Vil du være med til at gøre små smil større?

Transkript

1 Vil du være med til at gøre små smil større?

2 Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad der sker.

3 Vi skaber rammerne for venskaber mellem børn med et spinkelt familienetværk og ressourcestærke, frivillige voksne I følge Danmarks Statistik bor ca. hvert 4. barn hos den ene af forældrene, flest hos moderen, og i 2009 oplevede børn (6%) i alderen 0 til 16 år brud i familien. Mange af disse børn har en fin og tryg opvækst. De og deres forældre har et godt og stærkt netværk med den anden forælder, bedsteforældre, onkler og tanter og forældrenes venner. Men desværre har mange andre børn kun sporadisk eller ingen kontakt med den anden forælder. Børnene og den enlige forælder har ofte en lille familie og kun et spinkelt voksennetværk omkring sig. I Voksenven-programmet er målgruppen børn fra 6-7 år og opefter, der vokser op alene med deres mor eller far. I Familieveninde-programmet er målgruppen enlige mødre med børn i alderen 0-6 år. Også her er mødrene ufrivilligt havnet i en situation, hvor de har intet eller kun et meget spinkelt netværk. For begge programmer gælder det, at børnene savner kontakt til andre voksne som de kan være fortrolige med og lave aktiviteter sammen med. Børnene er ofte præget af ufrivillig ensomhed, isolation og savn af oplevelser og erfaringer med andre voksne end deres mor eller far. De er særligt udsatte for at få personlige, faglige og sociale nederlag, ligesom de kan være udsatte for at blive mobbet eller at mistrives. Det kan blive en ond spiral, der fortsætter i voksenlivet, så de får svært ved at danne relationer privat såvel som arbejdsmæssigt. Man ser desværre, at barndommens marginalisering fortsætter. Det er denne udvikling Foreningen sætter alt ind på at forebygge. Etablering af venskaber med ressourcerige frivillige voksne, som har tid og overskud til at involvere sig i et barn eller en lille familie, er vores helt fundamentale byggesten i dette arbejde. 3

4 Mere overskud i hverdagen I en presset hverdag er en enlig forældres ønske om at få en voksenven til deres barn forbundet med håb om at kunne gøre mere for barnet. Forældre udtrykker på barnets vegne bl.a. ønske om: en stabil voksenkontakt, der kan tilbyde barnet frirum, tid, ro og tryghed. at barnet kan opleve en voksen, som er mere og andet end dets forælder, og som i samværet med barnet kan udgøre et anderledes spejl og være en identitetsskabende rollemodel. at mindske barnets følelse af ensomhed og oplevelse af social isolation, f.eks. i kammeratskabsgruppen. at barnet i et trygt samvær med en voksen må blomstre og få ny energi, finde større glæde og blive udfordret af sjove og anderledes oplevelser. at en voksenven som et stabilt holdepunkt vil kunne indgyde barnet mere mod på tilværelsen og tillid til at turde møde verden og udvikle sine evner til skabe gode relationer. at barnet får lejlighed til at møde et anderledes miljø, andre måder, andre regler, som evt. kan betyde nyt syn på livet og nyt perspektiv i tilværelsen. at barnet gennem en voksenven kan inspireres og motiveres for skole og uddannelse. Forældre fortæller ligeledes, at muligheden for lidt luft og tid til egne interesser og sysler resulterer i mere overskud til barnet. Som en mor siger: Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg ser de to drage af sted, det er bare så dejligt, at voksenvennen også synes, at min søn er helt fantastisk. Det skaber overskud. Derfor har den frivillige organisation Børns Voksenvenner siden 1990 skabt rammerne for at frivillige, ressourcestærke voksne kan bruge deres overskud til at blive en ven for et barn med et spinkelt familienetværk. Ideen er, at den voksne på sigt kan fungere som en rollemodel og derved have positiv indflydelse på barnets sociale kompetencer, skolegang, uddannelsesvalg mm. 4

5 Hver gang de har været sammen, oplever jeg et barn, som er glad, åben og positiv. Det styrker min datters selvværd, at hun har en anden kvinde at spejle sig i. Hun får et stykke værktøj til at sætte tingene i relief.

6 Lige fra starten var jeg aktiv, og jeg bestemte næsten altid, hvad vi skulle lave. Nu kan jeg se, at han forkælede mig, og det at jeg var i centrum betød enormt. Vi lavede alt muligt - fodbold, bowling, svømning, biografbesøg ja det var skønt. Og Nicolaj siger ikke uden en vis stolthed: Han jo ligesom blevet en del af vores familie nu, og hans søskende kalder mig lillebror, fordi de har kendt mig så lang tid. Det er bare fedt.

7 Venskaber virker Forskningen omkring socialt arbejde påviser gang på gang, at fortrolige voksenkontakter er afgørende for børns trivsel. Derfor hersker der ingen tvivl om, at det at have en voksenven er en effektiv trivselsfremmende indsats, som mange flere børn af eneforsørgere med et spinkelt netværk kan have glæde af. Nu skal man ikke tro, at samværet med voksenvennen skal være præget af en masse udadvendte aktiviteter. Det er ikke drageflyvning eller kanoture eller evindelige ture i Zoo, der er et succeskriterium for et godt venskab. Det handler meget mere om samvær. At være der for barnet. At lytte, at gøre drengen eller pigen til hovedperson i sit eget liv. Og det sker ikke mindst via dagligdags aktiviteter som madlavning, at vaske bilen, gå i biografen, se tv. Tale sammen, læse sammen, gå tur og måske møde resten af voksenvennens familie. Forælderen oplever generelt, at børnene vokser i løbet af venskabet. Det at have en voksen for sig selv uden at skulle dele med søster/bror eller de andre børn i skolen eller SFO virker i den grad som et løft. Børnene er gladere for deres liv, de er mere koncentrerede i skolen og deltager mere aktivt i skolen og til fritidsinteresser. Selvværdet stiger, når man bliver set og hørt. Desuden kan de snakke med voksenvennen om ting, de ikke normalt snakker med forælderen om. 7

8 Mange voksenvenner oplever, at det ikke kun er børnene, der har glæde af samværet Voksenven: Da jeg fik kontakt med Phillip, troede jeg, at jeg skulle være den givende, den der skulle yde. Men det gik snart op for mig, at vores tid sammen bød på så mange positive oplevelser, at jeg fik mindst lige så meget ud af samværet, som han gjorde. Vi vokser alle ved at give og kunne modtage. Det at vinde et barns fulde fortrolighed, at føle at man bruges af et barn lægger alen til ens livskvalitet. At yde betyder næsten altid, at man får mere igen. Det er blandt andet det, der gør os til hele mennesker. 8

9 Min far gider mig ikke, men det gør Flemming heldigvis, siger Zazhacarias på 8 år, efter han havde mødt Flemming. Han var før en meget stille dreng, der mest sad på sit værelse og syslede med perler og tegninger. Første gang han så Flemmings trampolin, turde han slet ikke hoppe. Naturen var han helt fremmed overfor. Nu sejler og fisker han og hopper højt i trampolinen. Han er blevet en rigtig dreng, som hans mor udtrykker det. Han trængte til at komme ud og buldre lidt, siger hun, det kom han, og det kan ses.

10 Vores forhold kørte så godt, at det bare er fortsat, og han kommer stadig til vores familiemiddage. Det, at vi havde en mandlig voksenven, gjorde, at min bror og jeg kunne lave nogle andre ting end dem, vi kunne lave med vores mor. For eksempel har vi tit været på vandreture med Ole. Vi har også begge to været på ferier i udlandet med ham.

11 Alt for mange drenge vokser op uden en mandlig rollemodel Socialiseringsprocessen har forskellig betydning for hhv. drenge og piger, da særligt drengene savner modspil fra en voksen af samme køn. Vi skal ikke læne os for meget op ad Freud, men for drengene er en mandlig voksenven af stor betydning for de moralske værdisæt, der udvikles i barndommen og teenageårene. Der er ikke tale om, at moderen svigter, men simpelthen om et naturgivent fænomen: Drenge vil altid måle sig i forhold til mænd. De ønsker at lave mandeting, og de søger enkle svar på, hvad det vil sige at være mand. Endvidere kan den voksne mand bidrage til, at drengen får et realistisk syn på sin egen plads og rolle i tilværelsen og kan, hvis der er behov for det, medvirke til at korrigere en uheldig adfærd, der måske ukritisk overtages fra omgangskredsen eller skolekammerater. 11

12 Fra samvær til samtale Fra voksenkammeratskab til voksenvejledning er en forskningsrapport fra Aalborg Universitet, der sætter fokus på, hvilken betydning, det har for en ung at have eller have haft en voksenven. Undersøgelsen tager afsæt i interviews med unge, der alle er i starten af tyverne. Gennem de unges fortællinger tegnes et billede af, hvorfor et barn får en voksenven, hvilken betydning voksenvennen har i barndommen, og hvad voksenvenskabet betyder på længere sigt. Forskningsrapportens konklusion er klar. Foreningen er blevet bekræftet i, at det har haft en afgørende indflydelse for disse unge at have haft en voksenven. Alle interviewede siger samstemmende, at voksenvennen har haft en stor betydning for dem igennem opvæksten. De fleste af de interviewede har fortsat kontakt til voksenvennen, som i dag er en stabil støtte, når livet bliver kompliceret. Et hovedtema i interviewene er bl.a., hvor vigtigt det har været at have haft en ekstra voksen for sig selv, når man har boet alene med sin mor. De unge har f.eks. fortalt, at voksenvennen har fungeret som en ekstra forælder, de kunne komme til, når der var problemer. Emner det var svært at tale med sin mor om. En slags ventil i teenageårene. 12

13 Det er super hyggeligt, når man så har været sammen med familien, f.eks. da voksenvennens barn blev døbt, da kom hele familien. Jeg er jo aldrig vokset op i en familie, sådan at være med til familiefødselsdage, og den der dåb. Jeg kan bare tydeligt huske den dåb, fordi jeg sad i familierækkerne. Det er jeg jo ikke vant til. Så det synes jeg... der følte jeg mig tryg.

14 Barnet er simpelthen det bedste. Jeg bliver mere spontan og kan fjolle rundt på legepladsen, som man som voksen måske er lidt genert over at gøre. Barnet giver mig nogle barnlige ting i min voksne alder.

15 Sådan bliver du voksenven Den første opgave for foreningen er at udvælge og matche egnede frivillige voksenvenner til de børn, som via deres forælder melder sig til at få en voksenven. Det foregår således: Udvælgelse af voksenvenner og familier: I denne fase besøger 2 med arbejdere såvel de frivillige som familierne. Der bliver indhentet straffeattest og børneattest for alle voksenvenner. Herefter kommer voksenvennen på kursus. 4 Derefter sker match mellem barn og voksenven. I matchningen lægges vægt på kemi, fælles interesser og geografi. Det første år følger Børns Voksenvenner venskabet ved at have de frivillige på erfarings opsamlingskursus hver anden måned. Samtidig kontaktes forældrene for at blive interviewet vedr. barnets venskab med den frivillige. Det er vigtigt at understrege, at voksenvennen på ingen måde og naturligvis ikke juridisk er bundet af aftalen. Viser det sig, at samværet ikke fungerer eller kemien er forkert, ja, så må parterne skilles. Længere er den ikke. Begge parter skal have glæde af ordningen. Samværet må aldrig blive en belastning det har hverken voksenvennen eller barnet nogen glæde af. 15

16 Vi har brug for dig Når du træder til, forbedres barnets evne til social kontakt, og dets syn på livet og verden udvider sig. Som supplement til moderens eller faderens omsorg får barnet en voksen, der har både lyst, tid og overskud til at være sammen med det, tale med barnet og hjælpe i svære situationer. Det er endvidere erfaringen, at venskaberne holder i mange år. Selvom vores koncept drejer sig om normale børn, som mangler voksenkontakt, så vil venskaberne i mange tilfælde forhindre, at der opstår problemer, som senere kan føre til vanskeligheder i forhold til det omgivne samfund. Og vær opmærksom på, at foreningens grundfilosofi sigter på at hjælpe normalt fungerende ikke behandlingskrævende børn. Vi glæder os til at høre fra dig. Ring eller mail, så du kan få svar på eventuelle spørgsmål, og vi kan aftale, hvordan vi kommer videre i det praktiske forløb. Besøg også Tlf laf@voksenven.dk