Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Overførselsudgifter

Transkript

1 Budget Nr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (1. kr.) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Overførselsudgifter Introduktionsprogrammet Kontanthjælp til udlændinge Personlige tilæg Førtidspension før % medfinansering Førtidspension før % medfinansering Førtidspension efter % medfinansering Sygedagpenge Kontanthjælpsområdet Boligsikring og boligydelse Forsikrede ledige Kontantydelse Løntilskud til personer i fleksjob m.v Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Seniorjob Beskæftigelsesordninger Fagudvalgenes effektiviserings- og besparelsesmuligheder Botilbud krisecentre samt kommunale løntilskud Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1

2 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Introduktionsprogrammet Teknisk fremskrevet budget 4,956 mio. kr., beregnet budget 4,8 mio. kr., svarende til en merindtægt på -,156 mio. kr. stigende til -3,523 mio.kr. i 219. Der budgetlagt udfra en forventet tilgang af flygtninge i 215 og 216 på 167 kvoteflygtninge og 8 familiesammenføringer. Der forventes en stigning i resultattilskud fra 9 tilskudspersoner i 216 stigende til 238 tilskudspersoner 219 på grund af de ekstra flygtninge i , hvor resultattilskuddene for bestået danskundervisning, uddannelse og arbejde først bliver realiseret efter 3-5 år senere. Overførselsudgifter Introduktionsprogrammet refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2

3 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Kontanthjælp til udlændinge Teknisk fremskrevet budget 7,287 mio. kr., beregnet budget 15,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 8,213 mio. kr. Der budgetlagt udfra den stigende kvote på flygtninge. Der henvises til bilag 1 for antalsudviklingen. Overførselsudgifter kontanthjælp til udlændinge refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 3

4 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Personlige tillæg Teknisk fremskrevet budget 11,239 mio. kr., beregnet budget 1,711 mio. kr.., svarende til en mindreudgift på,527 mio. kr. På baggrund af regnskab 214 og forbrug i tiden 1/1-3/4 215, forventes der et mindreforbrug på området. Der tages derfor udgangspunkt i forbruget 1/1-3/ Overførselsudgifter Udgifter til Personlige tillæg Beregnet mindreudgift på funktion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 4

5 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Førtidspension før med 5% kommunal medfinansering Teknisk fremskrevet budget 4,3 mio. kr., beregnet budget 39,5 mio. kr., svarende til en mindreudgift på,88 mio. kr. Området dækker over førtidspensioner tilkendt efter gammel lovgivning med 5% kommunal medfinansiering. Der kan ikke længere tilkendes pension efter denne bestemmelse. Den aktuelle bestand pr. 1/5 215 udgør 577 personer, som forventes af falde med yderligere 36 personer i 215. Bestand pr. 1/1 216 beregnes til 541 personer. Afgang på grund af alder : (Prognose fra KMD Opus, budgetstøttelister) I 216 forventes en afgang på 36 personer, svarende til 18 helårspensioner. I 217 forventes en afgang på 51 personer, svarende til 25 helårspensioner. I 218 forventes en afgang på 29 personer, svarende til 14 helårspensioner. I 219 forventes en afgang på 28 personer, svarende til 14 helårspensioner. Der er mellemkommunal medfinansiering på området vedrørende institutionsophold. Antallet af pensionister der kan hjemtages refusion på, er behæftet med stor usikkerhed og der tages derfor udgangspunkt i det kendte antal institutionsanbragte. Overførselsudgifter Udgifter til førtidspension gl. regler Beregnet mindre/merudgift på funktion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 5

6 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Førtidspension tilkendt før med 65% kommunal medfinansering Teknisk fremskrevet budget 58,4 mio. kr., beregnet budget 57,3 mio. kr., svarende til en mindre udgift på 1,1 mio. kr. Området dækker over førtidspensioner tilkendt efter lovgivning før 213 med 65% kommunal medfinansiering. Der kan ikke længere tilkendes førtidspension efter denne lovgivning. Aktuel bestand pr. 3/4 215 udgør 759 personer, som forventes at falde med yderligere 28 personer i 215. Bestand pr. 1/1 216 beregnes til 731 personer. Afgang på grund af alder:(prognose fra KMD Opus, budgetstøtteliste) I 216 forventes en afgang på 31 personer, svarende til 15 helårspensioner. I 217 forventes en afgang på 39 personer, svarende til 19 helårspensioner. I 218 forventes en afgang på 47 personer, svarende til 23 helårspensioner. I 219 forventes en afgang på 27 personer, svarende til 13 helårspensioner. Der er mellemkommunal medfinansiering på området vedrørende institutionsophold. Antallet af pensionister der kan hjemtages refusion på, er behæftet med stor usikkerhed og der tages derfor udgangspunkt i det kendte antal institutionsanbragte. Overførselsudgifter Udgifter til førtidspension gl. regler Beregnet mindreudgift på funktion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 6

7 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Førtidspension tilkendt efter med 65% kommunal medfinansering Teknisk fremskrevet budget 213,4 mio. kr., beregnet budget 21, mio. kr., svarende til en mindre udgift på 3,4 mio. kr. Aktuel bestand pr. 3/4 215 udgør personer. Der forventes tilkendt yderligere 68 pensioner indtil 31/ Der forventes en afgang på grund af alder med 54 indtil 31/ Bestand pr. 31/ forventes at være 1.81 personer. I 216 forventes yderligere tilkendt 96 pensioner, svarende til 48 helårspensioner I 217 forventes yderligere tilkendt 96 pensioner, svarende til 48 helårspensioner I 218 forventes yderligere tilkendt 96 pensioner, svarende til 48 helårspensioner I 219 forventes yderligere tilkendt 96 pensioner, svarende til 48 helårspensioner Afgang på grund af alder:prognose fra KMD Opus, budgetstøtteliste) I 216 forventes en afgang på 62 personer, svarende til 31 helårspensioner I 217 forventes en afgang på 64 personer, svarende til 32 helårspensioner I 218 forventes en afgang på 67 personer, svarende til 33 helårspensioner I 219 forventes en afgang på 39 personer, svarende til 2 helårspensioner Der er mellemkommunal medfinansiering vedr.institionsophold. Der er mellemkommunal medfinansiering på 6 år ved tilkendelse af pension efter denne lovgivning. Antallet af pensionister der er mellemkommunal refusion på, er behæftet med stor usikkerhed og der tages derfor udgangspunkt i det kendte antal. I forbindelse med lovændring iflg. Lov nr. 218 af 5/3 213, frivillig overgang fra gl. førtidspension til ny førtidspension i tiden indtil udgangen af 213 blev der omkonteret 6 sager med 5% kommunal medfinansiering til dette område. Det forventes at der i 217 er 6 sager som er faldende til 3 sager i 219. Beløb i 1. kr. Overførselsudgifter Budgetår Total Udgifter til førtidspension efter gældende regler: Beregnet mindreudgift på funktion I alt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 7

8 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Sygedagpenge Teknisk fremskrevet budget 74,727 mio. kr., beregnet budget 81,421 mio. kr., svarende til en merudgift på 6,695 mio. kr. Budgettet er beregnet udfra regnskab 214, udvikling i de første 4 måneder i 215 samt KL's budgetvejledning 216. Det beregnede antal sygedagpengemodtagere er reduceret med 1 helårspersoner, som forventes at overgå til jobafklaringsforløb og 53 helårspersoner, som forventes at overgå til ressourceforløb. Der henvises til bilag A for antalsudviklingen Overførselsudgifter Sygedagpenge refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 8

9 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Kontanthjælpsområdet - merudgifter Teknisk fremskrevet budget ,697 mio. kr. Det beregnede budget 235,978 mio. kr., svarende til en merudgift på 16,281 mio. kr. Budget 216 er beregnet på grundlag af udgifterne i 214 samt de første 4 måneder i 215. Jfr. KL's budgetvejledning 216 forventes uændret udvikling i antallet af helårspersoner på kontanthjælpsområdet. Budgetoplægget er reduceret med følgende forventet afgang: - 5 helårspersoner på uddannelseshjælp vedr. businesscase" Flere unge i job og uddannelse", - 5 helårspersoner på kontanthjælp vedr. businesscase "nedbringelse af langtidsledige voksne" - 47 helårspersoner nettoafgang fra kontanthjælp til ressourceforløb. I overslagsårerne 217 og 218 er der medtaget en årlig afgang på 5 helårspersoner på kontanthjælp til businesscase "Nedbringelse af langtidsledige voksne". I overslagsårerne 217, 218 og 219 er medtaget en årlig nettoafgang af 47 helårspersoner til ressourceforløb. Der henvises til bilag A for oversigt over antalsudviklingen. Overførselsudgifter merudgift brutto refusion mindreudgift brutto refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 9

10 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Boligsikring og boligydelse Teknisk fremskrevet budget 82,383mio. kr., beregnet budget 85,519 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,136 mio. kr. Boligydelse til husstande, hvor der bor personer, der får udbetalt folkepension eller førtidspension, hvis den er tilkendt, eller der er påbegyndt sag herom inden 1. januar 23. Der er 75% statsrefusion på området. Boligsikring for øvrige husstande, herunder efterlønsmodtagere og pensionister, der er tilkendt førtidspension efter 1. januar 23. Der 5% statsrefusion på området. Boligstøtte er en "skal - ydelse". Administration af boligstøtteområdet er overflyttet til Udbetalilng Danmark den 1. marts 213. De ydelser, som Udbetaling Danmark udbetaler, finansieres på samme måde som før etablering af Udbetaling Danmark. Det betyder, at Udbetaling Danmark hver måned skal have penge tilført fra stat og kommuner. Forventet forbrug tager udgangspunkt i forbruget i perioden januar - maj 215. Fremskrevet med 1,5% til 216 prisniveau. For boligsikring er der tale om en stigning i sagsantallet og dermed i udgifterne - samme tendens ses på landsplan. Samtidig betyder lovændring fra 1. januar 215 højere boligsikring til unge par under 3 år med børn. Stigningen skal ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens skattegrundlag og beskæftigelse, idet der er tale om en sikringsydelse, som udbetales på baggrund af husstandsinkomst. Beløb i 1. kr. Overførselsudgifter Budgetår Total Beregnet merudgift på funktion I alt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1

11 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Forsikrede ledige - A dagpenge og Arbejdsmarkedsydelse Teknisk fremskrevet budget 142,183 mio.kr. Beregnet budget 145,889 mio.kr. svarende til en merudgift på 3,76 mio.kr. Budget 216 er beregnet på grundlag af regnskab 214, udviklingen januar-april 215 samt data fra Jobindsats og den forventede udvikling i ledigheden iflg. Økonomi- og Inderigsministeriets skøn fra december 214. Iflg. skønnet fra ØIM forventes der i 216 et fald i ledigheden på 9,4% i forhold til 214 og 5% i forhold til 215 (målt i helårspersoner). Den midlertidig arbejdsmarkedsydelse bortfalder i 216 og erstattes af kontantydelse i perioden Se skema om kontantydelse. Der er i øvrigt regnet med uændret ledighed fra 217 og frem, da ikke foreligger prognoser længere end til 216. Der henvises til bilag A for antalsudvikling Overførselsudgifter Dagpenge til forsikrede ledige I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 11

12 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Kontantydelse (ny lovgivning) Teknisk fremskrevet budget,2 kr., beregnet budget 4,36 mio. kr. svarende til en merudgift på 4,159 mio. kr. Kontantydelse er en ny midlertidig ydelse til forsikrede ledige, der træder i kraft 1. oktober 215. Loven blev vedtaget den 19. februar 215. Ydelsen sikrer forsørgelsesgrundlaget i op til 3 år for de personer, der falder ud af dagpengesystemet fra 215 til 217. Ydelsen erstatter arbejdsmarkedsydelsen, som afvikles gradvist frem mod 3. juli 216 Jfr. budgetvejledningen 216 forventes der på landsplan 3.15 helårspersoner i ordningen. Slagelses andel kan beregnes til 44 helårspersoner, hvis Slagelse får en forholdmæssig andel af skønnet på landsplan. I 217 forventes 25,5 helårspersoner. Ordningen ophører med udgangen af 217. Der er budgetlagt med en gennemsnitspris på 125. kr. pr. helårsperson på ydelsen og 1. kr. til driftsudgifter. Der henvises til bilag A for antalsudviklingen. Overførselsudgifter Kontantydelse refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 12

13 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Løntilskud til personer i fleksjob m.v. Teknisk fremskrevet budget 84,88 mio. kr., beregnet budget 81,92 mio. kr., svarende til en merindtægt på 3,789 mio. kr. Der budgetlagt udfra regnskab 214, de første 4 måneder af 215 samt KL's budgetvejledning 215. I forbindelse førtids- og fleksjobreform er reglerne for bevilling af fleksjob ændret. Det forventes at flere vil blive bevilget fleksjob og at der kommer færre på førtidspension. Fremadrettet bevilges tilskud til fleksjob, som et flekslønstilskud til borgeren. Arbejdsgiveren afholder selv lønudgiften til arbejdstimerne. Der er budgetlagt med stigning i antallet af borgere på fleksjob med fleksjobydelse på 3 helårspersoner årligt. Den hidlidige fleksjobordning, hvor der blev udbetalt tilskud til arbejdsgiverens lønudgift til fleksjobmodtageren vil gradvis blive afviklet, når de disse fleksjobbere ophører i deres fleksjob. Der er budgetlagt med en afgang fra den gamle ordning på 2 helårsmodtagere pr. år. Nettoudgiften pr. helårsperson er mindre i den nye fleksjobordning. Det forventes at antallet af helårspersoner på ledighedsydelse vil falde med 26 i 216. Der henvises til bilag A for antalsudvikling Overførselsudgifter Løntilskud til personer i fleksjob m.v refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13

14 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Ressourceforløb Teknisk fremskrevet budget 59,75 mio. kr., det beregnede budget 62,819 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,114 mio.kr. Den 1. januar 213 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer som tidligere blev tilkendt førtidspension, i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Reformen indfases gradvist frem til 232. Ved udgang af 214 var der 219 personer i ressourceforløb. Der forventes en tilgang på 97 personer i løbet af 215, således at der ultimo 215 vil være 316 personer i ressourceforløb. I forventes en årlig tilgang på 1 helårspersoner årligt. Det forventes at 47 af disse helårspersoner kommer fra uddannelses- og kontanthjælp. Der henvises til bilag A for antalsudviklingen. Overførselsudgifter Ressourceforløb refusioner I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 14

15 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Teknisk fremskrevet budget 51,113 mio. kr., beregnet budget 54,69 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,577 mio. kr. Der budgetlagt udfra forventet regnskab 215 samt KL's budgetvejledning 215. I forbindelse med beskæftigelsesreformen afskaffes driftsrefusion på aktive tilbud til forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, dog således at kommunen får 5 % refusion på tilbud om ordinær uddannelse. Refusionstabet udgør 4,99 mio.kr. De gennemsnitlige driftsudgifter pr. ydelsesmodtager er uændrede i forhold til 215. Det forventede lavere antal ydelsesmodtagere i 216 giver en mindre udgift på 1,332 mio.kr. Overførselsudgifter Beskæftigelsesindsats refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 15

16 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Beskæftigelsesindsats - forsikrede ledige Teknisk fremskrevet budget 2,15 mio.kr. Beregnet budget 15,999 mio.kr. svarende til en mindreudgift på 4,16 mio.kr. Budget 216 er beregnet på grundlag af realiseret forbrug 214 og udviklingen i forbrug januar-april 215. Mindreforbruget skyldes primært et fortsat fald i borgere i kommunale løntilskud fra 114 helårspersoner i 215 til 6 helårspersoner i 216. Overførselsudgifter Beskæftigelsesindsats I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 16

17 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Seniorjob Tekninsk fremskrevet budget 17,336 mio. kr. Beregnet budget 19,611 mio. kr., svarende til en merudgift på 2,275 mio. kr. Der er budgetlagt ud fra regnskab 214, de første 4 måneder af 215 samt KL's budgetvejledning 216. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse som ophører ultimo 215, stoppede midlertidigt tilgangen til seniorjob, der er derfor budgetlagt med en forventet stigning på antal af personer i seniorjob. Ved udgangen af 216 forventes 1 helårspersoner på ordningen fremadrettet. Ultimo april var der 6 personer i ordningen. Gennemsnits årsløn for en person i seniorjob er kr. Tilskud til en helårsperson i seniorjob er kr. Der henvises til bilag A for antalsudviklingen Overførselsudgifter Seniorjob Tilskud I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 17

18 Budget Overførselsudgifter m.v. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Politikområde 2.1 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Nr. (5. - Fagudvalg - Politikområde - Løbenr.) Beskæftigelsesordninger Teknisk fremskrevet budget 32,962 mio. kr., beregnet budget 47,253 mio. kr., svarende til en merudgift på 14,292 mio. kr. Der budgetlagt udfra forventet regnskab 215, de første 4 måneder i 214 samt KL's budgetvejledning 215. En fortsat stigning i udgifterne til STU (særligt tilrettelagt uddannelse). En del af stigningen skyldes faldet i tilkendelser til førtidspensioner til unge. STU udgifter til disse unge blev tidligere afholdt på Handicap og Psykiatri s bevillingområde. I 215 er der budgetlagt med 18, mio. kr. der forventes et forbrug på 21,5 mio. kr. I 216 er der budgetlagt med 22,5 mio. kr. Tidligere har der været ydet 1% refusion til jobrotation. I forbindelse med beskæftigelsesreformen er refusionen nedsat til 6 %. Der er budgetlagt med brutto 4,8 mio.kr. Refusionstabet udgør1,632 mio.kr. I forbindelse med finansloven for 214 blev der indført et driftsloft for mentorstøtte, således at kommunen ma. kunne få 7,2 mio.kr. i refusion Driftsloftet blev yderligere nedsat i finanslov 215 til 6,1 mio.kr. Refusionen i budget 215 er beregnet for højt og skal derfor korrigeres med 5,3 mio.kr. Overførselsudgifter Beskæftigelsesordninger refusion I alt Beløb i 1. kr. Budgetår Total Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 18

19 Budget Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg Nr. (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Reduktion Krisecentre og Løntilskud forsikrede ledige Forslagets indhold Det foreslåes at fordele besparelseskravet mellem: Botilbud til krisecentre m.fl. med 82. kr. Det skal bemærkes, udgiften til botilbud er lovpligtig og behovsafhængig. Løntilskud til forsikrede ledige med 1. kr, som kræver reduktion af budgetrammen til kommunale løntilskud med 1-2 løntilskudspladser. Kræver ekstra indsats for at skaffe flere i løntilskud i private virksomheder. Konsekvenser for målgruppen Ingen bemærkninger Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Reduktion med 1-2 offentlige løntilskudspladser Personalemæssige konsekvenser Ekstra indsats for at skaffe flere i løntilskud i private virksomheder Sammenhæng til øvrige forslag Ingen bemærkninger Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Botilbud til krisecentre m.fl. Kommunale løntilskud til forsikrede ledige Beløb i 1. kr. Budgetår Total I alt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 19

20 Økonomi og Analyse Kirsten V. Jensen Henning Skaarup Helle Gulager rev. 26. maj 215 BUDGETGRUNDLAG - BUDGET Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Beskrivelse af politikområdet (bevillingsområdet) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har under politikområdet Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration ansvar for: Aktiv beskæftigelsesindsats Aktiv socialpolitik Boligstøtte og personlige tillæg Borgerservice Sygedagpenge Dagpenge til forsikrede ledige Integration Koordineret områdeindsats - Projekt Ringparken/Motalavej Personlige tillæg til pensionister Slagelse Sprogcenter Støttet byggeri - Boligsociale helhedsplaner Beskrivelse af centerområderne Centeret for Arbejdsmarked og Integration Organisation: Centret består af 2 virksomheder, Jobcenteret og Sprogcentret, afdelingen for Integration og Netværk, et projektkontor, en konsulentgruppe og en veterankoordinator. Jobcenteret Jobcentrets mission er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, samt sikre at virksomhederne både i og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Jobcenter Slagelse varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, borgere i fleksjob eller skånejob, sygedagpengemodtagere, modtagere af ressorceforløbsydelse samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2

21 Side2/26 Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, virksomhedsrevalidering, voksenlærlingeaftaler, samt rekrutterings- og rotationsprojekter mv. Beskæftigelsesområdet er et politikområde, som har stor landspolitisk fokus, især gennem de seneste 2-3 år. Det skyldes, at beskæftigelsespolitikken er et af de få tilbageværende politiske instrumenter, som gør det muligt for landspolitikerne at styre og påvirke samfundsøkonomien. Det sker ved, at beskæftigelsespolitikken er med til at minimere forskellige strukturelle barrierer, der kan være med til at begrænse et fleksibelt arbejdsmarked, som har stor betydning for bl.a. lønudvikling, inflation og konkurrenceevne. Hvad er der fokus på Byrådet har ansvaret for hvert år at godkende den såkaldte Beskæftigelsesplan for Jobcentret. Planen skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen beskriver de beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen i det kommende år og de politiske rammer, hvor inden for Jobcentrets kommende års indsats planlægges og gennemføres. Det er Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og det lokale arbejdsmarkedsråd, der kommer med politiske input til Beskæftigelsesplanen. I den sammenhæng har Jobcentret stor fokus på anvendelse af de beskæftigelsespolitiske redskaber, som handler om en tidlig, intensiv og virksomhedsrettet indsats, idet dokumentationen viser, at det er det, der giver den største effekt for modtagere af offentlig forsørgelse. For de unge under 3 år er der også fokus på en tidlig og aktiv indsats, og her handler det om at få de unge i gang med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. For sygedagpengemodtagerne er der fokus på at iværksætte forebyggende indsatser tidligst muligt, og helst inden der overhovedet sker en sygemelding. Det er vigtigt at fastholde fokus på mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet gennem en aktiv indsats, i det omfang det kan lade sig gøre. Som et led i den tværgående integrationsindsats i kommunen har jobcentret oprettet bydelsindsatsen i Ringparken og Motalavej. Her er etableret et tværgående samarbejde med øvrige politikområder i kommunen med det formål at holde fokus på uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsparter For at Jobcentrets indsats skal lykkes er det nødvendigt med et tæt samspil med andre dele af kommunen og forskellige andre aktører i lokalområdet. Det handler bl.a. om et tæt samspil i forhold til kommunens erhvervs-, børn og unge-, bo- og integrations-, personale-, handicap- og socialpolitik. Herudover handler det om et tæt samspil med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, fagforeninger, diverse andre interesseorganisationer, læger og ikke mindst Andre Aktører på beskæftigelsesområdet, som alle bidrager til at skabe resultater i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 21

22 Side3/26 Virksomhedsindsats Jobcentrene har fire kerneopgaver i relation til virksomhederne: Jobcentrene støtter rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft. Jobcentrene gør jobåbninger synlige. Jobcentrene skaffer plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene hjælper, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde. Sprogcenteret Sprogcenter Slagelse er et kommunalt sprogcenter under Arbejdsmarkedsafdelingen, som tilbyder danskkurser på alle niveauer i centrum af Slagelse. Sprogcentre i landet følger en national model for undervisning, test og prøver. Det gør Sprogcenter Slagelse selvfølgelig også. Integration og Netværk Afdelingen varetager kommunens opgaver vedrørende modtagelse af flygtninge, familiesammenførte og uledsagede flygtningebørn Integrationsfremmende tilbud til flygtninge og familiesammenførte (Integrationsprogram) Visitation til Sprogcenter for EU-borgere og indvandrere (Introduktionsforløb) Understøttende foranstaltninger efter serviceloven for ny ankomne børn (Familiekonsulent) Opgaver der kræver koordinering på tværs af fagcentre i Slagelse Kommune samt inddragelse af frivillige Center for Borgerservice Centret består af Rådgivning og Udbetaling, Borgerservicecentrene i Skælskør, Korsør og Slagelse samt ubemandede borgerservicetilbud i Dalmose, på Omø og Agersø. Centret varetager desuden tværgående opgaver for Slagelse kommune vedr. post, scanning, den centrale omstilling, rådhusbetjente og kontrol med udbetaling af sociale ydelser i samarbejde med andre myndigheder. Rådgivning og Udbetaling Afdelingens primære funktion er varetagelse af lovbundne myndighedsopgaver og borgerekspeditioner. Rådgivning og Udbetaling er ofte første kontaktinstans for borgere og samarbejdsparter, og afdelingens profil er derfor også at fungere som tovholder og koordinator med henblik på hurtigt at få afdækket borgerens evt. behov for støtte fra andre afdelinger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 22

23 Side4/26 Rådgivning og Udbetaling varetager udbetaling af forsørgelsesydelser og forskellige tillæg. Udbetaling af boligstøtte, førtids- og folkepensioner overgik den 1/3 213 til Udbetaling Danmark, men rådgivningsforpligtelsen fortsætter i kommunen. I 215 overgår udbetaling af områderne efterlevelseshjælp, delpension og fleksydelse samt opkrævning af fleksydelsesbidrag til Udbetaling Danmark. Afdelingen har ansvaret for den midlertidige og permanente boligplacering af integrationsborgeren. Behandling af ansøgninger om førtidspension varetages i Rådgivning og Udbetaling efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet. Kontrolgruppen er forankret i Rådgivning og Udbetaling, og samarbejder på tværs med hele administrationen, og med politi, skat, Udbetaling Danmark m.fl. Åben Anonym Rådgivning til voldstruede hører under Rådgivning og Udbetaling. Udvikling Det må i fremtiden forventes, at der sker en udvidelse af de digitale løsninger også inden for kontanthjælpsområdet. Der arbejdes på landsplan på, at dele af området vedr. enkeltydelser og kontanthjælp i fremtiden, kan foregå digitalt. Generelt må der forventes øget digital kommunikation mellem borger og kommune. Der vil fortsat være fokus på personlig og individuel rådgivning af borgere med behov for særlig vejledning. Den tværgående indsats og opgaveløsning prioriteres fortsat, med henblik på optimal ressourceudnyttelse. Som eksempel kan nævnes Rehabiliteringsteamet og opgaveløsning mellem Ungehuset og Rådgivning og Udbetaling i forhold til borgerens adgang til kommunen. Slagelse Kommune forventer at skulle modtage mellem 25-4 flygtninge + familiesammenførte i 215, som skal boligplaceres. Afdelingen arbejder hen imod at finde tilstrækkelige egnede midlertidige og permanente boliger. Indsatsområder Tilbud om individuelle rådgivningssamtaler uden tidsbestilling fastholdes i Rådgivning og Udbetaling og Ungehuset. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 23

24 Side5/26 Sideløbende udvikles og implementeres digitale løsninger og arbejdsgange i takt med, at sådanne løsninger udbydes på landsplan. Mål At understøtte uddannelsesvisionen, således at færre unge søger kontanthjælp og enkeltydelser på grund af afbrudt uddannelse At fastholde tilbuddet om rådgivning om personlige problemer, økonomi og bolig Sikre at borgernes udfordringer/forvirring i forbindelse med reformer på området afhjælpes/formindskes Gennemsigtighed i hvilke ydelser man er berettiget til At integrationsborger hurtigst muligt får tilbudt permanent bolig efter ankomst til kommunen. Indsatsområder Borgerservice vil fortsætte med at gennemføre særlige kampagner, f.eks. Aftenåbent i højsæsonen for udstedelse af pas. Banksamarbejde om NemId, adgang til Netbank, digital post m.m. Tilstedeværelse og deltagelse i events ved større arrangementer i kommunen. Tæt samarbejde til IT og Digitalisering om udviklingen af betjeningsplatforme og sagsbehandlingssystemer. At borgerservice er aktiv i udviklingen af kommunens hjemmeside og borger.dk. At alle områder i kommunen deltager aktivt i at opdatere og vedligeholde IT-værktøjet (Selvbetjening.nu), såfremt det besluttes at fortsætte samarbejdet efter 215. Systemet kan hjælpe Callcentrets medarbejdere på tværs af kommunerne med hurtigt at guide borgerne videre i de forskellige kommunernes lokale selvbetjeningsløsninger. Mål At antallet af gennemførte digitale ansøgninger indenfor centrets ansvarsområder stiger. Individuel vejledning i brug af selvbetjeningsløsninger. Bidrage til udvikling af bedre selvbetjeningsløsninger ved deltagelse i f.eks. arbejdsgrupper under Kombit, KL og KMD. At borgere med særlige behov tilbydes personlige samtaler eller telefonisk vejledning og rådgivning på de myndigheds- og serviceopgaver, som centret administrerer. Der måles på tidsforbrug på vejledning til digitale løsninger. Der måles på tidsforbrug på samtaler med henblik på løbende ressourcetilpasning. Callcenter tilbuddet forventes at kunne supplere kommunens service og indsatsen i Borgerservice overfor udvalgte målgrupper med behov for hjælp til digitale løsninger At Callcentret kan medvirke til at nedbringe de telefoniske henvendelser til fagcentrene. På den måde understøtter tilbuddet kommunens kanalstrategi og styrker det fælleskommunale samarbejde på Sjælland At Callcenter samarbejdet fører til færre personlige eller telefoniske henvendelser. Post, scanning og omstilling Det er vigtigt, at vores interne servicefunktioner opfylder de ønsker og krav, som de andre centre har til os. Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle den interne service indenfor den afsatte ressourceramme. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 24

25 Side6/26 Udvikling Der skal være et forsat fokus på at flytte henvendelser på papirpost til digital post. Indsatsområder Vejlede borgere i brugen af digital post i stedet for mail Henvise borgerne til at kontakte Callcenteret, hvis de har spørgsmål vedr. digitale løsninger Formindske behovet for kørsler mellem de forskellige virksomheder og institutioner i kommunen Mål At der løbende måles på at antallet af papirpost minimeres, således at den fælles offentlige digitaliseringsstrategi gennemføres At antallet af telefoniske henvendelser falder i takt med at borgerne benytter de digitale løsninger At opretholde den gode service overfor kommunens interne samarbejdsparter Budgetrammer og udgiftsudvikling DRIFT (1.kr.) Udgiftstype Regnskab 212 Regnskab 213 Regnskab 214 Budget 215 Budget 216 i 216-priser Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Serviceudgifter S Forsikrede ledige F Overførselsudgifter ecl. forsikrede ledige O Refusionsreform 92. Ungdomsuddannelser S Ungdomsuddannelse for unge med særlige S behov Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ) S S Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 25

26 Side7/26 Tilbud til udlændinge O Slagelse Sprogcenter O Integrationsprogram ecl. Slagelse Sprogcenter O Kontanthjælp til udlændinge O Repatriering O Boligplacering af flygtninge S Førtidspension, begravelseshjælp m.v Begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse S Personlige tillæg O Førtidspension med 5 pct. refusion O Førtidspension med 35 pct. refusion før 1/1 23 Førtidspension med 35 pct. refusion efter 1/1 23 O O Sociale ydelser Sygedagpenge O Sociale formål - Enkeltydelser O Kontanthjælp O Aktiverede kontanthjælpsmodtagere O Boligydelse O Boligsikring O Dagpenge til forsikrede ledige F Arbejdsmarkedsydelse F Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret O Revalidering O Revalidering O Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger O Ressourceforløb O Arbejdsmarkedsforanstalt Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats O Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige F Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommu- S Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 26

27 Side8/26 ner Servicejob S Seniorjob til personer over 55 år O Beskæftigelsesordninger O Støtte til frv. socialt arbejde S Socialt formål S * Der gøres opmærksom på at regnska b 212 og 213 er registreret under andre udvalg i økonomisystemet hvorfor regnskabsdata for de pågældende år skal anvendes forsigtigt. Bemærkninger: I regnskab 212 og 213 er nogle af bevillingsområderne registreret under andre udvalg i økonomisystemet, hvorfor regnskabsdata for de pågældende år skal anvendes forsigtigt, da disse indeholder udgifter som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke er ansvarlig for i 215. Bevilling til ungdomsuddannelser er en del af den samlede bevilling til Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som fra 214 regnskabsføres under beskæftigelsesordninger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets samlede budgetramme 216 udgør 1.158,337 mio. kr. netto. Budgetrammen er opdelt i service- og overførelsesudgifter: Serviceudgifter på 8,834 mio. kr. Særlige botilbud - ophold på Krisecentre Boliger til flygtninge midlertidig indkvartering Begravelseshjælp og transportudgifter Ansatte i Kommunen med løntilskud (netto) Servicejob (netto) gl. ordning under afvikling Overførselsudgifter 981,63 mio. kr. Integration m.m. Førtidspension og personlige tillæg m.m. Sociale ydelser sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige, boligstøtte Revalidering, fleksjob og ressourceforløb Arbejdsmarkedsforanstaltninger aktiveringsindsats, seniorjob, mentorstøtte, STU m.m. Medfinansiering af forsikrede ledige 168,441 mio.kr. Den politiske styring af beskæftigelsesindsatsen sker primært ved beslutninger i beskæftigelsesplanen, hvor mål og indsatser fastlægges. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 27

28 Side9/26 Beskæftigelsesplanens ministermål skal omsættes til mere konkrete, lokale og målbare resultatmål i Slagelse Kommune. Desuden kan der indarbejdes lokale mål og indsatser i planen. Mål og indsatser indarbejdes i Udvalgets budgetforslag, herunder eventuelle forslag til ændringer af budgettet. Beskæftigelsesplanens mål og indsatser justeres efter budgetvedtagelsen i overensstemmelse med det godkendte budget. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 28

29 Side1/26 Oplæg til budget for overførselsudgifter i 216. Beskæftigelsesreform og finanslovsændringer Efter vedtagelsen af budget 215 har Folketinget vedtaget en beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige og en finanslovsaftale, som ændrer forudsætningerne for det vedtagne budget 215 og budgetforslag 216. Beskæftigelsesreformen vedrører indsatsen for de forsikrede ledige, men indeholder også aftale om refusionsomlægning og justeringer i jobrotation- og løntilskudsordningerne. Beskæftigelsesreformen indeholder følgende ændringer, som har økonomisk betydning for budget 215, som vurderes endeligt i forbindelse med budgetforslaget i juni måned: Et intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige med seks samtaler i det første halve år. Staten har givet bloktilskudskompensation (DUT) til de administrative merudgifter (konto 6). Slagelses andel udgør ca. 1,2 mio.kr. Der skønnes at være behov for yderligere arbejdsmarkedskonsulenter for at kunne levere de ekstra samtaler. Driftsrefusion på aktive tilbud til forsikrede ledige afskaffes, dog således at kommunen får 5 % refusion på tilbud om ordinær uddannelse. Løntilskudsordningerne forenkles og harmoniseres. Løntilskuddet reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 17,55 kr. pr. time, der indføres en karensperiode på 6 måneder og lønog timetalsberegningen forenkles. Endelig nedsættes varigheden for dagpengemodtagere i løntilskud til fire måneder. Vedrørende privat løntilskud ændres varigheden fra ma 12 måneder til ma seks måneder. Det betyder, at det bliver dyrere for kommunerne at ansætte ledige i offentligt løntilskud. De økonomiske konsekvenser vil blive indregnet. Bloktilskud indgår i den samlede finansiering. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter. Varigheden af et vikariat for ledige bliver afkortet fra 12 til ma seks måneder, kravet til ledighed hæves fra tre til seks måneder, og statsrefusionen til kommunerne reduceres fra 1 % til 6 %. Kommunerne kompenseres for merudgifterne via budgetgarantien. Der indføres tre nye uddannelsesordninger: 1. En målretning af seks ugers selvvalgt uddannelse. 2. En regional uddannelsespulje til opkvalificering målrettet uddannelsesbehovene på det regionale arbejdsmarked. 3. En pulje målrettet ledige over 3 år, der er ufaglærte eller har forældet uddannelse. Finanslovsændringer, hvor de økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune vurderes og indregnes i budgetforslag til mødet i juni. Ny midlertidig kontantydelse i perioden til Merudgifterne falder primært i 216 og 217 og skal indregnes i budget 216 og 217. Afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Halv merudgift i 215. Fuld merudgift i 216. Merudgifterne indgår i kontanthjælpsudgifterne som en højere gennemsnitlig ydelse pr. ydelsesmodtager i 215 og skal indregnes i budget 216. Målrettede forbedringer for unge på kontant- og uddannelseshjælp, blandt andet afskaffes de lave forsørgersatser, og unge forsørgerpar kan få højere boligsikring. Mer- Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 29

30 Side11/26 udgifterne indgår i kontanthjælpsudgifterne som en højere gennemsnitlig ydelse pr. ydelsesmodtager i forventet 215 og skal indregnes i budget 216. Refusionsreformen I forlængelse af beskæftigelsesreformen fra juni 214 er der fremsat lovforslag om omlægning af refusionsreglerne vedr. udgifter til overførselsindkomster. Fremover vil den refusion, som kommunen kan hjemtage, alene afhænge af, hvor længe den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse. Med ændringerne får kommunerne således et større incitament til at få ledige i beskæftigelse. Med statsministerens udskrivelse af valg til Folketinget bortfalder lovforslaget om refusionsreformen. Det forventes at en ny regering vil genfremsætte lovforslaget uændret. Derfor vil ændringerne som følger af refusionsreformen blive indarbejdet i budget 216, når loven bliver vedtaget. KL har udarbejdet en foreløbig beregningsmodel baseret på regnskab 213. Efter denne model skulle Slagelse få en mindre merindtægt ud af reformen. Modellen opdateres med tal fra regnskab 214 i løbet af juni/ juli måned. Det skal bemærkes, at beregningerne er forbundet med usikkerhed, idet forudsætningerne kan ændre sig frem til reformen ikrafttræden i 216. Udviklingen i ledigheden på landsplan Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for ledighedsudviklingen på landsplan fra december 214 forventes der et fald i bruttoledigheden fra 214 til 215 på ca. 5. fuldtidsledige til et gennemsnitligt niveau på 13. personer i 215. I 216 forventes antallet af ledige at falde med yderligere 7. fuldtidspersoner. Tabel 2: Antal fuldtidsledige hele landet 1 personer Fuldtidsledige, netto (16) (13) (96) Fuldtidsledige, brutto inkl. aktiverede (135) (13) (123) Såvel forsikrede som ikke-forsikrede, opgjort som helårspersoner. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk redegørelse, december 214. Tal angivet i parentes er Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn. Beskæftigelsestilskuddet på det forsikrede område opgøres i forhold til bruttoledigheden alene på det forsikrede område (dvs. ekskl. de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere). Det Økonomiske Råds vurdering af udviklingen i bruttoledigheden for landet i 215 og 216 er lidt højere end regeringens. Rådet forventer en halvt så stor ændring og skønner hhv og 132. fuldtidspersoner. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 3

31 Side12/26 Tal for ledighedsudviklingen siden 213 bør i øvrigt vurderes med forsigtighed, da de bl.a. er påvirket af nedgangen i antallet af forsikrede ledige, som følge af, at de har mistet dagpengeretten. En væsentlig andel af dem (anslået til 2 pct.) er ikke berettiget til kontanthjælp eller andre overførselsindkomster. Udgangspunkt for ledighedsudviklingen i Slagelse I Slagelse budgetteres med udgangspunkt i skønnet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk redegørelse, december 214, jf. ovennævnte afsnit. Tabel: Antalsudviklingen i Slagelse forsikrede ledige Ydelsesgrupper Regnskab regnskab regnskab forventet Prognose Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsydelse Uddannelsesordning 79 3 Kontantydelse (ny) 44 Samlet Udgifterne til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge er meget konjunkturfølsomme, hvilket er hovedbegrundelsen for den komplicerede finansieringsordning med det særlige beskæftigelsestilskud på det forsikrede område. Beskæftigelsestilskuddet budgetteres på økonomiudvalgets område under de generelle tilskud fra staten. Uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse for forsikrede ledige I finanslovsaftaler er indført særlige ordninger, hvor ledige, der havde opbrugt dagpengeretten, fik ret til uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse på 6 % af dagpengene for ikke-forsørgere og 8 % for forsørgere og ny kontantydelse på kontanthjælpsniveau uden modregning af formue og ægtefællens indkomst. Seniorjob Med seniorjobordningen har kommunerne pligt til at ansætte forsikrede ledige, hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen i ordinære stillinger, frem til de når efterlønsalderen. Tabel: Udvikling i antal i seniorjob Seniorjob regnskab regnskab regnskab forventet prognose Helårspersoner Indførslen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse 1. januar 214 har betydning for tilgangen til seniorjobordningen. Med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob er tidspunktet for retten til et seniorjob ændret til efter udløbet af retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Derfor er der sket en opbremsning i tilgangen til seniorjobord- Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 31

32 Side13/26 ningen. Når arbejdsmarkedsydelsen ophører 3. juli 216 forventes igen en øget tilgang til ordningen. Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen er meget ambitiøs og betyder en stor omlægning af såvel indsatsen i jobcentrene som på ydelsesområdet. Reformen lægger op til en styrket indsats som primært finansieres ved omlægningen af ydelsen. Besparelsen på ydelsesområdet kan derfor ikke ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med udgifterne til en styrket indsats i jobcentrene En del af provenuet bliver dog også brugt til at finansiere merudgifterne på uddannelsesområdet som følge af det forventede ekstra optag på uddannelsesinstitutionerne. I finanslovsaftalen er reformen ændret igen således at unge forsørgere får højere ydelser og den gensidige forsørgerpligt for samlevende afskaffes. Disse ændringer har medført et administrativt merarbejde i kommunerne. De lavere ydelser har ført til flere udgifter til boligstøtte, særlig støtte og økonomisk friplads. Tabel: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere (tal fra økonomisystemet) Antal ydelsesmodtagere gns. pr.md regnskab regnskab regnskab forventet prognose Uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Samlet Bemærkning: I 215 og 216 er indregnet en forventet reduktion på 5 uddannelsesydelsesmodtagere (unge businesscase), 5 kontanthjælpsmodtagere (business case færre på langvarig kontanthjælp) og 47 færre kontanthjælpsmodtagere på grund af overgang til ressourceforløb. Sygedagpengereform Første fase af sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 214. Det centrale element var her, at en sygedagpengesag revurderes efter 22 uger med henblik på at vurdere, om den sygemeldte kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesbestemmelser, eller om den sygemeldte skal overgå til et jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse. Antallet af jobafklaringsforløb ligger langt under reformens forudsætninger. I april 215 var der 51 personer i jobafklaring. Det forventes fremadrettet at der vil være 1 helårspersoner løbende i jobafklaring. Antallet på ressourceforløb følger reformens forudsætninger. I marts 215 var 267 personer i ressourceforløb. I 215 forventes 316 helårspersoner at være i ressourceforløb. I 216 og fremadrettet forventes antallet på ressourceforløb at stige med 1 helårspersoner årligt. I januar 215 trådte resten af sygedagpengereformen i kraft. Førtidspension Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 32