MASTERPLAN. Folkeskoleområdet December udgave

Transkript

1 MASTERPLAN Folkeskoleområdet 2012 December udgave

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Side 1.1. Formål Baggrund og udarbejdelse Politikker Vision for Folkeskolen Digitalisering 4 2. Resumé 6 3. Statusanalyse af Folkeskoleområdet Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter Analyse af renoverings- og vedligeholdelsesbehov Analyse på digitaliseringsstrategi Analyse på specialtilbud Analyse af skolens ressourcetildeling og fordeling Udviklingsperspektiver Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg Udviklingsperspektiver i indholdsdelen Forslag til Fremtidens skole i Brønderslev Kommune Indledning Fra nuværende skolestruktur til Fremtidens skole Større enheder med ungemiljøer Fremtidens skole har fire skoledistrikter med ungemiljøer Skoledistrikt Dronninglund Skoledistrikt Hjallerup Skoledistrikt Brønderslev Alternativ Alternativ Politiske fokuspunkter ved etablering af større enheder Fleksible læringsmiljøer Inklusion Ungemiljøer Bemærkninger ift. implementering af større enheder 5.6. Afslutning 6. Bilag 6.1. Faktuelle oplysninger om kommunens skoler Oversigt over AKT-klasser, erhvervsklasser, modtageklasser og specialklas- 56 ser 6.3. Elevtalsudvikling i skoledistrikter og i Brønderslev Kommune Skolestørrelser Klassekvotienter Beregning af besparelse ved etablering af overbygningsskoler Køb af specialtilbud i andre kommuner Notat vedr. besparelser ved nedlæggelse af skoler 6.9. Oversigt over skolernes udgifter pr. elev Bekendtgørelse om procedurer ved skolenedlæggelse (BEK nr. 615 af 19/7 1993)

3 1. Indledning 1.1. Formål Masterplanen er udarbejdet på politisk initiativ, og er et resultat af budgetaftalen for For at give et optimalt grundlag for fastsættelse af politiske mål beskriver Masterplanen status i forhold til kommunens folkeskoler, men den peger også på udviklingsperspektiver og kan derfor også anvendes til at sætte scenen i forhold til mulige, fremtidige og bæredygtige scenarier for skoleområdet Baggrund og udarbejdelse Masterplanen er udarbejdet af skolechef Jakob Ryttersgaard i samarbejde med udviklingskonsulent for skoleområdet Lone Bojesen, økonomikonsulent Ann Toft og udviklingskonsulent i Udvikling og Planlægning Hanne Jakobsen. Desuden har skoleledergruppen været inddraget i processen og bidraget til afsnittene om skolens udviklingsperspektiver. Første udgave af Masterplan for Folkeskoleområdet 2012 blev præsenteret for Byrådet på et temamøde den 25. april Efterfølgende har Børne- og Skoleudvalget arbejdet med masterplanen bl.a. på et udvalgsseminar den august 2012, og senest har udvalg, skoleledere og bestyrelsesrepræsentanter drøftet masterplanen. Processen har resulteret i en 2. udgave, hvor vægten er lagt på at indfri målet om fleksible læringsmiljøer og inklusion med motivation og læring for den enkelte. Masterplanen 2. udgave indeholder således også et konkret forslag til Fremtidens skole for Brønderslev Kommune Politikker På børne- og ungeområdet er Den Sammenhængende Børnepolitik den overordnede og fælles politik, som skal medvirke til at spinde en rød tråd gennem alle tilbud til børn og unge. Visionen er at skabe rammerne for det gode børne- og ungdomsliv, og de politiske målsætninger i børnepolitikken skal derfor ses som en paraply for alle områder indenfor kommunens børne- og ungeområde. Politiske målsætninger: Alle børn og unge har ret til en god udvikling og et rigt livsindhold Familien er fundamentet i børn og unges liv Brønderslev Kommune arbejder for at sikre et godt børne- og ungdomsliv med høj kvalitet i kommunens tilbud Sammenhængende Børnepolitik en rød tråd gennem alle tilbud til børn og unge rammer for det gode børne- og ungdomsliv Sammen med et fælles børne- og familiesyn skal børnepolitikken tegne det billede, som Brønderslev Kommune ønsker, skal præge de enkelte afdelingers/ enheders handlinger og service i forhold til børn og unge. 3

4 Kommunens politik for Kost & Bevægelse er en fælles politik for dagtilbud, skoler/sfo og Ungdomsskolen, og skal danne grundlag for, at personale og forældre- og skolebestyrelser har fokus på at integrere kost og bevægelse aktivt i hverdagen. Målet er, at kommunens børn og unge får et sundt fundament at bygge videre på i livet, og at sund kost og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen. Kost & Bevægelse Et sundt fundament i livet Sund kost og bevægelse som en naturlig del af hverdagen 1.3. Vision for Folkeskolen Folkeskoleområdet står overfor store udfordringer de kommende år. Et stort antal lærere og ledere går på pension, mange af skolebygningerne trænger til et løft, og samlet set har kommunen en tværfaglig, fælles udfordring i at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse 1. Men også den pædagogiske og samfundsmæssige opgave flytter sig i disse år mod en inkluderende skole med fleksible læringsmiljøer. Skal denne opgave løses forudsætter det nye organiseringsformer og metoder, ny teknologi og nye kompetencer i skolen. Med henblik på at forberede og udvikle kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gennemført en visionsproces. En proces som var kendetegnet ved høj grad af medinddragelse af både børn og voksne og med et stort engagement til følge. Resultatet er visionen: FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden. Vision Visionen blev godkendt af Byrådet i juni 2012, og det er Byrådets ønske, at visionen skal fungere som en fælles og overordnet ramme for de fremtidige initiativer, der skal udvikles og implementeres på Folkeskoleområdet Digitalisering Hele Børne- og Kulturområdet står over for store udfordringer. Udfordringer, som kræver nytænkning og forandring, og som bl.a. forventes imødekommet ved en øget digitalisering. KL udsendte i 2010 et udspil om Nysyn på folkeskolen. I dette udspil var der fokus på itbaseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt it-baserede læremidler og læringsmål, som skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Med dette initiativ forventes danske børn i fremtiden at være i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Initiativerne er videreført i Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi , og for Folkeskoleområdet er der udarbejdet tre projektbeskrivelser. 1 Seneste tal viser, at 91 % af de unge i Brønderslev Kommune forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse (Kilde: Profiltal, Undervisningsministeriet hjemmeside). 4

5 De tre projekter er Folkeskoleområdet og Brønderslev Kommune forpligtet på at arbejde med. De er derfor også indarbejdet i visionen, og skolerne arbejder med projekterne via skoleplanerne. Digitale projekter på Folkeskoleområdet 1. Den Digitale Folkeskole digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer 2. It-infrastruktur i folkeskolen 3. Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen 5

6 2. Resumé Masterplanen er delt op i tre dele, og første del er en analyse, som forholder sig til status på følgende udvalgte områder: Elevtalsudvikling i skoledistriktet Skolernes renoverings- og vedligeholdelsesbehov Digitalisering Specialundervisning Ressourcetildeling Efter analysedelen beskrives potentielle udviklingsperspektiver på Folkeskoleområdet, og Masterplanen afsluttes med et forslag til, hvorledes Brønderslev Kommune i fremtiden kan sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen til glæde for kommunens børn og unge. Sidst i masterplanen findes en række uddybende bilag, herunder bilag med faktuelle oplysninger om den enkelte skole. Generelt vidner Masterplanen om, at kommunens skoler står over for væsentlige og spændende udfordringer såvel i den nærmeste fremtid som på længere sigt. Analysen af Folkeskoleområdet viser: Der er meget store forskelle på skolernes gennemsnitlige klassekvotienter. Dette bør imødekommes med en bedre kapacitetsudnyttelse, som vil kunne frigøre økonomiske ressourcer til mere undervisning, it og kompetenceudvikling. På det bygningsmæssige og digitale område venter der betydelige investeringsudgifter. Opgørelsen fra kommunens bygningsafdeling viser et renoverings- og vedligeholdelsesbehov på ca. 86 mio. kr. KLK har foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning. Analysen peger på, at der er behov for at arbejde i retning af en øget inklusionskultur på skolerne. Men det vil også være relevant at lave en økonomisk omfordeling fra specialområdet til normalundervisningen. En sådan omfordeling vil gøre det muligt for skolerne at optimere deres specialpædagogiske tiltag, og så er der i højere grad end i dag behov for at kunne inddrage den specialpædagogiske viden fra specialtilbuddene i almenskolen. Analysen sammenholdt med beskrivelse af udviklingsperspektiver - giver baggrund for følgende anbefalinger til masterplan for Folkeskoleområdet: Skolerne får en størrelse, som gør dem fagligt robuste, og som sikrer en effektiv ressourceudnyttelse Skolestrukturen ændres således, at alle kommunens specialklasser tilknyttes almenskoler Den nuværende tildelingsmodel ændres En eventuel ressourceoptimering bør anvendes til et kvalitetsløft bl.a. i form af efteruddannelse, it-optimering og fleksible læringsmiljøer Overordnet set er det nødvendigt at se på, hvorledes vi skaber et økonomisk robust skolevæsen ud fra en tildelingsmodel, der skaber bæredygtighed økonomisk og fagligt - på alle skoler. Forslaget til Fremtidens skole i Brønderslev Kommune indeholder: Nedlæggelse af nuværende skoledistrikter og etablering af fire store enheder a. Skoledistrikt Dronninglund (Dronninglund, Asaa og Agersted) b. Skoledistrikt Hjallerup (Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold) c. To skoledistrikter i Brønderslev (2 alternativer) 6

7 Alternativ 1 Skoledistrikt Hedegårdsskolen (Hedegårdsskolen, Thise, Skolegade og Serritslev) Skoledistrikt Søndergade (Søndergade, Ø. Brønderslev og Toftegårdsskolen) Alternativ 2 Skoledistrikt Søndergade (Søndergade, Thise og Ø. Brønderslev) Skoledistrikt Skolegade (Skolegade, Serritslev, Toftegårdsskolen) Skoledistrikt Hedegårdsskolen klasse Etablering af ungemiljøer a. Dronninglund Skole klasse (øvrige skoler i distriktet klasse) b. Hjallerup Skole klasse (øvrige skoler i distriktet klasse) c. Brønderslev Alternativ 1 Hedegårdsskolen klasse og Søndergades Skole klasse (øvrige skoler i distriktet klasse) Alternativ 2 Hedegårdsskolen klasse (øvrige skoler klasse) Tilknytning af alle specialklasser til almenskoler Når endelig beslutning omkring distriktsstrukturen foreligger placeres specialklasserne i hht. den nye distriktsstruktur. 7

8 3. Statusanalyse af Folkeskoleområdet En analyse af udviklingen i elevtallet, skolernes renoverings- og vedligeholdelsesbehov, digitalisering, specialundervisningen og ressourcetildelingen peger på en række udfordringer på Folkeskoleområdet. De enkelte analysepunkter er beskrevet i nedenstående afsnit , men sammenfattende set peger analysen på følgende udfordringer: 1. Nedgangen i elevtal i de mindre bysamfund medfører ikke færre klasser, da en stor del af disse skoler i forvejen er enkeltsporede (dvs. én klasse på hver årgang). Hertil kommer at klasseoptimering på tværs af skoler ikke er muligt med eksisterende skoledistrikter. Etablering af større skoledistrikter vil give en bedre kapacitetsudnyttelse, hvorved der vil kunne frigøres økonomiske ressourcer til bl.a. mere undervisning, kompetenceudvikling og it. 2. Ud over et samlet renoveringsbehov på ca. 86 mio. kr. er der på Folkeskoleområdet også behov for opbygning af fleksible læringsmiljøer og forberedelsesmuligheder for lærerne på skolerne. En strukturændring vil give mulighed for bedre kapacitetsudnyttelse, ligesom der vil være mulighed for frigørelse af bygninger til andet formål. 3. De kommende år forudses en større digitalisering af folkeskolen. Der er mulighed for at søge om økonomiske støtte gennem Velfærdsfonden for teknologi. Det forventes ikke, at støttemulighederne vil kunne dække det fulde investeringsbehov, hvorfor det også vil kræve betydelige investeringer både på den enkelte skole og fælleskommunalt. 4. Det er hensigtsmæssigt at revurdere den fysiske placering af specialundervisningen, så alle specialundervisningstilbud er placeret på en distriktsskole. Dette vil medføre en større udbredelse af de specialpædagogiske kompetencer i almenundervisningen, og vil styrke elevernes mulighed for at have nær tilknytning til kammerater i almenområdet. Det er også aktuelt at kigge på en omfordeling af ressourcerne fra specialområdet til almenområdet. En omfordeling vil gøre det muligt for skolerne at iværksætte specialpædagogiske tiltag og støtte for eleverne, som understøtter opbygningen af en inklusionskultur. 5. De mindste skoler er i særlig grad udfordret af at skulle lave samlæsninger på tværs af klassetrin. Den nuværende ressourcetildelingsmodel skal derfor revurderes, så der skabes den nødvendige bæredygtighed. Udfordringer og løsninger på Folkeskoleområdet Analysen viser: 1. Udfordring: Ingen mulighed for klasseoptimering på skoler med få spor Løsning: Større skoledistrikter 2. Udfordring: Betydelige investeringer på det bygningsmæssige område Løsning: Strukturændring med anvendelse af færre bygninger 3. Udfordring: Betydelige investeringer til digitalisering Delvis løsning: Støttemuligheder hos Velfærdsfonden for teknologi, men kræver medfinansiering 4. Udfordring: Forbedre skolernes inkluderende læringsmiljøer Løsning: Vurdere placering af specialtilbud Opbygge en inklusionskultur Økonomisk omfordeling 5. Udfordring: Nuværende ressourcetildelingsmodel sætter de mindste skoler under pres Løsning: Større enheder (skoledistrikter) Ny tildelingsmodel Genforhandling af lærernes arbejdstidsaftale 8

9 3.1. Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter Elevtalsudviklingen generelt Datamaterialet som ligger til grund for analysen af elevtalsudviklingen har udgangspunkt i Danmarks Statistik 2, og viser, at elevtallet de næste 10 år er status quo men med en svagt stigende tendens. Elevtallet vil svinge fra år til år, og forventes at toppe i Elevtalsudviklingen i nuværende skoledistrikter Udviklingstendenserne peger særligt på faldende elevtal på skoler omkring de mindre bysamfund Agersted, Flauenskjold, Klokkerholm, Serritslev, Thise, Jerslev og Øster Brønderslev. En undtagelse er dog Asaa, som her og nu har et svagt stigende elevtal. Den forventede nedgang i elevtallet i de nævnte byer er forskellig fra skoledistrikt til skoledistrikt, og spænder fra et fald på 0,5 % til 12,9 %. Omkring de større byer peger udviklingstendenserne på både stigning og nedgang i elevtallet. I skoledistriktet tilhørende Dronninglund Skole forventes en stigning i elevtallet, mens elevtallet i skoledistriktet tilhørende Hjallerup Skole, forventes en mindre nedgang. I Brønderslev by synes elevtalsudviklingen samlet set at stige, men der tegner sig store forskelle skoledistrikterne imellem. I skoledistrikterne tilhørende Hedegårdsskolen og Søndergades Skole forventes en nedgang i elevtallet, mens der for skoledistriktet tilhørende Skolegades Skole synes at være en positiv fremgang. Skolestørrelser og antal spor I Brønderslev Kommune er der meget store forskelle i skolernes størrelser (se bilag 6.4.). Således spænder skolerne fra 78 elever til 730 elever 3. I denne sammenhæng bør det nævnes, at kommunens 10. klassecentre er placeret på henholdsvis Dronninglund Skole og Hedegårdsskolen, som er de to største skoler. På Dronninglund Skole er der 55 elever i 10. klasserne, mens 83 elever går i 10. klasse på Hedegårdsskolen. Ud over skolestørrelse vidner den nuværende skolestruktur også om store variationer i antallet af spor (antal klasser) på de enkelte klassetrin. Skolerne Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise har 1 spor Klokkerholm Skole, Toftegårdsskolen og Asaa Skole har 1-2 spor Skolegades Skole og Øster Brønderslev Skole er organiseret med 2 spor Dronninglund Skole, Hedegårdsskolen, Hjallerup Skole og Søndergades Skole har 2-3 spor Klassekvotienter og ressourcetildelingsmodel I forhold til klassekvotienten (se bilag 6.5.) er der også meget store variationer skolerne imellem. Den gennemsnitlige klassekvotient spænder fra 11,14 (Serritslev Skole) til 22,97 (Dronninglund Skole). Dette giver for kommunen som helhed en gennemsnitlig klassekvotient på 18,2 4 i Brønderslev Kommune. Til sammenligning var den gennemsnitlige klassekvotient i 2010 på landsplan 19,8 elever 5. Den nuværende ressourcetildelingsmodel bygger i væsentlig grad på antallet af klasser. For skoler med de højeste klassekvotienter betyder dette færre omkostninger pr. elev end på skoler med lavere klassekvotienter. Faktuelt vidner de opgjorte gennemsnitsudgifter pr. elev inkl. indtægter fra andre kommuner om væsentlige forskelle mellem kommunens skoler. Ud- 2 Danmarks Statistik beregner på baggrund af faktuelle tal, og fremskriver en prognose på baggrund af foregående års faktuelle oplysninger og tal. Talmaterialet for elever i folkeskolen bygger på elever i alderen 6-16 år, men det totale tal vil ikke stemme overens med de faktuelle tal i kommunens skoler, da nogle af de 16 årige kan være indskrevet på en ungdomsuddannelse, efterskole eller privatskole, eller der kan være elever, som benytter et skoletilbud udenfor kommunen. 3 Elevtallene er fra skoleåret 2011/12. 4 Udregnet med udgangspunkt i grundskolens almenklasser. Tallene er fra skoleåret 2011/

10 giften pr. elev varierer i 2011 fra ,00 kr. til ,00 kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) (se bilag 6.9.). Skolernes Rejsehold vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift såvel fagligt som økonomisk i dag forudsætter minimum 3 spor (klasser) på hver årgang. Masterplanens afsnit 5 beskriver, hvordan øgede klassekvotienter kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse ved etablering af større skoledistrikter med ungemiljøer Analyse af renoverings- og vedligeholdelsesbehov Kommunens bygningsafdeling har i 2011 foretaget en opfølgning og ajourføring af tidligere bygningsgennemgang vedrørende nødvendig renovering og vedligeholdelse på folkeskoleområdet. På anlægssiden er væsentlige aktiviteter medtaget og overslagsmæssigt prissat i rapporten med udgangspunkt i den tidligere skolechefs vurdering fra Bygningsafdelingen har opgjort følgende Prioritering 1 Kritisk tilstand, der medfører væsentlige følgeskader ,00 på andre bygningsdele, eller som er til fare for personer. Bygningsdelen skal genoprettes eller fornys. Prioritering 2 Meget slidt tilstand med risiko for følgeskader på ,00 andre bygningsdele. Bygningsdelen bør genoprettes eller fornys. Prioritering 3 Noget slidt med begyndende skader. Der kan foretages ,00 vedligeholdelse. Prioritering 4 Almindelig slidt med mindre betydende skader af ,00 æstetisk eller komfortmæssig art. Prioritering 5 Nyt eller istandsat ,00 Prioritering M Myndighedskrav eller lovliggørelse ,00 Prioritering S Disponeret Servicekontrakter og aftaler ,00 Prioritering UN Det anbefales, at der foretages en nøjere undersøgelse ,00 Samlet renoverings- og vedligeholdelsesbehov ,00 kr. Undtaget i Bygningsafdelingens gennemgang/opgørelse Skolernes ventilationsanlæg ikke er gennemgået, men er dog registreret i et begrænset omfang. Derfor bør der foretages en nærmere registrering og prissætning af skolernes ventilationsanlæg Tekniske installationer og belysningsarmaturer ikke er medtaget og prissat Ny-anlæg og opdatering af it-anlæg er ikke medtaget Øvrige opmærksomhedspunkter ift. renoverings- og vedligeholdelsesbehov På Klokkerholm Skole er opført en række midlertidige pavilloner til en af kommunens specialklasserækker (K-klasser). Senest 29. august 2014 skal pavillonerne være fjernet og terrænet reetableret. Såfremt K-klasserne fortsat skal være placeret på Klokkerholm Skole, skal der etableres nye lokaler. Landsbyordningen i Flauenskjold kunne med fordel samles på én matrikel, hvorved stordriftsfordele kan udnyttes. Udbygningen og renoveringen af Skolegades Skole forventes at imødekomme de tidligere beskrevne vedligeholdelseskrav. 10

11 Siden Bygningsafdelingens opfølgning er der på nogle skoler påbegyndt vedligeholdelsesarbejder bl.a. udskiftning af vinduer. På flere af de mindste skoler er der faglokaler, som kun bruges i et mindre omfang i løbet af ugen. Dette gør dog ikke renoveringsbehovet på disse skoler mindre, da faglokalerne anvendes fleksibelt og bruges til andre undervisningsformål. Etablering af fleksible læringsmiljøer bliver et nøglebegreb i fremtidens skole. De fysiske rammer skal inspirere og underbygge læringsprocesser, der stimulerer elevernes særlige forudsætninger og forskellige talenter. Det betyder, at der på alle skoler skal være forskellige undervisningsmiljøer og organiseringsmuligheder til stede. Fremadrettet skal skolerne udnytte, at skolens læringsrum både er at finde inden døre som udendørs. I KL s oplæg Nysyn på folkeskolen forventes lærerne i højere grad fremover at forberede sig på skolen og have flere læringssamtaler med eleverne. Denne tendens ses allerede på kommunens skoler i dag. Der er således behov for, at sætte fokus på etableringen af gode forberedelses- og mødefaciliteter på de enkelte skoler Analyse på Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsindsatsen skal intensiveres de kommende år Digitalisering skal give en bedre og mere rationel arbejdsgang i hele den kommunale organisationen også på Folkeskoleområdet. Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi I indledningen er det beskrevet, hvordan skolerne skal arbejde med tre fælleskommunale digitaliseringsprojekter: 1. Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen 2. It-infrastruktur i folkeskolen 3. Den Digitale Folkeskole digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer Ad 1. Alle grundskoler i kommunen har implementeret Skoleintra som kommunikations- og informationsplatform. Skoleintra udgør en samlet intranetløsning og indeholder 5 enheder: Personaleintra Elevintra Forældreintra Skoleporten Fællesnettet Personaleintra og Forældreintra er et vigtigt element i skolernes digitale kommunikation og videndeling, og en undersøgelse 6 viser, at 97,3 % af elevernes hjem har benyttet Forældreintra i indeværende skoleår. Samme analyse viser, at Elevintra og Fællesnettet bliver brugt i et mindre omfang. Det betyder, at der her er et væsentligt udviklingspotentiale både ift. elevernes undervisning og den fælleskommunale kommunikation og videndeling generelt. Ad 2. I 2012 afsatte Byrådet 3 mio. kr. til it-infrastruktur og yderligere 3 mio. kr. i Det betyder, at alle skoler senest i 2013 har et velfungerende trådløst netværk, som også vil understøtte: Nye undervisningsformer, ny undervisningskultur og nye læringsformer ved brug af it 6 Foretaget af fagenheden i januar

12 Undervisningsdifferentiering så flere børn inkluderes i almenundervisningen, hvor alle udfordres maksimalt Det nye netværk skal understøtte både det udstyr, som skolen stiller til rådighed, og elevernes egne computere, Smartphones, tavlecomputere (ipads), e-bøger m.m. Ad 3. Digitale læremidler og teknologi forventes i højere grad integreret i den daglige undervisning i fremtidens skole. Det forventes bl.a., at digitale læremidler kvalificerer undervisningsdifferentieringen i klasserne, men skal også understøtte, at læreprocesser ikke nødvendigvis er knyttet til konkrete klasselokaler, fællesskaber eller fastlagte tidsforløb. De digitale læremidler betyder også, at undervisningen kan finde sted i samarbejde med skoler og elever i andre lande. Med andre ord en større og mere naturlig inddragelse af digitale læremidler forventes at give et kvalitetsløft til undervisningen. I det hele taget må det forventes, at de digitale læremidler vil udvikle skolerne generelt. Digitaliseringsbehov og skolernes økonomi Af Kvalitetsrapporten 2011 fremgår det, at skolerne er økonomisk udfordret mht. indkøb af computere bl.a. på grund af, at de tidligere centrale it-puljer (3. klasses puljen) ophørte for et par år siden. På trods af at en del elever i dag selv medbringer computere, og også forventes at gøre det efter udbygningen af den nye it-infrastrukturen (2013), vil der fortsat være store investeringer for skolerne til indkøb af computere og digitale tavler. I dag tilskrives skolerne 75,- kr. pr. elev 7 til it og inventar. Eksempler: Skole med 100 elever 7.500,- kr. årligt Skole med 250 elever ,- kr. årligt Skole med 500 elever ,- kr. årligt Skole med 700 elever ,- kr. årligt Eksemplerne viser, at alle skoler er udfordret økonomisk ift. indkøb af it og inventar, og at de små skoler er særligt udfordret. Der findes dog en række muligheder for at søge økonomisk støtte til digitale læremidler 8 fra fonde mv. Bl.a. har Velfærdsfonden for Teknologi afsat 500 mio. kr. til udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Brønderslev Kommune har således mulighed for at søge om økonomisk støtte hos fonden, men det forventes, at støtten forudsætter en kommunal medfinansiering svarende til det statslige støttebeløb Analyse på specialtilbud Analyse af kommunens vidtgående specialundervisning Børne- og Skoleudvalget besluttede i 2011, at der skulle gennemføres en analyse af den vidtgående specialundervisning. Formålet var at styrke indsatsen og inkludere flere børn i almenmiljøet på Folkeskoleområdet. KLK 9 gennemførte undersøgelsen og vurderede, at Folkeskoleområdet i Brønderslev Kommune har en forholdsvis lav eksklusionsgrad til specialundervisningstilbud sammenlignet med andre kommuner. I Brønderslev Kommune er antallet af børn med behov for specialpædagogisk bistand i specialklasserækker og specialskoler nogenlunde konstant, og etable- 7 Beløbet er taksten for skoleåret 2011/12. 8 Støtten gives kun til programmer, licenser m.m. ikke til computere. 9 KL s Konsulentvirksomhed 12

13 ring af egne specialundervisningstilbud har betydet mindre behov for køb af pladser i andre kommuner (se bilag 6.7.). KLK s anbefalinger til Brønderslev Kommune Til trods for en lav eksklusionsgrad peger KLK på en række forbedringsmuligheder, som kan sikre bedre ressourceudnyttelse og en styrket inklusionsindsats: Fælles forståelse og sprog ift. begrebet inklusion så der opbygges en stærk inklusionskultur Tydelige politiske og administrative mål for inklusion En ressourcetildelingsmodel der understøtter skolernes arbejde med inklusion Opbygning af ressourcecentre på alle skoler, som kan vejlede lærerne mht. opbygning af inkluderende læringsmiljøer og lærernes undervisning Alle specialtilbud i kommunen skal tilknyttes en lokal folkeskole Udvikling af PPR s metodiske tilgang så skolernes medarbejdere får nemmere adgang til sparring og vejledning Opbygning af en systematisk kompetenceudviklingsindsats mhp. at styrke opbygningen af inkluderende læringsmiljøer For at styrke inklusionskulturen på kommunens skoler og arbejdet med klare målsætninger, har Kommunen indgået et samarbejde med Ministeriets Inklusionsrådgivning om et projekt omkring inklusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. Projektet er under opstart, og Inklusionsrådgivningens rolle/bidrag vil være at understøtte kommunens arbejde med at styrke etableringen af inkluderende læringsmiljøer Analyse af skolernes ressourcetildeling og -fordeling Nuværende ressourcetildeling 1. Vejledende timetal Ressourcefordelingen til distriktsskolerne bygger i væsentlig grad på en klassetildelingsmodel. Det betyder, at det tildeles det vejledende timetal til alle klasser. Modellen tilgodeser den nuværende skolestruktur, da den giver skolerne lige muligheder uanset klassekvotient. 2. Holdtimer Ud over det vejledende timetal tildeles skolerne også holdtimer til klasser med over 19 elever. Holdtimerne anvendes til mange formål, og skal bl.a. dække tid/timer til: Supplerende og forebyggende undervisning Tolærerordninger i store klasser Delehold, hvis de fysiske rammer påkræver det (sløjd m.m.) Øvrige aktiviteter ud over den ordinære undervisning Modellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, men udfordrer skoler med lavere klasekvotienter. Skoler med lavere klassekvotienter har bl.a. vanskeligt ved at give eleverne supplerende og forebyggende undervisning eller at iværksætte andre inkluderende tiltag. Jf. styrelsesvedtægten har skolerne mulighed for at flytte timer fra vejledende timetal til holdtimer. 3. Behovstimer Skolerne tildeles endvidere behovstimer bl.a. til elever med massive specialundervisningsmæssige behov. Disse timer fordeles af PPR. Erfaringen er, at antallet af timer til forde- 13

14 ling ikke står mål med behovet på skolerne (antallet af ansøgninger fra skolerne), hvilket har medført flere visitationsansøgninger til den vidtgående specialundervisning. 4. Dansk som andet sprog Der gives timer til undervisning af elever med dansk som andet sprog. Beregningsmodel for den samlede lønsum Skolerne tildeles vejledende timetal, holdtimer og behovstimer. Men skolerne tildeles også tid til øvrige opgaver, som ligger ud over den egentlige undervisning 10, og derfor ganges det samlede timetal med en omregningsfaktor på 2, Tillægsbevillinger Hvert år gives tillægsbevillinger til skoler, som med den samlede timetildeling ikke kan leve op til lovgivningen eller politiske mål. I indeværende skoleår er der givet en tillægsbevilling til Agersted og Flauenskjold skoler. Tillægsbevillinger til disse skoler blev givet, da deres klassestørrelser ikke gav mulighed for at lave samlæsninger på tværs af klassetrin, som Folkeskolelovens 25 ellers giver små skoler mulighed for på klassetrin. 6. Tildeling af øvrige midler Ud over nævnte tildelinger tildeles skolernes også midler til: Undervisningsmaterialer 11 Elevaktiviteter It og inventar 12 Administration Tildelingen hertil sker på baggrund af skolens elevtal. Efteruddannelse af lærerne Tildelingen tager udgangspunkt i antallet af lærere. Skoler med de færreste antal elever (op til 300) oplever bl.a., at det er meget vanskeligt at give lærerne den fornødne efteruddannelse pga. manglende ressourcer. 10 F.eks. lærernes forberedelse, udviklingsarbejde, mødevirksomhed, forældresamarbejde, TR-funktion, etablering af vejledningsfunktioner, pædagogisk læringscenter (bibliotek) m.m. 11 Beløbet til undervisningsmaterialer er differentieret i henhold til elevernes alder. En børnehaveklasseelev udløser 616,- kr., mens en elev i overbygningen giver 1.640,-kr ,- pr. elev. 14

15 Udviklingsperspektiver Efter en analyse af udvalgte områder på Folkeskoleområdet, beskrives i de følgende to afsnit udviklingsperspektiver ift. de fysiske rammer og indholdsdelen (det faglige) Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg Det er vigtigt, at de fysiske anlæg understøtter elevernes og lærernes trivsel og engagement, og at de inspirerer til vækst, kreativitet og læring. Derfor skal der i fremtidens skole skabes: 1. Fleksible læringsmiljøer (fysisk) Analysen af renoverings- og vedligeholdelsesbehov peger på, at det er nødvendigt, at hver enkelt skole gennemgås mhp. at skabe fleksible læringsmiljøer. Fleksible læringsmiljøer fordi: De tilgodeser mangfoldigheden af elever og forskellige faglige læreprocesser De giver mulighed for samarbejde i klassen, på tværs af klasser og individuelt I planlægningsfasen og ved etableringen af fleksible læringsmiljøer, er det vigtigt at have øje for både arkitektur og indretning, da det er vigtigt at kunne matche elevernes alder og udvikling. 2. Forbedret mulighed for lærernes forberedelse For at sikre en højere kvalitet i arbejdet med elevernes udvikling og læringsmål forventes lærerne i højere grad fælles og individuelt at skulle forberede sig på skolen og at være i dialog med eleverne efter undervisningstidens ophør. Dette kræver forandringer på en række skoler, da der er meget store forskelle på lærernes forberedelsesmuligheder. 3. Specialenheder tilknyttes distriktsskolerne Som tidligere beskrevet har KLK foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning, og anbefaler, at alle specialenheder tilknyttes en distriktsskole. I den nuværende organisering af specialundervisningen er Brønderslev Heldagsskole og Ungdomsklassen ikke tilknyttet en distriktsskole. I forbindelse med en ny struktur skal der tages stilling til dette. Det bemærkes, at Brønderslev Heldagsskoles nuværende bygninger vil kunne benyttes til andre kommunale formål, eller vil kunne sælges. Derimod bør nuværende lokalerne til Ungdomsklassen bibeholdes, da de har ideelle lokaler placeret i værkstedslokalerne ved Ungdomsskolen. Udviklingsperspektiver En fremtidssikring af nuværende fysiske anlæg kræver: 1. Opbygningen af fleksible læringsmiljøer 2. Forberedelsespladser til lærerne 3. Brønderslev Heldagsskole og Ungdomsklasse skal tilknyttes en distriktsskole Opmærksomhedspunkter Udviklingsmæssige perspektiver i de fysiske anlæg er afhængig af, hvorvidt den nuværende skolestruktur fastholdes eller forandres. Skolernes indretning og muligheder er meget forskellige. Der er behov for en nærmere vurdering af hver enkelt skole ift. etablering af fleksible læringsmiljøer og forberedelsesmuligheder for lærerne. 15

16 4.2. Udviklingsperspektiver i indholdsdelen Skolens ledelse I bestræbelserne på at skabe bæredygtige og udviklende skoleenheder bør skolernes ledelse have en bred vifte af lederkompetencer i ledelsesteamet, men de bør også have de fornødne ledelsesmæssige kompetencer, som gør, at de tør gå nye veje i udviklingen af skolerne. Det er derfor væsentligt at styrke ledernes kompetencer inden for: Økonomisk ledelse med fokus på effektiv ressourceudnyttelse Strategisk ledelse og organisationsudvikling Kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau Mangfoldigheden af kompetencer og vigtigheden af ledelsesmæssig sparring kan imødekommes gennem etablering af fælles ledelse mellem flere skoler 13 eller ved at have enheder af en vis størrelse, hvorved der kan opbygges solide og kompetente ledelsesteam. Lærerne Lærerne er den enkeltfaktor i skolesystemet, som har den største betydning for elevernes læring. Det er derfor væsentligt, at lærerne underviser i fag, som de er kompetente i, sådan at undervisningens faglige niveau er højt og til gavn for den enkelte elev. Alle lærere bør fremover være linjefagsuddannede i de fag, som de underviser i. Lærernes teamsamarbejde skal fortsat udvikles. I teamet er det muligt for lærerne at drøfte og reflektere over undervisningen, klasserne læringsmiljø etc. Det er væsentligt, at lærerne har mulighed for fagfaglig sparring, og har mulighed for at drøfte udviklingstendenser i fagene, ny litteratur og forskning. Det betyder, at det er essentielt, at lærersammensætningen er så komplementær, at der er flere lærere, som underviser i de samme fag. Herud over skal der skal gøres forsøg med tolærerordninger, og samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Udviklingsperspektiver En fremtidssikring af den faglige bæredygtighed sikres ved: 1. Høje lærer- og ledelseskompetencer 2. Linjefagsuddannede lærer og mulighed for vejledning hos kolleger med spidskompetencer 3. Videreudvikling af teamsamarbejdet 4. Opbygning af ressourcecentre, hvor medarbejderne har særlig viden om undervisning af elever med særlige behov, og som kan vejlede i optimering af klassens læringsmiljø, så færre elever udskilles til specialundervisning 5. Fokus på it i undervisningen og læringsmiljøet i overbygningen Lærerne skal også gives gode og målrettet efteruddannelsesmuligheder gerne gennem fælles kompetenceudviklingsforløb på egen skole med nær sammenhæng til egen praksis. Ressourcecentre I forhold til fremtidens skole er det meget vigtigt, at der uddannes en række ressourcepersoner, som kan vejlede kollegerne. Positive effekter af læsevejledernes arbejde begynder at kunne aflæses i børnenes faglige niveau. Derfor bør der suppleres med matematikvejledere, engelskvejledere og naturfagsvejledere. Men der skal også uddannes ressourcepersoner med særlig viden om specialpædagogik, og så bør lærernes it-kompetencer styrkes. 13 I den nuværende skolestruktur er der i dag fælles ledelse følgende steder: Hedegårdsskolen og Thise Skole, Klokkerhold og Flauenskjold skoler, Asaa og Agersted skoler. 16

17 På alle skoler bør der således etableres et ressourcecenter med mangfoldige og specialpædagogiske kompetencer, som kan støtte lærerne i forhold til elever med særlige behov. Ressourcecenteret bør have en naturlig og tæt sammenhæng med de PPR-medarbejdere, der er tilknyttet skolen. Det er væsentligt, at lærerne har et sted de kan søge sparring omkring de udfordringer, de oplever ift. elevernes læring og trivsel herunder læringsmiljøet i klassen. Men det er også relevant at etablere en række ekspertteam med tilknytning til PPR, som kan konsultere skolerne med råd og vejledning i forhold til den daglige undervisning. Ressourcecentrene vil også få en særlig rolle ift. at understøtte arbejdet med f.eks. systemiske koncepter som ICDP 14, LP 15 eller andre. Elever i overbygningen Udviklingen fordrer en særlig fokusering på elever i overbygningen, så de rustes optimalt til en kommende ungdomsuddannelse. Eleverne skal motiveres, og deres engagement skal fastholdes i nye ungemiljøer. De unge elever i overbygningen skal i højere grad gives mangfoldige læringstilbud og mulighed for at vælge forskellige fag efter interesse og særlige forudsætninger. Derudover skal ungdomsuddannelserne i højere grad inddrages i skolens dagligdag, hvilket stiller krav om skoler med flere klasser på hver årgang. It-redskaber og anden teknologi It-redskaber skal i højere grad integreres i den daglige undervisning til gavn for elevernes læreprocesser. Udover at udvikle elevernes it-færdigheder og kompetencer, skal de digitale lærermidler kvalificere undervisningsdifferentieringen i klasserne og understøtte, at læreprocesserne ikke nødvendigvis er tilknyttet konkrete klasseværelser og fællesskaber eller fastlagte tidsforløb. Eleverne skal opleve, at undervisningen også kan finde sted i samarbejde med skoler og elever i andre lande. 14 International Child Development Program 15 Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 17

18 Ledelse Ungemiljøer Større enheder Inklusion Fleksible læringsmiljøer 18

19 5. Forslag til Fremtidens skole i Brønderslev Kommune 5.1. Indledning I forbindelse med skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 er der implementeret en ny ledelsesstruktur (fællesledelse) på nogle af kommunens skoler. Fællesledelse betyder, at to selvstændige skoler (organisatoriske enheder) deler ledelse. De foreløbige erfaringer er, at fællesledelse understøtter det pædagogiske samarbejde skolerne imellem, og styrker ledelsesområdet. Trods gode erfaringer ift. ledelsesdelen giver fællesledelse ikke egentlige stordriftsfordele i dagligdagen, idet skoler med fællesledelse fortsat er selvstændige skoler med eget skoledistrikt og egen økonomi. Det betyder, at der ikke er mulighed for at klasseoptimere på tværs af skolerne, ligesom der ikke kan flyttes ressourcer eller økonomi mellem de selvstændige skoler. Konstruktionen giver således ikke det økonomisk rationale, der kan give skolerne den økonomiske og faglige robusthed, som efterlyses Fra nuværende skolestruktur til Fremtidens skole I Masterplanen er der analyseret på status ift. udvalgte områder på Folkeskoleområdet samt peget på udviklingsperspektiver både ift. fysiske rammer og indholdsdelen (det faglige). Den efterfølgende beskrivelse er et konkret forslag til, hvordan Brønderslev Kommune i fremtiden kan sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen til gavn for kommunens børn og unge. Forslaget til Fremtidens skole tager naturligt afsæt i Masterplanens analysedel og udviklingsperspektiver, men har også afsæt i Folkeskoleområdets nye vision FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden, som er det fælles fremtidsbillede for folkeskolen, som alle stræber efter at nå. - En folkeskole hvor grundpillerne er samarbejde, udvikling og mangfoldighed. Både visionen og masterplanens afsnit om udviklingsperspektiver peger på en række væsentlige faktorer for skabelse af fremtidens skole bl.a. fleksible læringsmiljøer, som skal styrke kvaliteten og understøtte mangfoldigheden i folkeskolen, og ikke mindst bliver arbejdet med inklusion centralt i fremtidens skole. Forslaget lyder på etablering af større organisatoriske enheder med reelle ungemiljøer, 16 og bygger på følgende model: MÅL Fleksible læringsmiljøer FORUDSÆTNINGER Økonomisk og faglig robusthed Professionel ledelse Kompetente medarbejdere Inklusion Motivation og læring for alle Investering i fysiske rammer og it LØSNING Større enheder (skoledistrikter) I det følgende beskrives et konkret forslag til, hvordan der kan skabes større enheder i Brønderslev Kommune. Forslaget har afsæt i arbejdet med masterplanen og forskellige processer afviklet i tilknytning hertil, og to faste holdepunkter har været; folkeskolens nye vision og an- 16 Reelle ungemiljøer = overbygningsskoler samles på lange færre skoler 3-4 skoler. 19

20 befalingerne fra Skolernes Rejsehold, som vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift såvel fagligt som økonomisk i dag forudsætter minimum 3 spor (klasser) på hver årgang Større enheder med ungemiljøer Fremtidens skole skal være nytænkende, eksperimenterende, inkluderende og kompetent 17. Dette forudsætter forandring og fleksibilitet, og kræver, at der skabes rammer og vilkår, som både giver skolerne råderum og bæredygtighed. Løsningen er at skabe større organisatoriske enheder i form af større skoledistrikter, og følgende forudsætninger skal være gældende: 1. Der skal skabes fleksible og inkluderende læringsmiljøer og reelle ungemiljøer i overbygningen 2. Folkeskoleområdets udvikling beror på, at der undervises på alle matrikler Rationalet ved større enheder skal anvendes til at styrke Folkeskoleområdet, så det enkelte distrikt får faglig og økonomisk robusthed med kvalitet til følge Fremtidens skole har fire store skoledistrikter med ungemiljøer Større enheder med undervisning på flere matrikler giver mulighed for at styrke en mere rationel og bæredygtig drift både økonomisk og fagligt. Økonomisk fordi der bliver mulighed for klasseoptimering og dermed optimal udnyttelse af lærerressourcerne. Fagligt fordi der bliver mulighed for at etablere ressourcecentre med medarbejdere, som besidder særlige spidskomptentencer og bedre mulighed for, at alle klasser undervises af linjefagsuddannede lærere m.m. Der etableres fire nye, store enheder (skoledistrikter): Skoledistrikt Dronninglund Skoledistrikt Hjallerup To skoledistrikter i Brønderslev I tilknytning til de nye enheder skal der etableres reelle ungemiljøer. Etablering af ungemiljøer vil fremtidssikre overbygningsstrukturen og give et økonomisk rationale ved at samle klasser på færre skoler. Derved vil der kunne sikres et bredere, kvalitativt fagmiljø med mulighed for at skabe et ungemiljø, som i højere grad kan motivere de unge på tværs af klasser og med videre uddannelse for øje. Der etableres 3-4 ungemiljøer: Skoledistrikt Dronninglund o Dronninglund Skole (0.-9. klasse samt ét fælles 10. klassecenter) Skoledistrikt Hjallerup o Hjallerup Skole (0.-9. klasse) Brønderslev o Alternativ 1 To skoledistrikter og to ungemiljøer 1. Hedegårdsskolen (0.-9. klasse samt ét fælles 10. klassecenter) 2. Søndergade Skole (0.-9. klasse) 17 Kilde: Folkeskolens nye vision Fremtidens skole for børn i tiden. 18 Det bemærkes, at fastholdelse af undervisning på alle matrikler kun i nogen grad understøtter en mere rationel og robust økonomi, da strukturen fortsat kræver udgifter til bygningsdrift og vedligehold/renovering samt nye investeringer i fleksible læringsmiljøer. 20

21 o Alternativ 2 To skoledistrikter men ét fælles ungemiljø 1. Skoledistrikt Søndergade 2. Skoledistrikt Skolegade 3. Ét fælles ungemiljø på Hedegårdsskolen (7.-9. klasse samt ét fælles 10. klassecenter) I det følgende ses oversigter med nye skoledistrikter. Oversigterne beskriver nuværende struktur, nye skoledistrikter samt konsekvenser og rationale ved etablering af ungemiljøer. Skoledistrikterne Dronninglund og Hjallerup er illustreret nedenfor. 21

22 Skoledistrikt Dronninglund Det nye skoledistrikt Dronninglund omfatter de nuværende skoler; Dronninglund, Asaa og Agersted. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Dronninglund Konsekvens og rationale Dronninglund Skole klasse samt 10. klassecenter og specialklasser (Q- og X-klasser) Elever: 613 (+76 special-elever) Klassekvotient: 22,97 Asaa Skole klasse Elever: 200 Klassekvotient: 16,67 Agersted Skole klasse Elever: 100 Klassekvotient: 14,29 Bemærkninger Fællesledelse mellem Asaa og Agersted skoler Børn fra Agersted Skole flyttes til Asaa Skole i klasse Hovedskole: Dronninglund Skole Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Dronninglund Skole. Samlet elevtal 913 elever + 76 specialelever i hhv. Q- og X-klasse. Dronninglund Skole klasse samt Q- og X-klasser Asaa Skole klasse Agersted Skole klasse Konsekvens Asaa Skole mister overbygningen klasse Rationale ved etablering af ungemiljø (skoleåret 2014/15) Transport kr. Klasseoptimering kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale kr. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 19 Transportudgiften er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever (92 elever) ifm. ressourcetildeling til Asaa og Agersted skoler til skolestart 2012/13. Prisen for transport pr. person kr ,00 (2012 priser). I gennemsnit over tre skoleår (2014/ /17) er prisen for transport kr ,00, hvis udgangspunktet er de nuværende elever. 20 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever ifm. ressourcetildeling til Asaa, Agersted og Dronninglund skoler skoleåret 2012/13, vil der i skoleåret 2014/15 være 2 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 1,9854 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på kr. 22

23 Skoledistrikt Hjallerup Det Det nye skoledistrikt Hjallerup omfatter de nuværende skoler; Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Hjallerup Konsekvens og rationale Hjallerup Skole klasse Elever: 599 Klassekvotient: 21,38 Klokkerholm Skole klasse samt K-klasse Elever: 270 (+ 24 K-klasse elever) Klassekvotient: 19,24 Flauenskjold Skole klasse Elever: 125 Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger Fællesledelse mellem Klokkerholm og Flauenskjold skoler Børn fra Flauenskjold Skole flyttes til Klokkerholm Skole i klasse Hovedskole: Hjallerup Skole Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Hjallerup Skole. Samlet elevtal 994 elever + 24 K-klasse elever. Hjallerup Skole klasse Klokkerholm Skole klasse samt K-klasse Flauenskjold Skole klasse Konsekvens Klokkerholm Skole mister overbygningen klasse Rationale ved etablering af ungemiljø (skoleåret 2014/15) Transport 21 0 kr. Klasseoptimering kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale kr. Udfordringer: Hjallerup Skole har ikke for nuværende kapacitet til at modtage elever fra Klokkerholm Skole. Det betyder, at der enten skal ske udbygning af Hjallerup Skole eller at der skal gøres brug af alternativ organisering f.eks. vandreklasser. Alternativt kan antallet af elever på Klokkerholm Skole udvides, hvilket vil betyde udgifter til transport på klassetrinene klasse. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 21 I dag transporteres eleverne i klasse fra Flauenskjold til Klokkerholm Skole, hvorfor transporten til Hjallerup Skole vil blive udgiftsneutral. Dette sammenholdt med, at eleverne ikke er transportberettiget fra Klokkerholm gør, at den samlede udgift til transport ikke vil være større end transportudgiften ved den nuværende skolestruktur. Dog skal det bemærkes, at der i enkelte tilfælde vil være børn fra Klokkerholm Skoles nuværende skoledistrikt, som vil være transportberettiget, men det vil kræve en individuel vurdering. 22 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever ifm. ressourcetildeling til Klokkerholm, Flauenskjold og Hjallerup skoler til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 2 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 2,294 årsværk. Grunden til at rationalet er større end i skoledistrikt Dronninglund skyldes, at klasseoptimeringen slår forskelligt igennem på klassetrin og i forhold til holdtimerne. Der er beregnet med en lærerløn på ,00 kr. 23

24 Skoledistrikter i Brønderslev For Brønderslev er der to alternativer: ALT 1 tager udgangspunkt i etableringen af to overbygningsskoler i Brønderslev by, og tager samtidigt højde for, at der allerede er etableret fællesledelse mellem nogle af de nuværende skoledistrikter ALT 2 tager udgangspunkt i ønsket om etablering af ét fælles ungemiljø i Brønderslev by Alternativ 1 Alternativ 1 for Brønderslev omfatter to nye skoledistrikter og to ungemiljøer: Skoledistrikt Hedegårdsskolen Skoledistrikt Søndergade Skoledistrikterne for alternativ 1 er illustreret nedenfor. 24

25 Skoledistrikt Hedegårdsskolen Det nye skoledistrikt Hedegårdsskolen omfatter de nuværende skoler; Hedegårdsskolen, Thise, Skolegade og Serritslev. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Hedegårdsskolen Konsekvens og rationale Hedegårdsskolen klasse samt 10. klassecenter Elever: 730 Klassekvotient: 22,12 Thise Skole klasse Elever: 107 Klassekvotient: 15,29 Skolegade Skole klasse + modtageklasse Elever: 373 (+ 24 elever i modtageklasse) Klassekvotient: 18,65 Serritslev Skole klasse Elever: 78 Klassekvotient: 11,14 Hovedskole: Hedegårdsskolen Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Hedegårdsskolen. Samlet elevtal 1288 elever + 24 elever i modtageklasse. Hedegårdsskolen klasse Thise Skole klasse Skolegade Skole klasse + modtageklasse Serritslev Skole klasse Konsekvens Skolegade Skole mister overbygningen klasse Rationale ved etablering af ungemiljø (skoleåret 2014/15) Transport 23 0 kr. Klasseoptimering 24 0 kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 0 kr. Bemærkninger Fællesledelse mellem Hedegårdsskolen og Thise Skole Fællesledelse mellem Skolegade og Serritslev skoler Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i klasse Børn fra Serritslev Skole flyttes til Skolegade Skole i klasse Udfordringer: Kapaciteten er en udfordring på Hedegårdsskolen, men vil kunne løses ved at flytte et spor fra klasse fra Hedegårdsskolen til Skolegade Skole, som får pladsen til rådighed, idet de mister overbygningen. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. 23 Ingen elever er transportberettiget, dog kræver det en individuel vurdering af eleverne fra Thise, da elever fra udkanten af det nuværende skoledistrikt kan være transportberettiget. Eleverne fra Skolegade Skole vil ikke være transportberettiget. Derfor vil der ikke opstå en ekstra udgift ved denne strukturændring. 24 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Hedegårdsskolen, Thise, Serritslev og Skolegades Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være uændret antal klasser. Dog er det kun 1-2 elever, som er klasseudløsende på 7. og 9. klassetrin. 25

26 Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 26

27 Skoledistrikt Søndergade Det nye skoledistrikt Søndergade omfatter de nuværende skoler; Søndergade, Ø. Brønderslev og Toftegårdsskolen. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Søndergade Konsekvens og rationale Søndergade Skole klasse Elever: 444 (+ 50 specialelever) Klassekvotient: 19,30 Ø. Brønderslev Centralskole klasse Elever: 240 Klassekvotient: 18,46 Toftegårdsskolen klasse + ADHD-klasse og Erhvervsklasse Elever: 305 (+ 27 ADHD og 18 erhvervselever) Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i klasse Børn fra Ø. Brønderslev flyttes til Søndergade Skole i klasse Hovedskole: Søndergade Skole Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Søndergade Skole. Samlet elevtal 989 elever + 50 special elever og 27 ADHD, 18 erhvervselever. Søndergade Skole klasse Ø. Brønderslev Centralskole klasse Toftegårdsskolen klasse + ADHD-klasse og Erhvervsklasse Konsekvens Toftegårdsskolen mister overbygningen klasse Rationale ved etablering af ungemiljø (skoleåret 2014/15) Transport kr. Klasseoptimering kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale kr. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 25 I dag transporteres eleverne i klasse fra Øster Brønderslev til Søndergades Skole, hvorfor transporten for disse elever vil blive udgiftsneutral i forhold til i dag. Eleverne fra Toftegårdsskolen (98 elever) er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til skoleåret 2012/2013. Prisen for transport pr. person kr. 1740,00 (2012 priser). I gennemsnit over tre skoleår (2014/ /17) er prisen for transport ,00 kr. hvis udgangspunktet er det nuværende antal elever på Toftegårdsskolen. 26 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Øster Brønderslev Centralskole, Toftegårdsskolen og Søndergades Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 3 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 3,021 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på ,00 kr. 27

28 Alternativ 2 Alternativ 2 for Brønderslev omfatter to nye skoledistrikter og ét ungemiljø: 1. Skoledistrikt Skolegade 2. Skoledistrikt Søndergade 3. Ungemiljø på Hedegårdsskolen Skoledistrikterne for alternativ 2 er illustreret nedenfor. 28

29 Skoledistrikt Skolegade Det nye skoledistrikt Skolegade omfatter de nuværende skoler; Skolegade, Serritslev og Toftegårdsskolen. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Skolegade Konsekvens og rationale Skolegade Skole klasse + modtageklasse Elever: 373 (+ 24 elever i modtageklasse) Klassekvotient: 18,65 Serritslev Skole klasse Elever: 78 Klassekvotient: 11,14 Toftegårdsskolen klasse + ADHD-klasse og Erhvervsklasse Elever: 305 (+ 27 ADHD og 18 erhvervselever) Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger Fællesledelse mellem Skolegade og Serritslev skoler Børn fra Serritslev Skole flyttes til Skolegade Skole i klasse Hovedskole: Skolegade Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Skolegade Skole. Samlet elevtal 756 elever + 27 ADHD og 18 erhvervselever) Skolegade Skole klasse Serritslev Skole klasse Toftegårdsskolen klasse + ADHD og Erhvervsklasse Konsekvens Skolegade Skole og Toftegårdsskolen mister overbygningen klasse årgang i det nuværende skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles mellem de nye skoledistrikter Skolegade og Søndergade Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 29

30 Skoledistrikt Søndergade Det nye skoledistrikt Søndergade omfatter de nuværende skoler; Søndergade, Thise og Ø. Brønderslev. Nuværende skoledistrikter Skoledistrikt Søndergade Konsekvens og rationale Søndergade Skole klasse Elever: 444 (+ 50 specialelever) Klassekvotient: 19,30 Ø. Brønderslev Centralskole klasse Elever: 240 Klassekvotient: 18,46 Thise Skole klasse Elever: 107 Klassekvotient: 15,29 Bemærkninger Der er fællesledelse mellem Hedegårdsskolen og Thise Skole Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i klasse Børn fra Ø. Brønderslev flyttes til Søndergade Skole i klasse Hovedskole: Søndergade Skole Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistriktet indskrives til Søndergade Skole. Samlet elevtal 791 elever + 50 special elever Søndergade Skole klasse Ø. Brønderslev Centralskole klasse Thise Skole klasse Konsekvens Søndergade Skole mister overbygningen klasse årgang i det nuværende skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles mellem de nye skoledistrikter Skolegade og Søndergade Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organisering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for læreprocesser på tværs af klasser indenfor samme årgang. 30

31 Ungemiljø på Hedegårdsskolen Det nye skoledistrikt med ét fælles ungemiljø placeres på Hedegårdsskolen, og omfatter de nuværende overbygninger på; Hedegårdsskolen, Søndergade, Skolegade og Toftegårdsskolen. Nuværende overbygningsstruktur Ungemiljø på Hedegårdsskolen Konsekvens og rationale Hedegårdsskolen klasse samt 10. klassecenter Skolegade Skole klasse Søndergade Skole klasse Toftegårdsskolen klasse Bemærkninger Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i klasse Børn fra Ø. Brønderslev flyttes til Søndergade Skole i klasse Børn fra Serritslev Skole flyttes til Skolegade Skole i klasse Ungemiljø med klasse samt 10. klassecenter Hovedskole: Hedegårdsskolen Det betyder, at børn med bopæl indenfor skoledistrikterne går på Hedegårdsskolen fra klasse og evt. i 10. klasse. Samlet elevtal 668 elever + 3 (klasser) spor i 10. klassecenter Konsekvens Skolegade, Søndergade og Toftegårdsskolen mister overbygningen klasse Årgangene på klassetrin i det nuværende skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles så 1/3 af eleverne skal til Skolegade og 2/3 skal til Søndergade Rationale ved etablering af ungemiljø (skoleåret 2014/15) Transport kr. Klasseoptimering kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale kr. Udfordringer: Hedegårdsskolen vil blive udfordret med hensyn til faglokaler særligt fysiklokaler. Der må påregnes investeringer hertil. Da der bliver tale om tre selvstændige ledelser, vil konstruktionen ledelsesmæssigt kræve tæt samarbejde ift. overgangen til overbygningen, så der skabes en rød tråd for den enkelte unge. 27 Eleverne fra Toftegårdsskolen (98 elever) er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til skoleåret 2012/2013. Prisen for transport pr. person kr. 1740,00 (2012 priser). Eleverne fra Thise, Serritslev, Øster Brønderslev, Brønderslev er ikke transportberettiget. I gennemsnit over tre skoleår (2014/ /17) er prisen for transport ,00 kr. hvis udgangspunktet er det nuværende antal elever på Toftegårdsskolen. 28 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Øster Brønderslev Centralskole, Toftegårdsskolen, Søndergades Skole, Skolegade Skole, Hedegårdsskolen, Thise Skole og Serritslev Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 5 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 5,665 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på ,00 kr. 31

32 5.4. Politiske fokuspunkter ved etablering af større enheder I de foregående afsnit er der givet et konkret forslag til, hvordan der etableres større enheder, som giver den faglige og økonomiske robusthed, der er skal til for at fremtidssikre Folkeskoleområdet i Brønderslev Kommune. På udvalgsseminaret i juni 2012 udpegede Børne- og Skoleudvalget tre politiske fokuspunkter, som er beskrevet i de følgende afsnit Fleksible læringsmiljøer Fleksible læringsmiljøer bliver et nøglebegreb i fremtidens skole. Begrebet fleksible læringsmiljøer skal forstås bredt. Et fleksibelt læringsmiljø beskriver på en og samme tid den særlige tilgang medarbejderne udviser i arbejdet med børnene og de unge på skolen, og samtidig udtrykker begrebet også forventninger til skolens fysiske rum og indretninger såvel ude som inde. Skolens læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i elevernes mangfoldighed og deres forskellighed fagligt og socialt. Fokus i arbejdet er de fælles og individuelle læringsmål, så alle børn og unge opnår optimalt fagligt udbytte og trivsel. Planlægning og gennemførelse af læringsforløb tager derfor afsæt i såvel fællesskabet som barnets/ den unges særlige forudsætninger og potentialer. Dette stiller krav om differentierede lærings- og udviklingsforløb, da nogle børn/unge lærer bedst ved at bruge sproget, og andre nyder godt af bevægelse eller visuelle læringsmaterialer. For andre foregår de bedste læringsprocesser i fællesskaber og samarbejde, og andre børn og unge oplever, at de bedst lærer nyt og vanskeligt stof ved at arbejde alene. Fundamentet for en god og differentieret undervisning forudsætter derfor fagligt velfunderede lærere, der kan arbejde med varierede fællesskaber. Klassen er base, men læringsaktiviteterne kan også foregå i hold - både på tværs af klasser og årgange. Men god og differentieret undervisning forudsætter også lærere, der kan anvende forskellige arbejdsformer og it og gøre brug af et varieret materialevalg. Elementer der på forskellig vis understøtter opbygningen af et fleksibelt læringsmiljø, hvor der veksles mellem forskellige metoder, materialer og organisationsformer, der fremmer elevernes trivsel og faglige udvikling. I denne sammenhæng er det vigtigt at fremhæve lærerne som den enkeltfaktor i skolesystemet, der har den største betydning for elevernes læring. Det forudsætter naturligvis, at lærerne udelukkende underviser i fag, som de er kompetente i, og derfor bør alle lærere være linjefagsuddannede i de fag, som de underviser i. Fleksible læringsmiljøer er et bredt begreb Begrebet rummer både medarbejdernes tilgang til arbejdet og anvendelsen af det fysiske rum - inde som ude Læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i mangfoldighed, og have fokus på både fælles og individuelle læringsmål så alle opnår et optimalt udbytte God differentieret undervisning forudsætter: fagligt velfunderede lærere, der kan arbejde med varierede fællesskaber og arbejdsformer m.m. læring styrkes gennem linjefagsuddannede lærere faglighed styrkes ved opbygning af team teamsamarbejdet styrker også læringsmiljøer 32

33 Men lærernes faglighed styrkes også gennem opbygning af team på skolen. I team er det muligt at samarbejde med andre, at reflektere over undervisningen, analysere klassens læringsmiljø, videndele og at drøfte udviklingstendenser og nyeste forskning. Etablering af faglige og pædagogisk robuste miljøer er derfor helt centralt ift. etableringen af større enheder. Men også det tværfaglige samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger skal udbygges, da dette kan understøtte opbygningen af positive læringsmiljøer og dermed optimere elevernes faglige og sociale udvikling 29. Det fysiske læringsmiljø skal danne rammen om skolens mangfoldige læringsaktiviteter og læreprocesser, hvorfor skolerne ideelt set skal have en arkitektur med forskellige læringsmiljøer, og skal indeholder rige muligheder for varieret organisering. De traditionelle klasselokaler skal suppleres med andre muligheder, da de ikke alene skaber de bedste arbejds- og læringsbetingelser for børnene og de unge. Med andre ord skal skolernes fysiske miljø understøtte engagement og inspirere til vækst, kreativitet og læring og ikke mindst skal det fysiske miljø skabe mulighed for at tilgodese fællesskabernes og individernes mangfoldige tilgange i forbindelse med deres faglige og sociale udvikling. Det fysiske læringsmiljø skal: danne rammen om mangfoldige læringsaktiviteter og processer indeholde rige muligheder for forskellige organisationsformer Inklusion Som beskrevet i foregående afsnit om fleksible læringsmiljøer skal fremtidens læringsmiljøer give børn og unge både faglige udfordringer samt muligheden for at indgå og aktivt deltage i varierede fællesskaber. Skal skolerne samtidigt leve op til målet om udvikling og læring for alle skal skolernes kultur og læringsmiljøer fremover være mere inkluderende. Dette bekræftes også af KLK, som har foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning (april 2012). På den ene side vurderer KLK, at der gennem en årrække har været et stærkt fokus på en ikke-ekskluderende praksis på Folkeskoleområdet, men at der samtidigt er en række forbedringsmuligheder ift. at styrke skolernes arbejde med inklusion. Brønderslev har allerede fokus på den ikkeekskluderende praksis - men KLK har anbefalinger til en styrket indsats KLK anbefaler: Inklusion kræver ledelse på alle niveauer Ny ressourcetildelingsmodel som understøtter skolernes lokale indsats Udvikling af en skolekultur, der er kendetegnet ved et inkluderende menneskesyn Udarbejdelser af udviklingsplaner som et pædagogisk redskab og hjælp til tilrettelæggelse af undervisningstilbuddet Fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole Kommunikation til forældre og borgere Kompetenceudvikling Uddannelse af ressourcepersoner - lokale og i PPR-regi (Specialpædagogisk viden) Metodisk linje som sikrer, at PPR fortsat og i høj grad arbejder konsultativt Nært samarbejde mellem almenområdet og det specialpædagogiske område 29 I Regeringens oplæg til en ny skolereform er nævnt både samarbejdet lærere - pædagoger og lærernes uddannelsesniveau for at kunne undervise i skolens fag. 33

34 Iværksættelse af systematisk vidensdeling lokalt og på tvær af skoler Omstillingen til en mere inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere, kræver opmærksomhed fra alle ansvarlige omkring Folkeskoleområdet. Det betyder bl.a., at der må investeres i en styrket almenundervisning, så der opnås kompetente lærere og pædagoger, som formår at opbygge solide og mangfoldige læringsfællesskaber, som har fokus på undervisningsdifferentiering, og som gennem løbende evaluering og opfølgning har fokus på de enkelte børn/elevers læringsudbytte. En sådan investering skal endvidere give skolerne mulighed for at opbygge ressourcecentre med specialpædagogisk viden og kompetencer, som kan støtte skolens team ift. de udfordringer, som de oplever i forbindelse med børnenes læring og trivsel herunder læringsmiljøet i klassen. Men uddannelse gør det ikke alene. En vigtig forudsætning for at inklusionsarbejdet skal lykkes, er en fælles begrebsramme fælles sprog og fælles mål, - som rækker ud over Folkeskoleområdet, så der opnås en rød tråd ved overgange (børnehave - indskoling) og i det daglige samarbejdet omkring det enkelte barn generelt. I efteråret 2012 blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som bl.a. skal udarbejde udkast til: Definition Målsætning - mål Kompetenceudvikling (folkeskoleområdet) Men inkluderende og fleksible læringsmiljøer fordrer ikke kun en generel videreuddannelse for alle, men vil også afhængigt af den endelige model og struktur kræve uddannelse af særlige ressourcepersoner. Den tværfaglige arbejdsgruppe udarbejder derfor også forslag til, hvordan vidensdeling om inklusionsarbejdet kan styrkes mellem de enkelte fagområder. Der er fastlagt en overordnet tidsramme for arbejdet så evt. uddannelsesforløb kan tages med i planlægningen for skoleåret 2013/14. Omstillingen til en mere inkluderende skole kræver investering i: en styrket almenundervisning, som giver mulighed for mangfoldige læringsfællesskaber med fokus på undervisningsdifferentiering kompetenceudvikling af både lærer, pædagoger og ledere herunder særlige ressourcepersoner Investeringerne giver: mulighed for opbygning af ressourcecentre med specialpædagogisk viden og kompetencer Forudsætninger for at inklusionsarbejdet lykkes: En fælles begrebsramme på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Videndeling Tværfaglig arbejdsgruppe er nedsat, efterår 2012 For at styrke inklusionsarbejdet og arbejdet med klare målsætninger, har Kommunen indgået et samarbejde med Ministeriets Inklusionsrådgivning omkring inklusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Ungemiljøer Flere steder i landet er kommuner i gang med at etablere ungemiljøer. Det er overbygningsskoler med skole- og undervisningsmiljøer, der er direkte målrettet unge fra klasse, og som derfor minder mere om det studiemiljø der er på ungdomsuddannelserne. Også kommunens egne unge inspireres af ungemiljøer. I forbindelse med visionsprocessen i efteråret 2011 tilkendegav de unge elevrådsrepræsentanter i Brønderslev Kommune, at de i fremtidens skole gerne så ungemiljøer ( High School ). 34

35 Både den tidligere og nuværende regering har en målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er folkeskolen, der skal gøre de unge uddannelsesparate, og den er derfor en vigtig brik for at nå målsætningen, ligesom de unges motivation er en helt afgørende faktor for, om de får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen og deres skolegang. Unge er forskellige og har forskellige forudsætninger, og denne forskellighed forventes ungemiljøer i højere grad at kunne tage højde for. Fordele / muligheder ved ungemiljøer Større bredde i fag og undervisningsmetoder skaber rum for den enkelte unge. Flere holddannelsesmuligheder og dermed styrkelse af det sociale fællesskab, trivsel og læringsmuligheder. Få men store ungemiljøer giver mulighed for at skabe flere valgfag og linjer målrettet de unge. Sådanne målrettede tilbud med stor fleksibilitet, kan også være særligt tilrettelagt unge, som er søgende efter, hvad deres fremtid skal bruges til. Det vil her være oplagt at have et samarbejde med såvel ungdomsuddannelserne som erhvervslivet. Jo større ungemiljøer, jo større mulighed for at have en vifte af spidskompetencer inden for undervisningen af unge. Det betyder større mulighed for sparring, og øger også mulighederne for at afprøve nye metoder og at eksperimentere. Et robust ungemiljø giver større ressourcemæssig fleksibilitet. Økonomisk rationale gennem klasseoptimering. Etablering af ungemiljøer i Brønderslev Kommune En forudsætning for at skabe reelle ungemiljøer, kræver en vis volumen af unge på én matrikel. Det betyder, at overbygningen skal samles på langt færre skoler end i dag. I Brønderslev Kommune har 8 skoler ud af 13 overbygning (7.-9. klasse). Skal der etableres ungemiljøer, vil det betyde, at en række klasser skal flyttes fra de eksisterende skoler til de nye overbygningsskoler. Ungemiljøer er målrettet unge i klasse Hvorfor ungemiljøer? Kommunens egne unge er inspireret af ungemiljøer. Unges motivation er afgørende ift. et optimalt udbytte af undervisningen. Ungemiljøer kan i højere grad tage højde for de unges forskellige forudsætninger. Ungemiljøer skaber rum for større bredde i fag og undervisningsmetoder. Større ressourcemæssig fleksibilitet og rationale ift. klasseoptimering Etablering af ungemiljøer betyder: At overbygningerne placeres på færre skoler At skoler, som mister sin overbygning bliver mere sårbare fagligt og økonomisk Omvendt vil det også betyde, at klasse på den/de skole(r), som skal have ungemiljøer, eventuelt skal aflevere klasser til øvrige skoler. Dette vil afhænge af den enkelte model og skolernes kapacitet i øvrigt Bemærkninger ift. implementering af større enheder Fra nuværende skoledistrikter til større enheder Ved etablering af større skoledistrikter (sammenlægning af skoledistrikter) ophører de enkelte skolers selvstændighed, og ophør af selvstændighed er lig med skolenedlæggelse. Det betyder, at de nuværende selvstændige skoler skal nedlægges (se bilag 6.10), også selvom samtlige skoler fortsat anvendes til undervisning. 35

36 Jf. Bekendtgørelsen 3 skal et endelige forslag offentliggøres med en indsigelsesfrist på 8 uger. For Brønderslev Kommune betyder det, at evt. skolenedlæggelser tidligst kan ske med virkning fra skoleåret 2014/15, da endelig beslutning om skolenedlæggelser skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvori nedlæggelsen skal have virkning fra august, jf. Bekendtgørelsen 6. Større enheder kræver bredde i ledelseskompetencerne En skole med undervisning på flere matrikler er at betragte som én organisation. Skolens ledelse bør derfor have en bred vifte af lederkompetencer i ledelsesteamet. I den forbindelse er det væsentligt at styrke ledernes kompetencer inden for økonomisk ledelse med fokus på effektiv ressourceudnyttelse, strategisk ledelse og organisationsudvikling samt kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau. Ved at ændre de nuværende skoledistrikter og samle skolerne i større organisatoriske enheder (4 skoledistrikter) vil Kommunen fremover have 4 kommunale skoler, som hver især driver undervisning og SFO/klub fra flere matrikler. Forandringen vil betyde, at antallet af skoleledere reduceres fra de nuværende ti skoleleder til fire skoleledere. Udover skolelederen skal skolens ledelsesteam bestå af en række daglige pædagogiske ledere af undervisningsdelen, ligesom de enkelte SFO er og klubber skal være tilknyttet hver undervisningsmatrikel. En af disse ledere vil skulle fungerer som souschef/viceskoleleder for skolelederen, og alt afhængigt af skoledistriktets størrelse kan der suppleres med en eller flere afdelingsledere. I den nye struktur skal skolens ledelsesteam have ansvaret for skolens strategiske-, personalemæssige- og pædagogiske ledelse. Det betyder, at ledelsesteamet lægger den overordnede vision og udviklingsstrategi for hele skolen i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne. Skolens ledelsesteam skal endvidere tilknyttes en række administrative medarbejdere (skolesekretærer), som i udgangspunktet vil være fysisk placeret på en af skolens matrikler. Den daglige leder skal varetage den daglige ledelse forankret på en af skolens matrikler, og skal deltage i løsningen af de samlede ledelsesmæssige funktioner og opgaver på tværs af skolens matrikler. Når der foreligger endelig beslutning om fremtidig struktur, er det vigtig, at ledelsesroller og kompetencer beskrives, og at der fastlægges procedurer for ansættelse af ledelsesteamet i de nye skoledistrikter. Placering af kommunens specialenheder I forslaget til Fremtidens skole er der ikke taget endelig stilling til placeringen de nuværende specialklasser. I forslaget er specialklasserne derfor nævnt ift. den nuværende struktur. Vurderingen af specialklassernes ideelle placering vil bero på en konkret beslutning om den overordnede struktur Afslutning Den nye vision FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden har tre overordnede mål: SAMARBEJDE - I vores skole vil vi hinanden! UDVIKLING I vores skole går vi nye veje! MANGFOLDIGHED I vores skole er der plads til alle! 36

37 En af vejene til at nå målene er ved at skabe fleksible læringsmiljøer. Forslaget til Fremtidens skole bygger derfor på målet om at skabe fleksible læringsmiljøer, og forslaget er som tidligere vist bygget op omkring følgende model: MÅL Fleksible læringsmiljøer FORUDSÆTNINGER Økonomisk og faglig robusthed Professionel ledelse Kompetente medarbejdere Inklusion Motivation og læring for alle Investering i fysiske rammer og it LØSNING Større enheder (skoledistrikter) Ved at etablere større organisatoriske enheder med mulighed for klasseoptimering arbejdes der hen imod at få et økonomisk og fagligt bæredygtigt skolevæsen. Det betyder, at skolerne vil kunne koncentrere sig om at give kommunens børn og unge en skolegang med fokus på tryghed og læring, og bæredygtigheden gør, at der bl.a. kan gives flere timer til undervisning, holddeling og tolærerordninger. Etableringen af ungemiljøer i tilknytning til de nye stordistrikter giver ikke kun et økonomisk rationale her og nu men også på sigt. Ungemiljøerne vil betyde en samlet og styrket udskoling for de ældste elever med vægt på faglighed og motivation, hvor de unges valgfrihed er i centrum, og hvor der er rig mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Dette skal være med til at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ved at sammenlægge de 13 skoledistrikter til fire men med fortsat undervisning på alle matrikler, bevares nærheden til lokalmiljøet, og samtidigt mulighed for at opnå større og mere bæredygtige enheder. Med fire store enheder stiles der mod at skabe en skolestruktur, hvor det pædagogiske og læringsmæssige indhold i skolen er i centrum for både børn og voksne. 37

38 Masterplan Folkeskoleområdet 2012 BILAGSLISTE 38

39 6.1. Faktuelle oplysninger om kommunens skoler I Brønderslev Kommune er skoleområdet organiseret under fagenheden Børn & Kultur. På det forvaltningsmæssige plan ledes området af Skolechefen. Skoleområdet har en høj grad af decentralisering, hvor skolens ledelse og skolebestyrelsen kan udvikle skolen lokalt inden for den gældende lovgivning på området og de politiske vedtagne målsætninger. Brønderslev Kommune har 13 folkeskoler og en selvstændig specialskole Heldagsskolen. Med den nuværende skolestruktur er der i kommunen to skoler med elever fra bh.kl.-10. klassetrin, 6 skoler med bh.kl.-9. klassetrin og 5 skoler med bh.kl.-6. klassetrin. Antal Ledere (Skoleledere): 13 Antal medarbejdere (mellemledere, lærere, sekretærer m.m.): 449 Antal elever: 4430 Til hver skole knytter sig et skoledistrikt. Alle børn, der bor i et skoledistrikt, har ret til at blive optaget som elever i distriktets skole. Ligeledes er skolen forpligtet til at optage elever fra et andet distrikt eller anden kommune, så længe elevtallet i den enkelte klasse ikke overstiger 26 elever på klassetrinene klasse og 28 elever på klassetrinene klasse. Efter 6. klasse flyttes elever fra Agersted Skole, Flauenskjold Skole, Serritslev Skole, Thise Skole og Øster Brønderslev Skole til nabodistriktets overbygningsskole efter nedenstående model: Agersted Skole afleverer elever til Asaa Skole Flauenskjold Skole afleverer elever til Klokkerholm Skole Serritslev Skole afleverer elever til Skolegades Skole Thise Skole afleverer elever til Hedegårdsskolen Ø. Brønderslev Centralskole. afleverer elever til Søndergades Skole I august 2011 indførtes fælles ledelse på Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole. Fra 15. april 2012 etableres der også fælles ledelse af skolerne Skolegades Skole og Serritslev Skole samt mellem Thise Skole og Hedegårdsskolen. Fra 1. august 2012 etableres der også fælles ledelse af Asaa Skole og Agersted Skole, I tilknytning til skolerne er der oprettet skolefritidsordning, hvor eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse kan passes før og efter skoletid. Dog er der i tilknytning til skolerne i Serritslev, Flauenskjold, Thise og Agersted etableret en landsbyordning, hvor der passes børn i alderen 3 år til og med 3. klasse. Derudover er der klubtilbud til eleverne i klasse på Agersted Skole, Asaa Skole, Flauenskjold Skole, Hjallerup Skole, Klokkerholm Skole, Serritslev Skole, Toftegårdsskolen og Øster Brønderslev Centralskole. Ressourcetildeling og økonomi gældende for Skoleområdet Tabel 1 - Ressourcetildeling Ressourcetildeling til skolerne sker efter følgende fordelingsprincipper: Hver klasse tildeles vejledende timetal. Klasser over 19 elever tildeles 7,5 holdtimer pr. elev fra elev nr. 1 altså vil en klasse på 20 elever få 150 holdtimer svarende til 5 ugentlige lektioner. Behovstimer til elever med specielle problemer, der integreres i normalklassen fordeles af PPR ud fra en generel ramme. 39

40 Behovstimer fra andre kommuner til elever, der er anbragt i kommunen indgår i skolernes tildeling. Timer til dansk som andet sprog udgør 15 årlige timer pr. elev. Til beregning af skolens samlede lønsum ganges ressourcetildelingen med en omregningsfaktor på 2,48 (2,47 i skoleåret 2012/2013). Bemærk: Det er vedtaget politisk, at den maksimale klassekvotient i klasse er 26 elever, mens den for klassetrin er 28 elever. Tabel 2 - Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift i almen skolen i kr ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev til undervisningsmaterialer og aktiviteter (inkl. it og inventar) 1.742,00 Samlet driftsudgift i specialklasser i kr. (Forbrug 2011) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev til dervisningsmaterialer og elevaktiviteter (inkl. it og inventar) 7.302,00 40

41 Agersted Skole Agersted Skole ligger midt i Agersted by og har Agersted Bakker i baghaven, hvilket indebærer bakkeknolde og bøgeskov som omkranser skolens sportsplads og legearealer, hvor der også er en multi-bane, som bruges i både frikvarterer og fritid. Skolen har tilknyttet landsbyordning, der ikke er beliggende på skolens matrikel, men på en adresse 700 meter fra skolen. Skoledistriktet består af Agersted by med stort opland, herunder landsbyen Ørsø. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,29 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler Indholdsbeskrivelse SFO (under LBO) Antal indskrevne børn Belægningsgrad 48 85,7 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,72 Antal pædagoger i skolen 1,2 Antal medarbejdere i SFO (under LBO) 4,224 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu I indeværende skoleår er der et forløb i gang omkring klasseledelse, motivation og mestring. Der har været fokus på læsning/læseudvikling gennem flere år. I dette skoleår også med fokus på faglig læsning. Hvor udfordres vi på sigt Fortsat udvikling omkring fokuspunkter fra indeværende år. Der er også fokus på relationskompetence/icdp. Alle pædagoger i landsbyordningen har fået grunduddannelsen i ICDP indenfor de sidste tre år, og det er ønsket, at alle lærere også gennemgår grunduddannelsen de kommende år. Lige nu er der dialog med vores kommende fællesleder-skole i Asaa for om muligt at koordinere begge skolers kompetenceudviklingsforløb. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Agersted Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov Landsbyordningens renoveringsbehov kr kr. 30 Agersted Skole er opført i 3 etaper. 1. del fra 1912, 1. sal er fra 1930-erne, og den nyeste afdeling er fra Resten af skolens lokaler er nødvendige faglokaler. 32 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 41

42 Asaa Skole Asaa Skole ligger i den østlige del af kommunen, og selve byen er en gammel fiskerby uden meget aktivitet på havnen. Selve skoledistriktet består også af Geraa og Melholt, og fra 7. klasse kommer der elever fra Agersted. I skoleår 2012/13 forventes der 199 elever fordelt fra klasse. I lokalområdet er der mulighed for at bruge skov, hav og strand, og omkring skole og skolefritidsordning er der også grønne områder. Skolefritidsordningens bygninger er 25 år gamle, medens skolens er af ældre dato. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,67 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad 58 95,2 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 16,94 Antal pædagoger i skolen 1 Antal medarbejdere i SFO (inkl. klub) 5,378 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Udover de kommunale tiltag (den drengevenlige skole, faglig læsning, CDord) har skolen haft fokus på at videreudvikle det pædagogiske arbejde/tiltag i skolens to afdelinger. Hvor udfordres vi på sigt I den næste tid hvor skolen skal arbejde endnu tættere sammen med Agersted Skole (fælles ledelse), har vi valgt et fælles fokusområde ICDP (relationspædagogik med en anerkendende tilgang). Interaktive tavler har vi nu i alle klasseværelser samt i enkelte faglokaler. I skoleåret 2012/13 vil vi videreudvikle denne brug via interne kurser og videndeling. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Asaa Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov ,00 kr. 33 Asaa Skole er udbygget i 1968 og igen i Vi kan inddrage vores nuværende store biologi-lokale til klasselokale. I alt vil vi kunne råde over lokaler til 17 klasser. 35 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 42

43 Dronninglund Skole Dronninglund Skole er en 10. klasses skole med såvel almenklasser som specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående indlæringsvanskeligheder). Skolen ligger i den sydlige udkant af Dronning-lund By med gymnasiet og halanlæg som nabo. SFO fra klasse som er fordelt på 2-3 matrikler. Desuden en SFO for elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder (Kometen).Legepladsen er todelt. En nordlig del for klasse, hvor der ligeledes er adgang til byens idrætsanlæg og en sydlig del for klasse. SFO-Vest er placeret på skolen, hvor der er forskellige legemuligheder og redskaber. SFO Øst (1 km væk) har egen legeplads, der er nyetableret i Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,97 Elevtal (special) Antal klasser (special) Gn.snitlig klassekvotient (special) ,33 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad ,16 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 44,39 Antal pædagoger i skolen 28 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 14,019 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Indsats for alle: faglig læsning, lyst læsning, læsebånd, CD-ord, Drenge i skolen. Indsats for afdelingerne: holdopdeling/undervisningsdifferentiering lodret i afdeling A - farvebånd. Samarbejde pædagoger/lærere. Hvor udfordres vi på sigt Udover fortsættelse af ovenstående indsatser skal vi arbejde med læsemakkerforløb og teamudvikling - trin 2 på Dronninglund Skole Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Dronninglund skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov SFO ens renoveringsbehov ,00 kr ,00 kr. (3 matrikler) 36 De 10 lokaler indbefatter blandt andet musikskolens lokaler, der kan indrettes til to lokaler. 37 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 43

44 Flauenskjold Skole Flauenskjold skole er beliggende i landsbyen Flauenskjold. Skoledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever ankommer med bus. Fra 7.klasse går eleverne på Klokkerholm skole. Klokkerholm skole og Flauenskjold skole har fælles ledelse. Til skolen er der tilknyttet en landsbyordning. Skolen har fine udenomsarealer og boldbane. Syd for skolen en der et stort område med mange forskellige træer, en sø, bålplads og et Vikingehus. I Flauenskjold er der også en større sø. Ved Fritidscentret, som ligger lige overfor skolen, er der også ude-områder, som skolen benytter. Skolens idrætsundervisning foregår i den nærliggende Idrætshal. Lokalområdet og de erhvervsdrivende stiller sig velvilligt til rådighed, når eleverne har projekter og arbejder med arbejdsmarkedsorientering. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,86 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler Indholdsbeskrivelse SFO (Under LBO) Antal indskrevne børn Belægningsgrad 56 89% Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 10,12 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO (under LBO) inkl. klub 4,884 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Lærerne bliver i år undervist i Motivation og mestring, som en del af indsatsområdet Drenge i skolen. Lærerne har deltaget i CD-ord-kursus i almenundervisningen. Fire lærere har deltaget i temadag vedr. IT-støtte i almenundervisningen. It-vejlederen har deltaget i Pædagogisk IT-kursus. Hvor udfordres vi på sigt Inklusion. Drenge i skolen fortsættelse. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) 41560,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Flauenskjold Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov Landsbyordningens renoveringsbehov kr kr. 38 I 1967 blev der bygget en ny fløj med klasseværelser og kontor samt en bygning med bibliotek. I 1980 og igen i 1994 kom der tilbygninger med klasseværelser. 39 Edb-lokalet. 40 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 44

45 Hedegårdsskolen Hedegårdsskolen er placeret i den nordlige ende af Brønderslev by ligeved siden af byens gymnasium. Ud over eleverne fra bh.kl.- 9.klasse huser skolen også et af kommunens 10. klassecentre. Skolen er organiseret i 4 afdelinger. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcelhuskvarterer. Fra 7. klasse modtager skolen elever fra Thise Skole. Gode udearealer med masser af plads til forskellige aktiviteter, både for så vidt angår frikvarterer og i forhold til SFO ens aktiviteter og dagligdag. Skolen er opført i 1976 Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,12 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 31? 41 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad ,2% Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 50,02 Antal pædagoger i skolen 1 (støtte for barn med ADHD) Antal medarbejdere i SFO 18,882 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Pt. et større forløb om læringsledelse i den drengevenlige skole, i tilknytning hertil et mindre projekt om forældresamarbejde. Projektet med læringsledelse videreføres i og fortsættes i med fokus på ICDP. Vi har desuden uddannet læsevejledere. Hvor udfordres vi på sigt ICDP og uddannelse af matematikvejledere og engelskvejledere Økonomi (forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Hedegårdsskolens skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 41 Vi har gennem de senere år indtaget flere faglokaler mm. til klasselokaler eller delelokaler (faglokale og klasselokale i ét og samme lokale). 42 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 45

46 Hjallerup Skole Hjallerup Skole er den eneste skole i Hjallerup by. Skoledistriktet grænser op til Klokkerholm og Dronninglund Skoler samt Aalborg Kommune. Langt størstedelen af eleverne er fra Hjallerup By. Skolen er organiseret i to afdelinger og årgang. I 2011 er forholdene for børn og voksne i skolefritidsordningen, Stjernehuset, blevet væsentlig bedre, da alle huse nu er bygget sammen. I nær tilknytning til skolen har vi 2 idrætshaller, svømmehal og boldbaner. Både skole og SFO har adgang til disse faciliteter. Der er to multibaner ved skolens idræts-anlæg, og to boldbaner med bander inde på SFO ens område. Der-udover er der boldbaner og legeområder tilknyttet skolen. Eleverne bruger SFO ens legepladser i skoletiden. Skolen er fra slutningen af 1960 erne og er bygget etapevis. Der er sidst blevet bygget til i år 2000, hvor vi fik et pædagogisk servicecenter, og en af vore elevfløje blev moderniseret. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,38 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 30 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad ,8 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 42,21 Antal pædagoger/pmf i skolen 6 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 17,654 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Skolen har i skoleåret haft en kursusrække med fokus på motivation af drenge, og det arbejdes der videre med i Der har endvidere været fokus på faglig læsning og CD-ord som hjælpemiddel. Alle de ansatte i SFO en har haft et kursus i ICDP (relationsarbejde). Hvor udfordres vi på sigt Motivation af drenge fortsættes. Med den fokus der er på inklusion, mener vi, at der fremover bliver brug for udviklingsforløb i klasseledelse og relationsarbejde Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Hjallerup årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 43 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 46

47 Klokkerholm Skole Klokkerholm Skole er beliggende i Klokkerholm by. Skoledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever ankommer med bus. Skolen har elever 0.- til 9. klasse, og modtager elever fra Flauenskjold Skole fra 7. klasse. På skolen er der endvidere en K-klasserække med 25 elever fra 0. til 10. klasse. Skole og SFO deler legeplads. SFO en er certificeret idræts-sfo. En del af legepladsen er nyrenoveret bl.a. ved hjælp af midler fra den lokale sparekasses fond og arbejdskraft fra Forældreforeningen. Umiddelbart ved siden af skolen ligge skolens boldbane. Klokkerholmhallen, der benyttes af både skole og SFO, ligger også i umiddelbar nærhed. I Klokkerholm er der en sø og desuden et stisystem, der bl.a. fører forbi 11 gravhøje. Begge dele inddrages i undervisningen. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,24 Elevtal (special) Gn.snitlig klassekvotient (special) Antal klasser (special) 24 4,8 5 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 20 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad 58 65,17 Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 20,6 Antal pædagoger i skolen 0,054 Antal medarbejdere i SFO 5,376 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Lærerne bliver i år undervist i motivation og mestring (UCN). Dansklærerne fra klasse har lige afsluttet kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen. Lærerne og pædagogerne i K-klasserne har samarbejdet med VISO om elever med autismespektrumforstyrrelser. Hvor udfordres vi på sigt Dansklærerne i overbygningen er tilmeldt kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen. Medarbejderne i K-klasserne, der består af lærere og pædagoger, skal have et kursusforløb, der kan bibringe en ensartet forståelse og tilgang til arbejdet. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Klokkerholm Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 44 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 47

48 Serritslev Skole Skolen er en mindre landsbyskole beliggende i Serritslev by med elever fra bk.kl-6. klasse. Herefter går eleverne på Skolegades Skole. Lige ved skolen er der mange, store boldspilsbaner. Der er en god legeplads med plads til udvidelse. Der ligger et skovområde lige i nærheden. På arealet mellem skolen og hallen etableres i løbet af foråret en multibane, som Skolen og Landsbyordningen frit kan benytte. Skolen har en stor, flisebelagt skolegård med basketbane. Her kan optegnes div. bogstavtavler, taltavler o. l. Flere steder har vi anlagt udeklasseområder og bag skolen er anlagt en lille bakke, som bruges meget til bobslædekørsel hele vinterhalvåret. Der er desuden legeplads ved begge huse i Landsbyordningen. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,14 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 7 1 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad 34 82,9 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,56 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO (Under LBO) inkl. klub. 2,785 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu I indeværende år har vi arbejdet med klasseledelse. De forrige år har der været fokus på faglig læsning - alle lærere er læselærere, desuden er der arbejdet med den drengevenlige skole. Hvor udfordres vi på sigt Udbygning af ICDP kendskabet/relationspædagogisk projekt for både lærere og pædagoger. I forhold til det enkelte fag: fagkompetence kursus i engelsk. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Serritslev skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 45 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 48

49 Skolegades Skole Skolegades Skole er beliggende i Centrum af Brønderslev by. Skolen har en lang historie om stigende børnetal og nybyggede og ombyggede fløje. Nu er den ældste fløj fra 1888 revet ned og en ny, moderne bygning har fundet plads. Ligesom i de ældre bygninger er tegl et gennemgående materiale, men her understreger det samtidig bygningens selvstændighed med varierende farver og nicher i facaden. Både inde og ude fungerer skolen bedre som helhed. Skolen har elever fra bh.kl.-9. klasse. Efter 6. klasse kommer eleverne fra Serritslev Skole. Skolen huser endvidere kommunens Modtagelsesklasser. Skolegården er nyindrettet med områder for indskoling, hvor der er boldbaner, legeplads, mooncarbane, bålplads og en godkendt legeplads. Området for mellemtrin og udskoling er opdelt i områder, hvor der er mulighed for hyggekroge, basketballbane m.m. Skolens boldbaner og idrætsfaciliteter er placeret 500 m. fra skolen. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,65 Elevtal (Modtagelsesklasse) Gn.snitlig klassekvotient (Modtagelseskl.klasse) Antal klasser (Modtagelses Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 24 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 29,95 Antal pædagoger/pmf i skolen 15 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 10,132 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu På Skolegades Skole har der i dette skoleår været fokuseret på et projektforløb, der hedder KASA under den drenge venlige skole. KASA er et koncept som forener refleksioner og konkrete handlingsstrategier. Fokus har været på problemadfærd. Hvor udfordres vi på sigt Fortsat implementering af værktøjer i vores KASA-projekt. Beslutningen om fælles ledelse af Serritslev Skole og Skolegades Skole vil rette fokus på skolernes fælles værdier Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,441 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Skolegades Skoles distrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 46 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 49

50 Søndergades Skole Søndergades Skole er en folkeskole (0. 9. kl.) med specialklasserække. Skolen er afdelingsopdelt, indskoling (0. 3.kl.), mellemtrin (4. 6. kl.), overbygning (7. 9. kl.), specialafdeling (0. 9. kl.).skolefritidsordning med ca. 140 børn. Efter 6. klasse modtager skolen eleverne fra Øster Brønderslev Skole. Skoledistriktet dækker primært området syd for Vestergade/Østergade med både parcel- og blokbyggeri. Udearealer med gode muligheder for undervisning og leg i grønne områder. Skolegård med stort renoveringsbehov. Skole såvel som lokalområde har stort behov for multihal (1/2 hal). Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal (almen) Antal klassetrin (almen) Spor (almen) Antal klasser (almen) ,30 Elevtal (special) Gennemsnitlig klassekvotient (special) Antal klasser (special) 50 9,8 5 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad ,8 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 34,10 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO 9,902 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Relationskompetence, Teamsamarbejde og Faglig læsning Anerkendende ledelse Hvor udfordres vi på sigt ICDP Ledelsen som tovholder i teamudviklingen Gennemsnitlig klassekvotient (almen) Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Søndergades Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr depoter og 2 it-lokaler. 48 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 50

51 Thise Skole Thise Skole har elever fra 0. klasse til og med 6. klasse. Skoledistriktet er stort og strækker sig fra Taffelgårdsvej på kanten af Store Vildmose til nord for Stenum og støder op til Serritslev Skoles skoledistrikt; men børnene omkring Stenum går næsten alle på Tolstrup-Stenum Friskole. Manna Thise området er præget af et stærkt sammenhold med mange ildsjæle, så der er stor opbakning til den lokale skole. Skolen og LBO er placeret for foden af Thise Bakker, som bruges i vid udstrækning, såvel i undervisningen som i landsbyordningen. I frikvartererne er pladsen noget trang, idet Jens Thise Vej adskiller skolen og idrætspladsen, så boldspil foregår i skolegården. Skolen er oprindeligt opført i 1934, men ombygget i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,29 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 7 2 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad 69 86,2 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,78 Antal pædagoger i skolen 6,5 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO (under LBO) 4,655 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Der arbejdes med ICDP, som skal implementeres i skoledelen. LBO en har brugt ICDP i deres pædagogiske linje. Alle medarbejdere har været gennem ICDP-uddannelse på forskellige niveauer, og i efteråret starter 2 lærere på ICDP uddannelsens niveau 1. Hvor udfordres vi på sigt Der vil gå nogle år inden alle lærere har været gennem ICDP-uddannelsen. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Thise Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 49 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 51

52 Toftegårdsskolen Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal (almen) Antal klassetrin (almen) Toftegårdsskolen ligger på landet i byen Jerslev. Eleverne er fordelt på et-to spor fra klasse. Skolen er afdelingsopdelt med 3 afdelinger. Brønderslev Kommunes Erhvervsklasse og ADHD-klasser er placeret på skolen. Skolefritidsordningen er delt i - SFO Solstrålen for kl., SFO Regnbuen for kl. og et klubtilbud for elever i 4. 7.kl. Skolen har gode udendørs rammer, med en asfalteret skolegård med grønne bakker opdelt i to. Der er separat legeplads til børnehaveklasserne. Rundt om skolen er der græsarealer med bl.a. en boldbane, læbælte med træer til huler m.m. Ved siden af skolen er SFO en indrettet med bålhytte, værksted, sø og dyr, ideelt til alt udeliv. I lokalområdet er der et anlæg og en nærliggende sø. Idræts-foreningens område kan benyttes efter aftale. Der er ligeledes mulighed for at låne den tidligere forskole, som nu er kulturhus til klassearrangementer m.m. Skolen er opført i Spor (almen) Antal klasser (almen) Gennemsnitlig klassekvotient (almen) ,94 Elevtal (special m.m.) 50 Gennemsnitlig klassekvotient Antal klasser (special m.m.) (spec. m.m) 27 (ADHD) / 18 (Erhvervsklasse) 9 (ADHD) / 9 (Erhvervsklasse) 3 (ADHD) / 2 (Erhvervsklasse) Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 25 4 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 25,96 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO inkl. klub 9,892 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Fællesmøder indskoling/ SFO samt mødekultur generelt Faglig læsning og skrivning, Holddeling, Sociale handleplaner for afdelingerne Pædagogisk udvikling - Professionalitet og kvalitet Hvor udfordres vi på sigt Årgangssamarbejde og teamsamarbejde Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Toftegårdsskolens skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 50 Erhversklassen er ikke at betragte som en specialklasserække for elever med vidtgående specialundervisningsbehov. 51 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 52

53 Øster Brønderslev Skole Øster Brønderslev er en tosporet folkeskole med elever fra årgang. Skolen er beliggende i et aktivt landsbymiljø ca. 1 km. fra Hirtshalsmotorvejen (E39) midt mellem Hjørring og Aalborg. Efter 6. klasse går eleverne på Søndergades Skole. Skolens idrætsundervisning finder sted i Østsidehallen, som er beliggende ved siden af skolen. I forbindelse med Hallen findes et samlingshus. Her er der mulighed for at arrangere forskellige kulturelle arrangementer. Der er både øst og vest for skolen indrettet legepladsområder, og desuden er der mod vest i umiddelbar tilknytning til skolen et stort boldspilområde. Legepladsområder m.v. ligger i direkte forbindelse med idrætsforeningens faciliteter med bl.a. multibane, tennisbaner og boldbaner. Der er i gåafstand fra skolen skovområder og eng/vandhul m.v. Skolen er opført i Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient ,46 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 15 1 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad ,6 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 17,02 Antal pædagoger i skolen 1 Antal medarbejdere i SFO 9,7468 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Projekt i forbindelse med den drengevenlig skole IT-efteruddannelse og PD-uddannelse (børnehaveklasseleder) Hvor udfordres vi på sigt Læsevejlederuddannelse, AKT-uddannelse og skolebibliotekarudd. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Udviklingen i børnetal i Øster Brønderslev Skoles skoledistrikt årige i kommunen årige i skoledistriktet Skolens renoveringsbehov kr. 52 Ø. Brønderslev Centralskole er opført i 4 etaper. Første del er fra Anden del er opført i Tredje del med børnehaveklasse og SFO-lokaler i 1997 og den store renovering i Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 53

54 Heldagsskolen (Specialskole) Heldagskolen er placeret i Øster Hjermitslev. Skolen er normeret til 26 børn fra klasse. Børnene er opdelt i to grupper med hver 14 børn, en gruppe fra. 0. kl. 4. kl. - og en gruppe fra kl. Til hver elevgruppe er der knyttet tre lærere og tre pædagoger. Heldagsskolen er et integreret undervisnings- og behandlingstilbud, hvor børnene er på skolen fra kl Heldagsskolen er et samlet dagbehandlingstilbud bestående af undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et tæt forældresamarbejde. Tilbuddet er for børn med adfærdskontakt og trivselsproblemer. Hver gruppe har et udeareal, samt en skolegård der er fælles. Derudover er der en stor plæne, hvor der kan optegnes en fodboldbane efter internationale mål. Der er en god accept af skolen fra lokalområdets beboere, der ligeledes gør brug af skolens lokaler til eks. badminton, møder og harmonikatræf. Skolens bygninger er fra Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 10 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn Belægningsgrad - - Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 6 Antal pædagoger i skolen 6 Antal pædagoger i SFO - Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Der er forsøgt etableret et kursusforløb med kognitiv samtaleterapi for hele personalegruppen. Hvor udfordres vi på sigt Kursusforløb med kognitiv samtaleterapi Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) ,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) ,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr ,00 Skolens renoveringsbehov kr. 54

55 Oversigt over nuværende specialundervisningstilbud, AKT-klasser, erhvervsklasser og modtageklasser for 6 18 årige Tilbud Målgruppe Antal elever ADHD-klasse Toftegårdsskolen Heldagsskole Heldagsskolen i Ø. Hjermitslev Kontaktklasse Klokkerholm Skole Specialklasse: X-klasser Dronninglund Skole Specialklasse Søndergades Skole Q-klasse Dronninglund Skole Ungdomsklasse Ungdomsskolen i Brønderslev Børn og unge med ADHDvanskeligheder: opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer. Nogle børn har en familiemæssig problemstilling oveni. Børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret: forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil. Antal lærere / pædagoger Driftsudgift Udgift pr. elev Udgift pr. elev inkl. indtægter fra andre kommuner 27 7 / 3, , , , / , , , ,4 / 2, , , ,00 Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 44 8,68 / , , ,00 Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder, herunder multiple funktionsnedsættelser. Drop-out-truede unge / 3, , , , ,93 / 3, , , , / , ,00 Erhvervsklasse Toftegårdsskolen Modtageklasse Skolegades Skole Skoletrætte unge der profiterer af en erhvervsorienteret skolegang. Tosprogede børn og unge 18 2,8 / , , , / , , ,00 Desuden har vi i Brønderslev Kommune et supplerende tilbud for unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet, der går under betegnelsen KICK 7 og 8, tilbydes i alt 30 elever. (For en uddybende beskrivelse af KICK samt kommunens specialundervisningstilbud henvises til bilag 6.3.). 55

56 6.2. Oversigt over kommunens AKT-klasser, erhvervsklasser, modtageklasser og specialklasser for 6-18 årige Erhvervsklasser: Toftegårdsskolen Målgruppe: Skoletrætte unge der profiterer af en mere erhvervsorienteret skolegang. Indsats: På Toftegårdsskolen undervises eleverne i Erhvervsklassen i engelsk, dansk, matematik, idræt samt i værkstedsfag. Eleverne kan aflægge afgangsprøve i engelsk, dansk og matematik. Eleverne har dagligt fire undervisningslektioner. Resten af undervisningen afløses af erhvervspraktik, der tilrettelægges i samarbejde med eleven. I Erhvervsklassen profiterer eleverne af den lettere fagrække, som gør de faglige krav mere overskuelige. Modtageklasser: Skolegades Skole Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Tosprogede børn og unge. Sproglig indsats: På Skolegades Skole er undervisningen i modtagelsesklassen organiseret i hold. Udover undervisningen i modtagelsesklassen modtager eleverne også undervisning i en almindelig klasse. Det er en individuel vurdering, der ligger til grund for, hvilke timer i den almindelige klasse, eleverne kan deltage i og fra hvilket tidspunkt. Efter 2 år udsluses eleverne til normalundervisningen. Der er hjemmebesøg efter behov. ADHD-klasser: Toftegårdsskolen Varighed: Individuel vurdering. Målgruppe: Børn og unge med ADHD-vanskeligheder, dvs. opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet. Specialpædagogisk indsats: På Toftegårdsskolen undervises ADHD-klassen efter TEACCH-princippet. 56

57 I ADHD-klassen vægtes fast struktur og ensartethed, ligesom der lægges stor vægt på at visualisere dagens skema for eleverne via boardmaker. Eleverne deltager af og til i arrangementer på skolen med de øvrige elever. Oftest er klassen for sig selv, da eleverne har brug for en kendt og struktureret hverdag. Det er hensigten, at eleverne integreres i timer i normalklasser med støtte, når eleverne er klar til det. Heldagsskole: Heldagsskolen i Ø. Hjermitslev Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer. Nogle børn har en familiemæssig problemstilling oveni. Indsats: Undervisningen og behandlingen på Heldagsskolen foregår ud fra en fast struktur, hvor personalet ud fra en konsekvenspædagogisk grundholdning har mulighed for at give børnene en forståelse for deres egne problemer. Hermed får barnet mulighed for at lære sig selv at kende på en ny måde, få stoppet sin onde cirkel og få lært sig nye færdigheder og kunne, der kan danne grundlag for, at det kommer ind i et nyt og mere positivt udviklingsforløb. Skolen betragter undervisningen som en væsentlig led i behandlingen, så børnene i indskrivningsperioden forbedrer deres skolemæssige færdigheder og dermed deres mulighed for at få sig en uddannelse. På det individuelle plan har hvert barn en kontaktperson, der vejleder barnet gennem børnesamtaler. Her arbejdes der ud fra en kognitiv/adfærdsmæssig referenceramme. KICK: Forskellige skoler i kommunen Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Unge der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsats: Målet for KICK projektet er at så mange som muligt gennemfører en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dette gøres ved at skærpe elevernes interesse for de mere praktisk-orienterede fag/moduler, der også er styrende for elevernes valg af praktik og på sigt erhvervsuddannelse. I KICK 7 deltager eleverne i 4 moduler af 1 uges 57

58 varighed i løbet af et skoleår. Der udbydes i alt 8 moduler, hvoraf eleverne afprøver 4 moduler på et skoleår. Modulerne er opbygget som en vekslen mellem teori og praksis. Modulerne er: 1) Landbrug 2) Krop og sport 3) IT 4) Metal 5) Mad til mennesker 6) Fiskeri 7) Håndværk og byggeri 8) Natur og gartner Hvis man er elev i KICK 7 bliver man tilbudt at deltage i KICK 8. KICK 8 består af 2 moduler og to praktikperioder. Modulerne består af besøg på Tech College og EUC Nord: 1) Tech College / værksteder (3 dage) og KICK-modul (2 dage) 2) Praktik 3) EUC Nord / værksteder 4) Praktik I KICK 7 og 8 fungerer UU-vejlederen som mentor for eleven og er den gennemgående person. Kontaktklasser: Klokkerholm Skole Varighed: 1 skoleår ad gangen (i alt 4 moduler) Målgruppe: Børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret: forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil. Specialpædagogisk indsats: Undervisningen, der foregår efter TEACCHprincippet, tilpasses den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer i en motiverende hverdag. Specialklasser (X-klasser): Dronninglund Skole Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialpædagogisk indsats: På Dronninglund Skole tilpasses undervisningen i specialklasserne den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling. Der vægtes en helhedsorienteret og kreativ tilgang til undervisningen. Der undervises i tværfaglige temaer, T-fagsblokke, der erstatter den traditionelle undervisning 58

59 i fag som billedkunst, kristendomskundskab, musik, natur/teknik, fysik m.v. I indskolingen vægtes motorisk træning. Eleverne har svømning samt mulighed for motorik. Specialklasser: Søndergades Skole Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialpædagogisk indsats: På Søndergades Skole er undervisningen i specialklasserne tilpasset den enkelte elev og eleverne arbejder individuelt med deres bøger. Alle klasser har tematimer, kreative timer m.v. I overbygningen er der holdtimer i alle fag. I fire alternative uger om året arbejder eleverne på tværs af klasserne. Specialklasseeleverne kan integreres i enkelte fag i almenskolen. Eleverne deltager desuden i skolefest og øvrige fællesaktiviteter på skolen. Q-klasser: Dronninglund Skole Varighed: 1 skoleår ad gangen. Målgruppe: Børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder, herunder multiple funktionsnedsættelser. Specialpædagogisk indsats: På Dronninglund Skole tilpasses undervisningen i specialklasserne den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling. Der vægtes en helhedsorienteret og kreativ tilgang til undervisningen. Der undervises i tværfaglige temaer, T-fagsblokke, der erstatter den traditionelle undervisning i fag som billedkunst, kristendomskundskab, musik, natur/teknik, fysik m.v. I indskolingen vægtes motorisk træning. Eleverne har svømning samt mulighed for motorik. Varighed: 1 skoleår ad gangen. Ungdomsklasse: Ungdomsskolen i Brønderslev Målgruppe: Drop-out-truede unge der trænger til en pause væk fra den normale undervisning. Indsats: Undervisningen er fortrinsvis baseret på værkstedsarbejde, hvor eleverne arbejder med et konkret projekt. Et delmål med projektarbejdet er at skabe lyst til læring og bevidstgøre eleven om egne evner. Når eleven er motiveret, vil han eller hun tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk. Udover værkstedsundervisning deltager de unge 59

60 også i praktikforløb og brobygning. Varighed: Fra en til flere måneder. 60

61 6.3. Elevtalsudvikling i skoledistrikter og i Brønderslev Kommune Udvikling i børnetal i skoledistrikt Elevtal Årstal Hjallerup Dronninglund Hedegårdsskolen Flauenskjold Søndergade Ø. Brønderslev Toftegårdsskolen Klokkerholm Thise Asaa Serritslev Skolegade Agersted Udvikling i børnetal Brønderslev Kommune Børnetal Årstal 61

62 6.4. Skolestørrelser Skolestørrelser Antal elever Serritslev Agersted Thise Flauenskjold Asaa Ø. Brønderslev Klokkerholm Toftegårdsskolen Skolegade Skoler Søndergade Hjallerup Dronninglund Hedegårdsskolen 62

63 6.5. Klassekvotienter Klassekvotient (gennemsnit) Kvotient (gennemsnit) ,14 Serritslev Agersted 14,29 15,29 16,67 16,94 Thise Asaa Toftegårdsskolen Flauenskjold Skolegade 17,86 18,65 19,24 Klokkerholm Søndergade Skoler 19,3 19,3 21,38 Ø. Brønderslev Hjallerup Hedegårdsskolen Dronninglund 22,12 22,97 63

64 6.6. Beregning af besparelse ved etablering af overbygningsskoler Notat vedr. besparelse ved etablering af overbygningsskole (Udarbejdet af skolechef i forbindelse med forhandling af budget 2012) 64

65 6.7. Køb af specialtilbud i andre kommuner 2007/ / / / /12 Jan I alt kommunale spc klasser I alt i nabokom. spc klasser Egne elever i vidtgående spc. uv. Venteliste

66 6.8. Notat vedr. besparelse ved nedlæggelse af skoler Notat vedr. besparelser ved nedlæggelse af skoler (Udarbejdet i forbindelse med forhandling af budget 2012) 66

67 67

68 6.9. Oversigt over skolernes udgifter pr. elev 68