TARZANBANEN PÅ DYBBØLSKOLEN ER SÅ UIMODSTÅELIG AT BØRNENE BARE MÅ UD AT RØRE SIG I FRIKVARTERERNE...S. 3

Transkript

1 2 FEBRUAR 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE TARZANBANEN PÅ DYBBØLSKOLEN ER SÅ UIMODSTÅELIG AT BØRNENE BARE MÅ UD AT RØRE SIG I FRIKVARTERERNE...S. 3 DET ER SJOVERE AT LAVE LEKTIER NÅR DE STORE ELEVER DRIVER LEKTIECAFÉ...S. 10

2 LEDER SKOLEN I HJERTET INDHOLD AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND Her får Tarzan og Jane sved på panden 3 Skolen lægger op til bevægelse 6 Elever driver lektiecafé 10 Rustent skolesystem kræver nytænkning 14 Assistenter får inklusionen til at lykkes 16 Lærernes undervisningstid 22 Den nødvendige kropsudfoldelse 24 Der er meget godt i de synspunkter Steen Hildebrandt og Kjeld Holm lægger frem i artiklen s. 14. Jeg er helt enig i at forholdet til skolen ikke må blive kontraktpolitik, og jeg kan heller ikke forsvare forældre der ikke tager ansvar for deres børn. Men jeg vil gerne tilføje noget til det billede de to skolekritikere giver. Sagen er at vi i debatten om skolen snakker om forældre som om de alle ved hvad skole er, og hvad man må forvente af dem. At de ved hvad forskningen siger om hvor vigtige de er, at børnene lærer mere hvis forældrene interesserer sig for deres skolegang, og at skolen har en svær opgave hvis der ikke er denne opbakning fra hjemmet. Det tror jeg bare ikke at vi har fået fortalt alle forældre. Vi skolens fagfolk, eksperter og organisationer har ikke gået den anerkendende vej til forældre og fortalt dem i en positiv ånd hvor vigtige de er, hvor meget de betyder og hvordan de kan bakke op om børnenes læring og udvikling i skolen. Den positive tilgang er at mødes om børnene, f.eks. over en dynamisk elevplan. Og ja, forældre skal opdrage, men jeg tror at mange af nutidens forældre er usikre på deres rolle. Hvilke rollemodeller var vores egne forældre? Hvordan bliver rollen overleveret til de unge der er forældre i dag? Vi skal ikke udnævne gode og dårlige forældre. Vi skal se de forældre vi har og anerkendende guide dem til at de bliver bevidste om deres kæmpe potentiale for at deres børn lærer, bliver uddannet, bliver dannet, forbliver nysgerrige, er sunde, får selvværd og selvtillid. Det er en balance at være forældre, men vi kan godt støtte hinanden så det ikke er så farligt når vi begår fejl. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro post@skole-foraeldre.dk Skolen kan ikke undværes, og dens rolle må ikke overses hverken når det gælder rammesætning, faglige kompetencer, sociale kompetencer eller bevarelse af nysgerrighed. Men en af skolens fornemste opgaver er at invitere forældrene ind, og det kan kun ske ved en anerkendende tilgang. Når det så lykkes, er der skabt et godt grundlag for at hele skolens projekt kan lykkes. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBØRN NR

3 Højt til vejrs. Mange børn kan lide udfordringen, mens nogle forældre synes det er lidt for vildt. Foto: Karin Riggelsen HER får TaRzaN Og JaNE SvED på panden AF BIRGIT SØES RASMUSSEN BøRNENE på DyBBøLSKOLEN I SøNDERBORg HaR fået EN TaRzaNBaNE at BOLTRE SIg på. SKOLEBESTyRELSEN HaR TagET INITIaTIv TIL BaNEN Og INDSamLET godt KR. fra SpONSORER Klokken ringer til frikvarter, og straks efter er der børn på Tarzanbanen. Mathias fra 0.a hopper som den første op på balancebommene, og han ligger i spidsen af feltet indtil han mister balancen og dumper ned. Gummistøvlerne er mudrede og glatte underneden af våd jord og gør balancegangen til en svær øvelse. En klassekammerat overtager føringen, og hu-hej hvor det går hen over flere balancebomme og en samling store sten inden børnene kommer til redskaber hvor de går i armgang, rutsjer ned og kravler op i højderne. Den knap 500 meter lange DEN DANSKE FOLKESKOLE MEGET ER INDRETTET på pigernes præmisser SKOLEBØRN NR

4 DATA FOR banen bane har to parallelle spor og udfordrer således til ædel kappestrid. Emilie og Line fra 5.c er også på banen denne grå og kolde vinterdag. De er bedste veninder og følges pænt ad, men andre dage udfordrer de hinanden til en dyst om hvem der kommer først rundt. Det er rigtig sjovt, mener Emilie som fortæller at hun går til håndbold i fritiden i en nærliggende hal. Holdet er begyndt at bruge Tarzanbanen til opvarmning. Og hvad mener 0. klasse om banen? Sjovt, sjovt, når de lige at råbe inden de løber videre til næste forhindring. Vi har ønsket en Tarzanbane som er så uimodståeligt et tilbud at børnene bare må ud at røre sig i frikvartererne, forklarer Jens J. Hansen, skolebestyrelsesmedlem og primus motor i projektet. Han er meget tilfreds med opbakningen. Eleverne op til klasses niveau bruger banen meget, hvorimod de større elever er sværere at aktivere fysisk. Masser af undersøgelser viser en snæver sammenhæng mellem fysisk udfoldelse og indlæring. Det er derfor vigtigt at skolens udendørsarealer er indrettet med legeredskaber der udfordrer og giver lyst til bevægelse. Den første del af Tarzanbanen er lavet så den er sjov for de mindste børn som kan lege Jorden er giftig. Balanceevnen bliver udfordret. Senere bliver banen mere fysisk krævende med redskaber til armgang. I indretningen har vi prioriteret at der er udfordringer for alle aldersgrupper, fortæller Jens J. Hansen om bestyrelsens overvejelser og krav til Tarzanbanen. Han peger desuden på at den danske folkeskole meget er indrettet på pigernes præmisser. Pigerne er generelt bedre end drengene til at sidde stille og modtage undervisning. Med Tarzanbanen har Dybbølskolen fået noget som appellerer til drengenes behov for fysisk udfoldelse. Jeg ser banen som en slags Hobbitunivers idet der er tale om en fortløbende historie hvor du stiger på et sted og fortsætter. Undervejs er der mange forskellige forhindringer. Du skal kunne balancere, holde koncentrationen, klare fysiske strabadser, og måske skal du også være hurtig. Børn skal udfordres. De skal ikke pakkes ind i vat af forældre som hele tiden går og fejer alle forhindringer væk på deres vej. Skolebestyrelsen har haft diskussioner med forældre som har ment at børnene kommer for højt op i et af redskaberne. Jeg mener at det er sundt for børnene med udfordringer der kræver overvejelser og mod fra børnenes side. De lærer at vurdere egne evner: Kan jeg? Tør jeg? mener Jens J. Hansen som selv har to børn på skolen. SagEN I EgEN HåND Banen har en total længde på 430 meter Den er udført som tosporet konkurrencebane Banen kan også gennemføres som Jorden er giftig -leg Den første del af banen er mere balancekrævende, mindre fysikkrævende Anden del af banen er mere fysisk krævende, med armgang mm. børn SKAL udfordres. DE SKAL IKKE pakkes IND I VAT AF FORÆLDRE En aktiv forældrekreds med skolebestyrelsen i spidsen er den primære forudsætning for at Dybbøl-Skolen har fået etableret Tarzanbanen. Kort før sommerferien var der indkaldt til fælles arbejdsdag, hvor ca. 25 bidrog med deres arbejdskraft. Der blev fældet træer og buske, gravet huller og lavet flis som forberedelse til byggeriet der fandt sted to uger omkring efterårsferien. Skolebestyrelsen har sammen med skolens ledelse stået for indsamlingen af de nødvendige midler til projektet. Tre store fonde har tilsammen bidraget med kr., mens resten af pengene er doneret af byens erhvervsliv, skolens forældre, bedsteforældre og børn. Det er Jens J. Hansens erfaring at det betaler sig at gå professionelt til værks når man søger fonde og erhvervsliv om penge. Skolebestyrelsen fik fremstillet et salgskatalog med luftfotos af legepladsområdet, og der var tegninger af banen og oplysninger til sponsorerne om prisen for den. Efterfølgende er navnene på bidragsyderne listet op på en flyer som blev omdelt ved den officielle indvielse af banen i november Der skal opstilles et info-skilt ved banen, og her bliver sponsorerne også nævnt. Fondene og erhvervslivet er glade for at have bidraget til et godt projekt. Ingen af dem har stillet krav om nogen form for modydelse, siger Jens J. Hansen. Hvor andre kunne mene at anlæggelsen af en Tarzanbane er en kommunal opgave, ser han det som en helt naturlig ting at tage sagen i egen hånd når den kommunale økonomi ikke giver mulighed for at efterkomme sådant et ønske. Ved at involvere sig aktivt på skolen, for eksempel ved at deltage i en arbejdslørdag, viser man samtidig sine børn at man støtter op om skolen. Det rituelle i handlingen har stor værdi, mener Jens J. Hansen. Tarzanbanen står åben for alle som har lyst til at bruge den. Meningen er at skolen sammen med lokalsamfundets foreninger og beboere lige fra dagpleje til ældrepleje skal have glæde af banen. Med tiden kommer den også til at indgå i idrætstimerne. 4 SKOLEBØRN NR

5 Banen er et forsøg på at skabe noget der er så uimodståeligt at børnene bare skal ud at røre sig og få frisk luft i lungerne i nogle skovlignende rammer. Banen tilgodeser drengenes behov, men der er også noget for Jane. Foto: Karin Riggelsen SKOLEBØRN NR

6 SKOLEN LæggER Op TIL BEvægELSE AF BIRGIT SØES RASMUSSEN SKåDE SKOLE I århus HaR vundet EN pris I SuND SKOLE NETvæRKET fordi DET ER LyKKEDES at forbedre KONDITIONEN mest HOS DE ELEvER SOm ER I DåRLIgST form Det er en rigtig fed legeplads, for der er rigtig meget man kan lave herude. Vi spiller for det meste fodbold, det er det sjoveste, men somme tider spiller vi også håndbold eller basket, fortæller Sarah og Jacob fra 5.b, inden de skynder sig ind på banen igen for at sparke til fodbolden sammen med klassekammeraterne i det lange 10-frikvarter. Solen skinner fra en skyfri himmel denne smukke januardag hvor der er et par frostgrader og vindstille. Der er et sandt mylder af børn som løber, hopper og klatrer ud og ind imellem hinanden. Et kor af ivrige og glade stemmer hvor spredte høje råb som Kom nu og Tag den skiller sig ud. Begge boldbaner, både den med asfaltbelægning og den mere primitive jordbane, er i brug til fodbold. Lidt derfra morer nogle store knægte sig med for sjov at puffe og skubbe hinanden ned ad nogle små røde betonagtige bakker der er blevet glatte af et tyndt lag rimfrost. En mindre dreng løber et par skridt op ad bakken og lader sig glide ned ad den igen. Det er sjovt, råber han til kammeraten der følger med på sidelinjen. Legepladsen eller næraktivitetsområdet som det hedder med et nyt ord fordi skolen gerne vil signalere at andre i lokalområdet også gerne må bruge det blev taget i brug i 2010 efter at være ført totalt up to date. Før var der en helt traditionel fodboldbane. Den var næsten altid mudret til og ikke meget bevendt. Et arkitektfirma med speciale inden for sports anlæg fik til opgave at skabe et kreativt legeområde der udfordrer børns sanser og kreativitet. Foruden boldbanerne er der bl.a. en Tarzanbane, en klatrevæg som SFO erne kan vælge som eftermiddagsaktivitet idet den kun må bruges med instruktør på, og mure til at spille bold op ad. Foruden den store nye legeplads er der flere mindre skolegårde med forskellige legestativer og redskaber. Skolens indendørs idrætsfaciliteter er ikke specielt gode, og derfor foregår idrætsundervisningen da også udendørs i det omfang vejret ellers tillader det. BLIvER for at LEgE Ifølge skoleleder Susanne Holst er de forbedrede legemuligheder en væsentlig medvirkende årsag til at det er lykkedes at blive bedst når det gælder om at forbedre elevernes kondition. Børnene vil ikke hjem herfra. Det sker ofte at nogle bliver hængende på legepladsen når de har fået fri fordi de har lyst til børnene VIL IKKE HJEM HERFRA. DET SKER OFTE AT NOGLE bliver HÆNGENDE på LEGEpLADSEN NåR DE HAR FåET FRI FORDI DE HAR LyST TIL AT blive OG LEGE LIDT MERE at blive og lege lidt mere. Det ser jeg som det allerbedste bevis på at vi er lykkedes med at få skabt et sundt og kreativt frirum, siger Susanne Holst. Hun peger på flere andre faktorer som medvirkende årsager til succesen. Herunder at SFO en er blevet certificeret idræts-sfo hvor børnene har en times bevægelse hver dag. Stort set alle børn i indskolingen benytter SFO en. Dertil kommer at indskolingen har faste Pulsen op -pauser indlagt i undervisningstimerne. Og endelig mener skolelederen også at det har haft en sundhedsfremmende effekt at skolen for tre år siden gik ind og forbød de store elever fra 8. og 9. klasse 6 SKOLEBØRN NR

7 Et arkitektfirma med speciale i sportsanlæg har tegnet Skåde Skoles nye kreative legeplads. Den appellerer til børnenes fantasi, for mange af legetingene kan bruges på flere forskellige måder. Foto: Claus Haagensen. SKOLEBØRN NR

8 at forlade skolens område i frikvartererne. Den 20-krone som mange har med hjemmefra til mad, valgte mange at bruge på tanken til chips og cola med svigtende energi til timer og skolearbejde til følge. Samtidig med forbuddet blev der indført visse forbedringer i skolens kantine så det blev muligt at købe en lækker salatbuffet med frit valg af mange slags grønt. Buffeten var fra start et sikkert hit hos de store, og Susanne Holst mener at alle er glade for at de store nu skal blive på skolen. Både elever, deres forældre og lærerne. Der er flere plusser for sundheden: både sundere frokost og bevægelse, sidstnævnte fordi de nu bruger pauserne til at løbe rundt og bevæge sig udenfor frem for at hænge ud på tanken. Især drengene er Legepladsen har noget for enhver smag. Er man ikke lige til fodbold, kan man klatre op og se det hele lidt fra oven. Foto: Claus Haagensen. DET ER børnenes TRIVSEL DER ER HELE IDéEN I DEN NyE MODEL Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil vp@vpconsult.dk Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav 8 SKOLEBØRN NR

9 stadig glade for at bevæge sig. Det ses tydeligt. Men overbygningspigerne er bestemt godt med, selv om de også kan lide bare at gå i flok og snakke med veninderne, siger skolelederen og tilføjer at mange af de unge går til sport i fritiden. Selv om Skåde Skole allerede er med i front hvad angår sundheden, er der planer om flere nye tiltag på området. Man vil således arbejde endnu mere hen imod en skole i bevægelse ved at lægge mere af undervisningen ud i det omgivende samfund. Biologitimer i en nærliggende fredskov, undervisning på byens museer osv. bedre KONDITION HOS DE SVAGESTE aktiv BESTyRELSE Rockwool Fonden søsatte i 2008 Sund Skole Nettet ud fra et ønske om at forbedre sundhedstilstanden primært blandt de overvægtige og inaktive børn På Skåde Skole er det gennemsnitlige kondital hos de 20 procent af eleverne i dårligst form steget fra 38 til 46. Ifølge professor Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet betyder stigningen i kondital at eleverne har halveret deres risiko for at få diabetes og hjertekarsygdomme senere i livet Skolebestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe der er ved at udarbejde en liste over emner som det kan være relevant at tage op til diskussion på forældremøder sådan at det sikres at forældrene i løbet af deres børns skoleforløb kommer rundt om vigtige sundhedspolitiske spørgsmål. Gruppen laver små oplæg der kan bruges på møderne. Det kan være om alkohol og fester, mobning osv. Vi har sundheden i højsædet hele vejen rundt. Grundholdningen er at trivsel og selvværd er en afgørende forudsætning for at være læringsparat, forklarer Werner Kaihøj som er formand for skolebestyrelsen. Han er meget glad for de nye tiltag på Skåde Skole: ny legeplads, mere bevægelse i indskolingen og forbud mod at forlade skolen initiativer som bestyrelsen har haft stor indflydelse på. Og så glæder han sig til at være med til at sætte næste skib i søen en ny indskolingsmodel med et tættere samarbejde mellem skole og SFO således at der i flere timer vil være både en pædagog og en lærer til stede samtidig. Ved at deltage i undervisningen får pædagogen viden om hvad børnene arbejder med, og hvis de er godt i gang med et eller andet, kan undervisningen somme tider fortsætte over i SFO en om eftermiddagen. Og ved at sparre med pædagogen kan læreren få større viden om klassens sociale liv. Det er børnenes trivsel der er hele idéen i den nye model. Bestyrelsen tror på at det vil styrke læringen rigtig meget, og vi håber at det også styrker fællesskabet, siger Werner Kaihøj. viden- Og ERfaRINgSSEmINaR 2012 Alle Skole og Forældres medlemsskoler inviteres til Viden- og Erfaringsseminar lørdag d. 17. marts 2012 på Kursuscenter Byggecentrum i Middelfart Om INKLuSION Og andre aktuelle TEmaER for SKOLEBESTyRELSEN Oplæg: Inklusion et fælles anliggende v/ Benedikte ask Skotte, formand for Skole og forældre. I oplægget stilles der skarpt på de værdier, vi som forældre giver vores børn med i skole og i daginstitution. Er vi forældre inkluderende? Er vi åbne, når vi møder vores børns kammerater? Andre forældre? Ser vi forældre de andres forskellighed som en styrke? Oplæg: Inklusion et fælles anliggende v/ Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. Inklusion bygger på et samarbejde mellem hjem, skole og elever. I oplægget gives der et teoretisk og praktisk bud på, hvordan inklusion kan udvikle bæredygtige fællesskaber. Der sættes et særligt fokus på forældrenes og skolebestyrelsens aktive rolle i etableringen af et miljø på skolen, hvor forskellighed ses som en styrke. Ændringer i programmet kan forekomme. DIaLOgSEmINaRER: markedsføring af engagerede forældre på skolen Skolebestyrelsens muligheder, synlighed af bl.a. skolebestyrelsens arbejde og kontaktforældrenes engagement og arbejde mv. IT i skolen og hvad så? Hvad er skolebestyrelsens opgaver i forbindelse med brugen af IT på skolen mv. Elevdemokrati i skolen Elevrådet og elevdemokratiet er med til at danne, uddanne og forme fremtidens borgere og forberede eleverne på at deltage i et demokratisk samfund. Når faglighed og trivsel går hånd i hånd Man kan ikke kun satse på en af delene. Hvordan kan skolebestyrelsen arbejde med både faglighed og trivsel. fravær - vendt lidt på hovedet Fravær på skolen - hvad skal skolebestyrelsen være opmærksom på. Hvem sidder på kassen? om principper og ressourcer Om skolens budget og hvilken betydning principperne har for budgetlægningen. En for alle alle for en Hvordan kan skolebestyrelsen arbejde med en inklusionspolitik? Hvad bruges tiden til på skolen? Hvordan kan skolebestyrelsen sætte sine ønsker til fx skole/hjem-samtaler højst på prioriteringslisten? Læs hele programmet på: og her kan du også tilmelde dig. SKOLEBØRN NR

10 ELEvER DRIvER LEKTIEcafé AF MONA ØSTERLUND BESTyRELSEN HaR ønsket EN LEKTIEcafé på vonsild SKOLE, men DER ER IKKE RåD TIL LæRERHJæLp. I STEDET ER STORE ELEvER Nu ansat TIL at HJæLpE DE mindre Og OgSå JævNaLDRENDE KammERaTER. EN gevinst BåDE for DEm DER HaR BRug for HJæLp, Og for DEm DER HJæLpER Stefanie fra 3.b sidder ved et af bordene i skolebiblioteket for at lave engelsklektier. Ud fra en ordliste og tegninger skal hun skrive om hvad hun kan og ikke kan. I can paint, læser hun og kigger op på Kristoffer ved siden af for at få at vide hvad det betyder. Hvad tror du, spørger han hende i stedet. Kristoffer går i 8. klasse og er ansat som lektiehjælper på Vonsild Skole ved Kolding. Dagens lektiecafé er lige åbnet, og blandt de elever der er kommet i dag for at få hjælp, er der rift om de tre hjælperes opmærksomhed. Da Stefanie lige tænker sig lidt om, ved hun godt hvad den engelske sætning betyder, og hun fortæller Kristoffer at hun er rigtig god til at male. Efter denne opgave skal hun skrive om noget hun ikke kan. Det er straks værre, for hun kan faktisk alt, forklarer hun Kristoffer, men kommer dog i tanker om en enkelt ting. Nu ved jeg det. Jeg kan ikke stå på waveboard. Hvordan staver man til det, spørger Stefanie sin hjælper. Kristoffer er i tvivl, så han henter sin computer hen til bordet og googler det engelske ord. Stefanie vil rigtig gerne have den store Denne dag er der ikke så mange elever i lektiecafeen, og derfor har Kristoffer rigtig god tid til at hjælpe Stefanie. Det passer pigen fra 3. klasse rigtig godt. Så kan der også blive tid til at fortælle og snakke lidt. 10 SKOLEBØRN NR

11 aktuelt dreng ved siden af sig hele tiden, men nu er der bud efter ham fra et andet bord i biblioteket. Her sidder Marc og Maja fra 6.b. Også de er i gang med deres engelsklektier denne eftermiddag. De arbejder med Robin Hood og skal skrive et brev fra lady Marion til Robin. Maja har svært ved engelsk, forklarer hun, og har derfor af sin lærer fået lov til at skrive sit brev på dansk og så bruge Google til at oversætte. Kristoffer læser den engelske oversættelse igennem. Jeg er altså ikke så vild med at man bruger Google Translate, men det ser ok ud det der. Hvad er det for en slags skat du skriver om? Det der man skal betale, forklarer Maja. Det var så ikke lige den betydning af ordet computerprogrammet havde oversat, og Kristoffer hjælper med at få det rettet. BEDRE END forældre Der er tilbud om hjælp i lektiecafeen ugens fire første dage. Elever fra 3. klasse og opad kan sætte sig i skolebiblioteket for at lave lektier med hjælp fra nogle af de ansatte lektiehjælpere. I alt har ni store elever på skift tjansen med at yde hjælp. Både Marc og Maja kommer ofte i lektiecafeen. Marc har mest brug for hjælp til engelsk og nogle gange dansk, Maja vil gerne have hjælp i stort set alle fag, siger hun. Begge er glade for ordningen. Det er rigtig fedt at det er elever der hjælper, og det er altså lidt sjovere at lave lektier her end derhjemme, synes Maja. Hvis mine forældre skal hjælpe mig med lektier, bliver det jo sent om aftenen i stedet for, og vi kan også lettere blive sure på hinanden, supplerer Marc. Selv da Linnea har lavet mange engelsklektier og er ved at være træt, formår Benedikte at få opgaverne delt i så små bidder at det er mere overskueligt for pigen at få det hele lavet. Både han og Maja fremhæver at lektiehjælperne her bedre kan huske stoffet end forældrene kan, og ofte har haft det samme bogsystem. Eleverne forklarer det måske lidt mere barnligt, og det gør det nemmere at forstå, siger Marc. Ikke alle lektiehjælpere er ældre end de to elever her, men det gør dem slet ikke noget at få hjælp af jævnaldrende. Det er kun sjovt, synes Marc. Maria går i deres parallelklasse, 6.a, og hun er ansat som hjælper. Hun søgte jobbet fordi hun godt kan lide at hjælpe og har ret nemt ved fagene. Udfordrende er det også når hun skal hjælpe sine jævnaldrende. Det kan jo godt være lidt svært hvis de i b-klassen er nået længere med noget end os. Men jeg prøver om jeg kan hjælpe, og ellers kan jeg jo spørge Kristoffer eller DET ER RIGTIG FEDT AT DET ER ELEVER DER HJÆLpER, OG DET ER ALTSå LIDT SJOVERE AT LAVE LEKTIER HER END DERHJEMME en af de andre, siger Maria som så også synes det er ret fint hvis hun allerede har snuset til noget stof inden de får det i klassen. vil være LæRER Stefanie og hendes klassekammerat Linnea har begge været i gang med lektierne i et godt stykke tid nu, og koncentrationen begynder at svigte. Linnea får hjælp af Benedikte fra 8. til at få skrevet de rigtige engelske ord ud for en stribe tegninger. Vi aftalte at du skulle lave halvdelen, Linnea, og nu mangler du kun ét ord for SKOLEBESTyRELSENS HåNDBOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. medlemspris: kr. 164, - Ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

12 at have nået det, lokker Benedikte, og stille og roligt lykkes det den store lektiehjælper at få Linnea til at lave hele opgaven fordi der hele tiden lige er ét ord mere hun godt kan. Sine pædagogiske evner kan Benedikte også få brug for sidenhen. Hun vil nemlig gerne være lærer, og derfor søgte hun job som lektiehjælper. Det er en god mulighed for at prøve det af, og det er altså rigtig sjovt. Jeg ved at børnene lærer noget, og jeg kan se at de godt kan lide at være her i lektiecafeen, siger hun. Kristoffer kan også godt lide følelsen af at hjælpe. Jeg var ikke selv så skarp i de mindre klasser, og derfor synes jeg det er fedt at I anledning af det danske EU-formandskab inviterer Skole og Forældre til den europæiske konference NEW LEaRNINg IN THE DIgITaL age Kosmopol konferencecenter, København, fredag d. 8. og lørdag d. 9. juni 2012 Kommuner, skoler og forældrene investerer store summer i IT i skolen og i hjemmet som et middel til at fremme børnenes læring. Men får vi nok ud af vores investering? Er det de rigtige ting, vi bruger pengene på? Kom og hør nogle eksperters bud på svar på disse og andre spørgsmål. Se gode eksempler på, hvordan IT kan bruges i undervisningen og i hjemmet. Og hør om erfaringerne i Danmark og det øvrige Europa. fredag: The Digital agenda and the School fra programmet: Undervisningsminister Christine Antorini Den forrygende pædagogiske IT-formidler fra England Tim Rylands E-twinning session med skoleklasser i Danmark og Cypern Workshops om computerspil i undervisningen, demonstration af IT-baseret undervisningsmateriale Lørdag: The Digital agenda and the parents fra programmet Ton Duif, formand for de europæiske skolelederes organisation ESHA Præsentation af Forældreintra Hvordan kan forældre støtte deres børns læring med IT? Workshops om mobiltelefonen som læremiddel og om børn på Internettet og om det digitale penalhus Konferencesproget er engelsk. Flere oplysninger og online tilmelding på 12 SKOLEBØRN NR

13 Efter den første tid som lektiehjælper har Kristoffer gjort sig den pædagogiske erfaring at det er godt at sætte sig ned så han er i øjenhøjde med den elev han skal hjælpe her er det Maja fra 6. Foto: Søren Holm. give noget nu til dem der har brug for hjælp til at lave lektierne, siger han, inden Stefanie igen har bud efter ham til engelskopgaverne. Hun skal skrive den rigtige betegnelse ud for en række billeder af huse af forskellig slags. De snakker om hvad cottage er, og hvilken tegning der mest ligner en hytte. Og diskuterer hvilken tegning der er en bungalow. Kristoffer tyer igen til Google og finder hurtigt et billede. Jeg sagde jo at det skulle stå ved det hus med fladt tag, triumferer Stefanie. De øvrige elever i lektiecafeen har pakket sammen og er listet af sted da de var færdige med dagens opgaver. Nu er kun Linnea og Stefanie tilbage. Da klokken nærmer sig 15 og dermed lukketid, pakker også de sammen og skal hjem. Stefanie kan bedre lide at lave lektier her end derhjemme. Hvad enten hun er hjemme hos mor eller far, er der nemlig mindre søskende der også kræver opmærksomhed og pasning. VI SLåR TO FLuER MED ét SMÆK NåR VI både KAN HJÆLpE ELEVER MED LEKTIERNE OG SAMTIDIG GIVE udfordringer TIL NOGLE AF DE DyGTIGE ELEVER BESTyRELSENS ønske Lektiecafeen er sat i søen i dette skoleår og fortsætter indtil sommerferien som et forsøg. Udgiften til cafeen er elevernes løn der falder i form af gavekort de frit kan bruge i byens butikker eller sælges til mor sådan som Kristoffer gør fordi han sparer sammen til en ny telefon. Det er skolebestyrelsen der har ønsket en lektiecafé som et tilbud til Vonsild Skoles elever fra 3. og opad, men der var ikke ressourcer til at sætte lærertimer af til en lektiecafé, og derfor fostrede skolebestyrelsen ideen om at lade elever agere hjælpere. Det er en løsning med flere gevinster, mener skolebestyrelsesformand Nicolai Skov. Nogle elever kan få hjælp, og andre kan prøve en form for undervisning og påtage sig et ansvar. Der er også meget trivsel i det, for det påvirker da de mindre elever positivt at de store gerne vil hjælpe dem, siger han. Dagligt møder mellem 5 og 10 af skolens godt 400 elever op til lektiecafeen. Nicolai Skov mener det er fint og en fordel at de store elever ikke er løbet over ende fra begyndelsen. Skoleleder Jens Bay var på forhånd skeptisk. Skolen her ligger i et område med ressourcestærke forældre der godt kan hjælpe børnene med lektier, og der må ikke komme færre end nu før jeg synes det er på kanten af hvad der er rimeligt i forhold til omkostningerne. Til gengæld må jeg jo erkende at det fungerer fantastisk for dem der er med, siger han. Der er dog skåret lidt ned for at spare penge så der nogle dage kun er to lektiehjælpere, og der er hakket et kvarter af åbningstiden. vis at DET ER vigtigt Skolens kontor ligger tæt på biblioteket, og skulle der opstå problemer for eleverne, er der derfor ikke langt til hjælp. Der har dog kun været et par enkelte episoder hvor en elev ikke kunne finde ud af reglerne i lektiecafeen. Kristoffer har meldt sig som koordinator for hjælperne, og han har kontakten til skolelederen. Ellers er ingen voksne blandet ind i forløbet. Til gengæld har Jens Bay investeret noget tid i det og har ansat de ni hjælpere efter ansøgninger og samtaler med dem. Jeg har gjort det for at vise eleverne at det har betydning hvad de gør, og at deres indsats er værdifuld, siger han. Ordningen fortsætter frem til sommerferien hvorefter bestyrelsen skal beslutte om der fortsat skal være en lektiecafé på Vonsild Skole. At ideen er god, er hverken bestyrelse eller skoleleder dog i tvivl om. Vi slår to fluer med ét smæk når vi både kan hjælpe elever med lektierne og samtidig give udfordringer til nogle af de dygtige elever, siger Jens Bay. aktuelt = Nøgleord om: Skolens budget NøgLEORD Om: SKOLENS BuDgET Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. Andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater og Årsberetning. For alle tre hæfter gælder: medlemspris pr. hæfte: kr. 53,- Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

14 RuSTENT SKOLESySTEm KRævER NyTæNKNINg AF JENS KISKER SamfuNDSuDvIKLINgEN HaR OvERHaLET SKOLESySTEmET, SOm I Dag IKKE ER INDRETTET TIL at SKaBE glæde Og LyST TIL LæRINg HOS alle BøRN. alt for mange forlader folkeskolen med EN BagagE fuld af NEDERLag Og manglende LyST TIL at fortsætte I uddannelsessystemet. udviklingen KaLDER på NyTæNKNINg fra alle INvOLvEREDE, mener KJELD HOLm Og STEEN HILDEBRaNDT unge uden for arbejdsmarkedet og uden lyst til nogensinde igen at stifte bekendtskab med skolesystemet er et markant tal. Ikke mindst i et samfund som burde have forudsætningerne for at indgyde disse børn håb og en grundlæggende glæde ved skolen og lysten til at søge videre i uddannelsessystemet. Biskop Kjeld Holm og professor i ledelse, Steen Hildebrandt, taler i samtalebogen Oprør fra hjertet om det skræmmende i den udvikling og om det ansvar der påhviler alle involverede for at skolerne ikke skal fremstå som et levn fra industrisamfundet både når det gælder de fysiske rammer, skoledagens indretning og hele tankegodset om læring. fokus på potentiale Dagens folkeskole skaber mange skoletrætte børn, og det er ifølge Kjeld Holm og Steen Hildebrandt ikke så mærkeligt når en skoledag stadig i høj grad består af stillesiddende boglig funderet undervisning til alle børn der oven i købet over én kam bedømmes af et stift karaktersystem baseret på tankegangen om at man kan karakterisere et menneske eller en skole med et tal. Samfundet har i kraft af de mange af dagens timer der bliver tilbragt i skolen, et kæmpe ansvar for at børn lærer at acceptere sig selv og andre og besidder et håb for fremtiden. I skolen skal børn lære at mærke hvad der er godt for dem. Der skal fokuseres på hvad de er gode til, og ikke kun de boglige færdigheder. Der skal bygges på potentialerne, og læringsprocessen skal knyttes til det eleven kan. Hvem siger at alle børn i hele landet skal lære at læse det samme, på samme tid, på samme måde, efter samme bog og bedømmelse? Det hører industrisamfundet til og ikke vidensamfundet. Der skal være mere plads til eksperimenter. Færdighederne skal nok komme, men først og fremmest skal børnene lære at blive mennesker med håb og mod på fremtiden, siger de samstemmende. RESpEKT på godt Og ONDT Kjeld Holm nævner selv en af sine egne folkeskoler der var indrettet i et gammelt tivoli, hvilket fungerede fint selvom lokalerne lå hulter til bulter. De udgjorde til gengæld et kreativt miljø der stimulerede fantasien, og den tankegang bør, ifølge Kjeld Holm, i højere grad tænkes ind i nutidens skolebyggerier eksempelvis med mere fokus på de åndelige værdier. Men forholdet mellem elever og lærer har også ændret sig, og i dag er respekten for læreren forsvundet, men i samme ombæring også respekten for viden og forskellighed. Respekten handler også om at give hin- DER SKAL bygges på poten- TIALERNE, OG L ÆRINGSpROcESSEN SKAL KNyTTES TIL DET ELEVEN KAN. HVEM SIGER AT ALLE børn I HELE LANDET SKAL LÆRE AT LÆSE DET SAMME, på SAMME TID, på SAMME MåDE, EFTER SAMME bog OG bedømmelse? anden plads, men det læres også uden for skolen. Forældrene har et stort ansvar for at lære børnene at have respekt for viden og for andre mennesker der ikke nødvendigvis ligner dem selv, siger Kjeld Holm, og han tilføjer at respekt også handler om ikke at afbryde hinanden lige såvel som det giver respekt og værdighed at kunne udtrykke sig på dansk og dermed opleve færre nederlag. Derfor mener han også at det var en fejl at afskaffe modersmålsundervisningen som styrker de tosprogede børns evne til at lære dansk. forsøgsskoler Og måske EN Ny LæRERuDDaNNELSE Steen Hildebrandt og Kjeld Holm mener begge at det kunne være interessant og ligefrem nødvendigt at eksperimentere 14 SKOLEBØRN NR

15 TILBuD aktuelt med nye skolebyggerier der tager højde for elever med mange forskellige forudsætninger og giver mulighed for at undervise på nye måder. De seneste års mange lovændringer på skoleområdet har ikke virket gennemtænkte, så hvorfor ikke prøve at give en række skoleledere nogle penge og frie hænder til at gøre hvad de vil, med det eneste krav at børnene skal kunne noget og have lyst til at lære mere når de går ud af niende klasse?, foreslår de to og understreger at det skal være den enkelte skole og skoleleders projekt. I forlængelse af dette tilføjer de at man også kan forestille sig en ny kaospilotlignende seminarieuddannelse der uddanner en ny type lærere som kan gribe undervisningen an på en måde der møder og inspirerer eleverne med nye metoder der gør det meningsfyldt og sjovt og fanger flere elevers opmærksomhed så det ender med færre skoletrætte børn. forældre må anerkende ansvar Udviklingen begynder dog allerede i hjemmet, og i dag spiller forældrene en langt mere aktiv rolle i samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Et samarbejde der dog, ifølge Kjeld Holm og Steen Hildebrandt, ofte har karakter af en slags kontrakttænkning à la på sygehusene med krav om at få en diagnose (undervisning) og med en insisteren på den ret. Forældrenes eget ansvar er krøbet i baggrunden. Mange lever selvfølgelig op til deres ansvar for at børnene er friske i skolen og har en ordentlig madpakke med, men hele kontraktterminologien er forkert idet mere grundlæggende relationer bør være baseret på kærlighed, mener Kjeld Holm, der selv har oplevet mange forældremøder hvor der ikke blev talt særlig meget om forældrenes eget ansvar. Der sker meget i skolen i dag og i udviklingen af forholdet mellem forældre og skole og en øget anerkendelse af hvor vigtigt det samarbejde er, men mange ressourcestærke forældre har ikke tid til at påtage sig dette ansvar, og der kan være brug for selvrefleksion hos disse forældre, tilføjer Steen Hildebrandt. OpgøR med SySTEmTæNKNINg Og TEST Steen Hildebrandt fortæller at der i virkeligheden ikke skal så meget til før forældrenes deltagelse mærkes på børnenes indlæring: Jeg læste om en undersøgelse der påviste, at hvis forældre bruger blot fem minutters opmærksomhed på deres børns skole om dagen, kan det aflæses i børnenes resultater i skolen. Ofte tror vi at vi kan lovgive os ud af alle problemer. Viser undersøgelserne at eleverne er dårlige til matematik, så får de lidt flere matematiktimer. Men vi kan ikke altid opnå resultaterne ad den vej, vi må også tale hjertets sprog og appellere til det fælles ansvar for at indrette os anderledes gøre op med systemtænkning og test der fokuserer på børnenes dårlige egenskaber. Det begynder allerede før skolen i daginstitutionerne, ligesom man måske bør se på forskningen omkring de mange intelligenser og lade det indgå i synet på barnet i skoleregi. I dag ses der i høj grad stadig på intellektet, mens der ses mindre på følelser og krop, siger Steen Hildebrandt. mob ning 1 Mobning: En kultur der skal brydes mobning: EN KuLTuR DER SKaL BRyDES Det er trivslen, forældre mere end noget er optaget af, når de skal forholde sig til deres børns liv i skolen. Det viser undersøgelser igen og igen. Forældrene er simpelthen optaget af, at deres børn har det godt så kommer læringen i anden række. Læringen er til gengæld det, lærerne er mest optaget af for dem er det ikke nogen trøst, at børnene har det godt, hvis de ikke lærer noget. Men forældre og lærere er fuldstændig på linje i ønsket om at slippe af med mobning. For mobning er en plage, som både ødelægger hverdagen for mange børn og undergraver læringen. Derfor er der god grund til at gå sammen mod mobningen og finde fælles løsninger. Hæftet er tænkt som redskab for den voksne, der gerne vil gøre noget for at forbedre trivslen på skolen. Det kan være læreren eller lærerne, det kan være skolelederen, det kan være forældre i og uden for skolebestyrelsen. Men det kan også være skolens nye nøglepersoner, trivselsambassadørerne, som er forældre der har påtaget sig at være igangsættere af aktiviteter, der fremmer følelsen af fællesskab, netværk mellem hjemmene og meget andet. OpRøR FRA HJERTET Holm og Hildebrandt om tro, håb og handling Af Lars Møller TuRbINE forlaget 2011, århus, 200 sider Vejl. pris 249 kr. OBS OBS OBS - spar 50% medlemspris: kr. 27,- Ikke-medlemspris: kr. 40,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

16 assistenter får INKLuSIONEN TIL at LyKKES AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN TRE pædagoger HJæLpER udsatte BøRN på EN SKOLE I NyBORg. BøRNENE motiveres I TImERNE Og får STøTTE TIL at LøSE KONfLIKTER I frikvartererne. målet ER INKLuSION Og at BEHOLDE alle BøRN I KLaSSEN Børn lærer mere og trives bedre i fællesskabet i klassen. Løsningen er ikke at skille dem ud. Sådan er holdningen på Danehofskolen i Nyborg der allerede arbejder ud fra de tanker om inklusion som et bredt flertal i Folketinget står bag. Der skal tungtvejende grunde til at tage et barn ud af en klasse. Vi har ansat inklusionsassistenter som er et vigtigt redskab og en måde at have alle børnene i klassen på. Børnene bliver set af dem, og de er en ekstra hånd til de børn, siger skoleleder Benny Stougaard-Nielsen. Siden november har pædagogerne fulgt udvalgte elever i indskolingen og på mellemtrinnet for at støtte dem i timer og frikvarterer noget af skoledagen. Vi fik lov at kigge med en tirsdag. Som så mange andre kommuner har Nyborg ændret strukturen og lukket skoler så 5.a blev dannet i august med børn fra fire forskellige klasser og to skoler. Her midt på formiddagen skal 5.a have matematik. Find jeres bog og materialemappe frem. Der er lige noget jeg skal forklare jer om brøker, siger matematiklærer Stepha- FøR LAVEDE JEG SLET IKKE NOGET. JEG TROR DET VAR FOR SVÆRT FOR MIG. DET ER blevet NEMMERE EFTER AT MALENE ER KOMMET nie Pico mens hun deler et print med opgaver ud til de 19 elever. Så forklarer hun hurtigt hvordan de kan forkorte og forlænge brøker. Lige inden for døren, i den ene side, sidder to drenge ved siden af hinanden og kigger op på tavlen. De plejer at være tre, men én er syg i dag. Med ansigtet vendt mod dem sidder Malene Dalnæs, pædagog, og en af skolens inklusionsassistenter. Hvis vi skal forkorte 7/21-dele, hvad gør vi så? Læreren gennemgår en stribe eksempler ved tavlen, spørger og får svar så eleverne bliver klar til at løse opgaverne. pædagogen motiverer Pædagogen siger stille til en af drengene: Kan du finde dit hæfte frem, så du er klar til at skrive? Det gør han. Hvad skal vi lave? spørger han da de andre er begyndt at løse brøkopgaver. Malene Dalnæs spørger til den første opgave. Skal du gange eller dividere? Den anden dreng sidder uroligt på stolen og vifter med sin bog, så siderne blafrer. Jeg kan skrive et 5-tal som en lommeregner, siger han og skriver et kantet tal. Ja, det kan du gøre når du har lavet det her. I har en halv time, drenge. Hvor mange kan I nå? spørger pædagogen. De begynder på de første opgaver. Jeg kan altså ikke det her. Hvad går op i begge tal, 3? siger den ene spørgende. Den anden dreng leder efter en blyant og finder en der ikke kan skrive. Malene spidser den og rækker den tilbage. Den næste halve time fortsætter hun med at tilskynde dem til at arbejde videre når de går i stå, svarer på deres spørgsmål og opmuntrer med et Du har rigtig godt styr på tabellerne, når de har løst et stykke. Tre af de andre drenge er færdige med 25 opgaver, mens de to her er nået til opgave 9, men det går støt fremad og drengene er stolte når de kan bladre over på næste side. Ja, jeg har alle mine rigtige, siger den ene dreng da de har kontrolleret resultaterne ud fra et retteark. Så snakker de om computerspil, om de næste dages fag og hvornår de har fri. De ler lidt og efter snakken opfordrer Malene: Nå, er I klar igen? Og det er de. Samtidig går matematiklæreren rundt og hjælper de andre børn. SuccES NåR DE KaN NOgET To tredjedel inde i 90 minutters-forløbet får hele klassen en kort pause. Pædagogen og de to drenge rejser sig også. Det er godt at hun er her. Jeg får lavet lidt mere. Før lavede jeg slet ikke noget. Jeg tror det var for svært for mig. Det er blevet nemmere efter at Malene er kommet. Nogle gange er hun også med nede i hulen, siger den ene. To af de andre fra klassen har det okay med at nogle får særlig hjælp. De har brug for det, så det er fint. Før sad de og snakkede meget højt og fik ikke lavet noget, så det er godt. Ja, det er godt. Før forstyrrede de meget. De laver meget mere nu, tilføjer en 16 SKOLEBØRN NR

17 Drengene er skrappe til hovedregning og kan sagtens løse opgaverne når de får hjælp til at koncentrere sig. Foto: Ole Friis. SKOLEBØRN NR

18 Det går hurtigt når Stephanie Pico gennemgår brøkregning på tavlen. Drengene kan få pædagogen til at repetere opgaverne og bliver hele tiden motiveret til at fortsætte. Foto: Ole Friis. INKLuSIONSASSISTENTERNE Inklusionsassistenterne er uddannede pædagoger, ansat til AKT (Adfærd, kontakt, trivsel) og tilknyttet specialundervisningscentret. De arbejder cirka på halv tid med inklusion. To arbejder i indskolingen på en by- og en landskole (afdelinger af Danehofskolen). En arbejder i 5. klasse på byskolen. De deltager i udvalgte timer og i frikvartererne. De betales af en særlig kommunal pulje fordi skolen ligger i et område med større behov end naboskolerne. Læs mere om inklusion i folkeskolen anden. Matematiklæreren sætter også pris på Malenes indsats. Det er rigtig rart at Malene er der i alle matematiktimerne og i frikvartererne. Jeg kan sagtens se forskel på at hun er hos dem hele tiden. De har behov for struktur og hjælp til at holde fokus så den faglige læring ikke går hen over hovederne på dem. De elever hun sidder ved, oplever noget succes. Der sker noget med deres selvopfattelse når de mærker at de kan noget. Så føler de også at de hører til. Og jeg skal ikke stresse rundt og nå hver enkelt, men nu kan jeg sagtens nå dem der er fagligt dygtige, siger Stephanie Pico. Efter pausen skal 5.a spille Jeopardy. Pigerne mod drengene. De kan vælge mellem Hovedregning, Gange, Geometri og Diverse i det spil som matematiklæreren har gjort klar på den interaktive tavle. Hun leder spillet, pædagogen holder sig i nærheden af drengene og skal tælle point, og en voksen mere et kommet ind i klassen. Det er dansklærer Bente Overgaard. Hun deler klasselærerfunktionen med matematiklæreren. Da klassen har behov for ekstra støtte, deltager de ugentligt i to af hinandens timer. To-lærertimerne og Malenes indsats har stensikkert en effekt. Det har givet meget mere overskud for os og til alle i klassen. Nogle kan kun arbejde med en voksen ved siden af og andre kan ikke klare at være herinde hvis de ikke får den støtte. De der har ekstra meget brug for hjælp, får det, siger Bente Overgaard. TID Og KONTINuITET Mens 5.a fortsætter videre til sløjd, uddyber Malene Dalnæs hvordan hun kan støtte børnene i gråzonen. Børn med særlige behov fordi de har særlige vilkår hjemme, som hun siger. Det har været en kanon time i dag. De to drenge er rykket langt og mest i matematik. Dansk og tekstopgaver er sværere for dem. Der er opstået noget positivt fordi de oplever at der er én der gider være med og møder dem positivt, vurderer pædagogen. Da hun begyndte i klassen i november, sad den ene dreng med hovedet nede på bordet hele tiden, og den anden gik tit fra klassen i protest og slog også ud efter hende. Når en dreng når til at kunne sige: Jeg ved at jeg vil slå når jeg bliver gal. Nu gør jeg det ikke mere, så lykkes det. Så har vi sat en udvikling i gang, og han har fået nogle strategier og kan blive i klassen, siger hun. Hun har snakket meget med dem, set 18 SKOLEBØRN NR

19 TILBuD dem spille computerspil og været med nede i hulen. Det tager tid, og de første par måneder gik det langsomt. Fra januar var det som om de opdagede at hun blev, og så accepterede de det. Nu kommer de og fortæller at de har lavet lektier og spørger hvad de skal lave til næste dag det er noget helt nyt. Kontinuiteten betyder meget, og hvis jeg ikke var der, ville de falde fra igen, mener Malene Dalnæs. I frikvartererne kan hun hjælpe hele drengegruppen med at løse konflikter. På den måde er der en forskel i forhold til hvad lærerne gør. Ikke at de er sure, men de har en stram, faglig dagsorden og trinmål de skal nå. Det er en stor udfordring. Jeg er med andre steder. Børnene ved at jeg ved hvad der foregår, og jeg kan gå ind i processen og arbejde for at de kommer ud af konflikter på en god måde. øver KONTaKT med andre BøRN Mens Malenes job er på 23 timer om ugen, arbejder kollegaen Tina Riis på fuld tid fordelt på SFO og med inklusion i indskolingen. De er enige om at man kan nå langt med børn hvis man anerkender dem. Tina er tilknyttet fire børn i 1. klasse og følger dem også i frikvartererne. En dreng og en pige har det socialt meget svært med andre. Så kan hun lære dem hvad de kan gøre. Pigen higer så meget efter det sociale at hun hopper på de andre fordi hun så gerne vil være med. Lige nu øver vi at hun skal spørge om hun må være med i en leg og spørge til reglerne så hun kan deltage på en god måde. I timerne fokuserer jeg på to drenge. Den ene har svært ved at koncentrere sig, lægger sig ned på bordet og siger lyde. Den anden har det svært fagligt. Vi laver High Five når han har løst en opgave. Det synes han er fedt. Før jeg kom, lavede han stort set ikke noget, siger Tina Riis. En tredje har saboteret undervisningen, har råbt og forladt klassen, har smidt med ting, og jeg har været meget ude med ham. Det er vigtigt at skabe en relation mellem ham og mig og at møde ham hvor han er. Det er gået godt, han er med i undervisningen nu. Han er en rigtig klog dreng og får flere opgaver end de andre fordi han har brug for større udfordringer. DER SKER NOGET MED DERES SELVOpFATTELSE NåR DE MÆRKER AT DE KAN NOGET. Så FøLER DE OGSå AT DE HøRER TIL Tina får stor respons fra lærerne. Deres undervisning ville ikke lykkes hvis ikke vi var der. De to drenge ville lave så meget larm og ballade og irritere de andre at ingen ville få noget ud af undervisningen. De ville løbe ud, slukke for computere, slukke lyset og kaste rundt med ting og forstyrre dem uden for klassen også. EKSTRa penge Personalet opfinder løsninger undervejs. Lærerne har været på kursus i inklusion, og det skal pædagogerne også. Nogle af dem kalder skolens praksis en besparelse. De har tidligere arbejdet på skoler hvor specialundervisningen fungerede anderledes, og de efterlyser en evaluering af arbejdet. Den skal laves til maj i samarbejde med BUPL, pædagogernes fagforening, oplyser skoleleder Benny Stougaard-Nielsen der siger at skolen har fået flere penge. Det er ikke en besparelse, for vi har fået ressourcer til de børn der skal inkluderes. Det nye er at vi ser på om der skal andre ting til end dem vi laver i AKT. Nyborg Kommune fordeler nu specialundervisningsmidlerne efter skolernes socioøkonomiske forhold, og vi får næsten en tredjedel af midlerne fordi vores distrikt er hårdt ramt. Dertil kommer løn til inklusionsassistenterne, siger han. Skolelederens grænser for inklusion går ved om børnene lærer nok. Vores opgave er at fortælle forældrene, at det har vi styr på. Vi gør det her af hensyn til børnene. Personalet kender det enkelte barn så godt at de kan vurdere om det kan blive i klassen, eller om det har behov for andre tilbud. Børn skal ikke udskilles. Måske har vi ti procent som det ikke lykkes for, men så har vi da prøvet, siger han. aktuelt ELEVPLANER I SKOLEN et nyt redskab i skole/hjem-samarbejdet Tekst af Søren Aksel Sørensen ELEvpLaNER I SKOLEN - ET NyT REDSKaB I SKOLE/ HJEm-SamaRBEJDET Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan, som skal udleveres til forældrene. I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med fokus på de problemstillinger, som ikke mindst skolens brugere, elever og forældre, vil bliver part i. Der vil blive gennemgået eksempler på elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens hverdag i et samarbejde mellem lærer, elev og forældre. Tilbud spar 45 % medlemspris pr. stk.: kr. 33,- Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 50,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

20 anmeldelse AF SOLVEIG GAARSMAND folkeskolens udfordringer Folkeskolens udfor - d ringer kan ifølge Niels Ege lund sammenfattes i 5 emner: Førskolen, Drengene, Klassernes størrelse, Lærernes kompetencer og Overgangen til ungdomsuddannelserne. Førskolens udfordring er veluddannet personale, gode normeringer, antallet af mænd blandt personalet og obligatorisk sprogscreening. Der er efter Niels Egelunds mening behov for nytænkning og reorganisering i samspil med folkeskolen. Det gælder ikke mindst den tidligere indsats over for udsatte børn, hvor der peges på, at mange problemer bør løses i børnehaven, hvis folkeskolen skal have et løft. Om drengene siger Niels Egelund, at de trives dårligere end pigerne. Fagligt scorer de lavere. Det er interessant, at drengenes selvvurdering af egne sociale kompetencer ligger betydeligt højere end deres læreres vurdering. Niels Egelund forsøger sig med en forklaring på drengenes dårligere tilpasning til folkeskolen. Han siger: Måske er det et helt selvstændigt problem, at det at passe sit skolearbejde ikke opleves som et maskulint træk hos drenge? Det er en ikke-dokumenterbar påstand. Man kan lige så godt påstå, at drengene arbejder fantastisk fokuseret, når de får lov at arbejde med emner, de er motiverede for. En anden faktor, der kan spille ind er, at drengene får hyppigere skæld ud end pigerne og har flere dage, hvor de ikke synes, de har det godt i institutionen. Det er et forhold, der starter allerede i børnehaven. Niels Egelund fremhæver forskellen på drenge og piger og mener, at undervisningen passer bedre til pigerne. Han siger: I skolen er der ikke mange aktiviteter og ikke meget undervisningsindhold, der er forbundet med positioner, hierarki, status og autonomi. Der er derimod mange aktiviteter og meget undervisningsindhold, der er relateret til samarbejde, tilknytning til andre, støtte til andre, støtte fra andre, tilpasning og konformitet. Lærerne har kvindelig dominans, og en del af de mandlige lærere har muligvis også relativt feminine idealer for, hvad et godt læringsmiljø er... Det er vel i hovedtræk drengenes problemer i skolen, som skolebestyrelsen må og skal tage fat i med det samme! Niels Egelund giver flere eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så også drengene bliver udfordret, bl.a. ved brug af IT. Klassestørrelse har været diskuteret meget i forbindelse med skolelukninger. Niels Egelund slår endnu engang fast, at gevinsten ved små klasser er minimal, og at der også er ulemper ved lave klassekvotienter. Afsnittet om lærernes kompetencer har fokus på læreruddannelsen. Spørgsmålet er, om læreruddannelsen bør ligge i universitetsregi. Der er behov for kompetencer til at undervisningsdifferentiere og lede en klasse. Vanligt kontroversielt siger Niels Egelund: Det er af stor betydning, at læreren er til stede i klassen, når lektionen starter, og har skrevet på tavlen, hvad der skal ske i lektionen. Eleverne kan så gå i gang med at finde bøger og hefter frem, og læreren skal ikke først til at dæmpe uro og konflikter og rydde op..frikvarterer har været betragtet som pausetid for lærerne. Det er de ikke, de er pausetid for eleverne og arbejdstid for lærerne. Der slås desuden til lyd for afskaffelse af modulordninger og indeordninger, mens undervisningsassistenter anbefales. Det sidste afsnit handler om overgangen til ungdomsuddannelserne. Det understreges, at elevens succes efter folkeskolen er relateret til lærernes kvalifikationer. Det er nødvendigt med lærere, der kan skabe en god relation til sine elever, undervisningsdifferentiere og skabe arbejdsro samt spotte, hvor der er særlig behov for støtte til valg af ungdomsuddannelse. Bogen er interessant, men trist, at en professor i 2012 ikke ser forældrene som en udfordring. Den mest markante sætning om dem er, at deres rolle har ændret sig over tid: fra forældre som passive iagttagere til krævende forbrugere af serviceydelser. Det er uacceptabelt, at forældre bliver beskrevet på en så negativ måde! Temmelig gammeldags og ikke et konstruktivt syn! Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og er en blanding af forskning, statistik og forfatterens synsninger. Den bør læses af alle medarbejdere på skolen, politikere og ikke mindst af forældre og skolebestyrelsesmedlemmer. En kæmpe inspiration til indsatsområder, som det længe har været nødvendigt at tage fat på. Folkeskolens udfordringer er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Den er på 114 sider og koster 99,95 kr. ISBN SKOLEBØRN NR