Ø K O L O G I. Rosa, Mollerup Skov. TSS-1008#111 BASIS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ø K O L O G I. Rosa, Mollerup Skov. TSS-1008#111 BASIS"

Transkript

1 Ø K O L O G I Rosa, Mollerup Skov. TSS-1008#111 BASIS

2

3 Indhold Økosystemet side 3 Ordforklaring side 4 Økosystembegrebet side 5 Produktion og omsætning side 11 Næringsioner og ionbytning side 17 Nedbrydning og nedbrydere side 19 Stofkredsløb - kvælstofomsætning i økosystemet side 22 Planktontyper side 25 Litteratur side 31 Stikordsregister side 33 Thorkild Steenberg 1. udg. 2013

4

5 Økologi basis side 1 Indledning Økologi er den gren af biologien, der beskæftiger sig med organismers afhængighed af og påvirkning af hinanden og det miljø, som organismerne befinder sig i. Til sammen udgør organismer og miljø et økosystem. Dette bind er en introduktion til økologien, som præsenterer de væsentligste begreber og sammenhænge. Hæftet er tænkt til NF undervisning eller andre C-niveauer. Hvert kapitel er forsynet med ordforklaring og opgaver.

6 Side 2 Økologi basis

7 Økologi basis side 3 I Økosystemet Oversigt over økologiske begreber, primærproduktion, struktur og omsætning, nedbrydning og nedbrydere samt stofkredsløb

8 Side 4 Økologi basis Ordforklaring Assimilation Autotrof Bruttoproduktion (BP) Fotosyntese Heterotrof Konsument Nedbrydere En heterotrof organismes bruttoproduktion; lig med fødeindtag - ekskrementer Organisme, der kan fremstille organisk stof alene ud fra CO, H O, næringsioner og lysenergi 2 2 Den totale mængde glucose, en plante fremstiller ved fotosyntesen Kemisk proces, der fremstiller glucose ud fra kuldioxid, vand og lysenergi Organisme, der kræver allerede forarbejdet organisk stof Alle heterotrofe organismer i en fødekæde, et fødenet eller et økosystem. Konsumenterne er planteædere, rovdyr (og nedbrydere). En del af konsumenterne, som primært lever af dødt organisk stof + Næringsioner Mineraler fra forvitring eller nedbrydning: NH 4, H2PO 4, SO 4, Mg, K etc. Desuden NO 3 fra nitrifikation. Alle stofferne er ioner. Producent Respiration Alle autotrofe organismer i en fødekæde, et fødenet eller et økosystem. Producenterne er planter med fotosyntese Organismernes universelle proces til fremstilling af energi, der skal bruges i organismens stofskifte Ionbytning

9 Økologi basis side 5 Økosystembegrebet Økosystemet er en dynamisk ligevægt mellem organismer indbyrdes og mellem organismerne og deres omgivende miljø. Alle organismerne indgår i en vekselvirkning med hinanden, og de er afhængige af de øvrige organismers tilstedeværelse og funktion. Figur 1 Standardmodel af økosystemets struktur. I økosystemet opbygges organisk stof (lyseblå) ved fotosyntese (gul pil). Stoffet omsættes i de tre funktionsled i økosystemet: producenter (P); konsumenter (K) og nedbrydere (N) (sorte bogstaver). De røde pile repræsenterer hvert leds nettoproduktion (NP), som dels optages i efterfølgende led, dels tilfalder nedbryderne som uomsat biomasse. De sorte pile repræsenterer leveomkostningerne i hvert led: respiration (R) Overskydende uorganiske næringsstoffer fra mikroorganismernes stofskifte tilføres puljen i jorden, hvorfra planterne atter optager dem. Økosystemet indeholder mange forskellige typer organismer; men de kan inddeles i tre hovedgrupper efter deres funktion i systemet: producenter, konsumenter og nedbrydere (figur 1). Producenter er en fællesbetegnelse for alle organismer med fotosyntese eller kemosyntese - det vil sige organismer, der kan fremstille organisk stof af kuldioxid og vand ved hjælp af solenergi eller kemisk energi. 1 Producenterne er autotrofe. De kræver foruden vand og kuldioxid kun et passende udbud af mineraler (næringsioner - tabel 1). Dette trin udgør primærproduktionen i økosystemet. 1 se oversigtsfigur Fysiologikompendium side 18

10 Side 6 Økologi basis 2 De øvrige organismer er heterotrofe. De kan ikke opbygge organisk stof fra grunden, som de autotrofe producenter kan, men de er henvist til at tage udgangspunkt i organisk stof, som andre har fremstillet. De lever af andre organismer; fordøjer dem til simplere organiske stoffer, som fx aminosyrer og glucose og opbygger herfra deres egne proteiner, enzymer, kulhydrater, m.m. Konsumenter lever af plantemateriale eller dyrisk materiale; de kaldes henholdsvis planteædere og rovdyr. Organismer der lever af hinanden udgør en fødekæde eller - mere realistisk - et fødenet, da de fleste organismer har flere fødemuligheder end en enkelt planteart eller et enkelt byttedyr. Nedbryderne er også heterotrofe organismer. Til forskel fra konsumenterne lever de af dødt organisk stof. Nedbryderne spiller en nøglerolle i økosystemet: de kan returnere uorganisk stof til producenterne fra den pulje af organiske rester, der til stadighed fremkommer - visne blade, døde stammer og rødder, ådsler, ekskrementer, m.m.; resultatet er at økosystemets stof bevæger sig i stadige kredsløb. Næringsion NO, NH (nitrat, ammonium) Eksempler på anvendelse i planten Aminosyrer, protein, DNA, klorofyl - - SO 4 (sulfat) Aminosyrer, enzymhjælpestoffer H2PO 4, HPO 4, PO 4 (fosfat) ATP, DNA, membranfedtstoffer + + Mg (magnesium) Klorofyl Fe, Cu, Zn (jern, kobber, zink) Enzymhjælpestoffer Tabel 1. Eksempler på anvendelsen af næringsioner i planten Genbruget af biologisk bundet materiale suppleres af nytilførsel af uorganiske stoffer gennem forvitring af økosystemets mineralske bestanddele; det er også denne mekaniske eller kemiske forvitring, der skaber forudsætningen for at kunne starte biologisk aktivitet i nye økosystemer (se figur 2). Planterne optager næringsioner (mineraler på ion form) fra jordbunden. Næringsstofferne skal kunne optages med vandet gennem rødderne; derfor skal næringsstofferne findes i en tilgængelig form fremkommet ved forvitring af mineraljorden eller nedbrydning (mineralisering) af dødt organisk stof. Karakteristisk for økosystemets funktion er at stof omsættes i kredsløb inde i systemet, medens energien strømmer gennem økosystemet og på den måde opretholder stofkredsløbene, organismerne og deres indbyrdes vekselvirkninger inde i det. 2 se oversigstsfigur Fysiologikompendium side 19

11 Økologi basis side 7 Figur 2 Eksempel på mekanisk forvitring: en bombe, dvs en sten af vulkansk oprindelse udslynget ved et vulkanbrud i 1957 viser mekanisk forvitring af overfladen. Overfladen løsner sig i flager, smuldrer og lægger sig i et gruslag om stenens fod. (TSS-9809#017 Fayal, Açores) Figur 4 illustrerer meget skematisk stofkredsløbene i et ideelt, lukket økosystem. At økosystemet er et lukket system, betyder at der ikke udveksles stof med omgivelserne; men det er ikke isoleret - det modtager og afgiver energi. Figur 3 En model af et ideelt økosystem. Systemet er lukket, dvs. systemets stof omsættes i lukkede kredsløb - symboliseret med grundstofferne kvælstof (N), fosfor (P), kulstof (C), svovl (S) og ilt (O); men det er ikke isoleret, dvs. der er en energistrøm gennem økosystemet - symboliseret med energitilførsel (E ind = lysenergi) og energiafgivelse (E ud = varmetab). Energiophobningen i systemet - dvs biomassetilvækst og uomdannet dødt organisk stof er markeret med systemenergi (E ). system

12 Side 8 Økologi basis For økosystemet i figur 3 gælder følgende formel: Dvs økosystemets samlede primærproduktion (bruttoprimærproduktion = den energi der bindes ved fotosyntesen) er lig med systemets samlede energiforbrug (= totalrespiration) + ændringen i økosystemets indre energi (= biomassetilvækst). I nye, umodne økosystemer vil der ophobes biomasse: der bliver flere og større organismer. Efterhånden som systemet udvikles formindskes systemtilvæksten - ÄE system i formelen ovenfor - og økosystemet nærmer sig den tilstand, der karakteriserer et modent, veludviklet og stabilt økosystem: at energitilførsel (bruttoproduktion) er lig med energiforbruget i systemet. Q Q Q

13 Økologi basis side 9 Opgave 1 Fødekæder i en skov. Tegn fødekæder/fødenet mellem følgende organismer: ugle solsort blåmejse edderkop ræv mus frø tårnfalk regnorm spidsmus mår Hvor mange forskellige fødekæder kan der tegnes? Hvad er fordelen for organismerne ved at indgå i et fødenet? Hvilke af organismerne er producenter, konsumenter og nedbrydere? (efter Tjek på biologien; Gyldendal 2008) Opgave 2 Et stigende antal gæs på vej til yngleområderne mod nord søger føde på dyrkede marker i stedet for som tidligere på uopdyrkede ferske og salte enge. Dette sker på trods af, at gæssene oftere forstyrres på dyrkede marker. Tabellen viser hvor meget energi kortnæbbet gås optager og forbruger på henholdsvis en eng og en nysået kornmark i Vestjylland. En stor del af energioverskuddet i den optagne føde oplagres som fedt (fedt indeholder 38 kj/g). Energiforbrug kj/døgn bladlus plante snegl bille sommerfuglelarve Energioptagelse kj/døgn Vægtforøgelse g/døgn Fødesøgning på eng Fødesøgning på nysået mark a b c Beregn, hvor mange gram en gås tager på pr døgn, når den søger føde på en eng og når den søger føde på en nysået mark (beregn vægtforøgelsen som fedt). Hvorfor er energiforbruget forskelligt på de to fødesøgningssteder? Hvad opnår gæssene ved den ændrede adfærd?. (efter Biofag nr 9, 1997)

14 Side 10 Økologi basis

15 Økologi basis side 11 Produktion og omsætning Producenterne i økosystemet er de autotrofe organismer - dvs. de organismer, der ved hjælp af fotosyntesen kan omdanne lysenergi til kemisk energi og samtidigt udnytte denne energi til produktion af organisk stof. Fotosyntesen indebærer, at vandkolekylet spaltes af lysenergien; hydrogenet reagerer med kuldioxid og bliver til glucose; resten af vandmolekylet udskilles som iltmolekyler3. Processen foregår i bladenes grønkorn, som indeholder det grønne bladfarvestof klorofyl, som kan absorbere lysenergi (primært blåt og rødt lys i det synlige sprektrum). Figur 4 Egeblade med begyndende eftterårsfarve. Klorofylmolekylerne trækkes tilbage fra bladene, således at bladet kan fældes uden et tab af værdifulde næringsstoffer (jvf tabel 1). Efterårsfarver: se Økologikompendium I side (TSS #00) Figur 5 viser skematisk opbygningen af et blad. Der er et eller flere lag af tætstillede, aflange celler på højkant - det ligner en palisade, deraf navnet palisadevæv - øverst, og nedenunder et løst væv af uregelmæssige celler med større eller mindre melemrum imellem sig - svampevæv. På langs af bladet løber ledningsstrenge, som forsyner bladet 3 Reaktionen skrives ofte: 6 CO2 + 6 H2O 6 C6H12O6 + 6 O2; men heraf fremgår det ikke, at det er vandmolekylet, der spaltes af lysenergien

16 Side 12 Økologi basis med vand og næringsioner samt transporterer de opbyggede stoffer til ikke-fotosyntetiserende dele af planten - fx rødderne. Figur 5 Skematisk tværsnit af et blad. Spalteåbninger på undersiden med gønkornholdige celler. O = overhud (celler uden gønkorn); P = palisadevæv (aflange, lodret stillede celler med grønkorn); L = ledningsstreng; S = svampevæv (uregelmæssige celler med grønkorn - mellemrum mellem cellerne). Blå pile: vandtransport; rød pil: ilttransport; orange pil: kuldioxidtransport (alle tre diffusionsprocesser). Kuldioxid diffunderer ind i bladets hulrum - og derfra ind i cellerne, gennem åbninger i bladundersiden - spalteåbninger, dannet af to ovale celler, som kan åbne og lukke for spalten imellem sig - læbeceller. Læbecellerne har grønkorn, hvorimod de omgivende overhudsceller er klorofylløse (figur 6). Fotosynteseprocessen i bladene ender med produktionen af glucose. Den totale mængde glucose produceret vha. fotosyntesen kaldes bruttoproduktion (BP). Glucose benyttes som råmateriale til fabrikation af alle andre plantestoffer - til dette formål skal der tilføres uorganiske ioner (se tabel 1). Denne produktion kaldes nettoproduktion (NP) og udgør plantens tilvækst. Figur 6 Mikrografi af spalteåbninger/læbeceller på undersiden af et blad (x 50). (TSS #00 ) Ionerne tranporteres med vandet fra rødderne gennem stænglens eller stammens ledningsstrenge ud til bladstilkene og herfra gennem bladets ledningsstrenge ud til de enkelte celler (figur 5). Overskuds glucose lagres i dagtiden som stivelse i bladene (figur 7), men transporteres derefter - hos de fleste planter omdannet til saccharose - til andre ikke-fotosyntetiserende dele af planten for at indgå i produktion af organisk stof der eller indgå i opbygning af

17 Økologi basis side 13 kulhydratdepot. Ledningsstrengene er todelte, således at den ene halvdel tager sig af vandog ion transport opad i planten og den anden halvdel tager sig af transport af organisk stof både opad og nedad i planten. Figur 7 viser hvorledes det kan påvises, at bladet deponerer stivelse i dagtimerne og efterfølgende 4 transporterer sukker væk fra bladet: Et pelargonieblad pakkes ind i en skærm, hvori der er udklippet et mønster (- i dette tilfælde en kløverbladfigur). Planten sættes i dagslys. Næste dags eftermiddag affarves bladet i alkohol og farves med J-KJ reagens. På de belyste områder farves stivelsen blåsort - ikke belyste områder farves ikke. Det koster en stadig energitilførsel at holde plantens stofskifte igang. Denne energitilførsel kan betragtes som plantens leveomkostninger. Planterne producerer energi til stofskifteprocesserne ved at forbrænde kulhydrat eller fedt - processen kaldes respiration (R). Figur 7 Et pelargonieblad har haft en skærm med en udklippet figur påsat et døgn. Derefter er bladet affarvet i alkohol og farvet med jodreagens (x 0,5). (TSS #00). Fotosyntesen foregår kun i klorofylholdige dele af planten - og kun sålænge, der er sollys; hvorimod respirationen foregår i alle dele af planten - hele døgnet. Plantens bruttoproduktion (BP) er lig med nettoproduktion (NP) plus respiration eller ved at vende om på faktorerne: plantens tilvækst (NP) er lig med bruttoproduktionen (BP) minus respirationen (R). Det er nettoproduktionen, der omsættes i fødekæden. Plantematerialet ædes af planteædere eller rovdyr æder planteædere eller andre rovdyr (figur 1 og 8). Dyret indtager en fødemængde (I). Føden fordøjes og den fordøjelige del optages fra tarmen. Den fordøjelige del udgør dyrets assimilation (A); begrebet svarer til plantens bruttoproduktion. Ufordøjelige dele udskilles som ekskrementer (E). Dyr har lige som planter en konstant energiproduktion til at holde stofskifteprocesser, m.m. i gang - det er dyrets leveomkostning (respiration R). Trækkes respirationen fra assimilationen fås dyrets tilvækst (nettoproduktion NP). 4 Forsøget er et elegant, klassisk forsøg udført i 1862 af Julius von Sachs. Forsøgsbeskrivelse: Vejledninger 3: Småforsøg side 14.

18 Side 14 Økologi basis Figur 8 Skematisk oversigt over stofskifte og stofomsætnig i en heterotrof organisme = et dyr. Føde indtages; føden fordøjes - det der kan fordøjes optages (assimilation), resten udskilles som ekskrenenter. Noget af det assimilerede stof forbrændes (respiration) og resten udgør dyrets vækst (nettoproduktion). (Sammenlign figur 20 i fysiologikompendium) Fødeindtaget bliver dermed lig med assimilation plus ekskrementer eller lig med nettoproduktion plus respiration plus ekskrementer (se ligning i figur 8). Eller hvis ligningen omordnes: nettoproduktion = fødeindtag - respiration - ekskrementer. Man kan beregne tre forskellige effektiviteter, som definerer organismens nettoeffektivitet, dens fødekædeeffektivet og dens fordøjelseseffektivitet.

19 Økologi basis side 15 Boks 1. Stadier mod forståelsen af fotosyntesen. Julius von Sachs forsøg til påvisning af stivelsesdannelse i blade (figur 7) var en del af den række af eksperimenter og teorier, der langsomt førte frem til den viden om og opfattelse af fotosyntesen, vi har i dag. Før ham havde Joseph Priestley allerede i 1771 udført en række forsøg for at undersøge den virkning, som levende organismer har på en afspærret luftmængde. Han fandt, at dyr fordærver luften, således at et dyr ikke kan leve og et lys ikke brænde i den; men tillige, at planterne er i stand til at rense en sådan fordærvet luft, således at den igen kan nære forbrændinger og tjene til ophold for dyr. To år senere opdagede han luftarten ilt. Pristley skriver:..den syttende August 1771 satte jeg et Mynteskud ind i en Luftmasse, hvori et Lys ikke længere kunde brænde, og den syv og tyvende samme Maaned fandt jeg, at nu kunne et Lys meget godt brænde deri. Jeg gentog dette Forsøg uden mindste Forandring i Resultatet 8-10 Gange i løbet af Sommeren..Når man sætter Mynteskud i Luft, der er meget fordærvet ved Gæring, dør de snart og Bladene bliver sorte; men dersom de ikke dør straks, vokser de deri paa den mest overraskende Maade. Og jeg har aldrig under nogen Omstændigheder set en saa kraftig Vækst som i denne Slags Luft, der er saa ødelæggende for Dyrenes Liv...Denne Iagttagelse har ledet mig til den slutning, at Planterne, langt fra at paavirke Luften paa samme Maade som Dyrene ved deres Respiration, frembringer de modsatte Virkninger og stræber efter at bevare Atmosfæren mild og sund, naar den er bleven skadelig som Følge af deres Død og Forraadnelse....Forsøgene over den delvise Forbedring af Luften ved Hjælp af voksende Planter, - skønt disse ved forsøgene var indesluttede i et unaturligt Fængsel, - tjener til at gøre det meget sandsynligt, at den Skade, som Atmosfæren bestandig lider ved en saa stor Mængde Dyrs Respiration og ved Forraadnelsen af en saa stor Masse Plante- og Dyrestof, oprettes af Planterne i det mindste for en Del; og naar man med Hensyn til den store Mængde Luft, der af de omtalte Aarsager daglig fordærves, ser hen til den umaadelig store Mængde Planter, der vokser paa Jordens Overflade paa steder, der passer for deres Natur, og som følgelig i fuld Frihed udøver alle deres indaandende og udaandende Kræfter, saa kan man ikke undslaa sig for at tro, at alt er kompenseret, og at Lægemidlet er afpasset efter Ondet Joseph Priestley: Observations on different Kinds of Air vol 1, Citeret i P. Boysen Jensen: Plantefysiologi 2. Udg. Munksgaard Q Q Q

20 Side 16 Økologi basis

21 Økologi basis side 17 Næringsioner og ionbytning Planterne kræver en stadig tilførsel af næringsstoffer for at holde produktionen i gang; men da mængden af tilgængelige plantenæringsstoffer i en given jordtype er begrænset, er planterne afhængige af at næringsstofferne kan genbruges og cirkulere i økosystemet (se figur 1 og 3). Kulstoffet, der er bundet i nedfaldsløvet, må returneres til atmosfæren for at holde fotosyntesen igang. Næringsionerne - Na, K, Mg, Ca, Fe, H2PO 4, NO 3, NH 4, etc. - som planterne har optaget og indbygget i organisk stof, skal ligeledes returneres til jorden, så de kan optages påny (figur 9; se også stofkredsløb i økosystemet: kvælstofs kredsløb, side 22). Nedbryderne - dvs mikroorganismerne og svampene - er det led som sørger for denne stofcirkulering. Almindelig muldjord (fx skovjord eller markjord) består af en blanding af sand, ler og humus. Sand og ler fremkommer ved forvitring af det mineralske udgangsmateriale (jvf side 7), medens humus fremkommer ved nedbrydning af planterester: humus er de større eller mindre partikler, der er tilbage, når nedbrydningen er så langt fremskreden, at den oprindelige stuktur ikke længere kan erkendes (figur 9 og?); humuspartiklerne består især af lignin - den sværest nedbrydelige del af plantematerialet. Under forvitring af lerpartikler og nedbrydning af planterester opstår der negative overfladeladninger på partiklerne. De negative ladninger fastholder de frigivne positive ioner, der er opløst i jordvæsken. Partiklerne fungerer som næringsionmagasin for planterne, det vil sige at de positive næringsioner, der frigives ved nedbrydning fasholdes af humuspartiklerne indtil planterødderne har brug for dem. På denne måde forhindres udvaskning af næringsionerne. + Planterødderne udskiller H ioner fra rodhårscellerne. Rodhårscellerne udskiller desuden CO 2 fra respirationen, som ved reaktion med vandet i jorden danner kulsyre; kulsyren + fraspalter også H ioner. + H ionerner bindes stærkere til jordpartikler end de øvrige positive næringsioner og skubber de bundne ioner fri af partiklerne og ud i opløsning. Hele processen er en ionbytning. + H ionerne skaber desuden en elektrisk potentialeforskel over rodhårscellernes membran, som udnyttes til at drive de opløste positive næringsioner ind i cellen gennem specialiserede transportproteiner (specifikke for en eller flere slags ioner). + Negative næringsioner bindes til H ioner og det neutrale molekyle transporteres gennem tilsvarende særlige transportmolekyler.

22 Side 18 Økologi basis Figur 9 Princippet i økosystemet. Organiske stoffer nedbrydes til uorganiske næringsioner, som genoptages og indbygges i nyt plantemateriale: stofkredsløb (sammenlign med figur 6). Levende organisk stof bruges i betydningen organisk stof i levende celler. Figur 10 Meget skematisk illustration af jordstruktur og ionbytning. + + Rodhårene udpumper H ioner (rød farve) eller H ioner fremkommer, ved at de aktive rodceller udskiller CO 2 som ved reaktion med vandet i jorden laver kulsyre. Humus - og lerpartiklerne i jorden har en negativ overfladeladning (som resultat af forvitring/nedbrydning). Den negative ladning tiltrækker og fastholder positive næringsioner i jordvæsken (Ca, K, NH 4, m.fl.). H ioner bindes stærkere til + jordpartiklerne end de øvrige; H ionerne tvinger de øvrige ioner i opløsning, hvorfra de kan optages af rodhårscellerne (røde pile). Der er sket en ionbytning

23 Økologi basis side 19 Nedbrydning og nedbrydere Organismerne i et økosystem inddeles i de tre hovedgrupper: producenter, konsumenter og nedbrydere efter deres placering og funktion i økosystemet. Det fælles udgangspunkt for alle fødekæderne er producenterne. Producenterne er alle økosystemets planter med fotosyntese. De opbygger det organiske stof, der omsættes af de efterfølgende led i fødekæderne. Figur 12 viser et eksempel på et skovøkosystem. Figur 11. Kastaniestammer og skovbund. Vestereng Skov (TSS #59) Producenterne (dvs træer og græsser og urter) opbygger gennem fotosyntesen den mængde organisk stof - nettoprimærproduktionen - som omsættes i økosystemet; desuden kan en del af produktionen deponeres i økosystemet (fx i vedtilvækst eller uomsat organisk stof: humus). En del af planternes nettoproduktion fortæres af insekter, fugle, pattedyr, etc. på skovbunden og i bladhanget. Dyrene er igen bytte for andre dyr - rovdyr - i skoven. Disse mere eller mindre forgrenede fødekæder udgør de såkaldte græsningsfødekæder i økosystemet. Her er det levende biomasse, der omsættes.

24 Side 20 Økologi basis Størstedelen af planternes nettoproduktion omsættes dog ikke i græsningsfødekæderne, men derimod i nedbryderfødekæder i eller i nær kontakt med jordbunden. Nedbryderfødekæden tager udgangspunkt i dødt plantemateriale, fx nedfaldne blade (førn). Planteresterne omsættes - langsomt - af bakterier og svampe (egentlige nedbrydere). Disse organismer svarer til planteæderne i græsningsfødekæden, men de er ikke så iøjnefaldende - de er mikroorganismer. Dernæst kommer en gruppe organismer (hjælpenedbrydere), som delvis lever af letomsættelige stoffer i plantematerialet, men hovedsageligt af bakterier og svampe - fx regnorme, rundorme, tusindben og bænkebidere (fig 12). Til sidst egentlige rovdyr: insekter, insektlarver, orme, muldvarpe etc. I dette led sammenvæves nedbryderfødekæden og græsningsfødekæden ofte, således at resultatet bliver et fødenet. Dødt dyrisk materiale og ekskrementer er udgangspunkt for tilsvarende nedbryderfødekæder. Her er insekter og insektlarver særdeles fremtrædende både i første, andet og tredie led (fx gødningsbiller, ådselbiller og rovbiller). Nedbrydning af plantemateriale kompliceres af, at materialet indeholder cellulose og andre strukturstoffer. Planternes cellevægge indeholder cellulosefibre indlejret i en grundmasse af 5 forskellige Figur 12 Kugletusindben på blad (TSS #00) 6 andre kulhydrater. Den færdige fiberstruktur stabiliseres af lignin og evt andre imprægneringsstoffer - fx garvestoffer og harpikser. Ligninmolekylerne ligger som et finmasket net uden om cellulosefibrene, og gør nedbrydningen vanskelig for organismerne. Desuden er det kun et fåtal af nedbryderbakterierne og -svampene, der er i besiddelse af cellulosespaltende enzymer. Det er her hjælpenedbrydernes tilstedeværelse bliver central: de findeler plantematerialet mekanisk - dvs bryder netstrukturen uden om cellulosefibrene - således at de egentlige nedbrydere får en meget større overflade, deres enzymer kan virke på (figur 13). 5 Cellulose er et polysachcarid sammensat af glucose molekyler. Et molekyle består af omkring glucoseenheder. Celulosemolekylet er mange gange foldet og foldningen stabiliseret af brintbindinger. Bundter af foldede cellulosemolekyler udgør en fibril. Bundter af fibriller udgør en cellulosefiber. 6 Lignin (= vedstof) er et komplekst molekyle med phenyl-propyl enheder som grundstruktur. Enhederne er sammenkoblet i en stort net ved reaktioner mellem -OH sidegrupper i molekylerne.

25 Økologi basis side 21 Figur 13 Nedbrydning. Nedbrydere og hjælpenedbrydere omsætter i en langsom, trinvis proces planterester til humus (sammenlign med figur 9). De egentlige nedbrydere er bakterier og svampe (blå); hjælpenedbrydere er orme, bænkebidere, tusindben, m.m. (orange). Nedbryderbakterierne har heller ikke altid alle de enzymer, der skal bruges til en komplet nedbrydning af strukturstofferne - de vil afløse hinanden efterhånden som materialet bliver tjenligt. Q Q Q

26 Side 22 Økologi basis Stofkredsløb - kvælstofomsætning i økosystemet Organiske kvælstofforbindelser fx proteiner, urinstof, nukleinsyrer og kvælstofholdige kulhydrater tilføres jordbunden ved planters, dyrs og mikroorganismers død og gennem dyrenes ekskrementer og omsættes af bakterier og svampe til uorganisk kvælstof i form af ammoniak (NH ) (ammonifikation, proces I i tabel 2, figur 11). 3 Bakterier kan omsætte kvælstofforbindelserne både aerobt og anaerobt; den anaerobe omsætning kaldes aminosyregæring eller forrådnelse. Ammoniak udskilles som affaldsprodukt fra bakteriers og svampes stofskifte så længe, der er tilstrækkeligt med kvælstofforbindelser i materialet til at dække mikroorganismernes eget behov (se C:N forhold forrige side). Ammoniak omdannes straks ved kontakt med + vandet i jorden til ammonium (NH ). 4 Tabel 2. Oversigt over kemiske reaktioner i kvælstofs kredsløb. I: Ammonifikation: eksempel på ammonifikation: aminosyren alanin omdannes til propionsyre, eddikesyre, kuldioxid og ammoniak. II og III: Nitrifikation: nitritbakterier ilter ammoniak til nitrit; nitratbakterier ilter nitrit til nitrat. Energiudbyttet er ikke særligt stort ved processerne, så nitritbakterierne skal ilte 19 mg ammonium for at få energi nok til at producere 1 mg glucose, tilsvarende skal nitratbakterierne ilte 140 mg nitrit pr mg glucose IV og V: Denitrifikation: glucose forbrændes ved en nitratrespiration til atmosfærisk kvælstof eller dinitrogenoxid. Til sammenligning er energiudbyttet ved en almindelig respiration 2820 kj pr mol glucose. VI: Kvælstoffiksering: atmosfærisk kvælstof reduceres til ammoniak. Processen kræver tilstedeværelse af et særligt enzym - nitrogenase - og er desuden særdeles energikrævende. Fotoautotrofe planter kan benytte såvel ammonium som nitrat som kvælstokilde - dog er

27 Økologi basis side 23 nitrat den foretrukne kilde for græsser og andre landbrugsafgrøder (med undtagelse af ris), medens træer næsten udelukkende optager ammonium. Ammonium indgår direkte i plantens stofskifte, medens nitrat først skal omdannes til ammoniak, før kvælstoffet kan indbygges i organiske forbindelser. Begge kvælstof-ioner optages gennem rødderne; men optagelsen af ammonium-ioner sker i konkurrence med en anden type autotrofe organismer i jorden: kemoautotrofe bakterier af slægten Nitrosomonas. Disse bakterier anvender ammonium både som kvælstofkilde og som energikilde. - Ammonium iltes til nitrit (NO 2 ), og den vundne energi bruges til opbygning af glucose ud fra kuldioxid og vand (kemosyntese). En anden kemoautotrof bakterie, Nitrobacter, kan skaffe sig energi ved at ilte nitrit til nitrat - (NO 3 ). Energien benyttes som for Nitrosomas vedkommende til produktion af glucose. Resultatet af begge bakteriers aktivitet er at ammonium omdannes til nitrat; der er foregået en nitrifikation (proces II og III i tabel 2). Begge nitrifikationsbakterier er strengt aerobe, og de trives kun hvis iltforsyningen er god. Nitraten optages af planterne, eller udvaskes hvis der er et nitratoverskud i forhold til planternes behov og optagelsesevne. Under iltfrie forhold som opstår i dårligt gennemluftet jord eller rundt om aktive planterødder, kan der også foregå en denitrifikation. Ved denitrifikation forstås en bakteriel omsætning af nitrat til nitrit, ammoniak, kvælstofilte eller frit kvælstof. Omsætning af nitrat helt til N 2 eller N2O (egentlig denitrifikation) foretages kun af visse denitrifikationsbakterier. Når der er iltmangel i jorden, blokeres nitrifikationen og ammoniak fra ammonifikation og denitrifikation vil ophobes i jorden og efterhånden fordampe til atmosfæren. Konsekvensen af denitrifikationsprocesserne er, at kvælstof forsvinder ud af det biologiske kredsløb i økosystemerne. Atmosfærisk kvælstof (N 2) kan atter bringes i biologisk kredsløb i økosystemerne ved en mikrobiel proces: kvælstoffiksering. Kvælstofmolekylet spaltes og reduceres til ammoniak. Denne ammoniak indbygges dernæst i aminosyrer, nukleinsyrer og andre kvælstofforbindelser, som indgår i organismens stofskifte. De kvælstoffikserende organismer er på denne måde uafhængige af andre kvælstofkilder selv om det kræver endog meget store energitilførsler at udføre processen (proces VI i tabel 2). Ved organismernes henfald indgår det bundne kvælstof i systemets pulje af dødt organisk materiale. De mest betydende kvælstofbindere er bakterier af slægten Rhizobium i symbiose med bælgplanter og cyanobakterierne, som samtidig er fotosyntetiserende. Det højest udviklede og mest effektive kvælstofbindingssystem er symbiosen mellem bælgplanter og Rhizobiumarter.

28 Side 24 Økologi basis II Vandøkosystemet

29 Økologi basis side 25 Planktontyper Produktionen i søen er knyttet til planteplankton, bred- og flydeplanter og eventuelt bundplanter, hvis søen er tilstrækkeligt gennemsigtig. Afhængig af mængden af plankton og opslemmede partikler er lysgennemtrængelighden 2-10 meter i sommerperioden. Hovedtyperne af planteplankton er kiselalger, gulalger, grønalger og cyanobakterier; alle algetyperne optræder i en mangfoldighed af arter - tabellerne giver kun et lille udvalg. Hovedtyper af planktonalger I Gulalger Forskellige typer af flagellater med gulbrune farver. Cellerne har to svingtråde. Gulalger er oftest kolonidannende flagellater. Typisk koldtvandsformer. Panserflagellater (furealger) er encellede flagellater med et sammensat panser af celluloseplader under cellemembranen. Svingtrådene er anbragt i furer på cellens overflade: den ene i en tværfure rundt om cellen og den anden i en bagudrette længdefure. Typisk varmtvandsformer Kiselalger Gulbrune alger med en ydre cellevæg af kisel. Væggen er opbygget af to dele - en overskal og en underskal, der omslutter cellen som låg- og bunddel af en æske. Skallerne er forsynet med symmetriske møn-stre af fordybninger og huller. Cellerne er enkelte eller samlede i kolonier. De fleste kiselalger kan krybe ved at bevæge en tynd slimfilm ud og ind gennem skalhullerne Gulalge: Synura (ca 100 ìm) Panserflagellat: Peridinium (ca 60 ìm) Kiselalge: Pinnularia (ca 150 ìm)

30 Side 26 Økologi basis Hovedtyper af planktonalger II Grønalger Den største og mest manfoldige af algegrupperne i ferskvand. Farven er altid klart grøn; formen varierer fra ubevægelige enkeltceller, over koloniformer, krybende trådformede alger til fritsvømmende flagellater. Øjeflagellater. Encellede flagellater med to flageller Grønalger. Kolondannende ubevægelige alger med cellulosevæg Koblingsalger. Krybende, trådformede kolonier eller enkeltceller med cellulosevæg og slimovertræk Cyanobakterier Fotosyntetiserende bakterier af en karakterisk blågrøn - olivengrøn farve. Cellerne hænger oftest sammen i tråde; eventuelt omgivet af et fælles slimlag. Typisk varmtvandsformer. Øjeflagellat: Phacus (ca 70 ìm) Grønalge: Pediastrum koloni (ca 60 ìm) Koblingsalge Pleurotaenium (ca 500 ìm) Cyanobakterie Nostoc (koloni ca 100 ìm) Årstidsvariation Lagdelingen medfører en årstidsvariation i tilgængeligheden af næringsstoffer, som sammen med årstidsvariationen i de to andre væsentlige økologiske faktorer: lys og temperatur er årsag til en markant årstidsvariation i planteplanktonet. Kiselager optræder typisk forår og efterår. Forårsarterne er mest lyskrævende koldtvandsarter; efterårsarterne er til gengæld mere varmekrævende - men ikke så lyskrævende. I -1 sommermånederne er mængden af kisel i overfladevandet under 0,03 mg l og kiselalgernes vækst begrænses. Til gengæld vil omrøringen i det øvre vandlag om sommeren

31 Økologi basis side 27 sammenholdt med den højere temperatur, kunne give en lokal stofnedbrydning og recirkulering af næringsstoffer. Det udnyttes af panserflagelater og grønalger. Cyanobakterier kan findes ved lave koncentrationer af uorganisk stof; men kræver rigeligt organisk stof og som regel højere temperaturer end de øvrige organismer. I lavvande damme er der en mere udvisket årstidsvariation og organismerne er mere typisk knyttet til bundslam og vegetation. Vinter Meget smarsomme algemængder primært på grund af lysmangel. Enkelte gulalger kan Figur 26 Årstidsfordeling af algetyperne (data fra 6 mindre vandhuller). Summen af de enkelte måneder for hver algetype er 100%. findes i større mængder. Forår Lysmængden er stigende og forårsomrøringen bringer atter næringsstofferne fra bunden op i overfladelagene. Når vandlagene er stabiliserede, sættes der gang i en forårsopblomstring. I damme er det typisk gulalger. Når forholdene bliver ugunstige danner algerne hvilestadier, som synker til bunds, og der afventer næste forår. I søer kan der også være betragtelige mængder gulalger, men den altdominerende algetype er kiselalger. Sommer Kiselalgerne holder sig på lavt niveau sommeren igennem (mangel på kisel). Først på sommeren vil der ofte være mindre opblomstringer af panserflagellater efterfulgt af grønalger. Næringsstofmængden reduceres gradvis i løbet af sommeren og i augustseptember afløses grønalgerne af cyanobakterier (disse udskiller ofte giftstoffer, som især grønalger er følsomme overfor). Efterår Ny totalcirkulation afvandet i søen. Næringsstoffer fra bunden, bl. a. kisel fra nedbrudte

32 Side 28 Økologi basis kiselalger fra foråret hvirvles op i overfladen og en ny population af kiselalger viser sig.

33 Økologi basis side 29

34 Side 30 Økologi basis

35 Økologi basis side 31 Stikordsregister Aerob , 23 Anaerob Autotrof , 11 Bakterier aktinomyceter ammonifikation cyanobakterier denitrifikation kvælstoffiksering nitrifikationsbakterier Rhizobium Biomasse biomassetilvækst Bruttoproduktion bruttoprimærproduktion Denitrifikation Dynamisk ligevægt Fotosyntese , 11, 19 fotoautotrofe Fødekæde , 19 græsningsfødekæde Fødenet Heterotrof Ilt aerobe bakterier denitrifikation iltfrie forhold nitrifikation Iltmangel Kemosyntese , 23 kemoautotrof Konsumenter , 19 Kvælstoffiksering bælgplanter Nedbrydere , 19 nedbryderfødekæde Nettoproduktion nettoprimærproduktion Nitrifikation Næringsioner , 17 Primærproduktion Producenter , 19 Respiration Stofkredsløb , 17 ammonifikation denitrifikation kvælstof kvælstoffiksering nitrifikation Symbiose kvælstoffiksering Økosystem model

36 Side 32 Økologi basis Q Q Q

37 Økologi basis side 33

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Ø K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I

Ø K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I Ø K O L O G I Perikum. Fayal, Açores BIND I Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt og definitioner side 5 Primærproduktion side 10 Næringsioner og ionbytning side 11 Struktur og omsætning side 15 Stofkredsløb

Læs mere

Ø K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I - TEKST

Ø K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I - TEKST Ø K O L O G I Perikum. Fayal, Açores BIND I - TEKST Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt side 3 Struktur side 8 Stofkredsløb side 10 Produktion side 16 Omsætning side 18 Nedbrydning side 19 Mykorrhiza

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Naturens husholdning

Naturens husholdning Økologiske sammenhænge Naturens husholdning Centrale begreber i økologien: Økosystem: Lukket Åbent Biosfæren miljø Samfund Biotop Population Individ www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig? KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT Indhold Kulturlandskaber 6 Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af mennesker. Det

Læs mere

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere