GRØN MOBILITET I FREMTIDEN D. 15. SEP. 2014

Transkript

1 OPSAMLING PÅ GRØN MOBILITET I FREMTIDEN D. 15. SEP KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADEN På konferencen GRØN MOBILITET I FREMTIDEN som blev afholdt d. 15. september 2014 af Københavns Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden indsamlede INNOVATION EMBASSY deltagernes kritiske spørgsmål og idéer til spørgsmålet om, hvordan grøn mobilitet i Hovedstadsregionen kan blive endnu bedre. Det indsamlede materiale kan bruges til videre inddragelse af interessenter og mere specifikt bruges til at identificere indsatsområder, prioritering, håndtering og næste skridt.

2 DEN ATTRAKTIVE BY Hvordan gør vi det til en regel at sætte klima- og miljøkrav til vores indkøb (privates indkøb, offentlige indkøb, enkeltpersoner)? Vil borgerne betale i tid og penge for at blive CO2 neutrale? How do we realize a carbon friendly city? Kan vi rive gamle København ned og bygge højhuse? Eller skal vi bevare København som landsby? Mere transport på kanalerne og på vandet i det hele taget Tænk på tværs af sektorer ikke kun på transport fra A til B, men sundhed, liv og plads. Den blandede by (socialt blandet, blandede funktioner mv.) Flere cykelparkeringspladser i centrum Én delebil erstatter seks privatejede biler og frigør der med 15 eller 30 P-pladser, derfor mulighed for at frigøre enorme arealer til andre formål. Livsstil: Sætte nye normer og rollemodeller. Sammentænkning af byplanlægning og mobilitet, fx færre P-pladser og automatisk medlemskab af delebilsordning ved nye byområder (fx Nordhavn). Flere grønne mobilitets tilbud rettet direkte mod turister. At andre taler godt om København og DK taler til den stolte dansker og vi bliver mere vante til at se os selv som grønne. Bruge nødvendig klimasikring til at ændre by og byrum. Letbaner kan gøres grønnere, hvilket giver grønne strøg gennem byerne, samtidig med, at det virker støjdæmpende. Man skal tænke byplanlægning og trafikplanlægning sammen ved at bygge tættere og højere. SAMARBEJDSPLATFORME Hvordan kommer vi ud over en snæver sektoriel tankegang? Hvornår får vi økonomien til de grønne mobilitetsformer? Hvordan ændrer vi transportadfærd? (Stimulere til det grønne transportvalg - hvordan?) Hvem skal have/har ansvaret for omstilling til grøn mobilitet? Hvordan får vi politikerne til at turde være lige så modige til at tage grønne beslutninger som befolkningen og erhvervslivet? Vi er en meget lille del af verden. Så hvordan sikrer vi at vores fremskridt følges i de store lande? Hvordan får vi understøttet ændring af mobilitets kulturen? How do we get rid of silo-thinking and start sharing/collaborating Er der en vilje til forandring? Hvad kan motivere til forandring? Pisk og/eller gulerod? Hvordan skaber vi en paraplyorganisation for små virksomheder/organisationer med grønne løsninger? Grønne EU-puljer belønner projekter - (?) de seje, lange træk, som kan skabe varige resultater Få byen/byernes grønne ambitionsniveau ind i den nationale lovgivning, ex. ved: udbredelse af elbiler (Oslo-modellen), landstrøm til skibe etc. København er førende indenfor grøn omstilling, men der er også meget inspiration at hente ude i verden. Politikernes frygt for at kræve ændring af adfærd

3 Hvordan kan Rejseplanen arbejde sammen med flere private partnere for at lave gode public-private partnerships? Hvordan får vi det private erhvervsliv til at interessere sig for grøn mobilitet? Gavner et system med at sætte en pris på forurening de rigeste og mest udviklede lande? Is there a cognitive dissonance between what we know and what we do? Economic incentives for walking and biking. Benchmark ml. virksomheder på Grøn Mobilitet. Mere fokus på samarbejde med de studenterorganisationer som arbejder for at udbrede innovation indenfor området - der ligger en kæmpe ressource. Vær ikke bange for radikale løsninger. Videnscenter som understøtter virksomheder (private og offentlige) i grøn mobilitet (pendling og tjenesteture). Klare økonomiske incitamenter til at vælge kollektiv frem for privat bil. Mere helhedstænkning på transportområdet. Koordinering på tværs. Helhedsplaner (nationale og regionale). Sammenhængende trafiksystemer (kollektiv og individuelt). Effektive skift mellem transportsystemer. Brugervenlige skift. Uafhængigt mobilitets videnscenter (adfærd, sammenhængende transport og innovation). Sæt debat om visioner for byudvikling på dagsordenen. Sæt debat om livsstile på den offentlige dagsorden. Grøn mobilitets innovationskonkurrence arrangeret af Københavns Kommune - man bliver nødt til i kommunen at være mere åben overfor at hjælpe iværksættere som kan skabe de ting kommunen nu engang skal bruge. Det drejer sig også om læring og kultur - borgerne skal læres om at transportere sig på andre måder. Innovation og cykler skal på skemaet i Folkeskolen. Se mere om folkeskolen cykler på Afsæt 1% af infrastruktur investeringen til Mobility management. TRANSPORT Er det realistisk at transport er CO2 neutral i KBH i 2025? Vi gør både-og. Dvs. Udbygger både for cykel, kollektiv trafik og biler. Så kommer der faktisk flere biler. Hvordan får vi mere EV ind i den eksisterende bilpark? Hvad er målet for passagertilvæksten i den kollektive trafik? (I Sverige skal markedsandelen fordobles) Hvordan får vi sat den rigtige pris på de bløde trafikanter i modellerne? Hvordan får man folk til at skifte fra bil til el-cykel? Hvordan reducerer vi det private bilejerskab i byen? Hvornår får vi mål for knudepunkter? Hvornår får vi konkrete mål for transport? Også på tværs af siloer (bus/tog/bil/cykel osv.) Bilparkering? Afgørende for valg af bil Kollektiv trafik er dyrt - hvordan får vi gjort priserne attraktive, så de reelt udgør en bedre og billigere løsning? Hvordan får vi mobilisterne (og deres behov) i centrum?

4 Hvordan får vi CO2 udledningen fra privat-bilisme nedbragt, så målsætning 2050 kan nås? Hvordan kobler man bil/cykel/bus/tog bedre sammen? Specielt ift. personer boende uden for Storkøbenhavn? Hvordan påvirker vi de beslutningsprocesser, der får familier og erhvervslivet til at vælge at køre biler? Hvordan løser vi trængselsproblemerne på vejene? Der kommer flere og flere biler, også elbiler! Hvor gør vi af de nye hjul? Bl.a. løbehjul vinder indpas, også som transport for voksne. Nemt at have med sig og derfor også med perspektiv. Hvor gør vi af dem trafikalt? Hvordan sammentænker vi autonome (førerløse) biler med kollektiv/delebiler/bycykler? Roadpricing. Bedre fremkommelighed for kollektiv trafik: Letbanetraceer, busspor, busbaner, prioritering i lyskryds. Plads til flere cykler i lokalbanetogene nu! Med enkel adgang til delebil behøver man ikke at eje biler. Bedre og større dækning: Kollektiv, delebiler og bycykler. Integration mellem: Kollektiv, delebiler og bycykler. Flere penge til fx. RUF-system. Incitamentsstruktur som fremmer mobilisten - at det også kan 'svare sig' at tage toget en gang om ugen (CO2 reduktion på 20%). Forstæderne og cykler. Det er især beboerne i forstæderne der skalerer myldretiden i KBH Vi skal bryde barrieren for at folk cykler længere både med teknologi, infrastruktur og adfærd. Kollektiv trafik og cyklisme går hånd i hånd - bedre integrering. Stil krav om at alle offentlige institutioner skal udarbejde mobilitetsplaner, der skal indtænke delebilsordninger. Vær på forkant ned kapaciteten i den kollektive trafik: Længere tog, mere cykelplads, flere afgange. Yderligere initiativer for grøn/kollektiv transport: 'Carsharing lanes' for biler med 2+ personer på motorveje. Letbaner: Hurtigere og mere komfortable end busser, forbedrer bymiljøet (ingen udslip lokalt og støjsvage) og er fleksible fra både til jernbane. Nedbryd målet for en fossilfri transport på: Tid, transportformer (kollektiv, delebil) og teknologi. Yderligere incentiver elbiler (og andre grønne biler) og decentiver personlig 1-personbilisme. Fx. lad elbilerne køre i busbane og lad erhvervsbiler køre i busbaner fra Gør deleløsninger til en naturlig del af hverdagen hos virksomheder og private. Prioriterede baner til samkørsel på vejnettet. Fokus på ressourceforbrug ved fremstilling af transportmidler i debatten. Herunder energi. Stil krav til at alle busser skal være el-drevne + postbiler evt. Staten: Giv tilskud til at oprette flere ladestationer til elbiler. Gør skraldebiler el-drevne (eksempel i Sønderjylland hvor et firma netop udvikler el-skraldebiler) + alle offentlig transport/transport der får tilskud. Shweeb fra Kbh til Malmö. Muligheden for at kunne køre hurtigere på cykelstierne, hvilket i dag er svært pga. trængsel. Evt. niveauopdeling af/på stierne. Udvikling af cykelteknologien i retning af velomobiler, liggecykler og tilpasning af infrastrukturen hertil. Velomobiler kan køre med pedalkræft op til km/t og uden km/t.

5 SMARTE LØSNINGER Mobilister/modal surfer lyder godt, men transport er vane: Vi elsker vaner. Vaner er rationelt Økonomi! Økonomiske tilskyndelser Biobrændsler: Alle vil gerne bruge den (tung trafik, persontrafik, fly (!)). Men er vi ikke nødt til at prioritere hvor vi skal bruge den? Det er en begrænset ressource Brug eksisterende teknologier - de alene kan reducere CO2 udledning med 30-50%. Hvorfor vente? Er 95 gram CO2 pr. halve km ambitiøst nok? Jo lavere udledningskvoter, jo højere intensitet for biler som ikke drives af fossilbrændstoffer IDÈER Fri, hurtig og effektiv WIFI overalt (eller blot trafikknudepunkter). Mest til turister. Fordi: Det skulle vi have haft i 2008 Nemmere, billigere og mere tilgængelige parkeringspladser reserveret til el-biler Roadpricing Modeller for at betragte de fulde omkostninger og gevinster ved investeringer At deles om ressourcer er vigtigt. Fx. del bil, kør sammen Smart cities teknologi, fx. ITS (Smart Transport Systems). Men også apps, sociale medier, videomøder osv. Udarbejdet af: Søs Vith Hansen, Projekt Koordinator, Innovation Embassy 2. okt. 2014