2009 et år i krisens tegn

Transkript

1 Beretning 2009

2 Bestyrelsen B s bestyrelse Villy Sørensen Steffen Morild Robert Nielsen Anders Brøgger Bjarne Ejby/Bilal Turan Ellen Vedelsby Hans Peter Nielsen Iris Gausbo Jan Kjello Andersen Lars Emanuel Monia Stoltz Susan Sagnsby Susanne Helmark Henrik Borre Finn Hansson (ikke med på foto) 2009 et år i krisens tegn På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke alle for det gode samarbejde i 2009 et år, der på ingen måde var let. I 2009 spidsede krisen nemlig til, og arbejdsløsheden steg. Det samme gjorde antallet af fogedbesøg hos vores beboere. Og det klimatopmøde, vi alle havde store forhåbninger til, løftede sig aldrig. Men 2009 var også året, der bød på en længe ventet reform, der giver os mulighed for at arbejde tættere sammen med kommunerne om at løfte den boligsociale opgave var det år, Boligselskabernes Landsforening skød kampagnen»lidt mere af det hele«i gang. En kampagne, der stolt viser den mangfoldighed, livet i vores afdelinger rummer. Og stolte har vi lov til at være. Ikke bare af vores boliger og boligområder, men også af det engagement, både 3B s frivillige, ledelse og medarbejdere lægger i arbejdet med at skabe et godt bo-miljø for vores beboere. Så endnu en gang: Tak til jer alle for engagementet og det gode samarbejde i Med de ord ønsker jeg på bestyrelsens vegne rigtig god læselyst. Beretning09 2 Villy Sørensen Formand for Boligforeningen 3B

3 Indhold Omverdenen lægger rammerne...4 Finanskrise...4 Nye regler om manglende betaling af husleje...4 Boligaftale om ny styring og finansiering...4 Ny indenrigs- og socialminister...5 Forårspakke Ikke mange tilsagn til almene boliger...6 Ny lovgivning om energimærkning gav usikkerhed...6 Digital tinglysning nye AlmenBolig+ boliger i København...6 Imagekampagnen»Bo i byen«...6 Boligselskabernes Landsforening...8 Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen reduceret vedtægter ændret...11 Nyhedsbrev til alle beboere...11 Urbanplanens særlige udfordringer...11 Problemer med at leje ud giver tab...11 Fokus på det grønne...12 Boligsocial politik vedtaget...13 Politik for at opkræve tilgodehavender hos beboere.13 Fælles regler for godt naboskab...13 Politik og procedurer for husordensager...13 Evaluering af driftsorganisationen...14 Udviklingsprojekt om nyrenoverede udearealer...14 Fælleskonference om Sund økonomi sund ejendom...14 Nybyggeri...16 Arbejdet i administrationen Direktionen udvidet...18 Ingen kontanter eller dankort i 3B...18 Webansøger online...18 Ikke længere ubegrænset antal tilbud...18 Pcb i Egedalsvænge ikke noget problem...18 Boligsociale helhedsplaner for Folehaven, Urbanplanen, Vanløse og Egedalsvænge...18 Medarbejderne i 3B...19 Det sker i boligafdelingerne Partnerskabet i Urbanplanen...20»Stemmer fra opgangen«gjorde underværker for Urbanplanens image...20»kokkedal på vej«...21 Indvielse af Tranehavegård II...21 Indvielse af Egelunden i Egedalsvænge...23 Indvielse af beboerhus i Lønstrupgård...23 Bogfinkevej godt på vej...23 Endelig altaner til Ryesgade...23 Udviklingsprojekt i Valby...23 Miljøstation i Måløv Park...23 Renovering i Vestergården Urbanplanen renovering mange beboere har valgt altan...24 Ommærkning til særboliger og ungdomsboliger...24 Klar til at gå foran og vise nye veje Vækst...25 Beboerdemokrati...25 Politik og kommunikation...25 Økonomisk beretning Økonomisk beretning...26 Beretning 3B 2009 / Juni 2010 / Foto 3B / Layout meh / Tryk Formula A/S / Oplag stk. Beretning09 3

4 Omverdenen lægger rammerne Finanskrise I 2009 viste finanskrisen sig i fuld styrke. Det blev sværere at låne penge, det private byggeri gik i stå og ejerlejligheds- og huspriserne styrtdykkede. Det smittede af på udlejningen af vores boliger, ikke mindst i Ørestad City, hvor de private udlejere ikke kunne sælge de mange nybyggede ejerlejligheder. I stedet lejede de dem ud med forkøbsret, hvilket gjorde det endnu sværere for 3B at leje de nye og relativt dyre boliger ud i Brohuset og Sejlhuset. Også de store boliger i Dyvekevænget på Amager blev svære at leje ud. Det betød, at der skulle sendes mange tilbud ud for at leje boligerne ud. Men det glædelige er, at vi kunne sætte startlejen ned i både Brohuset og Sejlhuset på grund af finansieringsreformen. På den måde er Alle boliger i Sejlhuset var lejet ud det faktisk lykkedes at ved udgangen af vende udviklingen, så vi med udgangen af 2009 havde lejet alle boligerne i Sejlhuset ud, mens der kun var nogle få ledige boliger tilbage i Brohuset. Flyttekæden gik generelt i stå. De ældre, der egentlig gerne ville sælge villaen og flytte i lejebolig, tøvede. Ønsket om mere plads blev skubbet i baggrunden, fordi frygten for arbejdsløshed lurede. Mange sparede generelt lidt mere, så forbruget faldt, og ikke mange kastede sig over at investere i fx nye køkkener. Alt i alt blev det et år præget af stilstand, utryghed og en afventende holdning. Men faktisk blev tilbuddene fra håndværkerne billigere, og byggeprisen faldt. Det har været godt for de afdelinger, der har gennemført renoveringer og herunder kollektiv råderet i perioden, og godt for nybyggeriet. Men der er ingen tvivl om, at vores beboere også oplever krisen. Og selv om det ser det ud til, at udviklingen nu går i den rigtige retning, vil arbejdsløsheden fortsat stige i en periode, og en del af vores beboere vil også i 2010 få svært ved at betale huslejen til tiden. Nye regler om manglende betaling af husleje Som en næsten naturlig følge af krisen steg antallet af udsættelser i 2009 på grund af manglende betaling af husleje. For at give lejerne lidt længere tid at reagere på, vedtog Folketinget derfor at forlænge betalingsfristen efter et påkrav (rykker) fra tre til 14 dage i håb om, at man på den måde måske undgår nogle af de mange sager, der ender i udsættelse. Hvis lejeren alligevel ikke betaler, så lejemålet ophæves, og udlejer beder fogedretten sætte lejeren ud af boligen, skal den almene boligorganisation senest samtidig underrette kommunen. Målet er her at give kommunerne bedre muligheder for at hjælpe disse lejere. Flere medier har siden skrevet, at loven ikke gav den ønskede effekt og at antallet af udsættelser stadig stiger. Og hver fjerde lejer privat som almen der bliver sat på gaden med fogedens hjælp er hjemløs et år efter udsættelsen. For lejere, som finder en bolig efter udsættelsen, er den som regel midlertidig. Det viser en undersøgelse, der tidligere er lavet for Velfærdsministeriet. I 3B var antallet af udsættelser 32 i 2008, mens vi i 2009 nåede op på 57 midt i november. Derudover flyttede 61, før fogeden kom. 3B s bestyrelse finder det ikke acceptabelt, at et velfærdssamfund som Danmark ikke kan gøre det bedre! Boligaftale om ny styring og finansiering Styring 3B er glade for, at der i styringsreformen er sat fokus på at give den almene sektor både større fleksibilitet og større metodefrihed. Der ligger nogle gode intentioner bag, som vi glæder os til at se udmøntet. Men finansieringsreformen kunne efter vores mening godt have indeholdt nogle flere af de tiltag, Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening havde anbefalet. Vi hilser fx muligheden for at annoncere efter interesserede lejere til tomme boliger velkommen, ligesom vi går helt ind for den gennemskuelighed, offentliggørelse af bestyrelsens og afdelingsbestyrelsernes referater vil medføre. Til gengæld er aftalen om, at det skal koste et årligt gebyr at beholde sin anciennitet noget af en bombe under vores boligforening. Intentionen om at udviske forskellen mellem forening og selskab er god nok. Og at betale for at stå på en venteliste er også god logik. Men at betale et årligt gebyr for at bevare sine medlemsfordele er mindre logisk. Til gengæld kan vi så være sikre på kun at have medlemmer, der aktivt har valgt det. Beretning09 4

5 Fremover har vi mulighed for at gå til repræsentantskabet i de tilfælde, hvor beboerne på et afdelingsmøde stemmer en nødvendig fremtidssikring ned. Før skulle kommunen som tilsynsmyndighed afgøre sagen. 3B s bestyrelse mener, det er bedre selv at løse problemerne men også, at det kun vil være i helt ekstreme tilfælde, vi i 3B vil benytte os af den mulighed. Maksimumbeløbet for godtgørelse ved råderetsarbejder kan efter aftale med kommunen forhøjes med kr. I 2010 vil det maksimale beløb i så fald kunne udgøre kr. Finansiering Det er godt, at der nu er mulighed for en løbetid for lån til kollektive forbedringer på op til 30 år, fordi det medfører mulighed for en mindre stigning i den månedlige husleje. Muligheden skal naturligvis kun bruges, hvor forbedringen reelt har en levetid på over 30 år, fx altaner. Muligheden for den længere løbetid kan måske medvirke til, at flere afdelinger vælger at opgradere boligerne. Men det ændrer ikke på, at lavere startleje er nødvendig, hvis vi skal kunne leje nye boliger ud. Og den nedsættelse, der er vedtaget, opvejes faktisk af den moms, der fremover er på byggegrunde. Nedsættelsen følges i øvrigt også af en større stigning i lejen de første 20 år, fordi den årlige regulering af beboerbetalingen ikke sker med ¾ (valsetakten), men med fuld inflationsregulering. Herefter reguleres den med ¾ de næste 25 år. Indbetaling til lokal dispositionsfond, landsdispositionsfonden og nybyggerifonden med hver en tredjedel af de amortiserede lån udskydes til år 40. Endelig var der en her-og-nu tilskyndelse for kommunerne til at give tilsagn om nybyggeri, idet den kommunale grundkapital var nedsat fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen for det nybyggeri, som kommunerne giver tilsagn til fra den 1. juli 2009 til den 31. december Maksimumbeløbet ved nybyggeri hæves med 6 % i udvalgte områder, men det er ikke en løsning i sig selv. 3B så gerne, at rammebeløbet i stedet blev afløst af en totaløkonomisk betragtning, så det blev muligt at bygge billigt se ud fra en mere langsigtet økonomisk betragtning. Godt nok kan man overstige maksimumbeløbet, hvis der investeres ekstra i energirigtige løsninger. Men den del af investeringen sker uden mulighed for offentlig støtte. Arealgrænsen for den enkelte bolig er hævet fra 110 m 2 til 115 m 2, men må som gennemsnit ikke overstige de 110 m 2. Beboere i dag efterspørger plads, så det er en god udvikling. Men alt i alt er det 3B s vurdering, at der skal mere end den nuværende finansieringsreform til, hvis vi skal kunne opføre og vedligeholde boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. I 2010 venter et meget stort arbejde i øvrigt med at gennemføre de mange ændringer i arbejdsgange og -procedurer. Ikke mindst skal der lægges meget arbejde i den del, der handler om at informere alle vores medlemmer om, at de skal betale et årligt gebyr for at beholde deres anciennitet. Men det er også et spændende arbejde, hvor der er lagt op til en tæt dialog med kommunerne og til nye muligheder for sideaktiviteter. Ny indenrigs- og socialminister Det er efterhånden fast rutine i beretningen at skrive om ny minister for det område, de almene boliger hører under var ingen undtagelse. Men her gik regeringen et skridt videre og Karen Jespersens velfærdsministerium blev delt i to, så den nye indenrigsminister Karen Ellemann fra tirsdag den 7. april 2009 kunne koncentrere sig om indenrigs-, social og boligområdet, mens ligestillingsministeren blev Inger Støjberg, der samtidig var beskæftigelsesminister. Forårspakke 2 Lige før folketinget gik på sommerferie, vedtog den Forårspakke 2, som er det romantiske navn på en skattereform med undertitlen»vækst, klima og lavere skat«. Nybyggeriet på Bogfinkevej. Beboerne flytter ind foråret Beretning09 5

6 Modsatte side: Arkitekttegning af AlmenBolig+ boliger på Amagerfælledvej. Den lavere skat var nu primært til de højestlønnede, fordi det var top- og mellemskatten, der blev ændret. Det gav ikke ligefrem de lavestlønnede nogen mærkbar lettelse. Oprindeligt var planen, at der skulle lægges moms på ejendomsadministration, på viceværtydelser og på byggegrunde, og det ville ikke ligefrem give vækst til lejerne i de almene boliger. BL og boligorganisationerne gjorde en stor indsats for at gøre opmærksom på den urimelighed, og politikerne lyttede. Der kom moms på administrationen af andres ejendomme, men ikke på administration af egne ejendomme, ligesom viceværtydelser gik fri. Til gengæld betyder momsen på byggegrunde, at det stadig bliver svært at nå finansieringsreformens mål om at nedsætte startlejen. Alt i alt er det er en lov med kraftig social slagside, som ikke gør det lettere for vores lejere at betale huslejen. Ikke mange tilsagn til almene boliger Børnefamilierne og de studerende måtte igen i 2009 kigge langt efter nye almene boliger i hovedstadsområdet, hvor der stort set ikke er givet tilsagn om boliger til den slags boliger. Det sker til trods for, at finansminister Claus Hjort Frederiksen i foråret lovede, at finansieringsreformen ville føre til byggeri af op til almene boliger næste år. Ved udgangen af august var der i 2009 givet tilsagn til byggeri af boliger. Og boliger, der gives tilsagn i år, er typisk dem, hvor byggeriet først starter næste år. På landsplan er der givet tilsagn om 241 familieboliger, 204 ældreboliger, 674 kommune ældreboliger og fire ungdomsboliger. Ny lovgivning om energimærkning gav usikkerhed Den 1. juli 2009 trådte skærpede regler om energimærkning af ejendomme i kraft. Skærpelserne bestod i, at alle lejligheder ved udlejning skal være forsynet med energimærke for ejendommen. Loven er vedtaget og udsat et par gange. En evaluering af EMO den energimærkning, der har afløst de tidligere ELO-rapporter (energiledelsesordningen), var usædvanlig kritisk og konkluderede blandt andet, at omkostningerne ved at udarbejde den lovpligtige energimærkning slet ikke stod i forhold til de mulige energibesparelser, rapporterne kunne anbefale. Den kritiske evaluering har medført, at der er overvejelser om at ændre EMO-ordningen, hvorfor 3B generelt valgte at udsætte den kostbare energimærkning, til vi ved, hvilke krav der gælder fremover. Digital tinglysning Tinglysning skulle fra januar 2009 ske digitalt, men det blev udsat til starten af september på grund af tekniske vanskeligheder. Men her stoppede problemerne med tinglysning for den almene sektor ikke. Problemet er, at boligafdelingerne ikke længere har et selvstændigt CVR-nr., som skal oplyses ved en digital tinglysning. Og så længe en sag ikke er tinglyst, kan byggelånet ikke blive omlagt til realkreditlån. Konsekvensen af det er, at afdelingen risikerer at betale mere i rente, fordi byggelån er dyrere end realkreditlån. Samtidig går afdelingen glip af støtte fra både stat og Landsbyggefonden til at betale ydelserne på lånene. Den form for støtte kan nemlig først udbetales, når lånene er omlagt til realkreditlån. Heldigvis har 3B ikke haft problemet endnu, og ifølge BL ser det nu ud til, at medarbejderne på tinglysningen manuelt kan gå ind og få tinglysningen gennemført for almene boligafdelinger. 500 nye AlmenBolig+ boliger i København Borgerrepræsentationen i København tog i 2009 en principbeslutning om, at der skal bygges ca. 500 nye familieboliger og ca. 220 nye almene plejeboliger som AlmenBolig+. Det er boliger, hvor huslejen kan holdes nede på flere måder. For det første leveres boligen»rå«til beboerne, som så selv skal sætte fx skillevægge op. De skal også selv stå for den daglige drift og skal fx selv klippe hæk, slå græs og rydde sne. 3B har indgået partnerskab med KAB, der står bag udviklingen af konceptet, om at bygge nogle af de nye boliger. I første omgang bygger 3B på Trekantgrunden ud for Hørgården lige over for DR byen. Her bygges i alt 53 familieboliger og 75 plejeboliger. Men også et 3B-byggeri i Nordvestkvarteret på Birkedommervej vil bestå af AlmenBolig+boliger. Imagekampagnen»Bo i byen«boligorganisationerne i Storkøbenhavn gik allerede i 2008 sammen om en imagekampagne under overskriften»bo i byen«for at øge de almene boligområders attraktionsværdi og for at skabe mere interesse for den fleksible udlejning. Kampagnen skulle synliggøre de positive elementer ved at bo alment og vise de nuværende beboeres tilfredshed. Den imageforbedrende kampagne i 2009 løb fra 1. september til 15. november og dækkede de ti boligområder Akacieparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Mjølnerparken, Tingbjerg/ Utterslev-huse, Gyldenrisparken, Jagtvej, Kongens Enghave, Sjælør Boulevard og Urbanplanen. Beretning09 6

7 Beretning09 7

8 danske bolig. Faktisk bor en million danskere i en almen bolig. Og det er ikke småting, den almene boligsektor omsætter for mia. kroner om året i bygningsvedligeholdelse, drift og nybyggeri. Mere end 700 selvstændige boligorganisationer med ca organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer fungerer som små og store virksomheder. Virksomheder der beskæftiger mere end ansatte. Det siger sig selv, at der er en massiv offentlig interesse i driften af almene boliger. Og at der indgår mange forskellige aktører med hver deres interesser, kompetencer og ansvar. Samtidig med, at sektoren løfter en kæmpe boligsocial opgave, slås den også med et generelt dårligt image. Derfor besluttede ledelsen i BL, at det var på tide at sætte fokus på alt det gode, der sker i boligområderne. At skabe grundlaget for tilslutning til at sikre ordentlige rammer for det almene boligarbejde. Kampagnens omdrejningspunkt var hjemmesiden og var en opfølgning af 2008-kampagnen. Kampagnen bestod desuden af bannerannoncer, mens flyers og freecards henviste til hjemmesiden, hvor der også blev lagt en film om Mjølnerparken og Tingbjerg. Evalueringen tyder på, at de besøgende på hjemmesiden er seriøst interesserede i at få mere at vide om en almen bolig i de aktuelle områder. 3B kunne fx direkte se en stigning i antallet af henvendelser i starten af september som følge af kampagnen. 3B er med, når kampagnen gentages i 2010, hvor man ud over at profilere de forskellige boligområder også vil profilere de omkringliggende byområder og de faciliteter og den nærhed, der er til cafe- og byliv, sport, grønne områder, daginstitutioner osv. Boligselskabernes Landsforening Boligselskabernes Landsforening (BL) er interesse- og brancheorganisation for cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen mere end boliger. Det er tæt ved hver femte»lidt mere af det hele«resultatet blev en storstilet kampagne under titlen»lidt mere af det hele«, der skal være med til at gøre danskerne stolte af Danmarks almene boliger. Kampagnen gik i luften med annoncering i TV 2, TV 3 og TV 2 Charlie mandag den 28. september. Efter en periode på tre uger blev TV afløst af annoncer i Politiken, Berlingske og Jyllandsposten. Annonceringen i dagbladene startede midt i oktober og bliver gentaget fem gange i løbet af perioden september 2009-oktober På blev der lagt oplysninger om kampagnen. Målet med kampagnen var i al sin enkelhed at fortælle om livet i de almene boliger ikke at sælge forskellige politiske budskaber. I stedet viser den i et enkelt billedsprog noget om livet for mange forskellige mennesker, der lever med deres glæder og sorger i de almene boliger. Det er ikke et skønmaleri, men en gengivelse af livet, som det leves i de almene boliger som en positiv historie med»lidt mere af det hele«. 3B i BL s ledelse 3B sætter også sit præg i BL s ledelse, hvor administrerende direktør Bent Frederiksen sidder i bestyrelsen og er næstformand i 1. kreds. Formand Villy Sørensen sidder i repræsentantskabets 1. kreds sammen med næstformand Steffen Morild, mens bestyrelsesmedlem og formand for forvaltningsudvalget Iris Gausbo er kredsrepræsentant i 9. kreds. Beretning09 8

9 »Det er fantastisk. Børnene er helt vilde med det. Projektet betyder sammenhold, og vi lærer hinanden bedre at kende. Der kommer også større forståelse mellem forskellige nationaliteter.«annemette B. Kaas om Cirkus Panik, mor til Amalie, som deltog i Cirkus Panik (3B s beboerblad nr. 4, oktober 2009) Beretning09 9

10 3B med i udvikling af elspareportal Boligselskabernes Landsforening åbnede i 2009 en ny elspareportal som er udarbejdet i et samarbejde mellem Planmiljø, Boligselskabet Sjælland og Boligforeningen 3B. Portalen er et værktøj, som er målrettet afdelingsbestyrelser samt ejendomsfunktionærer, hvor de kan finde viden om, hvordan boligafdelingerne kan spare på strømmen. Portalen indeholder eksempler på elbesparelser fra to af 3B s boligafdelinger, nemlig Kaysergården og Herlevgårdsvej, ligesom elsparepotentialet blev kortlagt i Sangergården 1+2. Erfaringerne herfra indgik som baggrundsviden og var med til at underbygge informationen på portalen og de kurser, der har bakket lanceringen op. Klimagæster i Urbanplanen I forbindelse med klimatopmødet i december deltog 3B i samarbejde med BL og andre boligorganisationer i udstillingen Klimaforum09 i DGI-byen. Her blev vist alment byggeri med gode eksempler på nybyggeri og renoveringer, hvor det er lykkedes at begrænse energiforbruget. Som led i udstillingen arrangerede BL en række studieture til almene boligområder med fokus på energibesparelser. Tre af turene gik til Amager blandt andet til 3B s afdelinger i Urbanplanen, hvor vi fik mulighed for at vise rundt og fortælle om den sociale bæredygtighed og den beboerproces, som har præget udviklingen af de mange projekter, der er gennemført siden Desuden var der fokus på facaderenoveringen, der fremover betyder store energibesparelser. Om sommeren spiller de petanque, og de har løbende filmaftener. Fællesskab er vigtigt i seniorbofællesskabet Kløvermarken, og det markeres blandt andet ved, at de hver onsdag morgen samles til morgenkaffe i deres fælleshus og hver mandag har fællesspisning. Otte-ni gange om året samles nogle af beboerne og forbereder en rigtig gourmetmiddag, og en gang om ugen forbrændes kalorierne til gymnastik. 10 gange om året er der fællesmøde, hvor alle vigtige beslutninger tages. (3B s beboerblad nr. 5, maj 2010) Beretning09 10

11 Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen reduceret vedtægter ændret Den 24. juni 2009 bandt 3B s repræsentantskab sløjfe om det første hele år i Boligforeningen 3B s historie. Her valgte 102 ud af 265 mulige repræsentanter dem, der fremover sammen med medarbejderrepræsentanterne skulle udgøre 3B s bestyrelse. Samtidig blev antallet reduceret fra 23 til 15 en voldsom reduktion, som betød afsked med en del medlemmer, som havde været aktive i de tidligere organisationsbestyrelser igennem mange år. På mødet fik 3B også ny 2. næstformand, da Robert Nielsen fra Remisevænget Nord afløste Jan Christiansen fra Hjortegården på posten. Da den sidste sløjfe nu var bundet om fusionen, blev dele af vedtægterne samtidig uaktuelle. Og på baggrund at et udvalgsarbejde, sat i gang af bestyrelsen, blev de fremlagte ændringer vedtaget på repræsentantskabsmødet, men da der ikke var mødt et tilstrækkeligt antal op, blev de først endeligt vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 29. juni. På repræsentantskabsmødet den 19. november 2009 vedtog 95 repræsentanter fra i alt 35 afdelinger enstemmigt 3B s budget for Formand Villy Sørensen aflagde til orientering bestyrelsens beretning for arbejdet siden junimødet under hovedoverskrifterne politik, BL og 3B s egen verden. Administrerende direktør Bent Frederiksen fremlagde herefter budgettet til godkendelse og så var det egentlig planen, at forsamlingen skulle starte en debat om administrationsbidraget, herunder hvor stor solidariteten skal være, men fordi den formelle del af mødet havde taget så lang tid, vil temaet i stedet komme op på foreningsmødet i foråret Nyhedsbrev til alle beboere I marts måned valgte forretningsudvalget (FU), der består af formanden og de to næstformænd, at sende et nyhedsbrev ud til alle beboerne. Alle beboere får i forvejen et beboerblad, som 3B udgiver to gange årligt. Men FU vurderede altså, at der ind imellem sker noget på den politiske front, som beboerne ikke kan vente et halvt år på at få at vide. Nyhedsbrevet handlede dels om skattereformen, dels om planerne om at lægge moms på ejendomsadministration og viceværtydelser. Men det handlede også om den ekstra skat, alle beboere betaler, fordi Landsbyggefonden skal finansiere en del af nybyggeriet og om manglen på tilsagn til nye almene boliger. Nyhedsbrevet blev godt modtaget af beboerne og gav en del reaktioner. Hvem ved, måske det var medvirkende til, at den endelige skattereform ikke indeholdt moms på administration af egne boliger og vicevært? Urbanplanens særlige udfordringer I januar måned holdt bestyrelsen temamøde om Urbanplanen. Baggrunden var en debat om særligt to områder, nemlig Trekantgrunden ved Hørgården og Solvangscenteret. Bestyrelsen fik en rundvisning og lidt historik om området fra 3B s byggeprojektleder og repræsentanter fra den tegnestue, der har været med i planlægningen af renoveringen af området. Ud fra det arbejdede bestyrelsen med ideer til, hvordan området kan udvikle sig. Næste skridt var et fællesmøde med afdelingsbestyrelserne i området. Der var enighed om først at sætte fokus på Solvangscenteret, og bestyrelsen bevilgede kr. til at få udarbejdet en kvalificeret plan for, hvordan hele området bedst udnyttes. Derudover sættes fokus på Remiseparken og på at skabe rum til de årige. Urbanplanen har i øvrigt nedsat en fællesbestyrelse for at fremme samarbejdet om sager, der vedrører udviklingen af området som helhed. Problemer med at leje ud giver tab Et fast punkt på bestyrelsens møder har været at følge udviklingen i antallet af tomme boliger og deraf følgende lejetab. Udgiften, som afholdes via dispositionsfonden, var kritisk stor i foråret. Der stemmes på repræsentantskabsmødet den 11. november Beretning09 11

12 Vinderne af energi- og miljøprisen 2009 Egedalsvænge i Kokkedal. Tomgangstabet udgjorde i 2009 i alt kr., heraf udgør tabet i Brohuset, Sejlhuset, Egedalsvænge og Dyvekevænget de største poster. Dertil kommer udgifter i Høje Gladsaxe, hvor bestyrelsen har godkendt, at 3B medvirker til ombygning fra institutionslejemål til boliger i et af punkthusene. Huslejen kunne som følge af finansieringsreformen sættes ned i både Brohuset og Sejlhuset og i de andre afdelinger blev gjort en ekstraordinær indsats med blandt andet radiospot for at leje boligerne ud. Resultatet var, at mange af de tomme boliger var lejet ud i slutningen af året. Men der er fortsat problemer med at leje ungdomsboligerne i Egedalsvænge ud, og derfor arbejdes der her på eventuelt at bygge dem om. Fokus på det grønne Energi- og miljøpolitik vedtaget Af 3B s ledelsesgrundlag fremgår det, at 3B er miljøbevidste og vælger miljørigtige løsninger. I 2009 blev det præciseret i en egentlig energi- og miljøpolitik, som samtidig var bestyrelsens indtrængende opfordring til alle i 3B både afdelingsbestyrelser, beboere og medarbejdere om at tænke energi- og miljøhensyn ind i alle de daglige aktiviteter. Målet med politikken er, at 3B arbejder fremsynet med energi- og miljøforbedringer og udmærker sig ved at være i forreste række, hvad angår en bæredygtig administration samt bæredygtige boliger og boligområder. Af politikken fremgår det blandt andet, at vi vil undersøge, om der findes et energi- og miljømæssigt mere fornuftigt alternativ, hver gang der træffes beslutning om at sætte nye aktiviteter i gang. Fx ved indkøb af hårde hvidevarer, nyt til fælleshuset, ved renoveringer og så videre. Politikken suppleres løbende med mål- og handleplaner. Energi- og miljøpris 2009 gik til Egedalsvænge Energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om at spare udgifter til el, vand og varme, men mere en forpligtigelse til at være med til at minimere vores negative effekt på klima og miljø, så vi kan sikre os selv, vores børn og børnebørn den bedst mulige fremtid. Det er i den ånd, 3B s bestyrelse i 2008 besluttede at indføre en energi- og miljøpris 2009 som opfølgning på fælleskonferencen, der netop havde energi og miljø på dagsordenen. Formålet med prisen var at motivere beboerdemokratiet, beboere, ejendomsfunktionærer mv. til at gøre en ekstra indsats for miljøet. Men også at synliggøre miljøtiltag, som kan tjene til inspiration for andre afdelinger, og at bidrage til videndeling omkring de miljøprojekter/-aktiviteter, der foregår i 3B. Endelig var det ambitiøse mål at bidrage til at reducere 3B s samlede energi- og miljøbelastning og bringe udviklingen i en mere bæredygtig retning. Der var i alt seks kandidater til prisen, og kåringen skete på repræsentantskabsmødet i november. Det blev Egedalsvænge, der vandt, og af juryens begrundelse stod blandt andet: En velovervejet og nyskabende indsats inspireret af fælleskonferencen En allround holdindsats, der har inddraget I Lønstrupgård har en gruppe mødre stablet en fredagscafé på benene. Snakken går livligt, så snart de første mødre dukker op. De mødes hver fredag i Lønstrupgårds beboerhus, og nogle gange får de undervisning af en sundhedsplejerske. (3B s beboerblad nr.5, maj 2010) Beretning09 12

13 afdelingsbestyrelse, mange ejendomsfunktionærer, beboere samt eksterne rådgivere. En afdeling, der har taget fat på en bred vifte af opgaver. Med prisen fulgte en check på kr. Bestyrelsen har i øvrigt besluttet at gøre 3B s energi- og miljøpris til en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor dommerkomiteen kan vælge at belønne to eller tre kandidater inden for rammebeløbet på de kr. sættes rykkerproceduren med gebyrbelagte påkravs- og ophævelsesskrivelser samt evt. omkostninger til advokat. For fraflyttede beboere gælder, at sagerne ekspederes så hurtigt, som reglerne tillader det. Proceduren sættes kun i bero i de sager, hvor 3B er nødt til at give henstand, for eksempel på grund af indsigelse fra fraflytter, hvis fraflytter underskriver en skyldnererklæring, eller der indgås en aftale om henstand (typisk efter aftale med kommunen). Boligsocial politik vedtaget 3B ønsker at være en visionær og driftig organisation med nogle tydelige pejlemærker på det boligsociale område. Det boligsociale arbejde er en vigtig del af boligforeningen, som sammen med driften er med til at skabe det gode bomiljø. Bryggergården har som tradition at holde fastelavnsfest, og det gjorde de også søndag den 22. februar Fælles regler for godt naboskab I en almen boligafdeling er beboerne som bekendt mere eller mindre afhængige af hinanden og er fælles om mange ting. For at skabe et godt bo-klima er det nødvendigt med fælles Denne gang var 54»små og store«beboere mødt op til Bestyrelsen har derfor vedtaget en boligsocial politik, lingens husorden. Det skaber regler, som de fremgår af afde- fastelavnsboller, slik, skumboller, kaffe og te og gaver til de bedste udklædte af både voksne og børn. Der blev som skal tegne fremtiden for tryghed og tilfredshed, når alle også givet gaver til diverse Kattedronninger og Konger. det boligsociale arbejde i 3B, Der var en rigtig hyggelig stemning. erkender, at det er nødvendigt være med til at skabe synlighed omkring arbejdet og fortælle, hvad der kendetegner 3B på det område. (Kanal 3B, februar 2010) at tage hensyn til hinanden. En husorden er altså et led i afdelingens bestræbelser på god ro og orden for vore beboere og Politikken er fortrinsvis skrevet til afdelingsbestyrelserne og beboerne, men også til ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne i 3B. På baggrund af politikken har bestyrelsen også vedtaget en konkret handleplan for det boligsociale arbejde. holde bebyggelsen og friarealerne i en pæn og attraktiv stand. 3B s bestyrelse vedtog på baggrund af en indstilling fra kommunikationsudvalget en ny standardhusorden, der kan bruges i nye afdelinger, indtil afdelingsmødet træder sammen og beslutter en husorden. Men standardhusordenen kan også bruges som Politik for at opkræve tilgodehavender hos beboere inspiration til at revidere afdelingernes gældende husordener. Bestyrelsen nåede lige på sidste møde før jul at førstebehandle et oplæg til politik for restancer, som understreger, at 3B følger hurtigt og systematisk op og igangsætter en helt fast procedure. Men 3B har også besluttet, at en beboer ikke bliver søgt sat på gaden, blot fordi han eller hun en enkelt måned har problemer med at betale huslejen. Endvidere har 3B besluttet som en særlig service selv at fremsende rykker 2 (ophæveskrivelse), før sagen oversendes til advokat. Beboeren skal selvfølgelig inden betalingsfristen bede om henstand, og regningen skal betales i den efterfølgende måned. Hvis beboeren ikke betaler (efter evt. henstand), iværk- Politik og procedurer for husordensager Bestyrelsen har også behandlet politik og procedure ved husordensager. Udgangspunktet er, at det er retsvæsenet, der tager sig af retssikkerheden for den, der klages over, mens det er 3B s opgave at sørge for, at der er godt at bo i vores boligområder. Det er 3B s vision at»medvirke til at skabe rammerne for et godt hverdagsliv i boligområderne«. Et godt hverdagsliv i en almen bebyggelse forudsætter, at beboerne tager hensyn til hinanden og respekterer fællesskabet i afdelingen. Hvis beboere krænker god skik og orden og på den måde øde- Beretning09 13

14 »Sund økonomi Sund ejendom«var temaet på årets fælleskonference. lægger det for de andre beboere, er det 3B s opgave at søge at stoppe den adfærd. Det indebærer fx, at 3B straks søger klagesager grundigt belyst og hurtigt bringer klagen videre. Det indebærer også, at 3B hurtigst muligt indbringer klager for en retsinstans, hvis sagen med overvejende sandsynlighed fører til, at den beboer, der klages over, pålægges en retsfølge. Men hvis en retsinstans skal tildele en lejer en sanktion, skal der være tale om en klar og dokumenteret tilsidesættelse af god skik og orden. 3B og 3B s advokat foretager derfor en juridisk vurdering af, om sagen med overvejende kan vindes. Det kan derfor ske, at klager over selv ganske grove forhold ikke bringes videre, hvis fx dokumentationen er utilstrækkelig. Evaluering af driftsorganisationen Strukturen i driften blev ændret tilbage i 2007, hvor 3B fik tre driftschefer, der hver fik ansvaret for et antal lokalinspektører og varmemestre. Samtidig blev arbejdsopgaverne i de enkelte funktioner ændret dels for at rykke kompetencen ud, hvor den hører hjemme, dels for at gøre ydelserne mere ensartede. Direktionen har nu sat en evaluering af strukturen i gang, og der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal stå for evalueringen. Resultatet forventes at være klar lige før sommerferien i Udviklingsprojekt om nyrenoverede udearealer Bestyrelsen har besluttet at støtte et udviklingsprojekt om vedligeholdelse af nyrenoverede udearealer. Landsbyggefonden støtter projektet med kr., og 3B s bestyrelse har besluttet at støtte med samme beløb. Projektet går kort fortalt ud på at undersøge, hvordan arbejdet med udearealer kan være med til at ændre boligafdelingers image. Friarealerne får nemlig slet ikke den opmærksomhed, de fortjener. Det er langt fra tilfredsstillende, når dårligt image i så høj grad er knyttet til udearealerne. De skal i stedet have fokus og bringes i samspil med afdelingens omgivelser og den omgivende bydel. Projektets omdrejningspunkt er formidling, uddannelse og kommunikation i alle faser af en renovering, samt udvikling af en strategi, som kan sikre den bedste deling af viden. Projektet gennemføres med Egedalsvænges renovering af udearealer som basis, og det er 3B s landskabsarkitekt, der står for projektet, som kan følges på AlmenNets hjemmeside almennet.dk. Fælleskonference om Sund økonomi sund ejendom 30. november til 1. oktober dannede LO-skolen i Helsingør traditionen tro ramme om 3B s fælleskonference. Overskriften var denne gang Sund økonomi sund ejendom. Konferencen blev fredag indledt med en meningsudveksling mellem formand Villy Sørensen og direktør Bent Frederiksen under overskrifterne Klima, Beboerdemokrati, Administrationsbidrag og Fremtidens 3B. Lørdag formiddag stod i afdeling 1900 Carlsgårdens tegn. Carlsgården er en fiktiv afdeling, der ikke har været vedligeholdt, som den burde, ligesom økonomien ikke ligefrem er særlig god. Som optakt til at arbejde i grupper med bygningernes tilstand og afdelingens udfordringer fik deltagerne en gennemgang af karakteristika, styrker og svagheder ved 3B s byggeri og ejendomme gennem tiderne. For det stod arkitekt Per Zwinge, der har fulgt 3B i mange år. Efter en hurtig gang motion med løb, gang eller petanque alt efter temperament, bestod eftermiddagens program i at tage de gode beslutninger om drift og vedligehold af afdeling 1900 Carlsgården. Igen gav Per Zwinge en fin introduktion under overskriften»den gode og fremsynede beslutning om drift og vedligeholdelse af vores ejendomme«. Søndag var der så udflugt til to forskellige afdelinger i Nordsjælland: Flintemarken i Vedbæk, hvor repræsentanter fra Lejerbo tog imod og fortalte om den store renoveringsindsats, der har stået på i perioden Derefter var der besøg i Kvistgård, hvor arkitekt Jens Chr. Seier fra tegnestuen Vandkunsten viste De Forenede Ejendomsselskabers Bedre Billigere Boliger, som har været under opførelse siden Konferencen fik en meget fin evaluering, og planen er, at der arbejdes videre med afdeling 1900 Carlsgården til næste år. Her vil det sikkert vise sig, at der er blevet rettet op på både bygninger og økonomi men at der boligsocialt er opstået en del problemer med utryghed, utilpassede unge og måske endda rivalisering mellem forskellige grupper af beboere. Beretning09 14

15 Beboerne i Grønhøj hjælpes ad med at holde de grønne områder, de mødes til fællesspisning en gang om ugen, og så fejrer de Grønhøjs fødselsdag sammen. Den 3. maj 2009 fyldte Grønhøj otte år med kagemand, snobrød og højt humør. (3B s beboerblad Beretning09 nr. 3, juli 2009) 15

16 Nybyggeri Bestyrelsen har i løbet af året taget beslutning om flere nybyggerier, og der forhandles desuden om grundkøb i Herlev. Høje-Taastrup ny kommune i 3B-regi Et af resultaterne af bestyrelsens beslutninger var, at 3B i november blev udpeget som vinder af Høje-Taastrups Kommunes udbud af opførelse af 40 ældre- og plejeboliger, hvor der vil være kommunal anvisning. Det bliver 3B s allerførste boliger i Høje- Taastrup og samtidig 3B s første boliger i passivhusstandard. Amagerfælledvej tre borgmestre til første spadestik På Amagerfælledvej på Trekantgrunden ud for Hørgården og lige over for DR-byen bygger 3B de allerførste AlmenBolig+boliger. 3B s bestyrelse valgte at byde på den opgave, fordi vi på den måde får indflydelse på, hvordan byggeriet udformes, så det tager størst muligt hensyn til Hørgårdens beboere. Men også fordi det kan give nogle fordele med samdrift. KAB står bag udviklingen af AlmenBolig+konceptet, som er et forsøgskoncept med almene familieboliger til en rimelig husleje. De er beregnet til familier, der selv ønsker at gøre en indsats i dagligdagen. Boligerne er på mellem 80 og 125 m 2, og grundindretningen er den samme, uanset størrelsen. Store boliger kan dog godt være i tre etager. Boligerne består af en storrumsenhed med et fuldt færdigt badeværelse og et lille basiskøkken. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernens vægge, så beboeren kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken el eller vvs. Beboeren kan flytte ind og bo i boligen, som den er, ved blot at anvende møbler som rumdinddelere. Beboeren kan også sætte skillevægge op selv eller få håndværkere til at udføre arbejdet. Det er helt op til den enkelte familie. Beboeren kan bruge råderetsreglerne, når der bruges penge på indretningen. Det betyder, at beboeren kan få godtgjort op til godt kr., hvis boligen har øget brugsværdi ved fraflytningen. Byggeriet på Amagerfælledvej kommer til at indeholde i alt 53 familieboliger og 75 plejeboliger, som placeres, så der skabes bedst mulige rammer for både Hørgårdens beboere, beboerne i de nye familieboliger og for de beboere, der skal bo i plejeboligerne. Starten af byggeriet blev i øvrigt markeret med en udstilling, der blev åbnet af hele tre borgmestre. Ikke mindst overborgmester Ritt Bjerregaard hilste de nye billige boliger velkommen. Borgmester Klaus Bondam understregede ved indvielsen, at AlmenBolig+konceptet viser, det nytter at være ambitiøs, når det handler om bæredygtighed og byggeri. Og borgmester Mikkel Warming hilste specielt de kommende plejeboliger velkommen som en kærkommen udvidelse med gode tidssvarende boliger til de borgere, der benytter kommunens botilbud. Birkedommervej i Nordvestkvarteret Bestyrelsen har også besluttet, at 3B skal stå for at opføre og administrere boliger på Birkedommervej/Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Boligerne bygges som AlmenBolig+boliger, og det forventes, at der vedtages en lokalplan for området i 2010, og at skema A kan afleveres i starten af Beretning09 16

17 Modsatte side: Amagerfælledvej. Håndtryk efter underskrift af partnerskabsaftalen. Denne side øverst: Arkitekttegning af byggeriet på Birkedommervej. Denne side nederst: Arkitekttegning af byggeriet Mølleholmen i Tåstrup. Beretning09 17

18 Arbejdet i administrationen 2008 stod i fusionens tegn med de udfordringer, der lå i det med hensyn til fx at få 70 budgetter og regnskaber klar til tiden. Samtidig var personalegennemstrømningen ekstremt høj, så det var relativt svært at sikre kontinuitet i den nødvendige viden. I 2009 faldt personalegennemstrømningen, og processerne blev sat i system med det resultat, at planerne i store træk blev overholdt. Det gav overskud til at gå mere i dybden med de forskellige områder, og der blev dermed rettet op på nogle af de arbejdsprocedurer, der ikke var helt hensigtsmæssige. Direktionen udvidet Allerede i 2008 besluttede bestyrelsen at udvide direktionen med en vicedirektør. 1. marts 2009 tiltrådte Peter Juul Andersen så og fik ledelsen af driftsområdet som ansvar. Ingen kontanter eller dankort i 3B Den 1. maj 2009 var det af hensyn til sikkerheden slut med at betale sine regninger kontant og med dankort på 3B s kontorer. Overgangen har ikke givet problemer, og det har været en lettelse ikke mindst for de medarbejdere, der ekspederede kunderne og havde ansvaret for at bringe pengene i banken. Webansøger online Lige før sommerferien 2009 gik 3B s venteliste online. Ikke uden begyndervanskeligheder og ikke uden fejl. Men fakta er, at vores kunder i dag ved selvbetjening online kan melde sig ind i Boligforeningen 3B, skrive sig på venteliste, rette oplysninger og betale. De kan også tjekke deres placering på ventelisten og se afdelingerne på interaktive kort, der kan vise placering i forhold til indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og så videre. Hjemmesiden bliver løbende udviklet, og næste mål er, at vores medlemmer også kan udfylde og sende diverse blanketter online.»det er sjovt, at vennerne er her og der er mange ting at lave og gode udflugter,«siger Suliman på 14 år om drengeklubben i Apostelgården. Her arbejder otte frivillige fra Red Barnet Ungdom for at gøre en forskel for mere end 30 drenge i boligafdelingen. Sidst på året blev strukturen ændret, så Peter Juul Andersen også fik ansvaret for kundeservice og samtidig blev udnævnt til direktør for drift og kundeservice. Ledergruppen i 3B er udvidet til 10 medlemmer og ud over de to direktører består den af kundechef, økonomichef, byggechef, HR-chef, kommunikationschef og de tre driftschefer. Ledergruppen mødes en gang om ugen og referatet fra møderne lægges på medarbejdernes fælles drev. Der er dannet et nyt forum, lederforum, der består af medarbejdere med formelt personaleansvar, som mødes og sætter fokus på ledelse. Lederforum mødes en gang i kvartalet og består ud over ledergruppen af lokalinspektører, lederne af de boligsociale projekter og nogle få andre med personaleansvar. Ikke længere ubegrænset antal tilbud I 3B s kundeservice er antallet af tilbud steget markant, og der har været eksempler på, at medlemmer har fået tilbudt den samme type lejlighed op til 25 gange. Bestyrelsen har derfor besluttet, at har en ansøger sagt nej tak til en bolig i samme afdeling mere end tre gange, sættes vedkommende i bero i den pågældende afdeling. Håbet er, at det sammen med en intensiv markedsføring kan være med til at minimere udgifterne. Pcb i Egedalsvænge ikke noget problem Der blev i året sat meget fokus på giftstoffet pcb, som blandt andet er blevet fundet i store mængder i nogle af de ældste boliger i Farum Midtpunkt. Her viste luftmålinger, at indholdet af pcb var fem gange større end grænseværdien. I Egedalsvænge i Kokkedal behøver beboerne imidlertid ikke frygte for deres helbred, selvom der blev fundet pcb i fugerne, da nogle af boligerne blev revet ned for at bygge det nye plejecenter Egelunden. Da grænseværdierne kom i 2009 tog 3B nemlig initiativ til at få foretaget målinger i Egedalsvænge. Resultatet viste værdier mellem 0 og 143. Hvis værdierne er over 300, skal der foretages noget på sigt, men hvis værdien er over 3.000, skal der gøres noget med det samme. På den baggrund er vurderingen, at pcb en ikke udgør nogen risiko for beboerne i Egedalsvænge, men pcb findes i mange bygninger, der er opført mellem 1950 og Derfor er 3B s Beretning09 18

19 byggeafdeling i fuld gang med at afdække, om andre af 3B s afdelinger har bløde fuger med pcb. Boligsociale helhedsplaner for Folehaven, Urbanplanen, Vanløse og Egedalsvænge Bestyrelsen har godkendt forslag til boligsociale helhedsplaner for afdelingerne Valby/Folehaven og Urbanplanen for perioden og for Egedalsvænge for perioden B s samlede medfinansiering i hele projektperioden er vedrørende Valby/Folehaven 1,34 mio. kr., Urbanplanen 3 mio. kr. og Egedalsvænge 0,8 mio. kr. De berørte afdelinger har været involveret i udarbejdelsen af planerne og har godkendt de økonomiske konsekvenser. Desværre har Landsbyggefonden foreløbig meldt ud, at 3B s ønsker ikke fuldt bliver opfyldt i Kokkedal og Urbanplanen. Derfor vil planerne blive revideret, mens der i Folehaven ikke er udsigt til at udvide helhedsplanen. Her undersøges i stedet mulighed for at opnå en supplerende bevilling til de aktiviteter, der allerede er i gang. Medarbejderne i 3B Tilfredshedsundersøgelse og APV Medarbejderne er generelt tilfredse med at arbejde i 3B. Det viser en tilfredshedsundersøgelse, som 3B for første gang gennemførte elektronisk blandt alle medarbejdere. Der var lidt tekniske begyndervanskeligheder nogle steder, og svarfristen måtte forlænges. Til gengæld blev svarprocenten høj og dannede dermed et gedigent grundlag for rapporterne. APV-undersøgelsen kører i regi af sikkerhedsorganisationen, mens trivselsundersøgelsen drøftes mellem leder og medarbejdere. Startskuddet for det videre arbejde blev givet på to møder i starten af april måned. Den 1. april samledes lederne således til endagsmøde i Remisevænget Øst, hvor bl.a. timing, fremgangsmåde og værktøjer var på dagsordenen. Herefter gik et forløb i gang, hvor lederne har udarbejdet handlingsplaner i samarbejde med deres afdelinger. Personalepolitisk regnskab 3B udarbejder årligt personalepolitisk regnskab, der ud over personaleomsætning viser, hvordan det er gået med sygefraværet, udviklingen i alder og anciennitet, fordelingen af medarbejdere på køn, gennemførelsesraten af MUS samt den interne og eksterne kompetenceudvikling i 3B. Den stigende arbejdsløshed har haft den sideeffekt, at personaleomsætningen i 2009 ikke var nær så stor som i 2008, og målet om at nå et maksimalt sygefravær på 3 % blev næsten nået i Fraværet er faktisk faldet fra 5,3 % i 2006 til 3,5 % i Arbejdsbeklædning 3B har arbejdet på at forhandle en god aftale hjem med leverandør af arbejdstøj. Målet med den nye aftale var at sikre kvalitet og rationelt indkøb samt gøre medarbejderne let genkendelige. Resultatet bliver synligt i afdelingerne, hvor medarbejderne vil være iført ensartet arbejdstøj med logo. I nogle afdelinger har afdelingsbestyrelsen desuden besluttet, at afdelingens navn trykkes på tøjet. Teambuilding Til daglig er 3B s medarbejdere spredt for alle vinde, men en gang hvert år mødes alle til en dag med teambuilding for at styrke sammenholdet var det i Københavns Roklub, hvor der blev sejlet dragesejlads. Opgaven bestod i at finde en samarbejdstaktik, der gav en hurtig tid. Derefter var der kanalrundfart med guide, der fortalte om Københavns historie og byggeri. Dagen sluttede med koncert af»stemmer fra opgangen«urbanplanens kor. Fratrædelsessamtaler 3B vil vi gerne holde sig orienteret om årsagen, når medarbejdere vælger at forlade os. Derfor gennemføres samtaler med medarbejderne, inden de fratræder. Fra 1. juli 2009 gennemføres disse samtaler også med personale i driften. Resultaterne indgår fremover i det personalepolitiske regnskab for at give ledelsen nogle vigtige pejlemærker at gå efter i bestræbelserne på at fastholde 3B som en attraktiv arbejdsplads Beretning09 19

20 Det sker i boligafdelingerne Partnerskabet i Urbanplanen Urbanplanen har i 2009 især stået i kulturens og motionens tegn. Året startede fantastisk med Urbankorets mindeværdige koncert i DR s koncertsal under ledelse af Frans Rasmussen. Det store kor af beboere fra Urbanplanen har fortsat aktiviteterne siden»stemmer fra opgangen«og er nu en selvstændig forening og et kulturelt tilbud til beboerne. Frivillige beboere i Kulturforeningen»Liv i Sundby«har sammen med Solvang Bibliotek og Partnerskabets sekretariat udviklet»børnekulturpiloter«et forløb for børn fra området, som blev skudt i gang med besøg af den daværende overborgmester Ritt Bjerregaard i starten af året. Siden har kulturpiloterne lavet et væld af aktiviteter, som har beriget området med børnekulturelle oplevelser i gennem hele Et af de helt store mål i den boligsociale helhedsplan for Urbanplanen er, at man skal udvikle en sundhedskultur i boligområdet. At udvikle og forankre en sund kultur i et boligområde som Urbanplanen tager lang tid men vi er godt på vej! Hørgården har siden 2008 været den stolte ejer af et motionsrum, komplet med det nyeste tecnogym udstyr, til glæde for alle beboere i Urbanplanen. Udover fitness træning i motionsrummet, har beboerne i 2009 kunnet købe et billigt UPS klippekort til de forskellige lokale motionshold: Mavedans, aerobic, yoga, styrketræning, afspænding. Partnerskabet koordinerer også svømning for kvinder og fodbold for børn. For de unge i Urbanplanen blev der i 2009 indgået en aftale med Sundbyhallen, så unge låner hallen gratis på weekend aftener til projekt natbold. Tilbuddet er blevet populært og kan lade sig gøre, fordi kommunen har besluttet at stille faciliteter til rådighed. Tilbuddet medvirker til at skabe ro i lokalområdet. Partnerskabet har også været med i processen omkring åbning af Solvang kultur- og medborgercenter, som satte et godt punktum for året med en storslået åbningsfest, som blev indledt af borgmestrene, og de omkring 300 borgere fra området blev underholdt af Urbankoret og Basim. Det sidste hold af Urbanplanens sundhedsambassadører fik overrakt diplomer i februar 2009, så i alt 78 kvinder er blevet uddannet i projektet. Det har været et rigtigt populært tiltag blandt kvinderne i området, som Partnerskabet bygger videre med temamøder om sundhed.»stemmer fra opgangen«gjorde underværker for Urbanplanens image De nye naboer inviterede til housewarming, og de gamle naboer kvitterede med sange, som gav genlyd over hele landet. Sådan kunne man kort beskrive det projekt DR, satte i søen i forbindelse med indvielsen af Koncerthuset, der er nabo til Urbanplanen på Amager. Men man kunne også kalde det en Beretning09 20