Populærmusik i gymnasiet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Populærmusik i gymnasiet"

Transkript

1 Populærmusik i gymnasiet Jesper Thøis Madsen, cand.mag., ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Indledning I gymnasiet er der obligatorisk musikundervisning i 1. g og det er muligt at vælge musik på højt niveau i 2. og 3.g med fem ugentlige timer. Undervisningen på højt niveau består af tre hovedområder; nemlig musikteori, musikkundskab og musikudøvelse, som kan være integreret i større eller mindre omfang. I det følgende præsenteres udkast til en undersøgelse, hvor fokus er på populærmusikken i musikkundskaben. Populærmusik omfatter genrer som pop, rock og soul m.m. og er et relativt nyt område inden for musikvidenskaben og dermed også et nyt område inden for det mere boglige område i gymnasiets musikundervisning. Populærmusikken repræsenterer en helt anden historisk udvikling end den klassiske musik og er dermed også meget anderledes i sin udformning og har haft - og har stadigvæk - en anden status i samfundet. Dette har samtidig betydet, at indførelse af populærmusik i gymnasiets undervisning har været forbundet med særlige pædagogiske og faglige problemer. Disse problemer har jeg sat mig for at undersøge på et mere overordnet plan og jeg vil samtidig undersøge eksempler på, hvorledes dette manifesterer sig hos den enkelte lærer og elev i forbindelse med undervisningen på højt niveau i musik i gymnasiet. Højt niveau er valgt, da problemerne står mere skarpt her og derfor er nemmere at undersøge. Et eksempel på den mere generelle diskussion ses hos fagkonsulenten for musik - Finn Gravesen - under afsnitsoverskriften "Paradigmeskiftet" i fagbladet Gymnasie Musik, hvor han skriver, at der er taget nyt repertoire under ploven, men at teoridannelserne ikke har kunnet følge med. De alternative stilarter er blevet udsat for samme behandling som den klassiske musik med fejltagelser og bekræftelsen af fordomme til følge (Gravesen 1999a). En diskussion på grundlag af dette kan ses i Gymnasie Musik fra februar 2000, hvor to musikstuderende kritiserer to nye bogudgivelser til musikundervisningen i gymnasiet for stadigvæk at være præget af det gamle "paradigme" (Christensen og Lond 2000). At det har været svært for gymnasielærerne i musik at bruge populærmusikken ses f.eks. af to anmeldelser i Gymnasie Musik fra 1995 af et kursus for musiklærere om analyse af nyere populærmusik. Begge anmeldere kommer ind på, at det er svært at analysere populærmusik og den ene lærer skriver, at det under kurset viste sig, at musiklærerne har svært ved at løsrive sig fra de klassiske, traditionelle analysemetoder, hvor fokus især ligger på bestemte parametre i musikken og at spørgsmålet er, "om vi er i stand til at lave analyse af en musik, som vi står midt i" (Dyrby 1995). Meget sigende for situationen er det, at der i evalueringscenterets rapport fra 1999 om de musikvidenskabelige uddannelser konkluderes, at "De studerende må sikres kendskab til den nyeste udvikling inden for musikvidenskab"(1999:67), samt at formidlingsaspektet skal styrkes i bred forstand (1999:84). 73

2 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark I USA er der både konservative retninger, som mener, at skolen skal være med til at danne et værn mod populærmusikken og retninger, som mener, at skolens 'pensum' er ved at blive indhentet af mediernes 'pensum' og at undervisere må indrette sig på dette (Sound Identities 1999:2-3). På ene side har vi retninger inden for musikpædagogikken, som mener, at man intet vinder ved at tage udgangspunkt i populærmusik (f.eks. Litschauer 1998:81), mens andre mener, at man netop bør tage udgangspunkt i populærmusikken (f.eks. Ruud 1996:46). Under alle omstændigheder står billederne, musikken og kroppen i centrum i fritidskulturerne i dag (Drotner 1996:34). Samtidig er kløften mellem unges hverdagskulturelt formidlede mentalitet og på den anden side pædagogernes dannelsesintentioner større end nogensinde (Ziehe 1998:78). Derfor vil en undersøgelse af, hvordan populærmusikken behandles i gymnasiets musikundervisning i dag, ikke kun være en undersøgelse af rent faginterne problemstillinger, men også en undersøgelse af, hvordan et emne, som berører elevernes hverdagskultur behandles i gymnasiet og dermed også en være en indikator på, hvordan mødet imellem elevernes hverdagskultur og undervisningen forløber i gymnasiet. Disse forskellige perspektiver på undervisningen kan alle samles under nogle af didaktikkens grundspørgsmål, nemlig; Hvad skal der undervises i, hvordan og hvorfor? Det vil være undersøgelsens antagelse, at de forskellige perspektiver medfører, at disse grundspørgsmål kan besvares på forskellige måder og at enhver undervisning kan ses som et resultat af en forhandling imellem forskellige positioner. Undersøgelsen vil derfor fokusere på positioner, som eksisterer inden for faget og følge dem fra et overordnet niveau til mødet med eleverne. Det første niveau er en undersøgelse af mere overordnede forhold og problemer af mere generel art vedrørende undervisning i populærmusik i gymnasiet. Det andet niveau er en undersøgelse af, hvordan disse forhold ses hos den enkelte lærer og undervisningen, mens det tredje niveau er, hvordan denne undervisning manifesterer sig hos eleven. Det vil være undersøgelsens antagelse, at det er muligt at sammenkæde disse forskellige niveauer. Dermed er der tale om en undersøgelse af eksisterende undervisning og begrundelser. Det vil da være projektets opgave på baggrund af undersøgelsen at diskutere de eksisterende "hvad", "hvordan" og "hvorfor" på et mere generelt plan. Der vil derfor i første omgang være tale om en forklarende undersøgelse og resultaterne vil afgøre, om der er belæg for mere normative udsagn. Ud over disse spørgsmål vil undersøgelsen også kunne bruges til at bevidstgøre lærere om processer, der er på spil i forbindelse med alle niveauer og dermed også have en mere generel relevans. Her spiller den teoretiske baggrund og projektets begrebsapparat en vigtig rolle, som ud over det didaktiske område overvejende bliver hentet fra den såkaldte diskursanalyse med udgangspunkt i filosoffen Michel Foucault, men også har inspiration fra andre teoretikere. Jeg har i det følgende valgt at udelade det mere fagdidaktiske materiale. Diskursanalyse Begrebet diskursanalyse dækker over flere forskellige indgange og der er ikke konsensus om en entydig definition. Et grundlæggende præmis for al diskursanalyse er, at vi grundlæggende er historiske og kulturelle væsner, og vores syn på og viden om verden er altid 74

3 kulturelt og historisk indlejret (Jørgensen og Phillips 1999:14). Et nyere forslag til definition af diskurs er, at det er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Phillips 1999:9). En af diskursanalysens grundlæggere er netop Foucault, som alle nyere diskursretninger forholder sig til. Foucault modsatte sig forsøgene på at sætte etikette på ham, og hans arbejder udgør ikke en entydig helhed. I sin samtid stod han både for opbrud, overskridelser og videreudviklinger i forhold til marxisme, psykoanalyse, hermeneutik og fænomenologi (Lindgren 2000:326). For Foucault er begreberne diskurs, viden og magt centrale. Vigtigt for dette projekt er diskursbegrebet, som Foucault definerede på følgende måde: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation [ diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. Foucaults diskursbegreb omfatter blandet andet det vi til daglig kalder "kultur" og "ideologi" og viser hen til kulturelle, ideologiske tanke-, tale og handlemåder og er derfor også forbundet med den enkeltes identitet. Et bestemt fagdidaktisk paragdigme i forhold til f.eks. populærmusik kan betragtes som en diskurs, der består af visse regler og koder i et selvbekræftende system. Inden for musiklærere i gymnasiet vil den ene eller anden diskurs være fremherskende og der både forhandling imellem diskurserne og selvfølgeligheder, som nogle eller alle diskurserne deler. Selv om projektet vil være afgrænset til populærmusik og musikkundskab i gymnasiet, vil diskurserne ikke være uafhængige af diskurser i øvrigt inden for og uden for musikfaget. Samtidig vil resultatet af undersøgelsen nok også have gyldighed uden for det afgrænsede område. Som tidligere nævnt vil det være muligt at inddrage andre former for diskursanalyse. I store træk kan man genfinde følgende fællestræk i de forskellige diskursteorier. Der er et fravær af et bestemmende centrum, hvilket giver muligheden for et spil imellem forskellige diskurser. Diskurserne er indirekte eller direkte et resultat af ønske om at ændre noget og afgrænser sig til en 'andethed'. Dermed kan diskurser også forstås i forhold til ønsket om nye udviklinger og begivenheder (Dyrberg 2000:11). Diskurserne både afspejler en virkelighed og er på samme tid med til at skabe den (Hjort 1997:10). Ofte bruges udtrykket "konstruere" om dette, da det er den grundlæggende antagelse, at musikfaget altid vil kunne betragtes som en konstruktion og ikke som noget selvfølgeligt. Problemformulering og metode I indledningen er projektets ærinde beskrevet i overordnede vendinger. Jeg vil her uddybe dette med udgangspunkt i diskursanalysen. Som det fremgår af det tidligere gennemgåede, er projektet opdelt i tre niveauer og deres indbyrdes relationer, nemlig de overordnede diskurser, læreren og undervisningen, samt eleverne. Dette gør, at der nødvendigvis vil være nogle underspørgsmål, som skal besvares og at disse vil have en stor vægt i forhold til et overordnet spørgsmål. Projektets ærinde på de forskellige niveauer kan samlet beskrives på følgende måde: Hvordan konstrueres undervisningen og elevernes viden diskursivt i forbindelse med populærmusik i musikkundskab ved gymnasiets musikundervisning på højt niveau? 75

4 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Dermed antages det, at det er muligt at betragte alle niveauer ud fra en diskursanalytisk vinkel og at processerne kan forklares ud fra denne teoretiske baggrund. De forskellige diskurser må formodes at have forslag til indhold i undervisningen og begrundelser herfor og disse vil blive fulgt til mødet med eleverne og forsøgt forklaret ud fra empirien og den teoretiske baggrund. For de enkelte niveauer kan der som tidligere nævnt opstilles underspørgsmål. For det overordnede niveau gælder det: Hvilke vigtige diskurser - med særligt henblik på diskurser, som har betydning for populærmusikken i musikkundskaben - er der inden for gymnasiets musikundervisning i dag og hvorledes har dette udviklet sig siden 1988? Dette vil kunne undersøges i bekendtgørelser, undervisningsvejledninger, bøger, fagblade og enkelte interview. Det vil her være antagelsen, at det er muligt i dette materiale at finde ytringer, som udgør dele af forskellige diskurser. Diskurserne vil både blive betragtet i et historisk og aktuelt perspektiv. Valget af årstallet 1988 afspejler, at bogen Man skal høre meget (Jespersen 1988) om musikundervisning i gymnasiet udkommer, samt at der her kommer en ny bekendtgørelse og at musikfaget kun har gennemgået mindre ændringer siden da. Når det gælder det næste niveau kan det formuleres på følgende måde: Hvordan konstruerer diskurserne undervisningen? Dette vil blive undersøgt ved to forskellige lærere og hold samt igennem et antal pilotprojekter. Metoderne er her observation og interview med vægten på det sidstnævnte. Her er det projektets antagelse, at den enkelte lærer vil være underlagt et net af diskurser, som tilsammen vil forme undervisningen (Krüger 1998). Diskurserne vil også kunne ses i ytringer og handlinger hos læreren i og uden for undervisningen og i en forhandling med eleverne i timerne. Når det gælder det sidste niveau - eleverne - må det formodes, at de ligeledes er underlagt et net af diskurser, som både er med til at konstruere deres identitet og deres viden om emnet. Undervisningen må formodes kun at udgøre endnu en diskurs i denne sammenhæng. Det vil ikke være projektets opgave at undersøge alle diskurser, som har betydning for eleverne, men fokusere på de diskurser, eleverne bliver udsat for i undervisningen og den betydning, de har for eleverne. Derfor er spørgsmålet på dette niveau: Hvordan konstruerer diskurserne elevernes viden? Dette vil blive forsøgt iagttaget hos eleverne i timerne og ved interview efter undervisningen. Da det må formodes, at de overordnede diskurser vil afspejle sig på elevniveauet, vil de tre forskellige niveauer hermed blive forbundet med hinanden og give et grundlag for en diskussion af de enkelte diskursers faglige indhold og begrundelser. Overordnede diskurser Jeg vil her forsøge at eksemplificere nogle af de ovennævnte punkter. På nuværende tids- 76

5 punkt er arbejdet på de øverste niveauer mest fremskreden, hvorfor eksemplerne vil blive taget herfra. Det skal dog understreges, at der er tale om et foreløbigt arbejde. En gennemgang af bekendtgørelser, undervisningsvejledninger, fagbladet Gymnasie Musik fra 1988 til i dag samt andet relevant materiale tyder på, at musikfaget er spændt op imellem forskellige poler, som diskurserne kan indplaceres efter. Musikfaget som helhed og musikkundskaben i gymnasiet kan ses som et forsøg på en balancegang og indplacering imellem disse poler. Inden for dele af diskursanalysen bruger man begrebet hegemoni om områder, hvor bestemte opfattelser er dominerende, men samtidig er der også en opfattelse af, at en sådan tilstand ikke kan være permanent. At dømme ud fra musiklærernes fagblad Gymnasie Musik er den skriftlige disciplin - musikteorien - den mest omdiskuterede, mens musikudøvelse er mindst diskuteret. Musikkundskaben ligger midt imellem. Dette kan tages som udtryk for, at der er mest hegemoni inden for musikudøvelsen, men der bør dog medtages overvejelser om, at det skriftlige er det nemmeste at debattere i et skriftligt forum. I det følgende vil jeg eksemplificere, hvordan populærmusikkens rolle og den mere analytiske tilgang inden for musikkundskaben i gymnasiet forsøges ændret. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i udmeldinger fra fagkonsulenten, Finn Gravesen og en undervisningsbog inden for emnet. I fagkonsulentens forsvar for 'alternative' stilarter, som omtaltes i indledningen til denne artikel, skriver han, at alternative stilarter har været genstand for den samme behandling som den klassiske musik, med bekræftede fordomme til følge. I dette udsagn ligger der underforstået, at der er nogle "andre", som på forhånd har haft fordomme over for anden musik end den klassiske. "Deres" undervisning har haft som funktion at legitimere deres egen musik som mere lødig. Forhandlingen kommer ifølge dette udsagn til at stå om, hvilke teoridannelser som han kalder det - der skal bruges og dette vil ændre forholdet imellem de 'alternative' stilarter og den klassiske musik. I en senere artikel (Gravesen 1999b) præciserer fagkonsulenten hvilke teoridannelser, der skal bruges. Dermed kan artiklerne betragtes "som italesættelser, som gradvist forbindes til hinanden og tilsammen former en diskurs." (Christensen og Åkerstrøm Andersen 1999:26-27). I den senere artikel værdisætter han et andet indlæg positivt om, at man skal gå fra den mere lukkede musikteori over til mere almen kulturteori. I indlægget forbindes kulturteorien med den tidligere musiksociologi, hvorved diskursen gives en historie. Helt i tråd med definitionen af diskurser er der også et fremadrettet element, idet det understreges, at det er det brede musikkulturbegreb, som gælder og at stilhistorien skal holdes nede. Fagkonsulentens opfattelsen af stilhistorien kan her ud fra en diskursanalytisk synsvinkel betragtes som en 'andethed'. Et fremadrettet element er også udtalelsen om, at efteruddannelsen bruges som et led i den ønskede udvikling. Fagkonsulentens ønske om at komme væk fra den behandling, som bruges til den klassiske musik ses også hos andre, bl.a. i den aktuelle bogudgivelse Rockmusik i tid og rum (Aare m.fl. 2000). Det er dog på en anden måde, idet forfatterne ikke forsøger at lægge vægten på mere almen kulturteori, men derimod på at udbygge musikteoriens begrebsapparat. I forordet skriver forfatterne åbenlyst, at de har "den ambition at bidrage med noget af det, som traditionelt mangler for at yde rockmusikken retfærdighed, når den analyse- 77

6 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark res, og som kan være med til, at rockmusikken bliver 'lødig' og fuldt på højde med den klassiske musikanalyse." Derfor går de også med vilje uden om stil-historiske og sociologiske forhold og fokuserer på den interne musikalske analyse (:5). Herudover har bogens forfattere også overtaget et "credo" - som de kalder det - der har baggrund i den klassiske musik, hvilket de heller ikke lægger skjul på (:221). Det drejer sig om Orla Vinthers bog Musikalsk analyse fra 1992 og credoet kan formuleres i retning af "at forstå oplevelsen". Hovedformålet med analysen, nemlig "at forstå oplevelsen", bruges som begrundelse for den interne musikalske analyse, idet målet med analysen er, at "oplevelsen bliver rigere, samtidig med at forståelsen bliver dybere" (:5). Der omtales ikke en "andethed", som de forholder sig til, men den må nødvendigvis være underforstået. Både fagkonsulentens artikler og undervisningsbogen kan ses i lyset af en legitimeringsproces af brugen af populærmusik i gymnasiet. Strategierne er dog helt forskellige, idet fagkonsulenten ønsker helt nye teoretiske tilgange og dermed en ny indholdsudfyldning af musikfaget, mens lærebogsforfatterne går ind i de etablerede musikteorier og forsøger at give dem nyt indhold og dermed gøre dem brugbare til populærmusikken. Begge strategier forsøger at bidrage med nyt indhold, men på forskellige niveauer og forskellige måder. Netop et fokus på det indhold, aktørerne ønsker udskiftet, er vigtigt for at forstå, hvilket musikfag, de ønsker at konstruere. Dette er som nævnt blot eksempler på diskursanalyse inden for musikfaget og det er meningen, at nogle af de her nævnte diskurser skal ses i forhold til eksempler på selve undervisningen og i forhold til eleverne, således at det er muligt at se nogle af disse grundideer og deres indhold i forhold til den bestemte målgruppe, som gymnasiet og gymnasieelever er. Referencer Aare, Anders; Grønager, Johannes og Rønnenfelt, Poul (2000) Rockmusik i tid og rum. Systime, Herning. Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.). (2000) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, København. Bjerg, Jens (red.): (1998) Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag, København. Christensen, Thomas Blomseth og Lond, Ole Bue: (2000) Paradigme ad absurdum. Gymnasie Musik nr. 1 februar Gymnasieskolernes Musiklærerforening. Christensen, Gudrun og Åkerstrøm Andersen, Niels: (1999) Spisningens sygeliggørelse. I GRUS nr. 59: Diskursanalyse praksis Hinnerup Bogtryk. De musikvidenskabelige uddannelser (1999) Evalueringscenteret, Statens Information, København. Drotner, Kirsten (1996) At skabe sig selv. Ungdom, æstetik, pædagogik. Gyldendal, København Dyrberg, Torben Bech; Hansen, Allan Dreyer og Torfing, Jacob (2000) Diskursteorien på arbejde. Roskilde Universitetsforlag, København. 78

7 Dyrby, Gitte (1995) Den situationsbestemte virkelighed. Gymnasie Musik nr. 6, december. Gymnasieskolernes Musiklærerforening. Gravesen, Finn (1999a) Fra fagkonsulenten. Gymnasie Musik nr. 1 marts s Gymnasieskolernes Musiklærerforening. Gravesen, Finn (1999b) Fra fagkonsulenten. Gymnasie Musik nr. 4 oktober s Gymnasieskolernes Musiklærerforening Hjort, Katrin (red.). (1997) Diskurs. Analyser af tekst og kontekst. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Jespersen, Hanne Tofte (red.) (1988) Man skal høre meget. Musikaliteten i fokus. En bog om lærere og undervisning. Christian Ejlers Forlag, København. Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, København. Krüger, Thorolf (1997) Makt/kunnskap i musikkutdanning og musikkundervisning. En presentasjon av Foucault s begrep om makt/kunnskap som redskap for å forstå musikkundervisning. Upubliseret foredrag fra NMPU s kongress, Tromsø, juni Krüger, Thorolf (1998) Teacher Practice, Pedagogical Discourses and The Construction of Knowledge. Two Case Studies of Teachers at Work. Ph.D.-afhandling. University of Wisconsin-Madison, USA. Lindgren, Sne-Åke (2000) Michel Foucault. I Andersen og Kaspersen 2000: Litschauer, Alfred (1998) Grundlagen des Musikunterrichts. Eine Einführung in der Musikdidaktik. Uni-+TB.GmbH Nielsen, Frede V. og Vinther, Orla (red.) (1988) Musik - oplevelse, analyse og formidling. Edition Egtved. Ruud, Even (1996) Musikk og verdier. Universitetsforlaget, Oslo. McCarthy, C., Hudak, G., Miklaucic, S. og Saukko, P.(red) (1999) Sound Identities. Popular Music and the Cultural Politics of Education.. Peter Lang, New York. Vinther, Orla (1992) Musikalsk analyse - otte essays om oplevelse og eftertanke. Edition Egtved, Danmark. Ziehe, Thomas (1998) Adieu til halvfjerdserne! De unge og skolen under den anden modernisering. I Bjerg, Jens (red.): Pædagogik - en grundbog til et fag s Jesper Thøis Madsen, f Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Cand.mag. i musik og historie fra Aalborg Universitetscenter Har under studietiden haft kortere ansættelsesforhold bl.a. inden for musikskole, højskole, daghøjskole og som årsvikar i musik på Esbjerg Gymnasium med HF og Fredericia Gymnasium og HF. Gymnasielærer (adjunkt) i fagene musik og historie ved Tornbjerg Gymnasium Samtidig ansat nogle få timer som undervisningsassistent på musikuddannelsen ved Aalborg Universitet i som projektvejleder. Har 3 års orlov fra Tornbjerg Gymnasium i forbindelse med stipendiet, som forventes færdiggjort i

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet?

Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet? Uddannelsesevaluering Musikuddannelsen 2013 Bachelor (almen) 2 respondent Bachelor (POPLYD) 4 respondenter Hvilken uddannelse er du i færd med at afslutte / har du afsluttet? Forventer du at afslutte uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 Juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Konference 16.april 2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Dagens program 10.15-11.15 Stress og følelser - hvad siger ningen, og

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark

Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Redaktion Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet København

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk?

Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk? Session 2: Biblioteksdidaktik hvad er læring på bibliotek'sk? - En introduktion til biblioteksdidaktik v. Cecilie Laskie, litteraturformidler, lektor, forfatter og redaktør Fotos: Ny Læring på Litteraturportalen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Anders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN

Anders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web:  Ved ANDERS FOGH JENSEN Ved ANDERS FOGH JENSEN CV Anders Fogh Jensen Filosof, Ph.D, D.E.A Født 13. maj 1973. Email: anders@filosoffen.dk Web: www.filosoffen.dk 18-12-17 1/6 CV Arbejdstelefon: (+45) 26 80 95 55 Arbejdsadresse,

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere