BEBOERE SOM BYGHERRE. - et forsøgsprojekt om kommunikation og samarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEBOERE SOM BYGHERRE. - et forsøgsprojekt om kommunikation og samarbejde"

Transkript

1 BEBOERE SOM BYGHERRE - et forsøgsprojekt om kommunikation og samarbejde

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse Side Resumé 3 Baggrund 3 Mål 4 Opstart 4 Lovgivning 5 2. Det organisatoriske fundament Beboerudvalg (BU) 6 Beboerrådgiver (BR) 6 Karréråd 6 Tekniske rådgivere 6 Myndigheder 7 - dvs. Københavns Kommune og det daværende By- og Boligministerium Følgegruppe 7 3. Evaluering af projektets delelementer Aftalesæt 8 Workshop 8 Samarbejdet internt i de fem BU 9 Samarbejdet mellem de fem BU 10 Samarbejdet mellem BU og BR 10 Samarbejdet mellem BU og de tekniske rådgivere 11 Samarbejdet mellem BU og de øvrige parter 11 Beboerrådgiveren 12 Nyhedsbreve 12 Logbøger 13 Fotoregistrering Konklusion Bilag Fremtidig indsats 15 Professionalisering af beboere 17 Tilbageflytning og dannelse af andelsboligforeninger 17 Øvrige bemærkninger Tidsplan Forsøgsejendommene Beboerudvalgenes vurdering inkl. kopi af spørgeskema Beboerrådgiverens vurdering inkl. kopi af spørgeskema Beboernes fotoregistrering og bemærkninger Projekt Værktøjskassen en kort introduktion 36 2

3 1. Projektbeskrivelse Resumé Denne rapport udgør afrapporteringen af forsøgsprojektet Beboere som bygherre, der er gennemført på Vesterbro i København i perioden Projektet tog udgangspunkt i et ønske om at øge inddragelsen af lejere i råde-over - og private udlejningsejendomme, så denne beboergruppe kunne få mulighed for bedre og mere kvalificeret indflydelse på såvel byfornyelsesprocessen som til det færdige produkt; dvs. den renoverede ejendom. Formålet med dette projekt var derfor at give beboerne mulighed for konkret indflydelse på en række definerede områder i planlægningen af en offentligt støtte byfornyelsessag, så de opnåede et større ejerskab til og tilfredshed med projektet både under og efter byfornyelsessagens gennemførelse. Idéen med hele projektet var ved at sætte beboernes ønsker og forventninger på en række definerede områder i fokus at give beboerne redskaber og forbedrede kvalifikationer, så de kunne deltage aktivt og kompetent i de tidlige planlægningsfaser. Projektet omfattede derfor to væsentlige nyskabelser: Etablering af beboerudvalg (BU) en gruppe af beboere der med udgangspunkt i et defineret og bindende aftalegrundlag for samarbejdet skulle opnå en kvalificeret beslutningskompetence i planlægningsfasen Tilknytning af beboerrådgiver (BR) en særligt udpeget rådgiver der skulle sikre en professionalisering af BU og desuden varetage kontakten mellem BU og sagens øvrige aktører i nødvendigt omfang. Projektet omfattede også andre tiltag, der gennem dialog og udvidet samarbejde skulle kvalificere beboernes færdigheder og beslutningskompetence. Blandt disse andre tiltag var: udarbejdelse af aftalegrundlag afholdelse af workshops målrettet og styrket information i hele forløbet. Forsøgsprojektet blev igangsat og gennemført, men undervejs indtraf en række omstændigheder blandt andet forsinkelser i tidsplanen, der i negativ grad påvirkede forløbet af forsøgsdelen vedrørende udvidet beboerinddragelse og -samarbejde, da det var vanskeligt at fastholde især beboernes interesse i det langstrakte forløb. Især var det vanskeligt at fastholde parternes engagement undervejs i projektets mange faser, idet der ikke var klarhed over deres respektive roller, ansvar, rettigheder og forpligtelser eller lignende, hvilket vanskeliggjorde dialogen mellem parterne. Overordnet betragtet vurderer Byfornyelse København (BK), at projektet beklageligvis ikke hos nogen af de involverede parter opfylder forventningerne til et forbedret samarbejde med og inddragelse af beboerne. 3

4 Det er BKs vurdering, at der er mulighed for med forholdsvis enkle tiltag at fremme samarbejdet mellem parterne, så alle vil opleve såvel et forbedret forløb som resultat. Der kan med stor sandsynlighed opnås en engageret og kvalificeret beboerdeltagelse og en forøget tilfredshed med kvalitetsniveauet både i processen og i produktet i byfornyelsessager. På den baggrund anbefaler BK, at der udvikles en manual inklusive regulære og operationelle instrumenter og metoder, som kan sikre et bedre samarbejde både med og mellem beboere i forbindelse med gennemførelse af moderniseringsarbejder, hvad enten der er tale om offentligt eller privat finansieret byfornyelse af ejendommene. Baggrund I mange år har Byfornyelse København (BK) fokuseret på inddragelse af beboere og beboersamarbejde generelt i ejendomme, der skulle byfornys. Derigennem har selskabet opnået stor erfaring med forskellige metoder indenfor dette særlige område, men det har også vist sig, at beboere, dvs. lejere, i råde-over - og private udlejningsejendomme kun i begrænset omfang har en følelse af indflydelse på byfornyelsen af de ejendomme, de bor i. På den baggrund ønskede BK at gennemføre et forsøg, hvor beboerne i netop den type ejendomme i langt højere grad end hidtil blev inddraget i planlægningen og udformningen af projektet. Der var målet at udvikle og afprøve en metode, der kunne skabe et større engagement, ansvar og ejerskab hos beboerne svarende tilnærmelsesvis til en traditionel bygherrerolle. Der blev derfor arbejdet på at definere, hvordan og i hvilket omfang lejere kunne indgå i planlægningen og udformningen af en byfornyelsessag, og der blev udviklet en model, som Byfornyelse København (BK) forventede, ville skabe de bedste forudsætninger for et maksimalt engagement for beboere i den aktuelle type ejendomme. Mål Arbejdet mundede ud i en model med fokus på at udvikle beboernes kompetencer gennem øget inddragelse og indflydelse. Forventningen var, at beboere kan og vil deltage mere aktivt og på sigt mere kvalificeret i planlægningen af fornyelsen af deres ejendom, hvis de får forbedret deres kompetencer og en løbende, målrettet vejledning undervejs i processen. Det overordnede mål blev at skabe en platform og et forum, så beboerne kunne opnå en øget og kvalificeret beslutningskompetence på nedenstående områder: Hvordan lejlighederne skulle ombygges og indrettes Hvordan køkken og bad skulle se ud Hvilke farver og materialer der skulle bruges Hvordan opgangene skulle se ud Hvilken lejlighed de gerne vil flytte tilbage til efter byfornyelsens afslutning Det var specielt for dette forsøgsprojekt og i øvrigt nødvendigt for forsøgsprojektets relevans, at beboerne fik mulighed for at flytte tilbage til deres egne lejligheder eller en særligt ønsket lejlighed i en af de andre berørte ejendomme i det omfang det kunne lade 4

5 sig gøre. Der var flere diskussioner mm. om fordelingsmetode mv., men fordelingen skete tilsyneladende i al fordragelighed. Opstart På et stormøde på Indre Vesterbro i 2000 redegjorde Byfornyelse København (BK) for, hvilke muligheder og begrænsninger forsøget rummede, og derefter blev beboerne i en række relevante ejendomme i Eskildsgade-karréen tilbudt at deltage i forsøget. Der blev allerede på stormødet dannet beboerudvalg for flere af råde-over - ejendommene, og ved samme lejlighed blev der valgt en beboerrådgiver fælles for udvalgene. Senere i forløbet blev der etableret endnu et beboerudvalg i den sidste af de berørte ejendomme i Eskildsgade. Forsinkelsen i dannelsen af det sidste beboerudvalg skyldtes uafklarede ejerforhold i begyndelsen af projektforløbet. Lovgivning For god ordens skyld skal det nævnes, at nærværende afrapportering alene tager stilling til den afprøvede metode og de opnåede resultater. De særlige lovgivningsforhold og -krav vedrørende byfornyelse af råde-over -ejendomme, der var gældende på tidspunktet for meddelelsen om tilsagnet, bliver ikke berørt. Baggrunden for denne prioritering er, at det er BKs vurdering, at det reelt er den anvendte metode/model og deraf følgende erfaringer, der er interessante at dokumentere, idet det er disse konkrete erfaringer, man kan vælge at bygge videre på. I den nuværende byfornyelseslovgivning er der i øvrigt ikke hjemmel til kunne kræve afståelse afat råde-over ejendomme, med mindre bygningerne skal nedrives. Det forekommer derfor ikke relevant at fokusere isoleret på særlige beboersamarbejder i den type ejendomme, men i højere grad betragte den bearbejdede metode/model som relevant og anvendelig i udlejningsejendomme og almene boligorganisationer generelt. 5

6 2. Det organisatoriske fundament I det følgende er det i kort form beskrevet, hvilke parter der var involveret i projektet, samt hvilken funktion/rolle der skulle udfyldes. Beboerudvalg (BU) Beboerudvalgenes formål var at opnå indflydelse på definerede områder i et samarbejde med såvel den særligt udpegede beboerrådgiver, de forskellige teknikere for de respektive ejendomme samt myndighederne. I hver af de fem ejendomme blev der dannet et beboerudvalg af interesserede beboere. Udvalget skulle indsamle oplysninger om de øvrige lejeres ønsker, forventninger og behov, som herefter skulle forsøges indarbejdet i projektet. Udvalgene blev grundigt informeret om forsøgsprojektets indhold og mål, samt om hvordan en byfornyelsessag typisk forløber. Der blev lagt særlig vægt på at informere om beboerrådgiverens mulige rolle/funktion. Udvalgene blev opfordret til at arbejde sammen med de øvrige udvalg og til at føre en logbog over deres oplevelser, erfaringer mm. Beboerrådgiver (BR) Som led i forsøget blev beboerudvalgene tilknyttet en beboerrådgiver, der uafhængig af de andre tekniske rådgivere skulle professionalisere beboerne i den tidlige planlægningsfase, og i øvrigt råde, vejlede og informere dem undervejs i hele byfornyelsessagens forløb. BK fremlagde en liste med rådgivere alle med erfaring inden for byfornyelse og samarbejde med/inddragelse af beboere. BU indkaldte 2 af rådgiverne til en samtale og traf på det grundlag deres valg af arkitekt MAA Jens Harild fra Byens Tegnestue som BR fælles for udvalgene. Karréråd Det eksisterende Karréråd kunne også rådgive og vejlede udvalgene undervejs i projektet med udgangspunkt i rådets særlige viden i byfornyelsessager og fra området i almindelighed. Tekniske rådgivere Der er forskel på, hvordan de enkelte ejendommes tekniske rådgivere blev knyttet til projektet. Som følge af at flere af ejendommene i Eskildsgade, der skulle byfornys, var omfattet af mere end et forsøgsprojekt, var der begrænsninger i beboernes valgmuligheder til den tekniske rådgivning. I flere af ejendommene var det givet på forhånd, hvem der skulle være tekniske rådgivere, da dette var et krav fra det daværende By- og Boligministerium og BK, 6

7 der finansierede de supplerende forsøgsprojekter, der indgik i rækken af projekter under Projekt Værktøjs-kassen. For eksempel var det i en ejendom en privat kontakt, der bestemte valget af arkitekt, og i en anden ejendom blev valget truffet ud fra en liste af teknikere som havde erfaring med gennemførelse af byfornyelsesprojekter. På baggrund af listen henvendte BU sig til tre arkitektfirmaer, som det besøgte, interviewede og så eksempler på referencebyggerier forud for det endelige valg. Myndigheder Myndighederne havde for så vidt ikke en anderledes rolle end i traditionelle byfornyelsessager. De eneste forskelle var, at Københavns Kommune ved Plan & Arkitektur var repræsenteret i projektets følgegruppe samt deltog i de workshop-forløb, der blev afholdt for Eskildsgade 6, 8 10 og Eskildsgade Følgegruppe Som en del af projektet blev der etableret en følgegruppe, som BK var tovholder for (dvs. BK forestod mødeindkaldelse og referater mm.). I følgegruppen deltog følgende parter, dvs. repræsentanter herfor jf. nedenstående liste: Beboerudvalg Beboerrådgiver Karréråd Tekniske rådgivere Københavns Kommune By- og Boligministeriet (senere en del af Socialministeriet) Der er løbende blevet afholdt følgegruppemøder med en fast dagsorden gennem hele forløbet, hvor der blandt andet hver gang blev fulgt op på beboernes, beboerrådgiverens og teknikernes oplevelse af processen. I starten var der et ligeligt engagement fra alle parter, men der skete en vis afmatning blandt byggeudvalgenes deltagere undervejs i projektet og især efter man var blevet genhuset og ikke havde den store tilknytning til hverken ejendommen eller projektet i gennemførelsesfasen. 7

8 3. Evaluering af diverse delelementer Aftalesæt Det var oprindeligt hensigten, at der, inden projektet overhovedet blev igangsat, skulle udarbejdes et aftalesæt for hver af ejendommene. Aftalesættene skulle være bindende for de berørte parter undervejs i projektet. Der skulle derfor udarbejdes aftalesæt mellem hvert beboerudvalg og den formelle ejer af ejendommen, hvilket vil sige Københavns Kommune, der havde rådet-over alle de berørte ejendomme. Det viste sig dog ikke at være muligt i en byfornyelsessag som denne ( råde-over - ejendomme) at udforme særlige aftaler, der var juridisk gyldige og bindende for nogen af de involverede parter på det konkrete område, der vedrørte beboerinddragelsen. Anbefaling! Der bør kunne udformes et standarddokument, der, som minimum, kan sikre et forpligtende samarbejde mellem de involverede parter i almindelige ombygnings- og renoveringssager. Et sådant dokument bør benyttes i sager, hvor beboerne inddrages, da det sandsynligvis vil kunne tilføre projektet den nødvendige seriøsitet og derigennem skabe et ejerskab for samtlige de involverede parter. Workshop I forbindelse med det føromtalte Projekt Værktøjskassen skulle der i 3 af projekterne afholdes workshop-forløb for beboerudvalgene. Formålet med workshopperne var blandt andet at inddrage beboerne på en systematisk måde og derigennem få afklaret deres forventninger, deres faktiske muligheder, samt yde en forbedret information mv., så udvalgene/medlemmerne blev bedre kvalificerede, og derved kunne træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter. Skema over workshoppernes 3 faser Vision, Realisme og Kritik, som foregår samtidig med projekteringen. 8

9 Der var forskel på, hvordan beboerne blev inddraget i projekternes indledende planlægningsfase. For de ejendomme, der blev igangsat først, blev der ikke gennemført workshops, men i stedet blev der afholdt en slags formøder i den indledende fase, hvor forskellige forslag blev præsenteret, og hvor BU fik mulighed for at diskutere deres ønsker og forventninger. For de øvrige ejendomme blev der afholdt mellem 3 og 5 workshops for BU i hver af de respektive ejendomme, hvor også sagsbehandlere fra Københavns Kommune deltog. På disse workshops var der en væsentlig større aktivering af beboerne og et større engagement. Formålet med at inddrage beboerne på forskellige måder var at sammenligne, hvilken metode der kunne medvirke til den bedste inddragelse af beboerne. Det er BKs vurdering, at det har haft en indflydelse på det interne samarbejde i de først opstartede BU, at der ikke var et fælles forum, hvor BU-medlemmerne havde mulighed for at udveksle forventninger og erfaringer. I de sidst igangsatte ejendomme har der været et langt bedre samarbejde og rum for dialog i BU, end det var tilfældet i de tidligst dannede BU. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaet henvises til bilag 3. Anbefaling! Der bør udvikles en skabelon for samarbejde og rollebeskrivelser og ansvar, der kan anvendes direkte i de enkelte BU. Skabelonen skal f.eks. omfatte en beskrivelse af, hvordan og hvorledes møderne bør afholdes, for at det bedste resultat opnås. Samarbejdet internt i de forskellige BU Der er stor forskel på, hvordan udvalgene har fungeret i praksis. I et af udvalgene var der reelt kun en deltager, som de enkelte beboere kontaktede undervejs i projektet. I de andre udvalg var der udvalgsmedlemmer, der løbende mødtes og diskuterede projektets fremdrift, deltog i byggemøder og lignende aktiviteter; herefter orienterede udvalgene de øvrige beboere. I de sidst igangsatte ejendomme har der været et langt bedre samarbejde og rum for dialog i BU, end det var tilfældet i de tidligst dannede BU. Repræsentanten for det tredje adspurgte BU uddyber, at der har været svingende engagement fra de enkelte deltagere og meget forskellige forudsætninger for at deltage i udvalget, men at udvalget har fungeret godt. Det er BKs vurdering, at det har haft en indflydelse på det interne samarbejde i de først opstartede BU, at der ikke var et fælles forum (workshopperne), hvor BU-medlemmerne havde mulighed for at udveksle forventninger og erfaringer i et systematiseret forløb. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaet henvises til bilag 3. Anbefaling! Der bør udvikles en skabelon, der kan anvendes direkte i de enkelte BU. Skabelonen skal f.eks. omfatte en beskrivelse af, hvordan og hvorledes samarbejdet bør forløbe, og f.eks. hvordan og hvor tit møderne afholdes mm., for at det bedste resultat opnås. 9

10 Samarbejdet mellem de fem BU Ifølge oplysninger fra tre af de fem udvalg var der ingen formaliseret kontakt udvalgene imellem mens projektet var i gang, bortset fra deltagelse i følgegruppemøderne og tilfældige møder på gaden, hvor der blev udvekslet synspunkter/erfaringer. Dette skyldes en lang række forhold, men bl.a. at udvalgene blev dannet og at arbejderne blev igangsat på forskellige tidspunkter i et forløb over 5 år med deraf følgende forskudt genhusning, hvilket har vanskeliggjort kontakten mellem udvalgene. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaet henvises til bilag 3. Anbefaling! Renoveringer af private udlejningsejendomme forventes ikke at ske i et større sammenhængende omfang fremover, som det på f.eks. er foregået på Vesterbro, hvorfor det ikke synes relevant at udvikle særlige værktøj/skabeloner til denne specifikke ejendomstype. For at imødekomme beboerbehov i forbindelse med den forestående renovering af mange større, ældre almene boligforeninger er det relevant at udvikle modeller for dannelse af BU og dialogforum, som kan bidrage til et forbedret samarbejde og/eller erfaringsudveksling, således at opnåede erfaringer fra de første udvalg kan komme de senere udvalg til gode. Samarbejdet mellem BU og BR Ifølge oplysninger fra et BU var der kun en meget sporadisk kontakt til BR bortset fra i projektets allertidligste opstart, hvor BR havde arrangeret en tur med besigtigelser af byfornyede lejligheder/ejendomme, og hvor BR i øvrigt forholdt sig konstruktivt til de skitseforslag/planløsninger, som den tekniske rådgiver havde udarbejdet. Begge tiltag blev opfattet som relevant og formålstjenlig for det pågældende BU. Generelt betragtet syntes to BU-medlemmer, at BR ikke havde været specielt synlig og aktiv i projektet; dvs. at BR ikke oplevedes som hverken tilstrækkelig opsøgende og interesseret i at varetage BUs ønsker, forventninger og behov. Overordnet set syntes disse to BU-repræsentanter, at BR havde været alt for passiv. Et tredje BU-medlem oplyser, at samarbejdet med BR har fungeret fint. Det er tydeligt, at der er forskel på, hvorledes de adspurgte BU opfatter BRs rolle i såvel processen som i projektet. I udvalgene i de to ejendomme, der kom først i gang, udtrykkes der en generel utilfredshed, hvorimod de øvrige BU har en anderledes positiv oplevelse af det samlede forløb, hvor samarbejdet foregik under mere formaliserede rammer. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaerne henvises til bilag 3 og 4. Anbefaling! På den baggrund anbefales det, at der udarbejdes en aftale og retningslinier, som begge parter kan tage udgangspunkt i, når samarbejdet skal defineres og desuden anvende undervejs i projektet. 10

11 Samarbejdet mellem BU og de tekniske rådgivere Der har været stor forskel på, hvordan samarbejdet har fungeret undervejs i forløbet. Et BU udtrykker stor tilfredshed med de tekniske rådgivere, som i videst muligt omfang har imødekommet BUs ønsker og behov, hvorimod et andet BU udtrykker stor utilfredshed med den tekniske rådgivers engagement og kompetence og den deraf følgende dårlige kvalitet i det endelige produkt. Generelt kan det konstateres, at der er større tilfredshed i de ejendomme, hvor BU selv havde mulighed for at vælge de tekniske rådgivere. Muligheden for at kunne vælge rådgiver var betinget af, hvilket tema under Projekt Værktøjskassen ejendommen var omfattet af (se en kort redegørelse for Projekt Værktøjskassen under pkt. 6 i bilagene). Det vil sige, at i de ejendomme, hvor temaet f.eks. omhandlede udvikling og afprøvning af bedre samarbejdsformer, havde BU indflydelse. I de ejendomme, der var underlagt temaet om øget effektivisering, havde BU ingen mulighed for at pege på en rådgiver, idet disse var udpeget på forhånd. Et BU-medlem bemærker, at Set i bakspejlet blev beboerudvalget trukket rundt i manegen af arkitekten under workshopfasen, der var præget af store visioner og mange ideer, men desværre også kaos og mangel på struktur. Arkitekten lavede gang på gang om på projektet uden at have været i dialog med beboerudvalget. Hele forløbet har været præget af at spørgsmål og kritik kom for sent i forhold til projektets status og derfor kunne afvises uden yderligere dialog. Samarbejdet mellem BU og de selvvalgte tekniske rådgivere har tilsyneladende været præget af større tillid fra BUs side samt større imødekommenhed, fleksibilitet og engagement fra teknikernes side. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaet henvises til bilag 3. Anbefaling! Det bør være en forudsætning i ethvert projekt at BU har indflydelse på valg af rådgiver. Ud over de åbenlyse kvalifikationer, som rådgiveren naturligvis forventes at besidde, så er det vigtigt at finde ud af, om der er god kemi mellem parterne, idet dette er en meget vigtig og nødvendig drivkraft igennem hele projektet. Det anbefales i øvrigt, at der kun gennemføres et enkelt forsøg pr. ejendom. På den måde kan der forventes et bedre resultat, idet der er bedre mulighed for at fokusere på forsøgets indhold og målrette indsatsen med henblik på at opnå de bedst mulig resultater. Samarbejde mellem BU og de øvrige parter På dette område er der også stor forskel på, hvordan udvalgene har oplevet forløbet og kommunikationen. Det ene udvalg har følt sig isoleret i projektet; dvs. det sidder tilbage med en følelse af, at der overhovedet ikke var nogen, der varetog udvalgets/beboernes interesser hverken blandt teknikere, i byfornyelsesselskabet eller hos myndighederne. Repræsentanten for udvalget udtrykker, at det har været spild af tid, og at det føler sig til grin. I det andet udvalg var der en god og aktiv kommunikation med teknikeren, som udvalget oplevede som lydhør og interesseret i at imødekomme beboernes ønsker inden for de 11

12 eksisterende rammer. Teknikeren varetog så den videre kontakt til myndigheder og andre, så BU følte, at deres sag blev talt. Medlemmet af det tredje adspurgte udvalg udtrykker, at kontakten til og samarbejdet med Byfornyelsesselskabet overordnet var OK men meget svingende, idet der generelt ikke blev informeret tilstrækkeligt eller rettidigt om projektets udvikling som eksempel på den mangelfulde kommunikation nævnes, at den Da første licitation faldt til jorden blev beboerne først orienteret et kvartal senere, da hele projektet var tegnet om og et nyt udbud sat i værk. For uddybende bemærkninger og kopi af spørgeskemaet henvises til bilag 3. Anbefaling! Det er BKs vurdering, at nogle af de kontakter, der har været mellem de forskellige parter undervejs i projektet, har været vanskeliggjort af, at begge parter har været famlende i forhold til, hvad projektet reelt omhandlede, og hvad der forventedes af dem. På baggrund af de opnåede erfaringer er det BKs anbefaling, at der med fordel kan udarbejdes nogle konkret anvendelige skabeloner og/eller retningslinier for samtlige samarbejdsprocesser i projektet inklusive henholdsvis beskrivelser af de rammer og aftaler, som samarbejdet skal udføres under, samt hvilke roller og ansvar de involverede parter har. Det er BKs forventning, at sådanne retningslinier vil fremme samarbejdet mellem alle sagens parter på alle tidspunkter i samarbejdet. Beboerrådgiveren BR kommenterer ikke konkret samarbejdet med de enkelte BU eller sagsforløbet generelt. Det konstateres imidlertid, at der er en række forhold, som bør defineres/præciseres mere entydigt for at opnå det bedste resultat. Som eksempler nævnes BR, at samtlige aktørers roller skal beskrives klart, at beboerne have reel indflydelse, samt at der skal ske en løbende og rettidig information af beboerne. Beboerrådgiveren opsummerer sine kommentarer med følgende bemærkning: Principielt mener jeg, at fremtidige beboergrupper bør kunne fungere uden beboerrådgiver. De tekniske rådgivere og administrator burde kunne varetage rådgiverfunktionerne. For flere af beboerrådgivernes bemærkninger henvises til bilag 4. Anbefaling! Det er såvel BR som BKs opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes en slags manual, hvori de forskellige involverede parters roller og ansvar beskrives. Denne manual skal kunne fungere som et værktøj til fremme for den bedste dialog mellem samtlige projektets parter undervejs i hele forløbet, og dermed sluttelig det bedste resultat. Nyhedsbreve De nyhedsbreve, der blev udgivet, omfattede samtlige berørte ejendomme i karréen. Det var hensigten ved projektets opstart, at der løbende skulle udsendes nyheds-breve til samtlige beboere i ejendommene. Dette skete imidlertid kun i et så begrænset omfang, at de 12

13 adspurgte BU-repræsentanter reelt kun svagt kunne huske at have modtaget informationer i den form overhovedet. Anbefaling! Nyhedsbrevene bør målrettes beboerne i de enkelte ejendomme. Dette formodes at kunne skabe en større aktualitet i indholdet og følgelig en større interesse/relevans for beboerne. Logbøger I projektets opstartsfase opfordrede SBi* de nydannede BU til at føre en logbog undervejs i hele forløbet. Logbogen skulle i mere detaljeret form beskrive oplevelserne løbende, og derved udgøre en slags øjebliksberetning for projektet. Beklageligvis har ingen af BU dog ført en sådan logbog. * SBi har haft status som observatør i dette projekt, da instituttet varetager evalueringen af det overordnede tema om Beboer- og ejerkommunikation, der udgør et selvstændigt tema i Projekt Værktøjskassen. Projektet er selvstændigt afrapporteret under Projekt Værktøjskassen. Anbefaling! Umiddelbart kan det måske virke uoverkommeligt at skulle skrive en logbog især om tekniske forhold og byggeproces, som man har begrænset viden om. Men hvis der foreligger et fortrykt hæfte eller lignende instrument, der rummer spørgsmål/stikord til de forskellige faser, så er det sandsynligvis lettere at få BU til at notere diverse bemærkninger og overvejelser undervejs. BK forventer også, at det vil virke motiverende for BUs arbejde med logbøgerne, hvis der sker en løbende kontakt til udvalgene f.eks. ajourføring om projektets fremdrift via målrettede s, sms er, nyhedsbreve eller projektweb. F.eks. kunne BR og BK have opmuntret til at benytte logbogen. Fotoregistrering BK blev i forbindelse med udarbejdelsen af denne afrapportering opmærksom på, at der i andre forsøg med inddragelse af beboere og borgere har indgået, at beboerne skulle gennemføre deres egen fotoregistrering før, under og efter det pågældende projekts gennemførelse. BK ønskede at afprøve idéen i dette forsøg uagtet det sene tidspunkt, og derfor fik beboerrepræsentanterne i de tre ejendomme, hvor byfornyelsen var endeligt afsluttet, og beboerne var flyttet tilbage, udleveret et engangskamera med den ekstra opgave at fotografere eksempler på, hvad de syntes var enten vellykket eller knap så godt i renoveringen af deres ejendom. Idéen har som nævnt ikke været afprøvet under hele processen i dette projekt men kun i den afsluttende del, men fra andre forsøg har det vist sig, at de erfaringer, som registreres undervejs i projektet, er mere i overensstemmelse med virkeligheden og derfor mere anvendelige end de erfaringer, der først indsamles efter projektets afslutning. Resultaterne af deres indsats kan ses af bilag 5. Beklageligvis var der ikke tale om den bedste kvalitet kamera, hvorfor kun ganske få af fotografierne der blev til noget efter fremkaldelsen. 13

14 Anbefaling! Det vurderes at være en god idé i et projekt som dette, der netop omhandler udvidet beboerinddragelse, hvis et antal beboere dokumenterer og kommenterer deres oplevelser af projektets forløb i billeder, dvs. både registreringer undervejs og endelige resultater. Det er BKs forventning, at den slags erfaringer fra beboere og især i en visuel form, vil kunne virke både inspirerende og informerende for andre beboere, der skal i gang med tilsvarende projekter at der kan skabes udgangspunkt for en forbedret dialog i alle projektets faser. Formålet med øvelsen er således dels at engagere beboerne og/eller udvalgsrepræsentanterne undervejs i det aktuelle projekt dels at indhente værdifulde oplysninger om, hvad beboerne tillægger betydning og kvalitet. Det er BKs vurdering, at disse fotoregistreringer kan anvendes direkte i såvel det aktuelle projekt som i andre fremtidige tilsvarende sager. 14

15 4. Konklusion Efter projektets afslutning er det BKs opfattelse, at der blandt hovedparten af projektets involverede parter har hersket stor tvivl om de særlige opgaver, forpligtelser og beføjelser etc., som var forbundet med gennemførelsen af dette forsøgsprojekt vedrørende beboeres øgede inddragelse og indflydelse på byfornyelsen /renoveringen af deres ejendom. Det er desuden BKs vurdering, at denne manglende klarhed på disse og andre punkter muligvis har bidraget til en vis passivitet undervejs i projektforløbet både blandt professionelle og lægfolk. Det ville formentlig have forbedret og lettet samarbejdet mellem de involverede parter og sandsynligvis resulteret i et bedre samarbejde, hvis der på tidspunktet for projektets opstart havde foreligget præcise beskrivelser af de respektive parters roller og forpligtelser i dette konkrete forsøgsprojekt. Disse retningslinier har i høj grad manglet i forsøgsprojektet, og det formodes, at det har præget resultaterne i negativ retning og desuden i nogen grad har ført til passivitet hos de deltagende, at de involverede parter har skullet opfinde samarbejdsform og omfang undervejs. Det er BKs vurdering, at der er mulighed for med forholdsvis enkle tiltag at fremme samarbejdet mellem parterne, så alle vil opleve såvel et forbedret forløb som resultat. Der kan med stor sandsynlighed opnås en engageret og kvalificeret beboerdeltagelse og en forøget tilfredshed med kvalitetsniveauet både i processen og i produktet i byfornyelsessager. På baggrund af de opnåede resultater i det afsluttede forsøgsprojekt, har BK en række forslag til den fremtidige indsats, så man i fremtidige byfornyelses-/renoveringssager kan opnå et forbedret samarbejde mellem sagens parter. Fremtidig indsats For at opnå et større udbytte og et bedre resultat af beboerinddragelsen i enhver renoveringssag bør der udvikles en systematisk proces og metode, der tilgodeser både en høj tilfredshed blandt beboerne samt sikrer det bedste bygningsmæssige resultat. De mål forventes indfriet, hvis der arbejdes målrettet med alle delelementerne på nedenstående tjek-liste, som har til hensigt at skabe såvel enighed som klarhed omkring opgaver, beføjelser og ansvar: Procesbeskrivelse I procesbeskrivelsen skal indgå en beskrivelse af, hvordan forløbet med beboerinddragelse planlægges bedst muligt. Beskrivelsen skal f.eks. rumme anbefalinger vedrørende dannelse af udvalg, afholdelse af møder, besigtigelser og lignende tiltag. Desuden bør der indgå beskrivelse af, hvorledes konflikter skal håndteres, så værdier og kvalitet kan sikres i både processen og det færdige produkt Herunder skal der fokuseres særligt på at belyse: Værdigrundlag, beslutningskompetence og samarbejdsform Præcisering af hvilke områder og på hvilket grundlag beboerne kan agere; dvs. hvilke beslutninger beboerne/lejerne reelt kan få indflydelse på i den konkrete sag. 15

16 Samtlige involverede parter skal være informerede om grundlaget, samt hvordan det forventes at kunne opfyldes. Kravet om beboersamarbejde bør i givet fald skrives ind i kontrakterne f.eks. i form af de tidligere omtalte aftalesæt med de professionelle parter, suppleret med beskrivelser af, hvordan og i hvilket omfang beboerne skal inddrages Forventningsafstemning Der bør tidligst muligt i projektet afholdes informationsmøder/-workshops eller lignende, hvor beboerne nøje oplyses om, på hvilke områder de kan opnå indflydelse, og hvad der forventes af dem. Der kan være forskel fra sag til sag, men det er vigtigt, at der er en tydelig overensstemmelse mellem beboernes valgmuligheder og den tilhørende økonomi Rollebeskrivelser Samtlige involverede aktørers kompetencer, opgaver og ansvar skal beskrives i detaljer; dvs. beboerudvalgets medlemmer, beboerrådgiveren samt diverse tekniske og administrative rådgivere m.fl. I denne sammenhæng bør det i øvrigt nøje overvejes, hvor mange personer/eksterne parter der overhovedet involveres i projektet; dvs. hvor mange forskellige personer som beboerne har fordel af at have kontakt med. På baggrund af erfaringerne fra dette afsluttede projekt kan man argumentere, at de opgaver, som BR skulle varetage, retteligen kunne og burde være varetaget af den ordinære tekniske rådgiver. Dette ville muligvis have medført en bedre kontakt til BU og derved en mere entydig arbejdsgang med en forventet bedre kvalitet og større tilfredshed for alle parter Projektbeskrivelse Denne skal beskrive et typisk forløb i en ombygningssag, dvs. diverse praktiske forhold, tidsplan og lignende tekniske aspekter, så de uerfarne beboere/bygherrer kan få indsigt i kompleksiteten af en byggesag Værktøj og evalueringsinstrumenter Hvis der foreligger standarder og skabeloner der skal arbejdes med undervejs i projektet forventes der en større respons og forventeligt en større relevans i responsen. Eksempler på sådanne værktøj er et koncept for en workshop, som BU m.fl. kan/skal deltage i samt en fortrykt logbog, som BU kan/skal udfylde løbende. For den gode ordens skyld skal BK gøre opmærksom på, at der på grund af diverse eksterne forhold har været en vis forskydning i, hvornår projekterne i de forskellige ejendomme blev igangsat, hvilket blandt andet betød, at de fem beboerudvalg ikke blev dannet samtidig. Resultatet af denne forskydning har haft en reel og positiv indflydelse på, hvordan Beboere som bygherre -projektet er forløbet i de senest igangsatte ejendomme, idet der er gjort erfaringer i de tidlige faser fra de første ejendomme, som så er blevet indarbejdet i de tidlige faser i de sidste ejendomme. På trods af at der således er forekommet en vis erfaringsopsamling og projektudvikling undervejs i projektet, er det BKs opfattelse, at der med fordel kan udvikles regulære og operationelle instrumenter og metoder jf. ovenstående tjek-liste, som kan sikre et bedre 16

17 samarbejde både med og mellem beboere i forbindelse med gennemførelse af moderniseringsarbejder; hvad enten der er tale om offentligt eller privat finansieret byfornyelse af ejendommene. Professionalisering af beboerne Det er meget vanskeligt at vurdere, om beboerne/bu i dette projekt reelt er blevet bedre kvalificerede til at deltage aktivt i en defineret del af udformningen og planlægningen af en byfornyelsessag. Vanskelighederne består dels i, at der ikke er foretaget registreringer af deltagernes forudsætninger på tidspunktet for projektets igangsætning, dels at der ikke vil ske en afprøvning af de færdigheder, de (forhåbentlig) har tilegnet sig i dette afsluttede projekt. I det afholdte interview af to udvalgsmedlemmer viste det sig endda, at repræsentanterne havde vanskeligt ved at adskille procesprojektet Beboere som bygherre fra selve byfornyelsesprojektet; dvs. den praktisk ombygning og modernisering af boligerne. Det er beklageligt, at beboerne ikke kan skelne mellem procesprojektet og det øvrige projekt/færdige resultat, da noget af deres kritik netop er møntet på resultaterne, og derfor så vidt procesprojektet Beboere som bygherre uvedkommende. Det er sandsynligvis vanskeligt at undgå, at der sker en sådan sammenblanding af tingene hos lægfolk; men risikoen for denne sammenblanding er muligvis forøget i dette projekt, da der ikke har været præcise retningslinier mv. for metoder og processerne mm., som BU kunne forholde sig til. Man kan i denne sammenhæng i øvrigt konkludere, at det forekommer umiddelbart mere begrænsende end befordrende for inddragelsen og opkvalificeringen af beboerne, hvis der er mere end et forsøg i den pågældende ejendom. Overordnet bør de opnåede erfaringer ses i relation til et hvilket som helst ombygningsprojekt, hvor man ønsker at inddrage beboerne i planlægnings- og byggeprocesserne. Det forekommer derfor ikke umiddelbart muligt eller hensigtsmæssigt at perspektivere de opnåede resultater yderligere end med de tidligere nævnte anbefalinger og tjek-listen. Afslutningsvis skal det bemærkes, at der ikke er udarbejdet en særskilt perspektivering af, hvorledes man kan fremme beboerinddragelse i råde-over -ejendomme, hvilket der i nogen grad var fokuseret på i projektets oprindelige målsætning. Årsagen hertil er, at der i den gældende lovgivning er der ikke længere hjemmel til offentligt finansieret byfornyelse af denne type ejendomme, hvorfor der er ikke er fokuseret særskilt på den type ejendomme. Tilbageflytning og dannelse andelsboligforening De adspurgte BU betragter det som en meget stor gevinst, at der har været mulighed for at vende tilbage til ejendommene og især at de har kunnet vælge mellem hvilken lejlighed, der gerne ville tilbage til. Dette forhold samt muligheden for på sigt at etablere andelsforeninger i ejendommene mener udvalgsmedlemmerne har skabt en positiv følelse af ejerskab til byfornyelsesprojektet. 17

18 Øvrig bemærkninger Det skal understreges, at vurderingen af forsøgsprojektet ikke er sket fortløbende, men alene i efter byggesagernes afslutning. Dette kan have indflydelse på helhedsvurderingen, at der i beboernes erindring og virkelighed er sket en sammenblanding af det indledende procesprojekt Beboere som bygherre og det faktuelle byggeri. For god ordens skyld gøres der opmærksom på, at BKs rolle i dette særlige forsøgsprojekt ikke har omfattet projektstyring eller procesvejledning, men alene har været begrænset til mødeindkaldelse og -ledelse mm. i forbindelse med følgegruppen samt udførelsen af denne afrapportering. BK har dog fungeret som forretningsfører for Københavns Kommune i forbindelse med byfornyelsessagerne, men dette er reelt forsøgsprojektet uvedkommende. 18

19 5. Bilag 1. Tidsplan 2. Forsøgsejendommene 3. Beboerudvalgenes vurdering 4. Beboerrådgiverens vurdering 5. Beboernes fotoregistrering og bemærkninger 6. Projekt Værktøjskassen en kort introduktion Bilag 1 Tidsplan Forsøgsprojektets tidsplan fulgte gennemførelsen af de ordinære byfornyelsessager på de respektive ejendomme. Det var oprindeligt forventet, at byfornyelsen af alle ejendommene var gennemført og beboernes tilbageflytning til ejendommene var afsluttet med udgangen af 2003, men i stedet blev forløbet som nedenstående: Fase I Etablering af beboerudvalg i ejendommene Valg af beboerrådgiver Indledende møder mm. med de tekniske rådgivere Udvikling af projekter inkl. Værktøjskasse-projekterne Fase II Gennemførelse af fire byggeprojekter - inkl. genhusning Fase III 2006 Afslutning af det sidste byggeprojekt Afrapportering af Beboere som Bygherre Den oprindelige tidsplan kunne ikke overholdes, hvilket skyldes en række forskellige forhold såvel bygningsmæssige som administrative forhold; blandt andet konstatering af omfattende svampeskader og flaskehalsproblemer i genhusningen. 19

20 Bilag 2 Forsøgsejendommene I det følgende vises i et diagram den indbyrdes sammenhæng mellem nærværende forsøgsprojekt, Beboere som bygherre og de parallelt gennemførte delprojekter under projekt Værktøjskassen. Det fremgår af diagrammet, at der alene var fire forsøgsejendomme, hvori forsøgsprojektet Beboere som bygherre blev gennemført. Dette var også tilfældet på det tidspunkt, hvor det tidligere By- og Boligministerium blev ansøgt om støtte (februar 2000), men tidligt i forløbet blev projektet udvidet med endnu en ejendom i karréen. Diagrammet indgik således i den oprindelige ansøgning til ministeriet. På de følgende sider er der korte, overordnede beskrivelser af de ejendomme, der indgik i forsøgsprojektet Beboere som bygherre samt et diagram, der viser, hvorledes projekterne indbyrdes hang sammen. Listen afspejler endvidere rækkefølgen for igangsætning og afslutning af byggearbejderne. Ingen af de nedenstående tegninger er målfaste. 20

21 Eskildsgade / Istedgade 54 Bygningerne har en høj kælder, der anvendes til blandet erhverv. De overliggende etager er udnyttet til boliger. Ejendommens facader er udført med en række klassicistiske detaljer, dvs. underfacadens base er udført med et tungere udtryk end overfacaden, der både har gennemgående gesimsbånd, indfatninger, fordakninger og lignende udsmykning. Overfladerne fremstår i dag pudsede og malerbehandlet. Renoveringsarbejderne omfattede stort set udskiftning eller istandsættelse af samtlige bygningsdele undtaget vinduerne, der var af nyere oprindelse. Desuden blev der gennemført lejlighedssammenlægninger, således at der nu er fire boliger pr. etage frem for de oprindelige seks lejligheder, og der er indrettet boliger i det eksisterende hidtil uudnyttede tagrum. Opførelsesår: 1886 Arkitekt: Bornebusch Arkitekter AS Ingeniør: Carl Bro Rådgivende ingeniører Supplerende forsøg: Selvstyrende byggeplads Oprindelig etageplan Ny etageplan Facade mod Istedgade/Eskildsgade efter byggesagens afslutning (april 2006) 21

22 Eskildsgade 28 30, Eskildsgade samt Eskildsgade Der er tale om en sammenhængende ejendom med seks opgange, der er opført i I hver opgang er der en høj kælder, der anvendes til blandet erhverv og/eller fællesrum af forskellig art af beboerne; samt boliger i de øvrige fem etager. Bygningerne er stort set ens i deres arkitektoniske udtryk, idet deres facader er udført med en række klassicistiske detaljer, f.eks. er underfacadens base udført med et tungere udtryk end overfacaden, der både har gennemgående gesimsbånd og på flere af bygningerne også vinduesindfatninger og -fordakninger eller anden lignende udsmykning. Facaderne fremstår i dag pudsede og malerbehandlet, og der er i farvesætningen arbejdet med en differentiering af bygningerne, så der er visuelle forskelle på facaderne og gadebilledet opleves som vældig varieret. Byfornyelsesarbejderne berørte stort set alle bygningsdele dog med mindre forskelle i de respektive ejendomme afhængig af den konkrete tilstand af f.eks. vinduerne. Et fælles træk for alle opgangene var, at der blev gennemført lejlighedssammenlægninger, så antallet af boliger (traditionelle to-værelsers københavnerlejligheder) typisk blev reduceret, dvs. fra oprindeligt fire pr. etage til tre pr. etage. Der er tilknyttet i alt tre forskellige rådgivere mv. til byfornyelsen af den sammenhængende ejendom jf. nedenstående oversigt. 22

23 Eskildsgade Arkitekt: Ingeniør: Supplerende forsøg: Jan Hedin Arkitekter Dominia Rådgivende ingeniører Produktivitetsindikatorer Oprindelig etageplan Ny etageplan Facade mod Eskildsgade (april 2006) Gårdfacade med nye altaner 23

24 Eskildsgade Arkitekt: Ingeniør: Supplerende forsøg: Frank Maali Arkitekter AS Niras Rådgivende Ingeniører Teamrådgivning Det har ikke været muligt at tilvejebringe en plan fra arkitekten af forholdene efter byfornyelsen. Oprindelig etageplan Facade mod Eskildsgade (april 2006) 24

25 Eskildsgade Arkitekt: Ingeniør: Supplerende forsøg: AI-gruppen Niras Rådgivende Ingeniører Teamentreprise Oprindelig etageplan Ny etageplan Facade mod Eskildsgade (april 2006) Udsnit af gårdfacaden med nye altaner 25

26 Eskildsgade 6, 8 og 10 Ejendommen består af en sammenhængende bygning med tre opgange, der er karakteristisk ved kun at være opført med en trappe; dvs. at der ikke er bitrapper. Hver opgang rummer kælder, tre etager med lejligheder og et tagrum, der er blevet inddraget til de øverste lejligheder i to af opgangene. I den tredje opgang er tagrummet indrettet med pulterrum. Bygningerne fremstår i blank mur (rød tegl) med et gesimsbånd mellem stueetage og første sal. Derudover er der reelt ingen detaljering/udsmykning af facaderne, hvorfor bygningen fremstår prunkløs og noget undseelig i gadebilledet omgivet på begge sider af bygninger der dels er to etager højere dels med en mere udtryksfuld facadearkitektur. Renoveringsarbejderne berørte alle bygningsdele. På både første og anden sal blev de to oprindelige små lejligheder lagt sammen. I to af de nye større lejligheder på anden sal blev boligerne tilført yderligere areal gennem inddragelse af loftrummene. Opførelsesår: 1881 Arkitekt: Frank Maali Arkitekter Ingeniør: Thomas Q. Sørensen Rådgivende ingeniører Supplerende forsøg: intet Oprindelig etageplan Det har ikke været muligt at fremskaffe en plan fra arkitekten af forholdene efter byfornyelsen. Byfornyelsesarbejderne nærmer sig deres afslutning (april 2006) 26

27 Bilag 3 Beboerudvalgenes vurdering af forløbet I forbindelse med projektets afslutning og afrapporteringen heraf, blev der den 1. februar 2006 gennemført et fælles interview med repræsentanter fra to af beboerudvalgene (A og B). Interviewet blev gennemført med udgangspunkt i en række spørgsmål, som deltagerne forinden havde fået tilsendt. Et medlem fra et udvalg (C) har besvaret spørgsmålene skriftligt. I det følgende er essensen af udvalgsmedlemmernes kommentarer gengivet i punktform: Udvalgsmedlem A: Beboerrådgiveren (BR) var usynlig stort set hele projektet igennem; men han burde ha været opsøgende overfor beboerne, fulgt projektet aktivt og have varetaget beboernes interesser Den tekniske rådgiver var ugidelig og uinteresseret Kvaliteten af det færdige resultat af byggeriet er enormt dårligt; der er fem beboere, der klager over udførelsen, materialerne og lignende. Flere andre er også stærkt utilfredse, men de har ikke overskud/ressourcer til at følge klagen til dørs Procesprojektet var overflødigt i denne form, for der var ingen mulighed for reel indflydelse og ingen, der gad beboerne Det eneste beboerne reelt havde indflydelse på, var farven på en flisebort på badeværelserne der var f.eks. ingen mulighed for at opfylde ønsker om altan, selv om andre af ejendommene fik altaner Udvalgsmedlem B: Beboerrådgiveren var stort set ikke synlig på noget tidspunkt. Han burde have været opsøgende og ikke afventende Den tekniske rådgiver var engageret og interesseret i dialog med beboerne Det var således arkitektens indsats og fortjeneste, der gjorde, at lejlighederne blev så gode, og at der blev etableret altaner Det var ikke BR, der talte beboernes sag Kvaliteten af det færdige resultat af byggeriet er tilfredsstillende Procesprojektet var fint, for der har været mulighed for at påvirke udformningen af boligerne 27

28 Udvalgsmedlem C: Overordnet var det et meget interessant og lærerigt projekt at have del i og tanken om, at lejere skal gives mulighed for indflydelse på indretningen af deres bolig efter en byfornyelse er helt rigtig En tydelig præcisering og fordeling af beslutningskompetencer og ansvar havde sparet mange ressourcer og frustrationer. Både BUs krav, rettigheder og forpligtelser var enten udefinerede eller upræcise i forhold til projektets udformning samt til alle projektets aktører, og ligeledes var BRs opgaver og forpligtelser ikke klart definerede Informationer nåede ikke BU i tide, og i flere tilfælde blev BU først orienteret efter beslutninger var både taget og ført ud i livet BU ville gerne have haft indblik i et realistisk projekt i forhold til en reel økonomiske ramme. I den pågældende ejendom blev der gennemført flere sparerunder, som markant ændrede resultaterne i forhold til forventningerne, hvilket medførte både irritation, skuffelse og en følelse af at være trukket rundt i manegen af den tekniske rådgiver, der i øvrigt også ændrede på projektet flere gange uden at inddrage BU. 28

29 SPØRGESKEMA TIL REPRÆSENTANTER FRA BEBOERUDVALGENE Beboere som bygherre i Eskildsgade interview med beboere, der var involveret i projektet - spørgsmålene er ikke i prioriteret rækkefølge 1. Beboerudvalg (BU) Hvordan blev udvalgene dannet? hvem tog initiativet? Deltog du selv? hvorfor (ikke)? Hvordan fungerede udvalget? - internt samt i forhold til beboerrådgiveren og de øvrige udvalg? - i de forskellige perioder; dvs. opstart- og planlægningsfaserne? Andet? 2. Beboerrådgiver (BR) Hvordan fungerede samarbejdet med BR? 3. Informationsniveau Hvordan var informationsniveauet i den samlede sag + i de enkelte faser? - generelt - fra BR - fra Byfornyelse København - fra de tekniske rådgivere - fra Københavns Kommune - fra øvrige aktører Andet? 4. Aktivitetsniveau Hvordan var aktivitetsniveauet? - i den samlede sag + i de enkelte faser - generelt - fra Byfornyelse København - fra BR - fra de tekniske rådgivere - fra Københavns Kommune - øvrige aktører Andet? - fortsættes 29

30 - fortsat 5. Indflydelse Er du tilfreds med, hvad du havde mulighed for at påvirke/beslutte i det samlede projekt? Hvor er din indflydelse synlig? Andet? 6. Ændringer Hvad ville du gerne have vidst mere om? Hvad ville du gerne have haft større indflydelse på? Andet? 30

31 Bilag 4 Beboerrådgiverens vurdering af forløbet I forbindelse med projektets afslutning og afrapporteringen heraf, fik beboerrådgiveren, arkitekt MAA Jens Harild, tilsendt en liste med spørgsmål vedrørende hans vurdering af projektets organisering og forløb samt hans egen rolle i den sammenhæng. I det følgende er essensen af Jens Harilds svar gengivet i punktform: Der er behov for klare og præcise rammer for og beskrivelser af de forskellige aktørers roller, forpligtelser og ansvar Det skal sikres, at beboerne får reel indflydelse på projektets udformning [inden for definerede rammer / BK], samt at rådgivere og ejer respekterer og overholder de trufne beslutninger Det er nødvendigt, at de tilknyttede rådgivere er parate og villige til at indgå i en aktiv dialog med BU Det skal sikres, at de nødvendige informationer meddeles til de rette personer på det rette tidspunkt I de tilfælde hvor ejendommen over tid skal konverteres til en andelsforening bør det tilstræbes, at BU består også efter ombygningssagens afslutning. BU kan så fungere som drivkraften i overtagelsen, og selv herefter er det en fordel for administratoren at der er en organiseret beboergruppe. Afslutningsvis noterer og konkluderer beboerrådgiveren følgende: Principielt mener jeg, at fremtidige beboergrupper bør kunne fungere uden beboerrådgiver. De tekniske rådgivere og administrator burde kunne varetage rådgiverfunktionerne. 31

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - EN INTRODUKTION TIL FØLGEGRUPPENS ARBEJDE I RENOVERINGSSAGER Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse 1. Formål. Vedtægter for DIPU's kursusråd. 1.1 Styrke samarbejdet mellem studerende, terapeuter og ledelse 1.2 Inspirere til fornyelse og ændringer af såvel administrative som undervisningsmæssige arbejdsgange.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg Frederiksberg forenede Boligselskaber 3104-8/0051 Grønlandsgård,

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 10 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Erfaringsgruppe 3. Hvad kan vi sammen?

Erfaringsgruppe 3. Hvad kan vi sammen? Erfaringsgruppe 3 Hvad kan vi sammen? Erfaringsgruppe 3 hvad kan vi sammen? På tredje erfaringsgruppemøde skal erfaringsgruppen finde fælles arbejdsområder til videre samarbejde. Dette med fokus på følgende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

SKAL DIT HUS RENOVERES?

SKAL DIT HUS RENOVERES? SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S

Læs mere

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte

Læs mere

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget I forbindelse med informationsmødet den 29. september 2015 og genhusningsmødet den 7. oktober 2015, er der blevet stillet en række spørgsmål som er blevet

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015 BYFORNYELSE I KØBENHAVN ABF, februar og marts 2015 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er byfornyelse? 2. Støttemuligheder 3. Mål og evaluering 4. Kriterier og prioriteringer 5. Genhusning og tabsdeklarationer

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Gem denne information! Hvor skal du bo?

Gem denne information! Hvor skal du bo? Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning 1 Indholdsfortegnelse Hvor skal du bo, når din bolig skal.... 3 Tryghedspakken og spørgeskemaet 3 Boligstøtte og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen 2015 Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Forældrebestyrelsens evaluering... 4 Udførelse af undersøgelsen...

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

Notat til dagsordenspunkt

Notat til dagsordenspunkt Notat til dagsordenspunkt Emne Bilag 3 referat af dialogmøde vdr. strandresningslaug Sagsnr. 253-2016-79988 Dokumentnr. 253-2017-31625 Dato 14. februar 2017 Administrativ enhed Center for Teknik & Miljø

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning

Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning REFERAT 27. oktober 2008 MM6 - OMJ Workshop 1, Brændgårdsparken - Boligselskabet Fruehøjgård, Herning Mødested: Messecenter Herning Mødedato: Torsdag den 23. oktober 2008 kl. 17,00. Emnet: Indretning af

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Det generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011

Det generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011 Det generelle og administrative tilsyn Tilsynsrapport 2010/2011 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Tilsynet skal ses som et redskab til dialog mellem tilsynsmyndighed og institution. Dette er for at

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Frederikssundsvej 36 B 2400 København NV Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager i forbindelse med

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 AAB afd. 6 - DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 Adresseliste Bygherre: AAB afd. 6 2300 København S AAB Havnegade 29 1058 København K tlf 33 76 01 00 Rådgivere:

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER BØRNEFAFLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Så er den længe ventede renovering af Galgebakken rykket endnu et skridt nærmere!. Som mange sikkert har set, er der ankommet 2 store

Læs mere

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK A4. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød. Bakkegade 25 Postbox 113 3400 Hillerød

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK A4. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød. Bakkegade 25 Postbox 113 3400 Hillerød VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK A4 Bakkegade 25 Postbox 113 3400 Hillerød SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød DEN 2. DECEMBER 2015 1 DAGSORDEN 1. Tidsplan for nr. 123. Tilbageflytning

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde torsdag d. 20. august 2915 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde torsdag d. 20. august 2915 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 30. juli 2015 Lejerbo Tlf: 70 12 13 10 www.lejerbo.dk nan@lejerbo.dk Åbningstid: man-fre kl. 10-15 Telefontid: man-tors kl. 8.30-14 fre kl. 9-12 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER EU-udbud, totalrådgivning 1. INDLEDNING Side 2 1.1 Kontraktens indhold Morbærhaven i Albertslund skal renoveres. I den forbindelse har Albertslund Ungdomsboliger

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Friarealforbedring i karré 169 Slotsgade / Thorsgade / Ved Volden / Østervold Ved Volden Østervold Thorsgade Slotsgade Juni 2011 Baggrunden for projektet I forbindelse med tilsagn

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne

Læs mere