Bacheloropgave. Tværfagligt samarbejde. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen. Bachelor project. Interdisciplinary Collaboration

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave. Tværfagligt samarbejde. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen. Bachelor project. Interdisciplinary Collaboration"

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialrådgiveruddannelsen Nikolaj Christensen Hold: 0911, 3911 Christoffer Krusaa Hold:0911, 3911 Christian Pedersen Hold: 0911, 3911 Gruppenummer: 13 Bacheloropgave Bachelor project Tværfagligt samarbejde Interdisciplinary Collaboration Vejleder: Pernille D. M. Pjedsted Modul: 14 Odense: 21.december Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse.

2 Bachelorprojektet: Tværfagligt samarbejde Indholdsfortegnelse (fælles) Indledningsafsnit... 6 Indledning... 6 Problemstilling... 8 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 9 Teori... 9 Pierre Bourdieu... 9 Strukturalisme og socialkonstruktivisme Habitus Kapital Doxa Felt Position Michel Foucault og magt Governmentality Sandhedsregimer Teknologier Diskurs Organisationsteori Det bureaukratiske handlingsrationale Det fagprofessionelle handlingsrationale Begrebsdefinitioner Digitalisering Standardisering

3 Tværfagligt samarbejde Fagintegration Flerfagligt Helhedssynet Metode Præsentation af undersøgelsesenheder (steder) og respondenter (stillinger) Overvejelser i forhold til dataindsamling Dokumentstudie Observation Valgte fremgangsmåde i forhold til interviews Interviewguide / figur Interview Kvalitative spørgeskemaer Analysemetode Analyse af empiri Omstruktureringens indvirkning på den ubevidste struktur i en forvaltning, og ved dennes samarbejdspartnere Doxa i sig selv og i forhold til de to handlingsrationalers indvirkning på tværfagligt samarbejde Doxas indvirkning på habitus i forhold til sparring, med konsekvens for tilgangen til samarbejdet med samarbejdspartnerne Doxas indvirkning på habitus, i forhold til oplæring af ny-ansatte Doxa og historier Doxa i forhold til flerfagligt samarbejde kontra tværfagligt samarbejde Respekt for hinansden og kemi Kamp og magt i tværfaglige felt Felters sammenhæng med positioner og magt i det tværfaglige samarbejde

4 Doxa et element i feltets kamp Kommunikation - teknologier og habitus Opsummering Delkonklusion Bourdieus kapitalers indvirkning på det tværfaglige samarbejde Kapitalernes indvirkning på det tværfaglige samarbejde mellem socialrådgiverens og dennes samarbejdspartnere Delkonklusion Kritik af metode og empiri Fejlkilder Kritik af teori Valg af teori generelt Habitus Doxa Foucaults magtbegreb Diskussion Usynlig eller synlig magt Kamp Intern sparring Oplæring af nye socialrådgivere Hvem koordinerer og hvad koordinerer de? Respekten for hinanden og kemi Kamp Konklusion Perspektivering Vores rolle i arbejdet Litteraturliste: Kilder fra Bøger:

5 Internetsider Bilag Interview med Socialrådgiver: R Interview med Familiehuset: R Interview med Alternativ til Anbringelse: R

6 Indledningsafsnit (fælles) Indledning Vi er tre personer, som har valgt at skrive om tværfagligt samarbejde (se definition s. 17) i vores bacheloropgave. Tværfagligt samarbejde er et begreb, vi som studerende er blevet introduceret for, dels via vores teori og undervisning på studiet, og dels via særligt vores studiepraktik. Undervisningen på studiet har givet gruppen en grundforståelse for begrebet, som igangsatte interessen for emnet. Gruppen har med udgangspunkt i teori på studiet haft faglige refleksioner, der har resulteret i, at interessen for det tværfaglige felt er blevet skærpet, særligt i forhold til, hvordan det fungerer i praksis. Endvidere har vi, der udgør denne arbejdsgruppe, alle haft personlige erfaringer med, at samarbejdet mellem forvaltninger og samarbejdspartnere til tider kan fremstå tilfældigt. Vi har i den indledende fase af bacheloropgaven undersøgt emnet, tværfagligt samarbejde og er i den forbindelse blevet inspireret af en teoretiker, som har været med til at præge vores forståelse og nysgerrighed, Lauvås og Lauvås (2006, s. 11) som skriver Tværfagligt samarbejde anbefales kraftigt, selv om det sjældent fungerer godt. De skriver, at det regnes for at være en nødvendighed både teoretisk og praktisk i nutidige organisations-og samfundsliv. Dette citat har igangsat en nysgerrighed i os, i forhold til om denne kilde har ret i sine påstande. Vi vil i denne opgave undersøge, hvordan samarbejdet mellem Børne-og Ungeafsnittet, Odense, og deres samarbejdspartnere, fungerer. Vi vil anvende teoretiske begreber, som vi finder relevante til at analysere vores indsamlede empiri. I vores analyse vil vi se på hvilke elementer, der kan have indflydelse på samarbejdet. På baggrund af analysesen vil der i diskussionsafsnittet blive reflekteret over indholdet og afslutningsvis vil vi konkludere på undersøgelsen i forhold til problemformuleringen - i relation til, hvad der haft indvirkning på samarbejdet mellem Børne- og Ungeafsnittet i Odense og dennes samarbejdspartnere. Da reform af førtidspension og fleksjob den 1. januar 2013 trådte i kraft, var det den seneste lov, hvor samarbejdet mellem flere faggrupper var inkorporeret i lovteksten. I dette tilfælde blev det pålagt kommunerne at oprette et rehabiliteringsteam. 6

7 Det er teamets opgave, med udgangspunkt i den enkelte borgers situation, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder for at give borgere, så vidt muligt, fodfæste på arbejdsmarkedet (Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herefter kaldt: SAB, 25a, stk. 1). Det skal ske ved, at teamet samarbejder på tværs af de forskellige offentlige myndigheder og sikre en koordineret og sammenhængende indsats for borgeren (SAB, 25a, stk. 2). Teamet skal være sammensat af personer fra beskæftigelsesområdet, det sociale område, herunder socialpsykiatrien, sundhedsområdet, undervisningsområdet (hvis det er relevant) samt en repræsentant fra regionen (SAB, 25a, stk. 5). Et andet eksempel på, hvordan vi tænker at det politiske niveau, har haft et fokus på tværfagligt samarbejde er følgende: I forbindelse med Barnets Reform blev der foretaget lovændringer i Bekendtgørelse af lov om social service (herefter kaldet: SEL). Vi har en hypotese om, at formålet var at lette arbejdet på tværs af faggrupper. Denne hypotese begrunder vi med, at det fremgår af en vejledning fra Socialstyrelsen, at det blev muligt for ansatte i socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud (herefter kaldet: SSD), indbyrdes at udveksle oplysninger af rent privat karakter om barnet. Ændringen skete ud fra den forståelse, at samarbejdet har afgørende betydning for en rettidig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats (SEL, 49 a, og 153 ). Jf. Servicestyrelsen fremgår følgende: I forbindelse med Barnets Reform tydeliggøres underretningspligten, og det bliver lettere for fagpersoner at udveksle oplysninger i situationer, hvor børn har brug for særlig støtte. Ændringerne i Serviceloven skal skabe bedre rammer for tidlig indsats over for udsatte børn og unge ved at styrke det tværfaglige samarbejde. (Socialstyrelsen, u.å.).. Som et eksempel på bekymringer, i forhold til, hvad de forskellige lovændringer kan betyde for tværfagligt samarbejde, har vi fundet en artikel i fagbladet Sygeplejersken, årgang 2000, nr. 3 (Dansk Sygeplejeråd, u.å). Her bliver der udtrykt bekymring for at ansvaret, hvis det tværfaglige samarbejde ikke fungerer, ligger hos socialrådgiverne. I artiklen bliver det sagt, at ansvaret ikke kan placeres hos en enkelt faggruppe. Disse bekymringer tilslutter vi os, og vi finder det relevant at forsøge at afklare, hvorvidt disse bekymringer er begrundede. Der bliver 7

8 i artiklen peget på nogle forskellige faktorer, der kan være årsag til, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper ikke fungerer. Artiklen er skrevet i år 2000, men er i høj grad stadig aktuel. Det viser de ovennævnte lovændringer, hvor det har været nødvendigt at indskrive samarbejdet på tværs af faggrupperne. UC Lillebælt tager også skridtet til at fremme fagforståelse på tværs af faggrupperne ved at samle uddannelser som lærer, pædagog, ergoterapeut og socialrådgiver under et tag i 2000 (University Collige Lillebelt (u.å.). På basis af førnævnte personlige observationer og samfundets fokus på samarbejde, har vi fundet en problemstilling, vi finder relevant at undersøge. Denne beskrives i næste afsnit. Problemstilling Vores problemstilling er baseret på vores personlige erfaringer, hvor vi i vores arbejdsliv, skoleundervisning og praktikforløb har oplevet, at samarbejdet imellem forskellige parter har fremstået tilfældigt. Denne tilfældige tilgang, vi har oplevet bl.a. i praktikperioden, kom til udtryk ved, at socialrådgivere i Børn- og Ungeafsnittet i Odense Kommune (herefter kaldet socialrådgiveren) og dennes samarbejdspartnere nogle gange arbejdede sideløbende, andre gange arbejdede sammen. Nogle gange blev der arbejdet ud fra en metode, andre gange ud fra et samlet mål, og andre gange ud fra forskellige opgaver. Disse erfaringer har medført, at gruppen har præciseret en problemformulering, som fremgår nedenfor. Problemformulering (fælles) Hvilke faktorer udfordrer de forskellige samarbejdspartnere i forhold til tværfagligt samarbejde? Vil vil anvende følgende spørgsmål til at belyse hovedspørgsmålet. Hvordan opfattes samarbejdet af socialrådgiveren og dennes samarbejdspartnere? Hvilke elementer har indflydelse på samarbejdet mellem socialrådgiveren og dennes samarbejdspartnere? 8

9 Afgrænsning (fælles) Vi har, for at belyse vores problemformulering, valgt Børne- og Ungeafsnittet 0-14 år i Odense vest samt deres samarbejdspartnere: (herefter Kaldet: Børn- og Ungeafsnittet): Alternativ til Anbringelse og Familiehuset som vores udgangspunkt. For at indhente vores empiri, anvender vi kvalitative interviews, styret via en interviewguide. I de efterfølgende afsnit, vil vi redegøre for fravalg, i de tilknyttede afsnit. Teori (Indledning: fælles) For at belyse vores problemformulering, har vi videnskabsteoretisk valgt at holde os strukturalistisk og socialkonstruktivistisk. Vi finder det nødvendigt at anvende begge retninger for at udfolde vores problemformulering. Dette skyldes, at vores hypotese er, at de elementer, der påvirker samarbejdet mellem en forvaltning og deres samarbejdspartnere, er komplekse. I teoriafsnittet vil vi introducere Pierre Bourdieus generelle begreber som udgangspunkt, for at belyse aspekter i og omkring samarbejdet mellem de fagprofessionelle med det fokus at overføre begreberne til analysen. Dernæst vil vi udfolde Michel Foucaults teoretiske begreber vedrørende magt. Pierre Bourdieu (Nikolaj Christensen) Vi vil anvende Bourdieus begreber som redskaber til at undersøge Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og deres samarbejdspartnere med henblik på at finde frem til, hvad der måtte være til stede af sociale konstruktioner og strukturer så som eksempelvis doxa, forståelser af kapitaler, habitus, normer og værdier. Dette vil medvirke til at udfolde vores problemformulering. Pierre Bourdieu: , fransk sociolog; professor i sociologi ved Collège de France i Paris. Pierre Bourdieu anvendte videnskabsteori og -metode samt etnologi og kultursociologi i sine studier af de sociale betingelser for sprog, religion, jura, kunst og 9

10 uddannelse. Han forsøgte at overskride modstillingen mellem en subjektivistisk og en objektivistisk anskuelse af sociale forhold. Pierre Bourdieu søgte at afdække betingelserne for, at social undertrykkelse kan opretholdes, endda med de undertryktes medvirken. (Den Store Danske, 2013a, 25. Juni). Strukturalisme og socialkonstruktivisme (Nikolaj Christensen) Strukturalisme er en videnskabsteoretisk retning, hvor forskeren fokuserer på systemers interne strukturer. Socialkonstruktivisme er en anden videnskabsteoretisk retning, hvor forskeren fokuserer på sociale konstruktioner så som normer og værdier. Historisk opstod strukturalisme i begyndelsen af 1900-tallet, med Ferdinand de Saussures bog: Cours de linguistique Générale. Denne bog vurderes til at være grundstenen for strukturalismen. Vi vil anvende strukturalismen til at undersøge, hvorvidt der er strukturer, der har en indvirkning på samarbejdet mellem Børne- og Ungeafsnittet og deres samarbejdspartnere. Vi har som før nævnt også valgt at anvende et socialkonstruktivistisk perspektiv i vores analyse. Dette gør vi for at kunne analysere, hvorvidt der er sociale konstruktioner knyttet til Børne- og Ungeafsnittet, der kan hindre et godt samarbejde med deres samarbejdspartnere. Ved socialkonstruktivisme er man i tvivl om, hvornår denne retning opstod, men det er generelt accepteret, at den opstod via flere publikationer mellem 1980 erne og 1990 erne. Disse kan findes i The Social Construction of What?" af Ian Hacking, udgivet 1999, (udgiver: Harvard University Press), jf. denne kilde "The Reality of Social Construction af Dave Elder-Vass, Udgivet September 2013, Cambridge University Press. Habitus (Christoffer Krusaa) Habitus kan defineres som en persons åndelige beskaffenhed Larsen og Pedersen, (2011, s. 222), og på fransk relaterer begrebet sig til habitude, som kan oversættes til vane, Jerlang og Jerlang (2003, s. 371). Oprindeligt kan habitus føres tilbage til Aristoteles hexis-begreb, som omhandler en disposition eller en evne, som erhverves. I en nyere sociologisk kontekst er begrebet særligt anvendt af etnologen, Pierre Bourdieu Wilken (2011, s. 44). Begrebet, skal i Bourdieus terminologi forstås i en større teoretisk sammenhæng, i forhold til, 10

11 hvordan individ og det sociale rum gensidigt påvirker hinanden, særligt i relation til hans øvrige begreber, herunder, felt, kapital og doxa (Andersen, Brante og Korsnes, 2007, s. 92), (Wilken, 2011, s. 56). Overordnet set omhandler habitus et menneskes samlede socialiseringsproces, hvor omgivelsernes prægning indlejres i kroppen som en samling af dispositioner for forskellige tilbøjeligheder tilbøjelighederne manifesterer sig (i form af den samlede habitus), som individets kropsliggjorte vaner i forhold til fx måden man går på, sidder eller spiser etc. (Wilken 2011, s. 44). Begrebet kan anskues som en konsekvens af det individuelles vekselvirkning med det kollektive og samfundsmæssige. Habitus kommer således til udtryk som en manifestation af kulturen, i den måde man lever på, hvilke præferencer man orienterer sig imod, fx i forhold til en bestemt livsstil eller bestemte synspunkter, som udtrykkes uden at der er tale om en deterministisk styrende mekanisme, som fastlåser individet i en bestemt livsbane. Habitus kan siges, at udtrykke mere eller mindre potentielle tilbøjeligheder, som individet agerer ud fra, (Larsen og Pedersen 2011, s. 221). Det er vigtigt at notere, at Bourdieu, beskriver en persons habitus som værende, meget svær at påvirke. Dette skyldes, at en persons habitus, er en fast, indgroet, del af personens socialiseringsproces, normer, værdier og erfaringer mm. Altså det som kaldes en persons identitet (Den Store Danske 2013b, 2.september). Kapital (kapital afsnit: Christian Pedersen) Pierre Bourdieus kapitalbegreb skal forstås i sammenhæng med hans feltbegreb og habitusbegreb. Tilsammen udgør de tre hans forståelse for praksis (Wilken, 2011, s. 57). Bourdieus kapitalbegreb refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som sociale agenter kæmper for at få adgang til og kontrollere (Wilken, 2011, s. 57). Bourdieus kapitalbegreb tager afsæt i Karl Marx teori om, at adgang til magt i samfundet er bestemt af adgang til og kontrol med produktionsmidlerne og den materielle kapital (Wilken, 2011, s58). Bourdieu kombinerer Marx forståelse af sammenhængen mellem kapital og magt med Max Webers distinktion mellem magt og status. Bourdieu bruger kombinationen til at identificere forskellige former for magt i samfundet, som kan anvendes i kampen om indflydelse. 11

12 Økonomisk kapital Bourdieus økonomiske kapital er en materiel kapital. Det drejer sig om rigdom, fx at eje jord og bygninger, samt hvad der ejes i skøder og værdipapirer. Til dette hører også kendskab til de økonomiske spilleregler (Gregersen, T. et al. 2005). I kapitalistiske samfund er økonomisk kapital den mest magtfulde form for kapital (Wilken, 2011, s. 58). Ifølge Bourdieu er det ikke den eneste betydningsfulde form for kapital, og man kan ikke forstå betydningen af og begrænsningen ved økonomisk kapital, medmindre man sammenstiller den med andre former for kapital (Wilken, s. 58). Kulturel kapital Bourdieus kulturelle kapital viser sig som socialisering, og kommer til udtryk gennem manerer, sprogbrug og hvordan omverdenen opfattes. Den kulturelle kapital omhandler, hvilken adgang man har til det omkringliggende samfund (Gregersen, T. et al. 2005). Bourdieu mente, at jo mere af den samfundsdominerende kulturelle kapital man får gennem den primære socialisering i familien, jo lettere vil det være at tilegne sig kulturel kapital andre steder fra, fx gennem uddannelsesinstitutioner, fordi det på grund af den tilegnede kapital bliver lettere at internalisere de regler, der gælder på uddannelsesstedet. (Wilken, 2011, s. 60). Bourdieu påpeger, at familiens kulturelle kapital er afhængig af forældrenes uddannelse, sociale baggrund, omgangskreds og bopæl (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006). Det vil derfor være muligt at granske den enkeltes historie og se, om personens kulturelle kapital er kultiveret, akkumuleret og rodfæstet over mange generationer (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006). Social kapital Den sociale kapital omfatter de fordele, man kan få gennem de sociale netværk, man er en del af, og de sociale forbindelser, man har (Wilken, 2011, s. 61). Det vil sige, at social kapital handler om de værdifulde sociale forbindelser, man har i livet, fx familie, venner, studiekammerater, kolleger ol. (Gregersen, T. et al. 2005). Bourdieu har videreudviklet begrebet social kapital fra at indeholde investeringer i sociale netværksbestemte professioner - for at sikre deres børns fremtid udvikledes begrebet til også at omfatte de potentielle fordele, der kan høstes i de netværk (forbindelser), der opbygges og vedligeholdes gennem forskellige sociale investeringsstrategier, udviklingsstrategier, arbejdsrelationsstrategier og uddannelsesstrategier (Wilken, 2011, s. 62). 12

13 Ifølge Bourdieu erhverves og vedligeholdes den social kapital ved, at der investeres i sociale relationer. En sådan investering kræver tid og måske også penge. Ved f.eks. at tage en uddannelse på en uddannelsesinstitution vil det være muligt at øge den sociale kapital gennem relationer til fx studerende og undervisere mfl. Social kapital kan også arves i form af titler eller ved at gifte sig ind i en familie med stor social kapital. Uanset hvilken social kapital, der er tale om, skal der arbejdes på at opretholde den sociale kapital ved at deltage i møder, selskabelige sammenkomster, sociale ritualer mv. (Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., Rosenlund, L., 2006), Ved at opgøre mængden af de relationer, man har, og mængden af de kapitaler, som relationen omfatter, vil det være muligt at se, hvor stor den sociale kapital er (Wilken, 2011, s. 62). Symbolsk kapital Symbolsk kapital er den sidste af de fire kapitaler og den eneste kapital, der er helt afhængig af mindst en af de andre kapitaler. Symbolsk kapital er den form eller tilstand, enhver kapital eller blanding af kapitaler kommer til at antage, når den/de bringes i spil i en social sammenhæng, hvor den/de bliver anerkendt, tilskrevet værdi og dermed giver social anseelse (Prieur & Sestoft, 2006, s. 94). Bourdieus symbolske kapital dækker over værdier som moral, ære, ry, prestige, anerkendelse, berømmelse og symbolsk værdi (Wilken, 2011, s. 63). Forudsætningen for, at økonomisk-, kulturel- og social kapital kan omdannes til symbolsk kapital er, at der en anerkendelse og efterspørgsel af de symbolske værdier, kapitalerne bliver vekslet til. Ved at kigge på den samfundsmæssige kontekst og det konkrete felt en kapital kommer i spil i, er det muligt at se, om en kapital har en symbolsk værdi i en given situation. (Wilken, 2011, 94-95). En økonomisk kapital kan omveksles til symbolsk kapital ved fx, at en person, organisation eller en virksomhed sponsorerer et arrangement i form af et pengebeløb. Pengedonorerne forventer ikke et direkte afkast i form af penge, men de håber på, at det fx vil give mulighed for at få nye sociale relationer samt styrke eksisterende relationer og derigennem øge eller erhverve sig anerkendelse o.l. I opgaven vil vi se på, hvilken indflydelse de forskellige kapitaler har i forhold til samarbejdet mellem de forskellige samarbejdspartnere. 13

14 Doxa (Christoffer Krusaa og Nikolaj christensen) Doxa er et af Bourdieus begreber vi vil anvende til at analysere vores empiri. (Wilken 2011, s. 55) uddyber doxa som et samlebegreb, som Bourdieu anvender til at beskrive alt, hvad der er den tavse viden dvs. det forudindtagede, den viden som ikke er til diskussion. Begrebet refererer også til den grundsandhed, der eksisterer inden for et felt, som mere eller mindre definerer hvad der er muligt at tænke, sige og handle ud fra og relaterer sig dermed også til normer og værdier. Centralt i forhold til begrebet er, at det også er forbundet med habitus som en forudsætning for at kunne deltage i et felt (Wilken, 2011, s. 56). Doxa er et samlebegreb, som Bourdieu anvender for at beskrive alt, hvad der er den tavse viden, det forudindtagede, den viden som ikke er til diskussion i et felt, herunder normer og værdier. Vi ser doxa som de ubevidste strukturer, der er til stede i et felt. Denne skjulte viden påvirker, hvordan kilder henviser til handler, eksempelvis når kilder henviser til behandler hinanden med respekt og fokuserer på barnets tarv, i et Børn og Unge afsnit, baserer dette sig på en uudtalt viden om, at vi alle har accepteret at respekt er nødvendigt for at kunne samarbejde, og at eftersom vi er i et B. og Unge afsnit må det være logisk at barnet er i centrum i vores arbejde. Doxa er det som kilder benævner som uskrevne regler, Kilder henviser til taler ikke om denne viden, men den opstår i en kultur, et miljø. Kilder henviser til, at Bourdieu har lånt begrebet fra fænomenologen Edmund Husserl (Wilken, 2011, s. 55). Vi agter at anvende dette begreb til at undersøge, hvorvidt der er tavs viden mm., altså doxa, der påvirker samarbejdet imellem socialrådgivere og samarbejdspartnere. Hvis dette er tilfældet, håber vi endvidere at kunne analysere os frem til, hvordan doxa opstår, og om kilder henviser til kan påvirke denne proces i en konstruktiv retning. Vi finder det endvidere relevant at undersøge, om de paradigmer, (reference), der er til stede ved nogle af de faglige grupper, en socialrådgiver samarbejder med, indeholder eller fører til doxa i disse grupper. Dette er igen med henblik på, hvordan dette potentielt kan påvirke socialrådgivere og samarbejdspartnere. 14

15 Felt (Christoffer Krusaa) Felter er et af Bourdieus et begreb, som vi vil anvende til at analysere vores empiri. Begrebet felt hører til Bourdieus begrebsverden, men er tematisk også blevet anvendt af andre samfundsforskere bl.a. benævnt som social arena, område og lokalitet mfl. (Wilken, 2011, s. 51). Med udgangspunkt i samfundets forskellige felter anvender Bourdieu feltanalyse til at beskrive kampen i fx det religiøse eller kulturelle felt. Wilken (2011, s. 98) definerer et felt på følgende vis: Et felt er et netværk af relationer og ressourcer, som bindes sammen af nogle fælles logikker og af interne kampe om at definere feltets spilleregler herunder hvem der har adgang til at fylde og bestemme i feltet. Position (Christoffer Krusaa) Feltet kan rumme forskellige positioner, som er forskellige i forhold til hinanden, men de vil være enige om, at der er noget at kæmpe for (Wilken, 2011, s. 52). Aktørerne i feltet vil konstant kæmpe med hinanden om at indtage eller fastholde de attraktive positioner, som er til stede i feltet (Wilken, 2011, s. 54). Dynamikken i denne kamp skyldes bl.a., at positionerne er forskellige i forhold til hinanden. Variationen mellem positionerne hænger sammen med, hvilken kapital man ud fra sin habitus er udstyret med, dvs. om ens værdier, eksempelvis er orienteret mod bestemte kapitalformer, som feltet er styret af (fx økonomisk eller kulturel kapital). Modsætningen skyldes også mængden af kapital, som den respektive aktør har med sig. En aktør med meget kulturel kapital vil inden for feltet kunne indtage en ledende position i forhold til en aktør med mindre kapitalmængde. Et aspekt i positionskampen i feltet er, om man forstår at udnytte spillets regler. Dette omhandler, at man er i stand til at udmanøvrere konkurrenter i feltet ved at udnytte sin egen kapital (kortene man spiller med) i forhold til reglerne i feltet, dvs. doxa (Wilken, 2011, s. 65). Dette har betydning for den hierarkiske struktur i feltet, og hvordan positionerne interagerer med hinanden (Wilken 2011, s. 52). 15

16 Michel Foucault og magt (Foucault afsnittet: Christoffer Krusaa) Foucault er en teoretiker, som har beskæftiget sig med hvordan magten i samfundet kommer til udtryk. Han var særligt optaget af den usynlige magtform i samfundet (mikromagt), som man vanskeligt lægger mærke til i modsætning til en mere traditionel magtforståelse, som er mere tydelig (makromagt) med reference til Montesquieus tredeling af magten, den lovgivende, dømmende og udøvende magt (Larsen, S., Pedersen, I., 2011). Magt er ifølge Foucault et begreb, som er relationelt betinget dvs. udspringer af handling mellem mennesker og findes derfor over alt i samfundet (Jerlang, 2009, s. 155). Det centrale i hans magtforståelse er, at magt ikke som sådan kan indkredses til specifikke områder eller forgreninger i samfundets opbygning - den har ikke én primær kilde. Jerlang (2009, s. 167) fremhæver formålet med magten magtens højeste funktion er ikke at udslukke, men fuldstændig at gennemtrænge livet. Dette betyder, at magten flyder igennem alle samfundsniveauer og derved også påvirker individets adfærd og handling. Governmentality Foucaults fokus var at se på, hvordan velfærdsstaten udøver mikromagt via den måde den præger, tilpasser og normaliserer individer i samfundet. Dette beskriver han bl.a. ud fra begrebet governmentality. Governmentality refererer til overordnede styringslogikker og styringsmekanismer, som anvendes af staten til at kontrollere og påvirke menneskers adfærd og levevis (Hansen, 2013, s. 82). Denne påvirkning foregår via både en ydre og indre disciplinering af borgerne i forhold til, hvad der er det gode liv. Sandhedsregimer Den overordnede styringslogik i et samfund kommer til udtryk i såkaldte sandhedsregimer, som kan være systemer eller processer, som producerer normalitet ud fra fx rapporter eller cirkulærer mv. (Jerlang, 2009, s.163). Samtidig med at sandhedsregimerne producerer et normalitetsbegreb ud fra viden om fx psykiske lidelser, skaber de som konsekvens også sociale problemer og afvigelse (Hansen, 2013, s. 79). Sandhederne, som produceres, er magtfuld viden som institutionaliseres i uddannelser og forskning mv., og som i sidste ende 16

17 vil præge fagprofessionelles viden og adfærd. Foucault benævner disse fagpersoner, fx sundhedspersonale eller socialrådgivere for biomagt, da de er med til at udøve sandhederne og styringsrationalerne i det praktiske arbejde med borgere. Teknologier En konsekvens af en styringslogik, som har et strategisk mål om at skabe produktive samfundsborgere betyder dermed også, at individet skal arbejde med sig selv via fx jobtræning eller motivation mv., såfremt de afviger fra normen (Hansen, 2013, s. 81). Metoderne, som anvendes af bl.a. socialrådgivere, herunder handleplaner, samtalemetoder, risikovurderinger mv., kan af Foucault benævnes som teknologier til at håndhæve eller udøve den overordnede styringslogik. Diskurs Et begreb, som er tæt forbundet med Foucaults magtdefinition er diskurs, som har betydning for at forstå magtkampe og sandhederne, som eksisterer i et samfund. En politisk diskurs, kan eksempelvis omhandle en samling tanker og udsagn, som man beskriver et fænomen på. Afgrænsningen af den måde man ser på fænomenet gør, at andre fortolkningsmuligheder udelukkes (Jerlang, 2009 s ). Diskurser kan sammenlignes med viden som indgår forskellige steder i et samfund, hvor man arbejder på at udtrykke, afgrænse og udvikle viden. Med diskursen følger også en definitionsret i forhold til, hvad man må udtrykke og ikke mindst hvem, der må udtrykke sig om fænomenet. Magtmæssigt betyder det, at nogle institutioner eller individer har en særlig ret til at tale om fx børn som har problemer som følge af mistrivsel, og derved har de i kraft af en særlig position også ret til at udtrykke sig på en bestemt måde omkring fx barnets tarv mv. De mest magtfulde diskurser vil skabe de centrale sandheder i samfundet, som omformes over tid. Magtkampe relaterer sig dermed til, hvad der er sandt eller falsk i forhold til en specifik diskurs (Jerlang, 2009 s. 156). 17

18 Organisationsteori (Nikolaj christensen) Ud over Bourdieu, samt Foucault, og deres begreber har vi valgt at anvende to af Peter Bundesens fire handlingsrationaler. Dette skyldes, at vi finder dem relevante i forhold til at beskrive nogle af de strukturer, vi har fundet i vores interviews. Vi finder disse handlingsrationaler relevante, da de oftest påvirker arbejdsprocesser i en forvaltning indirekte. Ud fra dette har vi en hypotese om, at der er en direkte forbindelse imellem det, som Bundesen kalder handlingsrationaler og det, som Bourdieu kalder doxa, felter og habitus. Udvalgte citater er fra Kommunal økonomisk styring - på det sociale område (Bundesen og Hansen, 2011, s ). De handlingsrationaler vi vil anvende, er: Det bureaukratiske handlingsrationale Med det bureaukratiske handlingsrationale menes den organisationstænkning og -praksis, som er fokuseret på: At der er en klar og entydig arbejdsdeling i organisationen At embedsmændene rekrutteres på baggrund af deres faglige kvalifikationer At embedsmændene er ansat i livslange karrierer At embedsmændene er politiske neutrale At organisationen er hierarkisk, dvs. at alle ansatte har én og kun én foresat At beslutninger træffes på grundlag af generelle regler Det fagprofessionelle handlingsrationale Det fagprofessionelle handlingsrationale findes traditionelt hos behandlingsprofessioner, der har en længere videregående uddannelse bag sig, fx læger og psykologer, men findes også inden for de offentlige forvaltninger, hvor der skal træffes afgørelser, der forudsætter en faglighed. Rationalet bygger på en forestilling om, at beslutningerne skal træffes på grundlag af en faglig viden om den enkelte brugers behov frem for at henvise til et regelværk. Derfor lægges der vægt på, at professionen har et skønsmæssigt råderum, eller selvstyre i forhold til det organisatoriske hierarki. 18

19 Begrebsdefinitioner (fælles) Digitalisering De danske kommuner er i gang med en proces, hvor meget af arbejdet, der tidligere har været på papir, bliver digitalt. Med digitalt menes her, at der oprettes metoder, hvorpå man kan anvende pc-programmer til at udføre opgaver, der før var manuelle (Kommunernes Landsforening, 2011). Standardisering Den Store Danske (2009b, 2. februar). Formulerer standardisering på følgende måde: Standardisering, formulering og anvendelse af systematiske regler med henblik på at opnå en vis ensartethed og forenkling af produkter, metoder og funktioner, herunder at reducere antallet af varianter. Tværfagligt samarbejde Vi definerer tværfagligt samarbejde ud fra Carsten Yndigegn Hansens definition. Denne definition beskriver begrebets mange dimensioner - hans definition, mener gruppen, er mere konkret og anvendelig i forhold til problemstillingen i bacheloropgaven. (Hansen, 1999, s. 27) formulerer tværfagligt samarbejde på følgende vis vi kan tale om tværfaglighed i den betydning, at forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave med hver deres egen-faglige tilgang. Det centrale i Hansens definition er, at fagpersonerne fx socialrådgiveren, pædagogen og læren med hver deres faggrænser arbejder i fælleskab på at løse en opgave, som kræver et helhedsperspektiv dette belyses ud fra en kombination af dels deres individuelle faglige perspektiv og dels i kombination med andre fagpersoners synsvinkel. Vi har fravalgt flere andre definitioner på tværfagligt samarbejde. Eksempelvis har vi fravalgt Morten Ejrnæs definition af tværfagligt samarbejde, da vi ikke har fundet den anvendelig til at udfolde vores problemformulering. Fagintegration Hansen (1999, s. 27) definerer fagintegration som: 19

20 Endelig kan vi tale om en egentlig fagintegration, dvs. at forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave, men uden en egen faglig tilgang. Tværtimod sker der en integration ved at faggrupperne udvikler en fællesfaglighed Tværfagligt samarbejde vil jf. Hansen, over længere tid udvikle sig til det, som benævnes fagintegration. Flerfagligt Gruppen har valgt at definere ordet, flerfagligt ud fra Hansens begreb flerfaglighed. (Hansen 1999, s. 27) definerer begrebet Vi kan tale om flerfaglighed, dvs. at forskellige faggrupper arbejder parallelt på det samme område, men uden at arbejde sammen. Helhedssynet Helhedssynet er et redskab, socialrådgiver anvender til at få en komplet forståelse af en borgers situation. Vi definerer helhedssynet ud fra forfatteren, Rikke Posborg mfl.(2009, s ): Helhedssynet kan forstås som en reaktion på det diagnostiske syn på borgeren og som et fagligt og professionelt værn mod, at borgeren sættes lig med sit problem. Helhedssynet skal således sikre, at borgeren og problemet forstås som en del af samspillet mellem borgeren og dennes omverden. Anlægger rådgiveren et helhedssyn, har hun mulighed for at forstå det enkelte menneske, dets adfærd og problemer i sammenhæng med den samfundsmæssige kontekst, det befinder sig i. Metode (fælles) I dette afsnit vil vores metodeovervejelser og empiri, som fremgår af punkt 1-4 nedenfor, blive introduceret for at skabe et grundlag for at se sammenhængen mellem metoden/empiri og vores analytiske arbejde. Følgende arbejdspunkter vil blive anvendt: 20

21 Gruppen vil præsentere hvilke undersøgelsesenheder (steder), og respondenter (stillinger), vi har valgt, og hvad der var grundlaget for vores valg. Derefter vil der blive redegjort for hvilke dataindsamlingsmetoder, som er indgået i overvejelserne. Dernæst vil vi redegøre for, hvordan vi vil gennemføre vores interviews. Den hermeneutiske metode vil som udgangspunkt blive anvendt generelt i opgaven. Dette betyder, at vi vil anvende kvalitative metoder i forhold til dataindsamling samt analyse af data. Derudover har gruppen også valgt at arbejde med vores undersøgelse ud fra det eksplorative perspektiv. Den hermeneutiske tilgang vil også være udgangspunktet for de metoder, vi vælger, og hvordan vi anvender dem i forhold til dataindsamlingen. Til at undersøge hvordan man generelt samarbejder imellem B. og U. afdelingen og dennes samarbejdspartnere, vil vi anvende et par eksempler - dette er den hypotetisk-induktive tilgang til dataindsamling 8 (Den Store Danske, 2009a, 31.januar) Yderligere vil gruppen anvende kvalitative interviews til at undersøge, hvordan samarbejdet imellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og dennes samarbejdspartnere fungerer i forhold til en påbegyndt indsats. Dette indblik vil skabe grundlag for at analysere samarbejdet mellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. Dette vil medføre, at vi kan opnå et mere helhedsorienteret indblik i forhold til at finde mønstre i de data, vi erhverver os gennem respondenternes svar. (Larsen, 2010, s.29). For at undersøge hvordan Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og dennes samarbejdspartnere ser på deres individuelle fagområde, vil vi i løbet af dataindsamlingsprocessen tilpasse vores metoder til de givne muligheder i afdelingen. Noget af denne tilpasning er dog allerede sket. Eksempelvis har vi inddraget flere eksterne samarbejdspartnere i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. Dette skyldes, at Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune grundet førnævnte tidspres ikke var i stand til at lade os interviewe mere end én socialrådgiver. Præsentation af undersøgelsesenheder (steder) og respondenter (stillinger) I forhold til valg af steder har vi som før nævnt valgt at arbejde ud fra Børn og Unge afsnittet perspektiv i forhold til deres samarbejdspartnere. Derfor har vi valgt en socialrådgiver ved 21

22 denne forvaltning, som vores første interviewperson. Socialrådgiveren som vi har kontaktet, har mange års erfaring inde for Børn og Unge afsnittet. Vi håber, at dette vil forøge vores viden i forhold til, hvordan samarbejdet imellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere fungerer. Som repræsentanter for forvaltningens samarbejdspartnere har vi fået lov til at interviewe henholdsvis en familiebehandler fra Familiehuset og en ATA-koordinator fra Odense (alternativ til anbringelse). En familiebehandler er en koordinerende arbejdsfunktion i Familiehuset i Odense. Ifølge Odense kommunes internetside om familiebehandling går deres arbejdsfunktion ud på at hjælpe familier på følgende vis: Målet er, at familien tilegner sig indsigt, erkendelse, refleksion og ideer til praktiske forandringer. På den måde vil familien kunne blive bevaret samlet og selv tage vare på børnenes trivsel (Odense kommune, u.å.). En ATA-koordinator er en koordinerende arbejdsfunktion ved Alternativ til Anbringelse i Odense. Jf. ATA i Odenses hjemmeside er deres job at hjælpe familier som følger: Med afsæt i en helhedsorienteret multisystemisk og anerkendende tankegang iværksætter ATA s familiekoordinatorer udviklingsorienterede, støttende og kompenserende tiltag i de enkelte familier. Screeningsprocessen, hvor indsatsområderne bliver afdækket, sker altid i tæt dialog med den enkelte familie. Vi finder disse interviewpersoner relevante, da det er vores forståelse, at B. og U. forvaltningen har et hyppigt samarbejde med dem. 22

23 Overvejelser i forhold til dataindsamling (fælles) Dokumentstudie Vi har haft overvejelser vedrørende inddragelse af viden fra journaler, ved Børne og Ungeafdelingen. Denne kilde har vi vurderet kunne indeholde relevant viden til at belyse, hvor meget man arbejder sammen med samarbejdspartnere ud fra socialrådgiverens perspektiv. Journalen udgør et centralt systematisk arbejdsredskab i relation til socialrådgiverens notatpligt i henhold til Offentlighedsloven (Lov om offentlighed i forvaltningen, 13, stk. 1.), hvor alle væsentlige sagsoplysninger i løbet af sagsarbejdet skal noters. Observation Vi har overvejet at anvende observation til, at få indblik i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og samarbejdspartnernes arbejdsprocesser, eksempelvis rundbordssamtaler, teammøder og lignende, med reference til Bourdieu begreber, (se afsnit om teori afsnit), (Hansen, 2013, s. 99). Valgte fremgangsmåde i forhold til interviews For bedre at kunne holde fokus på vores interessefelt, som er samarbejdet mellem forvaltningen og dennes samarbejdspartnere, har vi valgt at benytte os af det semistrukturerede interview opbygget med en spørgeguide. Vi vil bruge disse interviews til at få et indblik i samarbejdspartnernes egne oplevelser af samarbejdet (Kvale, 2009, s. 45). Det at benytte en spørgeguide vil give os mulighed for at opdage, om respondenten begiver sig ud på et område, der ikke vedrører vores interessefelt. Det vil være muligt via spørgeguiden at guide respondenten tilbage til vores interessefelt. Gruppen vil anvende respondentens svar til at analysere deres holdninger og erfaringer i forhold til deres samarbejde med en indsats eller en forvaltning (Olsen, 2006, s. 12). 23

24 Interviewguide / figur 1. Tema Spørgsmål Noter Beskrivelse af samarbejdet. Hvordan samarbejdes der med forskellige faggrupper? - Intern og eksterne aktører (forskelle)? - Kontakt under samarbejdet? - Interval/hyppighed? - Mellem andre aktører? Grundkrav for samarbejde. Hvad er årsagen til at der opstår et samarbejde? - Lovkrav? - Ledelseskrav? - Borgers sag? Forudsætninger for at samarbejdet virker. Hvad skal der til for at et samarbejde fungere? - Ledelse? - Aktører? - Samtykke? 24

25 Barrierer for samarbejdet. Er der noget, der gør samarbejdet særligt udfordrende? - Ledelse? - Aktører? - Samtykke? Respondents subjektivitet mening om samarbejde. Hvad syntes du om den måde samarbejdet foregår på? - Forbedringer? - Indvirkning på dit arbejde? - Føler du dig klædt på til det? Eksempel Kan du give et eksempel på et vellykket samarbejde? Og et mislykket samarbejde? 25

26 Figur 1. Interviewguiden er blevet skaleret, for at den kan illustreres i vores opgave. I praksis vender den på den lange led af de printede dokumenter, så at der er plads til at skrive stikord i notefeltet. Teksten som er i kursiv, er emner i forhold til, hvad vi eventuelt vil have uddybet, hvis respondenten kommer ind på det. Disse emner er ment som fokuspunkter, for at sikre at spørgsmålene belyster vores problemformulering. Interview Vi har anvendt kvalitative interviews, det vil sige dybdeinterviews (Larsen, 2010, s. 99) til at undersøge hvilke aspekter, der har indflydelse på samarbejdet imellem B. og U. forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. Vi har tilpasset vores interviewspørgsmål i interviewguiden for at undersøge, hvordan socialrådgiveren og samarbejdspartnerne opfatter samarbejdet, samt hvilke elementer, der har indflydelse på samarbejdet. Formålet med at tilpasse spørgsmålene er at give os mulighed for, at identificere og kortlægge om der på tværs af de forskellige respondenters svar, optræder fælles mønstre, sammenhænge, eller forskelle imellem dem. Vi har grupperet svarene ud fra teorien herunder fx doxa, habitus eller felter mv. For at sikre et ensartet resultat i grupperingen af interviewene og derved lette grundlaget for sammenligninger mellem de forskellige interviews, har vi udarbejdet et skema i Word, som indeholder foruddefinerede rubrikker. I rubrikkerne har vi indskrevet vores indhentede interviewdata. Rubrikkerne er inddelt efter spørgsmålene i interviewguiden. Vores tolkning af respondentens svar vil i skemaet blive understøttet af citater fra interviewet. Dette vil gøre det nemmere at ordne og sortere indhentede data. Kvalitative spørgeskemaer Det vi havde tænkt os at bruge denne metode til, var at undersøge hvordan socialrådgiverne og de andre aktører, ville vurdere omfanget af det tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Spørgsmålene kunne udformes med svarmuligheder i talværdier fra 1 til 5. Her ville 1 være en indikator for dårligt samarbejde, og 5 en indikator for godt samarbejde. Dette ville give os muligheden for at se, hvordan parterne vurderer deres samarbejde. Vi var nød til at fravælge denne metode, da tidspresset i B. og U. forvaltningen gjorde, at vi vurderede, at vi ikke kunne nå at indhente nok data. Dette skyldtes, at vi allerede havde fået en del afbud, i forhold til interviews, grundet tidspres. 26

27 Analysemetode Vi vil anvende common-sense-metoden for at finde de elementer samt opfattelser, der påvirker tilgangen til tværfagligt samarbejde, imellem B. og U. forvaltningen og dennes samarbejdspartnere. I forhold til vores valgte teori finder vi det anvendeligt, at bruge common-sense-analyse-metoden til at analysere vores interviews. Da vores valgte teori beskriver mange begreber, der ikke tydeligt fremgår af respondenternes svar, finder vi det nødvendigt, at bruge en metode, der arbejder med hvad der siges mellem linjerne. Med common-sense-metoden kan man anvende en bredere forståelsesramme, end den respondenten anvender (Andersen, 2013, s. 198). Analyse af empiri (Indledning: fælles) Med udgangspunkt i de tre interviews vi har gennemført, vil vi analysere hvilke elementer samt opfattelser, som påvirker det tværfaglige samarbejde. Til at belyse disse elementer og opfattelser vil vi anvende vores valgte teorier (se teoriafsnit). I forhold til hvordan vi vil anvende teorierne (se metodeafsnit). Omstruktureringens indvirkning på den ubevidste struktur i en forvaltning, og ved dennes samarbejdspartnere (Nikolaj Christensen) Socialrådgiveren har informeret os om, at man før i tiden, havde lettere ved at udveksle informationer. Dette skyldtes at flere forvaltninger var placeret det samme sted: Citat 1 (Bilag, R1, L ): Med alt det omstrukturering så er det, ikke samarbejde der har været fokus på de sidste år, det har været flytning, sammenligning og særligt budgettet, det er det jo stadigvæk, vi har ingen penge, vi bruger ALT for mange penge på børn og ældre! Citat 2 (Bilag, R1, L ): Ja det kunne den måske godt gøre fordi, som sagt var der nemmere tilgang til andre faggrupper end der er i dag, altså nu når i er begyndt at spørge ind til alt 27

28 det her så kommer jeg til at tænke på at, jeg har faktisk ikke på samme måde det samarbejde som jeg havde tidligere, og der går selvfølgelig noget tabt fordi at deres viden jo også er vigtig for mig, i forhold til at kunne se nogle ting, altså vi skal jo også passe på at vi altid ser det fra vores synspunkt, der kan jo også være andre der har noget rigtigt at sige hehe. Vi ser dette som et udtryk for at hyppige omstruktureringer i en kommune, kan være hæmmende, i forhold til det tværfaglige arbejde. Dette skyldtes, at hver gang en ny leder vil ændre på arbejdsprocesserne, så kan det medføre, at de eksisterende doxa nedrives. Vores hypotese er at dette medfører, at tilgangen til tværfagligt samarbejde, ændres ved hver omstrukturering. Dette kan forklare hvorfor, at tilgangen til tværfagligt samarbejde virker tilfældig, i Børn og Unge afsnittet i Odense kommune, samt ved deres samarbejdspartnere. Doxa i forhold til de to handlingsrationalers indvirkning på tværfagligt samarbejde (Nikolaj Christensen) Vi ser en forbindelse imellem handlingsrationaler og doxa, i forhold til de handlemønstre, man anvender i forhold til tværfagligt samarbejde. Dog kan doxa blive udtrykt, uden direkte indvirkning fra de andre begreber. Vi forsøger, at give et par eksempler på dette i de næste afsnit. Flere steder i vores interviews fremgår det, at bureaukratiske krav påvirker samarbejdet imellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og deres samarbejdspartnere. Dette ser vi som et udtryk for det bureaukratiske handlingsrationale. Men samtidig anvendes til tider det fagprofessionelle handlingsrationale. Vi ser i vores analyse, at handlingsrationaler kan havde en indvirkning på det tværfaglige samarbejde, hvilket er essentielt. Grunden til at vi finder dette essentielt er, at vi ser tværfaglighed som et udtryk for et helhedssyn, der inddrager forskellige perspektiver som et kvalitetsmæssigt arbejdsredskab. I følgende citater fra interview med en socialrådgiver i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, fremgår det eks. at: Citat 3 (Bilag, R1, L ): 28

29 Det er jo selvfølgelig altid sådan at, når der er en sag i børn og unge så skal vi jo som udgangspunkt til at starte med lave en børnefaglig undersøgelse og der indhenter vi jo et opmærksomhedsskema f.eks. fra en skole så der startet, kan man sige samarbejdet allerede, på en eller anden måde der, at de udfylder og giver en beskrivelse af hvordan de oplever barnet Næste citat, Omkring underretninger og afskaffelse af opstartsmødet på skolen: Citat 4 (Bilag, R1, L ): Jamen nu kommer underretningerne elektronisk ind kan man sige. Nu bliver det jo sådan at hvis en skole er bekymret for lille Peter, så laver de en digital underretning og den sender de ind til vores digitale postkasse, som så fordeler det ud til visitation eller hvis der er en kendt sag, får den socialrådgiver selvfølgelig der har sagen Opstartsmødet er afskaffet grundet ændringer oven fra, og både underretningen og opmærksomhedsskemaet er blevet digitalt. Dette kan man ikke gøre noget ved, grundet et fast hierarki og regler. Dette ser vi som udtryk for, at en ikke i talesat, ubevidst social konstruktion: det bureaukratiske handlingsrationale, er til stede i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Det fremgår endvidere af citatet, at det nu er besværligt, at udveksle essentielle informationer i en sag direkte fra person til person. Dette finder vi bekymrende da vores hypotese er, at effektiv udveksling af informationer, er essentielt for at socialrådgiveren bibeholder helhedssynet. Citat 5 (Bilag, R1, L ) fra socialrådgiver: Ja uden om mig, ja ville gøre det meget meget nemmere. Jeg kan nogle gange synes at det er frygteligt at skulle være tovholder i alt. Og det tænker jeg faktisk fordi at det kan være sådan en lille ting som når familiebehandleren ringer så skal jeg lige ringe til skolen så snakker man oh ok så siger vi det så skal jeg lige ringe tilbage til familiebehandleren - nå siger I det? Okay. Altså, vi må blankt erkende at vi ikke har tiden til det. 29

30 Dette citat ser vi, som et udtryk for at socialrådgiveren, er fanget i et krydspres imellem at skulle klare sine opgaver til tiden, og kravet til at de skal kunne være koordinator i deres sager. Da vores hypotese er at disse krav kommer fra lederen, og under påvirkning for faste ubevidste regler i arbejdet, ser vi dette som endnu et udtryk for det bureaukratiske handlingsrationale. Dog tænker socialrådgiveren følgende, i forhold til dette krav om, at socialrådgiveren skal være tovholder : Citat 6 (Bilag, R1, L ): Det er bare noget der er opstået. Det tænker jeg er noget der er opstået. Og måske har vi heller ikke været gode nok til at opdrage vores samarbejdspartnere. Vi ser dette som et udtryk for, at socialrådgiveren faktisk taler om et doxa, der er opstået. Men hvad sker der hvis man ikke udfører sit arbejde til tiden? Vores hypotese er, at man så bliver fyret, hvilket er en ledelsesbeslutning. I forhold til hvad man bruger tid på som socialrådgiver, i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, udtaler socialrådgiveren: Citat 7 (Bilag, R1, L ): Ja det er blevet meget mere administrativt, meget mere analyse og meget mere skemaer der skal udfyldes, og jeg vil ikke sige at det er nogen dårlig ting det med handleplansopfølgninger to gange om året, men det er jo alt så noget der gør, at jeg nok vil sige at vi gerne når op på 80 % administrativt arbejde og 20 % til borgerne. I vores interview med en ATA -koordinator, beskriver hun også hvordan samarbejdet er blevet, papirarbejde: Citat 8 (Bilag, R1, L ): Den familie jeg lige har fået indskrevet, der skriver jeg statusrapport efter tre måneder og når den statusrapport er gennemgået med familien og den er godkendt her i ATA så holder vi det første møde med socialrådgiveren. Hun får 30

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 12 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Bachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer

Bachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Bachelorprojekt Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Anne Cathrine Thomsen KF09 Gruppenr. 73 Vejledere Jan Bjerregaard og Eva Børjesson

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere