Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre"

Transkript

1 Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre er lærer i folkeskolen Læs denne pjece hvis du gerne vil gøre en aktiv indsats for at styrke forældresamarbejdet med nydanske forældre er nysgerrig efter at høre de nydanske forældres perspektiv har lyst til at få inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge og afholde dit næste forældremøde

2 Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre er til tider en udfordring for lærere i folkeskolen. Det er meldingen fra næsten syv ud af ti lærere. Men hvordan opleves det egentligt på den anden side af bordet?. Hvad siger de nydanske forældre selv om samarbejdet med skolen? Hvad forventer de? Og hvordan vil de gerne inddrages? I første del af pjecen kan du høre, hvad forældrene selv siger om samarbejdet, deres forventninger og udfordringer. Det skal give dig som lærer en mulighed for at tage forældrenes perspektiv og overveje, hvad du kan gøre for at styrke samarbejdet. I pjecens anden del kan du få inspiration til, hvordan samarbejdet konkret kan forbedres. Eksemplerne kommer fra Rugvængets Skole i Ballerup, som i 2011 har sat fokus på at styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre særligt omkring forældremøder. Lærerne lyttede til forældrenes oplevelser, og det gav dem lyst til at afprøve nye måder at tilrettelægge og afholde forældremøderne på. Læs om deres idéer og gode erfaringer lige fra invitation og planlægning til form og indhold. Vi håber, at forældrenes fortællinger og lærernes idéer vil give dig lyst til at overveje, hvad du kan gøre aktivt for at styrke samarbejdet med nydanske forældre. Tak til lektor Eva Silberschmidt Viala, lærere, forældre og ledelse på Rugvængets Skole. Navigent logo: 1 Består af navn og logo. Anvendes i farve, sort og negativ. I pjecen kan du læse Del 1: Hvad siger forældrene? Nydanske forældre fortæller om, hvordan de oplever skole-hjem samarbejde. Side 2 Del 2: Sådan kan man også gøre! Rugvængets Skoles forslag til hvordan man kan nytænke forældremøder. Side 6 Læs mere om projektet på sidste side 1Foretaget af Scharling Research for fagbladet Folkeskolen,

3 DEL 1 HVAD SIGER FORÆLDRENE? Hvad siger nydanske forældre om skole-hjem samarbejdet? Hvornår oplever de at være inddraget? Og hvad synes de, der skal til for at gøre samarbejdet endnu bedre? Hør her hvad en række nydanske forældre til børn på Rugvængets Skole siger. Kan du se forældrenes bidrag? Efter 2. klasse har min hustru og jeg rigtig svært ved at hjælpe vores børn med lektierne. Vi vil så gerne hjælpe dem, men vi kan ikke, fordi vi ikke er så gode til dansk. Vi gør alt, hvad vi kan! (Halil, tyrkisk far) Nydanske forældre gør alt, hvad de kan, og de er optaget af at støtte op om deres barns skolegang. Halil oplever fx, at han gør, alt hvad han kan. Ligesom de andre interviewede forældre er han optaget af at skabe en hverdag, der understøtter børnenes skolegang så godt som muligt - lige fra at få børnene op om morgenen til at sende dem til lektiecafé. Men det er ikke altid, lærerne ser, hvordan han bakker op i hverdagen. Har du tænkt over hvad forældrene skal gøre, før du genkender dem som engagerede og ansvarlige forældre? Læreren lægger måske mærke til, om de nydanske forældrene kommer til forældremøderne, deltager i klassens sociale liv, bager kage til klassens time eller hjælper med lektierne. Men de nydanske forældre bidrager ofte til skole-hjem samarbejdet på andre måder. De er engagerede i deres børns skoledag og stiller spørgsmål, når deres børn kommer hjem fra skole. De taler pænt og positivt om skolen og lærerne hjemme osv. Interviewene viser, at nydanske forældre støtter op om skolen derhjemme. Men det er ofte usynligt for læreren. Man kan godt være en engageret forælder, selvom man ikke kommer til forældremøder eller ikke deltager i skolens sociale liv. Hvem er blevet interviewet? Navigent og lektor på DPU, Århus Universitet, Eva Silberschmidt Viala, har interviewet 17 nydanske forældre til børn på Rugvængets Skole og observeret en række skolehjem samtaler. Forældrenes navne er opdigtede. 2

4 De ambitiøse forældre Jeg har altid været meget optaget af at hjælpe mine børn med skolearbejdet. Men det undrer mig, at de ikke får flere lektier for, for så bliver det svært at hjælpe dem. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de ikke har flere lektier for! (Marko, serbisk far) Nydanske forældre har ambitioner på deres børns vegne. De er klar over, at det er nødvendigt, at deres børn klarer sig godt i skolen for at blive velintegrerede og opnå succes. Og ligesom Marko er de bange for, at deres børn ikke lærer nok. Men flere oplever, at læreren ikke tager deres bekymring seriøst. De føler sig oversete, og det kan føre til sammenstød med lærerne, fordi forældrene på samme tid - paradoksalt nok føler sig holdt ansvarlige for deres børns manglende indlæring. Flere forældre fortæller, at de godt kan forstå lærernes fokus på børnenes trivsel og det sociale liv i klassen, men de er overrasket over, at det kan fylde så meget til forældremøderne og til skole-hjem samtalerne: Jeg synes ikke, det danske skolesystem er så forskelligt fra dét, jeg selv har oplevet som barn. Og jeg har jo også selv været skolelærer i Iran, så jeg synes faktisk, det ligner hinanden. Men det er klart, at vi har haft lidt mere fokus på det faglige og ikke så meget på børns sociale kompetencer. (Idja, iransk mor) Lærerne og de nydanske forældre har derfor ofte forskellige forventninger til, hvad der kan tales om og hvad skole-hjem samarbejdet skal handle om. Rahim er fx frustreret over, at forældremøderne ikke altid er faglige nok. Det er han ikke ene om. Mange af de nydanske forældre mister derfor interessen for forældremøderne, når de ikke kan se, at fagligheden er i højsædet. Han siger: Jeg plejer at komme til forældremøderne, men jeg går igen, hvis jeg ikke synes, der bliver talt om noget relevant. Og det sker altså ret tit. Der var engang, hvor vi hele tiden skulle snakke om madpakker. Lærerne brugte rigtig meget tid på at fortælle, hvad de synes, man skal putte i. Det er da vigtigt, men jeg synes, det faglige er vigtigere. (Rahim, afghansk far) Har du tænkt over hvordan du tager imod forældrenes bekymring om barnets faglige niveau? Forældrene oplever, at læreren helst vil diskutere barnets eller klassens trivsel sammen med dem. Omvendt må forældrene helst ikke stille skolefaglige spørgsmål og fx sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange lektier børnene skal have for. Det er ikke til diskussion, oplever de nydanske forældre. Og det giver frustrationer. 3

5 Er der tid til vores mening? De nydanske forældre kan opleve, at dialogen mellem dem og lærerne halter. De har svært ved at gennemskue, hvornår der er tid til en ordentlig dialog, hvor de kan komme til orde. Nogle gange føler jeg, at lærerne ikke tænker på mig som en forælder, men som en indvandrer. Det er som om, de har en masse fordomme om os, og det synes jeg er forkert. Det kan være svært for danske forældre at samarbejde med skolen, men tit er det dobbelt så svært for os. Det er svært at fortælle, hvordan vi har det, og forklare hvordan vi tænker om tingene. Og der er ikke tid til at snakke om det. Hvornår skulle det være? (Safia, albansk mor) Har du tænkt over om det er tydeligt, hvornår der er plads til forældrene i dine samtaler? Safia oplever, at samarbejdet med skolen mest består i, at skolen informerer om hendes barns skolegang. Men hun føler sig ikke inddraget. Der er ikke tid til at høre, hvordan hun tænker om tingene. Og det er ikke dialog. Typisk for de observerede skole-hjem samtaler er, at samtalen bevæger sig på et informativt niveau. Der gives mindre plads til dialog og debat. Og det efterspørges af forældrene. Har du tænkt over hvordan du kan inddrage forældrene mere på fx forældremødet eller i skolehjem samtalerne? 4

6 At tale godt dansk er nøglen til succes Sproget er ofte en af de største barrierer for nydanske forældre i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Taler man ikke dansk, opstår der tit misforståelser. Jeg har svært ved sproget. Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det er at tale og forstå dansk. Jeg mener ikke bare sproget men alt det andet, der følger med, når man lærer et sprog. Altså den måde danskerne tænker på, mener jeg. (Maya, bosnisk mor) Maya oplever, at dét at kunne tale dansk ikke kun er afgørende for at kommunikere med lærerne, men også for at forstå hvordan danskerne tænker. Og det er nødvendigt for at kunne opføre sig som en dansk forælder. Jeg har udviklet mig som forælder. Jeg har lært en masse ting. Men man er jo også nødt til at udvikle sig, når man kommer til et nyt land, fortsætter hun. Ligesom Maya giver mange forældre udtryk for, at de godt er klar over, at de er nødt til at tilpasse sig de danske normer og værdier. Nogen oplever det som en lærerig proces. Andre forsøger at finde en balance mellem normer og værdier i skolen og hjemmet. Den balance kan for mange være svær at finde, for hvor meget skal man gå på kompromis for at passe ind? Fælles for forældrene er dog, at de opfatter dét at mestre dansk og få succes i skolen som adgangsbilletten til uddannelse, social fremgang og succes i livet. Har du tænkt over hvad du kan gå på kompromis med for at få det bedste ud af forældrenes kulturelle mangfoldighed? Og her er de vist på linje med de fleste lærere. De vil det bedste for børnene. Vil du arbejde videre med emnet? Læs fx Værdsættende forældredialog om hvordan du kan få en anerkendende dialog med nydanske forældre. Kan downloades gratis på Eller bestil hæfterne Værktøjskasser til skole-hjem samarbejde på 5

7 DEL 2 SÅDAN KAN MAN OGSÅ GØRE Lærerne på Rugvængets Skole hørte forældrenes fortællinger om skole-hjem samarbejde. På baggrund af dette besluttede lærere og ledelse at gå nye veje i deres skole-hjem samarbejde og blandt andet arbejde med måderne at afholde og tilrettelægge forældremøder på. Læs her om deres overvejelser, hvad de gjorde anderledes og hvordan det gik. Det kan måske få jer til at overveje, hvad I kan gøre aktivt for at styrke samarbejdet med nydanske forældre. Hvornår skal vi holde forældremødet? Min mand arbejder jo næsten hver aften, og så kan jeg jo heller ikke så godt komme til forældremøderne. De ligger jo altid om aftenen. Så det er rigtig svært at nå det hele. Men jeg gør det, så godt jeg kan. (Tamira, tyrkisk mor) Overvej... om ændringer af forældremødets tidspunkt, sted eller indhold kan få flere forældre til at komme. Hvad kan skabe en god ramme om mødet næste gang? Spørg evt. forældre, der sjældent kommer, hvad der kan gøres. Lærerne på Rugvængets Skole ville gerne sikre, at forældrene kom til møderne. Derfor afprøvede de nogle anderledes mødeformer med stor succes som fx morgenmøder og møder, hvor børn var velkomne. Eksempel: Morgenmøder, mad og legerum Jeg valgte at holde det sidste forældremøde i mere sociale rammer, for at se om der kom flere. Jeg havde bedt forældrene tage alle deres børn med, og vi havde lavet et lille legerum til dem. Derudover havde jeg bedt alle forældrene om at tage en ret med. Alle var positive, og det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi både talte om det sociale men også det faglige. Min kollega er begyndt at holde forældremøderne om morgenen. (Ole, lærer) Om Rugvængets Skole Rugvængets Skole er en folkeskole i Ballerup med 481 elever. 50 % af eleverne i klasse er nydanske primært med albansk, serbisk, tyrkisk og kurdisk oprindelse. Skolen har gennem de sidste år haft fokus på mangfoldighed på grund af en ny elevsammensætning i de mindre klasser. I august 2011 prøvede skolen at afholde forældremøder på en anderledes måde. 6

8 Eksempel: Ejerskab til forældremødet Til et af møderne havde vi en tyrkisk mor, som normalt aldrig siger noget. Hun tilbød pludselig at lave mad til næste gang. Jeg tror, det var fordi, hendes børn var med til mødet. De fik hende til at føle sig bedre tilpas. Det endte endda med, at hun kom med hele syv super lækre tyrkiske retter. Jeg blev meget overrasket! (Jonas, lærer) Hvordan inviterer vi forældrene? Vi vil gerne komme til forældremøderne for at høre, hvordan vores børn klarer sig med lektierne, og hvordan de leger med de andre børn. Men vi har svært ved at læse, hvad lærerne skriver, når de sender meddelelser hjem, og intranettet er for svært. Derfor er der nogle forældremøder, vi ikke er kommet til. (Hasan, tyrkisk far) Lærerne overvejede, hvordan de kunne invitere forældrene på en anden måde til forældremøderne fx ved at ringe rundt eller opfordre forældrene til at skrive punkter til dagsordnen. Eksempel: Kontaktforældre ringede rundt Efter at fristen for tilmelding til forældremødet var udløbet, fik vi kontaktforældrene til at ringe rundt til de forældre, som ikke havde tilmeldt sig. Det resulterede i næsten 100 % fremmøde. Dernæst havde vi også besluttet, at eleverne skulle være til stede og deltage i planlægning af deres sidste skoledag. Mødet forløb fint, og forældrene udtrykte også stor tilfredshed. (Torben, lærer) Eksempel: Forældrene skriver punkter til dagsordnen Overvej... Hvordan invitationen kan få flere forældre til at komme. Hvordan inviterer man bedst forældrene? Spørg evt. forældrene, hvad der giver dem mest lyst til at komme. På de kommende skole-hjem samtaler vil vi inddrage forældrene mere. Vi vil opfordre dem til at skrive to punkter ned, som de gerne vil tale med os om. Så er vi sikre på, at vi får talt om det, der ligger dem på sinde fx omkring det faglige. (Lene, lærer) 7

9 Hvordan får vi nydanske forældre til at føle sig velkomne? Noget af det sværeste, det er altså at komme til forældremøderne, synes jeg. Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal sætte mig i klassen. Man kommer ind, og der er masser af stole, men det er som om, at forældrene sætter sig i bestemte grupper. Og lærerne smiler bare. Dem fra Pakistan sidder sammen. Og dem fra Marokko sidder sammen. Men jeg ved ikke, hvor jeg hører til. Hvor skal jeg så sætte mig? (Maryam, pakistansk mor) Der er mange måder at få forældrene til at føle sig velkomne og godt tilpas på til møderne. Lærerne fortæller her om, hvordan de har prøvet at skabe en god stemning, lave mad og bordkort. Eksempel: Sangleg og mødet i midten gav god stemning Alle forældre var med på at lege en sangleg med navne på rigtig pædagogmáner med klap på lår, generthed og grin. Herefter fordelte forældrene sig ved gruppeborde og blev sat i sving med at tale sammen ud fra spørgsmålet vores forventninger til vores børns børnehaveklasseår. Vi brugte metoden mødet i midten : Alle rundt om bordet skulle nedskrive deres forventninger. Dernæst skulle de fortælle om deres forventninger til bordets medlemmer og i fællesskab prioritere tre forventninger som særligt vigtige. Til sidst fremlagde de dem for alle forældre i klassen. Det gav Overvej... inden mødet, om der er noget, der kan få forældrene til at føle sig mere velkomne. Spørg evt. forældre, I oplever som tilbagetrukne, hvad der kan få dem til at føle sig velkomne. en fed stemning, god energi og var fællesskabsopbyggende så det batter! Og det er jo sådan, det gerne skal være ved forældrenes første forældremøde på skolen. (Annedorte, lærer) Eksempel: Børnene lavede bordkort Vi fik eleverne til at lave bordkort til deres forældre i nogle fine farver, som vi derefter placerede i lokalet helt tilfældigt. Vi startede mødet med at få forældrene til at være aktive ved at lege en social leg som opvarmning. Derefter satte de sig ned, hvor eleverne tidligere på dagen havde placeret deres bordkort. Vi sørgede for at gå fra gruppe til gruppe for at få talt med så mange som muligt. Der var en god stemning til mødet, og jeg tror, at alle forældrene gik hjem med en god oplevelse. (Sofie, lærer) 8

10 Hvad skal vi lave på mødet? Jeg synes, det er vigtigt, at børnene har det godt sammen, men jeg kan altså ikke forstå, hvorfor det skal gå ud over det faglige? Det er derfor, at mange lader deres børn gå i privatskole, tror jeg. Det handler ikke om kultur. De gør det, fordi de er bange for, at deres børn ikke lærer nok. Det er vigtigt at tale om. (Korshid, iransk mor) Min datter har problemer med matematik. Men hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke, hvordan jeg kan støtte og hjælpe hende, så hun bliver bedre. Hvorfor fortæller lærerne os ikke, hvad vi skal gøre derhjemme? Jeg vil rigtig gerne vide det, så jeg kan hjælpe hende. (Avin, kurdisk mor) Lærerne tænkte over, hvordan de kunne imødekomme de nydanske forældres bekymringer og spørgsmål på forældremødet. Derfor prøvede lærerne fx at inddrage forældrene mere og vise dem de ting, børnene arbejder med i klassen så de bedre kunne hjælpe derhjemme. Eksempel: Jeg slap kontrollen Overvej... hvordan mødets form og indhold kan få flere forældre til at komme. Hvordan kan forældremødet afholdes, så forældrene oplever mødet som relevant? Spørg evt. forældrene indledningsvis om der er nogle emner med særlig interesse. Jeg startede forældremødet med at sige, at det var dumt, at jeg stod hvert år og bare talte og talte. Og at vi denne gang ville prøve noget nyt. Forældrene syntes, det var spændende og udfordrende nu skulle de være med til at bestemme mødets forløb. Men dét med at slippe kontrollen var svært for mig i starten, for jeg var nervøs for, hvordan det ville blive taget imod. Det er jo en ny måde både for mig og forældrene. Jeg er dog meget glad for, at jeg prøvede det skabte en helt ny positiv energi på mødet. (Jonas, lærer) Eksempel: Forældrene prøvede at være elever Et godt forældremøde er, når forældrene afprøver nogle af de ting, vi arbejder med i klassen. Vi prøvede derfor at få forældrene til selv at være aktive fx hoppe i Hoppe-tabeller, besvare quiz, bytte navneord og deltage i forskellige matematikværksteder. Det virkede rigtig godt og gav forældrene indsigt i, hvad deres børn faktisk laver i skolen. Så kan de også bedre hjælpe dem med lektierne derhjemme. (Majken, lærer) 9

11 Hvordan skaber vi dialog på forældremødet? Jeg synes, det er rart at komme til skole-hjem samtalen. Det er rart at høre noget om mit barn. Men jeg ved ikke, hvornår jeg må sige noget, og så er samtalen pludselig slut. Jeg ved, lærerne har travlt, men hvor ville det være dejligt, hvis der nogle gange var lidt bedre tid til at snakke sammen. (Donart, albansk far) Lærerne ville gerne give mere taletid til forældrene på forældremøderne. Fx prøvede en lærer at lade forældrene tale sammen ud fra debatkort på et forældremøde. Eksempel: Debatkort Jeg forsøgte at kombinere det faglige med et socialt møde. Efter den faglige snak opdelte jeg forældrene i mindre grupper, hvor de sammen skulle diskutere sengetider, lommepenge, etiske spilleregler mv. Jeg havde lavet en slags debatkort, som skulle holde samtalen i gang, men efter de første par kort, fortsatte mange af grupperne uden. Jeg gik fra gruppe til gruppe for at få fornemmelsen af, hvilke emner forældrene fandt vigtige samt give dem mulighed for at spørge mig. En stor del af forældrene fortalte mig bagefter, at det havde været dejligt at dele deres tanker og foreslog, og at vi skulle genoptage snakken til næste forældremøde. (Ole, lærer) Overvej... om mødets form kan begrænse nogle af forældrene i at komme til orde. Hvad kan skabe en levende dialog også mellem forældrene? 10

12 Om pjecen Denne pjece er lavet på baggrund af projektet Hvad siger forældrene?, som er støttet af Social- og Integrationsministeriet. Projektets formål er at undersøge, hvordan nydanske forældre oplever skole-hjem samarbejdet. Lærere og ledelse på Rugvænget Skole har på workshops og lærermøder tænkt over forældrenes fortællinger og har fundet nye måder at afholde forældremøder på. Bag disse workshops og interview med forældrene står konsulenthuset Navigent i samarbejde med lektor Eva Silberschmidt Viala, DPU, Århus Universitet. Navigent tilbyder kurser og workshops i forældreinddragelse. Pjecen er udarbejdet af Navigent i 2011 og kan downloades på Det er skolen og lærerne, der har ansvaret og skal være de professionelle i forhold til at få samarbejdet til at fungere bedre. I samarbejdet med danske forældre kan der være mange misforståelser i kommunikationen mellem skole og hjem. I samarbejdet med nydanske forældre er antallet af misforståelser endnu større. Er det hele gået i hårdknude, må der gøres noget nyt og i det hele taget er det helt essentielt, at man som lærer og skole gør sig klart, at forældrene er en ressource, der kan hjælpe til at gøre hverdagen i skolen bedre og være med til at børnene lærer mere både fagligt, personligt og socialt. (Jesper Wurtzen, skoleleder på Rugvængets Skole).

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 77 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 86% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013 Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen

Læs mere

Udfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.

Udfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/

Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/ Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/ Pædagogisk weekend løfter stemningen trods reformen Kan man tage på pædagogisk weekend midt i et

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere