Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017"

Transkript

1 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

2

3 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside fm.dk

5 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Nyt kapitel En høj beskæftigelse er central for finansieringen af det danske velfærdssamfund. Med en stor offentlig sektor og høje offentlige udgifter sammenlignet med de fleste andre lande, er det vigtigt, at Danmark er blandt de bedste lande, når det kommer til beskæftigelse. Det samlede arbejdsudbud, inkl. hvor mange timer vi arbejder, har således stor betydning både for velstanden og finansieringsgrundlaget for den offentlige sektor. Der er overordnet to gængse metoder eller datakilder til at sammenligne arbejdsudbud på tværs af lande. For 21 europæiske lande og foreligger sammenlignelige spørgeskemaundersøgelser af ugentlig arbejdstid, som med en metode foreslået af Produktivitetskommissionen (212) kan omregnes og fremskrives til et skøn for samlet årlig arbejdstid og arbejdsudbud. Denne metode er i princippet den mest sammenlignelige for de nævnte lande, men der er også usikkerheder ved metoden. Hvis man vil have et perspektiv i forhold til samtlige OECD-lande, er man nødt til at tage udgangspunkt i de data, OECD-sekretariatet blandt andet benytter til internationale sammenligninger af timeproduktivitet. Her er der større forskelle i datagrundlag, men OECD-tallene kan suppleres med de førstnævnte data for de pågældende lande. Overordnet peger datakilderne tilsammen på følgende konklusioner: De samlede præsterede timer i Danmark dvs. kombinationen af, hvor mange der er i beskæftigelse og hvor mange timer de beskæftigede arbejder i gennemsnit ligger omtrent midt i feltet for årige i en international sammenligning. Set i forhold til hele befolkningen ligger Danmark lidt lavere. Og der er sket en tilbagegang i forhold til 22, hvor Danmark lå i den øverste tredjedel af landene. Beskæftigelsesgraden er relativt høj i Danmark, blandt andet fordi mange kvinder er på arbejdsmarkedet. Danmarks placering er imidlertid ikke så høj som i 22, hvor Danmark lå tættere på toppen. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark i 215 er blevet overhalet af Tyskland, Sverige og Holland. Med et højt beskæftigelsesniveau i Danmark skyldes den gennemsnitlige arbejdsindsats først og fremmest en lav årlig arbejdstid per beskæftiget. Den lave arbejdstid skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det i mange familier er begge voksne, der arbejder, og at en del af velstandsfremgangen over de sidste årtier er blevet omsat til øget fritid, især frem til omkring 199. Den lave arbejdstid afspejler blandt andet også, at marginalskatten på arbejde i Danmark er relativt høj for personer med indkomster noget over medianindkomsten. I denne analyse anvendes Produktivitetskommissionens metode til at belyse forskellene på tværs af 21 EU/EØS-lande og. For et bredere perspektiv, hvor øvrige OECD-lande som fx Canada, Australien, New Zealand og Japan m.fl. også indgår, anvendes også OECD s tal for arbejdstiden, idet dog data for de nævnte 21 EU/EØS-lande og vises med begge metoder. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 3

6 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Arbejdsudbuddet på tværs af lande kan belyses ved at se på det samlede antal præsterede timer i forhold til befolkningen. Det dækker over hvor stor en andel af befolkningen, som er i beskæftigelse, og hvor mange timer hver beskæftiget person i gennemsnit arbejder. Denne analyse anvender for 21 europæiske lande og en metode, som tager udgangspunkt i Eurostats Labour Force Survey (LFS) 1. Metoden er foreslået af Produktivitetskommissionen, jf. boks 1. Indsamlingen af LFS-data er harmoniseret på tværs af EU-landene og, og niveauerne er derved som udgangspunkt sammenlignelige. Boks 1 Produktivitetskommissionens metode for europæiske lande og OECD Produktivitetskommissionen metode anvender data fra Eurostats Labour Force Survey (LFS) til at beregne en ugentlig arbejdstid, som omregnes til en årlig arbejdstid i 22 og derefter fremskrives til 215. Ud fra den primære og sekundære beskæftigelse i LFS for personer over 15 år (uden øvre aldersgrænse) beregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i 22. Denne opregnes med et gennemsnitligt antal arbejdede uger i 22, som stammer fra skøn i OECD Employment Outlook 24. Det giver et gennemsnitligt antal præsterede timer pr. beskæftiget på årsbasis for 22. Denne fremskrives med væksten i den gennemsnitlige arbejdstid i OECD s indsamlede arbejdstidsdata frem til 215. Der er stikprøveusikkerhed forbundet med LFS-opgørelsen af gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, herunder for Danmark, hvor 22-stikprøven er forholdsvis lille. Der er også usikkerhed forbundet med OECDskønnet over det effektive antal arbejdsuger dvs. fraregnet ferie- og sygefravær samt barsel som bruges til at opregne til det årlige antal præsterede timer pr. beskæftiget i 22. Der foreligger ikke nyere data for skønnet over det effektive antal arbejdsuge i landene, og der kan være sket ændringer efter 22, der vil kunne påvirke sammenligningen. Endelig er det en anden datakilde, nemlig OECD-data, som overvejende stammer fra landenes nationalregnskaber, som bruges til at fremskrive væksten i den gennemsnitlige arbejdstid fra 22 til i dag. Produktivitetskommissionen 212 ser bort fra 5 østeuopæiske lande og Luxembourg og har dermed 17 lande med i sammenligningen (16 EU/EØS-lande samt ). I denne analyse indgår alle LFS-landene undtagen Luxembourg. Kilde: Produktivitetskommissionen, analyserapport 1, OECD, Eurostat og egne beregninger. LFS-statistikken dækker kun europæiske lande og. Set i et bredere internationalt perspektiv er europæiske lande ofte karakteriseret ved relativ lav arbejdstid og lavt samlet arbejdsudbud pr. indbygger, jf. senere. Hvis man alene ser på arbejdsudbuddet beregnet med Produktivitetskommissionens metode, vil der således være en tendens til, at der sammenlignes med lande, hvor arbejdstiden er relativt lav, og der ses bort fra øvrige OECD-lande, hvor arbejdstiden og den samlede arbejdsindsats typisk er højere, jf. senere. 1 Der foreligger LFS-statistik for 22 EU/EØS-lande, men der ses i denne analyse bort fra Luxembourg, hvor der er mange udenlandske ansatte, som tæller med i beskæftigelsen, men ikke indgår i befolkningen. Dvs. der ses på 21 EU/EØS-lande (inkl. Danmark) samt, hvor der også foreligger LFS-statistik. Data for Schweiz vurderes også i betydelig grad at være trukket op af udenlandsk arbejdskraft, som ikke tæller med i befolkningstallet. 4 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

7 Opgjort med Produktivitetskommissionens metode ligger det samlede antal præsterede timer pr. person i alderen år i Danmark omtrent midt i feltet i 215 (placering som nr. 1 ud af 22 lande), jf. figur 1. Danmark er imidlertid faldet tilbage i forhold til et relativt højere niveau i 22 (placering som nr. 7 ud af 22 lande), jf. figur 2. Figur 1 Arbejdsindsatsen i Danmark ligger ca. midt i feltet af EU/EØS-lande samt i 215 Figur 2 men er faldet tilbage i forhold til niveauet fra Anm.: Figur 1 og 2 viser antallet af præsterede timer i forhold til befolkningen alderen år, opgjort på samme måde som Produktivitetskommissionen. Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Danmarks placering midt i feltet blandt de 22 lande dækker over to modsatrettede forhold. Danmark er et land, hvor mange deltager på arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Beskæftigelsesfrekvensen er høj, og det kan blandt andet tilskrives, at kvinder er i beskæftigelse i omtrent samme grad som mænd. Den høje beskæftigelse skal endvidere ses i lyset af rækken af reformer gennem de sidste tre årtier, som blandt andet har sænket den strukturelle ledighedsprocent til under halvdelen af, hvad den var i start-199erne. Reformerne har bl.a. afkortet dagpengeperioden og indført ret og pligt til aktivering samt skærpede rådighedskrav mv. Omvendt er den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget lav, jf. figur 4. Det skal ses i lyset af en lav ugentlig arbejdstid og lang ferie i Danmark sammenlignet med andre lande, jf. nedenfor. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 5

8 Figur 3 Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er høj Figur 4 samtidig med at den gennemsnitlige arbejdstid er lav Pct. af årige Pct. af årige pr. år pr. år Anm.: Figur 3 og 4 viser tal for 215. Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Når Danmarks relative placering med hensyn til samlet arbejdsindsats er faldet tilbage siden starten af erne, så skyldes det primært, at Danmarks relative placering målt på beskæftigelsesfrekvens er faldet fra nr. 4 ud af 22 lande i 22 til nr. 7 i 215, jf. tabel 1.. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er blevet overhalet af Tyskland, Sverige og Holland i 215. Den gennemsnitlige arbejdstid var både i 22 og 215 blandt de laveste af de omfattede lande (nr. 19 hhv. nr. 2). Når beskæftigelsesfrekvensen i blandt andet Sverige og Tyskland har overhalet Danmark i 215 hænger det til en vis grad sammen med konjunkturforskelle. Sverige og Tyskland havde mindre overophedning før den globale finanskrise og væsentligt mindre fald i beskæftigelsen i forbindelse med krisen. Denne forskel er ikke helt udjævnet i 215. Endvidere spiller det ind, at fx Tyskland har gennemført arbejdsmarkedsreformer som har øget beskæftigelsen markant siden 22 hvor reformindsatsen i Danmark startede væsentligt tidligere og allerede bidrog til en høj beskæftigelsesfrekvens i 22. Noget lignende, om end i mindre omfang, kan også gøre sig gældende for Holland og Sverige. Derudover er beskæftigelsesfrekvensen for de unge (15-29-årige) faldet betydeligt i Danmark over perioden. Det hænger sammen med, at uddannelsestilbøjeligheden er steget markant, og at flere vælger en boglig vej frem for erhvervsuddannelser (hvor man er i praktik og dermed på arbejdsmarkedet i dele af uddannelsen). Omvendt bidrager et højere uddannelsesniveau generelt til højere erhvervsdeltagelse og lavere ledighedsrisiko senere i livet. LFS-data for arbejdstid og beskæftigelse omfatter alle personer over 15 år. Det er derfor relevant at se på arbejdsindsatsen ikke bare pr årig, men også i forhold til hele befolkningen. Når der ses på arbejdsudbuddet i forhold til hele befolkningen, ligger Danmarks placering lavere og tilbagegangen i den relative placering siden 22 er større end når arbejdsudbuddet ses i forhold til de årige. 6 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

9 Danmark er her gået tilbage fra en 7. plads i 22 til en 13. plads i 215, jf. tabel 1. Det hænger sammen med, at andelen af årige i den samlede befolkning er faldet tilbage sammenlignet med de fleste andre lande, dvs. der har været en relativt kraftigere vækst i antallet af over-65 årige i Danmark sammenlignet med andre lande. Figur 5 Præsterede timer pr. samlet befolkning, 215 Tabel 1 Danmarks relative placering i 22 og 215 blandt 22 lande Præsterede timer pr årige 7 1 Beskæftigelsesfrekvens i forhold til årige 4 7 Gns. arbejdstid 19 2 Præsterede timer pr. samlet befolkning 7 13 Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Man skal generelt være opmærksom på, at en række lande ligger relativt tæt i sammenligningerne, herunder også i lyset af den usikkerhed, der er omkring opgørelserne. Relativt begrænsede forskydninger i opgørelserne kan dermed føre til ændringer i den relative placering, som ikke nødvendigvis skal tillægges for stor vægt. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 7

10 Arbejdsindsats og arbejdstid i forhold til samtlige OECD-lande Produktivitetskommissionens metode kan som nævnt kun anvendes for EU/EØS-lande samt. Man kan fx ikke sammenligne Danmark med andre vestlige lande som Canada, Australien og New Zealand eller med asiatiske lande som Japan og Sydkorea. Da EU-landene generelt er lande, hvor arbejdstimer pr. indbygger ligger relativt lavt, giver det en indbygget skævhed, som betyder, at man ikke får et dækkende eller retvisende billede af, hvordan Danmark ligger i forhold til samtlige OECD-lande. I dette afsnit inddrages OECDs indsamlede data for præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid, der hovedsagelig stammer fra de enkelte landes nationalregnskaber, jf. boks 2. Boks 2 Opgørelse af præsterede timer i OECD-landenes nationalregnskaber Datakilderne til antallet af præsterede timer varierer for de forskellige medlemslande i OECD. Derfor skal man være påpasselig med at sammenligne niveauerne på tværs af lande, da forskelle kan afspejle metodeforskelle. I Danmark anvendes arbejdsgiverindberrettede registerdata til at opgøre det samlede antal præsterede timer. I langt de fleste andre lande anvendes spørgeskema-undersøgelser, fx LFS-data i flere europæiske lande. OECD angiver at man skal tage forbehold, når man sammenligner niveauerne. Den relative udvikling i de præsterede timetal er derimod sammenlignelige. På trods af forbeholdene anvender OECD ofte timetallene i internationale sammenligninger og til at beregne timeproduktiviteten på tværs af lande. I figur 6 og 7 er vist OECDs tal for 34 OECD-lande for dels det samlede antal præsterede arbejdstimer pr årig i befolkningen, 2 dels den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget. I figurerne er de lande, hvor der også foreligger tal med Produktivitetskommissionens metode, markeret med mørkeblå, og de øvrige lande med lyseblå søjler. Figurerne peger på, at arbejdsudbuddet for de OECD-lande, som ikke er med i opgørelsen med Produktivitetskommissionens metode, som hovedregel ligger i den høje ende i sammenligningen, jf. figur 6 og 7. 2 Præsterede arbejdstimer set i forhold til hele befolkningen anvendes, når OECD m.fl. sammenligninger BNP pr. indbygger og dekomponerer denne i præsterede timer pr. indbygger og gennemsnitlig timeproduktivitet. 8 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

11 Figur 6 Præsterede arbejdstimer pr årig, 215 Figur 7 Gennemsnitlig arbejdstid, TUR CAN CHL AUS MEX NZL JPN KOR ISR SVN AUS CAN JPN OECD NZL TUR ISR LVA CHL KOR MEX Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Denne pointe er yderligere illustreret i figur 8 og 9. Disse figurer viser, at for de 22 lande, hvor det er muligt at opgøre arbejdsindsatsen og arbejdstiden med begge metoder, er der i gennemsnit ikke stor forskel på metoderne. I gennemsnit ligger opgørelsen af den gennemsnitlige arbejdsindsats med Produktivitetskommissionens metode 1,6 pct. under gennemsnittet med OECDs data, jf. figur 8. For Danmark er lidt større forskel. For Danmark er nationalregnskabstallene som nævnt baseret på registerdata, og her ligger opgørelsen med Produktivitetskommissionens metode 3 pct. over opgørelsen med nationalregnskabsdata. Figur 8 Gns. arbejdsindsats pr årig, 215 Figur 9 Gennemsnitlig arbejdstid pr. beskæftiget, Gns. PK Gns. Danmark (22 lande) OECD PK (22 lande) Danmark OECD Gns. resten af OECD Gns. PK Gns. Danmark (22 lande) OECD PK (22 lande) Danmark OECD Gns. resten af OECD 5 Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Ser man på den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede er tendenserne de samme, jf. figur 9. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 9

12 I figur 1 og 11 er vist de samlede præsterede timer pr årig og den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget, når Produktivitetskommissionens data anvendes hvor muligt, og OECD-data anvendes for de øvrige lande. Sammenligningen bekræfter de overordnede konklusioner: Danmark ligger omtrent midt i feltet målt på de samlede arbejdstimer pr årig (nu i den nederste halvdel nr. 19 af 31 lande), mens den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i OECD (nr. 32 af 34 lande). Figur 1 Præsterede timer pr årige baseret på PK-metode (mørkeblå søljer) suppleret med OECD tal (lyseblå søljer) Figur 11 Gennemsnitlig arbejdstid baseret på PKmetode (mørkeblå søljer) suppleret med OECD tal (lyseblå søljer) pr årige pr årige TUR CAN CHL AUS MEX NZL JPN KOR ISR Gns. arbejdstid Gns. arbejdstid SVN AUS CAN JPN NZL TUR ISR LVA CHL KOR MEX Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Lav ugentlig arbejdstid og lang ferie i Danmark Den lave årlige arbejdstid i Danmark er også afspejlet i, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligger lavt sammenlignet med en række andre europæiske lande, jf. figur 12. Den ugentlige arbejdstid er i Danmark navnlig aftalt i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsindsatsen er også påvirket af antallet af ferie- og helligdage. Danmark har et af de højeste antal overenskomstaftalte ferie- og helligdage i Europa, jf. figur 13. Ud over den aftalte arbejdstid og antallet af ferie- og helligdage kommer en række andre forhold, såsom fordelagtige barselsregler sammenlignet med de fleste andre lande (dog ikke sammenlignet med fx Sverige). Omfanget af sygefravær og deltidsarbejde vil også have betydning for den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget. Tilsvarende vil graden af overarbejde ud over arbejdstidsnormen også være afspejlet i den opgjorte gennemsnitlige arbejdstid. 1 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

13 Figur 12 Den ugentlige arbejdstid er relativt lav Figur 13 og vi har relativt mange ferie- og helligdage pr. uge pr. uge IRE SVN Dage pr. år Dage pr. år SVN IRE OECD Gns. ugentlig arbejdstid Aftalt ugentlig arbejdstid Nationale helligdage Overenskomstaftalt ferie Anm.: Figur 5 viser den gennemsnitlige arbejdstid beregnet efter Produktivitetskommissionens metode i 215. Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. Årsager til lav arbejdstid Når arbejdstiden er lav i Danmark skal det bl.a. ses i sammenhæng med en høj levestandard, strukturerne på arbejdsmarkedet og gevinsten ved at arbejde ekstra timer. Ønsket om mere fritid er knyttet til velstandsniveau En af årsagerne til at arbejdstiden i Danmark er lav er, at Danmark er et af de rigeste lande i verden. Det er en vis generel tendens til, at velstående lande har en lavere gennemsnitlig arbejdstid 3, jf. figur 14. I takt med at indkomsterne er vokset har folk valgt at omsætte en del af velstandsfremgangen i at arbejde færre timer, og dermed have mere fritid. Det kan både komme fra en lavere ugentlig arbejdstid og fra flere fridage. I Danmark er både den aftalte og den præsterede årlige arbejdstid faldet over en årrække. Siden omkring 199 har der dog været en tydelig opbremsning i faldet, jf. figur Velstanden er dog langt fra den eneste betydende faktor og nogle lande, der er rigere end Danmark, har en højere gennemsnitlig arbejdstid, fx Schweiz og Norge. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj

14 Figur 14 Velstående lande har generelt en lavere gennemsnitlig arbejdstid Figur 15 Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet over en lang årrække BNP pr. indbygger, 1. USD BNP pr. indbygger, 1. USD Gennemsnitligt antal præsterede timer årligt Aftalt arbejdstid Gennemsnitlig arbejdstid Anm.: I figur 14 er BNP opgjort PPP-korrigeret i løbende priser. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Høj deltagelse af begge køn på arbejdsmarkedet er forbundet med kortere arbejdstid Danmark er kendetegnet ved at kvinder deltager på arbejdsmarkedet i omtrent samme udstrækning som mænd, jf. figur 16. Det kan medføre en tendens til at husstanden deler arbejdsmængden, således at husstanden som enhed udbyder en større eller samme mængde arbejdskraft, men at denne er mere ligeligt fordelt mellem parterne end førhen. Overordnet set er det en tendens blandt OECD-landene, at lande som har en høj erhvervsfrekvens blandt kvinder, også har en relativt lavere gennemsnitlig arbejdstid, jf. figur 17. Figur 16 Erhvervsdeltagelsen blandt kvinder er høj i Danmark Figur 17 Lande med en høj erhvervsdeltagelse blandt kvinder har en lavere gns. arbejdstid Pct. Pct. Gns. arbejdstid Gns. arbejdstid TUR MEX CHL KOR ISR AUS JPN CAN NZL Kvinders erhvervsfrekvens, pct. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. 12 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

15 Skatten på arbejde har betydning for incitamentet til at arbejde flere timer. Den forholdsvist lave gennemsnitlige arbejdstid på det danske arbejdsmarked skal også ses i sammenhæng med marginalbeskatningen af arbejdskraft. Høj beskatning af en ekstra arbejdstime vil trække i retning af lavere arbejdstid. For lav- og mellemindkomsterne ligger marginalskatten omtrent i midten sammenlignet med andre OECD-lande, mens den effektive marginalskat for de højtlønnede ligger i den høje ende blandt OECD-landene, jf. figur 18. Figur 18 Effektive marginalskatter i OECD, hhv. ved 67 pct., 1 pct., og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten, pct.-point LUX SVN TUR AUS ISR CAN JPN KOR NZL MEX CHL 32,8 31,6 23,2 2,5 72,1 71,4 64,4 63,8 62,3 61,9 61,8 61,5 61,3 57,8 57, 56,2 55,8 55,6 54,4 54, 54, 52,9 52,8 52,4 52, 48,6 48,4 47,4 45,8 41,6 39,8 38,3 36,8 34, LUX SVN TUR AUS ISR CAN JPN NZL KOR MEX CHL 37,8 3,4 2,5 71,4 67,7 67,5 66,3 65,1 64,6 63,5 63,4 61,9 61,5 61,3 6,4 57,8 57,8 57,3 56,6 56,5 55,8 54,4 54, 52,4 52, 48,6 48,3 47,4 47,1 46,3 45,7 42,2 42, 38, SVN LUX TUR ISR AUS NZL CAN JPN KOR MEX CHL 44,5 43,1 41,5 4,6 4,3 33,3 23,2 73,3 73,3 69,7 69,2 68,3 67,7 67,3 67, 65,9 65,4 63,4 62,5 61,3 6,3 57,8 57,2 56,2 56,2 55, 54,4 54, 52,9 52,4 48,3 47,4 46,3 45, Anm.: De effektive marginalskattesatser er opgjort for enlige personer uden børn, som tjener hhv. 67 pct., 1 pct. og 167 pct. af gennemsnitslønnen for en fuldtidsansat på det private arbejdsmarked i 215. Den indirekte beskatning opgjort som de indirekte skatters andel af privatforbrug og individuelt offentligt forbrug i 214. Individuelt offentligt medtages for at sikre sammenlignelighed på tværs af lande, hvor der er betydelig variation i andelen af individuelt offentligt forbrug som erstatter privat forbrug. Kilde: OECD Taxing Wages 216, OECD Revenue Statistics 216, National Accounts of OECD Countries 216 samt Eurostat. Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj

16 14 Økonomisk analyse: Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217

17 fm.dk

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Færre privat beskæftigede 39 1.3 Er der grænser for beskæftigelse? 45 1.4 Danskerne arbejder færre timer 57 1.1 Sammenfatning Siden

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. JANUAR 2018 NR. 1 Væksten i velstand er i demografisk modvind Befolkningens aldring vil isoleret set reducere den årlige vækst i BNP pr. hoved med 0,3 procentpoint frem

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere