Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2 A k L r «r kvn. L L 5 S. E ^ ^5 - ^ - - > 7 X. ' -.» 2 -^ - ^ 7 - X».. ^ '- "' -.<>U- ^.,. -j. t >' X ^ 7 7 ^ 7. 7 r -.>».?v ' - I - e - - j' ' -l L 7 > - - > '7 5. > -r. ^ >x -5 ^ " 5 7 L. v f - " ) >, ^ ^ ^ ^ 7 -. *' X»'' " V.? ' ^ r 7. >,.-^,/^ > ^'-> X - <",. ' ^"7«x^ "*V'> : ^ - ", ^ ^ " ^.» ^ 4 -.7^ ' ' '>-< " ^ ^..... *.*. ^ ^ X,j ' X ^ ^ 7 -, - ^ Ä >. ^. -.k '. ' 7 '. ^.,'7 5-9> - - V ^ ^A«' S ' 7<- 7 «^ - F - "... 7 "7-7. <» >' 's - - ^> 7- -> <X - > " ' X '''7. - «- 7-. ' X ^. r. ^ ) k. 1/ -> " / 7., X ' ^ -.*.» ^ c. V.1'? > 7^ <, ^, - ^ ' ^. ' <.,,» -' V ' ^ ^ ^ ' O / ^ 7. '».' ^ ', ' ^ > ^ ^. < ^ X ^ > ^ ^74^ 7, ^,'^7,7 7^7.- 7 r.» ^.. 7 '7 ', " < - ü '...>, -^7.^ ^ ^' X -- 7-^7-" 7 ^. H.'- W i '. X M q ^ 0 --«. V ^ ^ ' -^5-/- - i, ' ' :L 5> <'. ' -- s- ', 7 - ^ ß," ^ 7.-^ X 1^ MsX >' X». L '»X '^'-" ">«x ^ ^ ^ ^ '. H ^ " X ' ^ -- - >- X? - ^ / '. '. - L ^ ^>7^ ^ '' ' " "' ' 7. 4 " ^»> ' -, ^ q > 7 '" ^^ -.' ^. 7 '«-r. -,."1 x?, - ' ' ^ ^ ^ ^. v> -.. lk " " ^ 7 " ^?,, ^ -.Z> ^ ^ X,,.>< < ^ ^.X X ^ ' M ^. ^7- ' < 's ^ ^ ' 4 ' K' ' ^ ^»<.' " ^X. 8 7 ' " " 4 " ^ 4 >»..O" ^ V " '" ' ^ 7

3 90N ^ 4 l Z M U M M E N sb^oi 8^ 19^ 0 17^ ^1983^ s-

4 opkörk det nordlige F y n, i Odense Am t, Skovby Herred og Sogn ligger Landsbyen Harridslev. hvilket Navn er det samme som Haraldslev og altsaa udtrykker den af Harald efterladte Ejendom. As denne Landsby har den gamle Hovedgaard, hvis Historie her flal fortcelles, faaet sit Navn. Den ligger ncer ved Bogense, og det synes, at i det mindste en D el af Gaardens Jorder fordum have Hort til denne B y ; thi det hedder 1648 i Stadfcrstelsen af Byens Scrrrettigheder, at der tilstaas Staden al Ejendom. som tilhorer den med Undtagelse af den Jord, der ligger til Harridslevgaard. Sagnet fortcrller, at her laa i gamle Dage et Vikingebol. I Aaret 1327 ncrvnes Harridslevgaard med sit Fang som en D el af det G ods, den svenfle Kongeson E r ik Daldemarsen gjorde Krav paa som sit moderne G ods; den blev Ham ogsaa tildomt. Meget lang Tid have Han og Hans Arvinge imidlertid ikke ejet den; thi Harridslev B irk blev i Aarene imellem 13S7 og 1408 af D ronning Margret«og Kong Erik sat i P ant til H r. Bernike Schinkel, og Gaarden vedblev lcenge at vcrre Krongods. Henimod Slutningen af det ILde Hundredaar var Hr. C hristian Urne, gist med Fru S o.fie Godov Basse. Lensmand paa Harridslevgaard, som Han endnu havde I lle lamge efter blev Hr. Tjelluf Eriksen, hvis Fader heb E rik Bjornsen, Hans Eftermand; Han havde bette Len i Aaret Faa Aar jener«blev Han Embedsmand paa Rugaard, som horte til Dronning Christines Livseje. Im idlertid vedblev Han at vcrre Lensmand paa H arridslevgaard, hvorpaa baade Han og Hans anden Hustru F ru Mette Schinkel, en D atier as Borkard Schinkel til Lammehave, fik Livsbrev. I Brevet til hende desangaaende hedder det, at ligesom Kong Hans har fort,net Hr. Tjellu f med Harridslevgaard og alle de Gaarde og det Gods, som ligge dertil. har Köngen nu ogsaa undt hende bette Len, saa lcrnge hun lever,»den al Afgist; dog hvis hun overlever sin M and, flal hun. i lige Maade som Han. gjore Köngen og Riget Tjeneste, naar hun tilsiges, og hun flal derfor holde 2 Borgelejeheste der paa Gaarden og aarlig udrede en halv Nats Gcrsteri. Endnu i Aaret 1521 var Hr. T jelluf Eriksen LenSmand paa Harridslevgaard, men dode uden T v ivl det folgende Aar. Enken beholdt dog ikke Lenet, fljont hun overlevede Ham i lang Tid. Hans Eftermand blev Jost Urne, der havde bette Len i Aaret 1523 og flere A ar derefter. I Aaret 1534 var denne meget ivrig for Hertug Christians B alg og flyndte sig at bringe Tidenden om de Beflutninger, den jyfle og fynfle Adel havde taget desangaaende i R y og Hjallese, til Her- tugens Lejr ved Travemünde. Im idlertid vaklede Han i sin Troflab; thi kort Tid, efter maatte Han forlade sit Fcrdreland som en, der holdt med Köngens Fjender og derpaa fik Timme Skran di 1536 Livsbrev paa Harridslevgaard. Denne Forlening har ikke vceret af lang Varighed, i det Jorgen S v ave og Hans H ustru FruKatharine Buchwald i Aaret 1542 fiklivsbrev paa Lenet. Jorgen S vave blev 1558 indstcrvnet for Köngens Retterting af Anders Jyd e i M orup for 10 Joakimsdalere og 4'/s D rtug Havre, Han havde flattet hin af for et Lcrs T jsrn, en M and i Harridslev havde folgt Ham D ertil svartde Jorgen Svave, at Anders Jyd e havde draget ind paa Hans Stavn ved Nattetide og paa Hans Grund hugget et Lces Tjorn og bortfort det, hvilket LenS-

5 opkort 1^606. manden mente at vcere R an og Tyveri, og desaarsag havde hin maattet udrede Boden. Retten gav Klageren Medhold, men henviste Jorgen Svave til at M a le Hins Hjemmelsmand. Tilsidst blev Jorgen Svave Ejer af Harridslevgaard. Den forste D ag i Aaret 1560 gjorde ncrmlig KongFrederik den anden vitterligt, at Han mcd Rigens Raads Samtykke havde folgt og skjodet til Jorgen Svave Kronens Gaard Harridslevgaard med tilliggende Gods og M ö lle r, og den 27de J a n u a r, at Kjoberen havde udredet de 5000 D a le r/ Han flylbte for Gaarden og Godset. Skovby Kirke fik 1570 en ny Prcrdikestol af Jorgen Svave, der tillige med sin Hustru dode det folgende Aar; de bleve begravne i Skovby Kirke. Harridslevgaard blev ester Foroeldrenes Dod overtagen af S o n nen Jorgen Svave, der ikke forstod at styre sine Säger godt. Han havde en S trid med Fyns B iflo p Hr. Niels Jespersen, da denne 1584 udncrvnte sin Sloegtning H r. Niels M ule til Sogneprcrst i Bogense; Sognemcendene i Skovby med Harridslevgaards Ejer i Spidsen satte sig imod denne Udncrvnelse, og Striden fortsatte den sidst nocvnte; man paastod, at Proesten ikke levede sommelig. Jorgen S vave havde efterhaandcn paadraget sig en stör Goeld, saa at Hans Brodre Johan Svave, Embedsmand paa Bordingborg, og Mögens Svave. kongelig Hofsinde, paa egne og Soskendes Vegne sogte Köngen om Tilladelse til at overtage Hans Gaard og G ods skadeslost fremfor enhver anden for de Penge, de havde lovet for Ham og den Sum, de havde betalt. De frygtede ncrmlig for, at andre Krrditorer stulde hindre dem den; de vare jo desuden Broderens noermeste Arvinge, og Gaarden var deres foederne Gods. Köngen gav sit Samtykke hertil. Aaret ester havde Mogens Svave for Rettertinget paa Tryggevoelde en S a g med Jorgen Klavsen i Bogense angaaende en Enghave osten under Hornflov. D e to Brodre havde ikke lange sin foederne G aard; thi allerede i M a rts 1589 folgte de den til Brejde Rantzau til Rantzausholm, Danmarks Riges Raad og Lmsmand paa Ermelundgaard, som i Septbr fik Laasebrev paa Gaarden. M en dermed var Sagen ingenlunde afgjort. Den noest fvrrige Ejer Jorgen Svave og Hans Sostre Jomfruerne L i s - beth og Eleonore Svave udbade sig og fik kongelig Stoevning i Januar 1599 imod M ogens Svave til Svineberg (Svavesholm i Skaane), fordi denne t illige med den nu afdode Jo h a n S v a v e havde folgt Harridslevgaard, fom dog var tilfalden dem alle ester deres Foroeldre; ligeledes stcrvnede de Ham for Fargegaard i Landsbyen Toste. Skovby S o g n, som Han havde kjobt af Kong Fre- derik den anden, samt for en Gaard i Bogense, Han ligeledes havde kjobt. for alle Soskende fluttede Overenskomst om Gaarden; denne Overenskomst. mente de, var ikke bleven holdt, for de to Brodre folgte Gaarden og Godset. E j Heller vare disse fine Sollendes Barge. ogsalgetkom is ta n d, imedensjorgen Svave var indmanet" til Kiel. Ligeledes blev BrejdeRantzau indstavnet. Desuden blev M o g ens Svave stavnet af sine Sostre, fordi Han tillige med sine afdode Brodre J o h a n og M arkvard Svave tidligere havde overdraget Jorgen S vave Sostrenes Lod og D el i Harridslevgaard, eftersom B arge ej maatte afhande Bornegods; de vare desuden ikke sine Sostres V a rg e r, og Jomfruerne havde aldrig givet sit Samtykke til denne Overdragelse, som var strittet i deres umyndige Aar. Disse Jndsigelser vare imidlertid frugteslose; thi Harridslevgaard med sit Tilliggende blev i Oktober 1599 paa Köngens Retterting tildomt Brejde Rantzau. Jorgen Svaves Pengesager kom Heller ikke siden i en bedre O r den; Han dode i Septbr. 16l2 i Haderslev. Endog ester Doden künde Han ikke faa R o; thi endnu i Januar 16l4 stod Hans Lig ubegravet. dasivertg ubb«havde forbuden" Ham Jörden. Hr. Brejde Rantzau var Statholder i Kjobenhavn og dode i Januar Harridslevgaard nlfaldt ester Ham Sonnen K a j Rantzau, der dode Hans Enke F ru Anne Lykke opnaaede en sorgelig Navnkundighed ved sit utilladelige Forhold til Christian den fjerdes aldste Son Christian, den udvalgte Konge. I noermeste Forbindelse med den Retssag, som var en Folge af hendes ulovlige Fangsting ester Köngens Befaling, ftaar en markelig Hexeproces, der fortjener nojere at omtales paa dette Sted. Jens Boldmester, en H vl- stener, som sogte at indynde sig hos Köngen, fremkom i Januar 1627 med den Angivelse, at Han, der var i F ru Anne Lytkes Tjeneste, i dennes Wrenbe havde vcrret hos en gammel Kvinde i Süderstapel, ved hvis Hjoelp Fru Anne havde i Sinde at tage Köngen af Dage og sikre sig Prinsens Koerlighed. Kort ester kom Han i Köngens Tjeneste som Enspcrnder (Staffet), hvilket vist nok var Hans Djemed med at opdigte denne Historie. Köngen, der ligesom de fleste af sine samtidige, fuldt og fast troede paa Trolddom, lod Sagen paa det flarpeste undersoge. I det forste overlammehejne, den foregivnetroldkvind, optagne Forhor fortalte denne, at Je»S Boldmester paa Frnens Degne havde givet hende 4 Rosenobler (17. R dlr.), og hun havde da sagt, at bet til ncrste Paafle, men ikke for, vilde gaa godt med den Sag, der laa Fruen paa Hjoerte. M ed

6 o p to rt den S u m dlev hunaltsaa af Jens Boldmester'forfort til at fortcrlle disselogne. Senere havde en af Fruens Piger bragt hende et Stykke af en Larredskrave og en Tot forte Haar, der vare Prinsens, og dermed skulde den gamle virke saa meget, at Prinsen fattede Kcrrlighed til Fruen. E n Kone fra Flensborg havde flyet hende et Stykke af en Skosaal og en anden Tot sorte Haar. hvorved Köngen, hvem detke tilhorte. skulde bringes af Dage. hvilket denne Kone udtrykkelig havde forsikret. Gjentagne Gange var Lamme Hejne i Forhor og indviklede sig da saaledes i Modsigelser, at Pinebcenken blev anset for nodvendig for at faa S a n d heden frem. Ester at have voeret underkastet dens Rcrdster, tilstod hun. at hun havde lojet, og bad om Naade. M a n henvendte sig endog til nogle tyfle lovkyndige, hvem alle Doknmenter i Sagen bleve tilsrndte; de afgave den Kjendelse, at Lamme Hejnes Udsagn siet ikke künde bruges imod F ru Anne, da hun tilstod. at hun aldeles ikke kjendte denne. og til Slutningen havde tilbagekaldt det hele. D a Sagen imidlertid efter derrs M ening ikke var bleven behandlet med tilborlig F lid, borde den begyndes sorsra af Folk, der vare vante til pinligt F o rh o r; Man künde jo nok paa den Maade faa ud af den gamle. hvo der havde bragt hende de Haar, som virkelig fandtes hos hende. T il Held for de paagrklden-es Lemmer blev dog Sagen ikke overgiven til disse tyste J u - rister, men kun behandlet efter dansk Ret. J J u n i 1627 blev den i Folge Dom af Borgemestere og Raad i Odense henvisttilkirkencrvningesafgjorelse; Lensmandens paa Odense Gaard, den lcerde HolgerRosenkrands's Ridefoged vilde ogkünde ikke svcrrge hende Trolddom over, og da Loveus Forffrift i flige Tilfcrlde her ikke var bleven opfyldt. afviste Ntrvningene forste Gang Sagen; men anden Gang torde de ikke afsige en Dom, der stred imod Köngens Dnske, og de kjendte da for Net. at hun som Troldkvind skulde do paa Baalet. Derpaa gik Sagen til Landstinget og fik her et andetudfald. Den samvittighedsfulde Landsdommer TorbenGabrielsen Akeleje frifändt hende som Troldkvind, men domte hende for hendes ulige Snak og forstjellige Bekjendelser, paa hvilke hun endog havde annammet Sakramentet. fra Livet, naar Sagen paa rette Steder tilborlig var bleven behandlet. I sin Forbitrelse Herover gav Köngen, hvem det laa meget paa Hjcrrte at faa hende domt som Troldkvind, Landsdommeren stra; Affted. Senere lod Köngen Ham endog M a le for Herredagen for denne D om s Skyld, men blev da opfordret til at afstaa fra Stwvningen over den forrige Landsdommer. Enden paa Sagen blev. at Lamme Hejne afkjobenhavns Borgemestere og Raad i Septbr. 16SV blev domt til at miste Livet ved Svaerdet. K a j Rantzaus og Fru Anne Lykkes eueste Datter Jomsru S o f ie Rantzau «gtede 1631 den rige Lavrids U lfe ld til Urup og Egcskov. som ved dette Gifterm aal blev Ejer af Harridslevgaard. Han vqr en S o n af Rigsraad og Rigskansler Jakob Ulfeld og fodt 1605 paa Hinsgavl, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Videnskaberne dyrkede Han med Jver, iscrr Historien. I Aaret 1634 afgik Han som Sendemand til England, og 1646 blev han Embeds- mand paa Stjernholm. Han var meget yndet af Frederik den tre^djeder 1656 besogte Ham paa Harridslevgaard. F r n S o fie dode i Aaret 1635; deres Wgteflab var barnlost; men af sin Hustru havde Han faaet Livsbrev paa Gaarden, hvisaarsag Han beholdt den indtil sin D od I nogen Tid nod imidlertid Hans Broder Knud Ulfeld til Hellerup, der havde cegtet F ru Anne Lykke, Jndt-egterne af Gaardens ene Trediedel; Han dode Lavrids Ulfelds anden Hustru var F ru Else Parsberg. Efter Hans Dod tilfaldt Harridslevgaard Fru Anne Lykkes Broderborn: K a j Lykke fik de to Trediedele, og Hans Soster F ru Christense Lykke en Trediedel; deres Fader var den i Aaret 1655 afdode F ra n s Lykke til Overgaard. Ester at Köngen og Dronningen havde faaet K a j Lykke domt og saaledes opnaaet e ts la z s Ret til at plyndre Hans störe Ejendomme, M ode de Hans Hustru Fru Dllegaard Gyldenstjerne at bo paa Harridslevgaard. hvilket naturligvis stuld«betragtes som.en stör Naade. F ru Christense Lykke var forst gift med Fra n s Brokkenhuus til Sebberkloster og crgtebe kort efter Hans Dod (1660) den mere bekjendte end beromte Dverste. siden General Frederik v. Arenstorff, som derved blev Ejer af en Trediedel af Harridslevgaard. I Septbr fik Soren Kornerup kongeligt Brev, at Han ikke fluide sogt Bonderne paa Harrids- levgaards G ods for Landgilde eller lade noget fligt oppebcere af dem, for der var holdt Deling angaaende den Sosterlod, Frederik v. Arenstorff fluide have deraf. Derpaa skulde Han kroeve Bondern«for den Landgilde, jom tilfaldt Köngen, dog ikkun for saa vidt de künde udstaa sndholde) det, paa det at de ikke skulde forlobe Gaardene. I Anledning af dette Skiste fik Hr. Henrik Linde- nov og Borgemester Knud Jorgensen Befaling til paa Köngens Vegne at indfinde sig paa Harridslevgaard. Fru Christense skulde ved samme Lejlighed have sin Trediedel af 50 Tdr. Hartkorn, som laa lcrngst borte fra Gaarden, for hvilke hun ved den forrige Deling med Broderen ikke havde nydt Vederlag. D a Köngen havde faaet Underretning om, at der paa de K a j Lykke fra- domte Gaarde var en stör D el Ho og Foder, til hvis Fortcering der ej var ind«

7 o p to rt konnnet Kvceg, fik Fogedern«paa disse Gaarde Befaling til at indkjobe noget Kvteg for en maadelig Penge", paa det at Gaardene ej skulde komme til for stör rn Skade. D e andre to Trediedele fljenkede Köngen dog kort efter F ru Christenfe; den Naade vederfores hende vist nok kun, fordi hun havde cegtet en tvst Adelsmand. I Folge det af Köngen til Arenstorff 1664 udstcedte Skjode stod Harrids levgaard med Over-M olle og underliggende G ods for 562 Tdr. Hartkorn; Godset udgjorde 44 Gaarde. af hvilke 18 i Harridslev, 3 i Skovby, 3 i Toste. 3 i Eskildstrup. 3 i Hagebol og 1 i Sküarup. alle i Skovby S o g n, 1 i Rue i Digerslev Sogn, 1 i Sm idstrup i Guldberg Sogn. 3 i Ejlby S o gn og B y. 4 i Scrrslev Sogn og 4 i Haarslev Sogn; deraf folgte Han eftrrhaanden flere Gaarde. og nogle Aar efter var Godsets Hartkorn ikkun 263 Tdr. 4 Skpr. 2'/s Fdk. 1 Alb. T il Gaarden horte Birkeret. Fru C h ristenselykke dode i Aaret hvorved hendes D atttr af forste LEgtestab Jom fru So fie Amalie Brokkenhuus arvede Moderens oprindelige Trediedel af Harridslevtzaard. Hendes Dcerge var Farbroderen S iv e rt Brokkenhuus til Ullerup. der 1678 bortfcestede en Gaard i Harridslev. Hun dode og derved arvede Farbroderen hendes D el af Gaarden; Han var gift med Fru Helvig S an d berg. Jm idlertid beholdt Han ikke lange den A rv; thi i J u n i 1682 gjorde Klavs Rasch til Raflenberg Jndforsel den, og 1688 overdrog Lavrids Seefeld til D la n d. der var gift med S iv e rt Brokkenhuus's Datter F ru Margrete Katharine Brokkenhuus, Ham denne D el af Harridslevgaärd. S iv e rt Brokkenhuus's Formuestilstand var meget flet; thi noget af Gaarden havde Kronen taget fra Ham for Skatter, og denne Del. ncemlig 14 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. af Hovedgaardens Taxt og i Toste en Gaard paa 4 Tdr. 6 Skpr. og en anden paa 2 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. blev 1686 af Rentekammeret overladt til Landsdommer Jens Lassen til D alum Kloster som brugeligt Pant. S a a - ledes havde Harridslevgaard faaet adskillige Ejere paa- en Gang. Efter den i Aaret 1688 indforte Matrikkel udgjorde Hovedgaardens Hartkorn 80 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og Skovskylden 1 Td. 2 Skpr. 3 Fdk. I Alb.; det Generalen endnu tilhorende Bondergods udgjorde 105 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. og bestod af 17 Gaarde og 2 Hufe i Harridslev samt O ver-m olle foruden nogle Hufe, der beregnedes under Hovedgaardstaxten. Frederik v. Arenstorff dode 1689, og Hans D el af Harridslevgaard tilfaldt Hans Enke F ru Augusta Elisabeth v. Rumohr. Af4Vs ode Gaarde i Harridslev B y oprettede hun 1694 en Scedegaard under Navn af Lille-Harridslevgaard og tillagde den desuden adskillige Jorder fra de andre Gaarde i Byen. Her boede siden hendes S s n Henrik v. Arenstorff til sin D od Denne Gaard laa tcrt uden for Landsbyen i en af Hovmarkerne; den blev nedreven A ar senere. Angaaende oven ncrvnte Trediedel af Harridslevgaard opkom der S trid imellem K lavs Rasch og Jens Lassen, der ikke godvillig vilde indrsmme hin nogen P a rt i Gaarden. Ded Hojesteretsdom blev 1694 den omtvistede D e l tilkjendt Jens Lassen imod, at Han udredede til Medejeren, hvad denne gjorde Krav paa, oprindelig 700 Rdlr., med Renter ialt 5,000 Rdlr. Hofretten, for hvilken K la vs Rasch indstcrvnede Modparten, da denne ikke vilde betale. afviste Sagen, hvorpaa kongelige Kommisscrrer bleve udncrvnte; men for dem ncrgtede Jens Lassen at mode i Kjobenhavn. Endelig 1697 gjorde K lavs Ra sch J n d forsel i en Trediedel af Gaarden og lod 1699 Jndforselsdommen indstcrvne til Paakjendelse. KlavsRasch dode IAaret 1702 indstcrvnede Gchejmeraad K a j Rantzau til Oregaard dem begge som Ejere af Harridslevgaard i Anledning af. at Beboeren af Gaarden Store Ladebol havde ncrgtet at yde Tiende til Ham som Kirkepatron og til Prcrsten, i det Bonden paastod at Store Ladebol horte under Har- ridslevgaards Hovedgaardstaxt og saaledes var tiendefri. Herredsfogedeu domte Bonden til at udrede Tienden, eftersom han lcrnge havde svaret denne Afgift. Det lykkedrs tilsidst Jens Lassen at blive Eneejer af Gaarden, som han ved sin D od 1706 efterlod til sin S s n Kommandorkapitajn. senere Kommandor Hans Lassen. Denne pantsatte 1710 af sit G ods i Brenderup Sogn, Aahojerup B y en Gaard paa 8 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn og 5 Skpr. Skovskyld, en Gaard i Kjcerby i Asperup S o gn paa 4 Tdr. 6 Skpr., en Gaard i B orring paa 7 Tdr. 6 Skpr. og en Gaard i Haarslev paa 8 Tdr. 7 Skpr. Han giftede sig anden Gang i Aaret 1712 med Jo m fru Kirstine Hoppe og dode E t Aars Tid efter crgtede Hans Enke Dverstelieutenant P h ilip Jo h a n».hagedorn. Ded denne Lejlighed blev selve Hovedgaarden med Ager og Engs Hartkorn 92 Tdr., Skpr. 3 Fdk. 2 Alb., Skovskyld 1 Td. 2 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. og M o lleflyld 20 Tdr. vurderet til Rdlr. og Bondergodset til 25,000 Rdlr. Denne Ejer folgte 1720 sin D el i 2 Bondergaarde i Skovby til Befidderen af G rev- stabet Gyldensten. M ed fem Bonder i Skovby Sogn havde Han 1721 en Retssag ved Herredstinget. Deres G aarde, ncrmlig Ellegaard og to Gaarde i Skovby, en i Kcerby og en i Eskildstrup havde Han 1719 kjobt af Kronen, da de tidligere horte til Ryttergodset; men Bonderne paastode, at de vare Selvejere.

8 optort Dette vilde Dverstelieutenanten ikkun indromme dem for Bygningernes Vedkomwende; ester Hans Mening vare de ingen rigtige Selvejere, dcls fordi Gaardene ikke havde gaaet i Arv, og Bonderne ej Heller Haft Ret til Skovhugst og Olden, og fordi de havde svaret Hoveri. LEgter og Afgifter i mange A ar lige med andre Fastebonder; men Hans Jndsigelser hjalp intet; Han tabte Sagen ved Herredstinget, og samme Udfald fik den ved Hojesteret Lille-Harridslevgaard kjobte Han 1722 af Henrik Arenstorffs Enke F ru Charlotte Amalie Dind til Berns Kloster og af hendes Svoger og Bonge Christian Aren stör ff til Svanholm for 7,500 Rdlr. i danske Kroner; Gaardens egne Jorder udgjorde da 4'/, Bondegaards Jo rd eller 28 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn, og dertil horte 13 Gaarde i Harridslev, 2 Gaarde i Toste, 1 Gaard i Sm idstrup og 1 Gaard i Toderup, af Hartkorn 93 Tdr. Skp. Fdk. 2 Alb. I Aaret 1730 havde Hagedorn igjen en S a g ved Landstinget med en af sine Bonder, der paastod at voere Selvejer; ved Hsiesteretsdom blev Bonden 1733 erkjendt som saadan. men kun med Hensyn til B ygningerne. Neder-Molle i Skovby Sogn eller i det mindste en D el af den kjobte Han 1731 af Ritmester Rosenkrands til Skovsbo. Samme A ar gjorde Han for en S u m af 631 Rdlr., Han havde tilgode, Jndforsel hos sin Stifson Kapitajn Frederik Lassen til Tallerup i 36 Gaarde og Bolsteder i Ulbolle, hvilke dog i Forvejen allerede vare udlagte til andre Kreditorer. Med Sogneprcesten i Haarslev Provst Anders Hvid havde Hagedorn en langvarig Retssag, som fik et hojst fordonveligt Udfald for hin. Prcrsten havde en S tu d paa Grcrs, som blev borte i Efteraaret 1733; Hans Rogter troede at have fundet den i Maderup og hentede den derfra, hvorpaa Provsten lod den brande med sit Marke og sende til Kjobenhavn; men Dverstelieutenanten gjorde strax ester Krav paa den som sin og paastod, at den fra Marken ved Store Ladebol havde forvildet sig til Maderup. og at den var brcrndt med Hans Marke, for Provsten brandte den med sit. Studens hele D a rd i var 6 D aler, hvilken S u m Provsten vel vilde udrede, da Han var bleven overbevist om at have Uret; men Han vagrede sig haardnakket ved at godtgjore Hagedorn Omkostningerne og ved at give Boder. Modparten forfulgte derfor Sagen ved Skovby Herredsting og Gyldenstens Birketing og derpaa for en egen Kommission, som tilsidst blev nedsat i denne vigtige Anledning. Beb Hojesteret faldt endelig 1737 folgende D om : Den bortfsrte S tuds D a rd i jkulde Provsten betale med 10 R d lr.; de af Ham og Hans Fuldm agtig brugte Udtryk imod Dverstelieutenanten skulde vare dode og magtrslose, og da Han iipod bedre Didende havde tilegnet sig Studen, desuden havde villet forfore andre til at aflagge faljk Didnesbyrd. ja endog tilbudt at gjore Ed paa hvad der stred imod Sandheden. blev Han domt til at bode 1,500 Rdlr. i Godtgjorelse og Omkostninger tillige med 300 Rdlr. til B o r Frelsers Kirke paa Christianshavn og ligesaa meget til Justitskassen m. m.; endelig blev Han sat uyder Generalfistalens Tiltale og ved Hojesteret domt fra sit Kald. Saaledes endte denne Studeproces. Hagedorn dode i A p ril 1740 i en Alder af 74 Aar og blev begraven over Jorden i Skovby Kirke. Aaret ester gav Hans Enke, som beholdt Gaarden til sin Dod, en Tavle og en Solvklokke til samme Kirke. I Aaret 1762 foretog hun et Mageskiste med Besidderen af Grevskabet Gyldensten. Hun dode 1769 i sit 82de Aar. Ester hendes D od tilfaldt Gaarden hendes Datter A n e Elisabeth Lassen, som 1740 havde oegtet Dverste ved Kavalleriet Johan FrederikBardenfleth, der nu blev Gaardens Ejer. D e havde den Gang allerede i flere Aar boet paa Harridslevgaard. Dverste Bardenfleth tog Assted af Krigstjenesten 1759 og dode 1771 i en Alder af 76 Aar; Hans Enke fulgte Ham allerede i Begyndelsen af det folgende Aar i Graven. Gaarden arvede hendes S o n Dverstelieutenant Johan Frederik Bardenfleth, der kort for Moderens D od havde crgtet Sofie Magdalene Lovenorn (dod 1786), D atier afkonferensraad Frederik Lsvenorn og Fru FrederikkeSofieHolsten. Han var fodt 1740, tjente som Officer forst ved de sirllandfle Ryttere og blev tilsidst Chef for det siesvigfle Rytterregiment i Horsens, Generallieutenant og kommanderende General i Norrejylland og dode Hans anden Hustru levede indtil Derpaa ejede Hans Sonner Gaarden i broderlig Enighed i adstillige Aar. D e vare: Kapitajn i Soetaten Aohan Frederik Bardenfleth, dod 1833 som Kontreamiral, ogm ajorernei Generalstaben Jens KarlB ard enfleth. dod 1855 som Generallieutenant, og Frederik Lovenorn Bardenfleth, dod 1852 som Generallieutenant. Endelig folgte de 1828 Harridslevgaard for 82,000 Rdlr. til Besidderen af Grevskabet Gyldensten, i hvilket Gaarden nu blev indlemmet. Harridslevgaards markelige og fljonne Hovedbygning er opfort i Aaret 1606 afhr.brejde Rantzau. E n Jndstrift over Jndkjorselsporten bereiter, at dette er stet, da- Ejeren var 50 Aar gammel. Tilforn var den omgiven af Grave, af hvilke der endnu paa to Steder er Levninger tilbage. Dens M ure udmarke sig ved sin Tykkelse; baade Kjelderen og Stuetagen ere hvoelvede. T il Kjelderen har der

9 opkörk tidligere vcrret flere smaa Nedgange fta de ovre Dcrrelser; nu ere de tilmurede. I det hoje Taarn er Jndgangen. og derfra forer en Stenvindeltrappe op til de to Etager. Ved den oven ncrvnte Durdering af Gaarden og Godset 1719 blev Hovedbygningen ikkun beregnet til en Dcrrdi af 1000 Rdlr.; den var da brostfoeldig blev den atter sat i god Stand af Dverste Hagedorns Enke. Gaardens Storrelse er: Ager og Engs Hartkorn 51 Tdr. 2 S k p r. 1 Fdk. 1 ' Alb., Skovskylden 1 Td. 1 Skp. 2 Fdk. 2 z Alb., M slleflylden 19 Tdr., og Fladeindholdet er 281 Tdr. Land Ager, 59 Tdr. Land Eng og 84 Tdr. Land Skov. Christianslund, der er en Afbyggergaard fra Harridslevgaard, udgjor 17 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn og har 187 Tdr. Land Ager, omtr. 10 Tdr. Land Eng og 14 Tdr. Land Skov. Bondergodset udgjorde 1852: 38 Fcrstegaarde med 183 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2z A lb., 58 Fcrstehuse med 10 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. i z Alb. og 1 Tyendehus med Tde. 6 Skpr. Fdk. i z Alb. Hovedgaarden iberegnet var det samlede Ager og Engs Hartkorn 246 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. Alb. A f Fcestehusene vare 12 jordlsse.

10 OIZ-Vsnmsi'k

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ ItW.IeAer L Insb. MLLLLWLV > >>»

? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ ItW.IeAer L Insb. MLLLLWLV > >>» ? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ MLLLLWLV > >>» ItW.IeAer L Insb. ^ m tre n t 2'/» M il nord nordvest for Svendborg og 2>/r M il nordost for Faaborg ligger i Svendborg Amt. Salling Herred og Herringe Sogn. Herregaarden

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for Gaard nr. 5 - Nedrevet Gårdens navn Matr.nr. (1809) Intet navn fundet 5, Frenderup By Areal (1809) Hovedparcel = 591.500 alen 2 4 moseparceller på tilsammen = 39.460 alen 2 Samlet areal = 630.960 alen

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Iver Kierutsen/Kierndtsen gmd i Illebolle 29 May 1686 pg 1-100 -107 WIFE: Karen Hecksdtr CH: Hans Iversen 26 Kierud Iversen 25 Niels Iversen 19 Johanne Iversdr = Jacob Hansen i Lindelse Johanne blev begravet

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Nye oplysninger januar 2009

Nye oplysninger januar 2009 Nye oplysninger januar 2009 Af Lisbeth Bak 1. Jens Olesen Bruun og Charlotte Amalie Johansdatter Sporman 2. Efterkommere af Rasmus Michelsen og Karen Sørensdatter Hiorth 1. Jens Olesen Bruun og Charlotte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

? KMZM clel D M N 8 M D. / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i

? KMZM clel D M N 8 M D. / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i ? KMZM clel D M N 8 M D / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i Ljsrnsholm sordum Vitsksl Kloster. «L)ed en Arm af Lim fjorden, i Aalborg Am t, S le t Herred ligger Hovedgaarden B jo rn sh o lm, efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster.

Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster. i Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster. Odense Amt og Herred, Dalum Sogn ligger Herregaarden ChristianSdal, det gamle Dalum Kloster, lige oder for Dalum Kirke, fra hvilken den ikkun er adflilt ved Landevejen.

Læs mere