Indhold TrivselOP

Transkript

1 Indhold TrivselOP Hvad kom der ud af sidste TrivselOP? 3 Forårets borgerarrangementer 5 Nyt løft til de grønne områder 6 Forebyg fald 7 Internationalt lungekursus 9 Side 1 / 9

2 TrivselOP 2014 Ledelse Er du glad for at gå på arbejde? I marts ruller den store regionale trivselsundersøgelse, der tager temperaturen på arbejdsmiljøet i Region Hovedstaden. Alle ansatte i Region Hovedstaden får i starten af marts et TrivselOPspørgeskema i deres mailbox. Spørgeskemaet skal besvares mellem den 4. og den 31. marts, og formålet er at få klarlagt både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på Region Hovedstadens arbejdspladser. Når resultaterne er klar i starten af maj, vil de blive brugt til at bestemme, hvad der skal sættes på dagsordenen og arbejdes videre med. Der skal udvælges et til tre indsatsområder på hvert hospital, som skal meldes ind til det regionale MED-udvalg i august, og derudover er der selvfølgelig alle de tiltag, som der skal arbejdes videre med lokalt på de enkelte afdelinger. TrivselOP sætter fokus på arbejdsmiljøet både det fysiske og det psykiske. Hvis dit afsnit når en svarprocent på 100, så får I gratis frokost. Det er meget vigtigt, at alle medarbejdere svarer på spørgeskemaet. Svarene kommer til at danne grundlag for de fremtidige indsatser for at fremme sunde og attraktive arbejdspladser. Det er helt essentielt, at hospitalets medarbejdere trives godt på deres arbejde både for deres egen skyld, men også for patienternes skyld, for kun medarbejdere, der trives godt, har overskuddet til at sørge for, at patienterne føler sig godt behandlet, siger HR og Kvalitetschef Sidsel Rasborg Wied. Gratis frokost til afsnit med en svarprocent på 100 Her på Gentofte Hospital vil vi meget gerne have en høj svarprocent i årets TrivselOP. Sidste gang lå vi nr. 2 efter Bornholms Hospital i år vil vi gerne have førstepladsen. Selv om det er i folks egen interesse at svare, har vi alligevel valgt at give de afsnit, der får svarprocenten helt op på 100 en lille ekstra belønning. Alle afsnit, der når en svarprocent på 100, får derfor en spisebillet til en gratis frokost til hver medarbejder. Spisebilletten kan bruges til en frokost i kantinen eller i den rullende kantine, siger Sidsel Rasborg Wied, og opfordrer til, at man følger med i, hvor flittig ens afdeling er til at svare på spørgeskemaerne. På Geni vil være et svarbarometer, der bliver opdateret dagligt. Side 2 / 9

3 Anonym besvarelse Selve spørgeskemaet er anonymt, og hele undersøgelsen håndteres af konsulentfirmaet Rambøll Management. Der laves selvstændige rapporter til hvert enkelt afsnit, så det er muligt at identificere meget tydeligt, hvilke trivselsudfordringer hvert enkelt afsnit har. Hvis der er under fem personer i en enhed, der svarer på skemaet, vil de dog ikke få en selvstændig rapport, men indgå i afdelingens samlede rapport. Læs mere om TrivselOP på Gentofte Hospital på Geni her ->> Læs mere om TrivselOP i Region Hovedstaden på Regi her - >> Hvad kom der ud af sidste TrivselOP? Anæstesiafdelingen var en af de afdelinger, som havde mange røde tal i den sidste TrivselOP. Afdelingen nærstuderende resultatet og satte gang i en lang række indsatser. Anæstesiafdelingen har arbejdet målrettet med at forbedre kommunikationen gennem de seneste år. Vi havde desværre en del røde tal i den sidste trivselsmåling, fortæller Carin Engel, der er ledende oversygeplejerske på Anæstesiafdelingen. Vi tog det meget alvorligt, og igangsatte en lang række indsatser, som vi mener, har afhjulpet nogle af problemerne - men tiden har nok også hjulpet os. MUS-samtalerne i 2013 viste i hvert fald en relativt større arbejdsglæde end tidligere. I 2011 da den sidste TrivselOP-måling løb af stablen, havde Anæstesiafdelingen lige været igennem en fusionsproces, og indflytningen i nybygningen var også forholdsvis ny. TrivselOP viste os, at vi havde udfordringer i forhold til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og vi vedtog derfor en række fokusområder, som vi har arbejdet med i de forgange år. Handling Fokusområder Et af fokusområderne var ergonomi. Folk havde gener af de tunge løft, og derfor fik vi lavet en arbejdsgangsanalyse, så vi kunne se flowet af tunge instrumenter. Det betød en række ændringer. Derudover har vi haft en Side 3 / 9

4 instruktør til at vise fysiske øvelser, og vi har også lavet et rum, hvor man kan gå ind og lave øvelserne, fortæller Carin Engel. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø var der nogle tydelige problemer i Sterilforsyningen. I 2011 var det stadig nyt, at sterilvarerne kom fra en central sterilforsyning, og det krævede tid at få samarbejdet med centraloperationgangen til at køre ordentligt. Vi har derfor arbejdet grundigt med samarbejdet og med, at man skal tænke på modtageren, når man pakker en vogn. Det har øget kvaliteten og betyder, at medarbejderne i Sterilforsyningen nu føler sig langt mere anerkendt som en stabil leverandør på hospitalet. Internt i Sterilforsyningen er der også arbejdet med kulturen det kan man blandt andet se på de mange plancher med udsagn, der hænger rundt om i afsnittet. Anæstesiafdelingens fokusområder i TrivelsOPsammenhæng har været ergonomi, kommunikation, fysiske rammer og kultur. Bedre kommunikation Kommunikationen i Anæstesiafdelingen har også været et indsatsområde. I 2012 gennemførte afdelingen en undersøgelse af medarbejdernes kommunikationsønsker og behov, og det resulterede i en relancering af afdelingens Geni-side og et nyt månedligt nyhedsbrev. Ud over indsatserne for ergonomi, kommunikation og kultur, er der arbejdet med en lang række tiltag, der har haft fokus på at nedsætte sygefraværet. Et af dem var f.eks., at vi har sat fokus på de langtidsfriske det vil sige, dem der det seneste år slet ikke har haft nogen sygedage. De langtidsfriske blev indkaldt til en fokusgruppe for at høre, om vi kunne lære noget af dem og bruge dem som rollemodeller. En af de ting, de sagde, var, at det var vigtigt for dem, at der blev lagt mærke til, at de var langtidsfriske, og at det blev anerkendt fra deres leder. Sterilcentralen havde blandt andet udfordringer med tunge løft, hvilket gav røde tal i sidste TrivselOP. En sidste ting vi ved, medførte nogle frustrationer, der kom til udtryk i TrivselOP 2011, var problemer med de fysiske rammer. Det er altid svært at flytte ind i noget nyt, og der var også problemer med f.eks. akustikken, som vi har løst med nye lofter. Men selv om vi i det store hele er glade for nybygningen, tog det lidt tid, før alt var på plads, og man havde vænnet sig til de nye rutiner og de længere afstande til opvågningsafsnittet osv. Det er derfor jeg siger, at jeg tror, vores fokuserede indsatser har virket, men tiden har nok også hjulpet os, siger Carin Engel. Side 4 / 9

5 Forårets borgerarrangementer Gentofte Hospital inviterer fire gange dette forår borgerne indenfor til arrangementer, hvor de kan møde hospitalets eksperter. Kom om hør overlæge Jan Kyst Madsen fortælle om hjertet til brunchcafé den 9. marts. Professor Tina Vilsbøll vil sammen med 7 lægekolleger besvare borgernes spørgsmål om diabetes den 8. april. Igen i år er Anja Philip konferencier ved Forskningens Døgn på Gentofte Hospital. Brunchcafe om hjertet den 9. marts Søndag den 9. marts er Hjertemedicinsk afdeling vært for en brunchcafé med foredrag om ballonudvidelser og behandling af hjertesygdomme uden operation. Overlæge Jan Kyst Madsen fortæller om, hvordan man undersøger hjertets kranspulsårer og laver en ballonudvidelse, og derudover kan man få målt sit kolesteroltal og blodtryk samt at se og få forklaret en ekkokardiografiundersøgelse. Det foregår i Gentofte Hospitals kantine. Standene åbner kl og foredraget begynder kl Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Der er mulighed for at købe brunch til 50 kr. Mød eksperterne i diabetes den 8. april Tirsdag den 8. april kl holder Diabetologisk forskningsenhed og Diabetesforeningen et aftenarrangement, hvor man kan stille spørgsmål til otte af Gentofte Hospitals overlæger og eksperter i diabetes. Hver ekspert vil indledningsvis holde et kort oplæg om diagnostik, behandling og forskning i diabetes og derefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål til panelet, der vil være placeret på en scene i kantinen. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe, vand og frugt. Forskningens Døgn fredag den 25. april Gentofte Hospital deltager igen i år i videnskabsfestivallen Forskningens Døgn. Det sker fredag den 25. april kl i Auditoriebygningen. Her vil der være stande, hvor man blandt andet kan få målt blodtryk, lungekapacitet, balance, muskelstyrke, blodsukker, BMI m.m. Derudover kan man høre følgende foredrag: Hjerterytmemålinger hos vilde bjørne Hvorfor giver tør hud eksem Hvorfor sover man dårligt på hospitalet Hvorfor skal man hurtigt ud af sengen efter en hofteoperation Kan type 2-diabetes forebygges Hvilke produkter giver parfumeallergi Kan man minimere bivirkninger ved statinbehandling. Side 5 / 9

6 Konferencieren på dagen er Anja Philip, der tidligere har været vært på tvprogrammet Viden om og i dag er formand for Forbrugerrådet. Når vi nærmer os sommeren, er der brunchcafé, hvor du kan høre, hvad solen gør ved din hud. Brunchcafé om huden og solen søndag den 11. maj Søndag den 11. maj er Hud- og allergiafdelingen vært for en brunchcafé om solens påvirkning af huden. Overlæge Ulrikke Lei holder foredrag og kommer blandt andet ind på, hvordan sol og hudkræft hænger sammen, hvordan solen fremmer hudens aldringstegn, og hvad logikken er i solcremernes faktorsystem. Der vil være stande, hvor du kan høre om forskellige typer fugtighedscremer og solcremer. Det foregår i Gentofte Hospitals kantine. Standene åbner kl , og foredraget begynder kl Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Der er mulighed for at købe brunch til 50 kr. Nyt løft til de grønne områder Hospitalsgrunden er under forandring i disse år. Vi er på vej mod et smukkere hospital med en mere lys og åben grund. Gentofte Hospitals udearealer bliver i øjeblikket omlagt til et mere åbent og parkagtigt udtryk. Det kan se voldsomt ud, mens det står på, for der er mange gamle buske og hække, der er rykket op med rode, og nogle af de gamle træer er blevet fældet. De grønne områder på Gentofte Hospital er i øjeblikket under forandring, og der arbejdes i retning af mere lys og luft. Æstetik Flere medarbejdere har udtrykt bekymring over tiltagene, men det er der ingen grund til, mener driftschef Erik Brown Frandsen. Den nye strategi for hospitalets grønne områder er at åbne grunden op og gøre hele området lysere. Vi ved, at mange patienter og pårørende har store udfordringer med at finde vej, så derfor vil vi gøre det lettere at få overblik over grunden. Mange af de gamle buske og bøgehække er et levn fra en tid, hvor der var tjenesteboliger på hospitalet og dermed også private haver. Det har vi ikke længere, og der er opstået nye behov for at signalere sammenhæng mellem hospitalets mange bygninger, siger driftschefen. Side 6 / 9

7 Den nuværende beplantning bliver løbende vurderet af gartnere og landsskabsarkitekter, og de mest levedygtige træer bliver stående. Men en stor del af de gamle buske og hække bliver af gartnerne karakteriseret som udlevede, og meget af det gamle krat var selvgroet vildskud. Rydningen er en del af en større plan, som i sidste ende vil medføre bedre udsyn til de smukke gamle bygninger og en sundere beplantning, som får lov at træde mere frem. Vi er nået et godt stykke i den retning i hospitalets sydlige ende, hvor haverne ved de gamle overlægeboliger er omlagt til græsplæner. Det har gjort området ved den runde parkeringsplads mere lyst og åbent, og samtidig har vi fået tydeliggjort den fine gamle akse, der starter som en allé ved Niels Andersens Vej og fortsætter i lige linje helt til den nordlige ende af hospitalet, siger Erik Brown Frandsen, og tilføjer, at der også visse steder bliver plantet nye træer det er f.eks. allerede sket foran Sydfløjen. Hospitalsmatriklen åbnes op og gøres mere lys, og samtidig bliver der også skabt flere parkeringspladser. Jeg er sikker på, at resultatet de kommende år bliver rigtig flot og grønt, når de nye beplantninger for alvor får rodfæste, siger Erik Brown Frandsen. Ud over forskønnelsesinitiativerne arbejdes der også på at skabe flere parkeringspladser til biler, og derudover er der ansøgt om penge til fire nye cykelskure. Forebyg fald Hjælp med at forebygge patienternes fald det er en stor del af patientsikkerhedsindsatsen. Hver gang en patient falder, er det et fald for meget. Nogle gange går det godt - andre gange får faldet alvorlige konsekvenser for patienten. Så alvorlige, at der desværre er set eksempler på dødsfald i relation til fald også her på Gentofte Hospital. Omsorg Det er meget svært at sige, hvor mange patienter der falder årligt på hospitalet. Den eneste opgørelse vi har på området, omfatter de fald, der rapporteres som utilsigtede hændelser. Men vi ved, at der sker mange fald, som ikke er med i denne statistik, siger risikomanager Kristina Bartholin Henrichsen. Ikke alle fald kan forebygges. Nogle sker, fordi patienten pludselig bliver svimmel eller dårlig, andre sker fordi patienten står ud af Side 7 / 9

8 sengen alene, selv om det var aftalt, at vedkommende skulle ringe efter hjælp. Men ud fra indrapporterede utilsigtede hændelser kan vi dog alligevel se, at mange af faldene kunne være undgået. Hospitalets tværfaglige faldudvalg har gennemgået forskningslitteraturen og ikke fundet evidens for specifikke interventioner. Derfor er der iværksat en lang række forskellige tiltag, der skal forebygge fald på hospitalet hos alle patienter. Tiltagene involverer alle afdelinger og kræver opbakning fra alle faggrupper, fortæller forskningsleder Hanne Konradsen, der sidder med i det tværfaglige faldudvalg. Eksempler på konkrete tiltag er: Et fald kan have alvorlige konsekvenser for patienterne. Derfor skal vi være bedre til at forebygge fald. Alle afdelinger og faggrupper kan gøre en indsats for at forebygge fald. Patienterne skal hurtigst muligt have de hjælpemidler, de har brug for. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt får hentet og afleveret hjælpemidler. Patienterne skal kunne benytte deres hjælpemidler og stå fast alle steder også når de skal på toilettet og i bad. Alle toiletter er blevet gennemgået. Der er sikret korrekt belysning, hensigtsmæssig placering af holdere til toiletpapir og håndklæder, plads på toilettet så ganghjælpemidler kan anvendes helt hen til toilettet, skridsikker gulvbelægning m.v. Patienterne skal ikke kunne overse trin. Derfor markeres trappetrin. Patienter, der går langsomt skal kunne nå igennem automatiske døre uden at sætte farten op og dermed øge risikoen for fald. Derfor er de automatiske døre sat til at lukke langsommere end tidligere. Patienterne skal ikke falde pga. ujævnt udeterræn. Der bliver asfalteret og fjernet huller i veje og på fortove på hospitalets udearealer. Patienterne skal kunne komme frem i lige linje og ikke falde over opmagasinerede ting. Der skal derfor holdes fokus på oprydning. Patienterne skal kunne se, hvor de går også om natten. Der bliver derfor etableret bedre natbelysning, både på udearealer og indendørs, samt vågelamper på sengestuer. Der iværksættes yderligere analyser med udgangspunkt i de enkelte afdelinger. F.eks. registreres fald på patienttavlen på Ortopædkirurgisk sengeafsnit med henblik på en faldanalyse mellem patient og personale umiddelbart efter faldet. Alle disse tiltag kommer kun for alvor til at virke, hvis alle gør en indsats. Faldudvalget forventer, at alle afdelinger holder et vågent øje med, hvilke særlige problemområder netop deres afdeling har i relation til at forebygge fald. Faldforebyggelse vil fortsat være et indsatsområde for patientsikkerhedsarbejdet i 2014, og det vil også være et særligt tema på årets patientsikkerhedsrunder, siger risikomanager Kristina Bartholin Henrichsen. Side 8 / 9

9 Faglighed Internationalt lungekursus på Gentofte Hospital Lungemedicinsk afdeling var i slutningen af januar vært for et internationalt kursus i endoskopisk ultralyd, hvor der deltog mere end 60 lungemedicinere fra hele verden - heriblandt Saudi-Arabien, England, Hong Kong, Schweiz og Australien. Det europæiske lungeselskab - European Respiratory Society havde bedt Lungemedicinsk afdeling om at stå for kurset, fordi afdelingen er højt specialiseret i endoskopiske ultralydsundersøgelser til udredning og stadieinddeling af lungekræft. Princippet er, at man ved hjælp af et endoskop med en lille ultralydskanner og en biopsikanyle for enden af endoskopet kan gå ind via spiserøret eller luftrøret og tage vævsprøver både fra lymfeknuder i brystskillevæggen og fra lungerne. Disse teknikker kan spare patienterne for unødvendige og belastende operationer, fortæller kursusleder og overlæge på Lungemedicinsk afdeling, Paul Clementsen. Kurset i endoskopisk ultralyd tiltrak eksperter fra hele verden. Direkte transmissioner af kikkertundersøgelser En del af kurset bestod i, at deltagerne sad i auditoriet og fulgte med i direkte livetransmissioner fra Klinik for Kikkertundersøgelser på Lungemedicinsk afdeling. Her kunne de blandt andet følge, hvordan overlæge Ralf Eberhart foretog en bronkoskopi med en speciel lille ultralydsskanner med henblik at finde en svulst i den højre lunge. Kurset fik sat fokus på, hvor vigtig endoskopisk ultralyd er, når den rette behandling af en lungekræftpatient skal planlægges. For det andet blev det understreget, at det ikke er tilstrækkeligt blot at anskaffe det kostbare apparatur på hospitalerne. Undervisning og træning af lægerne er mindst lige så vigtig, hvis apparaturet skal komme patienterne til gavn. I løbet af kurset kunne man blandt andet følge en livetransmission fra Klinik for Kikkertundersøgelser. Vi er meget stolte og glade over, at European Respiratory Society bad os om at holde dette kursus. Det er en stor anerkendelse af vores patientbehandling og forskning, og det viser, at vores ekspertise på dette område er kommet ud i verden, siger Paul Clementsen. Side 9 / 9