Bacheloropgave. Tværfagligt samarbejde. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen. Bachelor project. Interdisciplinary Collaboration

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen Nikolaj Christensen Hold: 0911, 3911 Christoffer Krusaa Hold:0911, 3911 Christian Pedersen Hold: 0911, 3911 Gruppenummer: 13 Bacheloropgave Bachelor project Tværfagligt samarbejde Interdisciplinary Collaboration Vejleder: Pernille D. M. Pjedsted Modul: 14 Odense: 21.december Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse.

2 Bachelorprojektet: Tværfagligt samarbejde Indholdsfortegnelse (fælles) Indledningsafsnit... 6 Indledning... 6 Problemstilling... 8 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 9 Teori... 9 Pierre Bourdieu... 9 Strukturalisme og socialkonstruktivisme Habitus Kapital Doxa Felt Position Michel Foucault og magt Governmentality Sandhedsregimer Teknologier Diskurs Organisationsteori Det bureaukratiske handlingsrationale Det fagprofessionelle handlingsrationale Begrebsdefinitioner Digitalisering Standardisering

3 Tværfagligt samarbejde Fagintegration Flerfagligt Helhedssynet Metode Præsentation af undersøgelsesenheder (steder) og respondenter (stillinger) Overvejelser i forhold til dataindsamling Dokumentstudie Observation Valgte fremgangsmåde i forhold til interviews Interviewguide / figur Interview Kvalitative spørgeskemaer Analysemetode Analyse af empiri Omstruktureringens indvirkning på den ubevidste struktur i en forvaltning, og ved dennes samarbejdspartnere Doxa i sig selv og i forhold til de to handlingsrationalers indvirkning på tværfagligt samarbejde Doxas indvirkning på habitus i forhold til sparring, med konsekvens for tilgangen til samarbejdet med samarbejdspartnerne Doxas indvirkning på habitus, i forhold til oplæring af ny-ansatte Doxa og historier Doxa i forhold til flerfagligt samarbejde kontra tværfagligt samarbejde Respekt for hinansden og kemi Kamp og magt i tværfaglige felt Felters sammenhæng med positioner og magt i det tværfaglige samarbejde

4 Doxa et element i feltets kamp Kommunikation - teknologier og habitus Opsummering Delkonklusion Bourdieus kapitalers indvirkning på det tværfaglige samarbejde Kapitalernes indvirkning på det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgiverens og dennes samarbejdspartnere Delkonklusion Kritik af metode og empiri Fejlkilder Kritik af teori Valg af teori generelt Habitus Doxa Foucaults magtbegreb Diskussion Usynlig eller synlig magt Kamp Intern sparring Oplæring af nye socialrådgivere Hvem koordinerer og hvad koordinerer de? Respekten for hinanden og kemi Kamp Konklusion Perspektivering Vores rolle i arbejdet Litteraturliste: Kilder fra Bøger:

5 Internetsider Bilag Interview med Socialrådgiver: R Interview med Familiehuset: R Interview med Alternativ til Anbringelse: R

6 Indledningsafsnit (fælles) Indledning Vi er tre personer, som har valgt at skrive om tværfagligt samarbejde (se definition s. 17) i vores bacheloropgave. Tværfagligt samarbejde er et begreb, vi som studerende er blevet introduceret for, dels via vores teori og undervisning på studiet, og dels via særligt vores studiepraktik. Undervisningen på studiet har givet gruppen en grundforståelse for begrebet, som igangsatte interessen for emnet. Gruppen har med udgangspunkt i teori på studiet haft faglige refleksioner, der har resulteret i, at interessen for det tværfaglige felt er blevet skærpet, særligt i forhold til, hvordan det fungerer i praksis. Endvidere har vi, der udgør denne arbejdsgruppe, alle haft personlige erfaringer med, at samarbejdet mellem forvaltninger og samarbejdspartnere til tider kan fremstå tilfældigt. Vi har i den indledende fase af bacheloropgaven undersøgt emnet, tværfagligt samarbejde og er i den forbindelse blevet inspireret af en teoretiker, som har været med til at præge vores forståelse og nysgerrighed, Lauvås og Lauvås (2006, s. 11) som skriver Tværfagligt samarbejde anbefales kraftigt, selv om det sjældent fungerer godt. De skriver, at det regnes for at være en nødvendighed både teoretisk og praktisk i nutidige organisations-og samfundsliv. Dette citat har igangsat en nysgerrighed i os, i forhold til om denne kilde har ret i sine påstande. Vi vil i denne opgave undersøge, hvordan samarbejdet mellem Børne-og Ungeafsnittet, Odense, og deres samarbejdspartnere, fungerer. Vi vil anvende teoretiske begreber, som vi finder relevante til at analysere vores indsamlede empiri. I vores analyse vil vi se på hvilke elementer, der kan have indflydelse på samarbejdet. På baggrund af analysesen vil der i diskussionsafsnittet blive reflekteret over indholdet og afslutningsvis vil vi konkludere på undersøgelsen i forhold til problemformuleringen - i relation til, hvad der haft indvirkning på samarbejdet mellem Børne- og Ungeafsnittet i Odense og dennes samarbejdspartnere. Da reform af førtidspension og fleksjob den 1. januar 2013 trådte i kraft, var det den seneste lov, hvor samarbejdet mellem flere faggrupper var inkorporeret i lovteksten. I dette tilfælde blev det pålagt kommunerne at oprette et rehabiliteringsteam. 6

7 Det er teamets opgave, med udgangspunkt i den enkelte borgers situation, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder for at give borgere, så vidt muligt, fodfæste på arbejdsmarkedet (Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herefter kaldt: SAB, 25a, stk. 1). Det skal ske ved, at teamet samarbejder på tværs af de forskellige offentlige myndigheder og sikre en koordineret og sammenhængende indsats for borgeren (SAB, 25a, stk. 2). Teamet skal være sammensat af personer fra beskæftigelsesområdet, det sociale område, herunder socialpsykiatrien, sundhedsområdet, undervisningsområdet (hvis det er relevant) samt en repræsentant fra regionen (SAB, 25a, stk. 5). Et andet eksempel på, hvordan vi tænker at det politiske niveau, har haft et fokus på tværfagligt samarbejde er følgende: I forbindelse med Barnets Reform blev der foretaget lovændringer i Bekendtgørelse af lov om social service (herefter kaldet: SEL). Vi har en hypotese om, at formålet var at lette arbejdet på tværs af faggrupper. Denne hypotese begrunder vi med, at det fremgår af en vejledning fra Socialstyrelsen, at det blev muligt for ansatte i socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud (herefter kaldet: SSD), indbyrdes at udveksle oplysninger af rent privat karakter om barnet. Ændringen skete ud fra den forståelse, at samarbejdet har afgørende betydning for en rettidig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats (SEL, 49 a, og 153 ). Jf. Servicestyrelsen fremgår følgende: I forbindelse med Barnets Reform tydeliggøres underretningspligten, og det bliver lettere for fagpersoner at udveksle oplysninger i situationer, hvor børn har brug for særlig støtte. Ændringerne i Serviceloven skal skabe bedre rammer for tidlig indsats over for udsatte børn og unge ved at styrke det tværfaglige samarbejde. (Socialstyrelsen, u.å.).. Som et eksempel på bekymringer, i forhold til, hvad de forskellige lovændringer kan betyde for tværfagligt samarbejde, har vi fundet en artikel i fagbladet Sygeplejersken, årgang 2000, nr. 3 (Dansk Sygeplejeråd, u.å). Her bliver der udtrykt bekymring for at ansvaret, hvis det tværfaglige samarbejde ikke fungerer, ligger hos socialrådgiverne. I artiklen bliver det sagt, at ansvaret ikke kan placeres hos en enkelt faggruppe. Disse bekymringer tilslutter vi os, og vi finder det relevant at forsøge at afklare, hvorvidt disse bekymringer er begrundede. Der bliver 7

8 i artiklen peget på nogle forskellige faktorer, der kan være årsag til, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper ikke fungerer. Artiklen er skrevet i år 2000, men er i høj grad stadig aktuel. Det viser de ovennævnte lovændringer, hvor det har været nødvendigt at indskrive samarbejdet på tværs af faggrupperne. UC Lillebælt tager også skridtet til at fremme fagforståelse på tværs af faggrupperne ved at samle uddannelser som lærer, pædagog, ergoterapeut og socialrådgiver under et tag i 2000 (University Collige Lillebelt (u.å.). På basis af førnævnte personlige observationer og samfundets fokus på samarbejde, har vi fundet en problemstilling, vi finder relevant at undersøge. Denne beskrives i næste afsnit. Problemstilling Vores problemstilling er baseret på vores personlige erfaringer, hvor vi i vores arbejdsliv, skoleundervisning og praktikforløb har oplevet, at samarbejdet imellem forskellige parter har fremstået tilfældigt. Denne tilfældige tilgang, vi har oplevet bl.a. i praktikperioden, kom til udtryk ved, at socialrådgivere i Børn- og Ungeafsnittet i Odense Kommune (herefter kaldet socialrådgiveren) og dennes samarbejdspartnere nogle gange arbejdede sideløbende, andre gange arbejdede sammen. Nogle gange blev der arbejdet ud fra en metode, andre gange ud fra et samlet mål, og andre gange ud fra forskellige opgaver. Disse erfaringer har medført, at gruppen har præciseret en problemformulering, som fremgår nedenfor. Problemformulering (fælles) Hvilke faktorer udfordrer de forskellige samarbejdspartnere i forhold til tværfagligt samarbejde? Vil vil anvende følgende spørgsmål til at belyse hovedspørgsmålet. Hvordan opfattes samarbejdet af socialrådgiveren og dennes samarbejdspartnere? Hvilke elementer har indflydelse på samarbejdet mellem socialrådgiveren og dennes samarbejdspartnere? 8

9 Afgrænsning (fælles) Vi har, for at belyse vores problemformulering, valgt Børne- og Ungeafsnittet 0-14 år i Odense vest samt deres samarbejdspartnere: (herefter Kaldet: Børn- og Ungeafsnittet): Alternativ til Anbringelse og Familiehuset som vores udgangspunkt. For at indhente vores empiri, anvender vi kvalitative interviews, styret via en interviewguide. I de efterfølgende afsnit, vil vi redegøre for fravalg, i de tilknyttede afsnit. Teori (Indledning: fælles) For at belyse vores problemformulering, har vi videnskabsteoretisk valgt at holde os strukturalistisk og socialkonstruktivistisk. Vi finder det nødvendigt at anvende begge retninger for at udfolde vores problemformulering. Dette skyldes, at vores hypotese er, at de elementer, der påvirker samarbejdet mellem en forvaltning og deres samarbejdspartnere, er komplekse. I teoriafsnittet vil vi introducere Pierre Bourdieus generelle begreber som udgangspunkt, for at belyse aspekter i og omkring samarbejdet mellem de fagprofessionelle med det fokus at overføre begreberne til analysen. Dernæst vil vi udfolde Michel Foucaults teoretiske begreber vedrørende magt. Pierre Bourdieu (Nikolaj Christensen) Vi vil anvende Bourdieus begreber som redskaber til at undersøge Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og deres samarbejdspartnere med henblik på at finde frem til, hvad der måtte være til stede af sociale konstruktioner og strukturer så som eksempelvis doxa, forståelser af kapitaler, habitus, normer og værdier. Dette vil medvirke til at udfolde vores problemformulering. Pierre Bourdieu: , fransk sociolog; professor i sociologi ved Collège de France i Paris. Pierre Bourdieu anvendte videnskabsteori og -metode samt etnologi og kultursociologi i sine studier af de sociale betingelser for sprog, religion, jura, kunst og 9

10 uddannelse. Han forsøgte at overskride modstillingen mellem en subjektivistisk og en objektivistisk anskuelse af sociale forhold. Pierre Bourdieu søgte at afdække betingelserne for, at social undertrykkelse kan opretholdes, endda med de undertryktes medvirken. (Den Store Danske, 2013a, 25. Juni). Strukturalisme og socialkonstruktivisme (Nikolaj Christensen) Strukturalisme er en videnskabsteoretisk retning, hvor forskeren fokuserer på systemers interne strukturer. Socialkonstruktivisme er en anden videnskabsteoretisk retning, hvor forskeren fokuserer på sociale konstruktioner så som normer og værdier. Historisk opstod strukturalisme i begyndelsen af 1900-tallet, med Ferdinand de Saussures bog: Cours de linguistique Générale. Denne bog vurderes til at være grundstenen for strukturalismen. Vi vil anvende strukturalismen til at undersøge, hvorvidt der er strukturer, der har en indvirkning på samarbejdet mellem Børne- og Ungeafsnittet og deres samarbejdspartnere. Vi har som før nævnt også valgt at anvende et socialkonstruktivistisk perspektiv i vores analyse. Dette gør vi for at kunne analysere, hvorvidt der er sociale konstruktioner knyttet til Børne- og Ungeafsnittet, der kan hindre et godt samarbejde med deres samarbejdspartnere. Ved socialkonstruktivisme er man i tvivl om, hvornår denne retning opstod, men det er generelt accepteret, at den opstod via flere publikationer mellem 1980 erne og 1990 erne. Disse kan findes i The Social Construction of What?" af Ian Hacking, udgivet 1999, (udgiver: Harvard University Press), jf. denne kilde "The Reality of Social Construction af Dave Elder-Vass, Udgivet September 2013, Cambridge University Press. Habitus (Christoffer Krusaa) Habitus kan defineres som en persons åndelige beskaffenhed Larsen og Pedersen, (2011, s. 222), og på fransk relaterer begrebet sig til habitude, som kan oversættes til vane, Jerlang og Jerlang (2003, s. 371). Oprindeligt kan habitus føres tilbage til Aristoteles hexis-begreb, som omhandler en disposition eller en evne, som erhverves. I en nyere sociologisk kontekst er begrebet særligt anvendt af etnologen, Pierre Bourdieu Wilken (2011, s. 44). Begrebet, skal i Bourdieus terminologi forstås i en større teoretisk sammenhæng, i forhold til, 10

11 hvordan individ og det sociale rum gensidigt påvirker hinanden, særligt i relation til hans øvrige begreber, herunder, felt, kapital og doxa (Andersen, Brante og Korsnes, 2007, s. 92), (Wilken, 2011, s. 56). Overordnet set omhandler habitus et menneskes samlede socialiseringsproces, hvor omgivelsernes prægning indlejres i kroppen som en samling af dispositioner for forskellige tilbøjeligheder tilbøjelighederne manifesterer sig (i form af den samlede habitus), som individets kropsliggjorte vaner i forhold til fx måden man går på, sidder eller spiser etc. (Wilken 2011, s. 44). Begrebet kan anskues som en konsekvens af det individuelles vekselvirkning med det kollektive og samfundsmæssige. Habitus kommer således til udtryk som en manifestation af kulturen, i den måde man lever på, hvilke præferencer man orienterer sig imod, fx i forhold til en bestemt livsstil eller bestemte synspunkter, som udtrykkes uden at der er tale om en deterministisk styrende mekanisme, som fastlåser individet i en bestemt livsbane. Habitus kan siges, at udtrykke mere eller mindre potentielle tilbøjeligheder, som individet agerer ud fra, (Larsen og Pedersen 2011, s. 221). Det er vigtigt at notere, at Bourdieu, beskriver en persons habitus som værende, meget svær at påvirke. Dette skyldes, at en persons habitus, er en fast, indgroet, del af personens socialiseringsproces, normer, værdier og erfaringer mm. Altså det som kaldes en persons identitet (Den Store Danske 2013b, 2.september). Kapital (kapital afsnit: Christian Pedersen) Pierre Bourdieus kapitalbegreb skal forstås i sammenhæng med hans feltbegreb og habitusbegreb. Tilsammen udgør de tre hans forståelse for praksis (Wilken, 2011, s. 57). Bourdieus kapitalbegreb refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som sociale agenter kæmper for at få adgang til og kontrollere (Wilken, 2011, s. 57). Bourdieus kapitalbegreb tager afsæt i Karl Marx teori om, at adgang til magt i samfundet er bestemt af adgang til og kontrol med produktionsmidlerne og den materielle kapital (Wilken, 2011, s58). Bourdieu kombinerer Marx forståelse af sammenhængen mellem kapital og magt med Max Webers distinktion mellem magt og status. Bourdieu bruger kombinationen til at identificere forskellige former for magt i samfundet, som kan anvendes i kampen om indflydelse. 11

12 Økonomisk kapital Bourdieus økonomiske kapital er en materiel kapital. Det drejer sig om rigdom, fx at eje jord og bygninger, samt hvad der ejes i skøder og værdipapirer. Til dette hører også kendskab til de økonomiske spilleregler (Gregersen, T. et al. 2005). I kapitalistiske samfund er økonomisk kapital den mest magtfulde form for kapital (Wilken, 2011, s. 58). Ifølge Bourdieu er det ikke den eneste betydningsfulde form for kapital, og man kan ikke forstå betydningen af og begrænsningen ved økonomisk kapital, medmindre man sammenstiller den med andre former for kapital (Wilken, s. 58). Kulturel kapital Bourdieus kulturelle kapital viser sig som socialisering, og kommer til udtryk gennem manerer, sprogbrug og hvordan omverdenen opfattes. Den kulturelle kapital omhandler, hvilken adgang man har til det omkringliggende samfund (Gregersen, T. et al. 2005). Bourdieu mente, at jo mere af den samfundsdominerende kulturelle kapital man får gennem den primære socialisering i familien, jo lettere vil det være at tilegne sig kulturel kapital andre steder fra, fx gennem uddannelsesinstitutioner, fordi det på grund af den tilegnede kapital bliver lettere at internalisere de regler, der gælder på uddannelsesstedet. (Wilken, 2011, s. 60). Bourdieu påpeger, at familiens kulturelle kapital er afhængig af forældrenes uddannelse, sociale baggrund, omgangskreds og bopæl (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006). Det vil derfor være muligt at granske den enkeltes historie og se, om personens kulturelle kapital er kultiveret, akkumuleret og rodfæstet over mange generationer (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006). Social kapital Den sociale kapital omfatter de fordele, man kan få gennem de sociale netværk, man er en del af, og de sociale forbindelser, man har (Wilken, 2011, s. 61). Det vil sige, at social kapital handler om de værdifulde sociale forbindelser, man har i livet, fx familie, venner, studiekammerater, kolleger ol. (Gregersen, T. et al. 2005). Bourdieu har videreudviklet begrebet social kapital fra at indeholde investeringer i sociale netværksbestemte professioner - for at sikre deres børns fremtid udvikledes begrebet til også at omfatte de potentielle fordele, der kan høstes i de netværk (forbindelser), der opbygges og vedligeholdes gennem forskellige sociale investeringsstrategier, udviklingsstrategier, arbejdsrelationsstrategier og uddannelsesstrategier (Wilken, 2011, s. 62). 12

13 Ifølge Bourdieu erhverves og vedligeholdes den social kapital ved, at der investeres i sociale relationer. En sådan investering kræver tid og måske også penge. Ved f.eks. at tage en uddannelse på en uddannelsesinstitution vil det være muligt at øge den sociale kapital gennem relationer til fx studerende og undervisere mfl. Social kapital kan også arves i form af titler eller ved at gifte sig ind i en familie med stor social kapital. Uanset hvilken social kapital, der er tale om, skal der arbejdes på at opretholde den sociale kapital ved at deltage i møder, selskabelige sammenkomster, sociale ritualer mv. (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006), Ved at opgøre mængden af de relationer, man har, og mængden af de kapitaler, som relationen omfatter, vil det være muligt at se, hvor stor den sociale kapital er (Wilken, 2011, s. 62). Symbolsk kapital Symbolsk kapital er den sidste af de fire kapitaler og den eneste kapital, der er helt afhængig af mindst en af de andre kapitaler. Symbolsk kapital er den form eller tilstand, enhver kapital eller blanding af kapitaler kommer til at antage, når den/de bringes i spil i en social sammenhæng, hvor den/de bliver anerkendt, tilskrevet værdi og dermed giver social anseelse (Prieur & Sestoft, 2006, s. 94). Bourdieus symbolske kapital dækker over værdier som moral, ære, ry, prestige, anerkendelse, berømmelse og symbolsk værdi (Wilken, 2011, s. 63). Forudsætningen for, at økonomisk-, kulturel- og social kapital kan omdannes til symbolsk kapital er, at der en anerkendelse og efterspørgsel af de symbolske værdier, kapitalerne bliver vekslet til. Ved at kigge på den samfundsmæssige kontekst og det konkrete felt en kapital kommer i spil i, er det muligt at se, om en kapital har en symbolsk værdi i en given situation. (Wilken, 2011, 94-95). En økonomisk kapital kan omveksles til symbolsk kapital ved fx, at en person, organisation eller en virksomhed sponsorerer et arrangement i form af et pengebeløb. Pengedonorerne forventer ikke et direkte afkast i form af penge, men de håber på, at det fx vil give mulighed for at få nye sociale relationer samt styrke eksisterende relationer og derigennem øge eller erhverve sig anerkendelse o.l. I opgaven vil vi se på, hvilken indflydelse de forskellige kapitaler har i forhold til samarbejdet mellem de forskellige samarbejdspartnere. 13

14 Doxa (Christoffer Krusaa og Nikolaj christensen) Doxa er et af Bourdieus begreber vi vil anvende til at analysere vores empiri. (Wilken 2011, s. 55) uddyber doxa som et samlebegreb, som Bourdieu anvender til at beskrive alt, hvad der er den tavse viden dvs. det forudindtagede, den viden som ikke er til diskussion. Begrebet refererer også til den grundsandhed, der eksisterer inden for et felt, som mere eller mindre definerer hvad der er muligt at tænke, sige og handle ud fra og relaterer sig dermed også til normer og værdier. Centralt i forhold til begrebet er, at det også er forbundet med habitus som en forudsætning for at kunne deltage i et felt (Wilken, 2011, s. 56). Doxa er et samlebegreb, som Bourdieu anvender for at beskrive alt, hvad der er den tavse viden, det forudindtagede, den viden som ikke er til diskussion i et felt, herunder normer og værdier. Vi ser doxa som de ubevidste strukturer, der er til stede i et felt. Denne skjulte viden påvirker, hvordan kilder henviser til handler, eksempelvis når kilder henviser til behandler hinanden med respekt og fokuserer på barnets tarv, i et Børn og Unge afsnit, baserer dette sig på en uudtalt viden om, at vi alle har accepteret at respekt er nødvendigt for at kunne samarbejde, og at eftersom vi er i et B. og Unge afsnit må det være logisk at barnet er i centrum i vores arbejde. Doxa er det som kilder benævner som uskrevne regler, Kilder henviser til taler ikke om denne viden, men den opstår i en kultur, et miljø. Kilder henviser til, at Bourdieu har lånt begrebet fra fænomenologen Edmund Husserl (Wilken, 2011, s. 55). Vi agter at anvende dette begreb til at undersøge, hvorvidt der er tavs viden mm., altså doxa, der påvirker samarbejdet imellem socialrådgivere og samarbejdspartnere. Hvis dette er tilfældet, håber vi endvidere at kunne analysere os frem til, hvordan doxa opstår, og om kilder henviser til kan påvirke denne proces i en konstruktiv retning. Vi finder det endvidere relevant at undersøge, om de paradigmer, (reference), der er til stede ved nogle af de faglige grupper, en socialrådgiver samarbejder med, indeholder eller fører til doxa i disse grupper. Dette er igen med henblik på, hvordan dette potentielt kan påvirke socialrådgivere og samarbejdspartnere. 14

15 Felt (Christoffer Krusaa) Felter er et af Bourdieus et begreb, som vi vil anvende til at analysere vores empiri. Begrebet felt hører til Bourdieus begrebsverden, men er tematisk også blevet anvendt af andre samfundsforskere bl.a. benævnt som social arena, område og lokalitet mfl. (Wilken, 2011, s. 51). Med udgangspunkt i samfundets forskellige felter anvender Bourdieu feltanalyse til at beskrive kampen i fx det religiøse eller kulturelle felt. Wilken (2011, s. 98) definerer et felt på følgende vis: Et felt er et netværk af relationer og ressourcer, som bindes sammen af nogle fælles logikker og af interne kampe om at definere feltets spilleregler herunder hvem der har adgang til at fylde og bestemme i feltet. Position (Christoffer Krusaa) Feltet kan rumme forskellige positioner, som er forskellige i forhold til hinanden, men de vil være enige om, at der er noget at kæmpe for (Wilken, 2011, s. 52). Aktørerne i feltet vil konstant kæmpe med hinanden om at indtage eller fastholde de attraktive positioner, som er til stede i feltet (Wilken, 2011, s. 54). Dynamikken i denne kamp skyldes bl.a., at positionerne er forskellige i forhold til hinanden. Variationen mellem positionerne hænger sammen med, hvilken kapital man ud fra sin habitus er udstyret med, dvs. om ens værdier, eksempelvis er orienteret mod bestemte kapitalformer, som feltet er styret af (fx økonomisk eller kulturel kapital). Modsætningen skyldes også mængden af kapital, som den respektive aktør har med sig. En aktør med meget kulturel kapital vil inden for feltet kunne indtage en ledende position i forhold til en aktør med mindre kapitalmængde. Et aspekt i positionskampen i feltet er, om man forstår at udnytte spillets regler. Dette omhandler, at man er i stand til at udmanøvrere konkurrenter i feltet ved at udnytte sin egen kapital (kortene man spiller med) i forhold til reglerne i feltet, dvs. doxa (Wilken, 2011, s. 65). Dette har betydning for den hierarkiske struktur i feltet, og hvordan positionerne interagerer med hinanden (Wilken 2011, s. 52). 15

16 Michel Foucault og magt (Foucault afsnittet: Christoffer Krusaa) Foucault er en teoretiker, som har beskæftiget sig med hvordan magten i samfundet kommer til udtryk. Han var særligt optaget af den usynlige magtform i samfundet (mikromagt), som man vanskeligt lægger mærke til i modsætning til en mere traditionel magtforståelse, som er mere tydelig (makromagt) med reference til Montesquieus tredeling af magten, den lovgivende, dømmende og udøvende magt (Larsen, S., Pedersen, I., 2011). Magt er ifølge Foucault et begreb, som er relationelt betinget dvs. udspringer af handling mellem mennesker og findes derfor over alt i samfundet (Jerlang, 2009, s. 155). Det centrale i hans magtforståelse er, at magt ikke som sådan kan indkredses til specifikke områder eller forgreninger i samfundets opbygning - den har ikke én primær kilde. Jerlang (2009, s. 167) fremhæver formålet med magten magtens højeste funktion er ikke at udslukke, men fuldstændig at gennemtrænge livet. Dette betyder, at magten flyder igennem alle samfundsniveauer og derved også påvirker individets adfærd og handling. Governmentality Foucaults fokus var at se på, hvordan velfærdsstaten udøver mikromagt via den måde den præger, tilpasser og normaliserer individer i samfundet. Dette beskriver han bl.a. ud fra begrebet governmentality. Governmentality refererer til overordnede styringslogikker og styringsmekanismer, som anvendes af staten til at kontrollere og påvirke menneskers adfærd og levevis (Hansen, 2013, s. 82). Denne påvirkning foregår via både en ydre og indre disciplinering af borgerne i forhold til, hvad der er det gode liv. Sandhedsregimer Den overordnede styringslogik i et samfund kommer til udtryk i såkaldte sandhedsregimer, som kan være systemer eller processer, som producerer normalitet ud fra fx rapporter eller cirkulærer mv. (Jerlang, 2009, s.163). Samtidig med at sandhedsregimerne producerer et normalitetsbegreb ud fra viden om fx psykiske lidelser, skaber de som konsekvens også sociale problemer og afvigelse (Hansen, 2013, s. 79). Sandhederne, som produceres, er magtfuld viden som institutionaliseres i uddannelser og forskning mv., og som i sidste ende 16

17 vil præge fagprofessionelles viden og adfærd. Foucault benævner disse fagpersoner, fx sundhedspersonale eller socialrådgivere for biomagt, da de er med til at udøve sandhederne og styringsrationalerne i det praktiske arbejde med borgere. Teknologier En konsekvens af en styringslogik, som har et strategisk mål om at skabe produktive samfundsborgere betyder dermed også, at individet skal arbejde med sig selv via fx jobtræning eller motivation mv., såfremt de afviger fra normen (Hansen, 2013, s. 81). Metoderne, som anvendes af bl.a. socialrådgivere, herunder handleplaner, samtalemetoder, risikovurderinger mv., kan af Foucault benævnes som teknologier til at håndhæve eller udøve den overordnede styringslogik. Diskurs Et begreb, som er tæt forbundet med Foucaults magtdefinition er diskurs, som har betydning for at forstå magtkampe og sandhederne, som eksisterer i et samfund. En politisk diskurs, kan eksempelvis omhandle en samling tanker og udsagn, som man beskriver et fænomen på. Afgrænsningen af den måde man ser på fænomenet gør, at andre fortolkningsmuligheder udelukkes (Jerlang, 2009 s ). Diskurser kan sammenlignes med viden som indgår forskellige steder i et samfund, hvor man arbejder på at udtrykke, afgrænse og udvikle viden. Med diskursen følger også en definitionsret i forhold til, hvad man må udtrykke og ikke mindst hvem, der må udtrykke sig om fænomenet. Magtmæssigt betyder det, at nogle institutioner eller individer har en særlig ret til at tale om fx børn som har problemer som følge af mistrivsel, og derved har de i kraft af en særlig position også ret til at udtrykke sig på en bestemt måde omkring fx barnets tarv mv. De mest magtfulde diskurser vil skabe de centrale sandheder i samfundet, som omformes over tid. Magtkampe relaterer sig dermed til, hvad der er sandt eller falsk i forhold til en specifik diskurs (Jerlang, 2009 s. 156). 17

18 Organisationsteori (Nikolaj christensen) Ud over Bourdieu, samt Foucault, og deres begreber har vi valgt at anvende to af Peter Bundesens fire handlingsrationaler. Dette skyldes, at vi finder dem relevante i forhold til at beskrive nogle af de strukturer, vi har fundet i vores interviews. Vi finder disse handlingsrationaler relevante, da de oftest påvirker arbejdsprocesser i en forvaltning indirekte. Ud fra dette har vi en hypotese om, at der er en direkte forbindelse imellem det, som Bundesen kalder handlingsrationaler og det, som Bourdieu kalder doxa, felter og habitus. Udvalgte citater er fra Kommunal økonomisk styring - på det sociale område (Bundesen og Hansen, 2011, s ). De handlingsrationaler vi vil anvende, er: Det bureaukratiske handlingsrationale Med det bureaukratiske handlingsrationale menes den organisationstænkning og -praksis, som er fokuseret på: At der er en klar og entydig arbejdsdeling i organisationen At embedsmændene rekrutteres på baggrund af deres faglige kvalifikationer At embedsmændene er ansat i livslange karrierer At embedsmændene er politiske neutrale At organisationen er hierarkisk, dvs. at alle ansatte har én og kun én foresat At beslutninger træffes på grundlag af generelle regler Det fagprofessionelle handlingsrationale Det fagprofessionelle handlingsrationale findes traditionelt hos behandlingsprofessioner, der har en længere videregående uddannelse bag sig, fx læger og psykologer, men findes også inden for de offentlige forvaltninger, hvor der skal træffes afgørelser, der forudsætter en faglighed. Rationalet bygger på en forestilling om, at beslutningerne skal træffes på grundlag af en faglig viden om den enkelte brugers behov frem for at henvise til et regelværk. Derfor lægges der vægt på, at professionen har et skønsmæssigt råderum, eller selvstyre i forhold til det organisatoriske hierarki. 18

19 Begrebsdefinitioner (fælles) Digitalisering De danske kommuner er i gang med en proces, hvor meget af arbejdet, der tidligere har været på papir, bliver digitalt. Med digitalt menes her, at der oprettes metoder, hvorpå man kan anvende pc-programmer til at udføre opgaver, der før var manuelle (Kommunernes Landsforening, 2011). Standardisering Den Store Danske (2009b, 2. februar). Formulerer standardisering på følgende måde: Standardisering, formulering og anvendelse af systematiske regler med henblik på at opnå en vis ensartethed og forenkling af produkter, metoder og funktioner, herunder at reducere antallet af varianter. Tværfagligt samarbejde Vi definerer tværfagligt samarbejde ud fra Carsten Yndigegn Hansens definition. Denne definition beskriver begrebets mange dimensioner - hans definition, mener gruppen, er mere konkret og anvendelig i forhold til problemstillingen i bacheloropgaven. (Hansen, 1999, s. 27) formulerer tværfagligt samarbejde på følgende vis vi kan tale om tværfaglighed i den betydning, at forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave med hver deres egen-faglige tilgang. Det centrale i Hansens definition er, at fagpersonerne fx socialrådgiveren, pædagogen og læren med hver deres faggrænser arbejder i fælleskab på at løse en opgave, som kræver et helhedsperspektiv dette belyses ud fra en kombination af dels deres individuelle faglige perspektiv og dels i kombination med andre fagpersoners synsvinkel. Vi har fravalgt flere andre definitioner på tværfagligt samarbejde. Eksempelvis har vi fravalgt Morten Ejrnæs definition af tværfagligt samarbejde, da vi ikke har fundet den anvendelig til at udfolde vores problemformulering. Fagintegration Hansen (1999, s. 27) definerer fagintegration som: 19

20 Endelig kan vi tale om en egentlig fagintegration, dvs. at forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave, men uden en egen faglig tilgang. Tværtimod sker der en integration ved at faggrupperne udvikler en fællesfaglighed Tværfagligt samarbejde vil jf. Hansen, over længere tid udvikle sig til det, som benævnes fagintegration. Flerfagligt Gruppen har valgt at definere ordet, flerfagligt ud fra Hansens begreb flerfaglighed. (Hansen 1999, s. 27) definerer begrebet Vi kan tale om flerfaglighed, dvs. at forskellige faggrupper arbejder parallelt på det samme område, men uden at arbejde sammen. Helhedssynet Helhedssynet er et redskab, socialrådgiver anvender til at få en komplet forståelse af en borgers situation. Vi definerer helhedssynet ud fra forfatteren, Rikke Posborg mfl.(2009, s ): Helhedssynet kan forstås som en reaktion på det diagnostiske syn på borgeren og som et fagligt og professionelt værn mod, at borgeren sættes lig med sit problem. Helhedssynet skal således sikre, at borgeren og problemet forstås som en del af samspillet mellem borgeren og dennes omverden. Anlægger rådgiveren et helhedssyn, har hun mulighed for at forstå det enkelte menneske, dets adfærd og problemer i sammenhæng med den samfundsmæssige kontekst, det befinder sig i. Metode (fælles) I dette afsnit vil vores metodeovervejelser og empiri, som fremgår af punkt 1-4 nedenfor, blive introduceret for at skabe et grundlag for at se sammenhængen mellem metoden/empiri og vores analytiske arbejde. Følgende arbejdspunkter vil blive anvendt: 20

21 Gruppen vil præsentere hvilke undersøgelsesenheder (steder), og respondenter (stillinger), vi har valgt, og hvad der var grundlaget for vores valg. Derefter vil der blive redegjort for hvilke dataindsamlingsmetoder, som er indgået i overvejelserne. Dernæst vil vi redegøre for, hvordan vi vil gennemføre vores interviews. Den hermeneutiske metode vil som udgangspunkt blive anvendt generelt i opgaven. Dette betyder, at vi vil anvende kvalitative metoder i forhold til dataindsamling samt analyse af data. Derudover har gruppen også valgt at arbejde med vores undersøgelse ud fra det eksplorative perspektiv. Den hermeneutiske tilgang vil også være udgangspunktet for de metoder, vi vælger, og hvordan vi anvender dem i forhold til dataindsamlingen. Til at undersøge hvordan man generelt samarbejder imellem B. og U. afdelingen og dennes samarbejdspartnere, vil vi anvende et par eksempler - dette er den hypotetisk-induktive tilgang til dataindsamling 8 (Den Store Danske, 2009a, 31.januar) Yderligere vil gruppen anvende kvalitative interviews til at undersøge, hvordan samarbejdet imellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og dennes samarbejdspartnere fungerer i forhold til en påbegyndt indsats. Dette indblik vil skabe grundlag for at analysere samarbejdet mellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. Dette vil medføre, at vi kan opnå et mere helhedsorienteret indblik i forhold til at finde mønstre i de data, vi erhverver os gennem respondenternes svar. (Larsen, 2010, s.29). For at undersøge hvordan Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og dennes samarbejdspartnere ser på deres individuelle fagområde, vil vi i løbet af dataindsamlingsprocessen tilpasse vores metoder til de givne muligheder i afdelingen. Noget af denne tilpasning er dog allerede sket. Eksempelvis har vi inddraget flere eksterne samarbejdspartnere i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. Dette skyldes, at Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune grundet førnævnte tidspres ikke var i stand til at lade os interviewe mere end én socialrådgiver. Præsentation af undersøgelsesenheder (steder) og respondenter (stillinger) I forhold til valg af steder har vi som før nævnt valgt at arbejde ud fra Børn og Unge afsnittet perspektiv i forhold til deres samarbejdspartnere. Derfor har vi valgt en socialrådgiver ved 21

22 denne forvaltning, som vores første interviewperson. Socialrådgiveren som vi har kontaktet, har mange års erfaring inde for Børn og Unge afsnittet. Vi håber, at dette vil forøge vores viden i forhold til, hvordan samarbejdet imellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere fungerer. Som repræsentanter for forvaltningens samarbejdspartnere har vi fået lov til at interviewe henholdsvis en familiebehandler fra Familiehuset og en ATA-koordinator fra Odense (alternativ til anbringelse). En familiebehandler er en koordinerende arbejdsfunktion i Familiehuset i Odense. Ifølge Odense kommunes internetside om familiebehandling går deres arbejdsfunktion ud på at hjælpe familier på følgende vis: Målet er, at familien tilegner sig indsigt, erkendelse, refleksion og ideer til praktiske forandringer. På den måde vil familien kunne blive bevaret samlet og selv tage vare på børnenes trivsel (Odense kommune, u.å.). En ATA-koordinator er en koordinerende arbejdsfunktion ved Alternativ til Anbringelse i Odense. Jf. ATA i Odenses hjemmeside er deres job at hjælpe familier som følger: Med afsæt i en helhedsorienteret multisystemisk og anerkendende tankegang iværksætter ATA s familiekoordinatorer udviklingsorienterede, støttende og kompenserende tiltag i de enkelte familier. Screeningsprocessen, hvor indsatsområderne bliver afdækket, sker altid i tæt dialog med den enkelte familie. Vi finder disse interviewpersoner relevante, da det er vores forståelse, at B. og U. forvaltningen har et hyppigt samarbejde med dem. 22

23 Overvejelser i forhold til dataindsamling (fælles) Dokumentstudie Vi har haft overvejelser vedrørende inddragelse af viden fra journaler, ved Børne og Ungeafdelingen. Denne kilde har vi vurderet kunne indeholde relevant viden til at belyse, hvor meget man arbejder sammen med samarbejdspartnere ud fra socialrådgiverens perspektiv. Journalen udgør et centralt systematisk arbejdsredskab i relation til socialrådgiverens notatpligt i henhold til Offentlighedsloven (Lov om offentlighed i forvaltningen, 13, stk. 1.), hvor alle væsentlige sagsoplysninger i løbet af sagsarbejdet skal noters. Observation Vi har overvejet at anvende observation til, at få indblik i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og samarbejdspartnernes arbejdsprocesser, eksempelvis rundbordssamtaler, teammøder og lignende, med reference til Bourdieu begreber, (se afsnit om teori afsnit), (Hansen, 2013, s. 99). Valgte fremgangsmåde i forhold til interviews For bedre at kunne holde fokus på vores interessefelt, som er samarbejdet mellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere, har vi valgt at benytte os af det semistrukturerede interview opbygget med en spørgeguide. Vi vil bruge disse interviews til at få et indblik i samarbejdspartnernes egne oplevelser af samarbejdet (Kvale, 2009, s. 45). Det at benytte en spørgeguide vil give os mulighed for at opdage, om respondenten begiver sig ud på et område, der ikke vedrører vores interessefelt. Det vil være muligt via spørgeguiden at guide respondenten tilbage til vores interessefelt. Gruppen vil anvende respondentens svar til at analysere deres holdninger og erfaringer i forhold til deres samarbejde med en indsats eller en forvaltning (Olsen, 2006, s. 12). 23

24 Interviewguide / figur 1. Tema Spørgsmål Noter Beskrivelse af samarbejdet. Hvordan samarbejdes der med forskellige faggrupper? - Intern og eksterne aktører (forskelle)? - Kontakt under samarbejdet? - Interval/hyppighed? - Mellem andre aktører? Grundkrav for samarbejde. Hvad er årsagen til at der opstår et samarbejde? - Lovkrav? - Ledelseskrav? - Borgers sag? Forudsætninger for at samarbejdet virker. Hvad skal der til for at et samarbejde fungere? - Ledelse? - Aktører? - Samtykke? 24

25 Barrierer for samarbejdet. Er der noget, der gør samarbejdet særligt udfordrende? - Ledelse? - Aktører? - Samtykke? Respondents subjektivitet mening om samarbejde. Hvad syntes du om den måde samarbejdet foregår på? - Forbedringer? - Indvirkning på dit arbejde? - Føler du dig klædt på til det? Eksempel Kan du give et eksempel på et vellykket samarbejde? Og et mislykket samarbejde? 25

26 Figur 1. Interviewguiden er blevet skaleret, for at den kan illustreres i vores opgave. I praksis vender den på den lange led af de printede dokumenter, så at der er plads til at skrive stikord i notefeltet. Teksten som er i kursiv, er emner i forhold til, hvad vi eventuelt vil have uddybet, hvis respondenten kommer ind på det. Disse emner er ment som fokuspunkter, for at sikre at spørgsmålene belyster vores problemformulering. Interview Vi har anvendt kvalitative interviews, det vil sige dybdeinterviews (Larsen, 2010, s. 99) til at undersøge hvilke aspekter, der har indflydelse på samarbejdet imellem B. og U. forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. Vi har tilpasset vores interviewspørgsmål i interviewguiden for at undersøge, hvordan socialrådgiveren og samarbejdspartnerne opfatter samarbejdet, samt hvilke elementer, der har indflydelse på samarbejdet. Formålet med at tilpasse spørgsmålene er at give os mulighed for, at identificere og kortlægge om der på tværs af de forskellige respondenters svar, optræder fælles mønstre, sammenhænge, eller forskelle imellem dem. Vi har grupperet svarene ud fra teorien herunder fx doxa, habitus eller felter mv. For at sikre et ensartet resultat i grupperingen af interviewene og derved lette grundlaget for sammenligninger mellem de forskellige interviews, har vi udarbejdet et skema i Word, som indeholder foruddefinerede rubrikker. I rubrikkerne har vi indskrevet vores indhentede interviewdata. Rubrikkerne er inddelt efter spørgsmålene i interviewguiden. Vores tolkning af respondentens svar vil i skemaet blive understøttet af citater fra interviewet. Dette vil gøre det nemmere at ordne og sortere indhentede data. Kvalitative spørgeskemaer Det vi havde tænkt os at bruge denne metode til, var at undersøge hvordan socialrådgiverne og de andre aktører, ville vurdere omfanget af det tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Spørgsmålene kunne udformes med svarmuligheder i talværdier fra 1 til 5. Her ville 1 være en indikator for dårligt samarbejde, og 5 en indikator for godt samarbejde. Dette ville give os muligheden for at se, hvordan parterne vurderer deres samarbejde. Vi var nød til at fravælge denne metode, da tidspresset i B. og U. forvaltningen gjorde, at vi vurderede, at vi ikke kunne nå at indhente nok data. Dette skyldtes, at vi allerede havde fået en del afbud, i forhold til interviews, grundet tidspres. 26

27 Analysemetode Vi vil anvende common-sense-metoden for at finde de elementer samt opfattelser, der påvirker tilgangen til tværfagligt samarbejde, imellem B. og U. forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. I forhold til vores valgte teori finder vi det anvendeligt, at bruge common-sense-analyse-metoden til at analysere vores interviews. Da vores valgte teori beskriver mange begreber, der ikke tydeligt fremgår af respondenternes svar, finder vi det nødvendigt, at bruge en metode, der arbejder med hvad der siges mellem linjerne. Med common-sense-metoden kan man anvende en bredere forståelsesramme, end den respondenten anvender (Andersen, 2013, s. 198). Analyse af empiri (Indledning: fælles) Med udgangspunkt i de tre interviews vi har gennemført, vil vi analysere hvilke elementer samt opfattelser, som påvirker det tværfaglige samarbejde. Til at belyse disse elementer og opfattelser vil vi anvende vores valgte teorier (se teoriafsnit). I forhold til hvordan vi vil anvende teorierne (se metodeafsnit). Omstruktureringens indvirkning på den ubevidste struktur i en forvaltning, og ved dennes samarbejdspartnere (Nikolaj Christensen) Socialrådgiveren har informeret os om, at man før i tiden, havde lettere ved at udveksle informationer. Dette skyldtes at flere forvaltninger var placeret det samme sted: Citat 1 (Bilag, R1, L ): Med alt det omstrukturering så er det, ikke samarbejde der har været fokus på de sidste år, det har været flytning, sammenligning og særligt budgettet, det er det jo stadigvæk, vi har ingen penge, vi bruger ALT for mange penge på børn og ældre! Citat 2 (Bilag, R1, L ): Ja det kunne den måske godt gøre fordi, som sagt var der nemmere tilgang til andre faggrupper end der er i dag, altså nu når i er begyndt at spørge ind til alt 27

28 det her så kommer jeg til at tænke på at, jeg har faktisk ikke på samme måde det samarbejde som jeg havde tidligere, og der går selvfølgelig noget tabt fordi at deres viden jo også er vigtig for mig, i forhold til at kunne se nogle ting, altså vi skal jo også passe på at vi altid ser det fra vores synspunkt, der kan jo også være andre der har noget rigtigt at sige hehe. Vi ser dette som et udtryk for at hyppige omstruktureringer i en kommune, kan være hæmmende, i forhold til det tværfaglige arbejde. Dette skyldtes, at hver gang en ny leder vil ændre på arbejdsprocesserne, så kan det medføre, at de eksisterende doxa nedrives. Vores hypotese er at dette medfører, at tilgangen til tværfagligt samarbejde, ændres ved hver omstrukturering. Dette kan forklare hvorfor, at tilgangen til tværfagligt samarbejde virker tilfældig, i Børn og Unge afsnittet i Odense kommune, samt ved deres samarbejdspartnere. Doxa i forhold til de to handlingsrationalers indvirkning på tværfagligt samarbejde (Nikolaj Christensen) Vi ser en forbindelse imellem handlingsrationaler og doxa, i forhold til de handlemønstre, man anvender i forhold til tværfagligt samarbejde. Dog kan doxa blive udtrykt, uden direkte indvirkning fra de andre begreber. Vi forsøger, at give et par eksempler på dette i de næste afsnit. Flere steder i vores interviews fremgår det, at bureaukratiske krav påvirker samarbejdet imellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og deres samarbejdspartnere. Dette ser vi som et udtryk for det bureaukratiske handlingsrationale. Men samtidig anvendes til tider det fagprofessionelle handlingsrationale. Vi ser i vores analyse, at handlingsrationaler kan havde en indvirkning på det tværfaglige samarbejde, hvilket er essentielt. Grunden til at vi finder dette essentielt er, at vi ser tværfaglighed som et udtryk for et helhedssyn, der inddrager forskellige perspektiver som et kvalitetsmæssigt arbejdsredskab. I følgende citater fra interview med en socialrådgiver i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, fremgår det eks. at: Citat 3 (Bilag, R1, L ): 28

29 Det er jo selvfølgelig altid sådan at, når der er en sag i børn og unge så skal vi jo som udgangspunkt til at starte med lave en børnefaglig undersøgelse og der indhenter vi jo et opmærksomhedsskema f.eks. fra en skole så der startet, kan man sige samarbejdet allerede, på en eller anden måde der, at de udfylder og giver en beskrivelse af hvordan de oplever barnet Næste citat, Omkring underretninger og afskaffelse af opstartsmødet på skolen: Citat 4 (Bilag, R1, L ): Jamen nu kommer underretningerne elektronisk ind kan man sige. Nu bliver det jo sådan at hvis en skole er bekymret for lille Peter, så laver de en digital underretning og den sender de ind til vores digitale postkasse, som så fordeler det ud til visitation eller hvis der er en kendt sag, får den socialrådgiver selvfølgelig der har sagen Opstartsmødet er afskaffet grundet ændringer oven fra, og både underretningen og opmærksomhedsskemaet er blevet digitalt. Dette kan man ikke gøre noget ved, grundet et fast hierarki og regler. Dette ser vi som udtryk for, at en ikke i talesat, ubevidst social konstruktion: det bureaukratiske handlingsrationale, er til stede i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Det fremgår endvidere af citatet, at det nu er besværligt, at udveksle essentielle informationer i en sag direkte fra person til person. Dette finder vi bekymrende da vores hypotese er, at effektiv udveksling af informationer, er essentielt for at socialrådgiveren bibeholder helhedssynet. Citat 5 (Bilag, R1, L ) fra socialrådgiver: Ja uden om mig, ja ville gøre det meget meget nemmere. Jeg kan nogle gange synes at det er frygteligt at skulle være tovholder i alt. Og det tænker jeg faktisk fordi at det kan være sådan en lille ting som når familiebehandleren ringer så skal jeg lige ringe til skolen så snakker man oh ok så siger vi det så skal jeg lige ringe tilbage til familiebehandleren - nå siger I det? Okay. Altså, vi må blankt erkende at vi ikke har tiden til det. 29

30 Dette citat ser vi, som et udtryk for at socialrådgiveren, er fanget i et krydspres imellem at skulle klare sine opgaver til tiden, og kravet til at de skal kunne være koordinator i deres sager. Da vores hypotese er at disse krav kommer fra lederen, og under påvirkning for faste ubevidste regler i arbejdet, ser vi dette som endnu et udtryk for det bureaukratiske handlingsrationale. Dog tænker socialrådgiveren følgende, i forhold til dette krav om, at socialrådgiveren skal være tovholder : Citat 6 (Bilag, R1, L ): Det er bare noget der er opstået. Det tænker jeg er noget der er opstået. Og måske har vi heller ikke været gode nok til at opdrage vores samarbejdspartnere. Vi ser dette som et udtryk for, at socialrådgiveren faktisk taler om et doxa, der er opstået. Men hvad sker der hvis man ikke udfører sit arbejde til tiden? Vores hypotese er, at man så bliver fyret, hvilket er en ledelsesbeslutning. I forhold til hvad man bruger tid på som socialrådgiver, i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, udtaler socialrådgiveren: Citat 7 (Bilag, R1, L ): Ja det er blevet meget mere administrativt, meget mere analyse og meget mere skemaer der skal udfyldes, og jeg vil ikke sige at det er nogen dårlig ting det med handleplansopfølgninger to gange om året, men det er jo alt så noget der gør, at jeg nok vil sige at vi gerne når op på 80 % administrativt arbejde og 20 % til borgerne. I vores interview med en ATA -koordinator, beskriver hun også hvordan samarbejdet er blevet, papirarbejde: Citat 8 (Bilag, R1, L ): Den familie jeg lige har fået indskrevet, der skriver jeg statusrapport efter tre måneder og når den statusrapport er gennemgået med familien og den er godkendt her i ATA så holder vi det første møde med socialrådgiveren. Hun får 30

31 rapporten tilsendt og derudfra der justerer hun jo sin handleplan i forhold til indsatsen. Vi ser dette som et udtryk for at presset oven fra, via regler, bevirker at tiden bliver brugt på administrativt arbejde, og i mindre grad på personlig kontakt imellem samarbejdspartnerne. Vores hypotese er at dette pres kan påvirke det tværfaglige samarbejde, da socialrådgiveren ikke har tid til at være mellemled, imellem samarbejdspartnerne. Vi har endvidere en hypotese, om at denne mangel på personlig kontakt, påvirker det tværfaglige samarbejde så at fokusset på helhedssynet begrænses. Da det er faste regler for arbejdsprocesserne, hvornår tingene skal være færdige, der skaber dette pres. Ser vi dette som endnu et udtryk, for det bureaukratiske handlingsrationales indvirkning på tværfagligt samarbejdet. Citat 9 (Bilag, R1, L ) Men senere udtaler samme ATA -koordinator: Vi har jo metodefrihed og jeg må tage kontakt med alle dem jeg vil altså af aktører hvis det er dem vi taler om fordi der kan være et mål der hedder at Muhammed skal i bedre trivsel. Det er jo sådan et overordnet mål og det er dejligt når vi får nogle af de overordnede mål for så kan vi jo selv være med til at bestemme hvad vi synes hvad skal der egentlig til for at få bedre trivsel? Samlet ser vi dette som et udtryk for, at der frihed i forhold til hvem man samarbejder med, men ikke i forhold til hvordan man samarbejdet. Dette kan potentielt medføre en diskrepans eller forvirring, om den generelle tilgang til tværfagligt samarbejde. Følgende citater ser vi som udtryk for at der i Børne- og U. forvaltningen i Odense, samt ved deres samarbejdspartnere, er opstået tavs viden, altså doxa, omhandlende hvordan et samarbejde oftest påbegyndes. Denne tavse vider virker endvidere til, at være påvirket af det, eller de handlingsrationaler, der er til stede i ved samarbejdspartnerne: Citat 10 (Bilag, R1, L ) Socialrådgiveren udtaler: Jamen, man kan sige at øm, det er selvfølgeligt meget individuelt, men enligt som oftest så er det jo os som socialrådgivere, der så skal find ud af hvordan kan man bedst støtte denne her familie 31

32 Vi har en hypotese om at denne udtalelse er et udtryk for, at der er opstået et doxa i forvaltningen. Vi tolker det som, at socialrådgiveren bliver påvirket af doxa, der gør at hun tænker følgende: som oftest så er det jo os som socialrådgivere, der så skal finde ud af hvordan kan man bedst støtte denne her familie. Dette kan skyldtes, at socialrådgiveren vurderer hendes faglighed, som værende mere specialiseret, i forhold til sociale problemer. I citatet virker dette til at medfører at socialrådgiveren ser sig, som værende bedre egnet til at analyserer problemerne, skolen har opdaget. På basis af dette citat er vores bekymring derfor, at dette kan bevirke, at hendes samarbejdspartneres faglige meninger, samt holdninger, nedprioriteres. Dette fokus på egen faglighed, samt det at agerer på basis af denne, kan være et udtryk for, at socialrådgiveren agerer ud fra det fagprofesionelle handlingsrationale. Senere udtaler samme socialrådgiver, om samarbejdet med et familiehus: Citat 11 (Bilag, R1, L ): Jeg vil sige at når fx Familiehuset eller en kontaktperson er inde over er familien altid mere åben af en eller anden grund overfor dem, fordi, de kommer jo til at se det sande billede af den her familie uanset hvad. Der er det jo dem der ved mere om familien end det er mig Her anerkender man samarbejdspartnernes faglighed, og deres nære kontakt til borgerne. Samlet ser vi dette som et udtryk for, at hvordan samarbejdspartnerne vurderes, variere fra samarbejdspartner til samarbejdspartner. Denne hypotese påvirkes yderligere af følgende citat, hvor socialrådgiveren direkte bliver spurgt om det koster tid, at samarbejde med flere samarbejdspartnere: Citat 12 (Bilag, R1, L ): Ja og det koster også noget tid, og det koster også noget tid i forhold til at jeg skal forberede mig før jeg ringer, fordi hvis jeg ringer til en jeg kender, så tager jeg jo bare røret og så men hvis jeg skal havde fat i en PPR psykolog jeg aldrig har mødt før, så tænker jeg puhhh, så skal jeg havde argumenterne i orden før vedkommende overhovedet gider høre på mig Citat 13 (Bilag, R1, L ) Senere i interviewet udtaler samme socialrådgiver: 32

33 Vi har ikke nogen interne retningslinjer eller noget der sådan stopper os som sådan i forhold til lovgivningen, når vi har tilladelsen, men selvfølgelig altid med bagtanke om at det skal være med respekt for familien. Så har de sagt noget i fortrolighed til dig så fortæller man det ikke videre. Nej. Her siger socialrådgiveren, at der ingen interne retningslinjer er, men samtidig udtaler hun at: Så har de sagt noget i fortrolighed til dig så fortæller man det ikke videre. Nej Dette ser vi som et udtryk for, at man ikke i forvaltningen, er bevist om at den måde man handler på, er påvirket af et doxa der påvirker ens habitus. Jf. teorien om doxa, er denne selvfølgelig oftest ubevidst, men vi finder det interessant at, socialrådgiverern ikke har reflekteret over hendes handlemønstre. Denne observation er ikke ment som kritik, men kun som en observation. I forholdt til om der er forskel på hvor let det er at samarbejde med lærere: Citat 14 (Bilag, R1, L ): Det er faktisk dem der har siddet der længst, hvor man faktisk ikke skulle tro det, men det er faktisk dem der er værst, hvor jeg tænker at mange af de nyuddannede jeg tror at uddannelsen er blevet lidt mere peppet op, at den er blevet lidt mere fokuseret på samarbejde. Dette ser vi som en fordom, da fordomme ofte er under påvirkning fra tavs viden, ser vi dette som endnu et udtryk for doxa. Doxas indvirkning på habitus i forhold til sparring, med konsekvens for tilgangen til samarbejdet med samarbejdspartnerne (Nikolaj Christensen) I forhold til sparring har vi fundet en udtalelse, der kan vise hvordan doxa kan påvirke dette, i forhold til tværfagligt samarbejde: Citat 15 (Bilag, R1, L ): 33

34 Og hvis jeg er i tvivl, hvilke jeg selvfølgelig også nogle gange godt kan blive i tvivl om, hvad er endeligt bedst, er der det her eller er det den anden vej så har vi jo hver uge sags drøftelse i vores team, hvor vi jo er 8, der sidder i vores team. Dette ser vi som et udtryk for, at man holder sparringen internt, og derfor ikke udvikler eller påvirker de doxa, der er til stede i forvaltningen. En hypotese vi har, er at dette kan påvirke de ansattes habitus, således at tilgangen til tværfagligt samarbejde ikke udvikles men fastholdes. Dette begrunder vi med, at på basis af vores teori om doxa og felter, så vil ens kollegaer altid være påvirket af de samme doxa som en selv. Der tilføjes ikke noget nyt. Doxas indvirkning på habitus, i forhold til oplæring af ny-ansatte (Nikolaj Christensen) I forhold til en af forvaltningens samarbejdspartnere, så udtaler en familiebehandler fra familiehuset, i forhold til hvordan man lærer at samarbejde med familiehusets samarbejdspartnere. Citat 16 (Bilag, R1, L ): Det er, det er jo også noget med erfaring og gennem mange år. Man bliver jo lært op af dem der har været her i 100 år og dem der har været her i 100 år, som jeg også snart har været, vi lærer de nye op Dette ser vi som et udtryk for, at der ikke er en fast metode til samarbejdet i familiehuset, men til gengæld oplæres de nye i hvordan man samarbejder med familiehusets samarbejdspartnere her på stedet. Denne oplæring, ser vi som en måde hvorpå familiehusets doxa overføres fra en erfaren familiebehandler, til en ny familiebehandler. På denne måde forsøger den mere erfarne familiebehandler ubevidst, at tilpasse nye familiebehandlers habitus. Dette kan være med henblik på, at sikre at den nye familiebehandler handler i overensstemmelse, med den doxa der er i familiehuset. Doxa og historier (Nikolaj Christensen) 34

35 En ATA-koordinator vi interviewede, talte om et øget fokus på samarbejde. Denne ATAkoordinator havde en spændende teori om, hvor der efter hendes mening, NU er et øget fokus på samarbejde: Citat 17 (Bilag, R3, L ): Det kan være at der er en historie om, uden at det er hængt op på nogle konkrete eksempler, at vi har for lidt med hinanden at gøre, at der er for stor afstand imellem os, mon ikke det er det? Dette ser vi som et udtryk for, at hun har oplevet denne historie, som vi vil kalde tavs viden, altså doxa. Hvilket kunne betyde, at man i flere forvaltninger, og blandt deres samarbejdspartnere, har en ide om at man kan arbejde mere tværfagligt. Doxa i forhold til flerfagligt samarbejde kontra tværfagligt samarbejde (Nikolaj Christensen) I vores interview med en socialrådgiver adspurgt om hvad der får et samarbejde til at fungerer, fremgår det at: Citat 18 (Bilag, R1, L ): Jeg tænker at det er vigtigt at der er respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger og der er respekt for at vi ser tingene med hver vores briller på fordi det gør vi alt afhængig af hvad vi har med af uddannelse og erfaring. Og der vil vi have forskellige fokuspunkter for hvad der er vigtigt, tror jeg Senere i interviewet udtaler socialrådgiveren endvidere, i forhold til hvorvidt der er uoverensstemmelser i hvad samarbejdspartnerne beskriver af problemer: Dette ser vi som et udtryk for, at det er socialrådgiveren der vurderer hvad der er relevant i en sag. Det virker her til, at være et doxa der bestemmer hvad socialrådgiveren finder relevant i sagen. Vi tænker, at når samarbejdspartneren så ikke er enig i hvad der er relevant, så er der en chance for at samarbejdet bliver flerfagligt. Der virker endvidere til at være et ønske om, at samarbejdspartnerne kunne arbejde uden om socialrådgiveren: Ja det kunne man sagtens. 35

36 Det kunne man sagtens snakke mere med dem om at måske skulle dialogen gå direkte i stedet for mig som mellemmand. (Bilag, R1, L ). På den anden side udtaler socialrådgiveren også, i forhold til et samarbejde i en sag: Der har jeg tit oplevet den der med: Gør dog noget, Nej det er ikke os der skal gøre noget, det er os alle sammen i fællesskab, der skal gøre noget (Bilag, R1, L ) Her virker der til at være et doxa om fælles ansvar, og samarbejde. Samlet ser vi dette som et udtryk for, at der i forvaltningen er et ønske om, at havde muligheden for at arbejde mere tværfagligt i visse situationer, og flerfagligt i andre situationer. Ved en af forvaltningens samarbejdspartnere, ATA i Odense, fremgår det, i forhold til hvornår og hvorfor man holder netværksmøder: Citat 19 (Bilag, R3, L ): Ikke nødvendigvis nogle gange kan det også bare handle om at der er så mange forskellige indover og for nogle lunde og gøre tingene ens eller for at have det samme mål i sigte så kan det være nødvendigt at samle folk og lige sige hvad er status lige nu og hvad har du fokus på og hvad arbejder du med og er der noget vi andre har brug for, og så er det nogle gange nemmere at samles på et møde end det er at snakke i telefon Så her anvender man netværksmøder for at havde det samme mål i sigte. Dette ser vi som et udtryk for at samarbejdet til tider kan være meget komplekst. Denne komplesitet virket til at medfører, at man aktivt forsøger (via netværksmøder) at forebygge, at man kommer til at arbejde flerfagligt. Ergo, grundet at tværfaglighed er det modsatte af flerfaglighed: forsøger man at holde samarbejdet tværfagligt. Ved ATA udtaler ATA- koordinatoren endvidere, i forhold til deres netværksmøder, og hvem man inviterer: Alle der er relevante. Og skoleinspektøren hun sagde til mig: kunne det være en idé at hun også deltager? Fint, gør det. Så siger jeg ikke nej (Bilag, R3, L ). Her accepterer man en samarbejdspartners forslag, i forhold til hvem der er relevant, at inddrage. Dette ser vi som et udtryk for at, der til tider er et velfungerende samarbejde med skolerne. Vi tænker at dette velfungerende samarbejde, er påvirket af et doxa ved ATA i Odense, der bevirker en accept af samarbejdspartnerens holdninger. Dog er der en chance for, 36

37 at dette kun gælder i forhold samarbejdspartneres forståelse af, hvem der skal inddrages til et møde. Denne antagelse begrunder vi med følgende citat: Citat 20 (Bilag, R3, L ): Jeg har inviteret socialrådgivern med men det er mig der har arrangeret det. Det er også mig der har kontakten til de der forskellige aktører, som du kalder dem omkring Muhammed og det tror jeg ikke socialrådgiveren har nogen som helst idé om. Dette ser vi som et udtryk for, at man koordinerer uden om socialrådgiveren. Dette virker til, at skyldtes et doxa om, at det kun er nødvendigt at inddrage visse samarbejdspartnere i specifikke situationer. Dette tænker vi er problematisk da vi har en hypotese om, at når man eksluderer en af faggrupperne i det tværfaglige samarbejde, begrænses det tværfaglige aspekt. Hvilket vi tænker kan medfører, at samarbejdet ikke kan fungerer optimalt, når sagen så ikke belyses via den eksluderede fagruppes værktøjer, metoder, erfaringer samt viden. Respekt for hinansden og kemi (Nikolaj Christensen) Både socialrådgiveren og familiebehandleren, taler om respekt for hinandens faglighed og kemi: Socialrådgiveren fra B. og U. afdelingen i Odense: Citat 21 (Bilag, R1, L ): Jeg tænker at det er vigtigt at der er respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger og der er respekt for at vi ser tingene med hver vores briller på fordi det gør vi alt afhængig af hvad vi har med af uddannelse og erfaring Familiebehandleren fra Familiehuset: Citat 22 (Bilag, R2, L ): 37

38 Men der er da noget kemi i det nogle gange, det kan man jo ikke se bort fra, det er der jo også mellem mig og familierne. Der er jo også nogle gange vi vælger at sætte nye familiebehandlere på fordi, kemien er dårlig, og det kan vi jo ikke, altså jeg kan være nok så professionels Disse citater ser vi som udtryk for et fælles doxa, omhandlende hvordan man behandler ens samarbejdspartnere. Vores hypotese er, at dette kan påvirke det tværfaglige samarbejde, hvis en af parterne ikke føler sig respekteret a en eller flere af samarbejdspartnerne. Kamp og magt i tværfaglige felt (Christoffer Krusaa) Med udgangspunkt i Bourdieus begreber herunder felt, doxa, aktører, positioner, habitus og kapital vil der i det følgende analyseafsnit blive sat fokus på, om der foregår en kamp i det tværfaglige felt og i så fald hvilke forhold, man kæmper om. Sprogmæssigt vil ordet konflikt blive anvendt for at skabe en nuancering og åbne op for en bredere fortolkning. Dertil vil der blive inddraget elementer af Foucaults begreber om magt for at skabe en dynamik i analysen, også da kamp og magt kan siges at relatere til hinanden. Der vil blive taget udgangspunkt i socialrådgiverens perspektiv, dvs. interview nr. 1 i form af citater dog med inddragelse af uddrag fra interview nr. 2 og 3. 2 (familiebehandleren fra Familiehuset) og 3 (koordinatoren fra ATA). I dette analyseafsnit vil der blive anvendt betegnelsen, R1 for socialrådgiveren, R2 for familiebehandleren fra Familiehuset og R3 for koordinatoren fra ATA Følgende analysespørgsmål vil blive inddraget for at præcisere kampen og magten i feltet: 1. Kommer der en kamp eller magt til udtryk i det tværfaglige felt? 2. I så fald, hvordan påvirker kampen eller magten det tværfaglige samarbejde? Et vigtigt aspekt i denne analyse er, at præcisere at fokus ikke vil være på i hvor høj grad, det tværfaglige samarbejde opfattes, som problemfyldt eller ej. Fokus vil være på at belyse delelementer i det tværfaglige samarbejde, som kan være udtryk for kamp eller magt, og 38

39 hvordan dette eventuelt påvirker det tværfaglige samarbejde. I hvor høj grad samarbejdsparterne oplever tilfredshed eller utilfredshed med det tværfaglige samarbejde, er en opgave i sig selv at belyse, hvilket derfor ikke er formålet med denne analyse. Til denne analysedel vil common-sense-tolkning blive inddraget ud fra dens særlige tilgang på det, som siges imellem linjerne (Andersen, 2013, s. 198). Felters sammenhæng med positioner og magt i det tværfaglige samarbejde (Christoffer Krusaa) Ifølge Bourdieu består samfundet af forskellige felter, som kæmper med hinanden om, hvor deres respektive grænse skal være (Wilken, 2011, s. 106). Denne kamp om grænserne udadtil gør, at feltet er under pres fra andre felter, men dertil foregår der også en intern kamp i selve det pågældende felt (Wilken, 2011, s. 54). Man kan sige, at det tværfaglige felt, som udgør en arena, hvor socialrådgiveren og de øvrige aktørers arbejdsproces foregår, også er omgivet af eksterne felter, som influerer på samarbejdet. Dette kan illustreres ved, at det tværfaglige felt kan siges at være omgivet af fx et overordnet felt, som kan være børnepolitikken, som fremgår af Serviceloven og er præciseret i lovarbejdet i Barnets Reform altså et politisk-juridisk felt (Servicestyrelsen, 2011, s. 7-11). Dette overordnede felt omfatter også forskellige aktører, herunder politikere og eksperter, som har bestemte positioner, som de anvender til at udøve indflydelse i forhold til andre positioner i deres eget felt og på omkringliggende felter. Særligt kan man ud fra Bourdieu forstå felternes kamp ud fra, at fx det politiske felt vil påvirke det tværfaglige felt via lovgivning, regler og rammer for sagsarbejdet med børne- og familiesager. Yderligere kan nævnes et andet stort felt, som kan indvirke på det tværfaglige felt, det økonomiske felt, som kan siges at være forbundet med det det politiske felt. Dette felt er med til at påvirke fordelingen af økonomiske midler til fx socialforvaltningerne. Disse to overordnede felter er anvendt som mere eller mindre hypotetiske eksempler for at belyse, hvordan forskellige områder af samfundet kan påvirke det tværfaglige arbejdsområde inden for en udvalgt Børn-og Ungeforvaltning. Prioriteringen af økonomiske midler (økonomisk kapital) og lovgivningen fra samfundets politiske niveau kan, ud fra Bourdieus 39

40 teori, tolkes som noget, der influerer på grundvilkårene for det tværfaglige arbejde. Dette vil blive belyst ud fra nedenstående eksempel. Citatet omhandler, hvordan det økonomiske og politiske felt spiller ind på det tværfaglige samarbejde. Citat 22 (Bilag, R1, L ) i interviewet siger R1: Nej så var det ikke vigtigt, da der kom en ny direktør. Så var der andre ting, vi skulle spare vi skulle have fokus på. Så var PPR flyttet, og sundhedsplejersken var ved at flytte, og dagplejen var ved at flytte, men så fandt man alligevel ud af hov der kom en ny direktør. Ej, det er sgu vigtigt med det her samarbejde der skal være fokus på de her konsulentteams. Så brugte vi en masse krudt på det. Ud fra ovenævnte citat fremgår det, hvordan det politiske felt i form af forskellige udnævnte direktører påvirker socialrådgiverens arbejdsområde. Denne påvirkning kan man ud fra Foucault forstå som en del af velfærdsstatens styringslogik, i dette tilfælde økonomi, vi skulle spare. Denne styringslogik kan siges at udgøre et magtfuldt rationale, som kan anvendes til at påvirke subjekternes adfærd governmentality (Hansens, 2013 s. 82). Vi kan endvidere se, at besparelsesrationalet skaber en fragmentering i forhold til, at udvalgte aktører, som socialrådgiveren samarbejder med, herunder sundhedsplejersken og PPRpsykologen, fysisk flytter ud af den respektive afdeling. Med Foucaults begreb, diskurs, kan man forstå velfærdsstatens styringsrationale som noget, der er legitimeret politisk, og som er formet historisk og kulturelt. Konsekvensen af den økonomiske og politiske indblanding i det tværfaglige samarbejde kommer direkte til udtryk i følgende citat side 20, linje 1-6: Citat 23 (Bilag, R1, L ): Altså, man kan sige, det der også gør noget ved det i det hele taget, er jo også, at vi er spredt for alle vinde. Altså lad os komme tilbage til distrikterne, hvor vi sidder sammen, fordi det er bare nemmere at samarbejde omkring et barn og en familie, når man sidder fysisk og tæt placeret. Man kender hinanden og alene det faktum, at man kender hinanden og at man lige går ned ad gangen og siger: X kom lige her, skal vi ikke lige holde et møde, skal vi ikke lave en aftale. 40

41 I denne udtalelse kan vi se, at statens styringslogik i form af økonomiske prioriteringer, skaber en fragmentering af det tværfaglige samarbejde, som det fremgik implicit i citat 1. Denne fragmentering, påpeger R1, gør sagsarbejdet vanskeligere fordi, det er bare nemmere at samarbejde omkring et barn og en familie, når man sidder fysisk og tæt placeret. Yderligere pointeres det, at vi er spredt for alle vinde. Man kan også fortolke citatet ud fra, at netop den tættere fysiske placering, som socialrådgiveren tidligere oplevede med distrikterne, skabte et fællesskab, da de fagprofessionelle kendte hinanden. Dette fysiske tætte samarbejde er, jf. den norske forsker, Oddrun Linge, centralt, eftersom hun påpeger, at det er vigtigt, at de tværfaglige samarbejdspartnere kan mødes ofte, og at de fysisk er på det samme arbejdssted (Hansen, 1999, s. 28). Således kan man ud fra den fysiske fragmentering påpege, at det tværfaglige samarbejde bliver presset i retning af mere fragmentering. Den økonomiske prioritering kommer endvidere til udtryk i forhold til samarbejdet med Familiehuset i interview nr. 2, side 12, linje 17, hvor R2 siger: Citat 24 (Bilag, R2, L ): Og der kan vi nogle gange stå i en situation, hvor vi ønsker flere timer. Det kan vi tit. Og vi kan også rigtig tit få afslag på, at det får vi ikke. Og så er det sådan, det er. Nogle gange må vi så ind og sige, med leders hjælp, at hvis ikke vi får flere timer, eller hvis de skærer ned på timerne det er vi meget uenige i - så vil vi faktisk ikke lave opgaven, fordi så synes vi ikke, at vi kan stå inde for kvaliteten, og så må de overveje, om de vil købe det ude i byen eller gøre noget andet. Der kan man også komme til. Det er jo med min leder og med socialrådgiverens leder. Det er jo økonomi tit, og det kan jeg jo ikke kæmpe imod. Ud fra ovenstående citat kan man udlede, at de økonomiske prioriteringer kan medføre, at der opstår en kamp imellem Familiehusets leder og socialrådgiverens leder. Kampen kan man se beror på, at der er sager, hvor Familiehuset tit ønsker at få flere timer til behandlingsforløbet. Det fremgår også, at økonomien på den måde kan påvirke kvaliteten af deres arbejde, hvilket R2 ikke kan kæmpe imod. Ved at anlægge Bourdieus teori på ovenstående udsagn kan man belyse indholdet i citatet som en kamp, der foregår i det tværfaglige felt imellem forskellige aktører, som kæmper om at 41

42 besidde den position, som har ret til at bevilge mere eller mindre tid til behandlingen. I dette tilfælde kan man se, at aktørerne i feltet består af Familiehusets behandlere, indforstået vi og de fortolkes som socialrådgiveren, som i første omgang kæmper på et lavere positionsplan på det højere plan inddrages ledelsen i kampen. Ledelsen kan ud fra Bourdieus teori siges at være aktører, som besidder nogle centrale positioner - i dette tilfælde en magt, som de anvender til at kæmpe for flere ressourcer til egne faggrupper. Kampen mellem lederpositionerne kan endvidere forstås teoretisk ud fra kapitalbegrebet og habitusbegrebet. Det kan fortolkes, at ledernes særlige position er et udtryk for en høj kapitalmængde og en særlig habitus i forhold til, at lederne kan være særligt udvalgte til netop lederpositionen, fordi de besidder en bestemt type habitus evt. i form af en socialfaglig uddannelse, som dispositionsmæssigt gør dem velegnede til lederpositionen. Lederpositionen kan også forstås som en manifestation af feltets doxa. Socialrådgiveren klarlægger endvidere sin egen position i kampen ud fra den sidste linje i citatet: Det er jo økonomi tit, og det kan jeg jo ikke kæmpe imod. Dette kan fortolkes ud fra, at respondentens position i feltet er mindre magtfuld end lederens position - set med Bourdieus teori. Ultimativt set fremgår det også af citat 24, at Familiehuset med Foucaults begreb modmagt kan modsætte sig og nægte at udføre opgaven, såfremt det tilstrækkelige antal timer ikke gives (Hansen, 2013, s. 79). Denne modmagt anfører man med argumentet om, at kvaliteten derved vil blive forringet. Hvad der helt præcist menes med kvalitet i denne sammenhæng er uvist, men man kan eventuelt fortolke udsagnet som udtryk for et fagprofessionelt eller etisk motiv, hvilket ikke fremgår af interviewet. Doxa et element i feltets kamp (Christoffer Krusaa) I det tværfaglige felt indgår der fagprofessioner, som på forskellig vis er involveret i en børneog familiesag, fx dagplejemødre, børnehavepersonale, skoler og sundhedsplejersker (se Bilag R1 L for udvalgte aktører). Samarbejdspartnerne har forskellige fagprofessionelle perspektiver på problemstillingen. De forskellige faglige perspektiver udgør et hovedelement i defineringen af begrebet tværfagligt samarbejde (se afsnit begrebsdefinitioner). Fagperspektiverne er et centralt aspekt som betyder, at de fagprofessionelle i teorien skal 42

43 kunne samarbejde med andre samarbejdspartnere, som eventuelt har et andet syn på virkeligheden. Kombinationen af flere fagpersoners perspektiv på en problemstilling ud fra en teoretisk forståelse, vil ideelt set være medvirkende til at få belyst sagen ud fra et helhedsperspektiv, som socialrådgiveren via helhedssynet er præget af (Hansen, 2011, s. 28). De fagprofessionelle kommer med hver deres baggrund (habitus) ind i det tværfaglige felts doxa. Dertil kommer de også ind i dette felt med en såkaldt faglig doxa, som også er indlejret i deres habitus. I henhold til Bourdieus teori benævnes forskellen mellem fagprofessioner for faglig doxa (Wilken, 2011, s. 124). En faglig doxa er nogle grundlæggende antagelser om eksempelvis hvilke metoder, man anser for vigtige, eller hvilket teoretisk perspektiv man via uddannelses-institutionerne er socialiseret til at fokusere på. Denne forskel i perspektiver mht., hvad der er væsentligt eller ej, er samtidig noget, som skaber faggrænser imellem aktørerne, som deltager i det tværfaglige felt, og som dermed indirekte potentielt kan skabe konflikt eller kamp i forhold til at besidde retten til at definere den primære problemstilling i en sag. Således nedlejres den faglige doxa i den fagprofessionelles habitus, som føres med ind i det tværfaglige felt. Et eksempel, som kan fortolkes ud fra forskelle i faglig doxa, er anført i citatet nedenfor, som omhandler særligt lærernes rolle i en sags prioritering. Lærerne fremgår ikke direkte i citatet, men de er nævnt direkte i den indledende del af citatet, som er forkortet for at nå frem til essensen i den lange sætning. Citatet omhandler forskellige fagpersoners syn på, hvornår en børnesag skal igangsætte en tvangsanbringelse. I dette tilfælde omhandler sagen to piger, som udsættes for mobning, og hvor de ikke ønsker at gå i bad. Citat 25 (Bilag, R1, L ): I interviewet siger R1: Og så kan du sidde til et møde jeg tror de sad otte mennesker rundt omkring bordet, og så var der mig, og så siger de: Altså de børn burde anbringes uden for hjemmet. Ja siger jeg så, men det gør vi altså ikke, så må vi finde ud af, hvordan vi kan samarbejde omkring de her børn alligevel får det godt, for vi tager dem ikke væk hjemmefra. De kommer til at bo ved den der mor, og det gør de indtil de bliver

44 Her kan socialrådgiverens ytring i fortolket udgave forstås ved, at otte samarbejdspartnerne til et møde (inklusive lærere) direkte ønsker, at socialrådgiveren skal anbringe børnene uden for hjemmet ud fra sætningen Altså de børn burde anbringes uden for hjemmet. Man kan fortolke socialrådgiverens ytring om, at det gør vi altså ikke ud fra, at denne type foranstaltning er for omfattende i forhold til det, som vurderes er nødvendigt. Eksemplet beskriver socialrådgiveren i, hvad der i daglig tale kan kaldes faglig modvind, hvor der sidder mange aktører, som ytrer en anden holdning til problemstillingen. Denne konflikt i forhold til hvad man kan kalde den rette praksis, kan relateres til at reglerne i feltet og dermed doxaen, synligt opretholdes af socialrådgiveren. Et udtryk for dennes myndighedsfunktion og dermed ledende position i feltet i henhold til Bourdieu. Dog skal selve magtelementet i at socialrådgiveren konsekvent modsiger de andre fagpersoners holdning til sagen, forstås i den rette sammenhæng, som belyses videre inde i citatet, (Bilag, R1, L ), hvor R1 ytrer: Nej det er ikke os, der skal gøre noget, det er os alle sammen i fællesskab, der skal gøre noget. I forlængelse heraf fremstår samarbejdspartnerne i interview nr. 1, ud fra common-sensemetoden, som uforstående og positionsmæssigt mindre magtfulde, omend socialrådgiveren fremhæver nødvendigheden af, at man skal arbejde sammen på sagen. Dermed nedtones myndighedsrollen (positionen) også. I yderste tilfælde kan en given aktør i en omfattende konfliktsituation (et tænkt eksempel) jf. Bourdieu, blive ekskluderet fra feltet, hvis denne ikke følger doxaen i feltet. Derfor er doxa også en eksklusionsmekanisme og kan derfor relateres til kampen i feltet (Wilken, 2011, s. 65). Denne forskellighed i fagprofessionernes bagrund kan bidrage til, at man vil kæmpe ud fra ens fagprofessions doxa eller i øvrigt have vanskeligheder med at indgå i en ny type doxa (det tværfaglige felt). I relation til Foucault kan man anskue ovennævnte doxa med et andet begreb, som han kalder sandhedsregimer. Sandhedsregimer er med til at skabe et normalitetsbegreb, dvs. om den ene eller anden type adfærd er mere eller mindre afvigende (se Teori afsnit med Foucault side 8). 44

45 Med udgangspunkt i den nævnte problemstilling, hvor to piger ud fra samarbejdsparternes vurdering burde anbringes uden for hjemmet, kan man sige, at deres forståelse af hvornår noget er meget problematisk, er en diametral anden end socialrådgiverens perspektiv man kæmper om, hvad der skal ske med børnene. Denne forskel kan man forklare ud fra Foucault ved, at bestemte sandhedsregimer, fx forskning i tvangsanbringelser, ikke er institutionaliseret med samme fokus i uddannelserne. Uddannelserne vil derved socialisere faggrupperne forskelligt, som resulterer i, at man kan se forskelligt på den samme sag. Forskelligheden i, hvad man eventuelt har fokus på i uddannelsesinstitutionerne, kan derfor mere eller mindre være medvirkende til, at institutionerne producerer grundlaget for fremtidige konflikter. For at nuancere citat 25 og uddybe socialrådgiverens udtalelse i relation til, hvorfor nogle samarbejdspartnere (implicit lærerene) er vanskelige at samarbejde med, inddrages tre yderligere citater. Citatet omhandler en længere sætning, hvor socialrådgiveren bliver spurgt til, hvad årsagen skyldes, at lærerne er svære at samarbejde med. Citat 26 (Bilag, R1, L ): I interview siger R1: Det er måske nok deres arbejdskultur, der skal ændres lidt på. De mener jo selv, at de gør det de gør for barnets bedste - de ser de her børn hver dag, og de tænker deres, og hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det? Her fremgår det af svaret, at årsagen til samarbejdsvanskelighederne nok skyldes arbejdskulturen. Dette forlænges konkret med et eksempel i citat 27. Citat 27 (Bilag, R1, L ): I interview siger R1: Og den der forældre der kommer og skælder ud hver gang osv. Jeg kan godt forstå, at de er frustrerede - det de mangler er den der allround. Der er flere sider af samme sag, altså de mangler helhedssynet. I citat 27 uddybes årsagen til også at omhandle helhedssynet. Dette skal sammenkædes med frustration, som skyldes forældres kontinuerlige indblanding i deres arbejder. I det næste citat uddybes med nogle yderligere faktorer. 45

46 Citat 28 (Bilag, R1, L ): I interview siger R1: Det er faktisk dem, der har siddet der længst, hvor man faktisk ikke skulle tro det, men det er faktisk dem, der er værst, hvor jeg tænker at mange af de nyuddannede Jeg tror, at uddannelsen, er blevet lidt mere peppet op, at den er blevet lidt mere fokuseret på samarbejde. Centralt i citat 28 er, at man hører om, at det er dem, der har mest anciennitet, som er værst og at de nyuddannede ud fra deres uddannelse er, hvad man kan kalde mere up to date i forhold til at kunne samarbejde. Disse tre forhold, arbejdskulturen, det manglende helhedssyn Og, at det er de personer med længst anciennitet, udgør faktorer, som vanskeliggør samarbejdet. Dette tænker vi kan have en indvirkning på kampen i feltet. Kommunikation - teknologier og habitus (Christoffer Krusaa) For at inddrage et yderligere element, som kan være med til at udløse en kamp i det tværfaglige felt, vil der i det følgende citat være sat fokus på kommunikationen mellem socialrådgiverne (flertal) og R3 fra ATA (se Bilag R3 og R1) (rækkefølgen er omvendt, fordi man bedre kan forstå sammenhængen ud fra det sidste interview). I interview R3 hører vi i citatet om en situation, hvor der er problemer med kommunikationen mellem ATA og socialrådgiverne. Citat 28 (Bilag, R3, L ) I interview siger R3: Socialrådgiver for Søren da der sker mange skift, og der bliver rykket rundt på mange sager, og der er tit og ofte nye socialrådgiver. Og nogle har jeg et fantastisk samarbejde med, hvor det bare kører, og ved andre er jeg bare sådan: Hallo? Er der nogen?. Jeg bliver ved med at sende mails, og nogle gange er man nødt til at få fat i teamlederne for at høre om: er den her socialrådgiver stadig ansat ved dem? Godt, og så ryger den på lederplan hos mig, hvis jeg gentagne gange ikke har hørt fra en socialrådgiver og har indkaldt personen til møde, og personen ikke har svaret, og ikke har svaret på mine s. Så siger 46

47 jeg, at jeg har kontaktet deres teamleder. Så ryger den lige på et plan højere, fra leder til leder. I dette citat hører vi, at et konfliktelement mellem ATA og socialrådgiver skyldes, at der er stor udskiftning blandt socialrådgiverne. Endvidere fortælles det, at der bliver flyttet rundt på sagerne og, at den store udskiftning omfatter, at der kommer nye socialrådgiver på sagerne. Det nævnes, at dette ikke forekommer i alle sager ud fra, at nogle har jeg et fantastisk samarbejde med, hvor det bare kører. Selve konfliktelementet tydeliggøres også ved, at der ikke bliver svaret på s, hvor der indkaldes til møder, Jeg bliver ved med at sende mails. Dette medfører nogle gange at konflikten, jf. Bourdieu, bliver inddraget positionsmæssigt på lederniveau mellem de to afdelinger. Samarbejdsproblemerne, som nævnes mellem de to afdelinger, er et tema, som aktuelt er på dagsordenen i forhold til, at R3 (Bilag R3 L ) dette citat er kort og benævnes, citat 29: og der er simpelthen planlagt, at vi skal på en eller anden temadag, der er rigtig meget fokus på det med den her nye at vores to afdelinger skal samarbejde bedre. I samme interview (Bilag R3) nævnes de elementer, som skaber det gode samarbejde, som kan være med til at uddybe, hvorfor der konkret er en konflikt, jf. citat 28 og 29. Dette fremføres nedenfor i citat 30: Citat 30 (Bilag, R3, L ), I interviewet siger R3: Der skal kontinuerlig kontakt til. Der skal oplysning. Og det vil sige, at man skal huske, at man skal informere hinanden om, hvis der sker et eller andet væsentligt, som har betydning for det her barn. Her i citat 30 fremgår nogle væsentlige samarbejdselementer, som så at sige skaber det gode samarbejde i forhold til kontinuerlig kontakt. Denne kontinuerlige kontakt oplevede R3 ikke forekom, når der ikke blev svaret på s (indkald til møder) i citat 28. Yderligere klarlægger respondenten, at det gode samarbejde også omfatter oplysning, som betyder, at man skal kommunikere med hinanden om væsentlige forhold omkring børnesagen. Konflikten, som fremgår ovenfor, bekræftes ikke direkte af socialrådgiveren (citat 31 nedenfor), men det bekræftes, at der er samarbejdsvanskeligheder med Familiehuset og mange af de andre (implicit samarbejdspartnere). Her bekræftes også, at der er aftalt et 47

48 kursus i samarbejde (Bilag, R1, L dette citat benævnes citat 31): Og det går altså på det der med samarbejde, fordi der er mange af de andre, der giver udtryk for, at de ikke kan samarbejde med os socialrådgivere her på forvaltningen. Videre i interviewet (Bilag R1, L ), fortæller socialrådgiveren om en potentiel årsag til, at man ikke svarer på mødehenvendelserne, som udgjorde et problem for R3 fra ATA i citat 28 Jeg har også indtryk af, at mange af mine kolleger, der siger, at de ikke gider være til alle de møder det er de der netværksmøder i Familiehuset. Ej vi gider simpelthen ikke, men det er altså mine nye kolleger. Problemet, som fremgik af citat 28 mellem ATA og socialrådgiverne, kan ud fra ovenstående citat potentielt også skyldes, at socialrådgiverne ikke gider at være til alle de møder og derfor ikke svarer på s fra ATA. Dette skal være uvist, om det forholder sig således, men det kan bekræftes ud fra citat 32 (Bilag, R1, L. 520): fordi der er mange af de andre, her fortolket samarbejdspartnere, som også oplever problemer med samme tema. Derudover kan man sige, at samarbejdsproblemerne har igangsat et nyt kursus, som bekræftes af både R1 og R3. I forhold til det tværfaglige samarbejde kan man udlede af ovenstående problemstilling om samarbejdsvanskeligheder, at fra ATA oplever en manglende kommunikation, og at dette nogle gange skal tages op mellem lederne for afdelingerne. Derudover er vanskelighederne tydeliggjort ved, at der skal igangsættes et kursus, hvorved man er opmærksom på problematikken. I et tværfagligt teoretisk perspektiv kan man sige, at kontinuerlig kontakt, som R3 fra ATA fremhæver som bliver brudt i form af s vedr. mødeindkald, som ikke besvares, kan siges at udgøre et centralt aspekt i forhold til, at et tværfagligt team fungerer at kommunikation og information er vigtig for at koordinere arbejdet (Wilken, 2011 s. 167). Kommunikationen kan derved fremstå som et element, der er med til at vanskeliggøre, at man arbejder sammen som definitionen af det tværfaglige arbejde omfatter. Ud fra Foucault kan man inddrage begrebet, teknologier, i forhold til ovennævnte problemstilling. Begrebet skal forstås som de styringsmekanismer, staten anvender for at styre subjekterne (Hansen, s. 85). Dette kan fx være møder, som både anvendes overfor borgeren og herunder også samarbejdspartnerne et magtinstrument til at styre menneskelig adfærd. 48

49 Møderne, som i dette tilfælde ikke foregik som tiltænkt, kan man ud fra Foucault sige udgør en teknologi, som skulle genetableres via det nye samarbejdskursus, som blev planlagt for at løse samarbejdsproblematikken. I relation til Bourdieus begrebsverden kan man forklare ovennævnte samarbejdsvanskeligheder som udtryk for en konflikt i feltet, hvor positioner inddrages i en kamp om, hvordan man kommunikerer i det tværfaglige samarbejde. Kampen udvikler sig fra et niveau (samarbejdsparterne) og i nogle situationer inddrages ledelsen på et højere positions-plan. Opsummering (Christoffer Krusaa) Det fremgår af analysen at forskellige magtfulde økonomiske og politiske felter påvirker det tværfaglige samarbejde - jf. Foucault via forskellige politiske og økonomiske styringslogikker, som økonomisk påvirker socialrådgiverens arbejde ved, at der sker en fysisk opsplitning (omplacering) af samarbejdspartnere. Konsekvensen af dette påvirker sagsarbejdet i negativ retning, da det fremgår at et fysisk og tæt samarbejde gør det nemmere. Endvidere fortælles det, at man tidligere ikke var omfattet af det samme besparingsrationale, og at udviklingen som følge af et nutidigt økonomisk diskurs præger det tværfaglige samarbejde i retningen af mere fragmentering (her forstået ud fra en mere parallel arbejdstilgang). De politiske og økonomiske styringslogikker påvirker også andre aktører herunder fx samarbejdspartnerne ved Familiehuset. I denne sammenhæng fremgår det, hvordan den økonomiske prioritering i nogle tilfælde er med til at skabe en kamp mellem afdelingerne, som omhandler en kamp om ressourcer. Det fortælles, at man i visse sager ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af indsatsen, og med Foucaults begreb modmagt modsætter sig billedligt talt som en kamp mellem lederne. Doxa udgør et centralt begreb jf. Bourdieu, og dette er også forbundet med magt i det tværfaglige felt. I det tværfaglige felt eksisterer forskellige faggrupper, som har forskellige faglige perspektiver på, hvad der er vigtigt eller ej i en børne-og-familiesag. Sammenfattende for doxaens indflydelse kan beskrives ud fra at feltets og den faglige doxa kan komme i konflikt med hinanden eksempelvis manifesteret som en definitionskamp, som der i analysen, er et eksempel på mht. lærerfaggruppen. Denne faggruppe kan opfattes som særlig vanskelig 49

50 at samarbejde med i visse sager i forhold til de øvrige aktører. I denne sammenhæng kan potentielle fag-forskelle i forhold til fx helhedssynet anses som en konsekvens af at faggrupper jf. Foucaults begreb, sandhedsregimer påvirkes forskelligt på uddannelsesinstitutioner. Denne faglige doxa kan medvirke til at skabe fagforskelle, som kan komme frem i det tværfaglige samarbejde via netop forskelle i definitionen af, hvornår man eksempelvis skal anbringe børn uden for hjemmet. Samlet set kan forskelle i faglig doxa og feltets doxa skabe et spændingsfelt, hvor der opstår en faglig og positionsmæssig kamp, hvor socialrådgiveren her indtager en magtfuld position og i visse situationer, må indskærpe feltets doxa. I analysen er der eksempler på, at kommunikation spiller en væsentlig rolle i det tværfaglige samarbejde mellem centrale aktører. Det beskrives bl.a. af R3, at kommunikationen i visse situationer præges negativt af udskiftning blandt socialrådgiverne, at sagerne bliver flyttet rundt og at der kan være episoder med manglende kommunikation. Dette tages i visse tilfælde op på lederniveau og er dermed et udtryk for en kamp i feltet mellem magtfulde positioner. Yderligere nævnes det at kommunikationen påvirkes af det Foucault kalder for teknologier, i dette tilfælde fx s vedr. mødeindkald, som ikke besvares. Kommunikationen mellem samarbejdspartnere i et tværfagligt team er i teorien beskrevet som særlig vigtig for at samarbejdspartnerne kan koordinere en kompleks sag. Det fremgår af analysen, at man i flere afdelinger har fokus på at skabe et godt samarbejde, og at der er planlagt et snarligt kursus, som skal fremme det tværfaglige samarbejde. Man kan ud fra Bourdieu fortolke samarbejdsvanskeligheder som et naturligt aspekt af tværfagligt samarbejde idet der altid i et felt vil være kamp mellem forskellige positioner og at dette skaber dynamikken i feltet. I forhold til kommunikation er det vigtigt at tydeliggøre forskellene i fagperspektiver og positionerne for at få udbytte af et tværfagligt samarbejde. Dette kan hypotetisk set reducere kampen således at man undgår at højere positions-plan involveres (ledelses-niveau). Delkonklusion (Christoffer Krusaa) 50

51 I det tværfaglige samarbejdes felt indgår der flere former for kampe og flere typer af magt, som kan siges at være et udtryk for bl.a. forskellige styringslogikker herunder politiske og økonomiske felters besparelses-rationale. De overordnede felter påvirker tilsyneladende via økonomien det tværfaglige samarbejde i retningen af mere fragmentering, og kan også siges at have en indflydelse på at der opstår kampe mellem aktørernes afdelinger herunder på ledelsesniveau. Magtfulde felter som er styret af politisk og økonomisk doxa, kan siges at have en indflydelse på sagsarbejdet, og der er eksempler på, at det bliver vanskeligere at samarbejde omkring en sag, når samarbejdspartnerne ikke længere sidder fysisk tæt placeret. I analysen er der eksempler på, at en samarbejdspartner (i form af R3) oplever, at det er nødvendigt at yde modmagt mod besparingsrationalet for at sikre sagskvaliteten og at ledelsen kan være nød til at blive inddraget for at sikre at dette ikke sker. Derved opstår en positionskamp om retten til at fordele ressourcer. Et andet aspekt af kamp og magt i det tværfaglige felt skabes, når den faglig doxa og feltets doxa er for forskellige. Dette skal ses som forskelle i fagperspektiver. Dette kan igangsætte definitionskamp i forhold til hvad, der skal gøres i en konkret børnesag og derved en kamp om den ledende position i feltet. Magtfulde institutioner som producerer sandheder som indlejres i fagprofessioners doxa via uddannelsesinstitutionerne kan potentielt være medvirkende til at producere fremtidige magtkampe pga. forskelle i fagperspektiver. Kommunikationen udgør et centralt aspekt i det tværfaglige samarbejde og hyppig udskiftning blandt socialrådgiverne, at sagerne bliver flyttet rundt og at der kan være episoder med manglende kommunikation, kan skabe kampe som drejer sig om at genskabe den gode kommunikation som er en forudsætning for godt tværfagligt samarbejde. Bourdieus kapitalers indvirkning på det tværfaglige samarbejde (Christian Pedersen) Vi vil i dette afsnit se på Bourdieus kapital begrebs indvirkning på det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgiveren og samarbejdspartnerne. Ved at benytte hans kapital begreber til at belyse hvilken opfattelse samt hvilke elementer, der kan have indflydelse på det tværfaglige samarbejde. 51

52 Kapitalernes indvirkning på det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgiverens og dennes samarbejdspartnere (Christian Pedersen) Her vil vi gennem Bourdieus kapital begreber belyse, hvilke opfattelse socialrådgiveren har på det tværfaglige samarbejde og hvilke elementer der har indflydelse på det. I starten af interviewet siger socialrådgiveren, nedenstående citat, i forbindelse med at hun er ved at fortælle om hvordan der samarbejdes med de forskellige indsatser. Hun referer her ikke til nogen specifik indsat. Udtalelsen er rettet mod alle de indsatser hun sætter i gang uanset størrelse og indsats type. Citat 33 (Bilag, R1, L ): Det der gør den store forskel det er syntes jeg, at jeg kan jo ikke være en flue på væggen hjemme ved de her forælder så jeg er faktisk dybt afhængig af de mennesker, der er rundt omkring barnet, der ser barnet til dagligt. For at de kan give en beskrivelse om, hvad oplever de. I sætningen udtrykker hun gennem ordene dybt afhængig at en forudsætning for at samarbejdet med mellem samarbejdspartnerne vil komme til at fungerer, er at der er tillidsfuldt forhold mellem hende og hendes samarbejdspartnere. Et sådan tillidsfuldt forhold kan opnås gennem de sociale forbindelser der opstår gennem de møder socialrådgiveren har med samarbejdspartnerne. Uden dette tillidsfulde forhold, ville det ikke være muligt at etablerer et godt tværfagligt samarbejde. Idet der ville være en risiko for at socialrådgiveren ville sætte spørgsmål ved kvaliteten af samarbejdspartnerens arbejde. Samarbejdspartneren fra Familiehuset siger Nogle af sagerne er inde i op til syv til otte år (Bilag, R2, L. 818). Vi tror, at det, at en sag kan kører op til otte år understrejer, at socialrådgiveren er afhængig af et tillidsfuldt forhold til samarbejdspartneren. Idet socialrådgiveren i den periode, om den er kort eller op til otte år, er afhængig af, at samarbejdspartneren udfører det arbejde socialrådgiveren, har beskrevet i handleplanen. Samme samarbejdspartner hos Familiehuset siger også Men socialrådgiveren siger ja til at der tager tid at skabe tillid og det tager tid og komme ind af døren i nogle familier og den tid skal vi have (Bilag, R2, L ). 52

53 Det er udtryk for, at samarbejdspartneren også er afhængig af at socialrådgiveren har tillid nok til at giver Familiehuset den tid det tager, at skabe en god kontakt til borgeren. Det er ikke kun sociale relationer, der er vigtige. Hun giver også gennem ordene beskrivelse om, hvad oplever de udtryk for at det er vigtigt, at de benytter det samme sprog. I kulturel kapital er sprogbrug en af faktorerne for at der kan opstå en samhørighed eller at samarbejdsparterne kan tale forbi hinanden f.eks. Ifølge Lauvås og Lauvås (2006, s.178) opstår der tid til anden støj i kommunikationen. Der kan opstå misforståelser og det bliver vanskeligt at tale med hinanden. For at forstå den kløft der kan være mellem samarbejdsparterne er det nødvendigt at se på deres begrebsforståelse. Begreber er en af de faktorer, der danner grundlag for personens kundskabsbase inden for dets fag (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 36). Det vil sige at der er en risiko for at samarbejdsparterne taler forbi hinanden ved at de f.eks. har forskellige forståelser af begreber, der bliver brugt til at beskrive en borgers situation. Hvis de ikke er bevidste om den forskel, der kan være i de forskellige parters begrebs forståelse, kan det medfører til at det tværfaglige samarbejde ikke virker. Endvidere fortæller beskrivelse om, hvad oplever de også at det socialrådgiveren for fortalt at samarbejdspartneren er afhængig af personens virkelighedsforståelse. Virkelighedsforståelsen, er en del af personens kulturelle kapital, det bliver bland andet bestemt af den måde personens opfatter omverdenen på. Det der ses, opfattes, lægger vægt på og udskiller som betydningsfuldt er afhængig af partens perspektiv. Parten udvælger og lægger vægt på, det de ved noget om. Det giver mening og sammenhæng i en ellers usammenhængende og uforståelig opfattelse af situationen (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 199). Det vil sige at parterne skal være opmærksomme på, at de har forskellige perspektiver, fordi en ubevidst difference i perspektivet vil give et forvrængede billede af virkeligheden for den part der modtager informationerne på grund af sin personlige virkelighedsforståelse. Mens der er mulighed for at afstemme begrebsforståelserne hvis de er opmærksom på en eventuel difference i dem. Samarbejdspartneren fra Familiehuset sagde i interviewet det er altid en vurdering hvor meget skal jeg fortælle socialrådgiveren. (Bilag, R2, L ). Vi antager at hun med en vurdering hvor meget mener hvilke informationer, der er relevant for socialrådgiveren at modtage. 53

54 For at opnå et godt tværfagligt samarbejde kræver det at samarbejdspartneren ved hvilke informationer socialrådgiveren mener det er vigtigt at modtage. Vi mener at det at vide hvilke perspektiv socialrådgiveren har på sagen er et vigtigt element for at der ikke kommer støj i kommunikationen i form af informationer, der er irrelevant for socialrådgiveren kan udfører sit arbejde eller at socialrådgiveren ikke modtager informationer der er vigtige for at hun kan udfører sit arbejde. Både der at modtage irrelevant og for lidt information vil belaste det tværfaglige samarbejde i en negativ retning. Vi mener derfor at et kendskab til hinandens perspektiv er vigtigt for at parterne kan udfører deres arbejde samt at det vil styrke det tværfaglige samarbejde. I det nedenstående citat giver socialrådgiveren sit bud på, hvad der er vigtige for det tværfaglige samarbejde. Samt hvad de forskellige parter skal være bevidst om, hvis samarbejdet skal lykkes. Citat 34 (Bilag, R1, L ): Jeg tænker, at tænker, at det er vigtigt at der er respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger og der er for hinandens faggruppe, holdninger og meninger og der er respekt for at vi ser tingene med hver vores briller på fordi det gør vi alt afhængig af hvad vi har med af uddannelse og erfaring. Og der vil vi have forskellige fokuspunkter for hvad der er vigtigt, tror jeg. I sætningen er der indlejret Bourdieus kulturel og symbolsk kapital. I begyndelsen af sætningen siger hun respekt Ordet respekt hører sammen med Bourdieus Symbolsk kapital begreb. For at der kan opnås respekt er det en forudsætning at respekt en noget samarbejdspartneren efterspørger. Hvis det ikke er tilfældet vil samarbejdspartneren køre sit eget løb uanset om det har positiv eller negativ indflydelse på det tværfaglige samarbejde. Nogle af årsagerne for at respekt ikke efterlyses, kan være, er at faggruppen er nervøs for at miste status, magt og indflydelse. I nogle tilfælde er faggruppen så nervøs for at miste deres status, magt og indflydelse, at de kæmper uanset hvilke omkostninger det har (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 107). Hvis samarbejdspartneren derimod efterlyser respekt vil der gennem respekten for dennes respektive faggruppe, holdninger og meninger, være lagt en god grobund for at det tværfaglige samarbejde vil blomstre. Vi tolker socialrådgiverens udtalelse det er vigtigt at der er respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger som et udtryk for 54

55 at det er vigtige elementer, der skal være til stede hos begge samarbejdspartnere for at der kan eksisterer et godt tværfagligt samarbejde. I forbindelse med et netværksmøde informerer Samarbejdspartneren fra Familiehuset socialrådgiver om hvad der fremad rettet skal arbejders med. Samarbejdspartneren siger Hvad for nogle punkter er der til næste møde vi skal arbejde videre med. Så får socialrådgiveren også et indblik i at ok jamen der er styr på dem her (Bilag, R2. L ). Vi tolker denne udtalelse som værende et udtryk for at samarbejdspartneren i Familiehuset har respekt for socialrådgiveren. Denne respekt kommer til udtryk ved at samarbejdspartneren mener at det er vigtigt for at socialrådgiveren at vide hvilke punkter, der fremad rettet bliver arbejdet på. Vi tolker deres udtalelser som udtryk for at begge parter har respekt for at den anden part har en arbejdsopgave. Denne respekt beror på anerkendelse af den andens udfører sit arbejde på baggrund af sine erfaringer, holdninger og ud fra de rammer dennes faggruppe giver. En sådan grundlag mener vi er et godt fundament for et godt tværfagligt samarbejde. Socialrådgiveren siger også at det er vigtigt at have respekt for samarbejdspartnerens kulturelle kapital gennem ordene vi ser tingene med hver vores briller på (Bilag, R2, L ). Vi tolker hendes udtalelse som om hun mener, at det er vigtigt, at parterne respekterer hinandens måde at opfatte en given situation på og at samarbejdspartnerne skal forstå at årsagen til at de ser anderledes på situationen er at deres fokuspunkter har et andet perspektiv. Et perspektiv, der er formet at deres uddannelse og erfaringer. Det at perspektivet er anderledes vil bevirke at den samme problematik vil blive belyst og indgangsvinklen vil være tilpasset den enkelte samarbejdspartners individuelle syn på sagen. En særlig udfordring er det for fag, hvis arbejdsområde hvor samarbejdspartnernes viden overlapper hinanden. Her vil der være risiko for at respekten forsvinder hvis den ene part føler at der bliver trådt over på dennes arbejdsområde (Lauvås & Lauvås, 2006, s. 38). Vi tolker, Samarbejdspartneren i Familiehuset udtalelse, der er nogle fra socialrådgivernes top, der siger vi vil ha, og så siger min ledelse det skal du ikke, det har vi ikke tid til (Bilag, R.2, L ), som et udtryk på, at der fra socialrådgiverens top mangler forståelse for hvilke arbejdes opgaver, der er vigtige for at parterne kan udfører deres arbejde. Vi har en antagelse om at der bunder i at socialrådgivernes top ikke har indblik i 55

56 hvilke perspektiv samarbejdspartneren har på opgaven, Denne mangel på indsigt i samarbejdspartnerens perspektiv og der med også deres fokuspunkter, kan risikerer at fører det tværfaglige samarbejde i en negativ retning. Vi mener, at gode sociale forbindelser er vigtige for at den respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger (Bilag, R.1, L. 213): socialrådgiveren omtaler kan opnås. Det er gennem de sociale forbindelser, de har mulighed for at erhverve sig kendskab til samarbejdspartnerens perspektiv. Den sociale forbindelse vil endvidere give samarbejdspartnerne mulighed for at finde ud af hvordan de respektive opfatter tingene på. Det vil også give dem erkendelse om hvilke steder deres viden overlapper hinanden på. Vi antager at det er gennem de sociale forbindelser det tværfaglige samarbejde har mulighed for at blive styrket. Socialrådgiveren giver nedenfor udtryk for at hun mener at de sociale forbindelser var bedre for nogle år tilbage hvor B&U afsnittet og en del af deres samarbejdspartnere var placeret under samme tag. Frem for nu hvor de er placeret forskellige steder i Odense. Citat 35 (Bilag, R1, L ) Vi sad på samme gang som dem var vi lige nede og snakke med en PPRpsykolog eller. Man kendte hinanden rigtig godt. Der blev postet, jeg ved ikke hvor mange penge i de her konsulentteams. Der var coaching af jeg ved ikke hvor mange dage, sådan to dage ad gangen. Igen og så igen og igen. Der blev virkelig lagt vægt på det tværfaglige samarbejde Vi antager at hun med ordene Man kender hinanden rigtigt godt omtaler de sociale forbindelse der er mellem hende og samarbejdspartnerne. Hun siger også Vi sad på samme gang. Det vil sige at de sad tæt på hinanden. Vi tolker, det at de sad tæt på hinanden var et af elementerne til at de kendte hinanden rigtigt godt. Vi antager at det at de sad på samme gang var med til at de mødte hinanden tit f.eks. i kantinen eller ved kaffemaskinen. Ved disse situationer fik de mulighed for at tale om andet end en sag. Det vil have udvidet deres kendskab til hinanden på det personlige plan og derved fik de f.eks. et indblik i samarbejdspartnerens sociale og kulturelle kapital. Vi mener at et dybere kendskab til sociale 56

57 og kulturelle kapitaler vil lette det tværfaglige samarbejde ved f.eks. at både socialrådgiveren og samarbejdsparterne er bevidst om hvordan den anden parts tilgang til arbejdet er. På vores spørgsmål til samarbejdspartneren i Familiehuset om hun ser det som en fordel at have et personligt kendskab til socialrådgiverne (Bilag, R2. L ) svarer hun rigtigt godt fordi, vi kender hinanden og vi mødes på gangen og jeg mødes når jeg er over i en anden sag i Birkeparken eller Egeparken (Bilag, R2, L ). Vi tolker hendes udtalelse om at den personlige kendskab er et af de elementer, der skal til for at skabe et godt tværfagligt samarbejde. Vi mener ud fra vi mødes på gangen at den bedste måde at skabe denne tætte sociale relation på er hvis både socialrådgiveren og samarbejdspartnerne i samme hus. Socialrådgiverens udtalelse at postet, jeg ved ikke hvor mange penge i (Bilag, R2, L563), det angiver at der på højre organisatorisk plan var interesseret i at sikre gode relationer mellem samarbejdsparterne. For at forbedre de sociale forbindelser, blev der investeret Økonomisk kapital i kraft af penge. Det sket ikke kun en gang, men Igen og så Igen og Igen. Vi antager, at årsagen til at der blev investeret penge over en længere periode som igen og igen er for at fremme et dybere kendskab til hinanden. Et dybere kendskab til hinanden kan efter vores mening, indebærer at parterne kommer til at kende hinandens opfattelse af verdenen. Vi tror at den måde samarbejdspartneren opfatter verdenen på har en afsmittende virkning på den måde de vil udfører deres arbejde på. Vi tror endvidere, at deres verdens opfattelse, vil have indflydelse op hvordan deres tilgang til det tværfaglige samarbejde vil være med positivt eller negativt virkning på det. Vi tror også at deres opfattelse vil påvirke, hvordan både socialrådgiveren og samarbejdspartnerne vil løse den opgave de har fået. Vi går ud fra at dette kendskab var en af årsagerne til at der blev investeret penge i konsulentteams. Et sådan kendskab kan give grobund til anerkendelse og respekt og der ved lette det tværfaglige samarbejde. Citat 36 (Bilag, R1, L ): socialrådgivere som jeg arbejdet sammen med, da jeg var i Egetræet, som også henviser til det her Familiefleks nu fordi, jeg ved ikke om det er sådan måske får de også fordelt sager efter, du er god til at tage de sager der er særligt tunge, og så er det dem jeg kommer til at samarbejde med. 57

58 Vi tolker hendes svar som et udtryk for at hun stadig får sager af de socialrådgivere som hun har arbejdet sammen med den gang. Vi har en hypotese om, at årsagen til at de stadig henviser sager til hende er, at de har et dybere indblik i hendes arbejdsmetoder. Dette dybere indblik i hendes arbejdsmetoder, tror vi at de fået gennem deres sociale forbindelse til hende. Delkonklusion (Christian Pedersen) Analysen viser at en tættere fysisk placering af socialrådgiveren og samarbejdspartnerne vil give bedre muligheder for, at parterne kommer til at få et kendskab til hvordan de udfører deres arbejde. Denne indsigt vil de erhverve sig gennem den tætte sociale forbindelse, der bliver etableret ved at parterne f.eks. i pauserne vil tale om andet end arbejde. Vi tolker, at tillid og respekt er to grund elementer i et godt tværfagligt samarbejde. Vi bygger vores tolkning på at båder socialrådgiveren og samarbejdspartneren er afhængig af at den anden part udfører sit arbejde inden for de ramme de er blevet enige om. Vi mener at det er vigtigt at socialrådgiveren og samarbejdsparterne, ved hvilket perspektiv den anden har. I det perspektivet har indflydelse på den tilgang de har til deres arbejdsopgaver. Vi tantager at en dybere viden til hinandens perspektiv vil lette det tværfaglige samarbejde, fordi parterne vil være bevidst om, hvordan den anden part ser på opgaven, og der med også hvilke grundlag opgaver bliver løst ud fra. Vi mener også at det er afgørende for at have et godt tværfagligt samarbejde at socialrådgiveren og samarbejdsparterne er bevidst om hvilke begreber der benyttes og den betydning begreber har for faggruppen. Hvis de ikke er bevidst om evt. forskelle i begreberne kan det fører til at parterne arbejder flerefagligt frem for tværfagligt, fordi de ikke forstår hinanden. Analysen peger endvider på, at det også er vigtigt at parterne er i besiddelse, af viden om den anden parts arbejdsopgave. Dette kan hjælpe til, at forstå hvilke informationer det er vigtigt, at videregive til hinanden. Denne viden vil lette det tværfaglige samarbejde idet parterne kan bruge deres energi på sammen at løse arbejdsopgaven, fremfor at finde ud af hvad det enlig er der bliver sagt. 58

59 Kritik af metode og empiri (fælles) Vores interviewguide, er udformet på basis af vores forforståelser, om hvad der er relevant at undersøge i forhold til tværfagligt samarbejde. Denne blev udformet tidligt i arbejdsprocesserne med opgaven. Dette bevirker at der er en chance for at vi har overset relevante spørgsmål, eller hele perspektiver. I forhold til interviewpersoner kan man argumenterer for, at jo flere personer, desto mere vallide data. Vi har dog ikke haft tid, til at kontakte flere personer end vi har interviewet. Vi har som beskrevet i afgrænsningsafsnittet side 9 været nød til at fravælge observation, og dokumentstudie, vi er bevidste om at disse kunne havde været relevante at anvende, til at få indblik i flere elementer af det tværfaglige samarbejde. Vi har endvidere erfaret at en forsker aldrig kan være sikker på, at ens interviewpersoner taler om noget, der passer overens med ens valgte teori. Derfor fandt vi, at det var begrænset hvad vi kunne anvende interviewet med familiebehandleren til. Denne beskrev meget fint, hvordan deres samarbejde med samarbejdspartnere foregår, men på en meget mekanisk og objektiv måde. Dette medførte en del problemer med at finde nogle personlige holdninger, hvilket var problematisk, da vores valgte analysemetode er kvantitativ og derfor bedst til subjektive holdninger. Endvidere havde vi et ønske om at interviewe mindst en leder i B. og U. forvaltningen, eller ved dennes samarbejdspartnere. Dette ville have kunnet give os et godt perspektiv, analyse af handlingsrationaler. Årsagen til at vi ikke kunne interviewe lederne, er beskrevet i afsnittet om afgrænsning. I forhold til at analyserer vores interviews, har vi som før nævnt valgt at bruge, commonsense-tolkning. Vi har under metode afsnittet beskrevet hvorfor vi har valgte denne metode. Men der er uden tvivl også ulemper ved denne metode, ligesom der oftest er fordele og ulemper ved alle metoder. En markant ulempe ved common-sense-tolkningen, er at den ligger op til, måske direkte forlanger, at man tolker meget i forhold til udtalelser i ens valgte interview. Dette ligger sig op, af den kvalitative tilgang til dataindsamling. 59

60 Dette medfører at den kritik af kvalitative metoder generelt, som vi i gruppen har hørt før, også her er gældende. Denne kritik er: at kvalitative metoder via sine tolkninger, risikerer at tillægge mere mening til ens indsamlede data, end man kan bevise er til stede. Fejlkilder (fælles) Vi har valgt før vores interviewes, kun at fortælle respondenterne, at interviewet handler om tværfagligt samarbejde. Det gør vi for ikke at påvirke respondenten med vores forforståelse. Endvidere har vi talt om, at det er vigtigt, at vi før og under interviewet er bevidste omkring vores verbale og nonverbale fremtoning. Dette finder vi relevant da ens egen adfærd kan have indflydelse på respondentens svar. Forud det første interview, vil vi lave et prøveinterview på en person, udenfor skolens regi, for at teste spørgeteknikken. Vi håbede at vi hermed kunne reducere risikoen for, at der stilles f.eks. ledende spørgsmål eller, at vores spørgeteknik af andre årsager forstyrrede interviewet. Eksempelvis kunne ledende spørgsmål påvirke respondentens svar i en uhensigtsmæssig retning, som kunne problematisk mht. den videre tekstanalyse og fortolkning af svarene. Vi har valgt en person uden for skolens regi for at opnå størst mulig objektivitet. Kritik af teori (fælles) Valg af teori generelt Vi er i gruppen bevidste om, at ved at vælge noget teori frem for noget andet, ser vi kun emnet ud fra dette begrænsede perspektiv. Eks. tænker vi i retrospektiv, at havde vi valgt en anden primær teoretiker end Bourdieu, havde vi måske drejet analysen i en anden retning. Habitus I opgaven har vi anvendt Bourdieus habitusbegreb, som kan være velegnet til at forklare mange former for adfærdstendenser via de indbyggede dispositioner, hvilket i nogen grad gør at man kan føre hvad som helst ind under begrebet. 60

61 61

62 Dette har konkret gjort det vanskeligt at anvende begrebet i forhold til at analysere normer og værdier, hvor vi derfor har valgt at skille begrebet ad i delelementer i analysen. Med habitusbegrebet kan man netop ikke entydigt forklare en given handling da habitus kan opfattes som menneskets samlede socialiseringsproces. Dette betyder at man er nød til at bruge det konkret som mere eller mindre sandsynlighed for at visse former for adfærd. Dermed bliver begrebet for bredt til at forklare sociale mikroprocesser, som indgår i det tværfaglige samarbejde. Vi har endvidere ikke kunne gå i dybden med habitus i forhold til det tværfaglige samarbejde, da det forudsætter en analyse af aktørernes baggrundshistorie og socialiseringsproces, som i øvrigt for de fleste mennesker er en ubevidst proces. Dette er i sig selv omfattende at skulle analysere og udgør et projekt i sig selv. Doxa Doxa mener gruppen som begreb har visse ulemper forbundet med sig, da det dels kan virke diffust og dels deterministisk i visse sammenhænge herunder, når doxa strukturerer habitus og dermed adfærden i feltet. På basis af vores erfaring kan doxa påvirkes af forskellige faktorer deriblandt strukturelle ændringer i omgivelserne. Dette kan bevirke, at man eks. inden for en forvaltning ændrer sine handlemønstre, når doxaen ændres. I vores interviews, virker det til at omstruktureringer i en kommune, kan medføre sådanne ændrer i en forvaltnings doxa. Foucaults magtbegreb Foucault fokuserer primært på den usynlige magt i samfundet, som han hævder, gennemstrømmer alt via handlingen. Da denne magt er usynlig, kan dette teoretiske perspektiv, være vanskeligt at anvende i en analyse. Dette har vi dog valgt at gøre, for at forsøge at undersøge om forskellige perspektiver på magt, kan have en indflydelse på tværfagligt samarbejde. 62

63 Diskussion (fælles) Vi har i vores analyse fundet flere interessante elementer og forskellige opfattelser, der påvirker samarbejdet imellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, og deres samarbejdspartnere. Vi har valgt at basere vores diskussion på udvalgte temaer. Vi har endvidere i vores diskussion fravalgt, at komme med løsningsforslag, da vi (som nævnt i metodeafsnittet) har valgt at holde os eksplorativt i opgaven. Usynlig eller synlig magt For at analysere hvorvidt magt har en indvirkning på det tværfaglige samarbejde, har vi anvendt Michel Foucault, og hans teori om skjult magt. Dog virker magtforholdet mellem kommunaldirektøren samt det politiske niveau, og forvaltningen samt dennes ledelse, til at være ganske synlig. Vores interviews indikerer, at det politiske niveau dikterer digitalisering, samt standardisering, i forhold til nogle af de anvendte metoder i det tværfaglige samarbejde. Dette medfører, at forvaltningen derfor er tvunget til at tilpasse sig disse ændringer. Med Bourdieus teori ser vi endvidere indikatoner i alle tre interviews på, at samfundets strukturering i forskellige magtfulde felter, udøver deres indflydelse på deres omgivelser, herunder det tværfaglige felt. Dette kommer til udtryk ved, at nogle centrale samarbejdspartnere fysisk flyttes til nye lokaliteter, hvilket kan være et udtryk for en fragmenteringstendens. Et konkret eksempel på, hvordan vi tænker den økonomiske og politiske prioritering påvirker socialrådgiveren, kommer frem i følgende udtalelse fordi det er bare nemmere at samarbejde omkring et barn og en familie, når man sidder fysisk og tæt placeret. Dermed kan man sige at socialrådgiveren oplever, at sagsarbejdet bliver vanskeligere som følge af denne påvirkning. Dette rejser et spørgsmål om, hvorvidt det politiske nivieau i det hele taget er klar over konsekvenserne, af de ændringer de påbegynder. Disse ændringer virker til, at påvirke hele grundlaget for det tværfaglige sammarbejde. I denne kontekst kan man stille spørgsmålet om politikere skaber ændringer, for at signalere handlekraft? 63

64 En anden effekt af de strukturelle ændringer, virker til at være at, når strukturerne ændres, ændres doxa og handlingsrationalerne i forvaltningen. Dette kan tilsyneladende medføre, at man i forvaltningen grundet hyppige ændringer, ikke har tid eller ressourcer til at skabe en ensartet tilgang til det tværfaglige samarbejde. Men kan man gøre noget for, at sikre en mere ensartet tilgang til det tværfaglige samarbejde? Standardisering af samarbejdsprocesserne? Vi tænker at Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune kan spare tid og penge, ved at lave faste regler, og skemaer man kan anvende i samarbejdet, men hvad så med de gode personlige erfaringer de ældre socialrådgiver sidder inde med? Og bliver socialrådgivernes faglighed ikke indskrænket, når de bare skal udfylde skemaer, frem for at bruge deres viden og erfaringer? Kamp I analysen er der fremkommet eksempler på at det tværfaglige samarbejde jf. Bourdieus begreb, felt er påvirket af forskellige styringslogikker og poltisike diskurser. Disse overordnede styringsmekanisme om man vil, anser vi som centrale elementer, der kan påvirke grundlaget for hvordan det tværfaglige samarbejde kan fungere i praksis. I kampen indgår forskellige aktører, som kæmper på forskellige niveauer om forskellige positioner. Kampen kan bl.a. komme til udtryk som en ret til at fordele ressourcer eller retten til at definere hvad der udgør det centrale fokus i en given problemstillings. I et teoretisk perspektiv kan man udlede, at positioner altid vil kæmpe om noget, og at forskelle i fagperspektiver kan være med til at påvirke det tværfaglige samarbejde. Det kan i relation til kamp og magt være oplagt at diskutere, hvorvidt det vi har belyst via interviews nu også er den direkte årsag til det fænomen, som vi har fortolket os frem til via et specifikt teoretisk perspektiv. Et væsentligt aspekt i kampen som kan komme til udtryk i det tværfaglige samarbejde kan eksempelvis være når feltets doxa er i konflikt med fagpersonernes faglige doxa. Dette kan anskues teoretisk, men spørgsmålet er i hvor høj grad netop denne forskel er den direkte årsag til selve kampen. Da fokus i opgaven har været eksplorativt kan de mønstre og sammenhænge vi har præciseret være udtryk for mange dynamiske faktorer som det ikke har været muligt at interviewe personernes individuelle historier 64

65 Intern sparring I vores interview med socialrådgiveren fra B. og U. afdelingen i Odense, fremgår det at man her holder sparringen intern. Dette tænker vi kan være problematisk, da det doxa der er til stede i forvaltningen, jf. vores valgte teori, burde bevirke at tilgangen til tværfagligt samarbejde er forholdsvis ens mellem kollegaer. Kunne det ikke være relevant at mødes med de faggrupper man samarbejder med, en gang om måneden, for at kigge på det tværfaglige samarbejde? Dog tænker vi i gruppen at dette nok desværre er urealistisk, med det økonomiske og tidsmæssige pres, socialrådgiver, samt deres samarbejdspartnere, er påvirket af. Vi tænker endvidere at det doxa der er til stede i forvaltningen, og som overføres via den interne sparring kun skaber problemer: hvis formålet med sparringen, er at udvikle nye eller bedre tilgange til det tværfaglige samarbejde. Men hvor står den nye socialrådgiver, hvis denne ikke, tilpasser sig til sin arbejdsplads? Oplæring af nye socialrådgivere En anden faktor der virker til at påvirke det tværfaglige samarbejde, er den oplæring der sker på en arbejdsplads, når en ny socialådgiver ansættes. Socialrådgiveren bliver undervist i en masse teorier, via ens uddannelse. Men denne faglighed påvirkes på arbejdspladsen, når socialrådgiveren tilpasser sig stedets bevidste og ubevidste regler, doxa og handlingsrationaler. Vores interviews indikerer at socialrådgiveren bliver genoplært efter arbejdspladsens normer og værdier, og personens habitus bliver påvirket. Men betyder dette, at vores uddannelse bør ændres? Eller er det vores arbejdspladser der skal være bedre til at anerkende vores faglighed, og viden i forhold til tværfagligt samarbejde? Hvem koordinerer og hvad koordinerer de? Hvor mange koordinatorer skal der til, for at få et tværfagligt samarbejde til at fungerer? Det lyder som starten på en joke, men vi finder faktiske dette spørgsmål meget relevant, efter vores analyse af interviewene. I vores interviews fremgår det, at både socialrådgivern, familiebehandleren, samt ATA- koordinatoren, ser sig selv som koordinatorer i samarbejdet. Dette medførte bla. at ATA- koordinatoren til tider udveksler informationer med 65

66 samarbejdspartnere i en sag, uden at kontakte socialrådgiveren. Andre gange virker dette til at medføre, at hver af parterne forsøger, at definerer problemerne i en sag, ud fra sit perspektiv. Hvis flere samarbejdspartnere, hver for sig har en gruppe af deres egne samarbejdspartnere. Er der så ikke en chance for at informationer, eller detaljer går tabt, når de videregives fra person til person, igennem flere led? Endvidere tænker vi, at chancen for at man arbejder flerfagligt stiger, når flere samarbejdspartnere vil styre samarbejdet som koordinatorer. Er der ikke en chance for at man risikerer at arbejde flerfagligt, hvis man ikke er helt enige om hvad de primære problemer er i en sag? Respekten for hinanden og kemi Vores interviews samt analyse, indikerer at nogle parter i det tværfaglige samarbejde, vægter respekt for hinanden og kemien mellem samarbejdsparterne højt. Dette tænker vi er, et udtryk for en fin empatisk tilgang til et samarbejde. Men burde man ikke kunne samarbejde, som professionel, selv om man potentielt ikke har venlige tanker om en samarbejdspartner? Kamp (fælles) I analysen er der fremkommet eksempler på at det tværfaglige samarbejde jf. Bourdieus begreb felt, er påvirket af forskellige styringslogikker og politiske diskurser. Disse overordnede styringsmekanisme om man vil, anser vi som centrale elementer, der kan påvirke grundlaget for hvordan det tværfaglige samarbejde, kan fungere i praksis. I kampen indgår forskellige aktører, som kæmper på forskellige niveauer om forskellige positioner. Kampen kan bl.a. komme til udtryk, som en ret til at fordele ressourcer eller retten til at definere hvad der udgør det centrale fokus i en given problemstillings. I et teoretisk perspektiv kan man hypotetisk udlede, at positioner altid vil kæmpe om noget, og at forskelle i fagperspektiver kan være med til at bidrage til kampen i det tværfaglige felt. Spørgsmålet i relation til dette emne er blandt andet om de konkrete eksempler, som analyseres kan siges at være årsagen til selve kampen eksempelvis, når feltets doxa er i konflikt med fagpersonernes faglige doxa. Dette kan anskues teoretisk, men spørgsmålet er også i hvor høj grad netop denne forskel er den direkte årsag til selve kampen. Vi ønsker ikke 66

67 at fastlægge et årsags-virkningsforhold, da dette ikke er opgavens fokus. Dog ønsker vi at påpege, at der i interviewene fremtræder potentielle faktorer, som i relation til bl.a. Bourdieu og Foucault kan siges at spille ind på kampen i det tværfaglige samarbejde i en dynamisk sammenhæng. Konklusion (fælles) Vi har via vores problemformulering, og på basis af vores problemstilling, undersøgte emnet Tværfagligt samarbejde. Undersøgelsesemner vi har valgt at anvende er Børn og Unge afsnittet i Odense kommune, og deres samarbejdspartnere. Vi har analyseret tre interviews med disse partere. Dette har vi gjort for at undersøge om der var særlige emner og/eller opfattelser, der påvirker det tværfaglige samarbejde imellem Børn og Unge afsnittet i Odense kommune, og deres samarbejdspartnere. Via vores teori og analyse har vi fundet elementer, og opfattelser, der påvirker det tværfaglige samarbejde imellem de førnævnte samarbejdspartnere. I diksussions afsnitet, har vi reflekterer over de elementer og opfattelser, vi har fundet i analyse afsnittet. Alt dette udgør samlet vores undersøgelse af vores valgte emne. På basis af, vores undersøgelse af vores valgte emne, konkluderer vi at: Kamp og magt udgør essentielle elementer, som influerer på det tværfaglige samarbejde. Dette kommer til udtryk i forhold til, at der i samfundet eksisterer felter herunder økonomiske og politiske felter, som via indbyggede styringslogikker er med til at fastlægge og påvirke rammerne for samarbejdet. Der er eksempler på at bl.a. den økonomiske prioritering, påvirker samarbejdet i retningen af mere fragmentering. Fragmenteringen som optræder, når forskellige samarbejdsparter fysisk omplaceres gør sagsarbejdet vanskeligere, når samarbejdspartnerne ikke længere sidder tæt placeret. Derudover er det eksempler i interviewene på at en økonomisk diskurs kan igangsætte kampe imellem samarbejdspartnerne, hvilket kommer til udtryk i en ledelses-positionering, som omhandler kamp om ressourcer i form af bl.a. tid til egne faggrupper. 67

68 I forhold til kamp i feltet kan der i konkrete eksempler med eksempelvis lærerfaggruppen opstå kampe mellem det tværfaglige felts doxa og den faglige doxa, hvilket vi ser som udtryk for forskelle i bl.a. fagperspektiver i forhold til hvad de enkelte fagprofessioner socialiseres til at fokusere på i deres uddannelser (sandhedsregimer). Dette kommer konkret til udtryk i form af lærergruppens manglende helhedssyn, hvor fagforskelle kommer i konflikt med feltets doxa - definitionsretten i forhold til hvad man bør gøre i en anbringelsessag. Gruppen mener at kommunikation mellem samarbejdsparterne udgør et centralt aspekt i det tværfaglige samarbejde. Der er konkrete eksempler på, at der kan opstå kommunikationssvigt mellem nogle samarbejdspartnere og socialrådgivere, når fx sagerne flyttes rundt blandt socialrådgivere, og at der kan være episoder med manglende kommunikation, når socialrådgiveren ikke svarer på mødeindkald. Dette medfører en decideret positionskamp på ledelsesniveau. Vi kan endvidere konkludere at strukturer, og sociale konstruktioner påvirker det tværfaglige samarbejde på følgende måder: Strukturer ved de forskellige samarbejdspartnere, har en markant endvirkning på det tværfaglige samarbejde. Vi kan konkludere at, handlingsrationaler ligger som en ramme, for hvordan en arbejdsplads ønsker at arbejde. Dette medfører at handlingsrationalerne er endnu et relevante element at inddrage, i forhold til eks. en forvaltnings perspektiv på det tværfaglige samarbejde. Et andet essentielt element der påvirker det tværfaglige samarbejde, er samarbejdspartnernes tavse viden, og deres peronligheder, det som Bordeu kalder doxa og habitus. Med disse begreber beskriver vi i opgaven komplekse sociale konstruktioner, der påvirker de forskellige samarbejdspartneres tilgang til tværfagligt samarbejde. De førnævnte konstruktioner er under påvirket af de de forskellige personers social baggrund (kapitaler), normer og værdier, morale, etik (habitus), samt arbejdspladsens handlingsrationale(er), og er derfor ikke stationære, men nærmere dynamiske. Vi kan konkludere, at hvis man ønsker at ændre på hvordan tilgangen er til tværfagligt samarbejde, i en kommune, eller andre steder. Så kan det være relevant at anvende disse begreber til, at analyserer stedets handlemønstre. 68

69 Perspektivering (Fælles) I vores interview med ATA koordinatoren, udtalte hun følgende: Og så arbejder vi meget lige nu på sådan noget frivillighedsbaseret. Det er der i hvert fald meget fokus på lige nu. Det med at frivillige, som skal ind og arbejde med familierne i stedet for at det altid er lønnede kontaktpersoner. Dette tyder på at man i fremtiden, vil fokuserer på at inddrage frivillige i børn og unge sager. Dette ser vi som værende spændende. Vi tænker, at ligesom ved tværfagligt samarbejde, så er man nød til at kigge på hvordan dette skal fungerer i praksis, for at få det meste ud af samarbejdet. Da frivillige ikke nødvendigvis har en særlig faglig baggrund, så tænker vi endvidere, at det bliver spændende at se hvilken effekt disse nye samarbejdspartnere har på det tværfaglige samarbejde. Vi forholder os ikke kritiske, og håber faktisk at denne nye vinkel vil medfører nye spændende metoder samt perspektiver på, hvordan en forvaltning kan samarbejde med samarbejdspartnere. Vi håber at inklusionen af frivillige, vil skabe nye løsningsforslag i forhold til borgerenes problemer. Endvidere håber vi, at disse løsningsforslag som de frivillige kommer med, vil blive respekteret i forhold til at udvikle et godt samarbejde med dem. Vi har i gruppen endvidere hørt rygter om, at man vil indføre den svenske model i Odense kommune. Dette er kun rygter, men hvis man faktisk indfører den svenske model, ser vi frem til at opleve, hvordan dette vil påvirke det tværfaglige samarbejde i kommunen. Vi håber i gruppen hvorom alt er, at man i Odense Kommune i fremtiden, vil overveje nøje hvordan strukturelle ændringer påvirker det tværfaglige samarbejde, samt arbejdsprocesserne generelt. Så at man ikke risikerer, at udsætte ens ansatte for modsætningsfyldte krav. 69

70 Vores rolle i arbejdet (fælles) Da vi alle tre gennem vores fortid har et forkundskab til tværfagligt samarbejde og derfor havde dannet os en forforståelse af hvordan det foregår i praksis. Var det vigtigt at vi distancerede os fra vores forforståelse, idet den ellers ville kunne påvirke vores evne til at holde en objektiv og neutral kritisk distance til emnet. Ved at holde afstand til vores forforståelse har vi også minimerer risikoen for at vi ved vores spørgsmål ville lede respondenten i retning at vores perspektiv. For at kunne lægge afstand til vores forforståelse var det afgørende at vi blev klar over hvad den indeholdte. Det gjorde ved at vi ved at vi alle tre satte os ned og i fællesskab reflekterede over den. Det foregik ved at en af os fortalte om sine oplevelser og mening om tværfagligt samarbejde og de andre to nysgerrigt og fordoms frit spurgte ind til det fortalte. Udfordringen var speciel stor for Nikolaj der havde været i fem måneders praktik i netop det sted, hvor vi havde valgt at tage som udgangspunkt for vores undersøgelse. Hans perspektiv kunne derved være begrænset at selektiv perception, der er en begrænset opfattelse af det studerede fænomen. Perspektivet kunne være opståede gennem den socialisering han havde været udsat for i hans praktiktid. Det vil gøre det vanskeligt for ham at opdage det særegne, karakteristiske og fremmede i interviewet og handle på det ved at spørge i dybden når netop sådanne ting fremkommer i interviewet (Ib Andersen 2005 s 157). For at minimerer risikoen for netop selektiv perception har vi valg ikke at lade Nikolaj interviewe nogen i hans tidligere praktiksted Børne og unge afsnittet. Hans forkundskab til de andre aktører var begrænset til sporadiske møder og anden håndsfortællinger. Hans perspektiv vil derfor ikke være præget af et dybere kendskab til disse aktører. Der var dog en risiko for at hans perspektiv ville være præget at hans tid i Børne og unge afsnittet. Idet både Christoffer og Christians forkundskab til Børne og unge afsnittet, og de andre samarbejdspartnere bestod af andenhånds fortællinger var der ikke risiko for, at de var i besiddelse af selektiv perception. Denne kunne være opstået af den socialisering der var til stede ved de respektive steder. De havde dog erhvervet sig en forforståelse af tværfagligt samarbejde gennem skolen, artikler og deres tidligere arbejde. 70

71 Vi valgte ikke at lade Nikolaj stå for nogle af de interviews der skulle fortages i Børne og Ungeafsnittet men at de skulle udføres af enten Christoffer eller Christian. Forskellen er at Nikolaj ikke skulle operer i det afsnit, hvor han havde erhvervet sig intime sociale bånd til respondenten end de andre der kommer uden fra (Ry Nielsen og Repstad 1993:20). Litteraturliste: (fælles) Kilder fra Bøger: Kommunal økonomisk styring - på det sociale område, 1. udgave, 1. oplag af Peter Bundesen m.fl. Hans Reitzels Forlag, 2011, København K. En Enklere Metode, Vejledning i samfundsvidenskabelig forskningsmetode, akademisk forlag, Ann Kristin Larsen, 1. udgave 1. oplag, 2010 København. Professionelle i Velfærdsstaten, Steen Juul Hansen, Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 1. oplag, København, Sociologi i Socialrådgivning og Socialt arbejde, Steen Juul Hansen, Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 1. oplag, Eriksen, T. R. og Jørgensen, A. M. (2005). Professionsidentitet i forandring. Forfatterne og Akademisk Forlag. Nu trækker vi på samme hammel! Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i kommunerne, Carsten Hansen, NBC Press, København, udgave 1. oplag. Faglighed og tværfaglighed af Morten Ejernæs, Akedemisk Forlag, 2006, 2. udgave, 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde, en grundbog, 1. udgave, 3. oplag, af Rikke Posborg mfl. Hans Reitzels Forlag, København K, Andersen, H., Brante, T., og Korsnes, O. (2007). Leksikon i Sociologi. Kbh.: Akademisk Forlag. Jerlang, E. (2009). Sociologiske tænkere. Kbh: Hans Reitzels Forlag. Jerlang, E. og Jerlang, J. (2003) Socialisering og habitus: Individ, familie, samfund. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 71

72 Wilken, L. (2011). Bourdieu for begyndere. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Larsen, S., Pedersen, I. (2011). Sociologisk Leksikon. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hansen, S. (2013). Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. Letland: Livonia Print. Internetsider af Fuldmægtig Rikke Møller. af university college lillebælt _Bourdieu?highlight=Pierre%20Bourdieu af Redaktionen, ved den storedanske.dk, 25/06/ dvilk%c3%a5r/identitet af Redaktionen ved denstoredanske.dk, 19/08/ af KL, Weidekampsgade 10, 2300 København S %A6gt/standardisering af Redaktionen ved denstoredanske.dk, 02/02/ af Redaktionen ved denstoredanske.dk, 31/01/ %20familiehuset%200%20-14%20ar af Børn- og Familiehuset, 5000 Odense C 72

73 R1 = respondent, I = interviewer. Bilag Interview med Socialrådgiver: R I: Hvordan arbejder i sammen med andre aktører? R1: Ja men altså, det er meget vigtigt at vi samarbejder omkring barnet. Det er også en del at lovgivningen og en del af i det hele taget etikken omkring at skulle arbejde omkring børn og familier. Der er mange aktører og samarbejdspartnere indover omkring en sådan familie og det starter lige fra dagplejemor, børnehavepersonalet og skoler og hvis der er sundhedsplejerske inden over, det er der jo altid, i hvert tilfælde når de er helt små og så følger de den jo op. øm så det kan man jo sige det er jo nogle af de naturlige samarbejdspartnere der altid vil være. Det der gør den store forskel det er syntes jeg, at øh jeg kan jo ikke være en flue på vægen hjemme ved de her forælder så jeg er faktisk dybt afhængig af de mennesker der er rundt omkring barnet, der ser barnet til dagligt. For at de kan give en beskrivelse af hvad oplever de. Jeg kommer måske på hjemmebesøg hos familien og snakker med barnet to, tre maks. fire gange om året og når jeg udarbejder en børnefaglig undersøgelse så har jeg måske to, tre samtaler med barnet af maks., maks. en time, tre kvarter, også afhængig af barnets alder og hvor meget det har lyst til at fortælle og snakke. Så jeg er selvfølgelig rigtig afhængig (02:11) samarbejdspartnere i forhold til det der er omkring barnet i hverdagen I: Kan du beskrive hvordan et samarbejde foregår. R1: Det er jo selvfølgelig altid sådan at øh, når der er en sag i børn og unge så skal vi jo som udgangspunkt til at starte med lave en børnefaglig undersøgelse og der indhenter vi jo et opmærksomhedsskema f.eks. fra en skole så der startet, kan man sige samarbejdet 73

74 allerede, på en eller anden måde der, at de udfylder og giver en beskrivelse af hvordan de oplever barnet. Det der kan være det svære sådan i eksempel i forhold til det, og det har jeg faktisk også undervist i tidligere ude på... ny uddannede lærer, der har jeg undervist dem i tavshedspligt fordi, at det man selvfølgelig ofte oplever især ved børnehaver, skoler, SFO det er de giver en masse informationer til mig, men jeg har tavshedspligt. Det betyder at jeg ikke må give de samme informationer tilbage igen. Så det er selvfølgelig nogle gange noget der kan være med til, at det ikke altid bliver et nemt samarbejde med skolen og med børnehaver og dem lige omkring opstartsperioden. Jeg opfordrer altid skolen til at hvis der er bekymring så opfordrer jeg de skoler jeg arbejder sammen med til at holde et møde. hvor vi, hvor de indkalder familien eventuelt også barnet afhængig af alder og problematik og de indkalder os og de kan man sige dem der er omkring barnet. Det var jo det der, altså jeg har fået af vide at det ikke helt eksisterer mere, det var jo det der var konceptet med vores dialog møde. Det var jo et projekt og en metode der blev startet op, kan man sige og det var jo netop for at inden de, f.eks. skolen skulle lave en underretning til os, så holdte vi det vi kalde et dialog møde. Og der fik vi en god snak. der var alle inviterede, der havde med barnet at gøre. Det kunne være det var PPR, det kunne være sundhedsplejerske og så blev vi inviterede med og forældrene blev inviterede med. Og så fik vi snakket om hvad er den reelle bekymring for det her barn. Og det var jo enlig som udgangspunkt rigtigt fint fordi, alt blev hørt, og jeg fik en masse informationer i sådan et dialog møde og det var enligt rigtigt, rigtigt fint. Det er jeg ikke blevet indkaldt til i de sidste to år tror jeg. Det er de gået, altså jeg holder stadigt, tidligere var det sådan da jeg arbejdede i Dalum, hvilke også var rigtigt fint, at man havde en distrikts skole man har tilknyttede, men man kunne også have flere distrikts skoler tilknyttede. Men fordi, jeg havde Tingløkke og det var så stort i forhold til Dianavænget og Heliosvænget, der var mange det var ikke nødvendigt at jeg havde andre skoler inden over Tingløkkeskolen. Men der kan man jo sige at der havde jeg et rigtigt rigtig godt og tæt samarbejde med skolen. Der havde vi noget der hed konsulentteams. Det vil sige at vi var ude på skolen, det kunne være hver fjortende dag eller en gang om måneden. Der sad vi til rådighed til lærerne altså hvor lærerne hvis de 74

75 havde nogle spørgsmål eller nogle ting de var i tvivl om, så kunne de lige komme hen og snakke med os. Der sad en PPR psykolog, en sundhedsplejerske og en socialrådgiver og som oftest også en fra skolen, leder af SFO eller viseinspektør I: Når man ikke har de her dialogmøder, hvad gør du så nu, efter de ikke er her mere? R1: Jamen nu kommer underretningerne elektronisk ind kan man sige. Nu bliver det jo sådan at hvis en skole er bekymret for lille Peter, så laver de en digital underretning og den sender de ind til vores digitale postkasse, som så fordeler det ud til visitation eller hvis der er en kendt sag, får den socialrådgiver selvfølgelig der har sagen, og ellers bliver den, går den ind til vores, vores vagt og visitation, der tager ud og afklarer lidt, og så finder vi ud af om det er en sag der kan ordnes ved, at nogle samtaler eller om det er en sag der skal en socialrådgiver på og der skal udarbejder en børnefagligundersøgelse på I: Hvis det nu er sådan en sag, hvor der skal en socialrådgiver på, hvordan indledes samarbejdet så med læren R1: Jamen, det er faktisk, jeg syntes faktisk at det er rigtig, rigtig svært. Jeg samarbejder ikke ret meget mere med skolerne I: Er der nogle årsager til det, udover at dialog møderne er stoppet R1: Jamen, altså jeg vil sige at det er jo også fordi at, at nu har det jeg fået et langt større område. Altså, jeg har sager både i Dalum, der hører inden under Tingløkke og jeg har også andre steder der hører ind under Dalum skolen. Jeg har ude i Bolbro og Tarup, altså jeg har lige pludselig, jeg kan simpelthen ikke, jeg kan ikke samarbejde med så 75

76 mange forskellige, selvfølgelige hvis der er, hvis det er massiv bekymring fra skolens side, så indleder jeg selvfølgelig ved at tage kontakt til skolen. Og vi får en snak og vi holder et møde med forældrene, ja I: Hvad så med andre end skolen, hvordan foregår samarbejdet der? R1: Jamen, man kan sige at øm, det er selvfølgeligt meget individuelt, men enligt som oftest så er det jo os som socialrådgivere, der så skal find ud af hvordan kan man bedst støtte denne her familie. Det finder man jo ud at ved at lave en børnefaglig undersøgelse. Der finder man frem til hvordan kan man støtte denne her familie. Og så er det jo at så visiterer vi jo videre, og dem altså, det kunne jo være f.eks. Familiehuset, som vi sam altså hvor vi siger at de skal i noget familie behandling og de har brug for nogle samtaler. Det kan være vi tænker at barnet har brug for en kontaktperson eller barnet har brug for en professionel kontaktperson, så visiterer vi til det. Hvis det er en almindelig kontaktperson, så har vi man kan sige sådan et lidt, jeg har mit eget arkiv, hvor jeg har en masse telefon nummer og navne stående. Hvor jeg så selv skal matche dem og så hvis det er en aflastningsfamilie så har vi vores familiepleje afsnit, der finder dem. Og hvis vi er helt ude i at det er en anbringelse eller på den måde så har vi også konsulenter der matcher det I: Er der nogle vejledninger, er det erfaringsbaseret, hvem man skal tilkalde i hvilke situationer eller der, der noget tavs viden, noget man snakker med en anden og så finder man frem til. Det er for at konkretiserer aspektet R1: Jamen, når vi laver denne her børnefaglige undersøgelse, så er, der tit ting der enlig sådan bliver jo problemerne meget mere tydelige hvad det egentligt er, så man får fornemmelsen af at det her er forældrene der skal arbejdes med, er det den retning vi skal gå, er det mere barnet vi skal. Det er selvfølgeligt også noget med alder at gøre, 76

77 også, jeg tænker ved mig der er det min mavefornemmelse der siger mig hvad der skal ske I: Det er dit skøn? R1: Ja, og det tænker jeg det, det kan jeg jo med så mange års erfaring. Jeg skal selvfølgelig indstille til det, til min teamleder. Det er ikke noget jeg selv kan sidde og sige det er det, det og det. Og det har jeg sådan set aldrig oplevet at de ikke har været enige med mig. Og hvis jeg er i tvivl, hvilke jeg selvfølgelig også nogle gange godt kan blive i tvivl om, hvad er endeligt bedst, er der det her eller er det den anden vej så har vi jo hver uge sags drøftelse i vores team, hvor vi jo er 8, der sidder i vores team I: Hvad består teamet af? R1: Det er otte socialrådgivere. Vi sidder 2 på hvert kontor delt op i Vest 1, Vest 2, Nord 1 og Nord 2, syd 1 og syd 2 tror jeg. Så er vi otte i hvert team. Vi bruger hinanden meget til sparring I: Et team består det så kun af Vest inden for din egen afdeling eller består det også af en fra de andre afdelinger? R1: Nej, det er faktisk, vi har alle sammen alle sammen det damme område. Det har vi ikke nu, men det er det der er tanken med det. Men det er sådan at der har været nogle af de andre teams der har været lidt belastet. Og hvor de har ligget og kørt med rigtig mange sager i forhold til hvad man kan nå. Og så, vi har Tarup og Bolbro som det område, og der er ikke kommer så mange sager ind som i nogle af de andre teams. Så det har været nødvendigt team lederne i mellem, der er en teamleder for hvert team, og teamlederne i 77

78 mellem har det været nødvendigt og bytte lidt rundt. For ikke at overbelaste et team, rigtigt meget. Men vi forsøger og, de forsørger og holde sig indenfor området. Og man kan sige at grunden til at jeg stadig har Dalum og sådan, det er jo fordi, at jeg har nogle sager, jeg har haft siden ja, altså. Og de bliver selvfølgelig heller ikke taget fra, altså der er jo ikke et skift, med mindre det er nødvendigt altså med et skift I: Jeg spoler lige ledt tilbage igen, med forhold til det med aktørerne. Hvordan foregår kommunikationen mellem aktørerne? Nu har du lavet en børnefagligundersøgelse og nu sender du dem ud i en indsats (R1: siger, Familiehuset f.eks.), hvordan foregår kommunikationen mellem dig og Familiehuset i denne periode? R1: Jamen, vi har selvfølgelig når jeg visiterer så har vi altid et opstartsmøde. Så starter vi med et opstarts møde hvor vi får snakket om, hvad har jeg at forventninger til denne her indsats, hvad har familien af forventninger og hvad har barnet af forventninger. Og så er det jo også som lovgivningen siger, når der opstarter en ny foranstaltning, der skal der være opfølgning inden for 3 måneder. Og det er som oftest vil jeg sige. Hvis det går godt, så hører jeg stort sikkert ikke rigtigt noget der de første op til 3 måneder. Men selvfølgelig hvis familie behandleren oplever eller dem der inde i Familiehuset oplever, at familien kommer ikke eller det her kører helt i den forkerte retning, så giver de mig selvfølgelig besked og kontakter mig med det samme. Men ellers er der opfølgning inden da og så er det jo inden for 6 måneder, at vi skal holde opfølgning. Og det er meget, altså ved nogle familie behandlere der har jeg meget kontakt, hvor de ringe og spørger om råd, hvor de ringer og spørge om har du haft kontakt til familien, jeg kan ikke lige, hvad skal vi gøre eller hvad skal vi ikke gøre Og ved nogle familie behandlere, dem snakker jeg ikke med, før der er gået de her 6 måneder. Jeg snakke selvfølgelig med familien, men det er ikke altid at jeg snakker med familiebehandleren I: Det vil sige at der er ikke noget med at de rapporterer fast tilbage til jer?

79 R1: Nej, det er kun at de laver en status tilbage til mig når det er tid til handleplansopfyldning. Det er også deres arbejdsredskabs. De arbejder ud fra handleplanen som jeg har lavet sammen med familien og familiebehandleren I: Nu har vi talt ud fra dit perspektiv. Hvis vi har en skole og Familiehuset i indsatsen. Er der fortilfælde eller noget der forhindrer at de kunne tale sammen, eller går det igennem dig R1: Nej, altså det kan man jo sige det er jo igen også at, har vi en familie der siger i må gerne tagekontakt til skolen, i må gerne tage kontakt der, i må gerne snakke med dem, så er det jo ikke noget problem. Og man kan sige at Familiehuset holder jo også netværksmøder, hvor de indkalder skolen og mig. Og det holder de også sådan to gange om året cirka, så indkalder de også alle relevante, det kunne også være bedsteforældrene der måske var meget inden ovre eller også en sundhedsplejerske igen der måske, eller egen læge, hvis det er en der er meget ind over familien, selvfølgelig skal det være relevant. Det kunne være en dreng der havde massive vægt problemer, så kunne det måske godt være at det var en læge der var inviterede med eller en sundhedsplejerske I: Når du siger inviterede med, er det nogle faste fysiske møder de er med til? R1: Ja, det er familie huset der afholder et netværksmøde I: Er der noget ud over det, hvis de skulle arbejde sammen om et eller andet ud over det

80 R1: Ja, jeg tænker jo, jeg har sikkert en del familie behandleren der har en god dialog med klasselæren f. eks. Hvor de lige har et telefon nummer. Det ved jeg, at nu er min ene sag der har kørt der har familiebehandleren og klasselæren, de har snakket samme cirka en gang om ugen. Og det har familien jo sagt god for. Det er jo det der er vigtigt I: Ved du hvorfor de har behov for at tale sammen i den periode? R1: Jamen det er på grund af pigen der er overladt meget, meget til sig selv. Og hun er kun 13 år. En pige og hun snyder både, snyder og snyder. Men hun både sin mor og far, siger til sin far, der bor et andet sted, siger hun jeg er i skole. Mor er sådan ude af hjemmet fra 7 om morgenen til 9 om aftenen fordi, hun arbejder. Og så har skolen jo været bekymret. Nej, hun er ikke kommet i skole eller hun er kommet i skole i tredje time eller, så der har de sådan jævnligt støttede op omkring det, ved at tage kontakt sidst på ugen og sige sådan og sådan har det været i denne her uge. I: Så nogle gange er det tilpasset til den unikke situation? R1: Ja det er altid tilpasset til lejligheden. I: Hvad skulle der til for, at det bliver et godt samarbejde med andre aktører? R1: Jeg tænker at det er vigtigt at der er respekt for hinandens faggruppe, holdninger og meninger og der er respekt for at vi ser tingene med hver vores briller på fordi det gør vi alt afhængig af hvad vi har med af uddannelse og erfaring. Og der vil vi have forskellige fokuspunkter for hvad der er vigtigt, tror jeg. Jeg kan faktisk ikke sige andet end at jeg har haft et godt samarbejde med de mennesker jeg sådan har samarbejdet med igennem tiderne. Netop ved at have respekt for hver deres faglighed og så selvfølgelig være lyttende i forhold til at jamen de forstår sig på deres område. Det jeg tit oplever, er sådan den med at de ikke kan forstå: Jamen hvorfor gør I ikke noget. I: Er det borgerens vinkel du her taler om? 80

81 R1: Det er samarbejdspartnere. I: Ok. R1: Altså, det er helt naturligt at vi har borgere der tænker: At der aldrig sker en skid. Det er klart, men vi har altså også rigtig mange samarbejdspartnere der heller ikke kan forstå: Jamen hvorfor I ikke noget, hvorfor anbringer I ikke barnet. Ja men det gør man jo bare ikke lige bare fordi han ikke lige kommer i bad hver dag eller ikke lige har madpakke med. Altså, der har jeg tit haft dialog med skolen om kan man sige jeg synes stadig vi har haft et fantastisk samarbejde, men vi har tit siddet i hvor de har sagt især i en sag jeg havde med to piger og der var simpelthen ikke nogen der kunne lide de her to piger oppe på den skole. Og de kunne slet ikke lide moren og det var sådan noget med at de ville ikke bade efter gymnastik. Og så kan du sidde til et møde jeg tror de sad otte mennesker rundt omkring bordet og så var der mig og så siger de: Altså de børn burde anbringes uden for hjemmet. Ja siger jeg så, men det gør vi altså ikke så må vi finde ud af hvordan vi kan samarbejde omkring de her børn alligevel får det godt for vi tager dem ikke væk hjemmefra. De kommer til at bo ved den der mor og det gør de indtil de bliver 18. Så hvis pigerne, de er lidt tykke piger, ikke alt for heldige piger at hvis de ikke vil i bad efter at de har lavet idræt så har det nok en grund fordi pigerne havde sagt til mig at lige så snart de går ind i omklædningen eller i brusekabinen så grinte de andre og kaldte dem: Tykke fede grimme Alt muligt. Og der tænker jeg at de piger er på 7 år og 9 år der tænker jeg at det gør ondt. Og det forsøgte jeg at sige til skolen. Altså så må I jo. Løs problemet! Enten lader pigerne være med at bade efter idræt, det er jo heller ikke verdens undergang eller også må I finde et baderum hvor de kan bade alene. Så de ikke bliver udsat for de her nederlag. Der har jeg tit oplevet den der med: Gør dog noget. Nej det er ikke os der skal gøre noget, det er os alle sammen i fællesskab, der skal gøre noget. I: Du var lidt inde på det i forbindelse med skolelærerne at der var begrænsning i forhold til feedback i forhold til tavshedspligten. R1: Ja hvis familien siger at de ikke ønsker, ja. 81

82 I: 24:28 Er det også noget der spiller ind på ikke kun skolen men også mht. andre aktører det der du siger med at der er en barriere i forhold til samarbejdet, fordi de ikke forstår at der foregår noget? R1: Jeg vil sige at når fx Familiehuset eller en kontaktperson er inde over er familien altid mere åben af en eller anden grund overfor dem, fordi, de kommer jo til at se det sande billede af den her familie uanset hvad. Der er det jo dem der ved mere om familien end det er mig. Så jeg har faktisk aldrig oplevet at familien har sagt at dem må jeg ikke snakke med eller dem eller vi må ikke samarbejde omkring den her familie. Det har jeg faktisk aldrig oplevet med dem jeg sådan har ansat fordi, det har jeg jo gjort i samarbejde med familien. Medmindre vi jo selvfølgelig er ude i noget tvang I: Hvis du får samtykke, er der så forhold der begrænser jeres handlefrihed i forhold til hvad I må gøre eller ikke må gøre? (25:29-26:29 OMSKREVET som jeg forstår spørgsmålet). R1: Altså, hvis familien har givet os lov til at udveksle oplysninger så tænker jeg at for mig er der ikke andre regler end min egen etik og moral. Og den har jeg altid med mig fordi jeg har altid den største respekt for de mennesker jeg arbejder med. Så jeg kunne selvfølgelig aldrig nogen sinde drømme om at udlevere sådan meget personlige oplysninger om en familie andet end man kan sige at noget der kunne være relevant for at hjælpe dem videre, men vi har ikke nogen interne retningslinjer eller noget der sådan stopper os som sådan i forhold til lovgivningen, når vi har tilladelsen, men selvfølgelig altid med bagtanke om at det skal være med respekt for familien. Så har de sagt noget i fortrolighed til dig så fortæller man det ikke videre. Nej. I: Jeg tænker også her på at du har notatpligt og det kunne jo godt være at de talte sammen med læren på skolen, hvordan håndterer man den situation? Er det noget du får at vide? R1: Ja det står i rapporten. De giver os sådan en beskrivelse af forløbet som er tæmmelig lang og detaljeret. R1: Der kunne sagtens stå at i uge det og det, kontakt til lærer hver anden dag. 82

83 I: Kunne der i forhold til udformningen af sådan en rapport kunne man snakke om hvor detaljeret den skal være? Har du for eksempel oplevet at nogle af dem er for detaljerede i deres afrapportering og andre gange er der forskel i kvaliteten af informationerne der siger for lidt måske? R1: Ja og det har jeg oplevet og det er måske også lidt det samme som med os socialrådgivere. Nogen laver en meget fyldestgørende børnefaglig undersøgelse og andre har fem linjer der lige kort beskriver, altså. Jo det er der. Det har der været stor forskel på. Og det snakker vi jo selvfølgelig også med dem om, med bl.a. Familiehuset om at hvis vi har en rapport der er alt for detaljeret også fordi den skal være læsevenlig fordi borgerne skal jo også læse den igennem. Og der går man død hvis man læser 45 sider. Selvfølgelig er det jo også godt for os at få de her små informationer altså nogle har jeg så også oplevet rapporter der har været meget overordnede hvor jeg sådan nærmest har tænkt at jeg faktisk ikke kan fornemme hvad de har lavet. I: Har du nogensinde oplevet at der er nogen der har været for detaljeret i deres rapporter, og at der andre gange er for lidt informationer? R1: Ja det har jeg igennem årene, og det kan man vel sige, at det lidt er det samme med os socialrådgivere, nogen laver en meget fyldestgørende børnefaglig undersøgelse, og andre har fem linjer, der lige kort beskriver situationen altså jo der HAR været stor forskel på kvalitet af de informationer vi har fået, det snakker vi jo også med dem om selvfølgelig, med bl.a. Familiehuset, hvis vi har en rapport der er alt for detaljeret, også fordi jeg tænker den skal være læsevenlig, for borgerneskal jo OGSÅ læse den igennem, og der går man død hvis man læser 45 sider. Men selvfølgelig er det også godt for os at få de SMÅ oplysninger, jeg har også været udsat for rapporter der har været så overordnede at jeg ikke har vidst hvad er det egentlig de har lavet de sidste 6 måneder? I: Er der så forskel på hvad jeres samarbejdspartnere finder relevant? R1: Ja der er rigtig stor forskel på hvad de nogen gange beskriver, i forhold til hvad jeg tænker er relevant. I: Hvordan bliver det håndteret i forhold til en handlings plan f.eks.? 83

84 R1: Jamen når jeg så har læst deres rapport og vi får snakket om den, og er forberedt, så er det vi holder et handleplansmøde, og så er det jo at vi sådan set gennemgår den rapport, og der kan jeg da godt nogen gange komme til at sige til dem det her med at: der er en RIIGTIG god beskrivelse af den her leverpostej mad, men for mig er det bare ikke relevant at der lige er fokus på MADPAKKEN, der her børn lider ikke nogen sult og ikke nogen nød, så jeg ville gerne havde at vi fokuserede på fritidsdelen, så barnet kommer ud og får et aktivt fritidsliv, og venner, og måske nogle fritidsaktiviteter at gå til og så er det at vi snakker om det på handleplansmødet. NOGEN familier vil gerne holde handleplansmøde med mig ALENE, bagefter, og det gør vi jo så også, det er alt afhængig af situationen. I: Når du sætter en indsats i gang, hvornår kommer det her handleplansmøde så? R1: Jamen som udgangspunkt skal jeg allerede havde udarbejdet en handleplan når jeg sætter indsatsen i gang, så der mødes jeg med familien, og når vi gennemgår den børnefaglige undersøgelse, så ser vi jo også på de punkter som jeg mener indsatsen skal hjælpe dem med, og der er det at jeg sammen med familien får lavet en handleplan, om hvilke ændringer vi gerne vil havde skal ske, for den her familie og det her barn, og den er så allerede lavet, og den bliver så sendt ind til familiehuset, og så kontakter de mig normalt efter 7 14 dage med et brev om: hej jeg hedder (opdigtet navn), jeg er familiebehandleren på den her sag, jeg vil gerne havde et opstartsmøde med dig og familien hurtigst muligt, vil du indkalde dem, eller skal jeg indkalde dem?, det er tit det deres breve går ud på, og det kommer selvfølgelig and på familien, nogle familier bliver utrygge hvis de får et brev fra en de ikke kender, som ikke er den samme som den de har talt med før, så er det måske tryggere at det er mig der indkalder dem, det mailer vi oftest lige frem og tilbage, og finder en dato hurtigst muligt, og så holder vi et opstartsmøde, og der snakker vi jo netop om de her mål der er lavet, i handleplanen, og familien fortæller hvad DE har af forventninger og så er det jo det der bliver arbejdet med de første tre måneder, og så er det når vi holder handleplansmøde eller opsamlingsmål, der snakker vi om hvorvidt de mål der var blevet lavet er de rigtige, måske er det kosten i stedet for fritidsdelen man skal fokuserer på, og tingene kan jo også havde ændret sig, og så justerer vi jo tingene hen af vejen. I nogle af mine sager kan jeg jo også holde handleplansmøder lige så ofte jeg vil, men lovmæssigt er det jo inden for 6 måneder. 84

85 I: Så nogle gange er du ude for, at en indsats vil holde et møde før de 6 måneder er gået? R1: Ja, det kan sagtens ske, men det er ikke ofte, men jeg tror at når det sker, inden for de her 3 måneder, så kan det forklares med den her honeymoon fase, hvis man kan sige det på den måde, familien vil gerne havde hjælp som oftest, nej nu FÅR vi hjælp, det PLEJER at gå lidt mere trægt i de sidste måneder ud af de 6, DER oplever vi til tider at de kontakter os om at, familien er ikke HELT så motiverede som de var i starten, det er nok fordi at mange familier tror, og håber, at så snart de får noget hjælp så ændrer tingene sig, det tager jo nogen gange, rigtig lang tid, før det gør en forskel, jeg har jo familier hvor familiehuset har været inde over i måske 2-3 år, men der skal vi måske også bare blive bedre til at side, hvis det ikke virker så stopper vi det, og det er den retning vi også er begyndt at gå i nu, syntes jeg, også ledelsesmæssigt, vi skal virkelig ind og kigge på hvad vi bruger pengene på, pengene ER der ikke altså I: Påvirker det så samarbejdet, eller tager de det pænt hvis i siger at i er nød til at prøve en anden indsats? R1: Det er forskelligt I: Er det måske forskelligt fra faggruppe til faggruppe? R1: Ja det er det faktisk fordi vores ene indsats de er jo, de har slet ikke været der, og og så er der er vores eksterne, (navn anomyniseret), det ER bare lættere at snakke med hende, end det er at snakke med en familie behandler, der har vi lidt af det der med at der skal være respekt for hinandens faglighed, men DE ved bedst inden for DERES fagområde, men, som socialrådgiver er man bare nogle gange nød til at skubbe lidt på, hvis man ikke syntes at der er sket nok ændringer inden for et stykke tid, der skal selvfølgelig VÆRE den tid, det er jo en balancegang, men jeg HAR oplevet, nogle år tilbage, at der ikke havde været kontakt til familien i 2 måneder, og der havde jeg det sådan, at det er bare ikke godt, når jeg har en foranstaltning så er jeg deres chef, og jeg har ansat dem til at udføre en opgave, det vil svare til at jeg ikke går på arbejde i 2 måneder. I: Fik du en grund til at de ikke havde kontaktet familien eller dig? 85

86 R1: Jamen grunden jeg fik var, at de havde forsøgt at få kontakt til familien, og havde været ude ved dem et par gange, og de havde forsøgt at ringe til dem et par gange I: Hvad med generelt med forskellige faggrupper, har du nogensinde oplevet forskelle på samarbejdet? Er der nogen der er lettere at tale med eller er der nogen der har større tendens til at de ved bedre end en eller er der nogen der er nemmere at samarbejde med? R1: Altså, jeg synes jo faktisk altid at de fleste jeg har samarbejdet med er nemme at samarbejde med jeg synes at der har været et godt samarbejde. Det er det der med når man møder at der ikke rigtig er forståelse. I: Hvad med psykologer taler de nogensinde psykologsprog, hvor man ikke kan følge med for eksempel, eller hvor man er nød til at spørge: kan du ikke lige sige det igen!. R1: Jo altså selvfølgelig vores PPR-psykologer også det kan godt være nogle gange at man sådan tænker, hvad pokker er det de sidder og snakker om og da skal man sådan lige sige, er du ikke lige sød at oversætte det til dansk fordi der sidder jeg som et stort spørgsmålstegn, men det gør borgerens altså også ved siden af mig, som et endnu større spørgsmålstegn men jeg tænker der er jo ikke mere i det end at jeg siger nu må du lige oversætte det til dansk og så griner de lidt af det. Altså plejefamilier, har jeg faktisk oplevet at de kan være svære at samarbejde med. I: Hvordan det? R1: Jamen jeg tror nogen gange i hvert fald dem jeg har samarbejdet med at de har lidt svært ved at forstå at det er os der er chefen. Og det er jo måske også igen lidt i forhold til det med skolerne, lærerne at de vil barnet det rigtig godt og de vil selvfølgelig det bedste for barnet. Det vil vi jo alle sammen, men det der jo er i det for os det er altså at der faktisk er en lovgivning også et eller andet sted bag, så nej jeg kan ikke betale dem både det ene og andet, det tredje og fjerde, og en dyr computer, og skiferier og cykler. Altså, der er nogle maksbeløb, standardbeløb der gælder for alle plejefamilier og ja børnene skal have samvær med deres forældre, men det skal de altså bare. Vi kan ikke bare sige hutch ud til højre med dig fordi det er faktisk en rettighed som ikke kun 86

87 forældrene har men faktisk også børnene har. De har en rettighed til at kende deres forældre, deres søskende, deres biologiske familie og det synes jeg simplet hen er forkasteligt at der er så mange især med plejefamilier, der forsøger simpelthen at nedbryde det, sabotere det, jeg ved ikke hvad man kan kaldet det. Og jeg ved godt at de gør det i den bedste mening fordi de oplever et barn der kommer retur der er frustreret, ked af det, der er øv, men det kan der bare være rigtig mange grunde til. Det behøves altså ikke at være fordi at forældrene ikke er gode forældre, eller at bedsteforældrene har været onde. Det kan også være fordi det kan være rigtig svært for et barn som ikke kan bo ved sine forældre eller der kan være rigtig, rigtig mange ting der gør, men den bliver bare tit ført over på at det er samværet. I: Når du så har anbringelsesfamilier er der så de samme opfølgningsregler for dem også hver tredje måned og halvårligt? R1: Ja. Det er lovgivningsmæssigt, der skal du føre tilsyn så du skal ud på stedet og se sådan fysisk. Før hen der kunne man gøre det hver anden gang, men nu er der tilsyn med barnet i plejefamilierne eller på opholdsstedet. I: Nu lagde jeg mærke til i forbindelse med anbringelsesfamilier som også er en indsats der tænkte jeg på at du talte meget om at plejefamilierne gerne vil have noget til deres børn altså ferie, computer eller noget materielt, hvorfor tror du lige at det er der hvor skoen kommer til at trykke? R1: Jamen jeg tænker at en plejefamilie er faktisk rigtig, rigtig dårligt lønnet i forhold til det arbejde de laver. Det kan selvfølgelig lyde af meget når man hører om en plejefamilie der tjener x antal, jeg har da også plejefamilier hvor jeg kan se at kontrakten lyder på om måneden, men man kan jo sige at der jo også skal betales skat af det og de får jo heller ingen form for pension så de skal også have indbetalt til en pension og til forsikringer. Der er mange ting at de også skal betale ud af deres løn. Og så er det jo et fuldtidsjob. Hvis du gjorde det op i hvor mange timer du egentlig arbejde som plejefamilie på hvad du så får i timeløn det kan man jo ikke vel fordi du skal være på 24/7. 87

88 Og der er mange plejefamilier jamen de har jo ikke engang at børnene kommer hjem på ferie, på weekend, der er jo nogen der har dem 365 dage om året. Og så er det jo selvfølgelig at de jo gerne vil byde børnene det bedste af det bedste, det vil de jo alle sammen og det kan da også godt være at vi som almindelige forældre hvis vi kunne ringe til kommunen og sige: hej kunne vi ikke lige få et tilskud til en cykel her, vi vil gerne have en racercykel til kr. - hvis vi havde muligheden så kunne det da også være at der var nogen af os der ville gøre det, det må vi jo blankt erkende fordi vi gerne vil give vores børn det bedste, men det prøver de så ved at kontakte socialrådgiveren fordi det jo stadigvæk er os der kan udbetale hvis det er til noget ekstra. I: Jeg sad og tænkte på om det er socialrådgivern der er mellemleddet hvor den forskellige kommunikation går igennem, ser du det som værende noget ultimativt positivt eller kan det også være besværligt nogle gange tænker du at forskellige aktører måske godt kunne samarbejde mere uden om dig? R1: Ja uden om mig, ja ville gøre det meget, meget nemmere. Jeg kan nogle gange synes at det er frygteligt at skulle være tovholder i alt. Og det tænker jeg faktisk fordi at det kan være sådan en lille ting som når familiebehandleren ringer så skal jeg lige ringe til skolen så snakker man oh ok så siger vi det så skal jeg lige ringe tilbage til familiebehandleren - nå siger I det? Okay. Altså, vi må blankt erkende at vi ikke har tiden til det. I: Er det lovgivningen eller skyldes det arbejdsstrukturen? R1: Ja det er arbejdsstrukturen fordi vi er tovholderen. I: Er det så noget man har oppefra eller er det noget der bare er opstået? R1: Det er bare noget der er opstået. Det tænker jeg er noget der er opstået. Og måske har vi heller ikke været gode nok til at opdrage vores samarbejdspartnere. I: Kunne man gøre noget der så? 88

89 R1: Ja det kunne man sagtens. Det kunne man sagtens snakke mere med dem om at måske skulle dialogen gå direkte i stedet for mig som mellemmand. I: Nu snakkede vi også om tavshedspligten før tænker du at den er som den skal være eller kunne man måske løsne på det for til gengæld at få et lettere samarbejde. Kan det være en barriere for samarbejdet? R1: Ja det kan det godt være. Jamen vi kan jo altid gøre brug af Retssikkerhedsloven 11 c, at vi indhenter uden samtykke. I: Ser du nogen gange at lovgivningen kan være en barriere for samarbejdet? R1: Det kan den godt ja. Men jeg tænker faktisk at hvis der ikke var den ramme i lovgivningen som der omkring det så tænker jeg faktisk at der jo er mange af mine kolleger som ikke har den samme etik og moral og syn på tingene som jeg har. Altså, der er vi jo også meget forskellige som mennesker. Og jeg tænker måske at det kan sgu være svært for nogen. Altså, det ville være svært for nogen tror jeg at begrænse sig lidt i hvad fortæller man egentlig videre og hvad holder man for sig selv og hvad er altså egentlig etisk korrekt og fortælle. I: Og det er nogen af dine overvejelser du har mens du sidder med den ene i røret og så 10 minutter den anden, frem og tilbage hvor du sådan ligesom sorterer i det? R1: Det gør jeg. I: Hvad vil der ske hvis samarbejdspartneren gør det direkte, uden om dig? R1: Jamen så ville det jo ikke være mig dem sorterer jeg ikke så meget fra sådan mellem to samarbejdspartnere. Mellem en PPR-psykolog og en skolelærer der ville jeg sige tingene lige ud. Det er mere det familien og børnene fortæller mig, den del. I: Ok. Der vil være nogle informationer som ikke vedrører i forhold til det de skal arbejde med. 89

90 R1: Men jeg tænker at det de sådan hver især det kunne de sgu lige så godt fortælle til hinanden fordi det siger jeg jo bare videre og der går måske endda noget tabt når jeg snakker med den ene og så inden jeg når at ringe til den anden så har jeg jo glemt 20 procent. Der går noget tabt. I: I forhold til det du siger der, er samarbejdet så formaliseret har I nogle cirkulærer i afdelingen i forhold til hvordan et samarbejde skal foregå? Eller foregår samarbejdet ad hoc? R1: Jeg tror bare det er ad hoc, jeg ved faktisk ikke om der ligger noget under Børn og Unge-mappen jeg har ikke været inde og kigge i hundrede år. I: Tror du at det kunne være en fordel for nogen nyuddannede at der er en vejledning? R1: Ja det tror jeg faktisk. Altså, jeg sidder jo i sådan en arbejdsgruppe hvor der netop er meget fokus på samarbejde fordi at der er mange af mine samarbejdspartnere rundt om her, både PPR og sundhedsplejesker og især familiehuse, ikke så meget de eksterne fordi det ved jeg jo kun når jeg lige snakker med dem, men i hvert fald så er det en arbejdsgruppe der foregår ude i SIBU altså ude i vores familiehus ude på Ejbykirkevej. Og det går altså på det der med samarbejde fordi der er mange af de andre der giver udtryk for at de ikke kan samarbejde med os, socialrådgivere her på forvaltningen. I: Hvor lang tid har den samarbejdsgruppe været der? R1: Jamen jeg er lige startet op på den. I: Er det helt nyt? R1: Ja. Og vi skal snakke om hvordan vi kan Vi har fået nogle midler til at lave et kursus en dag hvor der er fokus på samarbejde. 90

91 I: Hvad er argumentationen for at de ikke kan samarbejde med socialrådgiveren? R1: Det er meget forskelligt men der er mange især ude i familiehuset der følte at når de gik til socialrådgiveren og fortalte noget, deres oplevelse af familien, at de ikke følte at de blev hørt af socialrådgiveren at det ikke blev taget seriøst og at indsatsen så bare fortsatte uændret selvom de fx pegede på at de her 10 timer ikke er nok. Vi når ikke at rykke med den her familie med 10 timer om ugen. Så følte de ikke at de blev hørt eller de følte at de ikke kunne komme i kontakt med socialrådgiveren som ikke ringede tilbage. Jeg har også indtryk af at mange af mine kolleger der siger at de ikke gider at være til alle de møder det er de der netværksmøder i familiehuset. Ej vi gider simpelthen ikke! Vi gider simpelthen ikke, men det er altså mine nye kolleger. I: Er det en fordom eller tror du der er hold i det? I: Nu sagde du at det var nye kolleger. R1: Ja det er især mine nye kolleger og det har ikke noget at gøre med unge eller gamle. I: Er det fordi de føler at de er overbelastede eller er det i forhold til at komme ind i arbejdsopgaven? Eller hvorfor er det sådan? R1: Jeg tror at det er lidt af begge dele. Man kan sige at i den tid jeg startede ude i Dalum i 2001 der var der meget fokus på det tværfaglige samarbejde. For pokker der var fokus på det tværfaglige samarbejde. Vi var på hotel med alt inklusivt med PPR, sundhedsplejesker, de nærmeste samarbejdspartnere. Vi sad på samme gang som dem. Vi havde hvis der var et eller andet var vi lige nede og snakke med en PPR-psykolog eller du fangede lige en sundhedsplejeske. Og det var sådan dem man primært arbejdede sammen med. Også da vi arbejde med konsulentteams og skolen. Man kendte hinanden rigtig godt. Der blev postet jeg ved ikke hvor mange penge i de her konsulentteams. Der var coaching af jeg ved ikke hvor mange dage, sådan to dage ad gangen. Igen og så igen og igen. Der blev virkelig lagt vægt på det tværfaglige samarbejde og familiehuset var også med dengang i det her. PPR, sundhedsplejesker, familiehus og så var der os. Og vi 91

92 samarbejde og vi lærte at samarbejde. Jeg ved ikke om man kan sige det på den måde men der blev arbejdet rigtigt og der var rigtig meget fokus på det fra ledelsens side. Det var dengang. Så begynder de at flytte PPR ud i den ene ende af byen og sundhedsplejersken ud i anden ende af byen. Og nu har de så sat os ud i den tredje ende af byen. Og der kommer nye fokus. Jeg kan fortælle jer en ting hvis I nogensinde skal arbejde i Odense Kommune det er at hvis der kommer ny direktør så bliver og tro mig jeg har jo prøvet det ad nogle omgange jeg kan jo ikke engang huske hvad de hedder, de kommer jo og går simpelthen lige før man overhovedet når at sige hvem var det lige der var her. Så den ene kaldte vi for lange Lars og ham der var her sidste hed Strit. Jamen vi kan jo ikke nå noget som helst, men de ændrer jo når de kommer ind og så ham der var der på det tidspunkt i 2001 det var jo samarbejde. Nej så var det ikke vigtigt da der kom en ny direktør. Så var der andre ting - vi skulle spare vi skulle have fokus på. Så var PPR flytte og sundhedsplejersken var ved at flytte og dagplejen var ved at flytte, men så fandt man alligevel ud af hov der kom en ny direktør. Ej det er sgu vigtigt med det her samarbejde der skal være fokus på de her konsulentteams. Så brugte vi en masse krudt på det. I: Jeres direktør, hvad er det for en direktør du taler om her? Er det kommunaldirektøren? R1: Ja altså man kan sige at vi ærligt må indrømme at resten er sådan nogle marionetter. Politikerne har jo rigtig meget at sige derinde. Det er jo deres syn de giver videre til kommunaldirektøren som så bare giver det videre til alle de andre. I: Kan man sige at det tættere samarbejde som du har oplevet tidligere har haft en kvalitetsmæssig afsmittende effekt på sags arbejdet? R1: Helt sikkert det var meget bedre den gang. I: Hvis du skulle forbedre noget i dag i forhold til nu, hvad skulle det så være? R1: Altså, man kan sige det der også gør noget ved det i det hele taget er jo også at vi er spredt for alle vinde. Altså lad os komme tilbage til distrikterne, hvor vi sidder sammen fordi, det er bare nemmere at samarbejde omkring et barn og en familie, når man sidder 92

93 fysisk og tæt placeret. Man kender hinanden og alene det faktum, at man kender hinanden og at man lige går ned ad gangen og siger: (navn anomyniseret) kom lige her, skal vi ikke lige holde et møde, skal vi ikke lave en aftale. I: Har de politiske skift været positive eller negative? R1: Jamen nogen af dem har været rigtig positive og Strit, der var jeg ved at sige op, kommer og smider en bombe: Nu skal I alle sammen flytte. Lad os ryste posen. Ja ja men kunne du ikke tænke dig at høre på en med erfaring, der har været her i 13 år? I: Ved du hvorfor personen gjorde det? R1: Jamen det var han blevet bedt om. Han var blevet bedt om at skære ind til benet. I: Det er altså økonomi vi taler om? R1: Yes. Og nu har vi jo fået en ny og jeg kan ikke huske hvad han hedder fordi han er ny, men hans ideologi er at der skal mere tid til borgerne. R1: Politikerne har faktisk rigtigt meget at sige, hvem vi vælger der inde, det er deres syn på det giver de videre til direktøren, som så giver det videre til alle dem der er i kommunen. I: Jeg har lige et spørgsmål, er det ud fra din vurdering, i forhold til dette tættere samarbejde som du har oplevet tidligere, har det en kvalitetsmæssig afsmitning på sagsbehandlingen? R1: Det har det helt sikkert! det var meget bedre den gang. I: I forhold til nu? R1: Ja. I: Hvis du skulle forbedre noget i forhold til nu, hvad skulle det så være? 93

94 R1: Så skulle det være at vi igen havde ehhh, man kan sige at det der er ved det er, at det er spredt fra alle vinde, altså, lad os komme tilbage til distrikterne! Hvor vi sidder alle sammen det samme sted, for så er det nemmere at samarbejde omkring barnet og familien! man sidder fysisk tættere på hinanden, man KENDER hinanden, alene det faktum, at man kender hinanden! og at man lige kan gå ned af gangen og sige, hey kom lige her (til samarbejdspartner), skal vi ikke lige få snakket i et møde, skal vi ikke lige få lavet en aftale? I: For at spørge neutralt: har de politiske skift været positive eller negative? R1: NOGEN af dem har været rigtigt positive, og (person nævnes ved øgenavn) der var jeg ved at sige op! når man sådan kommer og smider en bombe, og siger: nu skal i alle sammen flytte! nu skal vi ryste posen! men hey, kunne du ikke ønske dig at høre noget erfaring fra en der har været her i 13 år? I: Ved du hvorfor personen gjorde det ( rystede posen )? R1: Det var han jo blevet bedt om, han var blevet bedt om at skære ind til benet, men nu har vi jo fået, jeg kan faktisk ikke huske navnet, han er jo ny, jeg er bedre til CPR. Numre, men HANS ideologi er jo fantastisk, det er derfor jeg stadigvæk er her, det er jo at der skal være mere tid til borgerne, mere i det forebyggende, den svenske model, det er DET de arbejder på problemet er bare, jeg tænker at jeg skal skrive en mail til ham, for jeg skal simpelt hen havde skrevet til ham at nu er han altså nød til at blive der de næste 10 år, for hvis han nu smutter om 2 år, så syntes den næste direktør at den svenske model den er dårlig, så nu skal vi tilbage til hvad ved jeg, så ryster vi posen igen. I: Ap pro pro kvalitet, for at vende tilbage til den tidligere måde du havde arbejdet på, hvis du skulle konkretiserer det i forhold til et eller andet sags aspekt, hvad er det så kvaliteten kunne være et udtryk for? hvis det bliver kørt mere sammen. R1: Jamen altså, jeg syntes jo tit at det, og det kan selvfølgelig være noget jeg bilder mig ind, for nogen gange er det jo altid bedre det der HAR været men, det var bare så nemt i forhold til et samarbejde omkring en familie hvor der var PPR, især med PPR der var involveret i forhold til skole delen, som oftest er PPR involveret ofte forbi der bliver peget på at barnet jo også er uroligt i skolen, ikke kan sidde stille, så er det PPR der er 94

95 en del af det, de er jo også inde over det kognitive, for at finde ud af om barnet er rigtigt placeret på skolen osv., og der var bare et, altså der kom til a hurtigere blev der gjort noget for barnet, det er måske den bedste måde at beskrive det på, man viste hvem man skulle gå til og det var nemt, jeg vidste hvem jeg skulle snakke med og der var man kendte hinanden, så gik jeg ned til min samarbejdspartner den gang, og så siger jeg: ved du hvad! den her dreng han skal simpelthen på (navn anonymiseret, men en specialskole), og samarbejdspartneren kunne sige; hvorfor syntes du det? og jeg kunne svare: vi skal lige snakke sammen, og når vi så havde snakket sammen så var vi da enige om at den her dreng skulle på (specialskolen), og jeg vidste at det var forældrene der ønskede det, så jeg følte mig måske lidt som barnets advokat, det vidste jeg at det var det, det var det rigtige, og det var det forældrene rigtig gerne ville, og det var det barnet gerne ville, og jeg kunne spørge: hvad skal jeg så gøre? og samarbejdspartneren kunne svare: du skal lige skrive en indstilling! og så sender vi den lige ind. Det gør man ikke mere vel, for nu aner jeg ikke, det er et eksempel, jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til længere fra PPR, for jeg ved ikke hvem der er PPR psykolog på en af de MANGE skoler jeg har rundt omkring, hvor jeg har et barn gående, og hvis jeg så finder ud af det, det kan jeg selvfølgelig finde ud af, så kontakter jeg jo PPR psykologen, og så krydser jeg fingre for at det er en jeg kender fra tidligere, for så kender man i det mindste hinanden, fordi jeg tænker faktisk at et samarbejde der er det godt nok også vigtigt at man kender hinanden, og at man har en tillid til hinanden, jeg tænker at det er rigtigt, rigtigt vigtigt at der er noget tillid, og noget kendskab, ikke at man behøves at vide, om de andre er gift og har fem børn men, det er sku bare vigtigt at man har noget tillid til hinanden. I: Lige et spørgsmål til den faglige vurdering, mener du så at fagligheden er gået lidt tabt i forhold den måde det kørte på tidligere? R1: Ja det kunne den måske godt gøre fordi, som sagt var der nemmere tilgang til andre faggrupper end der er i dag, altså nu når i er begyndt at spørge ind til alt det her så kommer jeg til at tænke på at, jag HAR faktisk ikke på samme måde det samarbejde som jeg havde tidligere, og der går selvfølgelig noget tabt fordi at deres viden jo også er vigtig for mig, i forhold til at kunne se nogle ting, altså vi skal jo også passe på at vi 95

96 ALTID ser det fra vores synspunkt, der KAN jo også være andre der har noget rigtigt at sige hehe. I: Når du siger det der, er det så fordi noget af din arbejdstid er gået fra at havde direkte med borgeren at gøre, til faktisk at finde ud af hvem jeg skal havde kontakt til? R1: Ja det er blevet meget mere administrativt, meget mere analyse og meget mere skemaer der skal udfyldes, og jeg vil ikke sige at det er nogen dårlig ting det med handleplansopfølgninger to gange om året, men det er jo alt så noget der gør, at jeg nok vil sige at vi gerne når op på 80% administrativt arbejde og 20% til borgerne. I: Og nogle af de 80% bliver de så brugt til at finde ud af hvem det er i den skole, som du skal havde kontakt til? eller sender du det bare ud til skolen, og så er det i den afdeling de finder ud af at det er DEN person som du skal havde fat i? R1: Altså hvis jeg f.eks. skal havde indhentet et opmærksomhedsskema, så sender jeg det bare til dem og så men hvis jeg har en familie på fem der f.eks. ringer så fortæller at lille Hans, han kan ikke gå i skole længere, han er så ulykkelig, så bruger jeg jo massere af tid på at ringe ud og finde ud af hvem er det så lige der er klasselærer der, ok 5d, så skal vi lige havde kontakt til ham/hende, og så hvornår ringer de tilbage, hvornår skal jeg ringe tilbage til dem, og kan jeg få et telefonnummer, ok hvem skal vi så havde med til det møde, vi skal nok havde en PPR psykolog med fordi, det kunne jo være sådan at det kunne være at barnet bare ikke skal VÆRE i det skole tilbud, måske skal barnet et ANDET sted hen, så ringer jeg ud til PPR og tænke HVEM skal jeg snakke med? jeg ANER det ikke, jeg NER det ikke længere. I: Var det lettere at udveksle informationer før i tiden? R1: Ja det var det jo, man gik bare ned af gangen, og der vidste man lige præcis at, hende der var tilknyttet DEN skole og, HENDE der var til DEN skole og HAN var til DEN skole I: Har du tænkt på hvor meget tid du bruger på det? I procenter? R1: DET er sku et rent gæt, det er nok 96

97 I: Jeg tænker også på at du må formulerer det specielt hver eneste gang, eller gør du det? I forhold til modtagerne. R1: Ja og det koster også noget tid, og det koster også noget tid i forhold til at jeg skal forberede mig før jeg ringer, fordi hvis jeg ringer til en jeg kender, så tager jeg jo bare røret og så hvis jeg skal havde fat i en PPR psykolog jeg aldrig har mødt før, så tænker jeg puhhh, så skal jeg havde argumenterne i orden før vedkommende overhovedet gider høre på mig, så skal jeg da bruge noget tid på lige at læse det hele igennem, husker jeg nu det hele, får jeg det hele med og, så det kan da nok godt tage 2 ekstra timer om ugen af min arbejdstid. I: Hvis man så skal ud og møde en ny PPR person, er der så i hvor høj grad skal du så tune dig ind på personen, hvis man kan sige det på den måde for at samarbejdet er oppe at køre? hvis det er en ny person hver gang, så kan jeg forestille mig at det kan være vanskeligt, oplever du det ved hver sag, at det er nye personer, nye faggrupper? R1: Ja det er det jo, det er meget forskelligt hvor ens grænser går, det skal være med respekt for hinanden, men det er det der med, hvornår overskrider man hinandens grænser, og hvornår kan man tillade sig at sige DET, og det syntes jeg at jeg bruger rigtig meget af min energi på, i forhold til når det er nogen jeg kender, men det kan man jo sige, det SKAL vi jo også kunne, jeg er jo også anderledes over for borgere jeg kender rigtigt godt, end jeg er over for en person jeg møder første gang, der er selvfølgelig også nogle flere forbehold, man skal afveje stemningen, det bruger man da også en del krut på, nogle gange kommer jeg også til at træde folk over fødderne, når jeg sidder med de der lærere, så snakker jeg meget om inklusion, inklusion. I: Det deres arbejdskultur, eller måske deres uddannelse der kan gøre det svært at samarbejde med lærerne til tider? R1: Det er måske nok deres arbejdskultur der skal ændres lidt på, de mener jo selv at de gør det de gør for barnets bedste, de ser de her børn hver dag, og de tænker deres, og hvorfor er der ikke nogen de gør noget ved det? og den der forældre der kommer og skælder ud hver gang osv., jeg kan godt forstå at de er frustrerede, de mangler er den der allround der er flere sider af samme sag, altså de mangler helhedssynet. I: Hvordan tænker du at man kan imødekomme sådan en udfordring? 97

98 R1: (stilhed) I: Ligger du mærke til ved lærerne, om der er forskel på de yngre og de ældre? ikke i forhold til alder men i forhold til dem der har siddet der i længere tid. R1: Det er faktisk dem der har siddet der længst, hvor man faktisk ikke skulle tro det, men det er faktisk dem der er værst, hvor jeg tænker at mange af de nyuddannede jeg tror at uddannelsen er blevet lidt mere peppet op, at den er blevet lidt mere fokuseret på samarbejde jeg havde faktisk nogle år hvor jeg underviste nogle nyuddannede lærere i tavshedspligt, hvor jeg fik en god snak med dem, om hvad ER tavshedspligt, og hvorfor ER det sådan at vi arbejder osv., og her virkede det som om at de lærere der var der faktisk fik en forståelse for, at det faktisk er rigtigt, vi kan ikke bare ignorere de her etiske regler der er her, og der er en lovgivning der siger og selv om de startede ud med at havde fordomme over for socialrådgivere, så endte det med at det sagde at det havde været helt rart at få hørt fra socialrådgiverne at i oplever også de der frustrationer om tavshedspligt til tider. I: Nu går jeg et stykke tilbage, men nu snakkede du om at der havde været mere tværfagligt samarbejde før, hvordan ser du det som værende nu? R1: Med alt det omstrukturering så er det, ikke samarbejde der har været fokus på de sidste år, det har været flytning, sammenligning og særligt budgettet, det er det jo stadigvæk, vi har ingen penge, vi bruger ALT for mange penge på børn og ældre! I: Hvad med i forhold til at du nævnte, at der var kommet mere fokus på fore bygning R1: Det er de begyndt på NU, det er ligeså småt i gang. I: Er der noget i fokus på, i forhold til at du siger forebyggende, er det så også noget med samarbejde? R1: Hmmm, ja det er det jo faktisk også, fordi tanken er lidt at man måske som sagt er det meget nyt men der bliver snakket om at socialrådgivere skal sætte sammen med familiebehandlerne, og måske sammen med en PPR psykolog. I: Hvad tænker du at ideen er med det?

99 R1: Jeg tænker at det skal være sådan et forebyggende team, jeg tænker at det er det der er tanken med det, med både en socialrådgiver og en familiebehandler i tæt samarbejde, som kan støtte op omkring familien, så det måske ikke bliver nødvendigt at igangsætte en decideret foranstaltning, så der er mere fokus på forarbejdning af problemet, med støtte. I: Hvad tænker du er årsagen til at man er begyndt at kigge på forebyggelse på den måde? R1: Det er økonomien, de mener at vi kan spare mange penge ved at bruge den svenske model, man kan tænke sig til at hver socialrådgiver får færre sager, og et fast beløb, og når man så har færre sager kan man havde mere kontakt med familien, og måske agere kontaktperson for barnet og på den måde få en bedre kontakt, lige nu har vi nogen og fyrre sager pr. person, men nu når man har færre sager, så kan man måske få mere kontakt med borgerne. Her slutter interviewet

100 Interview med Familiehuset: R2. R= respondent, I= interviewer. Før interviewet starter opstår der smalltalk I: Hvor lang tid har du arbejdet her? R2: Vi har været her i to år, men jeg har været som familiebehandler i snart syv år, knap syv år og jeg blev uddannet som pædagog i 98, så det er jo 100 år side. Jeg ser ikke sådan ud men det er 100 år siden. Jeg har i mange år arbejdet i SFO, i ti år og i mens jeg var der, så var jeg også i fritidsklubben og jeg var også i ungdomsklubben og jeg var også kontakt person. Jeg arbejdede mega meget den gang og så ville jeg rigtig gerne være familie behandler og det var jeg så heldig at få et job efter rigtig rigtig mange ansøgninger og så kom jeg herud. Jeg var i det gamle egetræ der ligger ude i Vollsmose og det gør så, at jeg i vores afdeling her er i en afdeling der hedder Familieflex. Og det er den type sager jeg har arbejde med faktisk hele tiden i de knap syv år, og det er længerevarende og kompenserende indsatser og det er for familier, hvor der er omsorgssvigt af alle grader misbrug af alkohol, misbrug af piller, misbrug seksuelt, vold, alt hvad man kunne forestille sig i den tunge ende. I: Er det hovedsaligt placeringer uden for hjemmet? R2: Nej det er det ikke, slet ikke fordi, det her er en dagforanstaltning og de er ikke anbragt når de er hos mig. Når de er hos mig er det en familiebehandlings indsats som gør at man helst skal forebygge en anbringelse. Det betyder selvfølgelig at nogle af de familier jeg arbejder med, ender det med anbringelser. Der er også nogle af dem ender med at komme til ATA, som er alternativ til anbringelse. Men langt de fleste sager jeg har, altså det er få tal der ender i de to kategorier, langt de fleste sager jeg har de er i denne her kategori af længevarende indsatser og vedligeholdende indsatser og det vil sige, vi arbejder med familier som har et udviklings potentiale, og som vil arbejde, det kan godt tage tid før de vil arbejde med dem selv. Men det er for ikke at anbringe børn og nogle gange gør vi ting for dem i en periode, det kan vi se, at det kan de ikke selv, og det er den 100

101 kompenserende indsats. Med det håb at vi arbejder individuelt med børnene og individuelt med forældrene og så håber vi at vi kan fører dem sammen og der er en god tilknytning på sigt. Nogle af sagerne er inde i op til syv til otte år og er vedligeholdende langt op i barndommen og nogle er inde i et års tid. vi får mange gravide sager også, de unge mødre og andre. Og denne her afdeling hedder 0 til 14 år, vil skiller jo ikke skarpt ved de 14, men vi får rigtig mange gravide, hvor vores søsterafdeling får 4 til 18 år får mange af de unge. Det er meget kort. I: Kan du beskrive samarbejder med andre aktører. R2: Hvis jeg nu får en ny sag og beskriver sådan et forløb, for at det vil give lidt mening for jer. Så bliver det indstillet fra socialrådgivningen og fra teamlederen, at det er ok denne her bliver indstillet til en indsats til en indsats i Familiefleks eller i Familiehuset, så får min chef den. Nogle gange indstiller de direkte til Familiefleks fordi, det er lidt tungt og nogle gange tænker de, at ah vi indstiller den til en almindelig Familiehus sag for så er den lidt billigere. Og så siger min chef så når han har kigget sagerne igennem, det her er tungere end tungt, hvis vi skal tage den så er det Familiefleks og så hedder det en fuld pakke, så hedder det ikke timer, så betaler de for en pakke der koster ca om måneden og det er minimum 16 måneder indskrevet. Og så derefter kan man gå ned i pakke størrelse en halv pakke, en ¼ pakke og udskrive og vi kan også gå op på 1 ½ eller 2 pakker alt efter hvordan det udvikler sig. Men socialrådgiveren siger ja til at der tager tid at skabe tillid og det tager tid og komme ind af døren i nogle familier og den tid skal vi have ellers vil vi slet ikke starte. Når det så er på plads så laver vi et indskrivnings møde som jeg inviterer til. Så inviterer jeg socialrådgiveren og jeg inviterer familien, hvis det nu er en familie som socialrådgiveren kender rigtigt godt, som har meget modstand på at komme herud, så kan jeg snakke med socialrådgiveren om vil hun følges med dem her ud, hvis de f.eks. har svært ved at komme her, vil hun ligesom tage dem med her ud, hun skal overgive fra hende til mig. Så det kan være en aftale. Det kan være rigtigt godt i nogle og i andre, tænker de, de kan selv kører herud. Det sådan lidt en fornemmelse. Så er der, det her indskrivningsmøde, der præsenterer socialrådgiveren opgaven. Hvad skal der arbejdes på, der er typisk mange, mange lange mål, rigtig meget struktur i hjemmet, forældrene må ikke slå, der skal gøres 101

102 rent, de skal komme i skolen, de skal komme i børnehaven, der er rigtig mange mål. Og når vi så har snakket om det, så snakker jeg lidt om, hvad er det her Familiehus, og hvad for nogle mål tænker jeg vi starter med, for vi kan ikke starte med 50. Vi starter med at lærer jer at kende og vi starter med at forsøge med at, i kan komme stabilt i skole f.eks. det kunne være et typisk mål. Så laver man en aftale om at mødes igen om 3 måneder og der følger man op. I: Er det handleplaner man laver der? R2: Nej, nogle gange så kan socialrådgiveren sige, aha når vi holder netværksmøde kan vi så holde det sådan, at det passer samtidig med handleplansopfølgningen, for så skal de ikke lave dobbelt arbejde og det kan vi selvfølgelig godt. Men jeg vil ikke sidde og lave handleplaner og jeg vil heller ikke bruge mit møde, på handleplan, selvfølgelig kan vi lave det sådan at det passer og så kan socialrådgiveren sidde og tjekke af og det gør de tit. Mål opnået, mål opnåede uh der varet noget tid endnu. Telefonen gik ud men der var en indkommende SMS. R2: Og der inviterer vi socialrådgiveren, vi inviterer skole, daginstitution, vi kan inviterer en sundhedsplejerske hvis det er relevant vi kan inviterer nogle ude fra psykiatri, hvis det er relevant der kan være rigtig mange samarbejdes partnere. I: Så det er tilpasset specifikt? R2: Ja, hele familien, hvad der giver mening. Og der kan være nogle gange holder vi et møder kun handler om mor og psykiatri, og så handler det ikke om skolen og så i et andet møde handler det om skolen. Og så en gang om året der er jeg forpligtet på at skrive en status. Det er en status på, hvad har arbejdet været i familien i det år det er, hvordan udvikler barnet sig, hvordan udvikler barnet og forældre sig sammen, hvordan er forældre forholdet. Er der nogle kontrol opgaver, hvad for nogle mål er nået, hvad for nogle mål mangler at blive nået, hvad er planen for arbejdet den næste tid. Den får socialrådgiveren så, det er den hun så eller han, bruger til at rette til efter, hvordan skal indsatsen være, skal den sættes op skal den sættes ned, hvad 102

103 skal den være. Der prøver vi at planlægge efter det kommer til at passe når de skal lave handleplans opfølgninger fordi, jeg skal lave en om året, men om jeg laver den i marts eller februar, det gør jo ikke så meget. Vi prøver at planlægge efter det passer med socialrådgivningen. I: Er det et lov krav eller er det bare sådan man samarbejder? R2: Det ved jeg faktisk ikke helt. I gamle dage stod der i vores papirer, indsatspapir det er en kontrakt der bliver lavet med socialrådgiveren. Der stå at vi laver to om året. Det er så blevet formidlet, for det tager lang tid at lave sådan en. Og der er nogle socialrådgivere der ikke har tid til at læse den, at hvis vi har et fyldestgørende netværksmøde så kan det gå som det ene status og det vil typisk være sådan et møde, det har vi par gange om året, og så en fuld status en gang om året. Nogle gange siger socialrådgiveren vi har brug for en fuld status nu fordi, vi skal overveje om de skal anbringes og så laver vi dem selvfølgelig. Men det er så det akutte og det er det man aftaler. I: Er der noget specifikt fra ledelses niveau, der har en indvirkning på, hvordan i samarbejder eller noget andet i organisationen, vejledninger eller er det noget man finder ud af stille og roligt, hvordan lærer i, kan man måske også sige, lærer i hvordan man samarbejder med de andre. R2: Det er, det er jo også noget med erfaring og gennem mange år. Man bliver jo lært op af dem der har været her i 100 år og dem der har været her i 100 år, som jeg også snart har været, vi lærer de nye op. Og så er der rigtig mange socialrådgivere vi kender, altså der er rigtig mange af de samme socialrådgivere som jeg arbejdet sammen med, da jeg var i Egetræet, som også henviser til det her Familiefleks nu fordi, jeg ved ikke om det er sådan måske får de også fordelt sager efter, du er god til at tage de sager der er særligt tunge, og så er det dem jeg kommer til at samarbejde med. Det er ikke altid de samme, men mange er, det er ofte relativt nemt, der er mange af de samme jeg har sager med. Men selvfølgelig den status og sådan nogle ting det kommer jo, fra ledelsen. Det er også noget ledelsen holder møde med socialrådgivningens ledelse om. Hvad for et niveau kan vi lægge os fast 103

104 på. Der har været noget turbulens fordi de rigtig gerne vil have er status inden hver handleplan opfølgning. Og det vil vi ikke lave for det tager for langt tid. vi vil godt lave er notat, det vil sige en side eller noget i den stil, oftere, hvis socialrådgivningen har brug for det. Og vi kan også aftale i nogle sager at, jeg har f.eks. haft nogle baby sager, hvor vi aftale, hver uge så skriver jeg et notat, eller hvert måned skriver jeg et notat fordi, den hele tiden ligger på vippen anbringelse, ikke anbringelse, anbringelse, ikke anbringelse, og når det ligger sådan der som vores tit går så skal man være meget tæt i en periode, så det er også sags forskelligt. Med selvfølgelig der er nogle fra socialrådgivernes top, der siger vi vil ha, og så siger min ledelse det skal du ikke, det har vi ikke tid til. I: Ser du det som en fordel eller en ulempe, at man har et personligt kendskab til nogle af sagsbehandlerne? R2: Det er generelt rigtigt godt fordi, vi kender hinanden og vi mødes på gangen og jeg mødes når jeg er over i en anden sag i Birkeparken eller Egeparken, så ser jeg dem lige på gange, og så siger jeg lige, hvordan står den der lige og er du tæt på og komme i gennem med en kontaktperson eller ser det ud til at vi får flere timer eller gør det ikke. Og det er jo alle dag nemmere end at gribe knoglen og ringe til en af dem man kender end at skulle den bureaukratiets vej. Men selvfølgelig skal vi gøre det ordentligt og det gør vi også. Men det er meget nemmer med dem vi kender og det tænker jeg da at socialrådgivningen har det samme, at det er meget nemmer med dem de kender, det tror jeg. Vi lærer også de nye og kende, der kommer jo nye til hele tiden. I: er det et krav for at det bliver et rigtigt samarbejde at man kende hinanden? R2: Nej, det er ikke et krav, bestemt ikke et krav fordi, jeg har også mange jeg stort set ikke kender, hvor det bare flyder og hvor der ikke er specielt komplicerede ting. Og der er jo også ny jeg lærer at kende hele tiden. Hvor man tænker, nej det er bare rigtig godt. Men der er da noget kemi i det nogle gange, det kan man jo ikke se bort fra, det er der jo også mellem mig og familierne. Der er jo også nogle gange vi vælger at sætte nye familiebehandlere på fordi, kemien er dårlig, og det kan vi jo 104

105 ikke, altså jeg kan være nok så professionel, hvis vi overhoved ikke svinger sammen, så giver det jo ikke nogen udvikling. Men der er meget skift i socialrådgivning, de skifter sags stammer rigtig tit. I starten kan jeg tænke, at det er pisse irriterende, men det er et vilkår, det kan jeg ikke gøre noget ved, sådan er det bare. I: Hvordan starter en ny sag? R2: En ny sag: så går det jo altid gennem ledelsen fordi, der er jo dem der sige ja, ok, den indsats vil socialrådgivningen betale for, og jeg uddeler opgaven til (navn anomyniseret) der skal tage sig af denne her. Så det går jo den helt klare vej kan man sige og de vil jo altid vende socialrådgivningen med deres ledelse så den vej ind eller skal den ikke og er den relevant. Der er ikke ret tit der er nogle der ringer og spørg til en sag, til mig, altså så ringer de til ledelsen. Men er det en vi har i huset så er det jo min opgave at informerer socialrådgiveren hver gang der sker noget i familien som har grundlæggende betydning for børnenes udvikling og trivsel og det kan være at far flytter eller det kan være at mor er indlagt på sygehuset eller det kan være at den store er i, eller har stjålet i netto og nu skal indover politiet, det kan være mange ting. Og det er altid en vurdering hvor meget skal jeg fortælle socialrådgiveren, for primært laver jeg mit arbejde, det er jeg bestilt til og jeg referer hvert ½ år og jeg referer hvert år. Men selvfølgelig skal jeg informerer når der er noget grundlæggende nyt. Så er mor og far skilt og flytter sammen i næste uge, det er ligesom, det er en familie, hvor det sker hver anden uge, så informerer jeg ikke om det. Men er det nu er de blevet skilt og det har vi ikke set før, godt så er de blevet skilt, altså. Det er altid sådan en gefühl, men grundlæggende, jeg skal informerer når der er noget nyt. Og de skal selvfølgelig informere mig hvis de vælger at indsatsen skal stoppe, af en eller anden årsag, eller skal de ikke informerer om en masse ting. Men det er klart at jeg får af vide hvis der kommer underretninger, så vil forældrene typisk fortælle mig hvorfor, hvis de har tillid til mig, at nu kommer der igen en underretning fra nabo eller skolen eller hvem det nu er fra, og ofte vil jeg også få af vide fra socialrådgiveren, at der er kommet end nu en underretning og det kigger vi på. Og så vil jeg også gå til forældrene, hvad er der i denne her. 105

106 R2:.. jeg uddeler opgaven til Helle der skal tage sig af den her. Så det går jo den helt klare vej kan man sige. Og de vil jo altid vende socialrådgivningen med deres ledelse, skal den den vej ind eller skal den ikke, og er det relevant. Det er jo ikke ret tit at der er nogen der sådan ringer og spørger til en sag, til mig altså så ringer de til ledelsen, men er det en vi har i huset så er det jo min opgave at informere socialrådgiveren hver gang der sker noget i familien som har grundlæggende betydning for børns udvikling og trivsel. Og det kan være at far flytter eller det kan være at mor er indlagt på sygehuset eller det kan være at den store har stjålet i Netto og skal indover politiet. Det kan være mange ting. Og det er jo altid en vurdering sådan hvor meget skal jeg fortælle socialrådgiveren for primært så laver jeg mit arbejde, det er jeg bestilt til og jeg refererer hver halvår og jeg refererer hver år men selvfølgelig skal jeg informere når der er noget grundlæggende nyt. Så er mor og far skilt og flytter de sammen i næste uge det jo sådan lidt, om det er en familie hvor det sker hver anden uge så informerer jeg ikke om det, men er det nu at de er blevet skilt, og det har vi ikke set før, ja godt så er de blevet skilt. Så det er altid sådan en gefühl, men altså grundlæggende jeg skal informere når der er noget nyt. Og de skal selvfølgelig informere mig hvis de vælger at indsatsen skal stoppe af en eller anden årsag eller så skal de jo ikke sådan informere om en masse ting. I: Ok. R2: Men det er klart, jeg får jo at vide hvis der kommer underretninger, så vil forældrene typisk fortælle mig hvis de har tillid til mig at nu kommer der igen en underretning fra naboen, fra skolen eller hvem det nu er fra og ofte vil jeg også få at vide fra socialrådgiveren at der er kommet endnu en underretning, og det kigger vi på. Så vil jeg jo også gå til forældrene: hvad er der i den her? I: Jeg tænkte på vi har hørt en del om dit samarbejde mellem huset her og socialrådgiverne og så tænker jeg på ud over det, er der andre aktører I arbejder sammen med? Hvem arbejder i sammen med og hvordan foregår samarbejdet? Kan du beskrive det lidt? 106

107 R2: Der er masser. Der er, daginstitutioner, vuggestuer, dagpleje, sundhedsplejesker, skole, psykiatrien, sygehuset, lægerne, jobsocialrådgiver. Det kan være alt, private psykologer, psykiatere. I: Hvem er det så der etablerer det samarbejde og hvordan eksisterer det? R2: Det er jo meget forskelligt - det jo sådan lidt svært at sige bredt for det er meget forskelligt efter hvordan det er, men typisk nu har jeg fx lige startet en ny sag. Der er fire børn. Der er to skolebørn og der er en der skal i vuggestue og der er en der går i børnehave. Så kontakter jeg skole ogspærger: Vil I mødes med mig. Jeg vil gerne fortælle at jeg er på sagen jeg må jo ikke fortælle altmuligt om sagen, men jeg kan fortælle at jeg er på sagen og er der nogle ting, nogle bekymringer, så er I velkommen til at ringe og vende det med mig, men inden I gør det så skal I sige til forældrene: I ringer til mig om det der, ellers må I ikke snakke med mig. Og så siger jeg til forældrene at hvis jeg bliver ringet op om noget er det så i orden at jeg samarbejder med skolen. Og det siger langt de fleste ja til. I: Er det samtykke? R2: Ja. Og hvis ikke de siger ja så vil vi lave et samarbejdsmøde hvor forældrene er med og sidder der. Og jeg vil ligeledes kontakte vuggestue og børnehave og sige: Nu er jeg her. Og min opgave er lige nu altså det der er relevant for dem at vide, at børnene skal komme stabilt eller de skal have sunde madpakker eller det kan være mange ting. Og så vil jeg så informere dem om at jeg vil indkalde dem til de her netværksmøder og det vil være rigtig dejligt hvis de prioriterer dem hvis det er muligt og om der er nogle tidspunkter jeg skal tage hensyn i forhold til dage hvornår møderne skal ligge. Og på den måde så kommer det jo også i spil efter hvad der er rundt om de her forældre. Der er rigtig mange forældre i min gruppe som har diagnoser, nogen har det jeg sådan det jo ikke helt fagsprog, men i daglig tale i huset kalder en psykiatrisk overbygning af en eller anden karakter. Jeg kan godt have en tanke om hvad det er, men jeg er ikke psykolog så den holder jeg for mig selv, men der kan være nogle gange at de skal udredes i psykiatrien. Det kan også være at de skal ind over Incestcenter Fyn. Det kan også være at de skal ind over noget alkoholbehandling. Det kan være rigtig mange ting. 107

108 Så jeg kan jo ikke gøre det bag forældrenes ryg og det gør jeg i øvrigt heller aldrig så jeg vil aftale med forældrene om jeg må tage kontakt til dem her. Og rigtig tit så har forældrene brug for at jeg tager med fordi de har svært ved at komme i gang og så kan jeg være med til nogle samtaler i starten og så kan de på sigt selv tage der ind. Så det er jo rigtig meget herfra rigtig tit. Der er også nogle forældre der siger: Jamen jeg går ude hos en psykolog og det kører bare og det skal du ikke blande dig i. Så må jeg respektere det og så kan jeg ikke ringe og sige noget til den psykolog. Og det er jo sådan at det er. Så det er sådan spillereglerne for det, men der er jo rigtig mange i det her som går i behandling af al mulig slags. Og jeg bliver rigtig meget involveret i hele palletten tit. Og det er ikke noget problem. I: I forhold til det du siger med de mange aktører, er socialrådgiveren så involveret i alle typer møder? R2: Socialrådgiveren er primært kun inviteret til netværksmøderne, hvor vi samler op. Og typisk så vil jeg gøre sådan en lille status og sige, siden sidst der er moren nu i medicin for depression for eksempel far er startet i alkoholbehandling og dialog mod vold hvis vi er ude i sådan noget børnene er kommet familieklasse, eller hvad kan der nu være. Og den lille er startet til talepædagog og hvad kan der nu være rundt om bordet. Så vil jeg lige opsummere, hvor er vi nu. Hvad for nogle punkter er der til næste møde vi skal arbejde videre med. Så får socialrådgiveren også et indblik i at ok jamen der er styr på dem her og dem her arbejder vi med. Så socialrådgiveren er ikke med til alle de andre møder. Det er jo mit arbejde at klare det. I: Ja. R2: Og så kan jeg melde tilbage og sige at ja, mor er rigtig ustabil vi tænker at hun har været over psykiatrien akut nogle gange, nogle weekender og vi tænker at der er noget her der skal videre med så det arbejder vi videre med. I: Ok. 108

109 R2: Så kan der nogle gange være at jeg skriver at det er så ustabilt lige nu at vi må se om det går eller om vi er ude i noget aflastning, eller så socialrådgiveren også kan være forberedt på ok, hvis de nu vælger at indlægge hende i længere tid så skal vi have fundet en løsning. Hvis det er noget jeg kan fornemme er på vej så kan jeg godt have en lidt tættere dialog om at måske skal I finde på noget snart. I: Så der er nogle gange hvor det er nødvendigt kan man sige at inddrage socialrådgiveren? R2: Jamen det er jo primært til netværksmøderne eller så er du jo i daglig kontakt hvor jeg så mailer frem og tilbage og lægger ind på sagen at der er et notat nu om at nu går det den her vej og vi må se hvor langt mere ned ad bakke kan børnene tåle det går. Eller hvad det kan være. I: Jeg hiver dig lige lidt tilbage igen i forhold til det der med at du sagde at der var nogle andre aktører du tager med ind i. Det kan jo godt være en indsats. Er det noget I har beføjelse til selv at sætte i værk? R2: Hvad for en indsats skulle det være for eksempel? I: For eksempel hvis der er et eller andet med at de skal til psykolog eller noget andet uden for huset? R2: Jamen jeg kan ikke sætte det i værk for jeg har ikke penge til det. Så skal det søges ved socialrådgiveren hvis det er den vej. Nogen, vil jo selv hvis de har mulighed for det betale og gå ved egen psykolog. Det kan jeg ikke blande mig i. Og det er rigtig svært at få penge til psykolog, det skal lige siges. I: Jeg tænker mere i forhold til hvilken vej I går hvis det er en ny indsats I skal have? R2: Hvis det er en ny indsats der skal bevilges så skal det over socialrådgiveren der skal bevilge det. 109

110 I: Er det så hver gang det er ud af huset? R2: Nej det kan også være internt i huset. Vi har forskellige efteruddannelser her i huset. Jeg er for eksempel uddannet spædbarnsterapeut og er ved at tage en efteruddannelse i theraplay lige nu, så jeg vil nogle gange få nogle indsatser enten i mine egne familier eller i de andres familier hvor de siger at her og lige nu vil det være rigtig godt med et forløb om spædbarnsterapi til et barn og det skal bevilges særskilt det er ikke en del af vores pakke. Så enten spørger vi socialrådgiveren: Vil I bevilge det? Vi har de her argumenter, ja tak nej tak. Rigtig tit bliver det bevilget, men ikke hver gang. Og andre gange i den her Familieflexordning jeg har der får vi et antal timer og så har vi stor metodefrihed så vi kan sige tit til socialrådgiveren at vi vælger at tage så og så mange timer ud og bruge til det her forløb kunne du tænke at det kunne være ok. Og tit så vil de sige at det vil være rigtig fint, men i resten af mit hus er det sådan at sagerne er på to timer om måneden eller fire timer om måneden og da er det klart at man skal bevilge ekstra hvis der skal ske en anden indsats. Det kan også være et samtaleforløb med mor eller det kan være par-samtaleforløb her i huset at der skal bevilges særligt til, men i Familieflex der har vi ret mange timer og dem kører vi så lidt selv rundt med hvordan vi synes at det passer. Og der kan vi nogle gange stå i en situation hvor vi ønsker flere timer. Det kan vi tit. Og vi kan også rigtig tit få afslag på at det får vi ikke. Og så er det sådan det er. Nogle gange må vi så ind og sige med leders hjælp at hvis ikke vi får flere timer eller hvis de skærer ned på timerne det er vi meget uenige i så vil vi faktisk lave opgaven fordi så synes vi ikke at vi kan stå inde for kvaliteten og så må de overveje om de vil købe det ude i byen eller gøre noget andet. Der kan man også komme til. Det er jo med min leder og med socialrådgiverens leder. Det er jo økonomi tit og det kan jeg jo ikke kæmpe imod. I: Jeg sidder og tænker på samarbejdet mellem jer og socialrådgiveren og andre aktører - kan der være nogle barrierer som besværliggør arbejdet? R2: Altså langt hen ad vejen så er det ikke det store problem. Altså, det synes jeg egentlig ikke at det er. Vi øver os i og jeg personligt øver mig i agt når jeg skriver noget nogle gange synes jeg at det er rigtig nemt at ringe fordi det er så uformelt. Der er jo ikke skrevet noget ned, vel. Altså, jeg har ikke lagt mine ord på en bestemt måde. Jeg øver 110

111 mig meget i når jeg mailer og jeg ved at det er sådan vi gør nu at alt det jeg mailer det bliver lagt ind på sagen. Så jeg kan ikke maile noget med en mistanke jeg måske har eller en fornemmelse i min mave om at det også kan være at de drikker rigtig meget. Altså, det er facts der kommer på bordet og jeg skal kunne se familien i øjnene og sige: Jamen det er min mistanke. Jeg tror i drikker helt ad helvede til. Altså, hvis det er det. Jeg skal kunne skrive det ned og kunne se dem i øjnene så jeg kan ikke bare maile et eller andet og så en smiley og god weekend nedenunder. Det er ordentligt det som kommer ud og det skal jeg kunne stå ved og det skal komme frem i sagsakter når de beder om aktindsigt. Og det synes jeg faktisk er helt fair og synes også at sådan skal det være. Jeg ved ikke om jeg kan tale for alle i huset, men jeg tænker nogle gange kunne det have været sådan tidligere hvor man ikke gjorde det helt så firkantet at man godt kunne snakke lidt mere i korridorerne om noget. Det synes jeg faktisk ikke er hensigtsmæssigt fordi de har krav på en ordentlig behandling. Og man skal kunne stå ved det man skriver. Og jeg synes at det går ret let. Og det er også mange af de skoler som jeg samarbejder med det er jo ofte de samme af en eller anden grund. Det er jo lidt tilfældigt. Og så er det rigtig meget at jeg samarbejder om børn ud af skolen. Og det har jeg også været modstander af før for jeg mener at børn skal gå i skole og jeg synes at det er et mål at de skal gå i skole, men mange af de børn jeg har trives overhovedet ikke ovre i skolen og de er uden for døren rigtig meget af tiden når de er i skole. Så om de er uden for døren eller de er her ovre ved mig og har lidt kvalitet i to timer kan faktisk være ligegyldigt så jeg samarbejder meget med skoleledelsen og skolelærerne om at tage børn ud også pga. den nye skolereform. Og det fungerer faktisk godt fordi det havde jeg faktisk forventet at der ville være nogle problemer i. Det er der faktisk ikke. Altså, jeg synes generelt at meget af det fungerer, men det som kan pisse mig af hvis jeg kan sige det til diktafonen. I: Meget gerne. R2: Det kan være hvis jeg skal bestille en tolk for det kan være rigtig svært at få en tolk. Først når jeg skal lave en aftale så skal jeg måske bestille en bil. Vi har tre biler herude som vi slås om hvis jeg skal hente en familie. Bagefter skal jeg måske booke et rum, og det skal være en tid der passer i min kalender. Bilen skal passe, rummet skal passe, socialrådgiveren skal kunne og tolken skal kunne komme og familien skal have fri fra 111

112 arbejde hvis de har sådan noget. Hold da kæft der er meget der skal være på plads. Det kan tage lang tid nogle gange, men det er jo ikke ond vilje fra nogen. Det er jo bare et kalenderspørgsmål. I: I samarbejdet med andre aktører, lytter de til jeres argumenter når I kommer med noget eller vælger de at arbejde i en anden retning på trods af at I har en viden på et område? R2: Jeg synes faktisk at de bakker op rigtig tit. Der kan være nogle gange at vi har lærere og pædagoger med til møderne som er fyldt med frustration på egen arbejdsplads omkring ting der ikke kan lade sig gøre ligesom når jeg bliver frustreret over ikke at kunne få en tolk, et rum eller en bil eller noget andet. Så kan det fylde i mødet og gøre at de bliver trætte af at vi nu vil have dem til noget mere for ej hvor er der mange krav, men det er ikke det generelle billede og sådan en dag kan vi jo alle sammen have. Så generelt synes jeg faktisk at de lytter rigtig meget til det vi siger. Og de har også gode argumenter for hvis de tænker noget andet og vi skal være meget åbne overfor at de ser børnene i skolen eller institutionen er jo ikke det samme billede når jeg har barnet alene. Det er slet ikke det samme. Og nogle gange tager jeg over i skolen og børnehaver for at observere dem i et forløb for at kigge på hvordan er deres legerelation og hvordan kontaktes de voksne og det er langt de fleste skoler og institutioner også åbne overfor et sådan forløb. Fx hvis de siger at han sidder rigtig uroligt på sin stol ja men han har haft hånden op i fire timer nu og han bliver hele tiden overset til fordel for dem der råber højest. Jeg kan godt forstå at han bliver urolig. Så er det jo noget de lytter til. De har jo typisk ikke tid til at sidde og observere så jeg synes faktisk at det fungerer. Måske har I taget mig på en god dag. I: Har du så en idé om. R2: De har jo typisk ikke tid til at sidde og observere så jeg synes faktisk at det fungerer. Måske har I taget mig på en god dag. I: Har du så en ide om hvad det er der fungerer godt? 112

113 R2: Det er jo rigtig mange ting, der får det til at fungerer, selvfølgelig kemi er rigtig vigtigt, det ved vi alle, men respekten for hinandens arbejde er rigtig vigtig for jeg har EN uddannelse, og jeg ved rigtig mange ting om børn, og der er mange ting om lovgivningen jeg ikke ved en hat om, jeg gider heller ikke vide det, så når jeg tænker at det her er en rigtig god ide, så vil jeg havde lov at udfører det, så kan socialrådgiveren sige: det lyder godt men det har vi ikke råd til, eller det er en anden paragraf, så kan jeg sige bad luck, men det var en rigtig god ide at gøre sådan, det er ikke muligt, så må vi gøre noget ANDET, og det samme med lærende, pædagogerne eller i psykiatrien de har en viden jeg ikke har, og vi skal jo gerne stykke det sammen så det kan blive et bedst muligt løft for HELE familien, så jeg har IKKE viden på alle områder, de har de andre heller ikke, jeg skal bare kordinerer det, så jeg syntes det der med at man kan havde respekt for at vi har forskellige opgaver, nu kan det blive sådan lidt langhåret, men også respekten for at vi har en forskellig relation, for i mit arbejde betyder relationen alt! jeg kan ikke ændre noget i de familier, hvis ikke jeg har en relation vi kar arbejde i, og nogle gange kan der være en lærer der har en helt særlig relation til et barn, og så kan det være vigtigt for mig at havde læren med nogle gange, fordi det kan være trygt for barnet at, for så kan barnet være tryg ved at det her skal nok blive godt, når den her særlige person jeg kender er med så, altså respekt for at vores relationer kan være forskellige og børn kan havde relationer der betyder noget, til andre, jeg kunne ønske at det var til mig, men det er det ikke nødvendigvis, og det kan være lige så godt til en anden, ja respekt for samarbejdspartnerne. I: Jeg sidder og tænker på, det er så lidt i en anden retning, har du lagt mærke til nogle ændringer der e sket på samfundsniveau, eller organisations niveau der har gjort noget ved samarbejdet her i det seneste stykke tid, eller har det altid været sådan som det er nu? R2: Den grundlæggende respekt har jo altid været der, men der kommer jævnligt noget nyt, der kommer jævnligt besparelser og det sker jævnligt at nogen bliver flyttet over i en anden afdeling, der sker jo noget hele tiden, man er jo nød til at være ret innovativ her for der sker hele tiden noget nyt, og i de år jeg har været her, og i de ti år jeg var i fritteren, der skete noget nyt hver eneste år, men altså, fordi lederne sidder og finder på noget nyt, derfor betyder det jo ikke alverden for vores arbejde, der er oftest nogle 113

114 småting der blive ændret, men det grundlægende er jo det samme, så jeg bliver ikke så stresset af alt det nye, jeg tænker at mit arbejde er godt nok, det er godt nok det jeg gør, det er nogle små ting der skal justeres fordi nu bliver der bestemt noget andet, og det er jo småting i det store billede, så det generelle samarbejde behøver ikke blive så påvirket af det, det troede jeg skole reformen ville gøre, men det har den ikke gjort. I: Jeg går lige tilbage til noget andet, hvad med sparring hvis du har en mistanke, for hvis nu du får skrevet noget mistanke ind om, du nævnte selv noget med alkohol, og den kommer ind i notatet, og den borger ser det, så kunne jeg godt forestille mig at det kunne blive en hæmmesko? R2: Men jeg vil altid sige det, jeg vil aldrig skrive noget jeg ikke har sagt. I: Jeg tænkte på, hvis du skulle ringe til en af de andre aktører og tale med dem. Har i oplevet sådan noget lignende, har du haft en mistanke om ved en borger, hvor du har gået hen til personen og sagt: jeg har en mistanke om at du drikker, er det rigtigt? R2: Jeg spørger helt klart: hvor meget drikker du? så siger de: hvad mener du?, jeg siger jamen alle bliver tørstig, og som du selv siger, en enkelt øl skader jo ikke, det siger rigtig mange der drikker rigtig meget, de siger en enkelt øl skader ikke, så jeg vil gerne vide hvor meget er en enkelt øl for dig? helt konkret, hvor meget drak du i går?, de svarer Ehm en øl pr. halvanden time, jeg svarer ok jeg vil måske syntes det var meget, syntes du ikke det er meget?. I: Det vil sige du du R2: Helt konfronterende! men jeg kan ikke spørge sådan ved incest og vold, så får jeg en mistanke der er ret konkret, så går det via politiet, det går via socialrådgiveren, og så kører det ud i børnehusene, og sådanne sager har jeg også haft og så har jeg mundkurv på, og DET syntes jeg er svært men sådan er det nød til at være indtil sagen er travlet op, DET syntes jeg er noget af det sværeste for mig at arbejde i, fordi jeg har en viden, og barnet har fortalt mig at nogen har slået mig og pillet ved mig, og jeg må ikke snakke videre med barnet om det, jeg må bare sidde her ovre og vide det, og vi skal ses, og 114

115 barnet kan sidde og kigge på mig og tænke: hvorfor fanden siger hun ikke noget?, og så må jeg sige, jeg har sagt det videre og på et tidspunkt kommer der til at ske noget men, vi må ikke snakke mere om det nu, DET er svært, men det er nød til at være sådan. I: Jeg tænker på, du siger at i arbejder meget sammen med andre aktører, det kommer næsten her inde fra huset af, det må være en del inde i handlingsplanen, så længe i holder jer til handlingsplanen R2: Tit I: Er der nogen måde du sparer på med andre aktører ude fra? R2: Jeg sparer jo RIGTIG meget med mine kollegaer, det er jo også fordi at de sager jeg har, er VANVITTIGE tunge, og hvis jeg skal kunne hjem og sove om natten, og lade være med at tænke på nogen der er ude i det her, og sikkert for tæsk resten af dagen, ej det kan jeg ikke vide, men altså hvor de får ikke mad, og de har haft lys i 4 år, og de fryser, og de er syge, og der er ingen hjemme, og der, altså jeg kan liste rigtig mange ting op, som man tillader i Danmark, hvor mange af os tænker, det er fandme ikke i orden, nej det er det ikke, men sådan er det i Danmark, jeg sparer rigtig meget med mine kollegaer, og vi er altid i min afdeling to på en sag, fordi de er så tunge, så jeg sparer rigtig meget med min makker, så har jeg hver måned, fem timers supervision med en udefrakommende psykolog, i mit team, det er RIGTIGT vigtigt, for ellers kan jeg ikke være her ude i det, jeg kan heller ikke holde ud at se på det, der kan også være nogle gange at jeg vil spare med nogen, men så er det om noget helt specifikt, og jeg vil altid sige til forældrene: jeg ringer lige til Niels es lærer fordi jeg skal lige høre om det der i skolen som han fortalte mig om den anden dag, ellers også så har jeg en eller anden løbende aftale med forældrene om at jeg godt må ringe til lærende, og så siger jeg: jeg har snakket med Niels i går og han sagde sådan, var det svar på dit spørgsmål? I: Ja det var det faktisk, meget fyldestgørende i forhold til at du først kontakter borgeren og så spørg om tilladelse, og så dit eget synspunkt på det og i forhold til at du selv har mulighed for at sparer med herinde, jeg ved ikke, havde du noget? (rettet imod anden interviewer, vi var flere end 1). 115

116 I: Jeg sad lige og tænkte på, at det lyder som om at forældrenes samtykke, altså accept af hvad i sætter i gang er ekstremt essentielt, bliver det nogen gange en barriere? Er der nogen gange hvor man gerne vil sætte noget i gang, på trods af at forældrene er imod det? R2: Ja det er det, men det kan jeg ikke gøre noget ved, fordi hvis ikke jeg har forældrenes tillid og de har tillid til at jeg aldrig vil skrive noget ud af det her hus som de ikke har set, og de ikke er informeret om, OGSÅ når jeg skriver jeg bliver nød til at skrive, at jeg anbefaler at jeres barn bliver anbragt, jeg bliver nød til at anbefale det, og jeg syntes ikke der et fedt at gøre men jeg ved sådan og jeg ved sådan og jeg ved sådan, og jeg kan ikke blive ved med at forsvarer at det her er ok, for det er det ikke, så det bliver jeg nød til at skrive, og det gør jeg, i er velkomne til at læse hvad jeg har skrevet, og sådan er det, så må vi se hvad der sker, altså ja sådan er det nogle gange og det kan jo være træls, hvor jeg nogle gange kan tænke, hvis nu bare mor gør sådan her, hvis hun nu bare kunne sige ja til den alkohol behandling der, jeg tænker er nødvendig, men man kan ikke tvinge folk til udvikling, det er dem der skal udvikle sig, jeg kan ikke udvikle dem, de kan kun udvikle sig selv, og de kan udvikle sig selv, med mine forhåbentlige relationelle professionelle spørgsmål, og guidning, og støtte, men jeg kan ikke tvinge dem til udvikling, hvis ikke de vil, og jeg kan heller ikke tvinge dem til at sige ja til ting på deres børns vegne som de er inderligt imod, det kan jeg ikke, nogen gange kommer de her med armen vredet om på ryggen, med beskeden: nu siger i ja til familieflex, ellers så tager vi jeres børn, så er det jo ikke rigtigt frivilligt arbejde vel? så kan jeg godt bruge det meste af et år på at komme ind af døren, og så kan jeg stå ude foran døren ved dør telefonen, og ringe på og så siger de: hvem er det, jeg svarer: det er (navn anonymiseret) fra kommunen, de svarer: vi er ikke hjemme, jeg svarer: nej ok, tror i at i kan være hjemme i morgen hvis jeg kommer?, de svarer: først efter klokken 5 jeg svarer: fint så kommer jeg efter klokken 5 altså, de svarer: er vi hjemme Åse?, Åse (opdigtet navn) svarer NEJ!, altså det kan være rigtigt op ad bakke, men jeg kan ikke gøre noget før de lukker mig ind, og jeg bliver nød til at arbejde på at få tillid, og det nogen gange kan det tage et år, det gør det ikke altid og så er spørgsmålet kan børnene vente på at forældrene lukker op? hvis ikke de kan vente, 116

117 så skal de anbringes, men HVIS børnene kan vente på at mor og far er med så kan vi gøre det sammen, og det kan vi rigtig tit. I: Men sker der så noget, når i beder om en anbringelse f.eks., eller en anden indsats går det hurtigt nok? R2: Nej det gør det ikke, ja der sker noget, men det er en LANG lang proces, jeg ønsker ikke at anbringe børn, jeg ønsker absolut ikke at anbringe børn, der er absolut sidste løsning for alle, og det er ikke godt for børnene, men vis de har været her i mange år, og de er meget velbeskrevet med deres udfordringer, og vi når der til hvor jeg ikke kan finde på mere at gøre, vores PSYKOLOG kan ikke finde på mere at gøre, og jeg ved ikke det er simpelthen så dårligt det her, så ligger man det jo op til anbringelse, og så skal det jo igennem rigtig mange procedurer, og heldigvis skal det jo det før at de sætter en anbringelse i gang, og nogle gange kommer det til at veje på økonomi, så siger de: vi har ikke pengene til det her før januar, og lige inden jul er der jo slet ikke nogen penge, det er lettere at sætte i gang i januar end det er i december, sådan er det det er en LANG lang proces, og hvis jeg når der til, at jeg anbefaler en anbringelse, det er ikke ret tit, jeg tror jeg har haft to sager inden for syv år, så det er ikke ret tit, men hvis jeg når der til hvor jeg siger, jeg kan kun anbefale en anbringelse, så er det for mig RIGTIG lang tid for mig, hvis der går et halvt år eller et års tid før der sker noget, fordi der ER det gået så meget galt at de børn tager skade hver ENESTE dag, det er bare min holdning. I: Jeg tænker på, hvordan er samarbejdsprocessen i forhold til at du så har sagt: nu smider vi kortene på bordet, nu er der nød til at ske en anbringelse R2: (bryder ind): Eller der skal ske en anden indsats. I: (fortsætter): hvordan er samarbejdsprocessen så der? R2: Jamen samarbejdet er det samme, jeg kan jo ikke sige til skolen og sådan jeg holder jo kortene tæt på kroppen, så siger jeg til forældrene, det er det her jeg tænker, jeg kan ikke se en anden løsning, 117

118 f.eks. hvis der ikke sker nogen udvikling, og den udvikling der sker, er negativ, det bliver dårligere og dårligere og dårligere, og hvis forældrene ikke vil samarbejde, så kan jeg ikke altså det kan jeg ikke rede, så melder jeg jo tilbage til socialrådgiveren at, så har jeg ofte et rigtigt tæt samarbejde med socialrådgiveren omkring hvad gør vi så? og hun skal skrive tvang hvis det er det vi gør først ligger vi den op til en frivillig og snakker med forældrene om de kan bakke op om DET, og tit kan de jo ikke, det kan jeg godt forstå, det betyder ikke at vi ikke kan arbejde sammen med dem alligevel, og ofte kunne man tænke at de bliver så sure på mig at men det er faktisk ikke så tit, for de ved jo godt at og så må vi arbejde sammen om hvordan kan den bedste tvang se ud, og jeg må forberede dem på, hvordan kan det blive, hvordan kan i ønske at havde samvær hvis de bliver en institution, eller hvis det bliver en plejefamilie, eller hvordan kan jeg tage med jer ned og se nogle steder, hvad kan vi stille krav om, hvad kan vi ikke stille krav om, så bliver det jo sådan en proces, det betyder jo ikke at samarbejdet med socialrådgiveren bliver vanskeligere, der kan bare være nogen højere oppe is systemet der har bestemt noget jeg syntes er hat og briller, og så kan jeg jo gå tilbage til min chef at vis de beslutter ikke at anbringe den her, så vil jeg ikke arbejde mere på den, så skal der nogle nye øjne på, for jeg kan ikke finde noget i den, og så vil han sige at det skal der, ellers så vil vi slet ikke tage sagen, så må de prøve noget andet, ATA eller de kan prøve med noget andet, MEN det er rigtigt sjælden det sker, men det SKER selvfølgelig til tider. I: Jeg har et spørgsmål, i forhold til, i forhold til aktørerne, hvad tænker du specifikt udgør de største barriere for at et godt samarbejde kan fungerer? Ud fra et familiehuses perspektiv? R2: Der kan jo være nogen og det kan der være nogen gange nogen skoler der siger at det kan de ikke prioriterer, og det har vi ikke tid til, de har så og så mange børn, og så og så mange timer, og det har jeg respekt for, de har pisse travlt, men det er rigtigt ærgerligt hvis ikke der kan blive sat tid af til det, for det betyder at den her helhedsorientrede indsats der gerne skulle give den her familie et løft, og som skulle gøre at de kommer ud og kan klarer sig selv, og der er der som sådan også rigtig mange der kommer, den bliver bremset, og ikke kan få de bedste forudsætninger, 118

119 men så må vi jo arbejde under de vilkår der er, men det kan nogle gange være en hæmmesko, det kan også være en hæmmesko at daginstitutionen siger at det kan vi simpelthen ikke prioriterer for det har vi ikke tid til. I: Nu går jeg lige tilbage til noget vi snakkede om før, kan kemien imellem dig og en samarbejdspartner være så dårlig at et samarbejde kan blive vanskeligt? R2: Jamen det kan den, og det kan den jo også være mig og familien imellem, det er jo ikke anderledes, men nu har jeg jo mødt ret mange familier, jeg vil sige at jeg har endnu ikke meldt pas på nogen, der er endnu ikke nogen der har meldt pas på mig, men jeg er blevet FYRET mange gange, det er jeg, og så på mandag bliver jeg gerne genansat, når jeg kommer, jeg bliver rigtig tit fyret, og ofte fordi jeg har stillet irriterende krav, og irriterende spørgsmål, og sådan ER det, det er en del af pakken, men jeg er endnu ikke blevet sat af, af nogen, men vi har da i vores team nogle gange snakket om at, hvis jeg kan tænke: den her familie fuck nu er det mandag nu skal jeg ud til dem, jeg er ved at brække mig over dem, det kan de jo mærke det er ikke i orden, og hvis jeg får det sådan så må en anden gøre det, fordi det er jo ikke okay, så på den måde bestemmer kemien jo og det vil det jo også gøre hvis jeg skal samarbejde med en fra skolen, eller fra børnehaven hvor jeg bare syntes det er rigtig træls, eller fra socialrådgivningen, men det har ikke været sådan endnu, vi er jo professionelle mennesker så må jeg jo arbejde med det selv på en eller anden måde, hvad det er inden i mig der gør at jeg ikke kan tage ham der ovre, men selvfølgelig betyder det noget, det gør det da. I: Er der ikke noget oven fra der kan skabe barriere i forhold til samarbejdet med andre? R2: Jo der kan komme massere af ting der kan være besværlige, lederen kan tænke at nu syntes vi det e en god ide at gøre sådan her jaer det kan godt være, det er rigtigt fint, men det syntes vi ikke vi gør som vi plejer, men vi er lidt antiautoritære i mit team hehe, vi gør det vi syntes er BEDST! Og vores leder er med på at vi e ikke sådan lige til at rette ind, så han giver os noget frihed, så kommer arbejdet til at flaske sig SÅ fint hehe, vores familier er heller ikke ens, men selvfølgelig kan der komme nogle ting, og så må vi æde kamelen, og så må vi PRØVE det, og så må man nogle gange sadle om, og så det 119

120 gik ikke, vi må tilbage til noget andet, eller vi gøre noget nyt, jeg kan ikke lige komme i tanke om et eksempel, men der kommer da noget engang imellem, det gør der da I: Jeg tænkte på at, helt tilbage ved starten, der nævnte du noget med at i kører meget på erfaring når i arbejder, og at der ikke er nogle vejledninger i kan bruge, i forhold til hvordan man samarbejder R2: (bryder ind): det er der nok I: (fortsætter): Ville det gøre arbejdet nemmere, hvis det blev standardiseret, eller er det bedre hvis det er mere fleksibelt, som det er nu? I: Er det nødvendigt (med en vejledning)? R2: Altså jeg har de fleksible indsatser, flex står jo for fleksible indsatser, så jeg er meget fleksibel, men det er klart der er sikkert nok en håndbog et eller andet sted, hvor man i sin tid har aftalt de her retningslinjer, men jeg holder mig til, jeg kan kun snakke for mig selv, at vi jo har de her aftaler om, SÅDAN her er det med indskrivningsmøderne, SÅDAN her er det med netværksmøderne, SÅDAN er det med statusserne, det er de her aftaler vi har lavet, de bliver løbende reguleret, imellem vores ledelse og socialrådgivernes ledelse, og så kommer det ud, så får vi at vide at nu skal vi gøre SÅDAN, okay det prøver vi så at efterleve, så der kommer jo løbende noget om hvad man skal altså, og vi har sikkert nok også en manual gemt væk et eller andet sted om hvad man skal gøre I: Er det i forhold til forventningsafstemning? R2: Ja det kan det være, og regler altså, så at alle lovkrav bliver opfyldt, men det er klart, at rigtig meget lærer man af hinanden, det ligger på rygraden, så hvis jeg skal sige til en ny at, du skal gøre sådan og sådan og sådan, det kan jeg ikke bare sådan lige på en eftermiddag, det kommer henad vejen i sagen, derfor er det en stor hjælp at vi tit er to på en sag, en nyere og en gammel, hvis man kan sige det sådan, og så bliver man jo lært op den vej ikke? 120

121 I: Jeg tænkte bare på at i forhold til hvis man havde et kursus program når der kommer nogle nye ind, eller en oplæring, at det ville gøre det nemmere? R2: Jamen vi HAR en oplæring internt i huset, når der kommer nye ind, og en del af det er jo også i sig selv, hvordan samarbejder de med socialrådgiveren, og det store ord der skal gå igen, og som også skal gå igen når vi modtager en ny er respekt og så selvfølgelig tavshedspligt, omkring at vi ikke videregiver nogen oplysninger, og at der ikke kommer noget ud her fra som jeg ikke har sagt til dig, når jeg kigger faren i øjnene og siger: jeg syntes at du drikker for meget, og man så skriver andet, og så kan du være pisse sur og fyre mig, og så kommer jeg på mandag igen men der ligger sikkert en vejledning et sted, jeg er bare sådan en ikke- regelrytter, jeg gør hvad jeg syntes er rigtigt Her slutter interviewet. 121

122 Interview med Alternativ til Anbringelse: R3 R= respondent, I= interviewer. Før interviewet starter opstår der smalltalk I: Hvilke uddannelses- og arbejdsbaggrund har du? R3: Jeg har en baggrund som socialrådgiver. Jeg har siddet 10 år inde på en børne- og unge forvaltning inden jeg kom her og her har jeg været i 5 år. I: Hvilken arbejdsfunktion har du her? R3: Jeg er koordinator, det vil sige at jeg er tovholder, jeg er blæksprutte, jeg er den der sørger for at alt fungerer i forhold til de 4-5 familier vi har per koordinator. Det vil sige, jeg skal sørge for at alle dem der arbejder ude i familierne, der er jeg ligesom den, som er tovholder. Det er en koordinerende opgave den jeg har, men jeg er samtidig også ude og arbejde i familierne, men samtidig skal jeg sørger for at dem, der er ude i familierne også kan holde til de her opgaver og lever op til de opgaver de har fået stillet. I: Hvilke arbejde er det i laver i forhold til familien? R3: Grundlæggende går det ud på at give børnene en god nok barndom så en anbringelse kan undgås. Vi er et Alternativ til anbringelse. Vi sætter ind med alt det der er nødvendigt med indsatser for at det kan blive godt nok for nogle børn og bo hjemme. Der er ikke nogen fast manuelle for hvad der skal til i en familie, det afhænger helt konkret af den enkelte familie. Så kan vi sætte ind med alt lige fra hjælp til rengøringen, hjælp til madlavning få nogle børn i børnehave, i skole. Vi har altid kontakten til netværket og det professionelle netværk omkring børnene. I: Det vil sige stor variation i hvad der er behov for og sagerne? R3: Ja, hver familie er unikke og nogle familier har rigtig mange indsatser og andre klarer sig med færre, der er ikke nogen fast, alle skal ikke have rengøring. Vi kigger på, hvad er behovet i den enkelte familie for at vi syntes, at kan være godt nok for børnene, at bo hjemme og så sætter vi ind med den hjælp. Det er rigtigt at der er sværhedsgrader i forhold til familierne og nogle kan jo nogle ting og andre kan noget andet. I: Kan du sige hvordan i arbejder sammen med andre aktører? 122

123 R3: Helt aktuelt har jeg lige fået en familie her først i oktober. Der gør jeg altid det at jeg skal ud og hilse på familien, jeg skal ud og hilse på børnene. Jeg skal ud og vilde deres tillid og derefter får jeg deres tilladelse til og tage kontakt til det netværk der er omkring familien. Og i det her tilfælde der er det båden en vuggestue, en børnehave og det er to børn i skole. Jeg får forældrenes accept til at gå ud og sige, pænt goddag og sige at vi kommer fra ATA og hvad vores funktion er i familien. Jeg er stort set altid på Intrasom kontaktperson på forældre Intra-, som kontaktperson for børnene også, som supplement for forældrene. De får altid udleverede min mail og mit arbejdes nummer og får af vide at de kan ringe lige så tosset vi vil. I: Jeg tænker i forhold til, når et samarbejde det skal påbegyndes, er der så en ensartethed i forhold til hvordan det bliver påbegyndt eller, kan man sige i nogle sager er det en anden måde man påbegynder arbejdet med andre aktører. R3: Vi er tolv koordinatorer, jeg er sikker på at vi gør det på hver vores måde. Men som udgangspunkt skal vi have det formelle på plads først og det er familiens accept at vi går ud og tager kontakt til netværket og samarbejdspartner, den skal vi altid have sikret men hvordan kontakten etablerer, er forskellig og tror at de fleste af os tager ud og siger hej og får sat ansigt på hvem vi er. Jeg tror også at de fleste af os er på Intra- hvis der er skolebørn. Men hvor tit vi viser os ude i institutionerne, det er forskelligt eller hvad vi bliver brugt til. Som udgangspunkt gør jeg meget ud af at fortælle, at jeg er suppleant til forældrene. Jeg erstatter ikke forældrene, så det at man ikke kan få kontakt til hjemmet, f.eks. jeg er lige i dag blevet ringet op af en klasselærer med en elev i anden klasse. Han er stukket af, han har forladt skolen, de kan ikke får fat i mor, så ringer de til mig. Det er et eksempel på samarbejder, hvor jeg siger, det erstatter jo ikke, det vil sige de har jo en forventning om, at er du sød og give mor besked for vi kan ikke få fat i hende. Så jeg kan godt nogle gange være den der formidler beskeder videre. Jeg kan godt nogle gange være den der formidler beskederne, men så er det fordi det er afklaret, både med mor og skole at det er konteksten, at det er det vi gør. I: Kan du sige lidt om hvor mange der kan være involverede i et samarbejde? i en sag f.eks. R3: Der kan være mange. Det er lidt svært og sige, faktisk. Det er alt efter hvilke sag vi er ude i. 123

124 I: Er der nogen typiske aktører, man kan sige er mere aktuelle i nogle sager end i andre sager? R3: Ja, vi samarbejder altid med voksensystemet og SAF, hedder det stadig SAF? I: Ja, det mener jeg faktisk at det gør. Det gør det. R3: Altid SAF fordi, alle de familier jeg har, er forældrene på en eller anden måde på overførelses indkomst, så jeg har et samarbejde med en sagsbehandler i voksensystemet. I: Udover en sagsbehandler, hvad kunne så også være gældende R3: læge, tandlæge, psykolog, sygehus, pædagog og lærer. I: Er det så typisk, kan man sige, er det så typisk eksterne samarbejdspartnere eller har i også nogle her internt, altså som i gør brug af, som har en anden faglig baggrund? R3: Prøv lige og forklar det. I: Har i nogle f.eks. psykologer tilknyttet til stedet? R3: Ja, vi har vores egen terapeut. I: I har jeres egen, hvad er det for nogle R3: (navn anomyniseret) er også koordinator men samtidig terapeut og har nogle af vores børn og nogle af vores mødre i terapi. Hun er også her i huset. I: Så de indgår også i sådan et samarbejde? R3: Ja, hun er her i ATA. Så har jeg en sag hvor jeg samarbejder med i Familiehuset fordi, der er et af børnene der er tvangsmæssigt anbragt og der er støttet samvær. Så har jeg et samarbejde med den familiebehandler fra Familiehuset, som har det støttede samvær. Så samarbejder vi selvfølgelig med alle dem der sidder i Birkeparken, dem der er socialrådgiver for vores børn. I: Du siger, i har terapeuter, har i andre faggrupper ansat inden i ATA? R3: Vi er jo 12 familiekoordinatorer, i dem er der nogle, der er socialrådgivere, lærer uddannet og der er nogle der er pædagoger og den ene der også er pædagog, hun er så 124

125 også terapeut og det er så hende jeg omtaler, at hun har nogle af vores egne indskrevne børn i terapi. Hun kan ikke få sager udefra og få de børn i terapi. Hun er ligesom vores egen, så vi ikke visiterer børn i terapi andre steder, men at vi bruger ressourcer i huset. I: Jeg vil lige vende tilbage til, hvordan samarbejder i, i en sat i forhold til aktørerne. Du nævnte at du var tov holder og at det kunne foregå på forskellig vis, hvilke aktører der er indblandet i en sag. Men kan du sige i nogle sager hvordan i arbejder i mellem faggrupperne. R3: Og faggrupper mener du da dem der sidder i Birkeparken eller de andre steder eller dem på skolen. I: ja, f.eks. en pædagog, terapeut om hvordan de kommer ind i samarbejdet? R3: Altså, hvordan samarbejder vi helt konkret i en familie? I: Ja. R3: Som sagt, når vi først har været ude og hilse på, så ved de at vi er der. Og er der brug for kontakt til os, noget de syntes der er væsentligt at vi får af vide i forhold til barnet f.eks. så kontakter de os. Det er enten pr. mail eller forældre Intra- eller de ringer. Jeg oplever selvfølgelig der hvor der er stor bekymring, for nogle børn oplever jeg et hyppigere samarbejde fordi, en skole eller en børnehave, har mere brug for at tage kontakt til mig end de andre familier. Så der hvor bekymringen er stor for et barn der er der hyppigere kontakt fra deres side. Hver gang vi justerer en indsats, som har betydning for et barn i skole, så orienterer jeg skolen om at fra næste uge af, er det på det og det tidspunkt der læses lektier med ham eller et eller andet. Så skolen er også er informeret om, når der sker justeringer i de indsatser jeg har på det barn, bare for en orienteringsskyld. Jeg har en af mine drenge på sygehuset i dag, der har jeg også skulle orienterer skolen om, at han ikke møder i skolen i dag, fordi han skal på sygehuset med sin mor. Den besked kommer også fra mig. Hvad kan der eller være? Vi holder nogle gange netværksmøder. Jeg har brugt det i flere af mine familier men jeg gør det enligt fordi der er så mange aktører inden omkring, for simpelthen at samle alle og alle hører de samme beskeder og alle byder ind med hvad de kan forestille sig hvad der kan støtte den unge. 125

126 I: Hvor langt er der mellem eller er der et interval mellem, er det er vurdering hvornår netværksmødrene de bliver etableret? R3: Jeg har lige indkaldt til et i næste uge fordi, jeg tænkte at det skulle bare ske nu, og så er det mig der gør det. Så kan det være, at jeg har et behov for at holde et en manede efter. Det kan også være at der går et halvt år. Det kommer helt an på hvordan situationen er. Jeg har ikke nogen fastplan for at det skal jeg gøre, jeg gør alt efter behov, og der hvor det giver mening. I: Der tænker jeg umiddelbart, det kunne have noget med at gøre med tyngden i sagen, der afgøre om man skal have samlet trådene, i forhold til at der skal laves en indsats eller der er nogle informationer der skal videregives. R3: Ikke nødvendigvis nogle gange kan det også bare handle om at der er så mange forskellige indover og for nogle lunde og gøre tingene ens eller for at have det samme mål i sigte så kan det være nødvendigt at samle folk og lige sige hvad er status lige nu og hvad har du fokus på og hvad arbejder du med og er der noget vi andre har brug for, og så er det nogle gange nemmere at samles på et møde end det er at snakke i telefon. I: Er det for at undgå at man nogle gange kan komme til at arbejde ved siden af hinanden? R3: Ja, der hvor jeg har arrangeret det er der en stor frustration omkring et barn eller en elev, og så tænker jeg nu er vi nød til at samles og få lidt ro på tropperne. Fra: 14:39 30:00. I: Anvender i nogensinde Familierådslagning eller er I med der? For det meste er det familier, men jeg har været med jeg har været i Børn og Unge i praktikken, hvor der også har været folk altså ud over familien, der har været med til Familierådslagning for at få lidt styr på det. R3: Ja jeg vil sige at jeg brugte det meget, da jeg var sagsbehandler jeg har også taget den rigtige uddannelse dengang for mange år siden i Familierådslagning, men jeg bruger det ikke her. Det er jo fordi Familierådslagning det kræver jo at det er en myndighed, der ligesom er inde og sige god for de der aftaler, der er blevet lavet og vi er jo udførerdelen hvor vi er bestilt og vi har en handleplan som vi arbejder ud fra nogle 126

127 mål så det kan være lidt svært hvis men vi vil gerne deltage i en Familierådslagning hvis nu socialrådgivern synes at det kunne være en idé så deltager vi, men vi arrangerer dem ikke. I: Og bare for at få det med normale samtaler mellem sagsbehandler og andre samarbejdspartnere, det er vel telefoner, s og så møder i ny og næ? R3: Den familie jeg lige har fået indskrevet, der skriver jeg statusrapport efter tre måneder og når den statusrapport er gennemgået med familien og den er godkendt her i ATA så holder vi det første møde med socialrådgivern. Hun får rapporten tilsendt og derudfra der justerer hun jo sin handleplan i forhold til indsatsen. Så går der et halvt år igen før at der igen skal laves nye handleplaner og for at vi så sidder sammen igen. Så socialrådgivern kan sådan lidt trække sig tilbage når ATA er på. Hun har myndigheden og hun skal orienteres hvis der er underretninger eller noget andet, men hun kan sådan slappe af og sige at sagen er i gode hænder og ATA kontakter socialrådgivern, hvis der er brug for det. I: Du sagde at du havde koordinerende opgaver og du er i den udførende del og henvisning til andre aktører sagde du så også på et tidspunkt når du får en sag. Hvordan foregår det? Jeg tænker på må du gå hen i forhold til du får en handleplan der måske engang imellem er lidt tynd og måske andre gange fylder lidt mere alt efter hvor kompleks sagen jo er. Kan du selv gå hen og vælge hvilke nogle du vil tale med længere nede eller skal du først have gang i socialrådgiveren for at få lov til det eller hvordan foregår det? R3: Vi har jo metodefrihed og jeg må tage kontakt med alle dem jeg vil altså af aktører hvis det er dem vi taler om fordi der kan være et mål der hedder at Muhammed skal i bedre trivsel. Det er jo sådan et overordnet mål og det er dejligt når vi får nogle af de overordnede mål for så kan vi jo selv være med til at bestemme hvad vi synes hvad skal der egentlig til for at få bedre trivsel? Vi snakker jo med ham og mor om det, men hvad vil bedre trivsel sige? Og så kan vi sætte ind med alt muligt efter der. Og fx ham nu som jeg skal til netværksmåde med, der er det mig selv der har arrangeret det her netværksmåde, det er ikke socialrådgivern. Jeg har inviteret socialrådgivern med men 127

128 det er mig der har arrangeret det. Det er også mig der har kontakten til de der forskellige aktører, som du kalder dem omkring Muhammed og det tror jeg ikke socialrådgivern har nogen som helst idé om. Altså så vi tager jo kontakt til dem vi har behov for, for at hjælpe den her unge. UOO-vejledere er også noget vi samarbejder med. Det er også nogen af de der når man er færdig med folkeskolen og hvad skal der så ske? Og er der brug for nogle særlige indsatser eller noget særlig støtte så har vi et samarbejde med UOO også. I: Ok Lige i forbindelse med dette, hvor meget frihed har du, hvis der er et eller andet der koster penge? R3: Alt koster penge. Hvad mener du der? Til indsatser? I: Ja hvis det er en indsats der koster lidt mere end hvor der eventuelt er en grænse for dig. For jeg tænker også på at du indkalder en lærer eller en pædagog i forbindelse med Muhammed, så er der vel en eller anden grænse hvor det her må jeg ikke uden at jeg lige spørger højere oppe eller hvordan foregår det? R3: Jeg oplever egentlig aldrig at vi bliver begrænset af altså selvfølgelig går jeg ikke ud og køber et hus til en familie vel, men vi kan købe cykler til børnene, hvis det er det vi synes. Jeg synes ikke at vi er begrænsede sådan af at ting sådan koster penge. Vi skal have de faglige argumenter i orden og er det noget der koster mange penge så vender vi det altid i de teams som vi sidder i og vi vender det altid med leder eller teamleder, men fordi jeg har været på apoteket i dag og købe medicin til en mor som er højgravid og hun skulle lige have lidt ekstra, det skal jeg ikke spørge nogen om lov til. Det er bare et udlæg jeg laver og så får jeg mine penge igen så på den måde. Jeg skal jeg ikke stå ude på apoteket: Ej nu skal jeg lige huske at jeg skal ringe til Karin fordi jeg lige skal have lov til at købe noget medicin. Nej. I: Det vil sige at du sender regningen videre op til socialrådgiveren? R3: Nej. Når familien er indskrevet i ATA så koster det omkring kr. at have en familie indskrevet i ATA uanset antal børn. 128

129 I: Om måneden? R3: Om måneden. Og det vil sige at så er der ikke nogle regninger, der bliver sendt til sagsbehandler. Hun har betalt for en indsats. Det vil sige at udgiften, afholder vi. Og udgiften er jo min løn og alle de andre der arbejder derude. I: Jeg tænkte i forhold til netværksmøderne så forestiller jeg mig at du indkalder deltagerne som er tilknyttet sagen de bliver også automatisk indkaldt til et netværksmøde? Det er ikke sådan at nogen af dem tager vi ikke ind til netværksmødet, eller hvordan? R3: Alle der er relevante. Og skoleinspektøren hun sagde til mig: kunne det være en idé at hun også deltager? Fint, gør det. Så siger jeg ikke nej. I: Ok. R3: Lad hende være med også. I: Og du sagde også at det var dig der tog initiativ til netværksmøder, det var ikke socialrådgiveren? R3: I det her tilfælde er det mig. Ja. Jeg har holdt en anden familie, som jeg også havde. Der er det også mig der har holdt netværksmødet, hvor jeg inviterer socialrådgiveren med. I: Ja Er det noget i har fået besked på eller har det altid været sådan, fordi så vidt jeg har forstået så skal man forsøge at finde ressourcer i netværket på netværksmøder. R3: Ja. I: Er det noget, hvad kan man kalde det erfaringsbaseret eller er der en metode eller en vejledning eller noget andet ovenfra, der gør at det er et krav, kan man sige? 129

130 R3: Med netværksmøder? I: Ja, at man skal finde ressourcer i netværket, hvis man kan. R3: Den familie som jeg havde tidligere, hvor jeg hold netværksmøder var der nemlig et stærkt netværk omkring og der havde jeg brug for at holde netværksmøder. For der var en moster som havde gode ressourcer, der var en mormor som var meget på banen. Den familie hvor jeg skal her i næste uge, der er intet netværk. Det er det rent professionelle, men selvfølgelig vil vi altid kigge i deres eget netværk for at se om der er en onkel man er særlig glad for eller en mormor som altid er omsorgsfuld og måske havde lyst til at have en eller anden opgave omkring et barnebarn. Altså, vi kigger altid på hvad der er i familiens eget netværk også. I: Ok. R3: Og så arbejder vi meget lige nu på sådan noget frivillighedsbaseret. Det er der i hvert fald meget fokus på lige nu. Det med at frivillige, som skal ind og arbejde med familierne i stedet for at det altid er lønnede kontaktpersoner. I: Altså som aktører kan man jo godt kalde dem et eller andet sted? R3: I kalder det aktører, jeg kalder det jo kontaktpersoner. Hvis jeg har brug for en kontaktperson som kommer og læser lektier med et barn eller følger et barn til sport så kalder jeg det en kontaktperson, så vil vi typisk gå ud og kigge i netværket. Vi vil kigge på skolen. Vi vil kigge i SFO en om der er en eller anden særlig god voksen som har en særlig kontakt til det her barn så vil vi ansætte vedkommende. Nu er der meget mere fokus på at vi skal ud og finde de frivillige som har lyst til at arbejde med de her børn uden at det har et økonomisk incitament. I: Jeg tænker i forhold til om der er møder hvor I samarbejder med andre samarbejdspartnere, men hvor det er socialrådgiveren der indkalder til møder? 130

131 R3: Hvor vi bliver inviteret med? I: Ja. R3: Jeg har været til et netværksmøde, inviteret som koordinator for en familie i projekt gadeplan. Dengang det lå ude i voldsmose. I: Ja. R3: Det var jo ikke socialrådgivern, det var jo projektet der inviterede til netværksmøde. Socialrådgivern blev også inviteret med der. Men nej jeg har ikke oplevet at en sagsbehandler jeg tror I skal forstå det på den måde at når en sag bliver visiteret til ATA så kan socialrådgivern faktisk trække sig lidt tilbage og slappe af og tænke nu er der styr på det. Og er der noget der kræver en myndighed som en underretning så vil man altid skulle henvende sig til en sagsbehandler. Det ville man aldrig skille gøre til ATA. Vi tager ikke imod underretninger, det er stadigvæk stilet til forvaltningen, men de kan altså trække sig tilbage, og behøver ikke at indkalde til samarbejdsmøder eller netværksmøder eller indhente opmærksomhedsskemaer på nogle børn. Alt det der er jo i orden og de kan slappe af og de kan sige: Dejligt nu er der styr på det, ATA har familien og vi hører fra dem hvis der er behov for det. I: Hvad skal der til for at samarbejdet med aktørerne fungerer? R3: Der skal kontinuerlig kontakt til. Der skal oplysning. Og det vil sige at man skal huske at man skal informere hinanden om hvis der sker et eller andet væsentligt som har betydning for det her barn. Så skal der være en eller anden form for livline. Jeg tror de er glade for at jeg er livline fx på Abildgårdsskolen. Jeg tror de oplever det som en støtte at jeg ligesom er deres livline, når nu de ikke kan få fat i en mor. Så det er et eller andet med at vi er livlinen tit. Og det tror jeg fungerer godt. Det tror jeg faktisk de sætter pris på sådan en skole hvor det kan være lidt svært at have kontakt til hjemmet. Så når det fungerer godt der så er det fordi de har en eller anden oplevelse af at: Ej nu fik jeg ikke fat i mor igen, nu har jeg prøvet fem gange, nu prøver jeg lige Trine og hende kan man altid få fat på. 131

132 I: Ok på den måde. I: Hvad er det der skal til for at få samarbejdet til at fungere med fx kontaktpersoner? R3: Kontaktpersoner er nogen jeg ansætter. Og det vil sige at jeg jo er jo arbejdsgiver for en kontaktperson så det der fungerer for en kontaktperson er at hans opgave er klar og tydelig, at han ved helt præcist hvad det er han skal i forhold til det her barn, han ved hvilke dage det drejer sig om, hvor mange timer det er. Og så er han inde til vejledning en gang om måneden ved mig, hvor han får mulighed for at lufte det som har været besværligt, eller det som har voldet ham nogle søvnløse nætter eller et eller andet. Vejledning men også mulighed at få kontakt til mig hvornår det end er. Det er ikke sikkert at man kan fange mig på telefonen, men så kan man jo ligge en besked så ringer jeg jo tilbage. I: Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig for du sagde kontakt til dig og du sagde også tidligere at der skulle være hyppig, altså kontinuerlig kontakt. Hvad er det? En gang om ugen, måneden? R3: Ved skolerne så oplever jeg det at vi i hvert fald er på Forældreintra, at vi læser. Jeg ringer jo ikke selv til en skole og spørge R3: Hvordan går det? Men altså at de oplever at de kan ringe til mig og få fat i mig, og der ikke går fjorten dage før jeg ringer tilbage. Jeg oplever at det har stor betydning for en børnehave at jeg engang imellem stikker hovedet ned i Bøgeparken og så sige R3: Hej hvordan går det? Fordi jeg har mange af mine af mine søde ATA-børn dernede. Det oplever jeg som enormt positivt fra deres side, at det giver jeg mig tid til. Så det er nogle pædagoger som føler at bare det at man lige er der uden at der er problemer og stikker hovedet ind og siger: Hej, hvordan går det, er der lige et eller andet vi skal have snakket om? R3: Var det svar på dit spørgsmål? 132

133 I: Ja det var det for samarbejde kan være mange ting. R3: Ja og samarbejde er også mange ting. I: Altså, jeg tror det bliver lidt nemmere med det næste spørgsmål, som gør det lidt mere konkret. R3: Jeg er arbejdsgiver for en kontaktperson, så det der fungerer for en kontaktperson, det er at hans opgave er klar og tydelig, han ved helt præcis hvad han skal i forhold til det her barn, han ved hvilke dage det drejer sig om, han ved hvilke timer det er, så er han inde til vejledning en gang om måneden ved mig, hvor han får mulighed for at lufte det der har været svært, det der har voldet ham nogle søvnløse nætter eller det der har påvirket ham, det er vejledning men også en mulighed for at få kontakt til mig altså, det er ikke sikkert at man kan fange mig på telefon, men så kan man jo ligge en besked, så ringer jeg tilbage. I: Nu bliver jeg nysgerrig, du talte om tidligere, at du gerne ville havde at der var mere kontinuerlig kontakt mellem dig og dine samarbejdspartnere, hvad er det konkret? R3: Ved skolerne oplever jeg at det er, i hvert fald at vi er på intra (skoleintra?), og at de oplever at de kan ringe til mig, at de kan få fat i mig, og at der ikke går fjorten dage før jeg ringer tilbage, f.eks., jeg oplever at de har meget betydning for en børnehave at jeg til tider stikker mit hoved ind ved dem, og siger: hej hvordan går det?, for jeg har mange af mine ATA børn i børnehaver, det oplever jeg at de syntes, at der er ekstremt positivt. Det er nogle pædagoger som føler, bare det at man lige er der uden at der er problemer og stikker hovedet ind og siger. jeg var lige i området, hej, var der lige noget vi skulle snakke om?, var det svar på dit spørgsmål? I: Ja, øhm næste spørgsmål, hvad er det der KAN gøre et samarbejde vanskeligt, også i forhold til kontaktpersoner, eller andre? R3: Det er aldrig vanskeligt ved kontaktpersoner, kontaktpersoner er jo dem vi selv ansætter, og jeg er arbejdsgiveren og har det her det er konteksten, der er ALDRIG problemer, der hvor vi kan opleve problemer er hvis der er forventninger til os som vi 133

134 ikke helt kan indfri, så opstår der frustrationer det KUNNE jo være en skole, min praktikant havde ikke været her særlig længe før hun blev kastet ud i sådan et besværgeligt netværksmøde på en skole sammen med mig, var det din første dag? (praktikanten svarer: ja ) I: Når du siger forventninger hvad mener du så? R3: Hvad var det de havde af forventninger til mig? Når vi sad der? Den dag der sad vi jo sammen med to lærere og en kontaktperson, på et barn, det var nogle lærere der var ret frustreret, de var der ude hvor deres forventninger til mig var: fix det her barn, nu har vi afleveret det til dig, gør noget ved det, fordi nogle gange har en skole en forventning om at, når et barn opfører sig fuldstendig utidigt i en skole, så handler det altid om hjemmet, og vi er jo dem der er inde i hjemmet så fix det lige, så mor er lidt mere omsorgsfuld og mor er lidt mere sådan og sådan, så skal det nok løse sig, så nogle gange handler det om, at i deres øjne er det ret simpelt at løse barnets problemer, og når de så alligevel ikke bliver løst DER opstår frustrationer. I: Er det en generel udfordring i forhold til skoler? Eller er det sådan generelt med samarbejdspartnere? R3: Ikke generelt, men når den er der så det er IKKE generelt, der er massere af skoler hvor det fungerer, men der er også skoler hvor det bare er lidt mere besværgeligt at samarbejde, fordi det handler om, tror jeg, altså forventninger som vi ikke kan indfri, vi ER jo ikke i familien 24/7, vi KAN jo ikke løse ALT, jeg kan jo ikke sige til mor at, nu kunne det være en rigtig god ide at du gjorde det, jeg er jo ikke loven, hun bestemmer jo stadigvæk selv om hun vil handle, jeg kan komme med alle mulige anvisninger om hvad der skal til, for at hendes barn har det godt i skolen, og hvad der kunne være godt for hende at gøre, men jeg står jo ikke med pisken og tvinger hende til at gøre det, det er jo stadigvæk et valg hun selv træffer, og jeg tror at det er DET der nogle gange frustrerer skolerne, at vi ikke vi er jo ikke lovens lange arm, vi siger ikke til vores familier at det her det SKAL i gøre, vi giver dem bare anvisninger på hvad der ville være GODT at gøre, det er dem der har valget om de gør det, vi kan jo ikke tvinge folk til noget, der er f.eks. nogle skoler der ikke kan forstå, når ATA er på: hvordan kan børn så stadig have fravær? Og komme for sent i skole, men det er da fordi, at hvis vi ikke blive lukket ind om morgenen når vi ringer på, så kan vi da ikke få dem med, og selv om vi bliver lukket 134

135 ind så kan vi da ikke være garanter for at de kommer for sent i skole, hvis vi er blevet lukket for sent ind, det er jo det man skal forstå I: Hvad tænker du er årsagen til at skolerne til tider når der ud hvor de siger: Nu skal der bare ske noget!? R3: Jeg tror det er når de er nået der ud hvor de selv har forsøgt rigtig mange ting, og de bliver ved med ikke at kunne løse noget, så det er forventninger, men jeg oplever det også som egen frustration over at de oplever et barn har det dårligt og man føler som lærer at man ikke kan gøre noget: hvorfor sker der ikke noget der ude? Jeg bliver ved med at opleve en dreng inde i min klasse som har det dårligt, så fix det dog! I: Når du nu kommer der ud første gang, og du taler med dem, laver i så en regel om hvor tit man skal kontaktes, og hvordan? R3: Nej, jeg siger altid: min mail er åben altid, skriv til mig, jeg kan ikke garanterer at jeg er på forældreintra hver dag, det er jeg med mine egne børn, men det er jeg ikke på alle ATA børn, men brug min mail, skriv mig en sms eller ring til mig, jeg er altid tilgængelig på mobiltelefonen I: Tror du at der er noget faglig stolthed ved lærerne at de altid vil forsøge at løse et problem før de ringer til dig? R3: Selvfølgelig, for jeg vil også spørge dem. har i forsøgt at få fat i mor?, og hvis de så siger nej, så siger jeg jamen så syntes jag at i skal gøre det først, jeg er kun budbringer, for noget der faktisk har større betydning hvis det er skolen der siger det direkte til mor, som hvis det kommer fra en anden. I: Har du nogen ideer eller eksempler, til hvad man kan gøre for, at få et samarbejde til at fungerer? eller hvor det kan forbedres eller gøres anderledes? R3: Ja, en skole skal altid huske at vi er altid sådan en tredje person, dem der er vigtige det er forældrene, et samarbejde skal fungerer med forældrene, vi kan aldrig gå ind og erstatte forældrene, heller ikke i forhold til et samarbejde, jeg gør meget ud af at sige at jeg er et supplement, jeg er jo en på sidelinjen, men det vigtige er jo forældrene til det her barn, der har jeg en ret konkret sag hvor det er ret svært for en skole at forstå, hvor en lærer har et behov for at ringe til mig og være frustreret og være bekymret, over en 135

136 elev, uden at havde talt med forældrene, så går samarbejdet skævt, fordi så har jeg lige pludselig en viden om en elev, hvor jeg siger, er det her noget du også ringer til mor og snakker om fordi hvis ikke så skal du jo vide, at det har jeg jo tænkt mig at fortælle, vi kan jo ikke havde sådan nogle oplysninger som vi ikke kan snakke med forældrene om, vi skal jo være troværdige, både over for en skole og over for forældrene. I: Tror du at sådanne problemer opstår fordi de har for lidt tid? Eller er lærerne ikke nok udannet i forhold til sådanne problemer? R3: Nej her drejer det sig helt klart, om lidt berøringsangst. I: Når du siger berøringsangst hvad tænker du så? R3: Jamen så tænker jeg, det er det der med, hvad sætter en lærer i gang når de ringer til os? nogle gange kan de godt sige en masse til os, og så når de skal fortælle det til forældrene, så bruger de LIDT pænere ord, og forenkler det lidt mere, og pynter lidt mere på sandheden derfor vil jeg helst holde møder med en skole hvor forældrene er med også, fordi de skal kunne sige det samme, til begge parter, og jeg oplever også tit at så snart der er sådan en Odense kommune dame med som mig, så taler de til mig og ikke til forældrene, det er jo ikke MIT barn, og mor sidder jo lige ved siden af mig, de burde tale til hende og kigge på hende, men de taler til mig, det har jeg oplevet at flere af dem gør FORDI det har betydning for en mor der sidder og har behov for støtte til at komme til de her skole hjem samtaler, så er det bare så vigtigt at man behandler hende ordentligt, og at man også kigger på hende, det er HENDE der er moderen, så man har kontakten til hende i stedet for kommune damen, og moderen til samtalen i går, oplevet det flere gange, at lærerne bliver ved med at sidde og kigge på mig, det syntes jeg er I: Nu går jeg lidt tilbage til noget du nævnte før at de pakker det ofte lidt pænere ind når de snakker til dig, end når de snakker med forældrene, hvad tror du er årsagen til det? R3: Det tror jeg er fordi at selv bekymrende ting kan siges på en ordentlig måde, det bliver de mindet mere om når de sidder med forældrene, den samme lære som vi (ATA-Kor og hendes praktikant) var til møde med i går, hende havde jeg i røret i forrige uge og hun snakkede og snakkede, men hun var egentlig ordentlig i sin mund i 136

137 går da hun sad med moderen så nogle gange får de lige luftet nogle tinge ved mig ikke og så er de lidt pænere i sproget når forældrene er til stede, for de husker også at det er sarte mennesker de sidder med, folk der har brug for hjælp så det kan være at det er det det handler om, at de lige tænker sig om en ekstra gang når de sidder med borgeren, så varer de lige deres mund, og får brugt de rigtige ord og ikke gør forældrene for bekymrede, så kan det være at jeg nogle gange er ventilen der hjælper dem med at få luftet ud, det kan jeg jo så godt bære. I: Jeg sidder og tænker på, er der nogle gange ting ved andre samarbejdspartnere som kan være besværgelige? Forventninger? Kommunikation? Eller noget andet? R3: Socialrådgiver for SØREN da, der sker mange skift, og der bliver rykket rundt på mange sager, og der er tit og ofte nye socialrådgiver, og NOGLE har jeg et FANTASTISK samarbejde med hvor det bare kører, og ved andre er jeg bare sådan: HALLÅ! Er der nogen?, jeg bliver ved med at sende mails, og nogle gange er men nød til at få fat i team lederne for at høre om: er den her socialrådgiver stadig er ansat ved dem? Godt, og så ryger den på leder plan hos mig, hvis jeg gentagne gange ikke har hørt fra en sagsbehandler og har indkaldt personen til møde, og personen ikke har svaret, og ikke har svaret på mine s, så siger jeg at jeg har kontaktet deres teamleder, så ryger den lige på et plan højere, fra leder til leder. I: Så det er nogle gange nødvendigt at trække sagen der op? R3: JA det er det, det har jeg oplevet I: Har du et forslag, rent personligt om der er noget der kan gøres i forhold til det? R3: Lige nu har man meget fokus på at BURS, skal samarbejde meget bedre med os i CIBU, og der er simpelthen planlagt at vi skal på en eller anden temadag, der er rigtig meget fokus på det med den her nye at vores to afdelinger skal samarbejde bedre, vi i CIBU er jo indsatser, og derfor udfører parten, og der er meget fokus på at vi skal samarbejde meget bedre med bestiller parten, så der ER fokus på at samarbejdet skal fungerer. I: Har i fået nogen eksempler på det? 137

138 R3: Nej det vil jeg helst ikke udtale mig om, lige nu er det kun på ide-plan, og det starter åbenbart første januar, og så aner vi ikke hvad det kommer til at betyde, men ved direktørerne og rådmand er der RIGTIG meget fokus på det her. I: Er det i relation til det du nævnte før? Hvor der har været nogle situationer hvor samarbejdet har været besværgeligt. R3: Det kan være at der er en historie om, uden at det er hængt op på nogle konkrete eksempler, at vi har for lidt med hinanden at gøre, at der er for stor afstand imellem os, mon ikke det er det? I: Her afslutningsvis (i forhold til den tid vi havde aftalt) kan du så nævne hvad der kan få et samarbejde til at fungerer? R3: Det sagde jeg til dig lige før, det handler om kontakt, altså kontinuerlig kontakt, og det handler om at jeg er synlig så folk kan få fat i mig, og det handler om at få rollerne helt på plads, altså hvad er min rolle, jeg er ikke erstatning for nogen forældre, jeg er bare en støtte for forældrene, et samarbejde kan fungerer hvis man kan få afklaret helt klart: hvad er konteksten, hvad er det at de kan forvente af mig? Det går jeg ud og præsenterer første gang, jeg fortæller helt præcis: hvad er min rolle i forhold til forældrene, men tit og ofte er det bare det her med at de ved at der er nogen på fra kommunen som de kan kontakte, så er der lidt mere ro på Her slutter interviewet. 138