Aarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7.

Transkript

1 Aarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7. september 2010 Vision og baggrund I April 1997 blev Studiecenter for synshandicappede etableret på Aarhus Universitet. I forbindelse med at Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser blev vedtaget i 2000, blev centret pr. 1. januar 2001 ændret til Studiecenter for studerende med særlige behov. I 2005 blev navnet ændret til det nuværende Rådgivnings- og støttecentret. Rådgivnings- og støttecentrets (RSC) mission er at fascilitere læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund gennem forskningsbaseret specialpædagogisk rådgivning og støtte til personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. I praksis fungerer centret som Aarhus Universitets tilbud til studerende med særlige behov for rådgivning, vejledning og støtte. Der er endvidere indgået aftale med SDU i Odense, og centret fungerer som ekstern leverandør af ydelser til en række andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i henhold til SU styrelsens forvaltning af de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område. Rådgivnings- og støttecentret tilbyder desuden undervisning og kurser for vejledere og læsepædagoger på ungdoms- og erhvervsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner. Rådgivnings- og støttecentret deltager i nationale og internationale udviklingsprojekter. Centret skal sikre et ensartet tilbud til alle AU s studerende og i 2008 blev der derfor etableret en centerfilial på HIH i Herning og en centerfilial på DPU i Emdrup. Igennem årerne der på centret opbygget et fagligt miljø med stærke kompetencer i specialpædagogisk rådgivning og undervisning med henblik på integration af studerende med specifikke vanskeligheder på videregående uddannelser. Centret er det eneste af sin art i Danmark og er på europæisk plan reference for udviklingen af en professionel specialpædagogisk rådgivning og støtte. På centret prioriteres en praksisrelevant metodeudvikling af den rådgivningsfaglige og specialpædagogiske indsats, hvor teoriudvikling og udvikling af praksis gensidigt reflekterer hinanden, som ikke alene kan kvalificere teoridannelsen men også perspektivere udviklingen af nye idéer, forståelsesmåder og en kreativ tilgang til (nye) handlemuligheder. På centret er der udviklet koncepter for især rådgivning, studiestøtte i akademisk-faglig praksis og læsepædagogisk studiestøtte til dyslektikere. Koncepterne hviler på et integrativt/tværvidenskabeligt fundament, hvor der trækkes på filosofi, psykologisk pædagogik, sundhedsvidenskab og sociologi. Med afsæt i en forskningsbaseret praksisrelevant metodeudvikling er det ambitionen, at centret kan fastholde og yderligere styrke positionen som center of excellence for kvalitetssikring af specialpædagogisk rådgivning, vejledning og undervisning. 1

2 Praktisk genstandsfelt Centrets praktiske genstandsfelt kan defineres som studiemæssige vanskeligheder. Hensigten med denne definition er at rette fokus mod en helhedsorienteret tilgang til det menneske, der er i centrum for den specialpædagogiske indsats. Samtidig åbner begrebet studiemæssige vanskeligheder for en udvidelse af målgruppen for den specialpædagogiske indsats til at omfatte personer, der i en bredere forstand oplever konkrete og afgrænsede vanskeligheder i forhold til den studiemæssige tilværelse, herunder også i forhold til den overgang på arbejdsmarkedet, der rækker ud over selve studieforløbet. Målgruppen for den specialpædagogiske indsats kan således beskrives som: Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til et fysisk handicap Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til dysleksi (ordblindhed) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til andre typer af udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en psykisk lidelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en neurologisk funktionsnedsættelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til anden etnisk baggrund end dansk Studerende med studiemæssige vanskeligheder i forhold til udgangen på arbejdsmarkedet Studerende med andre typer af studiemæssige vanskeligheder Organisatoriske forhold Rådgivnings- og støttecentret er integreret i DPU som en selvstændig enhed med reference til dekanen (dekanatet) i henhold til universitetsloven og AU s gældende regler. RSC er en lærings- og studiestøttende kompetenceenhed som varetager følgende indsatsområder: a) Afklaring, udredning, visitering af studerende til rådgivning, læringsforløb og andre støtteformer. b) Administration, indstillinger, bevillinger, regnskab og budgetkontrol af specialpædagogisk støtte. c) Information og rådgivning af studieansvarlige instanser på AU med særligt henblik på støttemuligheder og dispensationer i forbindelse med eksamen mv. d) Lærings- og studiestøttende rådgivnings- og undervisningsforløb. e) Udvikling og afholdelse af uddannelsesforløb og rekvirerede kurser. f) Forskning, udvikling og formidling af praksisrelevant metodeudvikling mhp. en kvalificering af indsatsen. 2

3 Lærings- og studiestøttende rådgivnings- og undervisningsforløb RSC har igennem de seneste år udviklet støttekoncepter for rådgivning, studiestøtte i akademisk-faglig praksis og læsepædagogisk studiestøtte til dyslektikere. Rådgivningen er en samtaleproces der tager udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsog studierelaterede vanskeligheder der ofte har relation til begrænsninger i den eksistentielle eller sociale situation. Læsepædagogisk studiestøtte til dyslektikere er en hovedsageligt individuel undervisning der er tilpasset den enkelte studerendes dyslektiske symptomer og med afsæt i den enkeltes studiefag og trin er knyttet til pensum eller skriftlige opgaver. Studiestøtte i akademisk faglig praksis er individuel kompenserende støtteundervisning til studerende der har et specifikt læringshandicap som følge af neurologisk, psykisk eller psykosocial funktionsnedsættelse. Studiestøtte i akademisk kommunikation er støtteundervisning i små hold der, med afsæt i den enkeltes studiefag og trin er knyttet til pensum eller skriftlige opgaver, retter sig mod studerende som har en anden sproglig og/eller anden etnisk baggrund end dansk. I tilslutning til undervisningen tilbydes de studerende et rådgivningsforløb som understøtter studieidentitet. Information til og rådgivning af ledelse, studieledere, administration, studievejledere, undervisere og andre relevante personer på AU RSC rådgiver og informerer internt på AU om specifikke studiemæssige vanskeligheder, herunder særlige prøvevilkår (dispensationer) til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder med henblik på at opnå ligestilling i prøvesituationen. RSC rådgiver om hvem der er omfattet, hvordan der kan dispenseres, og hvilken dokumentation der er relevant. RSC er et kompetencecenter for styrkelsen af vejledningsfunktionerne på AU, bl.a. i form af afholdelse af kurser, generelle og målrettede informationsaktiviteter og anden formidling. Administration, indstillinger og bevillinger, regnskab og budgetkontrol Af hensyn til en sammenhæng i administration, regnskab og økonomistyring er det besluttet, at administration og økonomifunktioner i tilknytning til både RSC s internt og eksternt finansierede opgaver varetages decentralt på centret. Ansvaret og udgifterne der er knyttet til administration af Specialpædagogisk støtte til studerende er i henhold til lovgivningen henlagt til universitetet. Støtten er en bevilling til den enkelte studerende efter en indstilling som udarbejdes af centret. Indstillingen sendes til SUstyrelsens SPSkontor der afgør sagen ved meddelelse til centret. Støtten kan enten leveres af Centret som intern 3

4 ydelse eller anskaffes fra en autoriseret leverandør anskaffer derefter støtten, iværksættes eller udleveres til den studerende, betaler leverandøren, sender refusionsanmodning til SUstyrelsen og modtager refusion. På de enkelte bevillinger svarende til antallet af aktive studerende der modtager SPS-støtte udfører centret løbende budgetkontrol. Da støtte i henhold til SPS-loven er betinget af studieaktivitet, udfører Centret aktivitetskontrol af de studerende. Afklaring, udredning og visitering og rådgivning af studerende I henhold til SPS-loven skal universitetet visitere de studerende som søger specialpædagogisk støtte, afdække deres specifikke studievanskeligheder og give forslag til kompenserende tiltag. Visitation: Rådgivning: Konsultation: Vejledning: Afklaringssamtaler, indstilling til SPS, henvisning til andre instanser Rådgivning af studerende omkring løsning af problemer i forhold til studiegennemførelse, enkeltsamtaler eller samtaleforløb Konsulentbistand til eksterne interessenter og interne VIP og TAP omkring forhold vedrørende optag, gennemførelse og udslusning for studerende med særlige behov, Vejledning om studieforhold ved optag, gennemførelse (herunder udarbejdelse af individuelle studieplaner med særlig belastning) og udslusning for studerende med psykiske, sproglige og fysiske funktionsnedsættelser på SU-berettigede ikke-su-berettigede uddannelser (herunder udenlandske studerende og udvekslingsstuderende), efter- og videreuddannelse ved AU, phdstuderende, studerende med elitesportskarriere Vejledning ved tillæg af SU ved sygdom og handicap samt handicaptillæg til SU Vejledning om muligheder for dispensation fra eksamensregler for studerende med psykiske, sproglige og fysiske funktionsnedsættelser på SU-berettigede og ikke SU-berettigede uddannelser (herunder udenlandske studerende og udvekslingsstuderende), efter- og videreuddannelse ved AU, phd-studerende, studerende med elitesportskarriere 4

5 Sagsbehandling: Bistand til studerende i forbindelse med sagsbehandling ved sociale myndigheder herunder udtalelser om behov for revalidering, studieegnethed, tilrettelæggelse af studieplaner mv.; Udarbejdelse af udtalelser i forbindelse med ansøgninger om tillæg af klip til SU samt handicaptillæg; Udarbejdelse af individuelt tilrettelagte studieplaner i samarbejde med lokale studievejledninger for studerende, der er elitesportsudøvere. Bistand til studerende på ikke-su berettigede diplom- og masteruddannelser i forbindelse med ansøgninger om dispensation fra eksamensregler herunder udarbejdelse af udtalelser omkring særlige behov, Bistand til udenlandske studerende og udvekslingsstuderende i forbindelse med ansøgninger om dispensation fra eksamensregler herunder udarbejdelse af udtalelser omkring særlige behov, Bistand til studerende på SU berettigede uddannelser med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser i forbindelse med ansøgninger om dispensation fra eksamensregler herunder udarbejdelse af udtalelser omkring særlige behov; Information: RSC laver en udstrakt opsøgende informationsvirksomhed omkring centrets tilbud både direkte til studerende, til vejledningsinstanser på AU og til studieadministrative instanser på AU. RSC informerer på egen hjemmeside og på AU s hjemmeside om tilbud og muligheder. RSC s tilbud annonceres i RUS-/introduktions-materialer til samtlige AUstuderende. RSC fordeler opslag og informationsmateriale til studievejledninger og til institutter. RSC deltager i forskellige informationsaktiviteter rettet mod kommende, nye og ældre studerende. 5

6 Uddybende om Rådgivnings- og Støttekoncepter Gennem en eller flere indledende samtaler på centret afklares, udredes og visiteres der til de forskellige støtteformer. Grundlaget for vurderingerne er en konkret og specifik vurdering af støttemulighederne for den enkelte studerende med henblik på, at støtteindsatsen er helhedsorienteret, individuel og tilpasset fag og studietrin. De støtteformer, der består af o udlån af kompenserende teknologi (hard- og software) o udlån af særlige arbejdsborde og stole o formidling af andre særlige ydelser vedrørende tilgængelighed til/på studiestedet er som oftest mere rutinepræget, for RSC idet andre organisationer leverer eksperticen. Derimod er de lærings- og studierettede støtteformer, der består af o vejledning enten ad hoc og/eller i form af et særligt rådgivningsforløb o instruktion i brug af teknologiske hjælpemidler o kompenserende støtteundervisning hos læsepædagoger o studiestøtte i akademisk-faglig praksis (undervisning) o udredning af læse- og skrivevanskeligheder altid på én til én basis, meget individuelle og tilpasset den enkelte studerendes vanskeligheder på det givne fag og studietrin. På Rådgivnings- og støttecentret er der udviklet koncepter for en række lærings- og studierettede støtteformer: Særligt rådgivningsforløb vejledning generelt De særlige rådgivningsforløb, såvel som den rådgivning/vejledning der generelt er indlejret i de forskellige støttekoncepter der anvendes på centret tager sit udgangspunkt i, at den studerende, sine qua non, er studerende som i løbet af studiet skal indfri nogle specifikke og generelle faglige (studiemæssige) krav. Det idémæssige fundament hviler på en opfattelse af at alle mennesker nok har muligheder, men at disse muligheder er ikke skrankeløse, men derimod afgrænset af intellektuelle og personlige ressourcer, samt af den enkeltes faktiske sociale og historiske omstændigheder. Rådgivningen har derfor til formål at støtte den enkelte studerendes til en afklaring af de faktiske rammer, undersøge og afklare prioriteter med henblik på at forbedre hans/hendes effektive mulighedsfelt og være med til at skabe et velinformeret grundlag for at træffe egne beslutninger. Det næste skridt er at støtte den studerende til at kunne identificere, fokusere og prioritere egne objektive interesser, herunder at analysere og sammenholde de fremtidige negative konsekvenser af en aktuel uhensigtsmæssig (studie)adfærd. Endelig at støtte den studerende i at træffe beslutninger om at ændre den nuværende (studie)adfærd. For så vidt er rådgivningen støttende og frigørende, men det vil ofte betyde at den studerende skal konfronteres og udfordres i hans/hendes afklaringsproces. Rådgivningskonceptet tager endvidere afsæt i at den studerende selv har ansvaret for sine beslutninger herunder ansvaret for at indfri de studiemæssige krav om viden, talent og andre færdigheder der hører med til studiet. Til 6

7 gengæld er centret forpligtet over for den studerende som en aktiv støttende part i dennes afklaringsproces. Relationen mellem rådgiver og vejledningssøgende kan betragtes som parter der indgår en kontrakt der i mange tilfælde antager en meget konkret gestalt i form af en egentlig studieplan. Det ligger implicit i kontrakten at den studerende på den ene side erklærer at ville holde sin del af aftalen i form af aktivt studium på et aftalt niveau. På den anden side giver rådgiveren tilsagn om at være til rådighed som rådgiver i et nærmere aftalt omfang. I vejledningsforløbet bliver studieplanen løbende evalueret og eventuelt justeret. Studiestøtte i akademisk-faglig praksis På Rådgivnings- og støttecentret er der udviklet en særlig støtteform i studiestøtte i akademiskfaglig praksis som har været anvendt som specialpædagogisk støtteform siden Det begyndte med et forsøg, som senere er etableret som en metodisk og systematiseret specialpædagogisk støtteform. Konceptet er konciperet som en kompensationsmulighed for studerende, der som følge af en fysisk, psykisk eller psykosocial funktionsnedsættelse har et specifikt læringshandicap i forhold til den akademiske læring og akademiske læringskompetence, som deres universitetsuddannelse kræver. Formålet med studiestøtte i faglig praksis er at kompensere for den negative indvirkning af visse funktionsnedsættelser (neurologiske, psykosociale lidelser og dysleksi) på de studerendes læringskompetence og læringsproces, så de får mulighed for at gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Dermed er studiestøtte ikke en terapeutisk praksis, der tager sigte på at behandle de studerende for deres vanskeligheder med henblik på at gøre dem raske. Det er derimod en specialpædagogisk praksis, der tager sigte på at yde en pædagogisk assistance, som skal imødekomme disse studerendes særlige behov med henblik på at gøre deres læring mere effektiv og sikre kvaliteten i deres uddannelse. Det er i denne forbindelse en meget central del af studiestøtten, at dens formål ikke alene er at forbedre de studerendes læring men også at øge deres læringskompetence. På den måde får studiestøtten en proaktiv funktion, hvor det optimale mål med studiestøtteforløbet er, at de studerende gradvist lærer at regulere deres egne læringsprocesser og kan virke som studerende uden fremtidig studiestøtte. Dette mål er dog kun relevant i forhold til den gruppe af studerende, der kan tænkes at kunne udvikle en højere grad af kompetence til og ansvar for egen læring. Der er en gruppe af studerende med visse personlighedsforstyrrelser og skizoide lidelser som derimod ikke har samme muligheder til en sådan grad af kompetenceudvikling. Læsepædagogisk studiestøtte til dyslektikere (ordblinde). Dysleksi kan kort defineres som læse-skrivevanskeligheder hos mennesker med normal intelligens, motivation og skolegang. Da vanskelighederne altså ikke umiddelbart kan forklares ud fra mere generelle indlæringsproblemer, kalder man også dysleksi for specifikke læse-skrivevanskeligheder. De specifikke årsager til dysleksi har vist sig at have rod i de neurologiske processer, der har betydning for afkodningen af ord. Det drejer sig om processer, hvorved lyd omsættes til bogstav og omvendt, de såkaldte fonologiske processer, og om processer, der er ansvarlige for at opbevare sprogets enkeltelementer, mens man bearbejder dem. Disse bearbejdningsprocesser kaldes af 7

8 visse psykologer for arbejdshukommelse, og de kan f.eks. være knyttet til fastholdelse af bogstaverne i et ord, mens man udleder mening af ordet, eller mens man skriver det ned. Mennesker med normal intelligens, men med svag arbejdshukommelse og usikre fonologiske funktioner er altså dyslektikere, og de må på grund af deres handicap lære at læse og skrive på andre måder end normallæsere. Studerende, som henvender sig til Rådgivnings- og støttecentret med læse- skriveproblemer, skal igennem et interview og en række tests for at afdække, om problemerne skyldes dysleksi og dermed kan berettige til et studiestøtteforløb. Resultaterne fra såvel interview som tests samles i en udredning. Udredningen er på den ene side det formelle grundlag for en bevilling af støtteformer, f.eks. IT-udstyr og støttetimer, og på den anden side et grundlag for at planlægge pædagogiske strategier. På baggrund af tre konstitutive principper har Rådgivnings- og støttecentret udviklet en studiestøtte tilpasset denne dyslektikere på videregående uddannelser. Det første princip er, at al undervisning er knyttet til studierelevante tekster enten læsepensum eller egne skriftlige arbejder. Erfaringen har nemlig vist, at der kun i meget ringe grad er en overførselsværdi fra teoretisk indlæring af regler og metoder til virkningsfuld, aktiv brug af disse regler i selvstændigt arbejde med skriftsproget. Det andet princip er, at al undervisning er individuel, idet de studerendes materiale, som bruges i undervisningen, naturligvis er individuelt. Men det skyldes også, at de studerendes problemer, til trods for en fælles neurologisk baggrund, er meget individuelle, fordi hver enkelt har kompenseret forskelligt og dermed også har udviklet forskellige sekundære symptomer. Det tredje princip er, at studiestøtten er et samarbejde, og at den studerende, herunder dennes hidtidige praksis, skal respekteres. Man må i begyndelsen spørge ind til den tidligere praksis og finde elementer, som kan danne udgangspunkt for den kommende studiestøtte. Den studerende, der går ind i et støtteforløb, skal acceptere, at det er et forpligtende forløb, som bygger på samarbejde og progression. Det betyder at der i forbindelse med studiestøtten i mange tilfælde også skal arbejdes med den studerendes motivation. F.eks. er det at være motiveret for at få hjælp til dispensationer og IThjælpemidler ikke det samme som at være parat til at ændre de vaner, som skal ændres, hvis man skal kunne udnytte de tilbudte støtteforanstaltninger optimalt. Motivationen for at ændre adfærd skal opbygges. Med formuleringen af de tre nævnte konstitutive principper i studiestøtten stilles der særlige krav til læsepædagogerne. I hvert enkelt tilfælde skal der udarbejdes individuelle forslag. Det er derfor uomgængeligt nødvendigt, at læsepædagogen har en akademisk baggrund, som gør vedkommende i stand til for hver studerende at skabe sig et overblik over typen af litteratur og typen af faglige krav. Kurser i dansk akademisk kommunikation for tosprogede studerende på Aarhus Universitet. Formål: Det overordnede mål er at understøtte og forstærke tosprogede studerendes studiekompetencer og studieidentitet, således at de bliver i stand til at deltage i undervisning og studiegrupper på lige 8

9 fod med andre studerende, og således at de opnår den læring og de eksamensresultater, som deres faglige evner berettiger til. Et væsentligt delmål er, at bevidstgøre de studerende om teknikker, der kan øge deres strategiske kompetencer i forbindelse med studiet. Undervisningsmetode: Undervisningen vil være centreret om studiegrupper; 2 studiegrupper a 4 personer per hold. Der vil være fokus på såvel funktionalitet som formalitet, dvs. såvel evnen til at tale og skrive korrekt som evnen til at få sit budskab igennem og forstå det modtagne budskab i overensstemmelse med afsenders intentioner. I det omfang de to fænomener kan skilles vil funktionaliteten dog komme før formaliteten. Det faglige stof leverer de studerende selv. Produktet besluttes i fællesskab mellem studerende og underviser. Underviserens rolle er observationer og analyser af bl.a. ordforråd, turtagning i gruppearbejdet, brug af strategiske kompetencer, mundtlig og skriftlig kompetence i forhold til det akademiske niveau. I diskussionen af situationerne inddrages relevante teoretiske overvejelser og specifikke øvelser udarbejdes. 9