Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Optimering af fjernvarmedistributionsnettet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Optimering af fjernvarmedistributionsnettet"

Transkript

1 Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Optimering af fjernvarmedistributionsnettet Af Andreas Guldmann Sørensen Efteråret

2 Studerende: Studienummer: Uddannelse: Projekt: Placering: Fagområde: Vejleder: Andreas Guldmann Sørensen a11533 Maskinmester Bachelorprojekt 9. semester Fjernvarme Esben Hedegaard Thomsen Afleveringsdato: 15/ Normalsider: 34 Underskrift: 1. Udgave december

3 Abstract This project represents the answer to the bachelor assignment, and is written on Aarhus School of Marine and Technical Engineering in the period from August to December This project deals with the subject of district heating, has been established in the trainee period at Silkeborg Heating A/S. Automatic Meter Reading is a network infrastructure, which collects data from heat meters. By now, the installation of the system is in progress at Silkeborg Heating A/S and remains to be fully established in the beginning of next year. This data has huge potential for Silkeborg Heating A/S. Automatic Meter Reading can reduce management costs, while the customers do not have to report their annual consumption. Furthermore, the data can potentially be used to optimize the heat distribution. This first main section analyses whether the data from automatic meter reading can be the basis for a new incentive tariff at Silkeborg Heating A/S. There is provided data from 2284 installed heat meters, and data is collected in the period from 3 January to 5 August, so winter and summer months are represented. The results show that the installations are able to return the distributions water with a median temperature of 32.8 ⁰C, with 1.7 ⁰C decrease. With this basis, Silkeborg Heating A/S proposes a new requirement at 35 ⁰C return temperature. This analysis results in a new payment for heating consumers. These changes means to provide heating customers equally, regardless of geographic location. This second main section investigates further, which way these two large customers will react following this new incentive tariff. The council of Silkeborg and Worker's Cooperative-housing Association is interviewed_ and asked a series of questions. These two customers represent 12 % of the total heating consumption in Silkeborg. The interviews generated a number of statements, which is discussed in the following section. The final main section describes three different suggestions that Silkeborg Heating can avail of, in the aftermath of implementation of the new incentive tariff. These suggestions are based on the statements from the interview analysis. It results in suggestions of a campaign, customer visits and visualization of energy. These different suggestions might help to change consumption behavior. If consumption behavior changes, the return temperature will be reduced and the thermal losses as well. If Silkeborg Heating A/S can reduce the thermal losses, the cost for heating customers decreases. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Formål Fagområde Problemformulering Afgrænsning Metode Empiri Rapportens opbygning Introduktion af Silkeborg Varme Fjernvarmesystemet Udrulning og indtrimning af AMR-systemet Beskrivelse af AMR-systemet Måler Data hjemtagelse Dataundersøgelse Delformål Datagrundlag Frasortering/filter Resultat af undersøgelsen Resultat for hele perioden Resultat for vinterdatasæt (jan.-feb.-marts) Resultat for sommer (april-maj-juni-juli) Tarifundersøgelse Nuværende tarif Problemet med den nuværende tarif Ny incitamentstarif Deldiskussion Delkonklusion Interviewundersøgelse Delformål

5 5.2 Deltagere Etik Overvejelser Samtykkeerklæring Metode Fremgangsmåde for interview Interview Uddrag fra interview med Silkeborg Kommune Tolkning af interview med Silkeborg Kommune Uddrag fra interview med Arbejdernes Andels-Boligforening Tolkning af interview med Arbejdernes Andels-Boligforening Deldiskussion Delkonklusion Tiltag i forbindelse med ny incitamentstarif Delformål Idéer til tiltag Udarbejdelse af kampagne Udføre kundebesøg Visualisering af fjernvarmeforbrug Deldiskussion Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Publikationer Formeler Referencer Illustrationer og figurer

6 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt I Bilag 2: Vinter datasæt Bilag 3: Sommer datasæt Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune Bilag 5.1: Spørgeguide Bilag 5.2: Eksempler på målerpunkter Bilag 5.3: Referat Bilag 6: Interview med Arbejdernes Andels-Boligforening Bilag 6.1: Spørgeguide Bilag 6.2: Eksempler på målerpunkter Bilag 6.3: Referat Bilag 7: Artikel - Kan visualisering af energiforbrug føre til adfærdsændringer? II I (Hvidberg, 2014) II (Gramstrup, 2014) 6

7 Ordforklaring I dette projekt vil en række fagudtryk samt forkortelser blive anvendt. Disse udtryk er ligeledes ofte brugt i fjernvarmebranchen. De fagudtryk, der anvendes i denne opgave, er beskrevet i dette afsnit. Afkøling: Dette er et udtryk for den temperaturændring, der sker mellem frem- og returløbet i et fjernvarmetilslutningsanlæg. AMR: Er en forkortelse for Automatic Meter Reading. Dette er et fagudtryk for fjernaflæsningssystem. BBR: Bygnings- og boligregister, som i denne opgave omhandler bebyggelse i Silkeborg. COWI: Eksternt rådgivende ingeniørfirma, der er beskæftiget i forskellige brancher, eksempelvis fjernvarme. Datalogger: Modul installeret i varmemåleren. Modulet er varmemålerens hukommelse, hvor fjernvarmedata kan lagres for en periode. El-tel: El-tel er en af Silkeborg Varmes underleverandør. El-tel har specialiseret sig i udrulning af fjernaflæsningssystemer, her under vand-, varme- og elmålere. El-tel udruller AMR-systemet i Silkeborg. 7

8 Én-strengs-system: Den måde, de varmeaftagende enheder er koblet på varmeinstallationen i en bygning. Et eksempel kan være, at der imellem en radiators ind- og udløb er et forsnævret rør. Pga. forsnævringen vil noget af varmen gå igennem radiatoren, men lige så meget vil gå forbi radiatoren. Dette er en ændret løsning, idet der tidligere har været andre forsyningsforhold. Kamstrup: Underleverandør af AMR-systemet hos Silkeborg Varme. Virksomheden er dansk og producerer varme, vand, el- og gasmålere til fjernaflæsning. KMD: Forkortelse for kommunedata. Radiorutermodul: Modul installeret i varmemåleren. Modulet er varmemålerens kommunikationsenhed, som sender signalet igennem antennen og ud til resten af netværket. Stikledning: Varmeledningen mellem fjernvarmeforbrugerinstallationen og hovedledningen i vejen. 8

9 1. Forord Udarbejdelsen af denne rapport har fundet sted på Aarhus Maskinmesterskole i perioden august til december Rapporten omhandler forfatterens besvarelse på 9. semesters bachelorprojekt. Forfatteren har fundet inspiration til besvarelsen af rapporten igennem et 10-ugers bachelorpraktikforløb hos Silkeborg Varme A/S. En stor tak til de ansatte hos Silkeborg Varme A/S, som har været til inspiration for tilblivelsen af dette bachelorprojekt. En tak skal også lyde til Kamstrup og Teknologisk Institut for introduktion og inspiration. Ligeledes tak til Silkeborg Kommune og Arbejdernes Andels-Boligforening for medvirken i interviewundersøgelsen. Andreas Guldmann Sørensen, december

10 2. Indledning Silkeborg Varme leverer varme til fjernvarmeforbrugerne i Silkeborg by. Forbrugerne består af almene husstande, industri samt offentlige bygninger. I de senere år er tilslutningen til fjernvarmenettet steget. Denne udvikling forventes at fortsætte, da Silkeborg Varme er i gang med flere udvidelsesprojekter forskellige steder i byen. Heriblandt den medieomtalte etablering af fjernvarme i stedet for gas i byområdet Funder. Tidligere afregnede man fjernvarme ud fra aflæsningskort, som forbrugerne selv indberettede. Tilbage i slutningen af 80erne, afregnede man efter volumenmålere (m 3 ). Dog var denne afregningsform ikke så hensigtsmæssig, da forskellen på fremløbstemperaturen for forbrugerne tæt på og langt fra værket var stor pga. nettab. I midten af 90erne blev volumenmålere i Silkeborg udskiftet med energimålere (MWh). Dette bevirkede en mere fair afregning, da forbrugerne skulle betale for MWh (fast energimængde) i stedet for m 3 (varierende energimængde). Grundet udviklingen og det stadig stigende antal nye fjernvarmekunder, vurderede Silkeborg Varme, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge, om andre nyere teknologier kunne benyttes til at aflæse fjernvarmedata. I første omgang indgik Silkeborg Varme et samarbejde med Energi Midt om at etablere deres løsning i form af et AMR-system. Projektet blev senere hen lukket ned, da systemet ikke levede op til Silkeborg Varmes specifikationskrav. Efterfølgende kom projektet i EU-udbud, hvor efter Silkeborg Varme indgik et samarbejde med Kamstrup om etableringen af et komplet AMR-system. I samarbejde med Kamstrup har Silkeborg Varme fundet AMR-systemet Radio Mesh netværk mest anvendeligt. Systemet er i stand til at logge timeværdier fra samtlige målere. Hjemtagelsen sker en gang i døgnet. Det vil sige, at der på årsbasis hjemtages 8760 logninger pr. måler. Systemet hjemtager også vandforbrug, dog kun døgnværdier. Udrulningen af systemet strækker sig over årene Etableringen af systemet sker i en række etaper (et pilotprojekt, etape to, tre, fire og fem). I skrivende stund er data fra pilotprojekt og etape to ved at have en så tilpas opløsning, at Silkeborg Varme kan benytte dem til analyse. Hensigten med den høje datahjemtagningsfrekvens er, at Silkeborg Varme i fremtiden bliver i stand til at benytte fjervarmedata til mere end blot afregning. Dette projekt skal være med til at kortlægge hvilke muligheder, der bliver tilgængelige for Silkeborg Varme i forbindelse med hjemtagelsen af fjernaflæsningsdata. 10

11 2.1 Formål Overordnet formål (jfr. Undervisningsplan modul 31, Bachelorprojekt) Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling Projektformål Formålet med besvarelsen af dette projekt er at give et bud på, hvad Silkeborg Varme kan benytte hjemtaget fjernvarmedata til. 2.2 Fagområde Projektet omhandler fjernvarme og vil derfor primært berøre fagområderne termodynamik og management. Maskinteknik og økonomi vil også være repræsenteret i projektet, dog kun overfladisk. 11

12 2.3 Problemformulering De foregående afsnit har ført til følgende problemstilling for dette projekt: Hvordan kan Silkeborg Varme benytte fjernaflæsningsdata til optimering af fjernvarmenettet? Underspørgsmål: - Hvordan kan fjernaflæsningsdata danne grundlag for en ny incitamentstarif, som stiller fjernvarmekunderne lige uanset geografisk placering? - Hvordan kan man forvente, at de store fjernvarmekunder vil respondere ved indførsel af en ny incitamentstarif, og hvilke opmærksomhedspunkter bør Silkeborg Varme have i denne forbindelse? - Hvilke tiltag udfører Silkeborg Varme allerede, og hvilke tiltag kan man benytte i forbindelse med implementering af en ny incitamentstarif, med det formål at ændre forbrugeradfærd og derved mindske nettabet? 12

13 2.4 Afgrænsning Dette bachelorprojekt er afgrænset til at beskrive hvilke forhold, der gør sig gældende ved implementering af en ny incitamentstarif. Både før, under og efter implementeringen, samt forslag på løsninger dertil. Beskrivelsen af det eksisterende fjernvarmesystem og det igangværende udrulningsprojekt af AMRsystemet er afgrænset til det, der bliver beskrevet i afsnit 3. Det samme med beskrivelse af komponenter og hjemtagelsen af data. AMR-systemet er i stand til både at aflæse fjernvarmeforbrug og forbrugsvand. Under tilblivelsen af dette bachelorprojekt, vil forfatteren udelukkende beskæftige sig med fjernvarmedata. Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i fjernvarmedata fra AMR-systemets etape 2, som angivet i afsnit 4 om dataundersøgelse. Bearbejdelsen af den rå data fra AMR-systemet afgrænses til en overordnet gennemgang, hvorefter resultatet bliver beskrevet og vurderet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i at udnytte den fremførte energi bedst mulig, samt gøre den samlede afregning mere retfærdig. Undersøgelsen tager ikke højde for spidsbelastningssituationer. Afsnit 5 om interviewundersøgelsen afgrænses til at omhandle to informanter på grund af bachelorprojektets begrænset omfang. En mere dybdegående undersøgelse, med flere fjernvarmeforbrugere, kunne måske have givet et bredere resultat. Afsnit 6, som omhandler tiltag i forbindelse med implementeringen af en ny incitamentstarif, er afgrænset til at omhandle de tre konkrete forslag, der bliver fremsat i afsnittet. Problemstillinger i forbindelse med håndtering af henvendelser fra kunder angående ny tarif bliver ikke behandlet i dette bachelorprojekt. 13

14 2.5 Metode Formålet med følgende metodeafsnit er at klarlægge fremgangsmåden for tilblivelsen af dette projekt. Indledningsvis formuleres oplægget for projektet. Her tages der udgangspunkt i forklaringer fra relevante medarbejdere hos Silkeborg Varme samt væsentlig faglitteratur. Problemformuleringen er udarbejdet på baggrund af de problemstillinger, som forfatteren har mødt under praktikperioden. Hovedspørgsmålet og de efterfølgende underspørgsmål besvares ved en undersøgelse og en efterfølgende vurdering. Fjernvarmesystemet i Silkeborg beskrives ud fra den information, som forfatteren har fået oplyst under praktikken hos Silkeborg Varme. AMR-systemet beskrives endvidere på baggrund af forklaringer fra Kamstrup samt litteratur. Beskrivelsen er suppleret med viden og erfaring fra servicegruppen hos Silkeborg Varme. Den supplerende information fra servicegruppen indhentes, fordi der ikke findes et standart set-up for AMR-systemer. Data, som benyttes i dette bachelor projekt, er baseret på målinger fra 2284 III målepunkter. Der er således tale om kvantitativt data. Målingerne er fortaget fra den 3. januar 2014 til og med den 5. august Dataene er hjemtaget fra udrulningsprojektets etape 2. Fjernaflæsningssystemet hjemtager fjernvarmedata på timeværdier. Data hjemtages en gang i døgnet og omfatter mindst 174 målinger pr. målepunkt. I skrivende stund er det den mængde data, der er til rådighed. For at kunne besvare hovedspørgsmålet i dette bachelorprojekt, skal den hårde data fra AMR-systemet bearbejdes. I afsnittet dataundersøgelse tages der udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse, og der vil efterfølgende blive vurderet på resultatet. Forfatteren vil under vurderingen sparre med de respektive fagfolk fra Silkeborg Varme. Efterfølgende gennemføres en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunk i interviews med Arbejdernes Andels Boligforening og Silkeborg Kommune. Hermed understøttes den kvalitative undersøgelse af den foregående kvantitative undersøgelse. Interviewet vil blive dokumenteret først som lydfil, og efterfølgende som referat. III (Hvidberg, 2014) 14

15 FIGUR 1: KVANTITATIVE METODER TIL AT UNDERBYGGE KVALITATIVE METODER Spørgsmålene, der bliver stillet i denne sammenhæng, er udarbejdet efter nøje overvejelser og med input fra fagfolk fra Silkeborg Varme. Interviewet vil efterfølgende blive vurderet, diskuteret og til sidst blive udarbejdet en konklusion. Det sidste afsnit tager udgangspunkt i de udsagn, der fremkommer i interviewundersøgelsen. Afsnittet skal give bud på, hvilke tiltag Silkeborg Varme kan benytte sig af i forbindelse med indførsel af den ny incitamentstarif. Forfatteren vil tilegne sig viden og idéer under praktikforløbet, samt søge viden blandt fagpersoner. Afslutningsvis opsummeres projektet med en diskussion efterfulgt af en konklusion. Diskussionsog konklusionsafsnittet opsummerer afsnittende deldiskussion og delkonklusion. På den baggrund besvarer konklusionen de udarbejdede spørgsmål fra problemformuleringen, og de vigtigste pointer klarlægges. 2.6 Empiri Empirien, der benyttes til udarbejdelsen af dette projekt, tager udgangspunkt i tilegnede erfaringer i forbindelse med praktikperioden hos Silkeborg Varme. Store dele af projektet bygger på litteratur baseret på erfaringsmæssige observationer. Endvidere er teori indhentet blandt forskellige eksperter inden for fjernaflæsning hos Kamstrup. Den anvendte teori anses for værende efterprøvet/verificeret. Empirien i forbindelse med den kvantitative undersøgelse, er udarbejdet af fagpersoner hos Silkeborg Varme, og anses derfor for værende verificeret. Den efterfølgende kvalitative undersøgelse tager udgangspunkt i faglitteratur samlet af Aarhus Maskinmesterskole, samt anden litteratur fra eksperter. Der vil i projektet blive udarbejdet forslag, som bygger på erfaringer og udtalelser fra eksperter. De afslutningsvise konklusioner må betragtes som værende ikke verificerede hypoteser. 15

16 2.7 Rapportens opbygning Rapportens opbygning tager udgangspunkt i Rapportskrivning en vejledning fra Aarhus Maskinmesterskole 11. Opbygning er endvidere inspireret af publikationen Den gode opgave 13. Rapporten er forsøgt opbygget, så den giver læseren det bedste mulige overblik over besvarelsen. Rapporten indeholder en ordforklaring til beskrivelse af fagudtryk. Endvidere introduceres læseren for fjernvarmesystemet samt AMR-systemet hos Silkeborg Varme. Introduktionen skal give læseren en grundlæggende viden og forståelse før rapportens besvarelse. I rapporten indgår tre hovedafsnit: 1. Dataundersøgelse 2. Interviewundersøgelse 3. Tiltag i forbindelse med ny incitamentstarif Tilblivelsen af dette projekt har medført en naturlig opdeling i tre afsnit. Denne opdeling er oplagt, da der først bliver fortaget en dataundersøgelse, som understøtter den efterfølgende interviewundersøgelse. Det sidste afsnit behandler en række tiltag i forbindelse med implementering af den ny incitamentstarif. For at holde fokusset på besvarelsen af opgaven er der udarbejdet delformål, deldiskussion og delkonklusion for hvert enkelt af de tre overstående afsnit. Disse afsnit samles til sidst som afslutning. Kildehenvisninger er markeret med hævede tal, som henviser til Publikationer. Fodnoter er markeret som romertal, som også henviser til Referencer. Figurer og billeder henviser til Illustrationer og figurer. Formlerne i projektet henvises til afsnittet om Formler. Citater angives i med kursiv. 16

17 3. Introduktion af Silkeborg Varme Dette afsnit har til formål at give læseren et indblik i Silkeborg Varmes fjernvarmenet. Endvidere bekrives grundlæggende opbygning og komponenter i AMR-systemet, samt hjemtagelsen af fjernvarmedata. 3.1 Fjernvarmesystemet I skrivende stund består Silkeborg Varmes fjernvarmenet af et kraftvarmeværk, tre decentrale varmeværker og en satellit varmestation. Desuden består nettet af ca. 550 km fjernvarmeledninger her af 50 % hoved ledning og 50 % stikledninger, samt ca målepunkter. IV De varmeproducerende enheder bliver forsynet med naturgas. Fjernvarmenettet i Silkeborg er opdelt i fire distributionsnet: Nordbyen, Midtbyen, Århusbakken og Papirfabrikken. Den mindre systematiske opdeling af distributionsnet skyldes byudvidelse over tid. FIGUR 2: OPDELING AF DISTRIBUTIONSNETTENE I SILKEBORG. DE RØDE RUNDE AFMÆRKNINGER ER VARMEPRODUCERENDE ENHEDER, SAMT ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ TIETGENSVEJ 3. IV (Christiansen, 2014) 17

18 Kraftvarmeværket (Kejlstrup Tværvej) producerer strøm og fjernvarme, fordelingen afhænger af elpriserne. Kraftvarmeværket består af to gasturbiner med tilhørende generatorer, røggaskedler, samt dampturbiner. Dertil supplerer de tre decentrale varmeværker (Kejlstrupvej 38, Hostrupsgade 45, Arendalsvej 2) fjernvarmenettet med energi. Alle tre centraler er i stand til at lukke ned, og således kun benyttes til distribution af fjernvarme. Hostrupsgade 45 er den ældste varmecentral i Silkeborg. Centralen ligger midt i byen, og har tidligere fyret med mindre miljøvenlige brændsler. Centralen består af otte kedler, hvoraf fire af dem fornyligt er renoveret og moderniseret. Varmecentralen på Kejlstrupsvej 38 er fornyligt moderniseret. Centralen er bestående af to rørkedler. Kejlstrupsvej 38 blev brugt som hovedcentral, indtil kraftvarmeværket på Kejlstrup Tværvej blev bygget. Varmecentralen på Arendalsvej 2 har installeret to rørkedler. Disse kedlerne benyttes som oftest kun i spidslastningssituationer og/eller om vinteren. Tidligere har centralen været ejet af Arbejdernes Andels-Boligforening, men blev senere hen overtaget af Silkeborg Varme. Satellitstationen forsyner fjervarmekunder i Funderområdet. Grunden til, at Funder ikke er koblet til resten af Silkeborg Varmes fjernvarmenet er, at området først fornyligt er blevet pålagt at konvertere til fjernvarme. Denne vedtagelse har medført stor medieomtale de seneste år. Foruden de overstående enheder er krematoriet i midtbyen også koblet på Silkeborg Varmes fjernvarmenet. Krematoriet er ikke den store bidragsyder til distributionsnettet, men det er alligevel fornuftigt at udnytte denne energi. Fremløbstemperaturen i distributionsnettet styres automatisk af det dynamiske simuleringsprogram Termis. Programmet laver en prognose for de kommende timer på baggrund af historiske data og data fra Dansk Metrologisk Institut (DMI). Programmet styrer således, hvilke varmeproducerende enheder der skal levere en vis mængde effekt, på et givent tidspunkt. Således kan fjernvarmekunderne ude i den yderste periferi også modtage den ønskede temperatur i fremløbet. 18

19 3.2 Udrulning og indtrimning af AMR-systemet Silkeborg Varme og Kamstrup har sammen udarbejdet en systematisk plan for udrulningen af AMR-systemet i Silkeborg. Udrulningen af systemet er nøje opdelt i etaper. FIGUR 3: ILLUSTRATION AF UDRULNINGSKORT FOR AMR-SYSTEMET I SILKEBORG Først etape var et pilotprojekt, som skulle sikre, at leverandøren levede op til leveranceaftalen, og at systemet levede op til kravspecifikationerne. Pilotprojektet dækkede over Arendalsvej og halvdelen af Stockholmsvej samt sidevejene til disse. Pilotprojektet blev etableret og efterfølgende testet med succes. Derefter blev det egentlige projekt iværksat. Den efterfølgende etape 2 dækkede også over området fra pilotprojektet. Etape 3, 4 og 5 blev senere hen i processen samlet til to etaper i stedet for tre. Det skyldes, at El-tel mente, at de godt kunne udrulle større områder af gangen. Etape 5, som før ændringen hed etape 6, bliver den endelige afsluttende etape. I skrivende stund har El-tel afsluttet etape 4, og Kamstrup har indtrimmet samme etape. Dermed mangler Silkeborg Varme kun at få installeret og indtrimmet fjernvarmemålere for etape 5. Etape 5 er svarende til 1700 målepunkter. 19

20 3.3 Beskrivelse af AMR-systemet Silkeborg Varme har i samarbejde med COWI udarbejdet en specifikationsbeskrivelse, der præcis beskriver de funktioner Silkeborg Varme ønsker for et AMR-system. Kravene til specifikationer kom i udbud og Kamstrup vandt ordren. Kamstrup leverer komponenter, software samt indtrimning af AMR-systemet. Efterfølgende skal Silkeborg Varme selv stå for drift og vedligeholdelse af systemet. Valget af AMR-system faldt på et såkaldt Radio Mesh netværk. Systemet består af målere, der kommunikerer via et tovejssignal. Det vil sige, at målerne både kan sende og modtage men også videresende signaler fra andre målere. Tovejssignalet gør systemet meget mere robust. Netværket kan kaldes redundant, da netværket er designet sådan, at signalet altid kan finde en anden vej igennem en anden målerenhed. Analyse / afregning Router Måler Måler Koncentrator Måler FIGUR 4: OPBYGNING AF INFRASTRUKTUR FOR RADIO MESH NETVÆRK I målerne er der installeret dataloggermodul, radiorutermodul og ekstern antenne. Signaler fra radionetværket opsamles i koncentratorer med GSM-modem. Der er placeret ca. 1 koncentrator pr. 60. måler. Koncentratorerne sender data via GPRS til en router, der er placeret på Tietgensvej 3. Der er oprettet 1 TDC mobildataabonnement for hver enkelt installation. De hjemtagne værdier opbevares i en database, der er installeret på en server i administrationsbygningen på Tietgensvej 3. Herefter kan data benyttes til analyse, afregning m.m. 20

21 3.4 Måler AMR-systemet hos Silkeborg Varme benytter henholdsvis Kamstrups Multical 601 og 602 med flow- og temperatur måler til fjernaflæsning af fjernvarmeforbrug. Før AMR-projektet blev sat i gang, havde Silkeborg allerede fået installeret mange målere af typen Multical 601. Den var topmodellen fra 2006 til 2011, da Silkeborg Varme begyndte med udskifte gamle målere. For at minimere udgiften til det nye AMR-system, valgte man at beholde nogle af de gamle Multical 601. Dog skulle de opgraderes, for at kunne fungere optimalt med resten af det nye system. De Multical 601, som Silkeborg Varme allerede havde installeret, havde et low power modul. Problemet med low power modulet var, at det ikke kunne levere nok spænding til high power radio modul. De allerede installerede Multical 601 målere blev derfor opgraderet med et high power modul, samt et high power radio modul, i forbindelse med udrulningen af hele systemet. Fysisk er Multical 601 og 602 er stort set identiske. Dog er Multical 602 den sidst udviklet version af varmemåleren. Hos Silkeborg Varme er Multical 601 og 602 udstyret med en flowmåler kaldet Ultraflow 54. Multical 601 og 602 er udstyret med en temperaturføler til fremløbet og en temperaturføler til returløbet. Flowmåleren er en ultralydsmåler, som har den fordel, at den giver færre flowforstyrrelser. FIGUR 5 MULTICAL

22 Multical 602 kan fås med permanent driftsovervågning (PDO). Det vil sige, at der er tre temperaturfølere og to flowmålere. De to flowmålere kan dermed overvåge hinanden i tilfælde af lækage. Grunden til, at der er tre temperaturfølere, er, at målerenheden er i stand til at kalibrere sig selv. Denne løsning benytter eksempelvis Affald Varme Aarhus. Silkeborg Varme har fravalgt denne løsning, da det ville være betydeligt dyrere i anskaffelse. Q m c t t p 2 1 FORMEL 1: VARMEMÆNGDE Regneværket i Multical 601 og 602 benytter overstående formel for at beregne den afsatte energi. Q er den afsatte effekt. I Multical 601 og 602 benævnes Q med E. m er massen af fjernvarmevand, der passerer igennem installationen. c p er den specifikke varmekapacitet, i dette tilfælde for vand. t 2 er fremløbstemperaturen og t 1 er returløbstemperaturen. Energiberegningerne logges i målerens egen datalogger og kan fremvises på displayet. Loggermodulet er i stand til at gemme års-, måneds- og dagsværdier, med en loggedybde på henholdsvis 15 år, 36 måneder, 460 dage, 1392 timer 9. Multical 601 og 602 kan kommunikere trådløst via en række forskellige kommunikationsformer. Endvidere sender måleren også infokoder sammen med data. Disse infokoder sendes for at informere om målerens tilstand (eksempelvis om måleren har været afbrudt, om flowretningen er korrekt, om temperaturfølerne er uden for målerområdet osv.) AMR-systemet hos Silkeborg Varme aflæser også forbruget af brugsvand igennem Multical 601 og

23 3.5 Data hjemtagelse I administrationsbygningen på Tietgensvej 3 er der installeret en server med tilhørende softwaresystem. Dataen fra systemet sendes til serveren, hvorefter det kan fremvises i forbrugerafregningsprogrammet (KMD). Systemet kan hjemtage timerværdier fra 8 valgfrie registre hver dag fra hele målerparken. Timeværdierne hjemtages en gang i døgnet. Følgende data er mulige at hjemtage: Register Forklaring Enhed Frekvens E1 Energi register MWh timeværdi V1 Volumen register m 3 timeværdi h Antal timer måleren har talt siden opsætning Hr timeværdi E8 Fremført energi (bruges til at beregne en gennemsnitlig m 3 C timeværdi fremløbstemperatur over en periode) E9 Tilbageført energi (bruges til at beregne en gennemsnitlig m 3 C timeværdi returløbstemperatur over en periode) T1 Fremløbstemperatur øjebliksbillede døgnværdi Info Information om afvigelser på måleren. Lækage i koldtvandsystem fremgår af infokoden. døgnværdi FIGUR 6 REGISTER FOR HJEMTAGELSE AF FJERNVARMEDATA Det ses i overstående tabel, at de vigtigste værdier bliver logget hver time i hele døgnet. Resten logges en gang i døgnet. Datahjemtagelsen fortages automatisk om natten, hvor der er mindst belastning på kommunikationsnettet. Hvis der under hjemtagelsen af fjernvarmedata er forstyrrende elementer i vejen for målerens eksterne antenne, vil systemet automatisk forsøge at genkalde den forsømte data. Den data, som systemet forespørger, findes fortsat i den enkelte målers register, og systemet kan dermed hjemkalde den forsømte data. 23

24 Beregningen af E8 og E9 fortages af hvert enkelt måler, hvorefter værdierne kan bearbejdes efter hjemtagelsen. Efter hjemtagelsen kan de gennemsnitlige værdier beregnes. Det kan ske ved hjælp af formlerne i nedenstående tabel. Forklaring Formel Enhed Beregninger/døgn T1 T2 E8( døgn) V1( døgn) E9( døgn) V1( døgn) C 1 C 1 Afkøling T1 T2 C 1 FIGUR 7 BEREGNING AF VÆRDIER Det ses, at udregningen af den gennemsnitlige frem- og returløbstemperatur tager udgangspunkt i registrene E8 og E9. Disse to registre er udtryk for fremført- og returenergi. E8 og E9 fremkommer ved at gange flowet med den aktuelle temperatur. Beregningen foretages kontinuerligt hver time i hele døgnet. Derved kan formlen for T1 og T2 benyttes, hvilket giver et præcist billede af, hvad frem- og returløbstemperaturen har været over hele perioden. 24

25 4. Dataundersøgelse På nuværende tidspunkt afregnes forbruget for Silkeborg Varmes fjernvarmekunder efter princippet om afkøling. Afregningsformen er valgt ud fra Dansk fjernvarmes vejledning om afkølingstarif. Denne afregningsform bevirker, at kunder, der er placeret tæt på varmecentralen geografisk, og dermed modtager en høj fremløbstemperatur, har let ved at imødekomme afkølingskravet. Derimod har de kunder, der er placeret i yderperiferien, ikke de samme forudsætninger. Endvidere ønskes, at den fremførte energi bliver udnyttet optimalt. De følgende afsnit har til formål at imødekomme disse problemstillinger. 4.1 Delformål Dette afsnit har til formål at beskrive datagrundlaget og den efterfølgende analyse. Der beskrives, hvordan den hårde kvantitative data fra AMR-systemet bearbejdes. Undersøgelsen har til formål at klarlægge fremløbstemperatur, returløbstemperaturen og afkølingen for det udvalgte område. Bearbejdelsen af rå data sker med et teknisk udgangspunkt, hvilket vil bevirke en mindre frasortering. Det sker ud fra et teknisk udgangspunkt med henblik på at finde medianen for datasættet. Afsnittet har endvidere til formål at belyse problemstillingerne i forbindelse med den nuværende tarif og at give et bud på en ny incitamentstarif. 25

26 4.2 Datagrundlag Der er blevet trukket en liste med ubehandlede aflæsninger ud af målerdatabasen hos Silkeborg Varme. Listen indeholder nødvendige oplysninger til beregning af fremløbstemperatur, returløbstemperaturen og afkølingen, samt afsat energimængde over hele periode. Listen indeholder data fra 2284 installerede varmemålere fra udrulningsprojektets etape 2 V. Disse data er fra perioden den 3. januar til den 5. august. Det vil sige, at både sommer- og vinterperiode er repræsenteret i denne undersøgelse. Grunden til, at data fra netop dette området er valgt, er, at det er de mest anvendelige data, der er til rådighed i skrivende stund. De hjemtaget data dækker over de første syv måneder for år Nedenstående billede illustrere udrulningen af etape 2 (lilla områder), hvor området fra pilotprojektet også indgår (grøn område). FIGUR 8: ILLUSTRATION AF UDRULNINGEN AF ETAPE 2 FOR AMR-SYSTEMET I SILKEBORG V (Hvidberg, 2014) 26

27 4.3 Frasortering/filter Data benyttes uanset forsyningsforhold på de enkelte installationer. Resultaterne for denne undersøgelse illustreres som kurver i bilag 1, bilag 2 og bilag 3. Excelarket med udregningerne består af celler og forefindes lokalt på computeren som tilhører controlleren hos Silkeborg Varme. VI Silkeborg Varme har valg i denne sammenhæng at frasortere nedenstående. Det sker på baggrund af, at rå data ikke ville give det tekniske billede af afkøling, fremløb- og returløbstemperaturen, som Silkeborg Varme ønsker. Ikke kommunikerende enheder i hele perioden Mindre end 174 målinger pr. installation Fremløbstemperatur under 57 ⁰C eller over 72 ⁰C Afkøling på under 16 ⁰C Returtemperatur på over 40 ⁰C Defekt på anlægget urealistisk høj returtemperatur Silkeborg Varme ønsker at finde medianen for samtlige installationer i området. Derfor vil enheder, der ikke har kommunikeret i den givende periode, ikke have nogen værdi for undersøgelsen. Det samme gælder for installationer, hvor fremløbstemperatur ligger under 57 ⁰C eller over 72 ⁰C. Dette skyldes, at gruppen af installationer, hvor temperaturen ligger over 72 ⁰C, omfatter omkring 2 installationer, hvoraf den ene er selve fjernvarmeværket. Denne grænse frasorterer også de målere, der måtte have fejl. Frasorteringen af de forbrugere med en fremløbstemperatur på under 57 ⁰C sker, da det er kunder, der ikke har et kontinuerligt varmeforbrug. Dette opstår, når fjernvarmevandet kan stå stille i stikledningen og varmen derved går tabt til omgivelserne. Silkeborg Varme garanterer en fremløbstemperatur på 60 ⁰C ude i hovedledningen. Der er sat en margin på 3 ⁰C, og dermed fås en grænse på 57 ⁰C. Minimumskravet på 16 ⁰C afkøling er fastsat på baggrund af erfaringer fra Silkeborg Varme. Silkeborg Varmes krav om afkøling er i skrivende stund 28 ⁰C. VI (Hvidberg, 2014) 27

28 Kravet om, at der mindst skal være 174 aflæste værdier pr. måler, er sat for at få et så validt resultat som muligt. Hvis grænsen er for høj, vil det resultere i, at for få installationer vil komme med i undersøgelsen. Hvis grænsen er for lav, vil det bevirke, at undersøgelsen vil blive for unuanceret og dermed ikke valid. Minimumskravet til returtemperaturen er sat efter, at hovedparten af installationerne sender returvandet tilbage med en temperatur på ⁰C. Grænsen er sat for at tage hensyn til fjernvarmekunder, der udnytter energien dårligt. Meget af det data, der ligger uden for normalen, skyldes defekte målere. Der er set, at en måler viser 0 ⁰C i fremløb, og 100 ⁰C i returløbet. Vel og mærke er der her tale om en forbruger og ikke en varmeproducerende enhed. De frasorteres i dette filter. VII VII (Christiansen, 2014) 28

29 4.4 Resultat af undersøgelsen Graferne for hele undersøgelsen forefindes i bilag 1, bilag 2 og bilag 3. Det primære fokus for læseren bør holdes på nedenstående graf (resultat for hele perioden), som er uddrag fra bilag 1. Undersøgelsen er opdelt i tre. Opdelingen er foretaget for at tage højde for temperaturforskelle ved de forskellige årstider. I bilag 1, bilag 2 og bilag 3 forefindes der to grafer for hver undersøgelse. Dermed er der seks grafer i alt. Graferne i bilag 1, bilag 2 og bilag 3 viser følgende: Den øverste graf illustrerer kurven for fremløbstemperaturen (blå linje). Den lyseblå, stiplede linje viser den tilnærmede linje. De røde firkanter illustrerer kurven for returløbstemperaturen for hvert enkelt installation. Den gule stiplede linje er medianen for returløbstemperaturen. Den nederste graf viser ligeledes kurven med frem- og returtemperatur, men her er afkølingen markeret med (grønne trekanter). Grøn stiplet linje er medianen for afkølingen. Hældningen for de stiplede linjer er noteret i højre side. X-aksen viser antallet af målepunkter fra fjernvarmeværket og ud imod periferien. Den kan også anses for værende afstanden til fjernvarmevarmeværket. Y-aksen viser temperaturen. Nedenstående graf er resultat for hele perioden. FIGUR 9: RESULTAT FOR HELE PERIODEN, UDDRAG FRA BILAG 1. 29

30 4.4.1 Resultat for hele perioden Bilag 1: Samlet datasæt Grafen for hele perioden viser medianen for returtemperaturen ved forskellige fremløbstemperaturer. Returtemperaturen varierer med 1,7 ⁰C, mens fremløbstemperaturen varierer med 7,2 ⁰C. Kunder med installationer, der er placeret geografisk tættest på varmecentralen, sender returvandet tilbage i nettet med en temperatur på 32,8 ⁰C. Ud af de 2284 målepunkter er der frasorteret 378. Derved repræsenteres området med 1906 målepunkter, hvilket svarer til 83,5 % af den samlede målerpark i området. Ud af de 83,5 % der er med i undersøgelsen, vil 71 % slippe for yderligere afgifter Resultat for vinterdatasæt (jan.-feb.-marts) Bilag 2: Vinterdatasæt Grafen viser medianen for returtemperaturen ved forskellige fremløbstemperaturer. Returtemperaturen varierer med 2,3 ⁰C, mens fremløbstemperaturen varierer med 6,9 ⁰C. De kunder, hvis installationer er placeret geografisk tættest på varmecentralen, sender returvandet tilbage i nettet med en temperatur 32,7 ⁰C. Grafen for vinterperioden afviger ganske lidt i forhold til grafen for hele perioden. Ud af de 2284 målepunkter er frasorteret 303. Derved er der 1981 målepunkter, som repræsenterer området. Dette svarer til 86,7 % af den samlede målerpark i området. 30

31 4.4.3 Resultat for sommer (april-maj-juni-juli) Bilag 3: Sommerdatasæt Grafen viser medianen for returtemperaturen ved forskellige fremløbstemperaturer. Returtemperaturen varierer med 2,2 ⁰C, mens fremløbstemperaturen varierer med 8,8 ⁰C. De kunder, som har installationer, der er placeret geografisk tættest på varmecentralen, sender returvandet tilbage i nettet med en temperatur på 33,1 ⁰C. Grafen for sommerperioden afviger ganske lidt i forhold til grafen for hele perioden. Ud af de 2284 målepunkter er frasorteret 413. Derved er området repræsenteret med 1871 målepunkter, hvilket svare til 81,9 % af den samlede målerpark i området. 31

32 4.5 Tarifundersøgelse Nuværende tarif I skrivende stund afregner Silkeborg Varme deres fjernvarmekunder efter faste udgifter og variable udgifter. De faste udgifter omhandler et årligt abonnementsbidrag og et årligt effektbidrag. Alle priser der benyttes i dette afsnit, er hentet fra Silkeborg Varmes priser Abonnementsbidraget betales årligt og udgør i skrivende stund 1.050,00 kr. per måler. I de faste udgifter indgår også et effektbidrag. Dette bliver beregnet på baggrund af bygningens areal iht. BBR. Taksten for effektbidraget udgør 19,00 kr. pr. m 2 årligt. De variable udgifter udgør varmeforbruget og eventuelt afkølingsbidrag. Prisen for varmeforbruget er i skrivende stund 635,00 kr. pr. MWh inkl. moms fra d. 1/ til og med d. 31/ og 570,00 kr. pr. MWh inkl. moms fra d. 1/8 til og med d. 31/ Afkølingsbidraget bliver pålagt varmeregningen hos de forbrugere, der ikke afkøler deres fremførte fjernvarme mindst 28 ⁰C igennem installationen. Afkølingsbidraget udgør 1 % af MWh-prisen for hver grad, som afkølingen er mindre end 28 ⁰C på årsbasis. Dette afkølingsprincip tager udgangspunkt i Dansk fjernvarmes tarifvejledning 6 : Tillægget fastsættes som oftest som et procenttillæg pr. grad C manglende gennemsnitsafkøling på årsbasis. Før den nuværende tarif blev indført, har neutraltemperaturen for afkøling af fjernvarme været 30 ⁰C. En række fjernvarmekunder havde svært ved at imødekomme dette krav. Der i blandt kunder med én-strengs-systemer. Det bevirkede, at Silkeborg Varme fastsatte det nuværende krav til afkøling til 28 ⁰C. Problemet med dårlig afkøling er, at fjernvarmen ikke udnyttes fuldt ud. Den høje returtemperatur bevirker, at der bliver en større temperaturdifferens mellem fjernvarmemediet og omgivelserne. Dette medfører et større varmetab og dermed dårligere virkningsgrad for fjernvarmenettet. Desuden giver det også dårligere virkningsgrad for de fjernvarmeproducerende enheder, da temperaturdifferencen mellem frem- og returløb bliver mindre. Afkølingsbidraget skal derfor være med til at motivere forbrugerne til at udnytte den fremførte energi bedst muligt. 32

33 Ved årsafregning beregnes afkølingen hos fjernvarmekunderne. Beregningen for afkøling foretages med følgende formel: afkøling Q MWh C V m FORMEL 2: BEREGNING AF AFKØLING s Wh 3600 h 861, kg J m kg FORMEL 3: UDLEDNING AF KONSTANT Den tilnærmede konstanten (860) i formel 1 er en samskrivning af en række enheder fra formel 2. Indberetningen ved årsafregningen sker på nuværende tidspunkt på to måder: det traditionelle selvaflæsningskort og fjernaflæsning. Fjernaflæsningssystemet har hjemtaget data fra etape 2 siden årsskiftet Derved kan Silkeborg Varme afregne fjernvarmekunderne i dette område blot ved fjernaflæsning. Da AMR-systemet først er fuldt udrullet i løbet af 2015, er der fortsat dele af Silkeborg, der bliver afregnet med aflæsningskort ved årsafregningen

34 4.5.2 Problemet med den nuværende tarif Problemet med den nuværende tarif er, at den ekstra afgift i form af afkølingsbidrag rammer de forkerte. Den nuværende tarif tager ikke højde for fjernvarmeinstallationers geografiske placering og derved varierende forsyningsforhold. Varierende forsyningsforhold handler om den fremløbstemperatur, som fjernvarmekunderne modtager fra fjernvarmenettet. Denne temperatur kan variere alt efter sæson, belastning og geografisk placering. Forsyningsforskellene skyldes varierende temperaturfald og dermed effekttab til omgivelserne i distributionsnettet. Fremløbstemperaturen kan variere fra ca. 90 ⁰C, som er den temperatur fjernvarmeværket eksempelvis kan leverer, til 60 ⁰C ude i periferien. Silkeborg Varme garanterer en fremløbstemperatur på minimum 60 ⁰C fra før stikledningen til installationen. Det skyldes, at Silkeborg Varme er underlagt leveringsbestemmelserne for fjernvarme VIII. De 90 ⁰C, der er blevet brugt som eksempel, er den temperatur, som den fjernvarmeproducerende enhed sender ud i distributionsnettet. De nærmeste naboer vil dog modtage en fremløbstemperatur på 80 ⁰C på grund af varmetab til omgivelserne i hovedledningen og stikledningen. Til sidst vil de installationer længest væk fra værket, eventuelt modtage 60 ⁰C fjernvarme. FIGUR 10 TEMPERATURFORHOLD I FJERNVARMENETTET Overstående illustration viser, at forbrugerne har lettere ved at opnå en god afkøling, jo tættere de er placeret på værket, og dermed få en højere fremløbstemperatur. VIII (Christiansen, 2014) 34

35 Endvidere ses det, at jo tættere installationerne er placeret på varmecentralen, jo nemmere har forbrugerne ved at opnå afkølingskravet. Dette på trods af en næsten ensartet returtemperatur. Afkølingen vil derfor variere igennem hele systemet. Eksempel Den foregående dataundersøgelse viser, at forbrugerne ude i periferien har sværere ved at opfylde forsyningsselvskabets krav om en afkøling af fjernvarmen med 28 ⁰C. Konsekvenserne ses tydeligt ved den nuværende afregningsform. Adresse: Skovhegnet 5 Måler.nr: Dataperiode: 4/ > 31/ Fjernaflæst: Fremløbstemperatur: 54 ⁰C Returtemperatur: 29 ⁰C Afkøling: 25⁰C Overstående eksempel viser, at installationen på Skovhegnet 5 bliver pålagt et afkølingsbidrag, da installationen kun afkøler fjernvarmen med 25 ⁰C. Grunden til den dårlig afkøling kan være den geografiske placering, da husstanden ligger i et yderliggende område i forhold til fjernvarmenettet. Desuden supplerer husstanden deres varmeforbrug med brændeovn. Disse faktorer er medvirkende til den dårlige afkøling, men ikke ensbetydende med, at huset ikke udnytter energien rigtigt. 35

36 4.5.3 Ny incitamentstarif Ideen med den nye incitamentstarif er, at begrænse forskellen i den måde forbrugerne bliver afregnet på. Udgifter til abonnementsbidrag, effektbidrag samt prisen for en MWh afregnes på samme måde som hidtil Økonomi Hensigten med undersøgelsen er ikke at øge indkomsten for Silkeborg Varme i form af højere afgifter. Undersøgelsen og den efterfølgende nye tarif skal hvile i sig selv økonomisk. Med den nye tarif kommer forbrugerne samlet til at betale det samme i afgifter, som de gjorde tidligere. Men afgifterne bliver fordelt mellem fjernvarmekunderne på en anden måde. Der er taget højde for dette i undersøgelsen, men det vil ikke blive belyst i denne opgave Resultaterne fra dataundersøgelsen Grafen for hele perioden viser medianen for returtemperaturen ved forskellige fremløbstemperaturer. Returtemperaturen varierer med 1,7 ⁰C, mens fremløbstemperaturen varierer med 7,2 ⁰C. Kunder med installationer, der er placeret geografisk tættest på varmecentralen, sender returvandet tilbage i nettet med en temperatur på 32,8 ⁰C. Ud af de 2284 målepunkter er der frasorteret 378. Derved repræsenteres området med 1906 målepunkter, hvilket svarer til 83,5 % af den samlede målerpark i området. For at imødekomme forbrugere med dårlige installationer, en-strengs anlæg osv. fastsættes kravet til returtemperaturen således: Neutraltpunktet sættes til 35 ⁰C for returtemperatur. Besparelse på 1 % pr. grad pr. MWh, hvis installationen er i stand til at opfylde kravet. Afgift på 1 % pr. grad pr. MWh, hvis installationen ikke er i stand til at opfylde kravet. 36

37 Med overstående incitamentstarif vil fjernvarmekunderne i Silkeborg blive afregnet mere ligeligt, da alle får samme forudsætninger for at imødekomme de nye krav. Kravet om 35 ⁰C som returtemperatur er et udgangspunkt. Ideen er at skærpe kravene med årene, så returtemperaturen sænkes yderligere. Eksemplet fra forgående afsnit, Skovhegnet 5, sender deres fjernvarme retur med 29 ⁰C. De vil få en bonus på hvad der svarer til 6 ⁰C = 6 % i rabat, da de har afkølet fjernvarmevandet mindre end til det stillede krav på 35 ⁰C. Henvisning: Alle undersøgelser, dokumenter og udtalelser henvises til (Christiansen, 2014) og (Hvidberg, 2014) 37

38 4.6 Deldiskussion Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra 2284 installerede varmemålere fra udrulningsprojektets etape 2. Disse data er fra perioden den 3. januar til den 5. august. Dvs. at både sommer- og vinterperiode er repræsenteret i denne undersøgelse. Dog skal det understreges, at undersøgelsen ikke giver et præcist billede af, hvad fjernvarmeforbruget hos Silkeborg Varme er set over et helt år. Undersøgelsen skal danne grundlag for en ny tarif. Dog vil det være at foretrække, at undersøgelsen gentages efter at AMR-systemet er fuldt udrullet, og den anvendte data har en tilpas opløsning. Generelle usikkerheder for dette projekt behandles i afsnittet Diskussion 38

39 4.7 Delkonklusion Resultatet af undersøgelsen er ret entydig. Forskelle mellem graferne fra sommer og vinter månederne er meget lille. De er stort set identiske. Grafen for hele perioden viser medianen for returtemperaturen ved forskellige fremløbstemperaturer. Returtemperaturen varierer med 1,7 ⁰C, mens fremløbstemperaturen varierer med 7,2 ⁰C. Kunder med installationer, der er placeret geografisk tættest på varmecentralen, sender returvandet tilbage i nettet med en temperatur på 32,8 ⁰C. Ud af de 2284 målepunkter er der frasorteret 378. Derved repræsenteres området med 1906 målepunkter, hvilket svarer til 83,5 % af den samlede målerpark i området. Ud af de 83,5 % der er med i undersøgelsen, vil 71 % slippe for yderligere afgifter. For at imødekomme de forbrugere med dårlige installationer, eksempelvis et-strengs anlæg, sættes neutralpunktet for returløbstemperatur til 35 ⁰C. Endvidere indføres en besparelse på 1 % pr. grad pr. MWh, hvis installationen er i stand til at opfylde kravet. Ligeledes en afgift på 1 % pr. grad pr. MWh, hvis installationen ikke er i stand til at opfylde kravet. Ud fra undersøgelserne må det konkluderes, at denne nye incitamentstarif er den mest hensigtsmæssige anvendte hos Silkeborg Varme. Dette er ud fra den betragtning, at den stiller fjernvarmekunderne lige uanset geografisk placering. Det bliver dermed fjernvarmekunderne, med en høj returtemperatur, der skal betale mest i afgift og dermed for den energi der går tabt i distributionsnettet. 39

40 5. Interviewundersøgelse Referater og interviewguides findes i bilag 5 Silkeborg Kommune og bilag 6 Arbejdernes Andels- Boligforening. 5.1 Delformål Dette afsnit har til formål at give et billede af, hvordan fjernvarmekunderne hos Silkeborg Varme vil respondere ved vedtagelse af den ny incitamentstarif. Afsnittet skal klarlægge, om der er andre parameteren, der skal tages højde for. 5.2 Deltagere Deltagerne i denne undersøgesen, er udvalgt på baggrund af energiforbrug, returtemperatur og afkøling. Deltagerne er udvalgt, da de repræsentere stor forbrugerne hos Silkeborg Varme. Disse to organisationer ejer bygninger, der betaler en lav eller ingen afgift med den nuværende tarif. Med den nye incitamentstarif, vil disse to storforbrugere komme til at betale betydeligt mere i afgift end hidtil. De udvalgte deltagere i denne interviewundersøgelse er derfor Silkeborg Kommune og Arbejdernes Andels-Boligforening. Silkeborg Kommune ejer flere forskellige bygninger og institutioner rundt omkring i Silkeborg. Der er dermed tale om meget vekslende forbrugsmønstre blandt de forskellige installationer. Det gør det dermed kompleks, at generalisere fjernvarmeforbruget. I 2013 havde Silkeborg Kommune et samlede fjernvarmeforbrug på ,3 MWh. Det udgjorde 5,8 IX % af det samlede fjernvarmeforbrug hos Silkeborg Varme. Dybkjærskolen bliver brugt som eksemplet i interviewet med Silkeborg Kommune. Dybkjærskolen ligger på Arendalsvej i Silkeborg. IX (Hvidberg, 2014) 40

41 Det vil sige, at skolen ligger få hunrede meter fra varmecentralen på Arendalsvej. Den korte afstand til centralen bevirker en højere fremløbstemperatur i forhold til de forbrugere længere ude i nettet. Arbejdernes Andels-Boligforening i Silkeborg er en boligorganisation, bestående af almene lejeboliger rundt om i Silkeborg. Derved er der tale om nogenlunde ensartet forbrugsmønster. I modsætning til Silkeborg Kommune anses det for sandsynligt, at forbruget hos Arbejdernes Andels-Boligforening vil være lettere at påvirke, da de vil føle mere ejerskab over fjernvarmeforbruget. I 2013 havde Arbejdernes Andels Boligforening et fjernvarme forbrug op MWh. Det udgjorde 6 X % af det samlede fjernvarme forbrug for hele Silkeborg. Boligerne på Arendalsvej og Arendalsvej bliver brugt som eksempel i interviewet. Disse boliger er ligeledes geografisk tæt placeret på den tidligere omtalte varmecentralen på Arendalsvej. Informant 1: Lars Thygesen, Energiansvarlig, Silkeborg Kommune Informant 2: Claus Hansen, Inspektør, Arbejdernes Andels-Boligforening Silkeborg X (Hvidberg, 2014) 41

42 5.3 Etik I de to interviews fastlægges det fra starten, at intervieweren forholder sig neutral. I begge tilfælde anses magtforholdet for værende asymmetrisk. Et asymmetrisk magtforhold er, når at intervieweren fremsætter en nyt og skærpet krav, hvor informanten ikke har nogen indflydelse. Denne betragtning skyldes, at intervieweren fremviser et forslag om en ny incitamentstarif. Dette forslag kan medføre store økonomiske konsekvenser for begge organisationer, hvis forslaget bliver vedtaget Overvejelser Deltagerne i undersøgelsen er tidligere blevet kontaktet af Silkeborg Varme, i forbindelse med andre problemstillinger. Deltagerne er informeret om grundlaget for interviewset dog ikke om den nye incitamentstarif. Grunden til at informanterne ikke bliver oplyst om den nye incitamentstarif på forhånd er, at intervieweren ønsker at forklare baggrunden. I fjernvarmebranchen er der i disse tider meget tale om forandringer, specielt om afregning af fjernvarmekunder. Med det som baggrund findes det sandsynligt, at deltagerne kan have det i tankerne, men at de ikke kender til det konkrete forslag. Det findes endvidere sandsynlig, at deltagerne i undersøgelsen vil have en negativ tilgang til en ny incitamentstarif, da ændringen vil have økonomisk konsekvenser for dem. Disse overstående overvejelser har forfatteren og supervisoren hos Silkeborg Varme være i dialog omkring, inden udførsel af de to interviews Samtykkeerklæring Interviewet optages som lydfil på mobiltelefon og hvortil kun projektets forfattere, vejleder og den udpegede censor har adgang. Interviewet vil blive omskrevet til referat og omtalt i besvarelsen af bachelor projektet. Informanterne er endvidere blevet informeret om, at deltagelse i dette interview foregår på frivillig basis og det er til en hver tid uden konsekvenser at takke nej til deltagelse. 42

43 Deltagerne er informeret om, at de til hver en tid kan tilbagetrække deres samtykke. Endvidere vil eventuelle fortrolige informationer/oplysninger vil blive slettet efter projektets eksamination. For at sikre rettighederne for alle parter i denne undersøgelse, er der udarbejdet en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen findes under Bilag Metode Begge interviews fortages som enkeltinterview, da det er det mest hensigtsmæssige i denne sammenhæng. De to interviews er fortaget som et semistrukturerede livsverdensinterview. Et semistrukturerede livsverdensinterview er et interview, der forsøger at forstå et givent tema, fra informantens egen perspektiv. Denne interviewform er med henblik på at indhente beskrivelser fra informanterne. De to interviews er ikke-standardiseret, da de to organisationer ikke har helt de samme forudsætninger, da Silkeborg Kommune modtager fjernvarme data, og Arbejdernes Andels- Boligforening ikke gør. Interviewet ønskes som fleksibelt interview, da det derfor vil følge en mere naturlig fremgangsmåde Fremgangsmåde for interview De to interviews tager udgangspunkt de tilhørende interviewguides. Interviewguiden til hver af de to interviews er udarbejdet, på baggrund af den viden og erfaring Silkeborg Varme har om de to organisationer. Der er udarbejdet en interviewguide til henholdsvis Silkeborg Kommune og Arbejdernes Andels-Boligforening. De to interviewguides tager udgangspunkt i det samme, nemlig konklusionen i den forudgående dataundersøgelse og den teori der ligger til baggrund for denne. Dog er de to interviewguides ikke helt ens, da Silkeborg Kommune modtager fjernvarmedata fra deres målepunkter og det gør Arbejdernes Andels-Boligforening ikke. Denne service er noget Silkeborg Varme stiller til rådighed. Sammen med interviewguiderne er der udarbejdet eksempler på bygninger, der lever op til de nuværende krav om afkøling, men som ikke kan leve op til det nye krav om returtemperaturen. 43

44 5.5 Interview Uddrag fra interview med Silkeborg Kommune (Referat bilag 5) Spørgsmål: Hvad gør i jer af overvejelser, angående denne ny incitamentstarif? Neutralt punkt på 35 ⁰C for returtemperatur (Under = besparelse 1 % pr. grad pr. MWh) (Over = afkølingsbidrag 1 % pr. grad pr. MWh) Informant 1: Silkeborg Kommune gør nogle forskellige tiltag, medhensyn til styring af energi. Eksempelvis har Silkeborg Kommunen sat styring op i klasselokaler på flere skoler. Styringerne skal aktiveres manuelt, men slukker automatisk. Det omfatter både varme, lys og ventilation. Det er for at spare unødige drift timer, samt nedregulere i ferier- og weekendperioder. På nuværende tidspunkt har Silkeborg Kommune ikke interesse i at udnytte energien bedre, end at undgå afgift. Silkeborg Kommunes medarbejder bliver vurderet på de økonomiske præstationer. Hvis der skal ske nogle ændringer, så skal der være et økonomisk incitament. Forventningen om at opnå en lavere returtemperatur end den eksisterende er meget svært. Dybkjærskolen består af en række gamle bygninger fra 70erne. Energirenovering af disse bygninger vil ikke kunne betale sig, da investeringen bliver for stor i forhold til besparelsen. Silkeborg Kommune er positiv over for idéen om ekstern konsulent besøg. Silkeborg Kommune har tidligere modtaget udtræk om installationer med dårlig afkøling fra Silkeborg Varme. Silkeborg Kommune har efterfølgende forsøgt at modvirke dårlige afkøling af de omtalte installationer fra udtrækket. Silkeborg Kommune efterlyser sådanne fjernvarmedata udtræk. Evt. en kvartalsvis energi rapport. Silkeborg Kommune modtager fjernvarme data fra Silkeborg Varme en gang i døgnet. Værktøjerne til at bearbejde denne rå data er ikke klar på nuværende tidspunkt. Dog er behandlingen af rå data fra Silkeborg Varme ikke det primære fokus på nuværende tidspunkt. 44

45 5.5.2 Tolkning af interview med Silkeborg Kommune Ideen om en ny incitamentstarif blev modtaget negativt. På trods af de understøtende resultater fra dataundersøgelsen. Informant 1 er i mødekommende i første omgang, men giver ikke udtryk for samarbejdsvillighed i fremtiden med Silkeborg Varme. Informant 1 giver udtryk for, at Silkeborg Kommune ikke ønsker at udnytte fjernvarmeenergien bedre på nuværende tidspunkt. Der skal der være et økonomisk incitament, før der skal ske yderligere tiltag. Modtagelsen af sådanne grønne tiltag var forventet mere positivt, da Silkeborg Kommune fremstår som værende en kommune med en grøn profil udadtil. Informant 1 fremstiller Silkeborg Kommune som energibesparende i første omgang, men efterfølgende mindre begejstret for det nye tiltag. I interviewet lægger informant 1 flere gange vægt på, at han savner information fra Silkeborg Varme. Han mangler dataudtræk. Silkeborg Kommune har modtaget fjernaflæsningsdata om deres egne målere siden d. 1 april Grundet andre prioriteringer besidder Silkeborg Kommune i øjeblikket ikke værktøjerne til at bearbejde rå data fra Silkeborg Varme. Hele vejen igennem interviewet, vil informant 1 gerne have Silkeborg Varme til at tage initiativ. Det skal helst ikke koste Silkeborg Kommune hverken tid, penge eller resurser. Heller ej for konsulent besøg. Endvidere giver informant 1 indirekte udtryk for, at energiforbruget også har noget med brugeradfærd af gøre. Det gør han, når han påpeger de tiltag Silkeborg Kommune har gjord i forbindelse med energistyrring. 45

46 5.5.3 Uddrag fra interview med Arbejdernes Andels-Boligforening (Referat bilag 6) Spørgsmål: Hvad gør i jer af overvejelser, angående denne ny incitamentstarif? Neutralt punkt på 35 ⁰C grader for returtemperatur (Under = besparelse 1 % pr. grad pr. MWh) (Over = afkølingsbidrag 1% pr. grad pr. MWh) Informant 2: Arbejdernes Andels Boligforening har ikke nedskreven visioner, men bestræber sig på at vælge den mest fornuftige løsning. Informant 2. er ikke positiv over for en evt. ny incitamentstarif. Informant 2. mener, at indføre sådan en tarif kun vil få en negativ modtagelse. Informant 2. mener, at 9/10 tilfælde er der tale om brugeradfærd med hensyn til for høj returtemperatur. Informant 2. er stor tilhænger af kampagne for adfærdsændring. Boligforeningen uddeler med jævne mellemrum brochure til lejerne. Dog ofte uden virkning. En stør og mere målerettet kampagne, der kan ramme bredere ville være at fortrække. Evt. et samarbejde med andre storforbruger vil være en fordel. Skeptisk over for forbedringer da tidligere ændringer ikke har haft den ønskede virkning. Har ikke tidligere benyttet sig af service besøg. Efterlyser mere erfarne rådgivere. Informant 2. mangler at få information om fjernvarmeforbruget for de forskellige installationer. Arbejdernes Andels Boligforening har ikke software til at håndter rå fjernvarmedata. Positive over for ideen om ebutler som værktøj. Mindre positiv over for ebutler til kundebrug. Dog skeptisk over for omkostningen ved anskaffelse. Abonnering af systemet vil være at fortrække. 46

47 5.5.4 Tolkning af interview med Arbejdernes Andels-Boligforening Det fremgår af interviewet, at fokus ligger et andet sted end på energivisioner. Det er ikke en grøn profil udadtil Arbejdernes Andels-Boligforening ønsker at vise. Men at de ønsker at benytte den bedste løsning, til at udnytte energien og dermed undgå unødige afgifter. Antagelsesvis blev forslaget om en ny incitamentstarif modtaget negativt. Informant 2 mener i første omgang, at kravet om 35 ⁰C grader returtemperatur er urealistisk. Dog er han mere forstående efter fremvisning af resultaterne fra dataundersøgelsen. Informant 2 fik større forståelse for de tanker og idéer, som Silkeborg Varme arbejder med i skrivende stund. Han kan godt se, at hvis hovedparten af installationerne i området kan imødekomme kravet om returtemperatur på 35 ⁰C grader, så burde Arbejdernes Andels- Boligforening også kunne. Informant 2 mener, at problemet ligger et helt andet sted. Han mener, at der virkelig er noget at hente ved ændring af brugerændring. Han mener endvidere, at et samarbejde om en målrettet kampagne vil give et bedre resultat. Den høje returtemperatur har afgjort noget at gøre med brugeradfærd. Informant 2 har ikke tidligere benyttet sig af service besøg fra Silkeborg Varme. Det sker da Arbejdernes Andels-Boligforening førhen har fortaget tekniske ændringer og optimering af anlæggene, men det ikke har haft en ønskede effekt. Så derfor har informant 2 ikke de store forhåbninger om, at Silkeborg Varme vil kunne bidrage til løsningen af deres teknisk problemer. Informant 2 mangler information om målepunkterne hos Arbejdernes Andels-Boligforening. Under interviewet giver informant 2 udtryk for, at Arbejdernes Andels-Boligforening ikke besidder software til at håndtere rå data fra Silkeborg Varme. Endvidere har Arbejdernes Andels- Boligforening begrænset resurser til dette formål. Intervieweren nævner ebutler som brugerflade. Informant 2 er positiv over for idéen om ebutler som værktøj, men ikke til kundebrug. Forbrugsfremvisning bliver behandlet afsnit om Visualisering af fjernvarmeforbrug. 47

48 5.6 Deldiskussion Dette afsnit tager udgangspunkt i interviews med to forskellige organisationer. Disse to organisationer repræsentere to store grupper af fjernvarmeforbrugere. Der kan argumenteres for, at denne undersøgelse ville havde set anderledes ud, hvis forfatteren havde fortaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen kunne havde omfattet en støre del almindelige forbrugere. Det har dog været nødvendig at fravælge sådanne undersøgelse, da det vil være for tidskrævende. De bygninger der er valgt som eksempler til de to interviews, er installationer der opfylder det nuværende krav. Disse installationer kan ikke levet op til det nye krav om 35 ⁰C grader returtemperatur. I sådanne undersøgelse burde alle målgrupper af forbrugere være repræsenteret. Dog ville det ikke give nogen mening, da forbrugerne sandsynligvis vil reagere ud fra egne økonomiske konsekvenser. De forbruger der ikke vil blive berørt af ændringerne, vil sandsynligvis være ligeglad. De forbruger hvis installationer er placeret længere ude i periferien, vil sandsynligvis være positive over for de nye krav. Kravet vil stille dem lige med forbruger placeret geografisk tæt på varmeværket. Adfærdsændring har stor indflydelse på udnyttelsen af energien. Kravet om 35 ⁰C grader returtemperatur er starten på at udnytte energien bedre. Det findes sandsynlig, at de to interviews vil sætter tanker og overvejelser i gang hos informanterne. Interviewet med Silkeborg Kommune har sandsynligvis ikke bevirket de store tanker hos informant 1. Interviewet med Arbejderens Andels-Boligforening har sat tanker i gang hos informant 2. Først og fremmest tanker omkring returtemperaturen. Men mest med hensyn til en kampagne om adfærdsændring. De udsagn og overvejelser der er kommet frem i forbindelse med interviewet, giver anledning til eftertanke. General usikkerheder for dette projekt behandles i afsnittet Diskussion 48

49 5.7 Delkonklusion Ud fra de to interviewundersøgelser, kan forfatteren konkluder at begge deltager er negative over for den ny incitamentstarif. Dette var dog forventet, da vedtagelsen af den nye incitamentstarif vil få økonomiske konsekvenser for begge organisationer. Ud fra de to interviews kan det konkluderes, at de to organisationer ikke ønsker at udnytte fjernvarmeenergien bedr, end de gør på nuværende tidspunkt. Det var forventet, at Arbejdernes Andels-Boligforening havde den holdning, da de ikke har samme grønne profil udadtil, på samme måde som Silkeborg Kommune har. Silkeborg Kommune vil gerne fremstå som en energibesparende organisation, men det i sidste ende er det kun er et spørgsmål om økonomi. Begge organisationer giver udtryk for, at energiforbruget har noget at gøre med brugeradfærd. Dog er der tale om forskellige grupper af bruger og dermed også forbrugsmønstre. Informant 2 mener, at det største problem er forbrugeradfærd. Informant 1 og informant 2 ønsker begge at modtage en form for ekstern konsulent besøg, dog forholder informant 2 sig mere kritiske. Begge organisationer efterspørg mere information om fjernvarmeforbrug. Silkeborg Kommune besidder allerede software til at håndtere rå data, men deres system er ikke indstillet til opgaven på nuværende tidspunkt. Arbejdernes Andels-Boligforening har ingen forudsætninger for at følge i fjernvarmeforbruget, ud over at aflæse på måleren. Det er af forfatterens overbevisning, at implementeringen af den ny incitamentstarif ikke vil kunne stå alene. Implementeringen bør understøttes af andre tiltag, som imødekommer nogle af overstående udsagn. 49

50 6. Tiltag i forbindelse med ny incitamentstarif I de forudgående afsnit er det blevet afdækket, hvilke krav Silkeborg Varme kan fremsætte, i forbindelse med vedtagelse af en ny incitamentstarif. Endvidere er det blevet undersøgt, hvordan de to store fjernvarmekunder hos Silkeborg Varme vil responder ved indførsel af denne ny incitamentstarif. Disse undersøgelser har affødt yderligere spørgsmål. Det står klart, at en ændring af afregningsformen ikke vil kunne stå alene, men bør understøttes af yderligere tiltag. 6.1 Delformål Dette afsnit har til formål at belyse de tiltag, som Silkeborg Varme allerede fortager i forbindelse med driften af fjernvarmenettet. Endvidere vil forfatteren komme med idéer til tiltag i forbindelse med implementeringen af en ny incitamentstarif. Disse forslag skal være med til at ændre forbrugeradfærden. 50

51 6.2 Idéer til tiltag Dette afsnit vil komme med forslag til hvad Silkeborg Varme, kan fortage af tiltag i forbindelse med implementering af en ny incitamentstarif. Tiltagene vil kunne fortages individuelt, forskudt af hinanden og/eller samlet. Tiltagene er listet op og beskrevet i de efterfølgende afsnit. Under tilblivelsen af dette afsnit har forfatteren sparet med en antropolog fra Teknologisk Instirut. Antropologen er medforfatter til artiklen: Kan visualisering af energiforbrug føre til adfærdsændringer? Artiklen er vedhæftet i bilag 6. Kampagne For at imødekomme fjernvarmekunderne vil det være en mulighed at lave en kampagne, for at informer om de nye tiltag. Kundebesøg I forbindelse med implementeringen af den nye incitamentstarif, skal fjernvarmeforbrugerne have mulighed for at benytte af serviceordningen. For at sikre at fjernvarmeanlæggende hos forbrugerne fungere optimalt, samt at give professionel rådgive omkring brugen af fjernvarmen. Fjernvarmeforbrug For at fjernvarmekunderne bliver mere bevist om energiforbruget, vil en visualiseringen af kundernes fjernvarmeforbrug med fordel kunne benyttes. 51

52 6.2.1 Udarbejdelse af kampagne Med en målrettet kampagne kan Silkeborg Varme informer fjernvarmekunderne, om råd og vejledning i forbindelse med implementeringen af den nye incitamentstarif. Kampagnen skal vejlede forbrugerne, så de er bedst muligt klædt på til at imødekomme det nye krav. Ved tilblivelsen af sådanne kampagne skal Silkeborg Varme, ifølge antropologen udarbejde en implementerings strategi. Netop for at klarlægge hvad målet er med kampagnen. I den sammenhæng bør Silkeborg Varme ligeledes overveje, hvilke kommunikation strategi man vælger at benytte. Disse overvejelser bør behandles af en kommunikations medarbejder. XI Målgruppen af fjernvarmekunder hos Silkeborg Varme spænder vidt. Der er tale om privat kunder, der bor i parcelhuse, lejlighedskomplekser, samt erhvervskunder, kommunale institutioner m.m. Endvidere er der i disse målgrupperer, yderligere forbehold man bør tage højde for. Her under alder, engagement, forståelse, osv. Hvis man skal motiver forbrugerne til at udnytte energien bedre, skal der være et økonomisk incitament. Det vil der være i form af afgift eller besparelse, som følger af den nye afregningsform. Det skal løbende være muligt for forbrugeren, at følge med i energiforbrug og dermed også omkostningerne. Dette belyses i afsnittet visualisering af fjernvarmeforbrug. Kampagnen kunne indeholde flere forskellige elementer, eksempelvis en folder, videoer på nettet, reklamer i lokalavisen, alle med illustrationer og forklaringer. Nedenstående er en liste over forslag til, hvad sådanne en folderen kunne indeholde. Præsentation og forklaring af den ny incitamentstarif Tips og råd til at udnytte fjernvarmeenergien bedre Informere om kundebesøg Introducerer visualisering af fjernvarmeforbrug Viden og erfaringer fra andre fjernvarmeleverandører kunne med fordel opsøges i denne forbindelse. Et eventuelt samarbejde med storforbruger eksempelvis Arbejdernes Andels- Boligforening kunne føre til bedre resultater. Før, under og efter udarbejdelsen kan Silkeborg Varme gøre brug af ekstern konsulent ydelse for at få verificeret kampagnen. XI (Gramstrup, 2014) 52

53 Problemer i forbindelse med en kampagne Der vil i kølvandet af sådanne kampagne, vil der sandsynligvis følge nogle problemer. Det kan eksempelvis være, at kundeservice hos Silkeborg Varme vil modtage en række opkald fra utilfredse forbrugere. Her kan der være tale om forbruger, der bliver pålagt en ekstra afgift ved årsafregningen, på grund af for høj returtemperatur. Det vil sandsynligvis aftage over tid, indtil forbrugerne har lært at leve med den nye incitamentstarif. Et problem med sådanne kampagne kan være, at den ikke får nogen effekt. Der kan ske det, at forbrugerne smider den omdelte folder i skraldespanden, uden at havde læst den. Og at annoncen i lokal avisen ikke bliver set. Erfaringer fra eksperter viser, at en kampagne i from af en folder, ofte ikke har den store effekt. Det sker da budskabet, som oftest bliver for upersonlig, og derfor tager mange forbruger ikke budskabet til sig. Ifølge antropologen bør Silkeborg Varme sende et personligt brev rundt til forbruger i de respektive målgrupper. XII XII (Gramstrup, 2014) 53

54 6.2.2 Udføre kundebesøg Igennem flere år har Fjernvarmens Serviceordning eksisteret, som tilbud til alle fjernvarmekunder i Danmark. Dog er det først nu, at Silkeborg Varme vil lancere deres bud på en serviceordning i forbindelse med implementeringen af den nye incitamentstarif. XIII Silkeborg Varme har igennem flere år besøgt fjernvarmekunder, hvis installation ikke har opfyldt kravet om 28 ⁰C afkøling. Besøgende har fundet sted de første måneder efter årsafregning. Der har været tale om besøg hos de værste installationer. Tidligere har udvælgelsen af disse installationer været tilfældig, da Silkeborg Varme kun har haft mulighed for at se talende fra de indsendte aflæsningskort ved årsafregningen. Afkølingen blev sammenlignet med afkølingen fra året før, og derefter tog Silkeborg Varme kontakt. Proceduren er, at Silkeborg Varme sender et breve ud, til de forbrugerne hvis installation har en dårlig afkøling. Derefter melder hver enkelt forbruger selv tilbage, om vedkommende ønsker at få tilset fjernvarmeinstallationen. Med installationen af AMR-systemet, er nu muligt for Silkeborg Varme at lave en mere målrettet indsats. Med afsæt i dataundersøgelsen har fokusset hos Silkeborg Varme ændret sig. Silkeborg Varme har tidligere fokuseret på afkølingen. Nu er fokusset rette mod returtemperaturen. På den måde kan Silkeborg Varme nemmere komme ud og tilse de dårlige installationer, hvor der er noget at hente. Der hvor installationen opfylder kravene om afkølingen, men hvor returtemperaturen er høj. Eksempelvis de installationer tæt på varmeværket. Endvidere kan problemstillingerne løses løbende over hele året, da Silkeborg Varme kan se om der sker en ændring af forbruget en givende måned. Hvor med den gamle løsning, vil en fejl i en installation kunne stå i helt op til et år. XIV XIII (Christiansen, 2014) XIV (Christiansen, 2014) 54

55 Fjernvarmens Serviceordning hos Affald Varme Aarhus Fjernvarmeselskaberne i Danmark har hver især bud på en serviceordning. Affald Varme Aarhus 1 har ligeledes et bud på en service ordning, som bliver tilbudt fjernvarmekunderne i Århus. Serviceordningen består af et lille serviceeftersyn hvert 2. år, og et stort hovedeftersyn hvert 6. år. Det lille serviceeftersyn omfatter service af fjernvarmeinstallationen. Det stort hovedeftersyn omfatter både tjek af fjernvarmeinstallationen, men også tjek af hvor godt huset er isoleret. Affald Varme Aarhus tilbyder ordningen med eller uden tilkald til henholdsvis kr. årligt, og kr. årligt. Disse eftersyn bliver fortaget, uanset om der er fejl på installationen eller ej Energitjek hos Silkeborg Varme Silkeborg Varme vil i den nærmeste fremtid, tilbyde fjernvarmekunderne i Silkeborg et Energitjek. Energitjek er et serviceeftersyn, som omfatter service af fjernvarmeinstallationen. Energitjek er en afart af Fjernvarmens Serviceordning, som Silkeborg Varme mener passer bedre til fjernvarmeforbrugerne i Silkeborg. Silkeborg Varme kan indberette de registrerede montørbesøg, som energibesparelser til Energistyrelsen. Energitjek hos en fjernvarmekunde giver Silkeborg Varme en besparelse på 408kW. Besøget må udføres for hvert 2. år for hver installation. Energitjek er frivillig og gratis for fjernvarmeforbrugerne i Silkeborg. XV Silkeborg Varme vil opsøge kundekontakten hos de fjernvarmeforbruger, hvis installation ikke udnytter energien optimalt. Her vil Silkeborg Varme tilbyde Energitjek. For de kunder der ikke bliver kontaktet, vil Energitjek også stå til rådighed. De skal dog selv melde sig til Energitjek. Ved et kundebesøg hos fjernvarmekunderne er servicemedarbejderne i stand til at vejlede forbrugerne, til hvordan de skal bruge fjernvarmen mest optimalt. Antropologen mener endvidere, at den personlige kontakt har størst indvirkning på forbrugeradfærd. XVI XV (Christiansen, 2014) XVI (Gramstrup, 2014) 55

56 6.2.3 Visualisering af fjernvarmeforbrug For at fjernvarmekunderne hos Silkeborg Varme bliver mere bevist om, hvordan de forbruger fjernvarmeenergien, kan det med stor fordel visualiseres. På nuværende tidspunkt fremviser Silkeborg Varme fjernvarmeforbruget på årsbasis ved årsafregningen. Der er i dag flere og flere it-virksomheder, som udvikler programmer til visualisering af fjernvarmeforbrug. Her i blandt Saseco, der har udviklet brugerfalden ebutler. Mange andre virksomheder her i blandt EMT Nordic, KeepFocus, Energidata, har ligeledes bud på, hvordan visualiseringen kan fremstå. Dette afsnit vil udelukkende beskæftige sig med brugerfladen ebutler. FIGUR 11 ILLUSTRATION AF EBUTLER - KAMSTRUP Det er nødvendigt at visualiseringer de forskellige forbrug samlet. Herunder forbrug af varme, vand og el. Det vil have en negativ effekt, hvis forbrugerne skal log-in flere forskellige steder for at få et indblik i deres forbrugsvaner. Silkeborg Varme hjemtager dagligt fjernaflæsningsdata om forbrug af både varme og vand. På nuværende tidspunkt har Silkeborg Varme ikke adgang til data om elforbrug. I Silkeborg er det Energimidt der står af fjernaflæsningen af elforbruget. Energimidt har deres egen brugerfalde til visualiseringen af elforbruget, samt råd og vejledning til besparelse af el, vand og varme. Som det fremgår i indledningen, har Silkeborg Varme tidligere haft et samarbejde med Energimidt om etablering af et AMR-system. Der opstod dog problemer mellem parterne under projektet, og det blev derfor lukket ned. Med den baggrund ligger der en stor udfordring i at forlige de to parter om et samarbejde. Dog er det nødvendig, for at kunne visualisere de forskellige energiforbrug samlet for forbrugerne. 56

57 ebutler ebutler er en internetbasseret brugerfalde, som forbrugerne kan tilgå hjemmefra med et individuelt bruger-log-in. Den efterfølgende illustration af ebutler tager udgangspunkt i en demo version kaldt Gåserød Forsyning. Brugerfalden har en række funktoner, dog er det kun de væsentligste blive belyst i dette afsnit. FIGUR 12 ILLUSTRATION AF EBUTLER MED MARKERINGER- KAMSTRUP 1. Navigator kolonnen i venstre side. Her kan de forskellige målere, der er tilknyttet adresses ses. Samt at forbrugeren selv kan tilføje nye målere. 2. Energi forbruget for fjernvarme (MWh) fremvises som røde søjler. Øvrige kolonner: El forbrug (MWh) fremvises som gul søjler og vandforbruget (m 3 ) fremvises som blå. 3. Tidsintervallet kan skiftes, så kunden selv kan vælge, om graferne skal vises i timer, dage eller måneder. 4. Hånden viser status for kundens forbrug. Er pilen rød, opadgående og hånden viser stoptegn, er forbruget stigende. Er pilen gul, lige og hånden viser stop, er forbruget uændret. Er pilen grøn, nedadgående og hånden viser tommelfingeren opad, er forbruget faldende. 5. De estimeret udgifter fra årsskiftet og indtil de pågældende tidspunkt kan aflæses. 6. Mærkningsordningen sammenligner kundens forbrug med et normalt forbrug, over perioden fra årsskiftet og indtil aflæsningstidspunktet. 57

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S Organisation og omsætning Bestyrelse Direktør IT Koordinering Økonomi Distribution

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Lækovervågning & læksikring. miljøbeskyttelse og god økonomi

Lækovervågning & læksikring. miljøbeskyttelse og god økonomi Lækovervågning & læksikring miljøbeskyttelse og god økonomi Indhold Overvågning, der betaler sig selv 3 Grundprincipperne bag lækovervågning 4 Gennemprøvet teknologi 4 Historiske data giver vigtig information

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Ny fair afregning af din fjernvarme

Ny fair afregning af din fjernvarme Ny fair afregning af din fjernvarme Se bagsiden, hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen. Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig Hidtil har vi afregnet den variable del af fjernvarmen udelukkende

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen

REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen INDHOLD Temperaturer og tab Udviklingen i fremløb og returløb 2006 2016 Brugerinstallationer Tarifering

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november

Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november Hvordan kan automatisk datahjemtagning fra målere anvendes og hvad koster det? v/henrik Andersen DFP Merkurvej 7 6000 Kolding www.dfp.dk Effektivisering

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores

Læs mere

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Selvejende, almennyttigt non-profit institut.

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Fair afregning af din fjernvarme

Fair afregning af din fjernvarme Fair afregning af din fjernvarme Se på bagsiden, hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen. Motivationstariffen har positiv effekt Vi indførte motivationstariffen den 1. juni 2014, og allerede nu

Læs mere

Hals Fjernvarme AmbA, Bygmestervej 9-11, 9370 Hals

Hals Fjernvarme AmbA, Bygmestervej 9-11, 9370 Hals [1] Hals Fjernvarme AmbA, Bygmestervej 9-11, 9370 Hals CVR-nr. 22 66 29 10 Telefon 98 25 24 11. Telefax 98 25 05 12 Vagttelefon 40 40 22 66 e-mail : halsfjernvarme@halsfjernvarme.dk Hjemmeside www.halsfjernvarme.dk

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Fjernaflæsning. Overblik. Tanja Rahn Esbjerg Forsyning A/S og Otto Leopold TREFOR Vand A/S

Fjernaflæsning. Overblik. Tanja Rahn Esbjerg Forsyning A/S og Otto Leopold TREFOR Vand A/S Fjernaflæsning Tanja Rahn Esbjerg Forsyning A/S og Otto Leopold TREFOR Vand A/S Overblik 2 Fra aflæsning til fjernaflæsning Fordele og ulemper Omkostninger Anvendelse af data fra fjernaflæsning Erfaringer

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut

Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning Anders Niemann Teknologisk Institut SMART GRID-Definition Et Smart Grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og kommunikationsteknologi

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S.

Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S. Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S. Tlf: 26 37 80 89 7-Technologies Grundlagt i 1984 40 ansatte 2 forretningområder

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Erfatræf om energimålere Spørgsmål til overvejelse og drøftelse dag 1 kl Motivationstariffer og optimering

Erfatræf om energimålere Spørgsmål til overvejelse og drøftelse dag 1 kl Motivationstariffer og optimering Erfatræf om energimålere Spørgsmål til overvejelse og drøftelse dag 1 kl. 13.30 Motivationstariffer og optimering Hvad forventer du, at motivationstariffer og optimeringer kan give af værdig hos dig? 1

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Data fra vand- og energimålere

Data fra vand- og energimålere Data fra vand- og energimålere Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Systemoversigt 2 Systemoversigt 3 Systemoversigt 4 Systemoversigt 5 Systemoversigt 6 Systemoversigt 7 Systemoversigt 8 Antenneinstallationer

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Fjernvarmeregnskab for 2015 i Københavns Lufthavne A/S

Fjernvarmeregnskab for 2015 i Københavns Lufthavne A/S Fjernvarmeregnskab for 2015 i Københavns Lufthavne A/S Indhold Side Beskrivelse af fjernvarmeforsyningen på Københavns Lufthavns område 1 Beretning for året 2015 3 Anvendt regnskabspraksis for fordeling

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur Workshop-indlæg Teknologisk Institut 4. september 2013 v/anders Niemann Indledning EUDP-ansøgning og tilsagn

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web: Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover

Læs mere

Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling

Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling Gennem anvendelse af centrale og decentrale VE-energikilder samt energilagring får kendskabet til flow og energiindhold i distributionssystemet

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Spar på energien pengene miljøet

Spar på energien pengene miljøet Spar på energien pengene miljøet med en ny fjernvarmeunit Få udskiftet din gamle fjernvarmeinstallation og betal det hele over varmeregningen HADERSLEV FJERNVARME Du kan få renoveret din fjernvarmeinstallation

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur DANSK FJERNVARMES 56. LANDSMØDE Aalborg 31. oktober 2014 Anders Niemann, konsulent, Teknologisk Institut SMART GRID-Definition Et Smart

Læs mere

Vil du også betale mindre for din fjernvarme?

Vil du også betale mindre for din fjernvarme? Vil du også betale mindre for din fjernvarme? Se hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig Hidtil har vi afregnet en del af fjernvarmen udelukkende efter

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

04. april Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre?

04. april Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre? 04. april 2017 Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre? Gør noget ved dit varmetab og find værdier svarende til en guldskat - hvert år Varmetab hvert år på 129.000 MWh

Læs mere

Nye fjernvarmesystemer. Svend Svendsen DTU BYG

Nye fjernvarmesystemer. Svend Svendsen DTU BYG Nye fjernvarmesystemer Svend Svendsen DTU BYG ss@byg.dtu.dk 22611854 Fjernvarme i EnergyLab Nordhavn - mine aktiviteter Fleksibel rumvarme i nye etageboliger med gulvvarme: Gulvvarme kan afbrydes i mange

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Godkendelse af at ansøgning om dispensation fra forplivelsespligt til fjernvarme, Mjels Brovej 13, Ellidshøj ikke imødekommes

Godkendelse af at ansøgning om dispensation fra forplivelsespligt til fjernvarme, Mjels Brovej 13, Ellidshøj ikke imødekommes Punkt 5. Godkendelse af at ansøgning om dispensation fra forplivelsespligt til fjernvarme, Mjels Brovej 13, Ellidshøj ikke imødekommes 2016-033466 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og

Læs mere

Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed.

Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed. Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed. Præsentation Flemming B Møller Udannelse - Maskinmester - Teknologisk Diplom i vedligehold Erfaring - Driftsleder ved Aarhusvand

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Generalforsamlingen den 8. november 2016 3. november 2016 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 195.225 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle Prisen på fjernvarme bliver ens for alle 1. Hvorfor ensretter vi fjernvarmepriserne? 2. Hvordan har vi gjort? 3. Hvordan sammensættes priserne? a) Hvorfor bruges det opvarmede areal fra BBR? b) Hvad dækker

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Betaler du for meget for varmen?

Betaler du for meget for varmen? Betaler du for meget for varmen? Det kan der gøres noget ved Udnyt varmen bedre, og undgå tillæg Ny prissætning gør varmeregningen mere retfærdig Tidligere har varmeprisen kun været baseret på den mængde

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG INDHOLDSFORTEGNELSE Hold øje med din måler... 4 Sådan aflæser du din elmåler... 5 Sådan aflæser du din vandmåler... 5 Sådan aflæser du din varmemåler... 5 Vores ansvar

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2015 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2015 ------------------------------------------------------

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup

FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup Page 1 of 5, Baggrund og formål Den nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018. Med den følger en

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Beretning for året 2014

Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Beretning for året 2014 1 Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Beretning for året 2014 Det har været et godt år med en del arbejde, først og fremmest med at forberede bestyrelsens forslag om sammenlægning af Middelfart Fjernvarme a.m.b.a.

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Indstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus

Indstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. december 2012 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus 1. Resume Teknik og Miljø anbefaler

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Sol- og kraftvarme i Brædstrup Erfaringer med alternativt kontrolsystem til fjernvarmemåling

Sol- og kraftvarme i Brædstrup Erfaringer med alternativt kontrolsystem til fjernvarmemåling Sol- og kraftvarme i Brædstrup Erfaringer med alternativt kontrolsystem til fjernvarmemåling Per Kristensen Brædstrup Totalenergianlæg A/S a.m.b.a. - dit fjernvarmeselskab Uddrag af Overordnede politikker

Læs mere