N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T A T. International sammenligning af arbejdstid"

Transkript

1 N O T A T International sammenligning af arbejdstid J.nr CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid af såvel myndigheder som andre interessenter i Danmark såvel som udlandet. Beskæftigelsesministeriet har derfor også anvendt OECD-tallene som grundlag for besvarelsen af en række folketingsspørgsmål om arbejdstiden i OECD landene, herunder BEU199 og BEU253 i 217. Det er blevet påpeget af AE-Rådet d. 1. februar 217, at OECD i metodenoten til denne statistik gør opmærksom på, at tallene skal bruges med forbehold på tværs af lande, fordi opgørelsesmetoderne er forskellige på tværs af landene 1. Det er en grundlæggende præmis for internationale sammenligninger af komplekse samfundsøkonomiske variable som fx arbejdstid, at der vil være metodiske udfordringer og begrænset sammenlignelighed. Det skal derfor understreges, at man som udgangspunkt skal tage forbehold for den måde, tallene opgøres på, når man sammenligner på tværs af lande, særligt når opgørelsesmetoden er landeafhængig. OECD s statistik over arbejdstid er den eneste kendte statistik, der dækker samtlige OECD-lande. Der findes enkelte andre opgørelser, som bruger andre metoder end OECD s. Fx har Produktivitetskommissionen udviklet en alternativ metode, som også anvendes af AE-Rådet. Men denne opgørelse dækker kun et mindre antal europæiske lande samt USA, hvilket skyldes, at de nødvendige data ikke er tilgængelige for alle OECD lande. Disse metoder vil således ikke kunne anvendes til at sammenligne samtlige OECD-lande og de er dermed heller ikke anvendelige til at besvare ovennævnte folketingsspørgsmål. Det er vurderingen, at OECD-tallene giver et godt grundlag for at vurdere arbejdstiden på tværs af OECD-landene. De overordnende tendenser, som OECD-tallene viser, understøttes også af andre tilgængelige opgørelser, ligesom Danmarks relative placering er forholdsvist robust overfor den anvendte metode jf. nedenfor. Det skal samtidig bemærkes, at den metode, som er brugt i de pågældende folketingssvar, tidligere er anvendt uden særlige forbehold i flere forskellige sammenhænge. Det gælder for eksempel: 1 OECD skriver: The data are published with the following health warning: The data are intended for comparisons of trends over time; they are unsuitable for comparisons of the level of average annual hours of work for a given year, because of differences in their sources and method of calculation.

2 Erhvervs- og vækstministeriet: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, september 213. Erhvervs- og vækstministeriet: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, september 214. Finansministeriet: Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence, januar 216 til opgørelse af produktivitet. Regeringen: DK-225- Et stærkere Danmark, august 216. Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, august 29. DØR: Dansk Økonomi, efterår 21, til opgørelse af produktivitet. AE-rådet: Stor andel af danskerne beskæftigede sammenlignet med andre lande (5. januar 211) Cepos: Danskernes arbejdstid i bund i OECD (14. februar 26). OECD anvender også selv tallene som grundlag for andre sammenlignende opgørelser fx af landenes timeproduktivitet, ligesom tallene har været brugt i forbindelse med sammenlignende analyser i OECD s årlige Economic Outlook. AE-Rådet analyserer derudover følsomheden af Danmarks placering over tid. Men tallene fra AE-Rådets analyse viser faktisk, at Danmarks placering er meget robust over tid og derved, at Danmarks placering netop ikke er følsom overfor konjunkturer på opgørelsestidspunktet. Således har Danmark præcis den samme placering i deres opgørelse i 25 og 215, mens Danmark blot rykker en plads frem i 28, som må anses for et meget atypisk år pga. overophedningen i økonomien lige før finanskrisen. Om OECD s opgørelse af årlig arbejdstid OECD tallene for årlig arbejdstid er for størstedelen af landenes vedkommende baseret på indberetninger fra landenes nationalregnskaber 2. De fleste vesteuropæiske OECD lande er således baseret på nationalregnskabsdata 3. For nogle lande er den samlede arbejdstid efterfølgende beregnet af landenes egne myndigheder og for andre af OECD-Sekretariatet. Det vurderes generelt af eksperter på området, at der løbende er foretaget korrektioner til de anvendte metoder i en række lande, som generelt har forbedret sammenligneligheden mellem landene, omend det stadig er vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der ligger i de enkelte landes opgørelsesmetoder, og de datakilder, som ligger til grund De opgjorte arbejdstimer i de enkelte landes nationalregnskaber trækker på forskellige kilder, herunder arbejdskraftsundersøgelsen (Labor force survey), virksomhedssurveys eller registerbaserede statistikker, som det er tilfældet i Danmark. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den selvrapporterede arbejdstid i arbejdskraftsundersøgelsen generelt vil give lidt højere estimater end registerbaserede statistikker, hvor ikke alt overarbejdet indberettes (i det danske nationalregnskab er der dog indarbejdet en korrektion for dette). Omvendt er arbejdskraftundersøgelsen i modsætning til registerbaserede opgørelser behæftet med stikprøveusikkerhed (navnlig for Danmark, hvor stikprøven er lille). Det bemærkes, at senere sammenligninger viser, at forskellen er lille. 4 Fleck, Susan E.: International comparisons of hours worked: an assessment of the statistics 2

3 Hvis man som illustration ser specifikt på forskellen mellem Danmark og Sverige, viser den officielle OECD-statistik en årlig arbejdstid på henholdsvis 1457 og 1612 timer. Denne forskel stemmer nogenlunde overens med det, der kan forventes, givet at 4 timers aftalt arbejdsuge er almindeligt i Sverige mod 37 timer i Danmark, og at deltidsfrekvensen er noget højere i Danmark end i Sverige. Dette afspejler sig også i, at såvel den sædvanlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen som den faktiske ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen er højere i Sverige end i Danmark jf. Eurostats opgørelser 5. Alternative metoder til sammenligning af arbejdstid En alternativ metode til sammenligning af arbejdstid, som bl.a. anvendtes af Produktivitetskommissionen, er at tage udgangspunkt i arbejdskraftundersøgelsens tal for faktisk ugentlig arbejdstid og gange disse op med et estimat på antallet af arbejdsuger på året. Denne metode indeholder dog også en lang række udfordringer. Dels er der tale om en spørgeskemaundersøgelse, som generelt er behæftet med usikkerhed, og dels bygger data på en fremskrivning af antallet af arbejdsuger, som kun er tilgængelig i 22, og som efterfølgende fremskrives ud fra de årlige nationalregnskaber. I mellemtiden kan datakvaliteten i nationalregnskaberne være forbedret, hvilket kan give anledning til databrud, som det kan være vanskeligt fuldt ud at korrigere for. Et yderligere problem ved surveymetoden er, at de data, metoden bygger på, ikke indsamles i alle OECD-lande. Produktivitetskommissionens opgørelse, som anvender arbejdskraftundersøgelsens surveydata, viser generelt også, at Danmark ligger i den lave ende af de sammenlignende lande. Men opgørelsen viser, i modsætning til OECD s statistik, et lavere samlet antal præsterede timer per beskæftiget i Sverige (1.47 timer) end i Danmark (1.57 timer) hvilket hænger dårligt sammen med tendenserne i de øvrige datakilder. I en ældre Employment Outlook (24) foretager OECD en lignende beregning af den gennemsnitlige årlige arbejdstid i 22 baseret på arbejdskraftundersøgelsens data. Disse beregninger viser ligeledes, at Danmark ligger i den lave ende i forhold til gennemsnitlig arbejdstid. Arbejdstiden er således med denne metode 1.41 timer i Danmark i 22, hvilket på daværende tidspunkt er den fjerde laveste blandt de 22 lande i opgørelsen. Sverige har dog også lavere arbejdstid end Danmark i denne opgørelse. Barsel og sygdom vil kunne være en del af forklaringen. Her foretages der i surveymetoden en arbitrær opjustering af barsels- og sygeomfanget på 5 pct., fordi OECD selv vurderer, at spørgeskemaundersøgelsen underrapporterer barsel og sygdom i dette omfang. Resultatet vurderes at være følsomt overfor denne korrektion 6. Ovennævnte resultater fra de surveybaserede metoder skal ses i forhold til, at Danmark havde den 7. laveste arbejdstid ud af 36 lande i OECD s almindelige statistik over årlig arbejdstid i 215, som var grundlaget for BEU 199 og BEU tabeller lfsa_ewhana og lfsa_ewhuis 6 jf. diskussion i OECD Employment Outlook 24 3

4 Beskæftigelsesministeriet har foretaget beregninger af arbejdstiden i udvalgte lande med fire forskellige metoder, herunder den metode som AE rådet anvender, jf. bilag 1. De fire metoder giver tilnærmelsesvis samme resultat for Danmark, når der ses på arbejdstiden fordelt på hele befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Ses der på arbejdstid pr. beskæftiget, er Danmarks placering i alle opgørelserne i bund blandt de lande, som AE-Rådet undersøger. Mellem de fire opgørelsesmetoder svinger Danmarks placering mellem at have den 2. til 5. laveste arbejdstid, og det bemærkes, at Danmarks placering er lavere i AE-Rådets opgørelse end i den opgørelse, der er foretaget af Beskæftigelsesministeriet. Ses der på arbejdstid pr. indbygger, er Danmarks placering også omtrent den samme i de forskellige opgørelsesmetoder. Blandt de 16/17 lande, som AE-Rådet inkluderer, ligger Danmark mellem de 6/7-9 lande med højest arbejdstid pr. indbygger og ligger dermed midt i feltet. Årsagen til afvigelsen fra AE-Rådets opgørelse er således primært, at AE-Rådet ikke inkluderer alle OECD-lande. Det anerkendes dog, at usikkerheden omkring arbejdstiden er højere blandt de lande, der ikke er inkluderet i AE-Rådets opgørelse, og sammenligning med disse enkelt-lande skal gøres med forsigtighed. Sveriges placering er generelt følsom overfor håndtering af sygdom og barsel i opgørelserne. I OECD s spørgeskemaopgørelse er fravær pga. barsel og sygdom fratrukket arbejdstiden to gange for alle lande, fordi OECD vurderer, at disse generelt kan være undervurderet i spørgeskemaundersøgelsen. Dette medfører en forringelse af Sveriges placering. Foretages denne dobbelttælling ikke, er der konsistens mellem placeringerne i datagrundlaget anvendt til BEU 199 og BEU 253 og OECD s spørgeskemaundersøgelse. På den baggrund vurderes det fortsat, at opgørelsen er retvisende for Sverige. Samlet vurdering På den baggrund er det den samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre opgørelserne i besvarelserne, men alene præcisere, at der er tale om usikkerhed omkring talgrundlaget. Danmark er derudover, uanset hvilken opgørelse der anvendes, fortsat blandt de lande med den absolut laveste arbejdstid pr. beskæftiget. I alle opgørelserne gælder det, at Danmarks relativt høje beskæftigelsesgrad ikke er tilstrækkelig til at sikre, at vi er blandt de lande med højest arbejdstid pr. indbygger. Det bemærkes derudover, at Beskæftigelsesministeriet ikke har kendskab til andre metoder end dem anvendt i bl.a. BEU 199 og BEU 253, der sammenligner den årlige arbejdstid for samtlige OECD-lande. Den alternative surveymetode, som blev anvendt af Produktivitetskommissionen og AE-Rådet, har også udfordringer. Dels kan metoden kun anvendes på et mindre antal OECD-lande, da de data, metoden bygger på, ikke er tilgængelige for alle OECD-lande. Dels bygger metoden grundlæggende på en sammenligning helt tilbage fra 22, som fremskrives efterfølgende, med de usikkerhedsmomenter som følger heraf. 4

5 Beskæftigelsesministeriet skal dog samtidig beklage, at der ikke i alle tilfælde i tidligere afgivne folketingssvar og øvrige afrapporteringer har været gjort opmærksom på den usikkerhed, der er i OECD s statistik. 5

6 Bilag 1 Beskæftigelsesministeriet har beregnet arbejdstiden for 215 med fire forskellige metoder for de lande, hvor det er muligt. Tal fra OECD s statistik, som var grundlaget for besvarelsen af BEU 199 og BEU 253: Opgørelsen bygger på de respektive landes indberetninger om arbejdstid, som også anvendes i de respektive nationalregnskaber. Metoden er forskellig fra land til land, og hvert land foretager sin egne korrektioner. I nogle lande er opgørelsen registerbaseret i andre lande bygger den på survey. Metoden som er anvendt af Produktivitetskommissionen og AE-Rådet: Metoden tager udgangspunkt i nedenstående metode fra OECD Employment Outlook 24 med nogle justeringer. Metoden som er anvendt af OECD i Employment Outlook 24, men fremskrevet til 215: Her anvendes et survey på tværs af lande til at opgøre dels den ugentlige arbejdstid og dels antal uger, der arbejdes om året. Der tages højde for ferie, fuld- og deltidsfravær samt barsel og sygefravær. Fraværet for barsel og sygefravær er dog fratrukket to gange pga. mulighed for underrapportering. Metoden som er anvendt af OECD i Employment Outlook 24, men fremskrevet til 215 og uden korrektion for formodet underrapportering af barsel og sygefravær: Samme metode som ovenfor, men sygefravær og barsel er ikke fratrukket to gange. Opgørelsen giver mulighed for at se følsomheden af denne antagelse, som i øvrigt ikke er antaget omkring andet fravær. Beregningerne er for hver metode opgjort som arbejdstiden for beskæftigede (figur 1-4) og arbejdstiden fordelt på hele befolkningen i den arbejdsdygtige alder (figur 5-8). Der er kun medtaget de lande, som indgår i Produktivitetskommissionen og AE-Rådets analyser. 6

7 Figur 1. OECD-tal (NR) for arbejdstid per beskæftigede Kilde: OECD. 7

8 Figur 2. Arbejdstid per beskæftigede AE-rådet tal (AKU) på Produktivitetskommissionens metode sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank AE-rådet/prodt.komm. Anm.: *Data for USA er fra 213. Se Produktivitetskommissionen, analyserapport 1. Kilde: OECD, Produktivitetskommissionen samt AE-Rådet. 8

9 Figur 3. Arbejdstid per beskæftigede OECD (24, AKU) sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank OECD,24 Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (24). Kilde: OECD. 9

10 Figur 4. Arbejdstid per beskæftigede OECD-tal (AKU) uden dobbeltkorrektion for barsel og sygdom sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank OECD_korr. Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (24). Kilde: OECD. 1

11 Figur 5. OECD-tal (NR) for arbejdstid per indbygger Kilde: OECD. 11

12 Figur 6. Arbejdstid per indbygger AE-rådet tal (AKU) på Produktivitetskommissionens metode sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank AE-rådet/prodt.komm. Anm.: *Data for USA er fra 213. Se Produktivitetskommissionen, analyserapport 1. Kilde: OECD, Produktivitetskommissionen samt AE-Rådet. 12

13 Figur 7. Arbejdstid per indbygger OECD (24, AKU) sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank OECD,24 Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (24). Kilde: OECD. 13

14 Figur 8. Arbejdstid per indbygger OECD-tal (AKU) uden dobbeltkorrektion for barsel og sygdom sammenlignet med OECD-tal (NR) OECD bank OECD_korr. Anm.: *Data for USA foreligger ikke i OECD (24). Kilde: OECD. 14

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Opfølgning på Disruptionrådets arbejde

Opfølgning på Disruptionrådets arbejde MÅLEPUNKTER FOR OPFØLGNING Nedenfor beskrives de målepunkter, som regeringen vil anvende til at følge udviklingen i dansk økonomi inden for de fire temaer, som indgår i afrapporteringen fra Disruptonrådet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Langtidsledigheden er næsten halveret

Langtidsledigheden er næsten halveret en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009

Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009 Danmarks Statistik 29. september 2011 Arbejdsmarked og Nationalregnskab MLN/BSU Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009 Baggrund Indeværende notat beskriver

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.

Læs mere

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR 18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede

Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 6013 708 NOVEMBER 018 Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring 1.500 fuldtidsbeskæftigede Sygefraværet for omsorgsarbejde er højere blandt kommunalt ansatte end

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv 1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Oversete ledige øger jobkøen med op imod personer

Oversete ledige øger jobkøen med op imod personer Oversete ledige øger jobkøen med op imod. personer Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der væsentligt flere ledige, end man kan se i de offentlige registre over personer, der modtager

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter

Læs mere