Farmaceuter uden Grænser

Transkript

1 Nyt layout! Men det bliver ikke ved det. Også indholdet er ændret. Fremover vil arrangementer, artikler og beretninger fra andre organisationer med fælles interessesfære også blive omtalt. Så har du kendskab til et interessant arrangement, eller en artikel du vil dele med os andre, så send en mail med de nødvendige informationer til redaktøren på og det vil blive bragt i næste nyhedsbrev. Siden sidst Foredrag med Catrine Christiansen, mandag d. 19. april; Det var et meget interessant og velforberedt indlæg, Catrine Christiansen (CC) holdt mandag d. 19. april i Farmaceutforeningen. CC er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og kandidat indenfor religion og medicinsk antropologi. Hun er ansat ved Nordiske Afrika Instituttet i Uppsala, Sverige, hvor hun forsker i socialisering af børn og unge i nutidens Uganda. Vi fik et godt indblik i sygdomsopfattelser og hvorledes sygdomme takles forskelligt, afhængig af sygdomsopfattelsen. Efter én opfattelse opstår sygdomme naturligt (på grund af vand, mad, luft eller lignende). Sådanne sygdomme behandles med lægemidler. En anden opfattelse er, at sygdomme kan opstå på grund af noget socialt. Nogle dårlige relationer til andre mennesker - levende eller døde. Sådanne sygdomme behandles med plantemedicin måske kombineret med kristne bønneritualer eller traditionelle offerritualer. CC fortalte om Francis, en kvindelig lærer med 9 børn, gift men Poul, som er rektor og som nu har giftet sig (mod Francis' vilje) med kone nr. to, som han har fået seks børn med. Francis bliver syg, og mener, at det er enten svigerinden, morbroderen eller mandens kone nr. to, der har påført hende sygdommen. Vi hørte om familiens overvejelser, beslutninger, skænderier og oplevelser med sygdommen og dens behandling. Det var spændende for en farmaceut, at se sygdoms og behandlings problematikken fra en helt anden vinkel end vi er vant til. smedlemmer I Uganda er brug af biomedicin og urter ikke anerkendt af den kristne kirke, og det anses ikke for moderne, at bruge urtemedicin, men søgningen til de traditionelle behandlere er alligevel stor. HIV/AIDS er under bedre kontrol i Uganda end i mange andre lande. Fx er der kun 10 % HIV-positive i Uganda. Det skyldes, bl. a at det er accepteret at anvende ARV- medicin. Det er som sagt moderne at anvende lægemidler. Hvis kun 1-2 personer i en familie, kan få medicinen, så vælger man at behandle manden og 1. konen. Sådan er det ikke andre steder. CC fortalte, at i Swaziland var der kun 10 % af en gruppe HIV-positive arbejdere, der takkede ja til ARV-behandling. Sygdommen er meget mere stigmatiserende i andre dele af Afrika.

2 Aftenen sluttede med at CC opfordrede os til at blive medlem af Aidsnet, hvor der er information, nyheder og aktiviteter. Der kan læses mere på Foredrag med Tony Barnett: AIDS,globalisering og forældreløse børn: Hvad er de reelle omkostninger? Debatmøde arrangeret af Aidsnet, Det danske NGO-netværk om AIDS og udvikling mandag d. 3. maj 2004 I anledning af den internationale AIDS-konference I Bangkok d juli 2004 afholder Aidsnet der er et netværk af 19 danske NGO er, HIVorganisationer og forskningsinstitutioner fem optaktsmøder kaldet Bangkokeftermiddage. Den 3. maj trodsede jeg regnen for at høre Tony Barnett der er professor ved Development Studies Institute, London School of Economics tale om de sociale og økonomiske problemer man står overfor i relation til AIDS-epidemien. Tony Barnett startede med at give en kort introduktion til sygdommen AIDS og de problemstillinger han ville diskutere; Det specielle med AIDS, i modsætning til mange andre store epidemier i historien, har en meget lang infektionsperiode, hvor den syge er smittebærer. Pesten for eksempel dræbte folk på ganske kort tid, og var således da man først havde forstået dens natur let at isolere. Mange steder døde den simpelt hen ud af sig selv, da den havde dræbt alt hvad der var af levende væsner. AIDS derimod i en lang periode, ikke påvirker den smittedes sundhedstilstand. Den smittede kan med andre ord leve et normalt liv også seksuelt i mange år og bliver dermed smittebærer lige så længe. Dette kan føre til store sociale og økonomiske problemer for samfundet. Undersøgelser har således vist at HIV og AIDS har tydelig social og økonomisk påvirkning i områder, hvor infektionsniveauet ligger mellem 10-40% i en populations alder på år. Her ses der tydelige tegn på en intellektuel nedprioritering af samfundet, da det kan være svært at se værdien i at bruge penge på uddannelse hvis 40% af befolkningen alligevel får AIDS. På den måde går disse områder i stå! Et eksempel på et sådan område er Swaziland! smedlemmer Men intet foredrag uden tal, WHO anslog at der i 2002 var 42 millioner HIV/AIDS smittede i verden, og at der kom ca. 2 millioner nye tilfælde i Af de 42 millioner smittede var mere end 95% i de fattige lande. Derudover anslås det at: ca børn under 15 år bliver smittede (eller født med HIV) om dagen. Der var ca nye HIV smittede om dagen i 2003, hvoraf 50% var mellem år.

3 Således havde vi baggrunden i orden, og Tony Barnett begyndte at bore en smule dybere i den problemstilling, som skulle være til debat bagefter: Antallet af børn stiger under en epidemi som aids. I mange fattige lande specielt i Afrika lever befolkningen efter devisen, at den store familie overlever alt. Men flere børn kræver mere mad, derfor bliver børnene taget ud af skolen for at arbejde. Børnene bliver ligeledes nød til at arbejde hvis forældrene er døde. Børnearbejde er generelt dårligt betalt og fører en masse dårligdomme med sig: Børnene får ingen skoling Yngre piger (og i mindre grad drenge) ender i prostitution hvilket igen fører til smittespredning og den onde cirkel fortsætter I bedste fald ender de yngre piger, der forsørger sig selv og deres søskende, med at finde ældre mænd, men også her er smitterisikoen stor. I et samfund med AIDS epidemi vil befolkningen have et andet adfærdsmønster end i samfund hvor der ikke er epidemi. Måden folk reagerer på i givne situationer er styret af deres Life expectancy hvor lang tid de forventer at leve. Det er på mange måder ganske rationelt. Hvorfor gøre andet end at nyde livet når man alligevel skal dø af AIDS. Dette gælder for øvrigt også folk der ikke har fået AIDS endnu, de kan jo se folk dø omkring sig. Børnene i samfundet bliver således oplært i ansvarsløshed og ligegyldighed. Anti Retroviral Treatment (ART) har vist sig (med god grund) at forlænge folks life expectancy, hvilket gør at de bliver mere fremtidsorienterede og ansvarsfulde. ART er dyre, men alternativet kan altså føre til uorden, fattigdom, degenerering af samfundet og sidst men ikke mindst sygdomsspredning. Tony Barnett kom til slut med et bekymrende fremtidsperspektiv, for hvordan reagerer de børn, der ser at den rige vestlige verden IKKE gjorde noget for at redde deres forældre, hvorefter han viser et billede af WTC, der styrter i grus! smedlemmer Herefter lagde han op til debat med spørgsmålet om det ikke nu da vi har international handel og økonomi inkorporeret, ikke mindst for at skabe ro og stabilitet i verden var på tide at få International Social pleje?! Nu blev der lagt op til debat med en repræsentant fra AIDSnet som ordstyrer. Først blev Tony Barnett spurgt om hvad han kendte til coping i de samfund der oplevede en epidemi. Hertil svarede han, at der desværre ikke var den store teoretiske viden om coping på makroplan. Der har ikke været fortilfælde af epidemier i historien, der har skævvredet samfundet på den måde som AIDS gør. I modsætning til AIDS så dræbte pesten alle aldersgrupper, og der blev således ikke denne aldersmæssige polarisering af samfundet. Der er dog tegn på at samfundene reagerer ved øgede lønninger hos de overlevende og anerkendelse af teknologisk udvikling. Næste spørgsmål var rettet mod Tony Barnett s syn på fremtiden for især Afrika. Han så her 3 mulige udfald: o Sammenbrud o Afrika tager sagen i egen hånd og gør selv noget ved det

4 o Filantropi tager over og gør noget (Gates og Sorros) Fordi som verdenssamfundet er nu ser han det ikke som en mulighed at den vestlige verden gør noget. Herefter blev der spurgt til hvordan de afrikanske landes mere eller mindre religiøse forhold til AIDS kan ændres. Dette er efter Tony Barnett s synspunkt ikke kun et problem i Afrika. Folk snakker ikke om sygdommen i Europa, hvordan skal vi så kunne forvente at man tager problematikken op i Afrika, hvor man jo mange steder netop ikke betragter sygdommen som seksuelt overført. Et interessant spørgsmål i rækken var hvem der skal tage teten det private eller det offentlige. Overordnet set ville det være en fordel at regeringerne tog styringen. Men problemet er at politikere og beslutningstagere i det offentlige er på valg, og derfor er tilbøjelige til ikke at ville tage upopulære beslutninger. Virksomhedsledere derimod er ikke på valg, og har også mere tid til at få gjort noget ved problemet. Det kan derfor være en fordel visse steder at lade det private tage over. Især steder hvor virksomhederne er hårdt ramt af dødsfald hos arbejderne kunne det være reelt at virksomheden begyndte at uddele medicin både behandlende og forebyggende. Et sidste spørgsmål rettede sig mod hvad vi Europæere skulle gøre for at vække regeringerne. Spørgeren var frustreret over deres manglende interesse, og mente at der bl.a. i dette forum måtte organiseres demonstrationer osv. Hertil svarede Tony Barnett, at det ud fra hans erfaringer kun var demonstranterne der muligvis fik det bedre med sig selv, for Afrika gjorde i hvert fald ikke. Kræfterne skal i stedet rettes mod en aktiv direkte hjælp i form af indsamlinger, rådgivning osv. Herefter var tiden gået skønt debatten først lige var startet. Alt i alt var det et godt arrangement og det var spændende at være i et forum, hvor deltagerne er fra et bredt spektre af de danske NGO er. smedlemmer

5 Interessant læsning Fleck, Fiona; WHO admits its target on AIDS drugs may be unrealistic; BMJ vol328, may 2004, p Resume: WHO indrømmer at målene for behandling med AIDS medicin måske er urealistiske. Selvom der er flere donorpenge til rådighed til AIDS bekæmpelse end nogensinde før, ser det ikke ud som om de kan nå målene. I World Health Report 2004 sagde WHO at fondsmidler var nok til at dække udgifterne til AIDS medicin der skal gå til 3 millioner HIV-smittede i de fattige lande. Målet er at disse 3 millioner smittede skal have adgang til medicin ved udgangen af Ved udgangen af 2004 har WHO kun opnået 25% af de 3 millioner. Læs mere om WHO s kamp mod AIDS på eller Arrangementer på vej Bangkok-eftermiddag: Kultur, medier og lokalsamfund Dato: 2. juni 2004, kl Sted: Ibis, Nørrebrogade 68 B, 2200 København N Til debat: Kan social marketing bruges til at øge empowerment i lokalsamfundene? Kan vi komme ud over elendighedsjournalistikken når vi portrætterer hiv-smittede mennesker i Afrika? Oplægsholderne diskuterer kultur, kommunikation, adfærdsændringer og mediernes rolle. Der vil desuden blive vist en film fra ADRA s kommunikationsprojekt i Malawi. Oplægsholdere: Thomas Tufte, professor, Kommunikation, RUC Inger Olesen, international projektmedarbejder, ADRA Kim Faber, journalist, Politiken smedlemmer

6 Artikler på vej Vurdering af kvaliteten af lægemiddelordinering i Uganda af Marit Anfinnsen, cand. pharm.,. manfinnsen@hotmail.com (det er endnu ikke sikkert hvor og hvornår artiklen kommer). Tadsjikistan et rige i de fjerne bjerge af, stud.pharm.,. dennischr@orangenet.dk (det er endnu ikke sikkert hvor og hvornår artiklen kommer). smedlemmer