Dagsorden Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED

Transkript

1 Dagsorden Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side 1. Mødedato: 20. juni 2017 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Lokale 428, Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget og økonomi juni Opfølgning på temadag Trivselsmåling 3 3 Sygefraværsstatistik og kvartalsstatistik 4 4 AM-drøftelse SPARK 6 6 Valg og udpegning til MED-organisationen Bestyrelsessammensætning Feriefonden - Orientering 8 8 Eventuelt og punkter til kommende møde 9

2 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side P Budget og økonomi juni 2017 Sagsfremstilling Orientering v/tommy Christiansen Samt opfølgning på drøftelse med Økonomiudvalget. Det indstilles, Drøftes Beslutning

3 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side P Opfølgning på temadag Trivselsmåling Resumé Hovedudvalget aftalte på temaarrangementet om trivsel og kerneopgaven den 17. maj for udvalget og område MED-udvalg, at udvalget skal drøfte og aftale det videre forløb i forhold til arbejdet med trivsel på kommunens arbejdspladser. Sagsfremstilling Temaarrangementet for Hoved- og område MED-udvalg den 17. maj introducerede en ny tilgang til trivsel, hvor der lægges vægt på, at fokus på kerneopgaven i hverdagen er den væsentligste kilde til at øge trivslen. Både oplægsholderen, Anders Seneca og arbejdsgruppen argumenterede for, at der er fordele ved nye måder at tilgå trivselsarbejdet på. En ændret tilgang rejser en del spørgsmål, som Hovedudvalget skal drøfte, før der træffes beslutning. I vedlagte notat kan man læse Anders Senecas opfordring til Hovedudvalget, se uddrag af hans og arbejdsgruppens powerpoint, læse Tommy Christiansens afsluttende opsamling samt forslag til nogle af de emner, der skal drøftes../. Det er muligt at få genopfrisket Anders Senecas synspunkter ved at se et kort interview med ham fra dagen. Det indstilles, til drøftelse Historik Temaet drøftet på Hoveudvalgets møde i marts og på temaarrangement den 17. maj fælles med Område MED-udvalg. Beslutning Bilag Opsamling vedr. kerneopgave - til HUs drøftelse den 20. juni 2017

4 P Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side Sygefraværsstatistik og kvartalsstatistik Sagsfremstilling Efter aftale fremlægges års og kvartalsstatistik for sygefravær til drøftelse i Hovedudvalget. Det indstilles, Drøftes. Beslutning Bilag Fraværsoversigt kvartalsstatistik-1-kvartal-2017-ny

5 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side P AM-drøftelse Sagsfremstilling Som tidligere år er arbejdsmiljødrøftelsen delt i to: En del, der ser på foregående års indsats og en del, der på et kommende møde i Hovedudvalget fastlægger næste års fokusområde. I denne første del orienteres om a) arbejdsskadestatistikken for 2016 (der - jf. beslutningen ved seneste års arbejdsmiljødrøftelse - er ændret, så statistikken primært handler om de ulykker, der har medført fravær) b) Arbejdstilsynets besøg på arbejdspladserne mv. samt c) det, som Hovedudvalget besluttede skulle være temaet for det forgangne års indsats: Fokus på arbejdsmiljøgruppernes opgaver og formidling af ændret praksis for indberetning af arbejdsulykker. Arbejdsmiljø og MED har på nuværende tidspunkt besøgt langt de fleste arbejdsmiljøgrupper i kommunen og på disse besøg drøftet roller og arbejdsopgaver samt de temaer, som arbejdsmiljøgrupperne arbejder med. Ved disse besøg er arbejdsmiljøgrupperne også blevet introduceret til den fremtidige håndtering af arbejdsulykker, herunder anmeldelse, undersøgelse og forebyggelse. Besøgene har været tidskrævende, men det er opfattelsen, at der helt generelt har været stor tilfredshed fra deltagernes side med at få mulighed for at tjekke, om man "gør det rigtige" og få inspiration til arbejdsmiljøarbejdet. I vedlagte bilag er der en beskrivelse af de overordnede indtryk, som besøgene har givet på de to største driftsområder, BSU og SÆH. På grund af vanskeligheder undervejs med "kalenderøvelser" er det ikke lykkedes at færdiggøre besøg i alle forvaltninger, men det nærmer sig. I lighed med de to store driftsområder vil Arbejdsmiljø og MED tilbyde en tilbagemelding til område MED-udvalgsniveau. Det indstilles, til drøftelse

6 Beslutning Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side 6. Bilag Arbejdsskadestatisik 2016 AT besøg i 2016 Opsamling besøg i arbejdsmiljøgrupperne BSU og SÆH_til HU 20. juni P SPARK Sagsfremstilling SPARK, der er et samarbejdet mellem Forhandlingsfællesskabet og KL om støtte til psykisk arbejdsmiljø har nu eksisteret en tid og organisationen er blevet bevidst om dette. Flere arbejdspladser har søgt proceshjælp via SPARK, men præcis hvor langt i processerne man er for de forskelliges vedkommende er der ikke overblik over. Herudover er der et unavngivent antal som har deltaget i fællesarrangementer afholdt af SPARK. Der er et ønske om at drøfte, om der kan drages læring på tværs af organisationen af disse tiltag. Det indstilles, Drøftes Beslutning

7 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side I Valg og udpegning til MED-organisationen 2018 Sagsfremstilling Valg til arbejdsmiljøorganisationen skal afvikles så den nye organisation er på plads fra 1. januar Valgproceduren blev senest tilpasset og godkendt i Hovedudvalget med de ændringer som den nye MED-aftale medførte i september (Bilag vedlægges) Hovedudvalget bedes godkende at valg og udpegning sættes igang efter den tidligere godkendte procedure, så organisationen kan være på plads fra 1. januar Det indstilles, at udvalget godkender at valgproceduren sættes igang. Beslutning Bilag Valg til AMO inkl skemaer rev 2015

8 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side P Bestyrelsessammensætning Feriefonden - Orientering Sagsfremstilling Feriefonden har nu sammensat ny bestyrelse bestående af kandidater indmeldt fra de respektive områdemed. Bestyrelsen består nu af. Anitta Topholt Andersen fra Stabene Kari Lundholm og Heidi Lykkegaard fra Sundhed Ældre og Handicap. Klaus Nedergaard Nielsen fra Teknik og Miljø Karen Hougaard fra Arbejdsmarkedsforvaltningen Ulrik Just Andersen og Lars Bidstrup Hansen fra Børn- Skole og Uddannelse. Det indstilles, Til orientering for Hovedudvalget. Beslutning

9 Hjørring Kommune 20. juni 2017 Side P Eventuelt og punkter til kommende møde Sagsfremstilling Næste Hovedudvalgsmøde er 8. august kl Dagsordenen hertil er kort og følgende punkter er kendt til mødet: Budget og økonomi. Det indstilles, Drøftes Beslutning

10 Input og opsamling temamøde HU/omra de MED-udvalg om trivsel og kerneopgave Anders Senecas indspark til Hovedudvalget: en ændring i tilgang i forhold til tidligere betyder ikke, at der er tale om en devaluering af trivselsarbejdet det er i virkeligheden en måde at nytænke det på arbejd med trivsel som en del af praksis i hverdagen ikke som punktnedslag hvert tredje år det stiller store krav til Hovedudvalget, men også de andre MED-udvalg, fordi det kræver en strategisk tydelighed på, hvad vi vil med trivselsarbejdet og den kommer ikke af sig selv I skal gå fra at arbejde med hvordan trivselsarbejde til hvorfor er det, vi vil det Talentgruppen er kommet med et godt bud: I skal til at gøre værdiordene i hverdagen I skal ikke arbejde i to spor et med trivsel og et med kerneopgave, men koble disse spor sammen jo skarpere vi er på kerneopgaven jo større grad af succes vil man få i hverdagen både i forhold til kerneopgaven og i forhold til trivselsarbejdet

11 Tommy Christiansens opsamling på de første tilbagemeldingerne i Hovedudvalget: alt tyder på, at vi skal gøre noget andet end vi gør i dag rollefordelingen skal tales godt igennem hvad er det, der skal gøre på de forskellige niveauer? Har nogle af niveauerne fortsat et målings- eller databehov? - og hvordan gør vi så det? Vi skal gå fra en kultur, hvor trivsel er et projekt hvert 3. år til at det skal være er et løbende driftsmæssigt fokus at have øje på kerneopgaven og hvordan vi løser den Vi skal have afklaret, hvor stor en forskellighed, der skal eller må være i respekt for, at vi arbejder på forskellige måder og med forskellige ting, men hvor vi alle hører under Hjørring Kommune og med samme opdragsgivere og de samme borgere, som vi skal samarbejde med og om Hvordan får vi tænkt dem, vi løser opgaven for ind i det? denne transformation af kultur fra et til andet kan blive en del af den kommende arbejdsmiljødrøftelse

12 Forslag til yderligere emner til drøftelse: Hvad forstår vi ved måling i en ændret kontekst, hvor den overordnede trivselsmåling undlades? Er det måling af fremdrift, at der er dialog på arbejdspladsniveau eller..? I den afsluttende fremlæggelse i Hovedudvalget var SÆH og Stabene mest klare ift. at der ikke længere skal være måling af trivsel, dog tæt fulgt af T&M. Lone Steen fra Arbejdsmarkedsområdet sluttede sit indlæg med at konstatere, at det er alfa og omega, at vi får en trivselsmåling. Om det var det, hun mente, er lidt usikkert, for hun havde tidligere sagt, at de ikke var afvisende overfor en ny model. Til gengæld var meldingen fra BSU mere differentieret. Hvis tilbagemeldingen er korrekt forstået, er man ikke afvisende overfor målinger de skal bare være tættere på praksis og give mening. Af drøftelserne fremgik, at man særligt var opmærksom på et emne: Hvordan måler vi dialog altså vel oversat: At der sker noget? Er vi parate til at lade arbejdspladserne selv definere kerneopgaven? og hvordan sætter vi dem i gang med det? Skal vi arbejde mere med arbejdsglæde og den dynamiske organisation? Der var flere, der nævnte herunder talentgruppen at der skal hjælp til arbejdspladserne. BSU pointerede, at det kan lyde som en simpel opgave, men i realiteten er det en kompleks kulturudviklingsproces. Drøftelserne er indtil nu sket på de øverste chefniveauer og de øverste MED-niveauer hvordan sikrer vi en dialog med arbejdspladsernes ledere og tillidsvalgte? Kunne arbejdspladsernes drøftelse tage afsæt i vilkårsrum og mulighedsrum, som talentgruppen har anbefalet? Hvilke ressourcer, herunder f.eks. dialogværktøjer mv. skal der stilles til rådighed for arbejdspladserne? Kvalificering af ledere/tr/amr Den hidtidige trivselsundersøgelse er bl.a. blevet kritiseret for at blive anvendt som vurdering af den enkelte leder. En ændret tilgang til at arbejde med trivsel om et produkt af kerneopgaven fjerner denne mulighed, hvilket særligt har betydning for TR. Hvordan kvalificerer vi TR og AMR, så de sammen med lederen bliver i stand til at tale om kerneopgave og trivsel og også lægger en linje for, hvad man skal gøre, hvis der er konflikt, dårligt samarbejde eller mistrivsel? Den psykiske APV Når/hvis vi fjerner trivselsmålingen skal vi have ændret praksis for APVarbejdet, hvor det indtil nu har været sådan, at vi har delt APV op i en fysisk del og en psykisk del, hvor sidstnævnte blev afdækket ifm. trivselsmålingen. Der skal vi tilbage til gamle dage. Med andre ord: Vi skal lave en APV, der beskriver arbejdspladsens væsentlige arbejdsmiljøproblemer uanset om det fysisk eller psykisk, og det skal arbejdsmiljøgrupperne vide. Hovedudvalgets drøftelse den 20. juni hvilke strategiske valg tager vi og hvordan gør dem tydelige jf. Seneca? - og/eller med andre ord: Hvordan kommer vi videre? Se interview med Anders Seneca, der på 3 min. indrammer opgaven:

13 Fraværsoversigt Kommuneniveau Dagsværk et et mål for den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fraværet Datagrundlag: SIRKA Kommune Udvikling fra Fravær pr. Fravær pr. Fravær pr. fuldtidsbeskæftiget Pct fuldtidsbeskæftiget Pct fuldtidsbeskæftiget Dagsværk Dagsværk Dagsværk Pct Hjørring Kommune 11,4 5,0 11,4 5,0 0 0 Hele Landet 12,2 5,3 12,0 5,3-0,2 0 Nordjyske Kommuner: Brønderslev 11,7 5,1 11,8 5,2 0,1 0,1 Frederikshavn 12,4 5,5 12,9 5,7 0,5 0,2 Vesthimmerland 9,9 4,3 10,2 4,5 0,3 0,2 Læsø 15,5 6,8 10,6 4,6-4,9-2,2 Rebild 10,9 4,8 10,9 4,8 0 0 Mariager-Fjord 11,6 5,1 11,2 4,9-0,4-0,2 Jammerbugt 12,0 5,3 12,4 5,4 0,4 0,1 Aalborg 13,2 5,8 12,8 5,6-0,4-0,2 Thisted 11,8 5,1 10,9 4,8-0,9-0,3 Morsø 12,1 5,3 13,2 5,8 1,1 0,5 Gennemsnit 12,1 5,3 11,7 5,1-0,4-0,2 SD -kommuner: Middelfart 11,2 4,9 11,5 5 0,3 0,1 Faaborg-Midtfyn 12,0 5,3 12,3 5,4 0,3 0,1 Sønderborg 11,1 4,9 11,6 5,1 0,5 0,2 Esbjerg 10,5 4,6 10,1 4,4-0,4-0,2 Randers 13,0 5,7 11,1 4,9-1,9-0,8 Silkeborg 11,2 4,9 11,0 4,8-0,2-0,1 Ikast-Brande 11,2 4,9 12,5 5,5 1,3 0,6 Skive 11,0 4,8 11,7 5,1 0,7 0,3 Gennemsnit 11,4 5,0 11,5 5,0 0,1 0

14

15

16

17

18

19

20

21

22 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Anmeldte arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune Udarbejdet af: Arbejdsmiljø og MED

23 Indhold Opsummering og anbefalinger... 3 Antal arbejdsulykker og fravær... 4 Arbejdsulykker & nyansatte... 5 Ulykkesmåde måden hvorpå de ansatte kommer til skade... 5 Mennesker en hyppig årsag til arbejdsulykker... 6 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel... 6 Arbejdsulykker fordelt på forvaltningsområder... 7 Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED... 8 Konstaterede erhvervssygdomme i Metode for indsamling af data... 9

24 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED Opsummering og anbefalinger Hovedudvalget besluttede i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen 2016 at differentiere proceduren for skadehåndtering, så det fremadrettet kun er de anmeldepligtige arbejdsulykker, der udarbejdes en overordnet samlet statistik for. Det vil sige arbejdsulykker, der har givet fravær og/eller forsikring og som anmeldelses i EASY (Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings obligatoriske anmeldelsessystem). Erfaringsmæssigt svarer det til ca. en tredjedel af de ulykker, Hjørring Kommune hidtil har anmeldt i EASY. De øvrige ulykker, som hverken har fravær eller forsikring, registreres fremover lokalt på arbejdspladserne. Arbejdsmiljø og MED har lavet et registreringsskema og en procedure, som alle arbejdsmiljøgrupper præsenteres for inden udgangen af 2017 se mere her! Formålet med den reviderede procedure for arbejdsskadehåndtering er at gøre håndteringen og forebyggelsen af ulykker nemmere og mere nærværende for de enkelte arbejdspladser. Arbejdsmiljø og MED vil fortsat være involveret i anmeldelsen af alle de anmeldelsespligtige arbejdsulykker i EASY samt fungere som sparringspartner i forhold til registeringen og forebyggelsen af de interne arbejdsulykker (uden fravær og forsikring) samt forebyggelse af nærved-ulykker (uden personskade). Med den reviderede procedure vil arbejdsskadeopgørelsen for 2016 kun gør rede for de anmeldte arbejdsulykker med fravær. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at sammenligne data med de forrige år, da de tidligere opgørelser dækker over alle ulykker også de interne uden fravær. Alle arbejdsmiljøgrupper har hidtil haft mulighed for at trække statistik over deres anmeldte arbejdsulykker i EASY. Nogle arbejdsmiljøgrupper trækker selv statistikken, og andre rekvirerer statistikken hos Arbejdsmiljø og MED. Inden for kort tid ændres/forbedres EASY i dets udseende og indhold. Det er endnu uvist, hvad det kommer til at betyde for systemets anvendelsesmuligheder. I 2016 blev der anmeldt 103 ulykker med fravær i Hjørring Kommune. Der er her tale om en stigning i antallet af ulykker med fravær - sammenlignet med 2015, hvor der blev anmeldt 93 ulykker med fravær. En betragtelig del af ulykkerne sker fortsat i forbindelse med arbejdet med mennesker. De mest udsatte medarbejdere er dem, der arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem (som også omfatter arbejde på ældrecentre mv.). Herfra anmeldes knap en tredjedel (29 %) af alle anmeldte arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune i Risikoen for at blive udsat for en arbejdsulykke er fortsat særlig stor blandt ansatte med under et års anciennitet. 29 % af alle arbejdsulykker med fravær er i 2016 sket inden for det første års ansættelse. Det anbefales, at der i 2017 holdes fokus på: Rettidig anmeldelser af anmeldelsespligtige ulykker i EASY. Fyldestgørende hændelsesbeskrivelser med henblik på optimal forebyggelse. Fortsat hjælp til arbejdspladserne i forbindelse med anmeldelse og registrering af arbejdsulykker, implementering af den reviderede procedure for skadehåndtering samt de nye anvendelsesmuligheder i EASY. Side 3 af 9

25 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED Antal arbejdsulykker og fravær Måden, hvorpå tallene i denne redegørelse er dannet, de statiske usikkerheder mm., beskrives senere i afsnittet Metode for indsamling af data. Tabel 1. Antal arbejdsulykker med fravær for 2014, 2015 og 2016 Ulykker Antal ulykker med fravær Arbejdsulykker, hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet (AT) og betegnes Anmeldepligtige arbejdsulykker. I 2016 blev der anmeldt 103 anmeldepligtige ulykker i Hjørring Kommune. Dertil er der et mindre antal ulykker, som alene er anmeldt til forsikringsenheden, men ikke til Arbejdstilsynet. Disse er ikke talt med i de anmeldepligtige ulykker til AT i tabel 1. Tabel 1 illustrerer, at der har været en stigning i antallet af arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune i perioden Tabel 2. Antal arbejdsulykker med fravær (2016) fordelt på fraværsdage Fravær i 2016 Antal ulykker i alt Antal ulykker i alt i % 1-3 dage 48 46,6 4-6 dage 17 16, dage 10 9, dage 7 6, dage 5 4,9 Mindst én måned, men mindre end 3 mdr ,6 Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 3 2,9 Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 0 0 I alt Tabel 2 viser alle anmeldte arbejdsulykker med fravær fordelt på det antal forventede fraværsdage, som angives samtidig med at anmeldelsen sker. I nogle tilfælde viser det sig efterfølgende, at det reelle fravær afviger fra det på forhånd forventede fravær. Ud af de 103 anmeldepligtige arbejdsulykker har de fleste ulykker medført et forventet fravær på under 7 dage. I 2016 blev der anmeldt 13 arbejdsulykker, hvor der på anmeldelsestidspunktet var en forventning om, at fraværet ville være mellem en og tre måneder. Dertil blev der anmeldt 3 arbejdsulykker med et forventet fravær på 3-6 måneder. Side 4 af 9

26 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED Arbejdsulykker & nyansatte Tabel 3. Antal arbejdsulykker (2016) fordelt på nyansatte Nyansat (ja/nej) i % Ja Nej I alt Arbejdstilsynet har stadig fokus på nyansatte i forhold til arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynet sker en forholdsvis stor del af det samlede antal arbejdsulykker blandt nyansatte (ansatte med op til et års anciennitet på arbejdspladsen). Dette gør sig også gældende i Hjørring Kommune. Ifølge tabel 3, blev næsten hver tredje arbejdsulykke med fravær i 2016 anmeldt, fordi en nyansat kom til skade. Ulykkesmåde måden hvorpå de ansatte kommer til skade Tabel 4. Antal arbejdsulykker (2016) med og uden fravær fordelt på ulykkesmåder Ulykkesmåde Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer ikke præciseret Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) - ikke præciseret Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med - ikke præciseret Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand - ikke præciseret Ulykker med fravær 1 Klemt, mast etc. - Ikke præciseret 6 Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk 41 overbelastning, ikke præciseret Bid, spark etc. (fra dyr og personer) - ikke præciseret 4 Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation I alt 103 Af tabellen fremgår det, at de anmeldte arbejdsulykker med fravær i 2016 primært skyldes: Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning (40 % af alle anmeldte arbejdsulykker med fravær). Kategorien dækker over arbejdsulykker, der er forårsaget ved bl.a. vridning/drejning, skub/træk, gribning (fx af borger) samt psykisk chok. Fald, stødt imod en stationær genstand (30 % af alle anmeldte arbejdsulykker med fravær). Kategorien dækker over faldskader. Side 5 af 9

27 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED EASY s statistik-modul giver ikke mulighed for at trække tal for, hvor mange arbejdsulykker, der er forårsaget af vold og trusler om vold. En sådan opgørelse vil kræve en manuel optælling samt en tydelig definition af, hvornår der er tale om vold og trusler om vold. Vores fornemmelse er, at antallet af arbejdsulykker, der er forårsaget af vold - og trusler om vold, er stigende. Arbejdsmiljø og MED har udarbejdet en registreringsskema og en procedure, som alle arbejdsmiljøgrupper er introduceret til inden udgangen af Både skema og procedure er udarbejdet til arbejdspladsernes interne brug i forbindelse med det forebyggende arbejde. Mennesker en hyppig årsag til arbejdsulykker Levende organismer og mennesker er en væsentlig årsag til, at medarbejderne kommer til skade. Ud af 103 anmeldte arbejdsulykker med fravær i 2016, er det i 35 af tilfældene interaktionen med andre mennesker, der har forårsaget ulykken. Dette svarer til 34 % af alle anmeldte arbejdsulykker med fravær i Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Tabel 5. Antal arbejdsulykker med fravær fordelt på legemsdel (2016) Legemsdel Antal ulykker med fravær Beskadiget legemsdel uoplyst 7 Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler 1 Hele legemet eller flere legemsdele 6 Hoved, ikke nærmere angivet 4 Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet 29 Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler 27 Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet 29 I alt 103 *Brilleskader anmeldes via anden blanket og tælles derfor ikke med her. Tabellen illustrerer, at det særligt er overkroppens og underkroppens lemmer samt ryggen, de ansatte er kommet til skade med. Fingerskader samt skader på skulder/skulderled og arm/albue er det hyppigst forekommende i forhold til overkroppens lemmer. I forhold til underkroppens lemmer udgør skader på ben, knæ og fod den største andel. Antageligvis vil arbejdsulykker af psykisk karakter gemme sig sig i kategorierne Beskadiget legemsdel uoplyst og Hele legemet eller flere legemsdele. Da de psykiske ulykker ofte ikke står alene, vil de også være at finde som kombinations-skader i de andre kategorier. Side 6 af 9

28 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED Arbejdsulykker fordelt på forvaltningsområder Tabel 6. Antal arbejdsulykker med fravær for 2014, 2015 og 2016 fordelt på forvaltningsområder Område Stabene mv Arbejdsmarkedsområdet Teknik og Miljø Sundhed, Ældre og Handikap Børn, Skole, Undervisning I alt Stabene mv. 1 Der er i 2016 anmeldt 7 arbejdsulykker i Stabene mv. Det er dobbelt så mange sammenlignet med Der er ikke noget mønster i forhold til, hvordan disse medarbejdere er kommet til skade. Det gælder både fald, stødt imod en stationær genstand, kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand, Akut overbelastning af legemet (løft, vridning/drejning, snublen/vrikken om/træden forkert, psykisk belastning) og bid/spark. Arbejdsmarkedsområdet I Arbejdsmarkedsområdet er der i 2016 blevet anmeldt 9 arbejdsulykker med fravær. Det er over dobbelt så mange som i 2015, hvor der blev anmeldt 4 ulykker med fravær. Størstedelen af ulykkerne tilhører kategorien Akut overbelastning af legemet, herunder psykisk overbelastning. I denne gruppe er der 2 ulykker, som medfører et forventet fravær på henholdsvis 1-3 måneder og 3-6 måneder. Teknik og Miljø 2 I Teknik og Miljø er der i 2016 blevet anmeldt 7 arbejdsulykker med fravær, hvilket er i samme niveau som i Over halvdelen (4) af de anmeldte arbejdsulykker i 2016 skete ved fald, stød imod stationær genstand. Sundhed, Ældre og Handikap Inden for Sundhed, Ældre og Handikap-området er der i 2016 blevet anmeldt 50 arbejdsulykker med fravær. Det er nogenlunde samme niveau, som forrige år, hvor der blev anmeldt af arbejdsulykkerne er sket ved akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning (heraf primært vridning/drejning, skub/træk, psykisk chok og gribning), 12 af arbejdsulykkerne er sket ved fald, stød imod stationer genstand, 5 af arbejdsulykkerne er sket ved kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand, og 4 af arbejdsulykkerne er sket ved ramt af genstand og/eller person i bevægelse. 1 Stabene mv. dækker over de medarbejdere, som er ansat på Hjørring Bibliotekerne samt Hjørring Rådhus. 2 Hallerne er i 2015 organisatorisk overgået fra Teknik og Miljø til Fritidsområdet. For at kunne sammenligne 2016 med 2015, er hallerne medtaget i statistikken for Teknik og Miljø for hele Side 7 af 9

29 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED 30 af de 50 anmeldte arbejdsulykker med fravær er sket i forbindelse med omsorgsarbejde i borgerens eget hjem, inkl. plejehjem. Ulykkerne er ligeligt fordel mellem medhjælpere og assistenter. I det samlede billede udgør antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær for medhjælpere og assistenter, der arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem, 29 % af samtlige anmeldte ulykker med fravær i Hjørring Kommune i Tallet er i niveau med Børn, Skole og Undervisning I Børn, Skole og Undervisning er der i 2016 blevet anmeldt 30 arbejdsulykker med fravær, hvilket er i niveau med antallet i 2015 (32). Blandt de i alt 30 anmeldte arbejdsulykker, er 11 af ulykkerne er sket ved akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning (vridning/drejning, skub/træk, akut psykisk overbelastning), 11 af arbejdsulykkerne er sket ved fald, stødt imod stationær genstand, 4 af arbejdsulykkerne er sket ved ramt af genstand og/eller person i bevægelse, og 2 ulykker er sket ved bid og spark. Af de i alt 30 anmeldte arbejdsulykker med fravær i 2016, er 9 af ulykkerne er sket i forbindelse med undervisning på grundskoleniveau, og 7 af ulykkerne er sket i forbindelse med pædagogisk arbejde (primært i forbindelse med førskolebørn og skolefritidsordninger). Hertil kommer ulykker med fravær, der er sket i forbindelse pædagogisk medhjælp mv. Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED Skønnes det, at medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadeloven (fx til behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne), bliver anmeldelsen sendt til forsikringsenheden. Arbejdsulykkerne bliver også videresendt til forsikringsenheden, hvis medarbejderen er sygemeldt mere end 5 uger. Af de anmeldte arbejdsulykker i 2016 er 87 af ulykkerne sendt videre til forsikringsenheden. Her kan der i visse tilfælde også godt være tale om ulykker uden fravær. Af de 87 anmeldte arbejdsulykker er 28 af sagerne sendt videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Det der tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen). Antal sager modtaget i Forsikringsenheden Antal sager behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) Ovenstående tabel viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der sendes til forsikringsenheden, er steget markant fra 2014 til 2016, men har været i samme niveau i 2015 og Det samme er antallet af sager, der er videresendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Side 8 af 9

30 Arbejdsskadeopgørelse 2016 Hjørring Kommune Arbejdsmiljø og MED Ovenstående tal er et øjebliksbillede pr. februar 2016, idet tallene fortsat kan stige, eftersom ulykker for 2016 stadig kan anmeldes - og anmeldte sager kan tages op igen. Dog er det et sammenligneligt øjebliksbillede, idet tallene blev trukket på samme tidspunkt de foregående år. Konstaterede erhvervssygdomme i Hvis en medarbejder får en anerkendt erhvervssygdom, udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) erstatning. Ordningen finansieres af Danmarks ca arbejdsgivere, og alle betaler en årlig præmie til sikringen, der er lovpligtig. Da AES ikke må oplyse om forhold, der vedrører færre end 5 personer, jf. persondataloven, er det vanskelligt at tegne et billede af, hvilke kategorier, de anerkendte erhvervssygdomme falder ind under. Overodnet gælder det kategorierne hudlidelser, psykiske lidelser, sygdomme i bevægeapparatet og andre lidelser. I tabellen vises antallet af konstaterede erhvervssygdomme samt en oversigt over den samlede udbetalte erstatningssum til ansatte ved Hjørring Kommune i Der skal gøres opmærksom på, at tallene dækker over alle udgifter, der har været i de pågældende år. Det vil sige, at skaden godt kan være anmeldt i et tidligere år. Anerkendte erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger for Hjørring Kommune Anmeldte skader (antal personer) Udbetalte erstatninger (kr.) Metode for indsamling af data Arbejdsskadeopgørelsen for 2016 er udarbejdet på baggrund af de indberetninger, der sker i anmeldesystemet EASY og tal for erhvervssygdomme, som hentes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) samt tal fra forsikringsenheden. Alle data baserer sig på arbejdsulykker, der er anmeldt inden udgangen af februar Materialet giver hermed et øjebliksbillede, da der stadig kan blive anmeldt ulykker med skadedatoer fra 2016 i EASY. Yderligere kan ulykker, der er oprettet som interne, blive ændret grundet eksempelvis fravær eller fortsatte gener (forsikringsbehov). Øjebliksbilledet i denne redegørelse skal dog ses i forhold til, at tallene for 2014 og 2015 er blevet indhentet på præcis samme tidspunkt de foregående år. Statistiske usikkerheder Fraværsregistreringen baserer sig alene på anmelderens forventning om antal fraværsdage - og ikke det faktiske antal fraværsdage. Fraværet kan dermed teoretisk set både være højere eller lavere end registreret. Grundet den ikke-eksisterende mulighed for at trække data opdelt på forvaltningsområder i EASY s statistikmodul, har denne del af redegørelsen krævet delvis manuel optælling. Side 9 af 9

31 Arbejdstilsynets indsats i 2016 Arbejdstilsynet har besøgt 29 arbejdspladser i kommunen i Af de 29 arbejdspladser indgår skolecentrene med flere undervisningssteder (svarende til 4 arbejdspladser). I 2015 fik i alt 47 arbejdspladser besøg. Når Arbejdstilsynet varsler tilsyn, fremsender tilsynet et brev med en oversigt over de arbejdspladser, de vil besøge indenfor de kommende måneder. Brevet og dets informationer er på nuværende tidspunkt så detaljeret, at det sætter arbejdspladserne i stand til at gøre sine forberedelser. Der er ved tilsynsbesøgene i kommunen givet en lang række grønne smileys umiddelbart i forlængelse af tilsynet, hvilket betyder at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Andre steder er der giver vejledninger, strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og rådgiverpåbud. Herunder beskrives de forskellige reaktioner, som Arbejdstilsynet kalder det. Der kan opstilles mere specifikke oversigter til Område eller sektor MED, hvis det ønskes. Vejledninger Arbejdspladsen kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. En vejledning er ikke en afgørelse, men alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres. Der er givet vejledninger indenfor temaerne: Forebyggelse af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø Forebyggelse af risikoen for vold. Det kan både være fra børn og forældre Forebyggelse af følelsesmæssige belastninger Om forandringer og stor arbejdsmængde Arbejdsrelateret vold og trusler uden for arbejdstid At arbejde forebyggende med for at sikre klare klar i arbejdet og forebygge stor arbejdsmængde og tidspres Foranstaltninger i det psykiske arbejdsmiljø - samarbejde og social kapital Løft af varer samt løft og bæring af børn I forhold til det ergonomiske arbejdsmiljø (forflytninger) Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet Afgørelser uden handlepligt En afgørelse uden handlepligt fastslår, at arbejdspladsen har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke arbejdspladsen en handlepligt. Overtrædelsen gør at arbejdspladsen får en gul smiley på AT s hjemmeside. Der er givet afgørelse uden handlepligt om: Sikre, at risikoen for forgiftninger ved sammenblanding af syrer og baser i forbindelse med rengøring ved borgeren 1

32 At sikre at uklare krav ikke forringer medarbejdernes sundhed i arbejdet (en sag der starter i 2016 og afsluttes i 2017) Strakspåbud Et strakspåbud får man hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Arbejdspladser, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Der er givet strakspåbud indenfor: - Forflytning, risikoen for forflytning af borgeren skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler - At sikre, at færdsel på kældertrappe sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig, herunder at sikre, at der ikke er risiko for personskade ved fald og snublen på trappen Derudover har kommunen modtaget orientering om en række strakspåbud fra Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøproblemer i relation til vores byggepladser. Orienteringen medfører ikke pligter for kommunen, men den kan få afledt betydning for planlægning og koordinering på vores byggepladser. Det ligger dog udenfor kommunens arbejdsmiljøorganisation. Der ses generelt i kommunerne en øget tendens til reaktionsmønsteret med strakspåbud. Dette blev bekræftet på netværksmøder med de øvrige nordjyske kommuner og Kommunernes Landsforening d.1. juni, hvor KL forespurgte hertil. Påbud med frister Et påbud med frist indebærer, at arbejdspladsen kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at arbejdspladsen får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet. En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, når den samtidig får et påbud om et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse. Der er givet påbud med frister indenfor følgende: At forebygge følelsesmæssige belastninger i arbejdet At forebygge risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Indeklima herunder støj, tilførsel af frisk luft, temperatur, kulde, træk, lugtgener nær kontorarbejdspladser At der udarbejdes datablade på kemiske produkter (ArbejdsPladsBrugsanvisninger) Kontrolanordning med signalgivning på procesudsugning/emfang i køkken At sikre, at der på arbejdsstedet er forsvarlige forhold for udførelsen af oprydning og rengøring, så arbejdet hermed kan ske uden fare for sikkerhed og sundhed for såvel dem, der udfører dette arbejde, som for andre beskæftigede Arbejdspladsvurdering (APV) 2

33 Undersøgelses- og rådgiverpåbud Der er i 2016 givet et undersøgelsespåbud vedr. undersøgelse af sundhedsskadelige mikroorganismer (skimmelsvamp), der senere førte til påbud. I tilfælde af komplekse påbud som fx at sikre passende luftkvalitet suppleres påbuddet med kravet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Rådgiveren skal bistå med at sikre efterkommelse af påbuddet samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Her har kommunen modtaget et påbud om anvendelse af rådgiver. Arbejdsmiljøkoordinatorerne modtager reaktionerne fra Arbejdstilsynet, så de er underrettet og kan varetage en evt. videndeling til relevante personer eller områder. Koordinatoren kan også iagttage mønstre i reaktionerne, der kan give anledning til et øget fokus eller indsats fx i ledergruppe eller i overliggende MED udvalg. Nuværende fordeling af smileyer, der skal betragtes som et øjebliksbillede: 3

34 Besøg hos arbejdsmiljøgrupperne På baggrund af Hovedudvalgets arbejdsmiljødrøftelse 2016 har Arbejdsmiljø & MED besøgt alle arbejdsmiljøgrupper i kommunen. Formålet med besøgene har været: Genopfriske arbejdsmiljøgruppernes roller og ansvar Introducere en revideret procedure vedr. registrering/anmeldelse af arbejdsulykker Dette notat sammenskriver indtryk fra besøgene í de to største forvaltninger og tilstræber i hvert område at generalisere disse indtryk. Bemærk, at det er arbejdsmiljøarbejdet, der har været i fokus og ikke arbejdsmiljøet på de besøgte arbejdspladser. BSU Det overordnede indtryk Arbejdsmiljøgrupperne har generelt været tilfredse med at få besøg af Arbejdsmiljø og MED. Flere gav udtryk for, at det var godt at få en opdatering af viden og få ridset rammer og opgaver op igen. Arbejdsmiljøgrupperne har anvendt besøget til at få en pejling af, om man er på rette vej. Besøget har også flere steder været en konkret anledning til at tage en lokal drøftelse af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen og flere udtrykker, at man gerne ser tilsvarende besøg fremover. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Der er nogle særlige kendetegn ved organiseringen af arbejdsmiljøgrupperne i BSU, som har betydning for arbejdsmiljøarbejdet. På skolerne er der en arbejdsmiljørepræsentant på hvert undervisningssted og arbejdsmiljøgruppen består de fleste steder derfor af en leder og flere arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljørepræsentanterne samarbejder i det daglige med ledere, der altså ikke indgår i arbejdsmiljøgruppen. Flere steder er man dygtige til at bruge hinanden på tværs af undervisningsstederne og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet på tværs af enhederne. Man holder fællesmøder i arbejdsmiljøgruppen og gruppen fremstår som én enhed, der fastlægger indsatser og har fælles strategier og politikker. Andre steder vil man med fordel kunne arbejde mere med denne dimension og dermed opnå at få mere og bedre struktur på samarbejdet og fokus på, at der er tale om en fælles arbejdsplads selv om der er flere undervisningssteder. Arbejdsmiljørepræsentanterne på skoleområdet dækker alle faggrupper på arbejdspladsen, og det nævnes nogle steder, at det opleves som svært at dække de mindre faggrupper. På daginstitutionsområdet er der en organisering næsten tilsvarende skoleområdet. Her er dog yderligere den problemstilling, at arbejdsmiljørepræsentanterne dækker flere geografiske lokaliteter og dermed skal

35 indgå i samarbejde med faglige ledere, som de ikke organisatorisk hører under eller arbejder sammen med i det daglige. Alle ledere har som bekendt et ansvar i forhold til arbejdsmiljøet, og det er ens uanset om lederen indgår i arbejdsmiljøorganisationen eller ej. Men organiseringen med at den øverste leder indgår i arbejdsmiljøgruppen sammen med flere arbejdsmiljørepræsentanter giver en særlig kommunikationsudfordring, da de lokale faglige ledere skal være klar over, hvad der er aftalt prioriteret i arbejdsmiljøgrupperne og understøtte dette arbejde i det daglige. Det positive ved organiseringen er, at det giver arbejdsmiljøgruppen mulighed for direkte at aftale initiativer, når den øverste leder indgår i gruppen. Arbejdsmiljørepræsentanterne har en udfordring ift. at have kontakt til de arbejdspladser, de dækker. Det virker som om, at den hyppigste årsag til at en arbejdsmiljørepræsentant kommer på et af de steder, hvor vedkommende ikke selv er ansat og har sit daglige arbejde, er, når der sker arbejdsulykker. Med denne begrænsede kontakt kan det derfor være vanskeligt at opnå en gensidig tillid og det kendskab til hinanden, som gør, at medarbejdere kontakter en arbejdsmiljørepræsentant eller opfatter det som naturligt at fortælle om arbejdsforhold på en given institution. I dagplejen er arbejdsmiljørepræsentanten flyver og kommer dermed rundt på flere arbejdspladser i organisationen. Denne model kunne godt overvejes i det øvrige dagtilbudsområde i en eller anden form. I dagtilbudsområdet er der som nævnt et etableret netværk af arbejdsmiljørepræsentanter på tværs af områderne med en områdeleder i spidsen. Det virker til at være en god model, for her er der god videndeling og hjælp til hinanden og mere tværgående opgaver koordineres og igangsættes. Der er ved besøgene konstateret et vist ukendskab til, at der er en arbejdsmiljøkoordinator i forvaltningen, der dækker området. Arbejdsmiljøgrupperne og MED Det er opfattelsen, at man på skoleområdet har en vis integration af arbejdsmiljøarbejdet i MEDudvalgenes opgaver, men også, at der flere steder kunne opnås en klar gevinst f.eks. ved at integrere arbejdsmiljøopgaverne og koordineringen af dem i årshjul. Det vil kunne præcisere ansvarsfordelingen i opgaveløsningen og forventningerne til arbejdsmiljøgruppens arbejde (f.eks. ved fastlæggelse af tidspunkter for behandling af arbejdsmiljødrøftelse, APV, varetagelse af andre af de operationelle opgaver, kommunikation til og fra MED-udvalget om arbejdsmiljøarbejdet mv.). Modsat ville det også give arbejdsmiljøgruppen en mulighed for at få emner ind i MED-udvalg på en mere struktureret måde end nu. Det skal understreges, at der er skoler, der har godt styr på dette samarbejde, mens andre fortsat kan lære noget. Ved besøgene på daginstitutionsområdet blev samarbejdet med MED-udvalg kun sporadisk berørt. I dagplejen er der meget struktureret tilgang og et godt samarbejde mellem MED-udvalg og arbejdsmiljøgruppe hvor det arbejdsmiljøgruppen foretager sig, drøftes og aftales i udvalget. Arbejdsmiljødrøftelse og andre opgaver Der er meget stor forskel på den måde, som arbejdspladserne laver arbejdsmiljødrøftelser på. Reglerne foreskriver, at dette skal ske en gang om året, og at resultatet skal inddrages i den kompetenceudviklingsplan, der skal lægges for deltagerne i arbejdsmiljøgruppen. 2

36 Enkelte steder har man en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor man ser tilbage på det foregående år og aftaler mål og plan for kommende års indsatsområder. Dette noteres i et særskilt skema. Andre steder sker denne drøftelse en anelse mindre struktureret flere gange om året, mens en del konstaterer, de ikke har gennemført strukturerede arbejdsmiljødrøftelser, men klarer sig med løbende dialog. Det kan anbefales, at dette emne behandles i arbejdspladsernes MED-udvalg med det formål at sikre, at arbejdsmiljødrøftelserne som minimum lever op til reglerne. I forhold til de operationelle opgaver i arbejdsmiljøarbejdet er det indtrykket, at arbejdsmiljøgrupperne har et godt kendskab til og greb om disse. Rundering blev nogle af de første steder nævnt som en måde at kontrollere arbejdsforhold på. Efterfølgende er flere blevet opmærksom på dette redskab og det ses som en god mulighed for at synliggøre arbejdsmiljøgruppen og få fokus på arbejdsmiljøarbejdet. Nogle steder blev det aftalt, at man bytter område, så man runderer på arbejdspladser, man normalt ikke ser. I dagplejen har man udarbejdet en præsentationsfolder, der fortæller, hvem arbejdsmiljøgruppen er, hvad den kan bruges til mv. Her får man et indtryk af, at der er en meget struktureret tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, hvor der arbejdes med tematikker og indsatser, der oversættes og gøres nyttige for medarbejderne. Den meget systematiske tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ses også på enkelte andre arbejdspladser (f.eks. Sindal Skole), mens flere godt kunne lære af de gode eksempler. Arbejdsulykker og ændret praksis Arbejdsmiljøgrupperne har taget godt imod budskabet om den ændrede praksis med registrering og anmeldelse af arbejdsulykker. Den nye praksis betyder, at kun ulykker med fravær og/eller behandlingsudgifter mv. skal anmeldes i det offentlige elektroniske arbejdsskadesystem, EASY. For de ulykker, der ikke medfører fravær mv. skal registrering, analyse og opfølgning ske lokalt af arbejdsmiljøgruppen og opsamlingen skal håndteres af MED-udvalget. Det er opfattelsen, at langt de fleste arbejdsmiljøgrupper finder, at det giver god mening, at denne del af arbejdsskadeshåndteringen sker lokalt. Der vil dog også her blive behov for at få god struktur på arbejdet, så der opnås en høj grad af systematik med undersøgelse og analyse af ulykker, sammenskrivning af tendenser og vurdering og iværksættelse forebyggelsesmuligheder. Både de operationelle og strategiske opgaver vil skulle drøftes i arbejdsplads-med udvalg eventuelt i sammenhæng med arbejdsmiljødrøftelse(rne). Som opfølgning på besøgene i arbejdsmiljøgrupperne er der blevet afholdt et særskilt møde for de administrative ledere, der i det daglige har opgaven med at anmelde og registrere ulykker, som hermed er opdateret på den ændrede praksis. 3

37 SÆH Det overordnede indtryk Både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter har helt generelt udtrykt tilfredshed med besøgene i arbejdsmiljøgrupperne. Arbejdspladserne i SÆH efterlader overordnet et indtryk af en faglig kompetent og professionel organisation. Det er kendetegnende, at der i langt de fleste arbejdsmiljøgrupper arbejdes med en god struktur i arbejdsmiljøarbejdet, og at man har godt tag i løsningen af de daglige udfordringer, som fylder mest på de lokale arbejdspladser. Her skal nævnes samarbejde og stressrelateret sygefravær, kommunikation/håndtering med ressourcekrævende borgere og pårørende samt ergonomi og brug af hjælpemidler. Organiseringen af arbejdsmiljøet SÆH er kendetegnet ved, at der på langt de fleste arbejdssteder er en lokal arbejdsmiljøgruppe og et lokalt MED udvalg. Dette gør, at arbejdsmiljøopgaven er godt integreret lokalt og både AMR og leder er synlige i forhold til de øvrige medarbejdere samt, at man har et godt kendskab til udfordringerne på arbejdspladsen. Der er enkelte arbejdsmiljøgrupper, som dækker flere enheder og som har haft udfordringer med dette. Men man er i disse arbejdsmiljøgrupper bevidst om denne udfordring, og man arbejder her med struktur og synlighed i forhold til enheder, hvor AMR ikke har sin daglige gang. Langt de fleste arbejdsmiljøgrupper er meget bevidste om de operationelle opgaver i arbejdsmiljøgruppen og har en konstruktiv og struktureret tilgang til arbejdet. Dette bevirker, at man rigtig mange steder i organisationen kommer godt omkring opgaven. Langt de fleste arbejdssteder er man bevidst om at få introduceret arbejdsmiljøet for fælles ansvar for arbejdsmiljøet og sikre bevidstheden om brug af hjælpemidler, hvor man som ansat kan søge hjælp og styrker den fælles kultur på arbejdspladsen. Der er på plejehjemmene og i hjemmeplejen etableret netværk for arbejdsmiljørepræsentanter. Disse netværk har givet mulighed for videndeling, og at man også kan behandle generelle udfordringer på tværs af sektoren. Der udtrykkes stor tilfredshed og stort udbytte af disse netværk både fra ledelse og AMR. Det kunne overvejes, om de fordele, der ses i disse områder også kunne tilvejebringes ved at udbrede netværkstanken til andre sektorer i SÆH, og evt. udbygge det med en tværsektoriel tilgang, så der kommer en styrket indsats om fælles udfordringer og en koordinering af indsatser på tværs af organisationen. Det er meget forskelligt, hvilket kendskab arbejdspladserne har til områdets arbejdsmiljøkoordinator. Det kunne være relevant at få beskrevet og genopfrisket, hvilke opgaver denne skal varetage og hvad vedkommende kan/skal hjælpe arbejdsmiljøgrupperne med. Tidligere har koordinatoren udarbejdet en e-håndbog med relevante emner om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøgruppernes kendskab til og anvendelsen af e-håndbogen er også temmelig differentieret og går fra manglende viden om tilstedeværelse over lejlighedsvis anvendelse til at man siger, at man bruger den regelmæssigt. 4

38 Arbejdsmiljøgrupperne og MED Det er opfattelsen, at der i SÆH ikke er en ensartethed i integrationen af, hvordan MED niveauet involveres i arbejdsmiljøopgaven. Nogle steder opleves, at triaden i en vis udstrækning løser de daglige, mere operationelle opgaver og problemer. Det betyder, at betydningen af at håndtere arbejdsmiljø på MEDudvalgsmøderne undervurderes. Selv om man langt de fleste steder har arbejdsmiljø på dagsordenen til MED udvalgsmøderne tegner der sig også her et billede af, at man i en vis udstrækning enkeltsagsbehandler eller tager sig af operationelle opgaver, der ellers kunne uddelegeres til arbejdsmiljøgruppen. Der kunne derfor med fordel arbejdes på at styrke bevidstheden om, at MED-udvalgets opgave om arbejdsmiljø er at koordinere arbejdsmiljøarbejdet og holde sig på et strategisk niveau i forhold til planlægning og prioritering af indsatser, der retter sig mod det forebyggende arbejde. Enkelte arbejdspladser har dette niveau for øje, men den strategiske tilgang kunne med fordel styrkes f.eks. ved at implementere årshjul, hvor man kunne fastlægge tidspunkter for APV, tage arbejdsmiljødrøftelsen og iværksættelse af forebyggende indsatser samt opfølgning på iværksatte handlingsplaner og tidspunkter for at sende udfordringer og tilbagemeldinger videre op gennem MED niveauerne. Det skal understreges, at der er arbejdspladser, hvor dette allerede sker. Arbejdsmiljødrøftelsen og andre opgaver Opgaven med at tage en årlig arbejdsmiljødrøftelse er ikke fuldt ud implementeret på alle arbejdspladser. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse giver en lokal bevidsthed om, hvor man er i forhold til udfordringerne, hvad der fylder, og hvor man med fordel kunne arbejde forebyggende. Samtidig giver drøftelsen et overblik over, hvad man er lykkedes med i det forgangne år eller siden seneste arbejdsmiljødrøftelse. MED udvalget bliver mere bevidst om den strategiske indsats og de øvrige MED niveauer får en mere kvalificeret tilbagemelding fra arbejdspladserne i deres årlige drøftelser. Enkelte arbejdspladser har helt styr på opgaven og har den korrekt koordineret med MED-udvalget. Andre har kun delvist løst opgaven. En del arbejdspladser er ikke bevidst om, at arbejdsmiljødrøftelsen er en obligatorisk opgave på lige fod med APV og henviser til, at man tager snakken løbende. Der er derfor stor variation i, hvordan denne drøftelse foregår, hvilket udbytte, der er lokalt, og hvordan udfordringer og løsninger bliver sendt videre til de øvrige niveauer. I forhold til de operationelle opgaver er det opfattelsen, at der er et rigtig godt kendskab til disse i arbejdsmiljøgrupperne. Der arbejdes med en god struktur langt de fleste steder og flere arbejdspladser har også en god kultur omkring samarbejde, runderinger og tjek af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Flere steder har man udarbejdet egne redskaber til løbende tjek af samarbejde, trivsel og risici i arbejdsmiljøet. 5