JULI 2013 FAXE KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER- ANALYSE AF FAXE KOMMUNES LANDSKABER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JULI 2013 FAXE KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER- ANALYSE AF FAXE KOMMUNES LANDSKABER"

Transkript

1 JULI 2013 FAXE KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER- ANALYSE AF FAXE KOMMUNES LANDSKABER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JULI 2013 FAXE KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER- ANALYSE AF FAXE KOMMUNES LANDSKABER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

4

5 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 5 INDHOLD Indledning 7 Metode til landskabskarakteranalyse 8 Landskabet i Faxe Kommune 16 Inddeling i landskabskarakterområder 19 1 Teestrup issølandskab med morænebakker 23 2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne 40 3 Turebyholm herregårdslandskab 58 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab 72 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab 89 6 Karise moræne- og landbrugslandskab Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Faxe kyst- og morænelandskab Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Feddet og bagland 196

6

7 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Indledning Faxe Kommune blev i 2007 dannet ved en sammenlægning af tre tidligere kommuner; Haslev (Vestsjællands Amt), Fakse og Rønnede (Storstrøms Amt). Dette betød, at grundlaget for den nuværende kommuneplan, 2009, bestod af tre kommuneplaner og to regionplaner. Eftersom det tidligere var amternes opgave at varetage forvaltningen af det åbne land, blev udpegninger og retningslinjer fra de to regionplaner overført til kommuneplanen. Sammenskrivningen af planerne har imidlertid betydet, at kommunen i kommuneplanen opdeles i en østlig og vestlig region, der vanskeliggør en helhedsforståelse af det åbne land i Faxe Kommune. Formålet med denne landskabsanalyse er derfor at skabe et samlet overblik over landskabskarakteren i det åbne land. Landskabsanalysens overblik og samlede, ensartede grundlag, kan derefter bruges i udarbejdelsen af de temaer, der berører landskabet og det åbne land i forbindelse med fremtidig kommuneplanlægning.

8 8 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE Metode til landskabskarakteranalyse Landskabsanalysen for Faxe Kommune er baseret på landskabskaraktermetoden, der består af fire overordnede faser: kortlægning, vurdering, strategi og implementering. Dette dokument indeholder kortlægning, vurdering og strategi for landskabskarakterområder i Faxe Kommune, mens implementering af analysen følger i arbejdet med kommuneplanen. Retningslinjer for administration af landskabet og de landskabelige interesser er således baseret på analysen og er indarbejdet i kommuneplanen. Begrebet 'landskabskarakter' 'Landskabets karakter' er et af de centrale begreber i denne kortlægning. Kommunens landskaber er inddelt i 11 karakterområder, der hver især har en særlig landskabskarakter. Karakteren er et produkt af det naturgivne landskabs udformning og jordbund kombineret med den samfundsmæssige udvikling gennem årtusinder. Det landskab vi oplever i dag, kan således karakteriseres af samspillet mellem naturgrundlaget, de kulturgeografiske mønstre og de rumlige, visuelle forhold. Landskabskarakteren er altså samspillet mellem de grundlæggende faktorer, der kendetegner et landskab i et område og adskiller det fra omkringliggende landskaber. "Landskabskarakteren er det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag og arealanvendelse samt de særlige rumlige og visuelle forhold, der kendetegner området og adskiller det fra omkringliggende landskaber." (Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2007; 12) BESKRIVELSE Naturgeografien - landskabets dannelse, terræn og jordbund Den naturgeografiske analyse beskriver de naturgivne strukturer, former og variationer i landskabet i Faxe Kommune. For hvert område tages udgangspunkt i land-

9 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 9 skabets dannelse og de terrænformer, der kan opleves og som præger området i dag. Til dette er anvendt flere forskellige kort, såsom et såkaldt geomorfologisk kort, der viser landskabselementer formet af isen i de tidligere istider. Der er også anvendt et kort med højdedata og et jordartskort, der viser, jordbundens sammensætning og om jordbunden eksempelvis overvejende består af sand, ler, grus, ferskvandsdannelser, materiale aflejret af havet mv. For de enkelte områder er det forklaret, hvordan landskabsformerne er dannet og hvordan de ses i nutidens landskab. Samtidig er jordbund og terræn beskrevet. Flade Jævnt stigende/faldende Småbakket Kuperet Storbakket Bølget Her illustreres de seks forskellige begreber, der bruges til at beskrive landskabets terræn. (Højdekurverne er fra Miljøministeriet 2007). Den overordnede analyse af landskabets dannelse har udgjort grundlag for de indledende inddelinger i landskabskarakterområder, som i takt med den kulturgeografiske analyse er blevet til de endelige landskabskarakterområder. Kulturgeografien - landskabets kulturhistoriske træk Der findes mange informationer om samfundsudvikling og arealanvendelse gemt i landskabet. Eksempelvis vil sammensætningen af jordbund i et område (f.eks. næringsstofindhold og evnen til at holde på nedbør) ofte være afspejlet den valgte are-

10 10 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE alanvendelse eller naturlige vegetation. Frugtbare jorde er f.eks. ofte opdyrket til landbrug, mens der er opført skov og plantager på mere sandede arealer, kuperede landskaber eller meget stejle skråninger. Den kulturgeografiske analyse bygger videre på den naturgeografiske analyse, idet de naturgeografiske forhold danner grundlag for den kulturhistoriske udvikling og skiftende arealanvendelse. For hvert område er bevoksningsstruktur, dyrkningsform, bebyggelsesstruktur og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer beskrevet. Tilsammen giver dette et billede af, hvordan arealerne er udnyttet og hvordan landskabet er indrettet. Nedenfor er forklaret nogle af de tydelige kulturhistoriske spor, der kan findes på nuværende og ældre kortblade og som har afgørende betydning for strukturen og bebyggelsen i landskabet, som vi ser det i dag. Herregårdslandskaber Herregårdene har igennem tiderne besiddet store landområder, modsat småbønderne i de tilstødende landsbyfællesskaber. Det har medvirket til, at herregårdslandskaber ofte kendetegnes ved at have store markflader, store tilknyttede skovområder og kun den bebyggelse, som herremanden mente var nødvendig eller ønskede i forhold til driften af jorden. Herregårdslandskaber træder ofte tydeligst frem på ældre kort, hvor de store markflader står i endnu større kontrast til de omgivende markstrukturer end nu. Landsbygårdenes opdyrkede områder, der tidligere var inddelt i mange jordlodder og blev drevet af mange forskellige, er i høj grad slået sammen til større marker og skellene kan være helt udvisket. Som det ses af kortudsnittene nedenfor, kan man dog stadig tydeligt fornemme herregårdslandskabet omkring Jomfruens Egede, selvom flere markskel omkring landsbyen Frenderup i dag er fjernet. Kortudsnit af topografisk kort fra i dag og fra historiske kort (høje målebordblade) der blev tegnet i perioden Her ses udviklingen omkring Jomfruens Egede og landsbyen Frenderup. Udskiftede landsbyer Med udskiftning af landsbyerne fra anden halvdel af 1700-tallet, blev de tidligere jordfællesskaber ophævet og jorden blev fordelt på de enkelte gårde. I stedet for

11 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 11 fælles brug af overdrevsarealer og rotationsordning for landsbyens fælles jordlodder, fik den enkelte bonde nu mulighed for at opdyrke og forvalte et sammenhængende jordområde. Den nye fordeling skete ud fra formålet om at opnå mere effektiv dyrkning af jorden. Ved landsbyen Leestrup ses både stjerne og blokudskiftning. Udskiftningsstrukturen er velholdt og definerer stadig strukturen ift. vejforløb, markskel og gårdenes placering i det åbne land. Den nye jordfordeling kunne betyde, at jorden omkring landsbykernen blev fordelt i stjerneform, så hver gård fik et tilhørende trekantet stykke jord. Andre steder blev blokudskiftning gennemført, hvor gårdene blev flyttet ud på de nye jordlodder og væk fra landsbykernen. I praksis ses ofte en kombination af udskiftningsformer. Husmandsbrug og - kolonier Rækken og Indelukket i den sydvestlige del af Faxe Kommune er begge oprindeligt opført som husmandskolonier. I dag ses de smalle jordlodder ikke så tydeligt, men strukturen er til dels opretholdt og imellem de intensivt dyrkede marker ses mere ekstensivt anvendte arealer. Husmandsbrug kan kendes ved, at bebyggelsen ofte ligger som perler på en snor langs en vej. Udstykningerne er med samme størrelse og ligger som parallelle lodder i ret vinkel fra vejen. Strukturen kan genfindes i bebyggelsesstrukturen i land-

12 12 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE skabet i dag, men der er ofte sket ud- og tilbygninger til husene siden opførelsen omkring 1900-tallet. VURDERING Landskabets rumlige og visuelle forhold På baggrund af feltbesigtigelser er landskabsoplevelsen og de rumlige visuelle forhold beskrevet. Landskabsoplevelsen påvirkes af de karaktergivende elementer og deres fælles udtryk (f.eks. markante terrænformer, bebyggelse, tekniske anlæg, arealanvendelse, beplantning). På baggrund af dette er der foretaget en vurdering af landskabets skala, rumlige afgrænsning, kompleksitet, struktur og visuel uro. De fem kategorier er inddelt i en 3-delt skala. I oversigten nedenfor er de fem begreber - skala, rumlige afgrænsning, kompleksitet, struktur og visuel uro - forklaret og eksemplificeret: Skitse af åbent storskala kystlandskab Skitse af lukket landskabsrum Skala bruges til at beskrive dimensionerne af de karaktergivende landskabselementer og de rumlige forhold. Stor, middel eller lille skala angiver det samlede indtryk af størrelsesforholdene i området, for så vidt angår landskabsrummene og vigtige rumdannende elementer (terrænformationer, skove, levende hegn, dyrkningsfelter og enkeltelementer såsom landsbyer og bygningsanlæg). Rumlig afgrænsning er en angivelse af landskabets grad af åbenhed. Åbent, transparent afgrænset og lukket angiver det samlede indtryk af, hvor åbent landskabet er. Der ses eksempelvis på, om området f.eks. udgør et samlet landskabsrum, der er åbent for vide udsyn, eller opdeles det typisk i mindre rum af hhv. transparente eller lukkende afgrænsninger af f.eks. levende hegn, skovbryn, bebyggelser, terrænformationer. Kompleksiteten angiver, hvor sammensat et landskab fremstår. Et område kan være præget af få eller mange forskellige karaktergivende elementer, og dette medvirker til, om landskabet opleves som enkelt, sammensat eller meget sammensat. Skitse af komplekst landskab Et enkelt landskab kan være et udstrakt, ensartet landbrugsområde uden afbrydelser og

13 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 13 bebyggelse. Et sammensat landskab kan være et bynært område med forskellige arealanvendelser, bebyggelsestyper, terrænformer, tekniske anlæg mv. Skitse af mønsterskabende beplantning, der medvirker til at skabe struktur Struktur hjælper til at beskrive, om de karaktergivende landskabselementer danner hhv. dominerende, middel eller svag struktur i landskabet. Eksempelvis kan jordlodder med samme form og retning skabe struktur, ligesom parallelle levende hegn kan medvirke til at skabe en dominerende struktur. Områder, hvor landskabselementerne er af varierende størrelse og uden orientering har derved svag struktur. Geologiske terrænformationer som aflange bakkedrag, ådale mv. kan også skabe struktur. Visuel uro beskriver, om og eventuelt i hvor høj grad landskabsoplevelsen præges af genstande i bevægelse. Det kan eksempelvis være passerende biler eller andre transportmidler, roterende vindmøller mv. Et område kan enten være uroligt, middel roligt eller roligt. Støj. De eventuelle støjmæssige forhold, der påvirker landskabsoplevelsen, angives. Et landskab kan være støjende, afdæmpet eller stille. I praksis vil støj ofte være knyttet til punktanlæg eller linjeelementer som industrianlæg og befærdede veje og således ikke nødvendigvis påvirke hele karakterområdet. Oversigten gennemgår de fem begreber der tilsammen hjælper til at beskrive de rumlige og visuelle forhold i de enkelte landskabskarakterområder. Baseret på 'Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen', Miljøministeriet Vurdering af landskabskarakteren Efter kortlægningen af landskabskarakteren og de elementer der findes i landskabskarakterområdet, er landskabet blevet vurderet. Vurderingerne omfatter dels en udpegning af de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, oplevelsesrige delområder og oplevelsesrige enkeltelementer. Dernæst følger en vurdering af landskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed. Med det kendskab til landskabskarakteren indenfor de enkelte karakterområder, er der udarbejdet strategiske mål for delområder. De strategiske mål angiver i første omgang, om et delområde bør beskyttes, bevares eller udvikles og der er dernæst opstillet retningslinjer for hvad der skal tages hensyn til ved forvaltning af delområderne.

14 14 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE Særlige visuelle oplevelsesmuligheder De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til nøglekarakteristika i landskabskarakterområdet eller til oplevelsesrige delområder og enkeltelementer. Det kan være udsigter med langt sigte eller det kan være visuelle oplevelser knyttet til markante landskabselementer. Det vil ofte være knyttet til områder, der fremstår som noget særligt og markant inden for landskabskarakterområdet. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i landskabskarakterbeskrivelsen, kombineret med landskabsoplevelsen. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer Indenfor det enkelte landskabskarakterområde, kan findes områder eller elementer, som udover områdets nøgleelementer, har særlig oplevelsesmæssig betydning, typisk positiv, men kan også være negativ. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer kan eksempelvis udgøres af geologiske lokaliteter og markante terrænforme, natur-/halvkulturarealer og skove, kulturhistoriske helheder og enkeltelemente, særligt tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturhistorisk betingede strukturer samt markante udsigter og indbliksmuligheder. Landskabskarakterens styrke Landskabskarakterens styrke afhænger af tilstedeværelsen og tydeligheden af de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold, som er bærende for landskabskarakteren i området. Landskaber, hvor landskabskarakterens oprindelse tydeligt afspejles i de karaktergivende landskabselementer, fremstår typisk med en tydelig og dermed stærk karakter. Også landskaber, hvor der opleves et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og de kulturgeografiske strukturer vil ofte have en stærk landskabskarakter. Styrken angives som særligt karakteristisk, karakteristisk, karaktersvagt eller kontrasterende. Kontrasterende betyder, at et delområde skiller sig ud i forhold til den generelle karakter. Landskabskarakterens tilstand Tilstanden af de karaktergivende landskabselementer består af en sammenvejning af landskabskarakterens intakthed, dens vedligeholdelsesmæssige tilstand samt upåvirkethed. Tilstanden er altså knyttet til en situationsbeskrivelse på et givent tidspunkt og kan ændres med tiden, enten i positiv eller negativ retning. Ændringerne kan skyldes diverse foranstaltninger, f.eks. kabellægning af højspændingsledninger, hævning af vandstanden på lavbundsarealer, etablering af afskærmende bevoksning omkring en forstyrrende byrand, en ny golfbane eller tekniske anlæg osv. Tilstandsvurderingen beskriver områdets status og behovet for tiltag, som kan fastholde eller om nødvendigt forbedre kvaliteten af landskabsområdet. Tilstanden vurderes som god, middel eller dårlig. ANBEFALINGER OG STRATEGISKE MÅL Med de strategiske mål er det først angivet, om et delområde bør beskyttes, bevares eller udvikles. Det er særligt disse strategiske mål, der ligger til grund for det efter-

15 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 15 følgende arbejde med landskabet i kommuneplanlægningen. Der kan også være områder, der bør beskyttes, men hvor tilstanden også kan forbedres. Landskabskarakterens sårbarhed vurderes i forhold til ændringer i landskabets fysiske og funktionelle forhold. For hvert delområde er der således opstillet retningslinjer for, hvad der skal tages hensyn til ved forvaltning af delområderne i forhold til landskabsværdierne samt ud fra konkrete og generelle udviklingstendenser: Kulturhistorie. Hvis særlige kulturhistoriske træk, strukturer eller elementer er væsentlige for at opretholde karakteren eller landskabsoplevelsen, vil det blive beskrevet. Bebyggelse. Bebyggelsesgrad, type og placering kan være væsentligt for landskabskarakteren. Anbefalinger til fremtidig udvikling er angivet, ligesom anbefalinger i forhold til mødet mellem by og land. Skov og skovrejsning. Både eksisterende skov/skovbryn og eventuel skovrejsning kan have betydning for landskabskarakteren. Anbefalinger i forhold til eksisterende skov og skovrejsning er angivet. Tekniske anlæg. Landskabets robusthed og anbefalinger i forhold til eventuelle fremtidige tekniske anlæg anføres.

16 16 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE Landskabet i Faxe Kommune Faxe Kommune ligger i den østlige del af Sydsjælland og grænser op til kommunerne Stevns, Køge, Ringsted, Næstved og Vordingborg. Af kommunens areal på 404,54 km 2 udgør landdistrikterne 95 %, men det er kun 25 % af kommunens indbyggere, der bor her (Faxe Kommune, 2012; Faxe Kommune, 2009). 75 % af indbyggerne er således bosat i kommunens syv byzonebyer og sommerhusområder, der udgør de resterende 5 % af arealet. Blandt de syv byer er Haslev kommunecenteret, mens Faxe er det primære udviklingscenter. Faxe Ladeplads og Rønnede fungerer begge som udviklingscentre, mens Terslev, Karise og Dalby er lokalcentre (Faxe Kommune, 2009). I det åbne land er arealanvendelsen domineret af landbrug. Skovpartier af forskellig størrelse ligger spredt i kommunen, men især områderne vest for Rønnede og øst for Faxe og Faxe Ladeplads er præget af større skovarealer. Kommunens sydøstlige grænse udgøres af en ca. 29 km lang kystlinje og den 3 km brede kystnærhedszone omfatter omkring ha, hvoraf en tredjedel er skovbevokset (Faxe Kommune, 2009). Naturgeografien - landskabets dannelse De landskabskarakteristika, der er knyttet til naturgrundlaget, er et resultat af en række landskabsdannende processer. Undergrunden for området, hvor Faxe Kommune ligger, er flere steder præget af et højtliggende kalklag. Kalken blev dannet for 63 mio. år siden, hvor hele Danmark var dækket af hav og består af skaller og koraler. Kalklaget er efterfølgende blevet hærdet og under istiderne har de enorme ismasser presset kalken til de formationer, der i dag ligger i forskellig dybde under morænelagene. Hele Sydøstdanmark var dækket af is i den sidste istid og i Faxe Kommune skyldes mange af de nuværende landskabsformer isens bevægelse og materialeaflejringer. Senest var det det Ungbaltiske Isremstød ( før nu), der overprægede tidligere fremstød og efterlod de lerede og kalkrige moræneaflejringer, der findes i dag. Samtidig har de underliggende kalkformationer gjort, at der i kommunen findes flere store højdedrag. De geomorfologiske landskabsformer i Faxe Kommune består af bundmoræne, dødisområder, randmoræne samt strandvoldsdannelser og marine aflejringer. Disse landskabsformer beskrives nedenfor.

17 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 17 Kort over den geomorfologiske landskabsdannelse i Faxe Kommune (Smed 1981). Bundmorænelandskab Den mest almindelige landskabsform i Faxe Kommune er et såkaldt bundmorænelandskab. Det er skabt under isen ved, at gletsjeren har aflejret et forholdsvis tyndt lag af moræne oven på det eksisterende landskab. I Faxe Kommune består bundmorænelandskabet primært af moræneler gennemskåret af nyere ferskvandsdannelser.

18 18 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE Dødislandskaber I den sydøstlige del af Faxe Kommune findes et kuperet dødislandskab. Dødislandskabet er skabt ved isens tilbagesmeltning, idet der i nogle områder blev efterladt store isblokke, som ikke længere var i bevægelse og smeltede på stedet - såkaldt dødis. Dødisen indeholdt primært sand, grus og ler og har efterladt et småbakket landskab med afløbsløse lavninger, der i dag findes som små søer og moser (Krüger, 2006). Nord for dødislandskabet findes resterne af en lavtliggende issø, der brydes af adskillige morænebakker. Landskabet her er ligeledes skabt ved isens tilbagesmeltning og består primært af ferskvandsdannelser og moræneler. Randmoræne Et tredje karakteristisk landskabselement, der findes i Faxe Kommune, er en randmoræne, som strækker sig fra Dalby til kommunens nordlige grænse ved Ulstrup. Randmoræner kan dannes på flere måder, men markerer, at gletsjeren har været på samme position i længere tid. Dannelsen kan ske ved, at gletsjeren skubber eller folder sedimenter foran sig eller ved, at det sediment, som gletsjeren transporterer med sig, falder ned og efterlades i en bunke ved gletsjerfronten. Når isen derefter smelter tilbage, efterlader den randmorænen som et aflangt bakkedrag. Randmorænen i Faxe Kommune består af moræneler. Strandvolde og marine aflejringer I den sydligste del af kommunen findes et ekstraordinært landskabselement, Feddet. Feddet består af strand- og havbundsaflejringer med marint sand og ler samt strandvolde fra Litorinahavet (omkring år siden). På østsiden findes nu klitter, der hovedsagligt er bygget op af flyvesand. Kulturgeografien Bosættelsen og opdyrkning af området har været styret af de naturgivne betingelser. Stort set alle de landsbyer, der kan erkendes i landskabet i dag, er at finde på kortene fra anden halvdel af 1800-tallet. Stednavne med endelserne -lev, -inge, - løse og -sted er desuden med til at afsløre, at flere af landsbyerne er fra før år 800 e. kr. (Fredningsplanudvalget, 1976). Eksempelvis kan det nuværende handelscenter Haslev således dateres blandt de ældste byer ligesom Førslev, Terslev og Kongsted. Endelserne -tofte, -by og -torp (ofte senere omdannet til -rup, -strup eller - trup) viser desuden, at et stort antal af de mindre landsbyer i kommunen har rødder tilbage til ca , hvor den næste større rydningsperiode fandt sted. Herunder bl.a. Stupperup, Gammelby, Teestrup og Levetofte. Landsbygrundlæggelsen betød, at landskabet skiftede karakter og ændrede sig fra at være skovdækket med rydninger til landsbyer og gårde til åbent land med spredt bevoksning. Indtil udskiftningen i sidste halvdel af 1700-tallet var bebyggelsen primært koncentreret i landsbyerne, men udflytningen af gårde og udstykningen af nye husmandssteder ændrede billedet. Desuden medvirkede de nye hegn og skel også til en markant ændring af det eksisterende danske landskab. I Faxe Kommune ses stadig spor efter de forskellige udskiftningsmønstre (stjerne-, blok- og kamudskiftning), hvormed jorden blev fordelt mellem bønder og husmænd. Gode eksempler er de tre landsbyer Førslev, Teestrup og Skuderløse i den vestlige del af kommunen.

19 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 19 Udover fordelingen af mindre jordlodder til bønder og husmænd viser landskabet endnu tydeligt, at kommunen rummer adskillige store herregårde. Disse er anlagt i løbet af og 1400-tallet og har i flere tilfælde opslugt de nærliggende gårde eller mindre landsbyer. Landskabet her er præget af større, sammenhængende marker eller skove uden bebyggelse. Et par tydelige eksempler er Turebyholm syd for Stenkilde bæk og det nuværende Vemmetofte Kloster øst for Faxe Ladeplads, men sådanne godslandskaber ses også omkring Bregentved, Gisselfeld og Lystrup. Efter udskiftningen har en stor del af udviklingen været koncentreret omkring de byområder, der har været placeret nær infrastrukturanlæg. Både Haslev, Karise og Faxe Ladeplads er eksempler på byer, der er vokset markant, siden jernbanen blev anlagt. Inddeling i landskabskarakterområder Grænserne mellem områderne følger både naturlige skel i landskabet som åer og markante ændringer i terrænet samt strukturer af kulturgeografisk karakter såsom læhegn, skovbryn eller meget markante infrastrukturanlæg. Når man befinder sig i landskabet, vil nogle af de grænser, der fremstår tydelige på kort, være mere udflydende. Der er således tilfælde, hvor det kan diskuteres om en grænse i stedet burde flyttes 20 m. Her er analysegrundlaget og kendskabet til landskabets dannelse, jordbund og kulturhistoriske udvikling afgørende for at kunne drage grænser mellem landskabskarakterområder. Oplevelsen af landskabet og landskabets skiftende karakter, har også været medvirkende til at vurdere, hvor den mest fornuftige grænsedragning mellem to landskabskarakterområder sættes. Landskabsanalysens geografiske grænse følger dels kystlinjen mod Fakse Bugt og Præstø Fjord, dels kommunegrænserne til nabokommunerne. Kommunegrænserne udgør administrative skel, men i praksis fortsætter landskabskarakteren flere steder ind over kommunegrænserne. Dette er eksempelvis tilfældet ved ådalen omkring Stevns Å og for bakkepartiet i den sydvestlige del af kommunen ved Hesede Skov. Kommunens landskaber er inddelt i følgende 11 landskabskarakterområder: 1 Teestrup issølandskab med morænebakker 2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne 3 Turebyholm herregårdslandskab 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab 6 Karise moræne- og landbrugslandskab 7 Stevns ådal og morænelandskab 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst 9 Faxe kyst- og morænelandskab 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 11 Feddet og bagland

20 20 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE Kortet viser de 11 landskabskarakterområder i Faxe Kommune.

21 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 21 Litteratur Andersen, M.L. og Buur, L.T (2004): Perspektiver på industrisamfundets kulturarv i Storstrøms og Vestsjællands Amter. Storstrøms og Vestsjællands Amter. strisamfundet/kort/storstroem-vestsjaelland.pdf Faxe Kommune (2009): Faxe Kommuneplan Faxe Kommune. Trap, J.P. (1955): Trap Danmark, 8 Sorø Amt. Femte udgave, G.E.C. Gads Forlag. Porsmose, E. (2008): Danske Landsbyer. Gyldendal, Nordisk Forlag A/S. Storstrøms Amt (1976): Landskabsanalyse for Storstrøms Amt. Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt. Houmark-Nielsen et al.(2006): Istider og mellemistider i Danmark. s I: Naturen i Danmark - Geologien. Larsen, G. & Sand-Jensen, K. (red.) Gyldendal. Krüger, J. (2006): Nutidens landskab. s I: Naturen i Danmark - Geologien. Larsen, G. & Sand-Jensen, K. (red.) Gyldendal. Miljøministeriet (2007): Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. Byog landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Kan downloades fra Datagrundlag Følgende kortblade er brugt i analysen: Ortofoto Faxe Kommune 2012 Høje Målebordsblade Lave Målebordsblade Kort25 Jordartskort 1: fra GEUS Per Smed, Landskabskort over Danmark, 1981 Landskabselementer, Dansk Jordbrugsforskning, 1996

Indledning LANDSKABSANALYSE - INDLEDENDE AFSNIT

Indledning LANDSKABSANALYSE - INDLEDENDE AFSNIT LANDSKABSANALYSE - INDLEDENDE AFSNIT 1 Indledning Faxe Kommune blev i 2007 dannet ved en sammenlægning af tre tidligere kommuner; Haslev (Vestsjællands Amt), Fakse og Rønnede (Storstrøms Amt). Dette betød,

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne

2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne 40 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne Nøglekarakter Morænelandskab med gennemgående randmoræne, jævnt til bakket terræn og intensivt landbrug med spredte gårde

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker 1 1 Teestrup issølandskab med morænebakker BESKRIVELSE Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt landbrug og flere

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Storbakket skovklædt landskab med herregårdspræg og koncentration af talrige

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

7 Giesegård herregårdslandskab

7 Giesegård herregårdslandskab 7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

11 Feddet og bagland. Nøglekarakter. Topografisk kort over landskabskarakterområde 11. 196 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE

11 Feddet og bagland. Nøglekarakter. Topografisk kort over landskabskarakterområde 11. 196 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 196 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 11 Feddet og bagland Nøglekarakter Fladt, kystnært landskab med skrånende bagland, skovområder, strandeng, inddæmmet område, hede og landbrugsområder. Der er begrænset

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

5 Gyrstinge landbrugsflade

5 Gyrstinge landbrugsflade 91 5 Gyrstinge landbrugsflade BESKRIVELSE Nøglekarakter Et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse, enkel struktur og flere tværgående, tekniske anlæg. Figur 1 Det storbakkede

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

9 Sørup herregårdslandskab

9 Sørup herregårdslandskab 151 9 Sørup herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab på moræneleraflejringer med store bløde bakker, intensivt landbrug, herregårdslandskab. Herregården ligger skjult bag gamle træer

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

10 Ringsted moræneflade med landsbyer og jordbrug

10 Ringsted moræneflade med landsbyer og jordbrug 10 Ringsted moræneflade med landsbyer og jordbrug BESKRIVELSE Nøglekarakter Et transparent til åbent, intensivt dyrket morænelandskab med bløde bakker, flere landsbyer og spredt bebyggelse. Bykanten af

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

11 Feddet og bagland

11 Feddet og bagland 1 11 Feddet og bagland BESKRIVELSE Nøglekarakter Fladt, kystnært landskab med skrånende bagland, skovområder, strandeng, inddæmmet område, hede og landbrugsområder. Der er begrænset bebyggelse i form af

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Landskabsanalyse Stevns Kommune 2011. Dokument 01 - Overordnet beskrivelse af kommunen og inddeling i landskabskarakterområder.

Landskabsanalyse Stevns Kommune 2011. Dokument 01 - Overordnet beskrivelse af kommunen og inddeling i landskabskarakterområder. Landskabsanalyse Stevns Kommune 2011 Dokument 01 - Overordnet beskrivelse af kommunen og inddeling i landskabskarakterområder. Indhold Indledning og metode 2 Indledning 2 Metode 2 Dokument 01 2 Dokument

Læs mere

Helheder og kompetencer i det åbne land

Helheder og kompetencer i det åbne land Struktur og forløb Landskabsanalyse Kirstine Kjær, Byplan Omsat til kommuneplan 2209-21 Tidsplan og projektforløb Opstartsmøde Natur og miljø marts 08 workshops Feltbesigtigelse, analyse, beskrivelser,

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 1 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensivt udnyttet dalbund og omkringliggende, intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige landsbyer og

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses

Læs mere

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Landskabsanalyse 2011

Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere