Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd"

Transkript

1 Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra omgivelsernes side afhænger af den mening, som problemadfærden tillægges. Vores for-forståelser, vores ideer om de meningsbærende sammenhænge, som adfærden skal forstås i, er med til at forme vores reaktioner og dermed det samspil, som vi får med børnene og de unge og andre aktører rundt om dem. Dette kapitel vil forsøge at belyse og illustrere de forskellige sammenhænge, som kunne være værd at overveje, når et barn eller en ung fremviser problemadfærd. Sammenhængene vil blive beskrevet hver for sig, men ihukommende, at helheden er mere end summen af de enkelte dele og at der er stor risiko for at reducere sammenhængene til f.eks. et individuelt eller et familiemæssigt fokus. Kapitlet vil på baggrund af denne gennemgang og på baggrund af relevant faglitteratur om udviklingspsykologi, social arv samt resilience drøfte indsatsområder med fokus på fællesskabets muligheder. Skolen som social arena Skolen udgør en af de afgørende arenaer for børn og unge her kan problemadfærden vokse sig stor og voldsom og marginalisere børn og unge yderligere, men arenaen kan også blive base for en ny og spændende personlighedsudvikling, hvor evt. tidligere problemmættede historier er dem, der bliver marginaliseret. Især i specialundervisningen, i den mindre gruppe eller i kraft af den særlige opmærksomhed i den store gruppe, er der mulighed for at skabe unikke nye oplevelser, at udfolde disse og at flytte opmærksomheden fra de unikke handlinger til de særlige egenskaber hos barnet eller den unge, som gør disse handlinger muligt. Mange børn og unge med problemadfærd har negative selvbilleder, fyldt med vrede, frustration og sorg, og negative oplevelser af andre og oplever ofte, at oplevelser med andre bekræfter disse billeder. Der bliver for disse børn ofte tale om selvopfyldende profetier, samtidig med at de egentlig gerne vil skabe noget helt andet sammen med andre. Paradokset opstår, hvor barnet får oplevelser i modsætning til det, de ønsker og som de har behov for. Afgørende bliver det at bryde dette selvopfyldende mønster ved at opdyrke sammenhængen mellem positive handlinger og de egenskaber, der gør det muligt og samtidig undgå at gøre det modsatte, nemlig at generalisere det negative, så det kommer til at karakterisere barnet eller den unge. Vi ved alle, hvor uhensigtsmæssigt det er, men det sker alligevel, at vi i frustration laver de negative fastlåsende personbeskrivelser a la : du er altid eller det er altid dig, som. Sproget er i høj grad med til at skabe vores relationer til andre mennesker. Mange børn placeret i specialforanstaltninger forstår ikke meningen med foranstaltningen i sig selv eller accepterer ikke dens udgangspunkt. Dette er et afgørende dialogpunkt. I sit væsen er det vel meningen, at specialundervisningen skal overflødiggøre sig selv, så når børn og unge rejser temaer om Side 1 af 8

2 selve foranstaltningen, er det et oplagt tidspunkt til at drøfte paradokset, deres ønske om at klare sig, være almindeligt på den ene side og deres aktuelle placering på den anden. Og dermed få deres bud på, hvad der skal til for at de kan få deres ønsker opfyldt. Nogle børn vil i den situation give udtryk for, at det er de ikke herrer over, men det er her, det erfaringsmæssigt er vigtigt at holde fast i dialogen og på et senere tidspunkt drøfte med andre sammen med barnet eller den unge på hvilken måde vi sammen kan nærme os og støtte fælles målsætninger. De voksne ved bedst er en gammel tradition, som må forlades til fordel for en anderledes ide om, at målet nemmere nås, når barnet er blevet udfordret til at være medspiller på et fælles projekt og ikke på de voksnes projekt, som de aldrig har gjort til deres. Barnet som et hele sociale, følelsesmæssige og kognitive elementer Der har i det seneste årti været gjort store bestræbelser på at afdække, beskrive og forklare børns og unges vanskeligheder, bl.a. afspejlet i diagnose systemet ICD 10. Risikoen ved denne kortlægning er, at man mister fornemmelsen af sammenhængene, af helheden. Neurologiske eller indlærings-mæssige vanskeligheder eksisterer ikke i sig selv, men er del af en helhed, hvor forandringer på et område uvægerligt medfører forandringer i det samlede økosystem, indeni barnet og i barnets relation til omgivelserne. I det komplementære eller paradoksale felt med de positive intentioner og egenskaber på den ene side og de negative fremtrædelsesformer på den anden opstår mulighederne for udvikling på den sociale, den følelsesmæssige og den indlæringsmæssige arena. Det barn eller den ung, som føler sig dum eller oplever faglige udfordringer som umulige at håndtere, har såvel faglige som følelsesmæs-sige problemer og har behov for blive udfordret på sine misforståelser. Han eller hun må på den ene side støttes til at klare faglige udfordringer, men samtidig udfordres på historien bag opgivenhe-den, fordi den skygger så meget for de muligheder, som også barnet ønsker at bringe frem. Når han eller hun får andre oplevelser på det indlæringsmæssige eller det følelsesmæssige områder, så smitter de nye oplevelser af på hele barnet, hele fremtoningen. Derfor er det så vigtigt at bruge de unikke oplevelser som platform for en spændende ny personlighedsudvikling. Børnene må have hjælp til at udfordre de gode grunde, historien bag de dominerende problem-mættede historier, fordi det åbner op for at udfolde andre historier om sig selv. Misforståelser er efter min erfaring et godt udtryk, fordi det signalerer, at barnet hen af vejen kan have erhvervet sig misforståelser om sig selv, om andre og om de sammenhænge, som barnet har været i som kan gøre det svært at nå de mål, som barnet eller den unge ønsker. Risikoen ved et for individuelt og især et patologisk fokus er, at misforståelserne bliver internaliseret i barnet selv som en følelse af at være forkert. Det er vigtigt at være opmærksomme på de særlige behov, som det enkelte barn har. Det er det, som de mange individuelle undersøgelser med en kortlægning af børnenes vanskeligheder kan bruges til (udover selve det at åbne for flere økonomiske ressourcer). Risikoen er, at vi tager øjebliksbilleder af barnet som udtryk for noget statisk, uforanderligt og til evig tid barnet iboende frem for præcist det diagnostiske billede af barnet her og nu, i den særlige undersøgelsessammenhæng, etc.. Det er vigtigt at være opmærksom på udviklingspotentialerne, det som Vygotski kalder den nærmeste udviklingszone og at bevare håbet og modet til sammen med barnet, den unge og andre at udfolde disse alternative Side 2 af 8

3 ressourcefyldte historier (Vygotski 1976). Og det kræver selvfølgelig igen barnet og den unge som medspillere, som optaget af muligheden for at skabe forandringer i deres eget (og andres) liv. Samspillet mellem de mange andre sammenhænge i barnets og den unges liv Dette udfordrende arbejde sammen med barnet om at lægge afstand til det problemmættede og at finde sin vej i dette paradoksale felt lykkes bedst, når alle omkring barnet og den unge er sammen om at skabe det. Når alle kan få øje på udviklingen og tør blive sammen i uvisheden om, hvor langt processen rækker. Jeg tillader mig nogle gange at spørge frækt : hvorfor sker der kun små fremskridt, hvad afholder os fra at se store fremskridt? Et spørgsmål til alle, inklusive barnet selv. Et spørgsmål, der antyder de store muligheder og dermed giver håb om fortsatte forandringer. Et alt for hyppigt fænomen i det sidste årti i skole- og institutionsverdenen er børn og unge i spændingsfeltet mellem de private og professionelle netværk. Børn og unge er i de fleste tilfælde så knyttet til deres forældre, at de i tilfælde af konflikt mellem skole/ institution og hjem bliver medspillere i konflikten, de oplever, at de hjemmefra på en måde symbolsk har fået tilladelsen til at opføre sig oppositionelt i skolen eller i institutionen. Den gode grund, den optrappende konflikt mellem hjem og andre må beskrives og bearbejdes til et konstruktivt samarbejde til gavn for barnet eller den unge. Vores opgave som professionelle er at invitere til en konstruktiv dialog med de berørte parter om de gode grunde til det besværlige samarbejde og samtidig skabe grobunden for, at det udvikler sig anderledes i fremtiden. Igen med det særlige fokus på de positive intentioner om sammen at gøre det bedste for barnet eller den unge. Dette konstruktive samarbejde er afgørende for at etablere de bedste muligheder for at kunne drøfte nogle af de afgørende temaer opstået ud fra dagligdagen i skole eller institution sammen med barnet og forældrene. F.eks. muligheden for at drøfte nogle af de paradokser eller de misforståelser, som er blevet nævnt tidligere. Og dermed kunne støtte hinanden i at få det bedste frem i barnet eller den unge, men også det bedste i sig selv og hinanden bygget på de positive intentioner og egenskaber. Denne konstruktive dialog åbner op for at kunne snakke også om det svære, det som parterne hver for sig måske ikke umiddelbart ønsker at blotlægge. I en konstruktiv atmosfære med et fortsat fokus på det, der ikke hænger sammen, den udvikling som f.eks. er god men kunne være langt bedre, er det nemmere at snakke om sårbare emner eller forsigtigt at spørge til forhold eller temaer, som i en anden atmosfære ville forekomme fjendtlig, angstprovokerende eller blot afstandsskabende. Familien er selvfølgelig en afgørende samarbejdspartner i dette felt, men andre er ligeledes vigtige at inddrage i det fortløbende forandringsarbejde. SFO, fritidsklub og forskellige klubber i fritiden repræsenterer arenaer, hvorfra der kan hentes vigtige informationer til at forstå de gode grunde og ikke mindst at skabe de bedste forudsætninger for at kunne få øje på barnets/ den unges kvaliteter. Det er selvsagt interessant, at en dreng formår at opføre sig alderssvarende og almindeligt på en fodboldbane med klare regler for socialt samvær, men kommer i konstante konflikter med voksne og andre børn i skolen. Det afgørende spørgsmål er, hvad vi, barnet og de voksne omkring barnet, kan lære af det og hvordan erfaringerne bedst kan bruges konstruktivt og inddrages i det fortsatte samarbejde. Side 3 af 8

4 Fokuset på de positive intentioner kan også med stor fordel bruges til at inddrage børnenes og de unges egne netværk. At udforske, om de gode grunde også kunne findes i dynamikken imellem børnene/ de unge og i disse gruppers samspil med de afgørende voksne omkring dem. Dette tema forsvinder let ud i individuelle problematikker eller ud i pædagogiske leveregler om ikke at spille op for hinanden etc.. Samtidig ligger der gode muligheder i at se børnene og de unge som nogle, der er i gang med at finde ud af, hvordan de indvirker på hinanden og dermed en anledning til at støtte dem i en konstruktiv feedback til hinanden. Børn er ofte mere lydhøre overfor hinanden, hvis der er et trygt forum for dette, hvor feedbacken kan blive givet på en respektfuld måde med en særlig opmærksomhed på igen de positive intentioner og det nærmeste udviklingsfelt. Dette trygge forum er afgørende svært at skabe, hvis kritikken og de gensidige bebrejdelser dominerer. Derfor kan man med fordel vælge et neutralt udgangspunkt frem for en situation sat i gang af en konflikt opstået f.eks. i et frikvarter. Afsluttende om hvad vi stiller op med de gode grunde Der er i disse år en særlig opmærksomhed på barnet/den unge og dets problemadfærd forstået som DAMP, Asperger, kontaktforstyrrelse etc.. Denne opmærksomhed er båret af et ønske om at være så præcis som mulig i beskrivelsen af barnet/ den unge ud fra ønsket om at skabe det bedst mulige. Det ovenfor beskrevne er ikke på nogen måde i modsætning til dette, men former sig som en beskrivelse af sammenhænge i og med det individuelle fokus. Der er tale om et fokus på de sammenhænge, som vi som professionelle også skal tage vare på for at skabe helheden og ikke mindst for at have opmærksomheden på de handlemuligheder, som helhedstankegangen sætter på dagsordenen. En parathed til at lede efter de gode grunde til, at det, som vi erfaringsmæssigt ved virker, ikke altid gør det. To begreber må nævnes i den forbindelse : Nysgerrighed og accept af uvished. Nysgerrighed efter at gå på jagt efter at forstå de gode grunde, at udforske det umiddelbart uforståelige sammen med barnet, den unge og de andre betydningsfulde personer omkring barnet. Hjælpe hinanden med at få mening i det paradoksale og det, der kunne være så meget anderledes. Acceptere uvished og regne med, at vi sammen finder en vej. Sprogets betydning kan ikke undervurderes. Vi er dem, vi er, i kraft af den måde, vores identitet skabes i sproget og i vores relationer til andre. Derfor har vi et særligt ansvar for at formulere os i et sprog, der på den ene side meget præcist beskriver de besværlige handlinger og som samtidig åbner for de positive intentioner og hjælper med at skabe fokus på positive egenskaber ud fra de (i nogle tilfælde kun få og små) positive handlinger, som barnet eller den unge viser. Hvorfor er alt dette så vigtigt? Kapitlet vil i det følgende inddrage vigtige forskningsfelter som baggrund for og videreudvikling af det allerede skrevne. Det vil blive gjort under overskrifterne : forskning i resilience, nyere udviklingspsykologi samt forskning i social arv. Kapitlet vil blive afsluttet med en sammenfatning og en vision.. Forskning i resilience Der har i en lang årrække været megen viden om børn og unge ud fra et patogenetisk udgangspunkt, dvs. ud fra spørgsmål som : Hvad kendetegner børn og unge, som ikke udvikler sig almindeligt? og : Side 4 af 8

5 hvordan skal vi forstå børns og unges vanskeligheder? I den samme årrække har især i udlandet en anden videnskabstradition, den salutogenetiske, vokset sig stærk ud fra spørgsmål som : Hvad kendetegner børn, der klarer sig godt? Begrebet Resilience, det engelske ord for modstandskraft, er blevet samlingsbetegnelse for denne viden. Resilience bliver i denne sammenhæng bevaret som begreb, fordi det danske begreb modstandskraft er gået hen og blevet et begreb knyttet til den enkelte og dermed tæt forbundet med mønsterbryder tankegangen i forhold til temaet om social arv (se senere). Resilience forskningen beskæftiger sig med relationelle temaer, opstået og skabt i fællesskab mellem mennesker. En afgørende forsker i dette felt er Antonovsky, der bl.a. i Helbredets Mysterium introducerer begrebet Sense of Coherence, Oplevelse af Sammenhæng (Antonovsky 2000). I dette begreb fokuseres på 3 elementer, der tilsammen giver muligheden for den afgørende oplevelse af sammenhæng : Comprehensibility på dansk begribelighed evnen til at kunne forstå og begribe situationen ud fra en eller anden form for sikkerhed i modsætning til oplevelse af kaos, usikkerhed, tilfældighed og uforklarlighed. Meaningfulness på dansk meningsfuldhed evnen til at kunne se meningen og dermed også forstå det, der er sket, hvorfor det er sket samt ikke mindst at kunne forstå og forholde sig til, hvad der i et fremtidigt perspektiv skal til for at kunne få et ønskværdigt liv. Manageability på dansk håndterbarhed evnen til at bevare troen på, at der findes gode løsninger, hvor individet føler sig som subjekt og aktør i sig eget liv med en oplevelse af kontrol og styring og ikke som offer for omstændighederne. Alt i alt beskriver begrebet en kompleks interaktiv proces, hvor de forskellige elementer gensidigt påvirker hinanden i en spiral, hvor individet i større og større udstrækning kommer til at opleve det meningsfuldt at investere energi og engagement i de udfordringer, situationer, problemer og krav, som tilværelsen indeholder. Dette sker selvsagt ikke isoleret, men i en stadig vekselvirkning med de afgørende personer i barnets og den unges liv. Derfor bliver sproget, temaet om misforståelserne, det insisterende fokus på de positive intentioner og opmærksomheden på barnet som medspiller så afgørende for opbygningen af resilience. Nyere udviklingspsykologi Sideløbende med udviklingen og opbygningen af viden om resilience har nye teorier om børns og unges psykosociale udvikling set dagens lys. I mange årtier har den dominerende opfattelse været, at barnets udvikling finder sted i faser der følger efter hinanden. Freud, Piaget og Erickson hører til blandt de forskere, der tilhørte denne fase-opdelte tradition. Fælles har været en antagelse om, at udviklingen på de tidligere trin fik afgørende betydning for udviklingen af de følgende med den konsekvens, at udviklingen forekommer deterministisk og irreversibel som udtryk for, at udvikling ikke kan vendes, at tidligere skader synes afgørende og at et barn f.eks. med f.eks. tidlige, gentagne frustrerende oplevelser beskrives som tidligt skadet med afgørende påvirkninger af mulighederne i Side 5 af 8

6 resten af livet. Disse teorier har haft afgørende betydning for indsatsen overfor børn og unge med problemadfærd. De nye udviklingsteorier indebærer et langt mere positivt, optimistisk, socialt og konstruktionistisk menneskesyn, der indebærer, at det aldrig er for sent at vende en problematisk udvikling. At det samskabende og samskabte menneske udvikler sig i et konstant samspil med andre og at opfattelser af sig selv og andre ændres og udvikles gennem tiden. Dermed forlades fase-tankegangen og der opstår muligheder i samspil, hvor erfaringerne fra skoleverdenen socialt og indlæringsmæssigt selvfølgelig spiller en central rolle i barnets og den unges væren i verden. En af de førende forskere i dette felt er Daniel Stern, der erstatter den fase-opdelte tradition med en optagethed af centrale temaer, som barnet i kraft af sine erfaringer og samspil med betydningsfulde andre bringer med sig. Bl.a. i Barnets interpersonelle Univers og i Moderskabskonstallationen har Daniel Stern beskrevet, hvordan barnet er en aktiv deltager i at konstruere sin verden i en konstant dialogisk og interaktiv proces med andre og at denne samskabende praksis fortsætter hele livet i kraft af de etablerede relationer, emotionerne og det sprog, der frembringer og udvikler (Stern 1991, Stern 1995). Som illustration på dette kunne nævnes det barn, som som tidligere beskrevet havde været udsat for mange tidligere frustrerende oplevelser. Dette barn vil som tema have en særlig opmærksomhed på, om der i den aktuelle situation, som barnet befinder sig i, vil være den tilstrækkelige sikkerhed og tryghed til, at han eller hun ville turde tro på, at frustrationerne tilhører fortiden. Dette barn ville ofte udfordre sin omgivelser, om de formår at skabe denne sikkerhed på en måde, som andre kan opfatte som bekræftelse på, at barnet er skadet i sin udvikling. For børn og unge med problemadfærd er det af afgørende betydning, at der etableres almindelige sammenhænge, hvor der udvikles relationer med betydningsfulde voksne præget af det, som Stern benævner vitalitetsfølelser, kendetegnet ved positive helhedsoplevelser og selvforstærkende positivt udviklende kvaliteter. Og det er i fællesskabet med barnet, den unge og andre betydningsfulde personer, at mulighederne for disse nye udviklingsmuligheder opstår. Forskning i social arv Der har i en årrække været en solid og grundfæstet tradition for, at den negative sociale arv bedst brydes i en særlig indsats overfor de særligt belastede familier. Førende forskere som f.eks. Morten Ejrnæs har sat spørgsmålstegn ved strategien og vi må i hvert fald konstatere, at rummeligheden i normalsystemet er faldende, at udgifterne til forebyggende foranstaltninger er stigende og at antallet af anbringelser udenfor hjemmet er stigende. Ideen om den negative sociale arv bygger på konkrete erfaringer om overvægt af problemer også tilsvarende problemer hos børn, der har forældre med f.eks. volds- eller alkoholproblemer, men forklarer ikke, at langt de fleste børn, der vokser op hos forældre med disse problemer, ikke som voksne selv udviser disse vanskeligheder. Og her er vi så tilbage ved resilience-forskningens interessante fokus på dem, der klarer sig, og de faktorer, der gør det muligt, at de fleste trods alt klarer sig. Side 6 af 8

7 Ideen om den sociale arvs afgørende indflydelse har haft en central betydning i social- og uddannelsessektoren. Mønsterbryder har været et ofte benyttet begreb, som antyder, at der er tale om noget ganske usædvanligt, hvis et barn formår at bryde den såkaldt negative sociale arv og er samtidig en måde indirekte at udtrykke meninger om dem, som barnet har brudt fra. Risikoen ved selve ideen om den negative sociale arv er, at der bliver tale om en selvopfyldende profeti, fordi den indsnævrer de forventninger, som andre vil have til barnet, som vokser op under belastede sociale forhold. Og risikoen ved foranstaltningerne rettet mod at hjælpe disse særligt belastede familier er, at problemet direkte og indirekte er placeret og dermed en strategi i modsætning til en anderledes strategi om, at problemer løses i fællesskab. Den irske psykolog/ forsker Carr har udarbejdet en meta-analyse af såkaldt virksomme forhold i relation til socialt og psykisk belastede børn og unge (Carr 2000). Analysen er baseret på en række forsknings- og evidensbaserede publikationer og peger på, at involvering af familien og styrkelse af relationen mellem forældre og professionelle i form af etablering af fælles forståelsesramme og gensidig respekt hører til blandt de afgørende elementer i forandringsarbejde. Eller skrevet med andre ord : Forandringer skal lykkes i et fællesskab og uden at nogle bliver udpeget til problemet eller til klienterne. White og Epston siger det så flot og enkelt. Problemet er ikke barnet, den unge, familien, problemet er problemet. Marlborough Family Clinic i London har i en årrække i praksis arbejdet på at udmønte disse ideer i en såkaldt Family School, hvor forældre og lærere i samarbejde har støttet barnet i at få succes med at etablere hensigtsmæssige strategier til at kunne blive inkluderet igen i det almindelige fællesskab i en almindelig klasse. Marlborough Family Clinic er aktuelt i gang med at overføre erfaringerne fra Family Unit til brug for en mere udbredt praksis i England og andre steder i Europa og kombine-rer i den forbindelse et fokus på barnet med en opmærksomhed på alle de andre faktorer i spil rundt om barnet, lige fra samspilsfaktorer til sociale faktorer som arbejde, bolig og økonomi. Sammenfatning Kapitlet har bevæget sig på tværs igennem temaet om de gode grunde til børns og unges problemadfærd og har ved at inddrage relevant faglitteratur beskrevet særlige fokusområder i arbejdet på at bryde de negative spiraler og opbygge nye historier sammen med barnet, den unge, familien og os andre. Jeg er i årenes løb blevet mere og mere optaget af, at indsatsen overfor børn og unge, der viser problemer, er en fælles opgave og et fælles ansvar, fælles for forældre, det private og professionelle netværk, det sidste placeret forskellige steder i skoler, daginstitutioner og forvaltninger og så selvfølgelig også børnene og de unge selv. Alle har en del af opgaven for at det skal lykkes at bryde de negative spiraler, ingen har ansvaret alene og muligheden er størst for at vende en uhensigts-mæssig udvikling i de tilfælde, hvor samarbejdet baseres på de fælles forhåbninger og den nødven-dige dialog. Dette er centralt i en tid, hvor familien ikke længere blot er den primære socialiserings-agent, men hvor barnets identitet skabes i de betydningsfulde sammenhænge, som det indgår i. Visionen er således fællesskabet med fokus på sammen at kunne skabe det, der kan gøre en forskel. Side 7 af 8

8 Spørgsmål til drøftelse: - Problemet er problemet hvad siger dette citat jer? - Hvilke for-forståelser bliver let dominerende i jeres måde at forstå problemadfærd? - Hvilke erfaringer har I med at skabe fællesskab også med forældrene? - Hvordan ser I mulighederne for at skabe denne oplevelse af sammenhæng for den enkelte og for gruppen? - På hvilken måde synes I at den nye udviklingspsykologi kan få betydning i en undervisningsmæssig sammenhæng? Litteratur : Antonovsky A (2000) Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Asen A Dawson N McHugh B (2001) Multiple family therapy : The Marlborough model and its wider applications. Karnac, Lomndon. Carr A (2000) What works with children and adolescents? A critical review of research on psychological interventions with children, adolescents and their families. Routledge, London. Ejrnæs M (2003) Uligheder : Myten om den sociale arv. Politiken 21/6. Hertz S Nielsen J (1999) Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om preferred meanings. Fokus på Familien 4; Universitetsforlaget, Oslo. Lang P McAdam E (2002) Børns verdner. Udfoldelse i skoler, familier og samfund. Værdsat værdsættende samtale i praksis Dansk Psykologisk Forlag, Kbh.. Nielsen J (2001) De negative elever der har brug for positive reaktioner. Liv i Skolen Dansk Pædagogisk forum, Århus Stern D (1991) Barnets interpersonelle Univers. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Stern D (1995) Moderskabskonstellationen. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Vygotski LS (1976) Tænkning og sprog 1-2. Hans Reitzels Forlag, Kbh. White M Epston D (2000) Narrativ terapi en introduktion. Mareld, Stockholm WHO ICD-10 (1994) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard, Kbh. Side 8 af 8

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere.

Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere. Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere. En dialog mellem folkeskolelærer Dorthe Nielsen og børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz. Dorthe Nielsen : Folkeskolelærer i Allerød

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng.

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Søren Hertz Faktabox På Educational Unit i Marlborough Family Service i London har forældre

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere