1 Godkendelse af dagsorden Præsentation af Studenterforum UC Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering...

Transkript

1 Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 12. december 2017 Mødested: Til stede: Professionshøjskolen Absalon Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey (næstformand), Bruno Lind, Hans Stige (formand), Egon Bo (fra kl. 15), Jakob Friis, Knud Erik Hansen, Niels Milling, Rasmus Hvitfeldt Raben og Sofia Esmann Busch Fra direktionen: Camilla Wang, Daniel Schwartz Bojsen, Sami Stephan Boutaiba og Søren Lind Christiansen Øvrige: Nanna Ferslev og Käte Bruun Jacobsen (referent) Fraværende: Henrik Stapelfeldt og Lasse Dalby Jensen Dagsordenpunkter 1 Godkendelse af dagsorden Præsentation af Studenterforum UC Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering Revisionsprotokollat løbende revision LUKKET PUNKT Godkendelse af budget 2018: Flere studerende, flere uddannelsesudbud og mere forskning Beslutning om studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde Orientering om Absalon E og de studerendes digitale kompetencer LUKKET PUNKT - Udvikling af ernærings- og sundhedsuddannelsen Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse Orientering vedr. sammensætning og koncept for uddannelsesudvalg i den nye udpegningsperiode Absalons arbejde med at styrke fastholdelsen på uddannelserne Den strategiske rammekontrakt Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrelsesperiode Kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt...5 Side 1/5

2 1 Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt 2 Præsentation af Studenterforum UC 2.1 Resumé Der er følgende links til Studenterforum UC: Hjemmeside: Facebook: Twitter: Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, idet bestyrelsen har store forventinger til arbejdet i Studenterforum UC. 3 Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering 3.1 Resumé Søren Lind Christiansen redegjorde for IT nedbruddet som forårsagede ustabil drift i to døgn samt tab af data i form af et begrænset tab af studerendes mails. De studerendes mails forventes genetableret i fuldt omfang. Der er vigtigt, at der sendes information ud til alle i forbindelse med sådanne nedbrud. 3.2 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 4 Revisionsprotokollat løbende revision 4.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog revisionsprotokollat af 1. december 2017 og Absalons kommentarer til efterretning. Side 2/5

3 5 LUKKET PUNKT Godkendelse af budget 2018: Flere studerende, flere uddannelsesudbud og mere forskning 5.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen godkendte forslag til budget 2018 og dermed et budgetteret underskud på 19,8 mio. kr. i Bestyrelsen anbefalede, at der fremadrettet indarbejdes et afsnit om balance- og likviditetspåvirkninger i budgettet. 6 Beslutning om studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde 6.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte direktionens anbefaling og godkendte scenarie B med en samlet økonomisk ramme på 45 mio. kr. med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Et bestyrelsesmedlem undlod at stemme. Anne Møller Ronex kunne ikke stemme for indstillingen. Problemets omfang med manglende areal anerkendes. Men de to skitserede løsninger er ikke tilstrækkelige valgmuligheder, herunder mangler belysning af muligheder for leje af lokaler. 7 Orientering om Absalon E og de studerendes digitale kompetencer 7.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen drøftede indsatsen og godkendte ambitionsniveauet. 8 LUKKET PUNKT - Udvikling af ernærings- og sundhedsuddannelsen 8.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 9 Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse 9.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen godkendte processen, herunder at der afholdes et ekstraordinært bestyrelsesmøde ultimo februar/primo marts. Side 3/5

4 10 Orientering vedr. sammensætning og koncept for uddannelsesudvalg i den nye udpegningsperiode 10.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orientering om sammensætning og koncept for den nye udpegningsperiode for uddannelsesudvalgene til efterretning. Bestyrelsen opfordrede til at tilstræbe repræsentation fra det private arbejdsmarked i uddannelsesudvalgene. 11 Absalons arbejde med at styrke fastholdelsen på uddannelserne 11.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og tog redegørelsen til efterretning. 12 Den strategiske rammekontrakt 12.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen godkendte udkastet til strategisk rammekontrakt til brug for den fortsatte drøftelse med ministeriet. 13 Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrelsesperiode 13.1 Beslutning/konklusion Foreløbig oversigt over emner til behandling på bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrelsesperiode: Ekstraordinært bestyrelsesmøde ultimo februar/primo marts Sammensætning af den kommende bestyrelse Persondataforordningen og projekt om informationssikkerhed i Absalon 10. april 2018 Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat for 2017 Orientering om status for arbejdet med dansksproget udbud af Leisure Management i Nykøbing F Side 4/5

5 14 Kommunikation fra bestyrelsesmødet 14.1 Beslutning/konklusion Bestyrelse og direktion orienterer Absalons ansatte om budget Bestyrelse og direktion orienterer studerende og ansatte om beslutning vedr. Campus Roskilde Bestyrelsen får efter bestyrelsesmødet sendt et forslag til ekstern kommunikation vedr. Campus Roskilde 15 Eventuelt 15.1 Beslutning/konklusion Der var intet til dette punkt. Side 5/5

6 Nyhedsbrev til bestyrelsen november Ny bevillingsmodel Fredag den 24. november offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind den længe ventede nye bevillingsmodel for de videregående uddannelser. Alle folketingets partier står bag aftalen. Modellen gør op med det ensidige fokus på aktivitet, dvs. antallet af studerende og introducerer en tredelt bevillingsstruktur bestående af et grundtilskud, et aktivitetstilskud og et resultattilskud. I de videregående uddannelser har modellen fået en blandet modtagelse man er glad for afklaringen og for elementet om en grundbevilling, men kritisk over for bl.a. det øgede bureaukrati og den øgede usikkerhed, som modellen medfører. Fra Danske Professionshøjskolers pressemeddelelse: Det nye bevillingssystem er bygget på gode intentioner om øget beskæftigelse, mere kvalitet og flere regionale udbud. Det bør anerkendes. Men desværre er resultatet et system, der fører til mere bureaukrati, mere uforudsigelighed og mere direkte politisk styring. Det hele vel at mærke for meget færre penge. En del af grundbevillingen indeholder et særligt tilskud til uddannelsesudbud uden for de fire store byer. Tilskuddet er på 2 mio. kr. pr. udbud og kan gives til maks. seks udbud i den enkelte institution. For Absalon betyder det et særligt tilskud til decentrale udbud på i alt 12 mio. kr. Absalon får i alt cirka 15 mio. kr. mere i den nye bevillingsmodel end i dag (teknisk beregning, fraregnet to-procentbesparelser). 2. Aktstykket for Campus Slagelse behandles den 7. december Vi er blevet orienteret om, at Finansministeriets tilslutning til aktstykket vedr. Nyt Campus Slagelse nu foreligger, og aktstykket er blevet oversendt til Folketingets Finansudvalg mhp. endelig tiltrædelse. Aktstykket vil blive behandlet på Finansudvalgets møde torsdag d. 7. december. Idet aktstykket er fortroligt, vil det ikke være offentligt tilgængeligt. 3. Søren Pind på besøg i Campus Slagelse Som en del af Søren Pinds debattur rundt i landet, hvor han debatterer med studerende på de videregående uddannelser, kom han på besøg på Campus Slagelse den 23. november. Der var mødt knap 100 debativrige studerende op, som mødte en engageret minister, der forholdt sig til bl.a. automatisering, vigtigheden af relationer, 2 pct. besparelser og som havde en vision om et mere fleksibelt uddannelsessystem. Læs mere om besøget her: Søren Pind viste stor interesse for e-læring og den generelle digitale udvikling i uddannelsessystemet. Jeg har derfor inviteret ham til at besøge Absalon igen i foråret 2018 med henblik på, at han selv kan opleve e-læring og tale med studerende og undervisere om muligheder og barrierer i mere digitalt baseret undervisning og læring. 1

7 4. Absalon eksperter med i TV 2 forsøg Vi arbejder løbende på at profilere Absalons faglige eksperter for dermed at synliggøre Absalon som en relevant og attraktiv videnpartner. Et eksempel på dette er Bent Lindhardt og Niels Jacob Hansen, der begge er lektorer i Center for Skole og Læring, og som indgår som faglige eksperter i et TV 2 forsøg. I dokumentaren Pisk eller gulerod følges to syvendeklasser i en almindelig dansk folkeskole gennem tre måneder, hvor eleverne udsættes for forskellige former for pædagogik. Pisk-lærerne underviser formelt og lærerstyret med fokus på traditionel tavleundervisning, repetition, regler og konsekvenser. Gulerods-lærerne underviser på en uformel og elevinddragende måde med fokus på tværfagligt projektarbejde i grupper og med blik for selve arbejdsprocessen. Bent Lindhardt og Niels Jacob Hansen indgår i dokumentaren som faglige og bedømmere af elevernes præstationer i matematik. Udsendelserne er planlagt til 4. december kl. 21:05 og 11. december kl. 21:05.Desuden vises serien på PLAY. Læs mere her: 5. Absalons første modtager af titlen Honorary Associate november var Absalon vært ved en stor international børne- og ungekonference arrangeret sammen med norske UngInvest og amerikanske Taos Institute, hvor de mere end 230 deltagere blev inspireret i arbejdet med udsatte børn og unge inden for uddannelsesområdet. Den verdenskendte professor Kenneth Gergen var keynotetaler og blev udnævnt til Absalons allerførste modtager af titlen Honorary Associate, der er en ærebevisning til en nulevende forsker og uddanner, der har gjort et enestående arbejde inden for uddannelsesområdet nationalt såvel som internationalt. Læs mere om konferencen her: Camilla Wang Rektor 2

8 Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Mandag den 20. november 2017 Mødested: Til stede: FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Henrik Stapelfeldt, Sofia Esmann Busch. Fra direktionen: Camilla Wang og Søren Lind Christiansen Øvrige: Nanna Ferslev og Käte Bruun Jacobsen (referent) Fraværende: Bente Sorgenfrey (næstformand) Dagsordenpunkter 1 Godkendelse af dagsorden Meddelelser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Opsamling på bestyrelsesseminaret Forberedelse af bestyrelsesmødet 12. december Eventuelt... 3 Side 1/3

9 1 Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2 Meddelelser 2.1 Beslutning/konklusion Dette punkt refereres ikke. 3 Opsamling på bestyrelsesseminaret 3.1 Resumé Enighed om at det var et godt seminar. 3.2 Beslutning/konklusion Der udarbejdes en opsamling for bestyrelsesseminaret som udsendes til bestyrelsen. 4 Forberedelse af bestyrelsesmødet 12. december 4.1 Beslutning/konklusion Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor Hans Stige orienterer om, at der planlægges efter et møde mellem formandsskabet på Absalon og formandssskabet på EASJ i indeværende bestyrelsesperiode. Beslutning vedr. budget 2018 Forretningsudvalget anbefalede, at budget 2018 kommunikeres til medarbejderne af bestyrelse og direktion. Den strategiske rammekontrakt Det er vigtigt, at der er en god overlevering til den nye bestyrelse. Det skal være mere tydeligt, at det er Absalons strategi, der ligger til grund for rammekontrakten. Side 2/3

10 Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse Det blev besluttet, at der lægges et ekstra forretningsudvalgsmøde ind forud for det ekstraordinære bestyrelsesmøde. 5 Eventuelt Der var intet til dette punkt. Side 3/3

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32 Bilag til studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde Undersøgelse af arbejdsforhold i Campus Roskilde, november 2017 Andel svar i procent Spørgsmål til undervisere (adjunkter, lektorer og docenter) (119 svar) Uenig (helt og delvist) Enig (helt og delvist) Undervisningslokalerne opfylder mine behov i forbindelse med varetagelse af min undervisning Lokaleforholdene opfylder mine behov i forbindelse med vejledning af studerende Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for forberedelse Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for faglig fordybelse Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for team-/projektmøder Spørgsmål til ansatte v. Facility Service, kantinen, biblioteket, studieservicecenter mv. (36 svar) Lokaleforholdene opfylder mine behov i forhold til varetagelsen af min opgave Studentergrundlag Af følsomhedsanalysen der er udarbejdet i forbindelse med Campus Slagelse fremgår den demografiske udvikling for i Region Sjælland for 19-årige med en gymnasial uddannelse. Her fremgår det, at det laveste antal ansøgere til uddannelserne er i 2033 og at det er på et niveau, der antages at være ca. 23 % lavere end det aktuelle niveau. Efter 2033 vil ansøgergrundlaget igen være stigende frem mod Fire af uddannelserne i Roskilde (fysioterapeut, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) er robuste over for et faldende demografisk ansøgergrundlag, idet de i hele tidsperioden forventes at have et større antal 1. prioritetsansøgninger end pladser i dimensioneringen. Læreruddannelsen er sammen med uddannelsen Leisure Management relativt robuste over for et faldende demografisk ansøgertal, men vil være afhængige af at kunne optage ansøgere med lavere prioriteter. Således forventes det aktuelle antal af studerende og medarbejdere i Campus Roskilde fastholdt.

33 CAMPUS ROSKILDE AREALANALYSE Professionshøjskolen Absalon Rønnow Arkitekter A/S december 2017 REDUCERET UDGAVE TIL BRUG FOR BESTYRELSESMØDE D

34 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 PROLOG Campus Roskilde stod færdig i 2012, opført til at huse 3500 studerende og medarbejdere. Siden da er det gået stærkt, og efter 5 år med et stigende antal studerende, næsten fordobling af medarbejderstaben, flere gæstende medarbejdere, øget kursusaktivitet og den højeste belægningsprocent (72% pr. august 2017) på tværs af Absalons lokaliteter, er bygningen nu mere end nogensinde før presset på kvadratmetre. Der er behov for retænkning af de eksisterende faciliteter, så Campus Roskilde fremtidssikres og igen kan skabe de mest optimale rammer om såvel medarbejdernes som de studerendes hverdag og læring. Som et led i den strategiske prioritering Levende Campusmiljøer for hele Absalon, søger denne arealanalyse derfor at afdække og tydeliggøre de konkrete udfordringer og mulige løsninger i de fysiske rammer på Campus Roskilde. På Campus Roskilde finder du et levende studiemiljø MED engagerede undervisere I gode fysiske rammer. professionshøjskolen absalon, hjemmeside 2

35 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE INDHOLD 01 BAGGRUND 06//49 * 02 FREMTIDSSCENARIER 03 OPSUMMERING 50//67 68//71 *Er i denne udgave reduceret til de væsentligste informationer. 3

36 01 Baggrund

37 UNDERSØGELSE OG 06//31 UDFORDRINGER 32//43 BEHOV og ønsker 44//49 RUMPROGRAM

38 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE REDUCERET UDGAVE! UNDERSØGELSE OG UDFORDRINGER Med henblik på at kunne bestemme og formidle personbelastningen på Campus Roskilde, er der lavet følgende undersøgelser: BELÆGNINGSSTATISTIK OPTÆLLING OG REGISTRERING INPUT FRA UDDANNELSER (STYREGRUPPER) Disse er uddybet i den fulde rapport. BELÆGNINGSSTATISTIK Belægningsstatistikken rummer informationer om de bookbare lokaler på campus; det vil sige UV-lokaler, mødebokse, grupperum m.m. Oversigten nedenfor viser en grafisk oversigt over belægningsprocenten på Campus Roskilde. Farvegradienten er lavet ud fra en betragtning om, at det ikke er realistisk med en belægningsprocent højere end 75-80% på grund af skift og pauser og varierende holdstørrelser. Den mørkerøde farve markerer altså lokaler, der på nuværende tidspunkt har en maximal belægning, mens lokaler markeret med rødt ligeledes har en meget høj belægning. Statistikken anvendt til undersøgelsen er vedlagt som bilag i den fulde rapport. Samlet set giver oversigten et billede af et campus med en meget høj belægning på næsten alle lokaler ETAGE A2.33 A2.32 A2.33 A2.33 A2.31 A2.32 A2.30 A2.32 A2.43 A2.31 AA2.30 A2.44 A2.29 A2.31 A2.43 A2.30 A2.43 A2.25 A2.45 A2.44 A2.29 A2.44 A2.29 A2.27 A2.24 A2.25 A2.45 A2.25 A2.45 A2.26 A2.19 A2.24 A2.46 A2.18 A2.19 A2.23 A A2.27 A2.24 A2.27 A2.26 A2.26 A2.19 A2.46 A2.46 A2.18 A2.49 A2.17 A2.18 A2.22 A2.23 A2.48 A2.23 A2.47 A2.49 A2.16A2.17 A2.17 Terrasse A2.49 A2.22 A2.48 A2.22 A2.48 A2.47 A2.15 A2.47 A2.16 A2.16 Terrasse Terrasse A2.57 A2.15 A2.04A2.15 A2.60 A2.59 A2.57 A2.03 A2.58 A2.57 A2.04 A2.60 A2.02 A2.04 A2.60 A2.59 A2.03 A2.01 A2.03 A2.59 A2.58 A2.58 A2.02 A2.02 A2.01 A2.01 Uddannelsesservice A1.31 A1.29 Uddannelsesservice A1.41 Uddannelsesservice A1.31 Ledelse A1.31 A1.29 A1.41 A1.29 A1.43 A1.41 Ledelse Ledelse A1.12 A1.44 A1.43 A1.43 A1.11 A1.12 A1.46 A1.12 A1.44 A1.44 A1.11 A1.48 A1.11 A1.46 A1.46 B1.04 A1.10 A1.48 Bibliotek A1.06 A1.49 A1.48 B1.05 B1.04 A1.10 Bibliotek B1.04 A1.50 A1.08 A1.10 A1.13 Bibliotek A1.06 A1.49 A1.06 A1.49 B1.06 A1.51 B1.05 A1.05 A1.50 B1.05 A1.08 A1.13 A1.50 A1.52 B1.07 A1.04 A1.05 B1.10 B1.30 A1.03 A1.04 B1.11 B1.02 B A1.08 A1.13 B1.06 A1.51 B1.06 A1.05 A1.51 A1.52 B1.07 A1.52 B1.07 A1.04 B1.10 B1.10 B1.30 A1.03 B1.30 A1.03 B1.12 B1.27 B1.11 B1.02 B1.02 B1.14 B1.11 B1.26 B1.27 B1.27 B1.14 B1.01 B1.14 B1.26 B1.26 B1.01 Terrasse B1.01 A0.42 Terrasse Terrasse A0.41 A0.43A0.42 A0.42 A0.41 A0.48 A0.43 A0.41 A0.43 A0.49 A0.48 A0.48 A0.56 A0.47 A0.55 A0.49 A0.49 A0.56 A0.47 A0.54 A0.47 A0.57 A0.56 A0.55 A0.55 A0.54 A0.54 A0.57 A0.57 A0.63 B0.10 A0.62 B0.07 B0.09 A A0.59 A0.58 Kantine A0.63 B0.05 Kantine Indgang B Café Servicedesk A0.63 A0.59 B0.10 A0.58 Kantine A0.62 B0.07 A A0.59 B0.10 A0.58 Kantine B0.09 B0.02 B0.05 A0.05Kantine B0.01 Indgang B0.06B Café Café Servicedesk Servicedesk A0.62 B0.07 B0.09 B0.05 Kantine Indgang B0.02 B0.02 A0.05 B0.01 A0.05 B0.01 B0.06 B B1.12 B1.12 STUEETAGE Ill. 01. Oversigt over samlet belægningsstatistik på Campus Roskilde. Indgang B0.40 B0.39 B0.40 B0.40 Indgang Indgang B0.38 B0.39 B0.39 B0.38 B0.38 BELÆGNINGSPROCENT SAMLET 70% % 50-60% 35-50% 6

39 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE gennemsnitlig Belastning på UNDERVISNINGSlokaler PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALONS ØVRIGE LOKATIONER Efteråret 2016 Slagelse 36,3% Ankerhus 28,8% % BETRAGTES SOM DEN REALISTISKE, MAXIMUM BELÆGNING 74% gennemsnitlig Belastning på UNDERVISNINGSlokaler SEPTEMBER 2016 Næstved 44,6% Normal tid ,6% gennemsnitlig Belastning på UNDERVISNINGSlokaler 60,6% Efteråret 2016 Vordingborg 37,9% Nykøbing Falster 42,3% 49,6% gennemsnitlig Belastning på UNDERVISNINGSlokaler Estimeret PÅ BAGGRUND AF TAL FRA EFTERÅRET OBS! Med ET IKKE-REDUCERET antal lokaler Max tid Ill. 01. Belægningsstatistik udelukkende på undervisningslokaler, tal baseret på efterårssemeret

40 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE MEDARBEJDERFACILITETER UDFORDRINGER Campus er bygget til medarbejdere. Der er sidenhen kommet yderligere 165 medarbejdere til. Der er i dag i alt ca. 250 medarbejdere. Heraf er 181 undervisere. Derudover er der stigning i medarbejdere fra andre campusser, som arbejder i Roskilde nogle dage om ugen. Det er anslået, at der dagligt er mindst 20 medarbejdere, der gæster Campus Roskilde. Det er særligt faciliteterne til lærerforberedelse, der har en meget høj personbelastningen. For få arbejdspladser (reelle arbejdspladser svarende til 25% af underviserne) For få m² Dårlige arbejdsbetingelser (dagslys, indblik m.m.) Fælles for alle medarbejdere findes den udfordring, at lokalerne er udformet til undervisningsformål og derfor ikke skaber de optimale rammer omkring medarbejdernes daglige arbejde. For mange personer pr. lokale (i dag pers.) Vurderingen er, at der er: Behov for flere m² Behov for inspirerende og varierede arbejdspladser Behov for mindre kontorer ØVRIGE UDFORDRINGER BIBLIOTEKET Bibliotekarerne oplever et dårligt arbejdsmiljø grundet støj fra det store atrium samt træk fra ovenlysvinduerne. Der er et behov for et backoffice med fem arbejdspladser. APV-sag. STUDIEZONER Behov for inspirerende og varierede studiepladser; herunder afskærmede huler, læsesal, arbejdsstationer med skærme, gruppearbejdszoner og bløde zoner. Behov for flere vejlederrum. FAGLOKALER Fælles for alle seks uddannelser er et ønske om mere praksisnære og autentiske undervisningsmiljøer samt en større synlighed af uddannelsernes forskellige fagligheder. STUDIEVEJLEDNING Behov for samtalerum og for at komme tættere på de studerende samt studieservice. KURSUSAKTIVITET Øgede efter- og videreuddannselsesaktiviteter medfører stigende lokalebehov og professionalisering. MØDEFACILITETER Stigende behov for såvel større som mindre mødelokaler og ringezoner. UDEAREALER Rum til ophold og undervisning. En grøn oase, hvor studiemiljøet kan vokse. 8

41 9 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE

42 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 RUMPROGRAM På baggrund af registrering, undersøgelser og udfordringer kan der opstilles et rumprogram over manglende faciliteter. Rumprogrammet er opdelt i eksisterende faciliteter i Bygning A og Bygning B, mens manglende faciliteter er opdelt i to kategorier: Need to Have og Nice to Have. Need to Have er baseret på faktiske krav samt funktioner, der i dag har en meget høj belægningsprocent, svarende til over 60%. Nice to Have er lavet som en samlet bruttoliste, der lægges oveni funktionerne fra Need to Have. Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) BYGNING A Undervisningslokaler - Store Multi UV lokaler - Almindelige Multi UV lokaler - Almindelige UV lokaler - Auditorium m² m² m² 278 m² 715 m m m m 2 Faglokaler (inkl. sekundære funktioner) - Musik / Drama - Natur / Teknik + Biologi - Værksteder - Fys. behandling - Briksrum - Sengestue m² m² m² 184 m² m² m² 343 m m m m m m 2 Grupperum m² 116 m² 44

43 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) BYGNING A fortsat Bibliotek m² 349 m 2 Kantine - Stor kantine - Lille kantine - Kantine køkken inkl køle / frys - Café m² 186 m² - 54 m² 271 m m m 2 54 m 2 Medarbejderfaciliteter - Projektzone - Stillezone - Gæstende medarbejdere m² 5-21 m² 61 m² 248 m 2 70 m 2 61 m 2 Mødefaciliteter - Møderum - Samtalerum m² 9-10 m² 92 m 2 55 m 2 Konference 1 66 m² 66 m² Administration - Studieservicecenter, inkl desk - Facility Service - Ledelse (faste arbejdspladser) - CFU m² 9 m² 72 m² m² 185 m 2 9 m 2 72 m 2 82 m 2 Toiletter m² 181 m 2 Service- og teknikrum (inkl rengøring) m 2 Gangarealer (inkl. fordeling, trapper + elevatorer) m² SAMLET 7804 m 2 brutto 9908 m² 45

44 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) BYGNING B Undervisningslokaler - Store Multi UV lokaler - Almindelige Multi UV lokaler 3 / 6 3 / m² m² 347 m m 2 Multihal (inkl depot) m² 629 m 2 Multibevægelseshal m² 339 m 2 Omklædning m² 136 m 2 Grupperum m² 29 m 2 Student Lounge 1 91 m² 91 m 2 medarbejderfaciliteter 1 50 m² 50 m 2 Administration - Ledelseszone (flyverplads) - Studievejledning m² m² 49 m 2 39 m 2 Konference m² 161 m 2 Toiletter m² 42 m 2 Service- og teknikrum (inkl rengøring) m 2 Gangarealer (inkl. fordeling, trapper + elevatorer) m² SAMLET 3019 m 2 brutto 3819 m² SAMLET (BYGNING A + B) m² brutto m² 46

45 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) NEED TO HAVE Medarbejderfaciliteter - Lærerforberedelse (svarende til 65% af underviserne) m² 170 m² Bibliotek - Backoffice (5 kontorpladser) 1 20 m² 20 m² Mødefaciliteter - Vejlederum (2-4 pers.) - Små møderum (8-10 pers.) - Store møderum (20-25 pers.) m² 35 m² 65 m² 15 m² 35 m² 65 m² Studiezoner - Blød zone til gruppearbejde - Grupperum m² 20 m² 50 m² 60 m² Faglokaler - Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter (lærer- og pædagoguddannelsen) - Køkken (lærer- og pædagoguddannelsen) - Billedkunst (lærer- og pædagoguddannelsen) m² 100 m² 100 m² 200 m² 100 m² 100 m² TOILETTER, Service- og teknikrum (procentsats baseret på eksist. bygninger)** Gangarealer (procentsats baseret på eksist. bygninger)** SAMLET BRUTTO* 70 m² 300 m² 1185 m² 1540 m² *Baseret på faktor 1,3 af netto m² ** Kun aktuel for nybyggeri 47

46 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) NICE TO HAVE Medarbejderfaciliteter (op til 80% af medarbejderne)* - Lærerforberedelse m² 100 m² Bibliotek - Nyt bibliotek* 1 (350 m²) (350 m²) Mødefaciliteter - Vejlederum (2-4 pers.) - Små møderum (8-10 pers.) - Store møderum (20-25 pers.) m² 35 m² 65 m² 60 m² 70 m² 65 m² Studiezoner - Blød zone til gruppearbejde - Gruppearbejdspladser - Grupperum - Læsesal m² m² 100 m² 120 m² 300 m² Faglokaler - Særligt faglokale, L AB Salon (Leisure Management) - Særligt faglokale (Socialrådgiveruddannelsen) - Samtalerum (Socialrådgiveruddannelsen) - Særligt faglokale, Skill LAB (Sygeplejerskeuddannelsen) - Medicinrum (Sygeplejerskeuddannelsen) - Bolig (Sygeplejerskeuddannelsen) - Øvelokale Hjerte Lunge Redning (Sygeplejerskeuddannelsen) m² 110 m² 20 m² 110 m² 15 m² 50 m² 20 m² 175 m² 110 m² 20 m² 110 m² 15 m² 50 m² 20 m² Undervisningslokaler - Auditorie (80 pers.) - Stort undervisningslokale (45 pers.) m² 170 m² 300 m² 170 m² Studievejledning - Backoffice (2-3 ekstra kontorpladser) - Samtalerum - Ny placering m² 15 m² - 20 m² 15 m² - 48

47 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto) NICE TO HAVE fortsat Kursusaktivitet - Auditorium (80 pers.) m² 600 m² TOILETTER, Service- og teknikrum (procentsats baseret på eksist. bygninger)**** Gangarealer (procentsats baseret på eksist. bygninger)**** SAMLET BRUTTO** 90 m² 625 m² 3235 m² 4205 m² * Baseret på 12 m³/pers. ** Frigør tilsvarende m² til andre faciliteter og medregnes derfor ikke. *** Baseret på faktor 1,3 af netto m² **** Kun aktuel for nybyggeri 49

48 02 fremtidsscenarier

49 52//53 SCENARIE A: INTErn omorganisering SCENARIE B: 54//59 TILBYGNING

50 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 SCENARIE A: INTERN OMORGANISERING Gennem en intern omorganisering indenfor eksisterende rammer, frigøres areal til de mest presserende af de manglende faciliteter under Need to have. Da det gøres indenfor eksisterende rammer er det ikke nødvendigt at indberegne ekstra plads til gangarealer, ekstra toiletter, teknik m.m. Campus Roskilde har i forvejen en høj belægningsprocent på størstedelen af lokalerne. I dette scenarie er det derfor kun muligt at tage udgangspunkt i at indpasse det absolut nødvendige. Den mest pressende udfordring på Campus Roskilde ifølge den gennemførte undersøgelse er faciliteterne til lærerforberedelse. Det er derfor udelukkende disse, der findes plads til i dette scenarie. Hvis der indenfor de eksisterende rammer skal findes plads til de manglende kvadratmetre til lærerforberedelse, svarende til minimum 170 m², vil det betyde, at en stribe undervisningslokaler skal konverteres til lokaler for lærerforberedelse. Da alle øvrige eksisterende lokaletyper har konkrete funktioner, der som i nævnt i afsnittet om Belægningsstatistikken s. 6-15, ikke kan undværes, er UV-lokalerne den eneste lokaletype, der kan konverteres. Som vist på grafikken på side 54, svarer den absolut minimale tilføjelse til 3 undervisningslokaler på 2. sal i Bygning A (som eksempel). De tre lokaler er udvalgt helt vilkårligt med henblik på at illustrere det fysiske og rumlige omfang af en mulig intern omorganisering. De lokaler, der i forvejen anvendes til lærerforberedelse såvel som øvrige medarbejder- og administrationsfaciliteter, anvendes i dette scenarie fortsat hertil. I ovenstående eksempel betragtes udfordringen udelukkende ud fra et kvadratmetermæssigt perspektiv, men det er vigtigt at pointere, at behovet for kvadratmetre potentielt vil være større, idet der skal findes plads til faciliteterne indenfor eksisterende rumligheder, der i dag anvendes til andre formål. Lokalerne er udformet til at rumme undervisning og en konverte-ring af lokalerne til 6-8 personers kontorer vil ikke være mulig (med mindre langt flere eksist. UV-lokaler konverteres). Rummene vil kunne indrettes til større kontorer med plads til mellem 15 og 24 arbejdspladser i hver. I forhold til at sikre funktionaliteten og kvaliteten af medarbejderfaciliteterne, er denne løsning derfor ikke optimal. Det er ikke muligt at løse fordelingen af kvadratmetre på en optimal vis. Der vil komme til at være en skævvridning, hvor nogle vil komme til at få en lille smule mere end nødvendigt, mens andre vil få en lille smule mindre end nødvendigt. Alternativt skal alle have en lille smule mere end nødvendigt og så fylder faciliteterne mere end de absolut behøver. Et eksempel er den eksisterende situation, hvor gæstende medarbejdere har mere plads end de behøver, fordi de er placeret i to tidligere UV-lokaler, fremfor at være placeret i ét stort, der matcher deres behov. De kan ikke undvære det ene af lokalerne, da de i så fald vil mangle kvadratmetre. Til gengæld har de derfor omkring 50 m² for meget. Når der er tale om indpasning af nye faciliteter i eksisterende rammer kan man derfor ikke måle sort på hvidt på antallet af m². Ligeledes skal det nævnes, at det af praktiske såvel som funktionelle årsager ville være fordelagtigt, at medarbejderfaciliteterne var samlet ét sted på campus. Konvertering af 3 undervisningslokaler vil yderligere kun være mulig ved udvidet undervisningstid, og vil medføre en højere belægning på UV-lokalerne, særligt i tidsrummet , hvor udnyttelsen i dag i forvejen er højest. Den interne omorganisering løser én enkelt udfordring, men udløser samtidig en række nye udfordringer, jf. konklusionen på s

51 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE NEED to have LÆRERFORBEREDELSE KONVERTERING AF UV-LOKALER - frigør plads, men medfører udvidet undervisningstid FREMTIDSSCENARIE A // INTERN OMORGANISERING bygning A + B (eksisterende) INTERN omorganisering (konvertering af eksisterende UV-lokaler til lærerforberedelse under Need to Have) need to have (lærerforberedelse) SAMLET m² i alt (netto) m² m² 170 m² m² 53

52 A1.05 A1.04 A1.03 A1.06 A1.41 Uddannelsesservice Ledelse A1.31 A1.29 A1.43 A1.44 A1.46 A1.49 A1.50 A1.51 B1.27 B1.02 B1.26 B1.01 B1.14 B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 B1.11 A1.52 B1.30 A1.48 B B1.12 Terrasse Terrasse A A2.01 A2.02 A2.03 A2.04 A2.15 A2.23 A2.22 A2.16 A2.17 A2.18 A2.19 A2.24 A2.25 A2.31 A2.32 A2.33 A2.43 A2.44 A2.45 A2.46 A2.57 A2.49 A2.30 A2.29 A2.27 A2.26 A2.48 A2.47 A2.60 A2.59 A2.58 A0.42 A0.41 B A A0.43 A0.47 A0.49 A0.63 A0.62 B0.05 B0.07 B0.09 B0.10 B0.06 B0.40 B0.39 B0.38 A0.57 A0.59 A0.56 A0.55 A0.54 A0.48 A0.58 B0.02 B0.01 A0.05 Kantine Kantine Indgang Indgang A1.08 Servicedesk Café A1.10 A1.11 Bibliotek A1.13 A1.12 A1.05 A1.04 A1.03 A1.06 A1.41 Uddannelsesservice Ledelse A1.31 A1.29 A1.43 A1.44 A1.46 A1.49 A1.50 A1.51 B1.27 B1.02 B1.26 B1.01 B1.14 B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 B1.11 A1.52 B1.30 A ETAGE B B1.12 Terrasse Terrasse A 2. ETAGE A2.01 A2.02 A2.03 A2.04 A2.15 A2.23 A2.22 A2.16 A2.17 A2.18 A2.19 A2.24 A2.25 A2.31 A2.32 A2.33 A2.43 A2.44 A2.45 A2.46 A2.57 A2.49 A2.30 A2.29 A2.27 A2.26 A2.48 A2.47 A2.60 A2.59 A2.58 A0.42 A0.41 STUEETAGE B A A0.43 A0.47 A0.49 A0.63 A0.62 B0.05 B0.07 B0.09 B0.10 B0.06 B0.40 B0.39 B0.38 A0.57 A0.59 A0.56 A0.55 A0.54 A0.48 A0.58 B0.02 B0.01 A0.05 Kantine Kantine Indgang Indgang A1.08 Servicedesk Café A1.10 A1.11 Bibliotek A1.13 A1.12 A1.05 A1.04 A1.03 A1.06 A1.41 Uddannelsesservice Ledelse A1.31 A1.29 A1.43 A1.44 A1.46 A1.49 A1.50 A1.51 B1.27 B1.02 B1.26 B1.01 B1.14 B1.04 B1.05 B1.06 B1.07 B1.10 B1.11 A1.52 B1.30 A ETAGE B B1.12 Terrasse Terrasse A 2. ETAGE A2.01 A2.02 A2.03 A2.04 A2.15 A2.23 A2.22 A2.16 A2.17 A2.18 A2.19 A2.24 A2.25 A2.31 A2.32 A2.33 A2.43 A2.44 A2.45 A2.46 A2.57 A2.49 A2.30 A2.29 A2.27 A2.26 A2.48 A2.47 A2.60 A2.59 A2.58 A0.42 A0.41 STUEETAGE B A A0.43 A0.47 A0.49 A0.63 A0.62 B0.05 B0.07 B0.09 B0.10 B0.06 B0.40 B0.39 B0.38 A0.57 A0.59 A0.56 A0.55 A0.54 A0.48 A0.58 B0.02 B0.01 A0.05 Kantine Kantine Indgang Indgang A1.08 Servicedesk Café A1.10 A1.11 Bibliotek A1.13 A1.12 Ill. XX. Oversigt over intern omorganisering Eksisterende lærerforberedelse Absolut minimum tilføjelse Øvrige medarbejderfaciliteter SIGNATUR OMORGANISERING CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December

53 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE TJEKLISTE: NEED TO HAVE Medarbejderfaciliteter (svarende til 65% af medarbejderne) Bibliotek - Backoffice (5 kontorpladser) Mødefaciliteter - Vejlederum (2-4 pers.) x 4 - Små møderum (8-10 pers.) x 1 - Store møderum (20-25 pers.) x 1 Studiezoner - Blød zone til gruppearbejde - Grupperum Faglokaler - Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter - Køkken - Billedkunst KONKLUSION Omorganiseringen indenfor eksisterende rammer opstiller en række nye udfordringer: Kun én enkelt udfordring løses Rummene er ikke udformet til de nye funktioner, og udgør derfor ikke en optimal ramme herfor Mellem 15 og 24 kontorpladser pr. lokale Eksisterende og fortsat spredning af medarbejderfaciliteter er ikke optimal Undervisningstiden udvides og undervisningslokalerne vil få en endnu højere belægningsprocent Vurdering: Scenarie A er en kortsigtet løsning, der kun løser én enkelt ud af de i alt 5 udfordringer under Need to have. Scenarie A skaber nye udfordringer, idet der nedlægges eksist. UV faciliteter. Scenarie A kan derfor ikke anbefales. 55

54 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 SCENARIE B: TILBYGNING Scenariet undersøger, hvordan en intern omorganisering i kombination med en tilbygning kan løse de udfordringer, der er registreret i arealanalysen. På Campus Roskilde er der i dag en skævvridning i fordelingen af kvadratmetre til medarbejderne nogle har en lille smule for meget, mens andre har alt for lidt. Det skyldes både manglende kvadratmetre, men også placeringen af de forskellige faciliteter i lokaler, der er udført til andre formål, hvilket er en betydelig udfordring i forhold til arealoptimeringen. Ved at placere alle medarbejder- og administrationsfaciliteter samlet i en ny tilbygning, kan der opnås en optimeret disponering af kvadratmetrene for disse funktioner. Det betyder, at der kan spares kvadratmetre i forhold til at finde plads indenfor eksisterende rammer, hvor rummene ikke har de rette størrelser og dimensioner, hvilket tilmed går ud over rummenes funktionalitet. Med det frigivne areal i de eksisterende bygninger bliver det muligt at løse en række andre udfordringer, som i undersøgelsen er defineret som Need to Have. Et forslag til hvordan den fremtidige disponering af faciliteterne kunne se ud indgår i scenariet og vises på de efterfølgende sider. Tilbygningen er dimensioneret ud fra ønsket om at opnå en høj grad af mindre kontorer af størrelser svarende til 4-6 personer af hensyn til at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne. Der er ligeledes ganget en faktor 1,3 til, som udgangspunkt for gangarealer og fordeling, toilletter, teknikrum m.m. Projekt-/og pausezoner indgår naturligvis også som en del af medarbejderfaciliteterne. Faktoren vil i sidste ende afhænge af arkitekturen, og arealerne er således kun vejledende. Flyttes medarbejder- og administrationsfaciliteterne til en ny tilbygning, frigives areal i de eksisterende bygninger således at lokalerne igen kan rumme det, de er udformet til at danne en god ramme omkring - nemlig undervisning. Følgende faciliteter flyttes i scenariet til en ny tilbygning: - Lærerforberedelse - Flyverpladser til gæstende medarbejdere - Ledelse - Uddannelsesservice/Administration - Facility Service - Studievejledning 56

55 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE NEED to have Bibliotek - Backoffice (5 kontorpladser) Mødefaciliteter - Vejlederum (2-4 pers.) - Små møderum (8-10 pers.) - Store møderum (20-25 pers.) FLYTTES Lærerforberedelse (Need to Have) Flyverpladser, gæstende medarb. Ledelse Uddannelsesservice/Administration Facility Service Studievejledning Studiezoner - Blød zone til gruppearbejde - Grupperum Faglokaler - Laboratorie/Værksted - Køkken - Billedkunst m² (1480 m²) FREMTIDSSCENARIE b // tilbygning bygning A + B (eksisterende) INTERN omorganisering (konvertering af eksisterende medarbejder- og administrationsfaciliteter) TILBYGNING SAMLET * - Medarbejder- og administrationsfaciliteter SAMLET TILBYGNING BRUTTO** m² i alt (netto) m² 1140 m² m² 1480 m² *Baseret på estimeret kvadratmeterpris på kr/brutto m² (jf. økonomisk ramme) **Baseret på at brutto arealet udgør faktor 1,3 af netto m² 57

56 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Intern omorganisering Følgende scenarie er ikke et fast defineret løsningforslag, men skal blot fungere som en kvalitetssikring for, at de frigjorte kvadratmetre rent faktisk kan rumme de øvrige manglende funktioner. Se illustration s. 59. På 2. sal konverteres det tidligere lærerforberedelse i lokalerne A til et nyt og lyst billedkunstlokale i direkte forbindelse med tagterrassen. Stillezonen med flyverpladser til gæstende medarbejdere i lokale A2.15 lægges sammen med UV-lokalet i A2.16, og konverteres til et faglokale med køkkenfaciliteter. Det nedlagte UV-lokale i A2.16 flyttes til det tidligere projektzone for medarbejdere i lokale A2.57. De fire skypelokaler konverteres til fire vejlederrum. På 1. sal frigøres Uddannelsesservice-/Administration til et disponibelt lokale, der enten kan konverteres til et nyt faglokale med laboratorie- og værkstedsfaciliteter, eller alternativt til en ny læsesal eller en anden funktion fra listen over Nice to Have. Mødelokalet i forlængelse af Uddannelsesservice bliver tilgængeligt for alle brugere. Ledelsens tidligere lokale fritlægges til et disponibelt lokale, der enten kan konverteres til et stort møderum eller et UV-lokale. CFU s lokaler konverteres til nyt backoffice for bibliotekarerne. Stillezonen for alle medarbejdere i lokale B1.02 konverteres til to grupperum. Den bløde zone til gruppearbejde i bibliotekszonen udvides og gøres mere intim, mens der indrettes en mere åben zone til gruppearbejde udenfor de disponible lokaler. I stuetagen konverteres studievejledningen til to grupperum, mens der etableres et stort mødelokale i den tidligere stillezone for gæstende ledere. Med den definerede tilbygning, en intern omorganisering og disponering af det frigivne areal i de eksisterende bygninger løser Scenarie B således fem ud af fem udfordringer, der i undersøgelsen er vurderet som værende Need to Have. 58

57 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE ETAGE A2.33 A2.32 A2.33 A2.33 A2.31 A2.32 A2.30 A2.32 A2.43 A2.31 A2.30 A2.44 A2.29 A2.43 A2.30 A2.43 A2.25 A2.45 A2.44 A2.29 A2.44 A2.29 A2.27 A2.24 A2.25 A2.25 A A2.45 A2.45 A2.26 A2.27 A2.19 A2.24 A2.27 A2.24 A2.26 A2.46 A2.26 A2.18 A2.19 A2.19 Billedkunst A2.23 A2.46 A2.46 A2.18 A2.49 A2.17 A2.18 A2.22 A2.23 A2.48 A2.23 A2.47 A2.49 A2.16A2.17 A2.17 Terrasse A2.49 A2.22 A2.48 A2.22 A2.48 A2.47 A2.15 A2.47 A2.16 A2.16 Terrasse Terrasse A2.57 A2.15 A2.04A2.15 A2.60 A2.59 A2.57 A2.03 A2.58 A2.57 A2.04 A2.60 A2.02 A2.04 A2.60 A2.59 A2.03 A2.59 A2.58 A2.01 A2.03 A2.58 A2.02 A2.02 A2.01 A2.01 Vejlederrum Køkken Disponibelt lokale (fx. Laboratorie/værksted Disponibelt lokale A2.31 A Uddannelsesservice A1.31 / Læsesal) A1.29 Uddannelsesservice A1.41 Lille mødelokale Uddannelsesservice A1.31 Ledelse A1.31 A1.29 A1.41 Gruppearbejde Ledelse A1.43 A1.41 Backoffice A1.29 Ledelse A1.12 A1.44 A1.43 bibliotekarer A1.43 A1.11 A1.12 A1.46 A1.12 A1.44 A1.44 A1.11 A1.48 A1.11 A1.46 A1.46 B1.04 A1.10 A1.48 Bibliotek A1.06 A1.49 A1.48 B1.05 B1.04 A1.10 Bibliotek B1.04 A1.50 A1.08 A1.10 A1.13 Bibliotek A1.06 A1.49 A1.06 Blød A1.49 B1.06 A1.51 B1.05 A1.05 A1.50 B1.05 A1.08 studie A1.13 A1.50 A1.08 A1.13 A1.52 B1.07 B1.06 zone A1.51 B B1.06 A1.05 A1.51 A1.04 A1.05 A1.52 B1.10 B1.07 A1.52 B1.07 B1.30 A1.03 A1.04 A1.04 B1.10 B1.11 B1.10 B1.02 B1.30 A1.03 B1.30 A x grupperum B1.12 B1.27 B1.11 B1.02 B1.02 B1.14 B1.11 B1.26 B1.27 B1.27 B1.14 B1.01 B1.14 B1.26 B1.26 B1.01 Terrasse B1.01 A0.42 Terrasse Terrasse A0.41 A0.43A0.42 A0.42 A0.41 A0.48 A0.43 A0.41 A0.43 A0.49 A0.48 A0.48 A0.56 A0.47 A0.55 A0.49 A0.49 A0.56 A0.47 A0.54 A0.47 A0.57 A0.56 A0.55 A0.55 A0.54 A0.54 A0.57 A0.57 A0.63 A0.59 B0.10 A A0.58 Kantine A0.63 A0.59 Café Servicedesk A A0.63 A0.59 B0.10 A0.58 Kantine A0.62 B0.07 B0.10 A0.58 Kantine B Café B0.09 Café Servicedesk Servicedesk A0.62 B0.07 B0.05 A0.62 B0.07 B Kantine B0.09 B0.09 Indgang B0.05 B0.02 B0.05 A0.05Kantine Indgang B x grupperum Indgang B0.06 B0.02 B0.02 A0.05 B0.01 A0.05 B0.01 B0.06 B0.06 B ETAGE B1.12 B1.12 STUEETAGE Ill. 66. Oversigt over intern omorganisering Stort mødelokale UV-lokale A2.16 flyttes hertil Indgang B0.40 Flyttes til ny tilbygning Flyttes internt B0.39 B0.40 B0.40 Indgang Indgang B0.38 B0.39 B0.39 B0.38 B0.38 SIGNATUR OMORGANISERING 59

58 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Tilbygning Campus Roskilde har oprindeligt været tænkt som et større anlæg bestående af fire volumener, hvoraf to i dag er opført. En ny tilføjelse til anlægget vil derfor heller ikke være fremmed for helheden, hvis den udføres i overensstemmelse med arkitekturen i de eksisterende bygningsvolumener. Kobling til det indre liv Placeringen af de to volumener, der oprindeligt var tænkt som en del af Campus Roskilde, udgør to oplagte placeringer for en tilbygning, der således vil koble sig direkte på det indre liv og flow i bygningen. 60

59 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE Placering mod øst Ved at placere tilbygningen mod øst skabes der en relation til de eksisterende bygningsvolumener og det indre liv, der fortsat lader bygning A være campus centrale hjerte. Der kan på denne måde ligeledes skabes et uderum mellem bygning A og den nye tilbygning, der er afskærmet, men som stadig vil få direkte sol i løbet af dagen. der findes ikke én Entydig placering for en ny tilbygning, idet der er fordele og ulemper ved begge placeringer. Placering mod vest Der er et stort ønske om nye, forbedrede uderum. Det er derfor vigtigt at der tages højde herfor i placeringen af en tilbygning. I forhold til sol og skygge vil den mest optimale placering af uderum være som en del af arealerne mod syd og øst for bygningerne, idet de høje bygningsvolumener skaber en hel del skygge mod vest. Dog er der i samme placering en del støjgener fra de tilstødende veje, Trekroner Alle og Trekroner Parkvej samt Holbækmotorvejen på den anden side af volden. Støjedæmpende indsatser kan være en del af den samlede løsning. Disse overvejelser taler for en placering af tilbygningen mod vest, hvor tilbygningen vil optage et byggefelt, der ligger i skygge i længere perioder end mod øst. 61

60 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Tegnet rumprogram Kapaciteten i Scenarie B er rumliggjort og søgt verificeret ved hjælp af et tegnet rumprogram. Der er udarbejdet en række standard rumligheder for de konkrete faciliteter, herunder kontorer, som skaber mulighed for fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer i behov og ønsker. Flyverarbejdspladser Der etableres flyverarbejdspladser til henholdsvis lærerforberedelse og gæstende medarbejdere. Arbejdspladserne udformes hovedsageligt som 6-pers. kontorer, men kan udvides hvor det er nødvendigt af hensyn til arealoptimering og ønsket om variation til enten 9-pers. eller 12-pers. kontorer. Flyverarbejdspladserne indrettes ikke med fast opbevaring, idet opbevaring i nær tilknytning til arbejdspladsen skaber større tendens til nesting, hvor den enkelte medarbejder langsomt indtager og indretter en udvalgt arbejdsplads til sin egen. Dermed mister arbejdspladsen sin funktion som flyverplads. Istedet tænkes opbevaring som en del af gangforløbene og gerne i kombination med andre funktioner, fx. locker-øer, der også fungerer som højborde, hvor medarbejderne kan mødes uformelt, til små møder m.m. FASTE ARBEJDSPLADSER De faste arbejdspladser indrettes med lidt større borde samt begrænset opbevaring. Derfor optager disse rum også lidt flere kvadratmetre pr. arbejdsplads. På samme måde som med flyverpladserne indrettes de faste arbejdspladser såvidt muligt i små kontorer, men må af hensyn til arealoptimeringen og mulighed for variation udvides til hhv. 6-pers. eller 8-pers. kontorer nogle steder. FÆLLES FACILITETER Der etableres fælles samtale- og møderum, der kan anvendes på tværs af brugergrupperne. De åbne projektzoner er tænkt som åbne flader, indrettet med inventar der skaber mulighed for variation i arbejdsmiljøet i løbet af dagen alt efter opgave, behov og humør. De åbne flader i tilbygningen skaber mulighed for et øget antal arbejdspladser og er samtidig med til at skabe et hus, der fornemmes mere åbent, lyst og levende. SEKUNDÆRE FACILITETER Toiletter, elevatorer og trapper udgør nødvendige sekundære faciliteter, der også optager plads i bygningens volumen. Det skal understreges, at det tegnede rumprogram ikke indeholder en arkitektonisk bearbejdning af disponeringen. Ill. 67. Multifunktionel locker-ø med mulighed for touch down. Ill. 68. Eksempel på en åben projekt-/pausezone. 62

61 TEGNET RUMPROGRAM Campus Roskilde Roskilde Arealanalyse December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE LYVER ARBEJDSPLADSER FLYVER ARBEJDSPLADSER FASTE ARBEJDSPLADSER FASTE ARBEJDSPLADSER FÆLLES FÆLLES FACILITETER FACILITETER Ideal kontor" "Ideal kontor" pers. 6 pers. FLYVERARBEJDSPLADSER 6-pers. kontor Borde: Borde: 120 x 80 cm 120 x 80 cm 1 Opbevaring: Opbevaring: Borde: 120 x 80 cm Opbevaring: - FASTE ARBEJDSPLADSER "Ideal kontor" "Ideal kontor" 4 pers. 4 pers. 4-pers. kontor 5500 Borde: 140 x 80 cm + Opbevaring: + FÆLLES FACILITETER Samtalerum, 2-4 pers pers. 9 kontor pers. 6 kontor Møderum Møderum 8-10 pers pers. Møderum, 8-10 pers pers. kontor pers.kontor 8 Åbneprojektzoner Opbevaring: Opbevaring: + Samtalerum Samtalerum 2-4 pers. 2-4 pers ellem kontor Mellem kontor pers. 9 pers Mellem kontor Mellem kontor 6 pers tort kontor Stort kontor 2 pers. 12 pers Stort kontor Stort kontor 8 pers Åbne projektzoner Åbne projektzoner Borde: 140 x 80 cm OPBEVARING Locker-øer - Touch Down, meeting points 181 stk. PBEVARING OPBEVARING ocker-øer Locker-øer - Touch Down, - Touch Meetingpoints Down, Meetingpoints 81 stk. 181 stk. SEKUNDÆRE FACILITETER Toiletter (inkl. reng.) 6 stk x 2 34 m² Elevator 1 stk/etage Locker-væg 181 stk. (5 ovenpå hinanden) ocker-væg Locker-væg 81 stk. (5181 ovenpå stk. (5 hinanden) ovenpå hinanden) Minimumtrappe 1 stk/etage Ill. 69. Tegnet rumprogram 63

62 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 SIGNATUR (eksist. pladser) Lærerforberedelse (181 medarb.) Gæstende medarb. (20 medarb.) Ledelse (18 medarb.) Studieservice-/administration (26 medarb.) Studievejledning (5 medarb.) STUEETAGE Toiletter (inkl. reng.) 6 stk 34 m² ca. 20 pladser Møderum Møderum ca. 4 pladser Indgang fra eksisterende bygning Ill. 70. Diagrammatisk plandisponering af kapacitet i tilbygningens stueetage. 64

63 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE 1 SAL Toiletter (inkl. reng.) 6 stk 34 m² ca. 16 pladser Samtale Samtale Samtale Samtale ca. 4 pladser Indgang fra eksisterende bygning Ill. 71. Diagrammatisk plandisponering af kapacitet i tilbygningens 1. sal. 65

64 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 Placering mod øst Placering mod vest MEDARBEJDERFACILITETER Lærerforberedelse: 78 ud af 181 pladser (43%) Åbne projektzoner, 34 pladser (19%) Åbne pausezoner, 8 pladser (4%) I alt 120 pladser (66%) Gæstende medarbejdere: 20 pladser Ledelse: 18 pladser Uddannelsesservice-/Administration: 26 pladser Studievejledning: 5 pladser FORDELE/ULEMPER + Overholder økonomisk ramme + Plads til gæstende medarbejdere + Plads til studieservice-/administration + Plads til ledelse + Plads til studievejledning + Plads til 66% af underviserne (inkl. projekt- og pausezoner) 66

65 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE TJEKLISTE: NEED TO HAVE Medarbejderfaciliteter (svarende til 65% af medarbejderne) Bibliotek - Backoffice (5 kontorpladser) Mødefaciliteter - Vejlederum (2-4 pers.) x 4 - Små møderum (8-10 pers.) x 1 - Store møderum (20-25 pers.) x 1 Studiezoner - Blød zone til gruppearbejde - Grupperum Faglokaler - Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter - Køkken - Billedkunst KONKLUSION En ny tilbygning i kombination med en omorganisering og disponering af det frigivne areal i de eksisterende bygninger sikrer: størst mulig optimering af kvadratmetrene størst mulig funktionalitet i det samlede bygningsanlæg gennem anvendelse af lokalerne til dét, de er udformet til at danne ramme omkring En overskuelig og mere logisk fordeling af funktioner Vurdering: Scenarie B løser 5 ud af de 5 udfordringer under Need to Have. Scenarie B skaber yderligere to disponible lokaler i bygning A. Scenarie B kan derfor anbefales som en god løsning. 67

66 03 OPSAMLING

67 70//71 FREMTIDENS CAMPUS ROSKILDE

68 CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017 FREMTIDENS CAMPUS ROSKILDE Campus Roskilde står i dag overfor en række udfordringer, hvoraf nogle nødvendigvis må løses, hvis campus i fremtiden skal leve op til ambitionerne om at danne gode fysiske rammer omkring både de studerendes og medarbejdernes hverdag. Intern omorganisering Gennem en intern omorganisering løses den mest presserende udfordring; flere kvadratmetre til lærerforberedelse for campus undervisere. Denne løsning kræver nedlæggelse af et antal UVlokaler og dermed også udvidet undervisningstid. Til trods for manglen på kvadratmetre vurderes det ud fra tællerunden, at lærerforberedelsesfaciliteterne kun har en middel belægning. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er plads til ret mange af underviserne, hvorfor kulturen omkring det at arbejde på campus måske er blevet udfordret. Men det er også et spørgsmål om at skabe nogle inspirerende og attraktive faciliteter, som underviserne har lyst til at bruge - nogle arbejdspladser der holder dem på campus. Undervisernes tilstedeværelse er en vigtig brik i det levende campusmiljø. Selvom det sandsynligvis kan lade sig gøre at nedlægge et antal UV-lokaler og udvide undervisningstiden, er man nødt til også at vurdere sagen kvalitativt. Hvis rummene skal anvendes til lærerforberedelse vil der af hensyn til arealudnyttelsen minimum blive opstillet 15 almindelige kontorpladser i hvert lokale. Lokalerne er udformet til at rumme undervisning og matcher derfor ikke optimalt set undervisernes behov for mindre kontorer, hvor der kan findes ro til koncentration og fordybelse og hvor der er gode dagslysforhold på alle pladser. Samme udfordring ses i dag i de øvrige medarbejderfaciliteter, der ligeledes er placeret i rum, der oprindeligt har været tiltænkt undervisning. Faciliteterne til lærerforberedelsen har, ligesom de øvrige faciliteter til medarbejdere, behov for forbedring - ikke kun i forhold til antallet af kvadratmetre, men også i forhold til funktionaliteten. Yderligere løser en intern omorganisering udelukkende udfordringen i forhold til medarbejderfaciliteter, mens der stadig vil være andre udfordringer, der fortsat skaber pres på campus faciliteter. En intern omorganisering vurderes derfor kun at være en delvis og ganske kortsigtet løsning. Tilbygning + intern omorganisering Ved at flytte og samle alle medarbejdere i en ny tilbygning sikres størst mulig optimering af kvadratmetre samt ikke mindst funktionaliteten og kvaliteten heraf. Den nye tilbygning kan udformes ud fra medarbejdernes behov for mindre kontorer og zoner med større variation i inventaret, så der skabes mulighed for skiftende arbejdsstillinger og -miljøer efter arbejdsopgaver, behov og ønsker. Der findes yderligere en række fordele ved, at medarbejderne får deres eget hus. I dag udgør de store glaspartier i lærerforberedelsesfaciliteterne en problematik hos en del af underviserne, der føler sig beskuet og udstillet for de studerende. En større grad af privathed kan derfor netop være dét, der skal til for at holde underviserne på campus udenfor undervisningen. Desuden vil det være en fordel for medarbejderne at være samlet, når opgaver skal løses på tværs. Der fritlægges ligeledes et stort antal kvadratmetre i de eksisterende bygninger, der kan konverteres og anvendes til at løse øvrige udfordringer. Derfor vurderes en tilbygning også at være en mere langsigtet løsning. Sammenstilling Campus Roskilde er vokset til en størrelse, der ikke længere matcher de eksisterende bygningers volumen og indretning. Udfordringerne kan ikke løses alene gennem en intern omorganisering, og det må derfor konkluderes, at en tilbygning er den bedste løsning. 70

69 December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE FREMTIDSSCENARIE A // INTERN OMORGANISERING På Campus Roskilde finder du et levende studiemiljø MED engagerede undervisere I gode fysiske rammer. professionshøjskolen absalon, hjemmeside m² i alt (netto) bygning A + B (eksisterende) INTERN omorganisering (konvertering af eksisterende UV lokaler til medarbejderfaciliteter under Need to Have) need to have (lærerforberedelse) SAMLET m² m² 170 m² m² FREMTIDSSCENARIE b // tilbygning bygning A + B (eksisterende) INTERN omorganisering (konvertering af eksisterende medarbejder- og administrationsfaciliteter) TILBYGNING SAMLET * - Medarbejder- og administrationsfaciliteter SAMLET TILBYGNING BRUTTO** m² i alt (netto) m² 1140 m² m² 1480 m² *Baseret på estimeret kvadratmeterpris på kr/brutto m² (jf. økonomisk ramme) **Baseret på at brutto arealet udgør faktor 1,3 af netto m² 71

70

71

72 Anlægs- og driftsbudget Overslag over omkostninger ved etablering af bygning C ved Campus Roskilde. Med udgangspunkt i en tilbygning til det eksisterende Campus Roskilde på kvm til formål opstilles herunder anlægs- og driftsbudget. Nedenstående beregninger tager udgangspunkt i samme beregningsgrundlag og beregningsmetode, som er anvendt ved nyt Campus Slagelse. Der anvendes således identiske kvadratmeterpriser på alle poster. Det forudsættes dog, at tilbygningen finansieres med 100% realkreditbelåning. Der tages således i beregningerne ikke højde for: 1) gevinster ved skræddersyet udbudsstrategi 2) eventuelt ændrede markedsvilkår 3) væsentlige ændringer i forudsætninger Tilbygningen forventes at kunne realiseres inden for nedenstående anlægsbudget: Absalon har i dag rammekontrakter på arkitektrådgivning, der muliggør en relativ hurtig projektering af tilbygningen. Da tilbygningen ligger under aktstykkegrænsen vurderes det, at tilbygningen vil kunne designes, projekteres og udføres inden for ca. 1,5-2 år i det nuværende marked. Ud over anlægsinvesteringen vil driften af de ekstra kvadratmeter også påvirke Absalons regnskab. Driftsomkostningerne til en tilbygning vil første driftsår udgøre ca kr. Dertil kommer kapitalomkostninger, der i første driftsår udgør ca kr. Tilbygningen medfører desuden afskrivninger, der første år udgør 1,6 mio. kr. Efter 10 år falder afskrivningerne til ca kr. pr. år.

73 Afskrivningsprofilens forløb skyldes, at bygningens tekniske installationer afskrives over 10 år, IT over 3 år og inventar over 5 år. Den samlede påvirkning af Absalons resultat er således 3,2 mio. kr. det første år. I 2016 udgjorde de bygningsrelaterede driftsomkostninger i Roskilde i 8,56 mio. kr. derudover var der finansielle poster for i alt kr. Afskrivningerne på Campus Roskilde udgjorde i 2016 i alt 7,68 mio. kr.

74 Anne-Mette Nortvig, projektleder, lektor, ph.d. Professionshøjskolen Absalon, Center for Skole og Læring Absalon E Innovation, kompetenceudvikling og systematisk videndeling i og om e-læringsuddannelser

75 Målet Kvalitetsløft: At de it-didaktisk design styrkes herunder at der arbejdes med fælles designkriterier for it-didaktiske design At der opbygges en organisering omkring e-læring, der sikrer systematisk udvikling, videndeling samt anvendelse af designs ba de i det aktuelle projekt og fremadrettet. At underviseridentitet og -kompetencer som e-læringsunderviser styrkes 2

76 Indsatsen E-læringsuddannelserne skal fornyes, forbedres, ændres, justeres, revideres, innoveres eller lignende Indsats pa tværs og pa langs af uddannelserne. Og under uddannelserne Videndeling mellem fag, moduler og uddannelser Kompetenceudvikling af undervisere Professionsrelevant teknologiforsta else hos de studerende

77 Fokus 3-dobbelt indsats Kompetenceudvikling Videndeling mellem, bag, under Udvikling af e-didaktiske design Luge ud Sprede det gode Sa nyt

78 Viderebearbejdning af Salmon s (2014; 2016) framework for transformation af digitally enhanced learning. 5

79 Processen Interviews, workshops og møder Delinger af e-didaktiske design i professionelle læringsfællesskaber Kurser Udvikling og eksperimenter af og med nye designs Sparring i uddannelserne pa design Deling mellem uddannelserne Redesign og nye afprøvninger Konsolidering af ny e-læring

80 Principper udvikles løbende E-læring forsta s som Blended learning Absalon E er uafhængig af ordinær uddannelse, - men erfaringer og processer smitter af Absalon E kræver fuldtidsstuderende og undervisnings-timetal svarende til den ordinære. Absalon E arbejder for bedring af kvaliteten: multimodal, tilstedeværende, sammenhængende, praksisfokuseret e-læring Arbejder med fleksibilitet i tid, rum og tempo. Men ikke alle pa een gang

81 Referencer: Salmon, G. (2014). Learning Innovation: A Framework for Transformation. European Journal of Open, 17(2), Salmon, G. (2016). The realm of learning innovation: A map for Emanators. British Journal of EducationalTechnology, 47(5), Billederne blev fundet pa : coqjrwibw&url=https%3a%2f%2fwww.pinterest.com%2fpin%2f %2f&psig=afqjcnhgb9mm_qemhona0evn 4Xy6kwgGpA&ust= Natural-Weeds-Grass-Dandelion-Summer jpg&imgrefurl=http%3A%2F%2Fmaxpixel.freegreatpicture.com%2FLawn-Macro- Natural-Weeds-Grass-Dandelion-Summer &docid=NXcSMnOFUQoEyM&tbnid=k88p8mm-LUH_wM%3A&vet=10ahUKEwjpxfyD0- DVAhUFaVAKHZ8jCuY4ZBAzCAkoBzAH..i&w=960&h=606&hl=da&bih=953&biw=1783&q=weeds&ved=0ahUKEwjpxfyD0- DVAhUFaVAKHZ8jCuY4ZBAzCAkoBzAH&iact=mrc&uact=8

82 Retningslinjer og rammer - uddannelsesudvalg Professionshøjskolen Absalon Indhold 1. Sammensætning / udpegninger Udpegninger alle uddannelsesudvalg

83 1. Sammensætning / udpegninger Det er uddelegeret til den enkelte professionshøjskole at beslutte sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg. Det er alene et krav fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der i hvert uddannelsesudvalg indgår hhv. to medlemmer, som vælges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område, og to medlemmer som vælges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område, jf. Absalons vedtægt. Bestyrelsen for Absalon har besluttet, at der skal være medlemmer i hvert uddannelsesudvalg. I sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg skal der tages højde for kravene til uddannelsesudvalgenes medlemmer, som fremgår af Absalons vedtægt 16 stk. 2. Her står: Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Sammensætningen og udpegningsreglerne som er anført nedenfor for uddannelsesudvalgenes funktionsperiode 1. maj 2018 til 30. april 2022 er godkendt af Absalons direktion den 28. november Forud for direktionens beslutning har sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg været drøftet med de enkelte uddannelsesudvalg, formændene for uddannelsesudvalgene og Absalons centerchefer. Sammensætning og proceduren for udpegningerne skal ses i lyset af et ønske om en så relevant og fleksibel medlemssammensætning som muligt samt så stor deltagelse som mulig. Sammensætning af udvalg Alle Absalons uddannelsesudvalg sammensættes således: Fem eksterne medlemmer der udpeges af udpegningsberettigede organisationer/institutioner To-seks eksterne medlemmer der udpeges ved selvsupplering To medarbejderrepræsentanter To studenterrepræsentanter Procedure ved udpegninger Medlemmer udpeget af udpegningsberettigede organisationer/institutioner Der skal i hvert uddannelsesudvalg udpeges fem medlemmer af de organisationer/institutioner, som tegner uddannelsens vigtigste eksterne samarbejdspartnere (aftagere, faglige organisationer mv.). Direktionen har besluttet, hvem de udpegningsberettigede organisationer/institutioner er for hvert enkelt uddannelsesudvalg. 2

84 Såfremt Absalon har ønsker til, at den udpegningsberettigede organisation/sammenslutning udpeger en specifik funktion eller person, fx et ønske om genudpegning, gøres den udpegningsberettigede organisation/sammenslutning opmærksom på dette. Medlemmer udpeget ved selvsupplering Der skal i hvert udvalg være to-seks medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering. Inden uddannelsesudvalgenes funktionsperiode starter 1. maj 2018 skal der minimum være udpeget to selvsupplerende medlemmer, som udpeges af formanden i indeværende periode og centerchefen. Hvis et selvsupplerende medlem træder ud af et uddannelsesudvalg inden for udvalgets funktionsperiode, udpeger udvalget og centerchefen et nyt selvsupplerende medlem, som udpeges i forhold til udvalgets behov for viden og kompetencer på det pågældende tidspunkt. Medarbejderrepræsentanter De to medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne på den pågældende uddannelse. De to medarbejdere i de enkelte udvalg skal gerne repræsentere forskellige campus, hvis uddannelsen udbydes flere steder. Studenterrepræsentanter Valg af studenterrepræsentanter sker ved, at de studerende bliver orienteret om valg til uddannelsesudvalg og de lokale SR beslutter udpegningerne. Centerchefen skal give SR besked, når en studenterrepræsentant udtræder af udvalget og der skal vælges ny repræsentant. Såfremt der er ønske om udpegning af en bestemt studerende, kan dette formidles til det lokale SR, men det er SR der har udpegningsretten. De to studerende i de enkelte udvalg skal gerne repræsentere forskellige campus, hvis uddannelsen udbydes flere steder. Formandsposten Det tilstræbes, at formandsposten besættes af en aftagerrepræsentant, da praksisfeltet og relationen hertil er afgørende for uddannelsesudvalgenes arbejde og Absalons fokus på at gøre uddannelserne synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale aktører. Formanden vælges blandt de eksterne medlemmer og vælges på udvalgets første møde. 3

85 2. Udpegninger alle uddannelsesudvalg Medlemmer der udpeges af udpegningsberettigede organisationer/institutioner Pædagog KKR Sjælland PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning) Leisure KKR Sjælland Lokal erhvervsorganisation i Region Sjælland, der arbejder med erhvervs- og turismeudvikling Offentlig Børne- og Kulturchefforeningen i Region Sjælland Repræsentant for sportsaktør i Region Sjælland eller fra brancheorganisation på sportsområdet FTF Repræsentant for en større attraktionsvirksomhed i Region Sjælland LO Repræsentant for brancheorganisation på hotel- og restaurationsområdet KKR Sjælland KKR Sjælland Region Sjælland HK Kommunal Dansk Universitet, RUC administration Socialrådgiver KKR Sjælland KKR Sjælland FTF, Socialrådgiverforeningen Ingeniør UC VIA Universitet International samarbejdspartner eller aftager Børne- og Kulturchefforeningen i Region Sjælland Kalundborg Symbiosis Socialchefernes Forening i Region Sjælland Lærer KKR Sjælland Dansk Universitet Skolelederforeningen Børne- og FTF Kulturchefforeningen Ernæring og Sundhed KKR Sjælland SOSU Sjælland Region Sjælland FTF / Kost og ernæringsforbundet FTF / Danmarks Lærerforening Ergoterapeut KKR Sjælland KKR Sjælland Region Sjælland FTF FTF Fysioterapeut KKR Sjælland KKR Sjælland Sygehuscheferne i Region FTF FTF Sjælland Bioanalytikeruddannelsen Gymnasial Sygehuscheferne i Region Sygehuscheferne i Region FTF FTF uddannelsesinstituti- on i Region Sjælland Sjælland Sjælland Sygeplejerske KRR Sjælland Region Sjælland Region Sjælland FTF FTF IDA 4

86 Opgaver og forventninger - uddannelsesudvalg Professionshøjskolen Absalon Indhold 1. Formål og opgaver Forventninger til medlemmer og output Møder - indhold og form Kontakt

87 Indledning Velkommen som uddannelsesudvalgsmedlem i Professionshøjskolen Absalon! Hvad enten du er et helt nyt eller et erfarent uddannelsesudvalgsmedlem, vil vi gerne sige dig tak for din lyst til at bidrage til udvikling af de professionsuddannelser, som er med til at tegne den positive udvikling i Region Sjælland. På Absalon er vi optaget af at skabe de bedste rammer for, at uddannelsesudvalgenes arbejde sætter klare aftryk på vores uddannelser herunder synergien mellem Grunduddannelse, Forskning og Udvikling og Efter- og Videreuddannelse. Både i forhold til de brede strategiske dagsordener, som præger hele Absalon som uddannelsesinstitution, og i forhold til udviklinger i de enkelte uddannelsesområders indhold og form. I det følgende kan du læse mere om Absalons ambitioner for arbejdet i uddannelsesudvalgene. Information om retningslinjer og rammer for udvalgsarbejdet samt udpegningsoversigten findes i særskilte dokumenter. Alle tre dokumenter: Opgaver og forventninger, Retningslinjer og rammer samt Udpegningsoversigt er gældende for udpegningsperioden 1. maj april Formål og opgaver Formålet med uddannelsesudvalgsarbejdet varierer alt efter den enkelte uddannelses særkender og behov. Samtidig er der for alle udvalgene en række centrale fællestræk. Nedenfor er en uddybning af formålet med udvalgenes arbejde samt en udfoldelse af de konkrete opgaver alle udvalg og dets medlemmer vil komme til at arbejde med. I Absalons vedtægter 16 stk. 4 er anført at: Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Derudover står anført at: Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Udvalgenes formål og medlemmernes opgaver er yderligere: at være ambassadør for uddannelsernes uddannelsesområder (Grunduddannelse, Efter- og Videreuddannelse og Forskning og Udvikling) i forhold til omverdenen. at sikre sammenhæng ml. uddannelsen og praksis/aftagerfeltet (de arbejdspladser, hvor uddannelsens dimittender vil få beskæftigelse). o herunder konkret at klæde uddannelsen på i forhold til aftagerfeltets forventninger og behov hvad angår praktikforløb og andre møder mellem studerende og kommende arbejdspladser. o herunder konkret at klæde uddannelsen på i forhold til aftagerfeltets forventninger og behov hvad angår kommende dimittenders kompetencer. at indgå i dialog om samt understøtte den fortsatte styrkelse af uddannelsesområdernes kvalitet. at rådgive, drøfte og ideudvikle på uddannelsernes kerneopgaver (Grunduddannelse, Efter- og Videreuddannelse og Forskning og Udvikling). 2

88 at medvirke til at dagsordenssætte og arbejde med komplekse udviklingstendenser, f.eks. tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. 2. Forventninger til medlemmer og output Vi i Professionshøjskolen Absalon ønsker at sikre det bedste samarbejde ml. uddannelserne og det omkringliggende samfund. Her er uddannelsesudvalgene, og medlemmerne heri, meget vigtige aktører. For bedst muligt at kunne bidrage til et værdifuldt samarbejde mellem udvalg og uddannelse er der behov for følgende bidrag fra formand og medlemmer af et uddannelsesudvalg: Formandens funktion Formanden for de enkelte uddannelsesudvalg har en væsentlig rolle. Formændene udarbejder sammen med centerchefen dagsordenen for udvalgsmøderne og har kontakten til Absalons bestyrelse (ved et årligt formandsmødet og et bestyrelsesseminar). Derfor er det vigtig, at formændene deltager aktivt ved møderne og ved de aktiviteter, der ligger mellem møderne, og har en løbende dialog med centerchefen. Formanden er en væsentlig sparringspartner for ledelsen af uddannelsen, hvorfor det er vigtigt, at man som formand har et bredt kendskab til praksisfeltet inden for den enkelte uddannelsesretning, og at man repræsenterer praksisfeltet i udvalgsarbejdet og uddannelsen i praksisfeltet. Medlemmernes funktion Som medlem af et uddannelsesudvalg får man en stor viden om uddannelsesverdenen samt den konkrete uddannelse, hvis udvalg man sidder i. Man får adgang til et stort netværk inden for uddannelsens professionsfaglighed og på tværs af professioner, ligesom man får mulighed for at deltage i forskellige udviklingsaktiviteter, hvorigennem man har mulighed for at få konkret indflydelse på de enkelte uddannelser. På den måde er man med til at sikre de bedste forudsætninger for samarbejde ml. uddannelserne og relevante eksterne aktører. Det er derfor også vigtigt, at man som udvalgsmedlem er klædt på til at bibringe udvalget viden om, hvad aftager- og praksisfeltet har af holdninger i forhold til eks. praktikken/klinisk undervisning, dimittender, den forskning der bedrives, Efter- og Videreuddannelse mv. Herunder at man har viden til at udtale sig på vegne af det fagområde/praksisfelt, man repræsenterer samt at man ved, hvad der her er de væsentlige synspunkter, holdninger og erfaringer i forhold relevante emner. I den forbindelse er det også en fordel, hvis man som medlem har en viden om de nationale og politiske dagsordener inden for ens fagområde og praksisfelt. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at udvalgsmedlemmerne deltager ved udvalgsmøderne. Herunder at man deltager aktivt og er forberedt til møderne. Studenterrepræsentanternes funktion Som studenterrepræsentant i et af Absalons uddannelsesudvalg har man en meget vigtig funktion, da man er de studerendes talerør ind i uddannelsesudvalget. Det er derfor vigtigt, at man som studenterrepræsentant er klædt på til at repræsentere de studerende på ens uddannelse og lokation i udvalgsarbejdet. Således skal man arbejde for at sikre kobling og sammenhæng ml. udvalgsarbejdet og de øvrige studerende. Man får som studenterrepræsentant i et uddannelsesudvalg en stor viden om, hvad der rører sig blandt aftagerne og inden for ens fagområde. Derudover får man adgang til et netværk af potentielle arbejdsgivere. 3

89 Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at alle udvalgsmedlemmerne deltager ved udvalgsmøderne. Herunder at man deltager aktivt og er forberedt til møderne. Medarbejderrepræsentanternes funktion Som medarbejderrepræsentant er ens vigtigste opgave at være repræsentant for uddannelsen i udvalgsarbejdet. Herunder at bære de ting, der rører sig på lokationerne og uddannelserne ind i udvalgets drøftelser. Man kan således være med til at sikre, at konkrete erfaringer fra uddannelsen bliver en del af udvalgets forudsætninger for drøftelser og beslutninger. Man skal som medarbejderrepræsentant sikre kobling og sammenhæng ml. udvalgets arbejde og det konkrete arbejde på uddannelserne. Som medlem får man samtidig en stor viden om, hvad der rører sig blandt aftagerfeltet og inden for fagområdet generelt. Derudover får man indflydelse på de drøftelser og tiltag, der igangsættes i udvalget, hvorved man er med til at forme og præge uddannelsen og samarbejdet med relevante eksterne aktører. 3. Møder - indhold og form Monofaglige møder Der afholdes for hver uddannelse minimum to fastlagte årlige uddannelsesudvalgsmøder. Der kan suppleres med yderligere møder i løbet af året, hvis relevante temaer viser sig. Centerchefen og udvalg står for denne vurdering. På disse møder drøftes de mere uddannelsesspecifikke emner inden for uddannelsesområderne (Grunduddannelse, Efter- og Videreuddannelse og Forskning og Udvikling). Emnerne kan være mange og spænde fra mere strategiske emner (fx med en national dagsorden) til de mere konkrete uddannelsesspecifikke drifts- og udviklingsemner (fx studieordninger, uddannelsens kvalitet, forskningstiltag, efter- og videreuddannelsesaktiviteter mv). Det tilstræbes både at have emner på dagsordenen, som har en orienterende karakter (såfremt dette er nødvendigt) og emner, som har et niveau, hvor medlemmer af udvalget har mulighed for at komme med input tidligt i processen altså at det drøftes på udvalgsmøder inden emnet/punktet er besluttet og gennemført i uddannelsen. Det er væsentligt, at der i planlægningen af møderne skabes rum for tværprofessionelle drøftelser og indsatser på tværs af udvalgene. Dertil skal det tilstræbes, at samarbejde ml. uddannelsesudvalget og uddannelsen sker løbende også mellem uddannelsesudvalgsmøderne eksempelvis ved at anvende eksterne udvalgsmedlemmer som gæsteundervisere, at få feedback fra udvalget på helt konkrete sager/emner, at give plads for løbende dialog ml. medlemmer og de studerende mv. Såfremt der er væsentlig nyt fra direktionen sikrer ledelsessekretariatet, at denne viden tilkommer uddannelsesudvalgene. Møder for studenterrepræsentanter og SR En gang årligt afholdes der et møde for alle studenterrepræsentanterne i udvalgene, hvor også SR s formand og næstformand deltager. Her drøftes centrale temaer, som de studerende vurderer vigtige at drøfte på udvalgsmøderne det kommende år. Ved sparringsmødet sikres samtidig videndeling om temaerne samt fælles præcisering heraf. Samtidig drøftes hvordan man på de enkelte uddannelser sikrer en systematisk dialog og organisering der muliggør, at input og videndeling fra de studerende på uddannelserne kommer til udvalget. Samt at pointer og beslutninger fra udvalgsmøderne formidles til de studerende. 4

90 Inden uddannelsesudvalgsmøderne vil alle medlemmer modtage kalenderindkaldelse med tid og sted samt program med dagsorden for møderne. Alle medlemmer er velkomne til at fremsætte forslag til dagsordenen. Møder for formænd En vigtigt funktion i uddannelsesudvalgenes arbejde er at sikre, at Absalons direktion og bestyrelse får en direkte feedback og viden fra praksisfeltet herunder uddannelsesudvalgene. Derfor er der årligt to møder, hvor udvalg, direktion og bestyrelse får lejlighed til at drøfte vigtige temaer herunder besluttede tiltag og input til igangværende udviklingstiltag. Disse to møder er henholdsvis et formandsmøde og bestyrelsens årlige seminar, hvor formændene deltager under et af punkterne på dagsordenen. Formandsmøde Ved det årlige formandsmøde deltager direktionen, formanden for bestyrelsen i Absalon, formændene for alle uddannelsesudvalgene samt centercheferne for uddannelserne. Det er forskelligt, hvad der dagsordensættes alt efter hvad der er det mest væsentlige at drøfte på det pågældende tidspunkt. Det er dog vigtigt, at mødet bruges til at få input fra formændene og at der at der er fokus på dialog og fælles drøftelser på tværs af direktion, bestyrelsesformand, udvalgsformænd og centerchefer i forhold til de pågældende emner og temaer, der dagsordensættes. Bestyrelsesseminar En gang årligt inviteres formændene ind på et bestyrelsesseminar. Centercheferne deltager også her. Se endvidere dokumentet Retningslinjer og rammer for information om den praktiske planlægning af de enkelte møder. 4. Kontakt Spørgsmål til konceptet for uddannelsesudvalgsarbejdet i Professionshøjskolen Absalon kan rettes til: Rikke Rasmussen Ledelseskonsulent Mail: rira@pha.dk Telefon:

91 Strategisk rammekontrakt Bestyrelsen for Professionshøjskolen Absalon og uddannelses- og forskningsministeren indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand Hans Stige Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind