Samarbejde med frivillige foreninger om udslusning fra forebyggelsescentre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde med frivillige foreninger om udslusning fra forebyggelsescentre"

Transkript

1 2014 Samarbejde med frivillige foreninger om udslusning fra forebyggelsescentre Luise M. Frandsen/Anna B. Boje Københavns Kommune

2 Indhold Baggrund... 2 Beskrivelse af samarbejdsmodellerne med patientforeninger... 3 Resultater for patientforeningerne... 4 Temaer af betydning for udslusning fra centre til patientforeninger... 5 Rekruttering af deltagere og frivillige nøglepersoner... 5 Samarbejde på tværs af patientforeninger... 6 Ressourcer og kapacitet... 6 Beskrivelse af samarbejdet med idrætsforeningerne... 6 Resultater af samarbejdet med idrætsforeningerne... 7 Etablering af flere foreningshold målrettet motionsuvante borgere... 7 Temaer af betydning for udslusning fra centre til idrætsforeninger... 8 Formaliserede samarbejder med få foreninger... 8 Rekruttering af borgere... 9 Frivillige instruktører hænger ikke på træerne... 9 Organisatoriske rammer i foreningerne... 9 Erfaringer med afprøvning af tre udslusningsmodeller - Idrætsforeninger

3 Baggrund Kommunens forebyggelsescentre tilbyder livsstilsinterventioner til borgere i risiko for at blive syge og til borgere, der allerede har udviklet en kronisk sygdom. Borgerne opnår målbare forbedringer umiddelbart efter et kommunalt forløb, men erfaringerne er, at de har svært ved at fastholde ændringerne over tid. For at give borgerne længerevarende støtte til at fastholde de livsstilsændringer, de påbegynder i forebyggelsescentrene, blev der på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 24. maj 2012 frigivet 4 mio. kr. til at samarbejde med idræts- og patientforeninger om at forbedre udslusningen fra centre til foreninger. Som noget nyt blev der således i perioden 1. september 2012 til 31. december 2013 etableret et systematisk samarbejde med fire patientforeninger (Diabetesforeningen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse) og tre idrætsforbund (Danmarks idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund og DGI Storkøbenhavn) med fokus på at etablere bæredygtige foreningstilbud specifikt målrettet borgere, der har været i et forløb i et forebyggelsescenter samt at hjælpe flere borgere over i foreningslivet veda t lette overgangen fra det kommunale til det frivillige. Denne opsamling er baseret på en mængde information indhentet i projektperioden,dels på løbende møder med forebyggelsescentre og foreninger, dels på et midtvejs- og et slutseminar med henholdsvis idræts- og patientforeninger. Yderligere har alle foreningerne udarbejdet en skriftlig midtvejs- og slutstatus, der kondenserer foreningernes perspektiver på samarbejdet. I samarbejde med DGI Storkøbenhavn blev afprøvet tre forskellige udslusningsmodeller, der i større eller mindre omfang ændrede på det traditionelle 12 ugers træningsforløb i forebyggelsescentrene. For at kunne vurdere, om det giver mening at afprøve disse ændringer i større skala, har dette samarbejde undergået en mere omfattende erfaringsopsamling i samarbejde med forvaltningens Center for Kvalitet og Sammenhæng. Erfaringsopsamlingen er baseret på: Interviews med de 3 instruktører og de 3 bestyrelsesformænd i de lokale idrætsforeninger, der var involveret i afprøvningen af modellerne Fokusgruppeinterviews med projektmedarbejderne i forbundet Fokusgruppeinterviews med motionsvejledere og fysioterapeuter i forebyggelsescentrene Interviews med hver af de tre forebyggelsescenterchefer Telefoninterviews med i alt 115 borgere, der trænede på de hold, hvor udslusningsmodellerne forsøgsvis blev afprøvet 2

4 Beskrivelse af samarbejdsmodellerne med patientforeninger Det overordnede formål med samarbejdet med patientforeningerne var, at foreningerne skulle skabe nogle rammer baseret på frivillige kræfter, som borgerne kan fortsætte i for at få støtte til at fastholde de livsstilsændringer, de har opnået i det kommunale rehabiliteringsforløb. De fire foreninger havde hver deres bud på indholdsudfyldelsen af en sådan ramme. Danmarks Lungeforening: Uddannelse af frivillige nøglepersoner og etablering af faglige og sociale netværk Diabetesforeningen: Udvikling af Motivationsgruppeinstruktører og videreudvikling af Motivationsgrupper efter Københavnermodel Hjerteforeningen: Afholdelse af Hjertecafeer med fagligt indhold og skabelse af sociale netværk Flere borgere udsluses fra forebyggelsescentre til lokale patientforeninger, lettere overgang og bæredygtige løsninger Kræftens Bekæmpelse: Inddragelse af familie og netværk i forbindelse med udslusning efter rehabiliteringsforløb Danmarks Lungeforening (DL) Formålet var at støtte og undervise frivillige nøglepersoner i netværksgrupper til at etablere udslusningsaktiviteter, som kan fastholde patienter og deres pårørende i et forløb, som fortsat vedligeholder og udvikler deres empowerment i forhold til at mestre deres KOL-sygdom. Desuden at gennemføre et udviklingsarbejde i forhold til de pårørendes rolle som støtte til patienterne. I hver netværksgruppe uddannes ca. 2-3 frivillige til at blive nøglepersoner i netværkene og drive aktiviteterne, herunder fx sociale og faglige gøremål som museumsbesøg og varetagelse af fysisk træning. Diabetesforeningen (DF) Formålet var at tilpasse DF s eksisterende motivationsgruppekoncept, så det blev et integreret udslusnings- og fastholdelsestilbud for de borgere med type 2 diabetes, der har gennemført et rehabiliteringsforløb i et forebyggelsescenter. Dette med henblik på at sikre sammenhæng i borgerens forløb og støtte op om fastholdelsen af borgernes livsstilsændringer. En motivationsgruppeinstruktør driver motivationsgruppen, som samles om at dyrke fysisk aktivitet og lave sund mad sammen, ligesom de udveksler erfaringer om livet med diabetes. 3

5 Hjerteforeningen (HF) HF s formål var at skabe rammerne for en god overgang fra den kommunale rehabilitering til livslang rehabilitering med henblik på at hjælpe borgerne til at fastholde gode vaner og få et socialt netværk, der understøtter et godt liv med hjertekarsygdom. HF afholdte hjertecafeer en gang om måneden i hvert af de fem forebyggelsescentre. Hjertecafeer er arrangementer med forskellige emner, om det at leve godt med en hjertekarsygdom. En del af konceptet var endvidere etablering af netværksgrupper, med frivillige tovholdere. Kræftens Bekæmpelse (KB) KB s sigte var i højere grad at inkludere pårørende i rehabilitering og udslusning af kræftpatienter samt at etablere blivende tilbud i centret, som man kan deltage i som familie og dermed bl.a. også skabe netværk med andre familier i samme situation. Et forløb består af tre familiesamtaler og tre fælles arrangementer. Derudover tilbydes en parsamtale med forældrene, som fokuserer på parforhold og samliv. Resultater for patientforeningerne Der er etableret en mere kontinuerlig kontakt og et systematisk samarbejde mellem forebyggelsescentre og foreninger, som alle parter er interesserede i at udvikle og fortsætte. Endvidere er patientforeningerne, både personale og frivillige, blevet inspireret til at mødes på tværs for at udveksle erfaringer og udvikle deres tilbud med hjælp fra hinanden. Helt konkret har samarbejdet resulteret i, at der er etableret netværk for borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom med relevante udslusningsaktiviteter og der er uddannet 26 frivillige til at drive disse netværk. Samtidig er flere frivillige tilknyttet som hjælpere. De enkelte patientforeninger har skabt meget forskellige tilbud, og de enkelte projekter har derfor givet forskellige erfaringer. I det følgende gennemgås erfaringerne med det enkelte samarbejde og herefter følger en gennemgang af tværgående temaer af betydning for det videre samarbejde med patientforeningerne om udslusning. Danmarks Lungeforening DL har etableret netværk drevet af frivillige på Forebyggelsescenter Østerbro, Nørrebro, Amager og Vanløse. Både blandt borgere og potentielle frivillige var der manglende interesse for et netværk på Vesterbro. Danmarks Lungeforening er særligt udfordret af, at borgere med KOL er en meget sårbar målgruppe og det er derfor relativt svært at rekruttere frivillig arbejdskraft. Projektet er forankret ved, at tovholderne for netværkene er blevet styrket i at drive netværk og organisere udslusningsaktiviteter med både fagligt og socialt indhold, ligesom flere frivillige er uddannet til at kunne varetage den faste træning og netværksaktiviteterne. I henhold til at udvikle og afholde aktiviteter, der har direkte fokus på de pårørendes rolle, har dette været en større udfordring end forventet. De pårørende har i forskellig grad deltaget i nogle af netværkenes arrangementer, men foreningen har haft svært ved at involvere de pårørende direkte. Diabetesforeningen Det er lykkedes DF at etablere Motivationsgrupper i alle fem lokalområder. DF har et nationalt koncept for Motivationsgrupper, som i projektperioden er blevet tilpasset specifikt til borgerne i Københavns Kommunes forebyggelsescentre med en dertil specifik borger-uddannelse. Det særlige ved Københavner-modellen er blandt andet, at Motivationsgrupperne har adgang til trænings- og køkkenfaciliteter i forebyggelsescentrene, og at de dermed har mulighed for at lave praktisk 4

6 madlavning og decideret konditions- og styrketræning i dertil indrettede lokaler. En yderligere fordel ved det nye koncept er, at det er baseret på tættere samarbejde mellem frivillige og fagfolk på forebyggelsescentrene. Det gør blandt andet, at motivationsgrupperne kan inddrage fagfolk på forebyggelsescentrene, hvis de har behov faglig sparring. Det skaber et godt samarbejde og en øget tryghed for de frivillige. Hjerteforeningen HF s koncept er bygget op omkring månedlige hjertecafeer, hvor omdrejningspunktet er faglige oplæg om hjertesygdomme, mens den bagvedliggende tanke er, at caféerne vil udvikle sig til sociale netværk drevet af frivillige. Hjertecafeerne drives nu af frivillige på Forebyggelsescenter Østerbro, Nørrebro og Amager. På Forebyggelsescenter Vanløse og Vesterbro drives netværkene af HF, indtil det lykkes at finde frivillige kræfter, der ønsker at overtage. Borgerne har været mest interesserede i de faglige arrangementer, det det konkrete fokus på sygdomsfaglige udfordringer er blevet vægtet højt. Det er ikke lykkedes, at få netværkene til at mødes om sociale aktiviteter. Deltagere på hjertecafeer fortalte, at de blev i godt humør af at deltage og at de fik drøftet både psykiske og fysiske problematikker. De fortalte, at de ikke følte sig mærkelige og anderledes på hjertecafeerne, som de kan føle sig i andre sammenhænge. Kræftens Bekæmpelse KB s koncept er koncentreret om et generelt fokus på at få tænkt børn og anden familie ind i kræftpatientens forløb, både når borgerne skal udsluses fra et rehabiliteringsforløb og i andre faser af forløbet. KB har udviklet og afprøvet et flerfamilietilbud, afholdt foredrag/temaaften om det at være forældre og have kræft, har inddraget familier i husets sociale arrangementer og har generelt fået skabt et større fokus på inddragelse af familier og pårørende. Foredrag/temaaftener er etableret som en fast del af husets tilbud, og familier og børn vil fortsat blive inddraget i større arrangementer i huset. Deltagerne var begejstrede for flerfamilietilbuddet og gav udtryk for, at have fået inspiration til en hverdag med mere motion og konkret inspiration til kost. Flerfamilietilbuddet er ikke etableret som et fast tilbud, da tilbuddet er ressourcekrævende. Center for Kræft og Sundhed vil i samarbejde med KB fortsætte med generelt at have øget fokus på familier og pårørende. Allerede forud for igangsættelsen af dette projekt eksisterede et udbygget samarbejde mellem KB og Center for Kræft og Sundhed, som er formaliseret med en fælles styregruppe, ligesom parterne bor under samme tag. Fokus i den efterfølgende gennemgang er primært på de nyetablerede samarbejder med de øvrige foreninger. Temaer af betydning for udslusning fra centre til patientforeninger Rekruttering af deltagere og frivillige nøglepersoner Opsamlingen peger på, at alle patientforeningerne har haft udfordringer med at rekruttere deltagere samt frivillige nøglepersoner/tovholdere/instruktører, på trods af, at rekruttering har været en prioritet, og der er afprøvet forskellige rekrutteringsmetoder. Opsamlingen peger tillige på, at solidt kendskab til patientforeningernes tilbud og aktiviteter i forebyggelsescentret er vigtig, fordi det primært er forebyggelsescentrene, der skal rekruttere borgere til foreningerne. I forhold til rekruttering af frivillige til fx en tovholderfunktion peger opsamlingen på, at det er vigtigt med klarhed om, hvilken rolle og funktion den frivillige forventes at påtage sig, og at foreningerne skal være meget aktive for at rekruttere frivillige. 5

7 Der er ikke foretaget en egentlig dataindsamling på sociale baggrundsdata på de borgere, der er blevet udsluset til patientforeninger i projektet. Det er dog en gennemgående erfaring fra alle patientforeningerne, at det ikke er de mest sårbare borgere, der deltager. Lokale og diagnosespecifikke forskelle Det har vist sig, at der er store lokale forskelle på, hvor let det er at etablere netværk. Patientforeningernes forklaring på dette er, at der er stor forskel på hvor ressourcestærke borgerne er i de enkelte lokalområder og indenfor de forskellige diagnoser. Borger med KOL er eksempelvis relativt mindre ressourcestærke, og Danmarks Lungeforening har derfor haft ekstra svært ved at finde frivillige til at drive netværkene. En erfaring fra projektet er, at det er vigtigt at tænke netværk bredt fra start, da det skaber den bedste forankring, hvis der skabes sociale relationer samtidig med, at man har fokus på de faglige aspekter af udslusning som kost, motion og sygdomslære. Hvert enkelt koncept skal kunne bæres af den enkelte patientforening, baseret på de ressourcer de har tilgængelige, både administrativt og blandt de frivillige. Samarbejde på tværs af patientforeninger Udover at der er etableret tilbud til borgere med KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft i de enkelte patientforeninger, så har projektet også genereret et samarbejde på tværs af patientforeningerne. Frivillige kan lånes ud fra en forening til en anden, hvis der opstår et udækket behov for frivillig arbejdskraft, og der afholdes fælles arrangementer for de frivillige i de enkelte foreninger for at anerkende deres frivillige arbejde. Ressourcer og kapacitet Forebyggelsescentrenes personale varetager den daglige drift og har i de senere år også udviklet sig til lokale kompetencecentre, der i højere grad end tidligere har udgående aktiviteter, og interagerer med både frivillige foreninger og andre samarbejdspartnere. Alle patientforeningerne giver udtryk for, at noget af det vigtigste for det fremtidige samarbejde er, at foreningen har en fast kontaktperson/tovholder i forebyggelsescentrene, som de koordinerer tilbuddene med. Det er også blevet tydeligt, at der er stor forskel på patientforeningernes ressourcer. Nogle foreninger har adskillige frivillige, samtidig med de har en stor administration, hvorimod andre foreninger kun har få ansatte til at varetage hele frivilligområdet. Det betyder at samarbejdet skal planlægges individuelt med den enkelte forening, så projektet står mål med foreningens ressourcer. Det stiller også forskellige krav til forebyggelsescentrenes samarbejde med foreningerne. Foreningerne har således også et forskelligt behov for støtte fra forebyggelsescentrene til gennemførelsen af projektarbejdet. Beskrivelse af samarbejdet med idrætsforeningerne Samarbejdet med idrætsforeningerne var på den ene side koncentreret om at etablere flere bæredygtige motionstilbud i idrætsforeningerne specifikt målrettet borgere, der ikke er vant til at dyrke motion. På den anden side skulle det afprøves, hvorvidt udslusningen forbedres, hvis den i højere grad integreres i det kommunale træningsforløb. Der blev formaliseret et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) med henblik på at oprette nye foreningshold i en række lokale idrætsforeninger, der niveaumæssigt passer til centrenes målgrupper. Derudover blev etableret et samarbejde med DGI Storkøbenhavn for at afprøve tre forskellige udslusningsmodeller, der ændrer 6

8 lidt ved det traditionelle 12 ugers træningsforløb i forebyggelsescentrene med henblik på at fremme, at flere borgere fortsætter i en idrætsforening efter det kommunale forløb. DIF og DFIF: Etablering af flere foreningstilbud målrettet motionsuvante borgere i lokale idrætsforeninger DGI Storkøbenhavn: Udvikling og afprøvning af tre udslusningsmodeller, der letter overgangen fra center til foreningen Flere borgere udsluses fra forebyggelsescentre til lokale idrætsforeninger De tre udslusningsmodeller blev afprøvet på henholdsvis Amager, Vesterbro og i Vanløse deraf navnene på modellerne, som er beskrevet nedenfor. Amagermodellen Det kommunale træningsforløb ændres ved, at hver anden træningsgang flyttes fra forebyggelsescentret og ud i en idrætsforening. Fysioterapeuten fra forebyggelsescentret varetager træningen uanset, om den foregår i centret eller i foreningen og er således garant for, at træningen lever op til retningslinjerne for det kommunale forløb. Træningen gennemføres i samarbejde med en foreningsinstruktør, der ideelt også er instruktør på det hold, borgerne kan fortsætte på, efter det kommunale forløb er afsluttet. Antagelsen er, at borgernes kendskab til foreningen, træningsfaciliteterne og instruktøren, vil lette borgernes overgang fra center til forening. Vesterbromodellen Træningsforløbet i forebyggelsescentret bliver afviklet, som det plejer, men med den tilføjelse, at borgere sideløbende fik mulighed for at træne gratis i en idrætsforening. Antagelsen er, at det vil være lettere for borgerne at fortsætte i foreningen efter det kommunale forløb er afsluttet, hvis de allerede har trænet i foreningen som supplement til det kommunale forløb. Vanløsemodellen Det kommunale træningsforløb på 12 uger forlænges i princippet med to ugers gratis træning i en idrætsforening. Borgerne får udleveret et gavekort, som de kan omsætte til gratis træning i foreningen. Udgangspunktet er, at borgerne vælger at fortsætte i foreningen, efter den gratis prøveperiode er forbi. Resultater af samarbejdet med idrætsforeningerne Overordnet er der udviklet en større fælles forståelse for arbejdsgange og arbejdsvilkår centre og foreninger imellem, og foreningerne har fået større kendskab til målgruppen motionsuvante borgere. Det gør det langt lettere for centre og foreninger at samarbejde om at hjælpe borgere ud i et vedligeholdende foreningstilbud efter et kommunalt træningsforløb. Etablering af flere foreningshold målrettet motionsuvante borgere Samarbejdet med DIF og DFIF var koncentreret om at starte en række nye foreningshold op, som er specifikt målrettet borgere, der ikke er vant til at dyrke motion. Samarbejdet med 7

9 idrætsforeningerne har helt konkret udmøntet sig i, at der er startet 26 nye hold op, som er specifikt målrettet borgere, der ikke er vant til at dyrke motion. På nuværende tidspunkt er der i alt omkring 300 personer, der er blevet udsluset fra træningsforløb i forebyggelsescentrene til de nyoprettede hold i idrætsforeningerne. Holdaktiviteterne er varierende fra boldaktiviteter til gymnastik til svømning, der er således forskellige valgmuligheder for borgerne afhængigt af færdigheder og interesser. Nedenfor ses en oversigt over de foreninger, der er indgået samarbejde med. Der er etableret flere hold i hver forening, men deltagerantallet på holdene er summeret i oversigten. Forening Lokalområde Aktivitet Antal deltagere B1908 (DIF) Amager Sjov med bold/fodboldmotion 15 Kom i gang (DGI) Amager Leg og grundtræning 10 Nørrebro United Nørrebro Grundtræning for overvægtige 4 Idræt i Dagtimerne (DFIF) Nørrebro/Vanløse Træningen varierer 15 Florball Fællesskabet Kbh (DIF) Vanløse Floorball 35 Gymnastikforeningen ODK (DGI) Vanløse Gymnastik 5 Vanløse Idrætsforening (DIF) Vanløse + Tingbjerg Bold for sjov 9 Hovedstadens svømmeklub (DIF) Vanløse Svømning 80 Hovedstadens svømmeklub (DIF) Vesterbro Svømning 25 Hovedstadens svømmeklub (DIF) Østerbro Vandmotion 10 Studenter Settlementet Boldklub (DIF) Vesterbro Styrketræning 20 Fremad Valby (DIF) Valby/Kgs. Enghave Styrketræning 25 Fremad Valby (DIF) Valby/Kgs. Enghave Bold for sjov 10 Det Grønne Æble (DIF) Østerbro Grundtræning 35 Boldklubben Skjold (DGI) Østerbro Løb og gang 5 DFIF har gjort et nyt forsøg med, at træningen varierer fra gang til gang, hvilket på nuværende tidspunkt kun finder sted i ganske få foreninger i København. Det betyder i praksis, at træningen skiftevis består af alt fra hockey til rytmisk gymnastik, hvilket står i modsætning til træningen i mange andre foreninger, der typisk er koncentreret om en bestemt idrætsgren. Den varierende træning har tiltalt målgruppen, som netop er motionsuvante og dermed ikke specialiserede i én idrætsgren. For alle forbund, foreninger og centre har en række parametre dels fremmet dels vanskeliggjort arbejdet med at få flere borgere til at fortsætte med at træne i en idrætsforening efter et kommunalt træningsforløb, hvilket vil blive uddybet i det følgende. Temaer af betydning for udslusning fra centre til idrætsforeninger Formaliserede samarbejder med få foreninger Involveringen af idrætsforbundene har medvirket til, at der er etableret kontakt til idrætsforeninger, som centrene ikke tidligere har samarbejdet med. Det er på den ene side positivt, at samarbejdsfladen mellem centre og foreninger er blevet udvidet. På den anden side er erfaringen, at det ikke er alle idrætsforeninger, der formår at etablere hold for denne målgruppe. Årsagerne til, at foreningerne har svært ved at etablere bæredygtige hold for målgruppen er, at det er forholdsvis sværere at rekruttere borgerne, finde egnede instruktører, administrere holdene, få det til at løbe rundt økonomisk og finde attraktive lokalefaciliteter og træningstider. 8

10 Rekruttering af borgere Der har været afprøvet en række forskellige rekrutteringstiltag herunder udlevering af flyers og gavekort til gratis træning, information på hjemmesider, annoncer i lokalaviser, prøvetimer i foreningerne m.m. Alligevel er erfaringerne, at det har været sværere at rekruttere borgere til træning i foreningerne end forventet, fordi borgerne er usikre på at starte op i en forening, og mange er samtidig ganske forvænte i forhold til kvaliteten af træningsfaciliteter og attraktive træningstider. De positive erfaringer er, at det fremmer rekrutteringen, når centrene tager træningsholdene med på besøg i foreningerne. Det samme gør sig gældende, når foreningerne tager ud i centrene for at præsentere deres tilbud. Borgerne får dermed både information om tilbuddene samtidig med, at de helt konkret får set træningsfaciliteterne og får sat ansigt på instruktøren i foreningen.. Frivillige instruktører hænger ikke på træerne Der er blevet uddannet 34 foreningsinstruktører, der har gennemgået en sundhedsuddannelse, så de er klædt på til at instruere motionsuvante borgere. I nogle foreninger har det været svært at finde frivillige, der har ønsket at gennemgå uddannelsen, hvilket samtidig kan gøre det svært at finde frivillige, som har ønsket at træne denne målgruppe. Den manglende interesse skyldes blandt andet, at træningsniveauet er forholdsvist lavt, de enkelte øvelser skal gentages mange gange, før borgerne får dem ind under huden, og borgerne avancerer meget langsomt. Samtidig holder nogle potentielle instruktører sig tilbage, fordi de ikke tør påtage sig ansvaret for at træne motionsuvante borgere, hvoraf nogle lider af en kronisk sygdom, som gør de frivillige usikre på, hvor hårdt målgruppen kan træne. Foreningerne har til en vis grad været nødt til at betale løn til instruktørerne for at få etableret hold til målgruppen. Udbetaling af løn til instruktørerne medfører øget intern administration, idet der skal udarbejdes ansættelseskontrakter, foretages lønudbetalinger og indberettes feriepenge. Hvis der samtidig kun er ganske få deltagere på holdene, er det svært for foreningerne at få dækket lønudgifterne til instruktøren via brugerbetalinger, og holdene kan således kun fortsætte med finansiering fra kommunen. Organisatoriske rammer i foreningerne Der er nogle organisatoriske rammer, der fremmer udslusningen af borgere fra forebyggelsescentre til lokale idrætsforeninger. Det er af stor betydning, at der i foreningen er en café eller et klublokale, hvor man kan samles før eller efter træningen. De foreninger, som har en café eller kiosk i tilknytning til træningsfaciliteterne, som foreningsmedlemmerne kan mødes i, har haft relativt lettere ved at fastholde borgerne, fordi der knyttes stærkere sociale bånd på holdene De foreninger, der har en fastansat administrativ medarbejder, har haft relativt større overskud til at indgå i et samarbejde med forebyggelsescentrene. I de foreninger, hvor der ikke er ansat en administrativ medarbejder, afhænger succesen af, at foreningen har nogle frivillige instruktører, der brænder så meget for at få målgruppen til at fortsætte i foreningen efter et kommunalt træningsforløb, at de udover at varetage træningen også er villige til at påtage sig et ekstra stykke arbejde blandt andet i forehold til rekruttering af målgruppen til foreningen. Erfaringer med afprøvning af tre udslusningsmodeller - Idrætsforeninger Der er afprøvet tre forskellige modeller for udslusning på henholdsvis Amager, Vesterbro og i Vanløse. Den relativt korte projektperiode har givet mulighed for at afprøve modellerne på få hold og i ét lokalområde. På baggrund af et relativt spinkelt datagrundlag tyder det på, at Amager- og Vesterbromodellen i højere grad end Vanløsemodellen og den almindelige udslusningsindsats (prøvetimer i foreningerne) lykkedes med, at få borgerne udsluset. 9

11 Erfaringer med Amagermodellen En af styrkerne ved Amagermodellen er, at borgerne allerede tidligt i træningsforløbet stifter bekendtskab med en lokal forening, fordi hver anden træningsgang flyttes fra centret ud i foreningen. Det tyder på, at jo tidligere foreningsopstarten tænkes ind i det kommunale træningsforløb des bedre lykkes udslusningen til foreningen. Erfaringerne fra modellen er, at fagligheden og kvaliteten i træningen forbliver høj selvom træningen flyttes ud i en forening. Der er ligefrem en spin off effekt ved at flytte træningen ud i foreningen, fordi fysioterapeuten og foreningsinstruktøren lærer af hinanden. Fysioterapeuten får flere idéer til at gøre træningen mere legende, og instruktøren får flere redskaber til at differentiere træningen, så den er tilpasset den enkelte deltager. Endvidere præsenteres borgerne for flere forskellige typer træning, idet træningen i centret er koncentreret om styrketræning i maskiner, og træningen i foreningen er baseret på lege og boldspil. Borgerne vil typisk gerne have mere af den træning, de har stiftet bekendtskab med. Amagermodellen breder således borgernes udslusningsmuligheder ud, fordi de præsenteres for flere forskellige måder at træne på. Amagermodellen kræver ikke et øget ressourceforbrug i centret, idet centret kun stiller med én træner i foreningen, fordi foreningen stiller deres instruktør til rådighed under træningen. Samtidig har det frigivet noget kapacitet i træningssalen i centret, idet centret kun skal lægge lokaler til hver anden træningsgang. Erfaringer med Vesterbromodellen Med Vesterbromodellen får borgerne mulighed for at træne gratis i en forening sideløbende med det kommunale træningsforløb. Det tyder på, at Vesterbromodellen har en positiv effekt på udslusningen fra centret til lokale foreninger. Dette skyldes ikke nødvendigvis modellen men måske i lige så høj grad, at foreningsudbuddet på Vesterbro er meget veludbygget. Af Vesterbromodellen kan udledes, at det tyder på, at det har en effekt, når prøvetimer i en forening implementeres mere aktivt i træningsforløbet. Samtidig giver det mening, at modellen afprøves på alle holdene i forebyggelsescentret, da det skaber et mere realistisk rekrutteringsgrundlag for etableringen af hold målrettet motionsuvante borgere i foreningen. Erfaringer med Vanløsemodellen Vanløsemodellen er ikke lykkedes med at etablere et bæredygtigt hold i samarbejdsforeningen. Årsagerne er sandsynligvis både forhold i foreningen og centrets udslusningsprocedurer. Borgerne giver udtryk for, at lokalefaciliteterne i foreningen er uattraktive, og det er utilfredsstillende, at der løbende sker udskiftning af instruktøren. Samtidig har centret ikke gennemført en systematisk indsats for at introducere borgerne til foreningen. Udleveringen af gavekortet med tilbuddet om to ugers ekstra gratis træning i forlængelse af det kommunale forløb kan skabe en nysgerrighed hos borgeren, og tilbuddet er let kommunikerbart. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at borgerne selv møder op i foreningen. Her er der i langt højere grad behov for at hjælpe borgerne over i foreningen eksempelvis via obligatoriske prøvetimer i foreningen minimum én gang om måneden eller ved simpelthen at flytte hver anden træningsgang over i foreningen, som det er forsøgt med Amagermodellen. 10

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner

Læs mere

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Velkommen til Hjertemotion:

Velkommen til Hjertemotion: Indholdsfortegnelse Velkommen til Hjertemotion:... 2 Kort om Hjertemotion... 3 Kontakten med lokalforeningen:... 4 Aftaleskema Hjertemotion Hvem gør hvad?... 5 Fagligt stof:... 6 Afgang til info til instruktør

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Instruktør Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecafeer og

Læs mere

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 61 Indhold 1. Introduktion....... 62 2. Projektets aktiviteter......... 63 3. Projektets resultater..... 63 4. Projektets

Læs mere

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE D D R Æ T S M I L J Ø I T O E G G N F O R U GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DANMARKS IDRÆTS-FORBUND INGEN SELVFØLGE AT UNGE DYRKER SPORT Det første store dyk

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 SSB / Studenter Settlementets Boldklub har fået bevilget 59.000 kr. til projektet Skak i SSB. Efter projektperioden vil skak blive en fast aktivitet i SSB. Projektperioden

Læs mere

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker i forlængelse af deres Fritidsstrategi at skabe ny inspiration til hallernes og foreningernes idrætstilbud. På den baggrund har

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Nøglen til det danske samfund for expats

Nøglen til det danske samfund for expats Nøglen til det danske samfund for expats De lokale idrætsforeninger er nøglen til at lære danskerne bedre at kende. DGI SportsGuides guider expats godt ud i foreningslivet. Expats bidrager med nyt syn

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler Vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret,

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Status til Socialudvalget Projekt Træningsvenner

Status til Socialudvalget Projekt Træningsvenner Status til Socialudvalget Projekt Træningsvenner 1. Formål med projekt Træningsvenner Formålet er at guide og støtte borgere med tilknytning til Frederiksberg Sundhedscenter og Psykiatrisk Center samt

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende: Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT KURSUSMODULER TIL EN FORENINGS USFH MODUL 1 A FORENINGS USFH KLAR PARAT 9. ARRIL KL. 17.00 19.00 DELTAGERE: MEDARBEJDERE LYNGBJERGHUS OG NAUR SIR SKOLE MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT 9. APRIL KL.

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Åben skole som en investering i, at skolen også fremadrettet er åben. Perspektiverne rækker videre til et lille lokalsamfund, som har brug for at kunne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hej Lone, Hermed vedhæftet som lovet. Tak for god sparring og hjælp. Mvh. Jens

Hej Lone, Hermed vedhæftet som lovet. Tak for god sparring og hjælp. Mvh. Jens From: Jens Laulund Sent: 12. oktober 2016 11:20 To: Lone Frandsen Subject: Revideret Ansøgningsskema projekt 2016 Attachments: Ansøgningsskema projekt 2016.docx Hej Lone, Hermed

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Slut-evaluering af Hjertemotion Hjerteforeningen v. Afdeling for Forebyggelse August 2015

Slut-evaluering af Hjertemotion Hjerteforeningen v. Afdeling for Forebyggelse August 2015 Slut-evaluering af Hjertemotion 2013-2014 Hjerteforeningen v. Afdeling for Forebyggelse August 2015 Konklusioner om Hjertemotion 1. Rekruttering Hjertemotion formår i vid udstrækning at rekruttere sårbare

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS Ingen selvfølge at unge dyrker sport Det første store dyk på frafaldsbarometret ses i de tidlige teenageår. Her mærker foreningerne

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere