Redaktion: Frederik Faurby & Martin Kalkerup Layout & grafisk tilrettelæggelse: Katja Petersen Fotos: Forsidefoto venligst udlånt af Pluskontoret A/S

Transkript

1 årsberetning 07-08

2 HÅNDVÆRKSRÅDETS Årsberetning Redaktion: Frederik Faurby & Martin Kalkerup Layout & grafisk tilrettelæggelse: Katja Petersen Fotos: Forsidefoto venligst udlånt af Pluskontoret A/S og eats (Århus Tekniske Skole) Jasper Carlberg (side 8 & 13 ), National Banken (side 12), istockphoto (side 11, 14, 15, 23, 25 & 26) & Håndværksrådet (side 4, 7 & 19) Tryk: Hertz Bogtrykkergården A/S Redaktionen er afsluttet 14. april 2008

3 indhold 1: Et år med fokus på medlemsservice Vi afliver håndværkermyter... 6 Overskud til generationsskifte... 6 Vi tænkte it-tanker...7 Og fik nydanske medlemmer...7 2: Markante politiske kampe og sejre Enklere gulpladeregler...10 Annoncehaj i nettet...10 Privat lønindeholdelse - kan blive muligt Vigtigt fingeraftryk på nye SDO-lån Bedre rådgivning i EU-sager Fødevarekontrollen blev målrettet madsvinene Selvstændige skal kunne tage barsel...14 Erhvervsskattereform uden udbytteproblem...14 Internationale mærkesager : Nye skridt Vi hedder fortsat Håndværksrådet Men vi ser ikke ud, som vi plejer Øget fokus med medlemsservice og netværk : Vores udvalg Autoudvalget skiftede navn...18 Butiks- og Servicegruppen bliver erstattet Bygge- og Anlægsgruppen giver selvindsigt HIS-udvalget øger indflydelsen...22 Internationalt Udvalg i forandring...22 Uddannelsesudvalget guider : Omkring os Håndværksrådet International A/S rådgiver BFG arbejder for små virksomheder Flere sparer op hos Pension For Selvstændige...26 UEAPME arbejder for små virksomheder i EU

4 4

5 Forord Mange bolde i mål, men kampen er ikke slut Kære medlem. Det forløbne år har været et forandringens år for Håndværksrådet. Ny direktør, ny formand og nye satsningsområder ja selv en ny grafisk identitet: Hammeren er meget symbolsk skiftet ud med et fletværk, der illustrerer den erhvervspolitiske styrke, som Håndværksrådet, dets medlemsorganisationer og direkte medlemmer repræsenterer. Sammen er vi en erhvervspolitisk magtfaktor, lovgiverne ikke kan overse. Styr på politikken Håndværksrådets medlemmer kan glæde sig over et år med en række iøjnefaldende politiske sejre. En lang og sej kamp gav gevinst, da det lykkedes at få en af landets mest aktive annoncehajer bag tremmer; vi fik sikret en forbedret aktiebeskatning i sammenhæng med en lavere selskabsskat, og vi fik forenklet reglerne for kørsel i gulpladebiler. Og som det vil fremgå af denne årsberetning, kan vi også glæde os over stærke resultater på en række af vores andre mærkesager. og pengene Grundlaget for en sund organisation er en sund økonomi. Derfor er der et klart fokus på økonomien fra Håndværksrådets daglige og politiske ledelse. Og derfor gennemføres der et omfattende arbejde for at sikre en fremtidig kontingentstruktur for Håndværksrådet, som er enkel, gennemskuelig og fair. En struktur, som sikrer Håndværksrådet de nødvendige midler til at udbygge vores indsats på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder SMV erne. giver overskud til medlemmerne Håndværksrådets medlemmer kan glæde sig over en række vundne runder i det forløbne år, men SMV ers behov for politisk opbakning og service vokser støt. Globaliseringen har været en klar fordel for de danske SMV er, men man kan ikke påstå, at deres tilværelse er blevet mere enkel de senere år. Selvom SMV er også fremover er grundstammen i Danmarks erhvervsliv, vil fx lovgivere ikke bare som en selvfølge indrette deres arbejde efter små virksomheders behov. Derfor deler Håndværksrådet sine kræfter mellem en stadig stærkere medlemsservice og et målrettet erhvervspolitisk arbejde, der hver dag sætter små og mellemstore virksomheder på politikernes dagsorden. God læselyst, Niels-Erik Lundvig 5

6 1: Et år med fokus på medlemsservice Håndværksrådet satte i det forløbne år trumf under sin målsætning om at øge servicen over for medlemmerne. Det skete i en række projekter, der fokuserer på virksomhedernes behov her og nu fx de krævende generationsskifter, det evigt aktuelle arbejde med kundetilfredshed, implementering af ny it i virksomhederne for slet ikke at tale om internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder. Vi afliver håndværkermyter Hvad synes kunderne egentlig om din virksomhed? Hvordan kan du udvikle din kundepleje? Det vil flere og flere håndværksvirksomheder gerne vide, og Håndværksrådet har hjulpet dem et godt stykke hen ad vejen. Siden Håndværkets Evalueringscenter åbnede officielt i juni 2007 er det gået stærkt. Med omkring 650 tilmeldte virksomheder med de bedste danske håndværksvirksomheder iblandt har vi mere end opfyldt vores forventninger. Blandt virksomhedernes kunder er 96 % tilfredse eller meget tilfredse med det udførte arbejde. Dermed kan Håndværkets Evalueringscenter være med til at ramme en pæl gennem den udbredte fordom, at håndværkere snyder og bedrager deres kunder vi kan nu dokumentere, at der findes en masse dygtige og samvittighedsfulde håndværkere i Danmark. og styrker kundeplejen... Virksomheder i evalueringscentret får en masse viden om, hvad de kan gøre endnu bedre. Men det er ikke kun skulderklap, virksomhederne inkasserer. Blandt de tilfredse kunder er der en række eksempler på tilbagemeldinger i stil med Det er et rigtig godt stykke arbejde, virksomheden har lavet, men det ville være rart, hvis. Det er kommentarer fra tilfredse kunder, som man kan bruge i praksis. for arbejdet er betalt. Vi ved godt, at kunder er forskellige, og nogle kan være ganske urimelige i deres krav. Derfor er man selvfølgelig ikke forpligtet til at finde en løsning, man er kun forpligtet til at prøve. Overskud til generationsskifte Hvordan gør man sin virksomhed klar til generationsskifte? Det spørgsmål er svært at besvare for rigtig mange ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder. Selvom Håndværksrådet i mange år har rådgivet virksomheder i forbindelse med generationsskifter, satte vi i 2007 trumf på med Projekt Overskud, der klæder 120 nuværende virksomhedsejere på til at gennemføre deres generationsskifte. Formålet med projektet er at skabe øget parathed til ejerskifte gennem et ledelsesmæssigt løft af 120 nuværende og kommende virksomhedsejere. Ejerne bliver hjulpet til at udvikle og klargøre deres virksomhed til generationsskifte, mens kommende ejere bliver udrustet med den fornødne viden til at overtage virksomheden. Hver virksomhedsleder får dels en personlig proceskonsulent og dels mulighed for sparring og deltagelse i netværk, seminarer, kurser og workshops. Læs mere her: Håndværkets Evalueringscenter Projekt Overskud og medlemmernes bundlinje Virksomheder i evalueringscentret er forpligtet til at prøve at finde en løsning sammen med en utilfreds kunde. Det ved kunderne, og dermed ved de også, at virksomheder i Håndværkets Evalueringscenter er til at stole på også efter at regningen 6

7 Vi tænkte it-tanker Får virksomheden nok ud af sit it-udstyr? Og har den overhovedet de redskaber, der er nødvendige for fortsat at udvikle virksomheden? Spørgsmål som disse fik en lang række små og mellemstore virksomheder sidste år besvaret gennem projekt It-tanken et samarbejde mellem brancheorganisationen Dansk IT og Håndværksrådet, Projektet afklarede virksomhedernes it-behov, og det hjalp også fra Thy til Bornholm med både telefonisk og personlig rådgivning om emner som IP-telefoni, hjemmesider, det digitale byggeri og meget mere. Endvidere har mange virksomheder besøgt og set på de værktøjer, der ligger her. I alt gjorde ca virksomheder brug af vores rådgivningstilbud i projektperioden. It-tanken er støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Læs mere om it-tanken på og fik nydanske medlemmer Hvor mange etniske erhvervsdrivende er medlem af en brancheorganisation? Alt for få, selvom etniske minoriteter tegner sig for en voksende del af den danske erhvervsstruktur. Derfor har Håndværksrådet sammen med en række andre erhvervsorganisationer taget initiativ til projekt Etniske Erhvervsdrivende. Projektet fortsætter i 2008, og målet er bl.a. at informere etniske minoriteter om, hvordan man som virksomhedsejer kan bruge sin brancheorganisation til at udvikle sin virksomhed ikke mindst gennem den rådgivning og de medlemstilbud, brancheorganisationerne udbyder. Håndværksrådets partnere i projektet er Danske Malermestre, Danske Slagtermestre, Horesta, Bager- og Konditormestre i Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark og Danmarks Frisørmesterforening. Læs mere om Etniske Erhvervsdrivende på 7

8 8

9 pointer fra projekter ERHVERVSUDDANNELSERNES IMAGE SKAL FORBEDRES og kvaliteten højnes, hvis det også fremover skal være muligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft BILEJERNE KAN NU KLAGE TIL ANKENÆVN FOR BILER Bilklage.dk vil betyde en smidigere sagsbehandling, der vil være til gavn for både forbrugere og værksteder FLYVENDE START FOR STÆRKT TILBUD TIL BYGGERIETS VIRKSOMHEDER Mere end 650 virksomheder benytter sig allerede af kundetilbagemeldingerne via Håndværkets Evalueringscenter ANNONCEHAJER ER SVÆRE AT FÅ I NETTET men det lykkedes for Håndværksrådet at få Danmarks største annoncehaj idømt 2½ års ubetinget fængsel ved Københavns Byret OGSÅ ETNISKE VIRKSOMHEDER SKAL STYRKES De etniske erhvervsdrivende skal blive bedre til at drive virksomhed ikke mindst gennem de danske brancheforeninger SÅDAN GØR MAN SIG PARAT TIL GENERATIONSSKIFTE Ny, skræddersyet hjælp til virksomhedsindehavere, der står foran ejerskifte DER ER STADIG FLERE PENGE AT HENTE I ENERGIBESPARELSER Nyt kursus satte fokus på, hvordan håndværksvirksomheder kan håndtere energibesparelser og sælge dem til private eller offentlige kunder 9

10 2: Markante politiske kampe og sejre Enklere gulpladeregler, færre annoncehajer, virksomhedsvenlige SDO-lån og bedre rådgivning til små og mellemstore virksomheder i EU-spørgsmål. Det er blot nogle af de politiske sejre, Håndværksrådet og medlemsorganisationerne i fællesskab har opnået i det forløbne år. Men selvom flere slag blev vundet i årets løb, kæmper vi videre for at gøre livet lidt lettere for grundstammen i den danske erhvervsstruktur, små og mellemstore virksomheder. Enklere gulpladeregler Den 4. april 2008 blev regeringen enig med næsten hele oppositionen om nye regler for brugen af gulpladebiler. Det er en stor sejr for Håndværksrådet og kronen på værket efter et stort påvirkningsarbejde over for politikere, embedsmænd og skatteministeren selv. Håndværksrådet har i 1½ år arbejdet på at få mere gennemskuelige regler, som er lettere for virksomhederne at forstå og administrere. Skatteministeren var indtil sidste efterår afvisende over for at ændre på reglerne, men måtte erkende, at reglerne ikke fungerer efter hensigten, når moms- og skattereglerne stikker i hver sin retning. Håndværksrådet har blandt andet sendt et notat til skatteministeren og til Folketingets Skatteudvalg med 6 principper for, hvordan de nye regler bør indrettes. Det er med stor glæde, at vi konstaterer, at forliget indeholder lempelser på 5 ud af 6 forslag. Tilbage står, at Håndværksrådet mener, at Skatteministeriet kan få nye problemer med de nye dagsbeviser, der betyder, at medarbejderne kan leje virksomhedens varebil til private formål. Der er en risiko for, at det vil give anledning til mere sort arbejde. En del af de nye regler træder i kraft øjeblikkeligt, mens de ændringer, der kræver lovændringer, først træder i kraft den 1. januar Annoncehaj i nettet Annoncehajerne fik modspil i 2007, hvor en sag, Håndværksrådet tog hul på helt tilbage i oktober 2003, blev afsluttet på tilfredsstillende vis. Dengang anmeldte Håndværksrådet den største af annoncehajerne, IT Support Danmark A/S, til politiet for bedrageri. Først blev sagen afvist af politiet på grund af manglende beviser, men efter at Håndværksrådet klagede til statsadvokaten, blev sagen genåbnet. De efterfølgende år rykkede Håndværksrådet flere gange for fremskridt i sagen og i sommeren 2006 blev der rejst tiltale for bedrageri mod Lasse Schou, der var direktør i Dansk Tele Support A/S, som havde overtaget IT Support Danmarks forretning. 20 retsmøder og en domfældelse senere Straffesagen startede marts 2007 og strakte sig over mere end 20 retsmøder. Den 28. august 2007 faldt dommen, og Lasse Schou idømtes 2½ års ubetinget fængsel for bedrageri og blev frataget retten til at beskæftige sig med annoncevirksomhed. Dommen er en vigtig sejr for Håndværksrådet, der har investeret store ressourcer i bekæmpelsen af annoncehajer, bl.a. med oprettelsen af en hotline til rådgivning mod annoncehajer. Dommen har ligeledes medført, at Lasse Schous to virksomheder næsten er forsvundet fra markedet. Pladsen er dog blevet overtaget af en virksomhed, Telefonbøgerne ApS, der udspringer af Dansk Tele Support og drives af tidligere medarbejdere og direktionsmedlemmer fra Dansk Tele Support med Lasse Schou i baggrunden. Dommen betød også, at Forbrugerombudsmanden gav Håndværksrådet tilsagn om et samarbejde i indsatsen imod annoncehajer. En sag er foreløbig sendt til Forbrugerombudsmanden. er antallet af sager og nye hajer faldet Efter dommen har Håndværksrådet kunnet registrere en markant nedgang i antallet af henvendelser om annoncehajer, og vi håber, at en stadfæstelse i Østre Landsret af den ankede byretsdom vil sende et så kraftigt signal om, at det ikke er omkostningsfrit at svindle med annoncesalg, at problemerne med annoncehajer begrænses til et absolut minimum. Men rådet fortsætter selvsagt kampen mod annoncehajer i Læs mere om annoncehajer på eller www. hvr.dk/annoncehajer eller 10

11 11

12 Privat lønindeholdelse kan blive muligt Danske virksomheder har i årevis måttet kradse medarbejderes gæld til det offentlige ind via lønindeholdelse. Retsplejerådet vil nu udarbejde forslag til gennemførelse af en af Håndværksrådets politiske mærkesager; nemlig at også ubetalte håndværkerregninger og andre private gældsposter skal kunne betales via lønindeholdelse. til glæde for virksomhederne Dermed har Retsplejerådet taget et markant ønske fra Håndværksrådet til sig, og det kan især SMV erne glæde sig over. Lønindeholdelse for private krav vil nemlig forøge virksomhedernes muligheder for at inddrive tilgodehavender. Jo mindre en håndværksvirksomhed er, desto mere sårbar er den over for kunder, der ikke betaler deres regninger. Derfor har Håndværksrådet længe arbejdet for at give sine mere end medlemsvirksomheder bedre muligheder for at inddrive deres gæld. Lønindeholdelse er den sidste brik i det gamle, samlede krav fra Håndværksrådet. der får noget ud af anstrengelserne Både Håndværksrådet og andre erhvervsorganisationer er kritiske over for lønindeholdelse i det hele taget. Men når private virksomheder i forvejen er forpligtet til at indkræve det offentliges tilgodehavender, er det kun ret og rimeligt, at private virksomheder også kan få dækket krav gennem lønindeholdelse. Vigtigt fingeraftryk på nye SDO-lån Folketingets Erhvervsudvalg forhandlede i 2007 en betænkning om SDO-lånene på plads. Og der blev taget store skridt i retning af de ønsker, Håndværksrådet har haft om at skabe mere gennemsigtighed og forhindre, at låntagere bliver overrasket af urimelige betalings- og indfrielsesvilkår. Omkostninger kommer på bordet I betænkningen står nu, at hvis markedet udvikler sig sådan, at man ikke kan indfri sit lån ved at opkøbe de bagvedliggende obligationer ved en kurs tæt på 100, så vil man lovgive, så det bliver sådan. Det er en meget afgørende ændring, der forhindrer låneudgiverne i at udstede lån, som skjuler meget store indfrielsesomkostninger. rentemarginalen holdes i ro Det er også meget positivt, at variabelt forrentede SDO-lån mod pant i fast ejendom skal følge en fast referencerente som fx en af Nationalbankens renter. Derved risikerer låntager ikke, at rentemarginalen stiger i lånets løbetid. Det bør indebære, at forhandlingen af renten skal ske, når lånet stiftes ikke løbende. men lånene kan stadig blive dyre SDO-lån kan stadig blive dyrere på lidt længere sigt, fordi de nye lån kan blive mindre gennemsigtige end de nuværende realkreditlån. Men Håndværksrådet har fået de værste risici for låntagerne ud af lovforslaget, og der er lagt op til en vis overvågning med de nye lån. Bedre rådgivning i EU-sager En af Håndværksrådets store målsætninger er at klæde medlemsvirksomhederne på til internationaliseringen både på verdensplan og inden for EU s grænser. EU-lovgivningen, det europæiske marked og de muligheder for erhvervsfremme, EU-systemet tilbyder, får stadig større betydning for Danmarks SMV er. Derfor var det naturligt for Håndværksrådet at søge om at blive partner i Europa-Kommissionens nye erhvervsfremme-netværk EEN Enterprise Europe Network. EEN afløser de tidligere Euro Info Centre, og i Danmark deltager ni partnere i det nye rådgivningskonsortium. I alliance med 500 partnere Dermed bliver Håndværksrådet en del af et stort europæisk netværk på mere end 500 organisationer og rådgivningsvirksomheder. Netværket skal rådgive og servicere danske virksomheder om relevante EU-forhold inden for virksomhedsudvikling, internationalisering og innovation samt afholde kontakt- og informationsmøder i ind- og udland. 12

13 åbner vi én dør til EU Hovedtanken bag netværket er, at ingen virksomhed må møde en lukket dør. One stop shop -ideen betyder, at når virksomheden tager kontakt til en af partnerne i netværket, hjælper vi virksomheden frem til den rigtige rådgivning. Især mindre virksomheder mangler tid og ressourcer til selv at opspore oplysninger om EU-forhold, så Håndværksrådets deltagelse i netværket skal styrke disse virksomheders muligheder i EUsystemet. Læs mere om Enterprise Europe Network på Fødevarekontrollen blev målrettet madsvinene Sommeren bød på et nyt tilsynskoncept, hvor fødevarekontrollen endelig blev målrettet de virksomheder, der ikke har orden i sagerne. Det har længe været en målsætning i Håndværksrådets arbejde med fødevarelovgivningen. Tilfældig kontrol Det har stor betydning for virksomhederne, om de får en glad smiley eller ej, men desværre er der stadig stor forskel på kontrollen fra person til person og fra landsdel til landsdel. Håndværksrådet arbejder fortsat på at få Fødevarestyrelsen til at udrydde disse forskelle. bedre uddannelse til overtrædere Meget få virksomheder sløser bevidst med fødevaresikkerheden. Derfor er det glædeligt, at der fremover ikke kun vil blive udstedt bøder til overtræderne. Overtræderne får samtidig et tilbud om efteruddannelse, så de ikke gentager den samme fejl. Det har længe været et ønske fra Håndværksrådets side, at der sker en bedre vejledning, og med det nye forlig ser det ud til, at den vejledning kommer. men egenkontrollen skal målrettes Virksomhedernes egenkontrol er en stærk ordning både for virksomhederne og for fødevaresikkerheden. Men Håndværksrådet arbejder for en egenkontrol, som alene fokuserer på fødevaresikkerheden. I dag er der flere elementer i egenkontrollen, som ikke har noget med fødevaresikkerhed at gøre. Fødevareministeren har desuden inviteret de relevante brancheorganisationer til at deltage i følgegruppen på det nye mærkningsforslag, og Håndværksrådet takker for den udstrakte hånd til branchen, så vi kan arbejde for at undgå, at reglerne ikke bliver endnu en voldsom administrativ byrde. 13

14 Selvstændige skal kunne tage barsel Håndværksrådets bestyrelse besluttede sidst i 2007, at rådet skal kæmpe for, at der etableres en obligatorisk barselsordning for selvstændige erhvervsdrivende. Ordningen skal skrues sammen, så selvstændige enten får plads i de ordninger, der allerede er på arbejdsmarkedet, eller i den offentlige ordning uden at virksomheden må lukke I dag oplever vi, at en række små virksomheder ikke kan overleve, at ejeren går på barsel. Den tendens kan man modvirke ved, at det bliver obligatorisk og økonomisk overkommeligt for virksomhedsejere i små virksomheder at indbetale til en barselsordning. En anden stor gevinst ved en barselsordning for selvstændige er, at flere unge kvinder vil turde starte egen virksomhed. Dermed får Danmarks erhvervsliv tilført en betydelig ressource. Forslaget vil indebære, at selvstændige skal betale et mindre årligt beløb til en fond, og at dette så sikrer, at op til kvinder årligt kan gå på barsel med en økonomisk dækning, der kommer oven i dagpengene, hvis den selvstændiges normalindkomst er højere. Erhvervsskattereform uden udbytteproblem Regeringen tog i 2007 livtag med de internationale kapitalfonde, men den indsats var tæt på helt utilsigtet at ramme små og mellemstore virksomheder, når en virksomhedsejer fx i forbindelse med generationsskifte sælger virksomheden. Efter protester fra Håndværksrådet bliver almindelige virksomheder ikke længere omfattet af regeringens indgreb. Lavere selskabsskat Regeringens stramning over for internationale kapitalfonde ville indebære, at virksomheds- og selskabsskatten blev sat ned til 22 %. Forslaget indeholdt også en stigning i aktieindkomstskatten, som ville blive meget dyr for mange SMV er, der ville blive nødt til at betale høj skat af det opsparede overskud i virksomhederne, inden en lovændring trådte i kraft. Det allerede opsparede overskud var nemlig beskattet med den gamle selskabsskattesats på 28 %. men højere skat på aktieindkomst Regeringen foreslog samtidig, at aktieindkomstskatten skulle stige fra 43 til 47 %, hvilket ville gøre en voldsom forskel for mange mindre virksomheder. Når den selvstændige ville trække det opsparede ud som udbytte, skulle beløbet derefter beskattes med den nye høje aktieindkomstskat. udløste protester Det protesterede vi kraftigt over i Håndværksrådet både i vores høringssvar og i dialog med Skatteministeriet samt i medierne. Og vi fremhævede, at problemet bliver helt stort ved generationsskifter, hvor en meget stor mængde aktier ofte skifter ejer. som blev hørt Heldigvis lyttede regeringen og forligspartierne og udformede en model, så tidligere års opsparede værdier kan beskattes med den gamle aktieindkomstskattesats. Det indebærer den ulempe, at det ikke kan undgå at blive en vis administrativ byrde, at man skal adskille opsparet overskud før og efter lovens ikræfttræden. Men økonomisk er det en meget vigtig ændring i regeringens forslag. så systemet blev mere fair Der er al mulig grund til at se positivt på regeringens stramning over for kapitalfondene. Et skattesystem skal være enkelt og fair. Og det skal naturligvis ikke være sådan, at internationale aktiviteter betyder, at man kan flytte betalingen derhen, hvor det er billigst, mens virksomheder, hvis marked er begrænset til nationale kunder, bare har at ryste op. Derfor støttede Håndværksrådet også intentionerne i regeringens skattepakke. 14

15 Internationale mærkesager Håndværksrådets internationale afdeling arbejder på at skabe bedre vilkår for SMV ers internationalisering såvel på de nære som de fjerne markeder. På de nære markeder... På de nære markeder arbejder Håndværksrådet tæt sammen med Danmarks Eksportråd, DE, som yder finansiel støtte og rådgivning til danske virksomheder, der søger nye underleverandører udenlands eller nye eksportmarkeder. Det praktiske samarbejde resulterer i konkrete fremstød, som er udviklet specielt til SMV er. Samtidig sætter arbejdet i marken os i stand til at påvirke DE til løbende at forbedre vilkårene for SMV er gennem tilpasning af støtteordningerne. For nylig besluttede DE, at mindst 25 % af deltagerne på samtlige fremstød skulle være SMV er. Næste punkt på Håndværksrådets ønskeseddel er, at DE vil differentiere støtten til virksomheder, så SMV er uden stor erfaring med internationalisering får bedre vilkår end de større og mere erfarne virksomheder....og de fjernere markeder På de fjernere markeder har Håndværksrådet i tæt samarbejde med Danida udviklet Business-to-Business konceptet, der siden 1991 har gjort det muligt for hundredevis af SMV er at indgå i langsigtet, strategisk samarbejde med kolleger i Danidas samarbejdslande. Det har hjulpet de danske virksomheder til at forbedre deres konkurrencedygtighed markant, når de gennem teknisk assistance og træning af deres udenlandske kolleger har fået adgang til billige og gode underleverancer fra lande som Vietnam, Bangladesh, Uganda, Egypten m.fl. Social ansvarlighed også godt for bundlinien I de seneste år har Håndværksrådet udviklet en ny service til sine medlemmer og andre SMV er, der ønsker at sikre, at de handler socialt ansvarligt, når de fx benytter underleverandører i 3. verdens lande. Håndværksrådet har bl.a. været en af hovedkræfterne ved dannelsen af Dansk Initiativ for Etisk Handel, som skal styrke danske virksomheders etiske handel og leverandørstyring. Hjælp til institutionsopbygning Også når det gælder om at styrke søsterorganisationer i andre lande har Håndværksrådet øget sit engagement. Vi har således givet praktisk rådgivning til søsterorganisationer i Estland, Letland, Lithauen, Bolivia, Nicaragua, Bangladesh og Rusland, der har ønsket at forbedre deres politiske gennemslagskraft såvel som deres medlemsservices og andet. På længere sigt forventes disse erfaringer at kunne bruges til at gennemføre forbedringer i måden, Håndværksrådet og dets medlemmer driver deres egne organisationer på. 15

16 3: nye skridt Vi hedder fortsat Håndværksrådet Vi brugte en del energi i 2007 på at afslutte arbejdet med Håndværksrådets nye strategi. Udgangspunktet var en dialog med medlemmerne om, hvad der er kernen i vores virke. og rollen er fortsat at kæmpe for små og mellemstore virksomheder... Håndværksrådets rolle som den eneste politiske hovederhvervsorganisation, som alene fokuserer på at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår, er fortsat helt central. Der var opbakning til at fastholde navnet Håndværksrådet. Vi vil masser af fornyelse i Håndværksrådet fornyelse, som sagtens kan rummes i det navn, vi har haft igennem mere end 125 år. men vi ser ikke ud, som vi plejer Ved det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i oktober 2007 skiftede vi til gengæld udseende. Hammeren er væk som vores fælles symbol og erstattet af et fletværk. For Håndværksrådet er et fletværk af brancher, af håndværker- og industriforeninger og af enkeltmedlemmer. Men når vi forener vores kræfter når vi fletter vores interesser står vi stærkt på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Siden sommeren 2007 har Håndværksrådets sekretariat sammen med en række medlemsorganisationer arbejdet på forslag til en ny kontingentstruktur for Håndværksrådet, som er både enkel, gennemskuelig og fair. Vedtages de nye kontingentregler af repræsentantskabet, kan vi igen vende fokus helt og holdent mod at skaffe de politiske resultater og levere de ydelser, som gør det lettere for vores medlemmer at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder i Danmark. Øget fokus med medlemsservice og netværk Håndværksrådet har etableret en ny afdeling for medlemsrelationer og netværk, fordi rådet ønsker at sætte mere fokus på medlemsfordele og medlemsservice. Som noget helt nyt vil rådet også igangsætte forskellige former for netværk for vores medlemsorganisationer og -virksomheder. Markedsføring af rabataftaler... I det kommende år vil vi arbejde for at skabe øget opmærksomhed og markedsføring omkring Håndværksrådets nuværende medlemsfordele og rabataftaler, hvor telefoni, brændstof og lønadministration er blandt de største. Mange medlemsvirksomheder er glade for de kontante fordele, rådet kan tilbyde via fordelagtige rabataftaler med leverandørerne, men der er stadig mange virksomheder, der ikke kender til mulighederne. Håndværksrådet vil desuden indgå en ny rabataftale med et stort potentiale for mange af medlemsvirksomhederne, således at vi kan tilbyde en samlet attraktiv tilbudspakke til medlemmerne....og søsætning af virksomhedsnetværk Vi søsætter tillige en række initiativer med forskellige typer netværk. I foråret 2008 igangsættes et fødevarepolitisk netværk bestående af aktører fra rådets fødevareorganisationer og eksterne aktører på fødevareområdet. Ved siden af dette vil vi igangsætte et netværk af fødevarevirksomheder, som kan være både producenter og specialfødevareforretninger. På generationsskifteområdet vil vi som led i Projekt Overskud etablere virksomhedsnetværk mellem seniorer og juniorer i godt 60 virksomheder, hvor man bl.a. skal udveksle erfaringer omkring generationsskifteprocessen. Hertil kommer, at vi vil starte et netværk med konsulenter fra vores brancheorganisationer og eksterne generationsskifterådgivere, der bl.a. skal udvikle et rådgivningskoncept. 16

17 Virksomhederne om deres vilkår Ventetid på byggematerialer kostede 4 mia. kr. Manglende konkurrence gav kraftigt stigende byggevarepriser, og indkøbere vendte blikket mod udlandet (analyse, maj 2007) Det er skønt med fod under eget bord men selvstændige arbejder op til 70 % mere end lønmodtagere gør (analyse, september 2007) KOMMUNERNE ER ALT FOR LANGSOMME TIL AT BETALE REGNINGER OG REFUSIONSBELØB Håndværksrådet vil have fastsat fælles øvre grænse for kommunernes sagsbehandlingstid (analyse, august 2007) MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT VAR LANGT FRA OVRE selvom højkonjunkturen toppede, og selvom mange virksomheder benyttede sig af udenlandsk arbejdskraft (analyse, januar 2008) NYE STORKOMMUNER VENTES AT UDLICITERE FLERE OPGAVER men håndværker- og industriforeninger landet over presser sammen med Håndværksrådet på for, at opgaverne ikke samtidig bliver udbudt i for store klumper og for at SMV erne lærer at tænke i netværk (analyse, januar 2008) 17

18 4: vores udvalg Autoudvalget skiftede navn Autoreparatørernes Fællesudvalg har i år valgt at skifte navn til det mere mundrette Autoudvalget, så vi fremover undgår sammenblanding med Autobranchens Fællesråd. Autoudvalget har gennem det sidste år løbende været i en konstruktiv dialog med forsikringsselskaberne om, hvordan opgørelsen af forsikringsskader kan foregå bedst muligt for alle parter. Dialogen er på nuværende tidspunkt ved at munde ud i en række erfa-blade, som angiver retningslinjer, best practice og klare definitioner for de områder, hvor der i dag hersker usikkerhed om pligter og ansvar mellem værkstederne og forsikringsselskaberne. Mødte Konkurrencestyrelsen Autoudvalget har afholdt et møde med Konkurrencestyrelsen om administrationen af Autotaks og om Europa-Kommissionens afgørelse fra efteråret 2007 om adgangen til tekniske oplysninger. Taksatorringens individuelle fritagelse udløber i juni Håndværksrådet og Autoudvalget arbejder på at sikre det bedst mulige resultat for en eventuel forlængelse af Taksatorringen, så konkurrencen i autobranchen bliver så høj som mulig. Årets Forbrugerredegørelse indeholdt et specialkapitel om bilreparationer. Det viste, at mere end 2/3 af kunderne vender tilbage til samme værksted gang efter gang. Desuden viste redegørelsen, at bilejerne er mere tilfredse med de små uafhængige værksteder end med de store autoriserede mærkeværksteder. Med andre ord: Småt er godt også i autobranchen....og fik reservedele på EU s dagsorden Autoudvalget har også i år beskæftiget sig med reparationsklausulen og gruppefritagelsen. Reparationsklausulen er det regelsæt, der tillader andre producenter end bilproducenterne at producere og sælge reservedele. Europa-Kommissionens forslag om en reparationsklausul i designdirektivet er blevet vedtaget efter flere års behandling i 3 forskellige udvalg i Europa-Parlamentet. Reparationsklausulen er til stor fordel for forbrugerne, som får mulighed for selv at vælge, hvilke dele de ønsker, at deres bil skal repareres med. Vedtagelsen i Europa-Parlamentet er en vigtig sejr, men sagen er ikke afsluttet, før forslaget også vedtages af Det Europæiske Råd. Her er udfordringen, at der findes et blokerende mindretal. Det nuværende slovenske formandskab har ikke ønsket at arbejde for sagen, og i efteråret 2008 overtages formandskabet af Frankrig, der er stærk modstander af reparationsklausulen, der vil fjerne deres bilfabrikanters monopol på en stor del af reservedelsmarkedet. Gruppefritagelsen udløber i Håndværksrådet har tidligere udarbejdet et notat på grundlag af Autoudvalgets holdning til gruppefritagelsen. Notatet er tidligere sendt til Konkurrencestyrelsen og nu også til Håndværksrådets europæiske paraplyorganisation UEAPME. På den måde er Autoudvalgets holdning til gruppefritagelsen altså blevet til den model, som UEAPME arbejder for at få gennemført på EU-plan. 18

19 19

20 Butiks- og Servicegruppen bliver erstattet Der har i det forløbne år kun været afholdt ét møde i Butiksog Servicegruppen. I forbindelse med den nye udvalgsstruktur bliver udvalget erstattet af et Fødevareudvalg og en arbejdsgruppe, der skal tage sig af butikssager. Årets Forbrugerredegørelse indeholdt et kapitel om danskernes vaner og adfærd på fødevaremarkedet. Redegørelsen viste, at det er forholdsvis let for forbrugerne at se, om de får, hvad de betaler for på fødevaremarkedet. Forbrugerne har desuden generelt høj tillid til de fødevarer, de køber. Redegørelsen tegner desuden en lys og spændende fremtid for specialfødevarebutikkerne, idet over halvdelen af forbrugerne forventer at handle mere i specialbutikker i fremtiden. Selvom det muligvis er for optimistisk, viser det, at specialbutikkerne har et godt renommé i befolkningen. Efter valget i efteråret 2007 er Fødevarestyrelsen kommet tilbage til Fødevareministeriet, hvor den logisk hører hjemme. Vi møder den ny minister Håndværksrådet har planlagt møder med den nye fødevareminister og besøg hos medlemsvirksomheder for at vise ministeren, hvordan virkeligheden ser ud rundt om i landet, og påpege de punkter, hvor den nye fødevarelov kan forbedres. får elite-smileys Folketinget har i 2007 vedtaget den nye fødevarelov, der bl.a. medfører et mere risikobaseret tilsynskoncept, så indsatsen rettes mod de virksomheder, der har problemer med at overholde reglerne. Virksomheder, der har fået 4 glade smiley er i træk og ikke har haft anmærkninger i 12 måneder, får desuden en elite-smiley, som medfører, at virksomheden får færre kontrolbesøg. og reducerer bøvlet I foråret 2008 genoptog Fødevarestyrelsen arbejdet med at reducere de administrative byrder, da resultatet hidtil ikke har været tilfredsstillende. Status på arbejdet siden 2001 er, at byrderne er lempet med 13,4 % når man vel at mærke medregner de områder, hvor processen er i gang, men lempelserne ikke er fundet endnu. Målet er fortsat at lempe byrderne med 25 % inden Det kræver en stor indsats, hvis det mål skal nås. Bygge- og Anlægsgruppen giver selvindsigt Bygge- og Anlægsgruppens helt store projekt har i det forgangne år være udviklingen og åbningen af Håndværkets Evalueringscenter, HVEC, der har til formål at give håndværksvirksomheder løbende tilbagemeldinger om deres kunders tilfredshed. Men HVEC er også en videnbank, der indsamler data om kundernes tilfredshed. De oplysninger bruger Håndværksrådet til at dokumentere, at tilfredsheden med håndværkerne er langt højere end det indtryk, man ofte møder i medierne. Faktisk er kundetilfredsheden blandt de tilmeldte byggevirksomheder helt oppe på 94 %, hvilket er over den generelle tilfredshed, som Realdania har målt til 80 %. Find en håndværker Denne viden vil Håndværksrådet i det kommende år bruge til at udarbejde en Find-din-håndværker-side på internettet. På den måde bliver det muligt for kunder, der ikke kender en god håndværker i forvejen, at finde en håndværker, der tager kundetilfredshed seriøst. og find byggematerialerne Bygge- og Anlægsgruppens pres på økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fik ham til at oprette en hotline, hvor virksomhederne kunne få hjælp til at overskue de meget komplicerede regler, der er på byggematerialeområdet. I forsommeren 2007 åbnede Erhvervs- og Byggestyrelsen en kvikskranke, som kan hjælpe virksomhederne med at importere byggematerialer. Stop for karakterbøger ved små entrepriser I det forgangne år lyttede Erhvervs- og Byggestyrelsen endelig til den kritik af byggeriets nøgletalssystem, som Håndværksrådet har fremført lige siden kravet om karakterbøger trådte i kraft i Reglen om, at virksomheder med færre end 10 ansatte friholdes fra karakterbogskravet, er blevet ændret. Nu er det kun ved entrepriser større end 1,5 mio. kr., at offentlige bygherrer skal kræve en karakterbog af virksomhederne. Grænsen så længe ud til at blive sat lavere, men efter en række forhandlinger mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Håndværksrådet lykkedes det ved hjælp af en undersøgelse fra Håndværksrådets Analysepanel at få hævet entreprisegrænsen med 50 %. 20