Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012"

Transkript

1 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden, som den opgøres i de kvartalsvise statistikker fra den surveybaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) og det registerbaserede Arbejdstidsregnskab (ATR). I begge statistikker er man beskæftiget, når man i en given referenceuge har modtaget løn eller betaling for minimum én times arbejde, eller har været midlertidig fraværende fra et job. Arbejdstiden bliver i Arbejdskraftundersøgelsen opgjort på baggrund af beskæftigedes udsagn om deres arbejdstid i en bestemt referenceuge, altså hvor mange timer de har arbejdet i én specifik arbejdsuge. Alle beskæftigede interviewes om deres aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Der spørges også ind til ubetalt overarbejde samt ikke-registreret og sort arbejde 1. Arbejdstidsregnskabet opgør arbejdstiden i præsterede timer for alle beskæftigede, dvs. de timer, der faktisk er blevet afholdt af lønmodtagere, selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Hovedgrundlaget for opgørelsen til ATR kommer fra administrative registre, og der er således tale om arbejdsgiveres indberetninger af arbejdstiden. ATR indeholder udelukkende registrerede arbejdstimer og arbejder med totaltal for alle beskæftigede, når arbejdstiden opgøres. Hverken AKU eller ATR indeholder frivilligt arbejde. Formålet med dette notat er at kortlægge arbejdstidsbegreberne i AKU og ATR. Notatets første afsnit vil tydeliggøre, hvilke definitioner de forskellige arbejdstidsbegreber er baseret på, og hvilke informationer statistikkerne hver især indeholder. Derudover vil de beregningsrelaterede udfordringer, der er forbundet med de to statistikker, blive belyst. I det andet afsnit af notatet vil Arbejdskraftundersøgelsens tre forskellige arbejdstidsbegreber blive behandlet, herunder vil udviklingstendenser af den aftalte, normale og faktiske arbejdstid blive beskrevet. Ydermere vil udviklingen i dele af arbejdskraftreserven med udgangspunkt i AKU blive belyst. Afslutningsvis vil notatet beskrive forskellene i de statistiske udviklinger for AKU og ATR over en tiårs periode. Det skal klargøres, at der primært vil blive kommenteret på udviklingen i AKU, mens udviklingen i ATR kun vil blive behandlet overordnet. Notatet supplerer de detaljerede varedeklarationer for de to statistikker, samt notater om dokumentation, der findes på Danmarks Statistiks hjemmeside. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Definitionsforskelle mellem arbejdstidsbegreberne Arbejdstiden i Arbejdskraftundersøgelsen Udviklingen i arbejdstidsstatistikkerne Opsamlende bemærkninger Bilag 1: Forbehold ift. sammenligner af AKU og ATR At måle omfanget af sort arbejde vil altid være forbundet med en stor usikkerhed, da der er risiko for, at interviewpersonerne underrapporterer sort arbejde. Ikke desto mindre er AKU et af de eneste bud på omfanget af sort arbejde i Danmark.

2 1. Definitionsforskelle mellem arbejdstidsbegreberne I dette afsnit vil arbejdstidsbegreberne fra henholdsvis Arbejdskraftundersøgelsen og Arbejdstidsregnskabet blive præsenteret, og herefter vil de definitoriske afvigelser blive behandlet. Den afgørende forskel på AKU og ATR er, at AKU opgør arbejdstiden på baggrund af beskæftigedes udsagn om den gennemsnitlige arbejdsuge, mens ATR baseres på registrerede oplysninger foretaget af arbejdsgiveren og arbejder med aggregerede totaltal for hele befolkningen, når arbejdstiden opgøres. Beskæftigelsesdefinition Hvad angår definitionen af de beskæftigede følger både AKU og ATR retningslinjerne fra det europæiske statistikbureau, Eurostat, og den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO s operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytning. I både Arbejdskraftundersøgelsen og Arbejdstidsregnskabet er man beskæftiget, når man i en given referenceuge har modtaget løn eller betaling for minimum én times arbejde, eller har været midlertidig fraværende fra et job. Beskæftigede er også personer på orlov, barsel og ferie, sygemeldte, studerende med erhvervsaktivitet og værnepligtige. Hverken AKU eller ATR indeholder frivilligt arbejde, da dette ikke lever op til beskæftigelsesdefinitionen med løn eller betaling for minimum én times arbejde. Arbejdstidsbegrebet i AKU Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) måler hvert kvartal den danske befolknings beskæftigelse på individniveau. AKU er Danmarks største kontinuerlige survey med knap interview pr. kvartal. Alle personer interviewes om deres arbejdstid i en bestemt referenceuge, altså hvor mange timer de har arbejdet i én specifik arbejdsuge. Alle årets 52 uger er ligeligt repræsenteret som referenceuger. AKU er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, og de beskæftigede i undersøgelsen dækker over antallet af borgere fra år, der enten har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen eller er midlertidigt fraværende fra et job 2. Arbejdstiden bliver i AKU opgjort på baggrund af de beskæftigedes udsagn om arbejdstiden i referenceugen. Timeantallet opgøres på flere måder. Aftalt ugentlig arbejdstid dækker over det antal timer, der er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Der kan enten være tale om en formel eller uformel, skriftlig eller mundtlig aftale. Normal ugentlig arbejdstid angiver, hvor mange timer personens normale arbejdsuge er på. Denne kategori inddrager normalt overarbejde 3. Endelig giver faktisk ugentlig arbejdstid det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Den faktiske arbejdstid er, hvor mange timer der reelt er arbejdet, eksklusiv fravær, inklusiv overtid, uanset om der er tale om betalt eller ubetalt arbejde, registreret arbejde, sort arbejde osv. Derudover spørges der i AKU ind til atypiske arbejdstidspunkter såsom aften-, natte- og weekendarbejde. AKU opgør timeantallet på hovedjob og største bijob, og dækker således respondentens primære og eventuelt sekundære beskæftigelse. Der bliver kun spurgt ind til ét bijob. Hvis respondenten har yderligere bijob, bliver de ikke medregnet i AKU s timetal. Et andet aspekt af befolkningens beskæftigelse, som AKU afdækker, er arbejdskraftreserven. Blandt andet interviewpersonens ønskede arbejdstid, altså om interviewpersonen arbejder det ønskede antal timer om ugen eller ønsker flere/færre timer. Hvad angår arbejdstidsønske spørges også de AKU-ledige om de søger heltidseller deltidsarbejde. 2 I Statistikbanken vises kun tal for de årige. 3 Hvis det er problematisk at fastlægge den normale, ugentlige arbejdstid (f.eks. for personer med periodisk arbejde såsom løsarbejdere og delpensionister), spørges der ind til en gennemsnitlig arbejdstid over de seneste fire uger. 2

3 Arbejdstidsbegrebet i ATR Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en bearbejdning af information fra en række registre, der udføres kvartalsvis. ATR måler det præsterede timeantal, dvs. de faktiske timer, der er blevet udført af personer over 14 år, der er enten lønmodtagere, selvstændige eller medhjælpende ægtefæller. Hvor AKU måler, hvor mange timer folk selv angiver, de har arbejdet, samt hvor mange ekstra timer de ønsker at arbejde, måler ATR kun udførte, betalte, registrerede timer. Traditionelt har ATR s primære kilder været henholdsvis lønstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken (EBS). Med udgangspunkt i RAS og EBS fordeles beskæftigelse og antal job over året og den gennemsnitlige beskæftigelse og det gennemsnitlige antal job beregnes 4. Oplysninger om præsterede timer beregnes ud fra Lønstatistikken. På baggrund af disse informationer opgør ATR arbejdstiden i totalt timetal for samtlige beskæftigede. Hvor AKU opgiver arbejdstimer baseret på primær- og sekundærbeskæftigelse, indfanger ATR alle de arbejdstimer, der er betalt løn for og registreret, dvs. også eventuelle ekstra bijobs udover primær- og sekundærbeskæftigelse. ATR anvender, i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for fx nationalregnskabsstatistik, begreberne det gennemsnitlige antal beskæftigede og det totale antal præsterede timer i referenceperioden. At man ikke anvender det totale antal, der har været berørt af beskæftigelse, skyldes dels at begrebet er svært at måle, og derudover afhænger antallet, der er berørt af beskæftigelse, af graden af jobmobilitet. Opsamlende på AKU og ATR Forskellen mellem de to statistikker gør, at der er teoretiske og praktiske problemer forbundet med at sammenligne de to statistikker (for yderligere information se bilag 1). Statistikkerne sammenlignes bedst muligt ved at summere arbejdstiden i AKU til et totalt timeantal for alle beskæftigede, hvilket er omdrejningspunktet for afsnit 3. Nedenstående tabel opsummerer ligheder og forskelle på arbejdstidsbegrebet og relaterede områder mellem AKU og ATR. Tabel 1: Arbejdstidsbegrebet i Arbejdskraftundersøgelsen og Arbejdstidsregnskabet Man er beskæftiget: Formålet med arbejdstidsbegrebet: Arbejdstiden bliver opgjort: Arbejdstidsbegrebet indeholder yderligere information om: Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdstidsregnskabet Når man i en given referenceuge har modtaget løn eller betaling for minimum én times arbejde, eller har været midlertidig fraværende fra et job. Dvs. frivilligt arbejde indgår ikke i beskæftigelsen. At kortlægge arbejdstiden på At give en samlet opgørelse over den individniveau eksempelvis ved den registrerede arbejdstid i Danmark gennemsnitlige, faktiske, ugentlige arbejdstid På baggrund af de beskæftigedes udsagn om deres arbejdstid i én specifik arbejdsuge. Den kan opgøres på aftalt, normal og faktisk arbejdstid Ubetalt overarbejde, ikke-registreret og sort arbejde. Hovedjob og største bijob, dvs. primær og sekundær beskæftigelse. Dertil kommer information om arbejdskraftreserven I afholdte, betalte, registrerede timer for alle beskæftigede, dvs. arbejdskraftinputtet til at generere det samlede økonomiske output Alle job, der er betalt løn for (ikke sort arbejde og ubetalt overarbejde). 4 Fremadrettet vil ATR benytte eindkomst som primær kilde til opgørelse af arbejdstimer. Lønstatistikken vil dermed få en mindre central placering i ATR, idet den alene vil anvendes til at transformere de betalte arbejdstimer fra eindkomst til præsterede timer i ATR. Dette vil øge kvaliteten af registerdata betragteligt, idet e-indkomst muliggør en kobling af persondata med løn- og virksomhedsdata, som tidligere ikke har været mulig. 3

4 2. Arbejdstiden i Arbejdskraftundersøgelsen I dette afsnit vil arbejdstiden i Arbejdskraftundersøgelsen blive behandlet. Først vil overvejelser i forbindelse med målingen og anvendelsen af de tre arbejdstidsbegreber i AKU blive belyst, og herefter vil udviklingen i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra blive præsenteret for de tre typer af arbejdstid. Alle udviklinger i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil blive opgjort på hovedjob 5. Afslutningsvist vil afsnittet belyse udviklingen i dele af arbejdskraftreserven. Måling af aftalt, normal og faktisk arbejdstid AKU indeholder som nævnt tre arbejdstidsbegreber: aftalt, normal og faktisk arbejdstid 6. Den aftalte arbejdstid er relativt uproblematisk at spørge ind til, idet der henvises til den arbejdstid, som er aftalt med arbejdsgiveren. Selvstændige bliver ikke spurgt ind til den aftalte arbejdstid, da de selv er arbejdsgivere. Den normale arbejdstid er en mere subjektiv vurdering af, hvor mange timer der normalvist arbejdes om ugen. Når beskæftigede skal angive, hvor meget de normalt arbejder, tager de ikke nødvendigvis højde for ferie, fravær o. lign., da dette ikke er at betragte som normalt. Den normale arbejdstid giver derved et godt billede af, hvor mange timer de beskæftigede arbejder i en normal arbejdsuge. Det faktiske arbejdstidsbegreb dækker derimod over, hvor mange timer der faktisk blev arbejdet i referenceugen, altså et mere konkret arbejdstidsbegreb end det normale. Ferie, fridage, sygefravær og lignende vil naturligt influere på timetallet i dette arbejdstidsbegreb. Nøjagtigheden af svaret på den faktiske arbejdstid afhænger af forskellige faktorer. Dels indvirker det på nøjagtigheden af besvarelsen, hvor lang tid efter referenceugen interviewet er blevet gennemført. Derudover kan årsager som flextid, overarbejdstimer og forskellige typer fravær være med til at sløre billedet af de faktiske arbejdstimer. Det faktiske arbejdstidsbegreb er det begreb, der kommer tættest på det timeantal, som de beskæftigede reelt har arbejdet i referenceugen. En styrke ved at AKU benytter flere arbejdstidsbegreber er således, at det kan give flere nuancer på, hvad arbejdstid er. Fordelen ved denne opdeling er, at interviewpersonen adspurgt ikke skal spekulere yderligere over, hvad der menes med arbejdstid. Databrud i AKU Udviklingen i AKU s arbejdstidsbegreber: Aftalt, normal og faktisk arbejdstid Danmarks Statistik indførte ny opregningsmetode for AKU i 2003 og , hvorfor der er databrud i AKU dataserierne i årene 2002/2003 og 2006/2007. Dette medfører, at man skal være varsom med tolkninger af detaljerede analyser henover disse konkrete år. Som det fremgår af figur 1, ser man en ensartet udvikling mellem de tre forskellige typer af arbejdstid målt på gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Der har henover perioden været en tendens til et fald for alle tre former for arbejdstid. Den største variation ses i den faktiske arbejdstid, mens henholdsvis den aftalte og normale arbejdstid i perioden ligger relativt konstant mellem 34,1-33,0 timer (aftalt) og 36,3-35,0 timer (normal). Den normale arbejdstid ligger ca.2 timer over 5 Hovedjobbet udgør langt størstedelen af den totale arbejdstid i AKU, mens bijob gennemsnitligt over perioden udgør 2,3 pct. af den samlede mængde arbejdstid. 6 I beskrivelsen af arbejdstimerne for AKU vil beskæftigelsen dække over årige. Det er denne aldersgruppe, som man kan finde data på i statistikbanken. 7 I 2003 blev en mindre statistisk korrektion implementeret, for at opregningen skulle tage bedre højde for køn og alder. Læs mere her. I 2011 blev den nuværende opregningsmetode implementeret og data tilbage til 2007 blev revideret. Læs mere om den teoretiske opregning her og den faktiske opregning her. 4

5 den aftalte arbejdstid. Dette kan blandt andet skyldes, at mange i dag får såkaldt jobløn, som er fastsat således, at der tages højde for, at de arbejder mere end aftalt i perioder med spidsbelastning. Figur 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i AKU for de aftalte, normale og faktiske antal timer (Hovedjob) Aftalte timer Normale timer Faktiske timer Anm.1: Alle figurer over gennemsnitlige udviklinger i AKU er udelukkende baseret på hovedjob. Den faktiske arbejdstid ligger under både den aftalte og den normale arbejdstid, og der har i hele perioden været ca. 5,0 til 5,5 timers forskel mellem, hvor meget man normalt arbejder, og hvor meget man faktisk arbejder i referenceugen. Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at beskæftigede omfatter personer, der af forskellige årsager ikke har arbejdet i referenceugen. Personer, der er syge eller på ferie, er beskæftigede, men sygdom og ferie påvirker netop de faktiske timer i negativ retning. Som nævnt tidligere er det højst sandsynligt, at beskæftigede ikke tager højde for ferie, fravær o. lign. i deres angivelse af den normale arbejdsuge. Ydermere er der i den aftalte arbejdstid ofte heller ikke indberegnet feriedage. Idet de fleste danskere holder 5-6 ugers ferie årligt, er det naturligt, at den faktiske arbejdstid ligger et godt stykke under henholdsvis den aftalte og normale arbejdstid. Det er altså et udtryk for, at den faktiske arbejdstid tager højde for fravær. Udviklingen i AKU s arbejdstidsbegreber: Udeladt fravær Hvis man vil undersøge, om der er konsistens i de svar, der gives med hensyn til de forskellige arbejdstidsbegreber, er det meningsfuldt at udelade de respondenter, der har været fraværende i referenceugen. Dette kan gøres på to måder. Dels kan respondenter, der har været fuldt fraværende i referenceugen (svaret 0 timer) udelades, ud fra argumentet om, at fuldt fravær betyder ferie, længerevarende sygdom eller lignende. Hvis denne gruppe af respondenter udelades, bliver resultatet et mål for arbejdstid, der mere er et udtryk for den normale arbejdstid, idet det nu dækker over den faktiske arbejdsuge undtaget særtilfælde som eksempelvis ferie. Derudover kan man udelade alle personer, der overhovedet har fravær. På den måde fjernes fravær i referenceugen fra 1 times opgivet fravær til fuldt fravær. Denne opgørelse er også mulig at sammenholde med den aftalte og normale arbejdstid. Hvis alt fravær udelades opnås et mål for arbejdstid som ikke er påvirket af eventuel sygdom, lægebesøg og andre typer af kortere fravær. Der er altså tale om et mål, der 5

6 afdækker den gennemsnitlige, faktiske arbejdstid, hvor personer rent faktisk har været på arbejde. Figur 2 viser fire typer af ugentlig arbejdstid: aftalt, normal, faktisk uden fuldt fravær (udelader personer, der er fuldt fraværende) og faktisk uden alt fravær (udelader personer, der har fra og med 1 times fravær). Som det ses i figuren ligger faktisk uden fuldt fravær stadig under, men dog meget tættere på det normale antal timer, og ydermere over de aftalte timer. Når personer bliver spurgt, hvor meget de normalt arbejder, kan der være en tendens til at affrunde og komme med cirka-bud. Omvendt vil det faktiske timetal i højere grad være et udtryk for de faktiske arbejdede timer. Når personer, der slet ikke er på arbejde i referenceugen udelades af det faktiske timetal fås således et begreb, der er mere sammenligneligt med normal arbejdstid. Dette kan tages som udtryk for, at der er konsistens i de svar personerne giver med hensyn til arbejdstid. Figur 2. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i AKU for de aftalte og normale antal timer samt faktiske timer udeladt personer med fuldt fravær og faktiske timer udeladt alt fravær (Hovedjob) Aftalte timer Normale timer Faktiske timer udeladt personer, der er fuldt fraværende Faktiske timer udeladt personer, der overhovedet har været fraværende Anm.1: Kategorien Faktiske timer udeladt personer, der er fuldt fraværende, er skabt ved at udelade alle respondenter, der har svaret, at deres faktiske arbejdstid var 0 timer i referenceugen. Anm.2: Kategorien Faktiske timer udeladt alt fravær, er skabt ved at udelade alle respondenter, der har angivet fra mindst 1 times fravær i referenceugen. Anm.3: Se anmærkninger i figur 1. Hvis man ydermere udelader personer, der overhovedet har været fraværende, fås en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der ligger væsentligt højere end de normale timer (ca.1,5 time højere i gennemsnit i perioden). De faktiske timer udeladt alt fravær fordeler sig omkring 37 timer ugentligt fra At denne kurve placerer sig over de normale timer kan blandt andet skyldes, at den normale ugentlige arbejdsuge enten er angivet for lav, eller at personer rent faktisk modregner noget af deres ferie og fravær, når de skal angive den normale arbejdstid. Alternativt kan det skyldes, at den faktiske arbejdstid i udgangspunktet er angivet for høj. En forklaring på dette kan være, at man ikke er i stand til præcist at erindre, hvor mange timer man faktisk har arbejdet i referenceugen. 6

7 Den faktiske arbejdstid fordelt på køn, status og alder Ser man nærmere på nuancerne inden for den faktiske arbejdstid viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid sig markant forskellig kønnene imellem. Forskellen på den gennemsnitlige faktiske arbejdstid for mænd og kvinder er således knap 7 timer, idet mænd i perioden arbejder 33,3 timer ugentligt, mens kvinder arbejder 26,5 timer ugentligt. Dette svarer til, at mænd arbejder 21 pct. mere end kvinder om ugen. Forskellen i den aftalte arbejdstid for mænd og kvinder er imidlertid kun 3,1 timer ugentligt. Den store forskel i den faktiske arbejdstid skyldes særligt, at kvinder i gennemsnit faktisk arbejder 5,5 timer mindre om ugen end, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren. For mændene er den faktiske arbejdstid 1,8 timer lavere end den aftalte arbejdstid. Der er også en udtalt forskel på arbejdstiden for de forskellige typer af beskæftigede: Lønmodtagere arbejder i perioden i snit 29,0 timer ugentligt, mens de selvstændige og medhjælpende ægtefællers timetal er 41,0 timer. Der er således tale om, at de selvstændige arbejder knap 12 timer mere ugentligt, svarende til en øget arbejdstid på 29 pct. Den faktiske arbejdstidsudvikling for både køn og typer af beskæftigede, har ikke de store udsving i perioden , om end der er store forskelle på niveauerne. I hele perioden ligger mænd væsentlig højere end kvinder, selvstændige og medarbejdende ægtefæller væsentlig højere end lønmodtagere. Ser man nærmere på tiårige aldersgrupper for de årige i figur 3, viser det sig, at den gennemsnitlige ugentlige faktiske arbejdstid for alle aldersgrupper, udover de årige, befinder sig mellem ca. 29 og 34 timer, og er relativt stabil henover perioden For de årige gælder det, at arbejdstiden er faldet knap fire timer fra 2001 til Fra 2007 til 2011 falder den yderligere to timer. Man skal være opmærksom på, at variationerne skal tages med visse forbehold på grund af ændret opregningsmetode i 2003 og Tendensen er dog, at den unge aldersgruppe har oplevet et væsentligt fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, hvilket kan skyldes at flere unge kommer i uddannelse, og har fået studenterjob i stedet for fuldtidsstillinger. Figur 3. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i AKU for det faktiske antal timer fordelt på tiårige aldersgrupper (Hovedjob) Anm.1: Se anmærkninger i figur

8 Udviklingen i ønsket om ændret arbejdstid Idet dataserien i AKU foreligger på individniveau, er det muligt at koble yderligere detaljerede oplysninger til de beskæftigedes arbejdstid, hvorved man kan undersøge arbejdskraftreserven. I AKU bliver der blandt andet spurgt ind til ønsket om øget eller reduceret arbejdstid. Nedenstående figur 4 giver et indblik i denne del af arbejdskraftreserven, idet figuren belyser udviklingen i, om man ønsker flere eller færre ugentlige arbejdstimer fordelt på deltids- og fuldtidsansatte. Det skal gøres klart, at spørgsmål om fuldtid og deltid ofte vil rumme visse problemer, idet der ikke er klare grænser for, hvornår et arbejde er på fuldtid eller deltid. Der vil således være visse brancheforskelle i forhold til, hvornår man anses for at være fuldtidsansat. På internationalt plan er det endnu mere komplekst at fastlægge en grænse mellem fuldtid og deltid, da forskellige lande har forskellige arbejdsmarkedstraditioner. Derfor har ILO heller ikke fastsat en grænse for, hvor mange timer der kræves, før der er tale om et fuldtidsarbejde. Således er det en subjektiv vurdering af interviewpersonen, hvorvidt personen kategoriserer sig selv som fuldtids- eller deltidsansat. Figur 4. Andelen af henholdsvis deltidsansatte og fuldtidsansatte i AKU, der enten ønsker flere eller færre timer (Hovedjob) 25% 20% 15% 10% 5% Andelen af fuldtidsansatte, der ønsker færre timer Andelen af fuldtidsansatte, der ønsker flere timer Andelen af deltidsansatte, der ønsker færre timer Andelen af deltidsansatte, der ønsker flere timer 0% Anm.1: Om man er deltids- eller fuldtidsansat, er en subjektiv vurdering i AKU. Anm.2: Spørgsmålene bag variablerne om de beskæftigede ønsker flere eller færre timer, er indført i AKU i 2007, hvorfor variablene først inddrages herfra. Anm.3: Se anmærkninger i figur 1. Overordnet set viser figur 4, at der fra 2007 til 2011 har været et fald i ønsket om ændret arbejdstid. Omfanget er dog forskelligt, når man ser på henholdsvis fuldtidsog deltidsansatte. Særlig markant er faldet for andelen af fuldtidsbeskæftigede, der ønsker færre timer. I 2007 var det næsten hver fjerde fuldtidsansat, der ønskede færre ugentlige arbejdstimer. Denne andel er i 2011 reduceret til knap hver syvende. Dernæst kommer andelen af deltidsansatte, der ønsker færre timer, som er faldet fra knap 8 pct. til 3 pct. Samtidig er andelen af både fuldtids- og deltidsansatte, der ønsker flere timer, stort set uændret. Figuren viser, at det i perioden fra er omtrent 15 pct. af deltidsansatte, der ønsker flere timer, mens andelen af fuldtidsansatte, der ønsker flere timer, ligger stabilt på ca.3 pct. 8

9 En mulig forklaring på denne udvikling i arbejdskraftreserven kan være krisebevidsthed, som følge af finanskrisen. Det kan tænkes, at et mere ustabilt arbejdsmarked gør, at kravene til arbejdsgiverne reduceres, og at den allerede aftalte arbejdstid accepteres. Yderligere kan de markante fald i fuldtidsansatte, der ønsker færre timer, indikere, at færre oplever, at det er økonomisk muligt at gå ned i tid. Opsamlende bemærkninger på AKU AKU kan således anvendes til at undersøge den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort på forskellige arbejdstidsbegreber. Udviklingen i den aftalte, normale og faktiske arbejdstid fra viser, at der samlet set har været et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Man skal dog være opmærksom på den ændrede opregning i 2002/2003 og 2006/2007, hvorfor man skal være varsom med at foretage detaljerede analyser henover disse perioder. Desuden kan AKU give et indblik i arbejdskraftreserven, eksempelvis ved at belyse udviklingen blandt henholdsvis deltidsansatte og fuldtidsansatte, der enten ønsker flere eller færre timer. I det følgende afsnit 3 sammenholdes timeantals- og beskæftigelsesudviklingen i AKU med udviklingen i ATR i perioden Udviklingen i arbejdstidsstatistikkerne På trods af forskelle mellem AKU og ATR i forhold til dataindsamlingsmetoder og hvad data indeholder af oplysninger, sammenholdes AKU og ATR bedst ved at summere AKU s tal op til det totale antal præsterede timer som ATR er opgjort i. Her anvendes den faktisk arbejdstid, der opgøres både i hovedjob og bijob. Udviklingerne i AKU og ATR er fremstillet fra 2001 og frem, selvom der foreligger data fra I perioden frem til 2001 er der for store ændringer i datagrundlaget til at sammenligninger er meningsfulde. Databrud i AKU og ATR Udvikling i totale præsterede timer Når man ser på de to tidsserier, skal det som tidligere nævnt understreges, at Danmarks Statistik i henholdsvis 2003 og 2007 har foretaget ændringer i opregningen i AKU, hvilket skaber et brud i data. Dette gør AKU s tal fra de nævnte år usikre. Derfor vil analysen af figurerne også, med få undtagelser, tage udgangspunkt i tidsrummet , da den seneste opregning i AKU blev indført her. For ATR gælder det tillige, at usikkerheden på den udvikling, der kan opgøres fra , er større end den ellers ville være, hvilket skyldes ændrede indberetningsformer 8. Figur 5 illustrerer udviklingen i det totale antal præsterede timer for AKU og ATR i perioden fra , mens figur 6 viser udviklingen i den totale beskæftigelse for AKU og ATR i samme periode. Forventningen til udviklingen i timeantal og beskæftigelse er, at udviklingerne følges ad, idet flere beskæftigede alt andet lige også øger det præsterede timeantal. Figur 5 viser, at AKU generelt vurderer det totale antal præsterede timer højere end ATR. Forskellen er dog mindsket. Frem til 2006 var den gennemsnitlige forskel omkring 4 pct. Trods denne forskel er udviklingerne for de to arbejdstidsserier 8 Arbejdstidsregnskabets oplysninger om antal beskæftigede, antal jobs og antal præsterede timer for 2008 og frem er blandt andet beregnet på baggrund af indberetninger fra A-indkomst, som SKAT har modtaget via e-indkomstsystemet, sammenholdt med de Månedlige Indberetninger af A-indkomst (MIA), som SKAT modtog frem til udgangen af

10 relativt ensartet. Fra 2006 og frem sker der dog en højere grad af tilnærmelse mellem AKU og ATR. Efter den ændrede opregning af AKU er blevet implementeret i 2007, kan man se, at differencen mellem AKU og ATR reduceres, således at AKU måler mellem 1,9 pct. og 1,4 pct. flere arbejdstimer end ATR frem mod I årene 2010/2011 stiger AKU s totale præsterede timer med 1,0 pct., mens ATR s totale præsterede timer falder med 0,1 pct. Dermed øges differencen mellem AKU og ATR til 2,9 pct. i Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskellene mellem de to statistikker dels skyldes, at AKU inddrager sort arbejde og ubetalt overarbejde samt indberegner det ikke-registrerede fravær. Dertil kommer, at AKU udelukkende medtager det primære og sekundære job, mens ATR s timetalsoplysninger er registreret på alle job. Figur 5. Udviklingen i det totale antal præsterede timer for AKU og ATR (tusinde timer) AKU ATR Anm.1: AKU s totale antal præsterede timer er skabt ved at summere den ugentlige faktiske arbejdstid for hovedjob og bijob til årlig arbejdstid ved at gange den ugentlige arbejdstid med 52 uger. Udvikling i totalbeskæftigelsen Figur 6 viser, at AKU måler en højere totalbeskæftigelse end ATR frem til opregningen bliver implementeret i 2007, og der er et væsentligt større spænd i årene frem mod I 2007/2008 registrerer ATR en smule højere totalbeskæftigelse end AKU, hvorefter de to statistikker placerer sig næsten ens. Der ses således en høj grad af tilnærmelse mellem de to statistikker, og differencen mellem AKU og ATR befinder sig i tidsrummet mellem 1,1 pct. og 0,0 pct. hvad angår totalbeskæftigelsen. Figur 6. Udviklingen i totalbeskæftigelse for AKU og ATR AKU ATR Anm.1: Totalbeskæftigelsen består af lønmodtagere og øvrige beskæftigede/selvstændige. Anm.2: Der skal tages højde for en stikprøveusikkerhed på ca. (+/-) personer på AKUbeskæftigelsesserien. Fra 2007 og frem er usikkerheden ca. (+/-) personer. 10

11 Det totale antal præsterede timer og beskæftigelsen må forventes at følges ad. Man kan dog se i figur 5 og figur 6, at dette ikke altid er tilfældet. I 2006/2007 stiger både arbejdstiden og beskæftigelsen i ATR. For AKU er udviklingen en anden, idet timeantallet stiger betydeligt i denne periode samtidigt med, at beskæftigelsen stagnerer. Væksten i timeantallet skyldes, at den gennemsnitlige arbejdstid i denne periode stiger med ca. et kvarter ugentligt. Denne stigning skyldes givetvis den nævnte ændring i opregningen, som skaber et brud i data i årene 2006/2007. Totalbeskæftigelsen i perioden 2010/2011 er nærmest identisk for AKU og ATR. Differencer i arbejdstiden Figur 7 søger at nuancere forskellen mellem AKU og ATR gennem en opdeling på typer af beskæftigede, samtidigt med, at figuren viser differencen mellem antal præsterede timer for AKU og ATR. De tre grafer beskriver den totale difference mellem AKU og ATR samlet, samt differencen mellem de to beskæftigelsestyper lønmodtagere og selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Som det fremgår af figur 5, følges udviklingerne i timeantallet i de to dataserier tilnærmelsesvist ad. På et overordnet plan har den totale difference i timeantallet fra befundet sig et sted mellem 4,9 og 1,4 pct. mellem AKU og ATR. Udviklingen i figur 7 viser, at AKU konsekvent ligger over ATR, idet den totale difference gennem hele perioden ligger over 0, hvilket også kan aflæses af figur 5. Ser man nærmere på typer af beskæftigede i figuren, er differencen for gruppen af lønmodtagere indtil 2006 positiv, idet AKU har flere præsterede timer end ATR. Fra 2006 og frem ændres dette således, at ATR får flere præsterede lønmodtagertimer end AKU. Faldet i timetallet for lønmodtagere i AKU er særligt stort fra En årsag til denne udvikling kan være, at de lønmodtagere, der er fuldt fraværende i referenceugen (svarer 0 timer), stiger med 4,5 pct. fra 2005 til For mandlige lønmodtagere er det 5,3 pct. flere, der er fuldt fraværende i 2006, mens der for kvindelige lønmodtagere er en stigning på 3,9 pct. fra Hvad angår differencen for gruppen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller er der igennem hele perioden væsentlig flere præsterede timer i AKU end i ATR. Dette skyldes, at der konsekvent er flere beskæftigede, der kategoriseres som selvstændige i AKU end i ATR. Ejere af selskaber bliver i ATR, såfremt de er ansat i eget firma, pr. definition registreret som lønmodtagere, mens de i AKU formentlig indgår under selvstændige og medhjælpende ægtefæller 9, fordi de opfatter sig selv som selvstændige. 9 Læs mere i AKU s notat om beskæftigelsesbegreber her. 11

12 Figur 7. Differencer mellem AKU og ATR i det totale antal præsterede timer (tusinde timer) Lønmodtager difference (AKU-ATR) Selvstændige og medhjælpende ægtefæller difference (AKU-ATR) Den totale difference (AKU-ATR) Anm.1: Se anmærkninger i figur 5. Præsterede timer opdelt på køn En underopdeling på køn viser, at mænd har betydeligt flere arbejdstimer end kvinder. Derudover viser figur 8, at mændene ifølge AKU arbejder relativt mere og kvinderne relativt mindre end ifølge ATR. Figur 8. Det totale antal præsterede timer fordelt på køn i AKU og ATR (tusinde timer) AKU-mænd ATR-mænd AKU-kvinder ATR-kvinder Anm.1: Data i ATR er på køn kun offentliggjort til og med 2010 i statistikbanken. Anm.2: Se anmærkninger i figur 5. 12

13 4. Opsamlende bemærkninger Den gennemsnitlige arbejdstid i AKU er faldende i perioden for alle tre arbejdstidsbegreber opgjort på hovedjob. Ydermere viser analysen af arbejdstiden i AKU, at timeantallet varierer for de forskellige arbejdstidsbegreber. Især den faktiske arbejdstid placerer sig lavt i forhold til den normale arbejdstid, hvilket skyldes at ferie og fravær påvirker den gennemsnitlige faktiske arbejdstid negativt. Hvis der skal sammenholdes med den aftalte eller normale arbejdstid, der sandsynligvis ikke tager højde for ferie og fravær, kan det være en fordel at ekskludere personer med fuldt fravær eller alle personer med fravær i referenceugen. Resultatet heraf bliver en faktisk arbejdstid, der placerer sig meget tættere på det normale timetal. En styrke ved at AKU indeholder tre arbejdstidsbegreber er således, at det kan give flere nuancer på, hvad arbejdstid er. Dette kan minimere uklarheder hos respondenten i forhold til, hvad arbejdstiden dækker over, og derved sikre mere præcision i anvendelsen af begreberne. I AKU er det også muligt at undersøge udviklingen i arbejdskraftreserven, fx hvorvidt folk ønsker flere eller færre timer. Figur 4 viser, at man fra 2007 og frem har et fald i antallet af fuldtidsansatte, der ønsker færre timer, og en stagnation i antallet af deltidsansatte, der ønsker flere timer. Afslutningsvis skal det understreges, at man skal være opmærksom på de nævnte databrud i 2002/2003 og 2006/2007 på grund af nye opregningsmetoder i AKU. Udviklingerne i arbejdstiden for AKU og ATR viser, at antallet af præsterede timer afspejler konjunkturudviklingen i perioden , hvor timetallet falder kraftigt i forbindelse med den økonomiske krises begyndelse i Sammenhængen understreges, hvis man sammenholder med beskæftigelsesudviklingen i perioden. I en sammenligning mellem AKU og ATR er det vigtigt at holde sig for øje, at de to statistikker indsamles forskelligt og indeholder forskellige aspekter af arbejdstid. AKU er som udgangspunkt knyttet til de beskæftigedes udsagn om arbejdstiden, mens ATR er opgjort på baggrund af arbejdsgiverindberetninger, dvs. de timer, der er aflønnede og registrerede. Generelt har AKU flere præsterede arbejdstimer end ATR, og i enkelte år og ved undergrupperinger kan der også være variationer (se figur 8). Man ser dog både i figur 6 og figur 7, at der er sket en gradvis tilnærmelse, særligt for beskæftigelsen, fra 2007 og frem. 13

14 Bilag 1: Forbehold ift. sammenligner af AKU og ATR Forskellen mellem Arbejdskraftundersøgelsen og Arbejdstidsregnskabet bunder i måden data indsamles på, og hvad data indeholder af oplysninger. Udgangspunktet for de to statistikker er således forskelligt. ATR giver en samlet opgørelse over den registrerede arbejdstid som arbejdskraftinput til, hvad der produceres af varer og tjenesteydelser i Danmark. Omvendt kortlægger AKU arbejdstiden på individniveau. I AKU er man således i stand til at beregne den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget, idet det her er muligt at sammenholde den enkelte beskæftigede med den arbejdstid, vedkommende har angivet. At alle oplysninger om de beskæftigede kan findes på individniveau gør, at det er muligt at foretage yderligere analyser af de beskæftigede, eksempelvis analyser af arbejdskraftreserven, forskellen på aftalte og faktiske arbejdstimer, eller give skøn over omfanget af sort arbejde og hjemmearbejde. Sådanne analyser er ikke på samme vis mulige at generere ud fra ATR, idet arbejdstidsoplysningerne kommer fra arbejdsgiverindberetninger og summeres op til kvartalsvise eller årlige totaltal. Teoretisk set er det problematisk at tale om den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftigede i ATR, der beregner antal arbejdstimer totalt, men som samtidigt opererer med et gennemsnitstal for beskæftigelsen. Den totale beskæftigelse, der er meningsfuld at sammenligne med de totale arbejdstimer, er af langt større omfang end gennemsnitsbeskæftigelsen. Den totale beskæftigelse vedrører således alle, der har været i berøring med beskæftigelse i løbet af referenceperioden, hvorimod gennemsnitsbeskæftigelsen er det gennemsnitlige antal personer, der er i beskæftigelse i referenceperioden pr. dag. Hvis det totale antal personer berørt af beskæftigelse i referenceperioden benyttes i beregningen af det gennemsnitlige antal præsterede timer, fås et lavere timetal pr. beskæftiget, end hvis det gennemsnitlige antal beskæftigede i referenceperioden benyttes. Jo flere der skifter hovedjob på arbejdsmarkedet i referenceperioden, desto større vil forskellen mellem den totale beskæftigelse og den gennemsnitlige beskæftigelse være. Alt andet lige vil forskellen mellem den totale beskæftigelse (antallet berørt af beskæftigelse) og det gennemsnitlige antal beskæftigede være større, jo længere en referenceperiode der er tale om. I Danmark er der relativ stor jobmobilitet, ikke kun på bijob men også på skift i hovedbeskæftigelse. Den heraf følgende teoretiske anke mod at give et bud på den gennemsnitlige arbejdstid i ATR er, at det samlede timetal (et reelt tal) ikke kan sammenholdes med et gennemsnitstal for beskæftigelsen, da gennemsnitstallet ikke nødvendigvis afspejler, hvorvidt det er de samme personer, der har arbejdet de pågældende timer. Hvis man benytter AKU, der er en opregnet stikprøve, er der ikke forskel på de to populationer. På aggregeret plan kan det dog lade sig gøre at sammenholde de to tal med ovennævnte forbehold. Beregningen bliver først særlig problematisk, hvis man beregner gennemsnitlig arbejdstid for undergrupper såsom brancher o. lign., fordi jobmobiliteten ikke er konstant mellem undergrupperne (det være sig mellem brancher, sektorer, køn, lande eller over tid). Hvis en person fx har haft flere job i løbet af referenceperioden, skal man for at knytte beskæftigelsen til den rigtige branche, dels sikre sig, at der ikke er tale om et bijob, og derefter lokalisere, hvilken branche personens primære beskæftigelse har været tilknyttet. Dette vil typisk ikke være muligt at opgøre. 14

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013 Ekstraordinære revisioner af løn, beskæftigelse og timer i nationalregnskabets juniversion Brugerudvalg for økonomisk statistik, 6. juni 2013 Kathrine Lindeskov Johansen, Ulla Ryder Jørgensen, Timmi Graversen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 1 / 10 1 Indledning Formålet med Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision Side 1 af 7 Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 06. januar 2015 0.1 Navn Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012- revision

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE 04:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION BETALT OVERARBEJDE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2013:2 15. marts 2013 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. Resumé: I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med 6.100 personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere