Til arbejdet fremad i kor!

Transkript

1 Til arbejdet fremad i kor! Organisatorisk kongresoplæg DSU s 41. kongres 2016

2 UDVALGET Det organisatoriske kongresudvalg har i perioden november til februar udarbejdet dette oplæg, til behandling på DSU s 41. kongres. Forud for oplæggets tilblivelse har udvalget haft mange møder og grundige diskussioner om DSU s styrker og svagheder, muligheder og udfordringer. Gennem hele processen har det været helt afgørende for udvalget at sikre, at dette ikke blev et oplæg, hvor vi blot fremkom med vores analyser af problemer og kulturer i organisationen. Udvalget vil med dette oplæg først og fremmest gribe fat om de strukturer og processer, som skaber det DSU, der er nødvendigt for at forme og forandre fremtidens samfund. Udvalget har fundet det nødvendigt for at indfri vores visioner om fremtidens DSU, ikke blot at tage udgangspunkt i den forandringskraft som er i det konkrete politiske oplæg, men også at kigge på DSU s love og de rammer, som lovene skaber om arbejdet. Derfor skal oplægget og udvalgets ændringer til lovene ses i sammenhæng med hinanden. UDVALGETS MEDLEMMER Jakob Sørensen Victoria B. Steffensen Simon B. Eriksen jks@dsu.net vb@dsu.net sbe@dsu.net Frederik Vad Maj Jensen Christensen Kathe Nielsen fv@dsu.net mjc@dsu.net Kathe445@gmail.com Rikke From Julie Juhler Thomas Billehøj Rikke_trine@hotmail.com juliejuhler@hotmail.com thomasbillehoej@gmail.com Alexander Momtaz Azra Camo Jonathan Juul Larsen alexander.momtaz@gmail.com a-c_1997@hotmail.com jonathanjuullarsen@gmail.com Caroline Holdflod caroline.h.n@hotmail.com

3 Indledning vores generation må løfte ansvaret. Den socialdemokratiske bevægelse i Danmark, Europa og verden er udfordret. Udfordret først og fremmest af en stadig stigende og utøjlet markedskapitalisme, der får uligheden til at eksplodere, og nedbryder solidariteten og ligeværdet mellem mennesker. DSU står i en verden i opbrud, og det påhviler vores generation at kaste sig ind i kampen for at bære de socialdemokratiske idealer ind i fremtiden. Vi skal lykkes med at engagere og begejstre ungdommen og genskabe troen på de socialistiske idealer om ligeværd og solidaritet mellem mennesker. Vi må uddanne og skole fremtidens ledere i vores værdier, og ikke mindst må og skal vi komme med holdbare, ærlige og visionære bud på fremtidens udfordringer. Vi skal gå til arbejdet med at udbygge DSU og den socialdemokratiske bevægelse, fordi vi tror på en fremtid med respekt for det jævne værdiskabende arbejde og de mennesker, der udfører det. Vi skal gå til arbejdet, fordi vi tror på, at alle skal og kan bidrage til at opbygge fremtidens samfund. Vi skal gå til arbejdet, fordi vi tror på et samfund med ligeværd, muligheder og værdighed mellem alle mennesker - vi skal gå til arbejdet fremmad i kor!

4 Et stærkere DSU der kan engagere flere unge Vi skal bruge det stærke udgangspunkt vi står på, til at begejstre og inddrage endnu flere i det socialdemokratiske ungdomsarbejde. Hvis det skal lykkes, må vi prioritere opgaverne og opbygge et stærkere DSU, der når ud til flere. Vi må nedbryde de strukturer og processer, der bremser vores udvikling, og udbygge dem, der sikrer, at flere kan bidrage til at udbrede vores visioner Vi skal udbygge vores lokale tilstedeværelse, igennem et øget antallet af lokalafdelinger og styrke det lokale lederskab og ikke mindst decentralisere flere af vores ressourcer. Vi skal styrke den politiske debat igennem et DSU, der insisterer på at komme med stærke løsninger og idéer. Det kræver, at vi styrker politikudviklingen, åbner den politiske debat så flere kan deltage og styrker vores politiske uddannelser." DSU skal gennem den næste kongresperiode øge sin politiske indflydelse. Et medlemskab af DSU skal være en adgangsbillet til indflydelse for den flittige og engagerede. Derfor er det afgørende, at vi øger vores tilstedeværelser overalt i samfundet og debatten. Vi skal skubbe partiet i den rigtig retning og styrke afdelingernes evne til at skabe politisk forandring Kongressen forventer, at Forretningsudvalget vil lede arbejdet med at implementere medlemmernes visioner i dette oplæg, gennem den kommende periode. Kongressen forventer, at Hovedbestyrelsen vil løfte oplæggets visioner ind i det lokale arbejde og holde foreningen fast på den retning, kongressen har sat.

5 Styrket politikudvikling Politikudviklingen i DSU skal foregå så meget og så mange steder som muligt. Vi ønsker et DSU, der skal summe af ideer og debat om fremtidens samfund. DSU skal være mødestedet for unge med noget på hjerte, og bør altid mere end noget andet handle om politik. I de kommende to år er der brug for at styrke den politikudvikling, der sker med et lokalt udgangspunkt i f.eks. afdelinger eller distrikter. Der er også brug for at styrke den politikudvikling, der sker på tværs i organisationen. Lederskab på det politiske projektarbejde Det politiske projektarbejde og politikudviklingen på tværs, skal styrkes ved, at Forretningsudvalget pålægges ansvaret for at igangsætte flere politiske projekter. Forretningsudvalget skal: 2 gange om året, i starten af året, og på det første HB-møde efter sommerferien, fremlægge minimum 2 konkrete forslag til politiske projekter, som skal afvikles over den kommende periode. Forretningsudvalget skal være repræsenteret i projektgrupperne, men projektgrupperne skal først og fremmest ledes af de medlemmer af organisationen, der brænder for det konkrete emne. Det betyder også, at den nuværende konstruktion med FU-koordinatorer afskaffes. Stærkere politiske projekter Retningslinjerne for de politiske projekter skal skærpes således, at der bliver færrest muligt lukkede studiekredse. Der skal være fokus på at skabe debat i organisationen, og projekterne skal have et uddannelseselement således, at flere medlemmer kan få styrket deres politiske forståelse for et emne, selvom de ikke nødvendigvis sidder i gruppen. Projektbeskrivelserne skal i fremtiden også redegøre for, hvordan man vil sikre en bred rekruttering, og hvordan man vil implementere det produkt, man kommer frem til. Styrket politisk debat frem mod - og efter Hovedbestyrelsesmøderne Der skal udarbejdes et konkret koncept for, hvordan man afvikler et HB-formøde, på samme måde som vi tidligere har gjort med intro-møder. Det skal være med udgangspunkt i først og fremmest at skabe politiske debat. konceptet skal udvikles i den kommende kongresperiode, så man samler flest mulige erfaringer. Det er selvfølgelig op til distrikterne, om man vil benytte sig af det. Derudover skal der i den kommende kongresperiode pålægges dirigenterne et særligt ansvar for at sikre, at de politiske beslutninger, der bliver truffet på Hovedbestyrelsesmøderne, bliver gjort tilgængelige og kommunikeret ud til medlemmerne. Frem

6 mod næste kongres skal der også arbejdes med, at udvikle bilagene til Hovedbestyrelsesmøderne så de fordre en skarpere og konkret debat ligesom bilagene selvfølgelig skal være tilgængelig i god tid. Klar politisk retning På samme måde som vi i dag arbejder med udviklingsmål for organisationen, skal der fremmover også implementeres politiske mål i det daglige arbejde. Det skal ske ved, at den fremadrettede politiske debat, særligt på hovedbestyrelsesmøderne, i højere grad bliver styret af udtalelser og konkrete handlingsplaner og mindre af formandens politiske beretning, som i højere grad skal redegøre for, hvad der er sket. De lokale ledere skal politiseres Politisk afdelingsforum Det, at være afdelingsformand, er i dag i alt for høj grad en praktisk, administrativ opgave. Rollen som afdelingsformand bør om noget være politisk. For at fremme politikudviklingen lokalt, øge ejerskabet over DSU s politik og skabe endnu mere politisk debat, skal der i den kommende kongresperiode afvikles mindst et Politisk afdelingsforum om året. Alle afdelinger skal have mulighed for at være repræsenteret med ved afdelingsformanden eller eventuelt formand og næstformand. Afdelingsforummet skal behandle, debattere og vedtage politiske resolutioner, som er skrevet af afdelingerne selv på forhånd den politiske debat skal være i fokus. Hovedbestyrelsen beslutter en model for, hvordan stemmefordeling osv. mellem afdelingerne fastlægges. Der skal være plads til at eksperimentere og finde frem til den model, der skaber den bedste debat. Formålet med afdelingsforummet er at skabe en forsamling, hvor det er afdelingsformændene, der repræsenterer deres afdelinger politisk, og hvor det at udvikle, forhandle og debattere ny politik er i fokus. Derudover vil kongressen gerne bryde de meget fastlåste rammer omkring distrikterne lidt op. Med dette koncept vil der også kunne bygges stærke bånd på tværs af distrikter.

7 Distrikterne skal styrkes Distrikternes position som handlingsfællesskaber, der tager lederskab på udviklingen i DSU, skal styrkes. Derfor vil Kongressen gerne slå fast, at distrikternes rolle mere end noget andet er at understøtte afdelingerne og sikre udviklingen lokalt ikke mindst at der bliver startet nye afdelinger op. Selvom alle distrikter er forskellige, så mener Kongressen, at dette bør være helt grundlæggende alle steder. Distrikterne er et bindeled mellem de beslutninger, der bliver truffet lokalt, og de, der bliver truffet nationalt. Derfor er det afgørende, at distrikterne og de, der er engagerede gennem distrikterne, uanset om det er HB-medlemmer eller distriktsbestyrelsen, er engagerede og deltagende i det lokale arbejde. De beslutninger, der træffes nationalt, skal også implementeres lokalt. De bekymringer og udfordringer, der er lokalt, skal bringes i spil nationalt. Det er grundlæggende Kongressens holdning, at ressourcer og aktiviteter i alt for høj grad er centraliseret på nationalt niveau, og derfor skal der i den kommende periode være fokus på at decentralisere så meget som muligt. Arbejdsprogrammer i distrikterne I den kommende kongresperiode skal distrikterne, på samme måde som det nationale DSU, udarbejde lokale arbejdsprogrammer. Arbejdsprogrammerne fungerer som en slags kommissorium for Distriktsbestyrelsen. Den skal bl.a. indeholde mål for, hvilke afdelinger man vil starte op, hvordan man vil øge medlemstallet, styrke mangfoldigheden og hvilke aktiviteter man vil afholde. Der skal fra nationalt hold udvikles et standardkoncept som man kan lade sig inspirere af. Distrikternes uddannelsesindsats skal øges Distrikternes arbejde med at uddanne deres medlemmer skal øges. Derfor skal alle distrikter afholde uddannelsesforløb for deres medlemmer. Fra nationalt hold skal der udvikles standardkoncepter og koordineres på tværs, for at sikre et højt niveau i de lokale uddannelser. Denne indsats skal understøttes med ressourcer fra nationalt hold. Denne udvikling skal understøttes med de relevante ressourcer fra nationalt hold. Gode og produktive afdelingsseminarer På samme måde som der tidligere er udviklet standardkoncepter for intromøder, skal der i den kommende periode udvikles standardkoncepter for afdelingsseminarer. Formålet med afdelingsseminarerne er, at afdelingerne fastlægger mål, projekter og aktiviteter, for den kommende periode. Der fastlægges et

8 koncept, der sikrer, at der kan holdes produktive og udbytterige seminarer i alle afdelinger, sammen med det lokale distrikt. Nationale distriktsseminarer I den kommende kongresperiode skal der minimum hvert år afholdes distriktsseminarer med fokus på erfaringsudveksling, hvordan uddannelsen kan styrkes i distriktet, og ikke mindst med fokus på at udvikle og forbedre de lokale arbejdsprogrammer. Distriktsseminarerne skal i høj grad være et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på det fremadrettede arbejde med at understøtte og udvikle afdelingerne. Stærkere sammenhængskraft I den kommende kongresperiode skal der også fokuseres på at styrke sammenhængskraften mellem afdelingerne, distrikterne og det nationale DSU. Det gælder især når det kommer til sammenhængende strategier og mål, som alle distrikter og afdelinger skal kunne se selv i. Derfor vil kongressen gerne understrege, at den daglige ledelse har et helt særligt ansvar for at være i dialog med distrikterne om deres udfordringer og udvikling når det handler om at udfærdige forslag til de strategier og mål som skal vedtages i Hovedbestyrelsen.

9 Mere og bedre uddannelse af medlemmerne Kernen i DSU s nationale aktiviteter er vores uddannelser, træningsforløb og kurser. Det er gennem vores interne uddannelser, at vi flytter medlemmerne mest, øger deres engagement og giver dem kompetencerne til at kæmpe den socialdemokratiske sag. Gennem den seneste kongresperiode er der blevet arbejdet meget med vores uddannelsessystem. Værdiskabelse og output har været nøgleordene Det er kongressens klare holdning, at vi skal fortsætte af den vej, vi har lagt. Vi skal sørge for, at flere medlemmer får opbygget deres kompetencer politisk og med konkrete værktøjer. Vi skal sørge for, at der fortsat er et klart fokus på at bruge vores uddannelser til aktivt at nå vores mål og udvikle organisationen. Hvis det skal lykkes, skal vi også turde at prioritere. Der er begrænsede ressourcer i DSU, og det ser ikke ud til at ændre sig. Derfor slår kongressen med dette oplæg også fast, at formålet med DSU s uddannelsessystem er at give afdelingernes medlemmer kompetencer og engagement til at gøre en forskel og kæmpe for den socialdemokratiske sag i deres lokalområde. Formålet med DSU s uddannelsessystem er ikke at aktivere gamle medlemmer, der ikke ønsker at være aktive lokalt. Formålet med DSU s uddannelsessystem er heller ikke at agere studiekreds for folk, som ikke vil bruge den viden eller de værktøjer, de får Decentralisering af uddannelse I takt med at DSU har adgang til relativt færre ressourcer, men vores uddannelsesambitioner fortsat stiger, må vi gøre tingene smartere og mere effektivt. Hvis vi vil have flere medlemmer til at udvikle deres kompetencer, må vi derfor kigge på, hvordan vi kan give flere adgang til uddannelse lokalt. Hvis det er et krav, at man skal køres til Gadsbølle eller København så er der en meget klar begrænsning for, hvad der kan lade sig gøre. Kongressen mener derfor, at vi må se på at decentralisere flere af vores uddannelser. Helt konkret skal en 1/3 af DSU s uddannelsesressourcer over den næste kongresperiode bruges lokalt. Det skal selvfølgelig ske i en samlet indsats, der koordineres fra nationalt hold i samarbejde med undervisere, ressourcepersoner og distrikter så kvaliteten i vores uddannelsestilbud ikke forringes. Kongressen mener, at flere af de grundlæggende værktøjer i DSU-værktøjskassen skal tilegnes lokalt.

10 Styrkede debattørevner, kampagneværktøjer og kenskab og forståelse for de grundlæggende politiske kampe skal ud til flest mulige medlemmer det gør vi ved at decentralisere. Mere træning Vores erfaringer siger os, at forløb, hvor man arbejder hen imod et bestemt resultat eller produkt og hele tiden veksler mellem at lære og at gøre, er den type uddannelse, der skaber mest værdi. Se bare på f.eks. Skolestartsgruppen (SSG), Folkeskolegruppen (FSG) eller agitatorforløbet. Det skal vi have mere af. Derfor mener kongressen, at der skal arbejdes for, at 50 % af de uddannelser, vi udbyder fra nationalt hold, i den næste kongresperiode skal være opbygget efter træningsmodellen. Politiske træningsforløb Hvis vi for alvor skal flytte den måde, vi tænker politisk lederskab på, må vi gøre op med ideen om det organisatoriske medlem og det politiske medlem. Ingen politisk leder kan være stærk, hvis ikke man også behersker det organisatoriske. Derfor skal der i den kommende kongresperiode arbejdes med politiske træningsforløb. I de politiske træningsforløb skal vi sammentænke det at sætte sig grundigt ind i et politisk emne, men samtidigt at bruge den viden i praksis, ved f.eks. at arbejde med at trænge igennem til pressen, sætte emnet på den politiske dagsorden, få indflydelse lokalt, udvikle kampagner osv. Projektgrupperne skal også uddanne De politiske projektgrupper skal også spille en aktiv rolle i uddannelsen af vores medlemmer. En del af den ønskede decentralisering kan f.eks. udmøntes ved, at projektgrupperne for mulighed for - og ressourcer til at afholde lokale minikurser og seminarer, eventuelt i samarbejde med en uddannet underviser. Løbende udvikling af uddannelsessystemet DSU skal hele tiden have fokus på, hvordan vi kan udvikle vores uddannelsessystem. Derfor skal vi fortsætte med hvert år i den kommende kongresperiode at afholde udviklingsseminar, hvor både Aktivitets og Kursusudvalget (AKU), Forretningsudvalget og underviserne deltager. Produktet af udviklingsseminaret skal være konkrete udviklingsmål og fokusområder for det kommende år. AKU skal indarbejde udviklingsmålene kommissoriet for udvalgets arbejde som vedtages på HB.

11 Stærkere sammenhængskraft og tydeligere rollefordeling Vores interne demokrati og sammenhængskraft er et vigtigt værktøj i at skabe en effektiv og slagkraftig organisation. Vores interne strukturer skal kunne diskuteres og udvikles, men skal dog aldrig oveskygge den vigtige politiske kamp, som er selve DSU s formål det siger sig selv. Derfor er det vigtigt, at der er en høj grad af gennemsigtighed i organisationen, og at der er en klar rollefordeling mellem vores interne organer, så der opstår færrest mulige unødige procesdiskussioner. Derfor ser kongressen det også som sin opgave at slå disse roller fast forud får de kommende års arbejde. Forretningsudvalgets rolle Forretningsudvalget repræsenterer hele DSU. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man som forretningsudvalgsmedlem kommer bredt rundt i organisationen og har en stærk føling med, hvad der rør sig, og hvilke interesser man skal tage hensyn til. Når man indtræder i Forretningsudvalget, er det underordnet for ens arbejde, hvilken afdeling eller hvilket distrikt man er medlem af. Forretningsudvalgets formål er først og fremmest at operationalisere kongressen og landsmødets beslutninger, således at visionerne bliver til virkelighed. Derudover skal Forretningsudvalget sikre, at de beslutninger, som er truffet af Hovedbestyrelsen, implementeres i organisationen i samarbejde med organisationens øvrige organer. Forretningsudvalget skal i den kommende kongresperiode arbejde mere målrettet og struktureret med at sikre, at DSU s politik bliver sat på dagsordenen. Forretningsudvalgskommissorium For at sikre struktur på Forretningsudvalgets arbejde, og for at sikre gennemsigtighed med hvad forretningsudvalget arbejder med, skal der udarbejdes et FU-kommissorium. Kommissoriet fremlægges halvårligt for hovedbestyrelsen til orientering. Her skal det fremgå hvilke arbejdsopgaver, Forretningsudvalget prioriterer, tidsplan og hvilke FU-medlemmer, der arbejder med hvilke opgaver. Udover de halvårlige kommissorier, udarbejder forretningsudvalget umiddelbart efter kongressen en overordnet oversigt over hvilke elementer fra kongressen og hvilke projekter, man i det hele taget forventer at arbejde med og hvornår i løbet af kongresperioden arbejdet skal foregå. Hovedbestyrelsens rolle Hovedbestyrelsen er organisationens øverste organ mellem kongresserne, og skal derfor træffe de væsentligste strategiske beslutninger, som sætter retningen og prioriteterne for organisationens arbejde mellem kongresserne. Hovedbestyrelsen er som organ først og fremmest sammensat af lokale

12 repræsentanter, og derfor giver det heller ikke mening at tale om en arbejdende Hovedbestyrelse, som et samlet organ på samme måde som med Forretningsudvalget. Det arbejde, Hovedbestyrelsen laver, skal jo tage sit udgangspunkt lokalt, hvor man er valgt til at lede og repræsentere medlemmerne. Som medlem af Hovedbestyrelsen er det kongressens holdning, at man spiller en hel særlig rolle i forhold til at arbejde med at nå vores fælles mål og implementere organisationens beslutninger lokalt. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at man som hovedbestyrelsesmedlem prioriterer at være tilstede og aktivt lokalt, hvor man er valgt. Udvalgskommissorier Kongressen vil gerne slå fast, at alle stående udvalg som f.eks. Internationalt udvalg og Aktivitets- og Kursusudvalget skal udarbejde et kommissorium, som godkendes i Hovedbestyrelsen en gang årligt, så tidligt i udvalgsåret som muligt. Kommissorierne skal redegøre konkret og præcist for udvalgets arbejde og prioriteter. Den sociale sammenhængskræft skal fortsat være i fokus I DSU skal der være plads til alle dem, der kan og vil engagere sig i kampen for den socialdemokratiske sag. Derfor er det vigtigt, at vi har en rummelig organisation, hvor vi gør op med stigmatiserende kulturer, der begrænser vores medlems udfoldelse. Vi skal have fokus på mangfoldighed, også i den kommende kongresperiode. Organisationsudredningen fra forrige kongresperiode satte fokus på vigtige muligheder for at forbedre vores organisation, og derfor skal vi fortsat bruge det redskab. I den kommende kongresperiode skal der udarbejdes en mindre udredning, hvor der er fokus på konkrete forslag til, hvordan man kan inkludere flere med eksempelvis erhvervsfaglig baggrund og anden etnisk baggrund end dansk. Mangfoldighed styrker DSU For at bidrage til det fortsatte fokus på mangfoldigheden i DSU, skal der i den kommende kongresperiode indføres en mangfoldighedspris, som tildeles afdelinger, der har gjort noget særligt for at få flere med forskellig baggrund med. Mangfoldighedsprisen skal være i form af et økonomisk tilskud til afdelingen. Forretningsudvalget udarbejder et forslag til, hvordan prisen kan tildeles, så der tages højde for afdelingernes forskellighed. Udover prisen, skal der også laves en mangfoldighedspulje som afdelinger, grupper og distrikter kan søge til at lave specifikke projekter der kan få flere med forskellige baggrund med.

13 Flere med forskellig uddannelsesbaggrund skal med Der skal i den kommende kongresperiode igangsættes et arbejde med, hvordan DSU kan få flere med, med kort - og mellemlang uddannelse efter samme model for gymnasieklubberne, skal det forsøges at lave mindre enheder på f.eks. SOSU eller sygeplejeskolerne.