Organisation og styring Udvikling, forandring, innovation Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Ledelse og organisation 2: organisation, styring og strategi Innovationsledelse i offentlige organisationer Ledelse og styring i politisk styrede organisationer Ledelse og HR Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer Modernisering i offentlige organisationer Fagprofessionel ledelse Sektorledelse Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Coaching Ledelse af forandringsprocesser Projektledelse Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser Strategisk ledelse i den offentlige sektor, herunder LEAN ledelse Team- og netværksledelse Ledelse og ledelsesfilosofi Ledelse og økonomistyring Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse og globalisering Ledelse og organisation 1: Organisation og processer Ledelse af professioner i offentlige organisationer Institutionsledelse Ledelse af marketing og ekstern kommunikation Ledelse og Coaching Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer Projektledelse Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse af kvalitetsudvikling og evaluering Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Team- og netværksledelse Ledelse og filosofi Økonomisk ledelse Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse og globalisering Specialemodulet Afgangsprojektet Kilde: Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen), kap. 5, 9 18 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

19 3.7 Opsummering Evalueringen viser, at langt de fleste ledere indtil videre har gennemført få moduler på DOL, hvorfor det stadig er for tidligt at konkludere, om flere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL. I og med aktiviteten på DOL har været stigende siden oprettelsen, må det dog forventes, at flere ledere med tiden får en hel DOL. Hvorvidt lederne får et uddannelsesbevis, afhænger i høj grad af, om der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem. Her er konklusionen, at der er udviklet et anvendeligt meritsystem, men at manglende viden og opmærksomhed fra arbejdsgiverne side ift. at der ikke er et 1:1 forhold mellem standardmoduler på DOL og obligatoriske moduler på DIL potentielt kan blive en hindring for, at flere ledere får et uddannelsesbevis. Den manglende opmærksomhed skyldes ikke, at arbejdsgiverne ikke ønsker, at deres ledere får et uddannelsesbevis, men at arbejdsgiverne i stedet har haft fokus på de ledelsesmæssige behov og anvendeligheden af modulerne. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 19

20 4 Den offentlige lederuddannelse og lederkompetencer Omdrejningspunktet i dette kapitel er, hvorvidt og i givet fald hvilke lederkompetencer deltagerne har opnået gennem de gennemførte DOL-moduler samt deres tilfredshed med undervisningsformer og indhold i undervisningen. I dette kapitel sætter vi således fokus på følgende kriterium: Kriterium 2: Deltagerne har fået øget lederkompetencer. Analysen bygger på følgende datakilder: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere 4.1 Lederne oplever en høj grad af relevans og anvendelighed Det er veldokumenteret, at ledernes udbytte af uddannelsesforløb hænger nøje sammen med, om de oplever undervisningen som relevant og i forlængelse heraf oplever at kunne anvende det lærte fra et formelt uddannelsesforløb uden for selve læringssituationen, fx i en arbejdssituation (Learning Lab, 2005; Wahlgren, 2009: 9). Hvad angår førstnævnte, er lederne meget positive i deres vurdering af relevansen af gennemførte moduler. Som det fremgår af figur 4.1, angiver 77 pct., at de i meget høj eller høj grad finder, at modulet har været relevant for deres daglige arbejde som ledere. Blot 5 pct. af lederne vurderer, at modulet kun i mindre grad eller slet ikke har været relevante. Samtidig angiver næsten 70 pct. af lederne, at de i meget høj eller høj grad har fået ledelsesmæssige værktøjer, som de kan anvende i deres arbejde som leder, jf. figur 4.2. Igen er det kun få ledere (6 pct.), som vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har fået ledelsesmæssige værktøjer. Samlet set peger disse resultater i retning af, at målsætningen om, at moduler på DOL skal være anvendelsesorienteret og rettet mod praksis, er indfriet. FIGUR 4.1 I hvilken grad har modulet været relevant i forhold til dit daglige arbejde som leder? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 FIGUR 4.2 I hvilken grad har modulet/modulerne givet dig ledelsesmæssige værktøjer, som du kan anvende i dit arbejde som leder? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke relevant/ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 Hvad angår mulighederne for at omsætte uddannelse i praksis, er lederne også positive. Langt størstedelen af lederne angiver, at de ikke har op- 20 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4. Den Offentlige Lederuddannelse Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.2013 Baggrunden for DOL o En del af udmøntningen af regeringens Kvalitetsreform

Læs mere

Status på trepartsinitiativerne om ledelse. v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen

Status på trepartsinitiativerne om ledelse. v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen Status på trepartsinitiativerne om ledelse v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen Program Mål med ledelsesreformen Ledernetværk Lederevaluering LUS Den ny fleksibel

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau

Vejledning til ansøgning om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau Vejledning til ansøgning om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau 1. Indledning Denne vejledning henvender sig til private og offentlige kursusudbydere, der vil søge om

Læs mere

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes Notat Til: Magistraten Den 16. oktober 2012 Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes høringssvar til indstilling vedr. udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2014. Senere ændringer til forskriften

(Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2014. Senere ændringer til forskriften (Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2014 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelse j.nr. 14/011145 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Lovtidende A. I medfør af 20 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)

Lovtidende A. I medfør af 20 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) Lovtidende A Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen) I medfør af 20 a i lov om

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Denne guide giver en introduktion til Den offentlige lederuddannelse (DOL) vedrørende formål, indhold, økonomi,

Læs mere

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE I LEDELSE 2017-2019 Akademiuddannelsen Kooperationens Akademiuddannelse i ledlese er en videregående uddannelse, som du kan tage ved siden af dit arbejde. Den giver dig

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes Fælles Lederuddannelse - DOL

Evaluering af Aarhus Kommunes Fælles Lederuddannelse - DOL Evaluering af Aarhus Kommunes Fælles Lederuddannelse - DOL Juni 2015 Om evalueringen Evalueringen er gennemført ud fra tilgangen Innovativ evaluering, som vægter realisme som validitetskriterium og dermed

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Ledelse i Region Syddanmark. - et diplommodul for mellemledere i Region Syddanmark

Ledelse i Region Syddanmark. - et diplommodul for mellemledere i Region Syddanmark Ledelse i Region Syddanmark - et diplommodul for mellemledere i Region Syddanmark Starter 23. februar 2009 Et bidrag til kvalitet i ledelse Ledelse i Region Syddanmark skal være med til at sikre kvalitet

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA

Læs mere

ledelse Diplomuddannelsen i

ledelse Diplomuddannelsen i Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - Akademiuddannelser

Kursuskatalog Speditørskolen - Akademiuddannelser Kursuskatalog Speditørskolen - Akademiuddannelser Akademilederuddannelse Gennem et intensivt forløb over 4 moduler styrker du dine personlige og ledelsesfaglige kompetencer, og skaber dermed bedre resultater.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere