Overvågningens Dilemma. Hvad vil DU have VI ved om dig? Lærervejledning. FUF/Overvågningens Dilemma/Dokument 1 ud af 5

Transkript

1 Overvågningens Dilemma Hvad vil DU have VI ved om dig? Lærervejledning FUF/Overvågningens Dilemma/Dokument 1 ud af 5

2 Kolofon Redaktører Henrik Jacobsen, Universe Research Lab Julie Kjær-Madsen, Danfoss Universe Ida Toldbod, poco piu Tekst og udvikling Ida Toldbod, poco piu Jonas Fritsch, Århus Universitet Filmen Dataspor Henrik Moltke, Danmarks Radio Øvrigt AV-materiale Henrik Jacobsen, Universe Research Lab Lars Lærkesen Holm, Hammerum Skole Stemmegenkendelsesprogram Morten Højfeldt Rasmussen, Aalborg Universitet Morten Christophersen, Aalborg Universitet Redaktionsgruppe Niels Bonderup Dohn, Universe Research Lab Lars Lærkesen Holm, Hammerum Skole Ole Iversen, Århus Universitet Jens Juulsgaard, CFU Sønderjylland Hans Henrik Knoop, Universe Research Lab Kari Thynebjerg Kristensen, Alinea Michael Ljunggren, Lyshøjskolen Kolding Mette Malmqvist, CFU Sønderjylland Helle Trolle-Christensen, Danmarks Radio Desuden tak til Connie Nielsen og Jan Brauer for kritisk gennemlæsning af materialet. Grafisk tilrettelæggelse og design Frk. Madsen Illustrationer Jette Svane Fotos Henrik Moltke Overvågningens Dilemma er udviklet i 2008 som det første undervisningsforløb under projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet, med det formål at udtænke nye typer undervisning indenfor de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og gymnasiet. Sig din mening om materialet til Overvågningens Dilemma og hjælp os til at blive bedre I Universe Research Lab er vi meget interesserede i at få tilbagemeldinger om, hvordan undervisningsforløbet Overvågningens Dilemma har fungeret på de enkelte skoler. Derfor vil vi opfordre alle til at komme med både ris og ros, så vi kan bruge disse input til at forbedre vores fremtidige arbejde med at udvikle nye undervisningsforløb. Har niveauet i materialet været for højt eller for lavt? Er der stillet tilpas krav til teknisk indsigt? Taler materialet både til piger og drenge? Er der tilstrækkeligt eller for lidt/for meget naturvidenskab til, at materialet kan bruges af f.eks. fysikog biologilærere? Er du som lærer blevet klædt godt nok på via kurser og lærervejledning? Eller er der for meget læsestof? Tilbagemelding på den slags spørgsmål eller helt andre, som du selv har set er værdifulde i vores videre arbejde. Du kan sende din tilbagemelding til info@universeresearchlab.dk. På forhånd tak for hjælpen! 2

3 Indhold Forord 4 Deklaration = Materialets indhold 5 Del 1 Forberedelse og overblik over forløbet 6 Overvågning berører også børn og unge 7 Selve undervisningsforløbet 9 Din rolle som lærer 11 Tidsplan/drejebog for undervisningsforløbet 13 Overvågningens Dilemma overblik over ugen 14 Faglig forberedelse til Overvågningens Dilemma 15 Opsamling på Overvågningens Dilemma 16 Elevogaver i Overvågningens Dilemma 17 Fælles mål 19 Indsigt i faglige begreber som resultat af undervisningsforløbet 21 Teknisk forberedelse til ugen 22 Del 2 Programmer for DAG 1 til DAG 5 29 Del 3 Detaljeret gennemgang for DAG 1 til DAG 5 36 Materialer til forløbet 37 Dag 1 40 Dag 2 42 Dag 3 45 Dag 4 49 Dag 5 52 Inspiration 53 3

4 Forord Kære Lærer Der er kommet en mystisk kasse til skolen. En hemmelig kilde FREEDOM vil gerne have eleverne til at hjælpe med at finde ud af noget om overvågning. Men kan eleverne stole på FREEDOM? Eller vil han snyde dem? Og får eleverne mulighed for at finde ud af, hvad der rent faktisk foregår og hvad de selv mener om overvågning? Det er i meget korte træk indholdet i undervisningsforløbet Hvad vil DU have VI ved om dig? Velkommen til et undervisningsforløb om overvågning for Folkeskolens ældste klasser samt Gymnasiet (STX). Vi overvåger som aldrig før. Vi bliver set af mange overvågningskameraer hver dag, og vi efterlader spor, hver eneste gang vi bruger dankort, søger på Internettet og taler i mobiltelefon. Overvågning foregår mere intensivt, mere i det skjulte og mere raffineret. Overvågning er med andre ord noget, som berører os alle, og som vi alle bør forholde os til. For hvor går grænsen for, hvad vi vil være med til, og hvad der teknisk er troværdig overvågning? Det er nogle af de spørgsmål, som dette undervisningsmateriale sætter fokus på. Materialet er udviklet indenfor en narrativ ramme. Det skal sikre, at temaet forankres i virkeligheden og gøres relevant, spændende og nærværende for eleverne. Rammen er tilpas åben, så du som lærer selv kan være med til at lægge flere lag på, eller tone den tekniske sværhedsgrad, så det passer med de muligheder, I har på jeres skole. Materialet sætter fokus på både naturvidenskab og etik. Samtidig er det klart, at der er grænser for, hvor langt ned i de enkelte detaljer I kan nå at komme på en uge. Derfor kan materialet også ses som en appetitvækker på efterfølgende forløb, hvor I kan fordybe jer yderligere i selvvalgte aspekter ved de forskellige overvågningsteknologier. God fornøjelse Universe Research Lab og Danfoss Universe 4

5 Deklaration = Materialets indhold Alt materiale til afvikling af Overvågningens Dilemma kan rekvireres gennem det lokale CFU. Kassen med materialer omfatter: En installations cd med alle de programmer, der skal bruges undervejs i forløbet. Programmerne er kort beskrevet i afsnittet Teknisk forberedelse til ugen. Det tekniske udstyr som I skal bruge i løbet af ugen bl.a. kameraer, GPS er, headsets mm. Et print af det samlede materiale, hvori der bl.a. også er link til en klipsamling om overvågning, som ligger på dr.dk/skole og dr.dk/gymnasium. En dokumentarvideo om overvågning fra DR samt 3 mindre videoer, som understøtter den narrative ramme i undervisningsforløbet. USB-Bluetooth dongler til computere, der ikke har indbygget Bluetooth sender/modtager. Her er en oversigt over det trykte/skriftlige materiale samt videomaterialet. 1. Lærervejledningen 5. Stemme gen ken del ses programmet I lærervejledningen får du brugervejledning en præsentation af formålet med undervisningsforløbekendelsesprogram til dette undervisningsforløb. Ved Aalborg Universitet har udviklet et særligt stemmegen- en beskrivelse af den narrative ramme hjælp af programmet kan eleverne analysere deres egne en detaljeret beskrivelse af forløbet dag for dag stemmer og lære noget om de metoder, man bruger i avanceret stemmegenkendelse. I brugervejledningen findes der link til programmet, som kan downloades 2. Elevopgaver til de enkelte dage gratis. Hver dag i forløbet kan have flere elevopgaver. Alle elevopgaver er sat op separat, så man kan dosere dem en ad gangen og plukke i dem. På den måde kan du tilpasse forløbet til, hvad de enkelte grupper rent faktisk kan overkomme. En hurtig gruppe kan måske godt lave alle 3 ark til én dag, mens en langsommere gruppe kun når 1 eller 2. Men vær opmærksom på, at nogle af opgaverne er vigtigere for forløbet end andre. 3. Dokumenter der understøtter forløbets narrative ramme Her finder du en række dokumenter, som du skal printe separat og sende til eleverne i løbet af ugen. Det er: Poster til afsløring af den hemmelige kilde FREE- DOM Brev fra Kilde nr. 2 General Napoleon Brev fra Regeringen 1 Brev fra Regeringen 2 4. Baggrundsartikler til eleverne Baggrundsartiklerne består af en række faglige tekster, som giver en indsigt i forskellige aspekter ved den type overvågning, der bliver belyst i undervisningsforløbet. Artiklerne er ordnet under de forskellige temaer i materialet. Video-materiale Der er produceret to sæt videomaterialer: 3 videoer med beskeder fra den hemmelige kilde FREEDOM, som spiller hovedrollen i forløbets narrative ramme. Disse videoer skal sætte og holde undervisningsforløbet i gang. De er også med til at præsentere, hvad eleverne skal foretage sig. Filmen Dataspor af Henrik Moltke/Danmarks Radio, som er produceret specielt til dette undervisningsforløb. Filmen belyser de temaer, som eleverne kommer til at arbejde med. Videomaterialet ligger på 5 dvd-er: DVD nr. 1-3 (autoplay dvd er): indeholder FREEDOM s 3 beskeder til DAG 1 3. DVD nr. 4 (data-dvd): indeholder FREEDOM s beskeder til DAG 1-3 i komprimeret streambar udgave. Disse kan f.eks. afvikles over net fra server. Her ligger også filmen Dataspor i streambar komprimeret udgave dels som hel film og dels som 3 enkel-afsnit: Dataspor 1, Dataspor 2 og Dataspor 3. DVD nr. 5 (autoplay dvd): indeholder DR s Dataspor som hel film og Dataspor 1, Dataspor 2 og Dataspor 3. De streambare udgaver af af videomaterialet ligger også på samme hjemmeside, som lærervejledning + elevopgaver 5

6 Forberedelse og overblik over forløbet 6

7 Overvågning berører også børn og unge Mennesker har altid holdt øje med hinanden. Vi har altid tjekket, om vi hver især overholder fælles juridiske og moralske regler. Det er der ikke noget nyt i. Men den elektroniske kommunikation har gjort overvågning langt lettere end tidligere. Den har også gjort det muligt at registrere og overvåge ting, som før var helt private. Alene indenfor kameraovervågning går udviklingen rasende stærkt. Det findes kameraer, som kan reagere på vrede og aggression. Der er undervandskameraer, som kan redde liv i svømmehaller. Og der er kameraer, som kan genkende tale og måde at gå på. Moderne overvågning rummer både tekniske og naturvidenskabelige spørgsmål: Hvad er muligt? men også etiske og moralske spørgsmål som: Hvad vil vi være med til? Kort sagt: Hvad skal overvåges og hvem skal overvåges og hvornår? Og hvilke metoder kan og vil vi tage i brug? Børn og unge chatter og surfer ubesværet og ubekymrede på Internettet, og mobiltelefonen indgår som et helt centralt medie i kommunikationen med vennerne. Elektronisk kommunikation er på få år blevet en væsentlig del af måden at tale sammen på. Men hvor mange børn og unge tænker over, at de hele tiden lægger eller sætter elektroniske spor, som kan blive brugt imod dem på et senere tidspunkt? Elektroniske spor fra færden på Internettet eller fra Dankort køb bliver bl.a. brugt som bevismateriale i kriminalsager og billeder, man selv lægger ud på nettet, kan blive manipuleret med eller brugt på andre måder, end dem man selv lige havde tænkt på. Når man kommunikerer via Internettet, er man potentielt i kontakt med hele verden både på godt og ondt. Overvågningskameraer følger også vo- 7

8 res færden i det offentlige rum, og flere og flere private overvågere følger med. Fagfolk vurderer, at mindst kameraer holder øje med danskerne i Og antallet stiger støt. forløbet. Undervisningsforløbet tilgodeser på forskellig vis de faglige mål i såvel Folkeskolen som Gymnasiet (STX). Se beskrivelser i afsnittet Fælles mål på side 19 og 20. Kvalificere til at agere bevidst i en kompleks verden De forskellige faglige og etiske problemstillinger skal være med til at kvalificere den enkelte elev til at tage stilling til komplekse spørgsmål, som han/hun selv er berørt af her og nu, og som vil komme til at få en endnu større betydning i fremtiden, hvor overvågningen efter alt at dømme vil blive intensiveret. Digital infrastruktur i undervisningsforløbet Udgangspunktet for materialet her er, at elevernes egne mobiltelefoner og programmet ebag udgør den bærende digitale infrastruktur for undervisningsforløbet. Se en kort beskrivelse af ebag på side eller find mere information på Skolerne kan dog også bruge deres eget skoleintra til at fordele og udveksle dokumenter. I det følgende beskrives et undervisningsforløb om te- Oplevelsen af relevans er oftest vigtig, for at et projekt bliver meningsfuldt og engagerende for eleverne. Stof, der ikke opleves at kunne bruges til noget, læres typisk langsommere og glemmes hurtigere. Når man er virkelig dybt engageret i noget, kaldes det også at være i flow. Denne tilstand er ofte både så nydelsesfuld og lærerig, at den opleves at bære i lønnen i sig selv og den befordrer dermed, måske mere end noget andet, lysten til at lære mere. (Hans Henrik Knoop). maet overvågning. Overvågning af elektroniske spor Overvågning er et vidt begreb, som dækker over problemstillinger lige fra elektroniske spor på nettet eller registrering af persondata i offentlige registre til militær overvågning, spionsatellitter eller overvågning af udbrud af sygdomme som f.eks. fugleinfluenza. I dette undervisningsforløb om overvågning er temaet indkredset til at fokusere på den overvågning, der foregår af især elektroniske spor på computer og mobiltelefon, samt kameraovervågning. Det hænger bl.a. sammen med, at vi her kan tage afsæt i elevernes egne erfaringer, som de derfor kan bruge som en oplagt ressource. Men andre former for overvågning kan også indgå. Det gælder f.eks. overvågning/brug af biometriske data som irisanalyse, stemmeanalyse og DNA-profiler. For at fange elevernes interesse foregår forløbet desuden indenfor en narrativ ramme. Denne ramme tager udgangspunkt i problemstillinger, der opleves både relevante og realistiske for en teenager anno Rammen går ud på, at en hemmelig kilde kontakter skolen for at bede om elevernes hjælp til at granske overvågningen i Danmark fordi Regeringen står overfor at hasteindføre en skærpet overvågning af især unge. Se beskrivelsen af forløbet i afsnittet Selve un der vis nings- Tværfaglige forløb Temaet lægger i høj grad op til et tværfagligt forløb, hvor flere fag kan inddrages. Det gælder fag som fysik, biologi, dansk, engelsk, samfundsfag, historie og mediekundskab. I undervisningsforløbet lægges der vægt på at inddrage digitale medier som bl.a. ebag samt elevernes egne mobiltelefoner til videndeling og multimedieproduktion. Ved at tage udgangspunkt i elevernes egen teknologi mobiltelefonen linkes der til deres egen hverdag og teknologifortrolighed. Selvfølgelig er mobiltelefonen et, sanseligt set, meget fattigt medie, men ved at bruge den integreret i fysiske og sociale sammenhænge bliver denne begrænsning mere eller mindre irrelevant, mens dens potentiale i forhold til at øge elevernes fysiske og sociale aktionsradius til gengæld udnyttes. (Hans Henrik Knoop) 8

9 Selve undervisningsforløbet Den hemmelige pakke og det narrative forløb En hemmelig kilde FREEDOM har afleveret en mystisk papkasse på skolen. I kassen er der en video, hvor FREEDOM har indspillet et nødråb til eleverne. Mens han gemmer sit ansigt for kameraet, fortæller FREEDOM, at han brug for hjælp til at undersøge graden af overvågning i Danmark. Regeringen planlægger nemlig inden for blot en uge at indføre en meget skrap lov om øget overvågning af især unges privatliv uden at spørge borgerne eller de unge først. FREEDOM har også nogle konkrete opgaver, som han gerne vil have eleverne til at løse. De skal hjælpe med at finde ud af, hvor langt vi er i Danmark med hensyn til kameraovervågning, logning af dataspor fra bl.a. Internet og mobiltelefoner, biometrisk overvågning som f.eks. stemmegenkendelse og GPS i mobiltelefoner. Og eleverne skal i hast og under tidspres lave en samlet informationspakke til Regeringen eller DR, hvor de fremlægger deres nuancerede holdninger til overvågning. Pakken skal bl.a. indeholde et åbent brev til Folketinget om fordele og ulemper ved overvågning. Eleverne skal også lave en multimedieproduktion, som mere nuanceret beskriver problemstillingen. Forhåbentlig mener FREEDOM kan det være med til at bremse lovforslaget, så det ikke bliver vedtaget hen over hovedet på alle. Først fremstår FREEDOM oprigtig men undervejs vil eleverne fatte mistanke til hans hensigter. Og godt halvvejs i forløbet dukker endnu en kilde op, som har et særdeles interessant kendskab til den første kilde. Eleverne må selv opsøge en række mystiske oplysninger og lægge et mentalt puslespil, der afslører, at Kilde nr. 1 er menneskesmugler og har al mulig grund til ikke at ønske mere overvågning i Danmark. Kilde nr. 2 mener til gengæld, at overvågning er ganske brugbart, og han opfordrer eleverne til at overveje deres standpunkter endnu engang. Hvad skal eleverne gøre nu? I sidste øjeblik kommer der en melding fra Regeringen om, at eleverne allerede er blevet overvåget undervejs i hele deres arbejde. Og faktisk forekommer deres arbejde så interessant og inspirerende, at Regeringen meget gerne vil modtage elevernes informationspakke. Den laves færdig og sendes. Undervisningsforløbet på skolen er i den aktuelle version tilrettelagt, så det varer 5 undervisningsdage med 6 timer hver dag. Hver dag i forløbet har en struktur, som kommer rundt om fordybelse, produktion og videndeling. Du har som lærer på forhånd orienteret klassen ganske kort om, at I skal arbejde med overvågning. Men sig ikke for meget. Den narrative ramme med den hemmelige kilde skal stadig kunne fungere som en overraskelse og et tilfældigt sammentræf. På selve startdagen fortæller du, at du tilfældigvis har fået en henvendelse, som i allerhøjeste grad handler om overvågning. Det er en mystisk kasse fra en hemmelig kilde. Det vil ikke være usandsynligt i betragtning af hvor meget overvågningen debatteres i forvejen i bl.a. medierne. Før forløbet kan der arbejdes med temaer om overvågning både etiske og faglige. Dette arbejde kan også foregå efter selve forløbet. På hver af de tre første dage skal du vise eleverne en video fra FREEDOM. Du kan læse speaken til de tre videoer på siderne 40, 43 og 45. Følgende temaer om overvågning indgår De aspekter af overvågning, som eleverne kommer til at arbejde med er: Kameraovervågning Spor på Internettet Stemmeanalyse (biometriske spor) Mobiltelefoner, Bluetooth og GPS i mobiltelefoner 9

10 Elevernes arbejdsform Eleverne inddeles i 4-6 grupper afhængig af, hvor stor klassen er. Der bør være mindst 4 og højst 6 elever i hver gruppe bortset fra i GPS-øvelserne, hvor der kun bør være 3 elever i hver gruppe. Grupperne arbejder to og to/tre og tre. Nogle dage laver eleverne noget forskelligt. Andre dage bytter grupperne over undervejs, så alle kommer til at prøve alle opgaver blot i forskellig rækkefølge. Der er tekniske opgaver, hvor eleverne arbejder med at teste udstyr/metoder. Her skal de også opstille hypoteser, som de kan efterprøve. Der er også opgaver, hvor eleverne skal interviewe borgere om deres holdninger til overvågning. Alle grupper producerer løbende materiale i form af lyd, billeder og tekst. Disse materialer lægges hver dag som en Word- eller PowerPoint-fil på elevernes ebag. Samtidig kan eleverne bruge den blog, der er integreret i ebag en. Her kan de kommentere hinandens indlæg. Dette materiale kan fungere som råmateriale til den endelige multimedieproduktion om overvågning, som skal stiles til Regeringen og samtidig fungere som afslutning på ugens arbejde. I dette arbejde må eleverne også bruge videoen Dataspor, som er produceret særligt til dette undervisningsforløb af Danmarks Radio /Henrik Moltke. Find en person til at spille FREEDOM Forløbet Overvågningens Dilemma er bygget op om en fiktiv person FREEDOM, som beder eleverne om hjælp til undersøge noget om overvågning. Hvis du har mulighed for det, kan du også vælge at få en rigtig person til at spille FREEDOM. Det skal så være en person, der kan stille op de tre dage, hvor FREEDOM indgår i forløbet. Her kan du bruge de speaks, som findes i materialet, så du ved, hvad din rigtige FREEDOM skal sige. Måske er manus erne for lange så skærer du dem bare til. Det kan være en kollega, der kommer ind med hættetrøje, og som kun vil ses fra ryggen. Eller det kan være en helt tredje person. Der er en vekslen mellem forskellige aktivitetsformer dels for at tage højde for at eleverne er forskellige og lærer bedst på forskellige måder, dels fordi variation ofte er inspirerende, og dels for at koble teori og praksis, dvs. de mere stille og de mere kropslige aktiviteter. Ved at eleverne lærer om overvågningens grundlæggende principper, får lov at arbejde med dem og får muligheden for at leve sig ind i de virkelige dilemmaer overvågningen indebærer, åbnes der mulighed for en både bred, dyb og udfordrende pædagogisk oplevelse. (Hans Henrik Knoop). 10

11 Din rolle som lærer I undervisningsforløbet vil du som lærer primært fungere som processtyrer. Processtyringen skal fore gå rimelig stringent. For at skabe klarhed starter du hver dag i forløbet med at udstikke en forventningsramme. Gør klart for eleverne, hvad de skal lave i løbet af dagen, og hvordan dagen afsluttes. Det finder du input til i afsnittet Tidsplan/ drejebog for undervisningsforløbet. En del af dette overblik bliver styret af de opgaver, som kommer fra FREEDOM, og som du skal udlevere til eleverne. Disse opgaver findes i dokumentet Elevopgaver til de enkelte dage. Hver dag fordeler du opgaverne ud på de fire grupper, så alle eleverne i løbet af ugen har prøvet forskellige arbejdsmetoder dog muligvis på forskellige konkrete emner. Sørg altså så vidt muligt for at eleverne i løbet af ugen skifter mellem praktiske/tekniske opgaver og research-/interviewopgaver. Når elever oplever at kende rammerne for deres arbejde, samtidig med at de løbende udfordres og overraskes af varierende indhold, åbnes der mulighed for en slags højere pædagogisk kunst. Og det er en kunst, der ikke blot kommer eleverne til gode. Utallige lærere har gennem tiden berettet om, hvor dyb en tilfredsstillelse, det er, at opleve sine elever gå i ét med stoffet, opleve dem glemme, at de bliver undervist, opleve dem leve fuldt ud mens de lærer det, de virkelig har brug for at lære. Ja, det er ikke sjældent, lærere fortæller, at det er disse øjeblikke, der mere end noget andet driver dem frem i hverdagen. (Hans Henrik Knoop). Hver dag afsluttes desuden med, at du som lærer skal sikre, at eleverne udformer en fælles tilbagemelding til FREEDOM, som svar på hans spørgsmål. Husk at orientere eleverne om denne opsamling, så de fra morgenstunden ved, hvad der forventes af dem, og hvordan dagen afsluttes. Elevernes dokumentation er vigtig Det er også meget vigtigt, at du hver dag opfordrer eleverne til hele tiden at dokumentere deres arbejde med billeder/ video, som de, hvis det er muligt, optager på deres mobiltelefoner. Det er i det hele taget godt, hvis du tydeligt opfordrer eleverne til at bruge deres mobiltelefoner som et værktøj i forløbet. Den opfordring står også på alle elevopgaverne. Eleverne skal nemlig bruge dette materiale, når de sidst på ugen skal lave deres multimedieproduktion. 11

12 Test systemet inden start Når du præsenterer eleverne for FREEDOM videoerne er det temmelig vigtigt, at teknikken ikke driller for så er der for stor risiko for, at historien falder fra hinanden. Test derfor systemet inden i starter. Lad eleverne blive fortrolige med udstyret Til hver dag er der tekniske øvelser. Her er det en god idé at lade eleverne tjekke udstyr før øvelserne går i gang. På den måde får de leget af, inden de skal i gang med det mere fokuserede og seriøse arbejde. Det står også som en opfordring på øvelsesarkene. Skab overgange fra det praktiske til det abstrakte Det kan være svært at hoppe fra praktiske øvelser og videre til arbejdet med at perspektivere det man har fundet ud af. Her kan du f.eks. samle klassen til en fælles opsamling, når alle er færdige med deres praktiske øvelser. Hvad var det nu, FREEDOM ville have belyst? OG hvorfor? Under denne opsamling skal du indskærpe, at eleverne nu skal arbejde med at besvare de spørgsmål, som FREEDOM har stillet i opgaverne. Du skal også indskærpe, at de skal formulere deres egne holdninger til spørgsmålene. Lad eleverne fordybe sig i baggrundsartikler For hver dag er der forberedt nogle baggrundsartikler til eleverne. Disse artikler uddyber de temaer, der arbejdes med. Du kan kopiere artiklerne eller sende dem til eleverne via deres ebag. Du kan bruge artiklerne som hjemmeforberedelse til de enkelte dage. Sig f.eks. at artiklerne kommer fra FREEDOM. Piger og drenge Overvågningens Dilemma er et teknik-tungt forløb. Derfor bør du overveje, om det i din klasse kan give en forskydning i motivation mellem drenge og piger. Hvordan får du pigerne lige så meget på banen som drengene? Skal der laves rene pigegrupper? Skal du på forhånd give pigerne særlige ansvar og roller, så de ikke bliver hægtet af grupper med teknikstærke drenge? Træk på elevernes egne erfaringer Eleverne har sikkert allerede selv mange erfaringer med overvågning. Dem kan du udnytte og på den måde linke temaet overvågning til deres egen hverdag. Husk også at spørge, hvad eleverne i forvejen ved om de forskellige teknologier. Her kan du spore dig ind på de forudsætninger eleverne har, før de går i gang med de praktiske øvelser. Inddrag aktuelle begivenheder Inddrag så vidt muligt aktuelle begivenheder. Dagspressen har løbende små og store historier, der involverer overvågning. F.eks. var det forsidestof, da den efterlyste erhvervsmand Stein Bagger var blevet fanget af flere overvågningskameraer, mens han meldte sig selv d. 6. december 2008 på en politistation i Los Angeles. Ideer til ekstra opgaver I materialet her er der også ideer til ekstra opgaver, hvis eleverne bliver færdige før tid, hvis de går i stå, eller hvis du synes, de trænger til at blive rystet lidt for at se nyt på emnet. På den måde er du som lærer selv med til at lægge niveauet for, hvor svært undervisningsforløbet skal være. Det er således dig, der afgør, hvor mange af ekstra opgaverne du mener, eleverne bør eller kan løse. Det er også dig, der afgør, hvordan de forskellige grupper skal arbejde. Nogle dage kan grupperne arbejde parallelt med forskellige opgaver, eller alle elever kan nå alle opgaver blot i forskellig rækkefølge. Visse af opgaverne kan du også forkorte ved at lade eleverne arbejde med dele af dem og ikke alle aspekter. Endelig er du som lærer meget central i forhold til at fastholde den narrative ramme. Du kan f.eks. godt indlægge dine egne ting som supplement til rammen f.eks. underlige telefonopkald, som du ikke lige vil afsløre. Vær til stede og lav opsamlinger Det er en god idé at samle op med eleverne hver gang de har læst en baggrundsartikel. Der bør altid være en lærer til stede i nærheden af eleverne, så de kan spørge, hvis de går i stå eller kommer i tvivl. Det kan være en god idé at give eleverne styrede opsamlings-skrive-faser på omkring 20 minutter efter hver øvelse. Lad eleverne samle op på deres eget indtryk af, hvad de synes, de har lært den pågældende dag. 12

13 Foto: Henrik Moltke Tidsplan/drejebog for undervisningsforløbet I det følgende finder du en oversigt over undervisningsforløbet dag for dag og et forslag til en fordeling og disponering af opgaver i løbet af dagene. Forløbet har bl.a. en indbygget progression, som går ud på, at eleverne skal tro mere og mere på deres egen dømmekraft og research. Forløbet inddrager desuden så vidt muligt krop, sanser, overraskelser og aktivitet. For hver dag er der taget udgangspunkt i en skoledag på 6 lektioner. Der er ikke indlagt pauser. Det er op til dig, hvor du vil lægge korte og lange pauser. Du kan få behov for at justere fordelingen af opgaver på lektionerne. Det er vigtigt, at du hver dag gør det klart for eleverne, hvad de skal lave, og hvilke deadlines der er i løbet af dagen. Det kan f.eks. være, at en gruppe skal have nået at sætte overvågningskameraer op indenfor de næste 45 minutter eller at interviewgruppen skal have interviewet mindst 10 forskellige personer indenfor de næste to timer. Hvis deadlines ikke overholdes kan der bl.a. opstå irriterende ventetid for nogle af grupperne. 13

14 Overvågningens Dilemma overblik over ugen Overvågningens dilemma har følgende forløb: Forberedelse til forløbet DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 Opsamling på forløbet Her er en kort præsentation af de enkelte punkter ovenfor. Eleverne arbejder i grupper under selve forløbet fra DAG 1 til DAG 5. Forberedelse til forløbet I ugen op til selve forløbet bør du og dine kolleger have introduceret eleverne til en række faglige områder og begreber, så I ikke skal bruge tid på det under selve forløbet. Se forslag til forberedelse til forløbet side 15. DAG 1 Den første dag bliver eleverne introduceret til det narrative forløb med den mystiske person FREEDOM, som gerne vil have eleverne til at hjælpe med at undersøge en række ting om overvågning. DAG 1 handler primært om kameraovervågning. DAG 2 På anden dag arbejder eleverne med dataspor, lyd-øvelser og stemmeanalyse. De skal bl.a. teste et stemmeanalyseprogram og bruge sig selv som forsøgskaniner. DAG 3 Tredje dag handler om mobiltelefoner, GPS og radiobølger. Her arbejder eleverne praktisk med teknikkerne. Der dukker mystiske oplysninger op omkring FREEDOM DAG 4 Her begynder eleverne at producere deres anbefalinger om overvågning. De skal arbejde med både lyd og billeder og blog. Derfor er det også vigtigt, at eleverne fra starten har dokumenteret deres arbejde i lyd og billeder. DAG 5 Her skal eleverne færdiggøre deres anbefaling om overvågning og præsentere den for de andre grupper. Opsamling på forløbet I ugen efter forløbet er det oplagt at samle op på de mange spørgsmål og begreber, der er introduceret i selve forløbet. Se forslag til forberedelse til opsamling side 16. På siderne og finder du en grundig gennemgang af de enkelte dage. 14

15 Faglig forberedelse til Overvågningens Dilemma Her er et forslag til, hvordan du kan forberede forløbet Overvågningens Dilemma f.eks. i ugen op til selve forløbet. Det kan betyde, at du vælger at lægge nogle af øvelserne fra materialet før selve forløbet. Her skal du blot ikke bruge de opgaveark, der relaterer til FREEDOM. Det vil eleverne ikke forstå før selve forløbet, og det vil tage brodden af narrativet, som du skal bruge under selve forløbet. Det er oplagt at introducere eleverne til følgende temaer og begreber meget gerne med udgangspunkt i praktiske øvelser og forsøg: Fysik Lydbølger lad eleverne arbejde med fænomenet lyd som bølger i luft. Introducér også gerne begrebet overtoner. Radiobølger lad eleverne arbejde med fænomenet radiobølger. Satellit-kommunikation præsenter eleverne for principperne i satellitkommunikation og elektronisk kommunikation. Fysik/biologi Stemmeapparatet og dets opbygning Hvordan frembringes lydene i vores stemme? Matematik Triangulering forklar princippet i triangulering og giv eksempler på, hvor man bruger triangulering. Lad eventuelt også eleverne arbejde med at finde positioner ved hjælp af triangulering. Koordinatsystemer (8. klasse) Mediekundskab/matematik Billedopløsning introducér eleverne til digitalisering af billeder, pixels, billedopløsning, Mediekundskab/biologi Levende billeder introducér eleverne til det fænomen, at mennesket kan opfatte levende billeder. Det handler bl.a. om øjets træghed i forhold til at registrere ændringer i lyspåvirkning. Og det betyder igen, at vi oplever levende billeder på tv og video, selv om det reelt er mange stillbilleder taget hurtigt efter hinanden. Forklar eleverne, hvad framehyppighed betyder, så de forstår sammenhængen mellem detaljerede og glidende optagelser med høj framehyppighed på den ene side og på den anden side optagelser med mange huller i forløbet. Dansk Interview-teknik lad eleverne arbejde med, hvordan man stiller gode spørgsmål til et interviewoffer, og hvordan man bearbejder interviewet bagefter. Geografi GPS lad om muligt eleverne arbejde praktisk med GPS-apparaterne, så de er fortrolige med dem under selve forløbet. Arbejd også med principperne i GPS-kommunikation. Google Earth lad eleverne prøve at arbejde med Google Earth, så de er lidt fortrolige med det før forløbet. Arbejd eventuelt også med, hvordan Google Earth er bygget op, og hvad det bruges til. Husk teknikken Husk også at se Teknisk forberedelse til ugen på side 22-27, som handler om de tekniske ting, du skal have overblik over, inden du starter forløbet. 15

16 Opsamling på Overvågningens Dilemma I ugen efter forløbet er det oplagt at samle op på de mange spørgsmål og begreber, der er introduceret i selve forløbet. Materialet her kan således fungere som en appetitvækker på et længere forløb om overvågning, hvor flere aspekter kan inddrages. Her er en række ideer til temaer, der kan fungere som opfølgning på temaet overvågning. I dette efterfølgende forløb er der bl.a. god mulighed for at inddrage etiske og samfundsfaglige problemstillinger: Hvor Det Hvor Hvordan Hvor I meget overvågning skal man have i et samfund som det danske eller i andre samfund? nuværende GPS system er udviklet af det amerikanske militær og stillet til rådighed for den civile verden. Men i princippet kan USA lukke GPS-systemet ned i tilfælde af krig. EU er på vej med deres eget system Galileo, som ventes færdig i Hvor stor en betydning har GPS for moderne kommunikation i såvel den civile som den militære verden? kraftige er spionsatellitter, og hvor hurtigt foregår udviklingen? bør bruger man andre biometriske data end stemmeanalyse som f.eks. DNA, fingeraftryk, iris-analyse? Og hvor bevæger udviklingen sig hen? let er det at manipulere med digitale data og i hvor høj grad kan man stole på det, som overvågningen viser? hvor høj grad kan en lærer allerede overvåge sine elever f.eks. via skolens intranet. På flere skoler kan man bl.a. se, hvilke elever der er logget på, og hvilke sider de er inde på. Klipsamling om overvågning på DR Skoler kan på eller bl.a. finde en klipsamling om overvågning, samt videofilmen Dataspor, der perspektiverer og uddyber temaet. 16

17 Elev-opgaver i Overvågningens Dilemma Her finder du en samlet oversigt over alle de elev-opgaver, der indgår i Overvågningens Dilemma. Der kan være forskel på, hvor meget de enkelte klasser kan nå. Derfor er opgaverne markeret så du får en fleksibilitet til at tilrettelægge forløbet efter klassens interesser og stærke og mindre stærke sider. Røde opgaver er nødvendige opgaver. Blå opgaver er opgaver, du kan inddrage eller udelade. Grønne opgaver henviser til input til ekstra opgaver, som du selv kan udvikle, hvis du har tid og mulighed og input til små stimulerende sms er som du kan sende undervejs i forløbet. DAG 1 Opgave DAG 1-A1 Hvor sidder overvågningskameraerne? Her skal eleverne ud i jeres nærmiljø og danne sig deres eget overblik over, hvor der sidder overvågningskameraer. Opgave DAG 1-A2 Hvad synes almindelige mennesker om kameraovervågning? Her skal eleverne foretage deres egen interviewundersøgelse med borgere om deres holdning til overvågning og især kameraovervågning. Opgave DAG 1-B1 Hvad skal overvågningskameraer kunne? Her arbejdes der med, hvor mange billeder et overvågningskamera bør optage (framehyppighed), samt hvilke kamera-vinkler der giver de bedste billeder. Opgave DAG 1-B2 Hvor gode skal overvågningsbillederne være? Her arbejdes med billedopløsning i digitale billeder. Opgave DAG 1-C1: Har du styr på dine elektroniske spor? Her skal eleverne danne sig et overblik over de elektroniske spor, de hver især lægger i løbet af en dag. DAG 1 Ekstra: Du finder ideer til ekstra opgaver og spørgsmål vedrørende kameraovervågning under Materialer til DAG 1 på side 40. DAG 2 Opgave DAG 2-A1: Hvad er lyd? Her arbejder eleverne med at vise, at lyd er bølger i luft. I denne opgave er det et absolut must at eleverne arbejder med laserlys-sikkerhedsbriller! Opgave DAG 2-A2: Hør overtonerne Her skal eleverne arbejde med begrebet overtoner det kan hjælpe dem til bedre at forstå stemmeanalyseprogrammet, som de skal arbejde med senere. Opgave DAG 2-A3: Kan stemmer bruges som en slags fingeraftryk? Her skal eleverne arbejde med et stemmeanalyseprogram, som er udviklet til dette undervisningsforløb. De vil bl.a. opleve, hvor forskellige vores stemmer er. Opgave DAG 2-A4: Hvilke lyde er bedst at lave stemmegenkendelse på? Her kan eleverne selv eksperimentere med stemmens lyde for at se, om det f.eks. er bedre at analysere på vokaler end på konsonanter. 17

18 DAG 2 Ekstra: Her er ideer til to sms er, som du kan sende til eleverne undervejs i dagens forløb se under Materialer til DAG 2 side 42. DAG 3 Opgave DAG 3-A1: Find en position på et kort med triangulering (denne opgave kan du eventuelt allerede have lavet i dit forberedende forløb med klassen.) Her skal eleverne arbejde med princippet i triangulering, så de forstår et af principperne bag GPS-ens virkemåde. Opgave DAG 3-A2: Hvor præcis er GPS en? Her skal eleverne sammenligne GPS-ens præcision, med den præcision man får, når man skal finde en position ud fra oplysninger om afstande til en given ukendt position. Igen kommer eleverne til at bruge triangulering og arbejde med f.eks. et bykort over jeres nærområde. illustration 1_animation Opgave DAG 3-A3: Hvor virker GPS en ikke? Eleverne skal opstille hypoteser for, hvornår en GPS ikke kan modtage signal fra satellitterne og hvorfor. OG de skal finde frem til den type positioner og teste, om deres hypotese holder stik. Opgave DAG 3-B1: Kan en mobiltelefon skjules for sendemasterne? Her undersøges, hvilke typer materialer, der bremser et radiosignal og hvorfor. Eleverne skal bruge deres egne mobiltelefoner til at teste signaler gennem f.eks. vand og glas. Opgave DAG 3-B2: Hvor har I lagt spor med Bluetooth-signaler? Eleverne bliver klar over, at de har lagt spor på deres ebag alle dagene ind til nu, og de skal forsøge at få et overblik over omfanget af denne overvågning. DAG 3 Ekstra: Under Materialer til DAG 3 på side 45 finder du input til flere øvelser med mobiltelefoner. 18

19 Fælles mål Folkeskolen Undervisningsforløbet tilgodeser i forskellig grad en række af de faglige mål for folkeskolens ældste klasser i faget fysik/kemi. Disse mål er citeret fra Undervisningsministeriets hjemmeside for 8., 9. og 10. klasse: Trinmål efter 8. klasse: beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Trinmål efter 9. klasse: kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Trinmål efter 10. klasse: anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. kende til enkle principper for transmission af information over store afstande formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde 19

20 Fælles mål Gymnasiet Undervisningsforløbet tilgodeser også flere af de faglige mål på gymnasieniveau (STX). Det gælder bl.a. følgende mål citeret fra Undervisningsministeriets hjemmeside: Om det naturvidenskabelige grundforløb står der bl.a.: Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, og de skal kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. Eleverne skal opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger og deres samfundsmæssige, etiske eller historiske perspektiver, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Endelig skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes. Faglige mål Eleverne skal bl.a. kunne: formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber perspektivere de naturvidenskabelige fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler Fagligt indhold Det faglige indhold i det naturvidenskabelige grundforløb udvælges, så alle fire naturvidenskabelige fag er repræsenteret. Ved udvælgelsen lægges vægt på, at indholdet: giver mulighed for samarbejde fagene imellem har eksemplarisk værdi viser relevansen af naturvidenskab i samfundsmæssig eller historisk henseende se: pdf/stx/stx_naturvidenskabeligt_grundforloeb.pdf Forløbet vil også kunne passe ind i Almen studieforberedelse hvor der bl.a. står: Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse. De faglige mål med almen studieforberedelse er bl.a., at eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Desuden står der: Almen studieforberedelse skal sikre indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand bygger på en fortsat diskussion og argumentation... og: De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid, der arbejdes med i almen studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og kompleksiteten i disse emner kræver fagligt samarbejde og refleksion. 20

21 Indsigt i faglige begreber som resultat af undervisningsforløbet Undervejs i undervisningsforløbet kan eleverne opnå en række konkrete faglige indsigter og færdigheder. Det gælder bl.a.: Indsigt i hvordan GPS virker herunder f.eks. Hvordan kommunikerer GPS sender og modtager med satellitter? Hvor mange satellitter kræver GPS-systemet, og hvad kræver det af satellitterne? Hvilken rolle vil GPS komme til at spille i fremtiden? Og i hvilke hjælpemidler og teknikker vil GPS blive indbygget? Indsigt i hvordan vi efterlader spor på Internettet og med mobiltelefoner herunder f.eks. Hvordan efterlader man sig elektroniske spor, som andre kan få adgang til? Hvor længe gemmes elektroniske dataspor? Eksempler på, hvordan Internet-mødesteder som Arto, Myspace og Facebook kan udnytte data om brugerne, f.eks. i reklameøjemed Indsigt i visse former for biometriske data herunder f.eks. stemme-profiler, som bruges til at afgøre, hvorvidt et givent stemme-spor hører til en bestemt person Indsigt i etiske spørgsmål om overvågning af elektroniske spor herunder f.eks.: Hvor meget må det offentlige/politiet trænge ind i den enkeltes privatliv? Hvilke typer af data vil vi overvåge, og hvem skal have adgang til disse data? Hvordan bør man færdes på Internettet for at sikre, at man ikke lægger spor, som man kan komme til at fortryde eller spor, som kan misbruges af andre? Praktisk erfaring med brug af digitale medier som mobiltelefon og ebag til indsamling af viden samt til udformning af en blog og/eller en multimedieproduktion om den læring, der er opnået om overvågning undervejs i forløbet. Faglige begreber Satellitter Satellit-kommunikation GPS Radiobølger Mobiltelefoni Billedopløsning Overvågningsteknologi Digitale billeder Lydbølger Overtoner Stemmens anatomi Lydanalyse Elektroniske spor Triangulering 21

22 Teknisk forberedelse til ugen Der indgår en del IKT-begreber og programmer i undervisningsforløbet. Dem bør du være fortrolig med for at forløbet kan fungere optimalt. Som minimum bør du være sikker på, at du kan få hjælp fra en it-kyndig undervejs i forløbet. Husk at software installationerne normalt kun kan gøres af skolens it-ansvarlige. Her er et forslag til et ideelt forberedelsesforløb: Sådan gør du klar til undervisningsforløbet Det er nødvendigt, at al installation af programmer er afsluttet og afprøvet inden start af ugen med Overvågningens Dilemma. Før I starter Overvågningens Dilemma, skal I desuden oprette 5 mapper. Mapperne skal ligge skjult på ebag. Giv mapperne følgende titler: FREEDOM 1: Her placeres den streambare udgave af Dag 1 FREEDOM filmen og øvelse m.m. til Dag 1. FREEDOM 2: Her placeres den streambare udgave Dag 2 FREEDOM filmen og øvelser m.m. til Dag 2. FREEDOM 3: Her placeres den streambare udgave af Dag 3 FREEDOM filmen og øvelser m.m. til Dag 3. Napoleon: Her placeres meddelelse fra Napoleon og øvelser m.m. til Dag 4. Regeringen: Her placeres meddelelse fra Regeringen. Hver dag flytter du dagens mappe over i den FREEDOM-mappe i ebag, der er synlig for eleverne. Det er optimalt, hvis du/i har 2 uger til installation og 2 uger til afprøvning og tilpasning: Uge 1 og 2: Uge 3 og 4: Uge 5: Installation af software på elev-computer og computere til aktive tavler Afprøvning og tilretning af såvel software som hardware I uge 4 kan der også lægges et introduktionsbesøg i Danfoss Universe. Du kan læse mere om introbesøg på: Afvikling af selve undervisningsforløbet: Overvågningens Dilemma Du bør også oprette en mobiltelefon under friendly name = Freedom i ebag. Du lader den så registrere af elev-computere, som har spionprogrammet SpyBT installeret, og du lader telefonen logge af og på i løbet af dag 1-3. På Dag 3 vil eleverne så opdage via SpyBT at en mobil ved navn Freedom har været forbi. Se mere om SpyBT i afsnittet SpyBT i den mere detaljerede gennemgang af teknik på de følgende sider. 22

23 Teknisk Tjekliste Her kommer et overblik over de digitale hjælpemidler, som du bør have et kendskab til, før forløbet begynder. Generelt skal følgende teknik være på plads: ebag og projektor/tavle til projektion/visning af ebag for hele klassen. ebag er dog ikke en forudsætning for at afvikle Overvågningens Dilemma. Computere til alle grupper/elever Computerprogrammer (film, lyd og præsentationer Word/OpenOffice, PowerPoint, Keynote, Moviemaker/iMovie, Google Earth etc.) SpyBT et særligt lille spionprogram, som er udviklet til dette undervisningsforløb, skal være installeret og testet. Link til download findes på: Programmet ligger også på medfølgende installations cd til undervisningsforløbet. Stemmegenkendelsesprogram skal være installeret på mindst to computere. Link til download ligger i materialet. Programmet ligger også på medfølgende installations cd til undervisningsforløbet GPS-er mindst 1 GPS pr 3 elever, så der kan arbejdes i mindre hold. GPS-erne findes i kassen fra CFU. CFU tjek at der medfølger brugsanvisning Kameraovervågning mindst 4 web- eller overvågningskameraer (det svarer til 2 til hver gruppe, der skal arbejde med kameraer) Vigtigt: man skal kunne indstille både billedopløsning og frame-hyppighed på kameraet. Skal indkøbes af skolen. Mobiltelefoner her bør eleverne bruge deres egne. Hvis enkelte elever ikke har egne mobiltelefoner, må grupperne deles om de telefoner, der er. Headset til brug i forbindelse med stemmegenkendelsesprogrammet. Se brugervejledningen til programmet. Det forudsættes, at eleverne kan bruge deres egne mobiltelefoner med det begrænsede forbrug, der er beskrevet i materialet her. Der er også taget udgangspunkt i, at de enkelte skoler har adgang til video-redigerings udstyr og evt. videokamera. Det skal bruges, når eleverne sidst i forløbet skal fremstille en multimedieproduktion. Hvis skolen ikke har dette udstyr, kan eleverne også arbejde med still-billeder, PowerPoints eller eventuelt video på mobiltelefoner. Gratis SMS Der er mulighed for at sende gratis SMS til eleverne via hjemmesider som bl.a. Søg efter flere muligheder på Google gratis sms. På den måde kan FREEDOMs meddelelser sendes ud til eleverne, uden at det koster noget. Det kan være løsning for skoler, der ikke vil betale for SMSkommunikation til elever. 23

24 I det følgende er de digitale teknikker beskrevet kort. Beskrivelserne er dog ikke brugervejledninger til de præsenterede teknologier. Det vil nemlig ikke nødvendigvis være den samme teknik, de forskellige skoler vælger at arbejde med. Og de enkelte teknikker udvikler sig, så dokumentationer hurtigt kan blive forældede. Hvis du vil vide mere om den grundlæggende funktionalitet, er der dog links til mere information. Hvis du ikke selv kan nå at få den nødvendige tekniske indsigt, kan du vælge at lave forløbet sammen med en it-kyndig lærer eller i det mindste have it-læreren med på sidelinjen, så du kan hente hjælp, når der opstår behov. ebag (til skoler der abonnerer på ebag) Du skal have et bredt kendskab til brugen af ebag, der er den centrale projekt-enhed. Du og alle eleverne har en personlig digital skoletaske, hvor det er muligt at opbevare dokumenter, billeder, video og så fremdeles. I ebag er der desuden mulighed for hurtigt at organisere gruppearbejde og dele filer. Det er også muligt at sende billeder og video fra mobiltelefonerne til ebag og så arbejde videre med dem på skolens computere og derhjemme. Det er derfor vigtigt, at du har kendskab til: Oprettelse af ebag-brugere Tilknytning af mobiltelefon Fildeling og gruppehåndtering i ebag Du kan finde flere informationer om ebag på: hvor der vil ligge brugervejledninger m.m. 24

25 ebag og Blog Der skal være mindst ét interaktivt board med ebag pr klasse og gerne 2 sæt. Ellers opstår der for stor flaskehals undervejs i processen. Både lærere og elever skal være fortrolige med daglig brug af ebag, før I går i gang med Overvågningens Dilemma: Alle skal være oprettede Alle skal kunne navigere i ebag universet Alle skal kunne overføre data fra deres mobiler til deres ebags Alle skal kunne oprette fællesmapper Der skal være oprettet en fælles FREEDOM -mappe til undervisningen, som alle elever har adgang til. Denne mappe skal bl.a. forstærke narrativet. Her skal de bl.a. kunne se dagens film og eventuelt andet materiale f.eks. dagens øvelser fra FREEDOM. Eleverne skal også kunne levere deres anbefalinger til denne mappe. Både du og dine elever skal desuden kunne arbejde med at oprette Word- og PowerPoint-filer til ebag en. Her kan eleverne både arbejde med tekst og multimedier indenfor PowerPoint-formatet. Disse dokumenter skal alle i klassen kunne se og dele. I skal også kunne oprette en blog, som I kan bruge til at kommentere hinandens indlæg. Bloggen i ebag fungerer som en elektronisk dagbog, der kan bruges til at dokumentere elevernes arbejde. De kan desuden bruge deres produktioner som ressource, når de til slut i forløbet skal lave den samlede multimedieproduktion til Regeringen. Når man opretter en delt mappe med andre, opstår der automatisk en blog i mappens højre side. Her kan der skrives indlæg, som alle medlemmer af mappen kan læse. Alle delte mapper har en sådan tilknyttet blog, hvor man kan skrive om emner, der relaterer sig til mappen eller bare beskeder til de andre brugere. Alle mappe-medlemmer med skriverettighed i mappen kan skrive indlæg, alle andre kan kun læse dem. Man opretter altså en blog ved at oprette en delt mappe herved opstår bloggen automatisk. GPS Eleverne skal undersøge styrker og svagheder ved GPS-teknikken, og derfor skal du have et generelt kendskab til GPS, herunder koordinathåndtering. Eleverne skal også kunne bruge GPS-en og forstå, hvordan man finder en position ved hjælp af koordinater. Det skal I bl.a. bruge for at få indsigt i selve teknikkens fordele og ulemper. Men du skal også bruge det, når du skal lægge de kildespor ud, som eleverne skal finde. Med en GPS er det muligt at se, nøjagtigt hvilke koordinater man befinder sig på. Det kan bruges, så eleverne kan gå på skattejagt. Koordinaterne består af en længde og breddegrad, f.eks.. 56,01 og 108,4. Når kildesporene skal placeres, noterer du koordinaterne ned og giver dem til eleverne så kan de finde sporene, ved selv at opsøge koordinaterne. Koordinaterne er præcise inden for en radius af ca. 5 meter, så det er vigtigt, at kildesporene ikke er gemt alt for godt af vejen. I arbejdet med GPS og positioner, kan du også bruge Google Earth. Du skal så på forhånd have installeret og testet programmet. Du har mange muligheder med Google Earth bl.a.: Hvis du indstiller GPS ens visning/logning af koordinater på samme måde som Google Earth viser koordinater, kan du gå ind på Google Earth og finde frem til de samme positioner på kortene i programmet. Man kan lægge billeder ind oven i kortene på Google Earth og tage et screen dump af det hele. Det kan f.eks. være billeder, som eleverne har taget på de forskellige lokaliteter. På nogle mobiltelefoner/gps er kan man optage den rute, man går/kører og så lægge den ind over et kort på computeren. Google Earth kan være en hjælp for dig, når du skal lægge spor ud i området på Dag 4. Her kan du bl.a. planlægge, hvor positionerne skal placeres ved hjælp af Google Earth, og du kan lave kort med fotos placeret i kortet. Se også under Materialer til dag 4 på side 49. Brug ebag Det er en god idé at du distribuerer så meget materiale som muligt via ebag. På den måde bliver denne teknologi en stærkere sammenhængende kommunikationskanal for hele forløbet. Eleverne kan f.eks. lave deres dokumentation med Google Earth kort, hvor de indlægger deres egne fotos som dokumentation for, at de har været på bestemte lokaliteter. Man kan markere ruter og måle deres længde. 25