Sambas, hus 22.1 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sambas, hus 22.1 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering UDDYBNING AF PROBLEMSTILLINGEN BEGREBSAFKLARING ERKENDELSESINTERESSER METODE VIDENSKABSTEORI Vores forforståelse KVALITATIV METODE Valg af virksomhed Valg af informanter Fejlkilder i forbindelse med udvælgelsen af informanter Personprofiler af interviewpersoner Interviewguide Tematisering Design Interviewfasen Transskribering Analyse Meningskondensering Meningsfortolkning Verificering GENSTANDSFELT FAGBEVÆGELSEN Faldende medlemstal Ændring af fagforeningsmarkedet TEORI

2 5.1 DET SENMODERNE SAMFUND Frigørelsen af individet Det refleksive individ Opsamling af det senmoderne samfund KOMMUNITARISME SOLIDARITET Konventionel solidaritet Refleksiv solidaritet OPERATIONALISERING AF TEORIAPPARAT ANALYSE ADGANGSPORTENES BETYDNING FOR INDIVIDETS MEDLEMSKAB AF FAGFORENING Adgangsportenes ubevidste betydning Opsummering ER VALG AF FAGFORENING ET UDTRYK FOR ET REFLEKSIVT VALG? Fagforeningsvalget en indsocialiseret praksis Først en markant forandring fører til revision af medlemskab Opsummering ER FAGFORENINGSMEDLEMSKABET ET UDTRYK FOR ET ØNSKE OM INDIVIDUEL SIKRING ELLER KOLLEKTIVE FORBEDRINGER? Risikofællesskab Fagforening er som en husforsikring Opsummering FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR EN FAGFORENINGSVALGET Refleksiv solidaritet blandt unge funktionærer Handlingsmiljøets betydning Opsummering KONKLUSION KONKLUSIONER I ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

3 10.1 INTERVIEWGUIDE INTERVIEW, , A INTERVIEW B, B INTERVIEW, C INTERVIEW, A INTERVIEW, B INTERVIEW A INTERVIEW, B INTERVIEW, C PROBLEMFELT De uendelige muligheders verden er som et tagselvbord, der bugner af så mange lækre retter, at end ikke den største gourmand kan gøre sig håb om at få smagt på dem alle sammen (Bauman, 2006:84). 3

4 Den amerikanske økonom Mancur Olson ( ) proklamerede tilbage i 1965, at det er umuligt at organisere individer i store grupper uden en vis form for tvang. Selvom individer hver især sammen vil kunne opnå det bedste resultat, handler de ifølge Olson ikke frivilligt sammen i bestræbelsen på at nå et fælles mål (Olson, 1965:2). Væsentligt er det at notere sig, at Olson bygger sin teori på baggrund af sine erfaringer fra det amerikanske samfund, som bygger på nogle fundamentalt andre forhold end det danske. Derfor er det interessant, at flere europæiske sociologer i dag annoncerer, at vi lever i en tid, som sætter individet i centrum med en ændring af den moderne bevidsthed til følge. I forordene til værket Flydende modernitet (2000) skildrer den polske sociolog Zygmunt Bauman sin opfattelse af tidens ånd. En opfattelse der hæfter sig ved individets flygtige karakter, da tiden foreskriver, at det er en sådan form, som er successkabende i dagens samfund: Det er ikke særlig vigtigt at holde sig ved jorden, hvis man, når som helst kan nå den og forlade den igen på kort tid eller i ét nu. Klamrer man sig derimod for meget til jorden og belaster sine bånd med gensidigt bindende forpligtigelser, kan det ligefrem være skadeligt i den forstand, at man går glip af alle de nye muligheder, der viser sig andetsteds (Bauman, 2006:23). I stedet for at holde ved ting, der kan betragtes som attråværdigt på grund af deres pålidelighed og urokkelige modstandskraft, står det lette og forandringsvillige i dag for succes og fremskridt. Solide sociale relationer kan i dag opfattes som en forpligtende begrænsning, der holder individet tilbage, og må derfor ryddes af vejen (ibid, 2006:23f). Denne opfattelse af individet i det senmoderne samfund fortæller en historie om individets frigørelse fra tidligere bindende forhold. En individualiseringsproces som er kendetegnende for det senmoderne samfund ifølge en række anerkendte sociologer. Trods Baumans karikerede billede af individet i det senmoderne samfund er budskabet klart. Vi følger egne veje, og vi vil ikke holdes tilbage af nogen form for bånd - hverken materielle eller sociale. Vi vil have lov til at gøre og mene et i dag, og i morgen skal vi have lov til at gøre og mene noget andet, hvis det falder os ind. Udviklingen tilskynder til en række bekymrende anelser. For kan et samfund bestå, hvis det består af selvcentrede individer, som afskyer enhver form for bindende forpligtigelser? Er vi som individer blevet mere egenrådige, end vi har været tidligere? For at undersøge problematikken må fokus rettes mod ét af individets talrige valg. For hvad er det, som afgør om individet vælger noget fremfor noget andet? Altså vil en sådan sondring dels indikere, om 4

5 individet har løsrevet sig fra enhver form for strukturerende bånd, og dels belyse hvorvidt individet søger væk fra forpligtende fællesskaber. I Danmark har fagbevægelsen traditionelt set været selve symbolet på en kollektiv interessevaretagelse med en overbevisning om, at de bedste betingelser for individet skabes ved at stå sammen. På mange måder strider fagbevægelsen altså mod strømningerne, som de moderne sociologer finder dominerende i dagens samfund. Med et arbejdsmarked som er bygget op omkring overenskomster, der dækker alle lønmodtagere inden for en specifik branche, uanset om man er medlem af den pågældende overenskomstførende fagforening eller ej, kan det umiddelbart fremstå irrationelt at vælge et dyrt medlemskab med vished om, at kontingentet for en alternativ fagforening er væsentligt lavere. Altså hvad får individet til at vælge medlemskab af en overenskomstbærende fagforening, når logikken siger, at samme ydelse kan erhverves meget billigere hos et lignende alternativ? Fagbevægelsen har siden 1994 oplevet en betydelig medlemstilbagegang, hvilket kan indikere, at sociologerne har ret i deres antagelser om, at individet ikke holdes op af bindende forhold. Alligevel er organisationsgraden stadig høj for fagbevægelsen i Danmark sammenlignet med det generelle billede i resten af Europa. Det er derfor interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for valget af en overenskomstbærende fagforening, når dette, som det fremgår, strider mod tidens ånd. En sådan undersøgelse skal altså forsøge at belyse, hvad der i det danske samfund anno 2012 ligger til grund for individets valg ud fra en forventning om, at det via denne metode er muligt at spore sociale strukturer, som underbygger eller afkræfter om dagens samfund i højere grad end tidligere består af individer, som ikke lader sig styre af omgivelsernes påvirkning. Denne rapport vil derfor tage udgangspunkt i følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering - Hvad påvirker individets valg af en LO-fagforening i det senmoderne samfund? Uddybning af problemformulering Vi er refleksive væsner, der vogter over alt, hvad vi foretager os, sjældent er tilfredse med resultaterne og altid er ivrige efter at korrigere dem (Bauman, 2006:34). 5

6 Nøgleordet i problemformuleringen er ordret valg. Nærværende undersøgelses udvalgte teoretikere beskriver, at netop valget er karakteristisk for dagens samfund. Valget i det senmoderne samfund, dækker over en konstant 'tagen valg op til revision'. Derved refererer ordet 'valg' i problemformuleringen ikke blot til, hvorfor individet melder sig ind i en aftalebærende fagforening, men også over til hvorfor det forbliver medlem. 1.2 Uddybning af problemstillingen Under overskriften Fællesskabet giver muligheder står der på Arbejdernes Landsorganisationens (LO) hjemmeside følgende indledende beskrivelse af fagbevægelsens nuværende værdigrundlag, som blev vedtaget i 2003: Vores mål er, at den enkelte får mulighed for og frihed til at handle selv grundlaget skabes gennem solidaritet og fællesskab (LO, 2003). Trods at formuleringen frihed til at handle selv indfanger essen af nærværende rapports refleksive sociologers karakteristik, strider værdigrundlaget alligevel markant med sociologernes individualiseringstese, da friheden ifølge LO bygger på solidaritet og fælleskab. Baumans udsagn (se s. 2) om individets flugt fra forpligtelser indkapsler ganske præcist, måden hvorpå fagforeningsmarkedet i dag differentieres. En distinktion der kommer til udtryk gennem markedsføringen af henholdsvis de overenskomstbærende- og den største alternative fagforening vurderet på medlemstal, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), er interessant for undersøgelsen af det moderne individ. Således tilbyder alle overenskomstbærende fagforeninger medlemskab af deres respektive fagforening, hvorimod en lønmodtager er kunde hos KRIFA. Ved opslag i den danske retskrivningsordbog viser dette ordvalg sig at betyde, at man gennem betalt kontingent er en køber af vare eller tjenesteydelse hos KRIFA, hvor man ved et medlemskab tilhører en bestemt gruppe (Politiken, 2000). Altså forpligter lønmodtageren sig ikke til en gruppe som kunde, da det bliver betragtet som et almindeligt tilkøb. Hvorvidt den almene lønmodtager bemærker den sproglige forskel, kan der stilles spørgsmål ved, og det skal nævnes, at andre alternative fagforeninger tilbyder medlemskab. Alligevel mener vi, at det ganske præcist beskriver undersøgelsens problemstilling. Selvom Mancur Olsons teori ikke vil blive taget op til nærmere diskussion i nærværende rapport, beskriver teorien fra 1965 en afgørende Fagforening Pris pr. mdr. Pris pr. år HK/privat 854 kr kr. 6 3F 894 kr kr. Dansk Metal 1034 kr kr. KRIFA 608 kr kr. Tabel 1 - Kontingent for udvalgte fagforeninger Kilde: Fagforeningernes respektive hjemmesider

7 problemstilling for de overenskomstbærende fagforeninger på det danske arbejdsmarked. Han mente, at frivilligt medlemskab kun i en kortere periode vil kunne begrundes med en stærk ideologisk overbevisning, hvorefter individet vil betvivle effekten af sit medlemskab (Olson, 1965:87). Med sin teori hævdede han, at individet ikke vil yde i en større gruppes tjeneste, hvis det ikke kan se en direkte effekt af medlemskabet. Tilbage står individet på baggrund af Olsons teori over for et valg, der kan gøres op i kroner og øre. Et valg som ud fra tabel 1 1 fremstår ganske klart. Således vil lønmodtageren hos KRIFA årligt spare kr. sammenlignet med et medlemskab af Dansk Metal. At Olson arbejder ud fra sådan et ræsonnement er interessant, da han mente, at tilvalget af medlemskab af fagforening beskriver det rationelle individs generelle handlen i samfundet. Eksempelvis sidestiller han det med at betale skat. Vi vil alle gerne nyde godt af statens ydelser, men da disse som udgangspunkt er ens for alle, og det er vanskeligt at se den enkelte skatteyders bidrag, ville vi ikke betale, såfremt det ikke var os påbudt (ibid, 1965:13f). Ingen har med andre ord lyst til at betale omkostningerne for at opnå det fælles gode, og derfor ønsker hver enkelt, at de andre betaler (ibid, 1965:21). Altså mente Olson, at det er nødvendigt med en form for statslig regulering, da individer ikke frivilligt bidrager til fælleskab. Med tanke på Olsons ræsonnement kan valget af fagforening ses som et udtryk for, hvor kalkulerende og egennyttige dagens individer er. Et fokus på hvad der påvirker individet til at vælge en overenskomstbærende fagforening, vil på denne baggrund indikere, hvorvidt Olsons og Baumans tanker om individet er mulig at påvise i dagens samfund. 1.3 Begrebsafklaring Fagbevægelsen: Der fremgår ikke en entydig definition af fagbevægelsen, derfor skal læseren være opmærksom på, at fagbevægelsen i denne rapport refererer til de fagforbund, der hører ind under LO. Fagforening: Såfremt der i rapporten ikke hentydes til andet end fagforening, vil dette referere til en overenskomstbærende fagforening under LO. Vi har forsøgt at øge læsevenligheden ved at undlade den lange titel, de steder, vi mener, det ikke vil skabe forvirring hos læseren. Alternativ fagforening: Er en betegnelse, vi har lånt fra Kollektiv Handling Faglig organisation og skift af fagforening, som refererer til de fagforeninger, som har frasagt sig retten til at strejke, og som 1 Fagforeningerne er udvalgt på baggrund af vores informanter medlemskab. Beregningerne er foretaget ud fra oplysninger om kontingentpriserne på de respektive fagforeningers hjemmesider og dækker over medlemskab af fagforening og a-kasse 2 I beregningen er ikke taget højde for fradragsloftet på kr. (se kapitel 4.1.2). Ifølge KRIFA s hjemmeside er den årlige besparing på kr. (Krifa.dk) 7

8 ikke forhandler overenskomster med Dansk Arbejdsgiverforening. I folkemunde er disse fagforeninger bedre kendte under betegnelsen gule fagforeninger. Vi har foretaget dette valg, da vi mener, at betegnelsen gule fagforeninger er negativt ladet, hvorimod alternativ blot hentyder til at disse forbund er alternativer til forbundene under LO. Tradition: En institutionaliseret form for social praksis (se kapitel 5.2 for forklaring af social praksis). Det moderne samfund: Begreb fra sociologien som refererer til det klassebaserede, og i forhold til det senmoderne samfund, traditionsbundne samfund. Begrebet er ofte brugt i forbindelse med en karakteristik af industrisamfundet og det er ud fra denne karakteristik begrebet i nærværende opgave skal forstås. Det senmoderne samfund: Vores valgte refleksive sociologer daterer ikke den tidsperiode, men vores forståelse tager udgangspunkt i samfundet efter år Solidaritet: Vores overordnede forståelse af begrebet solidaritet, har vi tilfælles med Søren Juul, der definerer det som: En moralsk forpligtethed mellem mennesker, der er afhængige af hinanden, knyttede til hinanden og/ eller identificerer sig med hinanden og/ eller identificerer sig med hinanden. Den udgør et bånd, der integrerer dem som medlemmer af et fællesskab (Juul, 2002: 16). Senere i rapporten vil vi benytte Jodi Deans solidaritetsbegreber, der inddeler solidaritet i tre typer: Affektionel solidaritet, konventionel solidaritet og refleksiv solidaritet. Alle tre typer solidaritet kan dækkes ind under Søren Juul overordnede betegnelse. 2.0 ERKENDELSESINTERESSER Med et fokus på valget af medlemskab af en overenskomstbærende fagforening vil undersøgelsens resultater selvsagt hovedsageligt indikere, hvordan dagens individer forholder sig til fagbevægelsen. Tilslutningen til fagbevægelsen må formodes at være en forudsætning for, at det til stadighed vil være arbejdsgiverorganisationer som sammen med lønmodtagerorganisationer, der forhandler lønog arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked (Ibsen, 2012:bagside). En model der kan dateres helt til Septemberforliget 1899 (Tjørnehøj, 1998:126f). 8

9 Dog er nærværende rapports ønske at uddrage nogle mere generelle træk ved individet. Formålet med rapporten er med andre ord også at karakterisere individets handlen i dagens danske samfund. Dette finder vi afgørende, da sociologerne med undtagelse af Ulrich Beck grundlæggende behandler individets handlen ud fra en epistemologisk tilgang, der ikke tager udgangspunkt i en empirisk forankring. Samtidigt er det naturligvis særdeles væsentligt at notere sig, at ingen af denne rapports teoretikeres analyser tager udgangspunkt i det danske samfund, hvilket øger incitamentet til nærværende undersøgelse. Undersøgelsens samfundsmæssige relevans bunder i at belysningen af, om hvorvidt Bauman såvel som Olson har ret i deres antagelser om individets egenrådige adfærd. En adfærd der umiddelbart kan ses som truende for sammenhængskraften i samfundet. Med udgangspunkt i Jodi Deans solidaritetsformer (se kapitel 5.3) vil undersøgelsen indikere, hvorvidt den refleksive solidaritet er den dominerende solidaritetsform, samt om den binder samfundets individer sammen i en tid, hvor identitet menes at være et fremherskende projekt for samfundets individer. Et projekt som ifølge Bauman er ødelæggende for sammenhængskraften: Identitet betyder at rage op over mængden: At være anderledes, at være unik i kraft af denne anderledeshed - og derfor kan jagten på identiteten kun adskille og splitte (Bauman, 2002:21) Undersøgelsens formål er ikke at diskutere Baumans syn på samfundet. I stedet vil undersøgelsen søge indblik i, hvorvidt det er muligt at dokumentere, at individet i dag i højere grad handler efter egenrådig interesse i et samfund som gennem dets mange valgmuligheder øger individets behov for en refleksiv stillingstagen. Undersøgelsen giver altså indikationer på, hvad der binder individers valg. Indikationer som er afgørende for sammenhængskraften i samfundet. 3.0 METODE Dette afsnit vil gennemgå vores metodiske refleksioner, samt hvordan dette stemmer overens med vores videnskabsteoretiske forståelsesramme. Følgende vil desuden eksplicitere, hvorledes vi har behandlet vores empiriske datamateriale. 3.1 Videnskabsteori Rapportens undersøgelse er udarbejdet inden for rammerne af den hermeneutiske retning repræsenteret af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, der går under betegnelsen den filosofiske 9

10 hermeneutik. Valget af denne videnskabsteoretiske retning bunder i en overbevisning om, at problemstillingen fordrer til en undersøgelse, der med hovedvægt er baseret på kvalitativt datamateriale. En sådan sondring bygger på en antagelse om, at en undersøgelse med sigte mod en forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed opnår mest dybde på baggrund af kvalitativ empiri. Med dybde mener vi et bredere og mere nuanceret indblik i den undersøgte problemstilling. I tillæg mener vi, at undersøgelsen forudsætter et perspektiv på mikroniveau. Denne præmis bunder i ønsket om at forstå, hvilken betydning individerne tillægger bestemte handlingsformer og sociale sammenhænge, samt hvordan mening bestemmer aktørernes praksis. Det kommer konkret til udtryk igennem undersøgelsen af individets valg i forbindelse med et eventuelt medlemskab af en fagforening. Hermeneutikken ligger inden for den kategori af videnskabsteoretiske retninger, som påpeger, at forståelse går forud for forklaring. Det betyder, at det ikke er muligt at forklare menneskers handlinger uden på forhånd at have opnået en forståelse for handlingerne. Den antagelse stemmer overens med rapportens formål om at forstå, hvorfor individer i dagens samfund handler, som de gør. Hermeneutik betyder fortolkning, og det er igennem fortolkning, det er muligt at opnå en forståelse (Højbjerg, 2009:311). Udviklingen inden for hermeneutik med overgangen fra den metodiske hermeneutik til den filosofisk hermeneutik markerer ifølge Højbjerg et ændret analysefokus fra, hvordan man fortolker til, hvorfor man fortolker (ibid, 2009:312). Dette skift ændrer den epistemologiske opfattelse, hvilket kommer til udtryk ved en udvikling i forståelsen af hermeneutiske cirkel som analyseredskab. Således påbød Gadamer, at den hermeneutiske cirkel skulle forstås som et ontologisk princip frem for et epistemologisk. Hvor opfattelsen tidligere gik på, at forskerens opgave udelukkende lå i at forstå og reproducere meningen af den undersøgte empiri, inddrages forskeren ligeledes som en aktiv del af meningsdannelsen. Ontologien får med andre ord forrang i forhold til forståelsen af den hermeneutiske cirkel, da fortolkning ifølge Gadamer ikke længere skal opfattes som en metode, men en måde at være til på. Mennesket opfattes som et fortolkende væsen af natur, hvilket umuliggør sand erkendelse, da det er mennesket, som tillægger verdens genstande værdi (ibid, 2009:320). Ifølge Anthony Giddens er denne opfattelse en generel antagelse, som præger det senmoderne samfund: 10

11 Modernitetens refleksivitet underminerer faktisk den sikre viden, selv på naturvidenskabens mest centrale områder. Videnskaben afhænger ikke af induktiv akkumulation af beviser, men af tvivlens metodologiske princip. Uanset hvor lovprist og tilsyneladende etableret en given videnskabelig læresætning måtte være, er den altid åben for revision eller total forkastelse i lyset af nye ideer eller resultater (Giddens, 1996:33). Årsagen til at nævne Giddens i denne sammenhæng er, at han i bogen Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker (2001) bliver karakteriseret som hermeneutiker (Kaspersen, 2001:44). Giddens mener, at end ikke med nok så megen viden, vil det være muligt at indfange alle aspekter af den sociale praksis: Selv nok så megen akkumuleret viden om socialt liv vil aldrig kunne indfange alle aspekter af, hvordan dette liv foregår - selv hvis en sådan viden var fuldstændig adskilt fra de omgivelser, som den beskrev (Giddens, 1994:44). Begrundelse for ovenstående udsagn skal findes i, at viden påvirker den sociale praksis og derved vil den opnåede viden ikke længere være aktuel. Giddens hævder, at alle former for viden, om end den er akademisk eller ej, er med til at konstruere de sociale processer (ibid, 1994:10). Dette ligger i forlængelsen af den måde, den hermeneutisk cirkel forstås inden for den filosofiske hermeneutik. Inden for denne retning skal den hermeneutiske cirkel opfattes som en vekselvirkning mellem del og helhed, der inkluderer fortolkeren og genstanden. Uanset hvor ihærdigt forskeren forsøger at forholde sig objektivt, vil det ikke være muligt at undslippe den hermeneutiske cirkel, for som Højbjerg forklarer det: Vi er altid allerede en del af den, og den udgør strukturen for den måde, vi kan forstå og fortolke verden på (Højbjerg, 2009:321). Denne antagelse er Giddens enig i: De krav på viden, som samfundsvidenskaberne frembringer, kan principielt alle revideres, men bliver i praksis forstand også revideret, når de cirkulerer ud og ind af det miljø, de beskriver (Giddens, 1994:151). Med andre ord bevæger viden sig altså altid i cirkulære bevægelser, hvilket skal ses i forlængelse af, at mennesket er et fortolkende væsen. Mennesket vil altid have en forståelseshorisont, da det lægger til den menneskelige natur. Mennesket går aldrig forudsætningsløst til et socialt fænomen, hvilket er 11

12 grundlaget for, at det er muligt at forstå fænomenet. Dette udgør menneskets forforståelse. Fordomme er de domme, som vi på forhånd gør os om de sociale fænomener. Vores forforståelser og fordomme danner tilsammen vores forståelseshorisont. Denne sætter rammerne for, hvordan vi vælger at undersøge vores problemstilling, hvilket i sidste ende har betydning for undersøgelsens endelige resultat. Vi har derfor fundet det vigtigt at eksplicitere og reflektere over vores forforståelse, da vi som den filosofiske hermeneutik er af den holdning, at disse på afgørende vis influerer på valg og forståelse i forbindelse med undersøgelsen Vores forforståelse I bestræbelsen på at undersøge, hvorvidt der er hold i vores forforståelse finder vi, som den filosofiske hermeneutik foreskriver, det vigtigt med en åbenhed over for denne forforståelse. Det er gennem en villighed til at sætte spørgsmålstegn ved vores antagelser, at vores forståelseshorisont bliver åben for forandring (Højbjerg, 2009:325). Derfor vil vi nedenstående præsentere vores forforståelse. Vi lever i en tid, hvor mange af de førende sociologer, der beskæftiger sig med de overordnede samfundstendenser i deres karakteristik af det aktuelle samfund, lægger vægt på individets frisættelse fra tidligere bindende strukturer. Det er denne teoretiske forforståelse, som selvsagt er fundamentet for undersøgelsen. Vi har derfor fundet det afgørende at sætte fokus på de karakteristika, vores udvalgte sociologer ser som værende specifikt kendetegnende for det senmoderne samfund i forholdet mellem individ og sociale strukturerer. Denne tilgang bunder desuden i en antagelse om, at uanset om de af sociologerne angivende tendenser kan være karikerede, anser vi dem for præge diskursen i samfundet. Vi mener altså, at dagens samfund værdsætter diskursen om et frit individuelt valg, hvilket vi formoder har præget vores informanter. Vi er opmærksomme på, at en sådan forforståelse ikke er udtryk for entydig holdning blandt tidens mest anerkendte teoretikere. Eksempelvis ville den franske sociolog Pierre Bourdieu med stor sandsynlighed ikke have fundet undersøgelsens problemstilling relevant. Modsat sociologer med et forandringsteoretisk perspektiv har Bourdieu et reproduktionsperspektiv. Dette kommer til udtryk ved, at Bourdieu gennem sit habitusbegreb i højere grad tillagde de sociale strukturer en determinerende kraft for individet, samt at disse strukturer reproduceres (Bourdieu, 2005:197f). Trods vi langt hen ad vejen finder Bourdieus anskuelse af den sociale verden korrekt, siger vores 12

13 forforståelse os, at tidens diskurs, i højere grad end tidligere, har løsrevet individet fra bindende strukturer. Vi har desuden en forforståelse om, at fagbevægelsen er en kollektiv institution, som bygger på en vis form for solidaritet. Fordommen er i høj grad blevet forstærket ved, at en stor del af litteraturen under researchfasen er udarbejdet af forfattere, der anser fagbevægelsen som et ubetinget gode for det danske arbejdsmarked. 3.2 Kvalitativ metode Det er vores antagelse, at en kvalitativ undersøgelse giver en mere dybdegående forståelse af motiverne bag individets handlen, hvilket selvsagt er undersøgelsens formål. Da vi arbejder med en problemstilling, som befinder sig på et overordnet samfundsmæssigt niveau, i forsøget på at karakterisere den danske arbejder i dagens samfund, har vi valgt en metodisk tilgang, der i sin tilgang konkretiserer individets handlen i det senmoderne samfund. Vores tilgang er inspireret af casestudiet, da Jacob Dahl Rendtorff, lektor på Roskilde Universitet, pointerer, at casestudiet er velegnet til at teste, hvorvidt den teoretiske forforståelse afspejles i praksis (Rendtorff, 2012:255). Casestudiets praksisorienterede forståelse af viden finder vi relevant til at konkretisere vores ønskede viden (ibid, 2012:242). Vores metodiske tilgang adskiller sig dog på afgørende vis ved, at vi udelukkende benytter os af interviews, hvor casestudiet foreskriver en bred udvælgelse af metodikker (ibid, 2012:247f). Case studiet har alligevel nogle nyttige aspekter, som vi har været inspireret af. Vi har derfor som casestudiet foreskriver grundigt valgt vores konkrete eksempel, som vi antager vil give et indgående blik i vores valgte problemstilling. Vi vil derfor indgående gennemgå, hvilke refleksioner der ligger bag vores valg, da gennemsigtighed er et af videnskabens væsentligste kriterier (Kristensen, 2012:293). I forbindelse med udvælgelsen har vi opstillet kriteriet om, at eksemplet umiddelbart skal modstride de tendenser, som vores valgte sociologer finder karakteristiske ved individets handlen i dagens samfund (se kapitel 5.0). Dette valg bunder i en forståelsesorienteret tilgang, som tager udgangspunkt i Bent Flyvbjergs karakteristik af en kritisk case, der fremhæver denne, som ideel til at frembringe dybereliggende strukturer (Flyvbjerg, 1991:149). Et andet væsentligt kriterium er, at vores eksempel skal repræsentere et aktivt valg. Det finder vi interessant, da dette betragteligt øger sandsynligheden for, at individet har reflekteret over det specifikke valg. Fordelen ved en kritisk case er, at Flyvbjerg mener, at det er muligt at generalisere ud fra konklusionerne af casens undersøgelse. Ud fra resultaterne kan man udlede en logisk slutning, der lyder hvis det (ikke) gælder for denne 13

14 case. Så gælder det for alle (ikke for nogen) cases (ibid, 1991:150). Vi er dog klar over at vores udgangspunkt ikke egner sig til et casestudie, fordi opgaven primært bevæger sig inden for den kvalitative samfundsvidenskab, og derfor mangler der nogle kvantitative data at generalisere ud fra. Dette svækker generaliserbarheden, men vi finder alligevel udvælgelsesmetoden nyttig, da vi mener, at den øger sandsynligheden for, undersøgelsens konklusioner er udtryk for en generel tendens. Med udgangspunkt i ovenstående kriterier har vi således valgt at fokusere på individets valg af en LO-fagforening. På baggrund af vores sociologer mener vi, at fagbevægelsen i høj grad repræsenterer de værdier, der var herskende i det moderne samfund. Fagbevægelsen er som institution bygget op omkring en overbevisning om, at det er sammenholdet, der skaber de bedste betingelser for individet. Samtidig antager vi, at valget af fagforening tidligere har været et valg, som i høj grad har bygget på en tradition og deraf har haft karakter af at være en naturlig selvfølge, for en stor andel af de danske lønmodtagere. Grundlæggende er fagforeningsmedlemskabet et aktivt valg og nu mere end nogensinde før, da fagforeningsmarkedet har undergået en markant udvikling (se kapitel 4.1.2). Begrundelsen for at vi antager, at valget af medlemskabet af en LO-fagforening, kan betragtes som en kritisk case, er som anvist, fordi fagbevægelsen er en institution, hvis eksistensgrundlag i høj kan betragtes som værende funderet på tradition og solidaritet. To praksisser, som ifølge, sociologerne netop angiver distinktionen mellem det moderne samfund og det senmoderne (se kapitel 5.1). Såfremt resultatet eksempelvis påviser en svag grad af tradition og solidaritet blandt informanternes begrundelse for medlemskabet, vil det angive, at disse praksisser langt fra er dominerende faktorer for individets valg i dag. Til sammenligning ville en undersøgelse af bevæggrundene for fravalget af medlemskab af en fagforening eller et skifte til en alternativ fagforening udelukkende verificere eller afkræfte tesen om, at netop disse personers handlen var et udtryk for en individualisering i samfundet Valg af virksomhed Som informanter valgte vi ansatte fra samme virksomhed. Dette blev gjort ud fra tesen om, at det er hensigtsmæssigt at udvælge informanter, der er forskellige med hensyn til nogle uafhængige variabler, men ens eller sammenlignelige med hensyn til andre egenskaber (Halkier, 2010:162). Formålet ved at vælge informanter fra samme virksomhed er altså et ønske om informanter, der arbejder under nogenlunde sammenlignelige arbejdsvilkår. Et andet kriterium vi fandt afgørende var, at virksomheden skulle være stor og gerne have afdelinger lokaliseret geografisk forskellige steder, 14

15 blandt andet i udlandet. Det betyder eksempelvis, at den direkte kontakt i virksomheden går på tværs af geografiske afstande. Denne overvejelse skyldtes, at virksomheden skulle være karakteristisk for det senmoderne samfund, som ifølge Giddens netop er kendetegnet ved udstrækningen af tid og rum (se kapitel 5.1). I forlængelse hertil skulle virksomheden symbolisere noget moderne 3, men samtidig have eksisteret igennem mange årtier, da dette kriterium bygger på en formodning om, at der herigennem må være visse sociale traditioner internt i virksomheden. Vi har derfor valgt at interviewe medarbejdere fra den danske medicinalkoncern Novo Nordisk, da vi mener, at denne virksomhed er ideel til vores undersøgelse. Vi mener, at Novo Nordisk både rummer det moderne og det traditionelle. Således fremgår det af Novo Nordisk hjemmeside, at virksomheden satser på kerneværdier som forandringsvillighed, nytænkning, socialt ansvar, samt at virksomenden ønsker at være en udfordrende arbejdsplads (Novonordisk.dk). Disse ord er nøgleord for en virksomhed i det senmoderne samfund. Modsat trækker virksomheden ligeledes udadtil på værdien om fælleskab med sloganet Fremskridt sammen. Novo Nordisk har igennem 90 år udviklet forskningsbaseret løsninger for mennesker med diabetes. Koncernen beskæftiger over arbejdere i 75 lande, hvoraf godt er beskæftiget i Danmark. Novo Nordisk markedsfører sine produkter i over 190 lande (Novo Nordisk, 2011:1). Væsentligt er det at notere sig, at koncernen er meget succesfuld. Således overgik koncernens markedsværdi d norske Statoil, og er derfor Nordens mest værdifulde virksomhed (Børsen, ). Valget bygger altså i høj grad på sammensmeltningen af det moderne og traditionelle. Det skyldes et håb om, at det giver os muligligheden for at undersøge, i hvor høj grad traditionerne påvirker individets valg. Virksomhedens størrelse og dens mange forskellige jobfunktioner betyder, at der i virksomheden er en bred skare af persontyper. Vores valg af en stor virksomhed som Novo Nordisk giver os desuden mulighed for at undersøge, hvordan kollegaer forholder sig til andre kollegaer, som de ikke har direkte kontakt til. Det vil antyde, hvorvidt der hersker en solidaritet til folk, som de ikke kender. Trods koncernens voksende omfang gør den en dyd ud af at videreformidle, at den har et afsæt i et fundament af fælles værdier. De går så langt som at betegne disse værdier, som dybt 3 I denne sammenhæng skal moderne forstås som sin almene betydning som tidsvarende. Brugen af moderne til beskrivelse af Novo Nordisk vil gennemgående referere til denne betydning. 15

16 rodfæstede. Virksomheden har formuleret ti såkaldte essentials, som beskriver, hvordan virksomhedens værdier omsættes til handling (Novo Nordisk, 2011:17): - Vi skaber værdi ved at have en forretningstilgang, der sætter patienten i centrum - Vi sætter ambitiøse mål og stræber efter det bedste - Vi står til ansvar for vores økonomiske, miljømæssige og sociale resultater - Vi skaber innovation til gavn for vores interessenter - Vi opbygger og fastholder gode relationer til vores vigtigste interessenter - Vi behandler alle med respekt - Vi fokuserer på personlige resultater og udvikling - Vi har et sundt og engagerende arbejdsmiljø - Vi optimerer vores måde at arbejde på og stræber efter enkelthed - Vi går aldrig på kompromis med kvalitet og forretningsetik Vi mener, at de ovenstående ti essentails er udtryk for en moderne virksomhed. Om end vigtigere beskriver disse, hvilke signaler Novo Nordisk både sender til deres medarbejdere og til omverdenen. Hertil kan det nævnes, at virksomheden i 2005 blev udnævnt til Europas mest attraktive virksomhed blandt forskere af det amerikanske videnskabelige fagblad The Scientist. I begrundelsen herfor nævnes det, at virksomhedens moralske og etiske værdier er de vægtigste for kåringen (Berlingske, 2005). De ti essentials og kåringen som Europas mest eftertragtede virksomhed blandt forskere danner udadtil et billede af en virksomhed, som behandler sine medarbejdere godt. Dette, antager vi, er afgørende for fagforeningsvalget, da vi mener, at en af fagforeningens væsentligste opgaver er at bistå med juridisk hjælp i tilfælde af dårlig arbejdsvilkår. Udefra set har medarbejderne i Novo Nordisk altså umiddelbart ikke et stort incitament til, at melde sin ind i en fagforening i kampen for at opnå forbedrede arbejdsvilkår. Det er afgørende for undersøgelsen, da vi formoder, at det øger muligheden for at medlemskabet i stedet begrundes med solidaritet. I virksomheden er kontakten mellem de aftalebærende fagforeninger og deres medlemmer forbundet i interne klubber, der differentieres inden for medlemmernes jobstilling. Novo Nordisk har fem klubber, som er; håndværkerklubben, laborantklubben, timelønsklubben, teknikerklubben og officeklubben. Disse klubber er udstyret med tillidsrepræsentanter og under dem er der kontaktpersoner fra hvert område. Sådanne klubber er alment udbredte i store virksomheder, da det skaber bedre kontakt 16

17 fra medlem til fagforening (Morten Skov 4, telefoninterview). Klubbernes opgaver består i at holde generalforsamlinger og sørge for at informere medlemmerne om ændringer og nyheder inden for fagforeningsområde. I det ligger der, at klubberne skal tage imod nye ansatte og praktikanter på arbejdspladsen, efteruddannelse, udgive nyhedsbreve, holde møder med kontaktpersonerne på diverse områder, tage sig af arbejdsskader, arrangere kurser og arrangementer med fokus på personlig udvikling, og ikke mindst skal stå for lønforhandlingerne med virksomheden (Laborantklubben, 2011) Valg af informanter Da vi af gode grunde ikke kan interviewe alle ansatte hos Novo Nordisk, der er medlem af en fagforening har vi naturligvis udvalgt nogle informanter. Karakteristisk for en kritisk case er ønsket om at beskrive yderpoler inden for det undersøgte casestudie (Yin, 2003:162). Det er naturligvis vanskeligt at vurdere, hvad der udgør yderpoler, men vi har valgt at undersøge Novo Nordisks typiske arbejdere og ansatte i funktionærstillinger. Betegnelsen arbejder er en samlet betegnelse for faglærte- og ikke-faglærte lønmodtagere (Scheuer, 2009:7). Denne opdeling skyldes, at vi mener, at udviklingen blandt denne differentiering af arbejdsstillinger i høj grad symboliserer overgangen til det senmoderne samfund. Således viser udviklingen i arbejdsstillingen, at dagens arbejdsmarked domineres af funktionærer, mens det tidligere var domineret af arbejdere. Indtil omkring udgjordes det danske arbejdsmarked af flere arbejdere end funktionærer. Sidenhen er andelen af funktionærer vokset markant og udgjorde i procent af den samlede arbejdsstyrke, mens arbejderne til sammenligning samme år udgjorde 36 procent (ibid, 2009:20). Vores opdeling af informanter efter arbejdsstilling er også et udtryk for, at vi antager, at forskellige miljøer påvirker individet forskelligt, hvilket er en antagelse, som man også finder hos eksempelvis Giddens (Giddens, 1996:101). I henhold til hermeneutikkens krav om eksplicitering af fordomme er det hertil oplagt at give udtryk for vores fordom i denne forbindelse. På forhånd formoder vi, at arbejderne repræsenterer nogle værdier, som ifølge vores teoretikere ikke længere er typiske for dagens samfund. 4 Politisk-økonomisk konsulent i HK 5 Da Danmarksstatisk ikke opererer med betegnelsen funktionærer er det vanskeligt at klassificere det samlede antal funktionærer i dag. Vi har derfor taget udgangspunkt i Steen Scheuers opgørelse, som omhandler perioden

18 Derudover ønskede vi informanter under 35 år og over 55 år på baggrund af antagelsen om, at der vil fremgå generelle træk, der var karakteristiske inden for vores valgte grupperinger. Begrundelsen for denne opdeling skal findes i, at vi ønsker at undersøge, hvorvidt det eksempelvis har betydning at vores yngste gruppe er opvokset i det senmoderne samfund, som i Danmark er kendetegnet ved et veludviklet velfærdssamfund. Det vil altså sige, at det er muligt at dele vores informanter op i fire grupperinger. Inden for alder har vi delt vores informanter op i gruppen, der er over 55 år gamle og en gruppe, der er under 35 år. Gruppen af informanter under 35 år repræsenterer det senmoderne samfund, da de er vokset op i den senmoderne tid. Modsat er gruppen af informanter over 55 år repræsentanter for moderne samfund, da de er vokset i den tid. Opdelingen efter alder skyldes desuden, at den kvantitative survey: Lønmodtagerorganisering på det danske arbejdsmarked (LMO) fra 2010 med respondenter påviser, at alder umiddelbart har en afgørende betydning for, hvordan LO s medlemmer forholder sig til deres fagforening. Således anviser LMO undersøgelsen, at andelen af loyale LO-medlemmer er markant højere i aldersgruppen år sammenlignet med gruppen af yngre medlemmer (Ibsen, 2012:121). Et andet vigtigt kriterium er, at informanterne ikke må kende hinanden, da dette kan influere på deres svar. På samme vis har vi differentieret vores informanter i funktionærer og arbejdere. Som angivet skyldes det, at funktionærgruppen er den største lønmodtagergruppe i dagens arbejdsmarked, mens den største lønmodtagergruppe i industrisamfundet var arbejdere. Man kan altså med andre ord sige funktionæren er karakteristisk for det senmoderne samfund, hvor arbejderen til forskel var karakteristisk for det moderne samfund. I alt har vi interviewet 13; to arbejdere under 35 år, to arbejdere over 55 år, fire funktionærer under 35 år og fire funktionærer over 55 år. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at det kun giver 12 informanter i alt. Det skyldes, at vi også har interviewet en arbejder på 45 år, som derved falder uden for vores på forhånd opstillede kategorier. Vi ser dog ikke det som et indgående problem, da der, som det vil fremgå af analysen, ikke fremkommer den store forskel i informanternes besvarelser inden for den samlede gruppe af arbejdere. Vi havde på forhånd et håb om, at interviewe lige mange informanter inden for hver gruppe, men det lykkedes os ikke at skaffe kontakt til flere arbejdere. Som det tidligere er fremgået var det et krav, at vores informanter skulle være medlem af en LO-fagforening. Ved en fejltagelse blev vi dog videreformidlet til en informant, der netop havde udmeldt sig fra LO-fagforening og i stedet indmeldt sig i en alternativ fagforening. Dette tilfælde tilførte dog blot undersøgelsen et 18

19 interessant perspektiv, som er medvirkende til bredere forståelse af problemstillingen. Vi fandt det vigtigt at interviewe informanter på deres respektive arbejdspladser, da dette var medvirkende til at give os et helhedsbillede af hver informant Fejlkilder i forbindelse med udvælgelsen af informanter Adgangen til vores interviewpersoner er sket gennem det, der i Metoder i statskundskab (2010) betegnes som gatekeepere. Det er bestemt ikke uden betydning, hvem der er gatekeepere i forbindelse med kontakten til informanter (Halkier, 2010:167). Denne overvejelse fører til en oplagt fejlkilde i vores undersøgelse. For at komme i kontakt med Novo Nordisk ansatte, der var medlem af en LO-fagforening, tog vi konktakt til virksomhedens tillidsrepræsentanter. Dette valg bundede i, at vi antog at disse ville have en interesse i at videreformidle kontakt til eventuelle informanter. En antagelse, der blev bekræftet ved, at flere af tillidsrepræsentanterne har ytret ønske om en kopi af nærværende undersøgelse. Med en sådan fremgangsmåde er der fare for, at tillidsrepræsentanterne har sat os i forbindelse med medlemmer, der generelt har et positivt syn på fagforeningen. Dog fremgår denne overvejelse umiddelbart ikke så bekymrende, da op til flere af vores informanter ikke udtrykker videre begejstring for medlemskabet af deres fagforening. Værd at bemærke er det ligeledes, at størstedelen af vores informanter har været ansat hos Novo Nordisk i omend en meget lang årrække. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt dette er typisk for den almene Novo ansatte. En anden væsentlig fejlkilde er kønsfordelingen. Som det fremgår af nedenstående præsentation af vores interviewpersoner, er alle arbejderne mænd, mens funktionærerne er kvinder. Dette er uden tvivl problematisk. Hertil er det dog interessant, at LMO undersøgelsen viser, at andelen af loyale LOmedlemmer er ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, da fordelingen viser, at 51 procent af de loyale er mænd (Ibsen: 2012:121) Personprofiler af interviewpersoner I det følgende vil fremgå en kort præsentation af vores interviewpersoner. Vores informanter arbejder i afdelinger placeret i enten Hillerød, Måløv, Søborg og Bagsværd. De elleve af interviewene er foretaget på de respektive interviewpersoners arbejdsplads, mens interviewene med Cecilie og Jørgen er foretaget telefonisk Funktionærer under 35 år Pernille har arbejdet i Novo Nordisk i fem år. Pernille er medlem af HK og har været det i de fem år, hun har været på Novo Nordisk. Pernille har en kort videregående uddannelse inden for 19

20 administration og hun har valgt en anden karrierevej end sine forældre, der som deres højst afsluttede uddannelser har en erhvervsuddannelse (far) og en mellemlag videregående uddannelse (mor). Privat bor Pernille med sin mand og de har ingen børn. Alberte har været på Novo Nordisk syv år og været medlem af sin fagforening i 11. Hun er ikke fagligt aktiv. Hendes højeste afsluttede uddannelse er en kort videregående uddannelse, hvor hendes far har taget en mellemlang videregående uddannelse og hendes mor en erhvervsuddannelse. Desuden arbejder hun ikke inden for den samme branche som nogen af hendes forældre. Alberte er single og har ingen børn. Cecilie er laborant på Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet i to et halvt år. Hun er ikke aktiv i sin fagforening, som er HK, hvor hun har været medlem i ca. fem år. Hun har en mellemlang videregående uddannelse som laborant. Hendes far har en lang videregående uddannelse, mens moderen har en mellemlang videregående uddannelse. Cecilie arbejder ikke inden for samme branche som sine forældre. Privat er hun single og har børn. Christine er management assistent på Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet i ca. fire år og seks måneder, hun har været medlem i godt fire år hos HK, men har for to måneder siden meldt sig ud og i stedet meldt sig ind i KRIFA. Christine har en kort videregående uddannelse, mens begge hendes forældres højest afsluttede uddannelse er en erhvervsuddannelse. Christine arbejder ikke inden for samme branche som nogen af forældre. Hun er single og har ingen børn Funktionærer over 55 år Helle har arbejdet på Novo Nordisk i 38 år. Hun har været medlem af HK i 13 år og er ikke aktiv i fagforeningen. Begge hendes forældre er ufaglærte, mens Helle har taget en kort videregående uddannelse. Helle arbejder desuden inden for en anden branche end sine forældre. Privat bor Helle sammen med sin mand, de har ingen børn. Bente har arbejdet i forskellige jobfunktioner på Novo Nordisk, hvor hun har været i 39 år. Bente har været medlem af en fagforening siden hun var 18 år og medlem af sin nuværende, HK de sidste ti år. Bente er ikke aktiv i HK. Bente har som sin mor, grundskolen som sin højest afsluttede uddannelse, mens hendes far her en studentereksamen. Bente arbejder ikke inden for den samme branche som nogen af hendes forældre. Privat bor Bente sammen med sin mand og har børn. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling... 3 1.2 Projektets hensigt... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definitioner... 7 1.5 Afgrænsning... 8 2. Projektets disposition... 11 3. Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere