Stofmisbrugere i behandling 2000

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofmisbrugere i behandling 2000"

Transkript

1 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af Opgørelsen kan sammenlignes med opgørelsen over misbrugere i behandling i 1998 og i 1999, (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, nr og nr ), mens opgørelserne for 1996 og 1997 alene omfattede de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Resumé Der var stofmisbrugere i behandling i 2000, hvilket er en stigning på knap 10 pct. i forhold til Gennemsnitsalderen for behandlingspopulationen var 33,5 år. 6,6 pct. af klienterne er indvandrere. Hovedparten af klienterne lever enten af kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsunderstøttelse (4 pct.). 8 pct. har en lønindkomst. Kun 54 pct. har en selvstændig bolig, 10 pct. bor på lejet værelse. Resten bor hos familie og venner, på gaden eller i herberg og lignende. 21 pct. har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Dette er en stigning i uddannelsesniveau i forhold til tidligere år, hvor kun 18 pct. havde en videregående uddannelse. 42 pct. af de, der var i behandling i løbet af 2000, har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivning. 26 pct. af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18 år, 45 pct. debuterede mellem 18 og 25 år. 48 pct. af heroinmisbrugere injicerer heroinen, 33 pct. ryger heroinen. Halvdelen af de, der var i behandling i 2000 havde brugt hash inden for den sidste måned før indskrivningen. 86 pct. af disse røg hash første gang, før de fyldte 18 år. Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, temgesic og morfin/ketogan (79 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Andelen er gradvist faldet fra 85 pct. i 1997, 82 pct. i 1998 og 80 pct. i Andelen med hash, kokain, ecstasy og andet som hovedstof er steget svagt. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 67 pct. misbrugere af opioider, idet 15 pct. ikke har noget hovedstof Der er en regional forskel, såvel i valg af hovedstof som i anvendte stoffer i det hele taget. En del af forskellen kan skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Der ses en tendens til, at der bliver relativt flere, der rygere heroinen i forhold til misbrugere, der injicerer heroin. Mens Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

2 2 32 pct. ryger heroin, og 51 pct. injicerer heroin i 1999, er dette forhold henholdsvis 33 pct. rygere og 48 pct., der injicerer stoffet blandt heroinmisbrugere i behandling i En forholdsmæssig stor ændring i forbruget blandt stofmisbrugere i behandling siden registerets start i 1996 ses for ecstasy. Mens der i 1997 kun var 8 personer, der blev indskrevet i behandling med ecstasy som hovedstof, steg dette antal til 12 i 1998 og 22 personer i I år 2000 er antal misbrugere med ecstasy som hovedstof steget til 57, hvilket udgør 0,8 pct. af misbrugere med kendt hovedstof. Samme tendens ses, når samtlige anvendte stoffer i måneden før indskrivningen tælles med. Antallet af brugere af ecstasy er her steget fra 137 personer i 1998 til 197 personer i I år 2000 har 327 personer brugt ecstasy i måneden inden indskrivningen. Stofmisbrugsbehandling i amterne Register over stofmisbrugere i behandling Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Amterne overtog den ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Samtidig oprettedes Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug. Registeret omfatter klienter, der visiteres til såvel dag-, ambulant og døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske situation. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. Ved opgørelsen for 2000 er kun medtaget de misbrugere, som havde et gyldigt CPR-nummer. I år 2000 er der endvidere indsamlet oplysninger om behandlingstype og -omfang, om årsag til udskrivning og om alder ved første injektion. Ændringerne er indført for at registeret i højere grad kan

3 3 opfylde de standarder, der er sat af EU s narkotikaovervågningscenter EMCDDA. (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction) Omfanget af registreringen Opgørelsen er næsten komplet. Dog mangler stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling tidligere end 1996, ligesom Kriminalforsorgen ikke indberetter til det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Kriminalforsorgen opgør hvert år i november måned, hvor mange indsatte personer, som inden for det sidste halvår forud for indsættelsen mere end ganske få uger har indtaget et eller flere euforiserende stoffer. I november 1999 var der stofmisbrugere, hvoraf 657 var hårdere belastede stofmisbrugere i de danske fængsler. Som hårdere belastede stofmisbrugere defineres personer, som har haft et vanedannende forbrug af andre stoffer end hash, eventuelt kombineret med et forbrug af hash. (kilde: Alkohol- og narkotikastatistik 2001). Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af tunge misbrugere i Danmark er på ca (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr ) Skønnet er baseret på en capture-recapture model, hvori Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede indlæggelser ifølge Landspatientregisteret indgår sammen med Registeret over Stofmisbrugere i Behandling for Klienter i behandling I alt har forskellige personer været i behandling for stofmisbrug siden registerets oprettelse i Heraf er der 690, der er døde pr Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

4 Tabel 1. Klienter i stofmisbrugsbehandling i Indskrevet Indskrevet Indskrevne i 1996 og ikke udskrevet pr i 1997 og ikke udskrevet pr i 1998 og ikke udskrevet pr Indskrevne i 1999 og ikke udskrevet pr Indskrevet i 2000 I alt i behandling i 2000 Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Antal forskellige personer i behandling i Anm.: Klienter indskrevet i flere amter indgår i tabellen flere gange. Tabel 2. Udvikling i antal klienter i stofmisbrugsbehandling fordelt på amter Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt 1) Nordjyllands Amt Hele landet Antal forskellige personer i behandling ) Stigningen i Viborg Amt er påvirket af en forbedret indberetning Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

5 stofmisbrugere i behandling 2000 Der var stofmisbrugere i behandling i 2000, hvilket er en stigning på 9,8 pct. i forhold til 1999, som det fremgår af tabel 2. Mange klienter indskrives flere gange i behandling i løbet af et år, og der er desuden 130 klienter, der har været indskrevet i behandling i flere amter. Dermed var der klienter i behandling i forskellige amter i I analyserne af landstallene indgår kun indskrivningen i det amt, hvor klienten sidst blev indskrevet. I sammenligningerne imellem amterne er Bornholms Amt udeladt i nogle af de procentuelle opgørelser, idet der er meget få misbrugere, der er i behandling på Bornholm. Usikkerheden på de indsamlede data er derfor høj, og få misbrugere kan ændre opgørelsen for Bornholm væsentligt. Alders- og kønsfordeling Alders- og kønsfordeling på amter Blandt misbrugerne, der var i behandling i 2000 var 74 pct. mænd og 26 pct. kvinder. Kønsfordelingen har været konstant siden Gennemsnitsalderen blandt de behandlede i 2000 udregnet som alderen den var 33,5 år sammenlignet med 1999, hvor gennemsnitsalderen var 32,9 år. I 1998 var gennemsnitsalderen 32,7 år. Dette er udtryk for, at der foregår en vis udskiftning blandt klienter i behandling. Tabel 3 viser stofmisbrugernes gennemsnitsalder den og kønsfordeling i amterne. Der synes at være en tendens til, at der er relativt flere kvinder i behandling i amter med store byområder. Den høje gennemsnitsalder i Københavns Kommune skyldes til dels, at andelen af nyindskrevne og dermed yngre klienter er mindre her. Misbrugernes gennemsnitsalder er højest i hovedstadsområdet og i Århus Amt samt på Bornholm. Københavnske misbrugere er ældre end i den øvrige del af landet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

6 6 Tabel 3 Gennemsnitsalder den og kønsfordeling fordelt på amter. Klienter i behandling i 2000 Amt Antal Kvinder Pct. kvinder Antal mænd Mænd Pct. mænd Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder Københavns Kommune , ,7 Frederiksberg Kommune , ,5 Københavns Amt , ,0 Frederiksborg Amt , ,1 Roskilde Amt , ,1 Vestsjællands Amt , ,4 Storstrøms Amt , ,7 Bornholms Amt , ,4 Fyns Amt , ,4 Sønderjyllands Amt , ,6 Ribe Amt , ,5 Vejle Amt , ,1 Ringkøbing Amt , ,0 Århus Amt , ,4 Viborg Amt , ,9 Nordjyllands Amt , ,0 Hele landet , ,5 Nationalitet 6,6 pct. (543) af klienterne er indvandrere eller flygtninge. Som indvandrer/flygtning regnes misbrugere, der har andet end dansk statsborgerskab, som tidligere har haft et andet statsborgerskab og misbrugere, hvor begge forældre er født i et andet land og hvor klienten opfatter sig som indvandrer/flygtning til Danmark. Indvandrerne kommer fra ca. 40 forskellige nationer. Den største gruppe indvandrere er fra Iran (81). Andelen af indvandrere har konstant været på 6-7 pct. og har svaret til andelen i befolkningen. Denne andel dækker dog over store variationer mellem amterne. I Københavns Kommune er der 13 pct. indvandrere, i Frederiksberg kommune 10 pct. indvandrere, mens andelen af indvandrere i Roskilde, Storstrøms, Bornholm, Sønderjylland, Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter er mindre end 3 pct af klienterne svarende til 1,6 pct. af misbrugerne angiver at være andengenerationsindvandrere. Klienternes forsørgelsesstatus Hovedparten af klienterne lever af enten kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsdagpenge (4 pct.). 8 pct. har en lønindkomst, mens 2 pct. får SU eller aktiveringsydelse, som det fremgår af tabel 4. Klienternes forsørgelsesstatus i 2000 svarer stort set til status i tidligere år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

7 7 Tabel 4. Forsørgelsesstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling i Forsørgelsesstatus Antal Procentvis fordeling Kontanthjælp ,0 Førtidspension ,9 Lønindkomst 661 8,0 Arbejdsløshedsdagpenge 299 3,6 Sygedagpenge Anden indtægt 185 2,3 SU 85 1,0 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 85 1,0 Revalidering 58 0,7 Uoplyst 404 4,9 I alt Tabel 5. Forsørgelsesstatus i pct. opdelt på amter for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Kontanthjælp og revalidering Førtidspension Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge/aktiver ingsydelse Andet Uoplyst Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Som det ses af tabel 5 er kontanthjælp det mest udbredte indtægtsgrundlag for stofmisbrugere i alle amter, bortset fra Bornholms Amt. Alligevel forekommer der væsentlig forskel på klienternes indtægtsgrundlag på tværs af amter. I amter med store byområder som København og Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

8 8 Århus Amt er der relativt flest misbrugere på førtidspension. Dette stemmer godt overens med, at stofmisbrugernes gennemsnitsalder her er højere end i den øvrige del af landet. Samlivsstatus Mens 63 pct. af kvinderne er enlige, er dette tilfældet for 76 pct. af mændene i Der er 6 pct., hvor samlivsstatus er uoplyst, som det fremgår af tabel 6. Samme tendens har været tilfældet siden registerets start i Det er undersøgt, om uoplyst samlivsstatus kunne have sammenhæng med, at der er tale om unge klienter i starten af misbrugskarrieren, som derfor var hjemmeboende stadigvæk. Der er kun 31 klienter, som har uoplyst samlivsstatus og bolig hos familie/venner. Tabel 6. Samlivsstatus fordelt på amter for klienter, der var i stofmisbrugsbehandling i 2000 Pct. Enlig Samlevende Uoplyst I alt Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Børn af misbrugere 16 pct. af kvinderne og 8 pct. af mændene i behandling har hjemmeboende børn under 18 år. Det svarer til, at 826 af klienterne har ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år. I alt børn bor sammen med en misbruger i behandling. Antallet af børn er opgjort, som om de kun boede sammen med én stofmisbruger i behandling. Derfor vil børn, der bor sammen med to stofmisbrugere i behandling, være medregnet dobbelt. Endvidere medregnes her alle børn i hjemmet, også hvis misbrugeren ikke har forældremyndigheden over barnet. Antallet af børn under 18 år, som stofmisbrugere har forældremyndighed over, er Ca. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

9 9 halvdelen af disse børn (1.090 børn) er anbragt uden for hjemmet. Boligforhold Tabel 7 viser klienternes boligforhold i Også klienternes boligforhold er uændret siden registerets start i pct. (524) af stofmisbrugerne i behandling har Gaden eller ingen bolig som boligform Tabel 7. Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Antal Procentvis fordeling Selvstændig bolig Familie og venner Lejet værelse Gaden/ingen bolig Herberg/pensionat Fængsel Andet Institution 98 1 Støttebolig/bofællesskab 53 1 Familiepleje 13 - Uoplyst I alt Uddannelse I tabel 8 er klienternes uddannelsesniveau vist. Kun 21 pct. af klienterne har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Til sammenligning har ca. 75 pct. af hele befolkningen i de tilsvarende aldersklasser en uddannelse ud over folkeskolens grunduddannelse. Der er sket en svag stigning i andelen med en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse, idet denne andel i tidligere år har været pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

10 Tabel 8. Uddannelsesniveau for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Uddannelse Antal Procentvis fordeling 8. klasse eller tidligere kl. folkeskolens afgangseksamen kl folkeskoleeksamen Efterskoleuddannelse 40 1 Studentereksamen, HF, HH, HTX EFG basisår Erhvervsfaglig grunduddannelse Kortere videregående uddannelse Længere videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 28 - Uoplyst I alt Misbrugets art Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt om hvilke stoffer, der er blevet anvendt inden for den sidste måned før indskrivning, hvor hyppigt stofferne er anvendt, indtagelsesform samt debutalder for misbruget. Fordelingen af forbruget af stoffer inden for den sidste måned før indskrivningen er vist i tabel 9. Hash er det hyppigst anvendte stof, men heroin, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Fordelingen af anvendte stoffer svarer stort set til fordelingen blandt de stofmisbrugere, der var i behandling i Dog er hash blevet det mest anvendte stof, hvor det de øvrige år har været heroin, der er blevet anvendt af flest. Tabel 9. Misbrugets fordeling på anvendte stoffer for klienter, der var i behandling i 2000 Anvendt stof Antal brugere Hash Heroin Metadon Benzodiazepiner Alkohol Kokain Amfetamin Morfin/Ketogan Illegal metadon 860 Temgesic 639 Andet 486 Ecstasy 327 LSD 183 Opløsningsmidler 62 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

11 11 Antal stoffer Der er mulighed for at registrere brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol for hver misbruger ved indskrivning i behandling. I nedenstående tabel 10 er angivet, hvor mange forskellige stoffer hver misbruger anvender. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. Kun 27 pct. af klienterne havde kun brugt ét stof i måneden inden indskrivningen. Langt de fleste (1.674) af enkeltstofmisbrugerne bruger opioider, især heroin og metadon. Der er 435 enkeltstof-misbrugere, der kun har røget hash i sidste måned før indskrivningen. Der er 838 misbrugere (10 pct.), hvor der ikke foreligger oplysninger om misbrugets art. For 533 misbrugere skyldes det, at de har været stoffri sidste måned før indskrivningen. Fordelingen på antal stoffer svarer til mønsteret siden registerets sart i Tabel 10. Antal stoffer pr klient for misbrugere i behandling i 2000 Antal stoffer Antal klienter Pct. 0 eller uoplyst eller flere 39 - I alt Debutalder for hash og heroin Blandt de personer, der har brugt hash i den sidste måned før indskrivningen og hvor der er oplysning om, hvornår de røg hash første gang, startede 86 pct. før de fyldte 18 år, som det ses af figur 1. Dette svarer også til tidligere år Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

12 12 Figur 1. Alder ved brug af hash første gang for klienter i behandling i 2000 % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 86,4 under 18 10,7 2,1 0,7 0,1 0, >54 alder For heroin ligger debutalderen typisk nogle år senere. 25,5 pct. af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18, mens 44,8 pct. debuterede mellem 18 år og 25 år, se figur 2. Figur 2. Alder ved brug af heroin første gang for klienter i behandling i 2000 % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 25,5 under 18 44,8 24,4 4,7 0,4 0, >54 alder Andel heroinmisbrugere fordelt på amter Tabel 11 viser den amtsvise fordeling i antal og andel af misbrugere, der havde heroin som hovedstof. Af tabel 11 ses, at der er store Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

13 13 forskelle mellem amterne på, hvor stor en andel af stofmisbrugerne, der ved indskrivningen i behandling har brugt heroin. Ligeledes på tværs af amter er der forskel i indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugerne. Der er relativt flest heroinmisbrugere blandt stofmisbrugere i behandling i Ribe Amt (70 pct.) og på Fyn (71 pct.) Tabel 11. Indtagelsesmåde for heroin opdelt på amter for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Heroinmisbrugere Antal I % af misbrugere i behandl. Indtagelsesmåde pct. Injektion Rygning Sniffer Spiser Uoplyst Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Anm.: Klienter i behandling i flere amter i 2000 indgår i tabellen flere gange. Indtagelsesmåde for heroin i amterne Der er store regionale forskelle i indtagelsesmåden for heroin. Mens det i Københavnsområdet er er mest almindeligt at ryge heroinen, er det i amterne uden for Sjælland mest almindeligt at injicere heroinen. Snifning som indtagelsesmåde er forholdsvis sjælden, det må dog bemærkes at næsten en femtedel af de fynske heroinmisbrugere sniffer. I Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr blev det vist, at misbrugere, der sniffer, har en højere dødelighed end øvrige misbrugere. I de amter, hvor der er en vis andel, der angiver at spise he- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

14 14 roinen, må der være tale om registreringsfejl. Der skal meget høje doser til for at få en virkning ud af at spise heroinen, hvorfor det er en meget dyr indtagelsesform, (kilde: Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune). Udvikling i indtagelsesmåde for heroin Hovedstof Der ses en tendens til, at der bliver relativt flere, der rygere heroinen i forhold til misbrugere, der injicerer. Mens forholdet mellem de to grupper var 32 pct. rygere mod 51 pct. injektører i 1999, er dette forhold 33 pct. rygere mod 48 pct., der injicerer stoffet blandt heroinmisbrugere i behandling i år Hvis det er muligt for klienten at angive hvilket stof, der foretrækkes, bliver dette stof registreret som hovedstof. Hovedstoffet er således det stof, som misbrugeren helst anvender. Som det fremgår af tabel 12 angiver 39,2 pct. af de klienter, der har oplyst et hovedstof, at heroin er hovedstoffet i år 2000 Tabellen inkluderer kun misbrugere, der har opgivet hovedstof. 60 pct. (1.234) af de klienter, der blev behandlet i 2000 i Københavns Kommune, angiver, at ordineret metadon er hovedstoffet. Det skyldes, at der i Københavns Kommune er forholdsvis mange stofmisbrugere, der ved indskrivningen allerede har været i metadonbehandling i andre institutioner, hvorfor det anvendte stof den sidste måned før indskrivningen er metadon. Denne andel var også 60 pct. i Tabel 12. Fordeling af hovedstof for klienter med kendt hovedstof i årene 1998, 1999 og antal pct. antal pct. antal pct. Heroin , , ,2 Ordineret metadon , , ,8 Hash , , ,2 Morfin/ketogan 162 2, , ,7 Illegal metadon 143 2, , ,4 Amfetamin 174 2, , ,1 Benzodiazepiner 92 1,5 75 1,2 76 1,1 Temgesic 55 0,9 63 1,0 70 1,0 Kokain 46 0,8 61 1,0 87 1,2 Ecstasy 12 0,2 22 0,3 57 0,8 Opløsningsmidler 6 0,1 3 0,0 5 0,1 LSD 5 0,1 6 0,1 4 0,1 Andet 50 0,8 68 1,1 81 1,2 I alt , ,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

15 15 Opioider Antal ecstasy brugere i behandling er stigende Regional forskel på stofmisbrugsmønsteret Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, temgesic og morfin/ketogan (79 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Andelen er gradvist faldet fra 85 pct. i 1997 og 82 pct. i 1998 og 80 pct. i Andelen med hash, kokain, ecstasy og andet som hovedstof er steget svagt. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 67 pct. misbrugere af opioider, idet 15 pct. ikke har angivet noget hovedstof. Der ses en udvikling i valg af hovedstof i retning af et stigende antal brugere af ecstasy. Mens der i 1997 kun var 8 klienter, der havde ecstasy som hovedstof, steg dette antal til 12 i 1998 og til 22 i I år 2000 er antal misbrugere med ecstasy som hovedstof steget til 57. Samme tendens ses, når samtlige anvendte stoffer i måneden før indskrivningen tælles med. Antallet af brugere af ecstasy er her steget fra 137 personer i 1998 til 197 personer i I år 2000 er der 327 personer, som havde brugt ecstasy i måneden inden indskrivning. Som tabel 13 viser, er der store regionale forskelle på antal misbrugere i behandling, som bruger ecstasy. Der er en regional forskel i valg af hovedstof. En del af forskellen skyldes formentlig i større grad forskelle i behandlingstilbud end forskel i misbrugsmønsteret i de forskellige amter. Den amtsvise fordeling i stofmisbrugsmønsteret svarer stort set til 1998 og (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 3, 2000) Som det fremgår af tabel 13, er der ligeledes regional forskel på hvilke stoffer, stofmisbrugeren har anvendt i måneden før indskrivningen i behandling. Tabellen kan primært anvendes til at få et billede af de hyppigst anvendte sidemisbrugsstoffer. Misbrugere, der har brugt opløsningsmidler, LSD og andet er ikke med i tabellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

16 16 Tabel 13. Anvendte stoffer i sidste måned før indskrivning i pct. af klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 fordelt på amter hash morfin heroin metadon illegal metadon temgesic amfetamin kokain ecstasy benzo-antal i dia- behandzepiner ing Københavns kom Frederiksberg kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Anm.: Stofmisbrugere i behandling i flere amter er medregnet flere gange. Hver stofmisbruger kan angive anvendelse af op til 12 forskellige stoffer samt alkohol. Hash Benzodiazepiner Amfetamin Ecstasy Næsten halvdelen (46%) af de indskrevne ryger hash sideløbende med det øvrige forbrug af stoffer. 13 pct. anvender hash som hovedstof. Kun 1,1 pct. har benzodiazepiner som hovedstof, mens det er et hyppigt anvendt sidemisbrugsstof. Hver fjerde stofmisbruger har brugt det i sidste måned før indskrivningen. Som hovedstof er amfetamin anvendt af 3 pct., mens 14 pct. af alle misbrugere angiver at have anvendt stoffet i sidste måned før indskrivningen i behandling. Der eksisterer en udpræget regional spredning i anvendelsen, hvor yderpunkterne er Købehavns Kommune med 2 pct. brugere og Nordjyllands Amt, hvor halvdelen af stofmisbrugerne anvender amfetamin. En stor andel der anvender stoffet findes også i Århus Amt (29 pct.) og i Ringkøbing Amt, hvor 28 pct. har anvendt stoffet i sidste måned før indskrivning. Mens kun er lille andel på 1-3 pct. angiver at have brugt ecstasy i måneden før indskrivningen i hovedstadsområdet, er denne andel Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

17 pct. i Ringkøbing og Århus Amt. Nordjyllands amt ligger i toppen med 18 pct., hvilket svarer til, at næsten hver femte misbruger har anvendt ecstasy i måneden før indskrivningen. Indtagelseshyppighed Risikoadfærd Langt de fleste (77 pct.) af de klienter, der har kunnet angive et hovedstof, har indtaget stoffet dagligt. Kun 232 klienter angiver at have brugt hovedstoffet en gang om ugen eller mindre, mens 609 har brugt stoffet 2 til 6 gange ugentligt. Tilsvarende var tilfældet i de tidligere år. Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Når der spørges til risikoadfærden nogensinde, oplyser (19 pct.) misbrugere, at de har delt værktøj med andre, mens (23 pct.) klienter angiver, at de aldrig har injiceret. Der er (40 pct.), der ikke har besvaret spørgsmålet. Inden for den sidste måned før indskrivning oplyser 407 (5 pct.), at de har delt værktøj. Der er (26 pct.) uoplyste, mens (30 pct.) oplyser, at de ikke har injiceret i sidste måned. Heller ikke på dette område er der forskel i forhold til tidligere år. Andel injektorer Da der har vist sig væsentlige forskelle i vilkår for de misbrugere, der injicerer stofferne i forhold til andre indtagelsesmåder, blev der den indført en ny oplysning på indskrivningsskemaet om alder ved 1. injektion. Oplysningen skulle også anvendes til brug for europæiske sammenligninger, som EMCDDA, EU s narkotikaovervågningscenter anvender. Problemet med de danske data er, at stofmisbrugere, der indskrives i Københavns kommune, ofte er i stofmisbrugsbehandling i forvejen, og derfor angiver, at de kun har anvendt metadon, som de drikker. Derfor mistes oplysningen om, hvorvidt stofmisbrugeren injicerer og i givet fald hvor længe, dette har stået på. Med den nye variabel er det meningen at kortlægge såvel injektionskarrieren som at få oplysninger om typisk indtagelsesmåde, når misbrugeren er uden for behandling med metadon. Oplysningerne om risikoadfærd kan ikke anvendes i denne forbindelse, da der er for få, der svarer på dette spørgsmål. Desværre har der også været for få svar på alderen ved første injektion til, at oplysningerne kan anvendes i denne offentliggørelse. Oplysningen foreligger for personer. Udskrivningsårsag indførtes desuden oplysninger om udskrivningsårsag. Der var oplysninger om 649 af de misbrugere, som er udskrevet af behandling i løbet af år 2000, som det fremgår af tabel 14. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

18 18 Tabel 14. Udskrivningsårsag for klienter udskrevet fra stofmisbrugsbehandling i år 2000 antal procentvis fordeling færdigbehandlet udskrevet mod givet råd udeblevet bortvist 22 3 udskrevet til fængsel 58 9 fraflyttet 27 4 død 21 3 andet I alt Den hyppigste udskrivningsårsag er, at klienten udebliver fra behandling. Dette gælder for 34 pct., 17 pct. udskrives fordi de er færdigbehandlede og 15 pct. udskrives mod givet råd. Behandlingsstederne har kun angivet 21 klienter, hvor udskrivningsårsagen er, at klienten er død. 116 af klienterne, der var i behandling i år 2000, er døde i løbet af året. Af disse har amtet i 21 tilfælde ikke registreret klienten som udskrevet af behandling i år Som det ses af tabellen, er der mange misbrugere, der udebliver fra behandling, og det er svært for behandlingsstederne at vide, af hvilken årsag en stofmisbruger udebliver. Mange har dog en rutine, så udeblevne stofmisbrugere udskrives af behandlingen efter en periode. Det er dog kun seks af de 116 døde misbrugere, som er registreret som udeblevne. Klienter der indskrives i behandling for første gang En fjerdedel (2.212) af klienterne angiver, at de ikke har været i behandling tidligere, mens 67 pct. (5.519) angiver, at de har været i behandling før. 584 (7 pct.) er uoplyste. Andelen af nyindskrevne svarer til opgørelserne i de øvrige år. I tabel 15 vises en amtsfordelt opgørelse over i hvilket år klienter, som ved indskrivning svarer nej til spørgsmålet, om at have været i behandling tidligere, blev indskrevet i behandling. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

19 19 Tabel 15. Indskrivningsår for klienter i behandling i år 2000, som ved indskrivningen angav, at de ikke havde været i behandling tidligere Amt I alt Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Nyindskrevne i alt Som det ses af tabel 15 blev halvdelen af de misbrugere, der ved indskrivningen var nye i behandling, indskrevet i 2000, resten er indskrevet i tidligere år, men er fortsat i behandling i år Som tidligere år adskiller de misbrugere, der indskrives i behandling for første gang sig fra de øvrige misbrugere: De nye i behandling er gennemsnitligt yngre, der er færre, der har opiater som hovedstof, og blandt de, der anvender heroin, er der færre, der injicerer blandt de nye end blandt samtlige i behandling. Alder Gennemsnitsalderen den for de nye i behandling var 29,1 år, mens hele behandlingspopulationens gennemsnitsalder var 33,5 år. Opioider som hovedstof Blandt de nye i behandling er 53 pct. af de misbrugere, der har angivet et hovedstof, misbrugere af opioider. Den tilsvarende andel blandt hele behandlingspopulationen var 79 pct. En sammenligning af grupperne fordelt på hovedstof er vist i tabel 16. De misbrugere, der ikke har kunnet angive et hovedstof, er også medtaget i tabellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

20 Tabel 16. Hovedstof fordelt efter nye og gamle i behandling i år 2000 Hovedstof Behandlet tidligere Ej behandlet tidligere Uoplyst Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ordineret metadon Heroin Hash Morfin/ketogan Illegal metadon Amfetamin Benzodiazepiner Temgesic Andet Kokain Ecstasy Opløsningsmidler LSD Intet hovedstof I alt Indtagelsesmåde for heroin Der er forskel på måden, heroinen indtages på mellem de tidligere behandlede og de, der indskrives i behandling for første gang, som det fremgår af tabel 17. Blandt de misbrugere, der tidligere har været i behandling, er der 53 pct., der injicerer heroinen, mens 29 pct. ryger heroinen. Blandt de ny i behandling er der 36 pct., der injicerer, mens 44 pct. ryger heroinen. Tabel 17. Indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugere i behandling i 2000 Behandlet tidligere Ej behandlet tidligere Uoplyst I alt antal pct. antal pct. antal pct. antal Injektion Rygning Spiser Sniffer Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 SIB XML Schema... 4 SIB Beskrivelse... 6 SIB_Grundoplysninger... 6 SIB_Behandlingsforlob... 14 SIB_MedfolgendeBorn...

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU)

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Printvenlig skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter i Tilbud DanRIS Ydelser (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Oktober 2013 1 Indledning

Læs mere

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB)

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med 1. januar 2006 skal indberettes elektronisk til det Nationale Alkoholbehandlingsregister vha. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-3 SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 3... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer... 4

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning. Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning. Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for indberetter i Tilbud DanRIS Indskrivning Ydelser Udskrivning 2017 1 Indledning Dette dokument indeholder en oversigt

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for indberetter i Tilbud DanRIS Indskrivning Ydelser Udskrivning (for EuropASI henvises til det printvenlige skema

Læs mere

Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS. Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print

Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS. Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print 20. marts 2012 1 Indledning Dette dokument indeholder en oversigt over de spørgsmål, der skal besvares af den kommunale

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-4 SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 4... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer...

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-2 SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 2... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 3 Institutionsnummer... 3 Journalnummer... 3

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2017 NATIONALE DATA

Narkotikasituationen i Danmark 2017 NATIONALE DATA Narkotikasituationen i Danmark 2017 NATIONALE DATA 2017 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter i myndighed SIB og VBGS Registrer Anmodning Iværksæt behandling Tilbud Afslut behandling 23. september

Læs mere

DanRIS Ambulant behandling 2011

DanRIS Ambulant behandling 2011 DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING INJICERBAR HEROIN 20/7-2009 VERSION 1.0

ELEKTRONISK INDBERETNING INJICERBAR HEROIN 20/7-2009 VERSION 1.0 ELEKTRONISK INDBERETNING INJICERBAR HEROIN 20/7-2009 VERSION 1.0 Indhold Indhold...2 Introduktion...3 Datamodel...4 InjicerbarHeroin XML Schema...4 InjicerbarHeroin Beskrivelse...9 InjicerbarHeroin_Grundoplysninger...9

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen

Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen - Beskrivelse af variable og definitioner af spørgsmål til indberetningen i SMDB Skærmbillede Side Registrer anmodning... 2 Iværksat behandling... 5 Tilbudstilknytning...

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret

Læs mere

1. Dokumentation af brugerforløb

1. Dokumentation af brugerforløb 1. Dokumentation af brugerforløb Der udfyldes et skema for hver bruger i Forandringsgruppen. Der foretages registrering i skemaet i forbindelse med forsamtalen samt ved hver statussamtale (ca. hver 3.

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik

Læs mere

Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen

Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen Fællesindhold Stofmisbrugsdatabasen - Beskrivelse af variable og definitioner af spørgsmål til indberetningen i SMDB Skærmbillede Side Registrer anmodning... 2 Iværksat behandling... 5 Tilbudstilknytning...

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012 EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ankestatistik for de sociale nævn 2003

Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Marts 2004 Ankestatistik 2003 for de sociale nævn De sociale nævn behandler efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (jf. Lov nr. 453 af

Læs mere

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem. Ambulant behandling

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem. Ambulant behandling DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Ambulant behandling Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2012 DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Ambulant

Læs mere

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling April 2004 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte Årsopgørelse 2016 Center for Misbrug & Udsatte Dette forår 2016 udsendte regeringen deres redegørelse for de sociale område, som indeholder 10 mål for social mobilitet. 1 To af målene berører direkte misbrugsområdet:

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING Fællesindhold for registrering af alkoholikere i behandling Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Enhed for Sundhedsstatistik Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere