Evaluering af certificering af uddannelseselementer. på diplomniveau

Transkript

1 30. november 2012 Evaluering af certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau Udarbejdet af DAMVAD for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel [email protected] damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 6 2 Indledning De politiske mål med certificering af DOL Formålet med evalueringen 9 3 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Langt de fleste ledere har kun gennemført få moduler på DOL Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Det er primært ledere i kommunerne, som deltager i DOL Aktiviteten på DOL koncentrerer sig primært om standardmodulerne Frafaldet er lavt Anvendelse af meritsystemet er meget begrænset Opsummering 19 4 Den offentlige lederuddannelse og lederkompetencer Lederne oplever en høj grad af relevans og anvendelighed Dialog mellem udbyder og arbejdsgiver er med til at sikre relevans og anvendelighed Lederne er generelt tilfredse med omfanget af undervisningsformerne DOL-forløbene tilrettelægges, så der sikres forankring mellem undervisningsperioder Under halvdelen af deltagerne oplever, at de er blevet en bedre leder Opsummering 26 5 Udbuddet: Valgfrihed, fleksibilitet og gennemsigtighed Udvælgelse og udbud Beslutningen om at gennemføre DOL fremfor DIL er ofte politisk DOL køres som lukkede forløb Et bredt udvalg af moduler og udbydere er positivt Planlægning Er DOL en uddannelsesret eller uddannelsespligt? Fire modeller for planlægning af DOL-forløb Deltagerne er i mindre grad involveret i planlægningen Udbudsform og samarbejde om udvikling af forløb mindsker behovet for gennemsigtighed Gennemførelse Undervisningen foregår ofte på arbejdspladsen Kvalitetsvurdering og -sikring foregår i dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver Konsekvensen af korte DOL-moduler Det fremadrettede behov? Opsummering 35 6 Et styrket marked for private udbydere? 36 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 3

4 6.1 Karakteristik af udbyderne Aktiviteten på DOL er koncentreret om få udbydere Samarbejde mellem private og offentlige udbydere er styrket En stor del af de private udbydere vil ikke gøre mere for at få aktivitet på DOL Opsummering 39 7 Certificeringsprocessen og administrationen af certificeringsordningen Organisering af certificeringsordningen Certificeringsprocessen Størstedelen af ansøgningerne om certificering er godkendt Generel tilfredshed med sagsbehandling, men kritik af de faglige ekspertudvalg Der har ikke været iværksat tilsyn Opsummering 46 8 Litteratur 47 9 Appendiks 1: Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere Appendiks 2: Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse Baggrundsoplysninger Deltagelse i DOL og motivation Fleksibilitet og gennemsigtighed Vurdering af indhold Anvendelighed 64 4 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

5 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 5

6 1 Sammenfatning Denne evaluering vedrører certificeringen af moduler i den offentlige lederuddannelse (DOL). Her sammenfatter vi de væsentligste resultater. Flere ledere er i gang med en offentlig lederuddannelse Kvalitetsreformen i 2007 satte fokus på uddannelse af offentlige ledere. Evalueringen viser, at modulaktiviteten på de to lederuddannelser diplom i ledelse (DIL) og DOL i perioden steg med 93 pct.. Aktiviteten på DOL har endvidere været støt stigende siden oprettelsen i Aktiviteten foregår primært på standardmodulerne, hvilket hænger sammen med, at arbejdsgiverne i deres første udbudsrunder netop har prioriteret at få gennemført standardmodulerne for deres ledere. Det betyder samtidig, at der endnu ikke har været en stigning i antallet af personer, som har gennemført en hel DOL. Kommunale ledere dominerer målgruppen Det er primært kommunale ledere, der anvender DOL, og kommunernes valg af DOL hviler ofte på en politisk beslutning. Samtidig begrundes valget med, at DOL er målrettet offentlige ledere og kan tones, så den tager udgangspunkt i den hverdag, lederne fungerer og skal agere i. Stort set alle arbejdsgivere har valgt at gennemføre DOL-forløb for en større gruppe ledere eller alle ledere samtidig. Af samme årsager er udvælgelsen og planlægningen af moduler ofte foregået i et tæt samarbejde med en central stabsfunktion som HRafdelingen for at ensrette og systematisere gennemførelsen heraf. I alle de interviewede kommuner har man desuden valgt at gennemføre lukkede forløb, hvor kun kommunens egne ledere har deltaget. På den måde har den enkelte kommune eller organisation haft mulighed for at tilpasse undervisningens indhold mere ift. arbejdspladsens konkrete visioner, strategier og værdier. Samtidig har det, at man har gennemført større hold fremfor at sende lederne på åbne hold sparet ressourcer både ift. tid og udgifter. Dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver styrker anvendelighed, relevans og fleksibilitet I dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver sammensættes ledernes DOL-forløb, hvor den praksisnære del af undervisningen tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Det har været med til at sikre en høj grad af anvendelighed og relevans. Arbejdsgiverne oplever samtidig en høj grad af fleksibilitet fra udbyderne. Det gør, at kravene til gennemsigtighed, som ellers ofte er udfordrende i valget af efter- og videreuddannelse, mindskes, fordi den tætte dialog om planlægning og udvikling af forløbet kompenserer herfor. Hensigten med indførelsen af DOL har været at styrke valgfrihed, fleksibilitet og gennemsigtighed i lederuddannelserne. Evalueringen viser, at ledernes valgfrihed er relativt begrænset, da DOLforløbene ofte sammensættes og planlægges på et mere centralt niveau. Det gælder særligt ift. standardmodulerne, mens man på nogle arbejdspladser har man dog har valgt en model, hvor lederne selv kan vælge sig ind på valgmoduler eller valgmodulspakker evt. efter en dialog med egen leder. For de kommuner, som anvender DOL, vægter fleksibiliteten i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse højere end muligheden for SVU, som kun eksisterer på DIL. Med andre ord er valget af DOL ikke taget af økonomiske årsager, men af indholdsmæssige og tilrettelæggelsesmæssige årsager. DOL er relevant, men halvdelen af lederne mener ikke, at de er blevet en bedre leder Hele 77 pct. af lederne finder, at DOL-modulerne, de har gennemført, har været relevant for deres daglige arbejde som ledere, og 70 pct. angiver, at de i høj grad eller meget høj grad har fået nye le- 6 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

7 delsesværktøjer. Da DOL-moduler ofte tilrettelægges, så der indlægges en række undervisningsfri perioder, har lederne i høj grad også haft mulighed for løbende at afprøve deres nye ledelsesværktøjer hjemme i organisationen. Og det har været med til at styrke forankringen af ledernes nye viden og kompetencer. Det er i den sammenhæng interessant, at kun halvdelen af de adspurgte ledere faktisk mener, at de er blevet en bedre leder som følge af deres deltagelse i et DOL-forløb. Her må det dog påpeges, at langt de fleste ledere stadig kun har gennemført få moduler og formentlig derfor ikke har fået det fulde udbytte af DOL endnu. Flere arbejdsgivere har med etablering af et DOLnetværk også forsøgt at styrke forankringen hos lederne ved at skabe et forum, hvor de kan tale om, hvordan deres nye kompetencer mest hensigtsmæssigt kan bringes i anvendelse. I nogle kommuner har man fx anvendt et koncept, hvor lederen mødes med sin leder både før, under og efter deltagelse i DOL. Mange arbejdsgivere erkender dog, at de kunne gøre mere for at sikre den fremadrettede forankring af lederkompetencerne.. Et styrket marked for private udbydere? Med etableringen af en uafhængig certificeringsordning fik private udbydere mulighed for at udbyde lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende i forhold til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Samtidig forventede forligsparterne, at de nye efteruddannelsesmuligheder ville øge efterspørgslen efter private udbyderes uddannelsestilbud. Evalueringen viser dog, at aktiviteten på DOL er koncentreret om få centrale udbydere, samt at de private udbydere står for under 30 pct. af optaget. COK er her ikke inkluderet, for selvom de er en privat udbyder, har vi i denne evaluering valgt at behandle dem som en særskilt kategori, dels fordi de er den udbyder, der har haft mest aktivitet på DOL (62 pct.), dels fordi de adskiller sig fra de private udbydere, idet COK er en forening, der er ejet af KL. De private udbydere forklarer, at der er forskellige ting, som gør det svært for dem at få aktivitet på DOL. Et eksempel er krav om, at man skal være certificeret i alle standardmoduler, hvilket kun tre af de i alt 23 private udbydere er. Et andet eksempel er, at konkurrencen har været ulige mellem offentlige og private udbydere ift. prisniveau. På de arbejdspladser, hvor man har valgt flere forskellige udbydere til at gennemføre de enkelte moduler, er samarbejdet mellem udbyderne, og dermed også samarbejdet mellem offentlige og private udbydere, styrket. Her har det nemlig været en forudsætning, at udbyderne har koordineret modulerne for at sikre en læringsmæssig progression heri. Generel tilfredshed med sagsbehandling, men kritik af de faglige ekspertudvalg Evalueringen viser slutteligt, at udbyderne generelt er tilfredse med sagsbehandlingstiden, den vejledning de har modtaget i forbindelse med ansøgning om certificering og de kriterier, der ligger til grund for certificeringen. De udtrykker dog kritik ift. om de faglige ekspertudvalg sikrer en uvildig og transparent vurdering af udbydernes ansøgninger. Der er opstillet kriterier for sammensætning af de faglige ekspertudvalg, som har til formål at sikre, at ekspertudvalget har de nødvendige kompetencer og viden til at vurdere ansøgningerne. Det er dog ikke muligt på baggrund af denne evaluering at vurdere om de faglige eksperter har de nødvendige kompetencer og viden, da dette ikke er undersøgt. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 7

8 2 Indledning Den offentlige lederuddannelse (DOL) og den dertil knyttede certificeringsordningen blev etableret som et led i den daværende regerings Kvalitetsreform og i direkte forlængelse af trepartsaftalerne mellem den daværende regering, KL, Danske Regioner, FTF, AC og LO i I forbindelse med trepartsaftalen fik offentlige institutionsledere og afdelingsledere på sygehuse, der har ledelse som primær jobfunktion, ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. I trepartsaftalen er der ikke fastlagt kriterier for, hvem der helt præcist er omfattet af uddannelsesretten, idet dette udmøntes lokalt. Baggrunden for etableringen af DOL og certificeringsordningen var, at man ud over de eksisterende diplomuddannelser i ledelse ønskede et nyt, højt kvalificeret udbud af lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, som gav den offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. DOL blev udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter for forligsparterne. For at sikre at modulerne kunne leve op til kravet om diplomniveau og praksisnærhed, blev der etableret en certificeringsordning, som siden sommeren 2009 har forestået certificering og dermed kvalitetssikringen af de private og offentlige aktører, som udbyder DOL. Certificeringsordningen giver godkendte udbydere mulighed for at udbyde lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende i forhold til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse (DIL) udbudt af professionshøjskolerne. 2.1 De politiske mål med certificering af DOL Overordnet var formålet med certificeringsordningen: At etablere et nyt højtkvalificeret udbud af lederuddannelser på diplomniveau, som giver den enkelte offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse TEKSTBOKS 2.1 Certificeringsordningen har til formål at højne ledelseskvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og brugere. Dette skal ske gennem en opkvalificering af offentlige lederes kompetencer inden for ledelse. Uddannelsen henvender sig til både nye og erfarne ledere. Det er en deltidsuddannelse, som skal være afsluttet efter seks år. Forløbet svarer til et års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS-point bestående af seks standardmoduler og tre valgmoduler og afsluttes med et specialemodul. Uddannelsen er født med seks standardmoduler: 1) Kommunikation 2) Det personlige lederskab 3) Personaleledelse 4) Organisation og styring 5) Udvikling, forandring og innovation samt 6) Kvalitet, resultater og effekt for borgere og brugere. Derudover er der 17 valgmoduler. Pr. 1. juni 2012 blev der tilføjet 15 nye valgmoduler i certificeringsordningen for at sikre sammenhæng til diplomuddannelse i ledelse (DIL). 8 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

9 At den enkelte leder ville opleve forøget fleksibilitet og overskuelighed i forhold til sine efteruddannelsesmuligheder samt øget valgmuligheder. En væsentlig bevæggrund for certificeringsordningen var at sikre valgfrihed for brugerne af lederuddannelse. Målet var, at den enkelte leder selv kunne sammenstykke sin lederuddannelse på diplomniveau ved enten at tage alle moduler (60 ECTS) hos en privat udbyder, kombinere moduler hos private udbydere med moduler fra DIL på en professionshøjskole eller tage hele uddannelsen som DIL på en professionshøjskole. Det fleksible element kommer endvidere til udtryk ved, at lederen kan tage de moduler, lederen aktuelt har behov for, og i den rækkefølge lederen ønsker. Dertil kommer, at der med DOL er udviklet nye moduler med særlig fokus på ledelse i den offentlige sektor. Netop tilrettelæggelse med øget fokus på offentlig ledelse og bedre muligheder for målretning af forløbet til fx den enkelte kommune, er nogle af de tiltag, som forventes at have styrket både anvendeligheden for arbejdsgivere og offentlige ledere og fleksibiliteten i uddannelsen. Men fleksibilitet og valgfrihed er ikke muligt, hvis ikke det er overskueligt for den enkelte, hvad deres muligheder er. Målet med certificeringsordningen var derfor også at skabe gennemsigtighed på et marked, som er kendetegnet ved mange både private og offentlige aktører. Målet med ordningen var således at sikre, at deltagerne ikke ender i en uddannelsesmæssig blindgyde, hvor de ikke kan få anerkendt de kurser, som de har opnået hos private udbydere. Dermed bliver målet med ordningen også at sikre det kvalitetsniveau, som kan lede til anerkendelsen. DOL er derfor tilrettelagt med henblik på, at der kan opnås merit for tilsvarende moduler på DIL. 2.2 Formålet med evalueringen Helt overordnet er formålet at evaluere certificeringsordningen og vurdere dens samfundsmæssige nytte, så forligskredsen på denne baggrund kan drøfte eventuelle ændringer af ordningen. Evalueringen tager således afsæt i de politiske mål og vurderer, i hvilket omfang ordningen lever op hertil. I kommissoriet til evalueringen fremgår det mere specifikt, at evalueringen bør have fokus på: Om ordningen har medvirket til, at flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse på diplomniveau som konsekvens af uddannelsesretten og mere fleksibelt uddannelsestilbud At vurdere kvaliteten i de certificerede moduler At klarlægge eventuelle oplevede uhensigtsmæssigheder ved ordningen. Med afsæt i dette formål og de politiske målsætning bag certificeringsordningen har DAMVAD formuleret otte kriterier. Kriterierne er inddelt således, at de dækker 1) målene med certificeringsordningen, 2) midlerne til at opnå disse mål fx valgfrihed og gennemsigtighed og 3) administration af ordningen. Kriterierne er strukturerende for evalueringen, idet vi har udfoldet dem i en række evalueringsspørgsmål, som sætter os i stand til at undersøge, hvorvidt kriterierne er opfyldt. Det er disse evalueringsspørgsmål, som vi giver svar på i de følgende kapitler i denne rapport. Kriterier og evalueringsspørgsmål fremgår af nedenstående tabel 2.1. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 9

10 ADMINISTRATION MIDDEL MÅL TABEL 2.1 Kriterier og evalueringsspørgsmål Kriterium Evalueringsspørgsmål 1. Flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL (Kommissorium, 22. aug. 2012) 2. Deltagerne har fået øget lederkompetencer (Trepartsaftale, 2007) 3. Deltagerne oplever en høj grad af valgfrihed og fleksibilitet med DOL (Trepartsaftale, 2007) 4. Deltagerne oplever en høj grad af gennemsigtighed i udbuddet af DOL (Trepartsaftale, 2007) Hvordan har antallet af deltagere på både DIL og DOL udviklet sig siden 2008? Hvad er udviklingen i deltagerantallet på DOL? I hvilken grad har deltagerne opnået praksisorienterede ledelseskompetencer? Er der noget, der hæmmer anvendelsesmulighederne? Hvilken forandring i ledelsespraksis oplever medarbejdere og arbejdsgivere? Hvordan understøtter modulernes tilrettelæggelse anvendeligheden, fx inddragelse af praksiserfaring og læringstilgange? Hvorledes har DOL været med til at styrke valgfriheden i udbuddet af lederuddannelser? Hvordan opfatter deltagerne fleksibiliteten ved at kunne sammensætte egen uddannelse også på tværs af DIL og DOL? Hvilken betydning har det for deltagerne, at uddannelsen er blevet mere fleksibel i form af mindre moduler målt på ECTS-point? I hvilken grad er der gennemsigtighed i udbuddet af modulerne på DOL, både i forhold til overblik over udbuddet og kvalitet? Hvordan påvirker forskelle mellem det formelle og reelle udbud gennemsigtigheden? 5. Certificeringsordningen har sikret kvalitet i DOL, så DOL lever op til kvalifikationsrammens krav til et diplomniveau (Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i off. ledelse, 2011) 6. Certificeringsordningen har styrket markedet for private udbydere af offentlige lederuddannelser (Trepartsaftalen, 2007) 7. Der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem (Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i off. ledelse, 2011) 8. Certificeringsordningen har sikret en smidig, transparent, saglig og uvildig sagsbehandling (Trepartsaftale, 2007) Hvordan bidrager certificeringsprocessen til at sikre en høj kvalitet i uddannelsen, herunder: o Sammensætning af faglige ekspertudvalg o Certificeringskriterier o Certificeringsrådets tilsyn? Hvilke begrundelser ligger bag afslag på ansøgninger? Hvordan er aktiviteten på udbuddet af moduler hos private udbydere? Hvorfor/hvorfor ikke efterspørger arbejdsgiverne private udbydere? Hvilke overvejelser ligger bag private udbyderes valg/fravalg om at udbyde moduler på DOL? I hvilken grad understøtter certificeringsprocessen et fleksibelt og anvendeligt meritsystem, som forhindrer blindgyder? Hvad hæmmer brugen af merit? Hvordan er sagsbehandlingen forløbet? Hvad har man gjort for at sikre saglighed og uvildighed? Hvad er styrker og udfordringer i relation til administrationen af certificeringsordningen? Kilde: DAMVAD EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

11 3 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Som led i 2007-ledelsesreformen fik alle offentlige institutionsledere og afdelingsledere på sygehuse, der har ledelse som primær jobfunktion, fra januar 2008 ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. I dette kapitel sætter vi derfor fokus på følgende kriterier: Kriterium 1: Flere offentlige ledere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL Kriterium 7: Der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem. Analysen bygger på følgende datakilder: Statistisk materiale i form af register jf. 21 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, aktivitetsindberetninger og meritindberetninger Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med arbejdsgivere 3.1 Langt de fleste ledere har kun gennemført få moduler på DOL I perioden frem til og med juli 2012 er der i alt optaget deltagere på DOL jf. tabel 3.1. Af disse har bestået et modul, 724 er frafaldet (dvs. er faldet fra pga. sygdom eller lignende, har gennemført uden eksamen, dumpet eksamen eller aldrig deltaget i eksamen, mv.), mens de resterende 606 på indberetningstidspunktet stadig er under uddannelse. Som det fremgår af tabel 3.1 er aktiviteten med undtagelse af et dyk i 3. og 4. kvartal af 2011, steget støt siden oprettelsen i De 5.428, som har bestået et modul, dækker over deltagere og ikke enkeltpersoner, idet udbyderne indrapporterer antallet af deltagere på oprettet moduler. Det er derfor ikke muligt ud fra de indrapporterede tal at afgøre hvor mange enkeltpersoner, der har gennemført et eller flere moduler på DOL. Spørgeskemaundersøgelsen giver dog en indikation af, hvor mange enkeltpersoner de deltagere dækker over. Af de 823 ledere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har 770 gennemført et eller flere moduler. Samlet set har de 770 personer gennemført moduler svarende til lidt over halvdelen af de moduler, der er gennemført på DOL. Det svarer til, at lederne i gennemsnit har gennemført 3,6 moduler. Antager vi, at dette gør sig gældende for alle deltagere i DOL, dækker de deltagere således over enkeltpersoner. Det er dog sandsynligt, at det særligt er de ledere, som har gennemført flere modu- TABEL 3.1 Oversigt over deltagere fordelt på optagede og beståede på DOL Optagne Beståede 3. og 4. kvartal og 2. kvartal og 4. kvartal og 2. kvartal og 4. kvartal og 2. kvartal Total Kilde: 21 register EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 11

12 ler, der har valgt at svare på spørgeskemaet fremfor dem, som kun har gennemført et eller to moduler. Derfor er antallet af ledere, som har deltaget i DOL, formentlig lidt højere. Ser vi på, hvor mange moduler de 770 ledere hver især har gennemført, så har de fleste gennemført ét modul (23 pct.), jf. figur 3.1. Som det fremgår af figuren er der under én pct. svarende til tre personer, som har gennemført ti moduler herunder specialemodulet. 3.2 Flere offentlige ledere er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau Det er ikke muligt på baggrund af de data, der foreligger, at afgøre, om flere ledere har fået en lederuddannelse på diplomniveau. Som det fremgik ovenfor, er der blot tre ledere, som på nuværende tidspunkt har gennemført en hel DOL. Dette tal vil formentlig stige i de kommende år. Hvorvidt ledere gennemfører en hel DOL afhænger dog i høj grad af, hvorvidt kommunerne (og lederne selv) prioriterer, at deres ledere skal gennemføre en hel lederuddannelse på diplomniveau. Her er der, som det vil fremgå i afsnit 5.2, vidt forskellig praksis. let af ledere, som fuldfører en lederuddannelse på diplomniveau, er dog ikke kun afhængig af aktiviteten på DOL, da en sådan også kan gennemføres på DIL. 1 Og langt størstedelen af kommunerne har netop valgt at tilbyde og gennemføre DIL. En evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2011 viser, at der blandt offentlige ledere har været en betydelig stigning i modulaktiviteten og antal gennemførte diplomuddannelser. EVA skelner ikke mellem DIL og DOL, men DOL kan dog kun stå for en meget lille andel, da FIGUR 3.1 Fordeling af deltagere på antal gennemførte DOL-moduler, pct Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N= Der findes andre lederuddannelse på diplomniveau, men i informationsmaterialet fra blandt andet KL og FTF om uddannelsesretten nævnes kun DOL og DIL. 12 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

13 evalueringen dækker perioden fra , hvor DOL, som tidligere nævnt, havde meget begrænset aktivitet, da den først startede op i sidste halvår af TABEL 3.2 Uddannelsesaktivitet på DIL og DOL for offentligt ansatte ledere, antal personer Fuldført diplom Første modul Moduler i alt Kilde: EVA 2012 Som det fremgår af tabel 3.2 ovenfor, steg modulaktivitet i perioden med 93 pct., mens antallet af gennemførte diplomuddannelser steg med 39 pct. Det bekræfter umiddelbart, at retten til en lederuddannelse på diplomniveau blandt offentlige ledere har øget uddannelsesaktiviteten på DIL og DOL, samt at uddannelsesretten med tiden vil føre til, at flere ledere får en lederuddannelse på diplomniveau. 3.3 Det er primært ledere i kommunerne, som deltager i DOL DOL er rettet mod nye såvel som erfarne ledere. Som det fremgår af tabel 3.3, dækker deltagerne på DOL over både nye og erfarne ledere. 35 pct. har under fem års erfaring, 23 pct års erfaring, og 33 pct. har mere end 11 års erfaring. De resterende ni pct. har aldrig været ansat i en lederstilling med personaleansvar. Ser vi på ledernes uddannelsesbaggrund, har 65 pct. en mellemlang videregående uddannelse, 24 pct. har en lang videregående uddannelse, og 8 pct. har en kort videregående uddannelse. De resterende tre pct. har en ungdomsuddannelse, grundskole eller ingen uddannelse. Hvad angår geografi, viser evalueringen, at over halvdelen bor i en by- og mellemkommune (52 pct.), mens en fjerdedel bor i en yder- /landkommune og de resterende er bosat i København eller Aarhus. Opsummerende er den typiske deltager på DOL således en kvinde med en mellemlang videregående uddannelse. Hun er ansat i en kommune og arbejder oftest på mellemlederniveau som fx leder af en daginstitution. Langt størstedelen af deltagerne (91 pct.) kommer fra kommunerne, jf. tabel 3.3 nedenfor. Endvidere er ca. 72 pct. kvinder, hvilket afspejler den høje andel kvindelige ledere i den kommunale sektor. En kortlægning gennemført af SFI i 2009 viser således, at 64 pct. af lederne i kommunerne er kvinder, mens 36 pct. er mænd (SFI, 2009). Hvad angår ledernes funktion er den største gruppe institutionschefer/ledere (33 pct.) efterfulgt af afdelingschefer/ledere (19 pct.). Dette stemmer godt overens med den type af ledere, som var defineret som den primære målgruppe i Trepartsaftalen. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 13

14 TABEL 3.3 Karakteristik af deltagerne på DOL Køn Mand Kvinde Ansættelsessted Region 1 9 Stat 2 18 Kommune Privat virksomhed 4 29 Andet 2 20 Geografi Storby (København og Aarhus) By- og mellemkommuner Ydre- og landkommuner Titel Institutionschef/leder (fx daginstitutionsleder) Administrationschef/leder 2 19 Kontorchef/leder 3 22 Afdelingschef/leder (herunder afdelingssygeplejeske) Områdechef/leder 8 62 Personale-/HR-chef 1 11 Økonomichef/leder 1 5 Andet Uddannelsesniveau Ungdomsuddannelse eller derunder 3 25 Kort videregående uddannelse (1-2 år) 8 68 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5-6 år) og Ph.d år i lederstilling Under 1 år 4 34 med personaleansvar 1-5 år år år Over 20 år 8 64 Har aldrig været ansat i en lederstilling med personaleansvar 9 76 Total Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 823 Note 1: Opdelingen baserer sig på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opdeling i Landdistriktsprogrammet 14 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

15 3.4 Aktiviteten på DOL koncentrerer sig primært om standardmodulerne Aktiviteten på DOL koncentrerer sig især om de seks standardmoduler, jf. figur 3.2 nedenfor. I alt er cirka 84 pct. af forløbene gennemført på de seks standardmoduler. Af de seks standardmoduler har der været størst aktivitet på Det personlige lederskab, som 1127 deltagere indtil videre har bestået. Standardmodulet med mindst aktivitet er Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere, hvor 328 deltager har bestået modulet. Ser man på valgmodulerne, har der været størst aktivitet på modulerne Coaching og Projektledelse. Mindst aktivitet finder vi på følgende fem valgmoduler, hvor der indtil juli 2012 endnu ikke har været gennemført noget hold: Sektorledelse Strategisk ledelse i den offentlige sektor Ledelse og globalisering Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Ledelse og kompetenceudvikling En af årsagerne til, at aktiviteten primært koncentrerer sig om standardmodulerne, er, at mange kommuner i første omgang har valgt at gennemføre standardmoduler. I flere kommuner har lederne nu gennemført standardmodulerne, hvorfor man må forvente en større aktivitet på valgmodulerne fremadrettet (mere herom i kapitel 5). FIGUR 3.2 Optagede, beståede og frafaldne fordelt på standardmoduler (S) og valgmoduler (V) på DOL Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser (V) Specialemodulet Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Team- og netværksledelse (V) Ledelse og ledelsesfilosofi (V) Ledelse og HR (V) Ledelse og økonomistyring (V) Ledelse af forandringsprocesser (V) Ledelse, kommunikation og organisation (V) Fagprofessionel ledelse (V) Modernisering i offentlige organisationer (V) Projektledelse (V) Coaching (V) Kvalitet, resultat og effekt til borgere og brugere (S) Organisation og styring (S) Personaleledelse (S) Udvikling, forandring, innovation (S) Kommunikation (S) Det personlige lederskab (S) Frafaldne Beståede Optagne Kilde: 21 register, 2012 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 15

16 3.5 Frafaldet er lavt eller tids- og ressourcemæssige årsager. Samlet set er frafaldet på DOL kun 12 pct., hvilket er på niveau med frafaldet på diplomuddannelserne generelt, jf. EVA s evalueringen af diplomuddannelserne (EVA, 2006: 30). Der er dog variationer mellem de enkelte moduler. Fx har der ikke været frafald på valgmodulerne Ledelse, kommunikation og organisation og Ledelse og HR, mens det højeste frafald (22 pct.) er på valgmodulet Ledelse og Økonomistyring, jf. figur 3.2. At der er forskel i frafaldet på tværs af moduler, kan skyldes, at det varierer, om kommunerne kræver, at lederne gennemfører eksamen (mere herom i afsnit 5.2). Frafaldet dækker nemlig ikke kun over personer, som er faldet fra på grund af fx sygdom, men også ledere, som har gennemført modulet, men har fravalgt at gå til eksamen. Af de 823 personer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har 86, svarende til 10 pct., afbrudt et modul. Og årsagen til frafaldet er, som det fremgår af figur 3.3 ovenfor, oftest personlige 3.6 Anvendelse af meritsystemet er meget begrænset Den offentlige lederuddannelse er trods navnet ikke reguleret som en egentlig uddannelse i Uddannelsesministeriets regi. De certificerede moduler i den offentlige lederuddannelse, der er bestået inden for de seneste seks år, giver dog ret til merit til et tilsvarende modul på diplomuddannelse i ledelse (DIL). Det betyder, at har man taget ni moduler samt specialemodulet på DOL svarende til DILmoduler kan disse meriteres til en hel DIL. Indtil videre har der ikke været særlig mange ansøgninger om merit. Som det fremgår af tabel 3.4 på næste side, er der i alt givet merit for 20 beståede moduler. Med andre ord er der forholdsvis få, der har søgt om merit. FIGUR 3.3 Årsager til frafald blandt DOL-deltagere Anden grund Tids- og ressourcemæssige årsager Personlige årsager, fx flytning, skilsmisse eller sygdom Jobrelaterede årsager, fx jobskifte eller øget arbejdspres Uddannelsen var ikke relevant nok ift. nuværende arbejde Udbyttet er begrænset i forhold til indsatsen Niveauet er for højt Niveauet var for lavt 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

17 TABEL 3.4 meritansøgninger Modul Kommunikation 4 Det personlige lederskab 5 Kvalitet, resultater og effekt til 1 borgere og brugere Organisation og styring 3 Ledelse og HR 3 Projektledelse 1 Ledelse og økonomistyring 1 Ledelse, kommunikation og 2 organisation Total 20 ansøgninger Kilde: 21 register Manglende viden om, hvilke moduler der skal gennemføres på DOL for at få merit for en hel DIL, kan potentielt blive en hindring for, at flere ledere får bevis på, at de har gennemført en hel lederuddannelse på diplomniveau. Der er nemlig ikke overensstemmelse mellem standardmodulerne på DOL og de obligatoriske moduler på DIL, jf. tabel 3.5. Ud af de seks standardmoduler på DOL er der to moduler ( Udvikling, forandring, innovation og Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere ), som ikke svarer til et obligatorisk modul på DIL, men i stedet til et valgfrit modul (henholdsvis Innovationsledelse i offentlige organisationer og Ledelse og styring i politisk styrede organisationer ). De to obligatoriske moduler på DIL ( Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer og Ledelse og organisation 1: Organisation og processer ), som ikke er blandt standardmoduler på DOL, svarer i stedet til valgmoduler på DOL (henholdsvis Ledelse og HR og Modernisering i offentlige organisationer ). Har deltageren ikke gennemført disse to valgmoduler, er det ikke muligt at få merit for en hel diplomuddannelse, da man skal have alle obligatoriske moduler på DIL for at få et uddannelsesbevis. I disse tilfælde vil DOL-deltageren være nødsaget til at tage to ekstra moduler for at få en hel DIL. Årsagen til, at der er denne forskel mellem DIL og DOL, er, at det er fastlagt af arbejdsgiverne, hvilke moduler, der skulle være standardmoduler i DOL. Interviewene med arbejdsgiverne afslører, at man på mange arbejdspladser ikke har taget højde for forskellen i modulopbygningen mellem DIL og DOL i tilrettelæggelsen. Flere steder har man fx planlagt det således, at lederne starter med standardmodulerne, hvorefter lederne ofte frit kan vælge mellem forskellige valgmoduler. Det skal ikke ses som udtryk for, at arbejdsgiverne ikke ønsker, at lederne skal opnå et samlet uddannelsesbevis. I langt de fleste tilfælde har arbejdspladsen ikke kendt til eller været opmærksom på problemstillingen i tilrettelæggelsen, ofte fordi man i stedet har haft fokus på de ledelsesmæssige behov og anvendeligheden af modulerne. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.5 Sammenhæng mellem DOL og DIL (grøn = standardmodul, blå = valgmoduler) DOL DIL Kommunikation Personligt lederskab 1: Lederskab og kommunikation Det personlige lederskab Personligt lederskab 2: Professionelt lederskab Personaleledelse Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer Organisation og styring Udvikling, forandring, innovation Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Ledelse og organisation 2: organisation, styring og strategi Innovationsledelse i offentlige organisationer Ledelse og styring i politisk styrede organisationer Ledelse og HR Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer Modernisering i offentlige organisationer Fagprofessionel ledelse Sektorledelse Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Coaching Ledelse af forandringsprocesser Projektledelse Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser Strategisk ledelse i den offentlige sektor, herunder LEAN ledelse Team- og netværksledelse Ledelse og ledelsesfilosofi Ledelse og økonomistyring Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse og globalisering Ledelse og organisation 1: Organisation og processer Ledelse af professioner i offentlige organisationer Institutionsledelse Ledelse af marketing og ekstern kommunikation Ledelse og Coaching Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer Projektledelse Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse af kvalitetsudvikling og evaluering Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Team- og netværksledelse Ledelse og filosofi Økonomisk ledelse Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse og globalisering Specialemodulet Afgangsprojektet Kilde: Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen), kap. 5, 9 18 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

19 3.7 Opsummering Evalueringen viser, at langt de fleste ledere indtil videre har gennemført få moduler på DOL, hvorfor det stadig er for tidligt at konkludere, om flere har fået en lederuddannelse sammenholdt med før oprettelsen af DOL. I og med aktiviteten på DOL har været stigende siden oprettelsen, må det dog forventes, at flere ledere med tiden får en hel DOL. Hvorvidt lederne får et uddannelsesbevis, afhænger i høj grad af, om der er udviklet et fleksibelt og anvendeligt meritsystem. Her er konklusionen, at der er udviklet et anvendeligt meritsystem, men at manglende viden og opmærksomhed fra arbejdsgiverne side ift. at der ikke er et 1:1 forhold mellem standardmoduler på DOL og obligatoriske moduler på DIL potentielt kan blive en hindring for, at flere ledere får et uddannelsesbevis. Den manglende opmærksomhed skyldes ikke, at arbejdsgiverne ikke ønsker, at deres ledere får et uddannelsesbevis, men at arbejdsgiverne i stedet har haft fokus på de ledelsesmæssige behov og anvendeligheden af modulerne. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 19

20 4 Den offentlige lederuddannelse og lederkompetencer Omdrejningspunktet i dette kapitel er, hvorvidt og i givet fald hvilke lederkompetencer deltagerne har opnået gennem de gennemførte DOL-moduler samt deres tilfredshed med undervisningsformer og indhold i undervisningen. I dette kapitel sætter vi således fokus på følgende kriterium: Kriterium 2: Deltagerne har fået øget lederkompetencer. Analysen bygger på følgende datakilder: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere 4.1 Lederne oplever en høj grad af relevans og anvendelighed Det er veldokumenteret, at ledernes udbytte af uddannelsesforløb hænger nøje sammen med, om de oplever undervisningen som relevant og i forlængelse heraf oplever at kunne anvende det lærte fra et formelt uddannelsesforløb uden for selve læringssituationen, fx i en arbejdssituation (Learning Lab, 2005; Wahlgren, 2009: 9). Hvad angår førstnævnte, er lederne meget positive i deres vurdering af relevansen af gennemførte moduler. Som det fremgår af figur 4.1, angiver 77 pct., at de i meget høj eller høj grad finder, at modulet har været relevant for deres daglige arbejde som ledere. Blot 5 pct. af lederne vurderer, at modulet kun i mindre grad eller slet ikke har været relevante. Samtidig angiver næsten 70 pct. af lederne, at de i meget høj eller høj grad har fået ledelsesmæssige værktøjer, som de kan anvende i deres arbejde som leder, jf. figur 4.2. Igen er det kun få ledere (6 pct.), som vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har fået ledelsesmæssige værktøjer. Samlet set peger disse resultater i retning af, at målsætningen om, at moduler på DOL skal være anvendelsesorienteret og rettet mod praksis, er indfriet. FIGUR 4.1 I hvilken grad har modulet været relevant i forhold til dit daglige arbejde som leder? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 FIGUR 4.2 I hvilken grad har modulet/modulerne givet dig ledelsesmæssige værktøjer, som du kan anvende i dit arbejde som leder? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ikke relevant/ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 Hvad angår mulighederne for at omsætte uddannelse i praksis, er lederne også positive. Langt størstedelen af lederne angiver, at de ikke har op- 20 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

21 levet barrierer i forhold til at anvende værktøj/elementer fra DOL-moduler (72 pct.). De ledere, som har oplevet barrierer, forklarer, at det primært har været manglende tid til at gennemføre nye tiltag (59 pct.), og/eller fordi arbejdskulturen ikke giver plads til det (39 pct.) jf. figur 4.3. FIGUR 4.3 Hvad er de primære årsager til, at du har oplevet barrierer i forhold til at anvende værktøj/elementer fra modulet/modulerne? (deltagerne har kunnet angive flere årsager) Andet Der er ikke økonomi til at implementere nye tiltag Uddannelsesforløbet har ikke været relevant Arbejdskulturen giver ikke plads til det Manglende opbakning fra medarbejdere Manglende opbakning fra ledelsen Manglende tid til at gennemføre nye tiltag 0% 20% 40% 60% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 404 Relevans og anvendelighed afhænger også i høj grad af deltagernes oplevelse af det faglige niveau. Som det fremgår af tabel 4.1, vurderer 79 pct. af lederne, at det faglige niveau var passende. Det er interessant, at der er en klar sammenhæng mellem ledernes uddannelsesmæssige baggrund og deres vurdering af det faglige niveau. Det er således i høj grad ledere med en lang videregående uddannelse, som mener, at niveauet er for lavt, mens det omvendt i høj grad er ledere med en kortere uddannelse, som mener, at niveauet er for højt. Samlet set indikerer det, at niveauet på modulerne matcher de forudsætninger for deltagelse, som flertallet af lederne har. 4.2 Dialog mellem udbyder og arbejdsgiver er med til at sikre relevans og anvendelighed En af forklaringerne på ledernes positive vurdering af relevans og anvendelse kan være, at der er en høj grad af samarbejde og dialog mellem udbyder og arbejdsgiver i forhold til at tilpasse indholdet i de enkelte moduler til deres hverdag. Stort set alle arbejdsgivere har været i løbende dialog med udbyderne om, hvad modulerne skulle indeholde og prioriterer dette samarbejde meget højt. Som det fremgår af EVA s rapport fra 2007: Diplomuddannelserne - fleksibilitet og gennemsigtighed var det TABEL 4.1 Deltagernes vurdering af det faglige niveau på modulet fordelt på uddannelsesbaggrund, pct. Kortere uddannelser Pct. 1 Vurdering af fagligt niveau Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse og Ph.d. For højt/lidt for højt Passende N For lavt/lidt for lavt Note 1: Korte videregående uddannelser, ungdomsuddannelse, grundskole, ingen uddannelse Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 823, ungdomsuddannelse, grundskole, ingen uddannelse EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 21

22 noget arbejdsgiverne på daværende tidspunkt efterspurgte mere af. For mange arbejdsgivere hviler valget af DOL netop på, at det i høj grad skal være muligt at tilpasse og målrette forløbene ift. den hverdag og praksis, der er i egen organisation. Den målrettede undervisning skal ikke alene basere sig på et relevant videnskabsteoretisk udgangspunkt, men også på praktiske øvelser, cases og projektopgaver, som tager udgangspunkt i arbejdspladsens udfordringer. Arbejdsgiverne er overordnet set enige om, at udbyderne har formået at indfange denne prioritering og gøre undervisningen meget praksisnær. Interviewene med arbejdsgiverne viser endvidere, at jo tættere samarbejdet har været mellem arbejdsgiver og udbyder i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen, desto mere praksisnær vurderes undervisningen ikke overraskende at være blevet. Mange udbydere har benyttet sig af den tilgang, der hedder Action Learning, hvor den fysiske undervisning efterfølges af opgaver, som skal løses hjemme i organisationen, og som relaterer sig til en given intern udfordring. Muligheden for at give opgaver i de undervisningsfri perioder er en didaktisk kærkommen mulighed i DOL, fordi modulerne ofte er struktureret sådan, at der er cirka fire undervisningsgange i løbet af semestret, hvorimellem der er undervisningsfrie perioder. Hjemmeopgaverne er med til at styrke praksisnærheden og gøre det tydeligt for deltagerne, hvordan de kan anvende ledelsesværktøjerne i arbejdssituationer. Mere specifikt har man i nogle kommuner stillet som betingelse, at udbyderen inddrager kommunens visions- og strategioplæg eller konkrete projekter i undervisningen. Der er forskel på, hvor formaliseret samarbejdet mellem udbyder og arbejdsgiver har været. Hos udbyderen Point of View har man eksempelvis TEKSTBOKS 4.1 Gribskov Kommune I Gribskov Kommune har man prioriteret et tæt samarbejde med udbyderen om tilrettelæggelse af undervisningen og gennemførelsen heraf. Derfor har kommunen udnævnt en DOL-ansvarlig, som er hovedansvarlig for i samarbejde med udbyderen at tilrettelægge og bidrage til gennemførelsen af DOL-modulerne ved blandt andet at medvirke som underviser sammen med en ekstern underviser på alle gennemførte standardmoduler. Kommunens DOL-ansvarlige deltager endvidere på inspirations- og planlægningsmøder med udbyderens koordinatorer og underviserkorps. Det har været vigtigt for Gribskov Kommune, at cases og praktiske eksempler i undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle og konkrete ledelsesmæssige udfordringer, som kommunen står overfor. Det har været med til at skabe en tæt kobling mellem undervisning og deltagernes ledelsesmæssige praksis, som samlet set styrker læringsudbyttet, anvendeligheden og giver organisatoriske effekt. Derudover har deltagerne på DOL flere gange holdt oplæg i forskellige tværgående fora for lederne i Gribskov Kommune De skiftende netværks- og læringsgrupper, som lederne indgår i under uddannelsen, er sammensat på tværs af organisationen. Grupperne har fungeret som rum for støtte, refleksion og sparring og har endvidere bidraget til at udvikle en fælles ledelseskultur og et fælles sprog. Kilde: DAMVAD, interview med arbejdsgiver, nov EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

23 valgt en model, hvor man inviterer leders leder og leder (deltager) ind til et opstartsmøde med underviseren på modulet, hvor der tales om ledernes læringsudbytte og forventninger til modulet. Det skaber klarhed om, hvad formål med modulet er, og gør det også muligt for leders leder at følge lederens udvikling og progression tættere. Gribskov Kommune er et andet eksempel på, hvordan arbejdsgiveren og udbyderen har været i aktiv dialog om indholdet i undervisningen. Det beskrives mere indgående i tekstboks 4.1 ovenfor. 4.3 Lederne er generelt tilfredse med omfanget af undervisningsformerne Generelt er deltagerne tilfredse med omfanget af de forskellige undervisningsformer. Som det fremgår af figur 4.4 nedenfor, vurderer gennemsnitligt 65 pct. af deltagerne, at omfanget af de anvendte undervisningsformer har været passende. Det gælder dog ikke for brugen af eksterne oplægsholdere i undervisningen, hvor kun 30 pct. mener, at dette har været passende, mens oplæggene for hver fjerde deltager har fyldt for lidt. Det skal dog her bemærkes, at hele 44 pct. af deltagerne ikke kender eller ikke har kunnet vurdere omfanget af eksterne oplægsholdere. Brugen af casebaseret undervisning og oplæg fra andre deltagere bør ifølge hhv. 22 pct. og 16 pct. ligeledes opprioriteres. For 18 pct. af deltagerne har gruppearbejdet omvendt fyldt for meget, mens kun en begrænset andel af deltagerne mener, at de andre undervisningsformer har fyldt for meget. 4.4 DOL-forløbene tilrettelægges, så der sikres forankring mellem undervisningsperioder En anden måde at sikre forankring og anvendelighed er via den konkrete tilrettelæggelse af forløbene. Som nævnt muliggør tilrettelæggelsen af DOL, at man på arbejdspladsen kan strække forløbet over en længere tidsperiode med flere undervis- FIGUR 4.4 Hvordan vurderer du omfanget af følgende undervisningsformer på modulet? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ved ikke/kan ikke vurdere Fyldte for lidt Tilpas Fyldte for meget Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 23

24 ningsfri perioder, hvilket muliggør, at lederne afprøver og tester de værktøjer og den viden, de har opnået, i de undervisningsfri perioder. Det kan være en hensigtsmæssig måde for lederne at skabe en bedre forankring af deres ledelsestilgang, at de har haft tid til at implementere den undervejs i DOL-forløbet. Muligheden for at strække undervisningen over længere tid har vægtet højt for arbejdsgiverne i deres valg af DOL fremfor DIL. Det er muligt at tilrettelægge DIL på samme vis, så længe deltagerne ikke modtager Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Betingelsen for at få SVU er nemlig, at uddannelsen foregår på heltid. Og der er kun tale om et heltidsstudium, hvis den studerende opnår 1,154 ECTS-point om ugen. Det betyder, at et modul på 5 ECTS-point ikke må overskride 4,3 uger for at være et heltidsstudium. Samtidig skal eksamen gennemføres inden for denne periode, hvis den studerende ønsker SVU i hele perioden. Konklusionen synes derfor at være, at for de kommuner som anvender DOL, så vægter fleksibiliteten i tilrettelæggelsesformen højere end muligheden for SVU. Meget tyder på, at der kan gøres mere for forankringen på arbejdspladserne, da kun en lille andel af lederne har været i dialog med medarbejdere eller egen leder om anvendelse og forankring af det lærte jf. tabel 4.2. De fleste arbejdsgivere fortæller også, at de kun i begrænset omfang har arbejdet med udviklingen af en forankringsstrategi og erkender, at det er vigtigt at få systematiseret dette arbejde. For at få udbytte af ledernes viden, skal det institutionaliseres i organisationen og tages i anvendelse. Derfor har man i fx Hvidovre Kommune sammen med de kommuner, der indgår i DOLsamarbejdet, udviklet et koncept, hvor lederen skal mødes med sin leder både før, under og efter DOL-forløbet til såkaldte evalueringsseancer for at evaluere læringsudbyttet, men også for at tale om, hvordan lederne kan anvende ledelsesværktøjerne i praksis og få forankret dem i organisationen. Men af ressourcemæssige årsager har det indtil nu i de fleste tilfælde været svært at allokere den nødvendige tid hertil. TABEL 4.2 Har du brugt aktiv sparring og dialog for at sikre anvendelse og forankring af det, du har lært på uddannelsesforløbet med..., pct. Pct. (i meget høj grad eller høj) Din leder 20 Ledelseskollega i organisationen 37 Dine medarbejdere 28 Netværk fra uddannelsen 37 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N =823 I andre kommuner har man valgt et lignende princip, hvor lederne skal udfylde et skema før, under og efter deres deltagelse for at måle udbytte og effekt mere dybdegående. En lettere version, der eksempelvis benyttes i Mariagerfjord Kommune er at implementere evalueringssamtalen med leders leder i den fastlagte MUS-samtale. Et andet eksempel på, hvordan man har søgt at skabe større forankring er i Aarhus Kommune. Her har man lavet et komprimeret forløb for ledernes ledere, hvor de fik et lynkursus i teorien for på den måde at klæde dem på ift. hvad deres ledere havde lært på DOL. 4.5 Under halvdelen af deltagerne oplever, at de er blevet en bedre leder DOL har til formål at højne ledelseskvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og brugere ved at kvalificere ledere i den offentlige sektor til varetagelsen af ledelsesopgaver på en måde, der er til gavn for lederen selv, medarbejderne og organisationen som helhed. 24 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

25 I betragtning af at over 70 pct. af lederne oplever DOL-modulerne som relevante, er det bemærkelsesværdigt, at kun 51 pct. oplever, at de i meget høj eller høj grad er blevet en bedre leder som følge af deres deltagelse. Der er dog, som det fremgår af figur 4.5, en sammenhæng mellem, hvor mange moduler lederne har gennemført og deres vurdering. Blandt de ledere, som har gennemført fem moduler eller mere, er der således 65 pct. som vurderer, at de er blevet en bedre leder, mens det gør sig gældende for 45 pct. af de ledere, som har gennemført mellem et og fire moduler. Ser vi på, hvilke kompetencer, lederne vurderer, er højnet som følge af deres deltagelse, så angiver 50 pct. af lederne, at de i meget høj eller høj grad er blevet bedre til at håndtere forandringer i organisationen (68 pct.), kommunikere med deres medarbejdere (54 pct.) og understøtte læring og kompetenceudvikling i deres organisation (50 pct.) jf. tabel 4.3 FIGUR 4.5 I hvilken grad vurderer du, at du er blevet en bedre leder som følge af din deltagelse i modulet/modulerne? (ledere, som har gennemført mindst ét modul) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samlet moduler moduler eller derover slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 770 I den anden ende finder vi kompetencen til at lede udviklingsprojekter (36 pct.) og håndtere eksterne TABEL 4.3 I hvilken grad har modulet/modulerne gjort dig bedre til at, pct. (ledere, som har gennemført mindst ét modul) (i meget høj grad eller høj grad) Håndtere forandringer i organisation 68 Kommunikere med dine medarbejdere 54 Understøtte læring og kompetenceudvikling i din organisation 50 Motivere dine medarbejdere 47 Skabe rammer for trivsel blandt dine medarbejdere 45 Uddelegere opgaver og ansvar 45 Håndtere konflikter 43 Kommunikere med din leder 38 Udvikle jeres kerneydelse/-service 37 Planlægge arbejdet mere effektivt og hensigtsmæssigt 37 Lede udviklingsprojekter 36 Håndtere eksterne interessenters forventninger til din organisation 29 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 770 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 25

26 interessenters forventninger til ens organisation (29 pct.), som færrest ledere finder, at de er blevet bedre til. Forskellen i denne vurdering hænger i høj grad sammen med antallet af moduler, lederne har gennemført, og ikke mindst hvilke moduler, de har gennemført. 4.6 Opsummering Evalueringen viser, at lederne generelt set er enige i, at DOL er relevant og anvendelig ift. at opkvalificere offentlige ledere, og at det med DOL er muligt at målrette undervisningen mod den offentlige sektor og praksis her. Den målrettede undervisning er et resultat af et samarbejde mellem udbyder og arbejdsgiver, som i en række kommuner er relativt struktureret og faciliteret. Det er netop i dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver, at undervisningen tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne oplever i den forbindelse en høj grad af fleksibilitet fra udbyderne. Omvendt så har deltagerne kun i begrænset omfang eller slet ikke været involveret i tilrettelæggelsen af modulerne, og det kan have betydning for, hvorvidt deltagerne er i stand til at relatere til indholdet i undervisningen og anvende de ledelsesværktøjer, de er blevet undervist i. Det kan være med til at forklare, hvorfor kun 51 pct. at deltagerne mener, at de er blevet en bedre leder som følge af deres deltagelse i et DOL-forløb. En række kommuner understreger også selv, at de fremadrettet bør have mere fokus på at få skabt et bedre grundlag eller koncept for forankring af lederkompetencerne i organisationen som indtil videre ikke har været prioriteret så højt. 26 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

27 5 Udbuddet: Valgfrihed, fleksibilitet og gennemsigtighed Dette kapitel ser nærmere på, om udbuddet af DOL har skabt en større valgfrihed for brugerne af lederuddannelse, samt om muligheden for at planlægge og gennemføre modulerne i samarbejde med udbyder har styrket deltagernes vurdering af fleksibilitet og gennemsigtighed i uddannelsesforløbet. I dette kapitel ser vi derfor nærmere på følgende kriterier: Kriterium 3: Deltagerne oplever en høj grad af valgfrihed og fleksibilitet med DOL Kriterium 4: Deltagerne oplever en høj grad af gennemsigtighed i udbuddet af DOL. Analysen bygger på følgende datakilder: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere 5.1 Udvælgelse og udbud Beslutningen om at gennemføre DOL fremfor DIL er ofte politisk Arbejdsgiverne er i interviewet blevet bedt om at skitsere deres valg af DOL fremfor DIL eller som supplement til DIL da én enkelt kommune faktisk tilbyder deres ledere at vælge mellem de to uddannelser. Helt overordnet er beslutningen om at vælge DOL fremfor DIL ofte taget på et højere politisk eller forvaltningsmæssigt niveau. Den mest fremtrædende årsag til, at de interviewede kommunerne har valgt DOL, er, at den opfattes som mere målrettet offentlige ledere og tager udgangspunkt i offentlige ledelsesaspekter og udfordringer, mens DIL opfattes som en generel lederuddannelse, der er vinklet en smule mere ift. den private sektor. I forlængelse heraf fremhæver flere af de interviewede kommuner, at DOL er meget let at tone i forhold til ledernes hverdag i organisationen og kan tage udgangspunkt i særlige situationer eller udfordringer, som er karakteristisk for kommunerne. Det skal dog pointeres, at muligheden for at tone forløbene ikke er unik for DOL. I DIL arbejder man også i stigende grad med særligt tilrettelagte forløb. Alle DIL-hold skal dog annonceres offentligt jf. 3 stk. 8 i Lov om åben uddannelse, og her kan alle tilmelde sig i den udstrækning, der er plads. Det er dog ikke lovgivningsmæssigt fastlagt hvor mange deltagere, der er plads til på et hold. En af forskellene på DIL og DOL er som nævnt muligheden for SVU, som kun findes på DIL. Flere af de interviewede kommuner angiver da også, at man havde med i overvejelserne, at der ikke er SVU til DOL, ligesom man også var opmærksom på, at DOL ofte er dyrere end DIL. Med andre ord er valget af DOL ikke taget af økonomiske årsager, men af indholdsmæssige og tilrettelæggelsesmæssige årsager. Muligheden for at kunne vælge private udbydere betragtes også som en stor styrke ved DOL, fordi private udbydere har en række kvalifikationer og kompetencer, som ikke altid er at finde blandt offentlige udbydere. Og her opfattes certificeringsordningen som et kvalitetsstempel af udbuddet af lederuddannelser fra private udbydere DOL køres som lukkede forløb I alle kommuner har man valgt at videreuddanne en større gruppe ledere samtidig. For mange arbejdsgivere har det derfor været mest hensigtsmæssigt både af økonomiske og ressourcemæssige årsager at oprette egne lukkede hold frem for at sende lederne afsted på åbne hold. De offentlige udbudsregler, som har en beløbsgrænse for offentlige udbud på kr., har i den henseende underlagt mange offentlige arbejdsgivere at gennemføre en offentlig annonce- EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 27

28 ring af de ønskede DOL-moduler. Når opgaven har været sendt i udbud, har det således været op til de certificerede DOL-udbydere at vurdere, hvorvidt de ønskede at byde på gennemførelsen af et eller flere af disse moduler. I mange tilfælde har arbejdsgiverne allerede på forhånd været i dialog med en eller flere udbydere, fordi de i andre sammenhænge har benyttet sig af deres kompetenceudviklingsydelser. Udvikling af udbudsmaterialet til den offentlige annoncering er derfor ofte sket i samarbejde eller dialog med en eller flere udbydere. En privat organisation som Kræftens Bekæmpelse har ikke sendt deres DOLmoduler i offentligt udbud, men har ligeledes valgt at anvende en udbyder, de tidligere har samarbejdet med Et bredt udvalg af moduler og udbydere er positivt Et bredt udbud af DOL-moduler betyder meget for arbejdsgiverne i valget af udbyder. De er meget optaget af, at det skal være muligt at målrette forløbet efter særlige strategiske, faglige og/eller kompetencemæssige overvejelser. Og her betyder et bredt udvalg af moduler alt andet lige, at det er lettere at sammensætte forløbet efter disse ønsker. Her fremhæver flere arbejdsgivere det som en fordel, at man med DOL har gjort det muligt at vælge private udbydere, hvorved valgfriheden er styrket. I Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune og Glostrup Kommune, som har samarbejdet om at oprette DOLforløb, har man fx anvendt mange ressourcer på at vurdere og udvælge den mest kvalificerede udbyder (og underviser) til at gennemføre hvert enkelt DOL-modul. For disse kommuner har det således betydet meget at have flere udbydere at vælge imellem. 5.2 Planlægning Er DOL en uddannelsesret eller uddannelsespligt? Som led i 2007-ledelsesreformen inden for den offentlige sektor har alle offentlige ledere siden 2008 haft ret til at tage en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Uddannelsesretten var, som nævnt, et resultat af trepartsforhandlinger mellem VK-regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, AC og LO. Evalueringen viser, at der er forskel på, hvorledes de kommuner, som har medvirket i denne evaluering, har fortolket denne ret. I Thisted Kommune og Aalborg Kommune betragter man det eksempelvis som en uddannelsesret, hvor det er frivilligt for den enkelte leder, om vedkommende ønsker at gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. Her er der ikke lagt nogen overordnet strategi for hvem eller hvor mange ledere, der skal gennemføre en lederuddannelse. Andre kommuner som Odense Kommune og Næstved Kommune betragter uddannelsesretten som en uddannelsespligt, hvor alle offentlige ledere på et givent lederniveau skal gennemføre en lederuddannelse. I Næstved Kommune har man således vedtaget, at alle ledere ansat efter 2009 skal gennemføre en DOL, medmindre de allerede har gennemført en tilsvarende uddannelse, mens det samme er tilfældet for ledere i Odense Kommune ansat efter I disse kommuner bliver selve forløbet også styret mere fra oven i den forstand, at lederne kan være forpligtet til at følge det samme hold på standardmodulerne, og at rækkefølgen på standardmodulerne er tilrettelagt på forhånd, mens valg af valgmoduler ofte er op til den enkelte leder, hvilket fx er tilfældet i Næstved Kommune. På den måde er ledernes egen tilrettelæggelse af forløbet ret begrænset. 28 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

29 Centralisering Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne viser i forlængelse af ovenstående, at 27 pct. af lederne ikke påtænker at gennemføre en hel lederuddannelse på diplomniveau. Dette kan i høj grad ses som et udtryk for forskellene i kommunernes praksis Fire modeller for planlægning af DOLforløb Med udgangspunkt i interviewene med arbejdsgivere står det klart, at der er meget forskellig praksis i forhold til planlægning af et DOL-forløb. Hvor nogle arbejdsgivere lader det være op til den enkelte leder selv at sammensætte og planlægge sit DOL-forløb, har et flertal af arbejdsgiverne valgt en model, hvor planlægningen er centraliseret i en HR-afdeling eller anden stabsfunktion, der varetager efter- og videreuddannelse af arbejdspladsens ledere. Med udgangspunkt i arbejdsgiverinterviewene er det derfor muligt at opstille en model, der illustrerer de fire forskellige niveauer, hvor planlægningen kan være lokaliseret. Modellen ses i figur 5.1 nedenfor, hvor de fire niveauer dækker over: Konsortium: Flere kommuner er gået sammen om at udbyde DOL-forløb. Her foregår planlægningen i en fælles nedsat arbejds- /styregruppe HR-afdeling/stabsfunktion: Planlægningen varetages i en HR-afdeling, der har et tværgående ansvar for at kortlægge ledernes kompetenceudviklingsbehov Leders leder: Leders leder beslutter eller inddrages i afdækning af kompetencebehov blandt ledere og planlægning af DOL-forløb Leder: Lederen er selv ansvarlig for at planlægge sin egen lederuddannelse. Jo længere ned man bevæger sig i modellen, desto tættere foregår planlægningen på den enkelte leder. En række af disse niveauer er eksemplificeret yderligere i casebeskrivelser i de kommende afsnit Deltagerne er i mindre grad involveret i planlægningen I modsætning til Trepartsaftalens hensigt om at understøtte deltagernes egne muligheder for at sammensætte en lederuddannelse, viser evalue- FIGUR 5.1 Model over niveauer ift. planlægning af DOL Konsortium (ex. Østjysk Ledelsesakademi) HR-/stabsfunktion (ex. Kræftens Bekæmpelse) Leders leder (ex. Mariager Fjord Kommune) Decentralisering Leder (ex. Aarhus Kommune) Kilde: DAMVAD, 2012 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 29

30 ringen, at deltagerne kun i et begrænset omfang har indflydelse på planlægningen heraf. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viser ikke overraskende, at for 36 pct. er det en HR-afdeling eller lignende, der har stået herfor, mens 34 pct. angiver, at de selv har planlagt forløbet, jf. figur 5.2 nedenfor. I Kræftens Bekæmpelse er de planlagte DOLmoduler strategisk udvalgt i forhold til, hvilke områder man ønskede at opkvalificere arbejdspladsens ledere. Her har arbejdspladsen foretaget en kompetencebehovsafdækning som grundlag for valg af moduler, hvorimod lederne har ikke selv haft nogen indflydelse herpå (se tekstboks 5.2 nedenfor). Andre arbejdsgivere, som de kommuner, der indgår i Østjysk Ledelsesakademi og Aarhus Kommune, har sammensat udbuddet af valgmoduler på et centralt niveau. Men her har man omvendt ladet det være op til den enkelte leder selv eller i samarbejde med egen leder at udpege de ønskede valgmoduler (se også tekstboks 5.2). At omtrent en tredjedel af lederne (figur 5.2) alligevel angiver, at de selv har planlagt deres forløb kan forklares ved, at de selv har haft mulighed for at udpege eller bestemme rækkefølgen af DOLmodulerne, selvom udbuddet af moduler har været prædefineret Udbudsform og samarbejde om udvikling af forløb mindsker behovet for gennemsigtighed I og med valg af moduler og tilrettelæggelse af et samlet DOL-forløb i mange tilfælde har været centraliseret, har den enkelte leder kun i meget begrænset omfang skulle orientere sig i udbuddet af moduler. Det mindsker behovet for gennemsigtighed for den enkelte leder, men ikke for arbejdsgiverne som skal planlægge DOL-forløbene. Ar- FIGUR 5.2 Hvem planlagde dit forløb på DOL? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jeg har selv planlagt mit forløb Jeg har selv planlagt det i samarbejde med en udbyder af DOL Min leder har planlagt forløbet Min leder og jeg har i fællesskab planlagt forløbet Min leder og jeg har planlagt forløbet i samarbejde med en udbyder Min leder og jeg har i samarbejde med HRafdeling eller lignende planlagt forløbet HR-afdeling eller lignende har planlagt mit forløb Andet Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

31 bejdsgiverne er dog generelt enige om, at det har været let at orientere sig i udbuddet og de forskellige udbydere, der er på markedet. I mange tilfælde har arbejdsgiverne, som nævnt, samarbejdet med en eller flere udbydere i forbindelse med selve udbudsprocessen eller gennemførelse af andre kompetenceudviklingsforløb på arbejdspladsen, hvorfor der allerede er etableret en relation. Dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver er ifølge begge parter med til at understøtte arbejdsgivernes kendskab til DOL herunder også planlægnings- og gennemførelsesmuligheder. En anden fordel ved, at forløbene er centralt tilrettelagt og ofte har kørt som lukkede forløb, er, at risikoen for, at moduler ikke oprettes, mindskes, hvilket ellers tidligere er blevet fremhævet, som en problemstilling på diplomuddannelserne (EVA, 2007). Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser i forlængelse heraf, at kun 16 pct. har været tilmeldt et modul, som ikke er blevet oprettet. At de fleste moduler oprettes, er mange steder et resultat af et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver og udbyder om afstemning af udbud og efterspørgsel. I Østjysk Ledelsesakademi har man eksempelvis udvalgt valgmodulerne på baggrund af en gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale ledere og chefer i de østjyske kommuner. Undersøgelsen satte fokus på chefernes og ledernes ønsker til valgmoduler og var dermed med til at afdække den konkrete efterspørgsel. Efterfølgende har man sammensat en række valgmodulspakker med et bestemt tematisk eller organisatorisk indhold, som deltagerne kan vælge sig ind på. TEKSTBOKS 5.1 Østjysk Ledelsesakademi Østjysk Ledelsesakademi er et partnerskab, hvor i alt fem kommuner - Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og MariagerFjord - er gået sammen med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) for at udbyde DOL-forløb til de kommunale ledere. I partnerskabet har der været et tæt faciliteret samarbejde mellem kommuner og COK i forbindelse med udvælgelse, udformning og planlægning af DOL-moduler. Til formålet har man i Østjysk Ledelsesakademi nedsat en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter fra alle fem kommuner og COK. Styregruppen har taget de mere overordnede, strategiske beslutninger, mens projektgruppen, som mødes hver anden måned, har stået for at planlægge gennemførelsen af modulerne, herunder valg af undervisere samt fokus og temaer i modulerne. Østjysk Ledelsesakademi tilbød i første runde de seks standardmoduler. I anden runde får lederne nu mulighed for at vælge mellem 16 valgmoduler, så de i fællesskab med deres egen leder eller på egen hånd kan tilrettelægge deres individuelle DOL-forløb. Østjysk Ledelsesakademi består af et sekretariat, som varetager de administrative roller i form af henvendelser fra deltagere og en tværgående koordinering af kurser. Sekretariatet er ligeledes ansvarlig for at gennemføre en række informationsarrangementer, hvor deltagerne kan blive introduceret til de forskellige valgmoduler, hvilket styrker deltagernes videns- og beslutningsgrundlag. Ud over DOL-forløb tilbyder Østjysk Ledelsesakademi også førlederaktiviteter, gå-hjem-møder og andre aktiviteter for lederne. DAMVAD, interview med arbejdsgiver, nov EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 31

32 Lederne er i forlængelse af ovenstående blevet spurgt om, hvor godt informeret de var på forhånd ift. at vælge moduler. 49 pct. føler sig i meget høj eller høj grad informeret, mens det tilsvarende kun er 18 pct., der i mindre grad eller slet ikke føler sig informeret (tabel 5.1). TABEL 5.1 Følte du, at du havde tilstrækkelig information og overblik i forhold til at planlægge dit uddannelsesforløb?, pct. (kun dem, der har angivet selv at have planlagt sit forløb) I meget høj grad 10 I høj grad 39 I nogen grad 33 I mindre grad 13 Slet ikke 5 Total 100 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 503 Der er forskellig praksis i kommunerne ift. hvordan man har informeret lederne. I Østjysk Ledelsesakademi har man fx oprettet en hjemmeside, hvor lederne kan orientere sig i, hvilke moduler der udbydes og hvornår samt finde information om hvordan man tilmelder sig. Et andet eksempel er i Aarhus Kommune, hvor kommunen og de valgte udbydere i fællesskab har gennemført en række informationsarrangementer, hvor deltagerne har kunnet komme og høre om de enkelte valgmoduler og melde sig til modulerne. 5.3 Gennemførelse Undervisningen foregår ofte på arbejdspladsen Undervisningen foregår ofte på selve arbejdspladen eller tæt på arbejdspladsen, jf. tabel 5.2 Derudover gennemføres undervisningen også ofte hos udbyderen eller i lokaler, der er let tilgængelige for deltagerne. Det at undervisningen gennemføres lokalt, har været en vigtig faktor for nogle af arbejdsgiverne. Fx spillede det en stor rolle for Thisted Kommune. TABEL 5.2 Hvor foregik undervisning?, pct. På min arbejdsplads 8 Hos udbyderen 41 I undervisningslokaler tæt ved, hvor jeg 42 arbejder/bor Andet - angiv hvad: 8 Total 100 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 503 I de kommuner, der har indgået partnerskaber eller konsortier med hinanden, har man valgt at placere undervisningen på neutral grund et sted mellem de respektive kommuner. Disse kommuner har ligeledes etableret et sekretariat eller en fælles projektgruppe, som varetager det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af forløbet. Det kan eksempelvis være koordinering og tilmelding til moduler. I andre større kommuner, som Aarhus Kommune, har man valgt at udlicitere det administrative arbejde til udbyderne, som således er ansvarlig for at tilrettelægge dette Kvalitetsvurdering og -sikring foregår i dialogen mellem udbyder og arbejdsgiver Dialogen mellem udbyder og arbejdergiver er i de fleste tilfælde ikke begrænset til udvælgelse og planlægning af DOL-forløb, men fortsætter igennem hele forløbet. Og arbejdsgiverne er generelt set enige i, at det er en styrke at have en løbende og tæt dialog med udbyderen(ne) under gennemførelsen af modulet, fordi det styrker deres mulighed for at vurdere, om kvaliteten af undervisningen lever op til det aftalte. Ofte er der allerede i forbindelse med den indledende kontakt med udbyderen i udvælgelsesfasen og i selve tilbuddet sket en forventningsafstemning om mål og indhold i modulet. Det giver arbejdsgiverne et godt udgangspunkt for løbende at vurde- 32 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

33 re, om kvaliteten står mål med deres forventninger, eller om der bør ske en justering. Men som nogle arbejdsgivere oplever, er det ikke altid, at udbyderen gennemfører modulet, som beskrevet i tilbuddet, hvorfor nogle arbejdsgivere har afbrudt samarbejdet undervejs eller efter gennemførelsen med den respektive udbyder. af lederne svarer, at de har fundet det svært at vurdere kvaliteten på forhånd, mens 19 pct. svarer, at andre har vurderet kvaliteten på deres vegne. 17 pct. af lederne har været i stand til at vurdere kvaliteten gennem tilbagemeldinger fra kollegaer og bekendte. Som beskrevet ovenfor er det oftest arbejdsgiveren, der har udvalgt og planlagt lederens DOLforløb, hvorfor lederne ikke på samme måde har været inddraget i eller er i stand til at vurdere forløbets kvalitet. Det forklarer måske, hvorfor 43 pct. TEKSTBOKS 5.2 Kræftens Bekæmpelse Aarhus Kommune I Kræftens Bekæmpelse tilbydes DOL til både ledere og strategisk udvalgte nøglemedarbejdere, der på sigt forventes at blive ledere. Her er DOL, ifølge Kræftens Bekæmpelse, det mest åbenlyse valg, fordi det er muligt at skræddersy modulerne ift. de behov og udfordringer, organisationen står overfor. DOL-forløbet er udvalgt og planlagt i HR-afdelingen og bygger på en række identificerede kompetenceudviklingsbehov. Kompetenceudviklingsbehovene er afdækket ved at gennemgå alle ledernes kompetenceprofiler og CV er, og på baggrund heraf har man kunne identificere en række fællesnævnere blandt ledernes udviklingsbehov. Med udgangspunkt i denne afdækning har HR-afdelingen målrettet, udvalgt og sammensat DOL-moduler til et samlet forløb, som overordnet set styrker ledernes faglige og personlige kompetencer. Kræftens Bekæmpelse har benyttet sig af Rambøll Attractor, som de har benyttet i andre kompetenceudviklingssammenhænge og har ikke kørt et offentligt udbud. I Aarhus Kommune har man valgt udelukkende at tilbyde DOL-forløb til lederne. I første runde har alle standardmoduler været i offentligt udbud, og kommunen har haft en rammeaftale med op til fire forskellige udbydere pr. modul. Udvælgelsen af moduler er således sket på centralt hold, men planlægningen af selve DOL-forløbet, herunder valg af udbyder, rækkefølge og tempo for gennemførelsen har lederen selv (evt. i samarbejde med egen leder) været ansvarlig for. I den kommende udbudsrunde har Aarhus Kommune valgt kun at have én udbyder per modul dels for at sikre en større koordinering mellem og progression i ledernes samlede DOL-forløb, dels for at mindske risikoen for, at modulet ikke bliver oprettet. Det har tidligere været til frustration for kommunen og lederne. Derudover skal det fremadrettet være muligt for ledere fra andre kommuner og organisationer at følge de DOL-moduler, som udbyderne kører for Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har en forventning om, at det vil skabe en anden synergi og dynamik på modulerne, hvor lederne kan være med til at inspirere og motivere hinanden. Kilde: DAMVAD, interview med arbejdsgiver, nov EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 33

34 TABEL 5.3 I valget af udbyder har du da været i stand til at vurdere kvaliteten af modulet på forhånd?, pct. (kun dem, der har angivet selv at have planlagt sit forløb) Ja, med hjælp fra min leder 3 Ja, via tilbagemeldinger fra kollegaer/bekendte 17 Ja, via udbyderens hjemmeside/brochurer og informationsmateriale 14 Ja, certificeringen er garant for kvaliteten 4 Andre har vurderet kvaliteten på min 19 vegne Nej, jeg syntes, at det har været vanskeligt at vurdere kvaliteten på forhånd 43 Total 100 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, N = 510 Udbyderne skal løbende kvalitetssikre deres udbud. Et element i denne kvalitetssikring kan være løbende evalueringer af deltagernes tilfredshed med undervisningen. Udbydernes procedurer varierer en smule. Hvor nogle udbydere gennemfører både en midtvejs- og slutevaluering, gennemfører andre kun en slutevaluering. Det afhænger af, om udbyderne udelukkende gennemfører evalueringen ud fra et dokumentationssigte, eller om udbyderne ønsker at tilrette undervisningen undervejs i forløbet. Der er også forskel på, hvorledes evalueringsresultaterne præsenteres for arbejdsgiverne, og om evalueringen aktivt inddrages som et middel til at målrette eventuelle fremtidige moduler. Spørgeskemaundersøgelsen viser i forlængelse heraf, at hele 89 pct. af deltagerne enten er meget tilfredse eller tilfredse med den samlede kvalitet i de DOL-moduler, de har eller er ved at gennemføre, mens det modsat kun er tre pct., der enten er utilfredse eller meget utilfredse med uddannelsen Konsekvensen af korte DOL-moduler Både arbejdsgivere og udbydere er en smule delte på spørgsmålet om, hvorvidt de korte 5-ECTS moduler skaber en større fleksibilitet for lederne. For nogle arbejdsgivere giver de korte moduler en stor fleksibilitet i hverdagen i den forstand, at de omtrent fire undervisningsgange er lette at indpasse i ledernes ellers travle hverdag, og hvor det er muligt også at allokere noget tid til at sætte sig ind i undervisningsmaterialet. For andre udbydere og arbejdsgivere er konsekvensen af de korte DOL-moduler en manglende teoretisk forståelse. De få undervisningsgange gør det ikke muligt at opnå en videnskabsteoretisk forankring, som gør deltagerne i stand til at sætte deres viden i perspektiv i egen organisation og anvende ledelsesværktøjerne på en hensigtsmæssig måde. Endvidere fremhæver flere arbejdsgivere og udbydere, at i og med der er en eksamen efter hvert modul, kommer rigtig meget af undervisningen til at være rettet mod eksamen. 5.4 Det fremadrettede behov? Som det fremgik af kapitel 3, koncentrerer aktiviteten på DOL sig primært om standardmodulerne, hvilket i høj grad skyldes, at arbejdsgiverne i første omgang har valgt at gennemføre standardmoduler. I flere kommuner har lederne dog nu gennemført standardmodulerne og i gang med valgmodulerne. Nogle af kommunerne er dog stadig i gang med planlægning af forløbet og valg af udbyder, men overordnet set er det ambitionen blandt de fleste af de interviewede kommuner, at man vil tilbyde lederne at gennemføre en hel DOL. Det må derfor forventes, at aktiviteten på valgmodulerne vil stige i de kommende år. Hvad angår nye DOL-forløb, er man i flere kommunerne stadig i gang med at beslutte, om man vil køre flere DOL-forløb for de ledere, som er ansat efterfølgende eller som ikke ønskede/kunne deltage i første runde. Der er dog kommuner, som i an- 34 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

35 den bølge har valgt også at udbyde standardmodulerne fx Aarhus Kommune. Det er i forlængelse af ovenstående ikke muligt på baggrund af interviewene med arbejdsgiverne at estimere, hvor meget aktivitet, der fremadrettet vil være på DOL. Dertil kommer, at interviewene kun dækker et udsnit af de arbejdsgivere, som benytter sig af DOL. For mere information herom se appendiks Opsummering Et af formålene med oprettelsen af DOL er at styrke valgfrihed, gennemsigtighed og fleksibilitet for deltagerne. Evalueringen viser, at arbejdsgiverne i vid udstrækning med gennemførelsen af lukkede forløb og et tæt samarbejde med udbyder i udviklingen af DOL-modulet varetager de fleste beslutninger angående deltagelse i DOL, herunder den konkrete planlægning af modulerne. Udvælgelsen og planlægningen af forløbet foregår således ofte på et mere centralt niveau, og i de fleste tilfælde er lederen ikke selv eller kun i begrænset omfang involveret heri. De fleste kommuner har endvidere valgt at gennemføre standardmodulerne først, og her har der ikke været den store valgfrihed eller fleksibilitet for lederne, da det ofte har været planlagt på forhånd, hvornår de enkelte moduler gennemføres. I de fleste kommuner kan lederne dog selv vælge valgmodulerne. Fordi arbejdsgiverne varetager udvælgelse af udbydere og moduler og planlægningen af forløbene mindskes behovet for gennemsigtighed for den enkelte deltager, mens det omvendt øger arbejdsgivernes behov for gennemsigtighed. Og her er konklusionen, at arbejdsgiverne generelt er enige om, at det er let at orientere sig i udbuddet og de forskellige udbydere. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 35

36 6 Et styrket marked for private udbydere? Med etablering af en uafhængig certificeringsordning fik private udbydere mulighed for at udbyde lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende i forhold til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Samtidig forventede forligsparterne, at de nye efteruddannelsesmuligheder ville øge efterspørgslen efter private udbyderes uddannelsestilbud jf. Trepartsaftalen I dette kapitel sætter vi derfor fokus på følgende kriterium: Kriterium 7: Certificeringsordningen har styrket markedet for private udbydere af offentlige lederuddannelser. Analysen bygger på følgende datakilder: Statistisk materiale i form af register jf. 21 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, aktivitetsindberetninger og meritindberetninger Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere 6.1 Karakteristik af udbyderne Oprindeligt var der 42 udbydere af DOL, jf. figur 6.1 nedenfor (for en uddybende liste over udbydere se tabel 6.1). Af disse har syv bortfaldet deres certificering, således at der reelt er 35 udbydere på markedet i dag. COK er en privat udbyder, men vi har valgt at behandle COK som en særskilt kategori, dels fordi de er den udbyder, der har haft mest aktivitet på DOL, dels fordi de adskiller sig fra de private udbydere, idet COK er en forening, der er ejet af KL, og COKs medlemmer er kommuner, der er medlem af KL. Ser vi på fordelingen af moduler på udbydertype, er der ikke den store forskel på, hvor mange moduler de offentlige og de private udbydere har certificeret. I og med der er færre offentlige udbydere, er der dog flere moduler certificeret per udbyder. I gennemsnit har de offentlige udbydere 7,1 moduler FIGUR 6.1 Oversigt over DOL-udbyderne 64 certificerede moduler 4 udbydere med optag 1 udbyder har bortfaldet certificering 12 offentlige udbydere 11 % af optag 6 udbydere har bortfaldet certificering 67 certificerede moduler 29 private udbydere COK 24 certificerede moduler 62 % af optag 10 udbydere med optag 27 % af optag Kilde: DAMVAD på baggrund af 21 register EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

37 certificeret, mens de private i gennemsnit har 2,9 moduler. FIGUR 6.2 Fordeling af deltagere på udbydertype, pct. Inden for gruppen af private udbydere er der endvidere stor forskel på antal af certificerede moduler, idet 11 af de nuværende 23 private udbydere blot har ét modul certificeret. Implement Consulting Group er med 10 certificerede moduler den private udbyder, der har flest certificerede moduler. Til sammenligning har Professionshøjskolen UCC, som er den offentlige udbyder med flest certificerede moduler, 22 certificerede moduler, mens COK har 24 certificerede moduler jf. tabel COK Privat udbyder Offentlig udbyder Kilde: DAMVAD på baggrund af. 21 register Årsagen til, at mange af de private udbydere kun har valgt at lade sig certificere til få moduler, er, at de ville se, hvordan markedet udviklede sig, inden de investerede mere tid (og penge) heri. 6.2 Aktiviteten på DOL er koncentreret om få udbydere Aktiviteten på DOL er koncentreret om få udbydere. Af de 35 udbydere har 14 udbydere, svarende til 40 pct., haft aktivitet. Og blandt de 14 udbydere er der stor forskel på, hvor meget aktivitet de har haft. COK står for 62 pct. af den samlede aktivitet efterfuldt af Rambøll Attractor, som står for 15 pct. De resterende 12 udbydere står hver for under fem pct. af aktiviteten. Ser vi på fordelingen af deltagere på udbydertype er det COK, der står for langt størstedelen (62 pct.) af optaget. De øvrige private udbydere står for 27 pct., mens de offentlige udbydere står for 11 pct. jf. figur 6.2. Når de offentlige udbydere står for den mindste andel af optaget, er det ifølge de interviewede offentlige udbydere primært et udtryk for, at de har flyttet aktiviteten over på DIL. En af årsagerne til, at mange private udbydere kun har haft lidt eller ingen aktivitet, er, at de dels har haft svært ved at konkurrere på pris på DOL-udbud og dernæst, at de har svært ved at konkurrere med DIL, hvor der er mulighed for SVU. Flere udbyderne fremhæver således, at de ikke kan konkurrere med de offentlige udbydere, med mindre de dumper deres timepris, hvilket har gjort det økonomisk uattraktivt at udbyde DOL. Flere udbydere fremhæver i forlængelse af dette, at de kan have svært ved at argumentere for, at DOL-forløb skal være så meget dyrere end DIL, da der på mange måde er tale om identiske uddannelser. DIL er ofte langt billigere, da der er mulighed for SVU. Flere af de private udbydere angiver endvidere, at det først var efter første certificering, at det gik op for dem, at der var SVU til DIL, men ikke til DOL. En anden årsag til, at flere af de private udbydere ingen aktivitet har haft, er, at en del kommuner i forbindelse med udbud af DOL-forløb har sat som en forudsætning, at udbyderen skulle være certificeret i alle standardmoduler. Generelt er der få udbydere, som er certificeret i alle standardmoduler. Ud af de 35 udbydere er syv certificeret i alle standardmoduler, heraf tre private, tre offentlige og EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 37

38 COK. Som nævnt i kapitel 3 er man i mange kommuner endvidere nået dertil, hvor lederne skal til at påbegynde valgmodulerne. Dette vil ikke forbedre markedet for private udbydere, idet kun et fåtal er certificeret til at udbyde et eller flere valgmoduler. Af de 23 private udbydere er der kun 12, der er certificeret til udbud af mellem ét og fire valgmoduler. I forlængelse af ovenstående er det relevant at se nærmere på, om årsagen til den lave aktivitet blandt private udbydere også kunne skyldes manglende efterspørgsel blandt arbejdsgivere og deltagere. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt deltagerne, hvor væsentligt det var for dem, at man kunne vælge private udbydere i forbindelse med planlægning af DOL-forløb. Her har blot 24 pct. svaret, at det var meget væsentligt eller væsentligt for dem. Det virker således ikke til at være af den store betydning for deltagerne, om det er en privat eller offentlig udbyder. Med til denne historie hører dog også, at deltagerne ofte ikke har været involveret i valg af udbyder. Blandt arbejdsgiverne er der lidt forskellige holdninger. For nogle har det været vigtigt, at det var en privat udbyder, da de anser dem som mere fleksible og lydhør overfor deres behov end de offentlige udbydere. For andre har det dog ikke spillet den store rolle. udbydere, som er gået sammen med offentlige udbydere om at byde ind på en opgave, ligesom der er flere eksempler på, at offentlige udbydere har benyttet undervisere fra private udbydere. Endvidere er der eksempler på, at kommunerne har haft flere forskellige udbydere til at udbyde forskellige DOL-moduler. Det er fx tilfældet i Aarhus Kommune. Dette kræver dog en høj grad af dialog og koordination mellem udbyderne for at sikre, at der er progression, samt at deltagerne ikke føler, at der er gentagelser i de forskellige moduler, fordi de afholdes af forskellige udbydere. 6.4 En stor del af de private udbydere vil ikke gøre mere for at få aktivitet på DOL Konkurrencen på markedet er gået hårdest ud over de private udbydere. Det er da også primært de private udbydere, som har bortfaldet deres certificering, idet seks af de syv udbydere, som har bortfaldet deres certificering, er private udbydere. Flere af de private udbydere, som stadig er certificeret, har endvidere på nuværende tidspunkt opgivet at få aktivitet på DOL, da det ikke løber rundt for dem rent økonomisk. Der er flere, der peger på, at de har tabt penge på projektet, fordi de betalte et gebyr per certificeret modul (nu kr. i 2012-priser, jf. 7 i certificeringsbekendtgørelsen), men også fordi de har brugt mange timer på at markedsføre DOL og skrive tilbud. 6.3 Samarbejde mellem private og offentlige udbydere er styrket Flere af de interviewede private udbydere fremhæver, at de som følge af oprettelsen af DOL i højere grad har samarbejdet med offentlige udbydere. Det var også et ønske, at oprettelsen af DOL ville styrke den igangværende udvikling, hvor professionshøjskoler indgår i partnerskaber med private udbydere. Der er således flere eksempler på private At mange udbydere ikke vil gøre mere for at få aktivitet på DOL, betyder ikke nødvendigvis, at de vil bortfalde deres certificering, da der ifølge flere udbydere ligger en vis markedsføringsværdi i certificeringen. Flere af udbyderne udtrykker dog, at de ikke fremadrettet vil bruge tid på at tage kontakt til potentielle arbejdsgivere og højst sandsynligt heller ikke vil søge om gencertificering. Hvad angår sidstnævnte er en certificering gældende i fire år, jf. 18 i certificeringsbekendtgørelsen. For dem, 38 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

39 der blev certificeret i 2009, betyder det, at de snart skal gencertificeres, hvis de fortsat vil udbyde DOL. Det er ikke muligt på baggrund af interviewene at estimere hvor mange udbydere, der ikke vil søge gencertificering, da en del udbydere ikke har deltaget i evalueringen. Dette er primært udbydere, som ikke har haft aktivitet, og hvor medarbejderen, som står for DOL, ikke længere er ansat eller er på orlov, hvilket kunne indikere, at disse udbydere ikke længere gør noget for at få aktivitet på DOL og derfor kunne tænkes ikke at søge om gencertificering. Det er i forlængelse af ovenstående værd at bemærke, at ingen udbydere søgte om certificering i september 2012 til trods for, at der er oprettet 15 nye valgmoduler. 6.5 Opsummering I forhold til ønsket om at styrke markedet for private udbydere af offentlige lederuddannelser viser evalueringen, at dette kun i meget lille udstrækning er opfyldt. Selvom størstedelen af de certificerede udbydere er private, så er aktiviteten på DOL koncentreret om få udbydere, og her fylder de private udbydere under 30 pct. Flere af de private udbydere har endvidere opgivet at få aktivitet på DOL. Samlet set peger det i retning af, at de private udbyderes aktivitet på DOL ikke vil stige ligesom man i de kommende år må forvente, at der vil være færre udbydere på DOL, da en stor del af de private udbydere (og enkelte offentlige udbydere) vil falde fra, når der skal gencertificeres. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 39

40 TABEL 6.1 Oversigt over udbydere Udbyder Privat vs. offentlig certificeringer Bortfald af certificering Ankerhus Privat 6 1 Brøndum & Fliess A/S Privat 1 Business Institute A/S Privat 1 CairosConsult A/S Privat 1 COK Privat Conmoto Privat 5 Copenhagen Coaching Center Privat 7 5 CUBION A/S Privat 5 2 Deutero Konsulenter ApS Privat 0 4 Dispuk Privat 0 4 Green & Andersen Privat 1 Harbohus Privat 2 IBC Kurser Offentlig 3 2 Implement Consulting Group Privat 10 1 Insights Danmark Privat 1 Kempler Instituttet Privat 0 1 Kjerulf & Partnere A/S Privat 2 Konsulentfirmaet ARGO Privat 1 Køge Handelsskole Offentlig 2 Ledborg, Toftholm & Partners A/S Privat 1 Ledelsesakademiet Lillebælt Offentlig 2 2 LMI Danmark A/S Privat 2 MacMann Berg Privat 4 2 Mannaz A/S Privat 0 2 Aktivitet på modul Udbyder DIL Mercuri Urval A/S --> Mercuri Instituttet Privat 1 Muusmann Privat 0 2 Point of View ApS Privat 1 1 Professionshøjskolen Metropol Offentlig 12 x Rambøll Privat 8 8 Region Sjælland Privat 0 1 Summit Consulting A/S Privat 2 UC Lillebælt Offentlig 7 4 x UC Sjælland Offentlig 4 x UCC Offentlig 22 2 x UCC, FOA, CBS Offentlig 1 UCC/FOA Offentlig 1 Udviklingskonsulenterne A/S Privat 1 1 University College Nordjylland Offentlig 6 1 x University College Syddanmark Offentlig 3 x Valcon A/S Privat 1 VIA University College Offentlig 4 x VISogVID Privat 0 1 Kilde: DAMVAD på baggrund af 21 register 40 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

41 7 Certificeringsprocessen og administrationen af certificeringsordningen Grundlaget for certificering af udbydere er formaliserede og gennemsigtige procedurer og kriterier for certificering. Kriterierne skal sikre, at udbudte certificerede moduler er på diplomniveau, herunder at mål for læringsudbytte i de enkelte moduler lever op til den gældende danske kvalifikationsramme. Til at forestå certificering af udbydere af DOL oprettede man en certificeringsordning, som siden sommeren 2009 har forestået certificering og dermed kvalitetssikring af de private og offentlige aktører, som udbyder DOL. Ordningen skal endvidere sikre en smidig, transparent, saglig og uvildig sagsbehandling. I dette kapitel sætter vi fokus på følgende kriterier: Kriterium 5: Certificeringsordningen har sikret kvalitet i DOL, så DOL lever op til kvalifikationsrammens krav til et diplomniveau Kriterium 8: Certificeringsordningen har sikret en smidig, transparent, saglig og uvildig sagsbehandling. Analysen bygger på følgende datakilder: Statistisk materiale i form af register jf. 21 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, aktivitetsindberetninger og meritindberetninger Interview med sekretariatet Interview med udbydere Interview med arbejdsgivere 7.1 Organisering af certificeringsordningen Der er tre centrale aktører i certificeringsordningen: et sekretariat, de faglige ekspertudvalg og et certificeringsråd. Sekretariatet skal informere om kriterier, modtage ansøgninger og sekretariatsbetjene de faglige ekspertudvalg og Certificeringsrådet. De faglige ekspertudvalg foretager den faglige vurdering af, om ansøgerne lever op til kriterierne for certificering. I modsætning til udbud af DIL, er DOL ikke omfattet af akkreditering. Den faglige vurdering, som foretages af de faglige ekspertudvalg med udgangspunkt i de opstillede kriterier for certificering, er dog ækvivalent til akkrediteringen, idet kriterierne netop er udarbejdet, så det sikres, at modulerne er på diplomniveau, herunder at mål for læringsudbytte i de enkelte moduler lever op til den gældende danske kvalifikationsramme. Den endelige afgørelse om certificering træffes af Certificeringsrådet på grundlag af indstillingen fra det faglige ekspertudvalg. Certificeringsrådet er nedsat af undervisningsministeren for en 4-årig periode, og ud over at træffe afgørelse om certificering, fører rådet tilsyn med certificerede moduler- Certificeringsrådet består af: Formand Thomas Børner, Kommitteret, Finansministeriet Helle Birkman Smith, afdelingschef, Økonomiog Indenrigsministeriet (indstillet af Finansministeriet) Søren Lund Hansen, kommunaldirektør, Slagelse Kommune (indstillet af KL) Eva Zeuthen Bentsen, hospitalsdirektør, Gentofte Hospital (indstillet af Danske Regioner) Tyge Skovgaard Christensen, tidl. rektor, University College Vest (indstillet af Professionshøjskolernes Rektorkollegium) Andy Andresen, udviklingschef, FTF (indstillet af FTF) Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent, HK/Kommunal (indstillet af LO) Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet (indstillet af AC). EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 41

42 7.2 Certificeringsprocessen Der foreligger en fast procedure for certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau. Denne er indledningsvist illustreret i figur 7.1 nedenfor. Kriterierne skal sikre, at udbudte certificerede moduler er på diplomniveau, herunder at mål for læringsudbytte i de enkelte moduler lever op til den gældende danske kvalifikationsramme, mens de 39 modulbeskrivelser skal sikre, at der er overensstemmelse mellem DIL og DOL. Som det fremgår af figuren, skal ansøgere for at blive certificeret til udbud af et modul i DOL, udarbejde og indsende en ansøgning. Forudsætning for at opnå certificering er, at ansøgningen bygger på en af de 39 modulbeskrivelser i certificeringsbekendtgørelsen og opfylder de syv certificeringskriterier i certificeringsbekendtgørelsen. Der udarbejdes én ansøgning for hvert modul, man ønsker at blive certificeret i. Efter ansøgerne har indsendt ansøgningen sendes denne til et fagligt ekspertudvalg bestående af tre eksperter. Ekspertudvalget udarbejder på baggrund af en faglig vurdering en vurderingsrapport, hvori det fremgår om ansøgeren kan opnå certificering. Vurderingsrapporten sendes til høring hos ansøger, hvis ansøgningen er indstillet til afslag, og evt. ændringer føres ind i vurderingsrapporten, som sendes til behandling hos Certificeringsrådet. Certificeringsrådet træffer på baggrund heraf afgø- FIGUR 7.1 Oversigt over certificeringsprocessen Ansøger indsender ansøgning Ansøger får mulighed for at rette små mangler og fejl Faglige ekspertudvalg nedsættes Høring om habilitet blandt eksperter og herefter ansøger Det faglige ekspertudvalg foretager en faglig vurdering af ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport Vurderingsrapport sendes til høring hos ansøger, hvis ansøgningen er indstillet til afslag Certificeringsrådet behandler ekspertudvalgets indstilling Certificeringsrådet kan sende ansøgningen tilbage til fornyet behandling i det faglige ekspertudvalg/nedsætter nyt fagligt udvalg som behandler ansøgningen igen Der udstedes et certificeringsbevis/gives afslag på certificering til ansøger Kilde: DAMVAD 2012 på baggrund af certificeringsbekendtgørelsen 42 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

43 relse om certificering. Rådet kan (jf. 16 i certificeringsbekendtgørelsen): Træffe afgørelse om at godkende eller afvise det faglige ekspertudvalgs enstemmige indstilling Træffe beslutning om, at ansøgningen er tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag, og godkende eller afvise en ansøgning, hvor der ikke foreligger en enstemmig indstilling fra det faglige ekspertudvalg Træffe beslutning om, at der skal nedsættes et nyt fagligt ekspertudvalg, der foretager en fornyet vurdering af ansøgningen, såfremt det faglige ekspertudvalg ikke har afgivet en enstemmig indstilling Tilbagevise ansøgningen til behandling i det faglige udvalg ved åbenbare fejl i sagsbehandlingen Afvise at behandle en ansøgning, der er utilstrækkeligt belyst af ansøger Tilbagevise ansøgningen med ansøgers bemærkninger til behandling i det faglige ekspertudvalg 7.3 Størstedelen af ansøgningerne om certificering er godkendt Som tabel 7.2 viser, har der været 216 ansøgninger om certificering, hvoraf 168 er blevet godkendt, hvilket leder til en godkendelsesprocent på 78 pct. Tabellen viser også antallet af certificerede udbud fordelt på de forskellige moduler. Der er stor forskel på antallet af certificeringer af de enkelte moduler, hvor der på de seks mest ansøgte moduler er 16 eller flere ansøgere, mens der for 10 moduler har været fire eller færre ansøgninger. Ikke overraskende er fem af de seks standardmoduler på uddannelsen blandt de moduler, som flest har ansøgt om at udbyde. Coaching er omvendt det eneste modul blandt de seks mest ansøgte, der ikke er et standardmodul. Hvad angår afslag, er der blevet givet 48 afslag på certificering fordelt på 17 udbydere. Af de 17 udbydere har fem valgt at søge igen om samlet 10 moduler, som alle er blevet certificeret. I tabel 7.1 ses afslagsbegrundelserne fordelt på kriterier for de to første certificeringsrunder. Som TABEL 7.1 Afslag fordelt på certificeringskriterier (1. og 2. runde) Certificeringskriterier 1. runde (september 2009) 2. runde (april 2010) Kriterium 1: Adgang 2 afslag 0 afslag Kriterium 2: Fagligt indhold 33 afslag 11 afslag Kriterium 3: Tilrettelæggelse 16 afslag 8 afslag Kriterium 4: Bedømmelse 7 afslag 5 afslag Kriterium 5: Underviserne 6 afslag 4 afslag Kriterium 6: Fysiske rammer 1 afslag 0 afslag Kriterium 7: Kvalitetssikring 7 afslag 2 afslag Total Kilde: Sekretariatet EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 43

44 det fremgår, er afslagene særligt knyttet til kriterium 2 om fagligt indhold. Udbyder opfylder kriteriet, såfremt modulets læringsudbytte svarer til det læringsudbytte, der, i overensstemmelse med målene for læringsudbytte på diplomgraden i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, er fastsat for det pågældende modul i bilag 2 i certificeringsbekendtgørelsen. Udbyder skal endvidere dokumentere, at modulet inddrager ny relevant forskning og viden om centrale tendenser inden for ledelse ved fremlæggelse af en pensumliste. 7.4 Generel tilfredshed med sagsbehandling, men kritik af de faglige ekspertudvalg De interviewede udbydere giver generelt udtryk for tilfredshed med sagsbehandlingstiden, den vejledning de har modtaget i forbindelse med ansøgning TABEL 7.2 Oversigt over antal ansøgninger om certificering og godkendte udbud Modul ansøgninger godkendte udbud Bortfaldet udbud Moduler med optag Det personlige lederskab (S) Personaleledelse (S) Kommunikation (S) Udvikling, forandring, innovation (S) Organisation og styring (S) Coaching Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (S) Team- og netværksledelse Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse af forandringsprocesser Ledelse og HR Projektledelse Fagprofessionel ledelse Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Ledelse og ledelsesfilosofi Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse og økonomistyring Modernisering i offentlige organisationer Specialemodul Strategisk ledelse i den offentlige sektor Sektorledelse Ledelse og globalisering Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser I alt Kilde: Register EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

45 om certificering og de kriterier, der ligger til grund for certificeringen. Enkelte udbydere udtrykker dog bekymring for, at kriterierne og ikke mindst de faglige ekspertudvalgs tolkning af kriterierne ikke efterlader meget rum til udvikling. Flere af de interviewede udbydere udtrykker således kritik af de faglige ekspertudvalg. Kritikken er særligt udtalt blandt udbydere, som har fået afslag på certificering, men der er dog også flere af udbyderne, som ikke har fået afslag, som stiller spørgsmålstegn ved de faglige ekspertudvalgs rolle i certificeringsprocessen, og hvorvidt de reelt bidrager hertil. forståelse af kriterierne, og hvorledes de skal tolkes, som man fx ser det i forbindelse med akkreditering. Det er ikke muligt på baggrund af denne evaluering at vurdere om de faglige eksperter har de nødvendige kompetencer og viden, da dette ikke er undersøgt, men blot påpeges, at der en skepsis blandt udbyderne i forhold til eksperternes rolle i certificeringsprocessen. 7.5 Der har ikke været iværksat tilsyn Udbyderne kritiserer bl.a. de faglige ekspertudvalg for ikke i tilstrækkelig grad at være sammensat af personer, som har de nødvendige kompetencer og viden om uddannelser og kvalitetssikring heraf til at foretage de faglige vurderinger. Det skal i den forbindelse præciseres, at det er Certificeringsrådet, der nedsætter de faglige ekspertudvalg på baggrund af uddannelsesfaglige kriterier, jf. 23 i certificeringsbekendtgørelsen. De faglige ekspertudvalg sammensættes med henblik på at sikre, at der er personer med fagligt kendskab til diplomuddannelsen i ledelse og ledelsesmæssig erfaring repræsenteret i det enkelte udvalg. Det fremgår videre, at den enkelte faglige ekspert, der udpeges, skal have ledelsesmæssig erfaring eller fagligt kendskab til diplomuddannelse i ledelse f.eks. gennem censorvirksomhed eller undervisningserfaring. Kritikken fra udbyderne baserer sig bl.a. på opfattelsen af en vis vilkårlighed i, hvad ekspertudvalgene har lagt vægt på i den faglige vurdering. Udbyderne fremhæver blandt andet, at de mener, at det der har været grundlag for afslag hos et ekspertudvalg, ikke har ført til afslag hos andre ekspertudvalg. En af årsagerne til dette er ifølge flere udbydere, at der ikke er en procedure til at sikre, at der på tværs af de faglige ekspertudvalg er samme Ud over at træffe afgørelse om certificering fører Certificeringsrådet også tilsyn med de certificerede moduler, jf. 19 i certificeringsbekendtgørelsen. Tilsynet føres på baggrund af årlige indberetninger fra udbyderne og censorindberetninger og har til formål at sikre kvaliteten i DOL. Ifølge sekretariatet iværksættes der tilsyn såfremt: 1. Udbyder underretter Certificeringsrådet om, at et certificeret modul ikke længere opfylder certificeringskriterierne 2. Udbyder har en frafaldsprocent, der efter rådets vurdering giver anledning til tilsyn 3. Udbyders omfang af brug af nye undervisere eller nye underviseres titler/uddannelser efter rådets vurdering giver anledning til tilsyn hos specifikke udbydere 4. Udbyders bemærkninger i deres indberetning efter rådets vurdering giver anledning til tilsyn 5. Censorer i deres beretning kommer med bemærkninger, som efter rådets vurdering giver anledning til tilsyn hos specifikke udbydere 6. Der kommer klager fra deltagere hos specifikke udbydere, som efter rådets vurdering giver anledning til tilsyn 7. Der kommer henvendelser fra professionshøjskolerne med klager over specifikke udbydere, EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 45

46 der knytter sig til de meritansøgninger, professionshøjskolerne har modtaget. Certificeringsrådet har dog ikke fundet grundlag for at iværksætte tilsyn. 7.6 Opsummering I dette kapitel har vi sat fokus på om certificeringsordningen har sikret kvalitet i DOL, så DOL lever op til kvalifikationsrammens krav til et diplomniveau samt om certificeringsordningen har sikret en smidig, transparent, saglig og uvildig sagsbehandling. Evalueringen viser, at udbyderne generelt er tilfredse med sagsbehandlingstiden, den vejledning de har modtaget i forbindelse med ansøgning om certificering og de kriterier, der ligger til grund for certificeringen. De udtrykker dog kritik ift. om de faglige ekspertudvalg sikrer en uvildig og transparent vurdering af udbydernes ansøgninger. 46 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

47 8 Litteratur EVA 2006: CVU'ernes diplomuddannelser. EVA 2007: Diplomuddannelserne - fleksibilitet og gennemsigtighed. EVA 2012: Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Learning Lab Denmark (2005): Fra kursusleverandør til kompetencepartner. Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. LBK nr. 952 af 02/10/2009. Gældende. Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen). BEK nr. 401 af 20/04/2012 Gældende. EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 47

48 9 Appendiks 1: Metode 9.1 Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere DAMVAD har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på DOL. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var: at få indsigt i brugen af DOL at få viden om deltagerne oplever en større grad af valgfrihed, fleksibilitet, anvendelighed og gennemsigtighed at indhente deltagernes vurdering af kvaliteten af DOL at få indsigt i deltagernes oplevede barrierer og udbytte af DOL. Populationen Populationen består af deltagere på DOL. Kontaktoplysninger på deltagere er indhentet af sekretariat via KL, der har sendt brev direkte til kommunerne vedrørende evalueringen og herigennem har indhentet -adresser på deltagere. Derudover har ministeriet indhentet -adresser på deltagere via enkelte udbydere af DOL. I og med der ikke findes et centralt register over antal personer, som har deltaget i DOL, er det ikke muligt at afgøre, hvor stor en del af den samlede population de indsamlede respondenter udgør. Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet Spørgeskemaet er udviklet af DAMVAD. For at styrke validiteten af undersøgelsen, blev spørgeskemaet pilottestet af fire respondenter. De udvalgte pilottestere fik forud for testen tilsendt spørgeskemaet og blev bedt om at udfylde det. Herefter blev de per telefon bedt om at forholde sig til, om spørgsmål, svarkategorier og begreber, der blev anvendt i skemaet, var relevante, forståelige og dækkende. Desuden blev der spurgt ind til, om der var centrale emner, som var udeladt i spørgeskemaet. Pilottestene førte til, at spørgeskemaet blev lettere revideret. Udsendelse og rykkerprocedurer Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt per e- mail d. 8. oktober 2012 via survey-programmet Enalyzer. Alle svarpersoner, der ikke havde besvaret spørgeskemaet, modtog efterfølgende en reminder per d. 12. oktober. Efter deadline (d. 22. oktober) blev endvidere udsendt en rykker. Undersøgelsen blev lukket for besvarelser d. 26. oktober Svarprocent og bortfaldsanalyse Populationen udgjorde ved skemaets første udsendelse 1990 personer. Heraf var 125 adresser ugyldige, og 86 respondenter meldte tilbage, at de ikke har deltaget på et modul på DOL. Dette giver en endelig population på 1779 respondenter. Af disse har 823 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 46,2 pct.. Et af de væsentligste parametre for, at de indkomne svar kan betragtes som repræsentative, er, at der ikke er skævt bortfald i de indkomne svar. Skævt bortfald betyder, at der er grupper af respondenter, der undlader at besvare undersøgelsen, eller som har en lavere svarprocent end respondenterne generelt. DAMVAD har derfor kontrolleret for skævt bortfald ved at sammenligne fordelingen af de indkomne svar i forhold til fordelingen i populationen i forhold til følgende parametre: Køn Ansættelsessted Moduler Udbyder I forhold til køn og ansættelsessted findes disse oplysninger ikke for totalpopulation. I stedet tages der udgangspunkt i fordeling i listen over respondenter, som blev indsamlet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 9.1 viser respondenterne fordeling på køn og ansættelsessted 48 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

49 sammenlignet med fordeling blandt de indkomne svar. Her ses det, at der med 71,26 pct. kvinder i populationen og 72 pct. kvinder i de indkomne svar er overensstemmelse mellem fordelingen for den samlede gruppe af respondenter og fordelingen for de indkomne svar. Der er en lille underrepræsentation på kommuner, region og stat som ansættelsessted, der skyldes en overrepræsentationen i kategorien Andet. En af årsagerne til dette kan være, at nogle deltagere i mellemtiden har skiftet job. Derfor vurderes det, at denne lille overrepræsentation i kategorien Andet er forventelig og naturlig og ikke repræsenterer en afvigelse fra fordelingen i populationen markant nok til at skævvride resultaterne. TABEL 9.1 Ansættelsessted og køn fordelt på respondentgruppe og indkomne svar, pct. Kom mune Region Stat Andet Kvinder Respondentgruppe Indkomne svar Tabel 9.2 viser fordelingen af gennemførte moduler i populationen sammenlignet med indkomne svar. Helt overordnet er 84 pct. af de gennemførte moduler standardmoduler. Ser vi på fordelingen blandt de indkomne svar er ca. 78 pct. af de gennemførte moduler standardmoduler. Ser vi på de enkelte moduler er der endvidere nogle afvigelser i de indkomne svar. Det kan afspejle, at der har været en skævvridning ift. indsamlingen af kontaktoplysninger. Derudover kan nogle respondenter have gennemført kurser i perioden fra den seneste indberetning i juli, som tal for totalpopulationen bygger på, til undersøgelsens gennemførelse i oktober. Som det fremgår af tabel 9.2 angiver enkelte respondenter fx at have taget moduler, der på indrapporteringstidspunktet ikke har været afholdt som for eksempel Ledelse og kompetenceudvikling. Dog gælder dette for så lille en del af de indkomne svar, at det er DAMVADs vurdering, at det ikke kan betragtes som skævvridende for resultaterne. Tabel 9.3 viser fordelingen på anvendte udbydere i populationen sammenlignet med de indkomne svar. Der er visse metodiske udfordringer ved at foretage en 1:1 sammenligning, da tal for populationen ikke bygger på enkeltpersoner. Her ses således fordeling af gennemførte moduler på udbydere, mens de indkomne svar dækker fordeling af enkeltpersoner, som har taget mellem et og 10 moduler. Formålet med sammenligning er derfor primært at sikre, at alle udbydere, som har haft aktivitet, er repræsenteret. Som det fremgår af tabel 9.3 er alle udbydere med aktivitet på nær Ledelsesakademiet Lillebælt repræsenteret. Ledelsesakademiet Lillebælt har dog gennemført forløbene sammen med UC Lillebælt, hvorfor de også må antages at være repræsenteret i kraft af de deltagere, som har deltaget hos UC Lillebælt. Som det fremgår af tabellen er der også nogle deltagere, som angiver, at de har gennemført forløb hos udbydere, som ikke har kørt DOL-forløb. Det fremgår fx, at 2 pct. af respondenterne har gennemført et forløb hos VIA UC, der ikke har afholdt DOL-moduler. Dette kan være udtryk for, at deltagerne ikke kan huske, hvor de har taget kurset eller fordi der er flere tilfælde, hvor undervisere fra andre udbydere underviser på et modul, som officielt er udbudt af en anden udbyder. På baggrund af de analyserede parametre vurderer DAMVAD, at undersøgelsen samlet set kan betragtes som repræsentativ for populationen med det forbehold, at nogle informationer ikke har været tilgængelige for undersøgelsen. DAMVAD mener derfor, at man med de tilgængelige ressourcer EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 49

50 kan drage konklusioner, der er repræsentative for den samlede population af deltagere på DOL. TABEL 9.2 Moduler gennemført fordelt på population og indkomne svar, pct. Moduler gennemført Indkomne svar (N=2878) (N=5424) Coaching 3,6 3,5 Det personlige lederskab 21,3 20,3 Kommunikation 15,8 14,2 Fagprofessionel ledelse 1,1 1,1 Kvalitet, resultat og effekt til borgere og brugere 6 11,3 Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering 0 0,03 Ledelse af forandringsprocesser 0,8 3,8 Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering 0,3 1,3 Ledelse og globalisering 0 0,1 Ledelse og HR 0,5 0,1 Ledelse og kompetenceudvikling 0 0,3 Ledelse og ledelsesfilosofi 0,4 0,6 Ledelse og økonomistyring 0,7 0,9 Ledelse, kommunikation og organisation 0,9 5 Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser 0,2 0,1 Modernisering i offentlige organisationer 2 0,5 Organisation og styring 11,5 8,3 Personaleledelse 13,9 11,8 Projektledelse 3,6 2 Sektorledelse 0 0 Specialemodulet 0,2 0,4 Strategisk ledelse i den offentlige sektor 0 0 Team- og netværksledelse 0,3 1,1 Udvikling, forandring, innovation 15,8 12,2 Total Kilde: DAMVAD EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

51 TABEL 9.3 Deltagere fordelt på udbyder (N=6758) Indkomne svar (N=1075) A-2 A/S 0 0 Ankerhus 0,80 3,2 Brøndum & Fliess A/S 0 0 Business Institute A/S 0 0 CairosConsult A/S 0 0 COK 61,7 40,2 Conmoto 0 0 Copenhagen Coaching Center 2,2 1,2 CUBION A/S 3,6 6,8 Deutero Konsulenter ApS 0 0 Dispuk 0 0 Effektfuld A/S 0 0 Green & Andersen 0 0 Harbohus 0 0,1 IBC Kurser 1,1 0,3 Implement Consulting Group 0,3 0,1 Insights Danmark 0 0 Kempler Instituttet 0 0 Kjerulf & Partnere A/S 0 0 Konsulentfirmaet ARGO 0 0 Køge Handelsskole 0 0,2 Ledborg, Toftholm & Partners A/S 0 0 Ledelsesakademiet Lillebælt 2,2 0 LMI Danmark A/S 0 0,0 MacMann Berg 2,2 2,3 Mannaz A/S 0 0 Mediationscenter a/s 0 0 Mercuri Urval A/S --> Mercuri Instituttet 0 0,1 Muusmann 0 0 Point of View ApS 1,65 1,6 Professionshøjskolen Metropol 0 1 Rambøll 15,8 22,8 Region Sjælland 0 0 Summit Consulting A/S 0 0 UC Lillebælt 4 4,1 UC Sjælland 0 0,3 UCC 3,3 4,6 UCC, FOA, CBS 0 0 UCC/FOA 0 0,1 Udviklingskonsulenterne A/S 0,1 0,2 University College Nordjylland 0,6 1,7 University College Syddanmark 0 0,5 Valcon A/S 0 0 VISogVID 0 0 VIA University College 0 2 Ved ikke/husker ikke 0 5,02 Total Kilde: DAMVAD 2012 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 51

52 9.2 Interview med udbydere Der er gennemført 28 telefoniske interview med udbydere. Formålet med interviewene var at få indsigt i, i hvilket omfang udbyderne finder, at certificeringsordningen lever op til de politiske mål herunder udbydernes oplevede muligheder, barrierer og udbytte af ordningen. Endvidere er det et særskilt formål at indhente viden om udbydernes vurdering af administrationen af ordningen. I oversigten nedenfor ses de udbydere, som har deltaget i interview. Som udgangspunkt skulle alle udbydere, der for øjeblikket er certificeret, interviewes. Det er dog ikke alle udbydere, som ønskede at deltage oftest fordi den person, der havde haft med DOL at gøre, ikke længere var i virksomheden eller var på orlov. Af de i alt 35 udbydere, som for øjeblikket er certificeret til at udbyde DOL, er der dog gennemført interview med alle, der har haft aktivitet på DOL. Green & Andersen IBC Kurser Implement Consulting Group Kjerulf & Partnere A/S Konsulentfirmaet ARGO Køge Handelsskole Ledelsesakademiet Lillebælt/ University College Lillebælt LMI Danmark A/S MacMann Berg Point of View ApS Professionshøjskolen Metropol Rambøll Summit Consulting A/S University College Sjælland UCC, UCC/FOA/CBS og UCC/FOA Udviklingskonsulenterne A/S University College Syddanmark VIA University College 9.3 Interview med arbejdsgivere Udover de udbydere, der i øjeblikket er certificeret, er der også gennemført interview med to af de syv udbydere, som har bortfaldet deres certificering. De øvrige fem har ikke ønsket at deltage. Det var også meningen, at der skulle gennemføres interview med ansøgere, som fik helt afslag på certificering, men de har ikke ønsket at deltage. Oversigt over interviewede udbydere Ankerhus Brøndum & Fliess A/S Business Institute A/S CairosConsult A/S COK Conmoto Copenhagen Coaching Center Deutero Konsulenter ApS Dispuk Der er gennemført telefonisk interview med 22 arbejdsgivere. Formålet med interviewene var: at få viden om, i hvilket omfang arbejdsgiverne finder, at ordningen lever op til de politiske mål at få indsigt i arbejdsgivernes oplevede muligheder, barrierer og udbytte af ordningen at få indsigt i det fremtidige behov for ordningen. Arbejdsgiverne er udvalgt på baggrund af listerne over deltagere, som er indsamlet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. I og med det er kommunerne, der har stået for langt størstedelen af aktiviteten, er det også dem, der fylder mest i interviewundersøgelsen. Der var i alt 65 kommuner med på listen over deltagere. Der er dog stor forskel på, hvor mange deltagere den enkelte kommune har haft afsted. Nogle kommuner har såle- 52 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

53 des haft under fem deltagere afsted, mens andre har haft over 100 afsted. De interviewede kommuner udgør primært de kommuner, som har haft mange deltagere afsted. Det mindste antal deltagere er således 14. I oversigten nedenfor ses de arbejdsgivere, som er interviewet. Oversigt over interviewede udbydere Domstolsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse Brøndby Kommune Dragør Kommune Esbjerg Kommune Favrskov Kommune Fredericia Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Holbæk Kommune Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Mariagerfjord Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odense Kommune Randers Kommune Roskilde Kommune Syddjurs Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 53

54 10 Appendiks 2: Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse 10.1 Baggrundsoplysninger TABEL Respondenternes køn Mand Kvinde Total TABEL Hvad er din højest opnåede uddannelse? Ingen uddannelse 0 1 Grundskole 0 1 Ungdomsuddannelse 0 2 Erhvervsuddannelse 3 22 Kort videregående uddannelse (1-2 år) 8 68 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5-6 år) Ph.d. forsker, doktor, etc. (+ 6år) 2 14 Total TABEL Hvor er du ansat? Region 1 9 Stat 2 18 Kommune Privat virksomhed 4 29 Andet 2 20 Total TABEL Er du pt. ansat i en stilling med personaleansvar? Ja Nej Total TABEL Var du ansat i en lederstilling med personaleansvar i 2009? Ja Nej Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

55 TABEL Hvor mange års erfaring har du i alt i en lederstilling med personaleledelse? Under 1 år år år år Over 20 år 8 64 Har aldrig været ansat i en lederstilling med personaleansvar 9 76 Total TABEL Hvad er din titel? Institutionschef/leder (fx daginstitutionsleder, børnehaveleder, skoleleder) Administrationschef/leder 2 19 Kontorchef/leder 3 22 Afdelingschef/leder (herunder afdelingssygeplejeske) Områdechef/leder 8 62 Personale-/HR-chef 1 11 Økonomichef/leder 1 5 Andet - angiv hvad: Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 55

56 10.2 Deltagelse i DOL og motivation TABEL Er du pt. i gang med et modul på DOL? Ja Nej Total TABEL Hvilke(t) moduler er du i gang med? Coaching 9 41 Det personlige lederskab Fagprofessionel ledelse 0 2 Kommunikation Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Ledelse, kommunikation og organisation 6 27 Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering 1 4 Ledelse af forandringsprocesser 8 38 Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering 1 5 Ledelse og globalisering 0 0 Ledelse og HR 1 4 Ledelse og kompetenceudvikling 1 6 Ledelse og ledelsesfilosofi 0 1 Ledelse og økonomistyring 6 27 Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser 0 0 Modernisering i offentlige organisationer 0 0 Organisation og styring Personaleledelse Projektledelse 4 18 Sektorledelse 0 0 Specialemodul 4 20 Strategisk ledelse i den offentlige sektor 3 14 Team- og netværksledelse 5 23 Udvikling, forandring, innovation Total TABEL Har du bestået et eller flere moduler på DOL (dvs. gennemført eksamen)? Ja Nej 6 53 Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

57 TABEL Hvilke moduler har du bestået? Coaching Det personlige lederskab Fagprofessionel ledelse 4 33 Kommunikation Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Ledelse, kommunikation og organisation Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering 0 1 Ledelse af forandringsprocesser Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering 5 39 Ledelse og globalisering 0 3 Ledelse og HR 1 5 Ledelse og kompetenceudvikling 1 11 Ledelse og ledelsesfilosofi 2 19 Ledelse og økonomistyring 4 28 Ledelse på tværs af fag og sektorgrænser 1 5 Modernisering i offentlige organisationer 2 15 Organisation og styring Personaleledelse Projektledelse 8 59 Sektorledelse 0 0 Specialemodul 2 13 Strategisk ledelse i den offentlige sektor 3 21 Team- og netværksledelse 4 34 Udvikling, forandring, innovation Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 57

58 TABEL Hvor har du gennemført/er ved at gennemføre modulet/modulerne? Ankerhus Gruppen A/S 4 35 Brøndum & Fliess A/S 0 0 Business Institute A/S 0 0 CairosConsult A/S 0 0 Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) Conmoto A/S 0 0 Copenhagen Coaching Center 2 13 Cubion A/S 9 74 Green & Andersen A/S 0 0 Harbohus ApS 0 2 IBC Kurser 0 4 Implement Consulting Group 0 2 Insights Danmark 0 0 Kjerulf & Partnere A/S 0 0 Konsulentfirmaet ARGO 0 0 Køge Handelsskole 0 3 Ledborg, Toftholm & Partners A/S 0 0 LMI Danmark A/S 0 0 MacMann Berg 3 25 Mercuri Urval A/S 0 2 Professionshøjskolen Metropol 1 11 Point of View ApS 2 18 Rambøll Summit Consulting A/S 0 1 UC Lillebælt 5 45 UC Nordjylland 2 19 UC Sjælland 0 4 UC Syddanmark 1 6 UCC 6 50 UCC/FOA 0 2 UCC/FOA/CBS 0 1 Udviklingskonsulenterne A/S 0 3 Valcon A/S 0 0 VIA University College 3 22 Ved ikke/husker ikke 7 54 Total TABEL Hvad forventer/forventede du at få ud af at gennemføre et eller flere moduler på DOL? Personlig udvikling som leder Faglig udvikling som leder Sparring fra andre ledere Forbedrede karrieremuligheder Højere løn Konkrete ledelsesmæssige værktøjer Jeg havde ingen særlige forventninger til uddannelsesforløbet 1 12 Jeg havde ingen forventninger, fordi jeg var blevet pålagt at deltage 3 23 Andet - angiv hvad: 3 25 Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

59 TABEL Påtænker du at gennemføre en hel uddannelse i ledelse på diplomniveau på DOL? Ja Nej Total TABEL Hvad er de primære årsager til, at du ikke vil gennemføre en hel uddannelse i ledelse på diplomniveau på DOL? Niveauet er for lavt 8 19 Niveauet er for højt 2 5 Udbyttet er begrænset i forhold til indsatsen Uddannelsen er ikke relevant for mit nuværende arbejde Tids- og ressourcemæssige årsager Jobrelaterede årsager, fx jobskifte eller øget arbejdspres Personlige årsager, fx flytning, skilsmisse eller sygdom 4 8 Jeg har allerede gennemført en lederuddannelse på diplomniveau eller derover Anden grund - angiv venligst hvilken: Total TABEL Har du afbrudt et modul? Ja Nej Total TABEL Hvad var den primære årsag til, at du afbrød modulet? Niveauet var for lavt 1 1 Niveauet er for højt 1 1 Udbyttet er begrænset i forhold til indsatsen 3 3 Uddannelsen var ikke relevant nok ift. nuværende arbejde 0 0 Jobrelaterede årsager, fx jobskifte eller øget arbejdspres Personlige årsager, fx flytning, skilsmisse eller sygdom Tids- og ressourcemæssige årsager Anden grund - angiv venligst hvilken: 8 7 Total TABEL Har du taget moduler på diplomuddannelse i ledelse (DIL) inden for de seneste 3 år? Ja Nej Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 59

60 TABEL Har du søgt om merit på diplomuddannelsen i ledelse for moduler gennemført på DOL? Ja Nej Total Fleksibilitet og gennemsigtighed TABEL Hvem planlagde dit forløb på DOL (dvs. hvilke moduler, du skulle tage)? Jeg har selv planlagt mit forløb Jeg har selv planlagt det i samarbejde med en udbyder af DOL 8 66 Min leder har planlagt forløbet 2 17 Min leder og jeg har i fællesskab planlagt forløbet 6 50 Min leder og jeg har planlagt forløbet i samarbejde med en udbyder 1 8 Min leder og jeg har i samarbejde med HR-afdeling eller lignende planlagt 3 24 forløbet HR-afdeling eller lignende har planlagt mit forløb Andet - angiv hvad: Total TABEL Følte du, at du havde tilstrækkelig information og overblik i forhold til at planlægge dit uddannelsesforløb? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 5 26 Total TABEL Har du oplevet, at et modul, du har tilmeldt dig, ikke er blevet oprettet? Ja, en enkelt gang Ja, flere gange 4 18 Nej Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

61 TABEL Hvor væsentlig er følgende forhold, når du evt. i samarbejde med din leder skal sammensætte dit uddannelsesforløb på DOL? Meget væsentlig Væsentlig Lidt væsentlig Ikke væsentlig Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Geografisk tilgængelighed Bredt udbud af moduler Flere udbydere at vælge imellem Muligheden for at vælge private udbydere Korte moduler, så det kan passe ind i arbejdet Mulighed for merit i DIL, så jeg kan få formel anerkendelse At man kan tage modulerne i vilkårlig rækkefølge Nært samarbejde om tilrettelæggelse mellem leder og medarbejder TABEL I hvilken grad vurderer du, at moduler på DOL er kendetegnet ved følgende forhold? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Geografisk tilgængelighed Bredt udbud af moduler Flere udbydere at vælge imellem Muligheden for at vælge private udbydere Korte moduler, så det kan passe ind i arbejdet Mulighed for merit i DIL, så jeg kan få formel anerkendelse At man kan tage modulerne i vilkårlig rækkefølge Nært samarbejde om tilrettelæggelse mellem leder og medarbejder Total TABEL I valget af udbyder har du da været i stand til at vurdere kvaliteten af modulet på forhånd? Ja, med hjælp fra min leder 3 15 Ja, via tilbagemeldinger fra kollegaer/bekendte Ja, via udbyderens hjemmeside/brochurer og informationsmateriale Ja, certificeringen er garant for kvaliteten 4 21 Andre har vurderet kvaliteten på min vegne Nej, jeg syntes, at det har været vanskeligt at vurdere kvaliteten på forhånd Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 61

62 10.4 Vurdering af indhold TABEL Hvordan vurderer du det faglige niveau på modulet? For højt 1 10 Lidt for højt Passende Lidt for lavt 9 70 For lavt 1 12 Total TABEL I hvilken grad har modulet været relevant i forhold til dit daglige arbejde som leder? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad 4 30 Slet ikke 1 10 Total TABEL Hvordan vurderer du omfanget af følgende undervisningsformer på modulet? Fyldte for meget Tilpas Fyldte for lidt Ved ikke/kan ikke vurdere Forelæsninger Projektarbejde Gruppearbejde Casebaseret undervisning Oplæg fra andre deltagere Oplæg fra eksterne oplægsholdere i uddannelsesforlø- bet? Total TABEL Hvor foregik undervisning? På min arbejdsplads 8 69 Hos udbyderen I undervisningslokaler tæt ved, hvor jeg arbejder/bor Andet - angiv hvad: 8 69 Total TABEL Hvordan vurderer du undervisernes faglige niveau? Meget godt Godt Dårligt 3 27 Meget dårligt 0 1 Ved ikke 2 15 Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

63 TABEL Er der gennemført deltagerevaluering af de moduler, du har deltaget i? Ja Ja, men ikke systematisk Nej Ved ikke/kan ikke huske Total TABEL I hvor høj grad følte du, at udbyderen var lydhør over for deltagerne og tilpassede forløbet i forhold til deltagernes kommentarer og evalueringer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad 8 51 Slet ikke 2 10 Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 63

64 10.5 Anvendelighed TABEL I hvilken grad har modulet/modulerne gjort dig bedre til at I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Kommunikere med dine medarbejdere Kommunikere med din leder Lede udviklingsprojekter Håndtere konflikter Motivere dine medarbejdere Understøtte læring og kompetenceudvikling i din organisation Skabe rammer for trivsel blandt dine medarbejdere Håndtere eksterne interessenters forventninger til din organisation Udvikle jeres kerneydelse/-service Håndtere forandringer i organisation Uddelegere opgaver og ansvar Planlægge arbejdet mere effektivt og hensigtsmæssigt TABEL I hvilken grad har modulet/modulerne givet dig ledelsesmæssige værktøjer, som du kan anvende i dit arbejde som leder? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad 5 39 Slet ikke 1 7 Ikke relevant/ved ikke 4 30 Total TABEL Har du oplevet barrierer i forhold til at anvende værktøjer/elementer fra modulet/modulerne? Ja Nej Total Ikke relevant/ved ikke Pct. 64 EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

65 TABEL Hvad er de primære årsager til, at du har oplevet disse barrierer? Der har ikke været tid til at gennemføre nye tiltag i afdelingen Manglende opbakning fra ledelsen Manglende opbakning fra medarbejdere Arbejdskulturen giver ikke plads til det Uddannelsesforløbet har ikke været relevant 6 13 Der er ikke økonomi til at implementere de ønskede tiltag Andet - angiv hvad: Total TABEL Har du brugt aktiv sparring og dialog for at sikre anvendelse og forankring af det, du har lært på uddannelsesforløbet med... I meget I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant/ved høj grad grad grad ikke Din leder Ledelseskollega i organisationen Dine medarbejdere Netværk fra uddannelsen TABEL I hvilken grad vurderer du, at du er blevet en bedre leder som følge af din deltagelse i modulet/modulerne? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad 8 62 Slet ikke 4 29 Total TABEL Har du skiftet job efter, at du har påbegyndt/gennemført et eller flere moduler på DOL? Ja Nej Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 65

66 TABEL Hvor tilfreds er du samlet set med kvaliteten af det moduler/de moduler, du har gennemført/er ved at gennemføre på DOL? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller 8 67 Utilfreds 3 23 Meget utilfreds 0 2 Total EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM

67 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel EVALUERING AF CERTIFICERING AF UDDANNELSESELEMENTER I OFFENTLIG LEDELSE PÅ DIPLOMNIVEAU DAMVAD.COM 67