Sambas, hus 22.1 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering UDDYBNING AF PROBLEMSTILLINGEN BEGREBSAFKLARING ERKENDELSESINTERESSER METODE VIDENSKABSTEORI Vores forforståelse KVALITATIV METODE Valg af virksomhed Valg af informanter Fejlkilder i forbindelse med udvælgelsen af informanter Personprofiler af interviewpersoner Interviewguide Tematisering Design Interviewfasen Transskribering Analyse Meningskondensering Meningsfortolkning Verificering GENSTANDSFELT FAGBEVÆGELSEN Faldende medlemstal Ændring af fagforeningsmarkedet TEORI

2 5.1 DET SENMODERNE SAMFUND Frigørelsen af individet Det refleksive individ Opsamling af det senmoderne samfund KOMMUNITARISME SOLIDARITET Konventionel solidaritet Refleksiv solidaritet OPERATIONALISERING AF TEORIAPPARAT ANALYSE ADGANGSPORTENES BETYDNING FOR INDIVIDETS MEDLEMSKAB AF FAGFORENING Adgangsportenes ubevidste betydning Opsummering ER VALG AF FAGFORENING ET UDTRYK FOR ET REFLEKSIVT VALG? Fagforeningsvalget en indsocialiseret praksis Først en markant forandring fører til revision af medlemskab Opsummering ER FAGFORENINGSMEDLEMSKABET ET UDTRYK FOR ET ØNSKE OM INDIVIDUEL SIKRING ELLER KOLLEKTIVE FORBEDRINGER? Risikofællesskab Fagforening er som en husforsikring Opsummering FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR EN FAGFORENINGSVALGET Refleksiv solidaritet blandt unge funktionærer Handlingsmiljøets betydning Opsummering KONKLUSION KONKLUSIONER I ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

3 10.1 INTERVIEWGUIDE INTERVIEW, , A INTERVIEW B, B INTERVIEW, C INTERVIEW, A INTERVIEW, B INTERVIEW A INTERVIEW, B INTERVIEW, C PROBLEMFELT De uendelige muligheders verden er som et tagselvbord, der bugner af så mange lækre retter, at end ikke den største gourmand kan gøre sig håb om at få smagt på dem alle sammen (Bauman, 2006:84). 3

4 Den amerikanske økonom Mancur Olson ( ) proklamerede tilbage i 1965, at det er umuligt at organisere individer i store grupper uden en vis form for tvang. Selvom individer hver især sammen vil kunne opnå det bedste resultat, handler de ifølge Olson ikke frivilligt sammen i bestræbelsen på at nå et fælles mål (Olson, 1965:2). Væsentligt er det at notere sig, at Olson bygger sin teori på baggrund af sine erfaringer fra det amerikanske samfund, som bygger på nogle fundamentalt andre forhold end det danske. Derfor er det interessant, at flere europæiske sociologer i dag annoncerer, at vi lever i en tid, som sætter individet i centrum med en ændring af den moderne bevidsthed til følge. I forordene til værket Flydende modernitet (2000) skildrer den polske sociolog Zygmunt Bauman sin opfattelse af tidens ånd. En opfattelse der hæfter sig ved individets flygtige karakter, da tiden foreskriver, at det er en sådan form, som er successkabende i dagens samfund: Det er ikke særlig vigtigt at holde sig ved jorden, hvis man, når som helst kan nå den og forlade den igen på kort tid eller i ét nu. Klamrer man sig derimod for meget til jorden og belaster sine bånd med gensidigt bindende forpligtigelser, kan det ligefrem være skadeligt i den forstand, at man går glip af alle de nye muligheder, der viser sig andetsteds (Bauman, 2006:23). I stedet for at holde ved ting, der kan betragtes som attråværdigt på grund af deres pålidelighed og urokkelige modstandskraft, står det lette og forandringsvillige i dag for succes og fremskridt. Solide sociale relationer kan i dag opfattes som en forpligtende begrænsning, der holder individet tilbage, og må derfor ryddes af vejen (ibid, 2006:23f). Denne opfattelse af individet i det senmoderne samfund fortæller en historie om individets frigørelse fra tidligere bindende forhold. En individualiseringsproces som er kendetegnende for det senmoderne samfund ifølge en række anerkendte sociologer. Trods Baumans karikerede billede af individet i det senmoderne samfund er budskabet klart. Vi følger egne veje, og vi vil ikke holdes tilbage af nogen form for bånd - hverken materielle eller sociale. Vi vil have lov til at gøre og mene et i dag, og i morgen skal vi have lov til at gøre og mene noget andet, hvis det falder os ind. Udviklingen tilskynder til en række bekymrende anelser. For kan et samfund bestå, hvis det består af selvcentrede individer, som afskyer enhver form for bindende forpligtigelser? Er vi som individer blevet mere egenrådige, end vi har været tidligere? For at undersøge problematikken må fokus rettes mod ét af individets talrige valg. For hvad er det, som afgør om individet vælger noget fremfor noget andet? Altså vil en sådan sondring dels indikere, om 4

5 individet har løsrevet sig fra enhver form for strukturerende bånd, og dels belyse hvorvidt individet søger væk fra forpligtende fællesskaber. I Danmark har fagbevægelsen traditionelt set været selve symbolet på en kollektiv interessevaretagelse med en overbevisning om, at de bedste betingelser for individet skabes ved at stå sammen. På mange måder strider fagbevægelsen altså mod strømningerne, som de moderne sociologer finder dominerende i dagens samfund. Med et arbejdsmarked som er bygget op omkring overenskomster, der dækker alle lønmodtagere inden for en specifik branche, uanset om man er medlem af den pågældende overenskomstførende fagforening eller ej, kan det umiddelbart fremstå irrationelt at vælge et dyrt medlemskab med vished om, at kontingentet for en alternativ fagforening er væsentligt lavere. Altså hvad får individet til at vælge medlemskab af en overenskomstbærende fagforening, når logikken siger, at samme ydelse kan erhverves meget billigere hos et lignende alternativ? Fagbevægelsen har siden 1994 oplevet en betydelig medlemstilbagegang, hvilket kan indikere, at sociologerne har ret i deres antagelser om, at individet ikke holdes op af bindende forhold. Alligevel er organisationsgraden stadig høj for fagbevægelsen i Danmark sammenlignet med det generelle billede i resten af Europa. Det er derfor interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for valget af en overenskomstbærende fagforening, når dette, som det fremgår, strider mod tidens ånd. En sådan undersøgelse skal altså forsøge at belyse, hvad der i det danske samfund anno 2012 ligger til grund for individets valg ud fra en forventning om, at det via denne metode er muligt at spore sociale strukturer, som underbygger eller afkræfter om dagens samfund i højere grad end tidligere består af individer, som ikke lader sig styre af omgivelsernes påvirkning. Denne rapport vil derfor tage udgangspunkt i følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering - Hvad påvirker individets valg af en LO-fagforening i det senmoderne samfund? Uddybning af problemformulering Vi er refleksive væsner, der vogter over alt, hvad vi foretager os, sjældent er tilfredse med resultaterne og altid er ivrige efter at korrigere dem (Bauman, 2006:34). 5

6 Nøgleordet i problemformuleringen er ordret valg. Nærværende undersøgelses udvalgte teoretikere beskriver, at netop valget er karakteristisk for dagens samfund. Valget i det senmoderne samfund, dækker over en konstant 'tagen valg op til revision'. Derved refererer ordet 'valg' i problemformuleringen ikke blot til, hvorfor individet melder sig ind i en aftalebærende fagforening, men også over til hvorfor det forbliver medlem. 1.2 Uddybning af problemstillingen Under overskriften Fællesskabet giver muligheder står der på Arbejdernes Landsorganisationens (LO) hjemmeside følgende indledende beskrivelse af fagbevægelsens nuværende værdigrundlag, som blev vedtaget i 2003: Vores mål er, at den enkelte får mulighed for og frihed til at handle selv grundlaget skabes gennem solidaritet og fællesskab (LO, 2003). Trods at formuleringen frihed til at handle selv indfanger essen af nærværende rapports refleksive sociologers karakteristik, strider værdigrundlaget alligevel markant med sociologernes individualiseringstese, da friheden ifølge LO bygger på solidaritet og fælleskab. Baumans udsagn (se s. 2) om individets flugt fra forpligtelser indkapsler ganske præcist, måden hvorpå fagforeningsmarkedet i dag differentieres. En distinktion der kommer til udtryk gennem markedsføringen af henholdsvis de overenskomstbærende- og den største alternative fagforening vurderet på medlemstal, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), er interessant for undersøgelsen af det moderne individ. Således tilbyder alle overenskomstbærende fagforeninger medlemskab af deres respektive fagforening, hvorimod en lønmodtager er kunde hos KRIFA. Ved opslag i den danske retskrivningsordbog viser dette ordvalg sig at betyde, at man gennem betalt kontingent er en køber af vare eller tjenesteydelse hos KRIFA, hvor man ved et medlemskab tilhører en bestemt gruppe (Politiken, 2000). Altså forpligter lønmodtageren sig ikke til en gruppe som kunde, da det bliver betragtet som et almindeligt tilkøb. Hvorvidt den almene lønmodtager bemærker den sproglige forskel, kan der stilles spørgsmål ved, og det skal nævnes, at andre alternative fagforeninger tilbyder medlemskab. Alligevel mener vi, at det ganske præcist beskriver undersøgelsens problemstilling. Selvom Mancur Olsons teori ikke vil blive taget op til nærmere diskussion i nærværende rapport, beskriver teorien fra 1965 en afgørende Fagforening Pris pr. mdr. Pris pr. år HK/privat 854 kr kr. 6 3F 894 kr kr. Dansk Metal 1034 kr kr. KRIFA 608 kr kr. Tabel 1 - Kontingent for udvalgte fagforeninger Kilde: Fagforeningernes respektive hjemmesider

7 problemstilling for de overenskomstbærende fagforeninger på det danske arbejdsmarked. Han mente, at frivilligt medlemskab kun i en kortere periode vil kunne begrundes med en stærk ideologisk overbevisning, hvorefter individet vil betvivle effekten af sit medlemskab (Olson, 1965:87). Med sin teori hævdede han, at individet ikke vil yde i en større gruppes tjeneste, hvis det ikke kan se en direkte effekt af medlemskabet. Tilbage står individet på baggrund af Olsons teori over for et valg, der kan gøres op i kroner og øre. Et valg som ud fra tabel 1 1 fremstår ganske klart. Således vil lønmodtageren hos KRIFA årligt spare kr. sammenlignet med et medlemskab af Dansk Metal. At Olson arbejder ud fra sådan et ræsonnement er interessant, da han mente, at tilvalget af medlemskab af fagforening beskriver det rationelle individs generelle handlen i samfundet. Eksempelvis sidestiller han det med at betale skat. Vi vil alle gerne nyde godt af statens ydelser, men da disse som udgangspunkt er ens for alle, og det er vanskeligt at se den enkelte skatteyders bidrag, ville vi ikke betale, såfremt det ikke var os påbudt (ibid, 1965:13f). Ingen har med andre ord lyst til at betale omkostningerne for at opnå det fælles gode, og derfor ønsker hver enkelt, at de andre betaler (ibid, 1965:21). Altså mente Olson, at det er nødvendigt med en form for statslig regulering, da individer ikke frivilligt bidrager til fælleskab. Med tanke på Olsons ræsonnement kan valget af fagforening ses som et udtryk for, hvor kalkulerende og egennyttige dagens individer er. Et fokus på hvad der påvirker individet til at vælge en overenskomstbærende fagforening, vil på denne baggrund indikere, hvorvidt Olsons og Baumans tanker om individet er mulig at påvise i dagens samfund. 1.3 Begrebsafklaring Fagbevægelsen: Der fremgår ikke en entydig definition af fagbevægelsen, derfor skal læseren være opmærksom på, at fagbevægelsen i denne rapport refererer til de fagforbund, der hører ind under LO. Fagforening: Såfremt der i rapporten ikke hentydes til andet end fagforening, vil dette referere til en overenskomstbærende fagforening under LO. Vi har forsøgt at øge læsevenligheden ved at undlade den lange titel, de steder, vi mener, det ikke vil skabe forvirring hos læseren. Alternativ fagforening: Er en betegnelse, vi har lånt fra Kollektiv Handling Faglig organisation og skift af fagforening, som refererer til de fagforeninger, som har frasagt sig retten til at strejke, og som 1 Fagforeningerne er udvalgt på baggrund af vores informanter medlemskab. Beregningerne er foretaget ud fra oplysninger om kontingentpriserne på de respektive fagforeningers hjemmesider og dækker over medlemskab af fagforening og a-kasse 2 I beregningen er ikke taget højde for fradragsloftet på kr. (se kapitel 4.1.2). Ifølge KRIFA s hjemmeside er den årlige besparing på kr. (Krifa.dk) 7

8 ikke forhandler overenskomster med Dansk Arbejdsgiverforening. I folkemunde er disse fagforeninger bedre kendte under betegnelsen gule fagforeninger. Vi har foretaget dette valg, da vi mener, at betegnelsen gule fagforeninger er negativt ladet, hvorimod alternativ blot hentyder til at disse forbund er alternativer til forbundene under LO. Tradition: En institutionaliseret form for social praksis (se kapitel 5.2 for forklaring af social praksis). Det moderne samfund: Begreb fra sociologien som refererer til det klassebaserede, og i forhold til det senmoderne samfund, traditionsbundne samfund. Begrebet er ofte brugt i forbindelse med en karakteristik af industrisamfundet og det er ud fra denne karakteristik begrebet i nærværende opgave skal forstås. Det senmoderne samfund: Vores valgte refleksive sociologer daterer ikke den tidsperiode, men vores forståelse tager udgangspunkt i samfundet efter år Solidaritet: Vores overordnede forståelse af begrebet solidaritet, har vi tilfælles med Søren Juul, der definerer det som: En moralsk forpligtethed mellem mennesker, der er afhængige af hinanden, knyttede til hinanden og/ eller identificerer sig med hinanden og/ eller identificerer sig med hinanden. Den udgør et bånd, der integrerer dem som medlemmer af et fællesskab (Juul, 2002: 16). Senere i rapporten vil vi benytte Jodi Deans solidaritetsbegreber, der inddeler solidaritet i tre typer: Affektionel solidaritet, konventionel solidaritet og refleksiv solidaritet. Alle tre typer solidaritet kan dækkes ind under Søren Juul overordnede betegnelse. 2.0 ERKENDELSESINTERESSER Med et fokus på valget af medlemskab af en overenskomstbærende fagforening vil undersøgelsens resultater selvsagt hovedsageligt indikere, hvordan dagens individer forholder sig til fagbevægelsen. Tilslutningen til fagbevægelsen må formodes at være en forudsætning for, at det til stadighed vil være arbejdsgiverorganisationer som sammen med lønmodtagerorganisationer, der forhandler lønog arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked (Ibsen, 2012:bagside). En model der kan dateres helt til Septemberforliget 1899 (Tjørnehøj, 1998:126f). 8

9 Dog er nærværende rapports ønske at uddrage nogle mere generelle træk ved individet. Formålet med rapporten er med andre ord også at karakterisere individets handlen i dagens danske samfund. Dette finder vi afgørende, da sociologerne med undtagelse af Ulrich Beck grundlæggende behandler individets handlen ud fra en epistemologisk tilgang, der ikke tager udgangspunkt i en empirisk forankring. Samtidigt er det naturligvis særdeles væsentligt at notere sig, at ingen af denne rapports teoretikeres analyser tager udgangspunkt i det danske samfund, hvilket øger incitamentet til nærværende undersøgelse. Undersøgelsens samfundsmæssige relevans bunder i at belysningen af, om hvorvidt Bauman såvel som Olson har ret i deres antagelser om individets egenrådige adfærd. En adfærd der umiddelbart kan ses som truende for sammenhængskraften i samfundet. Med udgangspunkt i Jodi Deans solidaritetsformer (se kapitel 5.3) vil undersøgelsen indikere, hvorvidt den refleksive solidaritet er den dominerende solidaritetsform, samt om den binder samfundets individer sammen i en tid, hvor identitet menes at være et fremherskende projekt for samfundets individer. Et projekt som ifølge Bauman er ødelæggende for sammenhængskraften: Identitet betyder at rage op over mængden: At være anderledes, at være unik i kraft af denne anderledeshed - og derfor kan jagten på identiteten kun adskille og splitte (Bauman, 2002:21) Undersøgelsens formål er ikke at diskutere Baumans syn på samfundet. I stedet vil undersøgelsen søge indblik i, hvorvidt det er muligt at dokumentere, at individet i dag i højere grad handler efter egenrådig interesse i et samfund som gennem dets mange valgmuligheder øger individets behov for en refleksiv stillingstagen. Undersøgelsen giver altså indikationer på, hvad der binder individers valg. Indikationer som er afgørende for sammenhængskraften i samfundet. 3.0 METODE Dette afsnit vil gennemgå vores metodiske refleksioner, samt hvordan dette stemmer overens med vores videnskabsteoretiske forståelsesramme. Følgende vil desuden eksplicitere, hvorledes vi har behandlet vores empiriske datamateriale. 3.1 Videnskabsteori Rapportens undersøgelse er udarbejdet inden for rammerne af den hermeneutiske retning repræsenteret af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, der går under betegnelsen den filosofiske 9

10 hermeneutik. Valget af denne videnskabsteoretiske retning bunder i en overbevisning om, at problemstillingen fordrer til en undersøgelse, der med hovedvægt er baseret på kvalitativt datamateriale. En sådan sondring bygger på en antagelse om, at en undersøgelse med sigte mod en forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed opnår mest dybde på baggrund af kvalitativ empiri. Med dybde mener vi et bredere og mere nuanceret indblik i den undersøgte problemstilling. I tillæg mener vi, at undersøgelsen forudsætter et perspektiv på mikroniveau. Denne præmis bunder i ønsket om at forstå, hvilken betydning individerne tillægger bestemte handlingsformer og sociale sammenhænge, samt hvordan mening bestemmer aktørernes praksis. Det kommer konkret til udtryk igennem undersøgelsen af individets valg i forbindelse med et eventuelt medlemskab af en fagforening. Hermeneutikken ligger inden for den kategori af videnskabsteoretiske retninger, som påpeger, at forståelse går forud for forklaring. Det betyder, at det ikke er muligt at forklare menneskers handlinger uden på forhånd at have opnået en forståelse for handlingerne. Den antagelse stemmer overens med rapportens formål om at forstå, hvorfor individer i dagens samfund handler, som de gør. Hermeneutik betyder fortolkning, og det er igennem fortolkning, det er muligt at opnå en forståelse (Højbjerg, 2009:311). Udviklingen inden for hermeneutik med overgangen fra den metodiske hermeneutik til den filosofisk hermeneutik markerer ifølge Højbjerg et ændret analysefokus fra, hvordan man fortolker til, hvorfor man fortolker (ibid, 2009:312). Dette skift ændrer den epistemologiske opfattelse, hvilket kommer til udtryk ved en udvikling i forståelsen af hermeneutiske cirkel som analyseredskab. Således påbød Gadamer, at den hermeneutiske cirkel skulle forstås som et ontologisk princip frem for et epistemologisk. Hvor opfattelsen tidligere gik på, at forskerens opgave udelukkende lå i at forstå og reproducere meningen af den undersøgte empiri, inddrages forskeren ligeledes som en aktiv del af meningsdannelsen. Ontologien får med andre ord forrang i forhold til forståelsen af den hermeneutiske cirkel, da fortolkning ifølge Gadamer ikke længere skal opfattes som en metode, men en måde at være til på. Mennesket opfattes som et fortolkende væsen af natur, hvilket umuliggør sand erkendelse, da det er mennesket, som tillægger verdens genstande værdi (ibid, 2009:320). Ifølge Anthony Giddens er denne opfattelse en generel antagelse, som præger det senmoderne samfund: 10

11 Modernitetens refleksivitet underminerer faktisk den sikre viden, selv på naturvidenskabens mest centrale områder. Videnskaben afhænger ikke af induktiv akkumulation af beviser, men af tvivlens metodologiske princip. Uanset hvor lovprist og tilsyneladende etableret en given videnskabelig læresætning måtte være, er den altid åben for revision eller total forkastelse i lyset af nye ideer eller resultater (Giddens, 1996:33). Årsagen til at nævne Giddens i denne sammenhæng er, at han i bogen Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker (2001) bliver karakteriseret som hermeneutiker (Kaspersen, 2001:44). Giddens mener, at end ikke med nok så megen viden, vil det være muligt at indfange alle aspekter af den sociale praksis: Selv nok så megen akkumuleret viden om socialt liv vil aldrig kunne indfange alle aspekter af, hvordan dette liv foregår - selv hvis en sådan viden var fuldstændig adskilt fra de omgivelser, som den beskrev (Giddens, 1994:44). Begrundelse for ovenstående udsagn skal findes i, at viden påvirker den sociale praksis og derved vil den opnåede viden ikke længere være aktuel. Giddens hævder, at alle former for viden, om end den er akademisk eller ej, er med til at konstruere de sociale processer (ibid, 1994:10). Dette ligger i forlængelsen af den måde, den hermeneutisk cirkel forstås inden for den filosofiske hermeneutik. Inden for denne retning skal den hermeneutiske cirkel opfattes som en vekselvirkning mellem del og helhed, der inkluderer fortolkeren og genstanden. Uanset hvor ihærdigt forskeren forsøger at forholde sig objektivt, vil det ikke være muligt at undslippe den hermeneutiske cirkel, for som Højbjerg forklarer det: Vi er altid allerede en del af den, og den udgør strukturen for den måde, vi kan forstå og fortolke verden på (Højbjerg, 2009:321). Denne antagelse er Giddens enig i: De krav på viden, som samfundsvidenskaberne frembringer, kan principielt alle revideres, men bliver i praksis forstand også revideret, når de cirkulerer ud og ind af det miljø, de beskriver (Giddens, 1994:151). Med andre ord bevæger viden sig altså altid i cirkulære bevægelser, hvilket skal ses i forlængelse af, at mennesket er et fortolkende væsen. Mennesket vil altid have en forståelseshorisont, da det lægger til den menneskelige natur. Mennesket går aldrig forudsætningsløst til et socialt fænomen, hvilket er 11

12 grundlaget for, at det er muligt at forstå fænomenet. Dette udgør menneskets forforståelse. Fordomme er de domme, som vi på forhånd gør os om de sociale fænomener. Vores forforståelser og fordomme danner tilsammen vores forståelseshorisont. Denne sætter rammerne for, hvordan vi vælger at undersøge vores problemstilling, hvilket i sidste ende har betydning for undersøgelsens endelige resultat. Vi har derfor fundet det vigtigt at eksplicitere og reflektere over vores forforståelse, da vi som den filosofiske hermeneutik er af den holdning, at disse på afgørende vis influerer på valg og forståelse i forbindelse med undersøgelsen Vores forforståelse I bestræbelsen på at undersøge, hvorvidt der er hold i vores forforståelse finder vi, som den filosofiske hermeneutik foreskriver, det vigtigt med en åbenhed over for denne forforståelse. Det er gennem en villighed til at sætte spørgsmålstegn ved vores antagelser, at vores forståelseshorisont bliver åben for forandring (Højbjerg, 2009:325). Derfor vil vi nedenstående præsentere vores forforståelse. Vi lever i en tid, hvor mange af de førende sociologer, der beskæftiger sig med de overordnede samfundstendenser i deres karakteristik af det aktuelle samfund, lægger vægt på individets frisættelse fra tidligere bindende strukturer. Det er denne teoretiske forforståelse, som selvsagt er fundamentet for undersøgelsen. Vi har derfor fundet det afgørende at sætte fokus på de karakteristika, vores udvalgte sociologer ser som værende specifikt kendetegnende for det senmoderne samfund i forholdet mellem individ og sociale strukturerer. Denne tilgang bunder desuden i en antagelse om, at uanset om de af sociologerne angivende tendenser kan være karikerede, anser vi dem for præge diskursen i samfundet. Vi mener altså, at dagens samfund værdsætter diskursen om et frit individuelt valg, hvilket vi formoder har præget vores informanter. Vi er opmærksomme på, at en sådan forforståelse ikke er udtryk for entydig holdning blandt tidens mest anerkendte teoretikere. Eksempelvis ville den franske sociolog Pierre Bourdieu med stor sandsynlighed ikke have fundet undersøgelsens problemstilling relevant. Modsat sociologer med et forandringsteoretisk perspektiv har Bourdieu et reproduktionsperspektiv. Dette kommer til udtryk ved, at Bourdieu gennem sit habitusbegreb i højere grad tillagde de sociale strukturer en determinerende kraft for individet, samt at disse strukturer reproduceres (Bourdieu, 2005:197f). Trods vi langt hen ad vejen finder Bourdieus anskuelse af den sociale verden korrekt, siger vores 12

13 forforståelse os, at tidens diskurs, i højere grad end tidligere, har løsrevet individet fra bindende strukturer. Vi har desuden en forforståelse om, at fagbevægelsen er en kollektiv institution, som bygger på en vis form for solidaritet. Fordommen er i høj grad blevet forstærket ved, at en stor del af litteraturen under researchfasen er udarbejdet af forfattere, der anser fagbevægelsen som et ubetinget gode for det danske arbejdsmarked. 3.2 Kvalitativ metode Det er vores antagelse, at en kvalitativ undersøgelse giver en mere dybdegående forståelse af motiverne bag individets handlen, hvilket selvsagt er undersøgelsens formål. Da vi arbejder med en problemstilling, som befinder sig på et overordnet samfundsmæssigt niveau, i forsøget på at karakterisere den danske arbejder i dagens samfund, har vi valgt en metodisk tilgang, der i sin tilgang konkretiserer individets handlen i det senmoderne samfund. Vores tilgang er inspireret af casestudiet, da Jacob Dahl Rendtorff, lektor på Roskilde Universitet, pointerer, at casestudiet er velegnet til at teste, hvorvidt den teoretiske forforståelse afspejles i praksis (Rendtorff, 2012:255). Casestudiets praksisorienterede forståelse af viden finder vi relevant til at konkretisere vores ønskede viden (ibid, 2012:242). Vores metodiske tilgang adskiller sig dog på afgørende vis ved, at vi udelukkende benytter os af interviews, hvor casestudiet foreskriver en bred udvælgelse af metodikker (ibid, 2012:247f). Case studiet har alligevel nogle nyttige aspekter, som vi har været inspireret af. Vi har derfor som casestudiet foreskriver grundigt valgt vores konkrete eksempel, som vi antager vil give et indgående blik i vores valgte problemstilling. Vi vil derfor indgående gennemgå, hvilke refleksioner der ligger bag vores valg, da gennemsigtighed er et af videnskabens væsentligste kriterier (Kristensen, 2012:293). I forbindelse med udvælgelsen har vi opstillet kriteriet om, at eksemplet umiddelbart skal modstride de tendenser, som vores valgte sociologer finder karakteristiske ved individets handlen i dagens samfund (se kapitel 5.0). Dette valg bunder i en forståelsesorienteret tilgang, som tager udgangspunkt i Bent Flyvbjergs karakteristik af en kritisk case, der fremhæver denne, som ideel til at frembringe dybereliggende strukturer (Flyvbjerg, 1991:149). Et andet væsentligt kriterium er, at vores eksempel skal repræsentere et aktivt valg. Det finder vi interessant, da dette betragteligt øger sandsynligheden for, at individet har reflekteret over det specifikke valg. Fordelen ved en kritisk case er, at Flyvbjerg mener, at det er muligt at generalisere ud fra konklusionerne af casens undersøgelse. Ud fra resultaterne kan man udlede en logisk slutning, der lyder hvis det (ikke) gælder for denne 13

14 case. Så gælder det for alle (ikke for nogen) cases (ibid, 1991:150). Vi er dog klar over at vores udgangspunkt ikke egner sig til et casestudie, fordi opgaven primært bevæger sig inden for den kvalitative samfundsvidenskab, og derfor mangler der nogle kvantitative data at generalisere ud fra. Dette svækker generaliserbarheden, men vi finder alligevel udvælgelsesmetoden nyttig, da vi mener, at den øger sandsynligheden for, undersøgelsens konklusioner er udtryk for en generel tendens. Med udgangspunkt i ovenstående kriterier har vi således valgt at fokusere på individets valg af en LO-fagforening. På baggrund af vores sociologer mener vi, at fagbevægelsen i høj grad repræsenterer de værdier, der var herskende i det moderne samfund. Fagbevægelsen er som institution bygget op omkring en overbevisning om, at det er sammenholdet, der skaber de bedste betingelser for individet. Samtidig antager vi, at valget af fagforening tidligere har været et valg, som i høj grad har bygget på en tradition og deraf har haft karakter af at være en naturlig selvfølge, for en stor andel af de danske lønmodtagere. Grundlæggende er fagforeningsmedlemskabet et aktivt valg og nu mere end nogensinde før, da fagforeningsmarkedet har undergået en markant udvikling (se kapitel 4.1.2). Begrundelsen for at vi antager, at valget af medlemskabet af en LO-fagforening, kan betragtes som en kritisk case, er som anvist, fordi fagbevægelsen er en institution, hvis eksistensgrundlag i høj kan betragtes som værende funderet på tradition og solidaritet. To praksisser, som ifølge, sociologerne netop angiver distinktionen mellem det moderne samfund og det senmoderne (se kapitel 5.1). Såfremt resultatet eksempelvis påviser en svag grad af tradition og solidaritet blandt informanternes begrundelse for medlemskabet, vil det angive, at disse praksisser langt fra er dominerende faktorer for individets valg i dag. Til sammenligning ville en undersøgelse af bevæggrundene for fravalget af medlemskab af en fagforening eller et skifte til en alternativ fagforening udelukkende verificere eller afkræfte tesen om, at netop disse personers handlen var et udtryk for en individualisering i samfundet Valg af virksomhed Som informanter valgte vi ansatte fra samme virksomhed. Dette blev gjort ud fra tesen om, at det er hensigtsmæssigt at udvælge informanter, der er forskellige med hensyn til nogle uafhængige variabler, men ens eller sammenlignelige med hensyn til andre egenskaber (Halkier, 2010:162). Formålet ved at vælge informanter fra samme virksomhed er altså et ønske om informanter, der arbejder under nogenlunde sammenlignelige arbejdsvilkår. Et andet kriterium vi fandt afgørende var, at virksomheden skulle være stor og gerne have afdelinger lokaliseret geografisk forskellige steder, 14

15 blandt andet i udlandet. Det betyder eksempelvis, at den direkte kontakt i virksomheden går på tværs af geografiske afstande. Denne overvejelse skyldtes, at virksomheden skulle være karakteristisk for det senmoderne samfund, som ifølge Giddens netop er kendetegnet ved udstrækningen af tid og rum (se kapitel 5.1). I forlængelse hertil skulle virksomheden symbolisere noget moderne 3, men samtidig have eksisteret igennem mange årtier, da dette kriterium bygger på en formodning om, at der herigennem må være visse sociale traditioner internt i virksomheden. Vi har derfor valgt at interviewe medarbejdere fra den danske medicinalkoncern Novo Nordisk, da vi mener, at denne virksomhed er ideel til vores undersøgelse. Vi mener, at Novo Nordisk både rummer det moderne og det traditionelle. Således fremgår det af Novo Nordisk hjemmeside, at virksomheden satser på kerneværdier som forandringsvillighed, nytænkning, socialt ansvar, samt at virksomenden ønsker at være en udfordrende arbejdsplads (Novonordisk.dk). Disse ord er nøgleord for en virksomhed i det senmoderne samfund. Modsat trækker virksomheden ligeledes udadtil på værdien om fælleskab med sloganet Fremskridt sammen. Novo Nordisk har igennem 90 år udviklet forskningsbaseret løsninger for mennesker med diabetes. Koncernen beskæftiger over arbejdere i 75 lande, hvoraf godt er beskæftiget i Danmark. Novo Nordisk markedsfører sine produkter i over 190 lande (Novo Nordisk, 2011:1). Væsentligt er det at notere sig, at koncernen er meget succesfuld. Således overgik koncernens markedsværdi d norske Statoil, og er derfor Nordens mest værdifulde virksomhed (Børsen, ). Valget bygger altså i høj grad på sammensmeltningen af det moderne og traditionelle. Det skyldes et håb om, at det giver os muligligheden for at undersøge, i hvor høj grad traditionerne påvirker individets valg. Virksomhedens størrelse og dens mange forskellige jobfunktioner betyder, at der i virksomheden er en bred skare af persontyper. Vores valg af en stor virksomhed som Novo Nordisk giver os desuden mulighed for at undersøge, hvordan kollegaer forholder sig til andre kollegaer, som de ikke har direkte kontakt til. Det vil antyde, hvorvidt der hersker en solidaritet til folk, som de ikke kender. Trods koncernens voksende omfang gør den en dyd ud af at videreformidle, at den har et afsæt i et fundament af fælles værdier. De går så langt som at betegne disse værdier, som dybt 3 I denne sammenhæng skal moderne forstås som sin almene betydning som tidsvarende. Brugen af moderne til beskrivelse af Novo Nordisk vil gennemgående referere til denne betydning. 15

16 rodfæstede. Virksomheden har formuleret ti såkaldte essentials, som beskriver, hvordan virksomhedens værdier omsættes til handling (Novo Nordisk, 2011:17): - Vi skaber værdi ved at have en forretningstilgang, der sætter patienten i centrum - Vi sætter ambitiøse mål og stræber efter det bedste - Vi står til ansvar for vores økonomiske, miljømæssige og sociale resultater - Vi skaber innovation til gavn for vores interessenter - Vi opbygger og fastholder gode relationer til vores vigtigste interessenter - Vi behandler alle med respekt - Vi fokuserer på personlige resultater og udvikling - Vi har et sundt og engagerende arbejdsmiljø - Vi optimerer vores måde at arbejde på og stræber efter enkelthed - Vi går aldrig på kompromis med kvalitet og forretningsetik Vi mener, at de ovenstående ti essentails er udtryk for en moderne virksomhed. Om end vigtigere beskriver disse, hvilke signaler Novo Nordisk både sender til deres medarbejdere og til omverdenen. Hertil kan det nævnes, at virksomheden i 2005 blev udnævnt til Europas mest attraktive virksomhed blandt forskere af det amerikanske videnskabelige fagblad The Scientist. I begrundelsen herfor nævnes det, at virksomhedens moralske og etiske værdier er de vægtigste for kåringen (Berlingske, 2005). De ti essentials og kåringen som Europas mest eftertragtede virksomhed blandt forskere danner udadtil et billede af en virksomhed, som behandler sine medarbejdere godt. Dette, antager vi, er afgørende for fagforeningsvalget, da vi mener, at en af fagforeningens væsentligste opgaver er at bistå med juridisk hjælp i tilfælde af dårlig arbejdsvilkår. Udefra set har medarbejderne i Novo Nordisk altså umiddelbart ikke et stort incitament til, at melde sin ind i en fagforening i kampen for at opnå forbedrede arbejdsvilkår. Det er afgørende for undersøgelsen, da vi formoder, at det øger muligheden for at medlemskabet i stedet begrundes med solidaritet. I virksomheden er kontakten mellem de aftalebærende fagforeninger og deres medlemmer forbundet i interne klubber, der differentieres inden for medlemmernes jobstilling. Novo Nordisk har fem klubber, som er; håndværkerklubben, laborantklubben, timelønsklubben, teknikerklubben og officeklubben. Disse klubber er udstyret med tillidsrepræsentanter og under dem er der kontaktpersoner fra hvert område. Sådanne klubber er alment udbredte i store virksomheder, da det skaber bedre kontakt 16

17 fra medlem til fagforening (Morten Skov 4, telefoninterview). Klubbernes opgaver består i at holde generalforsamlinger og sørge for at informere medlemmerne om ændringer og nyheder inden for fagforeningsområde. I det ligger der, at klubberne skal tage imod nye ansatte og praktikanter på arbejdspladsen, efteruddannelse, udgive nyhedsbreve, holde møder med kontaktpersonerne på diverse områder, tage sig af arbejdsskader, arrangere kurser og arrangementer med fokus på personlig udvikling, og ikke mindst skal stå for lønforhandlingerne med virksomheden (Laborantklubben, 2011) Valg af informanter Da vi af gode grunde ikke kan interviewe alle ansatte hos Novo Nordisk, der er medlem af en fagforening har vi naturligvis udvalgt nogle informanter. Karakteristisk for en kritisk case er ønsket om at beskrive yderpoler inden for det undersøgte casestudie (Yin, 2003:162). Det er naturligvis vanskeligt at vurdere, hvad der udgør yderpoler, men vi har valgt at undersøge Novo Nordisks typiske arbejdere og ansatte i funktionærstillinger. Betegnelsen arbejder er en samlet betegnelse for faglærte- og ikke-faglærte lønmodtagere (Scheuer, 2009:7). Denne opdeling skyldes, at vi mener, at udviklingen blandt denne differentiering af arbejdsstillinger i høj grad symboliserer overgangen til det senmoderne samfund. Således viser udviklingen i arbejdsstillingen, at dagens arbejdsmarked domineres af funktionærer, mens det tidligere var domineret af arbejdere. Indtil omkring udgjordes det danske arbejdsmarked af flere arbejdere end funktionærer. Sidenhen er andelen af funktionærer vokset markant og udgjorde i procent af den samlede arbejdsstyrke, mens arbejderne til sammenligning samme år udgjorde 36 procent (ibid, 2009:20). Vores opdeling af informanter efter arbejdsstilling er også et udtryk for, at vi antager, at forskellige miljøer påvirker individet forskelligt, hvilket er en antagelse, som man også finder hos eksempelvis Giddens (Giddens, 1996:101). I henhold til hermeneutikkens krav om eksplicitering af fordomme er det hertil oplagt at give udtryk for vores fordom i denne forbindelse. På forhånd formoder vi, at arbejderne repræsenterer nogle værdier, som ifølge vores teoretikere ikke længere er typiske for dagens samfund. 4 Politisk-økonomisk konsulent i HK 5 Da Danmarksstatisk ikke opererer med betegnelsen funktionærer er det vanskeligt at klassificere det samlede antal funktionærer i dag. Vi har derfor taget udgangspunkt i Steen Scheuers opgørelse, som omhandler perioden

18 Derudover ønskede vi informanter under 35 år og over 55 år på baggrund af antagelsen om, at der vil fremgå generelle træk, der var karakteristiske inden for vores valgte grupperinger. Begrundelsen for denne opdeling skal findes i, at vi ønsker at undersøge, hvorvidt det eksempelvis har betydning at vores yngste gruppe er opvokset i det senmoderne samfund, som i Danmark er kendetegnet ved et veludviklet velfærdssamfund. Det vil altså sige, at det er muligt at dele vores informanter op i fire grupperinger. Inden for alder har vi delt vores informanter op i gruppen, der er over 55 år gamle og en gruppe, der er under 35 år. Gruppen af informanter under 35 år repræsenterer det senmoderne samfund, da de er vokset op i den senmoderne tid. Modsat er gruppen af informanter over 55 år repræsentanter for moderne samfund, da de er vokset i den tid. Opdelingen efter alder skyldes desuden, at den kvantitative survey: Lønmodtagerorganisering på det danske arbejdsmarked (LMO) fra 2010 med respondenter påviser, at alder umiddelbart har en afgørende betydning for, hvordan LO s medlemmer forholder sig til deres fagforening. Således anviser LMO undersøgelsen, at andelen af loyale LO-medlemmer er markant højere i aldersgruppen år sammenlignet med gruppen af yngre medlemmer (Ibsen, 2012:121). Et andet vigtigt kriterium er, at informanterne ikke må kende hinanden, da dette kan influere på deres svar. På samme vis har vi differentieret vores informanter i funktionærer og arbejdere. Som angivet skyldes det, at funktionærgruppen er den største lønmodtagergruppe i dagens arbejdsmarked, mens den største lønmodtagergruppe i industrisamfundet var arbejdere. Man kan altså med andre ord sige funktionæren er karakteristisk for det senmoderne samfund, hvor arbejderen til forskel var karakteristisk for det moderne samfund. I alt har vi interviewet 13; to arbejdere under 35 år, to arbejdere over 55 år, fire funktionærer under 35 år og fire funktionærer over 55 år. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at det kun giver 12 informanter i alt. Det skyldes, at vi også har interviewet en arbejder på 45 år, som derved falder uden for vores på forhånd opstillede kategorier. Vi ser dog ikke det som et indgående problem, da der, som det vil fremgå af analysen, ikke fremkommer den store forskel i informanternes besvarelser inden for den samlede gruppe af arbejdere. Vi havde på forhånd et håb om, at interviewe lige mange informanter inden for hver gruppe, men det lykkedes os ikke at skaffe kontakt til flere arbejdere. Som det tidligere er fremgået var det et krav, at vores informanter skulle være medlem af en LO-fagforening. Ved en fejltagelse blev vi dog videreformidlet til en informant, der netop havde udmeldt sig fra LO-fagforening og i stedet indmeldt sig i en alternativ fagforening. Dette tilfælde tilførte dog blot undersøgelsen et 18

19 interessant perspektiv, som er medvirkende til bredere forståelse af problemstillingen. Vi fandt det vigtigt at interviewe informanter på deres respektive arbejdspladser, da dette var medvirkende til at give os et helhedsbillede af hver informant Fejlkilder i forbindelse med udvælgelsen af informanter Adgangen til vores interviewpersoner er sket gennem det, der i Metoder i statskundskab (2010) betegnes som gatekeepere. Det er bestemt ikke uden betydning, hvem der er gatekeepere i forbindelse med kontakten til informanter (Halkier, 2010:167). Denne overvejelse fører til en oplagt fejlkilde i vores undersøgelse. For at komme i kontakt med Novo Nordisk ansatte, der var medlem af en LO-fagforening, tog vi konktakt til virksomhedens tillidsrepræsentanter. Dette valg bundede i, at vi antog at disse ville have en interesse i at videreformidle kontakt til eventuelle informanter. En antagelse, der blev bekræftet ved, at flere af tillidsrepræsentanterne har ytret ønske om en kopi af nærværende undersøgelse. Med en sådan fremgangsmåde er der fare for, at tillidsrepræsentanterne har sat os i forbindelse med medlemmer, der generelt har et positivt syn på fagforeningen. Dog fremgår denne overvejelse umiddelbart ikke så bekymrende, da op til flere af vores informanter ikke udtrykker videre begejstring for medlemskabet af deres fagforening. Værd at bemærke er det ligeledes, at størstedelen af vores informanter har været ansat hos Novo Nordisk i omend en meget lang årrække. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt dette er typisk for den almene Novo ansatte. En anden væsentlig fejlkilde er kønsfordelingen. Som det fremgår af nedenstående præsentation af vores interviewpersoner, er alle arbejderne mænd, mens funktionærerne er kvinder. Dette er uden tvivl problematisk. Hertil er det dog interessant, at LMO undersøgelsen viser, at andelen af loyale LOmedlemmer er ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, da fordelingen viser, at 51 procent af de loyale er mænd (Ibsen: 2012:121) Personprofiler af interviewpersoner I det følgende vil fremgå en kort præsentation af vores interviewpersoner. Vores informanter arbejder i afdelinger placeret i enten Hillerød, Måløv, Søborg og Bagsværd. De elleve af interviewene er foretaget på de respektive interviewpersoners arbejdsplads, mens interviewene med Cecilie og Jørgen er foretaget telefonisk Funktionærer under 35 år Pernille har arbejdet i Novo Nordisk i fem år. Pernille er medlem af HK og har været det i de fem år, hun har været på Novo Nordisk. Pernille har en kort videregående uddannelse inden for 19

20 administration og hun har valgt en anden karrierevej end sine forældre, der som deres højst afsluttede uddannelser har en erhvervsuddannelse (far) og en mellemlag videregående uddannelse (mor). Privat bor Pernille med sin mand og de har ingen børn. Alberte har været på Novo Nordisk syv år og været medlem af sin fagforening i 11. Hun er ikke fagligt aktiv. Hendes højeste afsluttede uddannelse er en kort videregående uddannelse, hvor hendes far har taget en mellemlang videregående uddannelse og hendes mor en erhvervsuddannelse. Desuden arbejder hun ikke inden for den samme branche som nogen af hendes forældre. Alberte er single og har ingen børn. Cecilie er laborant på Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet i to et halvt år. Hun er ikke aktiv i sin fagforening, som er HK, hvor hun har været medlem i ca. fem år. Hun har en mellemlang videregående uddannelse som laborant. Hendes far har en lang videregående uddannelse, mens moderen har en mellemlang videregående uddannelse. Cecilie arbejder ikke inden for samme branche som sine forældre. Privat er hun single og har børn. Christine er management assistent på Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet i ca. fire år og seks måneder, hun har været medlem i godt fire år hos HK, men har for to måneder siden meldt sig ud og i stedet meldt sig ind i KRIFA. Christine har en kort videregående uddannelse, mens begge hendes forældres højest afsluttede uddannelse er en erhvervsuddannelse. Christine arbejder ikke inden for samme branche som nogen af forældre. Hun er single og har ingen børn Funktionærer over 55 år Helle har arbejdet på Novo Nordisk i 38 år. Hun har været medlem af HK i 13 år og er ikke aktiv i fagforeningen. Begge hendes forældre er ufaglærte, mens Helle har taget en kort videregående uddannelse. Helle arbejder desuden inden for en anden branche end sine forældre. Privat bor Helle sammen med sin mand, de har ingen børn. Bente har arbejdet i forskellige jobfunktioner på Novo Nordisk, hvor hun har været i 39 år. Bente har været medlem af en fagforening siden hun var 18 år og medlem af sin nuværende, HK de sidste ti år. Bente er ikke aktiv i HK. Bente har som sin mor, grundskolen som sin højest afsluttede uddannelse, mens hendes far her en studentereksamen. Bente arbejder ikke inden for den samme branche som nogen af hendes forældre. Privat bor Bente sammen med sin mand og har børn. 20

21 Ninna er receptionist i Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet i tre et halvt år, hun har været medlem af HK tre år og er ikke faglig aktiv. Hun har en erhvervsuddannelse som sin højest afsluttede, mens hendes mor har en mellemlang videregående uddannelse og hendes far har en lang videregående uddannelse. Ninna arbejder ikke inden for den samme branche som nogen af hendes forældre. Privat har hun mand og børn. Tove har arbejdet på Novo nordisk i 30 år og været medlem af en fagforening i ca. 40 år, hvoraf de sidste ca. 22 år som medlem af HK. Hun har en mellemlang videregående uddannelse. Hendes mor var skrædder og faren arbejdede i en butik. Tove arbejder således ikke inden for samme branche som nogen af hendes forældre Arbejdere under 35 år Mark har arbejdet hos Novo Nordisk i otte år. Mark er uddannet smed og er medlem af dansk metal, hvilket han har været i 13 år. Han er aktiv i fagforeningen og er talsmand for sine kollegaer og er medlem af håndværkerbestyrelsen. Han er barn af forældre med henholdsvis en erhvervsuddannelse (far) og en kort videregående uddannelse (mor), som den højest afsluttede. Mark arbejder ikke inden for samme branche som nogle af sine forældre. Privat har han en kone og børn. Christian har arbejdet på Novo Nordisk i tre måneder. Han har været medlem af Dansk Metal og han er ikke fagligt aktiv. Martin arbejder inden for den samme branche, som sine forældre og har taget en erhvervsuddannelse, som sin mor, mens hans far har taget en kort videregående uddannelse. Martin er single og har ingen børn Arbejdere over 55 år Rune har lige haft 30 års jubilæum i Novo Nordisk. Rune er uddannet smed og har været medlem af dansk metal i 48 år, hvor han er faglig aktiv. Han har som sine forældre, en erhvervsuddannelse, som sin højest afsluttede uddannelse, men er dog ikke inden for samme branche. Privat har Rune en kone og børn. Jørgens jobfunktin på Novo Nordisk er operatør. Medlem af 3F i 21 år og 3F Finansforbundet i 20 år, han har aldrig været fagligt aktiv. Han har været ansat hos Novo i 15 år og har en mellemlang uddannelse. Han har været gift i 42 år og har børn. Hans far har en erhvervsuddannelse, mens hans mor har grundskolen og var hjemmegående, han arbejder således ikke inden for samme branche som nogle af sine forældre. 21

22 Jens er maskinoperatør og medlem af 3F, hvilket han har været i 24 år. Han er fagligt aktiv og har været på Novo Nordisk i 20 år. Han har en kort videregående uddannelse som sin højest afsluttede uddannelse. Jens arbejder inden for en anden branche end sine forældre, begge har grundskolen som den højest afsluttede uddannelse. Privat er Jens single og har børn Interviewguide Vi har arbejdet med en semistruktureret interviewguide til alle vores informanter (Kvale, 1997:129). Det har vi gjort med det formål at være opmærksomme på at følge op på de besvarelser, vores interviewpersoner har frembragt. Denne overvejelse bygger blandt andet på vores hermeneutiske tilgang, som forelægger os at sætte vores forforståelse på spil. Derfor fandt vi det særligt afgørende, at spørge uddybende ind til aspekter, som vores informanter bragte i spil. Denne fremgangsmåde var desuden nødvendig, da nogle af vores informanters typiske svar var så kortfattede, at de kan karakteriseres som kvantitativ data. I disse tilfælde var det særdeles vigtigt at forsøge at få informanten til at uddybe sine svar ved at bede om eksemplificeringer. I forbindelse med udformningen af interviewguiden udarbejdede vi en liste med de forhold, vi på forhånd antog, kunne have påvirket individets valg af fagforening. Denne liste udgjordes af følgende punkter: - Pris for kontingent - En holdning der går på, at man bør være medlem - Det er en tradition at være medlem - Påvirkning fra omgangskreds - Man ønsker at sende bestemte signaler ved at være medlem - Medlemskab er af ideologisk karakter - Man ønsker at støtte op om at løn- og arbejdsvilkår er bestemt af overenskomster - Man ønsker medbestemmelse - Man er repræsenteret af en tillidsrepræsentant - Man ønsker individuelle materielle goder i form af eksempelvis billige forsikringer, rabatkort o. lign. Vores spørgsmål har altså taget udgangspunkt i at belyse, hvorvidt ovenstående forhold gør sig gældende for de enkelte interviewpersoners valg af fagforening. Vi har bevidst valgt et indledende spørgsmål, som med sin ordlyd Hvorfor valgte du at være medlem af en fagforening? (se bilag 1) giver informanten mulighed for at udmelde sin egen opfattelse af bevæggrundene for medlemskabet 22

23 uden at være blevet påvirket af vores spørgsmål. Vores efterfølgende spørgsmål er derefter mere specifikt orienteret mod at belyse, hvorvidt ovenstående påvirkninger gør sig gældende. Vi har desuden spurgt ind til en række forhold, som relaterer sig til informanternes forhold til arbejdspladen og deres kollegaer. Dette er gjort med ønsket om, at få et bredere billede af hver enkelt informant. Dette billede er blandt andet medvirkende til at belyse, om der er nogle ubeviste årsager til informanternes medlemskab af en fagforening. I forbindelse med vores interviews er det essentielt, at de er planlagt nøje og bearbejdes på fornuftig vis. Vi har til dette formål valgt at operationalisere vores interviews gennem Steinar Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse. De syv stadier er: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportring. Disse syv stadier strukturerer arbejdet med interviews, således kvaliteten af empirien øges, så dataene bliver mere vægtige og bedre kan benyttes. Processen omfatter forberedelse, selve interviewet og efterbehandlingen (ibid, 1997:95) Tematisering Inden for tematisering er de centrale punkter hvad og hvorfor (ibid, 1997:102), der hver især udpensler meningen og formålene med interviewene. Hvad handler om at skabe sig forståelse for det undersøgte emne. I vores tilfælde har vi læst teorier og empiriske undersøgelser om vores pågældende emne. Vores valgte teoretikere skaber rammerne for vores teori og forståelse af samfundet. Derved får vi en teoretisk og begrebsmæssig forståelse af de fænomener, vi har til formål at undersøge (ibid, 1997:103). For os handler det om at kunne forstå hvilke elementer, begrundelser og forståelser, der ligger til grund for valget af fagforening. En besvarelse af hvorfor giver en dybere forståelse for begrundelsen af valget af interviews som metode. Interviews kan både være hypoteseafprøvende og eksplorative (ibid, 1997:104), og vi har benyttet os af begge dele. Kort inde i projektperioden foretog vi et eksplorativt interview af Steen Scheuer, som har udarbejdet et stort antal videnskabelige undersøgelser af fagbevægelsen, med det formål at få et større og dybere indblik i fagbevægelsens udvikling. Interviewene med de ansatte hos Novo Nordisk var hypoteseafprøvende (ibid, 1997:104), og det er disse, som er undersøgelsens empiriske fundament Design Design handler om at kunne forstå hvordan interviewene skal bygges op, og hvordan de fører hen mod målet (ibid, 1997:105). Vores mål har været at kortlægge, hvilke begrundelser der er for valg af 23

24 fagforening på baggrund af alder og jobfunktion. Vi har haft til formål at lave komparative interviews, der gør vores empiriske data sammenlignelige. På baggrund af de første interviews har vores forståelse af interviewpersonernes livsverden rykket sig, og vi har opdaget nye og uventede aspekter i løbet af interviewene. Derfor har vi været nødt til at udvikle vores interviewguide, med den ulempe at nogle spørgsmål og svar heraf ikke bliver komparative, da kun nogle af interviewpersonerne har fået stillet nogle specifikke spørgsmål. Dette har dog alligevel været nyttigt, da vi har fået dybere indblik og forståelse i hvilke mekanismer, der gør sig gældende ved individernes valg af fagforeninger Interviewfasen Pointen med interview er at opnå et indblik i andres livsverden. Det skal forsøges at se verden med interviewpersonernes øjne, for derved at forstå deres valg, formål og argumentation. Altså kortsagt at stå i deres sted (ibid, 1997:129). Vores interviews har varieret mellem standardiserede spørgsmål og åbne spørgsmål, hvor kun emnet er i fokus og interviewpersonen havde mulighed for at tale frit ud fra uddybende spørgsmål (ibid, 1997:131). De uddybende spørgsmål har bevirket at interviewpersonerne har fulgt op på nogle punkter, hvorved reliabiliten øges (ibid, 1997:136). Vores spørgsmål har en tematisk og dynamisk karakter. Overordnet har interviewene været semistrukturerede begrebsinterviews. Formålet har været, at de skulle kunne refereres tilbage til vores begreber og teoriapparat, men samtidig være blottet for fagbegreber for at sikre, at interviewpersonen forstår dem. Et akademisk sprogbrug kan skade dynamikken grundet misforståelser hos interviewpersonen. Derfor består opgaven i at omformulere det akademiske sprog til dagligdagsbegreber, der gør det forståeligt for interviewpersonen (ibid, 1997:135) Transskribering Ud af vores 13 interviews er kun de første otte transskriberet. Dette skyldes at vi efter de første interviews blev opmærksomme på hvad der skulle holdes øje med, hvilket har gjort transkiberingen af de sidste fem interviews har været unødvendigt. Inden for hermeneutikken skal man være klar over, at transskriberingen ikke er den rene uberørte empiri, men er en fortolkning af virkeligheden. Derfor har det en indvirkning at man ikke kan gengive interviewpersonens visuelle udryk(ibid, 1997:161). I forlængelse deraf har vi også udeladt emotionelle udtryk eller lange pauser, da vi ikke ser det som at have en relevans for analysen. Fnisen og latter er derfor også udeladt, og vi har lagt fokus på at transskribere så nøjagtig som muligt. Dårlige båndoptagelser har dog i nogle tilfælde 24

25 gjort, at nogle sætninger har været svære at tyde og derfor ikke er fuldent eller overhoved ikke er kommet med i transskriberingen. Kun nogle transskriberinger er vedlagt i rapporten. En anden detalje er at interviewpersonernes identitet er sløret, både i rapporten men også i interviewerne, for at beskytte deres identitet og personlige oplysninger (ibid, 1997:166) Analyse Til analysen af vores interviews benytter vi os af den hermeneutiske tilgang. Således hjælper den hermeneutiske cirkel til at forstå enkeltstående udsagn, når disse ses i perspektiv af helheden. Ligeledes fremstår helheden tydeligere på baggrund af de enkelte udsagn (ibid, 1997:139). Analyse kan ifølge Kvale gøres ved fem forskellige indgangsvinkler (ibid, 1997:189). Der er kondensering, kategorisering, narrativ, fortolkning og ad hoc. Disse forskellige vinkler egner sig til forskellige resultater og formål med undersøgelsen. Skabelse af ad hoc, meningskondensering og meningsfortolkning er de faser, vi vil præsentere, da det er dem, vi benytter os af Skabelsen af mening af hoc Vores analysefremgang er knyttet til ad hoc, fordi det tillader os at bruge forskellige teknikker og metoder til at skabe mening (ibid, 1997:201). Dette giver os en frihed til at kombinere meningskondensering, og meningsfortolkning, for at skabe flere vinkler på analysen, da de hver især kan give noget nyttigt og unikt for analysen. Herved giver det os muligheder for at nå dybere ned i interviewpersonernes udsagn, hvorved det skaber en bedre forståelse af meningen af interviewene Meningskondensering Meningskondensering er egentlig fænomenologisk funderet, men er bestemt ikke begrænset dertil (ibid, 1997:194). Meningskondensering handler om at få lange udtryk kogt ned til enkelte begreber og holdninger. Formlen er således, at interviewet først læses for at forstå helheden. Derefter bestemmes betydningsenheder af interviewet. Dernæst udtrykkes temaerne fra interviewet i enkelthed, for derved at koble det til selve problematikken, som ønskes undersøgt og besvaret. På den hvis kan lange og detaljerede svar fra interviewpersonen skæres ned til temaer, holdninger og pointer, som er gennemgående for interviewet og er derfor ideelt for lange svar fra interviewpersonerne Meningsfortolkning Meningsfortolkning handler om, at der ud fra udsagn fortolkes, hvad der egentlig menes (ibid, 1997:199). Her lægges der fokus, at vi som forskere har et bestemt perspektiv set i lyset af de svar, vi 25

26 får fra interviewpersonerne. Vores perspektiv vil selvfølgelig være rettet ud fra det valgte teoriapparat, som vi beskæftiger os med, hvilket giver os et nuanceret og specielt indblik (ibid, 1997:200). Når meningsfortolkningen ligger fokus på udsagn og fortolkningen deraf, giver det en klar fordel ved især korte svar, fordi vi derved kan fortolke meningen ved netop det svar, og hvorfor personen svarede således Verificering Generaliserbarhed er et begreb, der ligger inde for positivismen. Ved at kigge på en enkelt case er formålet ofte at kunne udvikle nogle universelle love og regler for det adfærdsmønster, som observeres (ibid, 1997:227). Men da denne rapport arbejde ud fra en hermeneutisk forståelse opfattes hver situation som unik, og logikken ses som kontekstafhængig. Det vil sige, at hvert fænomen er forskelligt og derved er generaliserbarheden sammenlignet med en positivistisk holdning svag. Til gengæld ligger der en anden gennemgribende pointe ved en generalisering. Vi mener, at vi med udvælgelseskriterierne for vores konkrete eksempel, undersøger en gruppe af informanter, som vi formoder repræsenterer en yderpol. Derfor vil det på baggrund af udsagnene ikke lede til universelle love, men derimod skabe grundlag for analytisk generalisering (ibid, 1997:228). Ved analytisk generalisering udledes nogle udsagn, som også kan være gældende for andre lignende situationer. Man skal dog tage højde for forskellene, da generaliseringens holdbarhed netop afhænger af sammenligneligheden mellem de forskellige situationer. Resultatet af dette projekt skal derfor ses som en viden, det vil være oplagt at tage udgangspunk i til videregående undersøgelser af problemstillingen (ibid, 1997:229) Rapportering I analysen vil der fremgå citater fra interviewene. Derfor har vi fundet det vigtigt at tilbyde vores informanter anonymitet, hvilket nogle af informanter fandt ønskværdigt. Vi har derfor valgt at sløre alle informanterne, fordi nogle udtalelser indeholder personfølsomme dataer, der kan skade interviewpersonerne. Fortroligheden er dog ikke så ekstrem at den camouflerer essensen af interviewene og de analyserbare dataer(ibid, 1997:250). Navnene der optræder i opgaven er derfor falske identiteter. 26

27 4.0 GENSTANDSFELT 4.1 Fagbevægelsen Industrialiseringens første spirer fra starten af det 18. århundrede førte teknologisk og økonomisk udvikling med sig. Samtidig medførte industrialisering til en opløsning af eksisterende fælleskaber. Tiden var præget af social nød, fordi befolkningsvæksten var større end jobvæksten. Desuden førte industrialiseringen til opløsning af de gamle håndværkerlaug og landsbyfælleskaber, og efterlod dermed den nye klasse af lønarbejdere, som en flok uorganiseret arbejdskraft, der underbød hinanden på løn og overbød hinanden på arbejdstid. Dette betød billig arbejdskraft og stor kapitalakkumulation for virksomhedsejerne og ringe vilkår for arbejderklassen. Dette førte til, at arbejderne fandt det nødvendigt at stå sammen og organiserede sig derfor for at blive en politisk magt (Tjørnehøj, 1998:24). Det var under disse omstændigheder, at den europæiske arbejderbevægelse skød frem og herunder den danske. I 1864 dannedes med Karl Marx i spidsen den internationale arbejderassociation (kendt som 1. internationale). Den 1. Internationales formål var at organisere arbejderne i et internationalt proletarisk-revolutionært arbejderparti, der skulle kæmpe for delmål, som en forkortelse af arbejdstiden og bedre lønforhold, men samtidig have større mål for øje: en overtagelse af produktionsmidlerne (Witt-Hansen, 1986: 180f). Denne organisation fik i 1871 en dansk sektion (Callesen, 1983:55). Den danske sektion af den internationale arbejderassociation holdt sin første kongres i 1876, hvor organisationens første principprogram, gimleprogrammet, blev vedtaget. Gimleprogrammets idemæssige grundlag var en blanding af Karl Marx og Ferdinand Lassalles teorier. Således skyldtes den sociale elendighed i samfundet ifølge Gimleprogrammet udbytningsgraden af arbejderne. Denne udbytning skulle bringes til ende med legale og demokratiske metoder og sørge for at produktionsmidlerne overgik til fælleseje og dermed skulle det være slut med klassesamfundet (danmarkshistorien.dk: Gimleprogrammet). Udover at have formuleret overordnet mål og midlet for målets opnåelse, indeholdt Gimleprogrammet også mere kortsigtede og jordnære delmål, som f.eks. et forbud imod 27

28 børnearbejde, samt forbud mod sundhedsskadelige job og indførelse af søndag og helligedag, som fridage. Det var inden for disse delmål, at fagbevægelsen skulle opnå sine sejre, hvorimod indfrielsen af det overordnede mål langsomt gik af fløjten. Det var denne var opnåelsen af denne type delmål, der skulle tegne fagbevægelsens sejre fremadrettet. Fagbevægelsens mål var altså samlet set at opnå forbedringer for arbejderklassen Faldende medlemstal Den typiske metode til at vurdere fagbevægelsens udvikling er at måle organisationsgraden (Scheuer, 2006:1). Den beskriver andelen af lønmodtagere og arbejdsløse, der er organiseret i en fagforening. Organisationsgraden i Europa 6 er siden 1978 faldet markant. Således er organisationsgraden faldet fra 42,6 procent (Visser, 2002:404) til 26 procent i 2001 på (Ugebrevet 4a, 2008). Organisationsgraden i de nordiske lande er langt over den generelle organisationsgrad i Europa, og de nordiske lande har modsat de andre europæiske lande faktisk oplevet en fremgang i perioden efter 1980 (ibid, 2002:404). Indtil 1994 voksede det samlede antal af medlemmer af fagforeninger er i Danmark med 19 procent fra 1,8 mio. til næsten 2,2 mio. medlemmer og organisationsgraden steg med 5 procentpoint (Scheuer, 2006:1). Siden 1994 er denne tendens dog vendt i Danmark, hvilket kan aflæses af fagbevægelsen samlede faldende medlemstal. Særligt siden 2005 har udviklingen været dramatisk, da LO-forbundene samlet har mistet omtrent hver fjerde kontingentbetalende medlem (Ibsen, 2012:79). Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck er dette typisk for den samlede arbejderbevægelse, som har svære betingelser i samfundet. Dette bunder hovedsageligt i, at medlemskabet af en fagforening ikke længere er en naturlig del af individets livsvej: Tidligere var den enkeltes indlemmelse i arbejderbevægelsen i vid udstrækning en naturgroet proces, som byggede på familieerfaring og på den klasseskæbne, som (subjekt) afspejles heri (Beck, 1997:131). Det markante fald i organisationsgraden på europæisk plan kan indikere, at Becks antagelser har været særdeles udfaldsgivende for tilbagegangen i antallet af medlemmer for fagbevægelserne i Europa. Samme tendenser tyder på at gøre sig gældende i Danmark. Således underbygges formodningen af 3F, der er Danmarks største fagforening. I en artikel på deres hjemmesider fremgår 6 Inkluderer landene Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Irland, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweitz og Storbritannien 28

29 det, at de oplever at unge i dag er mere tilbøjelige til at stille sig kritisk over for fagbevægelsen. I artiklen udtaler lektor Finn Sommer fra Center i Barndoms- og Ungdomsforskning på Roskilde Universitet, at unge ikke længere pr. automatik melder sig ind i en fagforening (3F, 2006) Ændring af fagforeningsmarkedet De unges ændrede holdning over for fagbevægelsen, skal blandt andet ses i forbindelse med udviklingen inden for fagforeningsmarkedet. Således kan det noteres, at fagforeningsmarkedet i Danmark har undergået væsentlige politisk-institutionelle ændringer inden for den seneste periode på godt ti år. I bogen Kollektiv Handling Faglig organisering og skift af fagforening (2012) fremgår det, at der siden begyndelse af 2000 erne ved VK-regeringens tiltrædelse blev vedtaget politiske tiltag, som har åbnet op for fagforeningsmarkedet samt ændret diskursen til et øget fokus på det frie valg. I slutningen af 2001 vedtog den nyvalgte VK-regering den såkaldte frihedspakke for arbejdsmarkedet. Denne gjorde op med den traditionelle opdeling efter faglige organisationsområder, som havde præget fagforeningsmarkedet siden I stedet blev det muligt at oprette tværfaglige a- kasser og derved rekruttere medlemmer uden for fagforeningens fagområde. Denne udvikling betyder, at hvor fagforeningsmarkedet tidligere udgjordes af monopollignende tilstande med relativt få udbydere, har markedet tilnærmelsesvist udviklet sig til fuldkommen konkurrence (Ibsen, 2012:106). Umiddelbart kan ændringen fremstå af mindre betydning, da et større udvalg ikke vil svække den samlede organisationsgrad. Alligevel har det en markant betydning for fagbevægelsen. Dette kræver en nærmere beskrivelse af vores forståelse af fagbevægelsen. Det danske arbejdsmarkedet har siden 1899 været bygget op omkring, at det er arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der fastsætter arbejds- og lønvilkårene på det danske arbejdsmarked. De forhold forhandles på plads og formuleres skriftligt i juridisk bindende overenskomster. Denne måde at fastsætte forholdene på det danske arbejdsmarked, går traditionelt under betegnelsen den danske model. Særligt er det, at modellen betyder, at antallet af politiske love på arbejdsmarkedet er begrænset. I stedet er det overenskomsterne, som fastsætter reglerne på arbejdsmarkedet. Indgåelsen af overenskomster fører til en opdeling af fagforeningerne i to kategorier: overenskomstbærende fagforeninger og fagforeninger som ikke laver overenskomster. Sidstnævnte kategori er hovedsageligt spiret frem siden muligheden for tværfaglige a-kasser (ibid, 2012:106). 29

30 Det kan tydeligt aflæses af medlemstallet for de alternative fagforeninger. I 1985 repræsenterede de alternative fagforeninger medlemmer. Et antal som i 2011 er vokset til Alene siden 2005 er antallet steget med knap medlemmer (ibid, 2012:79). Disse går i Kollektiv handling under betegnelsen de alternative fagforeninger. Overenskomster på det danske arbejdsmarked dækker alle lønmodtagere inden for en given branche, derfor er medlemmer af en alternativ fagforening stadig dækket af en overenskomst, såfremt en sådan eksisterer på det specifikke brancheområde. Distinktionen mellem de overenskomstbærende fagforeninger og de alternative fagforeninger er væsentlig, når man analyserer organisationsgraden, hvis den skal fortælle om opbakningen til den danske model. Ydermere lagde den såkaldte genopretningsplan fra 2010 et loft over skattefradraget til faglige kontingenter på kr. om året, hvilket rammer de aftalebærende fagforeninger, da de typisk er markant dyre end de alternative (ibid, 2012:102f). Indførelsen af loftet øger altså et i forvejen givet økonomisk incitament til at vælge en alternativ fagforening. En anden faktor der må formodes at have haft en afgørende effekt for fagbevægelsens tilbagegang er, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006 forbød eksklusivaftaler (LO, 2011:88 b). Aftaler som påbød arbejdsgivere at tildele medlemmer af bestemte fagforeninger fortrinsret i ansættelsessituationer, samt at nogle lønmodtagere blev påtvunget medlemskab af bestemte fagforeninger. Domstolens afgørelse har altså umuliggjort obligatoriske medlemskaber af fagforeninger. Fagbevægelsen har med andre ord ikke længere mulighed for, at tilbyde eksklusive materiale goder i forhold til de alternative fagforeninger. Dette er igen med til fjerne incitamenterne for at melde sig ind i et fagforbund under LO, og sætter derfor individet over for et valg i forbindelse med til- eller fravalg af fagforening, som er en relativt ny problemstilling. Slutteligt i gennemgangen af fagbevægelsens situation er det om muligt væsentligere, at påpege, at fagbevægelsen ikke længere fremstår med et klart projekt. Dette er blandt andet en holdning som kommer til udtryk gennem Beck. Han påpeger, at fagbevægelsen har opnået store resultater. Paradoksalt af sådan en karakter at fagbevægelsen ikke længere kan; 30

31 (...) vise vejen mod fremtiden. I stedet for at være en kilde til politisk fantasi, som søger og finder svar på risikosamfundets trusler, bliver den mere og mere til en forsvarer af det allerede opnåede, som fremtiden trænger sig ind på (Beck, 1997:65). Selvom det naturligvis er særdeles væsentligt at pointere, at Beck ikke forholder sig til fagbevægelsen i Danmark er det nærliggende at sammenligne udsagnet med den danske fagbevægelse. Ovenstående citat leder tankerne tilbage på den tidligere LO-formand Thomas Nielsens berømte slutbemærkning til et ekstraordinært repræsentantskabs møde i 1982, hvor han udtalte: Vi har sejret ad helvede til (danmarkshistorien.dk). Dette er senere blevet symbolet på, at fagbevægelsen ikke længere har de store kampe at vinde på det danske arbejdsmarked. Selvom dette blot er et kækt citat, som bliver tolket på anden hvis, end det oprindeligt var tiltænkt, beskriver det billedet af fagbevægelsen ganske rammende. Særligt i den aktuelle finansielle krise har fagbevægelsen vanskeligt ved at opnå imponerende resultater. Dette kom blandt andet til udtryk ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2012, som førte til en aftaler, der gav reallønsnedgang til lønmodtagerne (Børsen, ). Det fremstår altså ikke længere som en naturlighed at melde sig ind i en overenskomstbærende fagforening anno Strukturelle forhold har ændret fagforeningsmarkedet, som har øget muligheden for at vælge andre alternativer end de fagforeninger, der hører under LO. Udover at liberalisering af fagforeningsmarkedet har ført til gunstige forhold for de alternative fagforeninger, så afspejler udviklingen en forøgelse af individets talrige valgmuligheder. 5.0 TEORI Det har altid været vanskeligere at karakterisere igangværende processer end forhold, der er tilendebragte. På samme vis er det en kompleks opgave at definere det nuværende samfund, der eksisterer omkring os, og som vi deraf er en del af. Som med så meget andet fremstår tingene meget tydeligere på rumlig såvel som tidsmæssig afstand. Derfor er det ikke nødvendigvis lige til at karakterisere det aktuelle samfund, trods det er et særdeles omdiskuteret emne. Derfor har vi fundet det afgørende at udarbejde et bredt teoriapparat, hvis formål er at operationalisere den empiriske undersøgelse af individets valg af en LO-fagforening. 31

32 I forsøget har vi valgt de tre forskellige sociologer Ulrich Beck, Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, der hver især beskæftiger sig med en samtidsdiagnose af det aktuelle samfund. Valget af hele tre sociologer bunder i en antagelse om, at en karakteristik af det aktuelle samfund besidder så mange facetter, at selv ikke tre sociologer vil være i stand til at indfange alle de væsentligste karakteristika. Dog må en karakteristik holdes inden for en acceptabel ramme, hvoraf vi derfor finder tre sociologer passende. De tre sociologer vil blive refereret til, som undersøgelsens refleksive sociologer, selvom Jodi Dean (præsenteres nedenstående) ligeledes hører under denne kategori (Juul, 2002:49). Dette skyldes, at disse sociologer skal ses som undersøgelsens hovedteoretikere. For læsevenlighedens skyld er det derfor oplagt med en fælles betegnelse. Desuden har vi fundet det væsentligt at belyse samfundet ud fra en teoretiker, som er i opposition til de refleksive sociologer, da vi mener, at dette i højere grad vil øge vores opmærksomhed over for elementer, som strider imod de refleksive sociologer. Vi har derfor valgt den amerikanske sociolog Daniel Bell, der modsiger de refleksive sociologers opfattelse af individets refleksivitet. Undersøgelsens sidste teoretiker er den amerikanske sociolog Jodi Dean, som arbejder med tre solidaritetsformer, og derved tilbyder teoriapparatet en afgørende forståelse af, hvilke mekanismer som holder sammen på fællesskaber i dagens samfund. 5.1 Det senmoderne samfund For selvet er en af de fundamentale komponenter ved hverdagens handlinger ganske enkelt valget 7 (Giddens, 1996:100). Valg har til alle tider været en del af den menneskelige tilværelse. Alligevel har netop valget en central rolle i den generelle karakteristik af det aktuelle samfund. En skare af sociologier finder det signifikant for det aktuelle samfund, at der er sket en proces, som har sat individet i centrum, og individet skal igennem talrige valg definere sin livsbane. Spørgsmålet er hvad der har frembragt denne udvikling, samt hvordan individet vælger sit livsforløb? Indledningsvis er det interessant, at de tre sociologer hver især benytter sig af forskellige betegnelser for nutidens samfund. For at øge forståelsen vil deres betegnelser dog kun blive introduceret, hvorefter den alment anerkendte betegnelse i form af det senmoderne samfund gennemgående vil 7 Alle citater er anføres, som de fremkommer i de litterære værker. Vi har med andre ord ikke ændret i typografien 32

33 benyttes. En karakteristik af det aktuelle samfund fordrer til en historisk gennemgang, da der herigennem fremkommer træk, som er særkendende for det senmoderne samfund. Denne tilgang skal ses i direkte forlængelse af, at de tre sociologer beskriver det senmoderne samfund ud fra et forandringsteoretisk perspektiv. Gennemgangen vil indledningsvist tage udgangspunkt i Becks historiske analyse, da Beck ifølge Bauman er den første til at fremstille individualiseringen som en historisk lineær proces (Bauman, 2006:44-45) Frigørelsen af individet Beck opridser i sit værk Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet (1986) en række skelsættende strukturelle forhold, som er afgørende for individualiseringsprocessen. Grundlæggende anses udviklingen af et statsligt velfærdssystem, som årsagen til en stigende frisættelse af individet. Beck kalder det nuværende samfund for den anden modernitet, hvor den første fase refererer til industrisamfundet. Et sådan navn er udtryk for hans syn på, at individualisering har gennemgået en fremadskridende udvikling. Beck argumenterer for, at individualiseringsprocessen i de rige, vestlige industrilande har taget fart efter anden verdenskrig (Beck, 1997:118). Ifølge Beck er der sket en omstrukturering af forholdet mellem arbejde og liv på baggrund af en kollektiv forøgelse af reallønnen, forkortelse af arbejdstiden og en længere levetid (ibid, 1997:126). At dette ligeledes kommer til udtryk i Danmark kan eksempelvis ses ved, at arbejdsmarkedets parter i 1958 blev enige om gradvist at nedsætte arbejdstiden fra 48 til 45 timer, og den er løbende faldet til de nuværende 37 timer (Scocozza, 2007:346f). Desuden er reallønnen i perioden 1955 til 2007 tredoblet. Blandt andet var den årlige vækst i reallønnen i årene eksempelvis 4,1 % (Olesen, 2007:12)(dst.dk a:22), og i 1958 blev arbejdsmarkedets parter enige om at gradvist nedsætte arbejdstiden fra 48 til 45 timer. De forbedrede materielle og tidsmæssige udfoldelsesmuligheder udvisker ifølge Beck de traditionelle livsformer og sociale miljøer (Beck, 1997:132). Først og fremmest betød de flere penge, at langt flere var i besiddelse af et økonomisk råderum. Samtidig var den forøgede fritid en medvirkende årsag til, at lønmodtagerne havde langt flere muligheder til at forme deres fritid. Det gjorde det i langt højere grad muligt at dyrke differentierede interesser, med det resultat at borgere fra forskellige sociale klasser til forskel fra tidligere socialiserede med hinanden, påpeger Beck. Indtil da havde samfundet været klasseopdelt, og de sociale relationer byggede derfor på en enshed blandt fællesskabets medlemmer (ibid, 1997:126). En 33

34 enshed som også Bauman finder karakteristisk. Denne enshed udfordres og opløses derfor af udviklingen, hvilket beskrives af Bauman: Ensheden kommer i fare i samme øjeblik, dens eksistensbetingelser begynder at smuldre, dvs. når balancen mellem intern og ekstern kommunikation, der tidligere har haft en kraftig drejning indad, bliver mere ligevægtig og derved slører adskillelsen mellem os og dem (Bauman, 2002:18). I forlængelse af ovenstående citat hævder Bauman, at ensheden forsvinder, så snart at interaktionen med den omkringliggende verden bliver mere intens end de traditionelle indbyrdes meningsudvekslinger. De traditionelle fællesskaber svinder derfor langsomt ud i et samfund, hvor der interageres på kryds og tværs af klasser(ibid, 2002:18-19). Arbejderklassens differentiering blev klart indikeret, da Fremskridtspartiet kom i folketinget, som det parti der fik næstflest arbejderstemmer ved Jordskredsvalget i 1973 (Tjørnehøj, 1998: ). Altså var vælgerne ikke længere enstemmigt enige om ét arbejderparti. Uligheden eksisterer til stadighed i samfundet, da den øgede indkomst tilkommer hele samfundet og har dermed skabt det, Beck betegner som en elevatoreffekt. Forskellen ligger i, at uligheden ikke længere fører til et klasseopdelt samfund, hvilket betyder, at den tidligere dominerende retorik med et os og dem efterhånden fortones (Beck, 1997:124ff). I tillæg til den øgede materielle velfærd påpeger Beck forbedrede muligheder for social mobilitet og et uddannelsesboom, som afgørende for et øget fokus på individet. Børnene voksede ikke længere op for at blive det samme som deres forældre, og i denne sammenhæng blev det at tage en uddannelse set som den oplagte vej til social opstigning. Individet havde altså i højere grad mulighed for at bevise sit værd gennem uddannelsessystemets diverse individuelle tests (ibid, 1997:127ff). Hermed øgedes afstanden til opvækstmiljøet, og familien udvikler sig til en aftalefamilie bestående af familiemedlemmer med vidt forskellige livsmønstre (ibid, 1997:120). I forbindelse med de ændrede sociale forhold sker der i Anthony Giddens optik en adskillelse af tid og rum i det senmoderne samfund. Den teknologiske udvikling medfører, at rummets betydning udviskes, således handlinger ikke længere nødvendigvis er bundet til et bestemt rum. Udviklingen fører ifølge Giddens til en udlejring af sociale institutioner. Med andre ord bevirker den teknologiske 34

35 udvikling, at sociale relationer i stigende grad fjernes fra de traditionelle og lokale sammenhænge, hvorefter de reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid-rum-områder (Giddens, 1996:30). Giddens betegner denne udvikling som udlejringsmekanismer, der udgøres af abstrakte systemer. På grund af den manglende sammenhæng mellem tid og rum er de abstrakte systemer et vælg af systemer, som optræder på tværs af rum. Individet må derfor forholde sig til systemer, som ikke direkte relaterer sig til det lokale rum (ibid, 1996:28f). Giddens kalder det aktuelle samfund for høj-moderniteten (Giddens, 1996:11). I tråd med Beck mener Giddens, at det senmoderne samfund er karakteriseret ved at være post-traditionelt (ibid, 1996:42). Hermed åbner det op for et vælg af muligheder for det enkelte individ: I et post-traditionelt socialt univers vil en uendelig række af potentielle handlingsforløb være åbne for individer og kollektiver på ethvert givet tidspunkt (ibid, 1996:42). Beck, Giddens og Bauman er alle enige i ovenstående betragtning. Individet står i dagens samfund over for et utal af muligheder, hvilket medfører, at individet i langt højere grad end tidligere definerer sit eget liv. Bauman går så langt som at kalde tiden for Den flydende modernitet i hans værk fra 2000 af samme navn. Heri hævder han, at samfundet tilgodeser og i høj grad udgøres af individer med en form som flydende væsker. Lethed og vægtløshed beskriver en tilstand, der er karakteristisk ved samfundet, og som betyder, at individet ikke længere er determineret af tidligere bånd (Bauman, 2006:9). Beck pointerer dog, at klasseforskelle og familiesammenhænge ikke er ophævet i det senmoderne samfund, men de træder i baggrunden i forhold til det livshistoriske projekts nye centrum, som udgøres af individet (Beck, 1997:211). Frigørelsen fra de sociale klassebindinger giver forventninger om et selvbestemt liv (ibid, 1997:122). Bauman beskriver denne tendens gennem metaforen om, at samfundet udgør en væsketilstand, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at han hævder, at afhængigheds- og interaktionsmønstre har været en tur i smeltediglen. Mønstrene har mistet deres bydende og tvingende kraft, og er derfor ikke længere givne på forhånd. Det kraftigt forøgede antal mønstre betyder, at de kolliderer og modsiger ofte hinanden (Bauman, 2006:15). Giddens tilføjer, at i de tidligere mere traditionsbunde kulturer blev individets valg fortløbende overvåget af kollektivet, da disse valg i høj grad var 35

36 forudbestemt. Altså havde kollektivet et overblik over individets rejse på den fastlagte rute. I dagens samfund er der ingen på forhånd fastlagt rute. Samtidig ændres opfattelsen af personlige problemer til et udtryk for individets utilstrækkelighed ifølge Beck, hvor det tidligere var systemet, der havde ansvaret for problemerne (Beck, 1997:145ff). Individet må selv udforske livets muligheder og stå til ansvar for sin skæbne, og dette sker gennem det, Giddens kalder en refleksiv proces (Giddens, 1996:46). Individet har derfor ifølge Giddens udviklet sig til et refleksivt projekt (ibid, 1996:14). Dette fører tilbage til indledningen af karakteristikken af det senmoderne samfund og fremstår på baggrund af Giddens som problemstillingens kerne for indeværende undersøgelse. For hvilke forhold påvirker det refleksive valg? Det refleksive individ Giddens bebuder, at det er en særdeles kompleks problemstilling, da der findes mange muligheder for refleksion over refleksiviteten under de moderne sociale betingelser (ibid, 1996:32). Først og fremmest er det nødvendigt at definere, hvad begrebet refleksivitet råder over. Overordnet bygger Giddens forståelse af mennesket på en præmis om, at det er i stand til eksplicit at beskrive bevæggrundene for dets handlinger (ibid, 1996:49). Refleksivitet refererer ifølge Giddens til, at individet reflekterer over sine handlinger: Modernitetens refleksivitet refererer til den tilbøjelighed, som ligger i de fleste aspekter af sociale aktiviteter ( ), til konstant revision på baggrund af ny information eller viden (ibid, 1996:32). Individet i det senmorderne samfund tager altså med andre ord de forhold, som fremkommer til konstant revidering. Opløsningen af de sociale klasserelationer og færre bindende traditioner bevirker, at det ikke længere er fortiden, som definerer fremtiden (ibid, 1996:63f). Uden et på forhånd opkridtet livsforløb er individet ladt til en konstant afvejning af fordele og ulemper ved diverse muligheder. I stedet er fokus i det senmoderne samfund rettet mod fremtiden uden videre skelnen tilbage på erfaringer fra tidligere generationer (Giddens, 1994:152). Bauman er enig i dette perspektiv og forklarer det på følgende vis: At være moderne er ensbetydende med hele tiden at være forud for sig selv, at befinde sig i en permanent overskridelses -tilstand (Bauman, 2006:41). 36

37 Uden en struktur, der foreskriver vejen for individet, er det op til individet selv at følge tidens flow. Med tidens fokus på fremtiden er dagens samfund i høj grad karakteriseret ved en frekvent udskiftning af materielle og sociale forhold (Bauman, 2006:23). Den øgede refleksivitet betyder, at individet forholder sig mere kritisk til sine valg (ibid, 2006:34). Med det senmoderne samfunds utallige valgmuligheder kan individet i dag blot vælge et alternativ i alle livets aspekter, hvis individet ikke finder de pågældende forhold tilfredsstillende (Giddens, 1994:82). I forbindelse med de mange valg betyder frisættelsen af individet ifølge Bauman, at der ikke findes nogen retningslinjer for vurderingen af rigtigt og forkert: Eftersom de højeste instanser, der tager vare på verdens regelmæssighed og vogter over skillelinjen mellem rigtigt og forkert, er forsvundet ud af syne, bliver verden til et endeløst udvalg af muligheder: en container fyldt til randen med et kolossalt væld af chancer, der endnu kan gribes eller allerede er forpasset (Bauman, 2006:82). I udvælgelsesprocessen er tillid af afgørende betydning i det senmoderne samfund (Giddens, 1996:11). Tillid er ifølge Giddens ikke et centralt tema til personer inden for synsvidde, eftersom disse konstant kan overvåges. Dette er selvsagt umuligt i forbindelse med de abstrakte systemer, hvoraf tillid bliver et afgørende element (ibid, 1996:31). Selvom individet ikke nødvendigvis skænker tillid nærmere omtanke, da tilliden kan eksistere underbevidst, er det en væsentlig faktor i hverdagen. Det er sjældent muligt at komme i direkte kontakt med de ansvarlige for de abstrakte systemer. I stedet sker mødet med repræsentanter for systemerne, som Giddens kalder for adgangsporte til systemerne. Dette er ansigt-til-ansigt forpligtigelser, som minder individer om, at de abstrakte systemer styres af mennesker af kød og blod. Individets tillid til systemerne skal derfor i høj grad vindes på baggrund af repræsentanternes troværdighed og integritet. Såfremt det ikke lykkes at vinde individets tillid, vil individet søge efter andre alternativer (Giddens, 1994:75ff). Dette er et perspektiv, som Bauman i høj grad er enig i. Han mener, at individet vælger en helt ny løsning, hvis individet ikke har fundet den oprindelige løsning tilfredsstillende i stedet for at forsøge at forbedre den først valgte (Bauman, 2006:36f). Tilbage hænger spørgsmålet om, hvorvidt individet i et samfund, der sætter individet fri, søger og er påvirket af sociale relationer. Dette er et spørgsmål, som ikke får megen opmærksomhed blandt de udvalgte sociologer. Beck påpeger, at der i samfundet er en generel fejlagtig forståelse af, at det 37

38 moderne individ er blevet egoistisk og ikke længere søger sociale fællesskaber. Fællesskaberne har dog ændret karakter, da de i højere grad er situations- og emnespecifikke, og kan deraf opløses igen (Beck, 1997:157f). Beck har også en anden interessant tilføjelse til, hvad der i dag binder fællesskaber. Becks sondring i denne forbindelse er et direkte udtryk for hans tese om, at vi lever i et risikosamfund. Da nærværende undersøgelse ikke har til formål at undersøge eller diskutere, hvorvidt en sådan betegnelse af dagens samfund er berettiget, vil dette ikke blive nærmere beskrevet. Alligevel byder tesen på en interessant tilføjelse til fællesskabets karakter. Beck mener, at fællesskabet har udviklet sig til at bygge på et ønske om at sikre sig mod risici. Det drejer sig i grunden ikke længere om at opnå noget godt, men kun om at forhindre 8 det værst tænkelige. (ibid, 1997:66). Giddens taler om, at modernitetens mange valgmuligheder i høj grad definerer individets livsstil, der relaterer sig til alt fra tøjvaner til handlemåder i privat og arbejdsmæssig regi. Individets livsstil er i overensstemmelse med de miljøer, som individet færdes i. Individet er altså langt fra fuldstændig frigjort fra af sine omkringliggende relationer, men modsat tidligere vælger individet i højere grad selv sin omgangskreds. Giddens siger i denne forbindelse, at miljøets karakter har betydning for, i hvor høj grad individet har mulighed for at forme sin identitet. Således mener han, at de miljøer, som er mindst påvirket af traditioner, tillader individet at forholde sig mest refleksivt til sin egen livsstil (Giddens, 1996:100ff) Opsamling af det senmoderne samfund Denne komprimerede gennemgang af udvalgte karakteristika ved det senmoderne samfund indgyder til en kort opsummering af, hvad de tre sociologer påpeger af væsentlige forhold i dagens samfund. Grundlæggende er antallet af valg for individet steget markant. I dag er traditionelle bånd som familie og klasse ikke i centrum, hvoraf individet selv må forholde sig til et væld af muligheder. Desuden anses individets problemer for at være udtryk for dets manglende utilstrækkelighed. Det er derfor ifølge Giddens kendetegnende for individet, at det er nødsaget til konstant refleksivitet. Det refleksive valg kan dog ikke se sig fri fra strukturerende bånd, som nogle forledes til at tro. Tillid er desuden afgørende for, hvilke valg individet vælger, da samfundet i dag grundet adskillelsen af tid og rum består af abstrakte systemer. Beck bebuder, at fællesskaber i dag bygger på, at individer søger at 8 I den oprindelige kilde er forhindre i kursiv 38

39 sikre sig mod farer i stedet for at stræbe efter forbedringer. Dette er forhold, som indgyder til en nærmere undersøgelse, da de udvalgte sociologer ikke på mere konkret niveau angiver, hvordan disse påvirkninger af det refleksive valg kommer til udtryk i dagens samfund. 5.2 Kommunitarisme Naturligvis er ikke alle enige i Becks, Giddens og Baumans fremstilling af individet i det senmoderne samfund. Eksempelvis er Daniel Bell af en grundlæggende anden holdning. Vi vil bruge Bell til at kortlægge, hvordan det sociale spiller ind i den enkeltes valg, og hvilke konsekvenser det har, når fællesskabet atomiseres under en individualiseringsproces. Kommunitarismen bygger i sin grundform på idéen om, at mennesket først og fremmest er et socialt væsen, som er bundet til en social verden, hvori det beskæftiger sig med at realisere en bestemt livsform. Denne idé bryder radikalt med liberalismens retfærdiggørelse af en livsform, hvor et individualiseret og selvtilstrækkeligt individ vælger en livsplan og følger den, som det rationelle væsen, det er. Denne idé hviler på en antagelse om, at vi stort set kan gøre, hvad vi vil, men er ifølge kommunitarismen en fejlagtig slutning. Det, der ifølge Bell driver et individs handlinger, er derimod ureflekterede, normstyrede sociale praksisser eller reflekterede tanker på baggrund af en specifik kontekst (Bell, 1993:31f). Dette synspunkt strider eksempelvis imod Giddens præmis om, at mennesket er et væsen, der er i stand til et begrunde alle sine handlinger (Giddens, 1994:38). De fleste handlinger foretages ureflekteret, da de sidder på rygraden. Disse handlingers karakter afhænger af de særlige omstændigheder, der er i tid og rum. Med andre ord er karakteren af et individs handlinger et resultat af dets socialisering. Via socialiseringen lagrer individet forskellige sociale praksisser. Disse praksisser er handlemåder til alle tænkelige situationer. Fra måden man spiser på, går, tænker, danser, cykler og snakker på. Denne antagelse forklarer, hvorfor man nogle steder i verden spiser med kniv og gaffel andre steder med pinde. At vi i vesten uden refleksion spiser vores mad med kniv og gaffel kan altså begrundes med, at vi via vores socialisering har tilegnet os denne sociale praksis (ibid, 1993:32ff). De fleste sociale praksisser sidder altså på rygraden og udføres ureflekteret (ibid, 1993:32). Men i situationer hvor individet oplever uvante praksisser, vil den sociale praksis foretages på baggrund af 39

40 refleksion. En sådan situation kalder Bell breakdown (ibid, 1993:33f). I tilfælde af et breakdown vil individet opleve, at det udvælger et mål som eksempelvis at spise ris med pinde. Individet formulerer forskellige planer for at nå målet, udvælger den bedste plan og følger denne. Vores handlinger foretages altså på baggrund af refleksion, når vores normale måde at håndtere ting på bliver utilstrækkelig. Det er individets refleksion i tilfælde af et breakdown, der gør at liberale teoretikere fejlagtigt tror, at denne refleksion er fundamentet for al menneskelig handlen (ibid, 1993:33ff). Selv hvis mennesket udførte alle sine handlinger på baggrund af refleksion og rationalitet, ville denne refleksion ikke ske i et tomrum, hvorfor den liberale antagelse, om at individet skaber sin egen moral, er en fejlagtig konklusion. Den sociale verden vi lever i, definerer rammerne for den moral, der styrer os, hvilket Bell kalder for worth leading. Refleksionen i forbindelse med et breakdown foregår således i et rum af moral, traditioner og værdier. Alt sammen praksisser, der danner fundament for netop den refleksion (ibid, 1993: 35f). Bell mener således, at mennesket lever i et moralsk socialt rum med sondringer mellem rigtigt og forkert, godt og ondt, højt og lavt, hvilket går imod Bauman, som tidligere har påpeget, at de manglende ledende institutioner betyder, at individet har vanskeligt ved at foretage sådanne distinktioner. Moral og værdier er uafhængige standarder, som handlinger kan vurderes, måles og vejes ud fra. Moral og værdier er ikke noget individet bestemmer, men noget der findes inden for den sociale verden, og som fastsætter rammerne for, hvad der er godt og skidt. Det er noget, vi tilegner os som en del af vores socialisering og afhænger derved af tid og sted. Moral og værdier er således noget overindividuelt, der får individet til at handle for at gøre det rigtige. Dette forklarer, at der rundt omkring i verden kan herske forskellige former for moral og værdier. Kort sagt er den sociale verden fyldt med moral og værdier, der er med til at skabe en ufrivillig ramme for vores livsførelse (ibid, 1993: 37f). 5.3 Solidaritet Ved en dyberegående undersøgelse af fagforeningen som et fællesskab, er det nærliggende at kigge på solidaritet som det sammenbindende middel i grupper. Hertil tilbyder amerikanske Jodi Dean et begrebsapparat, som definerer tre solidaritetsformer. Dean definerer overordnet solidaritet som en form for anerkendelse, der bekræfter om et individ er en inkluderet del af en gruppe. Ved at 40

41 være en del af gruppen accepteres man som et individ med normer og værdier, der finder accept inden for gruppen. Andre gruppemedlemmer vil derfor stå til hjælp, hvis individet lider nød. Forud for anerkendelsen og inklusionen i gruppen befinder sig et set af normer, værdier og følelser, der er bundet i en kontekst, og som danner ramme og grundlag for gruppen og dermed solidariteten mellem gruppens medlemmer. Ifølge Jodi Dean kan man opdele solidaritet op i tre dele, som beskriver forskellige former solidaritet. For denne undersøgelse finder vi kun den konventionelle og den refleksive solidaritet relevant, men kort kan det nævnes, at den tredje solidaritetsform, den affektionelle solidaritet, bygger på en følelsesmæssig intimitet i venskaber og kærlighed (Dean, 1996:17ff) Konventionel solidaritet Konventionel solidaritet bygger på fælles interesser og bekymringer og solidariteten opstår på baggrund af fælles traditioner(ibid, 1996:18). Gruppen er indadvendt, hvilket vil sige, at bekymringerne rettes mod gruppens deltagere. Derved er gruppen i stand til at rejse kritiske punkter og krav til andre medlemmer fra gruppen. Konventionel solidaritet bygger på en forståelse af os kontra dem (ibid, 1996:19). Opfylder et individ ikke kravene til fællesskabets normer og værdier, kan det ikke være en del af fællesskabet og bliver derfor ekskluderet. Inden for konventionel solidaritet opsættes mål, der kæmpes for og som danner grundlag for sammenholdet (ibid, 1996:19). Konsekvensen af disse mål, krav, normer og værdier er, at fællesskabet bliver et afgrænset socialtrum. Dean mener, at dette er problematisk, da man ikke kan tvinges til at være solidarisk, da solidaritet skal bygge på følelser og ikke mål I fællesskaber, der er bygget på konventionel solidaritet, står man over for det problem at solidariteten er selve grundlaget for fællesskabet, og derfor ikke udvikles af fællesskabet. Når man står i den situation, skal individet derfor danne sin identitet på baggrund af gruppens mål, værdier og normer(ibid, 1996:22). Dette sætter rammer for individet og bestemmer derved individets identitet og begrænser dermed individets udvikling. Som resultat af dette skabes der en enshed hos alle medlemmer i fællesskabet, og gør at det forbliver homogent (ibid, 1996:23). Det konventionelle fællesskabs normer er bundet i tid og kontekst. Dette skaber et problem, når virkeligheden naturligvis udvikler sig med tiden. Normer og værdier kan blive forældet, men for at de kan ændres, er man som individ nødt til at forholde sig kritisk over for normerne (ibid, 1996:25). 41

42 Det konventionelle fællesskab bygger på en streng konsensus, der påbyder, at kritik af fællesskabets værdier og normer skal føre til ekskludering af pågældende medlem. Netop det, at man ikke må stille sig kritisk, gør, at medlemmerne ubetinget accepterer værdierne og normerne (ibid, 1996:26) Refleksiv solidaritet For at undgå de problemer, der forbindes med konventionel solidaritet, arbejder Jodi Dean med tanken om en refleksiv solidaritet. Her er dialog, diskussion, uenigheder og kritik selve fundamentet for et fællesskab (ibid, 1996:29). Dean mener, at uenighederne i et fællesskab bør være de bånd, som sammenbinder individer, da fællesnævneren for fællesskabet er forskelligheden. Da alle individer er forskellige, bør man anerkende ethvert individ for det, individet er. Der skal være en gensidig forståelse af hinanden inden for fællesskabet, og dette skal danne grundlag for solidariteten. Fællesskabet bygges derfor ikke op om et os/dem-forhold eller nogle specifikke normer og værdier (ibid, 1996:29). I stedet bygger den refleksive solidaritet på kommunikation og kritik, således at de herskende normer og værdier i fællesskabet altid er til diskussion, så de kan forbedres eller udskiftes. Denne åbenhed angående kommunikation og kritik bevirker ifølge Dean, at der dannes en ansvarlighed, da solidariteten forstås som noget, der ikke blokerer for forskellighed, men er brobyggende mellem individer(ibid, 1996:30). Når fællesskabet bygger på ytringer og kommunikation, kan det ikke stå fast. Derved ændres fællesskabets værdier og normer samtidig med, at solidariteten styrkes(ibid, 1996:31). 5.4 Operationalisering af teoriapparat Til en undersøgelse af om vores refleksive sociologer, Beck, Giddens og Bauman, har ret i deres karakteristik af individet i det senmoderne samfund, har vi som angivet valgt at fokusere på, hvordan individet forholder sig til sit valg af medlemskab af en fagforening inden for LO s paraplyorganisation. Undersøgelsen vil derfor tage udgangspunkt i arbejdsspørgsmål formuleret på baggrund af vores samlede teoriapparat, som udgøres af Beck, Giddens, Bauman, Bell og Dean. Med en problemstilling, der tager udgangspunkt i Baumans teori om, at individet i det senmoderne samfund ikke lader sig binde af materielle eller sociale forpligtigelser vil første arbejdsspørgsmål fokusere på Giddens teori om tillid til abstrakte systemer. En sådan undersøge vil vise om, ansigt-til- 42

43 ansigt forpligtigelser har bindende betydning for individet, eller om individet i det senmoderne samfund ikke finder adgangsportene videre betydningsfulde, og derfor foretager valg på baggrund af en rationalitet, som Olson mener, er karakteristisk for individet. Det vil altså belyse om, individet i højere grad forholder sig til materielle parametre. Fagforeninger er et eksempel på et abstrakt system. Særligt er det, at fagforeninger har tillidsrepræsentanter, der på baggrund af Giddens kan betegnes som ansigt-til-ansigt forpligtigende adgangsporte. Derfor vil første del af analysen undersøge, hvilken betydning adgangsporte har for individets medlemskab af fagforening. Herefter vil de refleksive sociologers påstand om, at individet i dag konstant forholder sig refleksivt til deres valg undersøges. Dette gøres hovedsagligt på baggrund af en undersøgelse af om Daniel Bells antagelser om, at socialisering indskrænker individets forståelseshorisont. Dette vil belyse, hvorvidt individets valg er struktureret af sociale bånd. Individets refleksivitet vil ligeledes komme til udtryk ved en undersøgelse af, hvorledes individet forholder sig til anliggender, de finder utilfredsstillende. Konkret vil dette belyse, om nutidens individer udtrykker deres utilfreds ved en udmeldelse, i stedet for aktivt at påvirke de forhold, som ligger til grunde for utilfredsheden. En fremgangsmåde som ikke fordrer til sammenhold. Overordnet set vil denne del af analysen derfor belyse, i hvor høj grad individet forholder sig refleksivt til valget af fagforening. Karakteristisk for det senmoderne samfund finder Beck det, at individer i dag i højere grad organiserer sig for at imødekomme risici i stedet for, som det oprindeligt gjorde sig gældende med eksempelvis fagbevægelsen, at kæmpe for forbedringer. En sådan udvikling mener vi, vil fortælle om, hvordan dagens individer forholder sig til samfundet, hvilket, er et vigtigt aspekt ved problemstillingen, som tager udgangspunkt sammenhængskraften. Derfor vil analysen således også beskæftige sig med, hvorvidt medlemskab af en fagforening er et udtryk for et ønske om individuel sikring eller kollektive forbedringer. Sidste del af analysen vil undersøge om, hvorvidt individet forholder sig til fællesskaber i et samfund, som ikke længere er bygget omkring grupperinger med en bindende enshed. Denne del vil derfor tage udgangspunkt i Jodi Deans solidaritetsformer. Deans skelnen mellem konventionel- og refleksiv solidaritet indikerer en særdeles væsentlig del af problemstillingen i forbindelse med samfundets sammenhængskraft. Denne del skal altså indikere, hvordan dagens individer definerer 43

44 fællesskabet og betydningen heraf. Spørgsmålet for den afsluttende del af analysen vil derfor forholde sig til, hvad fællesskab betyder for individets valg af fagforening. 6.0 ANALYSE 6.1 Adgangsportenes betydning for individets medlemskab af fagforening Oprindeligt var fagbevægelsen, som navnet antyder en bevægelse. Altså en samling af lønmodtagere som gjorde op med datidens arbejdsforhold. Medlemmerne må derfor formodes at have haft en tæt tilknytning til deres respektive fagforeninger. I takt med den samfundsmæssige udvikling som Giddens har beskrevet gennem adskillelsen af tid og rum, er der løbende sket en udlejring af fagforeningerne, så de er forsvundet ud af lokalmiljøet. Et historisk overblik over antallet af fagforeninger under LO afspejler denne udvikling. Antallet af fagforeninger toppede i 1943 med 73 fagforeninger (LO.dk, a), mens der til forskel aktuelt er 18 fagforeninger under LO s paraplyorganisation (LO.dk, b). Som indskydende bemærkning er det værd nævne, at Beck, som angivet, mener, at individualiseringsprocessen tog fart netop efter anden verdenskrig. Denne rapport har ikke til formål at give et bud på, hvornår en eventuel individualiseringsproces accelererede, og vi mener heller ikke, at det faldende antal fagforeninger kan betragtes som et direkte aspekt af en eventuel individualiseringsproces. Alligevel mener vi, at Becks indskydelse giver stof til eftertanke, hvilket vi mener vil fremgå gennem undersøgelsen af adgangsportenes betydning for informanterne. Det færre antal fagforeninger fortæller, at de enkelte fagforeninger er blevet større og derved organiserer en bredere skare af forskellige lønmodtagergrupper 9. Dette må antages at have konsekvens for medlemmernes tilhørsforhold til deres fagforening. Formodningen bekræftes af Helle, som fortæller, at hun i sin tid var modstander af HK 10, da hun ikke følte, at den repræsenterede hendes fag, og derfor stred medlemskabet af HK imod hendes faglige stolthed : Jeg var apoteksassistent af uddannelse, og jeg havde ikke noget at gøre med handel og kontor (Interview, , a). I forholdet til abstrakte systemer pointerer Giddens, at tilliden afgør, hvorvidt individet har tiltro til det pågældende system, og deraf vil være tilbøjelig til at benytte sig af det, 9 Således kan det noteres, at det absolutte medlemstal er over dobbelt så stort for LO-fagforeninger i 2011 sammenlignet med 1943 (LO. dk, a). 10 HK/Danmark står for Handel og Kontor og er Danmarks næststørste fagforening målt på antal medlemmer. Medlemstallet var pr. 1. januar 2011 på (danmarksstatistik.dk). 44

45 såfremt det er et reelt valg. Kommunikationen med de abstrakte systemer sker gennem systemernes adgangsporte. En undersøgelse af adgangsportenes betydning i forbindelse med fagforeningsvalget vil derfor tage udgangspunkt i tillidsrepræsentantens og Novo-klubbernes betydning for informanters medlemskab. Informanternes forhold til adgangsportene vil vise, i hvor høj grad ansigt-til-ansigt forpligtigelser har bindende betydning for individet. På baggrund af interviewet med Rune fremgår det, at antallet af Novo-klubber har fulgt samme udvikling som antallet af fagforeninger. Tidligere var antal af klubber stort, mens de i dag er slået sammen til fem (Interview, , b). Grundlæggende fremgår det, at tillidsrepræsentanternes indflydelse på undersøgelsens unge arbejdere har været af afgørende betydning for deres indmeldelse i Dansk Metal. Mark og Christian oplevede begge at blive taget i hånden af deres tillidsrepræsentanter, som derpå fulgte dem ned til det lokale fagforeningshus. Begge beretter i denne forbindelse om, at de ikke på daværende tidspunkt reflekterede nærmere over indmeldelsen. Anderledes er det for Jens, der begrunder sit valg med en langt grundigere overvejelse på baggrund af et besøg fra tillidsrepræsentanten, der var ude på hans arbejdsplads for at fortælle om fagforeningens funktion og medlemskabets betydning. På spørgsmålet om hvorledes tillidsrepræsentanten påvirker hans forhold til fagforeningen, fremgår det tydeligt, at denne er af stor betydning: Det er jo klart nok, at en person har rimeligt meget at skulle have sagt for ens forhold til ens fagforening. Er det nogen, man føler sig tryg ved? Er det nogen, man føler er åben og ærlig over for tingene? Er det nogen, man nemt kan snakke med? Nogle man nemt kan komme i kontakt med? (Interview, , a). Citatet indfanger ganske præcist den generelle holdning blandt undersøgelsens arbejdere. Nogenlunde samme tendens gør sig gældende for de ældre funktionærer. Godt nok nævner ingen inden for denne gruppe, at tillidsrepræsentanterne var den direkte årsag til fagforeningsvalget, men generelt fremkommer repræsentantens betydning som stor for informanternes relation til deres fagforeninger. I ét tilfælde har et dårligt forhold til adgangsporten ført til udmeldelse af den pågældende fagforening. Således var Bente tidligere medlem af KRIFA, men adgangsporten havde en direkte negativ betydning for hendes medlemskab: 45

46 De var jo nærmest ligeglade overfor mit problem. Og det var en rigtig ubehagelig oplevelse. Og så tænkte jeg: Det går jo ikke det her, så bliver jeg nødt til at kigge mig om efter noget andet (Interview, , b). I HK er Bente meget tilfreds med forholdet til tillidsrepræsentanten og kontakter jævnligt denne, når hun ønsker svar på sine spørgsmål. Generelt for informanterne blandt arbejderne og de ældre funktionærer kan det altså siges, at viser der sig et billede af, at tillidsrepræsentanten har afgørende betydning for denne gruppe af medlemmer Adgangsportenes ubevidste betydning Gruppen som tillægger tillidsrepræsentanten mindst betydning, er de unge funktionærer. Ingen af disse refererer uopfordret i løbet af interviewene til tillidsrepræsentantens betydning, og de har generelt ikke kontakt til tillidsrepræsentanten. Alligevel kan det spores, at adgangsportene har afgørende betydning for deres medlemskab. Således nævner Alberte, at hun udelukkende er medlem af HK på grund af Laborant-klubben, da hun ellers gerne ville vælge en af de billigere alternative fagforeninger. Af Albertes beskrivelse af klubbens betydning fremgår det, at hun ikke er opmærksom på, at klubben er en del af det abstrakte system, som i dette tilfælde relaterer sig til HK. Adspurgt om hendes forhold til tillidsrepræsentanternes betydning svarer hun: HK har ikke nogen tillidsrepræsentanter, så det kan godt være, at det bliver en smule indviklet. Selve HK har jeg sindssyg dårlig erfaring med. De er nogle klaphatte! (Alberte, , b). På baggrund af udtalelsen fristes man til at sige, at det abstrakte system er blevet af så abstrakt karakter, at medlemmerne ikke ved, hvem der repræsenterer systemet. Alberte er altså ikke opmærksom på, at hendes gode forhold til klubben, som hun begrunder med klubbens store indsats, i virkeligheden også beskriver en del af hendes forhold til HK. At adgangsportene generelt ikke bliver tillagt umiddelbar betydning blandt de unge funktionærer, er Christine ligeledes et glimrende eksempel på. Hun fortæller, at hun ikke har tænkt over tillidsrepræsentantens eller klubbens betydning. Alligevel mener hun, at en ansigt-til-ansigt relation er vigtig, da det forøger tilliden. Eksempelvis nævner hun i denne forbindelse, at hun værdsætter den personlige kontakt til sin bankrådgiver og tilføjer, at dette er vigtigt, da man så føler sig personligt behandlet, så man ikke bare er et cpr-nummer (Interview, , a). 46

47 Det samlede billede viser, at modsat størstedelen af informanterne er de unge ikke opmærksom på adgangsportenes betydning. Dette er interessant, da det umiddelbart kan indikere, at denne gruppe af informanter deraf vil være tilbøjelig til at vurdere deres valg på andre parametre. Nærliggende er det derfor at være opmærksom på, hvordan de forholder sig til kontingentet for deres medlemskab. Det vil indikere, om de unge funktionærer generelt er mere materielt orienterede end de ældre. Hér fremkommer en meget tydelig divergens i holdningen på baggrund af aldersforskellen. Således er det udelukkende de unge informanter, som nævner, at medlemskabet er for dyrt. Særligt giver de unge arbejdere udtryk for en høj kontingentpris. På spørgsmålet om hvilke forbedringer de ønsker deres fagforening burde arbejde hen imod, nævner begge arbejdere, at kontingentet skal sættes ned. Omvendt er tendensen blandt undersøgelsens ældre informanter et ønske om mere synlighed fra fagforeningens side. De ser gerne, at tillidsrepræsentanterne oftere besøgte de respektive afdelinger. Således kritiserer Jørgen fagforeningen for at være totalt usynlig. Han fortæller, at der blandt kollegaerne i hans afdelingen ikke er kendskab til, hvem der er tillidsrepræsentanter, da repræsentanterne aldrig besøger hans afdeling (Interview, , c) Opsummering Divergensen mellem de to generationer markerer, at de unge informanter vurderer de abstrakte systemer ud fra andre parametre end de ældre informanter. Således er de unge langt mere materielt orienterede sammenliget med de ældre, som i stedet finder den personlige ansigt-til-ansigt relation afgørende. Dette indikerer, at Giddens perspektiv med abstrakte systemer som en konsekvens af adskillelsen af tid og rum i det senmoderne samfund har afgørende betydning for individet i det senmoderne samfund. De unge informanter er født og opvokset i et samfund, som består af abstrakte systemer. Med andre ord har de en naturlig tillid til de abstrakte systemer. Det kan forklare, hvorfor vurderingen af fagforeningen til forskel fra undersøgelsens ældre informanter er materielt orienteret. Altså forholder de unge sig anderledes til de abstrakte systemer. Det kan blandt ses ved, at Ninna nævner, at de unge er langt mere tilbøjelige til at bruge internettet, når de søger oplysninger om abstrakte systemer: De er vant til lynhurtigt at finde oplysninger på nettet om, hvad koster det, og hvad kan man få det for (Interview, , b). Ninnas refleksion indrammer ganske godt, hvordan de unges forhold til abstrakte systemer påvirker deres vurdering af adgangsportenes betydning. 47

48 De ældre har oplevet en tid, som ikke i samme grad var præget af de udlejringer, som Giddens finder karakteristiske for dagens samfund. En udvikling som i denne forbindelse har ført til sammenlægninger af fagforeninger og fagforeningsklubber ude i virksomhederne. De har altså oplevet et samfund, som i højere grad var præget af den personlige kontakt, hvilket må antages at være en afgørende del af forklaring på, hvorfor de ældre er mere opmærksomme på betydningen af ansigt-til-ansigt relationer, og at flere ønsker en større synlighed fra fagforeningens side. Den større tilbøjelighed til at vurdere fagforeningsmedlemskabet efter materielle parametre må antages at svække fagbevægelsen, da LO-fagforeningerne umiddelbart på denne baggrund står svagt i en direkte sammenligning med de alternative. 6.2 Er valg af fagforening et udtryk for et refleksivt valg? De unge informanters forhold til fagforening som et abstrakt system, fodrer altså til, at medlemskabet vurderes på baggrund af sammenlignelige faktorer som eksempelvis pris. Det fører videre til et uddybende fokus på, hvilke tanker der oprindeligt lå til grund for deres valg af fagforening. Ifølge vores refleksive sociologer er valget indbegrebet af det senmoderne samfund, og samtidig individet forholder sig mere refleksivt til disse valg, da individet ikke længere er begrænset af klassebindinger eller traditioner. Det kan altså på forhånd forventes, at de unge forholder sig mere refleksivt til fagforeningsmedlemskabet. På baggrund af Giddens er det vanskeligt at vurdere, hvad der gør en handling mere eller mindre refleksivt. Giddens giver blot udtryk for, at refleksivitet refererer til, at individet reflekterer over og kan begrunde sin handlen. Umiddelbart indikerer en øget tendens til at sammenligne effekten af medlemskabet på baggrund af kontingentets pris en udvikling mod, at de unge forholder sig mere refleksivt end de ældre til valget af fagforening. Denne antagelse går igen blandt vores informanter i gruppen over 55 år i deres bud på, hvorfor de tror, at fagbevægelsen oplever et faldende medlemstal. Her er der en udbredt forventning om, at de især unge i dag har ændret holdning til valget af fagforening. Af de informanter, der forholder sig til medlemsudviklingen, fremgår der en oplevelse af, at mange i dag har en holdning, der har ændret sig fra selvfølgelig er jeg da medlem til hvad får jeg ud af mit medlemskab?. En udvikling som kan beskrives som en overgang fra en passiv holdningstagen til en refleksiv tilgang til et eventuelt valg af fagforening. Trods sociologernes og de ældre informanters forståelse af en forøget kritisk holdningstagen blandt 48

49 nutidens unge i forbindelse med valget af fagforening, kan dette langt fra påvises. I stedet fremkommer samme billede blandt næsten alle af undersøgelsens informanter i forbindelse med indmeldelsen i deres respektive fagforeninger. Således er Jens fortælling om begrundelsen for hans medlemskab den eneste, hvor det er muligt at spore en reel refleksion over tilvalget af fagforeningsmedlemskabet (Interview, , a). Resten af informanterne og dermed også de unge indmeldte sig alle på baggrund af forhold, der ikke umiddelbart bundede i en refleksiv overvejelse. Enten var medlemskabet af en bestemt fagforening på daværende tidspunkt et krav, eller også blev de under uddannelsen ført ned til det lokale fagforeningskontor af en tillidsrepræsentant for at underskrive papirerne til et medlemskab. Andre siger, som det fremgår af følgende udtalelse fra Bente, at valget lå i direkte forlængelse af hendes opdragelse hjemmefra: Jeg er født og opvokset socialdemokrat. Sådan var det bare i mit hjem. Og min far sagde til mig; Vi er alle sammen arbejdere, og derfor er vi Socialdemokrater, og vi skal hjælpe hinanden, og vi skal støtte hinanden, og vi skal være solidariske. Derfor skal man være medlem af en fagforening (Interview, , b). Som tilføjelse til ovenstående begrundelse for indmeldelse i fagforeningen SiD 11, siger hun, at hun ikke havde reflekteret over valget, men det var helt naturligt, når man var opdraget til det. Da Bente er fra 1955, er det ifølge sociologerne langt mere alment udbredt, at de familiære bånd har afgørende betydning for individets valg. Denne forklaring går igen hos Rune, som på samme vis tillægger sin opvækst i et arbejderhjem afgørende betydning for tilvalget af en fagforening (Interview, , b). Derfor er det interessant, at Christine med en alder på 31 år har en lignende forklaring. Hun fortæller også, at det var faderens råd, som var den direkte årsag til indmeldelsen i en fagforening (Interview, 22/05/2012, a). Hun er desuden ikke den eneste unge, som fortæller, at faderens ord har stor vægt. Således fortæller Christian, at hans far nok skulle have fået ham meldt ind, hvis ikke det var fordi, tillidsrepræsentanten allerede tidligere havde taget ham i hånden og sagt Nu, skal vi have ham her meldt ind (Interview, , c). Den sidste af begrundelserne for valget af fagforening er, at medlemskabet var gratis under uddannelsen, og som Pernille siger, så blev jeg bare (red. i fagforeningen), efter jeg blev fastansat (Interview, , a). Altså endnu et udtryk for en manglende refleksiv holdningstagen. 11 Forkortelse for Specialarbejderforbundet i Danmark som i 2005 fusionerede med Kvindeligt Arbejderforbund og blev til 3F 49

50 6.2.1 Fagforeningsvalget en indsocialiseret praksis Alle informanternes forklaringer er ulig vores refleksive sociologer, der mener, at der til grund for individets valg ligger en indgående refleksion. I stedet fremgår det blandt alle informanterne, at de først senere har reflekteret over deres medlemskab. Flere nævner, at deres manglende refleksion skal ses i lyset af deres unge alder på indmeldelsestidspunktet. Det skyldes, at de mener, at de var mere påvirkelige i en ung alder. En antagelse vores teoretikere ikke forholder sig til. På baggrund af informanternes beretninger er det i stedet nærliggende at forstå deres valg med udgangspunkt i Daniel Bells teori af social praksis. Denne påpeger, at individet ikke træffer rationelle eller refleksive valg uafhængigt af dets sociale omgivelser. Pointen er ifølge Bell, at individets refleksion er et udtryk for de sociale praksisser i de fælleskaber individet er en del af. For kommunitaristerne er det individernes indsocialisering i moraldannende sociale fællesskaber, der skaber en reproduktionen af et fælles værdigrundlag. Det vil med andre ord sige, at individet har tendens til at følge i fodsporerne på andre uden nødvendigvis at være klar over det. Vores valg af en sådan forståelsesramme kan kritiseres for at være for paradigmatisk, eftersom social praksis er et begreb, som åbner op for mange forklaringsmuligheder. Således kan det eksempelvis diskuteres om, individernes valg i stedet kan forklares med et mere alment kendt udtryk som tradition eller decideret blot manglende stillingstagen. Bells forståelse af den sociale praksis betydning er dog en væsentlig forudsætning i bestræbelsen på at forstå, hvorfor informanterne har handlet, som de har gjort. Den sociale praksis, som den forklares af Bell, strider i høj grad med antagelsen repræsenteret af de refleksive sociologer. Som angivet er eksempelvis Giddens enig i, at individet er påvirket af sine omgivelser, hvilket kommer til udtryk gennem hans livsstilsbegreb. Men Giddens begreb fremstår langt fra ligeså determinerende som Bells antagelse om social praksis. Nogle af informanternes udtalelser indikerer, at de meget vel snarere bør opfattes som udtryk for en social praksis end en refleksiv overvejelse. Således mener Mark, at man melder sig ud af fællesskabet blandt kollegaerne, hvis man ikke er medlem af Dansk Metal. Det interessante ved denne opfattelse er, at den ikke er i umiddelbar overensstemmelse med, at han samtidig siger, at man blandt kollegaerne ikke snakker om fagforeningen. Han ved deraf ikke, hvem der er medlem af Dansk Metal blandt kollegaerne (Interview, , c). For os fremstår hans beskrivelse af fællesskabet som et udtryk for en indlejret socialitet. Med andre ord bygger hans opfattelse af fællesskabet på en indlejret forståelse, der bunder i, at han er påvirket af de normer og værdier, som er fremtrædende i hans miljø (for 50

51 nærmere beskrivelse se kapitel 6.4.2). Vi mener derfor, at hans udtalelser skal ses et udtryk for, at han er blevet påvirket af en herskende holdning blandt håndværkere. En holdning som går tydeligt igen blandt undersøgelsens andre håndværkere (se kapitel 6.3.1). En antagelse vi mener underbygges af, at han frygter for, at fagforeningsvalget vil ændre sig, når den ældre generation forlader arbejdsmarkedet (Interview, , c). Mark er som nævnt ikke den eneste, som beskriver et fællesskab i forbindelse med fagforeningsvalget. Omtrent samme fremstilling af fællesskabet gør sig gældende under interviewet med Christian. I tråd med Mark mener Christian, at der i medlemskabet ligger et fællesskab, og derfor kan man komme til at kigge skævt på kollegaer, som ikke er medlem af Dansk Metal, da han mener, at disse derved melder sig ud af fællesskabet. Det er dog ikke noget, der reelt bliver snakket om (Interview, , c). Opfattelsen af fælleskabet for Christian og Mark fremstår med andre ord som en indsocialisering, der igennem en reproduktion har skabt en fælles forståelse for begge informanter. Modsat de refleksive sociologer tyder det altså på, at individets tankegang i højere grad er påvirket af en i forvejen indlejret forestilling om medlemskabets betydning, end de refleksive sociologer antager. Som angivet kan det betragtes som problematisk blot at henvise til, at deres holdninger er et udtryk for en social praksis. Vigtigt er det derfor blot at notere sig, de pågældendes refleksioner fremstår som et udtryk for indlejrede forståelser Først en markant forandring fører til revision af medlemskab Som det er fremgået, er det ikke muligt at spore nogle træk, som er specifikke for én af informantgrupperne fremfor en anden i forbindelse med informanternes første indmeldelse i en fagforening. Fælles for informanterne er, at de stort set alle nævner, at de først efterfølgende har reflekteret over deres medlemskab. I denne forbindelse er det interessant, at to ud af de fire unge funktionærer begge i en årrække har følt mishag ved deres medlemskab. Det er værd at notere sig, at deres utilfredshed begge skyldes et kraftigt forbehold over for de politiske værdier fagbevægelsen eller i det konkrette eksempel HK repræsenterer. Som tidligere angivet er Alberte utilfreds med sin fagforening, og det kommer eksempelvis til udtryk på følgende vis: Jeg synes ikke, at du skal bidrage til noget politisk som fagforening. Så jeg synes ikke, at 51

52 man skal betale penge til det igennem fagforeningen 12. Det går mig helt vildt meget på! (Interview, , b). Det er interessant at bemærke, at de eneste to af vores informanter, som er af denne holdning, er inden for gruppen af unge funktionærer. Denne gruppe skilte sig ligeledes ud i deres forhold til abstrakte systemer sammenlignet med resten af undersøgelsens informanter. Holdningen kan ses som et udtryk for en tendens, som Bauman ser som karakteristisk for individet i det senmoderne samfund. Individet vil ikke pålægges nogle forpligtigelser, og vil derfor ikke pålægges en politisk holdning, og særligt ikke når den strider imod egen politisk overbevisning. Det er i øvrigt en holdning, som Helle har bemærket blandt tidens unge, da hun mener, at en af grundene til at folk melder sig ud af HK og andre LO-fagforeninger skyldes en holdning om der er ikke nogen, der skal bestemme for en. (Helle, ). Værd at bemærke er det desuden, at Alberte har haft direkte problemer med sit medlemskab af HK. I forbindelse med muligheden for udbetaling af pengene for efterlønnen, har hun erfaret, at dette grundet en fejl fra HK 13 ikke er muligt. I samme forbindelse fandt hun kommunikation omend meget mangelfuld: Det der med, at jeg har frameldt mig, og alligevel er man blevet tilmeldt, og så er det svært at komme ud igen og få pengene tilbage. Det kan ikke lykkes, for folk svarer ikke. Så nu kan jeg få lov til at betale skat for deres fejl for at få mine penge ud igen. Det er en lille ting, som jeg godt kan blive pisseirriteret over, at de ikke har styr på. De svarer ikke på mail. Der er ikke god kommunikation. Jeg er sur på dem! (Interview, , b). Løbende gennem interviewet giver Alberte udtryk for sin store utilfredshed, og som det tidligere er fremgået, nævner hun, at hun gerne vil skifte til en billigere fagforening som eksempelvis KRIFA. Men da hun gerne ser sig som en del af Officeklubben, som påkræver medlemskab af HK 14, afholder 12 Det er værd at bemærke, at HK i 2005 afviklede sin partistøtte til Socialdemokratiet. HK er dog stadig aktive på den politiske scene. Såfremt det enkelte medlem ikke ønsker at støtte organisationens politiske engagement, kan dette frabedes på HK s hjemmeside (HK.dk). 13 Vi forholder os ikke til, hvorvidt det er en reel fejl fra HK. Det interessante er i denne kontekst, at Alberte har oplevet direkte problemer i forbindelse med sit medlemskab 14 Som det er fremgået, består klubben af tillidsrepræsentanter fra HK. Derfor er det selvsagt nødvendigt at være medlem af netop denne fagforening 52

53 hun sig fra at skifte fagforening. Hun begrunder denne holdning med, at klubben gør en stor indsats på arbejdspladsen (Alberte ). Hun handler altså ikke på sin utilfredshed ved at udmelde sig. Det er en adfærd, der ikke stemmer overens med antagelsen fra Bauman og Giddens. De er af den holdning, at individet foretager et skifte i forbindelse med manglende tillid eller decideret mishag over for en given forpligtigelse. Til forskel har Christine for 2 måneder siden foretaget et skifte fra HK til KRIFA. Hun havde som Alberte i en årrække været irriteret over den politiske linje, og har derfor ligeledes længe ønsket at udmelde sig. Alligevel skulle der en større forandring til før, at hun fik taget sig sammen til at udmelde sig. Det kan altså ses som et udtryk for en situation, som påkræver, at hun reflekterer over valget, hvilket på baggrund af Bell kan karakteriseres som et breakdown. Alligevel er det interessant, at Christine reelt først tog sit medlemskab op til revision, da hun fandt det absolut nødvendigt. Således har Christine fornyligt optaget et boliglån i forbindelse med et køb af bolig, hvoraf hun derfor satte sig grundigt ind i sin økonomi for at finde områder, hvor der kunne spares penge, hvilket er hendes begrundelse for at vælge KRIFA til fordel for HK. At både Alberte og Christine længe har tøvet med en udmeldelse er ikke foreneligt med Bauman og Giddens. Dog stemmer deres antagelse om, at individet søger væk fra forhold, det finder utilfredsstillende i stedet for at forsøge at ændre dem. Hverken Alberte eller Christine kan berette om, at fagforeningsmedlemskabet er et tema blandt kollegaerne, så deres forbehold over for at tage det endelig skridt til at skifte fagforening kan ikke begrundes med et socialt pres Opsummering Der fremgår altså et tydeligt billede, som modsiger vores refleksive sociologers antagelse, at der i forbindelse med aktive valg lægger en grundig refleksion til grund. Informanterne lægger ikke skjul på, at deres oprindelige tilvalg af fagforening ikke kan betragtes som en refleksiv proces. Det kommer til udtryk ved, at alle vores informanter påpeger, at de som unge ikke tillagde medlemskabet grundige tanker. I stedet var valget i høj grad udtryk for, at medlemskabet kan betragtes som en tradition eller med anvendelse af Bells perspektiv en social praksis. Det fremgår på baggrund af informanternes fortællinger, om at tilvalget og den aktuelle refleksion over medlemskabet er et direkte udtryk for en socialisering. På baggrund af de interviewede informanter er der ikke belæg for, at dagens individer i højere grad end tidligere forholder sig refleksivt til fagforeningsvalget. Det kommer desuden til udtryk ved, at informanterne ikke som udgangspunkt vælger noget andet, 53

54 såfremt de er utilfredse. Trods Albertes store mishag til medlemskabet af HK, er hun medlem på sit 11. år. En lignende utilfredshed gjorde sig gældende hos Christine, som dog i sidste ende var en medvirkende årsag til hendes skifte til KRIFA. Alligevel er det værd at hæfte sig ved, at skiftet først skete i forbindelse med en markant forandring af hendes økonomiske situation. Overordnet er mange af de tendenser, som vores valgte sociologer påpeger altså ikke videre synlige, da der generelt ikke er nogen forskel at finde mellem de adspurgte informanter. 6.3 Er fagforeningsmedlemskabet et udtryk for et ønske om individuel sikring eller kollektive forbedringer? Selvom informanternes medlemskab ingenlunde kan ses som et udtryk for den refleksivitet som Giddens mener definerer individet i det senmoderne samfund, har alle informanter efterfølgende, som det fremgår, reflekteret over begrundelsen for deres medlemskab. Derfor er det naturligvis afgørende at fokusere på disse begrundelser. Overordnet begrunder alle undersøgelsens informanter deres medlemskab med et ønske om tryghed. Altså leder det tankerne på Becks teori om, at individet i det senmoderne samfund organisere sig af frygt for fremtiden. Til forskel beskriver Beck, at fælleskabet i klassesamfundet var karakteriseret ved at bygge på positive indholdsmæssige målsætninger. Formålet med at organisere fagforeningsfællesskab i det moderne samfund var altså et ønske om at opnå forbedringer for arbejderklassen (Beck, 1997: 66). Bevidstheden gik altså på en tro på, at det via fællesskab var muligt at skabe bedre betingelser. Ifølge Beck organiserer individer sig modsat i dag med det formål at forhindre det værst tænkelige. Altså et forsøg på at forskåne sig for det man er angst for. Informanternes fokus på tryghed som det afgørende incitament for indmeldelse er derfor interessant taget i betragtning af Becks karakteristik af individets søgen efter tryghedsfremkaldende fællesskaber. På baggrund af Becks teori om risikosamfundet, kalder lektor på Roskilde Universitet Søren Juul denne form for sammenslutning i et fælleskab for et risikofælleskab (Juul, 2002: 88). En betegnelse vi finder dækkende, og som vi derfor vil anvende i det følgende. Grundlæggende ser vi det som interessant, at alle i deres begrundelse for medlemskabet giver udtryk for, at trygheden er det vægtigste argument. Det fortæller, at fagforeningsmedlemskab ikke bliver betragtet som et mål til at opnå kollektive forbedringer. Vi ser dette som et udtryk for to forskellige aspekter, som bunder i samme opfattelse. En opfattelse som går på at et individ under forhold, det 54

55 betragter som gode, ikke vil være tilbøjelig til at kræve forbedringer, men i stedet søge at bibeholde de gode forhold. På et konkret plan mener vi, at informanternes manglende fokus på mulige forbedringer skyldes, at Novo Nordisk er en virksomhed, der værner om deres ansatte. Dette kan blandt andet aflæses af virksomhedens ti essentials, men vigtigst af alt er det, at informanterne selv fremhæver virksomheden, som en god arbejdsplads. Særlig er det oplagt at nævne, at Christine fortæller at ansatte overflyttes til andre afdelinger, hvis deres stillinger nedlægges (Interview, , a). Det andet aspekt refererer til velfærdssamfundet. Især blandt de unge er der en holdning, som går på, at forholdene på arbejdsmarkedet er gode, og derfor fremstår der ikke et oplagt incitamentet til at kæmpe for forbedringer. Således mener vi, at velfærdsstaten generelt set må formodes at have ændret folks bevidsthed. Især Cecilie er udtryk for denne overbevisning, som derfor begrunder sit medlemskab med, at hun føler sig forpligtet til at dobbelt sikre sig, eftersom hun har børn. Generelt mener hun, at velfærdssamfundets sikkerhedsnet er årsagen til, at folk i stigende grad melder sig ud af fagforeningen: I Danmark bliver man ikke tabt på jorden. Står du uden en fagforening eller en a-kasse, så har du et andet sikkerhedssystem, der kan hjælpe. På den måde er man jo ikke rigtig sårbar. Jeg tænker, at det ikke kan gå rigtigt galt (Interview, ). Interessant er det dog, at der hos den eneste af vores informanter, der finder arbejdsforholdene i sin afdeling for utilfredsstillende kan spores en tydelig kampånd: Når folk siger, at vi er så privilegerede her på Novo, så siger jeg NEJ! Det er vi ikke. De tror, at Novo simpelthen er gud, men Novo er ikke længere end til den enkelte afdelingsleder (Interview, , b). Løbende i interviewet giver Bente udtryk for, at hun ikke er bleg for at åbne munden i håbet om forbedrede arbejdsforhold, og det er også grunden til, at hun som tidligere nævnt er i jævnlig kontakt med sin tillidsrepræsentant. Det indikerer, at kampånden stadig er at finde på det danske arbejdsmarked. På baggrund af interviewet med Bente fremkommer der dog et billede af, at hendes kampånd ingenlunde kan ses som et udtryk for det generelle billede. Således fortæller hun, at der blandt hendes kollegaer er en udbredt mishag med forholdene, men kollegaerne står ikke ved deres holdninger, når hun ønsker at konfrontere ledelsen med disse utilfredsheder (Interview, , b). 55

56 6.3.1 Risikofællesskab Selvom informanterne alle nævner tryghed som det vigtigste, er det ikke udtryk for, at de ser medlemskabet på samme måde. Interessant er det, at der er en tydelig forskel bag, hvad der ifølge informanterne er tryghedsskabende ved medlemskabet. Det er tydeligt, at det for størstedelen af informanterne er fællesskabet, som skaber trygheden. Fællesskabet sikrer ifølge disse informanter den enkelte mod trusler og risici. Eksempelvis siger Ninna: Det er rart at vide, at vi står sammen om det her. Du er ikke helt alene (Interview, , b). Citatet udtrykker meget præcist den generelle holdning blandt størstedelen af informanterne. Det er iblandt kollektivet, man står stærkest, og fællesskabet er i høj grad midlet til forskåne sig mod risicis. Rune forklarer, at selv om forholdene hos Novo Nordisk generelt er gode, er det rart, at medlemmerne kan stå sammen: Jeg mener stadig, at vi står stærkere ved at stå i en fagforening, og hvis man skulle have problemer, så har man en at henvende sig til, og jeg mener, at vores fællesskab gør, at vi står stærkere overfor vores modparter, når vi skal forhandle ting og sager (Interview, , b). At størstedelen af informanterne ser fagforeningsmedlemskabet som et risikofælleskab fremfor en bevægelse, der kæmper for forbedringer, skal desuden ses i lyset af de signaler, fagbevægelsen sender til deres medlemmer for tiden. Som fremgået har dette års overenskomsthandlinger ført til reallønsnedgang. I DR2-programmet Debatten d siger 3F formand, Dennis Kristensen, at fagbevægelsen satser på jobfest frem for lønfest (dr.dk, 2012). Fagbevægelsen sender altså et klart signal til sine medlemmer om, at tiden ikke er til forbedringer, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at informanterne ikke giver udtryk for en kamp for forbedringer. Det tydeligste eksempel på en informant med risikofællesskabet for øje er Jørgen. Han fortæller, at det er vigtigt, at medlemmerne står sammen for at undgå de forhold, han ser i Tyskland 15, som han finder stærkt bekymrende. Han ser det derfor som meget afgørende, at medlemmerne står sammen og nævner, at det er særdeles vigtigt, at alle ansatte er medlem af den overenskomstbærende fagforening for at sende et klart signal til direktionen i virksomheden: Nu må I sgu gøre noget. For nu står vi sgu sammen! Det kan man mærke helt ind til 15 I en LO-rapport fremgår det, at den tyske fagbevægelsen er markant svækket (LO, 2011:23) 56

57 benet, helt ind til direktionen i Bagsværd. Så tænker de: Okay, det er ikke lige nu, vi skal sætte lønnen ned (Interview, , c). Udsagnet anser vi for at være et idealtypisk eksempel på et risikofælleskab. I blandt de andre informanter er frygten langt fra ligeså udtalt, men gennemgående er det fællesskabet, som informanterne betegner som det tryghedsskabende element Fagforening er som en husforsikring Anderledes er det dog for de unge funktionærer. Ingen inden for denne gruppe nævner, at medlemskabet er fællesskabsorienteret. Således beskriver Pernille ganske klart forståelsen af tryghed blandt de unge funktionærer: I min verden der er det helt sikkert en sikkerhed en ekstra livline i forhold til det. Så for mig er det som at tegne en husforsikring (Interview, , a). Der er altså ikke belæg for at karakterisere medlemskabet som et risikofællesskab blandt de unge funktionærer, da ingen fra denne gruppe ser medlemskabet som et fællesskab. I stedet kan medlemskabet sammenlignes med enhver anden forsikring. Altså kan de unge funktionærers forhold til deres fagforening i stedet karakteriseres som et kundeforhold. Umiddelbart er det derfor ikke videre oplagt, at de unge funktionærer er medlem af HK, når en fagforening som KRIFA netop aktivt henvender sig til folk med denne opfattelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved et markant lavere kontingent. Da de unge funktionærer samtidig, som det er fremgået, er en del af den samlede gruppe af unge, som i højere grad vurderer fagforeningsmedlemskabet på materielle parametre, underbygger det blot misforholdet. De unge er samtidig fra en generation, som generelt benytter sig af internettet som informantionskilde til oplysninger om abstrakte systemer. Undersøgelsen har dog tidligere påvist, at vores informanter langt fra forholder sig ligeså refleksivt til deres medlemskab, som det på baggrund af vores refleksive sociologer på forhånd var forventet. Således har informanterne som bekendt givet udtryk for en udtalt grad af passiv holdningstagen på indmeldelsestidspunktet. End ikke en udpræget mishag over for HK har umiddelbart ført en udmeldelse. Således var en markant ændring i den økonomiske situation umiddelbart nødvendig for, at medlemskabet blev taget endeligt til revision, og et alternativt fagforeningsvalg blev foretaget. Altså er Baumans flyvske individ ikke at finde blandt undersøgelsens informanter. 57

58 6.3.2 Opsummering Undersøgelsen har derudover belyst betydningen af tillidsrepræsentanten og Novo-klubberne som adgangsporte til fagforeningerne. Adgangsportenes synlighed gør det i højere grad oplagt, at individet tager stilling til fagforeningsvalget. Forholdet knytter sig til medlemmernes syn på fagforeningens funktion. Her er der fremkommet en tydelig forskydning i holdningen til fagforeningerne. De unge funktionærer ser fagforeningen som en institution, der har til formål at betjene dem, hvis de en dag har brug for assistance i forbindelse med en fyring eller andre problemer på arbejdspladsen. Denne gruppe af informanter tillægger derfor heller ikke umiddelbart adgangsportene en stor værdi. Alligevel fremgår det, at de finder den personlige kontakt ønskværdig. Generelt skal de unge informanters forhold til deres fagforening ses i lyset af, at denne gruppe af informanter er født og opvokset i det senmoderne samfund, som generelt består af abstrakte systemer. Det vil sige, at informanterne er vant til systemer, som ikke er bundet til rummet, og de er derfor vant til systemer, der eksisterer uafhængigt af den enkelte informants deltagelse. En holdning som kan udledes af Pernille, da hun siger, at en af årsagerne til, at hun ikke deltager i de faglige møder i Novo-klubben er, at: så tænker man igen lidt den der Hvad kan jeg lige gøre af forskel? (Interview, , a). Omend væsentligere de unges opvækst under velfærdsstaten, at de er vant, at de kan søge hjælp hos en af samfundets institutioner, såfremt de står i en situation med behov for det. Således tilbyder velfærdsstaten et væld af institutioner, der står klar, hvis uheldet er ude i alle livets facetter. Modsat er de ældre informanter med en fødselsdato, som dateres til før 1957 fra en periode, hvor det i højere grad var blandt de nære relationer som venner og familie eller andre i lokalområdet, at hjælpen blev søgt. Dette afspejler denne gruppes forhold til adgangsportene og fagforeningen generelt. De værdsætter den personlige kontakt og ser gerne, at kontakten forøges. Samtidig ser de fagforeningsmedlemskabet som et fællesskab. Dette viser, at de ikke ser fagforeningen som enhver anden velfærdsstatslig institution, som tilfældet gør sig gældende blandt de unge funktionærer. De ser altså ikke blot fagforeningen som en institution, der egenhændigt sikrer dem i udsatte situationer. I stedet er fagforeningen en fælleskabsfremkaldende institution, og det er dette fællesskab, som er den sikrende instans. 6.4 Fællesskabets betydning for en fagforeningsvalget Retningen mod at fagbevægelsens solidariske grundlag blandt de unge funktionærer modsat resten af 58

59 vores informanter ikke umiddelbart frembringer nogle forestillinger om et fælleskab beretter om en interessant udvikling. Umiddelbart leder det tankerne hen mod Baumans teoretiske antagelser, der begge hævder, at individet ikke lader sig begrænse af sociale forpligtigelser. De unge funktionærers manglende opfattelse af fagforeningen som en fælleskabsfremkaldende institution fortæller om en udvikling, som kan forklares med Jodi Deans skelnen mellem solidaritetsformer. Hvor den konventionelle solidaritet er kendetegnet ved en solidaritet, der bygger på en umiddelbar naturlig indlemmelse af medlemmer, som opfylder adgangskravene, er den refleksive solidaritet et udtryk for, at individet i højere grad refleksivt vurderer, hvorvidt det ønsker at identificere sig med et givent fællesskab. Distinktionen mellem de to solidaritetsformer kommer på interessant vis til udtryk gennem nærværende undersøgelse. Hvor alle de ældre informanters og de unge arbejderes solidaritet fremstår som konventionel, kan solidariteten blandt de unge funktionærer umiddelbart karakteriseres som refleksiv. Dette kommer til udtryk ved, at de unge funktionærer ikke pr. automatik føler sig som en del af et større fællesskab ved indmeldelse i en fagforening. Som det er fremgået, beretter informanterne generelt om, at fagforeningsmedlemskabet ikke er et omdiskuteret tema blandt kollegaerne. Alligevel kommer det til udtryk blandt alle informanter med undtagelse af de unge funktionærer, at om en opfattelse af, at fagforeningsmedlemskabet er et adgangskrav til det kollegaile fællesskab. At den konventionelle solidaritet optræder, kommer eksempelvis til udtryk gennem Christian. På spørgsmålet om hvorvidt medlemskabet har noget at gøre med fælleskab, svarer han kortfattet og bramfrit selvfølgelig har det noget med fællesskab at gøre (Interview, , c). På tilsvarende spørgsmål svarer Christine, at hun muligvis ville se fagforeningen som et fællesskab, hvis den byggede på samme værdier som hende (Interview, , a) Refleksiv solidaritet blandt unge funktionærer Interessant er det, at ingen af de unge funktionærer forbinder fagforeningsmedlemskab med et fællesskab. At denne gruppes solidaritet, som Dean påpeger, bygger på en kommunikativ proces kommer yderligere til udtryk gennem deres opfattelse af Novo Nordisk-koncernen. Således er det tydeligt, at de begge ser sig som del af Novo Nordisk-fællesskabet, selvom koncernens størrelse kun muliggør et reelt kendskab til en brøkdel af koncernens medarbejdere. Denne opfattelse fremkalder to interessante aspekter. For det første fortæller det, at de godt kan relatere et fællesskab til et 59

60 abstrakt system. For det andet fortæller det, at dette fællesskab bygger på en accept af det abstrakte systems profil. Således bunder tilhørsforholdet til koncernen på, at de finder virksomhedens profil tiltalende. Denne solidaritet bygger særligt på en kommunikativ proces, da Pernille nævner, at Novo Nordisk formulerede essentials som det første i begrundelsen for sit syn på koncernen (Interview, , a). Deans refleksive solidaritet bygger desuden på accepten af forskellighed. Dette kommer eksempelvis til udtryk gennem Alberte. Hun har det fint med, at nogle af hendes kollegaer ikke står i samme fagforening som hende. For som hun udtrykker det: Det er folks eget valg (Interview, , b). Desuden er dialog og respekt væsentlige egenskaber ved den refleksive solidaritet. Igen er disse egenskaber særligt fremtrædende for de unge funktionærer. Cecilie, der er talsmand i sin afdeling og derfor den, som videreformidler kollegaernes spørgsmål og problemer til tillidsrepræsentanterne, siger, at der i hendes afdeling er en åben dialog om og respekt for folks valg af fagforening: Der bliver ikke set skævt til nogen. Der er meget respekt for folks valg. Vi vil gerne diskutere det og have debatter, men der et stort respekt omkring folks valg. (Interview, ). En sådan holdning modsvares i høj grad af informanterne inden for de andre grupper. I denne forbindelse er særligt Mark og Jørgen interessante. Eksempelvis mener Mark ikke, at fagforeningsvalget er så frit, som lovgivningen ellers giver udtryk for: Hvis du vælger en anden, så er du ikke en del af fællesskabet. Det er du ikke. Og selvom der er frit valg på hylderne, hvad angår fagforeninger, så kan man sige, at indirekte er det ikke noget, du vælger selv, og det tror jeg ikke er nogen hemmelighed (Interview, , c). Med andre ord er hans udsagn et udtryk for, at man kun kan være en del af fællesskabet, hvis man indordner sit fagforeningsvalg efter de andre kollegaer. Han betegner tilmed de alternative fagforeninger som nasserøve (Interview, , c). Altså et tydeligt eksempel på at individet må indrette sig efter en fælles orientering, som Dean betegner som kendetegnende for en konventionel solidaritet. Endnu mere udtalt gør denne solidaritetsform sig gældende for Jørgen, der er meget opmærksom på, hvem der i hans afdeling er medlem af 3F. Han finder det stærkt 60

61 bekymrende, at der inden for de seneste to til tre måneder er blevet ansat kollegaer, som er medlem af alternative fagforeninger. Problemet fremstår af så chokerende karakter, at det er nærliggende at betegne det som et reelt breakdown for Jørgen, da udviklingen bryder med hans normale forståelse. Det er en helt ny situation, som han umiddelbart har vanskeligt ved at forholde sig til. I hans afdeling bliver der set ned på kollegaerne, der er medlem af de alternative fagforeninger, og de bliver kaldt for asociale og nasserøve (Interview, , c). Internt i afdelingen har kollegaerne besluttet, at de simpelthen skal fryses ud: Vi forsøger at fryse dem ud. Det er første gang, at vi skal prøve det, da der altid har været 100 procent fodslag, men det er der desværre nogle stykker, som prøver at ødelægge. Så det bliver spændende, at se hvordan vi kan tackle det. Det er et magtspil, så det er spændende, hvem der vinder kampen (Interview, , c). Det er vigtig at se denne markante form for konventionel solidaritet i forhold til, som det tidligere er fremgået, at han opfattelse af sammenholdet kan betegnes som et risikofælleskab med særligt tryk på risiko. Han har altså ikke tillid til, at ledelsen vil bibeholde lønniveauet, hvis ikke de står stærkt sammen Handlingsmiljøets betydning At det netop er Mark og Jørgen, som blandt vores informanter udtrykker den største aversion over for medlemmer af alternative fagforeninger er særlig interessant, når man tager deres handlingsmiljø og fysiske rammer i betragtning. Mark og Jørgen arbejder begge om natten, og deres respektive afdelinger er meget afskåret fra andre afdelinger i virksomheden. De omgås derfor ikke med andre end deres nærmeste kollegaer, og de arbejder tilmed i ens lignende uniformer. De kollegiale samvær er altså med tanke på både Beck og Bauman præget af en markant enshed. En enshed som opretholdes så længe, kommunikationen med andre fællesskaber er stærkt begrænset. Diametralt modsatte arbejdsforhold gør sig gældende for særligt Pernille og Christine. De er begge placeret i topmoderne bygninger, som i minimalistisk stil præges af store åbne fællesarealer og glasfacader. Konferencerummene er eksempelvis af glas, hvilket danner et billede af, at de begge arbejder under fysiske rammer, der signalerer åbenhed. Christine har en jobfunkton, som betyder, at hun er i løbende kontakt med flere forskellige afdelinger, og Pernille beretter om, at hun er en del af et meget internationalt miljø, hvilket har afgørende betydning for sammenværet: 61

62 Det er et meget internationalt miljø, så mødes man også lidt på andre måder, end man inden for den danske kultur ligesom mødes på. Du kan godt gå ud og have en sjov aften med mennesker og ikke nødvendigvis vide sønderligt meget om dem. Det er lidt atypisk dansk måske. Der skal man helst kende hinanden dybdegående, før man virkelig gider at se hinanden uden for arbejdstiden. Og de regler udviskes lidt i et område, hvor der er så mange nationaliteter (Interview, , a). Christines og særligt Pernilles arbejdsmiljø er altså til forskel fra eksempelvis Marks og Jørgens i høj grad bygget op omkring kommunikation med et bredt udsnit af mennesker. Særligt kan disse karakteriseres som emne- eller situationsspecifikke, som ifølge Beck har betydning for individets bevidsthed om fællesskab. Pernille tegner et billede af, at en kommunikation på kryds og tværs af forskelligheder udvisker ensartetheden. En sådan udvikling bryder med fælles værdier, men den må også formodes at opløse afstanden til de andre. Dette perspektiv kan være en væsentlig forklaring på, at de unge arbejdere i form af Mark og Christian i langt højere grad har holdninger, der er lig de ældre arbejdere og funktionærer. I et lukket handlingsmiljø vil traditioner og sociale praksisser altså i langt højere grad videreføreres, da de blandes med andre. Antagelsen underbygges eksempelvis ved, at en mand som Rune ligeledes finder fællesskabet særdeles vigtigt for medlemskabet, men den bygger på en langt bredere tankegang, som ikke udelukkende refererer til en specifik gruppe af kollegaer, hvilket blandt andet kommer til udtryk via følgende udsagn: Fællesskab gør jo trods alt, at vi står stærkere overfor modparter, når vi skal forhandle ting og sager. (Interview, , b). Rune beskriver, at hans stilling i virksomheden kan betegnes som en form for viceværtfunktion, da han tager sig af forfaldent arbejde blandt Novo Nordisks mange afdelinger på en af koncernens store lokationer. Igennem sine 30 år har han derfor været i kontakt med mange typer af ansatte, hvilket kan ligge til grund for hans manglende udspecificering af modparter. Til denne betragtning er det vigtigt at nævne, at vi ikke med eksemplerne med Mark og Jørgen har fået en altdominerende deterministisk opfattelse. Eksemplerne skal i stedet ses som udtryk for, at vi gennem undersøgelsen har bemærket, hvorledes ydere omstændigheder kan have påvirket informanternes forståelse af fagforeningsmedlemskabet. Ikke alle informanter er tilsyneladende på samme vis påvirket af tilsvarende arbejdsforhold. 62

63 Eksempelvis arbejder Jens under forhold, der umiddelbart minder meget om de, Jørgen arbejder under. Alligevel kom hans konventionelle solidaritet til udtryk på en anden vis. Således mener han, at fagforeningens rolle er at samle folk: Der skal være nogle, som trækker lidt mere i trådene for at få det til at fungere, for hvis vi alle sammen har en mening om alting, uden der er en, som trækker trådene sammen, så kan vi godt have en mening om alting, men der ikke sker noget (Interview, , a) Jens ser altså fagforeningen som det bindende led blandt individer, som hver især har deres egen mening. Altså en accept af forskellighed, men samtidig bygger den på en forståelse af, at det er nødvendigt med en bindende instans i kampen for at opnå noget. Af omstændigheder som kan have haft indvirkende betydning for Jens forståelse af fagforeningsmedlemskabet er det værd at notere sig, at kantinen, hvor interviewet fandt sted, var domineret af en stor miniature udgave af et bjerg med LEGO-figurer, der ved samarbejde søger mod toppen. Det indikerer, at der i afdelingen er fokus på samarbejdets betydning. En antagelse som stemmer overens med, at afdelingen er inddelt i hold, som afløser hinanden, og han fortæller, at hvert hold derfor er afhængig af det forrige holds indsats Opsummering Med tanke på vores refleksive sociologer er den konventionelle solidaritet en solidaritet, som hører det moderne samfund til. En solidaritetsform der ikke er forenelig med Baumans påstand om, at der ikke eksisterer rigide strukturer, som kortlægger individets handlen, og intet indskrænker derfor individets valg (Bauman, 2002:63-64). Den konventionelle solidaritet underminerer antagelsen om et samfund, strukturerer individets livsbane på følgende vis: En labyrint med solide, tykke, uigennemtrængelige og urokkelige vægge, med kun få gangbare og utallige, der endte blindt; uforanderlige lover, der bestemte placeringen af den belønning, der ventede forude (Bauman, 2002:48). Selvom fagforeningsvalget siden 2001 principielt er frigjort gennem politiske ændringer, er valget som det fremgår blandt størstedelen af informanterne ikke frit. Belønningen som Bauman refererer til skal i denne sammenhæng opfattelse som en optagelse i fællesskabet. Interessant er det at hæfte sig ved, at Bauman bruger ovenstående beskrivelse til at karakterisere, hvad samfundet har bevæget sig væk fra. Væsentligst er det at bide mærke i at den gruppe, som i vores optik repræsenterer fremtiden 63

64 inden for det danske arbejdsmarked, nemlig gruppen af unge funktionærer, ikke giver udtryk for en solidaritetsform, som med Baumans forståelse er frihedsberøvende. I stedet tegner billedet sig af en solidaritetsform, som har mange ligheder med Deans definition af refleksiv solidaritet. En solidaritetsform som bygger på forskellighed og respekt for individets valg. Afgørende ved denne solidaritetsform er, at den modsat den konventionelle ikke er givet på formhånd, hvilket påvises af denne gruppes opfattelse af fagforeningsmedlemskabet. 7.0 KONKLUSION Undersøgelsen har ønsket at belyse, hvorvidt der kan påvises empirisk belæg for at dagens samfund består af flyvske individer, som polske Zygmunt Baumans bebuder. Undersøgelsen har derfor søgt svar på, om de refleksive sociologiers karakteristik af individet i det senmoderne samfund er blevet mere egenrådig og immune over for sociale strukturer. Med udgangspunkt i følgende problemformulering har vi søgt svar på nedenstående problemstilling gennem interviews med 13 ansatte i Novo Nordisk koncernen: - Hvad påvirker individets valg af en LO-fagforening i det senmoderne samfund? Gennem en teoretisk operationalisering af undersøgelsen er nogle af de antagelser, som præsenteres af Beck, Giddens og Bauman fremkommet. Undersøgelsen har påvist, at individets valg af fagforening har mange aspekter. Det er fremkommet, at de unge forholder sig markant anderledes til deres medlemskab LO-fagforening end deres ældre kollegaer. Grundlæggende er det værd at bemærke, at informanterne ingenledes giver udtryk for, at der ligger samme indgående refleksion til grund for deres oprindelige valg af fagforening, som undersøgelsens sociologer ellers mener er karakteristisk for individet i det senmoderne samfund. Således var informanternes indmeldelse i en fagforening langt fra et velovervejet valg, og informanterne nævner enstemmigt, at de først har tænkt videre over medlemskabets betydning ved senere lejlighed. Undersøgelsens opdeling af informanter på baggrund af alder har påvist væsentlige forskelle i begrundelsen for medlemskabet. Således kan der ses en tendens til, at informanterne under 35 år ikke tillægger den personlige kontakt afgørende betydning for deres medlemskab. I stedet er gruppen 64

65 mere tilbøjelige til at vurdere medlemskabet på kontingentprisen. Interessant er det desuden, at informanterne ikke umiddelbart fravælger medlemskabet på trods af, at enkelte af informanterne føler en stærk modvilje over for den pågældende fagforening. Det leder til en forståelse af, at individet er mere tilbøjelig til blive i allerede indgåede forpligtigelser, end det på forhånd kunne forventes på baggrund af de refleksive sociologer. Kendetegnende for dagens samfund er ifølge de refleksive sociologer desuden, at traditionelle sociale strukturer ikke længere definerer individets valg. Den teori modsiges af de unge arbejdere. Hér fremtræder et tydeligt billede inden for denne gruppe om, at fagforeningsvalget langt fra betragtes som frit, hvilket politiske ændringer og de refleksive sociologers forståelse af individets frisættelse fra determinerende bånd ellers på forhånd leder til en opfattelse af. Overbevisningen inden for denne gruppe går på, at fagforeningsmedlemskabet af den respektive overenskomstbærende fagforening er et adgangskrav for en indlemmelse i kollegialt fællesskab. Vel nok undersøgelsens vigtigste resultatet er, at der fremgår en markant anden opfattelse af medlemskabet blandt de unge funktionærer. I denne gruppe kan den enkeltes relation til fagforeningen karakteriseres som et kundeforhold. Til forskel fra den øvrige del af undersøgelsens informanter fremgår der ingen opfattelse af fagforeningsmedlemskabet som et fælleskabsfremkaldende organ. Med tanke på at arbejdsmarkedet i dag domineres af funktionærer er denne udvikling særdeles interessant at notere sig. 7.1 Konklusioner i et samfundsmæssigt perspektiv Ovenstående resultater fører til undersøgelsens bud på, hvorvidt dagens samfund, som vores refleksive sociologer hævder, består af langt mere egenrådige individer. Først og fremmest er det vigtigt for forståelsen at pointere, at vi som Beck ikke ser tegn på en udvikling, der hæfter sig ved, at individet i dag er blevet mere egoistisk. Igennem alle undersøgelsens interviews har informanterne uden undtagelse givet udtryk for et godt socialt samvær i forbindelse med en beskrivelse af deres kollegiale forhold. Et samvær, der bygger på gensidig omsorg og nærvær (se interviews). Alligevel mener vi, at forskydningen i medlemmernes forhold til fagbevægelsen vidner om en interessant udvikling i samfundet. Den præsenterer et samfund, hvor generationen med opvækst i det senmoderne samfund og et socialt differentieret miljø viser tydelige tegn på en selvstændiggørelse 65

66 over for nogle af de sociale bindinger, som sociologerne bebuder gjorde sig gældende i det moderne samfund. Dog udviser den yngre generation repræsenteret i undersøgelsen ingen tegn på, at de i mindre grad end undersøgelsens ældre modpart påvirkes af deres omgivelser. Men da disse miljøer er langt mere differentieret end tidligere, vurderer individet i højere grad selv, hvilke fællesskaber det ser sig som en del af. Denne udvikling skal desuden ses i lyset af, at der blandt undersøgelsens informanter ikke fremkommer en fælles sag. Med et veludviklet velfærdssamfund og generelt gode arbejdsvilkår er det i stedet den individuelle sikring, der søges gennem samfundets talrige institutioner. Hvorvidt udviklingen bør indgyde til bekymring er på baggrund af undersøgelsen ikke umiddelbart indlysende. I lyset af undersøgelsen hænger spørgsmålet stadig i luften, og i praksis lader det sig umiddelbart først besvare under markante forandrede samfundsforhold. Dette postulat er naturligvis fremsagt med vished om, at den globale situation præges af en finansiel krise, hvoraf nogle kan tænkes at påpege, at samfundet netop nu undergår forandringer. Alligevel mener vi ikke, at disse forandringer endnu har ført til så markante ændringer på samfundsniveau, at de opfordrer til en fælleskamp. Spørgsmålet er naturligvis om denne holdning blot er et udtryk for, at vi som undersøgelsens forfattere ligeledes er påvirket af velfærdsstatens diskurs om et samfund i høj velstand. Denne refleksion bygger på, at vi, som eksempelvis Giddens pointerer det, lever vi i en tid med en herskende overbevisning om, at intet forhold er givet. Et eventuelt svar på problemstillingen er ikke umiddelbart nært forestående. Reelt må det formodes, at et kvalificeret bud herpå, først vil foreligge i en tid, der er markant anderledes end i dag. 8.0 PERSPEKTIVERING Gennem indsamling og behandling af vores empiri, har vi opdaget andre påvirkninger, der gør sig gældende for individets valg af fagforening. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport, dannet sig et billede af, at folk generelt set ikke er særlig velinformeret om fagforeningssystemet i Danmark. Dette kom bl.a. til udtryk hos en informant, der ikke var klar over, hvad det ville betyde for sin løn, hvis informanten meldte sig ud af HK. Denne uvidenhed og generel manglende interesse for fagforeninger udgør et udbredt fænomen, der må antages at spille ind på folks valg af fagforening. At uvidenhed i forhold til fagforeninger er udbredt og derfor er et yderst 66

67 interessant problem at undersøge, understøttes af en undersøgelse foretaget af LO, der viser at hele 72 procent af alle lønmodtagere tror at det er folketinget, der lovgiver om mindstelønnen (3F, ). Projektet kunne også have haft en mere politologisk vinkel. Således er der på fagforeningsområdet i gennem 00 erne sket en del ændringer, der har ændret forholdene for LO-forbundene og deres medlemmer. Her kan nævnes ændringen af a-kasseloven i 2002, der gjorde det lovligt at drive tværfaglige a-kasser i Danmark og derved ændrede fagforeningsmarkedet fra et de facto-monopol til et område med fri konkurrence. A-kasse-loven fra 2002 var en del af den daværende VK-regerings frihedspakke, der ud over at lovliggøre tværfaglige a-kasser også, gennem den debat, der opstod, gjorde flere lønmodtagere opmærksomme på de institutionelle forskelle på a-kasser og en fagforeninger. I den forbindelse ville det være interessant at se på ghent-effektens 16 indflydelse på individets valg af fagforening (Ibsen, 2012: ). Disse politiske tiltag om love, der berører fagforeningen kunne være interessant at underlægge en policy-analyse med det formål at kunne vurdere, hvilke effekter de forskellige politiske tiltag resulterer i. En anden ændring, der ligefrem har muliggjort mange medlemmers udmeldelse af fagbevægelsen, er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom d. 11. januar 2006, hvor det blev fastslået at arbejdsretlige eksklusivaftaler var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 11. Før dommen var lønmodtagere i Danmark omfattet af en eksklusivaftale og var derved forpligtet til at være medlem af en bestemt fagforening, for at arbejde på deres arbejdsplads(ibsen er al, 2012: ). Det kunne i den forbindelse være relevant, at undersøge, hvilke spor eksklusivaftalerne har sat og hvilken rolle disse spiller på individets valg af fagforening i dag. I forbindelse med vores interviews har fagforeningskontingentet fyldt en del. Samtlige informanter har omtalt kontingentet og den generelle holdning er at det er dyrt. Det kunne derfor være relevant at foretage en cost-benefit analyse af fagforeningsmedlemskabet og altså se fagforeningsmedlemskabet med neoklassiske briller. Dette kunne være relevant da flere af vores informanter til spørgsmålet: 16 Ghent-effekten i Danmark betyder, at fordi LO-forbundene både tilbyder a-kasse og fagforening har folk troet, at det var et krav at være medlem af begge dele. Dette har ført til, at mange, der måske blot ønskede et medlemskab af en a- kasse, også er blevet medlem af den tilhørende fagforening (Ibsen, 2012: ). 67

68 Hvis din fagforening skal ændre sig på nogle punkter, hvilket punkt skulle det så være? pegede på fagforeningskontingentet skulle sættes ned. I den forbindelse kunne det også være interessant at se på, hvilken betydning VK-regeringens indførelse af et fradragsloft på 3000 kr. for faglige kontingenter i Desuden er det relevant at kigge på de økonomiske konjunkturers indflydelse på individets valg af fagforening i det senmoderne samfund. I den forbindelse ville man kunne tage udgangspunkt i Ulrich Becks teori om, at motivationen for sammenslutning i et fællesskab, i det senmoderne samfund, sker pga. frygt fra trusler, og altså dermed skulle man tro, at folk i stigende grad vil melde sig ind i en krisetid. Omvendt betyder højkonjunktur, en bedre forhandlingsposition for fagbevægelsen, som derved vil kunne fremvise bedre resultater i en højkonjunktur. En anden ting man kunne kigge på er om den mindre organisationsgrad blandt unge skyldes egoisme. Flere af vores ældre informanter mente bl.a. at de unges lavere organisationsgrad skyldes egoisme. Det kunne derfor være interessant at undersøge om der er belæg for dette postulat. Desuden kunne man forestille sig at de senmoderne tendenser ville være mere tydelige i højere jobfunktioner og blandt de højt uddannede. Der var f.eks. ifølge vores informanter en stor udskiftning i de forskellige lederstillinger, hvorimod mange af vores informanter har været på Novo i over 20 år. I den forbindelse kunne man inddrage Richard Sennetts Det fleksible menneske og hvilken rolle krav om fleksibilitet på arbejdsmarkedet spiller for individets valg af fagforening. 9.0 LITTERATURLISTE Bøger Bauman, Zygmunt, 2002: Fællesskab, Hans Reitzels Forlag, København, s. 18, 19, 21, 48, Bauman, Zygmunt, 2006, 1. udgave, 1. oplag: Flydende modernitet, Hans Reitzels Forlag, København, s. 9, 15, 23-24, 34, 36-37, 44-45, 82, 84 Beck, Ulrich, 1997: Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet, Hans Reitzels Forlag, København, s. 44, 65-67, 118, 120, 120, , , ,

69 Bell, Daniel 1993: Communitarism and its Critics, Clarendon Press, Oxford, s Callesen, Steen Bille Larsen & Niels Ole Højstrup Jensen, 1. udgave, 1983, SFAH, s. 55 Dean, Jodi, 1996: Solidarity of Strangers Feminism after Identity Politics, University of California Press, London, s , 22-23, 25-26, Giddens, Anthony, 1994, 5. oplag: Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels Forlag, København, s. 10, 38, 44, 75, 82, , Giddens, Anthony, 1996, 3. oplag: Modernitet og selvidentitet selvet og samfundet under senmoderniteten, Hans Reitzels Forlag, København, s. 14, 28-30, 31-33, 42, 46, 49, 63-64, , Federspiel, Søren, 1983: Pio, Jensen og Marx Internalismens muligheder og praksis, Red. Gerd Flyvbjerg, Bent. 1991, bind 1: Kapitel 8: Rationalitet og magt Det konktres videnskab, Akademisk Forlag, s Højberg, Henriette, 2009: Hermeneutik forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne, red. Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, 2. udgave, 4. oplag, 2009, Roskilde Universitetsforlag, Ibsen, Flemming, Høgedahl, Laust & Scheuer Steen, 2012, 1. Udgave: Kollektiv handling faglig organisering og skift af fagforening, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, s , , 325 Juul, Søren, 2004, 2. oplag: Modernitet, velfærd og solidaritet en undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser, Hans Reitzels Forlag, København, s.16, 49, 88 Kaspersen, Lars Bo, 2001, 2. udgave, 2. oplag: Anthony Giddens en introduktion til en samfundsteoretiker, Hans Reitzels Forlag, København, s. 44 Kristensen, Catharina Juul, 2007: Teknikker i samfundsvidenskaberne, red. Lars Fuglsang og Peter Hagedorn-Rasmussen og Poul Bitsch Olsen, s

70 Kvale, Steinar, 2002, 8. oplag: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, København, s. 95, , 129, 131, , 159, , 171, 194, , Olesen, Ole Birk, opgave 1. udgave: Taberklubben, People s press, København, s. 12 Olson, Mancur, 2002: The logic of collective action Public goods and the teory of groups, Harvard University Press, London, s. 2, 21, 13-14, 87, Politiken, 2000, 4. oplag: Politikens Dansk ordbog, Politikens Forlag A/S, Finland, s. 406, 462 Rendtorff, Jacob Dahl, 2012, 4. oplag: Casestudie, red. Lars Fuglsang og Peter Hagedorn-Rasmussen og Poul Bitsch Olsen, Roskilde Universitet, Frederiksberg C, s. 242, , 255 Scocozza, Benito og Jensen, Grethe, 2007: Danmarks historie, 7. Udgave. 1. Oplag, Politikens Forlag, København, s Tjørnehøj, Henning, 1998: Fremad og atter fremad LO s historie , Forlaget Fremad A/S, Viborg. S Witt-Hansen, Johannes, 1986: Marxisme, leninisme og maoisme, red. Svend Erik Stybe, 1986, s. 4 udgave, Politikens forlag, København, Yin, Robert K., 2003, 3. oplag: Case Study Research: Design and Methods, SAGE, s. 162 Rapporter Novo Nordisk årsrapport 2011: Fremskridt sammen, s. 1, 17 Scheuer, Steen, 2009: Funktionær eller ej? - Funktionæransættelsens omfang og betydning den danske aftalemodel, side 7, 20. Visser, Jelle, 2002: Why Fewer Workers Join Unions in Europe: A Social Custom Explanation of Membership Trends, British Journal of Industrial Relations, London, s. 404 Internetkilder 3F: Kritiske unge udfordrer fagforeningen, sidst opdateret , sidst besøgt , 70

71 Aarhus Universitet: Gimeleprogrammet juni Aarhus Universitet: Thomas Nielsen (LO) afslutningsreplik 16. februar 1982, sidst opdateret , sidst besøgt februar-1982/ Berlingske Tidende: Novo Nordisk udpeget som den bedste arbejdsplads i Europa, sidst opdateret , sidst besøgt Børsen: Overblik: Det betyder den nye overenskomst, sidst opdateret , sidst besøgt , tm Børsen: Novo Nordisk er Nordens største selskab, sidst opdateret , sidst besøgt , Danmarks Radio: Debatten, vist på DR , sidst besøgt , Danmarks statistik, opdateret sidst 2001, sidst besøgt , Danmarks Statistik: Stadig færre medlemmer af fagforeninger, sidst opdateret , sidst besøgt , HK: Politisk indflydelse sikrer medlemmernes interesser, sidst opdateret , sidst besøgt

72 Kristelig Fagbevægelse: sidst besøgt , Laborantklubben: Laborantklubben Novo Gruppen, sidst besøgt , d=0cgsqfjab&url=http%3a%2f%2fwww.hk.dk%2fhovedstaden_imi%2fcontent%2fdownload %2F102873%2F %2Ffile%2FNovo%2520Gruppen%2520- %2520Laborantklub.doc&ei=kJnCT- 72CIXRsgaX5e2hCg&usg=AFQjCNFUcr0QvMaPVuEAEVD9q3rSxX6RPw&cad=rja LO a: Medlemstal i De samvirkende Fagforbund/ LO i kongresårene , sidst besøgt , agforbundloikongresarene1.aspx LO b:, Forbund, sidst besøgt , LO (2003): LO s værdigrundlag - Fællesskab giver muligheder, sidst besøgt , LO (2011, a): Samlet medlemstal pr , sidst besøgt , hx LO (2011 B: 88): Udfordringer for den danske model, sidst besøgt , terialer/3237_den_danske_model_lokongres2011.ashx Novo Nordisk: Charteret, sidst besøgt , Scheuer, Steen (2006): Klar svækkelse af den faglige organisering - de sidste ti år i Danmark, sidst opdateret , sidst besøgt , s

73 Ugebrevet A4: Den danske aftalemodel er under pres, sidst opdateret , sidst besøgt , es.aspx 10.0 BILAG 10.1 Interviewguide Hvorfor har du valgt at være medlem af en fagforening? Hvorfor har du valgt at være medlem af netop denne fagforening? Fortæl om den gang du valgte at melde dig ind i fagforeningen. Hvis du skulle vælge fagforening i dag, ville dit valg så være det samme? Hvis din fagforening skal ændre sig på nogle punkter, hvilket punkt skulle det så være? Er der nogle værdier og moralske aspekter, som har betydning for dit valg af fagforening? Hvordan er dit forhold til tillidsrepræsentanten? Vil det ændre dit forhold til fagforeningen, hvis der ikke var en tillidsrepræsentant? Vil du stadig være medlem, hvis der ikke var en tillidsrepræsentant? Når der er møde i jeres faglige klub, kommer du så til det? Sender man nogle signaler ved at være medlem af at være medlem af en fagforening? Hvad kendetegner en god fagforening? Hvorfor tror du, at der er flere og flere som ikke er medlem af en fagforening? Hvad synes du om, folk som er medlemmer af en af de alternative fagforeninger eller slet ikke er medlem af en fagforening? Hvordan har du det med, at du gennem din fagforening kan få ekstra goder i form af billige forsikringer, rabatkort o. lign.? 73

74 Er det at være medlem af en fagforening en tradition? Synes du, at man skal have individuel løn på baggrund af arbejdsindsats? Har du en plan om hvor lang tid du forventer at arbejde her hos Novo Nordisk? Hvordan vil du karakterisere det kollegiale samvær på din arbejdsplads? Omgås du dine kollegaer uden for arbejdspladsen? Vil du betegne kontakten mellem dig og nogle af dine kollegaer som et venskab? Hvilke kvalifikationer ser du, som vigtige for din jobfunktion? Hvis der er noget, du er utilfreds med, siger du det så til din overordnede? Hvor meget ved du om dine nærmeste kollegaer? Fx medlemskab af fagforening, fritidsinteresser, hvad deres børn eller andre familiemedlemmer laver, politiske holdninger Har du noget forhold til dine kollegaer i Novo Nordisk andre afdelinger? Hvilke/hvilket fællesskaber ser du dig som en del af? Hvad kendetegner en rigtig god kollega? Har du en fornemmelse af, at der er specielle sociale spilleregler her på arbejdspladsen sammenlignet med andre virksomheder? 10.2 Interview, , a Pernille, Officeklubben Hvorfor har valgt at være medlem af en fagforening? Det valgte jeg, fordi vi fik det tilbudt, jeg har en trainee-baggrund her i virksomheden og novooffice, som samarbejder med HK tilbyder gratis medlemskab for trainees. Og så var der ingen grund til ikke at gøre det og så blev jeg der bare efter jeg blev fastansat. Hvis du i dag skulle vælge fagforening ville du så stadig vælge HK? Ja. Det er ligesom den fagforening der er inden for min branche. Jo det tror jeg. 74

75 Så selvom der findes alternativ, billige fagforeninger som man kunne vælge, så er det ikke noget du vil vælge umiddelbart? Nej og det er fordi at vi har den ordning vi har i Novo Nordisk, hvor at vi har det der hedder Novo Office, som er det direkte link mellem HK og lige præcis min arbejdsplads, så ville det være dumt andet. Helt sikkert. Hvis du skulle ændre ved HK, hvad skulle det så være? Er der nogle ting som du er utilfreds med? Nej. ikke umiddelbart, nu vil jeg sige at jeg ikke er super aktiv, jeg er mest medlem af sikkerhedsmæssige årsager. Sådan noget som at have nogen der forhandler ens løn og sikre én at man bliver fair behandlet på sin arbejdsplads. Og derudover så har jeg ikke noget jeg bruger min fagforening til. Hvis der skulle være én ting og det har ikke noget med noget specielt at gøre, men så skulle de måske overveje at blive lidt mere online, altså man får rigtig mange breve og medlemsblade og sådan noget og der tænker jeg ja... Så der er de måske ikke så moderne? Nej, altså jeg tror vi fik et brev i sidste uge, om at nu gik de online og nu fik man ikke flere breve og så tænkte jeg, jamen det har banker og så videre gjort for flere år siden altså. Så der er de måske lidt langsomme? Ja eller også er det et helt strategisk valg de har taget, for jeg er overbevist om at HK har mange ældre medlemmer og de har mange, sikkert også flere medlemmer, som ikke er helt så online, som folk i min aldersgruppe og yngre, så det kan være et helt bevidst valg, det skal jeg ikke kunne sige Benytter du dig af de billige forsikringer de har og rabatkort de tilbyder? Nej. Det gør jeg ikke. Jeg er ikke engang helt klar over hvad de har af ting. Hvordan er dit forhold til tillidsrepræsentanterne, der er her i virksomheden? Jamen det er godt. Det er nogle søde, stærke kvinder som giver den nødvendige information i forhold til hvad der er relevant. Jeg har selv tidligere været i en situation, hvor jeg har haft brug for dem og der har de været der og bakket mig op, så der kan jeg kun være glad for. Er de meget synlige på arbejdspladsen? Nej de er ikke synlige som sådan. I den forstand at vi er en kæmpe virksomhed, som er spredt ud over hele Sjælland, de kan ikke være synlige de tre mennesker, der sidder der, på den måde. Men man kan sige, at nu har vi lige haft lønforhandlinger, hvor der har været en utilfredshed på grund af, som det er i hele landet, at man ikke får det man gerne vil, fordi man skal spare og alle de der ting. Og der har de været gode til at melde ud, hvad der er sket på de forhandlingsmøder og opildnet til at man skulle komme og bakke op og det ene og det andet, uden at man føler at man er blevet spammet eller at man bliver slået oven i hovedet, fordi man ikke lige kommer til deres møder, så det synes jeg har været meget fint. Deltager du i de her møder i office-klubben? Nej det gør jeg ikke. Nogen gange er det også med en lidt dårlig samvittighed, for man ved jo godt at man skal også være der og bakke op og det ene og det andet og det tredje og så tænker man igen lidt den der; Hvad kan jeg lige gøre af forskel? Og så er der også en tidsfaktor. Som sagt er det ikke 75

76 noget, hvor jeg lige går ned på tredje sal, eller op på tredje sal og høre på. Jeg skal hele vejen til Bagsværd, med offentlige transportmidler og flexe ud før tid og så vil det betyde at jeg skal arbejde længere på et andet tidspunkt, der er i hvert fald, for mig lidt praktiske ting. Det ville selvfølgelig være noget, hvis jeg virkelig brændte for det, kunne komme over ens med, men det har jeg ikke lige fået gjort. Føler du at der er nogle værdier og moralske aspekter ved at være medlem af en fagforening? Altså for mig var det helt sikkert en sikkerhed. Og man skal ikke bare fordi man har et job tro, at man kan gå på vandet. Vi er i nogle tider nu, hvor der bliver sparet og der bliver det ene og det andet. Du kan også løbe ind i en dårlig leder, hvor du ikke får en fair behandling osv. Osv. I min verden der er det helt klart en sikkerhed en ekstra livline i forhold til det. Så for mig er det som at tegne en husforsikring, altså det er noget jeg betaler glædeligt til i håbet om at jeg aldrig får brug for det, det er selvfølgelig både a-kasse og fagforening. Det er de forbehold jeg tager. Hvis du skal beskrive en hel almindlig arbejdsdag, hvad laver du så? På en hel almindelig arbejdsdag, Jamen der sidder jeg rigtig meget foran en skærm og planlægger en masse ting. Nu har jeg jo som sagt en administrativ baggrund, så jeg har rigtig mange forskellige opgaver. Og så er der også en masse møder med forskellige stakeholders, som foregår både her i huset og ude af huset og nogle så gange er der møder i udlandet, så er man ude at rejse, hvad det end måtte være. Meget, meget stationært og alligevel meget mobilt. Hvis du nu får en anden jobfunktion i dag, kunne du så forestille dig at vælge en anden fagforening? Nej, altså hvis jeg skulle vælge en anden, så ville det være hvis jeg gik ind og videreuddannede mig og røg over i en akademisk rolle, så kunne det være at det ville give mere mening, at være i en fagforening, som ligesom i højere grad gav mening, DJØF eller et eller andet i den dur, Hvis det var aktuelt. Men så længe jeg er inde for de administrative områder, så ser jeg ingen grund til at skifte, selvom jeg røg over i et andet job. Hvordan vil du karakterisere dit forhold til dine kollegaer? Jeg har et godt forhold til mine kollegaer. Er der nogen du omgås med i fritiden f.eks.? Ja vi omgås stortset alle sammen, ej der er selvfølgelig nogen ikke er så meget med, men jeg sidder i en afdeling, hvor vi er meget, meget sociale. Har du en fornemmelse af at de også er medlem af fagforeningen? Nej, jeg tror ikke der er særlig mange der er medlem, altså der er masser af udlændinge også, så de kan være her på lokalkontrakter eller andet, så det er ikke nødvendigvis folk med danske rødder og den der gamle fagforeningsånd, den kommer de ikke med. Og om folk der arbejder sammen, i huset, med samme baggrund som mig, er medlem, det ved jeg faktisk ikke, jeg tror faktisk der er forholdsvis mange der ikke er. Lidt fordi man kommer lidt ud af den der: Tilbage i startnullerne, hvor alt bare kørte i olie og alle kunne blive millionære og sådan noget. Og så tror jeg der er mange på min alder og måske lidt yngre der har den der mentalitet, at det sker ikke for mig, det sker for naboen. 76

77 Er der nogle af dine kollegaer, som du vil karakterisere som dine venner? Ja, Dem har jeg et par stykker af, som jeg ses med privat. Så man ved også meget om sine kollegaer, altså hvis de har børn og hvad de laver i deres fritid generelt? Ja det har jeg et rimelig godt overblik over, i hvert fald dem man ses med. Men fordi det er et meget internationalt miljø, så mødes man også lidt på andre måder, end man inden for den danske kultur ligesom mødes på. Du kan godt gå ud og have en sjov aften med mennesker og ikke nødvendigvis vide sønderlig meget om dem ellers, og det er også fint nok. Det er lidt atypisk dansk måske, der skal man helst kende hinanden dybdegående før man virkelig gider at se hinanden uden for arbejdstiden. Og de regler udviskes lidt når i et område, hvor der er så mange nationaliteter. Har man noget forhold til kollegaerne i de andre afdelinger i Novo Nordisk, f.eks. i Bagsværd eller Hillerød? Så skal det være fordi at man har arbejdet på tværs med nogen tidligere eller kender folk af andre veje. Altså vi er så stort et sted og folk rykker rigtig meget rundt, man kan godt have arbejdet sammen med en på et tidspunkt, der nu er rykket over i et andet område, som sidder i Bagsværd, men så er det jo bare et tilfælde altså, så kunne de ligeså godt sidde i Hillerød eller Kalundborg. Ser man sig selv som en del af hele Novo Nordisk-fællesskabet eller er det mere de kollegaer som man omgås? Der er ingen tvivl om at man er en del af Novo Nordisk, det føler man fordi vi har de her forskellige regelsæt der dækker hele virksomheden, men når jeg tænker at jeg er en del af Novo Nordisk, så tænker jeg jo på her, på det her sted, med de mennesker jeg arbejder sammen med. Vi er over mennesker, så du kan jo aldrig føle, at du på den måde er en del af et stort fællesskab. Og dem der sidder ude i Beijing, altså jo, de er jo også mine kollegaer, men så får det jo lige pludselig nogle andre dimensioner. Føler du at der er en specifik Novo Nordisk-norm på virksomheden, det kan være at hvis du har snakket med nogen der arbejder et andet sted, du føler at der har de i hvert fald nogle andre normer? Nej. Faktisk så synes jeg at vi er ret gode til at få ligesom Altså vi har sådan et virksomhedskodeks, som faktisk for et år - halvandet siden er blevet lavet om eller blevet fornyet. I gamle dage hed det Novo Nordisk Way of management og i dag hedder det bare Novo Nordisk way og der har man lige ni essentials, som ligesom beskriver hvordan vi gerne vil være og giver nogle keywords til at sige hvordan gør vi som virksomhed og dem har de formået at fået bredt rigtig godt ud. Og det gælder om man sidder i Søborg eller om du sidder i Brasilien, så har man ligesom kørt det her ud og derfor så synes jeg lidt at det vi står for og det vi gerne vil signalere ud af til, det kommer ret godt igennem hele vejen rundt. Hvordan vil du beskrive dit forhold mellem arbejde og fritid? Jamen jeg har et meget godt forhold og det er også fordi at jeg fokuserer på at sørge for at der er en balance. Jeg arbejder i et marketingsområde, hvor at du principielt, vil kunne arbejde døgnet rundt, hvis du har lyst. Vi kan arbejde hjemmefra, du kan sidde her og der er spidsbelastningsperioder, hvor at man arbejder til kl. 8 om aften og går hjem og spiser mad, går i seng og sover og møder igen om morgenen kl. 8 igen. Og der er perioder som denne uge, hvor der er lidt stille, fordi der er et stort 77

78 møde i London og så betyder det at man kan gå lidt tidligere og gøre nogle ting, men selv i spidsbelastede perioder prioriterer jeg også at komme ud og få noget motion og gøre nogle ting, samtidig med at selvfølgelig jeg planlægger det sådan at jeg når det arbejde, jeg skal nå på den givne dag, men jeg prioritere helt klart også at komme uden for kontoret. Synes du at man skal have individuel løn efter arbejdsindsats? Nej. Eller vi har jo nogle forskellige bonusordninger og nogle ratings og sådan noget, vi har sådan et meget fastlåst system. Jeg synes at det kan gå hen blive meget skævvredet og underligt konkurrenceforvridende, hvis vi to der sad og lavede det samme arbejde, fik betaling efter hvem der gjorde hvad bedst. Det vil jeg tro ville kunne give et rigtigt ubehageligt arbejdsmiljø. Så jeg synes at det her med at man lønner efter uddannelse og seniority og så giver man bonusser ud fra de scorer man nu har i sin fastlagte målstyring, det synes jeg fungere ganske fint. Hvis du skulle karakterisere en rigtig god kollega, hvordan skulle den så være? Jamen en god kollega er jo en som er i godt humør, som er god til at give konstruktiv feedback, som tjekker at man er okay og i stressede perioder, lige kommer hen og giver et skulderklap og siger: hvad skal vi ikke lige nappe en kop kaffe?. Altså sådan en person, der formår at favne også ud over det faglige, men samtidig også måske kan være med til at give noget konstruktiv feedback på det arbejde man laver, fordi det er den bedste måde at udvikle sig på. I min afdeling der arbejder vi meget med teamudvikling, som i bund og grund handler om at udvikle os selv og udvikle os som team, hvordan kan vi hele tiden blive bedre? Og der har vi snakket rigtig meget om det her med at, hvordan kan vi som kollegaer til hinanden hjælpe til hinandens udvikling og det tror jeg er en ret sund måde at se tingene på, i stedet for altid at se indad og sige: okay hvilke kurser kan jeg tage for at udvikle mig og så i stedet sige jamen hvordan kan jeg hjælpe dig med at udvikle dig. Så det synes jeg karakterisere en god kollega, hvis man kan se udover og sige jamen okay, du har den faglige del, men der er så mange ting udover det og for at vi skal kunne tage den faglige del og rykke den herfra og hertil, jamen så skal vi også kunne se på de ting der ligger udenom. Hvordan ser du på ledelsen, har du et positivt syn på ledelsen her eller hvordan er det? Jamen det har jeg, jeg synes umiddelbart at vi har en god ledelse, en synlig CO, som klarer sig godt i medierne, det sidste jeg læste om ham, var at han var mediernes kæledække, det kan man jo så tage som man vil. Så jeg synes at vi har en ledelse, der har et sundt syn på virksomheden og har nogle helt klare visioner for hvor vi skal hen og også det her med, at selvom vi er helt oppe at blande blandt de allerstørste, så kan vi stadigvæk blive bedre. Det fokuserer man rigtig meget på, altså vi fejrer vores successer og vi gør det vi skal, men vi skal stadigvæk lige smøge ærmerne op dagen efter og fortsætte med at kæmpe, om ikke andet for at bevare, den plads vi så har og det synes jeg er en sund ledelses holdning. Så jo jeg synes bestemt at vi har en god ledelse og mit indtryk er at folk uden for virksomheden også har det indtryk, altså det er den første kommentar du får, når du siger til folk at du arbejder i Novo Nordisk: det er godt sted at være og det er det ry som stedet har. Og jeg er helt sikker på at der er masser af arbejdspladser, som er mindst lige så gode som at være på, men det kræver bare lidt, at være sådan en mastodont, i et så omdiskuteret område, som det er at sælge medicin og så stadigvæk blive set som værende gode, altså i det lys. 78

79 10.3 Interview b, b Rune, Håndværkerklubben Beskriv din hverdag For mit vedkommende passer jeg de her bygninger I lige er kommet ind i og det er alle former for vedligeholdelse. Det kan være et toilet, der er stoppet. Det kan være det er et vandrør, der er utæt. Det kan være nogen af vores kunder skal have lavet et eller andet, og så skal man snakke med dem, og sørge for det bliver lavet. Og så tage derhen selv eller få nogen af mine kollegaer til det eller nogle folk ude i byen. Så man kan sige det er sådan en bred vifte af vedligeholdelsesopgaver. Da jeg, hvad skal man sige, er uddannet klejnsmed, rustfri klejnsmed, så har jeg altid arbejdet med rustfrit stål. Det er den måde jeg ligesom er kommet ind i firmaet på... og så kan man sige, så kan man arbejdsmæssigt, så er det skredet på den måde at fra jeg stod på et værksted og lavede industriopgaver, til jeg startede i det her firma. Så er jeg begyndt at passe bygninger. Og det er ligesom en slags vicevært job. Det er min hverdag nu. Og det er ikke sådan noget der sker på en dag, det sker løbende. Man kan jo sige at desværre har vores firma jo haft alle former for håndværker; murer, maler tømrer, snedker og jeg ved ikke hvad, men det er bare meget outsourcet. Så man beholder sådan nogle kerneområder. Det vi sige jeg har nogle kollegaer, der er ventilationsfolk, kølefolk, VCTS, elektrikere. Alle vores styresystemer og alle vores anlæg de er overvåget. Så er der jo nogen, der skal holde øje med det, og d er er alarmer på hvis et eller andet går i stykker, så skal man ud og lave noget der. Og så har vi også en??autoklave?? og det er sådan set det der tilbage i det område hvor jeg er i. Da du startede for 30 år siden hvad var så din funktion? Det var som klejnsmed. Da du så var færdiguddannet og blev medlem af fagforeningen. Hvorfor gjorde du det? Jamen det gjorde jeg naturligt, da jeg kom i lære. Det var jo ikke der stod nogle????. Der var jo lærlingeklubben. Der var en svaneklub og der var en slibeklub og der var en arbejdsmandsklub osv. og den gang var alle folk jo medlem af foreninger. Og for mig var det naturligt nok at blive det. Mine forældre var også Jeg er jo i gåseøjne fra et arbejderhjem, så man har jo ligesom et eller anden social holdning til det. Og fællesskabet har jo en vis værdi for mig, men når vi taler fagforeninger, så kan man jo godt se at billedet er blevet noget anderledes. Hvis du den dag i dag skulle vælge fagforening vil du så vælge den samme? JA. Så selv om der er de her alternative tilbud, som er billigere? Det har aldrig ligget mig i sinde, men det er også fordi, jeg er denne generation som jeg er. Jeg tør slet ikke at sige hvordan jeg ville reagere som ungt menneske. Jeg ved det ikke, fordi at min hjerne er jo indstillet på at det er en del af mit liv. Det er en del af mit virke. Man kan se at der er ingen børn, der har samme interesser eller ikke er skolet på samme måde. Og det kan man ikke?? fortænke dem i. I den retning er deres forældre jo, hvad skal man sige i vores i vores gamle fagforeningssamfund,,, det er da helt sikkert. Hvis man skulle ændre fagforeningen altså dansk metal, som du er medlem af. Hvilke punkter 79

80 skulle det så være, hvis der eventuelt skulle ændres noget? Ja der er jo ingen tvivl om at vores. altså de er jo i gang kan man sige. Der er jo sket større radikale ændringer. Om det er nok eller ej, det er svært at sige. De er nok i tvivl om at de skal.. De skal jo passe på med de??programmere?? De slås i gåseøjne med de frie og de gule. Og der er det klart, at der vil altid være nogen, der kun har for øje, hvad det koster, og at kunne få det billigere. Men sådan tænker jeg jo ikke. Det kan jeg jo sagtens sidde og sige, Men det hjælper jo ikke på jeg er den sidste mand med den røde fane. Det kan man jo ikke bruge til så meget. Man er nød til at indstille sig på det samfund, der nu en gang er og de udviklinger, der kommer i det. Fordi man så hopper på vognen... Men selvfølgelig alle foreninger, alle systemer kan jo for nogen godt blive en sovepude eller fx nu har vi været så store. Vi har en 20 mand ansat osv. Pengene kommer ikke af man gjorde på det tidspunkt??? men sådan er det jo ikke mere. Og de har jo også slanget/slanket sig gevaldigt kan man sige. Altså jeg vil jo nok sige at man har nok altid taget sig godt af sine medlemmer hvert fald dem der har og det skal man også gøre men man skal også passe på man ikke stryger dem formeget henover. Ja men du ved godt altså... Men der er selvfølgelig mange dumme grimme historier om jeg ved ikke hvor slem min egen har været men sidenhen er der nogle rigtig grimme historier altså hvor det var nærmest et tag-selv-bord for dem, der arbejdede der. Hvor de lige gik ned og tog en snaps inden de gik hjem på weekend. Så tog de den med hjem til søndagsbordet. Det er lidt??????? og det er klart det skal man passe på alle vegne altså der er jo ikke noget... for mig gav det???? ja nu skal i lige på kursus så kan i godt lige??+ og hvis man godt vil være flink altså jamen så ksal man passe på man ikke giver for meget. Det er helt sikkert. Altså så måske lige det som jeg umiddelbart kan få øje på er måske en af de sten de slæber rundt på eller har slæbt rundt på. Er der så det er noget du har været lidt inde på Jamen for dig er der så nogle moralske aspekter ved at være medlem af en fagforening? Nogle værdier der gør at du er medlem Ja. Det er helt sikkert. Jeg mener stadig vi står stærkere ved at stå i en fagforening og hvis man skulle have problemer, så har man en man kan henvende sig til og jeg mener hvad skal man sige vores fællesskab gør jo trods alt at vi står stærkere overfor modparter når vi skal forhandle ting og sager. Og det kan jeg slet ikke se... og det kommer de andre jo aldrig til på samme niveau. Så derfor som jeg siger og har sagt det. Det ligger bare dybt forankret i mig at sådan er det. Og jeg kan ikke se nogen grund til at... og tvært imod... det her firma kan man ikke helt regne med fordi de har haft en god indstilling til deres medarbejdere. Men stadigvæk er det ved??? at man skal sidde og slås med om man skal have to kroner mere i timen eller 60øre eller hvad man nu kan få i lønforhøjelse. Det får vi jo ikke bare vel. Det kunne man måske for år tilbage eller... men sådan er det ikke længere. Og da vi lever i et samfund, det er der måske en del der ikke tænker over men der er jo.. med mindre du er medlem af... Novo er jo ikke medlem af arbejdsgiverforeningen. De er ikke underlagt arbejdsgiverforeningens regler. De kan give os 1000kr i timen osv osv. Og det har de aldrig villet. Vi har jo har jeg hørt under fremgang om de ikke ville, men så skal de jo underlægge sig arbejdsgiverforeningen og det kunne de ikke. Det er klart. Det er meget rart at være i det her firma. Men jeg kan også godt se at vi har jo fri.. virksomhed??? det kan godt være det er 30, 40, 50 ansatte men hvis ikke de er medlem af noget, så kan de ikke give folk 70 kr i timen. Men lige så snart du er medlem, så er der nogle former for vedtægter,der skal overholdes. Så i den sammenhæng er det godt man både har en modpart og en fagforening. Der får man nolge aftaler og så er det det. Så du mener at sammen står man stærkere? Ja, afgjort. Og der er nogle at snakke med, fx der er en sag her, der ikke er så god, men vi har mand 80

81 og virksomheden vil fyre den mand og det på grund af kemi eller et eller andet. Men så kommer der altid en løsning på. Altså...Det er ikke sikkert at den er specielt rar men der er da en løsning hvorimod. Hvad skal man sige- den i gåseøjne fabrikant. Bare smid manden ud. Uden noget som helst kan man sige, hvis man ikke er medlem af... Jo jeg kan ikke forestille mig at man ikke skulle have ne eller anden form for hvad skal man sige foreninger. Det har næsten alle jo. Jeg ved godt der er forskel på vores alder. Men det er næsten ligemeget hvad vi har her. Om det er akademikere eller kontorpersonale, så har de en forening. Og det vil sige at personen der er i problemer er ikke alene. For det er altid rart hvis du sidder og skal tale med en om hvad der nu er sket og om et eller andet måske ikke så spændende område men der sidder en??besidder?? og afhængig om hvem man er og om hvor stærk man er så kan du hurtigt blive tromlet ned. Jeg må jo indrømme at vi har nogle rimelige kontante forhandlere??? når jeg deler ud af de historier der foregår??? også i vores virksomhed. Hvordan vil du karakterisere dit forhold til Tillidsrepræsentanterne? Dem har jeg det godt med. Jeg vil sige de er nogle dygtige folk og de er jo netop involverede i utrolig mange sager, så selvfølgelig og en del af dem er meget personrelaterede. Det er klart det kan vi ikke gøre noget ved.???enten er man selv igennem det eller også din kollega??? for så er det ikke nogen... for der er selvfølgelig tavshedspligt ikk, men altså.. der er faktisk langt flere end man egentlig regner med, selvom man arbejder for nogen??? Hvis der ikke var en tillidsrepræsentant, tror du så, at fagbevægelsen ville stå svagere, fordi man ikke har det her tillidsforhold til en person, som man kan og ind og snakke med? Afgjort. Det er der ingen tvivl om.?? Man kan jo alt muligt former for hjælp?? men det er noget andet når man er på samme niveau. En der er i samme bås som en selv?? Ja. I princippet kan det jo være hvem som helst. Hver forening har både jurister og økonomer og de kan alle sammen hjælpe en og det er jo nødvendigt i det moderne samfund. Men i dagligdagen har vi vores eget tillidssystem. Man kan jo så snakke om at man har de her klubber. Hvad laver I i de her klubber? Historisk set så var det jo en virksomhed med en klub for hver malerer murere, tømrere snedkere. Men nu er det jo en. Så vi er i samme bås, alle håndværkere. Og hvad kan man sige, engang imellem indkalder vi til møde om at nu skal vi forhandle med firmaet hvert andet år eller... det er vores forhandlinger. Men vi er altid indkaldt til møder; så nu står vi her og har i nogen... hvad synes I... har i noget på... For det er jo klart, de har jo også brug for nogle input, for de er selvfølgelig meget ude blandt folk. Men når vi så sidder mand og diskuterer, så kommer der nogle sjove emner op. Vi har alle mulige former for om folk skal arbejde på skiftehold osv osv.???det er fast det hvor jeg arbejder??? men de har jo nogle andre problemer og det er jo meget sundt at høre hvordan deres hænger sammen. Så de her møder er kun fagligt orienteret eller er der også noget fællesskab? Ja. Jeg vil sige 70, 80 % er vel fagligt og så er der vel sociale. Det vil der altid være. Men det er jo ikke... altså vores forening. Der er jo ikke sådan at der pyntes op med balloner og røde pølser og tage børnene med. Det har vi ikke. Men ikke at man ikke kunne forestille sig der var et eller andet. Det er mere på det faglige plan. 81

82 Hvordan har du det med at man gennem fagforeningen kan få billigere forsikringer. Er det noget du benytter dig af? Vi har oceaner af billige ting. Og vi får så mange tilbud. Og jeg har det fint med at vores fagforening får nogle procenter. Generelt så gælder det om at... Jeg er medlem af vores medarbejderforening og vi har også en side hvor man kan... det er et firma ude i byen der kører det der. Så kan man gå ind og sige jeg skal bruge noget maling hvor kan man købe det henne. Så siger de nede????i Søborg centret.??? og alle mulige tøjbutikker. Oceaner af dem. Men man skal vende sig om og kigge sig godt om. De kan nemt skrive 10 procent eller 15procent på et eller andet eller 20. og det kan du gå ned og få i den blå grønne ikke. Eller man kigger og ser der er tilbud der. Altså nogle af de der tilbud, der skal man virkelig tænke sig om, og som man skal tjekke op på. Så man skal det lidt mere kontant? De er ikke # %&# at de ikke er reelt nok hvad skal man sige de tilbud vi har... altså hvis man tænker på fagforeningsregi. Men jeg kan ikke sige jeg er den der benytter mig meget af det. Jeg tror vi alle sammen kigger efter det når vi skal købe et eller andet. Hvor kan vi få varen og der er nogle der er rigtig gode til det og der er nogle der bare køber, ikk. Men de får jo også lov til at betale. Det er rigtigt. Går du ind for at man skal individuel løn på baggrund af ens arbejdsindsats? Man kan sige, at den er lidt sværere at komme ud. Jeg er jo fra det her system hvor når vi forhandlede løn, så fik vi den samme lønforhøjelse. På den gamle måde kan det jo godt være at procenten på vores malere, som vi havde en gang, De fik mere end os fordi systemet havde gjort man fulgte arbejdsmarkedet. Når der var fuld gang i malerfaget, så steg deres løn. Og en steg så over smedene. Vi var lidt tonede vi havde ikke tjent så mange penge, vi var ikke så gode. Vi har jo ikke så meget med akkorder at gøre. Så sådan en maler kan få to kroner mere i timen end os. Altså hvor vi synes vi var ved at være hvor malerne er. Sådan var det i gamle dage, men sådan er det jo ikke mere. Og nu får vi... vi har fem lønformer og det er jo netop for... hvad skal man sige for at firmaet gerne vi have at dem der har nogle kompetencer, som de stort set har fået i det her firma men det er jo så lige meget. For at komme op i de der forskellige løngrupper, hvor 3'eren er middelgruppen, der ligger ikke nogen, der som er håndværkere. Så er der nogle enkelte, der er i 2'eren. Så er der en stor gruppe i 3'eren. Og så lige så snart du har af de kompetencer, der skal til, så kommer du op i 4'eren eller 5'eren. Så det kan absolut gøres. Jeg har ikke noget imod folk får mere, når de har de kompetencer, der skal til. Der er ikke noget, der er 100 % retfærdigt. Nogle gang e sker der nogle sjove varianter inden for det der. Man kan siger der er nogle regler, men de bliver så bøjet lidt engang imellem. Der er ikke noget system, der er 100 % retfærdigt, men det generer mig ikke at der er nogle, der får mere i løn end andre. Altså jeg ligger jo selv i den bløde ende af gruppen, ikke. For der er jo nogen, der har taget nogle kurser og andre ting og sidder med nogle lidt tungere stof. Og det tænder mig ikke. Hvis du skulle sammenligne dit forhold til arbejde og fritid, hvordan skulle det så været? som de fleste andre, mens man er en familie med børn, så hører man mere fast. I gåseøjne, så har vi jo altid haft en fast arbejdstid. Så har vi jo også fået flex og man kan arbejde hjemmefra og en time på hver side og i ti minutters tid. Og så kan jeg fx se at når ens børn først er vokset op og flyttet hjemmefra og sådan noget, så skrider ens... man skal jo ikke hjem kl. 3 eller 4 eller hvornår man nu arbejder tid. Det er der jo nogen, der skal men nu.. ud af vagten ikk. Så derfor,,, stille og roligt kan man sige så er man her nok lidt længere. Nu er jeg ikke helt... fordi jeg har noget med klubber og 82

83 foreninger at gøre, så jeg laver jo en del foreningsarbejde. Det er nu kun en ting jeg har valgt fra fordi jeg skulle til Holbæk, så det kunne godt være at jeg nok skulle sørge for at komme ud tidligt eller også blev vi måske her lidt længere, så vi ender med at komme ud. Man kan sige arbejdsmæssigt, hvis man kigger på tid, så er jeg længere fra arbejde. Det er helt sikkert. Men det er ikke sådan at jeg har hårdt fysisk arbejde vel. Altså hvis man stod ved en eller anden maskine, så var det ikke sådan at nu bliver jeg lige her en halv time ekstra, fordi jeg synes det er sjovt. Så har man brug for at komme hjem og hvile? Det gælder vel stort set alle. Man kan jo bare se udviklingen folk de arbejder jo dobbelthårdt i dag. De sender jo mails kl. 3 om natten. Altså... Og jeg må indrømme at jeg tænker lidt på mine børn og tænker hvad helvede er det for en verden. Man kan godt se at det her firma, vi er jo meget på og meget med og folk arbejder som sindssyge. Det er helt vildt. Folk de har jo aldrig fri. Hvorfor tror du folk gør det? Jeg ved ikke om det er når man først har bevæget sig ind, så det der om det både er noget med at vise noget og måske videre i systemet, altså. Om de så skal have et chefjob her et år to eller tre år. For selvfølgelig er der stadig flest indianere, men sådan virke det bare. Og man kan se at udskiftningen er enorm, hos cheferne jo. Det er der ikke ret lang tid. Sådan var det ikke tidligere? Nej. Det er en hel anden verden vi lever i. inden for de sidste 10-15år ikke, globaliseringen. Og for min skyld må folk arbejde døgnet rundt, hvis de kan. Altså det er ikke noget princip, der siger at man ikke må have tre jobs. Altså, hvis de kan passe deres arbejde og ikke ligger nogen til last, så er det den enkeltes lod. Men det er jo ikke holdningen, det er så noget helt andet. Vores samfund er jo bygget op på at hvis du vil, så kan du enten være selvstændig eller flittig. Så tjener du nok også nogle flere penge. Når man først har vænnet sig til det, så vi du jo også være på jagt efter næste job eller... der skal helst det samme ind eller mere på lønkontoen. Altså ikke hvis du tænker på Stein Bagger eller andre mænd. Det skal ikke være på den måde men. Man har nok mere fokus som ungt menneske. Altså man gik lidt mere op i økonomi. Altså hvor meget folk tjente. Hvor meget man nu havde råd til. Det er nok der man modnes gennem årene osv. Jeg har slet ikke det fokus. Det er jo ikke sådan at jeg spørger hvert andet øjeblik; hvor meget tjener du. Så du har et mere afslappet forhold til det? Ja det synes jeg. Som man kan sig, så er kunsten i bund og grund uanset hvor meget eller hvor lidt man tjener. Hvordan tackler du så din økonomi. Kan du få det til at løbe rundt og hænge sammen. Eller er du en af dem, der skal ned og låne en masse penge og lave kontokort alle vegne osv. som vi kan se. Der er jo nogle mennesker der ikke kan styre deres økonomi. uanset hvor mange penge vi får, så vil der være nogen, der ikke kan finde ud af det. Hvis du skulle karakterisere dit forhold til dine kollegaer, hvordan skulle det så være? Jeg vil sige generelt har jeg et godt forhold. Nu kender jeg jo mange fordi jeg har jo været her i 30år. Og har haft med mange ting at gøre og kommet mange steder. Jeg er nok en af dem de fleste kender. Jeg er jo ikke en af dem, der slår dem i hovedet hvert andet øjeblik eller... jeg kan godt lide at man selv er lidt smilende engang imellem og lidt glad for livet osv. uden at man render rundt og er lalleglad, fordi alt er op og nedture. Og man kan jo ikke undgå at arbejde på sådan et uanset om man er 5 eller 10 eller 20 mennesker et sted så bliver der jo nogle konfrontationer imellem. Man 83

84 kan ikke undgå at der lige pludselig er folk der kommer op i det røde felt ikke. Og det kan jo ske for os alle. Men ellers så vil jeg sige at jeg har det godt med alle de mennesker jeg kender. Der er måske nogle som jeg selvfølgelig ikke taler så meget med men sådan vil det jo være og det er ikke fordi jeg ikke kan lide dem men sådan er det bare. Er der nogle du omgås med i din fritid? Ja det er der faktisk. Vi er nogen, der tager på skiferie sammen og vi er nogle kollegaer herfra, der spille fodbold sammen. Så det må jeg sige ja til. Føler du at du er deciderede venner med nogle af dine kollegaer? Lige netop venner, som er lidt tættere. Så er der i hvert fald fem seks stykker. Vi ses også privat. Så føler du at man generelt ved meget om sine kollegaer i forhold til om de er medlemmer, hvad deres børn laver? Når jeg siger kollegaer, så er det ikke kun en blandt mine håndværkere. Det er alle mulige mix i virksomheden. Så det har jeg. Så man har et forhold til de andre fra andre afdelinger? Jamen man kan jo sige at det er jo ren tilfældigheder. Vi har jo netop haft en del med fodbold at gøre og det har vi stadigvæk herude. Vi har også idrætsforeninger og et fritidscenter og vi har jo mange kontakter. Og så har vi spillet fodbold sammen i 10 eller 20 år, så det bliver jo en del af ens liv. Men det er jo klart at de bliver en del af ens liv og man kommer meget tættere på hinanden og så har vi været på ture osv. Har man noget forhold til de afdelinger der fx er i Hillerød og Måløv? ja vi har det jo lidt på den måde at enten kender man nogen der op eller vi har kontakt med nogen og der er et kursuscenter i Hillerød, som vi faktisk lige har været op i. det er kun et år gammelt. Der var vi oppe en dag for tre uger siden og det var rigtig dejligt. Men det er ikke sådan at jeg kan sige at kender nogle der oppe hvor vi ses hver fjortendes dag. Hvis du kunne se dig som en del af hvad kunne det så være? Fx føler du dig som en del af Novo Nordisk overordnede fællesskab? Ja selvfølgelig er jeg en del af et fællesskab blandt mine kollegaer. Men jeg vil også sige, at jeg er absolut meget af det store fællesskab, fordi man får så mange kontakter, når man er i det her område. Jeg har jo ikke været nede i det lukkede område. de kommer ikke ud, så jeg går og passer bygninger. Men igen, når jeg har været her så mange år så... I princippet har jeg været i alle bygninger i det her Bagsværd område. Så jeg får jo mange kontakter, folk man bare har set og snakket med to gange. Men det er jo nok at de er på ens nethinde. Det er jo også fordi man er medlem af diverse foreninger, så gør det jo at de kender en. Selvom jeg i realiteten ikke kender dem. De foreninger er inde for Novo Nordisk? Ja. Føler du der er en speciel norm her på arbejdspladsen. Det kan være at du måske har oplevet noget eller snakket med nogle venner som ikke arbejder på Novo Nordisk og hvor der så er en forskel? 84

85 Jeg vil nok sige, at de to personer, der grundlage firmaet altid har haft et godt forhold til deres personale. Og hvis det gik godt for firmaet, så skulle personalet også have. Og det har jo ligesom ligget dybt forankret firmaet. Så vores ledelse gennem årene har ligesom fulgt den linje og gør det vel mere eller mindre stadigvæk. Men der er selvfølgelig sket væsentlige forandringer på den måde at vi er blevet meget meget store. Vi er mange mennesker og så kommer det til at køre på et lidt andet... men det er jo ikke fordi at Novo folk ikke har nogle rimelig gode forhold. Ikke får fornuftig løn. Men der er mange ting i parken. Det må sådan set være det. For den ledelse vi har i dag, den er altså også rimelig kontante i forhold til den gamle ledelse. Og det er iorden for vi har nogle gode forhold og vi har nogle gode ting. Hvis der er et produkt, der bliver taget ud af marked, så står der pludselig 200 mennesker der skal enten finde sig et andet job eller også bliver de fyret ikke. Sådan gør de. Der er vi ikke anderledes en andre. Det er jo heller ikke et socialkontor, men man kan godt mærke der er firmaet. For i kraft af at vi er blevet så store, så er det også et andet niveau. Og selvfølgelig er der ikke nogen, der bare kan blive ved med at have folk ansatte, hvis de bare skal gå og kigge ud i luften Interview, c Mark, Håndværkerklubben Hvis du skal beskrive en typisk arbejdsdag, hvordan ville den så se ud? Der er ikke nogen typisk arbejdsdag. Nej, hvilke arbejdsopgaver har du, hvad kunne det være? Jeg er ansat som reparatør og jeg laver maskinen når den går i stykker. Nogen gange går den ikke i stykker og andre gange går den i stykker. Og det er oplæring af operatørerne og det er vidst det. Hvorfor har du valgt, at være medlem af en fagforening? Jamen det kom jo nok af tidernes morgen, da jeg blev udlært, eller faktisk da jeg var i lære og det gjorde man jo bare. Så hvis man skulle bruge noget hjælp, så havde man det i baghånden. Så det var ikke noget du tænkte videre over? Ikke den gang. Hvis du i dag skulle stå med valget og skulle vælge en fagforening, ville du så vælge den samme som du har i dag? Ja Også selvom du måske kunne vælge en billigere en? Ja. De andre er jo nogle nasserøve. Føler du at der er et moralsk aspekt i at være medlem af en fagforening? Ja det gør jeg. Så det er noget man bør være? Det vil jeg mene. Det er trods alt dem der hjælper en, hvis der er brug for hjælp og som forhandler ens overenskomst. 85

86 Er der nogle ting som du synes fagforeningen skulle gøre anderledes? Sætte kontingentet ned. Så prisen har en betydning? Selvfølgelig har den det. Det er jo også derfor at der er så mange, der går over til de gule. Det at man kan få billige forsikringer og rabatkort og sådan, er det noget du benytter dig af? Næh det er det faktisk ikke. Man burde gøre det. Så det er en god idé, at de har de her muligheder? Ja selvfølgelig, hver krone der er sparet er tjent. Det er da rigtigt nok. Hvordan vil du karakterisere dit forhold til tillidsrepræsentanterne? Jamen det er godt i og med at jeg er selv talsmand og med i håndværkerbestyrelsen. Hvor lang tid har du været det? Et år. Så jeg har et okay forhold til tillidsrepræsentanterne. Deltager du så også i de faglige møder i har? Så mange som muligt. Synes du at man skal have individuel løn efter sin arbejdsindsats? På nogen punkter ja, på andre nej. Det kan skabe en splid og (noget med meget firkantet). Eksempelvis (noget med en elmand og en mekanisk mand, det har noget med el at gøre, så det vil jeg ikke røre ved). Så det vil skabe et dårligt arbejdsklima måske? Ja det tror jeg. Har du en opfattelse af at der er mange der er medlem af en fagforening her i Novo Nordisk eller i hvert fald dem der har ca. den samme jobfunktion som dig? Jeg vil sige, jeg tror ikke der er nogen der ikke er, ikke af håndværkerne Hvordan vil du karakterisere dit forhold til de andre kollegaer? Det ville jeg nok karakterisere rimelig godt i og med at er jeg valgt som talsmand. Det er I hvert fald et skulderklap må man sige. Ja det vil jeg sige. Omgås med du med nogle af dine kollegaer I fritiden? Ja. Jeg har en kollega som også er en gammel kammerat, vi har gået i skole sammen. Så er du venner med nogen af dem eller er det kun den her ene kammerat der kan karakteriseres som en ven? Ej der er nogle stykker, så det er ikke kun arbejde. 86

87 Føler du at man ved en del om sine kollegaer, som hvad de har af fritidsinteresser og sådan? Ja. Så det er noget man snakker om? Ja det er det. Hvordan ser du på arbejde kontra fritid, hvad vægter du højest? Phillip: Man kan sige at hvis ikke man har arbejde, så har man masser af fritid, måske en lidt kedelig fritid, man skal ligesom have nogle mønter. Men jeg vægter også min fritid højt, jeg burde måske vægte den højere. Ser du arbejdet som noget du laver fordi du gerne vil tjene penge eller fordi du går meget op i dit arbejde eller kan man ikke adskille de to ting? Jeg går meget op i mit job, det gør jeg. Så det er noget der betyder noget for dig? Ja det er det, selvfølgelig hvis man en gang havde en god idé, så havde jeg taget den. Har man noget forhold til andre kollegaer i de forskellige afdelinger her i Novo Nordisk eller er det kun sin egen lille afdeling, man beskæftiger sig med? Vi fylder insulin i i min afdeling, så den er meget isoleret, du kan ikke lige komme ind, hvis du har lyst til det, så den er meget isoleret i forhold til andre. Vi har så et finmekanisk værksted, som vi har et stort samarbejde med, når der skal laves ting og sager, så dem omgås jeg også med, eller det gør vi alle sammen. Hvis du skal sige hvilket fælleskab du føler dig en del af, føler du dig så som en del af koncernen Novo Nordisk eller måske mere som en del af din egen afdeling? Som vores kære Lars Preben der har sagt (mumleri). Der er selvfølgelige også en vis stolthed ved at sige at man er fra Novo, kontra hvis jeg var salgsassistent i Fakta, der er måske lidt forskel der. Så man føler sig som en del af hele virksomheden, på en eller anden måde? Jamen jeg ved at hvis jeg ikke er der, så er der kunder der ikke kan få deres sprøjter. Hvad mener du kendetegner en rigtig god kollega? Det er en man kan tale med både på arbejde og privat. Rent arbejdsmæssigt så er det en sparingspartner. Så det er vigtigt at man kan tale sammen? Ja både om private ting og sager, men også arbejdsmæssigt, at der ligesom er ping-pong der. Har du en følelse af at der en speciel norm her på arbejdspladsen, kontra måske andre arbejdspladser, er der noget du fornemmer, at der er specielt ved at arbejde her? Kvalitet, det er I hvert fald ikke noget man går på kompromis med - overalt. Det er faktisk svært at være det jeg er og arbejde her, fordi hvis der er noget der går i stykker, så laver du det ikke bare, lige med det samme. Det skal dokumenteres og du skal have tilladelser i hoved og røv. Og det kan godt 87

88 være svært, eksempelvis et tiltag som kunne gøre noget meget nemmere, det gør man ikke bare. Der skal skrives en helvedes masse papirer og det gør man måske så ikke andre steder, det er de færreste steder hvor man gør det. Så det skal gøres grundigt? Ja. Var det svar på spørgsmålet? Hmm, det var måske ikke lige det vi havde lagt op til, men det jo også hvad man ser som det specielle ved ens virksomhed. Det kunne også være den måde i omgås hinanden, om der er en speciel måde i gør det på, om det er meget socialt og at du måske har nogle venner, der arbejder et andet sted, hvor de måske ikke er så sociale, eller noget andet? Jeg synes at vi er ret sociale, det bliver man også nødt til at være, når man går i pyjamas hver dag. Det gør vi så i vores afdeling Laver i nogle sociale arrangementer sammen? Ja det synes jeg da. Vi har nogle seminardage, hvor vi for det meste også laver noget efterfølgende, i stedet for bare at gå hjem. Hvad kunne det være? Tage I byen. Det er udmærket. Er det elektrikerforbundet at du er medlem af eller? Metal Er der nogle ting man laver sammen der? Der er en masse muligheder for at lave noget der, de har jo alt ovre på metalskolen og der kan man komme op, som man lyster. Er det noget du har benyttet dig af? Nej. Det er det ikke. Jeg har været der oppe et par gange, men det har så været i forbindelse med bestyrelsen. Ellers har jeg ikke været der oppe og jeg tror egentlig heller ikke, at jeg vil benytte dig af det, jeg tror ikke at min kære kone, ville synes, at det var så vældig interessant. Hvordan ser du på ledelsen her i virksomheden, hvad er dit forhold til dem? Det er en gammeldags ledelse. okay, forstået som hvordan? Top-down. Så man holder sig fra ledelsen eller hvad? Nej man holder sig ikke fra ledelsen, der er bare utrolig mange ledelseslag og du skal langt op, før du rent faktisk kan tage en beslutning om noget som helst. Synes du det er godt eller dårligt? Dårligt. Det gør din arbejdsgang utrolig lang. 88

89 Så det er ikke særlig fleksibelt? Nej. Rent ledelsesmæssigt så er det gammeldags. Så der kunne man godt indføre nogle ændringer, som gjorde at det fungerede mere flydende og fleksibelt? Det kunne man i hvert fald. Men umiddelbart fungerer det. Nogle kritiserer fagforeningen, for at være bygget op på nogenlunde samme måde, det statiske og at måske går lidt langsomt. Har du en fornemmelse af det? Det går langsomt, det gør det. Det er jo også fordi der er så utrolig mange led, det skal passere. Tror du at det, at der er en tillidsrepræsentant, at det har stor betydning, så der ligesom bliver sat et ansigt på? Det har det, det har en kæmpe betydning. Jeg tror også at klubberne herude: De ufaglærte, 3F erne og vores klub, jeg tror de har meget at sige i forhold til ledelsen. Hvad laver man I de her klubber? Hvis du prøver at fortælle om et møde i en klub, hvad laver i der, hvad snakker i om? Lønforhandlinger, det er jo altid interessant for alle parter. Og det vi taler om i bestyrelsen, det må jeg selvfølgelig ikke sidde og sige. Så det er meget fagligt, det er det, det bygger på? Der er ikke noget privat I det. Er det en tradition at man er medlem af en fagforening, eller er det et aktivt valg, som man egentlig har reflekteret over? Det er begge dele. Jeg har en frygt for, at når den ældre generation er smuttet ud af arbejdsmarkedet og der kommer nye folk, at fagforeningsvalget det bliver lidt mere spredt, kunne jeg forestille mig. Føler du at dit valg er blevet påvirket af nogen i din omgangskreds? Ja da jeg var i lære, der var der nogle gamle smede og de skulle nok fortælle mig hvilken fagforening jeg skulle være i. Så tror du, at det at du var ung og måske følte at du skulle gøre lidt som de andre, at det havde betydning? Ja selvfølgelig. Så hvis det havde været det samme i dag, tror du så du havde valgt den samme? Altså hvis du vælger en anden, så er du ikke en del af fællesskabet, det er du ikke. Og selvom at der er frit valg på alle hylder hvad angår fagforeninger, så kan man sige at indirekte er det ikke noget du vælger selv og det tror jeg ikke er nogen hemmelighed. Så det er noget I snakker om? Ikke blandt kollegaer. Jeg gør I hvert fald ikke, nej der taler vi sgu ikke ret meget om fagforeningspolitik, det gør vi ikke. 89

90 Men det har måske også noget at gøre med at du forventer at de andre er medlem? Ja det gør jeg da. I og med at dem der betaler et noget dyrere kontingent, de har en fagforening der gør lidt mere kontra Kristlig og hvad fanden de ellers hedder alle sammen, det Faglige hus Interview, a Jens, Timelønsklubben Kan du beskrive en typisk arbejdsdag for dig? En typisk arbejdsdag består af at man møder ind om morgenen og ser hvad de andre har efterladt til mig. Vi kører i hold, så vi ser lige hvad de andre har lavet og hvordan maskinens tilstand den er. Så prøver man at sætte sig ind i hvordan maskinen den har kørt, og så går man ellers i gang derfra med at starte maskinen op og derefter at læse papirer, hvis der er nogle papirer, der skal læses. Man sætter sig altså ind i hvad der er foregået, og hvad der skal foregå. Så det er sådan set det primære af hvad der foregår. Hvad kaldes denne jobfunktion? Vi er industrioperatør Hvorfor valgte du at være medlem af en fagforening? Det er jo stadig noget med sammenholdet at gøre, og det er jo stadig noget med solidaritet at gøre selv om det er et ord, som er blevet brugt meget. Det har noget at gøre med at når man er medlem af en fagforening, så er man sammen om, man kan stå sammen om et eller andet. Det kan være lønforhold, det kan være arbejdsforhold, det kan være mange ting. Der er nogle som ligesom trække trådene sammen. Det er lidt problematisk, hvis man ikke står i en eller anden sammenslutning som fagforeningen, og får trådene trækket sammen. Hvem er det er det som skal gribe bolden og trække dem sammen. Hvordan blev du introduceret til fagforeningen? Det er en fælles tillidsmand, der kommer og fortæller hvad de laver i fagforeningen. Hvordan fagforeningen fungerer, og hvad de kan gøre for en. Og hvad det vil sige over for ens kollegaer at stå i en fagforening. Det er en som kommer og fortæller, og man kan selv få lov til at stille de spørgsmål som kan være relevante for dig selv. Så det er den vej, jeg blev medlem. Hvis du skulle vælge fagforening i dag, ville det så være den samme fagforening, du ville vælge? Det kommer helt an på hvor man arbejder. Lad mig sige det på den måde, det er jo væsentligt nemmere når man står i den samme fagforening med den gruppe med arbejder sammen med. Det er fordi at fagforeningerne ikke trækker i helt samme retning og derfor er det væsentligt nemmere, hvis man kan stå sammen om et eller andet. For ellers kan gruppen godt blive delt lidt, hvor fagforeningen så bliver hen over, hvor man ikke som fagforening er enig om hvordan det skal se ud. Hvilken retning man skal trække, så derfor er det nemmere at stå i den samme fagforening. Vi trækker i den samme retning alle samme, vi vil lidt det samme alle sammen, og vi står sammen som gruppe. (så siger han noget, som jeg ikke forstår) 90

91 Så jeg kan næsten gætte mig til at du ikke ville vælge en af de billige, alternative fagforeninger? Ikke medmindre alle andre også ville gøre det fordi det får jeg mest ud af. Jeg har ikke noget imod at betale noget ekstra for det, hvis der også kom et eller andet ud af det, ved stå sammen om det. Vi har væsentligt nemmere ved at stå sammen omkring et eller andet, hvis vi er medlemmer af samme fagforening, for så trækker vi på samme havn, og det gør vi ikke, hvis det er nogle af de billigere fagforeninger. Hvis din fagforening skulle ændre sig på nogle punkter, hvilke punkter skulle det så være? Det er sådan lidt et umuligt (muligvis siger han uroligt) spørgsmål. Men nogle gange kunne man måske godt tænke sig at de på nogle områder mere synlige. Jeg ved godt at de mange ting, der ligger bagved, som man arbejder med, som man ikke kan se, men nogle gange kunne man godt tænke sig at se mere til menneskerne. Så de kom forbi noget oftere, uden at man skulle hidkalde dem, og indkalde dem til et møde, så de altså i stedet bare lige kom forbi og tager temperaturen. Så du vil ønske at de blev mere synlige i hverdagen? Ja, de må meget gerne blive mere synlige i dagligdagen. Nu er du lidt selv kommet ind på tillidsrepræsentanterne. Hvordan vil du karakterisere dit forhold til de tillidsrepræsentanter, der er tilknyttet? Jeg har et rigtig godt forhold til dem. Jeg har selv siddet i forskellige ting igennem fagforeningen, og det betyder selvlig også at man får et nærer forhold til dem. Henvender sig oftere og kommer der også oftere på kontoret, og får den der lille snak. Så ville det ændre dit forhold til fagforeningen, hvis der ikke var nogle tillidsrepræsentanter? Ja, det er jo klart nok at en person har rimeligt meget at skulle have at sige for ens forhold til ens fagforening. Er det nogen man føler sig tryg ved? Er det nogen man føler er åben og ærlig over for tingene? Er det nogen man nemt kan snakke med? Nogle man nemt kan komme i kontakt med? Eller er det nogen som på eller anden måde, jeg vil ikke sige afvisende, men afventende, hvis man ringer til dem og de så siger ah men det kan vi ikke tage stilling til nu og den dur ikke. Hvis det er sådan nogle mennesker, som mister man jo lidt på et eller andet tidspunk, så siger man: Hver gang jeg henvender mig, så kan jeg ikke rigtigt have nogen kontakt med de og de personer. Hvis man føler det og kommer ind det moment, hvor man føler det, så mister man lidt og begynder at trække i en anden retning. Derfor er det jo rimelig vigtigt at de er rimeligt hurtige til at svare tilbage. Enten på den ene eller anden måde. Så hvis der slet ikke var nogle tillidsrepræsentanter, ville det have betydning for dit valg af fagforening? Ja, det ville det helt bestemt for personen siger rigtigt meget om, hvad det er for en organisation, der ligger bag ved, og hvor tryg man føler sig ved organisationen. Så det vil det helt afgjort. Det har været lidt inde over det, men er der nogle værdier eller moralske aspekter ved at være medlem af en fagforening? Sammenholdet har jo en rigtig stor værdi fordi der er nogle 91

92 som holder på trådene, og der er nogle der arbejder med de ting. Lønforholdene, nu har vi helligdagene oppe at køre i medierne, så der er nogle som arbejder med de ting. Så helt afgjort. Når der er møde i jeres faglige klub, er det så noget du deltager i? I hvert fald hvis jeg kan, så gør jeg det. Så betyder det noget for dig, at du kan have medindflydelse? Ja, helt afgjort. Man kan vælge at se det på den måde, at det er lidt ligesom, hvis man stemmer til et folketingsvalg. Hvis man ikke gør sin stemme gældende eller siger noget, så kan man jo ikke bagefter brokke sig, hvis man ikke er med i tingene. Hvis man ikke giver sin mening tilkende, det vil jeg ikke være med til eller jeg vil ikke stemme eller et eller andet, men jeg vil gerne være med til at kritisere det hele. Det kan jeg ikke rigtigt bruge til noget, så mister jeg noget for den slags mennesker. Så man bliver nødt til at deltage på en eller anden måde. Synes du, at man sender nogle bestemte signaler ved at være medlem af en fagforening? Jeg ved ikke om, man sender nogle signaler. Jo, man sender i hvert fald noget omkring tryghed. Sådan har jeg det i hvert fald med en fagforening. Det er noget omkring tryghed. Men det er lidt svært det der omkring fagforeningen fordi der er jo rigtig mange de senere år, måske 10 år eller et eller andet, der har trukket sig ud af fagforeninger. Det der nok har været det største problem, det har jo faktisk været at folk gerne vil have at det er synligt og de vil gerne have noget igen. Payback med det samme. Men de glemmer at se helheden i at hvor mange ting de arbejder med for dig og for den gruppe af mennesker du er sammen med eller arbejder sammen med. Altså det er lønforhold, det er helligdagsforhold, det er ferieforhold, der er rigtig mange ting man har fået igen for de penge. Nogle gange glemmer folk det. De vil gerne have et eller andet konkret tilbage igen: Det har jeg fået for pengene. Det er muligt at få billige forsikringer og rabatkort igennem fagforeningen. Er det noget du benytter dig af? Nej, aldrig. Så det er ikke noget som har stor betydning? Nej, det har ingen betydning overhovedet. Jeg har måske endda en lille smule antisympati fordi at jeg synes at det skal være lige for alle. Jeg synes ikke, at der er nogle som skal have nogle rabatter på et eller andet grund. Ofte er det jo sådan, at dem der har brug for rabatter, det er jo ikke dem som får dem. Os der arbejder vi kan jo sagtens undvære rabatterne, men dem som måske ikke er i arbejde eller en anden social (jeg ved ikke hvad han siger), de har måske mere brug for rabatterne, og vi andre vi står og kører rabatterne ind. Hvis du skal kendetegne en god fagforening, hvad skulle det så være? Det er igen noget med synlighed. Det er noget med at det skal være nemt at komme i kontakt med dem. Det er det primære for mig. Man kan nemt komme i kontakt med dem og nemt få et eller andet i stand. Det er en god fagforening for mig. Så er det selvfølgelig vigtigt at den er åben og ærlig så der bliver en god dialog omkring tingene, hvor du ligesom fornemmer at de lytter på hvad du siger. Det er absolut toppen, hvis du spørger mig. Er det din opfattelse, at folk her er medlem af en fagforening? 92

93 De er medlem af en fagforening. Stort set alle sammen. Er det noget I snakker om? Ja, det er jo noget man snakker om. Nu er det jo også blevet frit. Det var det jo ikke før. Nu er det jo frit om man er medlem eller ej. Der kan jo sagtens også være nogle som har trukket sig ud af det. Men det man kan sige er lidt i forlængelse af det med fagforeningen, så selvom du trækker der ud af fagforeningen, så nyder du jo stadigvæk af goder som fagforeningen indhenter for dig. Det er måske en lille smule uretfærdigt at de kører med på det, hvis man ser det på den måde. De ting fagforeningen arbejder på og får hentet ind for medlemmerne, det kommer til at gælde hele gruppen. Man kan jo ikke have at der er en del af gruppen, så de får alle sammen noget selvom de ikke er medlem. Jeg har ikke fornemmelsen af at der er mange som ikke er medlem. Det er bare den fornemmelse man har at når man hører det, så er det ganske få der ikke er medlem. Ser man så ned på dem som enten har skiftet til en af de billige fagforeninger eller har valgt ikke at organisere sig? Det der med fagforeninger, det er jo ikke noget der er vildt med op i tiden. Der er nogle arbejdspladser, hvor man nok vil se mere skrapt på det end andre. Jeg vil nok sige, at hvis det nu var en større mængde, der meldte sig over i en anden fagforening, så ville man nok begynde at kigge på, hvad er det der er galt, hvorfor trækker de sig ud er det bare prisen der gør det eller får de noget andet for pengene i den fagforening eller er det bare fordi at de synes at man skal være medlem af en fagforening, for så ville de bare tage det billige, så helheden bliver jo eller andet med at finde ud af hvorfor, det er en større gruppe. Så det er først, hvis det er en større gruppe. Problemet opstår ikke, når der er en enkelt eller to, der tager af sted for sådan et sted som her, der er sammenholdet rimelig godt, og jeg har på fornemmelsen at langt de fleste betaler til fagforeningen og er med i fagforeningen. Man kan se at der er flere og flere, der trækker sig ud af fagforeningen. Hvorfor tror du, at vi ser denne udvikling? Det er jo en forsikringsordning. Men for det første tror jeg at det er lidt op i tiden folk gerne vil have noget konkret. De vil gerne have at det er dig selv at det omhandler. At du får eller andet igen, hvis du betaler et eller andet, så vil de gerne have noget tilbage igen direkte. Det synes folk jo så ikke at de kan se at de får for de penge de nu giver. Så det giver hele problemet, for man ser det ikke som helhed at de lønforhold, dem det man ligesom sidder og arbejder med og skaffer hjem til medlemmerne. Det glemmer man jo at se på. Det er bare noget der kommer, men der skal man bare regne med at hvis der ikke var nogen fagforening, så vil det være væsentligt sværere i en lønforhandlingssituation for eksempel for der er ikke noget som holder sammen. Så skal man til at skabe nogle grupper, hvor der alligvel bliver en, som er lidt formandsagtigt, der skal trække trådene sammen. Man kan ikke arbejde med en stor gruppe, der mener et eller andet vidt forskelligt. Man bliver nødt til at have noget, der ligesom sammenbygger på en eller anden måde. Men det er primært, fordi at man ikke kan se hvad man får for pengene. Det synes folk ikke at de kan se, og de synes nogen gange ikke at de får noget for pengene, og så synes de at det er en stor udgift at give til en fagforening, hvis man ikke synes, at man får noget igen. Det er primært det der er galt. Hvis man spørger de forskellige ad, så siger de forskellige, så har de det der udtryk hvad skal jeg bruge det til? Hvad gør de for mig. Øhm ja, prøv nu at kigge på, hvad det er de gør. Det er det man ikke sætter sig ind i og der er jo også mange som ikke bruger tid på fagligt arbejde. De sætter sig ikke ind i det eller læser fagblade, eller det faglige stof, og hører på hvad de forskellige de siger. Det er nærmere 93

94 bare en sidebemærkning, som er der. De kører deres eget liv på en anden måde. Men det der er problemet i det er at der måske er så utroligt mange mennesker, der brokker sig uden at sætte sig ind i tingene, og det er jo ærgerligt at man på en eller anden måde ikke ligesom siger ja okay jeg ved godt hvad det drejer sig om og så kan jeg godt tillade mig at sige noget, men der er rigtigt mange som ikke ved hvad det drejer sig om. Der tillader dig sig alligevel at sige noget. Det er selvfølgelig også fint nok. Det er et frit Danmark vi lever i, men man skal bare passe på hvad man siger, hvis man ikke sætter sig ind i tingene og have en mening om det. Jeg kan ikke lade være med at tænke at man bør sætte sig ind i tingene for at have en mening om dem. Så har man ikke muligheden. Tror du at der er en tendens til at man i højere grad end tidligere brokker sig over ting, som man ikke har sat dig ind i? Jeg tror, at der er mange som er lidt konfuse over samfundet. For samfundet det har udviklet sig på mange områder. Man skal prøve at sætte sig ind i mange ting globalt. Altså af den ydre omverden, det amerikanerne de gør, det har meget at sige om hvad der sker i Danmark. Det kommer som sådan nogle dominoeffekter, og jeg tror, at der er rigtigt mange som har svært ved at skille tingene ad. Hvis du læser avisen, så skal du finde ud af, hvad der er vigtigst for dig. Så skal du ligesom dele det op. For man kan jo ikke sætte sig ind i vidt og bredt. Der skal være nogle ting som interesserer en, men jeg tror, at det er blevet mere besværligt. Det er blevet mere komplekst på en eller anden måde. Lige fra (jeg ved ikke hvad han siger 15:19) til lønforhold til hele vejen rundt. Det er meget sværere for folk at sætte sig ind i i dag. Jeg tror også, at det har noget at gøre med at folk føler, at de skal sætte sig ind i det, og skal have en egen mening om det. Altså føler de at de skal sætte sig ind i alt det der uden omkring, og hvis det ikke kan sætte sig ind i det. Så er det jo sætte at følge med i diskussionen. Alle diskuterer jo USA Rusland, alt hvad der forgår rundt omkring en, hvis de ikke synes, at det er med, så synes de at de re koblet af. Du snakker om at fællesskab er vigtigt når man melder sig ind i en fagforening. Er det så fællesskabet omkring hele fagforeningen eller er det fællesskabet med din kollegaer, som er medlem af en fagforening? Det er nok primært det kollegaer, som man omgives med. Fordi at man har et eller anden samlingspunkt, man har en eller anden, der trækker i snorene havde jeg nær sagt. Det er den samme person man kan henvende sig til, det er den samme person som ligesom står for tingene, så der bliver et fælleskab. Det er svært at danne et fælleskab, hvis der ikke er en eller anden som træder frem. Ligesom hvis man har en studiegruppe, så vil der være nogle som træder lidt mere frem end andre, og det bliver der nødt til at være. Der skal være nogle som trækker lidt mere i trådene for at få det til at fungere, for hvis vi alle sammen har en mening om alting uden der er en som trækker trådene sammen, så kan vi have en mening om alting, men der sker ikke noget. For det er fællesskabet med kollegaerne, der absolut er i første række. Nu når vi snakker om kollegaer, hvordan vil du så karakterisere dit forhold til dine kollegaer? Jeg har et godt forhold til kollegaerne, og jeg tror egentlig at langt de fleste har et godt forhold til mig. Men jeg er også meget åben og direkte på en positiv måde. Jeg kunne aldrig drømme om at være ond eller ondskabsfuld. Det skal være et eller andet, hvor der er et eller andet konstruktivt i det. Man kan godt komme med kritik, og jeg synes ofte at det er rart at få kritik. Det er værre at gå og lave noget, som man ikke får kritik på, men der er nogle som ligesom går og tænker på, hvorfor gør han det? Nu har han gjort det så og så lang tid, hvorfor holder han ikke op med det. Men der er ikke nogle som har sagt det. Og hvis der ikke er nogle som kommer og med et eller andet og siger du 94

95 skal måske prøve at gøre det på en anden måde, så kan det kan godt være at man selv synes at man gør et godt stykke arbejde, men det er ikke helt i orden. Så på den måde så synes jeg bare at det er rigtig lækkert at der er nogle som kommer med noget konstruktivt kritik, og så siger det er ikke så godt det der, kunne du ikke gøre sådan, eller skal vi ikke prøve at kigge lidt på det. Man skal være åben over for dialogen, ikke komme med det bedrevidende. Fordi det er der ikke ret mange der kan bruge til noget, hvis jeg kommer og siger til dig du skal gøre sådan. Så bliver du trodsig. Det er et spørgsmål om hvordan vi kommunikerer. Det synes, at vi er gode til. Langt de fleste er rigtig gode til at kommunikere på en konstruktiv måde. Hvor man altså kommer åbent, så man også kan komme tilbage med (jeg ved ikke hvad han siger 18:30). Går du ind for individuel løn efter arbejdsindsats? Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil sige det sådan, at det er ret svært at gøre det med timelønsansatte, fordi at vi stort set laver det samme alle sammen. Selvfølgelig er der nogle ting som skiller sig lidt, nogle ting med går med i i grupper, møder med kommer med i og alt andet. Men ellers er vi jo ansat på samme vilkår og det ville også være svært at stå sammen i en fagforening, hvis der blev individuel løn. Så skulle det være bonusaftaler, hvor man ligesom siger okay hvis man har kørt så og så meget eller what ever så kan man gøre det, men ellers så vil jeg sige nej. Tror du at det vil gå udover arbejdsklimaet? Det ville det jo nok lidt. Der ville jo være nogle som nok ville træde lidt hårdere end andre for de vil gerne fremad for at tjene lidt flere penge eller et eller andet. Så det vil der jo være. Så det vil ikke være nogen god løsning. Det vil efter min overbevisning danne et skel. Der vil være nogle som stigere lidt op ad og der vil være nogle andre der falder lidt nedad. Så det vil nok være nogle som vil føle sig lidt trådt over træerne. Så det vil gå udover fællesskabet? Det tror jeg i hvert fald at det vil. Helt afgjort. Ses du med nogle af dine kollegaer i fritiden? Ja, med flere kollegaer. Så er der nogle du vil karakterisere som decideret venner? Jeg vil faktisk sige, at alle dem jeg ses med i fritiden er mine venner. Jeg har dannet mange venskaber herigennem de 20 år jeg har været ansat i flere forskellige afdelinger. Der er rigtigt mange af dem som jeg stadigvæk ses med på mange områder, som jeg altså også besøger privat. Tror du at det er nogle du ville ses med, hvis du ikke arbejde samme sted som dem? Jeg ses med nogle som jeg ikke længere arbejder sammen med længere. Jeg kan gå 25 år tilbage. Jeg ses stadig med en kollega, som jeg arbejdede sammen med for 25 år siden. Så der dannes nogle venskaber på kryds og tværs og nogle af tingene kommer også lidt af at når man arbejder med fredagsskifte henover weekend og helligdage og den slags ting. Så er det jo mange gange dem som har fri, når man også selv har fri. Det er jo mange gange lettere at lave noget med dem som har fri på de tidspunkter, hvor man selv har fri. Hvis der er noget du er utilfreds med her på arbejdet, går du så til din overordnede? Altid. Det er heller ikke noget problem. 95

96 Så det er du ikke bange for at gøre? Overhovedet ikke. Slet ikke. Jeg er heller ikke bange for at være den der siger det modsatte af hvad han siger. Et eller andet sted så mener jeg at man har pligt til det. For at gå og ikke sige det, det vil være det samme som at gå og være sur og irriteret på et eller andet, som man ikke selv gøre noget ved. Jeg ved godt at der også er nogle ledere, som måske ikke synes at det altid er sjovt, men sådan skal det jo også være. Der skal være plads til konstruktiv kritik for at det virker. Hvilke kvalifikationer ser du som vigtige for din jobfunktion? Det er noget med at være åben og ærlig. Og så er det noget med at kunne samarbejde på tværs af alle skel der nu kommer til alt fra dem man nu arbejder sammen med til hverdag, ingeniører, alle faggrupper, man skal simpelthen arbejde sammen med dem alle samme. Det er absolut det vigtigste i mine øjne og også evnen til at sige til og fra. Det er der ikke tid til nu eller det må vi vente lidt med eller et eller andet. Og alle respekterer det man siger. Det er ret vigtigt for at få det til at fungerer. Har man nogle forhold til de andre kollegaer i Novo Nordisk? Det har jeg i kraft af at det er nogle jeg har arbejdet sammen med en gang, og som jeg så stadigvæk har kontakt med. Der er også nogle enkelte man har kontakt med fordi at det er nødvendigt. Så det er lidt både-og. Ser du dig som et fælleskab med hele koncernen eller er det mere fællesskabet blandt din afdeling? Jeg vil nok nøjes at se det som at dem man kender. Novo Nordisk koncernen er jo rimelig stor, og vi er jo ansat på mange forskellige planer. Så det er mere det nære fælleskab, der træder frem. Selvfølgelig er der nogle store fester og den slags ting, hvor man er en sammenslutning af en gruppe mennesker på måske omkring mennesker. De er også meget hyggelige, men det er det nære, for det andet bliver for stort. Når du kommer til en fest af den størrelsesorden, så bliver du nødt til at skære igennem. Der er nogle du gerne vil finde et eller andet sted, fordi at det er lang tid siden at du har set eksempelvis fordi det er nogle du en gang har arbejdet sammen med, så på den måde bliver det det nære som kommer til at vinde, når vi er så mange ansatte som vi nu er. Hvad synes du gør en god kollega? En kollega er en som kigger på dig og i princippet kan se lidt om du har det godt. Er der et eller andet jeg skal hjælpe med? Man er åben overfor de der ting, som siger at jeg ikke så meget lige nu så jeg kan lige hjælpe til derover nogle der ligesom er med i fællesskabet og træder ind og hjælper til på de punkter, hvor man kan hjælpe til. Kommer og spørger er der noget jeg kan hjælpe med. Er der et eller andet jeg skal gøre for dig. Jeg kan se at du har meget travlt. Du er måske ved at blive stresset. Det der med at holde øje med hvordan man synes at ens kollegaers tilstand er. Det er vigtigt for mig. Så det er vigtigt at spørge ind til hinanden? Det er vigtigt at spørge ind til hinanden og når man er tæt på nogle. En gruppe med arbejder sammen med og derfor tæt på, så kan man også fornemme du ser sgu ikke ud til at have det så godt i dag. Er der et eller andet? Har du været syg? Den vej rundt, ik. Altså holde øje med humør og holde med hvordan ser folk ud. Går de og hænger med skuffen. Er det sådan at de ser glade ud eller er de på vej nedad. Altså prøve lidt på at fornemme lidt. Det synes jeg er ret vigtigt. 96

97 Så det er altså vigtigt at man ikke går i sin egen verden? Helt afgjort. Der kan også være nogle gange, hvor der kan være behov for at trække sig ud af fællesskabet og trække sig lidt tilbage. Det skal også respekteres. Når man går sammen med en gruppe, som arbejder meget tæt sammen, så kan man også godt mærke om der er nogle som har behov for at trække sig en lille smule tilbage. Måske bare en halv time eller et eller andet. Det er rigtigt vigtigt at holde med temperaturen imellem de forskellige mennesker. Har du en fornemmelse af at der er nogle specielle spillerregler her på arbejdspladsen sammenliget med andre arbejdspladser? Ja, det er der helt afgjort. For det første går virksomheden for at være et godt sted at arbejde og for det andet så er det også et godt sted at arbejde. Der er rigtigt mange som bliver her i rigtigt mange år inklusiv mig selv. Det er der godt ved det at virksomheden er så stor som den, så kan du jo søge udfordringer andre steder inden for virksomheden. Du har flere muligheder. Jeg har jo selv arbejdet i forskellige (jeg tror ikke at det er den han siger (26:07) afdelinger, og det giver jo selvfølgelig noget andet. Så bliver folk her i mange år og langt de fleste synes jo at det er et godt sted at arbejde. Vi kan jo alle sammen have nogle dage hvor alt er irriterende og øv, men for mit eget vedkommende så fylder det under 1 procent. Så det er ikke noget problem. Hvordan er dit forhold til ledelsen? Det er godt. Vores overordnede chef rendte rundt og serverede frugt til os. Hvis man gerne vil i kontakt med de forskellige, så er det nemt. Du kan sagtens fange dem på deres kontorer eller maile dem. Så det er godt også fordi at de kan tåle at få at vide om det er skidt eller godt. Det er ikke altid at man lige kan rette op på de ting og det kan også være at man har en anden mening om det som chef. Men de er nemme at komme i kontakt med. Så det er absolut et godt forhold. Er det at være medlem af en fagforening en tradition? Det har det jo været. Det har det været meget kan man sige, men det har til gengæld også meget været en tradition at folk inden for de sidste 10 år trækker sig ud af en fagforening. Men ellers har det været en tradition for førhen så stod det faktisk i spillereglerne også fra regeringens side at der måtte man ikke arbejde med mindre man var medlem af en fagforening. Der skulle man være det ellers blev man simpelthen smidt ud og fulgt til døren. Så var man skruebrækker eller et eller andet. Det er man ikke i dag. Det er jo blevet sådan at folk trækker sig ud nogen gange. Specielt har vi et job i at forklare sådan nogle som jer, der skal ind på arbejdsmarkedet, hvad der er godt ved det og hvad man derved får ud af det og ikke bare tro at det er nogle penge man kaster ud i grams til ingenting for det er det absolut ikke. Der er rigtigt mange gode ting ved det. Der er altid nogle ting som kan gøre bedre. Det kender vi alle sammen, men der er rigtigt mange gode ting. Men jeg vil absolut opfordre til at stå i en fagforening Interview, b Bente, Officeklubben Hvorfor har du valgt at være medlem af en fagforening? 97

98 Se, der er mange grunde til det, jeg har nogle stikord her. For det første vil jeg sige at jeg er født og opvokset socialdemokrat, for det var simpelthen, sådan var det bare i mit hjem. Og sådan sagde min far til mig; Vi er allesammen arbejdere og derfor er vi socialdemokratere og vi skal hjælpe hinanden og vi skal støtte hinanden og vi skal være solidariske. Derfor skal man være medlem af en fagforening. Så der var ikke noget valg stort set? Næ, det kan du måske siger der ikke var. Fordi det måske var en livsholdning man havde som jo så blev viderebragt til mig og det tror jeg ikke jeg stillede så mange spørgsmål til på det tidspunkt. Og jeg har arbejdet siden jeg var 16 år. Men sådan var det bare. Men senere har jeg selvfølgelig debatteret det ikk. Så det er noget du er opvokset med og så er det først senere der er stillet spørgsmålstegn ved det? Ja, så har jeg så selv stillet spørgsmålstegn ved det for jeg har jo som sagt været på arbejdsmarkedet længe og der har jo været nogle episoder, hvor man faktisk var nød til at være i fagforening. Det havde jo noget at gøre med lønforhandling og det havde noget at gøre med at opnå nogle ting. At man gerne ville have mere i løn. Man gerne forbedret forhold osv. og det ville cheferne jo ikke forhandle med nogle der ikke var i fagforening. Det var man faktisk nød til og alt det andet var jo nærmest også utænkeligt, fordi så var man jo usolidarisk. Og det er noget jeg er opdraget til meget. Det er at være solidarisk. Ligesom at se på det at vi er en stor familie og vi bliver nød til at hjælpe hinanden. Der er nogle der er svage og der er nogle, der er stærke og vi skal hjælpe hinanden. Det er et mindset kan du sige. Hvorfor har du valgt netop den fagforening som du er i nu? Se, da jeg startede ud, der hed det SID. Jeg tror det stod for noget med specialarbejderne. Jeg kan dårligt huske det. Og det var jo også i forbindelse med at jeg blev ansat her på Novo Nordisk. Der var der ikke ret mange, der var i fagforeningen, men der var jo af og til konflikter og der kunne man jo godt se at det var bedst at man havde en eller anden til at være med til de konflikter. Og jeg var jo meget ung, da jeg startede her. Jeg var kun 18 år. Og du kan ikke stå alene og sådan noget kan også gå hen og blive ubehageligt. Så derfor så Så var det så SID der blev den fagforening som var på plads. Og i starten Novo Nordisk ikke medlem arbejdsgiverforeningen. Og jeg vil sige, at da de ikke var det, der var de lette at behandle med. Idag, hvor de er medlem, er de meget sværere at forhandle med. De er Benhårde, og det ved jeg godt, nu hvor jeg har været her i mange år. Så først var det SID, så har jeg jo haft en meget lang karriere hos Novo Nordisk, hvor jeg faktisk på en eller anden måde altid har arbejdet for en kemiker. Novo har jo mange farmaceutikere og det kalder vi jo kemikere. Og jeg er altid på en eller anden måde blevet pillet ud til om ikke jeg kunne have med det at gøre. Det kunne være noget lagerstyring og det kunne være noget før i tiden, der regenererede man altid insulin og sådan nogle eneopgaver. Det gjorde jo så på et tidspunkt, uden at jeg selv havde bedt om det, så spurgte de om jeg ville være funktionær. Og det indebar selvfølgelig også en lønstigning, så det siger man ikke nej til. Og så ville SID ikke have mig mere, for nu var jeg ikke timelønnet. Nu var jeg ikke arbejdere og jeg sagde; Jamen vi er jo alle sammen arbejdere. Så derfor var jeg nød til på det tidspunkt, der var ikke andre der ville have mig, så det blev KRIFA. For jeg synes jeg skulle stå et sted. Og så skete der så det at i 1999 der var der en alvorlig kvalitetskrise i firmaet, hvor man gik ind, og der var nogle issues. Man mente ikke der var orden på kvaliteten og jeg tror simpelthen at for at tilfredstille alle de shareholders. Så gik man ind og sagde at man var nød til at kigge på det 98

99 administrative område, hvor jeg var ansat og der ville man fyre 200 mennesker. Og jeg havde på det her tidspunkt været der i 25 år, så jeg havde aldrig nogensinde troet det var blevet mig. Men det blev mig med den begrundelse igen at jeg havde enearbejde. Jeg arbejdede selvstændigt for en kemiker med nogle opgaver. Og de opgaver ville man så ligge ud på andre mennesker. Og så skulle jeg jo... altså jeg bliver jo fyret og det var jo et kæmpe chok. Der var ikke noget at gøre ved det, fordi at de kom jo med en forklaring, der gjorde at jeg var formeget. Jeg var tilovers. Jeg ekstra i en produktion. Og når man kigger på en produktion, så skal der være et x-antal kemikere, x-antal ledere, x-antal teamledere, x-antal operatører. Og så var der mig. Og jeg var ekstra, så derfor mente de at så skulle jeg ud ikke. Og det var et meget stort chok for mig. Jeg blev meget ked af det og jeg var faktisk syg ret så længe, fordi at jeg gik ned med stress. Jeg fik aldrig en reel forklaring og det er der ikke noget at gøre ved. Så i første omgang, der havde jeg det, at jeg ville aldrig nogensinde arbejde der mere, fordi jeg synes virkelig jeg havde slidt og jeg fik jo også at vide at det havde intet at gøre med min personlighed eller min performance. Men det var nød til at kigge på de der tal osv. og det kan man ikke gøre noget op ved. Men så blev jeg alligevel stædig som jeg er, for alt hvad jeg kan det er jo målrettet mod den her virksomhed. Så derfor søgte jeg ind igen. Så derfor søgte jeg ind igen. Og så er jeg så her i dag, hvor jeg har været i 10 år Så du er gået fra SID til KRIFA og til HK.? Hvis du så stod med valget i dag, hvilken fagforening, ville du så melde dig ind i? Det vil være HK. Angående din fagforening. Er der så nogle punkter som du mener der kunne ændres. Hvor der kunne forbedres? Det er meget svært fordi at i dag er det ligesom ikke smart at... altså mange unge mennesker kan jo ikke forstå hvorfor man er i en fagforening. Hvad skal det nu til for ikke. Og man kan jo se på det på mange måder jeg ser det jo også som en slags forsikring. Altså har man en gang prøvet at blive fyret, så skal det ikke ske igen. Så det er en forsikring for, hvis der skulle ske noget, så ved jeg at HK de vil træde til. Og du kan også kalde det en opsparing til efterløn, som jeg jo mener er rigtig godt og jeg håber ikkeder bliver pillet ved det nogensinde. Og så er der igen det der med at... altså sådan en virksomhed som Novo Nordisk, som jo faktisk er benhård når det gælder lønforhandlinger. Vi har lige været til lønforhandling. Og iv har ikke ordentlig reguleret lønforhandlet to år i træk. Men Novo har jo en måde med at sige at vi bliver nød til at kigge rundt på Europa og der er krise og det vigtigste er at bibeholde arbejdspladser i Danmark. Og det har jeg fuldt forståelse for. Det er bare svært, når man får at vide at, Ej hvor har vi gjort det godt og vi har et KÆMPE overskud. Virkelig. Men i skal ikke have noget i løn og vi løber alle sammen stærkere og stærkere for at ligesom at sørge for at de der kvalitetskrav er iorden. Det er jo business. Og så får vi at vide at vi ikke får nogen løn. Men jeg vidste at det ville blive sådan, da de der forhandlinger startede. Klubben ville have 2.5 % vi fik 1,5 men ledelsens udspil var 1. men det kunne vi selvfølgelig ikke acceptere. Og så sætter folk sig ned. Og så ser man jo sådan en kampånd, hvor der er rigtig mange. Og det er jo det man kalder de pæne damer, der lige pludselig sætter sig ned og siger: Nu kan det være nok, nu føler vi os til grin, ikke. Så der er noget solidaritet i at vi bliver nød til at stå sammen. Altsp jeg ser sådan på det, at vi er alle sammen er arbejdere uanset om det er en professor eller hvad det er. Eller det er en studentermedhjælper. Så vi er alle sammen arbejdere og vi bliver nød til at holde sammen inden for den gruppe, hvor jeg hører til og det er de administrative. Men jeg kan ikke svare på hvad det er der gør det bedre, for jeg ved godt de unge i dag siger: Jamen jeg vil ikke spare op til den efterløn, for den bliver måske afskaffet, og hvad så. Og jeg kan ikke undvære de penge i dagligdagen. Og jeg er 99

100 sgu ligeglad med de andre altså der er ikke den solidaritet, som der var, da jeg var barn. Jeg ved ikke hvad man kan gøre ved det, fordi folk føler jo ikke noget tilhørsforhold og de tænker måske at: der ikke sker mig noget. Og jeg bliver ikke fyret men bliver man det og det kan jeg jo ikke tåle i min alder. Jeg er 57år, hvor skal jeg gå hen, der er da ingen der vil have sådan en gammel kone som mig. Plus at jeg har haft en dårlig arm. Og der var min fagforening en stor støtte. Jeg har haft en skade i min arm, hvor jeg er blevet opereret, hvor jeg ikke kunne holde tempoet her. Og havde jeg ikke haft dem i ryggen, så ved jeg ikke hvordan det var gået. Og de var en virkelig stor støtte. Men jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne gøre det mere attraktivt. For jeg hører tit det der: hvad skal jeg med det til. Det har jeg ikke brug for Der er jo mange, der peger på prisen, at det simpelthen er for dyrt? Det er også mange penge. Jeg tænker tit på det, at det er over 1400kr om måneden. Men der har jeg valgt at sige ja, det er meget muligt, men hvis der sker noget, så er jeg ikke i tvivl om at de vil hjælpe mig. Sådan er det bare. Det er mange penge, men jeg kan ikke svare på det. Du har så været lidt inde på det, men det kan godt uddybes lidt mere. Er der nogle værdier og moralske aspekter som har betydning for dit valg af fagforening? Jeg ved ikke om... HK er jo en meget stor anerkendt meget gammel fagforening, som jo har nogle traditioner og har rod i det socialdemokratiske. Og også ren moralsk. Men det er der sikkert også mange andre fagforeninger, der har. Men på det tidspunkt, der bliver du nød til at kigge på; jeg er på den her virksomhed, hvor er der en mulighed for at få hjælp. Og vi har jo den der Novo Office Klub. Og det er jo for administrative. Hovedsagligt kvinder. Og det er jo ligesom der man hører til. Så det kunne ikke blive andet valg. Sætter du pris på at man fx man køber en morale, når du nu melder dig ind i en fagforening. Ener du så at sådan noget som solidaritet er et aspekt af det? Ja. Så det er mere end bare en forsikring? Ja. Det er det. Men det er jo igen det der med, at det er et mindset. Det ligger så meget på ens rygrad, når man er blevet opdraget med det på den måde ikke. Det har noget at gøre med at vi skal stå sammen. Der er stadigvæk den der kampånd. Vi skal stå sammen som arbejdere, fordi det bliver vi nød til over for ledelsen, hvis vi vil opnå nogle ting. Og så synes jeg jo heller ikke det er rimeligt, at folk skal nyde godt af, og få part af lønstigningen hvis de ikke er medlem af en fagforening. Jeg kan ikke gøre noget ved det, fordi her der fik alle 1,5. Fordi man realiteten, så er det jo sådan at i sådan en afdeling her som min, der går man ind og kigger på hvor mange headcounts er der. Og så kigger man på hvad folk har lavet af projekter osv. så får de alt efter procenter. Og det er okay med mig. Jeg vil ikke lave alle de der store ting. Jeg har fri hver onsdag, fordi jeg har en dårlig arm. Og det passer fint til mig. Men her sagde man: Vi kan ikke begynde at give efter procenter. Nu har ledelsen kommet med det udspil, så vi giver til alle 1,5%. og det er jo klart at det var der nogle af kemikerne, der var stangtosset over. De mener selvfølgelig de skal have mere. Men sådan var det. Det var diktat og sådan blev det. Og det fik vi at vide alle sammen og jeg sagde bare fint med mig. Er det noget i går og snakker om hvem der er medlem og hvem der ikke er medlem? Nej det snakker man ikke om. 100

101 Er der en høj eller er der en lav organisationsgrad inden for dit område? Ja det tror jeg nok, der er men generelt, er det jo sådan at de administrative de hører til i den lavere ende. Man kan sige det på en kedelig måde at vi bliver ikke rigtig regnet for noget. Altså på Novo er det et frygteligt snobberi; du skal helst være farmaceut. Og sådan nogle som os andre som jo er autodidakte. De siger jo mange fine ting til en og når man har været her i så mange år, så har man jo et meget stort quality mindset. Du er nød til at vide hvad betyder kvalitet for Novo Nordisk. Der er en masse regler inden for det jeg arbejder med. og det lyder jo også alt sammen fint, du får bare ikke så meget i løn. Men jeg er kommet derhen, hvor ja, jeg siger; det er ikke det væsentlige for mig. Jeg klarer mig fint og jeg vil hellere have det godt, end jeg vil have en stor løn. Så det er okay. Men selvfølgelig kan man da godt blive bitter, når man har styrtet afsted som en sindssyg med tungen ud af halsen og der altid er overarbejder og man så ikke skal have mere. Men så må man jo sige fra. Men vi taler ikke så meget om det. Det gør vi ikke. Og jeg har engang imellem prøvet at lufte det for nogle kollegaer, hvor jeg kan mærke de smiler og nikker men jeg tror gerne de vil være fri for at høre om det. Og jeg har også en kollega, som har meldt sig ud, fordi hun syntes det var for dyrt. Hun har så ikke engang en a-kasse og det forstår jeg overhoved ikke at man tør. Men det kommer ikke mig ved. Man er ikke helt klar over hvem, der er medlem og hvem der ikke er medlem? Jeg ved at en af mine kollegaer er, for hun har af og til sagt, nå skal vi til generalforsamling, hvor jeg så siger ja det skal vi. Men jeg tror den anden, som har været medlem af samme klub har meldt sig ud men det er ikke noget, der sådan er officielt. Det er bare sådan noget, som man har hørt. Korridor snak eller hvad man skal kalde det.og det skulle være på grund af økonomien ikke. Hvordan er dit forhold til tillidsrepræsentanten? Det er rigtig godt. Rigtig godt. Har du oplevet før at der har været splid, nu hvor du har været medlem af tre forskellige fagforeninger.? I SID kunne jeg ikke fordrage ham, der var tillidsmand, fordi han var Novos mand, som vi sagde. Han var ikke vores mand. Det var han ikke. Der har jeg taget nogle diskussioner, og jeg har faktisk tit blevet opfordret til at gå ind i det faglige men jeg har sagt nej fordi at jeg bliver meget vred, når noget er uretfærdigt. Og det er ikke altid jeg er god til at skjule det. Og det er ikke så godt. Der skal man have poker ansigt. Til gengæld har jeg været sikkerhedsrepræsentant i de mere end ti år, hvor jeg også har taget mange kampe med ledelsen. Men altså i SID, der brød jeg mig ikke om den tillidsrepræsentant. Og der har jeg haft en sag. Fordi vi blev en gang beordret til at arbejde over, at det kunne jeg ikke, fordi jeg havde et lille barn, jeg kunne ikke få nogen til at passe det. Men det ville de ikke høre på. Og de blev ved med at presse mig og til sidst så blev jeg hevet ned. Og det var ikke særlig sjovt. Jeg blev hevet ned, hvor han sad der og så sad, der jo så et par af cheferne. Jeg skulle tage en dagene og det blev jeg så til sidst nød til. For det var jo direkte pres. Og det sagde jeg til ham, at det her det var ikke rimeligt. Men så tog jeg den ene dag og så kunne de holde deres mund. Hvad betyder det at have en tillidsrepræsentant? Det betyder meget. Det betyder rigtig meget fordi hvis du står i en presset situation, så bliver man nogle gange hylet ud af den og stresset så har du måske ikke overskud til at virkelig fik sagt det du ville sig. Plus at når sådan en er med, så er det en, der kan alle love og regler fuldstændig ud. Det kan 101

102 jeg ikke, men jeg kan selvfølgelig gå ind og slå dem op og forberede mig. Men så er det jo også det ved det, at der er to mennesker at høre altid bedre end et. Og de kan måske sidde og fyre et eller andet af, fordi man er forvirret og når okay og sådan et eller andet agtigt. Men der er nu som Dorthe som er på nu er jo så skarp. Hun er så dygtig. Virkelig dygtig. Og der får de læst teksten. Men jeg tænker også på altså i forhold til om det er vigtig at få sat et menneskeligt ansigt på fagbevægelsen ellers kan det jo være sådan meget stort abstrakt system? Det er det. Men burde jo også at gå ind på HK hovedstaden. Altså ind til deres møder. Jeg gør det her på Bjerget fordi det er min pligt, og jeg vil også gerne bakke op om Dorthe, som er meget dygtig. Og så er det jo også meget interessant at se hvem der ellers er medlem af klubben. For mange gange er det jo nogle set tit og tænkt, nå hvem er det og jeg synes jeg har set dig før. Og det giver jo også et eller andet. Det giver en følelse af noget solidaritet og sammenhold. Vi har lige haft generalforsamling og der diskuterede vi jo netop alle kedelige lønforhandlinger, der havde været. Hvor at folk var smadder sure og gale og så kunne man ligesom bekræfte hinanden i at man synes der var ledelsen altså tarvelige, fordi direktørerne får jo en kæmpe lønstigning. De skal jo ikke holde tilbage vel. Og så er det jo selvfølgelig også noget socialt ikke. Så spiser man noget mad og drikker et glas vin. Og hører måske et eller andet foredrag. Så det er ikke kun fagligt. Det er også socialt? Det er også socialt. De kører engang imellem, nogle ting. Der har været nogle forskellige mennesker ude og tale Jeg tror Jason Watt har været der og der har også været nogle andre. Der har været ham Peter Geizler. TV-lægen. Og det er jo sjovt, fordi han siger at vi er så priviligerede her på Novo og så siger jeg NEJ. Det er vi ikke, I tror at Novo, det er simpelthen Gud, men Novo, det er ikke længere end til hvor den enkelte afdelingsleder er. Der kan måske være en afdeling, hvor lederen er smadder flink. Og de har en masser goder. Og så kan der være en afdeling, hvor lederen er benhård, så det skal man ikke tage fejl af. Ja for det er meget sjovt. Du er jo den femte vi interviewer fra Novo Nordisk og det er meget forskelligt, hvad folk siger. Vi fik at vide det var chefen, der kom og serverede frugt for os. Det er meget forskelligt. Det er det altså. Hvis vi nu fjernede tillidsrepræsentanten. Ville du så stadig være medlem? Ja. Det ville jeg. Når man nu er medlem af en fagforening, sender man så nogle signaler ved at være medlem? Ja det gør jeg hvert fald. For jeg kommer af og til med nogle udtalelser, der hvor folk så sikkert godt kan spore, hvor den kommer fra ikke. Er folk godt klar over at du er medlem af en fagforening, nu hvor du snakker om at man ikke kender helt til organisationsgraden? Ja, det tror jeg nu nok de er, fordi at jeg har jo af og til snakket om, hvad der sådan lidt om hvad der foregik og hvis der så også har været nogle situationer, så har jeg nok ytret mig. Jeg ved ikke om folk, går og tænker dybere over det. Men hvis du spurgte dem, så går jeg ud fra de ville sige ja. Så du går ud fra at du sender nogle signaler til folk omkring fagforeningen? 102

103 JA. Hvad kendetegner en god fagforening? Det er vigtig at man ved, at de er der for deres medlemmer. Altså HK er en meget stor og meget gammel fagforening, så det går jeg ud fra at folk godt ved, men det er klart, at hvis man aldrig har haft nogle issues, så kender man måske ikke så meget til deres arbejde. Medmindre at man selv går ind i og opsøger, hvad er det egentlig, der foregår. Det kommer nok an på hvordan man selv er. Altså jeg er jo meget nysgerrig, så lige så snart der er noget jeg ikke ved eller et eller andet, så går jeg ind og kigger. Eller så skriver jeg rent ud til Dorthe om hvordan det her hænger sammen. Eller skriver ind til HK eller ringer ind til dem og spørger hvad er det her for noget og hvorfor dit og hvorfor dat. Men de skal jo varetage medlemmernes interesser. Og det kan jo være meget bredt, hvad et medlems interesse er. Nogen vil måske underholdes, have de sociale. Altså får mig, der er det vigtigt. Det er en forsikring og jeg tænker også på det nogen gange sådan. I og med jeg er medlem af den forening. Hvis jeg nu går hen og bliver fyret og bliver arbejdsløs, så har jeg jo betalt til den og på den måde vil jeg få hjælp derfra. Andre mennesker skal jo have kontanthjælp, så på den måde kan man sige, at så mener jeg at jeg ikke kommer til at ligge samfundet til byrde på samme måde som en kontanthjælpsmodtager. Men det tror jeg der er masser af mennesker, der er ligeglad med, Nå og hvad så, ikk...det går nok agtigt. Du har slev været medlem af KRIFA. Men sådan et sted som her, hvor man kan være medlem af HK. Altså dem, der er medlem af KRIFA de ville jo også kunne komme på dagpenge, men de betaler jo stadig ikke til overenskomsten. Hvad er din holdning til det? Det er forkert, synes jeg. Altså vi bliver jo nød til at hjælpe hinanden alle sammen. Og jeg kan da huske, at jeg tror jeg var ude engang og tale med KRIFA Det har nok været lige inden jeg blev overflyttet til HK De kunne jo ikke hjælpe mig, de var jo nærmest ligeglade overfor mit problem. Og det var en rigtig ubehagelig oplevelse. Og så tænkte jeg det går jo ikke det her, så bliver jeg nød til at kigge mig om efter noget andet. Og hvad er så alternativet. Jamen der så kun en og det var HK. Selvfølgelig skal de være med til at betale overenskomsten. Sker der en udvikling hos dig fra du melder dig ind i KRIFA og til du melder dig ud igen? Nej. Nu tænker jeg på holdninger til fagforeninger? Jo, det kan man selvfølgelig godt sige. Hvorfor jeg var nød til at gå derover, det var jo fordi der var ikke andre, der ville have mig og jeg skulle være et sted. Alt andet var utænkeligt. Så meldte jeg mig ind der. Men jeg tror på det tidspunkt Jeg tror ikke på det tidspunkt, at jeg satte mig så meget ind i det de kunne gøre. Men så sker jo så det der med den der fyring, og så er det klart.så får jeg jo lige pludselig brug for dem. Hvad nu og hvordan og hvorledes. Og så får jeg et møde med dem, jeg tror det var ude i Herlev. Og de virkede fuldstændig ligeglade i min situation og de havde ikke noget forslag til hvad jeg kunne gøre eller noget som helst. Så det var meget underligt. Så gik jeg derfra både ked af det og vred. Og tænkte her vil jeg da ikke være. Og så må du jo kigge dig om på pladsen, og så var der jo kun HK, fordi jeg var administrativ. Hvordan har du det med at der er andre, der er medlem af de alternative fagforeninger eller overhoved ikke er organiserede? 103

104 Altså jeg kan ikke stille så meget op imod, at de vælger noget alternativt. Det har de måske gjort ud fra et rent økonomisk aspekt. Kunne jeg forestille mig, fordi at hvis de ikke får den hjælp de skal have, så kan jeg ikke se hvorfor de skal være der. Og så betaler de måske også kun til en A-kasse. Det er jo igen en slags forsikring. Jeg synes jo der er noget solidarisk forkert idet, fordi jeg ser det jo som at vi er en stor familie og vi må hjælpe hinanden. Men jeg kan jo ikke tvinge folk til noget. Og dem som ikke er medlem, det synes jeg også er forkert, men jeg kan jo ikke tvinge folk, og jeg kan jo heller ikke vifte med det røde flag. Det går jo ikke. Hvordan har du det med at du gennem din fagforening kan få goder og billige forsikringer og rabatkort o.lign.? Det har jeg det fint med. Er det noget, som du benytter dig af? Jeg har en forsikring gennem HK. Men ellers så tror jeg aldrig jeg har brugt dem på anden vis. Altså de gav et tilbud dengang jeg... det er faktisk ikke så lang tid siden jeg ringede derind og talte med dem om det og spurgte, og sagde for nogle gange kan jeg godt blive forvirrede det vi betaler. Vi har to forsikringer. Vi har en, som går på mig og en, som går på min mand. Det er så også gennem HK. Men er det her fornuftigt, for nogle gange synes jeg det er svært at gennemskue og så sagde vedkommende jamen det var det og det mente han ikke, der skulle laves om på. Og det har jeg ikke nok viden til at se om er rigtigt. Det at være medlem af en fagforening. Er der noget tradition i det? Ja. Det er der. Det er en meget stor tradition. Føler du at de traditioner er gennemsyret af dig? Du fortalte at din far sagde at I var socialdemokratisk hus Ja det er det da. Det er jo en holdning som er noget man er blevet opdraget til. Og det synes jeg egentlig var rigtig nok. Og så tror jeg først jeg stillede spørgsmål omkring det da jeg var omkring år. Der begyndte jeg sådan mere at kigge på det egentlig for noget. Men det var helt naturligt og ja det er også traditionelt. Hvad gøres der for at de traditioner føres videre? Jamen, der er jo 1. maj. Det er jo sådan en tradition. Arbejdernes kampdag. Altså det vi tænker på det er at vi snakkede med en smed, i fredags og han snakkede om at grunden til at han var startet i fagforeningen, det var fordi han kom i lære og så var der nogle smede, som fortalte ham, at du skal være medlem her. Ja det var utænkeligt andet. Især inde for den verden. Men det er ikke så meget sådan noget eller hvad? Jo det er det vel jo nok, for min far sagde jo også at man skal være medlem af en fagforening, fordi det er en form for forsikring, ikke. Sker der noget, og du bliver arbejdsløs osv. så har du dem til at hjælpe dig. Og det er svært at stå alene. Det kan godt være at jeg ved mange ting men altså lige så snart, der bliver et eller andet ballade eller hvad vi skal kalde det, en sag eller et eller andet. Altså jeg har været her i så mange år og jeg har altid sagt at hvad jeg mente. Men jeg har opført mig ordentlig og talt pænt. Men jeg har sandelig haft mange kampe med mine ledere, fordi jeg sagde hvad jeg 104

105 mente. Og det har jeg altid sagt til dem. Og det har jeg altid sagt til dem. Jamen det kan godt være det ikke passer jer men skal I ikke tage fra mig. Jeg vil have lov til at sige, hvad jeg mener om den ting. Og jeg har også har haft chefer, der har spurgt mig hvordan jeg synes deres ledelsesform var og det var ikke altid, at jeg synes det var i orden. Og så blev de pissesure, men det er der ikke noget at gøre ved. Blev du bakket op i de situationer? Jeg var jo sikkerhedsrepræsentant i ti år og der var det jo typisk sådan at folk kom og forelagde alt muligt for mig og at de synes det var forkert og de ville ikke dit og de ville ikke dat. Og så tog vi det op og der var det jo desværre sådan, at når det så kom til at vi stod i sådan en situation, hvor vi havde møde, så ville de ikke altid være ved det de havde sagt. Så det var ikke så sjovt. Og jeg tror det måske var mere, fordi de havde brug for at menneske at brokke sig til. Og så var det jo mig, fordi jeg var sikkerhedsrepræsentant. Og vi har haft nogle kedelige... vi har haft sit-down strejke, hvor de så ikke rigtig turde alligevel, fordi jeg ikke lige var der. Og det fik de så også stukket i skoen af min chef ikke. At de ikke turde sige noget, fordi deres talerør ikke var der. Så det er ikke altid. Og man kan også diskutere nogle ting i dag, men det er svært, fordi jeg synes faktisk at folk er meget man kan kalde det egoistiske. Hver er sig selv nærmest og det kan man jo høre. Diskutere om ting og jeg kan også høre her, da vi havde de her lønforhandlinger. Nu var jeg på ferie, så jeg så først alle mailsne bagefter. Og der blev jo kaldt til møde hver morgen. Og det er jo klart, at det skal så være for egen regning. Og det kunne jeg godt mærke på et par af mine kollegaer, at det ville de ikke. De var egentlig enige i hvad, der foregik, men de ville ikke rigtig være med til det. Og det er jo fordi de bliver bange, mener jeg. Hvor jeg har sagt, at selvfølgelig skal vi være med altså, og så må vi jo tage det på flexen eller herre gud ikke. Værre kan det vel ikke være. Men det er vel ikke altid sådan. Synes du at man skal have individuel løn på baggrund af arbejdsindsats? Ja det synes jeg. Altså jeg har det fint med det. Jeg er selv i et mindre team og der får så nogen gange en pulje, som teamet så skal dele. Og der har også været noget der er kedeligt, fordi vi havde en kollega, som simpelthen ikke kunne følge med, hun kunne ikke forstå, hun kunne ikke lære hun kunne ingenting. Så vi andre lavede faktisk arbejdet for hende. Og der kan jeg huske, at der var jeg rigtig vred, fordi at syntes at det var uretfærdigt, jeg arbejdede faktisk for halvandet menneske, for ligesom at rede de ting igennem. Det kunne jeg måske have ladet være med, men det var en meget svær situation at stå i, for jeg følte mig virkelig presset. Jeg følte mig presset af hende, fordi hun stod faktisk og græd og bad om hjælp, ikke. Og så får hun min hjælp, alle mennesker får min hjælp, men til sidst kunne jeg ikke selv holde til det, så da vi skulle have bonus, og hun fik også bonussen, der kan jeg huske, at der blev jeg sur og syntes at det var uretfærdigt, for det er jo mig der har lavet det, men der sagde min chef: jamen altså vi er jo i et team og i skal jo dele den her pulje. Og så har hun jo nok fået sin bonus og så opgav jeg, fordi det kom der ikke noget ud af. Men jeg kan huske at jeg syntes at det var uretfærdigt. Men som det ser ud i dag, har jeg jo selv bedt mig om, at blive fritaget fra mange af de store opgaver, jeg vil ikke have alt det projektarbejde, det er ikke fordi jeg ikke kan, men jeg kan ikke både lave projekt og lave drift og driften er det som vi siger hos mig og i vores afdeling, det er det vi først skal levere. Det er simpelthen at få alle dokumenter ud, de ligger på et system, der hedder Kubik og de skal ud til tiden. Så laver man nogle særsager, det er ændringssager og de skal også ind i en database til tiden og så er der noget administration af det og noget træning af brugerne. Det er vores fornemmeste opgave, så må det andet komme i anden række, jeg kan ikke ride på to heste det har jeg selv valgt, så derfor synes jeg at det er rimeligt nok, at en der har store projekter får mere i løn end mig, det har jeg det fint med. 105

106 Har du oplevet noget, hvor man indfører et nyt system og så skal man vende sig til det og inden man vender sig til det, så er det faktisk skiftet ud med et nyere? Ja vi har været på af sådan nogle ting. Men nu er jeg så heldig at jeg har ligesom fået lov til at koncentrere mig om en del af fabrikken, som jeg kalder det og det er det der hedder ændringskontrol, hvor mange af mine andre kollegaer har meget med dokumentkontrol at gøre og på et tidspunkt havde man en idé om at vi skulle kunne det hele alle sammen og det er også fint nok og jeg kan sagtens forstå det og det er smadder smart, men hvor jeg så sagde at det var jeg ikke så glad for og jeg ville gerne have lov til stille mig lidt tvivlende til om jeg kunne rumme så mange processer på én gang. Og det er selvfølgelig også fordi man bliver usikker, men problemet ligger også i, at når du skal trænes, så skal det helst ikke tage for lang tid og når du er lidt oppe i alderen og den ikke længere køre så hurtigt, så er du længere tid om at blive trænet. Og kan det så accepteres, så bliver du automatisk skubbet hen i en kategori: Det der er på vej ud. Jeg havde en tidligere chef, der engang sagde til mig, og det er faktisk nogle år siden, at jeg skulle kigge sådan på det, at jeg jo nærmede mig langsomt pensionsalderen, så derfor havde jeg ikke så høj markedsværdi. Den var ikke sjov, jeg blev helt mærkelig. Så sagde jeg til hende: Nåh okay og så gik jeg. Jeg tror jeg tudede hele vejen hjem, jeg cyklede hjem, jeg tænkte: Hvad fanden er det for noget, at sige. Så tænkte jeg sådan lidt over det, for sådan er jeg jo og så næste gang jeg var til samtale hos hende, så sagde jeg rent ud til hende, at jeg ikke brød mig om, at hun havde sagt sådan. Så spurgte hun: hvorfor det? Så sagde jeg: Ved du hvad, du fik mig til at føle mig som sådan noget pålæg, der ligger nede i Brugsens køledisk, der har overskrevet datoen. Så blev hun meget mærkelig i hovedet og så gav hun mig en undskyldning. Men der var det jo sagt og der var jeg kun 55, hvad er meningen? Så det er det jeg siger, det går ikke længere end til den enkelte chef, der kan da godt være en enkelt chef, der er helt anderledes i en anden afdeling og det er fint. Jeg tror jeg har haft 17 cheffer, fordi de skifter jo hele tiden, så skal de videre, så skal de have en ny karriere i. Men jeg tager mig ikke lige så meget af det som jeg tidligere har gjort. Hvordan vil du karakterisere dit kollegiale samvær, her på arbejdspladsen? Det er godt, Det er rigtig godt. Vi er en afdeling her, hvor vi har det rigtig sjovt sammen og jeg har nogle rigtig gode kollegaer og uden dem så var det da heller ikke gået, fordi det er da en meget vigtig del. Så vi har det rigtig godt. Vi laver mange sjove ting, vi går ud og bowler, går i biffen og ud og spiser, så ja det er virkelig godt, vil jeg sige. Så du har en form for vennekreds her? Ja. Jeg vil sige at der er selvfølgelig folk man kan bedre med end andre. Men stort set vil jeg sige, at jeg har det godt med alle mine kollegaer, men der er dem, der er større kemi med end andre. Ses du med nogen af dem privat? Ja det gør jeg. Hvilke kvalifikationer ser du, som vigtige for din jobfunktion? Man skal jo have et stort overblik og så er det jo vigtigt, at i lige præcis det jeg laver, der skal man bestride det der hedder quality mindset. Du skal have stor forståelse for hvad kvalitet betyder i det område jeg sidder i og jeg sidder jo også i Global quality. Så det er noget med at sørge for at tingene er i compliance, at vi lever op til de krav, der er stillet og det der står beskrevet i alle vores soper. 106

107 Så man skal kunne genkende hvad kvalitet er og kunne overholde kravene til det? Ja det skal du. Du skal efterleve de krav der er beskrevet i alle vores soper. Er der andre kvalifikationer? Ja så skal man være god til office, havde jeg nær sagt, altså du skal være godt til IT. Du skal også være udafvendt, fordi du mange gange kommer i en trænerrolle, hvor du så skal lære de andre hvordan de bruger et system. Du skal varetage en hotline, så du skal være service-minded. Så service-minded, IT og så selvfølgelig forståelse, business-understanding for den her type virksomhed. Har du nogensinde prøvet, hvor du har været utilfreds med noget, hvor du ikke gik til din overordnede? Ja. Det har jeg. Altså jeg har haft forskellige ting, hvor jeg synes at det var en mærkelig måde, at man agerede på her i afdelingen. Og så har jeg diskuteret det med Dorte, for ligesom at få hendes input og selvfølgelig også diskuteret det med min mand og min datter, min mand har også været her og min datter er her. Min stedsøn er her også, så familien Lassen er repræsenteret. Men så går jeg meget ofte hjem og diskuterer det, for at høre deres mening og hører Dortes mening og så nogen gange er det at man må erkende, at man skal vælge sine kampe med omhu. Men andre gange bliver jeg ved og ved med at spørge ind og det har også været til chefen: Hvorfor er det sådan? Og hvorfor skal det være sådan? Og det er jeg ikke tilfreds med og det ved de udmærket godt, de kender mig. De ved udmærket godt at jeg siger hvad jeg mener, men jeg siger det på en anstændig måde. Angående dine nærmeste kollegaer. Hvor meget kender du til dem som personer? Jeg kender meget til dem. Har du et forhold til kollegaer i andre afdelinger? Ja det har jeg, for før jeg kom her, har jeg jo været på en stor påfyldningsafdeling og de piger dernede kommer jeg stadig sammen med, vi ses fire gange om året. Så det har jeg, det er mine gamle kollegaer Men ellers ikke? Jo altså vi har sådan noget, hvor vi ligesom planlægger, at man skiftes til at give noget mad og sådan noget, men udover det, så kan vi godt finde på at spørge hinanden: skal vi ikke tage på et museum eller skal vi ikke tage hen og se den film eller et eller andet, så jo. Men det er nogen du kender, fordi du har arbejdet sammen med dem tidligere? Ja det er det. Så der er ikke lagt op at man skal have et fællesskab på tværs af afdelingerne umiddelbart? Altså nu har jeg jo stor kontakt til mange QA ere og der er jo selvfølgelig nogen man kommer til at kende bedre end andre, det er nok op til en selv, om man vil det. Hvad er en QA er? Det er en quality-person, det er jo en, hvis du har en ændringssag, så skal der være en masse formalia der skal være i orden på de formularer. Og der har vi noget, der hedder en changeowner, det er en ændringsejer, som driver den her sag og skriver sagen. Når han så er færdig, så skal QA gennemgå 107

108 sagen, for at se om det nu er i orden. Man laver sådan en sag næsten på alt, hvis du laver om på et fyldeanlæg, hvis du vil lave om på et rum, hvis du vil anskaffe nogle nye køleskabe, nogle nye termometre alt skal der laves en sag på, så beskriver man, hvad er det her? Jamen jeg vil gerne købe nogle nye termometre og de hedder det og det og sådan og sådan. Og så skal man lave noget der hedder et rationale: Hvis ikke jeg gør det her, hvis ikke jeg køber de nye termometre, hvad kunne konsekvensen være af det? De her termometre berører de produktkvaliteten? Og er det noget der skal godkendes af myndighederne? Der er meget store sager, der skal godkendes af myndighederne, både på de udenlandske sites, men også her. Så bliver man nødt til at gå ind hele vejen igennem og se på alle kvalitetsissues. Det sidder QA så til sidst og siger: Er det i orden, er det i orden, er det i orden, er det i orden? Ja det er det. Så skriver de under og godkender sagen og så kommer den ind til mig. Så sidder jeg igen som en quality-person og siger har QA gjort det de skulle? Ja det har de, fint så kommer den ind i databasen og bliver arkiveret. Hvilke fælleskaber føler du dig som en del af? Altså hvordan tænker du? Jeg tænker at du har fælleskaber gennem dine venner og du har fælleskaber gennem din fagforening, er der andre fælleskaber? Ja det kunne jo være ovre i fritidscenteret, der kan vi jo træne og der lærer man jo også nogle at kende der. Jeg går til joga og jeg går til zumba og jeg går til ryghold. Der får man jo også nogle bekendte. Er der andre af sådanne initiativer? Ja så går jeg jo ned på biblioteket, der er du medlem af noget de kalder et eller andet halløj, jeg kan dårligt huske hvad det hedder og jeg er medlem af en strikkeklub og vi skal faktisk mødes i dag, hvor det bare er damer, der er pensionerede, så der er jeg jo grønskolingen, for jeg er den eneste, der arbejder. Det griner vi meget af. Og de damer, dengang de var ansat, der kom de fra alle forskellige afdelinger? Der er nogen der kommer herfra og så er der også nogle, der kommer alle mulige andre steder fra Hvad kendetegner en rigtig god kollega og hvad kendetegner en dårlig kollega? En god kollega. Det kan jo f.eks. være min kollega Anders, som jo er, som jeg siger en dejlig, sindig jyde. Han er så stille og rolig og når jeg kommer lidt op i det røde felt, så er han altid god, fordi han ligesom får mig ned igen. Fordi han har det der; ja ja, det går jo nok, han er mere sindig og siger: ja ja vi kigger på det der problem, hvor jeg bliver vred og siger: Det er altså noget svineri, nu laver de den fejl igen. Så er han hyggelig og han er sjov, han har humor og han spørger hvordan det går og har du haft en god weekend? og kan jeg hjælpe dig med et eller andet? Så bare sig til. Jamen han er bare sød og god, han er hjælpsom. Han virker interesseret i mig som person Den gode kollega er måske ikke den faglige dygtige kollega, men den sociale dygtige? Ja det er det, fordi Anders, han er også dygtig, men han har ikke det store mindset, som jeg har, det har han ikke og han kommer også mange gange og spørger mig til råds, men det er selvfølgelig også fordi jeg har været her i så mange år. Så på den måde har jeg større viden end han har, men han er jo sød socialt og det synes jeg faktisk er en stor egenskab. Men jeg har også nogle som jeg ikke kan med socialt, som jeg undgår, altså jeg har ikke noget problem, som sådan vi er ikke uvenner, men 108

109 jeg holder mig væk. Jeg har det bedst med nogle folk, der er rolige, fordi jeg godt selv kan blive lidt hidsig og det ved jeg godt, men jeg kan ikke så godt med nogen, der også er sådan, jeg kan ikke så godt med en der ligner mig selv lidt. Altså jeg er normalt meget stille af natur, jeg kan godt lide ro og det er et stort problem, når man sidder i et storrum med seksten mennesker, for der er der altså nogen, der larmer rigtig meget. Der er altså dage, hvor jeg er ved at blive nuts og jeg må gå, for jeg kan ikke holde det ud og det har vi haft oppe at vende rigtig mange gange og der bliver sagt at de skal være stille, men der går ikke lang tid før, så snakker de igen. De er bare højrøstede, de griner højt og råber. Den ene sidder derovre, så råber den ene til den anden og har du set det på Facebook og sådan noget og det kan jeg ikke rigtig have. Så når jeg har det rigtig dårligt, så må jeg tage mit headset på og høre musik, men det bliver jeg sgu også træt af. Har du en fornemmelse af at der er nogle sociale spilleregler på arbejdspladsen? Ja det er der, det vil jeg sige, der er jo mange regler her hos Novo Nordisk. Så der har man simpelthen noget der hedder code of conduct, det er hvordan du skal opføre dig og du må ikke støje og du må ikke svine og du må ikke, altså man kan go grine af det, men man må ikke putte organisk skrald i skraldespanden, fordi så kan det jo ligge for længe og rådne inden det bliver ryddet op. Og du må ikke have for mange personlige ting, jeg havde jo et stort billede af Frida Kahlo, en mexicansk malerinde, det fik jeg at vide at jeg ikke måtte have og det blev jeg meget vred over og der synes jeg at det går for vidt. Alle potteplaneterne skal være ens, hvad fanden er det for noget? Men det er altså min VP er. Jeg har en teamleder, en chef og en VP er. Og det er VP eren der har bestemt det der og det har jeg også sagt flere gange, at det er jeg ikke tilfreds med, vi må ikke have en hel bunke af ting. Jeg havde også en rigtig flot potteskjuler, jeg havde fået og den måtte jeg heller ikke have, for de skulle alle sammen være grå, med sådan nogle røvsyge blomster i. Ligger der nogen argumenter til grund for, at du ikke må have de ting? Ja de siger at de gerne vil tilstræbe, at det område, hvori vi sidder, det skal være meget ryddeligt og det skal være meget ens og det skal være minimalistisk og det er stik i mod hvad jeg er. Jeg vil have farver og billeder og blomster og det må vi ikke og det er jeg ikke tilfreds med og selvfølgelig skal du også opføre dig ordentligt. Du må ikke råbe og du må ikke larme for meget og du skal tænke på at når du snakker i telefon, så skal du så vidt muligt gå ind i et andet rum og det er fint nok. Altså man skal opføre sig ordentligt rent moralsk. Hvad sker der, hvis du ikke opfører dig moralsk korrekt? Jeg vil tro, hvis man laver et eller andet, så vil det blive taget op, så vil der nok være nogle der bliver sure over det. F.eks. vi må ikke sidde og spise mad ved vores bord og det kan jeg et eller andet sted godt forstå, vi sidder jo med papirer og ting og sager og så siger jeg, jeg vil godt have lov til at spise en gulerod eller et æble eller et knækbrød, noget der ikke sviner. Og det har vi så haft oppe at diskutere og det var så også iorden og så kigger de over på mig og siger: Du må ikke spise fisk, altså jeg må ikke spise noget der lugter, f.eks. tunfisk eller laks, for det gjorde jeg jo og er også okay. jeg kan godt forstå det, men jeg må indrømme at jeg blev lidt sur, altså der er nogen der sidder og spiser gryn og mælk, så de kan sgu da hælde mælk ned i PC en, men det blev der ikke sagt så meget til. Det kan jeg godt leve med det der, men jeg vil tro at hvis man lavede et eller andet, så ville der måske være nogen der blev sure og så ville det blive sagt til chefen og så ville man blive hevet ind. Vi har noget der hedder en-til-en-møder, hvor vi snakker om hvordan det går og det kan være både fra chefen til mig og fra mig til chefen. Jeg kan jo også sige: Jamen jeg synes ikke at det er så godt, når du gør sådan. Min chef spurgte mig på et tidspunkt om: Hvordan synes du at jeg er som leder? 109

110 Så sad jeg lidt sådan, hmm, for kan de nu tåle at høre sandheden og så sagde jeg til hende, at jeg syntes generelt at hun var god, men jeg kan godt mærke når du er stresset, så bliver du aggressiv og det påvirker os andre og det blev hun meget ked af at høre. Jamen hvordan det? Så sagde jeg at der var på et tidspunkt, hvor vi havde rigtig rigtig travlt og vi gjorde alt hvad vi kunne, men bunkerne de voksede bare og så så hun jo og kiggede på de der bunker og så sagde hun: hold da op hvor er der kommet meget, hvad har i lavet?, og jeg tror ikke det var ondt ment, men det var der nogle der blev rigtig vrede over, jeg blev ikke for jeg tænkte: Nåh ja, jeg ved hvad jeg laver og jeg kan ikke gøre mere, Men der var nogle der blev rigtig kede af det og vrede. Og det sagde jeg til hende, jeg sagde: Du skal tænke dig om, jeg ved godt du ikke mente noget med det, men pas på med at sige sådan noget, for der er nogen som bliver kede af det. Det kunne hun også godt se. Og jeg har også fået noget at vide, det har jeg, der er da et par gange, hvor nogen har sagt at de bliver bange for mig og det kunne jeg jo ikke forstå og det er jo fordi, at når jeg er stresset, så bliver jeg meget bestemt. Jeg står ikke og skælder ud, men jeg bliver meget bestemt! Det skal være sådan her, der er ikke plads til pjat, det er der nogle mennesker, der ikke kan tage. De bliver forskrækkede og bange og tror at jeg skælder dem ud. Og det er noget jeg skal arbejde med, for jeg siger: arg hold nu op, det er jo ikke noget og det er de unge, de bliver bange, de tænker nok: Sådan en rappenskralde. Jeg tænkte på om du her til sidst, ikke vil beskrive en typisk arbejdsdag? Jo, altså for mig eller generelt eller? Altså en typisk arbejdsdag, det er at jeg kommer her et sted mellem halv otte og 8. Og det første der sker er at jeg åbner PC en op og så skal jeg jo tænde for alle de der systemer. Og de skal helst ligge i en speciel orden. Outlook skal ligge først og så skal alle de der systemer ligge der hen af. Og så har vi noget der hedder tidsregistrering, som jeg jo hader, men det skal vi. Og da det blev indført da blev jeg også rigtig, rigtig sur, fordi man føler at man bliver overvåget, men der blev sagt, at formålet med det var jo, at så kunne man op ad til sige: jamen vi mangler folk til at varetage den del eller den del og det kunne jeg godt se fornuften i. Så nu er det bare sådan, så jeg har et stort skema, som min kollega har lavet og så står alle opgaverne her og så står der: til, fra, til, fra, til, fra og så herude der regner den ud, hvor meget tid har du brugt i dag på drift og dét og dét og dét, du har sammenlagt været i så mange timer. Og det bliver reportereret hele vejen op til direktøren, til vicepræsident én gang om måneden. De holder meget nøje øje med hvor lang tid, det tager at varetage driften og maintenance af systemerne. Og så har vi noget der hedder en postdag og der åbner man alle de særsager, som er kommet ind og gennemgår og kigger er de nu i orden, er der fejl og mangler der bilag og et eller andet, hvis der mangler noget, går du ind og registrerer det på en liste og så skal du skrive en standardmail til ud til QA og sige, vi har modtaget den sag, der er fejl der. Så er der hotline og det er jo mails hovedsageligt og telefoner og de ringer og spørger om alt muligt og så må man hjælpe dem der eller også sender de en mail og jeg kan ikke lukke den her mail op og hvorfor kan jeg ikke det? og hvad er der galt og hvorfor kan jeg ikke dit og dat. Hvem er det der ringer til dig? Jamen det er alle brugerne, så du sidder inde i et hotline-rum og du har en makker og så ringer de og spørger om alt muligt. De kan måske ikke lukke deres filer op, eller jeg får en fejl meddelelse, når jeg gør det her, ja det kan være hvad som helst: Hvordan laver jeg sådan en sag her? de spørger om alt muligt. Det skal du notere i et skema, hvor mange henvendelser har du haft, af den, den, den og den type. Så alt bliver gjort op i tal. Så har jeg noget der hedder en driftsdag og det er så f.eks. som i dag, hvor alt det som posten har gennemgået og som er i orden, det bliver lagt op på en reol, der hedder mandag, tirsdag, onsdag osv., der går vi hen og tager sagerne, og der tager vi måske

111 stykker med af gangen og så laver du de særsager og stempler dem og lægger dem tilbage, så er der en anden person der læser korrektur. Så det er også en opgave, at læse korrektur og tjekke om det den første har lavet er i orden. Og så kan man arkivere det og sætte det op på plads i mapper. Og så har jeg det der hedder maintenance, det er hvor jeg går ind og foretager sådan nogle søgninger, for at se alle de ting vi registrerer, har der været fejl i registreringerne. F.eks. når man modtager en sag, så skal den have en modtagelsesdato, men den skal også have en arkivdato og nogen gange så glemmer de det, fordi de er for hurtige og de fejl boner ud på sådan en liste. Og så bliver det så min opgave at gå hen og finde ud af hvad der er galt og få det rettet eller mange gange skrive til Anders f.eks.: Du har glemt at give den her sag en arkivdato, vil du lige sørge for det og melde tilbage. Så melder han tilbage: nu har jeg gjort det. Så vi har mange kasketter på, kan man sige. Udover det er der en masse møder og der er en masse træningsseancer, hvor du bliver indkaldt. Nu er vi i gang med at lave om på det dokument og det skal du lige have at vide og det er jo så kollektivt, så bliver afdelingen indkaldt. Så der er ikke nogen typisk arbejdsdag? Jo i dag har jo været en typisk dag, i dag er det postdag. Men fordi vi startede med et halvårsmøde, der varede et par timer. Så allerede der er du jo bagud med posten, så derfor var vi sat to på posten i dag. Så i dag var post og i morgen bliver det drift og det er ganske fint, det er jeg meget tilfreds med. Så der er både en form for rutine og det kan skifte dag for dag? Altså det er mest rutine kan du sige, fordi hun en stor plan hvori, vi alle sammen står i og så står der hver dag hvad vi er allokerede til og så står der hvis der er nogle separatmøder, f.eks. i morgen der skal jeg deltage i noget undervisning, hvor folk der gerne vil være CR-eksperter, de skal trænes og det er jeg så med til, sammen med min ældre kollega. Så mit job handler om drift, men der er de der træningsseancer, så dagene de er meget fastlagte. Så en gang i mellem, så bliver min chef nødt til at lave det om, fordi Anders skal have fri eller en anden skal: Kan du gå ind og dække der og det kan man jo, så rokerer hun bare rundt. Her til sidst er der så noget du vil tilføje, noget du er kommet i tanke om eller? Det ved jeg ikke. Jeg har jo været her i rigtig mange år og det er der også tit nogen, der har spurgt mig ud om, men det er jo fordi jeg godt kan lide det jeg laver. Arbejdets art er jeg meget glad for, men jeg har ikke altid været tilfreds med forholdene her, det har jeg ikke og jeg haft mange vanskelige chefer, men jeg har også haft søde chefer. Man skal bare ikke gå og foregøgle sig, der er så mange, der tror at det simpelthen er sådan, at det er det mest fantastiske firma og vi får frugt og sådan noget og alt sådan noget. Og ja det gør vi også, men de kræver også rigtig meget af os, det gør de altså. Her har vi også det, at fordi FDA og lægemiddelstyrelsen kommer så tit, så har vi årlige og interne inspektioner. Så skal doccenteret være til rådighed og dvs. at vi skal holde vagt, hvor de kan ringe. Lige pludselig er der måske en inspektør, der siger: jeg vil se den særsag, så skal de kunne rekvirere den, så derfor har vi vagt. Men heldigvis slipper jeg og det har min chef bestemt, fordi jeg havde den dårlige arm, så skulle jeg ikke være medlem af det og det sagde jeg hende ikke i mod. Så der var du enig med chefen. Ved du hvad jeg tror vi stopper nu, det varer også en time. Ja det tænkte jeg nok. 111

112 10.7 Interview a Helle, Laborantklubben Altså det er sådan at de første spørgsmål de handler om dit forhold til fagforeningen og de sidste er mere om dit forhold til dine kollegaer. Lad os starte med at høre, hvorfor du valgte at blive medlem af en fagforening? Den allerførste fagforening og det var ikke HK, det var pga. at jeg var apoteksassistent og der skulle man være medlem af apoteksassistents-foreningen eller sådan noget. Og da jeg meldte mig ind i HK, det var simpelthen pga. at jeg har været ude i en fyringsrunde her på stedet, hvor jeg blev fyret, men nåede ikke at komme ud og der kunne jeg godt se at det var fuldstændig åndsvagt ikke at være medlem af HK, for jeg ville utrolig gerne være medlem af vores klub laborantklubben her. Og det krævede at man var medlem af HK og derfor blev det så HK. Hvorfor ville du gerne være medlem af klubben? Lene: Det ville jeg for at få den hjælp og støtte, som jeg godt var klar over, at jeg kun kunne få, hvis jeg var medlem af laborantklubben. Dem der står alene, ville slet ikke kunne få den samme støtte, så det var en af grundene til at jeg tænkte, nej nu går jeg ind i det. Så det var lidt egoistisk. Hvis du skulle vælge fagforening i dag, ville du så vælge den samme? Ja det er fagforeningen for mit fag, så jeg har ikke så meget valg. Ja altså jeg har været meget stor modstander af HK. Før i tiden, meget, fordi jeg syntes at det var for handel og kontor. Men jo jeg tror egentlig jeg ville gøre det samme. Når du siger at du var meget i mod HK, hvorfor var du så det? Fordi jeg var nok faglig stolt på det tidspunkt, så jeg syntes, at jeg var apoteksassistent af uddannelse og jeg havde ikke noget at gøre med handel og kontor. Så den var ikke specifik nok? Nej, men jeg kan godt se efter at jeg er kommet ind i HK og set også i nogen af de der afdelinger, at der er masser af kurser og sådan noget, som jeg så selvfølgelig kan have brug for, derfor. Så du benytter dig af de kurser, som de tilbyder? Jeg har gjort det. Så du er heller ikke interesseret i nogle af de alternative, måske billigere fagforeninger? Nej det kan være lige meget. Så prisen er ikke så afgørende? Lene: Nej i den alder jeg har. Det havde sikkert betydet noget for tyve år siden. Så man ændrer forhold til penge? Ja. 112

113 Hvis der er nogle punkter din fagforening måske skulle ændre sig lidt på, hvilke skulle det så være? Det ved jeg ikke rigtigt. Der er ikke umiddelbart noget du har tænkt på? Nej. Er der nogle værdier eller moralske aspekter ved at være medlem af en fagforening? Jeg synes det der med at man skal stå sammen, det kan egentlig meget godt lide, men altså igen qua at det er HK og så er der Dansk Laborantforening og så igen vores klub herude, fordi vi er et sted, hvor vi har den her klub, så er det ligesom den jeg føler mig knyttet til, men på en eller anden måde så er der jo rødder til HK, kan man jo sige. Det er nok mest klubben, som gør et kæmpe stykke arbejde. Deltager du så også i de møder, der er i klubben? Ja det har jeg gjort. Jeg har også været i bestyrelsen på et tidspunkt og i aktivitetsudvalget og sådan, men jeg er så gået ud af det her for nogle år siden. Så sent som i går var vi inde i folketinget, så det gør jeg. Hvordan er dit forhold til de tillidsrepræsentanter, der er herude? Det er fint. Jeg har ikke haft så meget brug for dem, men jeg har et fint forhold til dem, igen fordi jeg også kender dem fra min tid i bestyrelsen Ville det ændre dit forhold til fagforeningen, hvis der ikke var nogen tillidsrepræsentant? Det er jo dem der ligesom er talerøret, men ja hvad skal jeg sige til det Ja så ville jeg jo nok gå nogle andre veje. Ja man kan i hvert fald sige, at de er jo ansigtet ud af til, det er nogen man kan tage kontakt til og måske kender lidt bedre og sådan, så det kunne måske have en betydning? Ja, men hvis jeg virkelig stod i en situation, hvor jeg havde brug for hjælp og ikke havde en. (Interviewet afbrydes kort (04:34-05:01)). Undskyld. Nåh hvad var det at vi blev enige om med det her? Nåh jo, jeg tror i det øjeblik, jeg virkelig havde brug for hjælp, så ville jeg nok henvende mig til en anden også, men her ville jeg selvfølgelig aller først henvende mig til tillidsrepræsentanterne, her på stedet. Men du ville føle dig i stand til at tage kontakt til fagforeningen, hvis der ikke var nogle tillidsrepræsentanter? Ja Synes du at man sender nogle specielle signaler, ved at være medlem af en fagforening? Nej ikke I det daglige. Man kan godt mobbe dem der ikke er med ikke mobbe, men selvfølgelig sige, at man synes at de skal være med, men ellers i det daglige sender man ikke nogle signaler. Nej, men man lader mærke til om folk er medlem? 113

114 Vi ved det jo kan man sige, så vi ved der er medlem og hvem der ikke er, men nej det synes jeg ikke Ser man skævt til dem som ikke er medlem? Nej man ser ikke skævt til dem. Jeg synes ikke man ser skævt til dem, men jeg når der til hvor jeg også siger, så kan de heller ikke få de oplysninger, som de andre, som er medlemmer får. Fordi så er det lidt for nemt, at ligesom bare få, uden selv at yde noget. Så det er vigtigt at man selv yder noget, for at få noget igen? Ja det synes jeg. Ja det synes jeg faktisk. Når det nu er som det er og man har de muligheder som man har, så synes jeg egentlig, at man faktisk moralsk burde være medlem alle sammen Hvad vil du sige kendetegner en god fagforening? Ja det er jo en der støtter op om sine medlemmer, det er klart og går ind og hjælper på så meget som de nu kan. Er det vigtigt at den er synlig for sine medlemmer? Ja jeg synes I hvert fald, at medlemmerne skal vide, hvordan de kontakter de forskellige og sådan noget, det er klart. Men igen så har vi vores klub, som gør det lidt nemmere. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville have det, hvis vi ikke havde den klub, altså jeg ville stadig være i fagforening, det er klart og jeg ville også henvende mig, hvis jeg havde brug for det. Men det er helt klart, fordi der er langt fra mig og til HK og så er der selvfølgelig knap så langt til laborantforeningen, jeg kan ikke helt huske hvad den hedder, det er for dårligt, Dansk Laborantforening tror jeg den hedder, men det er klart at når vi har klubben, som er meget tættere på, altså så kan man jo sige, selvom det ikke er nogen fagforening, at den ligesom er rykket ud eller i hvert følger med ud og det synes jeg er rart. Så du føler dig tættere knyttet til fagforeningen, fordi der er den her klub? På den made ja. For jeg er egentlig ligeglad om det er den ene eller den anden fagforening. Hvorfor tror du at der er flere og flere der ikke er medlemmer af en fagforening? Folk siger som regel at det er noget med penge, det er meget tit at man hører, det der med penge og at de skal nok klare den og at det er for dyrt at være medlem af en fagforening, det tror jeg og det er det man høre. Og så tror jeg stadig væk, at HK har jo igennem mange år, haft det der ry for, måske ikke så meget i blandt laboranter, jo også blandt laboranter, men det der med at man ikke synes at man høre til handel og kontor. Og så har der jo også været det, og det har jeg også været en af dem der har sagt, at det der med at støtte nogle partier og sådan noget. Og det er noget med at man selv vælger til og fra om man vil støtte nu. Dem der ikke selv er medlem, tror jeg, det er dem der selv vil bestemme de der ting og man er bange for der er ikke nogen der skal bestemme for en, jeg tror det er det. Hvordan har du det med at man gennem fagforeningen kan få billige forsikringer og rabatkort? Er det noget du benytter dig af? Nej det er det egentlig ikke, men jeg ved godt at det er der, men jeg glemmer det. Jeg kan få alle mulige rabatordninger til alle mulige steder, men jeg glemmer det. Så det er ikke noget der betyder ret meget? 114

115 Nej det er det faktisk ikke, men det er fint nok. Det er et af de der steder, hvor man kan få nogle rabatter, det er da fint nok, det er da dejligt og hvis man gad at sætte sig ind i det, så kunne man sikkert spare en masse penge. Men det er ikke det der har gjort at du har meldt dig ind I en fagforening? Nej det er det slet ikke. Mener du at det at være medlem af en fagforening, det er en del af en tradition? Altså jeg føler ikke jeg er medlem af en fagforening, pga. en tradition. Altså jeg føler at når jeg er medlem af en fagforening, så er der en der skal hjælpe mig, hvis jeg har brug for det, så det er ikke tradition, så det er ikke sådan noget med at, nåh det var mine forældre, det skal jeg også, det er ikke sådan jeg ser en fagforening. Jeg ser en fagforening, altså jeg ser en fagforening som et valg, at det er det jeg gerne vil, fordi jeg gerne vil have noget hjælp og ikke bare fordi at som jeg sagde før, da jeg startede som apoteksassistent, der skulle man være medlem af en fagforening, jamen så var man det og det var fint nok. Så der kan man måske godt sige at det var en tradition, men altså nu er det ikke. Jeg føler det ikke som det er nogen tradition, altså jeg føler det som om, at jeg skal have hjælp af den fagforening, hvis jeg har brug for det. Så det er et aktivt valg? Ja det er et aktivt valg. Synes du at man skal have individuel løn på baggrund af arbejdsindsats? Ja det synes jeg klart, det synes jeg. Det modstrider måske lidt med fagforeninger og deres overenskomster, kan man sige Ja det ved jeg ikke, gør dét det? Altså det er jo småtterier vi snakker om, altså alt efter hvilket arbejde man har, men hvis man går op og ned af hinanden og næsten laver det samme, så synes jeg at man skal have ens løn, helt klart! Tror du det ville skabe splid, hvis man ikke får det same I løn der? Jamen det gør det. Det skaber ikke så meget splid mellem kollegaer, men det skaber splid fra arbejder til leder og det kan jeg også se her, vi ved jo godt at, vi har ikke indflydelse på vores lønninger og det er ikke altid at vi synes at de er retfærdige. Nemlig det der med at du går op og ned af en, som lavet samme, eller næsten det samme og så får man ikke den samme i løn, det er ikke helt fair. Så det er et problem at du ikke selv kan styre dine egne lønforhandlinger? Ja, ja, men det er egentligt et irritationsmoment, det kan få os op at køre alle sammen. Det at være medlem af en fagforening, er det noget med at være medlem af et fælleskab synes du? Lene: Igen, ikke fagforeningen for den er så stor, men igen klubben, det synes jeg er et fælleskab på en eller anden måde. Hvordan vil du karakterisere dit samvær med dine kollegaer, her på arbejdspladsen? 115

116 Jeg synes jo det er fantastisk, jeg har jo nogle smadder gode kollegaer, men det kan godt være de andre ikke synes jeg er (griner) Så jeg har ingen problemer Ej jeg synes vi har det godt,det har vi altså. Ses du med nogen af dem I fritiden f.eks.? Ja. Er der så også nogen som du vil sige er dine venner? Hmm ja, ved du hvad, når man er sammen i så mange timer på en dag og man snakker om alt muligt, så er man også venner. Og det er ikke kun i afdelingen, jeg har også andre som jeg ser privat, selvfølgelig kan der opstå noget der, jeg passer meget på med, at der kan være noget der med niveauerne, altså mig og min kemiker. Selvom vi har et fantastisk forhold og vi snakker om alt, så kunne jeg nok ikke drømme om at spørge: Hvad kommer du og din kone ikke hjem til mig?, jo hvi der var andre med. Så på den måde kan du så ikke være venner vel, for så ville du jo gøre det, så der synes jeg at man lige skal passe lidt på. Så det har betydning hvilket niveau man ligesom er på i afdelingen? Ja, altså lige meget hvor åndsvagt vi kan opføre os og hvis vi er ude sammen eller sådan noget, men hvis vi er ude sammen Ikke for mit vedkommende, jeg ville sagtens kunne gøre det, men der kan måske opstå noget senere hen, noget med måske lønninger, hvorfor får du så meget i løn og sådan noget? Så jeg synes også, at man skal lige passe lidt på. Så noget med at forholde sig professionelt? Professionelt ja og alligevel at have det super sjovt, hvis vi er flere sammen, på kryds og tværs, af høj og lav, det betyder ikke noget. Men man skal nok passe på med at, ja kald det intimt sådan privat. Man kan godt være intim på arbejdet, hvis i forstår mig ret (griner). Det er vi jo her i dette rum, men jeg synes alligevel at man skal passe lidt på, jeg passer lidt på. Siger så en der er gift med en, hun har været i samme afdeling med (griner) Kunne du forestille dig at se nogle af dine kollegaer, efter at du havde fået et andet job, så i ikke arbejdede sammen mere? Ja, sagtens. Hvilke kvalifikationer synes du er vigtige for din jobfunktion? Selvfølgelig alt det faglige, men så synes jeg også at man skal være fleksibel, kunne arbejde med alle på tværs, lidt menneskekendskab gør jo heller ikke noget, godt humør. Sådan synes jeg man skal opføre sig uanset hvad man laver. Du snakkede før om tiden, og man skal være så hurtig, og at det skal meget hurtigere end det skulle tidligere, er det noget der ligesom påvirker dig? Jamen det påvirker mit arbejde lige så vel som det påvirker alle andre og min hverdag, for man skal være omstillingsparat, det er jo en af de her fraser vi hører rundt omkring, og det skal vi og det skal gå så stærkt altså! Og vi har meget kort tid til at få nogle ting igennem, så det påvirker, selvfølgelig gør det det, helt klart. 116

117 Går det ud over kvaliteten, at man måske ikke får reflekteret over det på samme måde? Indtil videre har det ikke gjort, men jeg kan godt være bange for, at det kan komme til at gå ud over kvaliteten, det er det man diskuterer meget, det er klart, for man kan ikke nå at gå ned i smådetaljer. Men jeg vil sige det arbejde, jeg får at vide, at jeg skal lave, der synes jeg indtil videre ikke at det går ud over kvaliteten. Jeg synes mere i det store hele, set oppefra, at et projekt måske ikke kan blive undersøgt helt ned i detaljer, men så er der jo nogle der må prioritere. Hvis der er noget du er utilfreds med, går du så til ledelsen med det? Ja ja. Det er du ikke bange for? Nej det er jeg altså ikke. Enten går jeg til min egen kemiker eller også går jeg til min teamleder og går det helt galt, kan jeg også gå videre, altså der er jeg nok nået til, at det er jeg ikke bange for. For øvrigt nogle af de ting du spurgte om før, det er jo også ærlighed om mit arbejde. Og jeg har sådan et eller andet, jeg er så naiv at jeg tror på at man skal være ærlig, også over for ledelsen, men sige tingene på forskellige måder. Jeg synes det er vigtigt at man fortæller hvordan man har det. Er det en holdning, der ændre sig over tid? Lene: altså over alder, er det dét du mener? Ja tid i firmaet. Jamen jeg tror det er næsten lige før at folk nu ikke tør at sige så meget, som man måske kunne før. Men for mig selv har det noget gøre med alderen, at jeg er blevet sådan, at jeg har tænkt, at nu tør jeg godt, ikke at det altid er brok, men man bliver simpelthen nødt til at sige det, hvis et eller andet er galt. Selvfølgelig går det måske ikke helt op til Lars Rebien, det kan godt være at lige venter med ham. Til gengæld, hvis det var virkelig slemt, så kunne jeg måske godt finde på det, men han kan jo ikke gøre noget, men jeg er ikke bange for at gå til hverken min teamleder eller min afdelingsleder og fortælle at jeg er ked af noget eller der er et eller andet, hvis jeg har brug for det, så ville jeg også gøre det helt klart. Det er jeg slet ikke bange for. Føler du at de er lydhøre over hvad du siger? Ja sådan som vi har det nu, så ja. Så dit forhold til ledelsen er godt? Det er fint nok, siger jeg. Ej det er det, det synes jeg. Det er klart, sådan nogle som min teamleder, her de har, sådan en en-til-en-samtale, hedder det. Det har man en gang om måneden, hvor man bare sådan sidder, ligesom her, og snakker om hvad det nu er. Og der er så nogen gange, hvor han kommer og siger, har vi noget at snakke om, lige nu? Og så har jeg måske ikke noget, og så er det måske også dumt. Men hvor jeg så også siger til ham: Jamen du ved jo jeg kommer, ja ja det er han godt klar over. Så jeg behøver ikke at vente til den der en-til-en-samtale, hvis der er et eller andet, så går jeg selvfølgelig ind og snakker med ham. Så det kan vi i hvert fald gøre her i denne her afdeling, men jeg kan jo ikke udtale mig om, hvordan det er i andre afdelinger, det kan godt være der er nogle hvor man ikke tør, fordi man er bange. Her har vi det sådan meget åbent det er meget åbent her i huset. 117

118 Ser du dig selv som en del af din afdeling eller føler du dig mere som en del af hele Novo Nordisk, eller hvordan vil du beskrive det? Helt klart min afdeling. Jo du ved når man har været her i så mange år, i Novo Nordisk, så er man på en eller anden måde Novo Nordisk. Jo jeg er nok en del af Novo Nordisk, det håber jeg da i hvert fald, at jeg er. Og det var selvfølgelig også det der gjorde, at da jeg blev fyret, den gang, at det var underligt ikke lige pludselig at være på Novo Nordisk mere, når jeg havde været der så mange år. Så det var en tom følelse? Ja, men jeg nåede jo så ikke ud, men der gik nogle måneder, hvor vi var fyret. Og så var der sådan en åndsvag ting jeg kom til at tænke på, så skulle jeg aflevere mit P-skilt til bilen, det var en fuldstændig åndsvag tanke, men jeg tænkte, hvis jeg ikke længere er på Novo Nordisk, så skal jeg aflevere mit P- skilt. Så det er sådan nogle små konkrete ting? Det er nogle små konkrete ting ja. Så selvfølgelig er jeg en del af Novo Nordisk og det har også noget at gøre med at da jeg startede for 38 år siden, der startede jeg i det der hed Nordisk Insulin og der var der 300 ansatte, så du kendte alle. Og så igennem årene, selvfølgelig har jeg været med mens det hele er vokset og det var jo en kæmpe ting, da vi fusionerede med Novo. Qua jeg har været med helt fra starten, ej selvfølgelig ikke helt fra starten (griner) Ej dog ikke, det havde været ret vildt Men så er man på en eller anden måde en del af virksomheden, det er man altså, eller det er jeg, men jeg er også en Novo Nordisk, jeg er ikke en Novo. Jeg er en Novo Nordisk, fordi det der med Nordisk Insulin stadig sidder dybt i mig, så på den måde ja, så er jeg en del af Novo Nordisk. Føler du at det er sværere at holde fast på fællesskabet, når virksomheden bliver større og større? Nej egentlig ikke, men stadig væk, at det fælleskab man har, bliver så bare i mindre og mindre cirkler og det er det jo så ikke engang, fordi hele vores afdeling er på 65 mennesker, så det nej, det synes jeg ikke og jeg ser jo masser af mennesker, qua at jeg har været så mange steder rundt i firmaet, så jeg ser folk jeg kender, så nej det synes jeg ikke er noget problem. Hvad vil du sige kendetegner en rigtig god kollega? Hjælpsomhed og lydhørhed. At man er der for hinanden, hmm ja, helt banalt synes jeg. Så det er ligesom de medmenneskelige kvaliteter du prioriterer? Ja helt klart ja. Og så en kollega, hvis vi ser højere op, altså en chef, en leder, et eller andet. Jeg har altid sagt, at en god leder er en der tør være et dumt svin, altså det mener jeg. Hvis der er et eller andet skal de også ligesom kunne sige, hov det her går ikke. Og selvom jeg ikke bryder mig om kritik, men så tror jeg også godt, at jeg gerne vil have at der kommer den der negative feedback, sådan at man kan gøre noget ved det inden det er for sent. Så også ærligheden også det der med at en chef ligesom ikke bare skal være gode venner med alle. Opstår der et eller andet, bliver man altså nødt til at skære igennem. Ja så det synes jeg også er en god kollega på den måde. Tror du at der er nogle specielle sociale spilleregler her på arbejdspladsen, sammenlignet med andre arbejdspladser? 118

119 Nej det tror jeg faktisk ikke, men jeg ved det jo ikke, jeg har kun været her, men jeg har jo så været mange steder. Jeg tror det egentlig ikke, jeg tror at det nogenlunde det samme, i hvert fald i de store firmaer, selvfølgelig er det noget andet hvis der er tre ansatte. Oskar, har du noget?(til den anden interviewer) Ikke umiddelbart, nej. Jamen så tror jeg også at vi er ved at have løbet det hele igennem. Medmindre der er noget du har på hjerte? Næh, altså jeg kunne snakke længe (griner) Men i kan jo høre at jeg er glad for at være her, så det skinner jo desværre nok igennem (griner) og herude der har vi det rigtig, rigtig godt. Den her afdeling er i tre teams. Vi har et team her og to teams ude i Bagsværd og selv i det her team, vi nogen og tyve, og der er vi sådan nogle små grupper, som arbejder med forskellige ting, faktisk med vidt forskellige ting og der var vi nok har det bedst eller jeg har det bedst, det er sammen med kemikerne og en anden lille gruppe, som vi arbejder tæt sammen med. Men vi har det sådan rigtig, rigtig, rigtig godt. Så tror du det er vigtigt at man er de her mindre afdelinger, så man kommer hinanden lidt nærmere ved måske? Altså det er helt klart, at på mange måder tror jeg, at mindre afdelinger er bedre, fordi det har også noget at gøre med, at lederne kommer også tættere på. Altså vi har en afdelingsleder, vi aldrig ser, altså han kommer aldrig herud, så kan man så sige, at det er fordi det går godt. Så har vi så den her teamleder, der går her dagligt, men det er da helt klart, at jeg vil sige at en afdeling på nogen og 60 mennesker, det er meget. Altså en afdeling på højest 20 det må være rigeligt det må være ønsket. Så det er klart. Men samtidig giver det også noget, når man er flere, fordi man kan gå på tværs og man har mulighed for, i stedet for bare at sidde og lave sit eget, det har vi mulighed for. nu deler vi det op, jeg er inden for rensningen og så kalder vi det kemigruppen, dem som sidder og laver rigtig kemi og så har vi isotoperne, som arbejder med radioaktivitet og vi har egentlig muligheden, inden for det her team og hvis vi har nogen ønsker om, at nu kunne man godt tænke sig, at lære lidt om det og det, så det er der også mulighed for, så det er jo fantastisk. Vi har også mulighed for her på Novo Nordisk, at komme i det vi kalder jobswop, så det er en helt anden afdeling i et stykke tid. Det kommer så ind i ens udviklingsplan, hvis man har lyst til det og så kan man arbejde hen på, og det ser man meget, sådan velvilligt på. Det er meget sjovt at komme væk fra afdelingen. Er det noget folk benytter sig af? Ja det er der faktisk nogen der gør, så det er jo fint nok. Altså hvis det skal være helt rigtigt, så hvis der er et swop, så skal der en fra den anden afdeling tilbage, men det er sådan, det er ikke altid det passer, men vi har en del, vi har f.eks. en kemiker i øjeblikket, som er et helt andet sted. Okay, hvad siger de til det, dem der er på det? Jamen som regel er folk glade for det, der sker desværre det nogen gange at folk bliver (griner) og i ved også, så har man måske været der i et år og lige pludselig føler man sig hjemme, så er det jo næsten, som at komme et nyt sted hen, at komme tilbage igen. Og det er jo selvfølgelig fordi at folk har en eller anden interesse og derfor så prøver de et eller andet og lige pludselig finder de ud af, at det var egentligt det her, jeg godt kunne tænke mig, så det er man som regel meget glad for. Altså jeg 119

120 startede herude, ikke som et jobswop, det er da stadig samme afdeling, men jeg har jo været fra Bagsværd og for tre år siden, kom jeg herud, fordi jeg skulle kun lige være her i fem måneder, eller sådan noget et halvt års tid tre til seks måneder, at arbejde sammen med dem her ude. Altså det er tre år siden, jeg kom ikke tilbage (griner) Men stadigvæk i samme afdeling, men det sker jo og det er jo fint, at man kan få lov til det. Jeg har så også qua at jeg har været her i så mange år, været i mange afdelinger og lavet meget forskelligt, af forskellige årsager. Jeg lavet noget, som jeg selv havde valgt. Jeg har været flyttet på et tidspunkt, fordi at jeg fik allergi af enzymer og skulle flyttes til et andet sted. Så blev jeg jo fyret og kom jo så et andet sted hen. Jeg har været et sted, hvor projektet blev lukket ned, hvor man blev flyttet hen til et tredje sted igen og sådan har jeg jo prøvet at være rigtig mange forskellige steder og det kan man jo i en stor virksomhed. Har du stadig et personligt forhold til dine kollegaer, de andre steder? Ork ja. Altså jeg vil sige, jeg kan snart ikke huske hvor mange steder jeg har været, men jeg har været en del steder og der har været noget af det, når man ikke selv vælger, det var der et af stederne i hvert fald, nej hvor var det kedeligt- hold kæft hvor var det kedeligt, det var slet ikke det jeg havde lyst til, men jeg havde nogle utroligt søde kollegaer, som jeg ser og siger goddag til dem, men jeg snakker ikke meget med dem. Men hver gang synes jeg at, jeg er gået fra en afdeling, hvor jeg har haft nogle fantastiske kollegaer, jeg har altid fået noget godt med, jeg har måske gået at tænkt, at var godt jeg skulle holde op nu og glædet mig til det spændende jeg skulle hen til, men der har altid, uanset hvad jeg har lavet af arbejde, så har der altid været nogle fantastiske kollegaer, der har taget utrolig godt i mod mig, så man tager altid et eller andet med sig. Og jeg synes ikke jeg har smækket dørene efter mig, jeg synes det har været lærerigt på en eller anden måde Har du en opfattelse af, at der er mange der er medlem af en fagforening her? Jeg kan ikke huske hvor mange det er i denne her afdeling, der er i hvert fald en del. Jeg kan ikke huske det, men det er over halvdelen i hvert fald. Er det noget man snakker om? Ja vi snakker meget åbent om det. Altså hvis folk ikke vil udtale sig, så er det klart at så bliver de ikke spurgt om det, men ellers taler vi åbent om det, om man er medlem eller ej, i hvert fald i HK, blandt laboranterne. Der er også nogle af kemikerne der er medlem af fagforeningen, det ved jeg godt der er, så det taler vi meget åbent om. Snakker du også med folk som ikke er medlem af fagforeningen? Ja ja. Der er du utrolig åben på forhånd? Ja ja ja ja. Der er jo nogen derinde der ikke er medlem, men derfor snakker jeg med dem alligevel. Jeg tænkte om man snakkede om fagforeninger? Man kan da godt finde på at sige, nu har vi haft de her lønforhandlinger, her i foråret, hvor vi havde et par møder stormøder (griner) der kunne man da godt sige, at det ville være rart, hvis de også ville være med, men det må de jo selv om, altså så skal vi bare være meget, sådan skarpe med, jamen så får de ikke den samme oplysning. Man må ikke glemme at være sådan lidt hård, for det gør man jo, hvis en kollega kommer, så skal du bare høre her og vi snakkede om, men så kan det godt være at man lige skal sige: Ej det går altså ikke, du bliver nødt til også at være med, sådan er det jo. Man må 120

121 også yde lidt og jeg snakker ikke at yde med penge, men mere det der, ja fællesskabet, kald det fællesskabet eller hvad det nu er. Så man i hvert fald er sammen, så man kan sige, vi er alle medlem af en fagforening. Og hvis der lige pludselig bliver fyret en, det er jo lidt dumt, så får du jo ikke noget hjælp. Altså det er det jeg tænker på, så kan man jo ikke forlange at få noget som helst. Det er rigtig nok. Ja så tror jeg vi vil sige tak. Jamen selv tak. Og vi er glade for at du ville tage dig tid til os Interview, b Alberte, Laborantklubben Hvorfor har du valgt at være medlem af en fagforening? Det har jeg på grund af at vi har laborantklubben blandt andet, og så for at være sikret. Du spørger decideret hvorfor? Ja Grunden til at jeg er med af HK er at laborantklubben herude på Novo har en forening, som siger, at man skal være medlem af HK, hvis det ikke havde været på grund af det, så havde jeg ikke været medlem. Er det første gang at du melder dig ind i en fagforening? Ja, det er det. Det blev jeg den gang jeg tog min uddannelse, hvor det var gratis at være medlem for 11 år tilbage. Hvis du skulle vælge fagforening i dag, ville du så vælge den samme? Øh, ja. Hvis du skulle nævne nogle punkter, hvor du synes at din fagforening kunne forberedes, hvilket punkter skulle det så være? Kan det være hvad som helst? Hvad som helst Jeg synes ikke at du skal bidrage til noget politisk som fagforening. Så jeg synes ikke, at man skal betale penge til det igennem fagforeningen. Det går mig helt vildt meget på. Hvorfor synes du det? At de betaler til socialdemokraterne Hvorfor går det dig på? Jeg synes, at man betaler for meget for at være medlem af den fagforening. Så du kan ligeså godt gøre det billigere. 121

122 Så de skal forholde sig politisk neutrale? Ja, lige præcis Føler du at du bliver sat i bås ved at fagforeningen støtter nogle bestemte partier? Personligt går det mig på. Du føler at dine penge bliver brugt forkert? JA! Er der nogle moralske værdier og aspekter ved at være medlem af en fagforening? Næ Er det udelukkende for at være medlem af laborantklubben eller for at være forsikret at du er medlem? (Hun siger ja til det første og nej til det næste) Hvordan er dit forhold til tillidsrepræsentanten? HK/privat eller hvad? Selve HK? Her på virksomheden Her er det fint. Ganske udmærket Ville det ændre dit forhold til fagforeningen, hvis der ikke var en tillidsrepræsentant? Nu er det stadig noget andet noget vi taler om. For selve HK har ikke nogen tillidsrepræsentant, så det kan godt være at det bliver en lille smule indviklet. Selve HK har jeg sindssyg dårlig erfaring med. De er nogle klaphatte! Hvorfor det? Der er bare dårlig service. De svarer ikke. De hjælper ikke, man får ikke den hjælp som man har behov for. Har du nogle eksempler? Ja, hvad er det nu at det hedder, det vi kan få pengene tilbage for nu når vi bliver 30? Efterløn? Ja, efterløn. Det der med at jeg har meldt mig af og alligevel er man blevet tilmeldt, og så er det svært at komme ud igen og få pengene tilbage. Det kan ikke lykkes, får folk svarer ikke. Så nu kan jeg få lov til at betale skat for deres fejl for at få mine penge ud igen. Det er en lille ting, som jeg godt kan blive pisseirriteret over at de ikke har styr på. De svarer ikke på mail. Der er ikke god kommunikation. Du får ikke Jeg er sur på dem! Du får altså at der er fejl i kommunikationen? Ja, og deres nethalløj, det virker heller ikke. Når man sender mail til dem, så tror man at de har fået dem, og så får man sådan en autoreply, hvor der står at de har modtaget den, og så har de ikke fået den alligevel. Det fungerer dårligt synes jeg. Jeg har ikke nogle gode erfaringer med selve HK. 122

123 Så det er en sløj service du har fået? Ja! Deltager du ved møderne i jeres faglige klub? Hvis der er generalforsamling så ja! Så der deltager du aktivt? Ja Hvad får du ud af det? Fælleskab med andre i samme branche. Nye kontakter. Gratis mad. Hvad ved jeg?! Så det at være medlem af en fagforening, det er ikke kun forsikring? Der er også et fælleskab i det? Ja, men det er ikke HK s fortjeneste. Som sagt er det foreningen herude som gør det. Sender man nogle signaler ved at være medlem af en fagforening? Til hvem? Det kunne for eksempel være angående en politisk holdning eller til kollegaer Man sender nogle signaler til sine kollegaer, men det er også på grund af klubben, Det at man er en del af det. Altså af Novoklubben for de gør meget for os herude. Så det viser at de tager en form for ansvar for de ansatte? Yes Hvad kendetegner en god fagforening? En god fagforening generelt er vel en som generelt giver den hjælp, som man har behov for. Og man får måske et eller andet ekstra uddannelse og kurser inden for det. Det betyder meget for mig. Har du taget mange kurser? Ja, jeg har gået til en del. Eller foredrag eller et eller andet. At man bliver beriget på en eller anden måde. Har du kunne mærke at du har kunne bruge det? Ja I hvilke henseender? Personligt, ikke fagligt. Kan du komme med nogle eksempler? For eksempel det kursus at lære at huske at lære hvordan man bliver bedre til at huske forskellige teknikker og sådan noget. Du snakker om at kommunikationen med HK har været rigtig dårlig. Tror du at det ville hjælpe, hvis HK var mere synlige? Det ved jeg ikke. Jeg har ikke som sagt behov for HK herude, tror jeg. 123

124 Så det er udelukkende for at være en del af klubben, at du er medlem? Ja, og hvis ikke at det var et krav, så havde jeg ikke været medlem af HK. Så havde jeg valgt noget billigere. Hvad havde du så valgt? Det ved jeg ikke. Kristelig Fagforening eller sådan noget. Det er næsten ligegyldigt. Så prisen har stor betydning? Prisen har rigtig stor betydning. Kunne du finde på at være uorganiseret. Altså ikke være medlem af en fagforening? Jeg vil altid være medlem af en a-kasse. Fagforeningen er jeg sgu ligeglad med. Hvad er din begrundelse for det? Jeg kan ikke se, hvad jeg får ud af det. Andet end at jeg betaler. Så selve fagforeningskomplekset, det er Det er bare en tvang for at være medlem herude. Klubben herude gør rigtig rigtig meget for os. Fyringshalløj, fyringsrunden for 5 år siden, der var der stor opbakning og hjælp. Men det har intet med fagforeningen at gøre. HK-fagforeningen gjorde intet for en dengang. Så det føles som om at det er klubben som varetager din interesse fremfor fagforeningen? Ja Hvordan har du det med at der er folk, som er medlem af andre fagforeninger? Fint nok. Det er folks eget valg. Når man er medlem af fagforening, så får man nogle ekstra goder i form af forsikringer, rabatkort, tilbud eller hvad det nu kan være. Er det noget du benytter dig af? Jeg har en ulykkesforsikring, men den kommer jo meget langt nede i rækken. Der er for eksempel det, at jeg har fået en arbejdsskade herude. Når man har mange forsikringer, så er det jo alle dem som kommer før. Så den er jo overflødig. Men jeg betaler også kun 37,5 eller noget om måneden, så hvad kan man også forlange? Altså jeg får ikke noget ud af den, men jeg har den. Hvilken arbejdsskade var det at du fik? Det var en knæskade Var det klubben, der hjalp dig der? Nej, det var bare afdelingen Så der var ikke nogle problemer? Du var bare sygemeldt i en periode, og så var du tilbage igen? Ja, intet pres Synes du at man skal have individuel løn på baggrund af arbejdsindsats? 124

125 Ja Må det godt variere meget eller skal det være små forskelle? Det må gerne variere meget, hvis det er fair. Hvornår er det fair og hvornår er det ikke fair? Hvis man laver noget man er dygtig til og man udfører sit arbejde, så er det fair. Hvis man bare sidder og snakker og har en høj uddannelse, så er det ikke fair. Så der skal ligge en arbejdsindsats bag det og ikke bare nogle fine papirer? Yes Tror du at det kan gå ud over arbejdsmiljøet ved at der kan komme en indbyrdes spild og konkurrence? Lige pt får vi jo heller ikke samme løn. Laboranter i min afdeling kan jo godt variere minimum kr.. Så det ligger meget bredt. Det skaber umiddelbart ikke noget spild? Næ, vi er meget lukket om det herude, så man ved ikke 100 %, hvad folk får i løn. Det er ikke sådan rigtigt tilladt at snakke om. Har du en plan for, hvor lang tid du vil arbejde hos Novo Nordisk? Nej, men lang tid endnu Du har ikke tænkt på at benytte dig af de der Swop tilbud, hvor du får mulighed for at prøve nogle andre afdelinger? Ja, men det er så stadig inden for Novo Nordisk. Jo, det har jeg tænkt over. Så du kunne godt finde på at lave karriereskift inden for Novo? Ja, det har jeg også gjort før. Hvordan var det? Var der voldsomme ændringer? Ændringer som hvad? Hvad du arbejdede med eksempelvis? Ja, det var der også. Der var også ændringer i løn. Det er også en fordel jo. Hvordan er dit samvær med dine kollegaer herude? Det er rigtig godt. Det er grunden til, at jeg bliver, hvor jeg er. Så det er sammenværet med dine kollegaer, der er højere prioriteret end din løn? Eller er det noget som går i sammenspil? Det går i sammenspil, men det er højere prioriteret end arbejdet. Forstå mig ret. Jeg vil hellere have et kedeligt arbejde og gode kollegaer end et fedt arbejde og dårlige kollegaer. Ses du med kollegaer uden for arbejdstiden? 125

126 Ja, det gør jeg. Mange? En lille håndfuld Er det nogen du vil karakterisere som venner? Ja Det er nogle du har lært at kende igennem Novo? Ja Så I kender i hinanden indgående? Ja Hvilke kvalifikationer ser du som vigtige for din jobfunktion? At jeg er uddannet til mit job for eksempel Kunne der være noget med arbejdsindsatsen? Er det vigtigt at yde det maksimale? Man kan jo ikke hele tiden yde det maksimale. Det vil jo svinge. Men jo ja Så man skal i princippet altid gøre sit bedste på trods af at det svinger? Ja Udover sin uddannelse er der også sådan noget med at man skal kunne fungere socialt? Ja, helt bestemt. Det betyder ligeså meget, at man får nye kollegaer, og at man kan være sociale med dem. Og at de er dygtige til deres arbejde. Så det er også vigtigt at være god til mennesker? Helt klart, helt klart. Har du oplevet at dette er gået galt? Ja, vi har fået en del ind i afdelingen, som er gået videre fordi de ikke passer ind. Selvom det er dygtige nok. Fordi man ikke lige faldt i spænd med hinanden? Ja Hvor mange er det at I arbejder sammen? Ca. 30 Så det er et lille fælleskab, hvis man kan sige det sådan? Ja, det kan man godt Har alle arbejdet sammen der i lang tid? Ja, de fleste 126

127 Så der er groft sagt en kerne? Det er jo ikke sådan at vi lukker andre ude Foregår der nogle sociale spilleregler inden for virksomheden med dem du arbejder sammen med? Det gør der vel altid Er det noget du kan komme med nogle eksempler på? Det er jo ikke alle personer som kan sammen arbejdsmæssigt. Jeg tror bare at der nogle der man lære at holde sig på afstand af ellers går det galt. Lad mig sige det på den måde Hvis der er noget du har utilfreds med på dit job, går du så til ledelsen? Ja Har du gjort det før? Ja Hvordan var det? Var det ubehageligt? Her var det personligt, hvor det var et andet menneske. Blev problemet løst? Ja, det tror jeg nok Men det var en ubehagelig proces? Mm. Frygtede du for dit eget arbejder i den situation? Nej Heller ikke dit samvær med kollegaerne? Nej Er fagforeningsmedlemskab egentlig noget man snakker om hos jer? Altså man snakker om hvem der er medlem af HK og hvem der ikke er. Men ikke mere end det. Man snakker ikke om, hvad der sket på sidste møde? Altså vi har vores laborantmøder, og hvis vores kontaktperson i afdelingen har været til møde med afdelingerne, så får medlemmerne af Hk at vide hvad der er blevet sagt. Den viden slipper ikke ud til andre som ikke er medlem af HK? Det gjorde den tidligere. Men nu er det blevet lavet om. Den gør den ikke mere. Så man har en form for tavshedspligt? Det lyder lige voldsomt nok, men for eksempel sådan en ting som at klubben forhandler løn for os, men det er jo alle der får den lige meget om du er medlem af en fagforening eller du ikke er. Det er samme løn for alle, så du har jo ikke noget positivt på den konto. 127

128 Du ser ikke at der er en moralsk forpligtigelse til at være medlem af dem, som forhandler din løn? Næ, ikke som så. Det ved jeg ikke. Jeg er heller ikke smålig. Jeg er ligeglad om folk får det samme som mig selvom de ikke er med. Så du ville hellere ikke have det dårligt med ikke at være medlem af gruppen? Man kan sige det sådan at hvis der sker et eller andet med mig. Hvis jeg eksempelvis bliver behandlet dårligt af min leder, så har jeg jo ikke nogen hjælp. Det vigtigste for mig er at jeg kan få hjælp, hvis lokummet virkelig brænder. Om jeg får få procenter fra eller til. Om jeg får nul komma et eller andet, det er sgu ligegyldigt. Så det er også en form for forsikring at være medlem af laborantklubben? Ja, det er derfor at jeg er medlem og fællesskabet herude på novo. Du snakker om at du godt kunne finde på at vælge en billigere fagforening, er grunden så til at du er medlem af laborant klubben på grund af fælleskabet? Ja, altså herude og fordi de arbejder på stedet, så de ved hvordan tingene fungerer. Hvad kendetegner en god kollega? Hjælpsom, sød, arbejdsom Har du oplevet situationer, hvor der er nogle som ligesom er isbrydere og tør at stå frem og sige deres mening? Eller har du selv gået frem, og proklameret at der er noget galt, mens at dine kollager støtter dig. Altså at du har gjort noget for andre? Ikke umiddelbart noget jeg lige kan komme på Har du fornemmelsen af at der er nogle specielle spilleregler her på arbejdspladsen? Har du været her på Novo Nordisk hele tiden? Nej, jeg har før arbejdet på universitet, men jeg har arbejdet hos novo i 7 år Synes du at der har været et skel i de sociale spilleregler mellem de to arbejdspladser? Helt klart. Der er en anden struktur på universitet end der er her. Hvordan er det? Der er mere skel i uddannelserne og i arbejdet generelt. Det ved jeg ikke. Altså herude på så sørger det meget mere for at der ikke sker nogle skader med en. Det gør de for eksempel ikke på universitetet og der er bedre forhold. Det at være medlem af en fagforening, ser du det som en tradition? Ja, det gør jeg sgu nok lidt Så hvis der ikke var en tradition om at være medlem, ville du så eksempelvis nøjes med at være medlem af en a-kasse? Ja, ja, men lige pt kræver det for mig at hvis jeg arbejdede et andet sted, så havde jeg ikke været medlem af en fagforening, så havde jeg kun været medlem af a-kassen på grunden klubben herude. 128

129 Skal man være medlem af klubben her? Ja, det tror jeg, at man skal. Sådan var det i hvert fald i starten. Nu har jeg ikke tjekket op siden. Vi ved det ikke Det skal jeg da lige have undersøgt, ellers skal jeg have meldt mig ud. Men man skal være medlem af HK for at være medlem af klubben, ik? Jo, jo men man betaler også ekstra for at være medlem af klubben, men det er 25 kr. om måneden eller et eller andet, så det er jo ikke det der koster. Det er jo det andet. Ni hundrede og et eller andet. Det hele, ik! Det at være medlem af en fagforening er det noget i snakker om herude? Det kommer op en gang imellem, men det er ikke noget, der bliver diskuteret vildt og voldsomt. Så spændende er det sgu heller ikke. Har du noget at tilføje? Ikke umiddelbart 10.9 Interview, c Christian, Håndværkerklubben, Hvis vi lige starter med du beskriver en typisk dag Novo Nordisk og hvad ud egentlig arbejder med? Jamen jeg er smed, så det består så af svejseopgaver og reparationer på anlægget, hvis der er problemer med anlægget. Som sagt har jeg kun været her i tre måneder, så det er forholdsvist nyt for mig det hele Novo Nordisk. Men det er reparationer og nybyg og optimering af anlæg. Så det er sådanset dagligdagen. Hvorfor har du valgt at være medlem af en fagforening? Jeg har jo været i Metal lige siden jeg startede i lære, og der hvor jeg stod i lære, der skulle man være medlem af fagforeningen, eller det var vores tillidsmand, der forlangte det af lærlingene g så har jeg altså bare blevet der lige siden. Men det er jo også tryghed et eller andet sted, selvom jeg så godt nok aldrig har haft brug for den. Så hvis du ikke var blevet presset ind i fagforeningen,da du var lærling, ville du så være medlem af en fagforening? Ja, det ville jeg. Det var bare fordi han tog mig i hånden og kørte mig ned i metalhuset, der hvor jeg stod i lære og sagde; nu skal vi have ham her meldt ind. Man var jo heller ikke så gammel dengang. Jeg var jo 17 da jeg startede i lære. Man tænker ikke så meget over fremtiden og pensionen og hvad det ellers kunne være, eller om man mister arbejde eller sådan noget.. Men nu omdage så er jeg jo i tryghed. Så du har ikke fortrudt dit valg? Slet slet slet ikke. 129

130 Ville du overveje at melde dig ind i en billigere fagforening? Nej. Så pris er underordnet? Ja, jeg synes det er relevant for faget, så man står sammen. Så nu hvor det er metal, så står man i en metalfagforening og ikke KRIFA eller et eller andet, fordi så er fællesskabet ikke så stort, som hvis man er hos den samme fagforening. Så det at være medlem af en fagforening, det har meget at gøre med fællesskabet? Ja det har det jo. Selvfølgelig har det det. Hvis der var nogle punkter, som du gerne ville ændre din fagforening på, hvad skulle det være? Det ved jeg sgu ikke rigtig for jeg har jo.. som sagt været medlem af Metal i 15 år og aldrig haft brug for dem, jeg har altid haft arbejde. Så et eller andet sted har man gået og tænkt; nu har jeg været medlem i 15 år og hvis jeg nu bare havde sat de der 1100 kr ind hver måned, som det koster, var man så bedre stillet. Men det er man så ikke den dag uheldet er ude, hvis man lige pludselig står og er uarbejdsdygtig og sådan noget. Så er der jo ikke nogen steder at gå hen og få noget hjælp eller hvad det kan være. Så forsikringen er godt givet... men jeg ved ikke lige hvad man skulle kunne ændre. Så det er umiddelbart ikke noget du lige har gået og tænkt over? NÆ. Jeg ved sgu ikke lige hvad det skulle være. Sætte kontingentet ned, det kunne være dejligt, men så er der nogle ting, der ikke hænger sammen i den sidste ende vil jeg gå ud fra. Men nej. Jeg ved ikke lige hvad det skulle være. Synes du der er nogle værdier eller moralske aspekter ved at være medlem af en fagforening? Ja det er der vel. Men det har også noget at gøre med sit fag. Altså være i den rigtige fagforening. Og det er det samme gennem fællesskabet. Hvor højt vægter det kontra at du føler dig sikret ved at være medlem af en fagforening? Jeg forstår ikke helt hvad du snakker om. Du snakker om at grunden til at du meldte dig ind, at da du var lærling, der blev du ligesom introducerede til det men ligeså meget, det at du sikrer dig ved at være medlem af en fagforening kontra det at du er med i et fællesskabet, eller kan ikke adskille de to ting? Det hænger jo lidt sammen et eller andet sted gør det ikke. Det synes jeg. Altså... men det er jo nok trykheden ved det tror jeg. Lad os håbe man kan få den hjælp man har behov for, den dag man har behov for det. Hvordan har du det med de tillidsrepræsentanter, der er herude på arbejdspladsen, hvis du overhoved har mødt dem? Jeg har mødt to herude. Jeg kender dem ikke særlig godt, jeg har været her i tre måneder, så der er en masse nye, men de virker da flinke, og de har sat mig lidt ind i tingene. Har bare fået at vide at man endelig skal komme over i deres hus, hvis man har nogle spørgsmå Men hvis du så kender tillidsrepræsentanter fra der hvor ud har været tidligere, hvad betyder det så at der er nogle tillidsrepræsentanter for dit medlemskab? 130

131 Jamen det kommer så lidt an på hvordan de er, for jeg har også været uheldig på min tidligere arbejdsplads, at vi havde nogle tillidsfolk, der faktisk ikke var særlig dygtige. Fx til vores lønforhandlinger, der ødelagde de mere end de gjorde gavn, fordi de sad nærmest og kastede med mudder efter ledelsen og det var noget børnehaveri, så der var det jo ikke en fordel. Hvis man ikke har en tillidsmand, der er sin stilling værdig. Der ikke kan finde ud af formulere sig og snakke ordentlig i stedet for at råbe og skrige. Det kommer man jo ikke langt med. og så skal du have en tillidsmand, der har sat sig ind i tingene om regler og love og hvordan tingene hænger sammen. Har du benyttet dig af at snakke med tillidsrepræsentanter, hvis der har været nogle problemer? Ja. Ikke lige her på Novo for her har jeg ikke haft nogle problemer, men på min tidligere arbejdsplads, der har jeg da. Så jeg benyttede mig også med regler jeg var med i vagtordningen- g hvordan reglerne var for udskift og udkald og hvordan det hele hænger sammen. Så jeg har da benyttet mig af det. Så du har været tilfreds med den hjælp, du har fået? Det synes jeg. Ham fra mit sidste arbejde, ham var jeg glad for. Så altså hvis der så ikke var de her tillidsrepræsentanter ville det så gøre at du måske ikke være medlem, fordi at det har så stor en betydning at man har den her personlige kontakt? Nej det tror jeg sgu ikke. Man skal ve have en tillidsmand, skal man ikke? Det er ikke nødvendigt eller hvad? Det er ikke nødvendigt? Nej det kommer an på hvor stor en arbejdsplads det er. I de små virksomheder er det ikke så normalt.. Når der har været faglige møder jeg ved ikke om du har været med i den her klub endnu, altså håndværkerklubben? Jamen jeg har ikke været med til nogle møder endnu. Har du så tænkt dig at deltage, når der endelig kommer et møde? M: ja, det kunne da godt tænkes. Vil du så bruge det til at fortælle de holdninger du har eller vil du mere være med for at lytte? Det er både for at lytte og så for selv at komme med nogle udtryk, hvis man har nogen utilfredsheder eller forbedringer eller hvad det nu kan være. Så det er begge veje. Synes du man sender nogle signaler til sine omgivelser ved at være medlem af en fagforening? Det er sgu ikke noget jeg tænker over. Altså for mig er det jo bare noget man er. Jeg ved at på mit gamle værksted, hvor jeg var før, der havde vi problemer med en, der ikke var medlem af Metal, og han gad ikke at være medlem af Metal. Han var med i KRIFA. Der var sgu noget tumult der, og vores tillidsmand sagde også, for der var en en masse bøvl med ham, der sagde vores tillidsmand, at han ikke ville hjælpe ham før han meldte sig ind i Metal. Og så gik der et halvt år, så skete der noget andet bøvl og han havde ikke meldt sig ind i metal. Så sagde vores tillidsmand, at det der må de selv rode med, jeg har ikke tid til at hjælpe dig. Selvom du ikke står i den rigtige fagforening, så havde han ikke tid til at hjælpe. Men jeg synes at man skal stå i de rigtige fagforeninger og det er noget fis, 131

132 når folk prøver at spare lidt penge og så vil de gerne have hjælp, når det er. Så ser man lidt ned på folk, der ikke er medlem af den rigtige fagforening? Det tror jeg godt man kan komme til. Fordi, hvorfor skal han være medlem af en fagforening, hvorfor kan han ikke bare være medlem af den samme som os. Er det bare for at spare lidt penge, men stadig have vores andres goder, der er i den rigtige fagforening. Så han melder sig lidt ud af fællesskabet? Ja det synes jeg faktisk. Når man er medlem af en fagforening, så har man jo mulighed for at få billige forsikringer og rabatkort osv. er det noget du benytter? Nej ikke rigtig, men jeg har prøvet. Igennem Metal, der har de med ALKA en bilforsikring, men de kunne ikke gøre det billigere. Jeg har ikke rigtig haft noget glæde af det der. Så der har umiddelbart ikke særlig stor betydning? Nej ikke for mig i hvert fald. Det kan godt være der er for andre. Altså det at være medlem af en fagforening, ser du lidt det som en tradition? Ja det er det måske også lidt skal man sige. Hvert fald inde for Metal-faget og det jeg kender til. Med det har umiddelbart ikke haft den store betydning for dig? Det har det ikke. Synes du man skal have individuel løn på baggrund af arbejdsindsats? Ja. Det synes jeg. Jeg synes det er okay at der er en gulerod ved at man gør en ekstra indsat eller tager noget ekstra ansvar. Så det synes jeg. Tror du det kan skabe en smule splid? Det kan det. Det ved jeg. Når folk har samme jobfunktion men alligevel har forskelligt ansvar, så sammenligner folk ser med hinanden; jamen hvorfor skal han have fem kroner mere i timen end mig. Det skaber splid Hvor stor synes du forskellen må være på lønnen? Jamen det kommer lidt an på hvad der bliver forlangt ikke. Altså, fordi jeg synes heller ikke det er fair, hvis der er nogen, der virkelig yder en ekstra indsats og nogle der sidder godt tilbagelænet og med fødderne oppe og ikke giver den en skalle, hvis lokummet brænder eller være med til at nytænke eller hvad det nu kan være. Og at de så skal have samme løn. Så synes jeg deter bedre at der er en gulerod ved at de medarbejdere gør en ekstra indsats. Men jeg ved ikke hvad man kan sige i kroner og øre. Det kommer helt an på hvad funktion det er man har. Altså tror du at det at man har den her individuelle løn, tror du det er incitament til at arbejde mere? For mit vedkommende er det da. Så man tager nogle ansvarsområder og giver den en ekstra skalle Har du oplevet det selv? Ja på mit gamle arbejde havde vi pointsystem, hedder det kvalifikationsløn. Der fik man så op til 132

133 20point maks. det gav så et eller andet X-antal kroner. Så det er noget man tænker over? Ja. Jeg fik 18 point derude, og det er jo rimelig højt og fik nærmest så 15kr mere i timen end stort set alle andre. Jeg stod så også for lager og alt indkøb af varer og så ret mange andre ting. og vedligehold på anlægget, så jeg synes kun det var fair nok, at jeg fik de der 15kr i timen mere end andre, som kun passede og ikke skulle stå for indkøb. Så for mig synes jeg det var okay. Har du nogle ideer om hvor lang tid, du har tænkt dig at arbejde i Novo Nordisk? Længe tror jeg. Jeg har været her i tre måneder men alle de her kollegaer jeg har fået herude de har jo været her i 25 eller mere ikke også. Så jeg tror også jeg kommer til at være her i en del år. Jeg kan sagtens se mig i nogle år endnu. Men hvordan vil du karakterisere sammenholdet? Det jeg har kendt til indtil nu det har været fint. Er der nogen, som du er begyndt at se i fritiden? Nej ikke sådan rigtig. Jeg er blevet inviteret med ud og fiske sammen med nogen af dem, så Har der forskel på den behandling her som i forhold til de andre steder du har været ansat? Nu er det nyt for mig her, og der hvor jeg kommer fra, der har jeg været i 11år, og så var jo en af dem, der havde været der længe. Så det er lidt anderledes for mig at skulle til at være den nye og spørge ind til ting. Men sådan er det jo alle steder, så jeg ved sgu ikke om der er nogen forskel. Jeg er hvert fald glad og tilfreds. Jeg ved nu ikke om man kan gøre det anderledes. Jeg tror også t der hvor jeg kom fra, der var det samme måde som når der kommer nye folk ind. Altså man prøvede at tage sig godt af dem og lære dem tingene og det synes jeg også de har gjort her. Hvilke kvalifikationer synes du der er vigtig for din jobfunktion? Man kan svejse for eksempel. Bugge lidt jern og så også lidt mekanisk snilde i og med der ikke kun skal stå og svejses jern. Det er jo også fejlfinding på anlægget og pumper og ventiler og varmveksler og alle sådan nogle ting og sager. Og mekanisk snilde. Er der nogle sociale kompetencer forbundet med dit job? Ja det er vel meget godt at kunne være social, og arbejde sammen i nogle teams, ikke kun arbejde selvstændigt, fordi man skal jo kunne koordinere tingene på kryds og tværs her i afdelinger og forskellige fag. Vi kan se, at der er flere og flere, der melder sig ud af fagforeninger i dag. Hvorfor tror du, at de gør det? Ja... jeg ved det sgu ikke Det er vel mere A-kasser de melder sig ind i. Jeg ved sgu ikke hvorfor folk de gør det. Jeg tror det er for at spare penge. Fordi krisen kradser. Tror du det er fordi de ikke kan se hvad de får ud af at være medlem af en fagforening? Det kan også godt være. Nu har jeg jo været medlem i 15år. Jeg har aldrig haft brug for en, så man tænker jo også hvorfor. Jeg synes bare det er tryghed at man står i en ordentlig fagforening, så kan man få noget hjælp. 133

134 Hvis du er utilfreds med noget har du så nogle problemer med at gå til din overordnede, både her og din tidligere virksomhed? Næ. Ikke hvis jeg føler at jeg har min ret til det eller det er konkret det jeg kommer med, så har jeg sgu ingen problemer. Føler du at de lytter til dig? Ja, det synes jeg. Føler du man ved meget om sine nærmeste kollegaer og hvad deres fritidsinteresser er? Ja. I Hvert fald der hvor jeg kommer fra. Nu kender jeg jo ikke folk så godt her. Men der hvor jeg kom fra, der vidste man nærmest hvad alle lavede. Så man interesserer sig for hinanden? M: Ja lige præcis. Hvad synes du kendetegner en rigtig god kollega? Jamen det er jo en man kan arbejde sammen med og en der også spørger ind til en om hvordan man har det eller hvis man kan se en der er trist eller hvad det kan være. At man kan læse hinanden. Det synes jeg er gode egenskaber Så det er meget de medmenneskelige egenskaber? Ja og så også kvalifikationerne, hvis du har nogle dygtige kollegaer. Det er selvfølgelig klart. Føler du at det at du valgte at være medlem af en fagforening at det var et aktivt valg eller var det måske bare lidt mere naturligt? Det var mere naturligt. Det var det. Altså jeg havde nok ikke meldt mig ind det første år eller hvad det kunne være. Måske indtil min far havde sagt det. Men det er nok at i den alder s tænker man ikke så meget over det. har du en fornemmelse af at alle er medlem af en fagforening her i afdelingen? Her skal man være medlem af en fagforening, men der hvor jeg kom fra var det ikke et krav at man skulle være medlem af en fagforening, og der var nogen, der ikke var det, men det var ikke så mange. Men de bliver så heller ikke hørt rigtigt, hvis folk ved det. Altså man står der til møderne og de så også står der og kæfter op. Det er selvfølgelig meget naturlig kan man sige. Og det at være medlem af en fagforening er det ligesom noget man snakker om til hverdag? Ikke til hverdag, men hvis der er nogle ting, altså med lønforhandlinger eller hvad det kan være, så bliver der snakket om det synes jeg. 134